09:30 10:40 SKS-D, krav til anlægsejere og driftsledere v/carsten Jakobsen, Sikkerhedsstyrelsen

Transkript

1 Formiddag 09:00 09:30 Velkomst og registrering 09:30 10:40 SKS-D, krav til anlægsejere og driftsledere v/carsten Jakobsen, Sikkerhedsstyrelsen 10:40 10:55 Pause 10:55 11:55 Sikkerhedsstyrelsens tilsyn på elforsyningsanlæg og erfaringer fra elulykker v/peter Nielsen, Sikkerhedsstyrelsen 11:55 12:00 Afrunding på formiddagen v/ib Slavensky 12:00 12:55 Frokost

2 Eftermiddag 12:55 13:10 Introduktion til tema om VE-anlæg og arbejde på nettet v/jimmy Fruergaard, Sikkerhedsstyrelsen 13:10 14:30 Workshop om regler og procedurer for arbejde på nettet med mange VE-anlæg 14:30 14:50 Kaffe og networking 14:50 15:30 Opsamling og afrunding v/ib Slavensky, Sikkerhedsstyrelsen

3 Sikkerhedsstyrelsen, Nørregade 63, 6700 Esbjerg

4 Besvarelse af spørgsmål på telefonen Mandag til torsdag: Kl til kl Fredag: Kl til kl Hovednummer SIK: Tlf El-fagfolk: Tlf

5 Elforsyningsanlæg over 1000 V A.C. skal udføres efter Stærkstrømsbekendtgørelsen afsnit 2. Hjælpeanlæg og styresystemer under 1 kv, der hører til højspændingsanlægget, er omfattet af afsnit 2, jf. afsnit 2 punkt 1.1.

6

7 SIK-Meddelelse nr. 5/08. Lavspændingsforsyningsanlæg i transformerstationer skal udføres i henhold til Stærkstrømsbekendtgørelsen afsnit 2. Dvs. fra afgangsklemmerne i transformerstationens lavspændingsforsyningstavle skal forsyningsanlæg udføres efter Stærkstrømsbekendtgørelsen afsnit 6.

8 SIK-Meddelelse nr. 5/08. Installationstavler som er tilsluttet direkte til en transformer skal installeres efter Stærkstrømsbekendtgørelsen afsnit 6.

9 Elforsyningsanlæg til og med 1000 V A.C. skal udføres efter Stærkstrømsbekendtgørelsen afsnit 6.

10 Kabelfordelingsskabe til og med 1000 V A.C. kan udføres efter DS/EN

11 Drift af elforsyningsanlæg skal varetages efter Stærkstrømsbekendtgørelsen afsnit 5.

12 4.3 Anlægsejerens pligter Anlægsejeren har ansvar for etablering og vedligeholdelse af et sikkerhedskvalitetsstyringssystem. Undtagelse: Ejere af generatoranlæg med mærkeeffekt mindre end 5 MW med integreret transformer er undtaget fra krav om etablering af SKS-system, hvis drift af anlægget varetages af autoriseret elinstallatør eller servicefirma, der arbejder efter et SKS-lignende system.

13 4.3 Anlægsejerens pligter Anlægsejeren skal sørge for, at driftsledelsen af anlægget varetages af en driftsleder med de kvalifikationer, som er nødvendige for at sikre en forsvarlig drift og vedligeholdelse af anlægget. Undtagelse: Generatoranlæg med driftsspænding på højst 1000 V vekselspænding eller 1500 V jævnspænding, der er udført efter bestemmelserne for installationer.

14 4.3 Anlægsejerens pligter Driftslederens navn og kvalifikationer skal anmeldes til Sikkerhedsstyrelsen.

15 4.3 Anlægsejerens pligter Der skal udarbejdes dokumentation, for eksempel et organisationsdiagram eller en stillingsbeskrivelse, hvoraf det fremgår, i hvilken afdeling eller organisatorisk område driftslederen er placeret, samt hvilke beføjelser driftslederen har i overensstemmelse med det pålagte ansvar.

16 4.3 Anlægsejerens pligter Anlægsejeren skal kunne dokumentere, at driftslederen har den nødvendige bemyndigelse og de økonomiske ressourcer til, at denne kan varetage sit ansvar i overensstemmelse med bestemmelserne i afsnit 5.

