Fyldigt uddrag af kommentarer og spørgsmål under borgermøde: Sted og dato: Hotel Qaqortoq den 31. maj

Transkript

1 Fyldigt uddrag af kommentarer og spørgsmål under borgermøde: Sted og dato: Hotel Qaqortoq den 31. maj 1. Spørgsmål: Har man erfaringer fra andre steder med at deponere taillingen i den form som man planlægger? Violeta Hansen: Ja der er mange eksempler fra Canada og Australien. Men som jeg har sagt så får man ikke lov til at deponere kemisk affald, hvis man ikke behandler det kemisk. Det skal være i en stabil og tung opløselig form, og som ikke opløses i vand. Dermed vil der være en mindre risiko for forurening af miljøet. 2. Spørgsmål: Hvilke samfundsmæssige påvirkninger vil der ske? Vil der eksempelvis komme til at mangle uddannet arbejdskraft i byerne, fordi alle de uddannede er taget ud til minerne? Anne Merrild Hansen: Der skal laves en vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed. Den vurdering er ikke foretaget endnu, og derfor er det svært at sige præcist, hvilke konsekvenser det vil have. Positive konsekvenser er, at der opstår nye arbejdspladser, en øget indsats i forhold til at opgradere uddannelsessystemet og sundhedsvæsenet. Negative konsekvenser fra andre steder er, at selvom man har etableret nye arbejdspladser er de lokale ikke blevet ansat. Selvom selskabet har haft intentioner om at ansatte lokale og regeringen har motiveret selskabet til at ansætte lokale. Der kan være forskellige årsager f.eks., hvis det at blive ansat i en mine kompromitterer muligheden for at bevare et erhvervsfangerbevis. Der kan være personlige forbehold eller kulturel betinget tilbageholdenhed i forhold til at engagere sig i et projekt. Det betyder, at der kommer flere udefrakommende ind. Andre steder har dem, der er kommet ind, generelt haft en højere indkomst end dem, der boede der i forvejen. Når der kommer nogen med en højere indkomst kan det medføre en inflation og priserne i lokalområdet stiger, og dvs. at det bliver dyrere for alle at leve, og så får man skabt et A og et B hold i et lokalsamfund. Det er nogle af de ting man skal være opmærksom på, når man planlægger projektet. Der er forskellige måde at gøre det på. Det kan blandt andet være at sikre, at folk ikke kun ansættes direkte, men også at der etableres følgeerhverv, hvor folk kan levere serviceydelser til mineselskabet. På den måde kan man også etablere nogle erhverv, der kan eksistere på længere sigt. I forhold til Kvanefjeldsprojektet, hvor vi taler om en mine, der kan eksistere i 30 til 50 år. Når der så ikke er flere mineraler, så ophører produktionen, og hvis man så er afhængig af de arbejdspladser, der er i minen, så vil der kun opstå negative konsekvenser, fordi der ikke er alternativt arbejde at få. Så hvis man får skabt nogle stærke følgeerhverv eksempelvis mekaniker eller inden for fødevareproduktion, så er det nogle arbejdspladser, der kan være relevante for fremtiden. Det også vigtigt i forbindelse med Impact Benefit Agreementen, at samfundets gøres stærkere på sigt - altså også efter minen er lukket. 3. Spørgsmål: Som vi kan se, så skal der transporteres en masse kemikalier ind og ud, såsom Yellow Cake. Vil storisen ikke skabe problemer i forhold til, at man vil skulle have et tilstrækkeligt lager? Vil det indgå i VVM-redegørelsen? Gert Asmund: Det ved jeg ikke meget om, men jeg ved, at det vil indgå i VVM-redegørelsen. Der er forskellige IMO-regler som de skal følge, forskellige internationale regler for transport af radioaktivt materiale. Hvis de også skal sende svovl og kemikalier ind, så kommer der en masse ting og det skal stå i VVM-redegørelsen. 1

