Studieunit for sygeplejestuderende nye muligheder for struktureret klinisk undervisning på et hospitalsafsnit

Transkript

1 Klinisk sygepleje 23. årgang nr Studieunit for sygeplejestuderende nye muligheder for struktureret klinisk undervisning på et hospitalsafsnit A study unit a new learning context in the clinical education in a hospital ward 8 The article focuses on the educational aspects of nurse training in clinical practice as conducted in a study unit an alternative educational site in a hospital organization created for a group of nurse students, patients, and a clinical instructor. The focus is to describe the characteristics seen in a study unit in terms of students learning processes, guidance, and the special characteristics of the learning environment. The content of the article is based on both organizational experiences and research conducted as a qualitative field study within a hospital organization. The approach is based on a social practice theory in order to get a closer understanding of the relations between the participants and the learning environment. The insights among learning processes in a framed context in nursing practice are, among others, the importance of continuous access to guidance as well as access to and relations with a professional and access to and relations with other students in terms of peer-learning. Finally, the organizational possibility of the arrangement is discussed in relation to a new Danish nurse student curriculum from Keywords: Clinical Nurse Education, Clinical Instruction in Hospital organizations, Framed learning Context, Learning Environment, Study unit. Jane Voigt og Erik Drejer Indledning g Denne artikel bygger på erfaringer med etablering af en monofaglig studieunit som læringsmiljø i sygeplejerskeuddannelsens kliniske undervisning. Artiklen beskriver dels praktiske erfaringer med uddannelsestilrettelæggelse i studieunits igennem fem år på Bispebjerg Hospital og inddrager erkendelser fra et ph.d. projekt, der blev udført som en kvalitativ undersøgelse med feltstudier på samme afdeling. Artiklen drøfter hvorfor organisering i en studieunit er et væsentligt uddannelsestilbud til sygeplejestuderende i forhold til læring af såvel sociale og specifikke kliniske kompetencer. Artiklens læringsteoretiske referenceramme er teorier om social praksis teori og situeret læring (1). Vi drøfter betydningen af læringsmiljø og vejledning, samt hvilke særlige læringsmuligheder der kan tilgodeses i en studieunit. Endvidere diskuterer vi nogle af de perspektiver og muligheder, der er med denne organisering, set i forhold til implementering af en ændret uddannelsestilrettelæggelse i praksis som konsekvens af en ny Fælles national studieordning i 2008 (2).

2 24 Klinisk sygepleje 23. årgang nr Baggrund og Problemstilling Der sker aktuelt en række interessante bevægelser i de uddannelsesmæssige vilkår og den eksisterende praksis i de mellemlange videregående uddannelser, som følge af en række reformer og uddannelsespolitiske ændringer. Reformerne er ændringer i MVU loven, lov om professionsbachelor og CVUreformen (3,4,5). Der kan spores en øget politisk bevågenhed på sundhedsuddannelsesområdet generelt og i sygeplejerskeuddannelsen i særdeleshed (6). Sygeplejerskeuddannelsens kliniske undervisning har i en årrække været udsat for en for en række kritikpunkter fra forskellige aktørers side. Fx peger de sygeplejestuderende løbende på udannelsesmæssige forhold der bør forbedres. Kritikpunkterne vedrører især en statisk uddannelsestilrettelæggelse, mangel på studiemiljø samt tildelingen af vejlederressourcer i forbindelse med deres klinik (7, 8). I 2006 udkom der en forskningsrapport der fik politisk betydning, her var der bl.a. var fokus på frafald i sygeplejerskeuddannelsen. Den pegede på en række problematiske forhold og dokumenterede, at et stort antal sygeplejestuderende forlader studiet, og mere end en tredjedel af en årgang afbryder uddannelsen (6). Rapporten udløste en bred offentlig debat om sygeplejerskeuddannelsen i For at imødekomme en del af ovenstående problemstillinger og kritikpunkter, er der i de seneste år blevet iværksat forskellige tiltag med en ændret FAKTABOX: En studieunit er et område i en hospitalsafdeling hvor sygeplejestuderende lærer