Borgermøde i Kr. Såbys Forsamlingshus

Transkript

1 Borgermøde i Kr. Såbys Forsamlingshus Generelle spørgsmål 1. Er der kun tale om flygtninge fra Syrien? 80 % er pt. fra Syrien. Resten fra Iran, Somalia, Afghanistan Om at være/blive frivillig 2. Hvad kan man gøre? Er der brug for flere flygtningevenner, lektiehjælp - hvordan kommer man i gang? Hvis man ønsker at være kontaktfamilie/værtsfamilie, hvor henvender man sig? kontakt bl.a. Lejre Flygtningevenner, bank på døren. Aktiviteter 3. Forslag: Udstilling og spisearrangement på Hvalsø bibliotek et sådan arrangement kunne kopieres til flere steder. 4. Forslag: Er der kor der vil forsøge sig med sang ifbm. integrationsindsats (jf. tv-program). at synge er en god måde at få krop og sprog i gang. Det kan undersøges, hvad musikskolen har gang i. Er der allerede etablerede kor, man kunne inddrage? 5. Fællesarrangementer i det gamle bibliotek hvad kan man gøre i forhold til dette? Bibliotekerne deltager aktivt i integrationsindsatsen. Brug disse. 6. Forslag: fælles mødesteder, hvor man kan vise hinanden lege og traditioner. 7. Hvordan kan vi inddrage flygtninge i de ting, der allerede foregår. Giv ressourcer til de som allerede er i gang. 8. I projektet, Lokalsamfundet Bygger Bro, vil man sætte fokus på, hvordan integrationsborgerne kan sikres den bedst mulige deltagelse i foreningslivet. Skole og dagtilbud 9. Hvordan forbereder kommunen dagtilbud, skole m.fl. på at der kommer flygtninge? Modtager- og integrationsklasser samt dagtilbud har fået flere midler til opgaven i seneste budgetvedtagelse. Job og social 10. Kan man eventuelt anvende sit servicefradrag hvis man tilbyder en flygtning arbejde som rengøring/ håndværk? Hvordan kunne dette organiseres? Vil det kunne have indflydelse på deres ydelse? interessant model, som er værd at undersøge. 11. Forslag: Hvad med at aktivere kvinder i sprogpraktik i dagtilbud hvor de kan lære noget om institutionerne og hjælpe integrationsbørn i dagtilbud? 12. Situation: en boligforening ønsker at engagere en flygtning til fx havearbejde. Hvordan forholder det sig med løn og skat. Skal det ske via arbejdsformidling? 1

2 13. Hvad får vores flygtninge udleveret? Vores integrationsborgere får udleveret en asylpakke fra asylcenter ellers jf. servicerammer (kan ses på hjemmesiden). 14. Er der sprogundervisning på modtagercentrene? Ja. 15. Har vi handicappede flygtninge? Lejre Kommune har ikke fysisk handicappede men traumatiserede dvs. med psykiske handicap. 16. Vi modtager ikke ret mange fra Avnstrup, men fra Langeland osv. hvorfor det? Lejre Kommune bestemmer ikke over hvor flygtningene kommer fra det sker centralt. Kommunikation 17. Hvordan kan vi sikre, at de, som har flygtninge boende, kan være med til at fortælle de gode historier? En god idé, at de familier der har flygtninge boende laver et netværk fortæl til de lokale medier, aviser, FB m.v. (der er pt. 29 lejemål i privat regi). 18. Forslag: De gode historier skal formidles til lejre lokalavis, lejre kommunes hjemmeside med link til filmklip (levende billeder/lyd). 19. Kunne kommunen oplyse ex via den lokale avis, når vi i Såby får nye naboer. Der udsendes fra 1. december et nabobrev. 2

3 Borgermøde i Kr. Hyllinge Generelle spørgsmål 1. Vedr. boligsituationen. Har man haft interesse i at købe kilden i Lyndby den gamle lejrskole/missionsforbundet? Udfordringer for Lejre Kommune: boligsituationen er særlig svær. Der har været drøftelser mellem missionsforbundet og Lejre Kommune. Det er pt ikke aktuelt. På Økonomiudvalgets møde 18. november kommer der er et strategioplæg til løsninger på boligsituationen. 2. Kan ensomhed være et problem, for flygtninge hvis de kommer i småbyer, hvor der ikke er særlig stor butiksliv, busforbindelser m.v. Vi vil gerne have spredt vores flygtninge rundt i lokalsamfundene. De fleste vil selvfølgelig gerne bo centralt men man kan hjælpe folk til at fungere. Om at være/blive frivillig 3. Hvor meget omfatter det at være netværksfamilie det du kan investere i opgaven er det som du investerer. Der er ikke minimumskrav, men kan skal være opsøgende særligt i begyndelsen. 4. Hvor bor flygtningene henne hvor skal vi henvende os? Vi arbejder på en offentlig oversigt over boligplaceringerne dog ikke på gadeniveau. Vi udsender ligeledes nabobreve fra 1. december. Aktiviteter 5. Forslag: At lave en interessebank matche folk op på interesser og hjælpe dem. FB sider. Kontakt til foreningslivet. Skole og dagtilbud 6. Forslag: Kan vores dagtilbud skabe miljøer hvor danske forældre kan møde udenlandske forældre og deres børn så vi kan få leget sproget ind? der er mange svar et er at informere forældrene om at hjælpe med at få flygtningebørn med hjem til fødselsdag. 7. Hvordan kan vi udnytte, at børn er de bedste sproglærer? Job og Social 8. Hvad gør vi for at udrede flygtninges erhvervskompetencer, og hvordan formidles det til det lokale erhvervsliv. vi laver en realkompetencevurdering af deres eksamenspapirer, vi laver en jobafklaring samt arbejder med virksomhedskonsulenter m.v. 3