2 4. Spørgsmål: Hvordan vil produkterne nede ved havnen blive opbevaret i tilfælde af, at storisen giver forsinkelse? Per Kalvig: Den plan som selskabet har fremlagt for ganske nylig. I den er det beskrevet ganske kort med nogle varehuse og hvilke skibe, der går ind og i hvilket omfang. Vi taler om en produktion på tons sjældne jordarter om året. Måske i alt tons produkter i alt. I minedriftssammenhæng er det små mængder. Da det er til forskellige leverandører, vil skibene komme på forskellige tidspunkter. Der vil være et lager nede ved den nye havn, der placeres i Dyrnæsbugten. Kristine Thrane: Det er jo produkter, der har værdi for selskabet, så det er enormt vigtig for selskabet, at de bliver opbevaret ordentligt. Og de kan sagtens stå i flere måneder. Der er ikke noget farligt ved at have Yellow Cake stående i flere måneder. Det er ikke et problem, for der er helt faste regler for, hvordan det skal gøres. Yellow cake er meget lidt radioaktivt. Gert Asmund: Endvidere skal de lave en sejladssikkerhedsmæssig analyse og dele af denne vil indgå i VVM-redegørelsen. 5. Spørgsmål: Hvor farligt er strålingen for vores helbred i forhold til eksempelvis rygning? Violeta Hansen: Tak for spørgsmålet. Der vil blive etableret nogle strålingsdoser og de må ikke overskrides. Der kommer til at blive implementeret specifikke krav. På baggrund af erfaringer fra andre lande, der producerer uran og som følger de nationale og internationale krav, kan man sige, at den sundhedsmæssige risiko fra et uranmineprojekt er meget lille. Normalt sætter man en grænseværdi for befolkningen på 1 msv pr. år. Den årlige stråling fra uranmineprojektet er dog meget meget mindre. Den sundhedsmæssige risiko fra en uranmine, hvis drift kører på en forsvarlig måde, er meget lav. 6. Spørgsmål: Vi har hørt meget om opbevaring af Taillings i Taseq, og så nævnte du nogen alternative placeringer, hvorfor hører vi ikke mere om alternativerne? Per Kalvig: Jeg tror forklaringen er, at det er så oplagt at lægge det i Taseq, fordi det er godt at finde en sø at lægge det i. Det var det Gert var inde på, for så reduceres miljøpåvirkningen. Når vi alligevel ikke synes, at det er helt perfekt, er det, fordi Taseq er lille, og at det derfor er nødvendigt at bygge dæmninger. Så skaber man en ny risiko nemlig, at dæmningerne kan bryde samme. Som jeg også nævnte, så har selskabet peget på en alternativ placering, men der vil dæmningsbyggeriet sandsynligvis være større. 7. Spørgsmål: Hvis der bliver bygget en dæmning, hvad så med det vand der løber ned i dalen`? Gert Asmund: Vandet, der nu i dag løber ned i Taseq, løber ud af Taseq igennem en lille elv, der løber ned i dalen. Den vil blive spærret af og alt det vand, der ellers ville løbe ud, vil blive ledt et andet sted hen og brugt i produktionen. Der kommer ikke til løbe vand ud under driften. Vandet fra produktionen vil blive renset inden det vil blive ledt ud. Når så minen lukker, vil søen blive fyldt op til dæmningens kant, og så vil det løbe ud. På det tidspunkt skal bunden (red: søbunden) være dækket og rensningsmetoden skal være udarbejdet. Det varer nogle år før, at det kommer til at ske, da dæmningen vil være 6 meter højere end vandstanden i taillingsbasinet. 8. Spørgsmål: Der kommer en masse sne hvert år. I år kom der enorme mængder sne. Er der blevet lavet nogen beregninger for at sikre, at dæmningen kan holde til det pres, der kommer i løbet af foråret? 2

