Til dig, der vil lave recoveryorienterede

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Til dig, der vil lave recoveryorienterede"

Transkript

1 Til dig, der vil lave recoveryorienterede gruppeforløb Undervisningsvejledning til "Guide til et godt hverdagsliv" Udarbejdet i samarbejde mellem tidligere patienter og medarbejdere i Region Hovedstadens Psykiatri. Udgivet i samarbejdet med projekt Peer-støtte i Region Hovedstaden.

2 Indhold Først i vejledningen findes en indledningsdel. Heri forklares om materialerne til gruppeundervisningen dvs. om "Guide til et godt hverdagsliv" og om undervisningsvejledningen. Desuden er der i denne del forslag til strukturering af undervisningen og forslag til, hvordan gruppeundervisningen kan gribes an. Herefter følger forslag til syv konkrete undervisningsemner. De syv emner er inddelt i fire dele. Nummeret på hver del henviser til den del af "Guide til et godt hverdagsliv", som indholdet i undervisningen primært handler om. Bagest i vejledningen findes bilag, som indeholder redskaber til øvelserne. Indledning...3 Sådan gribes gruppeundervisningen an...5 Instruktion i at præsentere "Guide til et godt hverdagsliv"...8 Del 1 "Kan man blive rask?"...9 Alle kan komme sig (Emne 1)...9 Del 2 "Tag kontrol over hverdagen" En god hverdag - personlige strategier (Emne 2) Dine personlige mål (Emne 3) Støtte fra andre mennesker (Emne 4) Del 4 "Samarbejdet med andre" Planer om dig - vær med (Emne 5) Behandling og styr udenom kriser (Emne 6) Del 5 "Udforsk dit nabolag" Foreninger/rådgivninger (Emne 7) Bilag Redskab #1 Dagbog til dine egne ord Redskab #2 Tidslinje - hvad er der sket? Redskab #3 Forslag til din kriseplan Redskab #4 Ugeplan Redskab #5 Relationskortet - få øje på dit netværk Redskab #6 Personlige mål "Undervisningsvejledning til "Guide til et godt hverdagsliv" - Til dig, der vil lave recovery-orienterede gruppeforløb" er udarbejdet af Projekt Din Gode Udskrivning af Karina Christensen. Alle peer-støttemedarbejdere kan bestille gratis eksemplarer af "Guide til et godt hverdagsliv" gennem deres arbejdsplads. Se mere om bestilling på hvorfra denne vejledning også kan downloades Projekt Din Gode Udskrivning. Indhold må gengives med tydelig kildeangivelse. 2

3 Indledning Denne vejledning er til dig, der er peer-støttemedarbejder og vil gennemføre recoveryorienterede gruppeforløb med udgangspunkt i "Guide til et godt hverdagsliv." Det, at du selv har erfaringer med psykiske vanskeligheder og recovery, er centralt for forløbene, hvor dine erfarings-kompetencer kan indgå i undervisningen. Vejledningen beskriver syv forskellige emner. Der kan undervises i et enkelt tema, eller de syv emner kan gennemgås som et samlet forløb. Hver gruppesession varer en til to timer. Gruppedynamikken fungerer bedst, når der er minimum otte deltagere, men grupperne kan sagtens bestå af færre personer. Gruppeforløbene skal helst faciliteres af to personer - gerne to peer-støttemedarbejdere - som kan supplere hinanden undervejs og være opmærksom på gruppen. Hvis det ikke er muligt at være to peers, er det ikke noget problem at inddrage andre medarbejdere, som fx har specialviden om et af emnerne. Det kan f.eks. være nogen fra frivillige foreninger, rådgivninger, pårørende, brugere m.m. Temaerne og indholdet i vejledningen følger den samme rækkefølge som i "Guide til et godt hverdagsliv", men kan anvendes i vilkårlig rækkefølge i gruppen. Om "Guide til et godt hverdagsliv" Guide til et godt hverdagsliv" er en håndbog på 44 sider, der skal styrke mennesker med psykiske lidelser i selv at arbejde aktivt for at komme sig. Guiden kan anvendes af alle, herunder også medarbejdere og pårørende. Guidens indhold skal understøtte den enkelte i at formulere og tage ejerskab for sin egen situation og sit forløb ved at tydeliggøre handlemuligheder og skabe håb. Hertil indeholder guiden en sektion med konkrete recovery-redskaber. Guiden er skrevet af mennesker, der selv har haft en psykisk lidelse og er kommet sig - i samarbejde med pårørende og medarbejdere fra Region Hovedstadens Psykiatri og kommuner i regionen. Dine egne erfaringer Hvis du er peer-støttemedarbejder kan du overveje inden undervisningen, hvilke eksempler, oplevelser, overvejelser fra dit eget liv m.v., du vil bidrage med i forhold til de forskellige temaer. Det kan f.eks. være illustrative eksempler eller udfordrende problemstillinger, som kan belyse emnet og skabe en debat, som involverer gruppedeltagerne. Læring som huskes foregår bl.a. via følelsesmæssige reaktioner. Overvej derfor også, hvad dit personlige input vil fremkalde af følelser: Vil du provokere, skabe forståelse, undren, identifikation, genkendelighed, samhørighed, forargelse, lettelse, morskab eller Om denne vejledning På side 7 kan du læse, hvordan du strukturerer gruppeforløbene. Grupperne bør følge samme struktur hver gang, da dette giver forudsigelighed og tryghed. Hvert tema i vejledningen indeholder forslag til et oplæg om et emne fra guiden, samt tilhørende forslag til arbejdsspørgsmål og øvelser med redskaber. Det er valgfrit at anvende disse spørgsmål og øvelser gruppen kan evt. vælge sine egne. Spørgsmålene er rettet til deltagerne i "du"-form, og enkelte spørgsmål er til hele gruppen i formen "deltagerne". I vejledningen er der lagt op til, at peer-støttemedarbejderne bruger deres egne erfaringer i dialogen med gruppen. Se boksen "Dine egne erfaringer". Bagerst i vejledningen finder du bilag til brug for gruppeforløbene. Bilagene kan downloades og printes fra Fra denne hjemmeside kan også printes evalueringsskemaer til at afslutte hver enkelt underisningsgang. 3

4 De tre pejlemærker I "Guide til et godt hverdagsliv" findes forrest tre pejlemærker: håb, selvbestemmelse og muligheder. Det er svært at bygge noget som helst op - og slet ikke sig selv - hvis de tre begreber ikke opleves som noget, den enkelte har. Derfor gælder det om at opdyrke håb, komme til at se muligheder og at bestemme selv, hvad der skal vælges til eller fra. Ønsket er at styrke bevidstheden om de tre pejlemærker, så gruppeforløbene fremmer deltagernes recoveryproces. I gruppeforløbene er det din opgave hele tiden at have øje for, hvordan undervisningen understøtter deltagernes arbejde i deres egen proces med at komme sig. Dette kan bl.a. ske ved opmærksomhed på de tre pejlemærker - og ved at italesætte dem. Til alle gruppesessionerne er det beskrevet under punkt 2 "Formål", hvordan den aktuelle undervisningsgang underbygger arbejdet med håb, selvbestemmelse og muligheder. Så vidt det har været muligt at differentiere, hvilke af de tre pejlemærker den enkelte undervisningsgang mest understøtter, er de tre pejlemærker listet op så det, der står øverst indholdsmæssigt har mest vægt. Når der i undervisningen f.eks. arbejdes med redskaberne er dette altså også et arbejde med udvikling af pejlemærkernes betydning for den enkelte deltager. Et pejlemærke er et mærke "...som man bruger til at tage bestik af situationen med". Ordet pejlemærke er tæt beslægtet med ordet holdepunkt: "sted eller punkt hvor noget eller nogen kan holde fast eller få fæste". I ordets overførte forstand betyder holdepunkt: "stabil faktor, størrelse eller person som noget eller nogen kan bygge på eller støtte sig til." [Kilde: Den Danske Ordbog, ordnet.dk den ] God fornøjelse :-) 4

5 Sådan gribes gruppeforløbene an Rammer for gruppen Der anbefales max. 12 deltagere pr. hold. Man kan overveje at tage op til 15 med, da der ofte vil falde et par stykker fra - eller alle ikke kan komme hver gang. I forhold til gruppestørrelsen kan man overveje, hvordan Metode og didaktiske overvejelser målgruppens aktuelle situation er, og om deltagerne f.eks. må have en kontaktperson eller andre med. Det er en stor fordel, hvis gruppen består af deltagere med forskellige diagnoser eller problemstillinger, og som er i forskellige faser af deres forløb. Dette skaber gode betingelser for erfaringsudveksling samt skærper og mangfoldiggør temaet i undervisningen, idet gruppen får mange forskellige stemmer. Dynamikken vil altid være forskellig fra gruppe til gruppe - bl.a. afhængig af, hvor mange der deltager og af, om nogen kender hinanden i forvejen. 1. To er bedst Gruppeforløbene skal helst faciliteres af to personer - gerne to peer-støttemedarbejdere - som kan supplere hinanden undervejs og være opmærksom på gruppen. Hvis det ikke er muligt at være to peers, er det ikke noget problem at inddrage andre. 2. Valg af emne Det er undervisernes skøn, om emnet skal være fastlagt på forhånd, eller om det er gruppen, der bestemmer emnet. Temaerne og indholdet i undervisningsvejledningen følger den samme rækkefølge som i "Guide til et godt hverdagsliv." Hvis man bruger emnerne i undervisningsvejledningen i en anden rækkefølge eller evt. kun skal holde en enkeltstående undervisningssession, kan "Guide til et godt hverdagsliv" introduceres som forslået på side 8 i undervisningsvejledningen. 3. Struktur Der anbefales en til to timer pr. undervisningsgang, og at der indlægges pauser efter behov. Alle sessioner har samme struktur, dvs. hver undervisningsgang struktureres som programmet på side 7 i undervisningsvejledningen viser. Skriv gerne programmet på en tavle, whiteboard el. lign. Undervisning kan være en kompleks størrelse, idet der er mange faktorer, der spiller ind og påvirker undervisningen: God undervisning indeholder et element af oplevelse, aktiv deltagelse, medansvar og sammenhæng mellem teori og praksis. Oplevelsen kan være den, at en tidligere patient fortæller om sine oplevelser i psykiatrien. Aktiv deltagelse er, at deltagerne har mulighed for at deltage aktivt i undervisningen. Medansvar er, at deltagerne oplever sig ansvarlige for undervisningens indhold, valg af emner samt trivsel og arbejdet i gruppen. Undervisningen er rettet mod vokse mennesker, hvilket man skal tage højde for i sin undervisning. Voksne lærer det, som er meningsfuldt for dem Voksne trækker på de ressourcer, de har i forvejen Voksne tager ansvar for deres erfaringer og egen læring (hvis rammerne er til det) Voksne vil gerne lære, hvis det ikke er for underligt, epokegørende og i for store mængder. Og hvis de ikke skal lave for meget om på deres forestillinger, værdier og holdninger. Skal de lave for meget om, kan det give modstand mod læring Se side 25 for litteraturhenvisninger. Gør gerne drøftelserne i gruppen til fælleseje ved at skrive stikord fra deltagernes spørgsmål eller svar på whiteboard eller flip-over. Dette bidrager til, at alle føler fælles ejerskab til opsummering af dagens emne og bidrager til det fælles resultat. Vær opmærksom på at gengive deltagernes udsagn så ordret som muligt. Giv gerne anerkendelse og bekræftelse til den enkelte og dennes udsagn, oplevelser og vurdering. 5