klinisk sygepleje i tæt samarbejde med hinanden og deres vejleder. Der er tilknyttet 9 patienter fordelt på 3 sengestuer. Unitten har et eget rum, og er en monofaglig enhed. Klinisk undervisning tager udgangspunkt i patientpleje og behandling i et afgrænset, tilrettelagt og struktureret læringsrum på et hospitalsafsnit. organisering af den kliniske undervisning i sygeplejerskeuddannelsen. Der ses en række tiltag fx med etablering af alternative undervisningsformer på landsplan for at kvalitetsudvikle uddannelsesforhold for de studerende i praksis (9). Disse tiltag skal ses som følge af uddannelsesreformer fx indførelsen af en ny professionsbacheloruddannelse i 2001 samt et øget antal studerende i praksis. Hvad er en studieunit? Etablering af en studieunit er et resultat af en alternativ måde at organisere klinisk undervisning for sygeplejestuderende på. En studieunit adskiller sig fra tidligere uddannelsespraksis ved, at flere studerende er samlet i en studieunit på et hospitalsafsnit. Dette foregår på et eksisterende sengeafsnit hvor 5-6-sygeplejestuderende på henholdsvis 3. og 6. semester i fællesskab med en klinisk vejleder, udfører sygepleje hos en gruppe patienter. De organisatoriske og fysiske rammer der refereres til i denne artikel, er en studieunit, der er en monofaglig enhed for sygeplejestuderende beliggende på et ortopæd. -kirurgisk sengeafsnit med i alt tyve senge på Bispebjerg Hospital. Den består af et fast antal stuer fordelt på to og tresengsstuer med plads til 7-9 patienter. Enheden har eget lokale på afsnittet med tavle, pc er, lærebøger mv. Lokalet anvendes som møde- og undervisningslokale for studerende og vejleder. Der er iværksat en del eksperimenter og forskellige forsøg på landsplan med klinisk undervisning i alternative læringsmiljøer. Etablering af såkaldte studieunits/ studiegrupper eller studieenheder for sygeplejestuderende ses som en ny tendens. Forsøgene foregår efter forskellige koncepter og på mange forskellige måder (10). Inspiration til en alternativ tilrettelæggelse er overvejende hentet fra de nordiske lande, der har tilrettelagt klinisk undervisning i sygeplejerskeuddannelsen på såkaldte træningsposter, hvor mange studerende er samlet (11). I Sverige har man i en årrække haft tværfaglige uddannelsesafdelinger bemandet med stude-

3 Klinisk sygepleje 23. årgang nr rende og kliniske vejledere fra forskellige professioner på flere sygehusafsnit. På Linköping Universitet er der iværksat tværfaglige træningssessioner af 14 dages varighed på et afsnit for sygepleje-, medicin- og fysioterapi- og ergoterapistuderende. Formålet er, at træne teamwork og udvikle de studerendes forståelser af hinandens kompetencer samt forståelse for patientens behov for sygepleje og rehabilitering (12). På Karolinska Institut i Stockholm er der ligeledes iværksat interprofessionel træning på en sygehusafdeling i 14 dage. Projektets første fase var et pilotprojekt i 2001, som senere blev etableret som en del af instituttets uddannelsesprogram. Projektet er evalueret i en spørgeskemaundersøgelse med 935 studerende. Konklusionerne var, at de studerende var tilfredse, og afgørende for kvalitet i kurset var vejledning til teamet (13). I Australien findes et tilgrænsende begreb: Dedicated Education Unit (DEU), der indgår i en australsk uddannelsesmodel, hvor klinisk undervisning foregår på et hospitalsafsnit to dage om ugen pr. semester i et klinisk praksisfællesskab (14). Etablering af forsøg med en monofaglig studieunit har afstedkommet en udvikling af nye projekter med tværfaglige units i Danmark, bl.a. i et tværfagligt projekt på Holstebro Sygehus og på Hvidovre Hospital, hvor formålet er at udvikle fremtidens patientforløb ved at styrke tværfaglighed og læring i praksis (15,16). Begge udviklingsprojekter må ses som eksempler på en intention om, at opfylde bekendtgørelsens indhold vedrørende styrkelse af tværfaglighed i sundhedsuddannelserne. Imidlertid er studieunit som organisering og betydningen heraf for studerendes læreprocesser under uddannelse i en hospitalspraksis ringe belyst i videnskabelig sammenhæng (17,18). Søgning af international litteratur begrænses fx af, at begrebet studieunit er en ny sproglig konstruktion, og er svagt defineret (17,18). En systematisk litteratursøgning i 