3 Gert Asmund: Det er selskabet, der skal sikre det og redegøre for det i VVM-redegørelsen. Jeg ved det derfor ikke endnu. Jeg ved dog, at de (red: GME) til en hver tid vil have 6 meter i reserve. Det er derfor ikke mig, der skal bevise det. 9. Spørgsmål: Hvilken slags elforsyningen vil man bruge? Per Kalvig: Der vil blive etableret et konventionelt kraftværk oppe ved oparbejdningsværket på 54 MW - oppe i bunden af Dyrnæsdalen. Gert Asmund: DCE foretrækker vandkraft fremfor diesel. Selskabet siger, at de foretrækker diesel, men på lang sigt vil de gerne bruge vandkraft. Så planen i øjeblikket er, at de bygger et dieselkraft, og så håber de på et tidspunkt at få vandkraft. Sådan som jeg har forstået, så er der ikke vandkraft nok til at kunne drive Kvanefjeldet i dag. 10. Spørgsmål: Tager det 10 år at lave et vandkraft? Josephine Nymand (Grønlands Naturinstitut): Nej, det gør det ikke. 11. Kommentarer og Spørgsmål: Jeg skulle hilse fra Agathe i Ipiutaq. Fåreholderne er vældig kede af, at det møde her ligger på det tidspunkt, hvor de har allermest travlt. Fåreholderne har meget at kæmpe med, og det har de også skrevet om. De har skrevet et åbent brev til Selvstyret. Det har de også fået svar på. Det er sådan et - I ved - typisk politikersvar. Dvs. man svarer på det, man ikke bliver spurgt om. Derfor er jeg glad for at have lejligheden her. Det drejer sig om bæredygtighedsprincippet Det er vi nogle, der går ind for. Grønland har også tilsluttet sig det, men det har man vist glemt! I svaret fra Styret til fåreholderne, der skriver de: Vi vil ikke være naive at sige, at minedriften kan foregå uden påvirkninger af omgivelserne. Det er dog vores pligt at sikre, at påvirkningerne bliver så små som overhovedet muligt og inden for acceptable grænser. Nu har vi har hørt især fra Gert Asmund, at der er nogle ting, som der ikke er styr på. Jeg vil dog gerne høre fra eksperterne: Hvad kan man sige er acceptable grænser for forurening? Og kan man forestille sig, at disse acceptable grænser vil ødelægge fåreholdererhvervet? Gert Asmund: Det nemme svar er, at acceptable grænser er en politisk beslutning. Man spørger aldrig forskere om, hvad der er acceptabelt eller ej? Man beder forskerne om at beskrive, hvad er konsekvensen? Det er det, jeg kan. Jeg står ikke op og siger acceptabelt eller uacceptabelt. Det er i virkeligheden dig, der skal bestemme det. Det er spørgeren, der skal bestemme, hvad der er acceptabelt og hvad der uacceptabelt? Hvad siger I? Er det svaret? Du synes ikke, at det er noget godt svar vel? 12. Spørgeren: Det er et forventeligt svar vil jeg sige Anne Merrild Hansen: Det, der er formålet med de rapporter, er at beskrive, hvordan påvirkningerne vil blive, som for eksempel Gert var inde på med støvmodellen for Kringlerne (red: se Gert Asmunds præsentation). Hvad mener fåreholderne? Hvornår bliver det problematiske? Hvor meget støv skal der være for, at det bliver problematisk? For i virkeligheden er det dem, der er eksperterne på området. Så derfor er det også rigtig vigtigt, at de går ind over og deltager i det arbejde, der er, og i de borgerinddragelsesprocesser, der er omkring miljøvurderingen, så de kan sige, at det her er ikke acceptabelt. Så det ikke kun bliver et politisk spørgsmål, men også bliver et spørgsmål om, hvad borgeren eller dem, der potentielt bliver påvirket, mener. Det er den ene ting. Du siger det dermed, hvornår er det acceptabelt og hvornår er det ikke acceptabelt. Jeg er enig med Gert i, at vi ikke kan sige noget om, hvornår det er acceptabelt. Men jeg vil dog sige, at hvis de mister muligheden for at drive deres erhverv, så er det ikke acceptabelt det vil jeg tro, at de (red: fåreholderne) synes. Så 3