6 4. Tavshedspligt og regler i gruppen Det er vigtigt, at grupperne indledes med, at man taler om tavshedspligt, så deltagerne ikke viderebringer de personlige oplysninger, som andre i gruppen har fortalt om. Det er en god ide at drøfte, hvordan gruppens møder bliver optimale, f.eks. at der gives plads til hinanden, at der holdes en god tone, og at alle tager hensyn til hinanden i debatten. Det er også en god ide, at deltagerne ikke fortæller de andre i gruppen, hvad de skal eller ikke skal, men at deltagerne giver hinanden ideer, anerkendelse og bidrager med egne erfaringer. For ikke at bruge al tiden på reglerne, kan underviseren have et forslag klar og høre, om der er forslag til ændringer eller kommentarer hertil. Formålet med at have grupperegler er at have en ramme som skaber et godt og trygt fundament for dialogen. Hvis deltagerne tidligt i gruppeundervisningen er med til at formulere regelsættet, får deltagerne ejerskab til undervisningen via inddragelsen. Eksempel på grupperegler: - Lyt nøje til hinanden og lad hinanden tale ud. - Vi er forskellige og vi er åbne over for hinandens forskelligheder. - Spørg, hvis der er noget, du ikke forstår. - Deltag og det er OK at melde pas. Kilde: Se side 118 den Gode gruppeforløb kræver dialog fire grundprincipper Der er fire grundlæggende principper, som tilsammen danner det fundament, som dialogen hviler på. Principperne er: Tillid, åbenhed, ærlighed og ligeværdighed. Tillid Når der er tillid mellem personer i en kommunikation, er det nemmere at udtrykke modsatrettede holdninger. Men tillid er ikke altid udgangspunktet, når man vil i dialog med hinanden. Tværtimod kan forskellige holdninger skabe mistillid og utryghed. Den dialogiske form kan da i sig selv være med til at opbygge tilliden. Åbenhed Åbenhed er både at være ærlig om, hvad man selv står for og at være åben over for det, den anden kommer med. Man har en åbenhed for at forstå den andens holdninger og baggrunden for dem. Uden nødvendigvis at skulle acceptere dem eller være enig. Ærlighed Ærlighed handler om at fremstå autentisk, som den man er, både i ord og fremtoning. Ærlighed skaber åbenhed og tillid, uærlighed skaber mistillid. Man må være ærlig i sin kommunikation for at andre kan få indsigt i de behov og værdier, der ligger under holdningerne. Ligeværdighed Dialog bygger på en værdi om, at alle har noget at skulle have sagt uanset status, køn, etnisk baggrund m.m. I en dialog deltager alle på lige fod. De kan have forskellig status og magt, men alle stemmer har lige meget ret til at blive hørt. De fire principper er indbyrdes forbundne og er forudsætninger for dialog. De fremmer dialog og fremmes af dialog. Tillid, åbenhed, ærlighed og ligeværdighed udgør grundstenene, men dannes også i kraft af dialogen. Når man arbejder med dialog, må man derfor hele tiden holde sig disse fire principper for øje." Kilde: Se side 19 den

7 Forberedelse af undervisningen Når du forbereder din undervisning er det vigtigt at være opmærksom på din egen undervisningsstil. Der er mange måder at lave god undervisning på. Nogle følger det, de har planlagt meget tæt, mens andre f.eks. bedst kan lide at forfølge det, som kommer op i undervisningen hen ad vejen. Nogle underviser via mange åbne spørgsmål, og andre holder sig til et mere eller mindre fast program. Hvor struktureret, undervisningen skal være på forhånd, er en smagssag. Din undervisningsform betyder meget for, hvordan du skal forberede dig. Nogle har brug for at skrive alt ned, andre bruger stikord, mindmaps eller noget helt andet. Når du forbereder undervisningen er det vigtigt, at du forholder dig til, hvordan du vil inddrage dine egne erfaringer. Se boksen "Dine egne erfaringer" på side 3 i undervisningsvejledningen. Program for en gruppesession: 1. Introduktion: Hvis det et første gang, nogen deltager i undervisningen, så introducer "Guide til et godt hverdagsliv" og orienter i indholdsfortegnelsen. Se næste side for forslag til at præsentere guiden. Gør ligeledes opmærksom på tavshedspligt og evt. også på andre grupperegler. Tal desuden hver gang kort om, hvad det er, I er i gang med i forløbet; hvad skete der sidst (5-10 minutter). 2. Præsentation af underviserne og deltagerne. En hurtig runde. Spørg f.eks. til forventninger til dagens undervisning. Max. et minut pr. deltager og uden kommentarer fra de andre (5-10 minutter). 3. Formål med undervisningen i dag (5-10 minutter). 4. Resumé af indhold om emnet i "Guide til et godt hverdagsliv": Vælg dagens oplæg blandt undervisningsvejledningens emner. Gennemgå resumeet. Brug evt. spørgsmål (5-10 min). 5. Diskussion, spørgsmål og øvelser (30-45 min): Brug dine egne arbejdsspørgsmål, eller dem som er foreslået, samt stil åbne spørgsmål som: "Jeg bliver interesseret, når du Jeg bliver nysgerrig, når du Det lyder meget interessant Fortæl lidt mere " Her er der forslag til en øvelse Inddrag dine egne erfaringer Erfaringsudveksling: Opfordr gruppen til at komme med deres oplevelser i forhold til kapitlets emne, som de vil dele med holdet for at bruge hinandens erfaringer og blive klogere 6. Opsummering og næste skridt: Kort fokus på, hvad deltagerne tager med sig fra dagens undervisning, og på hvor de kan gå videre (5-10 min). 7. Evaluering: Evalueringsskemaer kan downloades fra Det anbefales, at introduktion og præsentation holdes så kort som muligt. 7

8 Sådan kan du præsentere "Guide til et godt hverdagsliv" Til underviseren: Følgende er et resume af, hvad "Guide til et godt hverdagsliv" er, hvad guiden indeholder og hvad den kan bruges til. Det er en introduktion til "Guide til et godt hverdagsliv", som du kan bruge til at præsentere guiden overfor gruppedeltagerne. Du kan indlede med at spørge, om nogen allerede kender "Guide til et godt hverdagsliv" og bruger den. Guidens budskab er, at det er muligt at genskabe en god og meningsfuld hverdag og komme sig ved selv aktivt at arbejde for det. Recovery handler bl.a. om at forfølge sine mål og turde tro på sine drømme. Guiden rummer praktiske og personlige redskaber, som skal understøtte den enkeltes muligheder for at formulere og tage ejerskab for eget forløb med at komme sig. Dette sker ved at tydeliggøre handlemuligheder og skabe håb via kendskab til erfaringsbaseret viden om mestrings-strategier og recovery. Guiden er først og fremmest en håndbog, der er den enkeltes eget redskab, som kan bruges i arbejdet med recoveryprocessen. Samtidig er guiden et samtaleredskab, der kan bruges i samarbejde med andre, og guiden er også skrevet til pårørende og personale. Guiden er skrevet af mennesker, der selv har haft en psykisk lidelse og er kommet sig. Guiden er skrevet i samarbejde med pårørende og medarbejdere fra Region Hovedstadens Psykiatri og kommuner i regionen. Opbygning af "Guide til et godt hverdagsliv" Forrest i "Guide til et godt hverdagsliv" findes tre pejlemærker, som kan hjælpe deltagerne i gruppeundervisningen til at tage kontrollen over deres eget liv. De tre pejlemærker er håb, selvbestemmelse og muligheder. Guiden indeholder fem dele: Kan man blive rask? Tag kontrol over hverdagen Redskaber - bl.a. personlige mål, dagbog, tidslinje, kriseplan, ugeplan og relationskort og guide til nedtrapning af medicin Samarbejdet med andre Udforsk dit nabolag Fakta: Både indhold og form af Guide til et godt hverdagsliv har i løbende været drøftet med med- arbejdere og patienter i Region Hovedstadens Psykiatri, medarbejdere i Gladsaxe Kommune samt centrale personer med især et operationelt kendskab til recovery-feltet. Derudover har der været foretaget en omfattende litteratursøgning. Der er en markant ensartethed i hvilke elementer, der anses for at være centrale i den personlige recoveryproces. Hovedparten af den eksisterende litteratur har et primært fokus på deficits og derfor også mestring af den psykiske sygdom. Der er mindre recovery-litteratur og metode, der fokuserer på drømme, selv-efficiacy og konkrete muligheder for at styrke sin position. Et af de få eksempler på et tydeligt fokus på ressourcer er Styr Livet, der har udgangspunkt i personcentreret planlægning (PCP/PATH). Derudover har der været trukket på erfaringer fra Udskrivningsguiden. 8

9 Del 1 "Kan man blive rask?" Alle kan komme sig (Emne 1) Materialer: "Guide til et godt hverdagsliv" side 5-8 og kuglepenne. Kopier/print Redskab #2 "Tidslinje - hvad er der sket? Evalueringsskemaer fra Som underviser kan du f.eks. bruge følgende: 1. Introduktion Hvad skal vi sammen arbejde med de næste syv gange/i dag. Hvis forløbet er i gang arbejdes i stedet med: Hvad er det, vi er i gang med i dette forløb? Hvad skete der sidst? Hvis det er første undervisningsgang kan "Guide til et godt hverdagsliv" introduceres ud fra forslaget på side 8 i undervisningsvejledningen. 2. Præsentation af undervisere og deltagere En hurtig runde. Bed f.eks. deltagere svare på, hvorfor de er kommet i dag eller på, hvad de håber at få ud af dagens gruppeundervisning. Max. et minut pr. deltager og uden kommentarer fra andre. 3. Formål med dagens undervisning: At deltagerne bliver opmærksomme på, hvad det for den enkelte vil sige sig at komme sig. At arbejde med håbet om at leve et værdifuldt, godt liv. At prøve at finde frem til, i hvilke situationer den enkelte har det godt, og hvad det er vigtigt at gøre for at føle sig ovenpå. 4. Resumé: De tre pejlemærker understøttes således: Især Håb: Alle kan komme sig og leve et godt liv. Selvbestemmelse: Den enkelte deltager vælger selv forklaringen på, hvorfor deltageren har det, som denne har det, og hvad det vil sige at have fået en psykiatrisk diagnose og at komme sig. Muligheder: Deltagerne vælger deres vej og er stadig dem selv uanset diagnosen - vær opmærksom på situationer, hvor den enkelte føler sig ovenpå. I det følgende er de vigtigste pointer om dagens emne fra "Guide til et godt hverdagsliv" stillet op i punktform. Når punkterne gennemgås, er det en god ide at opfordre til dialog undervejs. Stil f.eks. spørgsmål om nogen i gruppen kan genkende indholdet fra sig selv, eller om der er noget, der undrer deltagerne. At komme sig handler om at finde en måde at leve på, som er meningsfuld for personen selv, og som giver overskud, så man ikke føler sig voldsomt begrænset i dagligdagen. At komme sig er også at finde tilbage til sig selv - at kunne sige til sig selv, hvem man er - uden at diagnosen bestemmer svaret. Når deltageren er med til at beslutte, hvad der skal ske og tager ansvar hen ad vejen, vil det typisk betyde, at medmenneskers hjælp giver mere mening for den, der skal komme sig. Det er almindeligt, at lidelse og diagnosen rejser mange store spørgsmål. (Se nogle af dem under punkt 5 "Forslag til diskussion, spørgsmål og øvelser"). (fortsættes på næste side) 9