2003 viste, at der var behov for at undersøge sammenhængen mellem læreprocesser og læringsmiljø i den kliniske uddannelse med henblik på at afdække organiseringens særlige betydning for pædagogik og uddannelse i en ny professionsuddannelse. Et ph.d. projekt blev iværksat i perioden Det overordnede forskningsspørgsmål var: Hvilken betydning har organisering i en studieunit for den studerendes læreprocesser i klinisk undervisning? Dette spørgsmål blev belyst ved fokus på: Hvilken forskel gør en studieunit i forhold til den studerendes læring i klinisk undervisning sammenholdt med læring der foregår på en sygehusafdeling (18). Denne artikel bygger dels på erkendelser fra dette forskningsprojekt, samt på de praktiske og organisatoriske erfaringer der er gjort igennem fem år med organisering af sygeplejestuderendes læring i en studieunit på et sengeafsnit. Metode Forskningsprojektets metoder Forskningsprojektet er et ph.d.-projekt, der har fokus på organiseringens kvalitative betydning i to forskellige undersøgelseskontekster (18). Der blev valgt tre forskellige kvalitative metoder til udforskning og belysningen af problemstilling og tilhørende forskningsspørgsmål. De anvendte metoder var: 1. Feltobservationer i to kontekster med fokus på sociale interaktioner. Der blev foretaget en tematisk analyse af et omfattende antal feltobservationer på to afsnit med kvalitativ komparation af ligheder og forskelle i to læringskontekster, for at belyse hvorledes organisering på forskellig vis danner afsæt for forskellige læreprocesser. 2. Kvalitative interview med sygeplejestuderende (20) og med vejledere (13) Her var der fokus på mening hvad er på spil i det sociale? hvad giver mening og har betydning for den enkelte? 3. Dokumentanalyse: denne har til formål at belyse konteksten set i et uddannelsesinstitutio-

4 26 Klinisk sygepleje 23. årgang nr nelt perspektiv. Analysen ser på de formelle rammer for og hensigten med en professionsuddannelse. Her bliver udvalgte centrale dokumenter (som fx Bekendtgørelse, studieordninger, og lektionskataloger) om sygeplejerskeuddannelsens kontekst inddraget. I analysen af tekster og dokumenter bliver såvel forhold der vedrører historiske, politiske og den institutionelle uddannelsestænkning, der formodes at spille ind på den udforskede uddannelsespraksis synliggjort. Undersøgelsen er grundlæggende sociologisk, og der er der hentet inspiration til metoder fra antropologi og etnografi (19). For at forstå praksisnær klinisk undervisning som mulighed for at få en særlig adgang til et professionsfællesskab, er der valgt et særligt forskningsperspektiv hvad der kan benævnes som et gruppeperspektiv på sociale interaktioner i en gruppe i en til to undersøgelseskontekster. Dette suppleres af et individperspektiv i forhold til, hvad der giver den enkelte aktør mening og betydning i relation til vejledning og læring. Dokumentanalysen havde fokus på uddannelsesinstitutionelle intentioner med klinisk undervisning og vejledning samt hensigten med en professionsuddannelse. Denne artikel afgrænser sig til overvejende at formidle nogle af de indsigter der er fremkommet i forbindelse med læringsmiljøet i en studieunit i forbindelse med forskningsprojektet. Artiklen bygger desuden på de evalueringer som afdelingen har foretaget af en ny organisatorisk praksis: evaluering af en studieunit for sygeplejestuderende. Data er indhentet med forskellige formål, men inddrages løbende i artiklen. Afdelingens evalueringsmetode i praksis Afdelingens evalueringer er indhentet i form af samtaler med studerende om deres oplevelser af studieforhold og læringsmiljø i en studieunit på afsnittet. Disse er foretaget som mundtlige drøftelser med samtlige studerende i grupper såvel midtvejs i perioden af det kliniske semester som ved den afsluttende samtale med en klinisk oversygeplejerske / vejleder. I alt omfatter det 81 studerende, der har gennemgået klinisk undervisning i en studieunit i perioden Sideløbende er der foretaget evalueringer med det personale, der var tilknyttet studieunit og afsnittets samlede personalegruppe. Disse data har haft evaluering som formål og indgik ikke som grundlag for ph.d. projektet. Hvad mener vi at der kan opnås med en afgrænset organisering? En hovedkonklusion fra ph.d. projektet viste, at