17 4.5.1 Driftslederens ansvar og pligter Driftslederen skal foretage en vurdering af selskabets forskellige typer arbejdsopgaver og fastlægge behovet for skriftlige instrukser. Driftslederen skal anvende det sikkerhedskvalitetsstyringssystem, som anlægsejeren stiller til rådighed.

18 4.5.2 Driftslederens ansvar og pligter Driftslederen skal sørge for, at der er personale, værktøj og udrustning til rådighed til udførelse af de enkelte opgaver, jf. afsnit 5.

19 4.5.2 Driftslederens ansvar og pligter Driftslederen skal vurdere kravene til uddannelse i relation til de opgavetyper, som selskabet udfører. Det skal beskrives, hvordan der foretages instruktion af medarbejdere i forhold til den enkeltes uddannelse, erfaring og kompleksiteten af de opgaver, der skal udføres.

20 4.5.3 Driftslederens ansvar og pligter Driftslederen skal i fornødent omfang bemyndige sagkyndige personer til at udføre funktionerne som koblingsleder, koblingsperson, arbejdsleder og holdleder.

21 4.5.3 Driftslederens ansvar og pligter I instrukser, der giver bemyndigelse som holdleder, skal det endvidere være præciseret, hvilke holdlederopgaver bemyndigelsen omfatter ved fornøden henvisning til bestemmelserne for arbejdsprocedurer i 6.3 til 6.6 og eventuelt også ved angivelse af anlægstyper.

22 6.1.1 Driftslederens ansvar og pligter Holdleder for arbejde på eller nær ved lavspændingsanlæg under spænding (L- AUS) for arbejde på eller nær ved spændingsløse højspændingsanlæg for arbejde nær ved højspændingsanlæg under spænding for arbejde på højspændingsanlæg under spænding (AUS).

23 4.5.4 Driftslederens ansvar og pligter Hvor elforsyningsanlæg, der ikke har samme driftsleder, kan sammenkobles, skal der foreligge skriftlig aftale mellem driftslederne, hvor grænsen mellem deres driftslederansvar for anlæggene er fastlagt og eventuelt præciseret ved indtegning på et strømskema over anlæggene i grænseområdet.

24 Driftsleder 1 Driftsleder 2

25 4.5.5 Driftslederens ansvar og pligter Kun personer, som er bemyndiget til det af driftslederen, må være i besiddelse af nøgler til aflåste stationsområder og aflåste betjeningsorganer for elforsyningsanlæg.

26 4.5.6 Driftslederens ansvar og pligter Ved rekvirering af fremmed personale til opgaver, der er omfattet af bestemmelserne i afsnit 5, har driftslederen samme ansvar for dette personales sikkerhed under udførelsen af opgaverne, som hvis de blev udført af driftslederens egne medarbejdere, medmindre der er foretaget overdragelse af driftslederansvar for opgaverne som anført i

27 4.5.7 Driftslederens ansvar og pligter Driftslederen skal sørge for, at alle medarbejdere, der er praktisk beskæftiget med driften af elforsyningsanlægget, i nødvendigt omfang har gennemgået et kursus i førstehjælp. Sådanne medarbejdere skal endvidere være instrueret i, hvordan de skal undsætte en person, der har været udsat for en elulykke, uden at udsætte sig selv for fare.

28 4.5.8 Driftslederens ansvar og pligter Driftslederen skal sørge for, at der på forespørgsler til anlægsejeren, foranlediget af bestemmelserne i afsnit 5A, Sikkerhedsforskrifter for bygningsarbejde, vejarbejde, landbrugsarbejde m.m. i nærheden af elforsyningsanlæg, 5.1, gives fornøden oplysning om: - hvorvidt anlægsejeren har elforsyningsanlæg i området.

29 4.6.1 Driftslederens ansvar og pligter Driftslederen kan delegere dele af sit driftslederansvar til en sagkyndig person. Dette skal i så fald ske skriftligt i en instruks, der nøje beskriver det ansvar, som den pågældende har fået overdraget: - Ansvar for nøgler - Ansvar for L-AUS og AUS uddannelse - Ansvar for værktøj og udrustning - Ansvar for bemyndigelse af personale.