10 Det er ligeledes almindeligt at opleve en frygt for at skræmme andre væk eller miste kontrollen over sig selv. Mange har brug for at tale med andre for at komme til at se sig selv på en positiv måde. 5. Forslag til diskussion, spørgsmål og øvelser: På side 6 i "Guide til et godt hverdagsliv" findes en boks med eksempler på, hvad det vil sige at komme sig. Boksen er sat ind her til højre på siden. Ud fra eksemplerne drøftes i gruppen, hvad det vil sige for deltagerne hver især at komme sig. Snak to og to sammen og drøft bagefter i gruppen: Ser du en psykisk lidelse som en uoverstigelig barriere for et godt liv? Hvad vil det sige at komme sig, for dig? Og hvornår er man kommet videre? Hvor meget af din identitet skal en psykisk lidelse fylde? Hvilke ord og forklaringer bruger du om din egen situation? Se boksen "Ordvalg" nederst på denne side for inspiration. Til peer-støttemedarbejdere: Inddrag undervejs dine egne erfaringer f.eks. med at få en diagnose eller med at finde din egen forståelse af diagnosens betydning for dig. Inddrage gerne, hvordan du er kommet dig. Det er vigtigt, at håb understøttes - det er svært at komme sig uden håb. Øvelse: Efter drøftelse i gruppen udfyldes Redskab #2 "Tidslinje - hvad er der sket?" individuelt. Her fokuseres på vigtige knudepunkter - både positive og negative begivenheder - i deltagernes liv. Dette gøres fordi, det er vigtigt at forstå, hvem man er nu, hvad der er sket, og hvad der har været betydningsfuldt i ens liv. Det er deltagerne selv, der vælger, hvor mange og hvilke knudepunkter, der er så vigtige, at de skal med på tidslinjen. 6. Opsummering og næste skridt: Stil f.eks. følgende spørgsmål: Hvad fik du ud af øvelsen? Fik du overvejet, hvad din psykiatriske diagnose betyder for din identitet? Hvad har du fundet ud af, hvad det betyder at kommet sig for dig? Hvad er næste skridt? 7. Evaluering: Evalueringsskemaer kan downloades fra Ordvalg De ord, deltagerne bruger om deres situation, peger ofte på bagvedliggende forståelser og værdier omkring deres egen situation. Der kan drøftes forslag til ordvalg om det, der i "Guide til et godt hverdagsliv" kaldes "psykisk lidelse": psykisk sygdom, psykiske problemer, psykisk sårbar, psykisk såret, kriseramt, uheldig, udfordringer med mental sundhed... 10

11 Del 2 "Tag kontrol over hverdagen" En god hverdag - personlige strategier (Emne 2) Materialer: "Guide til et godt hverdagsliv" side 9-13 og kuglepenne. Kopier/print Redskab #4 "Ugeplan". Evalueringsskemaer fra Som underviser kan du f.eks. bruge følgende: 1. Introduktion Hvad er det, vi er i gang med i dette forløb? Hvad skete der sidst? 2. Præsentation af undervisere og deltagere En hurtig runde. Bed f.eks. deltagere svare på, hvorfor de er kommet i dag eller på, hvad de håber at få ud af dagens gruppeundervisning. Max. et minut pr. deltager og uden kommentarer fra andre. 3. Formål med dagens undervisning: At deltagerne overvejer, hvem eller hvad der bestemmer, hvad den enkelte kan og gør og herved bliver mere bevidst om, at den enkelte selv har ansvar for sin hverdag. At deltagerne arbejder med muligheder for at få en hverdag, som de selv bestemmer indholdet af. At deltagerne arbejder med deres personlige strategier for en god hverdag. 4. Resumé: De tre pejlemærker understøttes således: Især Selvbestemmelse: Deltagerne afgør selv, hvad der "virker" for dem i hverdagen. Muligheder: Der er masser af muligheder og strategier for en god hverdag. Håb: Alle kan få en god hverdag. I det følgende er de vigtigste pointer om dagens emne fra "Guide til et godt hverdagsliv" stillet op i punktform. Når punkterne gennemgås, er det en god ide at opfordre til dialog undervejs. Stil f.eks. spørgsmål om nogen i gruppen kan genkende indholdet fra sig selv, eller om der er noget, der undrer deltagerne. At komme sig handler om mere end at få styr på symptomer. Det er lige så vigtigt at finde ud af, hvad man håber, at der vil ske, og hvordan man kommer derhen. Guiden opfordrer til at overveje, hvem der bestemmer over deltagernes liv og har kontrollen over det: Er det en selv eller sygdommen? Personlige strategier er de strategier, som virker for den enkelte i en given situation, så sårbarheder holdes i skak, og personen har mere kontrol. Der findes utallige forskellige personlige strategier, som hjælper til at klare situationer, som ellers ville være vanskelige. Eksempelvis at tage høretelefoner på, når man tager bussen eller tænde for tv, hvis tankerne kører i ring. Guiden opfordrer til, at hver især arbejder med sine personlige strategier ved at mærke efter, hvad der fungerer for den enkelte og evt. at udforske det sammen med andre. Skriv ned, hvad der virker, hvorfor og hvornår en strategi virker og også til at prøve noget nyt. De fem veje til et godt liv er eksempler på, hvad der har givet andre glæde og overskud i hverdagen. De fem veje er: Vær aktiv, lær eller gør noget nyt, styrk dit netværk, lev i nuet og giv af dig selv. Se side 13 i "Guide til et godt hverdagsliv". (fortsættes på næste side) 11

12 På side 12 i "Guide til et godt hverdagsliv" er et forslag til at udarbejde en velværeplan. Se det også øverst til højre på denne side. 5. Forslag til diskussion, spørgsmål og øvelser: Snak to og to sammen og drøft bagefter i gruppen: Hvem/hvad bestemmer, hvad du kan? Hvem har kontrollen over dit liv? Hvilke personlige strategier bruger du måske endda uden at være klar over det? Hvad gør dig stærkere eller giver dig overskud? I hvilke situationer trives du? Hvad vil du gerne have mere af i din hverdag? Til peer-støttemedarbejdere: Inddrag undervejs dine egne erfaringer f.eks. med at tage ansvar for hverdagen, og hvad en god hverdag har betydet for dig for at komme videre. Det er vigtigt, at selvbestemmelse understøttes, da det er svært at komme sig uden selv at tage ansvar og have indflydelse på sig eget liv. Øvelse 1: Efter drøftelse i gruppen udfyld Redskab #4 "Ugeplan" individuelt. Formålet er at få øje på det gode, deltagerne allerede gør i hverdagen og de sejre, der ligger heri. Det kan være alt fra at få taget en opvask, få taget kontakt til nogen, de kender, til at de kaster sig ud i noget endnu ukendt. Se også på, om deltagerne skal have noget andet eller mere ind i deres ugeplan, som vil gøre deltagerne godt i hverdagen. Se eksempler i Redskab #4 "Ugeplan" på, hvad der har virket for andre. Endelig kan man overveje, og om der er nogle skridt, der vil føre i retning af det, som deltagerne drømmer om eller har af mål, som skal ind i ugeplanen. Øvelse 2: Diskuter gerne, hvornår deltagerne kategoriserer deres reaktioner som "særlige", og hvornår reaktionerne er, som de kunne være for hvem som helst. Se eksempler på forskellige reaktioner i "Guide til et godt hverdagsliv" på side 11"Kort over dine reaktioner", som også er vist her til højre nederst på siden. 6. Opsummering og næste skridt: Stil f.eks. følgende spørgsmål: Hvad fik du ud af øvelsen? Hvad kan være et godt næste skridt i din hverdag? 7. Evaluering: Evalueringsskemaer kan downloades fra 12

13 Del 2 "Tag kontrol over hverdagen" Dine personlige mål (Emne 3) Materialer: "Guide til et godt hverdagsliv" side og kuglepenne. Kopier/print Redskab #6 "Personlige mål". Evalueringsskemaer fra Som underviser kan du f.eks. bruge følgende: 1. Introduktion Hvad er det, vi er i gang med i dette forløb? Hvad skete der sidst? 2. Præsentation af undervisere og deltagere En hurtig runde. Bed f.eks. deltagere svare på, hvorfor de er kommet i dag eller på, hvad de håber at få ud af dagens gruppeundervisning. Max. et minut pr. deltager og uden kommentarer fra andre. 3. Formål med dagens undervisning: At deltagerne via arbejde med deres drømme kan sætte deres egne personlige mål, og at arbejdet mod disse mål vil give den enkelte håb og mening. At den enkelte har fokus på sine værdier. Dette skal bidrage til, at det bliver tydeligere for deltagerne, hvad der vil gøre livet mere meningsfuldt. De tre pejlemærker understøttes således: Især Selvbestemmelse: Deltagerne sætter selv og bestemmer selv deres personlige mål. Håb: Alle kan få et værdifuldt liv. Mulighed: Alle har muligheden for at følge sine mål. Til at opnå nogle mål har man brug for hjælp fra andre. 4. Resumé: I det følgende er de vigtigste pointer om dagens emne fra "Guide til et godt hverdagsliv" stillet op i punktform. Når punkterne gennemgås, er det en god ide at opfordre til dialog undervejs. Stil f.eks. spørgsmål om nogen i gruppen kan genkende indholdet fra sig selv, eller om der er noget, der undrer deltagerne. En psykisk lidelse kan få manges drømme og håb for fremtiden til at falme. At sætte sig mål er en af de bedste måder at lade håbet spire. Deltagerne kan overveje, hvad der betyder noget for dem. Dette kan gøres ved at have bevidst fokus på deltagernes værdier, drømme og mål for, hvad der er vigtigt for dem. At skulle udfylde gamle roller f.eks. i forhold til familie og børn kan i nogle tilfælde både være en stor drivkraft og skræmmende. Nye roller kan også være en mulighed. Det er ikke altid, at den enkelte har svarene på, hvad der ville være godt at gøre lige nu. Så er det en god ide at tale med andre om det. Men det er op til deltagerne at vurdere, om et mål er godt eller dårligt for dem selv. Deltagernes personlige mål med behandling skal indgå i deltagernes behandlingsplan. (fortsættes på næste side) 13