4 det er også noget med at sige, hvad er forudsætningerne for, at et fåreholderhverv kan eksistere. Det er også at vende argumentationen om og sige, hvornår er påvirkningen så kraftig, at det ikke længere kan eksistere. I det tilfælde, hvad kan man så gøre for at minimere disse konsekvenser? Det er jo ikke kun et miljømæssigt spørgsmål. Der er også en konsekvens som følge af, at der bare bliver en produktion. Det tror jeg også Agathe adresserer i sit åbne brev, som hun har skrevet. Det er vel bare rygtet om, at der er en uranmine, der potentielt vil kunne påvirke folks holdning til de produkter, der bliver produceret. Lige præcis der, er der, hvis man giver tilladelse til den her mine, en enorm store opgave i at finde ud af, hvordan undgår man det? Eller kan man undgå det? Hvad er alternativet? Er det at udlægge nye fåreholdersteder? Er det at ekspropriere? Er det at sige,.. simpelthen at nu er det ikke det, der er det primære erhverv i området og så at sige acceptere, at det er den måde, at tingene kommer til at se ud på? I virkeligheden kan vi jo ikke sige, hvornår et fåreholdererhverv kan eksistere og ikke eksistere? Vi kan sige, at der vil være nogen påvirkninger. Det vil påvirke græsningsarealerne; der vil være noget støv; der vil være nogen samfundsmæssige konsekvenser af det, der kommer til at ske. Så man må sige, at det er op til borgerne at sige, om det er acceptabelt eller ej og give det videre til deres politikere. 13. Kommentar og spørgsmål: I det her brev fra styret til fåreholderne, der står der også: Hvis jeg nævner, at råstofområdet administreres ud fra et princip om, at den, der er ansvarlig for en aktivitet i dette tilfælde mineselskabet - også er ansvarlig for skadeserstatninger og forpligtigelser. Selvstyret kan ikke påtage sig denne ansvarsforpligtigelse. Dvs., der kommer nogen diskussioner om, hvem skal nu betale? Og spørgsmålet er så om fåreholderne er udstyret til at kunne få juridisk assistance til sådanne nogle spørgsmål. Det er jo vældigt godt med borgerinddragelse, men I er altså nogle skarpe knive i skuffen som vi skal bide skeer med og det bliver ikke nemmere hen ad vejen, tror jeg. Spørgsmålet er så, hvis fåreholdererhvervet bliver ødelagt og Selvstyret fraskriver sig ansvaret, hvad gør de (fåreholderne) så? Anne Merrild Hansen: I miljøvurderingsverden og samfundskonsekvensanalyseverden, der skelner man mellem forskellige typer af påvirkninger og forskellige typer af afbødninger. Det, der er allermest ønskeligt er, at der slet ikke kommer til at ske negative påvirkninger. Det er det, der er målet med at opsætte afbødende foranstaltninger. Hvis det ikke kan lade sig gøre, så handler det om at minimere de påvirkninger, der vil finde sted. Og hvis det ikke kan lade sig gøre at minimere, så er vi nede på det laveste niveau i hierarkiet, som handler om at kompensere. Kompensation kan være økonomisk, men kan også være sådan noget som at få erstatningsland. Det er forskelligt, hvordan man håndterer det der med at kompensere. 14. Spørgsmål: Er det ikke bare at få udarbejdet en ordentlig IBA i den forbindelse? Anne Merrild Hansen: IBA-en har en rolle at spille i det her, men jeg tænker også, at Ries spørgsmål handler om retssikkerhed, og hvordan er man sikret, at der sker den her kompensation? Og hvem er det egentlig man pålægger, at denne her kompensation finder sted? I princippet kan man sige i hen hold til internationale retningslinjer for vurderinger, så skal man give en rapport for, hvordan man etablerer en sådan procedure. Så derfor ligger ansvaret i henhold til det hos selskabet. Det ansvar er ikke noget man, så vidt jeg ved, har placeret meget tydeligt i den grønlandske lovgivning. 15. Kommentar fra spørgeren: det bliver en sej en 16. Spørgsmål: Det er planen, at Kvanefjeldet skal være et åbent brud. Derfor vil jeg gerne høre om radon-strålingen i Narsaq by vil blive højere eller uændret? 4