30 4.6.2 Driftslederens ansvar og pligter Driftsledere for anlæg med lavspændingsnet kan give autoriserede elinstallatører generel tilladelse til på eget initiativ at udføre opgaver i lavspændingsnettet: - Udtagning og isætning af stikledningssikringer - Tilslutning og fjernelse af stikledninger i kabelskabe, master og stationer - Genopretning af forsyningen ved strømafbrydelse.

31 4.6.3 Driftslederens ansvar og pligter Driftslederen kan overdrage dele af sit driftslederansvar for udførelse af opgaver til en fremmed entreprenør, hvis denne har en af de i 4.4 angivne kvalifikationer. Skal skriftlig præciseres: - hvilke opgaver entreprenøren skal have driftslederansvar for - hvilke anlæg opgaverne vedrører - om entreprenøren skal udføre opgaverne løbende på eget initiativ eller løbende efter nærmere ordre i hvert enkelt tilfælde.

32 Driftslederens ansvar og pligter Der skal forefindes ajourført dokumentation for anlægget, herunder et koblingsskema, fx på en tegning, tavle eller i elektronisk form, der til enhver tid viser højspændingsnettets koblingstilstand Skal kunne dokumenteres af driftsleder.

33

34 Driftslederens ansvar og pligter For højspændingsanlæg skal der udfærdiges rapporter over: 1. driftsforstyrrelser, disses art og tidspunkterne for deres indtræden og afhjælpning 2. datoer for udførte eftersyn 3. resultaterne af jordingsanlægs eftersyn og eventuelle målinger af overgangsmodstand.

35 SKS-D Sikkerhedskvalitetsstyringssystem for driftsledere

36 I Stærkstrømsbekendtgørelsen afsnit 5, 3. udgave med gyldighed fra den 1. oktober 2005 omhandler kapitel 8 et Sikkerhedskvalitetsstyringssystem (SKS-D). SKS-D systemet skal være fuldt implementeret senest den 1. oktober 2006, jf. SIK-Meddelelse Elinstallationer nr. 8/05.

37 8 Sikkerhedskvalitetsstyringssystem Hvad er en procedure? DS/EN ISO 9000:2006 Procedure, fremgangsmåde, metode Specificeret måde for udførelse af en aktivitet eller proces. Når en procedure er dokumenteret anvendes termen skriftlig procedure.

38 8 Sikkerhedskvalitetsstyringssystem Beskrivelsen af SKS-D skal være tilgængelig for alle relevante brugere af systemet. Komplet ajourført dokumentation af sikkerhedskvalitetsstyringssystemet skal forefindes hos driftslederen.

39 8.1 SKS-D Anlægsejeren skal sikre, at ændringer i dokumenter hurtigt og effektivt kommunikeres til brugere af sikkerhedskvalitetsstyringssystemet.

40 8.1 SKS-D Vigtigt! Driftslederen skal anvende det sikkerhedskvalitetsstyringssystem, som anlægsejeren stiller til rådighed.

41 8.1 SKS-D i hovedelementer 1. defineret organisation og klare definitioner af, hvem der er ansvarlig for nødvendige sikkerhedstiltag samt kontrolforanstaltninger og deraf afledte korrigerende handlinger.

42 8.1 SKS-D i hovedelementer 2. defineret oversigt over, hvordan driftslederansvar delegeres i selskabet.

43 8.1 SKS-D i hovedelementer 3. procedurer for systematisk eller tilstandsbaseret vedligehold med angivelse af kriterier for udvælgelse, omfang og afrapportering af udført arbejde.

44 8.1 SKS-D i hovedelementer 4. dokumentation af, hvordan relevante krav i kapitel 4 efterleves.

45 8.2 SKS-D, evaluering Formålet med evalueringen er at sikre sikkerhedskvalitetsstyringssystemets egnethed til at fastholde elsikkerheden. Anlægsejeren har ansvaret for, at systemet evalueres mindst én gang årligt af ledelsen i samarbejde med driftslederen.

46 8.2 SKS-D, evaluering Evaluering sker på baggrund af modtagne påtaler, eftersynsmeddelelser, afvige- og auditrapporter. Evaluering bør også ske umiddelbart efter ulykker og hændelser af sikkerhedsmæssig karakter. Resultatet af evalueringen skal dokumenteres, for eksempel ved godkendt notat eller mødereferat.