14 5. Forslag til diskussion, spørgsmål og øvelser: Snak to og to sammen og drøft bagefter i gruppen: Hvad var vigtigt for dig, før du blev syg? Hvad har været vigtigt for dig, de gange du har haft det rigtig skidt? Hvad er vigtigt for dig nu? Er der noget du gerne vil se dig selv gøre? Se også side 14 i "Guide til et godt hverdagsliv" for mere inspiration. Til peer-støttemedarbejdere: Inddrag undervejs dine egne erfaringer f.eks. med, hvad det har betydet for dig at turde drømme og sætte mål og prøve at forfølge dem, og hvordan det har påvirket din proces med at komme dig. Det er vigtigt, at selvbestemmelse understøttes, da det er svært at komme sig uden selv at tage ansvar og have indflydelse på sig eget liv. Øvelse: Udfyld individuelt Redskab #6 "Personlige mål", som handler om deltagernes drømme og om, at de skal sætte et personligt mål. Dette skal bevirke, at deltagerne får fokus på, hvad hver især gerne vil, og hvilken støtte hver enkelt ønsker fra andre. 6. Opsummering og næste skridt: Stil f.eks. følgende spørgsmål: Hvad fik du ud af øvelsen? Er der nogle af de mål, du har skrevet, du vil have med i planer om dig som f.eks. job-, handleeller behandlingsplan? Skal der laves aftaler med nogen, for at du kan nærme dig dine mål? Hvordan kan du se, at du bevæger dig i retning af det, du gerne vil? 7. Evaluering: Evalueringsskemaer kan downloades fra 14

15 Del 2 "Tag kontrol over hverdagen" Støtte fra andre mennesker (Emne 4) Materialer: "Guide til et godt hverdagsliv" side og kuglepenne. Kopier/print Redskab #5 "Relationskortet - få øje på dit netværk". Evalueringsskemaer fra Som underviser kan du f.eks. bruge følgende: 1. Introduktion Hvad er det, vi er i gang med i dette forløb? Hvad skete der sidst? 2. Præsentation af undervisere og deltagere En hurtig runde. Bed f.eks. deltagere svare på, hvorfor de er kommet i dag eller på, hvad de håber at få ud af dagens gruppeundervisning. Max. et minut pr. deltager og uden kommentarer fra andre. 3. Formål med dagens undervisning: Da det er vanskeligt at komme sig alene, er formålet med dagens undervisning, at deltagerne får overblik over de mennesker, den enkelte kender. Det er muligt for den enkelte at gøre de personlige relationer relevante og øge kontakten med dem, de gerne vil, og finde ud af, hvem det er godt at have distance til. Desuden at hver især overvejer, hvad den enkelte vil bruge sit netværk til, og hvad den enkelte kan sige til hvem om sin psykiske lidelse. De tre pejlemærker understøttes således: Især Selvbestemmelse: Deltagerne bestemmer langt hen ad vejen selv, hvem der skal støtte dem. Håb: Deltagerne kan blive stærkere sammen med andre. Mulighed: Alle har mulighed for at opbygge gode relationer. 4. Resumé: I det følgende er de vigtigste pointer om dagens emne fra "Guide til et godt hverdagsliv" stillet op i punktform. Når punkterne gennemgås, er det en god ide at opfordre til dialog undervejs. Stil f.eks. spørgsmål om nogen i gruppen kan genkende indholdet fra sig selv, eller om der er noget, der undrer deltagerne. Mange har oplevet at have mistet sit netværk i forbindelse med den psykiske lidelse. At komme sig handler ofte om gode relationer og at blive klar over, hvem man har det godt sammen med. Redskab #5 er et relationskort, som deltagerne kan bruge til at få overblik over og øje på deres eget netværk. Et vigtigt spørgsmål for mange er, hvad den enkelte skal sige om sin lidelse og livssituation og til hvem. Hvis deltagerne ikke har noget netværk, kan henvises til foreninger og rådgivninger Del 5 "Udforsk dit nabolag" i "Guide til et godt hverdagsliv". (fortsættes på næste side) 15

16 5. Forslag til diskussion, spørgsmål og øvelser: Snak to og to sammen og drøft bagefter i gruppen: Har du svært ved at få øje på dit netværk? Hvem har du i dit netværk? Hvordan kan de støtte dig? I hvad? Hvem er det godt at inddrage mere? Og hvem er det godt at have distance til? Hvad skal du sige til dine venner/kollegaer/kontaktpersoner/famile/børn eller andre om din lidelse? Til peer-støttemedarbejdere: Inddrag undervejs dine egne erfaringer f.eks. med gode eller dårlige oplevelser med at fortælle om dig selv til dit netværk, andre menneskers reaktioner på dine beretninger, eller om hvilken rolle andre mennesker har spillet for, at du er komme videre. Det er vigtigt, at selvbestemmelse understøttes, da det er svært at komme sig uden selv at tage ansvar og have indflydelse på sig eget liv. Øvelse: Udfyld Redskab #5 "Relationskort - få øje på dit netværk" individuelt. Arbejdet med relationskortet kan bruges til at finde frem til de mennesker, som deltagerne har i deres liv og til at blive opmærksom på deltagernes relationer til andre mennesker i deres liv. 6. Opsummering og næste skridt: Stil f.eks. følgende spørgsmål: Hvad fik du ud af øvelsen? Har du fået bedre øje på dit netværk? Ser du muligheder for at danne et større netværk? 7. Evaluering: Evalueringsskemaer kan downloades fra 16

17 Del 4 "Samarbejdet med andre" Planer om dig - vær med (Emne 5) Materialer: "Guide til et godt hverdagsliv" side 30-34, papir og kuglepenne. Kopier/print Redskab #1 "Dagbog til dine egne ord". Evalueringsskemaer fra Til denne undervisningsgang kan det være relevant at få gæster udefra til at være med; f.eks. at invitere nogen fra et jobcenter eller socialforvaltningen. Hvis der er gæster udefra, er det vigtigt, at gæsternes rolle er afklaret. Den kan være at give et oplæg jf. punkt 5 eller at være med til feedback EFTER øvelser og diskussion, dvs. som en del af punkt 6. Forbered gæsten på, at det er gruppe-deltagerne, som har scenen og styrer, hvad der er vigtigt at tale om for dem. Som underviser kan du f.eks. bruge følgende: Faktaboks Spørgsmålene, der står i Del 4 i "Guide til et godt hverdagsliv" afspejler de spørgsmål, der bruges i Voksenudredningsmetoden. Denne anvendes af kommuner til udredning af, hvilken støtte kommunen skal give en borger. 1. Introduktion Hvad er det, vi er i gang med i dette forløb? Hvad skete der sidst? 2. Præsentation af undervisere og deltagere En hurtig runde. Bed f.eks. deltagere svare på, hvorfor de er kommet i dag eller på, hvad de håber at få ud af dagens gruppeundervisning. Max. et minut pr. deltager og uden kommentarer fra andre. 3. Formål med dagens undervisning: At deltagerne får mere viden om, hvem der skal hjælpe den enkelte med hvad i det offentlige system. At den enkelte bliver klædt bedre på til møder i det offentlige, så den enkelte bliver involveret i planer, der vedrører vedkommende, og således kan forhandle sig frem til en løsning, der bedst muligt understøtter det, der er vigtigt for at kunne arbejde mod sine egne definerede mål. De tre pejlemærker understøttes således: Især Muligheder: Planer om deltagerne i det offentlige skal i udgangspunktet udarbejdes i samarbejde med deltagerne. Deltagerne får indsigt i hvilke tilbud i den offentlige sektor, der kan understøtte personlige mål, og som de offentlige planer som job-, handle-, og behandlingsplaner, skal muliggøre. Selvbestemmelse: Indflydelse i det offentlige system kræver, at man ved, hvad man vil og kan give budskabet videre på en hensigtsmæssig måde. Samtidigt er der lovgivningsmæssige rammer. Håb: Det handler om at drømme, når man skal finde sine personlige mål - og at finde ud af, hvad man har brug for af støtte fra andre for at komme tættere på sine mål. Noget skal kommunen hjælpe deltagerne med. (fortsættes på næste side) 17

18 4. Resumé: I det følgende er de vigtigste pointer om dagens emne fra "Guide til et godt hverdagsliv" stillet op i punktform. Når punkterne gennemgås, er det en god ide at opfordre til dialog undervejs. Stil f.eks. spørgsmål om nogen i gruppen kan genkende indholdet fra sig selv, eller om der er noget, der undrer deltagerne. De fleste, der er kommet sig, fortæller, at den gode hjælp bestod af mere end den rigtige medicin. Det er også vigtigt, at: være involveret i det, der foregår, ved selv at have noget at skulle have sagt. hjælpen har givet mening for dem selv. Guiden handler om, hvordan deltagerne kan bruge deres personlige mål i samarbejde med medarbejdere. I udgangspunktet skal medarbejdere arbejde ud fra en plan, som deltagerne har været med til at lave. Medarbejdere kan f.eks. være sagsbehandlere fra kommunen, læger eller deltagernes kontaktperson. For at være med til at træffe beslutninger, der understøtter deltagernes mål, er det vigtigt, at den enkelte selv er godt forberedt til møder. Det er afgørende at kunne forklare, hvad man ønsker. Tip: Aftal med medarbejderen hvor lang tid, der er til rådighed ved hver samtale. For at komme sig er det vigtigt, at der er styr på det basale som økonomi, bolig og mad på bordet. Sammen med den psykiske lidelse kan der opstå kaos rundt om en, som deltagerne kan have behov for støtte til at få orden på. (Se også afsnittet "Følgevirkninger" på side 8 i "Guide til et godt hverdagsliv".) De tre mest almindelige typer planer er: Behandlingsplaner, jobplaner og handleplaner. Se side 34 i "Guide til et godt hverdagsliv" for overblik over planerne. Se "Miniguide - hvem gør hvad? " på side 32 i "Guide til et godt hverdagsliv" for at blive klogere på, hvad der er hhv. kommunens og regionens opgaver. Deltagerne må altid gerne have nogen med sig til offentlige møder f.eks. en bisidder eller ven. På side 34 i guiden findes et evalueringsskema, som deltagerne kan bruge til at vurdere mødets relevans, og om de selv blev hørt. Det kan deles med medarbejderne. En god plan udvikler sig efterhånden!!! 5. Forslag til diskussion, spørgsmål og øvelser: At gå til møde og nå det ønskede mål handler bl.a. om at kunne forklare sig og udtrykke sine ønsker og mål klart. Gennemgå hvad der skal til for at gå til møder - og nå sine mål ud fra afsnittet "Sådan går du til møder" på side 31 i "Guide til et godt hverdagsliv". Få deltagerne til at overveje spørgsmålene og fremlægge svarene så entydigt som muligt. 18