4 Kommunikation 9. Kunne vi ikke få en orientering, når der flytter nye flygtninge ind? Vi laver nabobreve med kontaktpersoner. (forslag om tilbagevirkende kraft). Say Hi app. Og husk, at det er ok at blande sig og kontakte dem/ hjælpe dem med skrald/ invitere sig selv på kaffe. 4

5 Borgermøde, Hvalsø Bibliotek. 25. november Generelle spørgsmål 1. Hvordan med almennyttige boliger. Vil kommunens anvisningsret på hver 4. bolig fra kommunen ændre sig for at afhjælpe problematikken med boligplacering? Der er er ikke udsigt til at ændre på niveauet for kommunens anvisningsret på 25%. Der er med de igangværende almene boligprojekter i Hvalsø og Kirke Hyllinge små 100 almennyttige boliger på vej 2. Hvor går grænsen mellem hvad der er deres/ hvad der er kommunens? Hvorfor er haverne groet til, der hvor de bor? Kan man undervise dem i det? (Spørgsmål relaterer til Remisen og Søhuset): Dem der bor der i institutionerne bor der midlertidigt og investerer derfor ikke tid i haverne Det er kommunens ansvar at sørge for bl.a. udearealerne Integrationsborgerne bor i Remisen og Søhuset på samme vilkår som borgere i andre af kommunens boliger (ift. blandt andet ansvar for vedligeholdelse m.v.) 3. I forhold til bolig - hvad sker der med dem, som ikke får familiesammenføringer Der er ikke entydig definition af, hvad en permanent bolig er. Vi finder de bedst egnede boliger til dem som familie. De enlige unge mænd, som ikke har eller får familiesammenføring bliver i Remisen / Søhuset i lang tid. Vi kan derfor også ende med at få nogle helt andre udfordringer/ billeder på hvad flygtningene er for en gruppe, når det bliver sværere at søge om familiesammenføringer. Der er også tale om statslige indkvarteringer/ kaserneløsninger de er alt sammen med til at påvirke kommunens indsats. Det er svært at give et præcist indtryk af, hvad der kommer til at ske. 4. De flygtninge som kommer til Lejre har de lyst til at være her? Eller vil de hellere være et andet sted? Mange synes først at hold da op sikke et hul. De er imidlertid bundet af integrationsperiodens kontrakt, som er 3 år. Frivillignet oplever dog at de relativt hurtigt bliver ret glade for det særligt fordi de får mere hjælp (et stort nummer i en lille kommune i stedet for et lille nummer i en stor kommune). 5. Forslag: Kan vi få et overblik over de områder, hvor der bor flygtninge så det er lettere at engagere sig? dette forslag har vi tidligere fået og vi arbejder på sagen Om at være/blive frivillig 6. Hvordan kan vi aktivere flere unge som flygtningevenner og frivillige? Hvordan kan vi få unge fx i sprogcafé. Gymnasieelever fra katedralskolen i Roskilde. Vi håber at idrætsforeningerne vil hjælpe - fx med Open Sportsnight, hvor vi kan få inviteret unge flygtningebørn til disse arrangementer. Vi opfordrer også at klassekammeraten tager sin ven med til gymnastik lad det ske gennem børnene. 5