47 8.3 SKS-D, intern audit Der skal gennemføres intern audit efter en auditplan, som revideres mindst 1 gang årligt. Anlægsejer har ansvaret for at udarbejde og gennemføre auditplanen.

48 8.3 SKS-D, intern audit Hvorfor gennemføre audit? For at afgøre hvorvidt: - systemet overholder relevante krav - systemet er i overensstemmelse med de planlagte foranstaltninger og med de krav, som selskabet har fastsat - systemet er effektivt implementeret og vedligeholdt - systemet følges i dagligdagen

49 8.3 SKS-D, intern audit Resultaterne af audit samles i en auditrapport, der godkendes af anlægsejeren. Indhold: - Fundne uoverensstemmelser - Forbedringsforslag - Eventuelle bemærkninger til systemet.

50 8.5 Afvigelser og sikkerhedsmæssige fejl Der skal være en dokumenteret procedure for håndtering af afvigelser og iværksættelse af korrigerende handlinger. Proceduren skal som minimum indeholde: - registrering af fejl - evaluering af fejl - gennemførelse af korrigerende handlinger.

51 8.5 Afvigelser og sikkerhedsmæssige fejl Der skal være en procedure for iværksættelse af forebyggende handlinger. Forebyggende handlinger iværksættes af ledelsen i samarbejde med driftslederen.

52 8.6 Dokumentstyring Selskabet skal være i besiddelse af relevant ajourført materiale fra myndigheder af betydning for elsikkerheden. Dette omfatter for eksempel relevante dele af Stærkstrømsbekendtgørelsen i gældende udgave med supplerende meddelelser og relevante standarder.

53 8.6 Dokumentstyring Der skal være en dokumenteret procedure, som definerer den nødvendige styring for: - at godkende dokumenter mht. at de er fyldestgørende, inden de udsendes - at gennemgå og efter behov ajourføre og på ny godkende dokumenter - at sikre, at ændringer og gældende revisionsstatus for dokumenter bliver identificeret.

54 8.6 Dokumentstyring Dokumenter skal som minimum være forsynet med: - identifikation af anlægsejeren - dato - forfatters/godkenders initialer - entydigt dokumentnavn og udgavenummer Det skal sikres, at forældede dokumenter ikke kan bruges og dermed være årsag til fejl.

55

56 Spørgsmål Tak for opmærksomheden

57 Netanlæg Tilsyn på elforsyningsanlæg og elulykker m.m.

58 Områdeinddeling for driftstilsyn, jernbane- og elforsyningsanlæg JF IBS PN CAJ

59 Sikkerhedsstyrelsen har i de senere år valgt at føre tilsyn på anlæg med driftsleder på blandt andet: Kraftvarmeværker Hospitaler

60 Industri m.m.

61 Kraftværker Forsyningsselskaber

62 Et helt almindeligt tilsyn begynder med en gennemgang af ejerens og driftslederens pligter i henhold til Stærkstrømsbekendtgørelsen afsnit 5. Derefter foretages et eftersyn af udvalgte anlæg. Ved tilsynets afslutning gennemgås de fejl og mangler, der er blevet konstateret ved tilsynet. Efterfølgende sendes et brev til driftslederen, med kopi til ejeren.

63 Forskellige typer anlæg

64 Typiske fejl fundet ved tilsyn: Stærkstrømsbekendtgørelsen afsnit 2, punkt Adgangsdøre skal åbne udad og være forsynet med advarselsskilte i overensstemmelse med 7.8.

65

66 Adgangsdøre skal åbne udad i henhold til Stærkstrømsbekendtgørelsen afsnit 2, punkt

67 Stærkstrømsbekendtgørelsen afsnit 2, punkt Det skal være muligt at åbne nødudgangsdøre indefra uden at anvende en nøgle ved hjælp af en haspe eller en anden simpel indretning, selv når dørene er låst udefra. Dette krav behøver ikke være opfyldt i små anlæg, hvor det er nødvendigt, at døren er åben under betjening og vedligeholdelse.