en afgrænset organisering i en studieunit får betydning i et studieforløb, da den signalerer en klar uddannelsesfunktion for såvel studerende, vejledere, personale og patienter på et hospitalsafsnit. Denne form for uddannelsesorganisering både rammesætter og kaster lys over uddannelse i sygeplejepraksis på en ny måde, og dette får betydning for de sygeplejestuderendes læring (18). Først og fremmest sikrer organisering i en studieunit, at de studerende i den kliniske undervisning har adgang til vejledning og læring i forbindelse med det professionelle arbejde som det udøves i praksis. Omdrejningspunktet er læring i et fællesskab i en gruppe omkring indlagte patienter i klinisk praksis. Der bliver indimellem rejst kritik af klinisk uddannelse der er organiseret i en studieunit. Bekymringer og kritik retter sig imod det forhold, at nogle mener, at studerende lærer i et beskyttet miljø, når den kliniske uddannelse foregår i en studieunit. En del sygeplejersker rejser spørgsmålet om, at der kan være risiko for, at de studerendes læring ikke foregår i et autentisk miljø, og derved ikke lærer at udføre sygepleje i en virkelig kontekst. På baggrund af de erfaringer der er opnået med denne organisering, deler vi ikke denne bekymring. En studieunit udgør et autentisk læringsmiljø for sygeplejestuderende på et sengeafsnit i hverdagen på

5 Klinisk sygepleje 23. årgang nr afdelingen, der er således ikke tale om en konstrueret virkelighed, men et læringsmiljø der tilgodeser de studerendes læringsbehov. Afdelingens erfaringer gennem fem år med denne form for uddannelsesorganisering er, at de studerende lærer at yde sygepleje på en praksisnær måde, og de udvikler såvel specifikke sygeplejefaglige som sociale kompetencer ved at være i en gruppe. De studerende knyttes til en til to patienter, og får et selvstændigt ansvar for planlægning og udførelse af sygeplejen. Samtidig får gruppen af studerende ansvar for hele patientgruppen sammen med en vejleder, hvormed der opnås en god kombination af et autentisk læringsmiljø i lighed med de øvrige plejegrupper på afsnittet. Samtidig tilgodeser organiseringen hensynet til den enkeltes læring, og tilbyder de studerende vejledning med høj faglighed og respekt. Forskningen viste, at organisering i en studieunit grundlæggende støtter op om et fagligt arbejdsfællesskab, hvis basis er et tilhørsforhold og et dynamisk samvær for en gruppe studerende og deres kliniske vejleder og patienter i et uddannelsesforløb. Denne organisering skaber mulighed for læreprocesser, der er knyttet tæt til opgaverne hos patienterne med løbende mulighed for feedback fra en vejleder i tæt tilknytning hertil (18). Afdelingens erfaringer med etablering af studieunit viste, at de studerende fremhæver tre områder som meget positive. De var især glade for, at vejleder altid var til stede i forhold til planlægning og justering af forløbet og tilgangen til vejledning. De havde meget glæde af fællesskabet i en studieunit, og brugte hinandens erfaringer. Endelig oplevede de studerende gradvist at blive inddraget i hele afsnittets personalegruppe og miljø på en tryg måde. Personalet har oplevet organiseringen i en studieunit som en klar forbedring fra den tidligere praksis, hvor mange sygeplejersker deltog i vejledningsopgaven. Vejlederen har i dag udelukkende fokus på uddannelsesopgaven, og kommer ikke i konflikt med den daglige drift. Dertil kommer, at det øvrige personale ved, at uddannelsesopgaven løses. For ledelsen har det været en rationel plan at indføre studieunit for at løfte opgaven med uddannelse af stort antal studerende. Afdelingen understreger, at det er vigtigt, at der i hele afsnittet skabes konsensus om at have en studieunit. Det sikres ikke mindst gennem en ledelsesmæssig forankring, samt opbakning fra både leder og hele personalegruppen. Læringsmiljø i en studieunit Det der er særligt i en studieunit er, at læringsmiljøet er kendetegnet ved tætte relationer imellem studerende og vejleder, og der er kontakt og kontinuitet i hele forløbet mellem de studerende og vejleder. Læring finder sted i et praksisfællesskab, hvor læring er indlejret i relationer og aktiviteter, og dette skaber mening i en social sammenhæng. Mening er centralt i forbindelse med motivation og læring i voksenuddannelse. En