19 Snak to og to sammen og drøft bagefter i gruppen: Hvad har du af erfaringer med at være involveret i beslutninger om dig selv? Hvad er dine erfaringer med at gå til møder, der handler om dig? Hvem kan du invitere med til møde, som kan støtte dig? Hvornår har et møde været et godt møde? Og hvorfor? Hvordan ville du forberede dig, hvis det skulle være helt perfekt? Hvad skal med i en plan, for at du synes, den er god? Til peer-støttemedarbejdere: Inddrag undervejs dine egne erfaringer f.eks. med vellykkede eller mindre vellykkede møder, og hvorfor det ene eller andet var tilfældet, eller om planer der understøttede dine egne mål og om muligheder, rettigheder og pligter, eller om hvilken rolle planer har spillet for, at du er kommet videre. Det er vigtigt, at muligheder er i fokus, da det er svært at komme sig uden at opleve at have valg. Overvej evt. at bruge rollespil under dette punkt 5. Det kunne være mellem underviserne internt eller med inddragelse af deltagerne f.eks. ved at øve mødet med det offentlige. Øvelse: Arbejd i denne forbindelse med Redskab #1 "Dagbog til dine egne ord", som giver forslag til, hvad en personlig dagbog kan indeholde. Dette skal hjælpe deltagerne til at få mere klarhed over deres egen situation og f.eks. over, hvad der er vigtigt lige nu. Deltagerne vælger selv, hvad der skal indgå i deres dagbog. 6. Opsummering og næste skridt: Stil f.eks. følgende spørgsmål: Hvad fik du ud af øvelsen? Hvordan vil du forberede dig til næste møde med det offentlige, så du når dine mål? 7. Evaluering: Evalueringsskemaer kan downloades fra 19

20 Del 4 "Samarbejdet med andre" Behandling og styr udenom kriser (Emne 6) Materialer: "Guide til et godt hverdagsliv" side og kuglepenne. Kopier/print Redskab #3 "Kriseplan - styr udenom kriser". Evalueringsskemaer fra NB! Til undervisere: Dette emne kommer ind på medicin. Rigtig mange gruppedeltagere vil have gjort sig deres egne erfaringer med medicin og har stærke holdninger til den. Lad ikke diskussioner om medicin fylde det hele!!! Som underviser kan du f.eks. bruge følgende: 1. Introduktion Hvad er det, vi er i gang med i dette forløb? Hvad skete der sidst? Faktaboks Få yderligere viden om forskellige typer behandling se og læs om Region Hovedstadens Psykiatris behandlingsformer på 2. Præsentation af undervisere og deltagere En hurtig runde. Bed f.eks. deltagere svare på, hvorfor de er kommet i dag eller på, hvad de håber at få ud af dagens gruppeundervisning. Max. et minut pr. deltager og uden kommentarer fra andre. 3. Formål med dagens undervisning: At deltagerne bliver bevidste om, at de selv kan vælge deres egen behandlingsform. At den enkelte kommer til at reflektere over, hvad der kunne være optimal behandling for dem selv. At deltagerne ved at tage stilling til behandling også tager ansvar for deres egen fremtidige behandlingsform. At drøfte hvad en kriseplan kan bruges til og indeholde. At sætte deltagerne i stand til selvstændigt at udvikle egen kriseplan. De tre pejlemærker understøttes således: Især Muligheder: Oplysninger om at der er muligheder for forskellige behandlingsformer inkl. om mulighed for at trappe ned/ud af medicin. Selvbestemmelse: Den enkelte deltager bestemmer selv sin behandlingsform. Håb: Mange andre har fået det bedre. Det kan deltagerne også få. 4. Resumé: I det følgende er de vigtigste pointer om dagens emne fra "Guide til et godt hverdagsliv" stillet op i punktform. Når punkterne gennemgås, er det en god ide at opfordre til dialog undervejs. Stil f.eks. spørgsmål om nogen i gruppen kan genkende indholdet fra sig selv, eller om der er noget, der undrer deltagerne. Guiden handler om, at det er vigtigt, at den enkelte tager stilling til, hvilken behandling denne ønsker. Der findes psykologhjælp og anden terapi - her er en god kemi mellem terapeut og den, der skal hjælpes videre, afgørende. 20

21 Mange, der har det psykisk dårligt, har været udsat for noget traumatisk. Det er bedst at adressere traumer sammen med en terapeut. Guiden handler også om, at medicinsk behandling ikke kan stå alene, om typiske bivirkninger, om at man kan tale med sin behandler om, hvad medicin skal bevirke, og om at medicin skal bruges rigtigt samt om at tage stilling til nedtrapning. På side 37 i "Guide til et godt hverdagsliv" findes gode råd til nedtrapning. Hvis deltagerne ønsker at trappe ned, er det vigtigt at planlægge det sammen med andre. Guiden opfordrer til at søge hjælp fra andre ved misbrug. "Ingen siger, det er nemt at gøre noget ved et misbrug, men det er heller ikke nemt at leve med et." Hvis deltagerne får det dårligt, er det vigtigt, at de har en kriseplan. Det er vigtigt, at planen deles med dem, deltagerne gerne vil have støtte fra. 5. Forslag til diskussion, spørgsmål og øvelser: Gennemgå "Miniguide til nedtrapning" fra side 37 i "Guide til et godt hverdagsliv " Snak to og to sammen og drøft bagefter i gruppen: Hvad er dine erfaringer med at drøfte medicin med medarbejdere? Hvad hjælper din behandling dig med? Har du erfaring med andre behandlingsformer end medicin? Hvordan virker de former? Hvad skal medicin gøre for dig? Gør den det, den skal? Hvilke bivirkninger er der? Og er de til at leve med? Hvilke erfaringer har du med nedtrapning af medicin? Hvordan vil du reagere, hvis du får en alvorlig krise? Til peer-støttemedarbejdere: Inddrag undervejs dine egne erfaringer f.eks. med at undgå kriser, med at inddrage dit netværk i forbindelse med en kriseplan, med behandling eller med hvilken rolle, den rigtige behandling har spillet for, at du er kommet videre. Det er vigtigt, at muligheder er i fokus, da det er svært at komme sig uden at opleve at have valg. (fortsættes på næste side) 21

22 Øvelse: Efter drøftelse i gruppen udfyld Redskab #3 "Kriseplan - styr udenom kriser", som handler om at udarbejde en kriseplan. Det er vigtigt, at deltagerne kender deres egne advarselstegn og ved, hvad der er triggere for dem. I redskab #3 gives typiske eksempler på triggere og advarselstegn. Det er bedst, hvis den enkelte deltager ved, hvilke kriser vedkommende selv kan klare, og i hvilke situationer andre skal træde til. Det er vigtigt, at deltagerens kriseplaner deles med deres netværk, som også kan være opmærksom på triggere og advarselstegn. 6. Opsummering og næste skridt: Stil f.eks. følgende spørgsmål: Hvilke eventuelle forhindringer er der, for at du kan få den behandling, du ønsker? Hvad er dit næste skridt? Hvem kan hjælpe dig? Hvad fik du ud af øvelsen med kriseplanen? Er din kriseplan god nok? Hvad kan du bruge en kriseplan til? Hvem skal kende din kriseplan? Hvornår får du inddraget dem, der skal kende din kriseplan, så de er godt forberedt og ved hvornår og hvordan, de skal træde til, og hvad deres rolle er? 7. Evaluering: Evalueringsskemaer kan downloades fra 22

23 Del 5 "Udforsk dit nabolag" Foreninger/rådgivninger (Emne 7) Materialer: "Guide til et godt hverdagsliv" side og side 43. Evalueringsskemaer fra Til denne undervisningsgang kan det være relevant at få gæster udefra til at være med; f.eks. at invitere nogen fra en forening eller rådgivning. Hvis der er gæster udefra, er det vigtigt at gæsternes rolle er afklarede. Den kan være at give et oplæg jf. punkt 5 eller at være med til feedback EFTER øvelser og diskussion, dvs. som en del af punkt 6. Forbered gæsten på, at det er gruppedeltagerne, som har scenen og styrer, hvad der er vigtigt at tale om for dem. Som underviser kan du f.eks. bruge følgende: 1. Introduktion Hvad er det, vi er i gang med i dette forløb? Hvad skete der sidst? 2. Præsentation af undervisere og deltagere En hurtig runde. Bed f.eks. deltagere svare på, hvorfor de er kommet i dag eller på, hvad de håber at få ud af dagens gruppeundervisning. Max. et minut pr. deltager og uden kommentarer fra andre. 3. Formål med dagens undervisning: At deltagerne via fokus på lokalsamfundet bliver opmærksomme på, at livet leves derude. At orientere om mulighederne for at søge støtte og deltage i aktiviteter i bruger- og pårørendeforeninger i Region Hovedstaden. At gøre deltagerne opmærksomme på, hvor de kan henvende sig og få rådgivning - også steder for dem, der er ensomme og har brug for nogen at tale med. De tre pejlemærker understøttes således: Især Muligheder: Der er foreninger for alle, og der er brug for deltagerne og deres erfaringer. Selvbestemmelse: Deltagerne vælger selv, hvor de vil gå hen, hvad de vil deltage i og indholdet i deres liv. Håb: Foreningsliv/rådgivninger har hjulpet andre videre i livet, mange har oplevet, at sårbarheder blev til styrker f.eks. via frivilligt arbejde. 4. Resumé: I det følgende er de vigtigste pointer om dagens emne fra "Guide til et godt hverdagsliv" stillet op i punktform. Når punkterne gennemgås, er det en god ide at opfordre til dialog undervejs. Stil f.eks. spørgsmål om nogen i gruppen kan genkende indholdet fra sig selv, eller om der er noget, der undrer deltagerne. Guiden giver et overblik over foreninger og organisationer på psykiatriområdet, der tilbyder støtte, aktiviteter og muligheder for at være frivillig og være noget for andre. Der er mange relevante erfaringer at trække på i foreningerne og mulighed for at opbygge et godt netværk. I de fleste foreninger er der aktiviteter og tilbud lokalt som f.eks. selvhjælpsgrupper eller socialt samvær. Nogle af foreningerne henvender sig også til pårørende. (fortsættes på næste side) 23