68 Døre skal være forsvarligt lukkede og låste, jf. Stærkstrømsbekendtgørelsen afsnit 2 punkt 6.5.5, og Stærkstrømsbekendtgørelsen afsnit 5, punkt

69 Fejl og mangler skal afhjælpes snarest muligt. Hvis der konstateres fejl eller mangler, der indebærer umiddelbar fare, skal der omgående træffes foranstaltninger til at afværge faren, jf. Stærkstrømsbekendtgørelsen afsnit 5, punkt 7.5.

70 Alle elforsyningsanlæg skal efterses med passende mellemrum, afpasset efter de forhold, hvorunder anlæggene drives, jf. Stærkstrømsbekendtgørelsen afsnit 5, punkt

71 Identifikation og mærkning er påkrævet for at undgå betjeningsfejl og ulykker, jf. Stærkstrømsbekendtgørelsen afsnit 2, punkt

72 Betjeningsorganer, som er anbragt på steder, hvor lægmand har ukontrolleret adgang, skal holdes aflåst, jf. Stærkstrømsbekendtgørelsen afsnit 5, punkt

73 Stærkstrømsbekendtgørelsen afsnit 2, kapitel 3: GRUNDLÆGGENDE KRAV Anlæg og udstyr skal kunne modstå de elektriske, mekaniske og klimatiske påvirkninger, samt de påvirkninger fra omgivelserne, som kan forventes at forekomme på stedet. Stærkstrømsbekendtgørelsen afsnit 6, punkt 522.6: Mekanisk beskyttelse.

74 Manglende mekanisk beskyttelse

75 Eksempler på mekanisk beskyttelse ved gulv/jord.

76 Stærkstrømsbekendtgørelsen. afsnit 5, punkt 4.9: Værktøj, udrustning og instrumenter.

77 Stærkstrømsbekendtgørelsen afsnit 5, punkt : Markeringslængde Isolérstænger, som holdes i hånden under brugen, skal til stadighed være forsynet med en gul/sort markering, der angiver markeringslængden, dvs. den længde, hvor berøring ikke må finde sted, se følgende figur. Håndgrebets længde skal være tilstrækkelig til, at stangen kan bruges efter hensigten.

78 Alle dele af belysningsanlægget, der kræver vedligeholdelse eller udskiftning, fx af lamper, skal installeres således, at sikkerhedsafstanden kan overholdes til spændingsførende dele af højspændingsanlægget ved korrekte arbejdsprocedurer, jf. Stærkstrømsbekendtgørelsen afsnit 2, punkt

79 Elektriske driftsområder skal konstrueres sådan, at det forhindrer indtrængen af vand og minimerer kondensering, jf. Stærkstrømsbekendtgørelsen afsnit 2, punkt

80 Der er fundet flere løse PEforbindelser på generatoranlæg.

81 Tvivlsom arbejdsjording.

82 Vær ikke fedtet med advarselsmærker.

83 Elulykker

84 Områdeinddeling for ulykkesudredning, jernbane- og elforsyningsanlæg JF og IBS PN

85 Stærkstrømsbekendtgørelsen afsnit 5, punkt 4.1: Ved planlægning af en opgave, samt instruktion i og udførelse af denne skal der - ud fra en vurdering af den med opgaven forbundne risiko - udvises omtanke og omhu med henblik på at undgå fare. Stærkstrømsbekendtgørelsen afsnit 5, kapitel 5, standardopgaver.

86 Stærkstrømsbekendtgørelsen afsnit 5, kapitel 6 arbejdsopgaver Punkt 6.1 Almindeligt Punkt 6.2 Proceduren for arbejde på eller nær ved spændingsløse lavspændingsanlæg Punkt 6.3 Proceduren for arbejde på eller nær ved lavspændingsanlæg under spænding (L-AUS) Punkt 6.4 Proceduren for arbejde på eller nær ved spændingsløse højspændingsanlæg Punkt 6.5 Proceduren for arbejde nær ved højspændingsanlæg under spænding Punkt 6.6 Proceduren for arbejde på højspændingsanlæg under spænding (AUS).

87 Hvad er en elulykke? Enhver hændelse, hvor elektrisk strøm har medført, at en person, direkte eller indirekte, er blevet skadet ved strømgennemgang eller lysbue.