styrke er, at vejlederen er til stede, og kender de studerendes forskellige forudsætninger, og kan tilrettelægge den kliniske undervisning med udgangspunkt heri. De studerende får hurtigt et ansvar i forbindelse med patientpleje, samt de opgaver, der er i forbindelse med sygeplejen. Dette værdsætter de studerende. Det giver den studerende oplevelsen af tryghed, sikkerhed og ansvarsfølelse, og det er vigtige elementer for den enkelte i forbindelse med de praktiske udfordringer i form af læreprocesser, som den sygeplejestuderende stilles overfor i den kliniske sygepleje. I forbindelse med tilrettelæggelsen af det daglige arbejde omkring patienterne kobler vejlederen to studerende sammen i makkerpar i forbindelse med læreprocesserne tæt på patienterne, hvorved peerlearning (18) udnyttes som en naturlig og vigtig del af den kliniske undervisning. Begrebet peerlearning, omfatter ifølge den australske professor i voksenuddannelse David Boud, en bred vifte af aktiviteter med et gruppefokus, der involverer studerendes læring, hvor yngre og ældre studerende både lærer af og med hinanden (20). De studerende trænes bevidst i at samarbejde i grupper. Det er dynamiske gruppeprocesser i forbin-

6 28 Klinisk sygepleje 23. årgang nr delse med forskellige aktiviteter af praktisk karakter, som de studerende løser sammen, og disse vedrører også analytiske grupperefleksioner over praksis, hvor vejlederen deltager. I et uddannelsessystem hvor fokus på bedømmelse af individuelle præstationer er tiltagende, kan peerlearning blive en overset læringsressource. Forskningsprojektet viste, at peerlearning er en afgørende ressource i læringsmiljøet, der kan have mere eller mindre formel karakter, men opfattes som en ressource af både studerende og vejleder. Det betyder, at de studerende lærer af hinanden på tværs af semestre, de prøver sig selv af i disse processer og får faglige udfordringer sammen (18). Vejledning i en studieunit Vejledningspraksis i en studieunit er dynamisk, og vejlederen benytter sig af forskellige pædagogiske tilgange til vejledning og opfølgning. Det nye er, at vejledningspraksis nu også retter sig mod en gruppe studerende, de sociale gruppeprocesser, etiske spilleregler og aftaler. Dette stiller ændrede krav til vejlederrollen, der rækker ud over anvendelse af en en til en vejledningsmodel. Vejleder og studerende er planlæggere og medspillere i de sociale gruppeprocessers forløb. Det er gruppeprocesser der er dynamiske, de udvikler sig, og kan være konfliktfyldte, og processerne skal håndteres professionelt i forbindelse med de studerendes læringsforløb. Her er vejlederen betydningsfuld; hun skal have overblik, lede de studerende og være med til at udrede konflikter (18). Den daglige vejledning i en studieunit er knyttet til patientnære her og nu situationer, hvor den enkelte studerende skal udvikle praktisk handlekompetence. Her fungerer vejlederen både som observatør og rollemodel, og kan vise den studerende på vej. Samtidig tages der udgangspunkt i den/de studerendes oplevelser og erfaringer med patienter. De bearbejdes individuelt og ved fælles refleksioner i gruppen, hvor forskellige faglige overvejelser, begrundelser og perspektiver inddrages. Det der er afgørende i en studieunit, er, at der er afsat tid, rum og ressourcer til uddannelse af sygeplejestuderende i den kliniske undervisning, og dette gør en forskel, der opleves som værende betydningsfuld for de studerende. En afgrænset organisering tilgodeser således flere forskellige læringsrum. Det er både formelle og uformelle læringsrum og gråzoner imellem disse, hvorved læringsmiljøet i en studieunit åbner for læring på forskellig vis (18). I Læringsmiljøet er der ud over fokus på den praktiske udførelse og læring i forbindelse med patientplejen dagligt afsat tid til planlagt refleksion over praksis fx i relation til en praktisk problemstilling eller en forberedt praksisbeskrivelse i en gruppe sammen med en vejleder. Det betyder, at en afgrænset organisering er et læringsmiljø, der skaber mulighed for forskellige læreprocesser. Det vigtigste er, at de studerende øver sig, prøver sig af, og får erfaringer i forbindelse med udførelsen af patientplejen i et autentisk miljø. I den forbindelse er det betydningsfuldt, at der samtidig er mulighed