24 Desuden er de mest relevante rådgivninger (telefonisk, personlig og online) til mange problematikker i forbindelse med psykisk sygdom i Region Hovedstadens Psykiatri samlet. Der er særlig rådgivning for pårørende, børn, sociale problemstillinger og misbrug. I de fleste tilbud kan man være anonym. Der er også mulighed for at få fat i en bisidder. Der er kun medtaget gratis og åbne tilbud. Desuden er der henvisning til akut hjælp. Bisidderordning Det er muligt at få fat i en bisidder via Landsforeningen SINDs bisidderordning. Se Hvis deltagerne gerne vil bruge sig selv og tiden til noget, er der masser af tilbud. Hold øjne og øre åbne, brug internettet, tjek lokalavisen, biblioteksopslag m.v. Der findes daghøjskoler, idrætsklubber, vandreklubber og meget mere... Tilbuddene finder meget sjældent deltagerne - deltagerne skal finde dem. 5. Forslag til diskussion, spørgsmål og øvelser: Snak først sammen to og to om følgende spørgsmål og diskuter derefter i plenum: Hvad er godt at lave i hverdagen? Har nogle af deltagerne kendskab til nogle foreninger? Er der drømme om at lave noget bestemt? Har nogen i gruppen erfaringer med en rådgivning, som de vil dele med gruppen? Til peer-støttemedarbejdere: Inddrag undervejs dine egne erfaringer f.eks. med foreningslivet eller rådgivning eller i det hele taget det at være en del af noget og at have nogen at være sammen med, eller f.eks. hvilken rolle fællesskab har spillet for, at du er kommet videre. Det er vigtigt, at muligheder er i fokus, da det er svært at komme sig uden at opleve at have valg. Øvelse: I denne øvelse er fokus på at vække deltagernes interesse for konkrete foreninger og rådgivninger. Slå op i Del 5 i "Guide til et godt hverdagsliv" og se på, hvad der findes af foreninger og rådgivninger inden for det psykiatriske felt. Deltagerne kan også søge på internettet efter tilbud, der matcher deres interesser. 6. Opsummering og næste skridt: Stil f.eks. følgende spørgsmål: Hvilke ideer har du fået i forhold til en forening, du eller dine pårørende vil kontakte? Hvad afholder dig fra at kontakte en forening? Kan en rådgivning være en del af din kriseplan? 7. Evaluering: Evalueringsskemaer kan downloades fra Kontakt til foreningerne: Hvis deltagerne er i tvivl om, hvem de kan kontakte for at komme med i en forening, se da Del 5 i "Guide til et godt hverdagsliv" eller skriv til Psykiatriforeningernes Fællesråd i Region Hovedstaden 24

25 Bilag Redskab #1 Dagbog til dine egne ord Redskab #2 Tidslinje - hvad er der sket? Redskab #3 Forslag til din kriseplan Redskab #4 Ugeplan Redskab #5 Relationskortet - få øje på dit netværk Redskab #6 Personlige mål Litteratur om didaktik Rander, Henrik. Boysen, Lis. Goldbech. En moderne voksendidaktik Alinea, 2009 Hiim, Hilde og Hippe, Else. Læring gennem oplevelse, forståelse og handling en studiebog i didaktik Gyldendal, 2.udgave, 3.oplag, 2014 Kontakt Karina Christensen En særlig tak til: Gudmunda Arnardottir Klavs Serup Rasmussen og Kirsten Elise Hove 2015 Projekt Din Gode Udskrivning. Indhold må gengives med tydelig kildeangivelse. 25

26 Redskab #1 Dagbog til dine egne ord 26

27 Redskab #2 Tidslinje - hvad er der sket? 27

28 Redskab #3 Forslag til din kriseplan 28

29 Redskab #4 Ugeplan 29

30 Redskab #5 Relationskortet - få øje på dit netværk 30

31 Redskab #6 Personlige mål 31

32 Denne vejledning er til dig, der er peer-støttemedarbejder og vil gennemføre recoveryorienterede gruppeforløb med udgangspunkt i "Guide til et godt hverdagsliv." Det, at du selv har erfaringer med psykiske vanskeligheder og recovery, er centralt for forløbene, hvor dine erfarings-kompetencer kan indgå i undervisningen. Vejledningen beskriver syv forskellige emner. Der kan undervises i et enkelt tema, eller de syv emner kan gennemgås som et samlet forløb. Hver gruppesession varer en til to timer. Gruppedynamikken fungerer bedst, når der er minimum otte deltagere, men grupperne kan sagtens bestå af færre personer. Recovery-definition Recovery er en dybt personlig, unik forandringsproces med hensyn til ens holdninger, værdier og mål, færdigheder og/eller roller. Det er en måde at leve et tilfredsstillende liv på præget af håb og aktiv medvirken selv med de begrænsninger, der er forårsaget af sygdom. Recovery indebærer udvikling af ny mening og nyt formål i ens liv. W.A. Anthony. Kilde: s 41, Wilken JP & Den Hollander D. Rehabilitering og recovery. En integreret tilgang. Akademisk forlag, 2008 Denne vejledning og dens bilag kan downloades på 32

VEJLEDNING TIL GRUPPEUNDERVISNING TIL DIG, DER VIL UNDERVISE EFTER UDSKRIVNINGSGUIDEN UDSKRIVNINGSGUIDEN

VEJLEDNING TIL GRUPPEUNDERVISNING TIL DIG, DER VIL UNDERVISE EFTER UDSKRIVNINGSGUIDEN UDSKRIVNINGSGUIDEN VEJLEDNING TIL GRUPPEUNDERVISNING TIL DIG, DER VIL UNDERVISE EFTER UDSKRIVNINGSGUIDEN UDSKRIVNINGSGUIDEN Denne undervisningsvejledning er udarbejdet i samarbejde mellem tidligere patienter og medarbejdere

Læs mere

introduktion til udskrivningsguiden

introduktion til udskrivningsguiden introduktion til udskrivningsguiden Til medarbejdere og patienter i Region Hovedstadens Psykiatri skrevet af tidligere patienter i samarbejde med pårørende og medarbejdere fra psykiatrien 2014 Projekt

Læs mere

INTRODUKTION TIL UDSKRIVNINGSGUIDEN

INTRODUKTION TIL UDSKRIVNINGSGUIDEN INTRODUKTION TIL UDSKRIVNINGSGUIDEN TIL MEDARBEJDERE OG PATIENTER I REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI SKREVET AF TIDLIGERE PATIENTER I SAMARBEJDE MED PÅRØRENDE OG MEDARBEJDERE FRA PSYKIATRIEN 2014 PROJEKT

Læs mere

Læs kun det du har lyst til. Du bestemmer. GUIDE TIL ET GODT HVERDAGSLIV KOM DIG AF EN PSYKISK LIDELSE

Læs kun det du har lyst til. Du bestemmer. GUIDE TIL ET GODT HVERDAGSLIV KOM DIG AF EN PSYKISK LIDELSE Læs kun det du har lyst til. Du bestemmer. GUIDE TIL ET GODT HVERDAGSLIV KOM DIG AF EN PSYKISK LIDELSE FORFØLG DINE MÅL. TRO PÅ DINE DRØMME! SKREVET AF TIDLIGERE BRUGERE AF PSYKIATRIEN 2015 1 TRE PEJLEMÆRKER

Læs mere

Region Hovedstadens Psykiatri. Skolen for Recovery Kursuskatalog Efterår 2016

Region Hovedstadens Psykiatri. Skolen for Recovery Kursuskatalog Efterår 2016 Region Hovedstadens Psykiatri Skolen for Recovery Kursuskatalog Efterår 2016 2 Skolen for Recovery Efterår 2016 Indhold Velkommen til Skolen for Recovery... 5 Hvad kan du lære på kurserne... 6 Praktiske

Læs mere

Psykiatri. Skolen for Recovery. Kursuskatalog Efterår 2015. Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup

Psykiatri. Skolen for Recovery. Kursuskatalog Efterår 2015. Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup Psykiatri Skolen for Recovery Kursuskatalog Efterår 2015 Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup Indholdsfortegnelse Velkommen til Skolen for Recovery... 4 Praktiske oplysninger... 6 Oversigt

Læs mere

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...

Læs mere

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen

Læs mere

Region Hovedstadens Psykiatri Skolen for Recovery

Region Hovedstadens Psykiatri Skolen for Recovery Region Hovedstadens Psykiatri Skolen for Recovery Kursuskatalog Forår 2017 Nye kursussteder Indhold I dette semester har du mulighed for at gå på kurser flere steder i Regionen. På alle kurserne møder

Læs mere

HER & NU DET VIGTIGSTE

HER & NU DET VIGTIGSTE Til Region og kommuner i Region Hovedstaden 2015 HER & NU DET VIGTIGSTE Når man på en arbejdsplads står overfor at skulle ansætte en recovery-medarbejder, vil der i medarbejdergruppen altid opstå en række

Læs mere

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Her kan du læse om: Gruppepsykoedukation hvad er det? Program for gruppeforløbet Gode råd til planlægning af forløbet Facilitatorens rolle i forløbet Gruppepsykoedukation

Læs mere

Peer- uddannelsen. Uddannelsesbeskrivelse. Juni Side 1 af 5

Peer- uddannelsen. Uddannelsesbeskrivelse. Juni Side 1 af 5 Peer- uddannelsen Uddannelsesbeskrivelse Juni 2017 Side 1 af 5 I dette papir beskrives den peer-uddannelse, som er udviklet af projekt Ligestillet Støtte en vej til recovery i 2015. Uddannelsen er udviklet

Læs mere

Fra indlagt til udskrevet

Fra indlagt til udskrevet Fra indlagt til udskrevet Gode råd om at vende tilbage til hverdagen, når du har været indlagt på psykiatrisk afdeling Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Målet med din indlæggelse er at blive rask og

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Med mennesket i centrum - Fire værdier, der skal drive vores arbejde i Region Hovedstadens Psykiatri Kære medarbejder og ledere Her er vores nye værdigrundlag,

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din

Læs mere

Psykiatri- og Rusmiddelplan. - for Skive Kommune Sundhedsafdelingen i Skive Kommune

Psykiatri- og Rusmiddelplan. - for Skive Kommune Sundhedsafdelingen i Skive Kommune Psykiatri- og Rusmiddelplan - for Skive Kommune 2018-2021 www.skive.dk Forord Sundheds- og Forebyggelsesudvalget har det politiske ansvar for psykiatriog rusmiddelområdet, der organisatorisk er en del

Læs mere

Workshop om Recovery Øvelsesvejledning

Workshop om Recovery Øvelsesvejledning Psykiatrisk Center Ballerup Kompetencecenter for Rehabilitering og Recovery Maglevænget 2 2750 Ballerup Dato: 26.11.2013 Workshop om Recovery Øvelsesvejledning Øvelsesvejledning november 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece

Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece 1 Arbejdsark og vejledning til en Pernilledebat på jeres arbejdsplads til den ansvarlige Hvis I har lyst til at starte

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job Fra interesser til forestillinger om fremtiden Uddannelse og job, eksemplarisk forløb for 4. - 6. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

GODE RÅD TIL MØDELEDER

GODE RÅD TIL MØDELEDER GODE RÅD TIL MØDELEDER Dette dokument er beregnet til dig som mødeleder. Dokumentet giver dig alle de nødvendige oplysninger og gode råd, så du bedst muligt kan forberede og afholde mødet. Det forventes

Læs mere

"Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46

Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper Projekt 46 Projekt nr. 46 Konsulent Referent Dato for afholdelse Jørgen Anker Anshu Varma 23.oktober 2007 Godkendt d. "Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46 Deltagere Birgitte

Læs mere

Livsmestring Recovery undervisning i grupper Socialpsykiatrisk Center Syd

Livsmestring Recovery undervisning i grupper Socialpsykiatrisk Center Syd Livsmestring Recovery undervisning i grupper Socialpsykiatrisk Center Syd Drømmer du om et mere selvstændigt liv? Vil du videre i din personlige udvikling, så kan vi støtte dig via et målrettet gruppeforløb

Læs mere

Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune

Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune 2018-2021 Forord Sundheds- og Forebyggelsesudvalget har det politiske ansvar for psykiatri- og rusmiddelområdet, der organisatorisk er en del af Sundhedsafdelingen.