88 Hvorfor sker elulykker? Som regel fordi der ikke bliver afbrudt. Fordi der ikke bliver målt.

89 Indberetning af elulykker og elbrande i forbindelse med forsyningsanlæg Driftslederen for et elforsyningsanlæg skal efter bekendtgørelse nr. 177 af 20. marts 1995 om administration af Stærkstrømsloven, 3, stk. 2, straks indberette alle ulykker af elektrisk karakter, som har forbindelse med anlægget, til Sikkerhedsstyrelsen. Foruden personulykker skal brande og eksplosioner i anlæggene også indberettes.

90 SIKKERHEDSSTYRELSENS ERFARINGER MED ELULYKKER

91 10 kv kortslutning med efterfølgende brand

92 10 kv stød

93 Enkelte ulykker på net-/forsyningsanlæg: 1. En mand omkommer under arbejde i et kabelskab. Under arbejdet har han sandsynligvis siddet på hug ved kabelskabet, har fået overbalance og er herved kommet til at tage fat i de spændingsførende dele. Han anvendte ikke beskyttelseshandsker eller L-AUS værktøj. Læringspunkt: Anvend altid det korrekte værktøj og udstyr, og sørg for en god og stabil arbejdsstilling. 2 En montør fra et forsyningsselskab får mindre forbrændinger på et håndled og et svedent øjenbryn. Skadelidte klipper et spændingsførende 10 kv kabel, og i forbindelse med klippet opstår der en lysbue. Skadelidte vil ikke få mén af ulykken. Læringspunkt: Det skulle have været kontrolleret, at højspændingskablet var spændingsløst, inden det blev klippet over.

94 3. En montør skulle kontrollere isolationen af en manøvrestrømsledning, og fik efterfølgende stød. Han bruger hånden til at føle, om isolationen er beskadiget, eller om ledningerne er smeltet sammen. Da han berører et sted med blank leder, får han stød. Læringspunkt: Før ikke hånden/fingere uden korrekt beskyttelsesudstyr ind i tavler m.m. under spænding. 4. En traktorfører omkommer, da han kommer til at hæve et tippelad op i en 10 kv højspændingsledning. Læringspunkt: Respektafstanden fra højspændingsledningerne skulle have været overholdt. 5. Et 10 kv forsyningskabel bliver gravet over/beskadiget med en gravko under opgravning af et fundament. Der var ikke hentet ledningsoplysninger hos forsyningsselskabet. Læringspunkt: Der skulle have været indhentet oplysninger, om hvorvidt der findes elforsyningsanlæg i området.

95 Husk også Stærkstrømsbekendtgørelsen afsnit 5A, 3.udgave.

96 Spørgsmål Tak for opmærksomheden

97 Frokost

98 TEMA Husstandsproduktion og arbejde på lavspændingsnettet

99 Sikkerhedsstyrelsens rapport Smart Grid og elsikkerhed En analyse af de sikkerhedstekniske udfordringer der er, eller kan blive, aktuelle i forbindelse med udbredelsen af Smart Grid Udgivet i december 2012 Findes på under publikationer

100 Ny forsyningssituation Nu over solcelleanlæg i Danmark Spænding fra flere sider også på 400 V-niveau Ikke altid garanti for afbrydelse for der kan ske fejl Arbejdsgangene skal tilpasses, så risikoen minimeres

101 Reglerne sætter rammen De rette forholdsregler til den konkrete situation Spændingsløst arbejde L-AUS-arbejde Nærved-arbejde Før arbejdet Vurdér situationen / risikovurdér Under arbejdet Arbejdsprocedurer og instrukser følges Efter arbejdet Alle skal være væk / informeret og arbejdsstedet normaliseret. HUSK!!! Afsnit 5+6

102 Ulykker kan undgås Ved gode procedurer Ved konkrete risikovurderinger Ved godt samarbejde

103 Workshop Hvordan imødekommer vi bedst den nye forsyningssituation? Hvad har ændret sig? Hvilke nye forholdsregler skal tages? Hvordan sikrer vi, at ulykker også kan undgås i fremtiden?

104 Workshop Gruppedrøftelser Liste med gruppeinddeling hænger i lokalet Drøftelse af emnerne: Konkrete erfaringer med den nye forsyningssituation Instruktion og uddannelse af egne folk Instruktion af entreprenører og installatører Optimale procedurer Love og regler

105 Workshop

106 Opsamling og afrunding De vigtigste pointer fra workshop

107 Opsamling og afrunding Tak for opmærksomheden