5 Gert Asmund: Nu er vi lige præcis der, hvor jeg må svare, at det kan jeg ikke svare på i dag. Det skal de (red: Selskabet) lave modeller for. De skal meget præcist beskrive, hvor meget radon, der kommer ved brydningen, hvor tit blæser det i den rigtige retning? Og hvad bliver koncentrationen i Narsaq by? Hvis ikke den er så lav, at vi kan garantere, at befolkningen får en strålingsdosis, der er mindre en 1 msv af den grund, så er det simpelthen uacceptabelt. Så skal der gøres et eller andet for at forhindre det. Jeg ved ikke hvad. Eventuelt slet ingen mine. Du spurgte faktisk mere konkret, hvad bliver radonniveauet? Jeg kan sige, at det ved vi ikke, men det bliver i hvert fald ikke så højt, at det skader folk ud over 1 msv pr. år. Om et år måske, når VVM-rapporten kommer, så ved vi det endnu bedre. Violeta Hansen: Der er forskellige radonkilder på mineområdet. De her kilder skal identificeres før, at de får lov eller hvis de får lov til at gå i gang med mineprojektet. Der er utrolig mange metoder som er blevet udviklet i løbet af de sidste 60 år, som anvendes til at forhindre støv og radon fra mineområdet. Som jeg har sagt før, så er der 90 uranminer i verden og der er en grænseværdi på 1 msv. pr. år og den grænseværdi må ikke overstiges. Hvad betyder en 1 msv. pr. år? Det betyder, at der ikke kun er radon. Der er også uran, thorium og radium. Alle de radioaktive kilder må ikke overstige grænseværdien. Svaret på dit spørgsmål om radonniveauet i Narsaq er, at det ikke må stige på grund af mineaktiviteten. Når man etablerer en grænseværdi, så skal man også implementere denne grænseværdi. 17. Spørgsmål: Jeg ser, at det her projekts akilleshæl er taillingsdepotet og nu fik vi at vide, at der er et andet depot som også er meget væsentligt. Hvor længe er det taillingsdepot en sundhedsmæssig eller miljømæssige risiko? Hvor længe afgiver det noget? Og hvor længe skal vi derfor holde øje med det? Også set i forhold til det perspektiv, at vi snakker om en produktion på 20 til 50 år? Vil det være rimeligt at lave en cost-benefit analyse på, hvor meget man kan tjene i forhold til, hvor længe man skal holde øje og passe på taillingsdepotet? Gert Asmund: Sådan noget tailling indeholder uran og det vil blive ved med at afgive radon i al evighed det er noget med milliarder af år. Man kunne hævde, at man skal kunne holde øje med det i milliarder af år. Det er urealistisk, så det vi skal have er, at når minen lukker, så efterlader de det i en stand så de ikke behøver at holde øje med det. Dvs. tildækket på en sikker måde. Jeg viste et billede fra Frankrig jeg ved ikke, hvor sikkert det er. Det vi stræber efter er, at de efterlader det så det er stabilt, så vi ikke skal holde øje. Det vil dog være dumt ikke at holde lidt øje med det alligevel. Jeg ved ikke, hvordan man laver cost-benefit-analyser på noget, der varer så længe. En vigtig ting er, at de får ikke lov at starte minen før, at de har en nedlukningsplan klar. De skal inden, at de får tilladelse til at begynde fortælle, hvordan de efterlader stedet, når de lukker. Man kunne forestille sig, at de skulle lægge to meter jord oven på taillingsdepotet. Man kunne forestille sig, at de lægger et plastik lag henover og så grus ovenover, så det er luft tæt. Jeg ved dog ikke om det langtidsholdbart. Konklusionen/hovedsvaret: Det skal være sikret og vi skal vide, hvordan det er sikret inden, at de får lov til at gå i gang. De skal endvidere betale for det og have sat penge af til det. Penge bliver sikret via bankgarantier og deponering af penge. 