Læs mere

Aabenraa Selvhjælp. et sundhedsfremmende alternativ

Aabenraa Selvhjælp. et sundhedsfremmende alternativ Aabenraa Selvhjælp et sundhedsfremmende alternativ 1 Kort om huset Aabenraa Selvhjælp er en frivilligdrevet institution, der tilbyder gratis hjælp til selvhjælp. Det være sig i form af individuelle samtaler,

Læs mere

Livsmestring Recovery undervisning i grupper Socialpsykiatrisk Center Syd

Livsmestring Recovery undervisning i grupper Socialpsykiatrisk Center Syd Livsmestring Recovery undervisning i grupper Socialpsykiatrisk Center Syd Drømmer du om et mere selvstændigt liv? Vil du videre i din personlige udvikling, så kan vi støtte dig via et målrettet gruppeforløb

Læs mere

GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE

GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE Kære lærer! Dette spil er udviklet til historieundervisningen i 7.-9. klassetrin. Spillet handler om Grundloven 1915 og har et særligt fokus på de mennesker i datiden, der

Læs mere

Anerkendelse. Vi møder barnet for det de er, frem for det de kan, har med eller har på.

Anerkendelse. Vi møder barnet for det de er, frem for det de kan, har med eller har på. Anerkendelse I forhold til Børn Vi bruger trivselslinealen, tras, trasmo, sprogvurdering, SMTTE, mindmapping som metode for at møde barnet med et trivsels- og læringsperspektiv. Vi skal være nysgerrige

Læs mere

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen

Læs mere

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Vejle Mental sundhed og arbejdet med sårbare unge Bjarke M. Jensen, Læringskompagniet Indhold Mental sundhed Hvad er mental sundhed? Tilgang til arbejdet med mental

Læs mere

Giv feedback. Dette er et værktøj for dig, som vil. Dette værktøj indeholder. Herunder et arbejdspapir, der indeholder.

Giv feedback. Dette er et værktøj for dig, som vil. Dette værktøj indeholder. Herunder et arbejdspapir, der indeholder. Giv feedback Dette er et værktøj for dig, som vil skabe målrettet læring hos din medarbejder blive mere tydelig i din ledelseskommunikation gøre dit lederskab mere synligt og nærværende arbejde med feedback

Læs mere

Ordstyrerens køreplan

Ordstyrerens køreplan Ordstyrerens køreplan KORT DIALOG Forberedelse I denne køreplan bliver du som ordstyrer guidet i at styre dialogen frem mod resultater, der fungerer hos jer og kan skabe større trivsel fremover. Køreplanen

Læs mere

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST De Frivillige Hænder - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST 1 Indhold Forord... 3 Værdier for frivilligindsatsen... 4 Det etiske ansvar... 5 Frihed til

Læs mere

Aktionslæring. Sommeruni 2015

Aktionslæring. Sommeruni 2015 Aktionslæring Sommeruni 2015 Indhold De fem faser i et aktionslæringsforløb - (KLEO) Interview (i flere afdelinger) Kontrakt - SMTTE Positioner, domæner Observation og observationsnotater Teamets rolle

Læs mere

Ordstyrerens køreplan

Ordstyrerens køreplan Ordstyrerens køreplan Lang DIALOG Forberedelse I denne køreplan bliver du som ordstyrer guidet i at styre dialogen frem mod resultater, der fungerer hos jer og kan skabe større trivsel fremover. Køreplanen

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Psykiatri. INFORMATION til pårørende Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld

Læs mere

Logbog. -På vej mod Recovery-orienteret Rehabilitering. Efterår 2015

Logbog. -På vej mod Recovery-orienteret Rehabilitering. Efterår 2015 Logbog -På vej mod Recovery-orienteret Rehabilitering Efterår 2015 Aarhus Kommune Socialforvaltningen Det Sociale Akademi Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Velkommen til Basisuddannelsen - på vej mod Recovery-orienteret

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 4. semester Botilbuddet Guldblommevej 14-16 Guldblommevej 14-16, 8800 Viborg Tlf: 87 87 69 82 1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig

Læs mere

METODER. til intern videndeling. - dokument til download

METODER. til intern videndeling. - dokument til download METODER til intern videndeling - dokument til download VIDENDELING HVORFOR NU DET? Om forskellen på information og viden kan der siges meget. Ganske kort er én definition at viden er information som fører

Læs mere

INSTRUKTION TIL ORDSTYRER

INSTRUKTION TIL ORDSTYRER INSTRUKTION TIL ORDSTYRER OM DEBATKITTET 1. Debatkittet handler om de 10 pejlemærker i Socialpædagog ernes Landsforbunds strategi: Socialpædagogerne i fremtiden. 2. Debatkittet er et redskab til at få

Læs mere

Skolen for Recovery. Vi skaber rum for gensidig læring mellem patienter, pårørende og personale

Skolen for Recovery. Vi skaber rum for gensidig læring mellem patienter, pårørende og personale Skolen for Recovery Vi skaber rum for gensidig læring mellem patienter, pårørende og personale Region Hovedstadens Psykiatri Kompetencecenter for Rehabilitering og Recovery, Psykiatrisk Center Ballerup

Læs mere

Recovery Ikast- Brande Kommune

Recovery Ikast- Brande Kommune Recovery Ikast- Brande Kommune Individuelle forløb og gruppeforløb i Socialpsykiatrien I dette hæfte vil man kunne læse om de individuelle forløb og gruppeforløb, der vil kunne tilbydes i socialpsykiatrien

Læs mere

MIN FAGLIGE PRAKSIS ET VÆRKTØJ TIL AT SÆTTE ORD PÅ DEN SOCIALPÆDAGOGISKE PRAKSIS

MIN FAGLIGE PRAKSIS ET VÆRKTØJ TIL AT SÆTTE ORD PÅ DEN SOCIALPÆDAGOGISKE PRAKSIS MIN FAGLIGE PRAKSIS ET VÆRKTØJ TIL AT SÆTTE ORD PÅ DEN SOCIALPÆDAGOGISKE PRAKSIS MIN FAGLIGE PRAKSIS // VEJLEDNING TIL INDIVIDUEL BRUG Velkommen til værktøjet Min faglige praksis. Værktøjet kan hjælpe

Læs mere

Vejledning til opfølgning

Vejledning til opfølgning Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM

Læs mere

Løsning af borgernes akutte krise og etablering af sikkerhed. metoden vil også medvirke til at understøtte borgerens inklusion i samfundet

Løsning af borgernes akutte krise og etablering af sikkerhed. metoden vil også medvirke til at understøtte borgerens inklusion i samfundet Skabelon: Metodebeskrivelse Tema: Kriseplan Målgruppe: Mennesker med en akut psykisk krise Hvor bruges metoden? I borgerens hjem I Akuttilbuddet Når borgeren henvender sig ved fremmøde i Akuttilbuddet,

Læs mere

Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015

Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015 TE/30.11.15 Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015 Hotel Park Middelfart Viaduktvej 28 5500 Middelfart 2. november 2015 Velkomst og opfølgning på mødet i juni Tina og Kristian bød

Læs mere

Projekt Børn som pårørende Nyhedsbrev

Projekt Børn som pårørende Nyhedsbrev Projekt Børn som pårørende Nyhedsbrev I dette nyhedsbrev kan du læse om hvad der sker netop nu i projekt Børn som pårørende i psykiatrien. Projekt Børn som pårørende i psykiatrien er et tre årigt samarbejdsprojekt

Læs mere

Forord Opsamling fra inspirationsdagen Information og viden viden videnscenter Undervisning Inddragelse reel indflydelse

Forord Opsamling fra inspirationsdagen Information og viden viden videnscenter Undervisning Inddragelse reel indflydelse Idékatalog Pårørende i psykiatrien Opsamling fra inspirationsmøde 9. juni 2011 Forord I Region Hovedstadens Psykiatri arbejder vi for at øge inddragelsen af pårørende i behandlingen. Vores ønske er et

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale

Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale Af psykolog Anne Kimmer Jørgensen mail: Anne.Kimmer@gmail.com tlf.: 26701416 Indhold Barrierer hos frontpersonalet

Læs mere

Erfaringer fra udvikling og implementering af metoden

Erfaringer fra udvikling og implementering af metoden Erfaringer fra udvikling og implementering af metoden Læring og mestring i forskningsprojektet Kompetenceudvikling og samarbejde mellem erfaren patient / bruger og fagperson Implementering i organisationen

Læs mere

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes Anerkendende kommunikation og Spørgsmålstyper Undervisning i DSR. den 6 oktober 2011 Udviklingskonsulent/ projektleder Anette Nielson Arbejdsmarkedsafdelingen I Region Hovedstaden nson@glo.regionh.dk Mobil

Læs mere

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Herunder kan du finde hjælp til tiltrædelsessamtalen og til udviklingssamtalen og udviklingskontrakten. 1 Vejledning til tiltrædelsessamtalen Denne

Læs mere

At skabe en fælles forståelse af, hvad der fremmer læring og det gode undervisningsmiljø.