for opfølgning af en kompetent og engageret vejleder, der skaber sikkerhed for den/de studerende i forbindelse med udvikling af handlekompetence. Ligesom læreprocesser i makkerpar skaber mulighed for, at to til flere studerende lærer i fællesskab. Samspils- og læreprocesser skaber således en vekselvirkning i læringsmiljøet i form af tid og rum til refleksion i en professionsbacheloruddannelse, hvor uddannelse og arbejde balancerer i et tilrettelagt forløb, hvor de studerende og gruppen af studerendes uddannelse er i centrum (18). Diskussion I forhold til implementering af en Fælles national studieordning (2) ser vi en oplagt mulighed for organisering af læreprocesserne i en studieunit. Denne form for organisering kan være hensigtsmæssig af flere grunde. For det første fordi læringsforløbene i den Fælles nationale studieordning tilrettelægges i kortere moduler end tidligere. Læringsforløbene i modulerne er bygget op om udvalgte faglige fokusområder, som de studerende skal arbejde ek-

7 Klinisk sygepleje 23. årgang nr semplarisk med på kortere tid. For det andet er en studieunit et fagligt tilbud i et læringsmiljø, der giver de studerende mulighed for et tilhørsforhold til en mindre gruppe på et afsnit med et fast antal patienter, hvor denne mulighed foreligger. Organiseringen i en studieunit giver den studerende mulighed for at opleve, deltage og få erfaringer i patientplejen i et autentisk læringsmiljø, hvor der er fokus på læring. Hertil vil de studerende få en oplevelse af, at der er kvalificeret vejledning i relation til deres læreprocesser. Den tredje grund er, at vejledning er centralt og betydningsfuldt, når den studerende skal trænes i at arbejde eksemplarisk med sygeplejefaglige problemstillinger i praksis i korte moduler, og desuden skal den studerende kunne anvende metoden i relation til nye kliniske problemstillinger. Tilstedeværelse af en vejleder er ikke en selvfølge for de studerende i forbindelse med klinisk undervisning, det viser både forskningsprojektet og afdelingens erfaringer. Her får organisering betydning for læringsforløbet, det handler om hvorledes de studerende og vejlederne oplever vilkår og muligheder for kontinuitet i den kliniske undervisning. Afdelingens erfaringer med flere forskellige former for organisering peger på forskellige problemstillinger i forhold til en traditionel organisering, hvor en studerende følger sin vejleder. Fx havde de studerende tidligere en praktikvejleder, som var vejleder i hele den kliniske undervisningsperiode. Studerende, praktikvejleder og klinisk oversygeplejerske planlagde og justerede den enkeltes uddannelsesforløb i fællesskab. Den daglige vejleder, havde en vagtplan med skiftende vagter og fridage på hverdage, hvilket påvirkede mængden af samvær med den studerende. Samtidig var vejlederen ofte gruppeleder for en gruppe af patienter, således at vejledning indgik i prioritering med opgaverne hos patienten. Dermed blev adgang til vejledning mindre og i perioder ret sporadisk, hvilket både vejledere og studerende var utilfredse med. En modulopdelt studieordning lægger op til en ændret pædagogisk tilgang og behov for en mere struktureret tilrettelæggelse i læringsmiljøet i klinisk undervisning end tidligere. Dette angår de studerendes læreprocesser, og måden hvorpå arbejdet med det sygeplejefaglige indhold skal forløbe på i uddannelsen såvel i teori som i praksis. Fx skal den studerendes læring i højere grad fokuseres, og læringsudbytte klargøres i hvert enkelt modul der skal afsluttes. Den pædagogiske tankegang bag opbygningen af studieordningen er inspireret af en australsk uddannelsesforsker John Biggs, der argumenterer for forskellige principper for sammenhæng mellem læring og undervisning (21). Biggs arbejde er udviklet i en universitetssammenhæng, og principperne vedrører klargøring af studenterforudsætninger i forbindelse med læreprocesser og læringsudbytter. Biggs understreger vigtigheden af en indre sammenhæng mellem disse elementer, og fremhæver betydningen af læringskonteksten, som i en dansk kontekst fx er den kliniske undervisning, læringsmiljøet og den ekspertise, der er til stede. Han bruger begrebet constructive alignment, der relaterer sig til en model for undervisning (21). Begrebet understreger betydningen af sammenhæng