18. Spørger: Det er altså lige så sikkert som Roskilde Bank! Josephine Nymand: Det er ikke kun en garanti selskaberne skal stille. De skal simpelthen sætte penge ind i Grønlandsbanken (Depot). Den konto har Selvstyret råderet over. Det er nogen som står i banken og dermed er de sikret mod selskabets konkurs og at vi derfor har pengene, hvis selskabet går konkurs og dermed undgår vi en situation, hvor vi står med et miljøproblem som ingen har råd til 5

6 at rydde op. Vi er med til at evaluere om der er penge nok til at sikre den oprydning, som vi mener, er nødvendig. 19. Spørgsmål: Hvad hedder det grundstof, der ligger tættest på uran? Gert Asmund: Kemisk set må det være Thorium. Uran ligner thorium en lille smule. 20. Spørgsmål: Er det muligt at udvinde Steenstrupin med in-situ leaching i stedet for et åbent brud? Per Kalvig: Det er rigtigt, at hovedparten, dvs., at mere end 50 % af verdens uran bliver produceret med in-situ leaching. Desværre virker metoden ikke på steenstrupin. Der er to andre krav, der skal være opfyldt før, at det kan fungere. Det ene er altså, at det skal være nogle andre mineraler, som er nemmere at opløse og det andet er, at der skal være et geologisk miljø, hvor man ligesom kan kontrollere den syre og ikke mindst, hvor den spreder sig hen. Metoden vil derfor ikke være mulig på Kvanefjeldet. 21. Spørgsmål: Hvorfor laver man ikke en lukket mine? Per Kalvig: Det kan man i princippet godt, men det vil være meget meget dyrere at lave en lukket mine. Set ud fra et miljøperspektiv: Så er det klart, at støv i forbindelse med sprængning vil blive betydeligt reduceret. For dem, der arbejder der, så vil det være besværligere, men det har man metoder til at håndtere. En betydelig del af den globale uranproduktion foregår underground. Det korte svar er, at af økonomiske grunde så vil der ikke kunne blive en lukket mine, fordi den værdi, der er i et ton malm vil aldrig være tilstrækkeligt til at dække de anlægsomkostninger og driftsomkostninger for etablering af en underjordisk mine. Det er økonomi. 22. Spørgsmål: I forhold til mængden af uran. Der er der forskellige tal, der kommer frem. Nogen siger at det ikke vil kunne betale sig, hvis man ikke tager uran med. Nu kommer der nogen tal, der hedder hvad 7 %? Og vi har også hørt 20 % - hvorfor det? Per Kalvig: Der vil blive ved med at komme nye tal. Du skal forstå det som en proces. Man starter med et meget skitse-agtigt projekt og efterhånden, som man kommer længere i processen, vil tallene ændre sig. De tal jeg viste nu er faktisk også ændret i forhold til de oplysninger som selskabet lagde frem for 14 dage siden. Ganske lidt. Det ændrer dog ikke væsentligt ved forholdet mellem uran og de andre grundstoffer og det var det, der var mit budskab. I hvert fald at prøve at forklare, at uran ikke bare kan blive et hovedprodukt. Derfor behøver vi ikke i denne omgang at forholde os til om det er 15 %? Eller 5 %? Eller hvor ligger det? I økonomisk henseende er det et meget lille bidrag. Hvis man har en meget komplekst malm som det her. Reelt set er der 18 produkter, som hver har deres pris og deres kunde stort set. Så man bør ud fra et samfundsmæssigt synspunkt ved en produktion sørge for, at vi bruger alle ressourcerne. Hvis uran kan bruges og vi producerer uran, så er det min opfattelse, at man må bruge det ligesom man heller ikke siger, at zinken, ja den ligger vi bare væk. Så det er alle bidragene der til sammen gør, at det kunne gå hen og blive en økonomisk mine. Tallene må vi forvente vil ændre sig blandt andet i kraft af, at med VVM-redegørelsen vil der komme nye modeller. Eksempel lad os sige, at man nu ikke vil bruge Taseq-søen, men et andet alternativ som taillingsdeponi, så kommer der nogen andre omkostninger. Så tallene vil blive ved med at flytte sig i et langt stykke tid endnu. Kristine Thrane: Priserne på alle de her grundstoffer varierer hele tiden og det er derfor, at der vil blive ved med at komme nye priser hele tiden. Prisen på sjældne jordarter er faldet. De tal som Per viste, der viser, at uran vil bidrage med 7 % af indtægterne. De er allerede beregnet med en forestilling om, at prisen allerede stiger. Det betyder, at hvis det var i dag man beregnede det, så 6

7 ville uran kun udgøre 3 eller 4 % af indtægtsbidraget. Så det er, hvad man forestiller sig, at priserne bliver, når de engang går i gang. 23. Spørgsmål: Det er noget med, at en borger ikke må få mere end 1 msv pr år? Og er det ikke noget med at folk, der arbejder på et nukleart kraftværk må få 10 msv. pr. år? Violeta Hansen: 20 msv pr år. Medarbejdere, der arbejder på atomkraft, nukleart medicin og uranminedrift må få 20 msv pr. år, - endda op til 100 msv, men det er for en periode på 5 år. Normalt er der ikke nogen, der får 20 msv pr år. 24. Spørgsmål: Vil befolkningen i Narsaq blive ansat i minen, fordi ud fra de sundhedsmålinger, der er lavet blandt andet på skoler, der havde man eksempler på at folk havde over 7 msv pr. år. De har en relativ høj baggrundsstrålingen nogen af de mennesker i forvejen. Kan man derfor tage imod og ansatte nogle af de lokale? Gert Asmund: Det er sjovt, at du stiller det spørgsmål, det sad vi og diskuterede hele aftenen i går. Violeta Hansen: Vi arbejder med miljø, men vi dækker ikke sundhedsmæssige konsekvenser. Hvis du vil have svar på det spørgsmål så skal du rette henvendelse til Statens Institut for Strålebeskyttelse. Hvis du har behov for en adresse, så er du velkommen til at skrive. Gert Asmund: Hvis der er nogen, der får 10 msv i deres eget hjem så er det hjemmet der skal gøres noget ved og ikke uranminen. 25. Spørgsmål: Hvad med minen ved Kringlerne? Hvad med støv? Gert Asmund: Der er lavet en støvmodel og den er blevet vurderet og den siger noget i retning af, at der kun er meget støv i umiddelbar nærhed af mineaktiviteterne. Der er ikke nogen befolkning, der bliver påvirket af støvet og støvet indeholder ikke nævneværdigt uran. Støvet er ikke så farligt som det støv, der forventes at komme fra Kvanefjeldsprojektet. Støv er selvfølgelig farligt i relation til arbejdsmiljø og der kan være, at der er nogen, der skal have støvmasker på. Jeg mener også at vide, at der ikke græsser får i nærheden af Kringlerne. Hvis det viser sig, at der græsser får i nærheden, så er det ny viden for os. 26. Kommentarer fra spørgeren: Det bliver spændende at se støvmodellen for det bliver et større område (red: end ved Kringlerne), fordi minen ligger højere. 27. Spørgsmål: Gert hvad vil du foretrække kernekraft eller vandkraft? Gert Amund: Miljømæssigt set er vandkraft at foretrække. Vandkraft kan dog eksempelvis ikke ligge midt i Tokyo. Vandkraft skal man udnytte, hvor muligheden er der. 7