6 Aktiviteter 7. Kan Lokalsamfundet Bygger Bro skabe et overblik over, hvor man kan tage fat. Der mangler et link og overblik over behov og muligheder. Kan vi få en åben hjemmeside med specifikke opgaver i nærområdet? samme forslag fik vi i Kirke Hyllinge om en interessebank. Vi vil se om det er noget LBB kan lave et samarbejde om det. 8. Der er masser af plads i fitnesscenter hvorfor ikke flygtninge med de fleste flygtninge går til fitness i Roskilde, ved siden af Clavis, som er sprogskolen. Det er muligvis også for dyrt. 9. Hvad med mulighederne for kontingentsfritagelse? Vi har talt om det før i KB mht. til at fritage fra kontingent de fleste foreninger giver fritagelse det handler først og fremmest om at få dem derhen Skole og dagtilbud 10. Hvordan kan skolerne bidrage til bedre interaktion. Kram Kamelen er en uge, hvor skolerne og institutionerne har fokus på et tema. Her kunne flygtninge være et tema. 11. Hvordan er det med børnene og skolerne? børnene kommer i modtagerklasserne, som er på Hvalsø Skole. De går der indtil de er parate til at blive sluset over i den almene undervisning. Det er meget individuelt hvor hurtigt dette sker. Job og Social 12. Hvordan kan det være, at kommunen ikke hjælper med at udfylde familiesammenføringspapirerne? Det er ikke en kommunal opgave som udgangspunkt. Kommunen har gjort det frem til marts men der er ikke længere ressourcer til opgaven. Dette er det generelle billede for kommunerne Gennem dansk flygtningehjælp kan man få kursus i familiesammenføringspapirer. Politisk har vi også behandlet det og vi må prioritere ressourcerne og den kommunale hjælp så bredt og effektivt som muligt. 13. Kan flygtninge hjælpe med/ blive betalt for at slå græs, rydde sne - hvad kan flygtningene hjælpe med? De kan jo godt have et behov/ en lyst til at give tilbage. Hvor går grænserne for hvad flygtninge må og ikke må? De må det samme som os. Dvs. vi må ikke lave konkurrenceforvridende forretning/ social dumping/ sort arbejde. Vi skal overholde gældende overenskomster. Som flygtning er det også muligt at være frivillig i en forening og hjælpe her. Kommunikation 14. Forslag: Få fortalt de gode historier hvad er det der lykkes. 15. Kunne der komme større synlighed omkring LBB fx i lokalaviserne 6

7 Borgermøde i Gevninge. 26. november Generelle spørgsmål 1. Husker kommunen at sparre med andre kommuner, så vi undgår andres fejltagelser Vi samarbejder med Avnstrup og har gjort dette i mange år. Vi deltager i projektet LBB, hvor de er flere kommuner involveret Vi samarbejder dagligt på tværs af kommuner i forskellige sammenhænge/ netværk 2. Ballonfabrikken i Hvalsø kunne den blive revet ned og så bygge nyt til flygtningene Det er en personlig ejer, der har ansvaret. Vi vil også gerne undgå at samle dem i for store grupper da det kan hæmme integrationen. 3. Hvad med at ombygge Lyndby Rådhus til flygtningehus? Vi vil også gerne undgå at samle dem i for store grupper da det kan hæmme integrationen. Det er tilmed meget dyrt at ombygge Lyndby Rådhus til dette formål. Om at være/blive frivillig 4. Er der et overblik over hvor mange familier der kan bo i Gevninge. Der bor nogle få i Gevninge. Hvor er de helt lavpraktisk hvordan kan jeg få fat i dem for at hjælpe. Vi arbejder pt på et overblik, men kan ikke gå ned på gadeniveau. Kontakt også frivillignet og deres FB side. Aktiviteter 5. Har man overvejet at indrette til en moske/ bygge en moske. vores integrationsborgere tager til Roskilde i den moske, der bliver bygget der. Det har indtil videre ikke været et ønske fra flygtningenes side at få en moske i Lejre Kommune. 6. Forslag: Kunne vi lave møder om vores demokrati også til danskere? I danskundervisning undervises der i dansk styreform. Vi vil gerne have egen sprogskole i Lejre Kommune. Dels fordi kundeunderlaget er til stede, dels fordi vi ved at placere undervisningen i lokale rammer kan integrationsindsatsen og her fx lægge et større lokalt præg på, hvad der sker i undervisningen 7. Forslag: lad os lade flygtningene opleve hvad en fodboldklub, lad dem opleve foreningerne og det som sker her og derigennem demokrati. 8. Forslag: Hvad med omvendt kulturforståelse hvad kan vi danskere lære af andre. Kulturformidling går begge veje. Alle danskere lever jo også forskelligt. Integrationen handler om at det går begge veje. På de månedlige arrangementer i Frivillignet, hvor flygtninge laver mad, sker der forskellige former for kulturudveksling, dansk sang, arabisk og kurdisk danse. 9. Forslag: Kan vi styrke mentortanken/ sidemandsoplæring? Det man lærer mest af er, at man bliver fulgt med til fodbold, får at vide, hvordan man spiser frokost i kantinen og at man næsten altid skal have en 20 er med i lommen. 7

8 10. Forslag: Osted bibliotek. Som forsamlingshus mødested og sprogcafe m.v. Et sted hvor man også kunne have turistinformation, borgerservice m.v. 11. Forslag: at få udstillingen om de syriske flygtninge til Osted Kulturhus v. Niels Rasmussen. Skole og dagtilbud 12. Har vi stadig for få børn i kommunen generelt - eller er børnetalsfaldet mindsket pga. flygtningene? Hvor mange børn er der kommet? Der er kommet omkring 50 børn i alt. Det har ikke afhjulpet på det faldende børnetal. 13. Hvor mange uledsagede flygtningebørn har vi? Vi har 5 uledsagede flygtningebørn. En på 4 år og 4 teenagere. Kommunikation 14. Forslag: Sæt nabobrevet i lokalavisen? Så alle kan læse det og se hvad det handler om 15. Forslag: Kunne vi få en kortlægning/ database over hvor mange og hvem (alder). 8