At skabe en fælles forståelse af, hvad der fremmer læring og det gode undervisningsmiljø. Modul 1: Klassekontrakt Kilde: bidrag fra lektor Solvejg Andersen og lektor Anne Dalgas Bjerre, Taarnby Gymnasium og HF: Demokrati i skolen del 1 i 19 veje til bedre trivsel på ungdomsuddannelserne,dcum,

Læs mere

VELKOMMEN. Peer-to-peer Introdage for mentorer

VELKOMMEN. Peer-to-peer Introdage for mentorer VELKOMMEN Peer-to-peer Introdage for mentorer Program for dag 1 Præsentationsrunde Undervisnings- og supervisionsdatoer Gruppearbejde: Hvad giver energi og gør mig glad? Pause Gruppearbejde: Spilleregler

Læs mere

Psykiatrisk dialogforum i Vejle 3. November Åben dialog Elisabeth Ellendersen og Tone Høydalsvik

Psykiatrisk dialogforum i Vejle 3. November Åben dialog Elisabeth Ellendersen og Tone Høydalsvik Psykiatrisk dialogforum i Vejle 3. November 2014 Åben dialog Elisabeth Ellendersen og Tone Høydalsvik Program Jaakko Seikkulas 7 principper Hvad er ÅD? Hvor arbejdes der med ÅD i Region Syddanmark? Hvordan

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

Alsidig personlig udvikling

Alsidig personlig udvikling Alsidig personlig udvikling Sammenhæng: For at barnet kan udvikle en stærk og sund identitet, har det brug for en positiv selvfølelse og trygge rammer, som det tør udfolde og udfordre sig selv i. En alsidig

Læs mere

Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring. praktikvejledning.dk

Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring. praktikvejledning.dk Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring Vejledning og forslag til anvendelse af materialet på praktikvejledning.dk 1 På hjemmesiden praktikvejledning.dk

Læs mere

R E C O V E R Y KURSUS KATALOG C O L L E G E VINTER FORÅR V E J L E FOTO: HELLE FISKER

R E C O V E R Y KURSUS KATALOG C O L L E G E VINTER FORÅR V E J L E FOTO: HELLE FISKER R E C O V E R Y C O L L E G E KURSUS KATALOG VINTER FORÅR 2018 FOTO: HELLE FISKER V E J L E Velkommen til Recovery College Vejle Recovery College Vejle tilbyder kurser, workshops og lignende aktiviteter

Læs mere

Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER

Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER INDHOLD Indledning: Løsninger til udsatte familier 3 Hvad er målgruppens behov? 4 Løsning 1: Indsatser med fokus på viden 5 Løsning 2: Indsatser med

Læs mere

Peer-Støtte i Region Hovedstaden

Peer-Støtte i Region Hovedstaden Peer-Støtte i Region Hovedstaden Erfaringer, der gør en forskel Indhold 1. Peer-støttemedarbejderens kvalifikationer s. 1 2. Opslag s. 2 3. Ansættelsesudvalg s. 2 4. Kriterier, hvad er vigtigt at kigge

Læs mere

Politikker. Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI

Politikker. Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Politikker Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI KÆRE KOLLEGA Du sidder nu med personalepolitikken for Region Hovedstadens Psykiatri. Den bygger

Læs mere

TAKEAWAY TEACHING TEMA: GRUPPEDANNELSE. Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier. Udviklet af Rose Alba Broberg, CUDiM

TAKEAWAY TEACHING TEMA: GRUPPEDANNELSE. Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier. Udviklet af Rose Alba Broberg, CUDiM TAKEAWAY TEACHING Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier v TEMA: GRUPPEDANNELSE Udviklet af Rose Alba Broberg, CUDiM TAT undertema: Gruppedannelse, Rose Alba Broberg, CUDiM og Ekstern Lektor

Læs mere

Sådan gennemfører du en god ansættelsessamtale

Sådan gennemfører du en god ansættelsessamtale Sådan gennemfører du en god ansættelsessamtale 27.09.13 En komplet guide til dig, der skal holde ansættelsessamtale. Ved at bruge spørgerammer sikrer du dig, at du får afklaret ansøgerens kompetencer og

Læs mere

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads

Læs mere

Tips & Tricks til mødeleder. Spørgekort om trivsel i virksomheden. Introduktion til:

Tips & Tricks til mødeleder. Spørgekort om trivsel i virksomheden. Introduktion til: Introduktion til: Dette er et redskab til at tage en dialog om, hvordan I trives i jeres virksomhed. Redskabet består af: Denne Introduktion En liste med Tips & Tricks til den, der leder mødet 13 kort

Læs mere

Differentieret undervisning

Differentieret undervisning Differentieret undervisning Lav en workshop, hvor du/i lærer os andre noget om differentieret undervisning Workshoppen skal vare 45 minutter Giv workshoppen et navn Lise skal have navnet senest fredag

Læs mere

Børn og Unge med Spiseforstyrrelser

Børn og Unge med Spiseforstyrrelser Børn og Unge med Spiseforstyrrelser Børne- og Ungdomspsykiatrisk 1 Mit oplæg og min plan 1. Anoreksi er en sygdom der kan helbredes Hvordan ser vores behandling ud på BUC. 2. Forhindringer og støtte til

Læs mere

Patientuddannelse Guide til det gode samarbejde mellem instruktører

Patientuddannelse Guide til det gode samarbejde mellem instruktører Patientuddannelse Guide til det gode samarbejde mellem instruktører Når man er instruktør på en patientuddannelse, skal man arbejde sammen med en anden frivillig instruktør om at give deltagerne den bedst

Læs mere

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Videnscenter for Socialpsykiatri Indhold Denne pjece vil gøre dig lidt klogere på, hvad Åben Dialog er, hvordan det foregår, samt hvad borgeren og du som professionel

Læs mere

PARAT TIL SKOLESTART? SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD. Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig?

PARAT TIL SKOLESTART? SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD. Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig? Forslag 02.09.14 SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD PARAT TIL SKOLESTART? Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig? 0 En god begyndelse på en ny periode

Læs mere

Risikerer jeg at brænde ud TEST

Risikerer jeg at brænde ud TEST Risikerer jeg at brænde ud TEST Alfa- kvinder Lergravsvej 52, 4. tv. 2300 København S 2 Er du i risikogruppen for at brænde ud? Tag selvtesten og find ud af, om du bare har travlt eller om du faktisk l

Læs mere

Generelt set indeholder flere af ideerne samme elementer: Nedenfor er en kort opsummering.

Generelt set indeholder flere af ideerne samme elementer: Nedenfor er en kort opsummering. Noter fra Vidensdelingsdag den 21/10 2014, Møllehuset Frederikshavn Generelt set indeholder flere af ideerne samme elementer: Nedenfor er en kort opsummering. a. Samle små grupper af unge med samme problemstillinger

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel. praktikvejledning.dk

Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel. praktikvejledning.dk Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel Vejledning og forslag til anvendelse af materialet på praktikvejledning.dk 1 På hjemmesiden www.praktikvejledning.dk

Læs mere

Mindmapping i undervisningen. Inspiration til at inddrage værktøjet MindMeister i din undervisning

Mindmapping i undervisningen. Inspiration til at inddrage værktøjet MindMeister i din undervisning Mindmapping i undervisningen Inspiration til at inddrage værktøjet MindMeister i din undervisning Indhold Dette hæfte er lavet på baggrund af interview med Anette Dalskov, underviser på HHX, Aarhus Business

Læs mere

Sådan oversætter du centrale budskaber

Sådan oversætter du centrale budskaber Sådan oversætter du centrale budskaber Dette er et værktøj for dig, som Vil blive bedre til at kommunikere overordnede budskaber til dine medarbejdere, så de giver mening for dem Har brug for en simpel

Læs mere

VEJLEDNING. Sådan får vi alle til at føle sig velkomne i Ungdommens Røde Kors

VEJLEDNING. Sådan får vi alle til at føle sig velkomne i Ungdommens Røde Kors VEJLEDNING Sådan får vi alle til at føle sig velkomne i Ungdommens Røde Kors Velkommen I denne vejledning kan du se, hvad du skal gøre for at undervise i Sådan får vi alle til at føle sig velkomne i Ungdommens

Læs mere

Nordisk Psykiatritopmøde

Nordisk Psykiatritopmøde Nordisk Psykiatritopmøde 6. november 2015 Session 5: De professionelles rolle Oplæg: Hjælp via indsatser, der samarbejder NAPHA (Natjonalt Kompetensecenter for Psykisk Helsearbeid), oplægsholder er Trond

Læs mere

- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende. Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk

- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende. Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk - et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk Hvem er vi? Foreningen Smertetærskel er en frivillig social forening. Vores forening består af en

Læs mere

Guide til. Et godt hverdagsliv for dig, der er pårørende til en person med psykisk sårbarhed eller med en psykisk lidelse

Guide til. Et godt hverdagsliv for dig, der er pårørende til en person med psykisk sårbarhed eller med en psykisk lidelse Guide til HOVEDSTADEN Et godt hverdagsliv for dig, der er pårørende til en person med psykisk sårbarhed eller med en psykisk lidelse Udforsk dine personlige og sociale kompetencer til bedre at håndtere

Læs mere

Det uløste læringsbehov

Det uløste læringsbehov Læringsrummet et behov og en nødvendighed Hvordan kan ledere og medarbejdere i en myndighedsafdeling udvikle et læringsmiljø hvor det er muligt for medarbejderne at skabe den nødvendige arbejdsrelaterede

Læs mere

klassetrin Vejledning til elev-nøglen.

klassetrin Vejledning til elev-nøglen. 6.- 10. klassetrin Vejledning til elev-nøglen. I denne vejledning vil du til nøglen Kollaboration finde følgende: Elev-nøgler forklaret i elevsprog. En uddybende forklaring og en vejledning til hvordan

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Feedback på arbejdspladsen

Feedback på arbejdspladsen Feedback på arbejdspladsen Feedback på arbejdspladsen kan ses som et læringsværktøj, der sikrer fagligt fokus og udvikling af samarbejdet om kerneopgaven. At opbygge en velfungerende feedbackkultur, kan

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Nyt liv til det at blive gammel EN VISION FOR ÆLDRE MED BRUG FOR HJÆLP

Nyt liv til det at blive gammel EN VISION FOR ÆLDRE MED BRUG FOR HJÆLP Nyt liv til det at blive gammel EN VISION FOR ÆLDRE MED BRUG FOR HJÆLP Forord I Ældre Sagen har vi talt med ældre mennesker, der modtager hjælp, om, hvad et værdigt liv er for dem. Vi har blandt andet

Læs mere

Paradokset med metoder i mødet med brugeren

Paradokset med metoder i mødet med brugeren STOF nr. 12, 2008 Paradokset med metoder i mødet med brugeren Hvis behandleren er mere optaget af metoden end af personen, kan det forhindre det gode møde. AF CHRISTIAN SOLHOLT Hash- og kokainprojektet

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Kulturen på Åse Marie

Kulturen på Åse Marie Kulturen på Åse Marie Kultur er den komplekse helhed, der består af viden, trosretninger, kunst, moral, ret og sædvane, foruden alle de øvrige færdigheder og vaner, et menneske har tilegnet sig som medlem

Læs mere

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson og ansvarlig for at der

Læs mere

Hvad er projektets baggrund og idé? Indførelse af Åben dialog i socialpsykiatrien Ikast-brande Kommune.

Hvad er projektets baggrund og idé? Indførelse af Åben dialog i socialpsykiatrien Ikast-brande Kommune. Projektkontrakt Dato og versionsnr.: 3-2 juni 2015 Socialpsykiatrisk Center Syd Socialpsykiatrisk Center Nord Projekt: Åben dialog i socialpsykiatrien Ikast- Brande kommune 2015 Projektejer: Claus Hejlskov

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere