Tørkens forventede økonomiske betydning for det bornholmske landbrug i 2018 og 2019.

Transkript

1 Af økonomirådgivere Kenneth Jensen og Henry Jespersen. Tørkens forventede økonomiske betydning for det bornholmske landbrug i 2018 og I dette skriv vil vi prøve at estimere tørkens økonomiske betydning for smågriseproducenter, slagtesvineproducenter og mælkeproducenter. De forventede resultater for 2018 og 2019 tager sit udgangspunkt i realiserede regnskaber for Vi har en forventning om, at høstudbyttet for korn i 2018 er 40% dårligere end 2017 og at høstudbyttet for grovfoder er 25% dårligere end Økonomi i smågrise produktion antal Ha udbytte pr. Ha kornpris gns *) antal regnskaber antal årssøer prod. grise pr. årsso 31,1 31,0 32,6 32,6 32,6 prod. slagtesvin pris pr solgt smågris pris pr solgt gris kr kr kr kr kr bruttoudbytte, slagtesvin bruttoudbytte søer bruttoudbytte korn bruttoudbytte, andet variable enhedsomkostninger dækningsbidrag kapacitetsomkostninger afskrivninger resultat primær drift andet 92 EU resultat før finansiering finansiering resultat efter finansiering private indtægter reguleringer resultat før regulering og skat tilbageførsel afskrivninger, mv privat udtræk, skat, pension selvfinansiering forskydninger besætning og beholdning tekniske investeringer likviditetsoverskud *) nuværende prisstigning på nettokøb af korn er indregnet i variable enhedsomkostninger.

2 Ovennævnte tabel viser en gennemsnitlig smågriseproducent med 431 årssøer og 199 Ha. dyrkbar jord. Vi har anslået gennemsnitsprisen pr. smågris til 340 kr. i For 2019 anslår vi at den ligger på 375 kr. Det ses i tabellen for 2018 at selvfinansieringen falder fra tkr i 2017 til tkr. -75 hvilket er et fald på tkr Dette skyldes hovedsageligt et fald i høstudbyttet på tkr. 678, fald i bruttoudbytte på søer og slagtesvin på tkr og stigning i foderomkostninger på tkr De stigende priser på korn og lavere høstudbytte betyder, at der skal indkøbes det manglende udbytte til højere pris. Dette er indregnet i variable enhedsomkostninger som en merudgift på tkr. 250 i år Investeringer har vi anslået til de foretagne afskrivninger. Det må forventes at der vil blive sparet på kapacitetsomkostninger og investeringer hos de landmænd hvor likviditeten er stram. Konklusion vedr. smågriseproduktion: Selvfinansieringen falder med tkr i alt fra år 2017 til Det er faldet i svinenoteringen på ca. 25% fra 2017 til 2018 som er hovedårsagen til dette med en indvirkning på tkr Det dårlige høstudbytte betyder fald i indtjeningen på tkr Indtjeningen i 2018 bliver dårligere end det utilfredsstillende resultat i 2015.

3 Økonomi i slagtesvineproduktion antal Ha udbytte pr. Ha kornpris gns *) antal slagtesvin antal regnskaber pris pr købt smågris pris pr solgt gris kr kr kr kr kr bruttoudbytte, slagtesvin bruttoudbytte korn variable enhedsomkostninger dækningsbidrag kapacitetsomkostninger afskrivninger resultat primær drift andet 5 EU resultat før finansiering finansiering resultat efter finansiering private indtægter reguleringer resultat før regulering og skat tilbageførsel afskrivninger, mv privat udtræk, skat, pension selvfinansiering forskydninger besætning og beholdning tekniske investeringer likviditetsoverskud *) nuværende prisstigning på nettokøb af korn er indregnet i variable enhedsomkostninger. Ovennævnte tabel viser en gennemsnitlig slagtesvineproducent med slagtesvin pr. år og 257 Ha. dyrkbar jord. Selvfinansieringen falder fra tkr i 2017 til tkr. 205 i Et fald på tkr hvilket er mindre end førnævnte smågriseproducenter. Bruttoudbyttet for slagtesvin falder med tkr. 813 og bruttoudbyttet for korn falder med tkr De stigende priser på korn og lavere høstudbytte betyder, at der skal indkøbes det manglende udbytte til højere pris. Dette er indregnet i variable enhedsomkostninger som en merudgift på tkr. 250 i år 2018.

4 Investeringer har vi anslået til de foretagne afskrivninger. Det må forventes at der vil blive sparet på kapacitetsomkostninger og investeringer hos de landmænd hvor likviditeten er stram. Konklusion vedr. slagtesvineproduktion: Selvfinansieringen falder med tkr i alt fra år 2017 til Det er faldet i svinenoteringen på ca. 25% fra 2017 til 2018 som er hovedårsagen til dette med en virkning på tkr Det dårlige høstudbytte betyder fald i indtjeningen på tkr Indtjeningen i 2018 bliver meget dårligere end den tilfredsstillende indtjening i 2015.

5 Økonomi i mælkeproduktion antal Ha. korn udbytte pr. Ha kornpris gns antal Ha. grovfoder udbytte pr. Ha. FE FE pris gns antal køer antal regnskaber kg. mælk pr. ko 9610,0 9722,0 9756,0 9756,0 9756,0 mælkepris 2,48 2,44 2,59 2,65 2, kr kr kr kr kr bruttoudbytte, korn bruttoudbytte grovfoder bruttoudbytte mælk bruttoudbytte, andet bruttoudbytte kvæg variable enhedsomkostninger dækningsbidrag kapacitetsomkostninger afskrivninger resultat primær drift andet EU resultat før finansiering finansiering resultat efter finansiering private indtægter reguleringer resultat før regulering og skat tilbageførsel afskrivninger, mv privat udtræk, skat, pension selvfinansiering forskydninger besætning og beholdning tekniske investeringer likviditetsoverskud Ovennævnte tabel viser en gennemsnitlig mælkeproducent med 165 køer og 161 Ha. dyrkbar jord.

6 Selvfinansieringen falder fra tkr. 959 i 2017 til tkr. 658 i Et fald på tkr Dette fald skyldes hovedsageligt fald i bruttoudbyttet på korn tkr. 161 og fald i grovfoder tkr. 288 kompenseret med en stigning i bruttoudbyttet på mælk på tkr. 97. Konklusion vedr. mælkeproduktion: Indtjeningen falder med tkr. 352 i alt fra år 2017 til Det er faldet i udbyttet grovfoder på ca. 25% fra 2017 til 2018 som er hovedårsagen til dette med en virkning på tkr Det dårlige høstudbytte på korn betyder fald i indtjeningen på tkr Mælkeproducenterne har de sidste par år haft ringe afregningspris for deres mælk. Vi forventer at den stiger med 6 øre i gns. fra 2017 til Dette har en positiv indvirkning på indtjeningen på tkr. 97. Indtjeningen for 2018 kommer til at ligne indtjeningen for 2015.