mellem forskellige elementer som forventninger, læringsaktiviteter, mål og ressourcer for udvikling af kvalitet i forbindelse med undervisning og læring. For at udvikle en pædagogiske tænkning i forhold til en implementering af en ny studieordning i praksis, vil dette kræve øgede pædagogiske overvejelser og kompetencer fra vejleders side, både i form af overblik over det samlede uddannelsesforløb, og evne til at vejlede de studerende omkring udvælgelse af relevante og eksemplariske delelementer fra kliniske patientsituationer, som den studerende skal arbejde i dybden med. Dette fordrer, at der arbejdes i dybden med implementering af tankegangen i praksis, og der er fokus på de studerendes læringsudbytter. Implementering af en ny studeordning får en række konsekvenser. Da de studerende er i praksis i kortere og mere intense forløb end tidligere, er det nødvendigt at vejlederen er til stede tæt på den studerende og patienten i forløbet. Vejlederen skal være til rådighed for de studerendes forskellige vejledningsbehov, og samarbejde om at sikre et fagligt fokus. Vejlederen skal

8 30 Klinisk sygepleje 23. årgang nr være til rådighed for den studerendes analyse samt refleksion, og bidrage til feedback i relation til den kliniske sygepleje. Dette fordrer både kendskab til konteksten, patienten og den studerende. Vores erfaringer er, og flere forskningsprojekter viser, at studerende kan opleve usikkerhed i relation til udvikling af handlekompetence i praksis (22,23). Ida Torunn Bjørks forskning blandt nyuddannede sygeplejersker viser at kompleksiteten i indlæring af praktiske handlinger og færdigheder er undervurderet. Det kræver, at den nyuddannede sygeplejerske korrigeres i forbindelse med udførelsen af den kliniske sygepleje, ellers reproduceres tidligere indlærte fejl (24). Kragelunds forskning om uddannelse til professionsbachelor i sygepleje og læring i praksis viser endvidere, at der er uudnyttede læringsmuligheder i de aktiviteter der iværksættes på sygehusafdelinger. Kragelund har undersøgt de erfaringer sygeplejestuderende får i forbindelse med psykiatrisk sygepleje. Hun viser, at studerende og vejledere i højere grad skal benytte sig af gensidige undervisnings- og læringsstrategier. En konsekvens heraf ville være at studerende og vejleder skulle være mere sammen i interaktion med patienten end tilfældet var i undersøgelsen (23). For at udvikle disse aspekter kræver det, at der såvel er etableret rammer og struktur for organisering af den kliniske undervisning, ligesom en klar bevidsthed i læringsmiljøet om hvad der skal læres er nødvendig. Disse muligheder kan tilgodeses i en studieunit. Nielsen, Skovsgaard og Stenholt har i et stort udviklingsprojekt på tre sygehuse, undersøgt om der er forskel på undervisningspraksis på studieunit og traditionel organiseret undervisning (25). I undersøgelsen, hvor der er anvendt et kvasi- eksperimentelt design blev bl.a. testet en række hypoteser herunder tidsstudier. Resultaterne peger på, at studerende i studieunit gennemsnitligt bruger 50% mere tid sammen med deres vejleder, og forfatterne konkluderer, at der er belæg for, at der er forskel på undervisningspraksis i en traditionel organisering og i en studieunit. Det er interessant, at denne undersøgelses resultater og ph.d. projektets erkendelser (18) er sammenfaldende og dette på baggrund af vidt forskellige undersøgelsesdesign og metoder. Begge undersøgelser understreger vigtige erkendelser om betydningen af en ændret organisering for kontakt og kontinuitet i sygeplejerskeuddannelsens kliniske undervisning. De fører således frem til at underbygge en række forhold, der vedrører betydning af organisering af klinisk undervisning for sygeplejestuderendes læring. Opsummering En studieunit er en organisatorisk ramme om et læringsmiljø, der kan skabe struktur omkring planlagte læreprocesser og ro til bearbejdning af eventuel usikkerhed, da oplevelser let kan deles med andre studerende og vejleder i fællesskab. En uddannelsesorganisering i en studieunit kombinerer eksemplarisk læring med ønsket om at studerende får indsigt i arbejdsvilkårene som sygeplejerske i et autentisk læringsmiljø i klinisk praksis. Organiseringen understøtter såvel individuel som gruppelæring i et praksisfællesskab på et hospitalsafsnit. De studerendes læring og vejledning foregår i et struktureret læringsmiljø med kontakt og kontinuitet. Uddannelse og arbejde balancerer i et tilrettelagt forløb, hvor de studerendes uddannelse er i centrum i en professionsbacheloruddannelse. Denne organisering er et relevant alternativ til en traditionel organisering, fordi den sikrer, at der er adgang til vejledning. ph.d. og udviklingskonsulent Bispebjerg Hospital Jane Rohde Voigt Bispebjerg bakke København N jrv@dpu.dk

9 Klinisk sygepleje 23. årgang nr Klinisk oversygeplejerske Erik Drejer afdeling M. Bispebjerg Hospital Bispebjerg bakke København NV Ed01@bbh.regionh.dk LITTERATUR 01. Lave, J. & Wenger, E. Situeret læring og andre tekster. Hans Reitzels Forlag. Danmark Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor i sygepleje BEK nr. 29 af 24/01 /2008. inklusiv studieordning Jan Undervisningsministeriet. Lov om mellemlange videregående uddannelser. Lov Nr. 481 af Undervisningsministeriet (2001a). Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor, BEK nr. 113 af 19/02/ Undervisningsministeriet (2006). Bekendtgørelse af lov om Centre for Videregående Uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v. LBK nr 228 af 17/03/2006 (Gældende). 06. Jensen, T.P., Brown, R., Hillersdal, L., Rasmussen, L. & Schademann, H.K. Sygeplejerskeuddannelsen de studerendes vurdering og frafald. AKF forlaget Nøjgaard, C. Lede ved sygeplejen. Sygeplejersken,02/ (8) Sygeplejestuderendes Landssammenslutning. Tema: Høj kvalitet i den kliniske uddannelse. Landsmøde d oktober Willemoes, K. (2002) Study-Units?, studienheder eller? I: Kvartalsskrift. November Udviklingsinitiativet for sygeplejerskeuddannelsen i Århus Amt. 10. Just, A. m.fl. Projektrapport. Studieunit hvad er det og hvad kan det bidrage med? Udviklingsinitiativet i Aarhus Amt Halse, K. Kliniske studier i sygkepleierutdanningen. Norsk Tidsskrift for sykepleierforskning 2005; 05/7 (3) Fallsberg, M.B. & Wijma, K. (1999). Students attitudes towards the goals of en inter-professional training ward. Medical Teacher (21) /99 (6) Ponzer, S. et al. (2004). Interprofessional training in the context of clinical practice: goals and students perceptions on clinical training. Medical Education, 04/(38), Ranse, K. (2005). Learning together: The Dedicated Education Unit (DEU) as a clinical learning community. Paper for the 4th Researching Work and Learning (RWL) Conference Sidney. Australia. 15. Hollesen, R., Jørgensen, L.(2005). Evaluering og anbefalinger Læring på tværs i Learning Lab Hvidovre Hospital tværfaglig studieunit. Learning lab, UUA, Hvidovre Hospital. 16. Jacobsen. F.(2007). Afrapportering studieafsnittet. Det tværfaglige prægraduate studieafsnit ved ortopædkirurgisk klinik. Regionshospitalet Holstebro. Hospitalsenhed vest. Sept. 15. http//: 17. Skovsgaard, A-M., Nielsen, C. & Stenholt, B. (2005). Studieunit som mulighed? Klinisk undervisning i sygeplejerskeuddannelsen. Sygeplejeskolen i Århus. 18. Voigt, J.R. En ny kontekst for læring i praksis læringsmiljøets organisering og betydning. En kvalitativ undersøgelse af læringsmiljøet på to hospitalsafsnit og dets betydning for sygeplejestuderendes læreprocesser. Ph.d. afhandling. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole. Aarhus Universitet; Hasse, C. Kultur i bevægelse fra deltagerobservation til kulturanalyse i det fysiske rum. Samfundslitteratur Boud, D., Cohen, R. & Sampson, J. (Eds.) Peer Learning in Higher Education: Learning with and from each other. London: Kogan Page; Biggs, J. Teaching for Quality Learning at University. Second Edition. Open University Press. U.K Larsen. K. Praktikuddannelse, kendte og miskendte sider Et observationsstudie af praktikuddannelse inden for sygeplejerskeuddannelse. Ph.d. afhandling. Københavns Universitet, U.C.S.F Kragelund.L. Uddannelse til professionsbachelor i sygepleje og læring i praksis. Ph.d.-afhandling. Danmarks Pædagogiske Universitet; Bjørk, I. T. (1999). Hands-on nursing. New Graduates practical skill Development. In the Clinical Setting. Afhandling for Dr.polit. graden. Institut for Sykepleivitenskap. Universitetet i Oslo. 25. Nielsen, C., Skovsgaard, A-M. & Stenholt, B. Studieunit rapport nr. 4. Udviklingsinitiativet for sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus Amt