Forord. Joy Mogensen. Borgmester

Transkript

1 Forord et for viser igen i år et positivt resultat for Roskilde Kommune. Alt i alt er kommunens likvide beholdning blevet styrket med 39,2 mio. kr. Det betyder, at kommunen er gået fra et lille budgetteret kassetræk på 14,1 mio. kr. til et overskud på 25,1 mio. kr. Det er meget glædeligt, og det vidner om en organisation præget af både stor lyst til udvikling, men samtidig også af en stor grad af omkostningsbevidsthed. Det er især er på serviceudgifterne, at Roskilde Kommune oplever lavere udgifter end budgetteret. På overførselsindkomsterne som eksempelvis dagpenge og kontanthjælp er det i gået stort set som forudsagt ved budgetlægningen, mens der har været højere udgifter end forventet til kommunens betaling af de regionale sundhedsudgifter. Den viden, som regnskabet nu giver os, bruger vi som kommune i økonomistyringen for 2014 og i den forestående budgetlægning for sresultatet har yderligere styrket grundlaget for gennemførelsen af de ekstraordinære investeringer, som er planlagt i budgettet for 2014 og årene fremover med byggeri af svømmehal, renovering af Stændertorvet og meget mere. Alle disse investeringer sker på et meget solidt og nu yderligere velunderbygget - grundlag. Samtidig viser regnskabsresultatet, at kommunens medarbejdere hiver al service ud af hver en krone, når resultatet på serviceudgifterne ligger væsentligt under de budgetterede udgifter i. Det er meget opmuntrende i forhold til det netop igangsatte arbejde med produktivitet i Roskilde Kommune. Vi er rigtig godt på vej, og det flotte resultat fortjener et skulderklap hele vejen rundt i organisationen. Joy Mogensen Borgmester

2 REGNSKAB 1

3 Indhold Indledende afsnit Hvordan gik det i De samlede driftsudgifter Indtægterne i regnskab Anlægsudgifter Befolkningsudvikling Lånoptagelse og likvide aktiver sopgørelse Finansieringsoversigt Uddrag af balance Noter til regnskabsopgørelse og balance.. 12 spraksis Bilag 2

4 Indledende afsnit 1.1 Hvordan gik det i Af tabel 1 ses, at regnskabet for viser en samlet stigning i beholdningen af de likvide aktiver på 39,2 mio. kr. Stigningen skyldes et forbedret resultat af både det skatte- og brugerfinansierede område på 66,6 mio. kr. Det forbedrede resultat på det skattefinansierede område på 67,7 mio. kr. består af 114,0 mio. kr. i mindreforbrug på den ordinære driftsvirksomhed, et mindreforbrug på 2,1 mio. kr. på anlægsudgifter, et merforbrug på byggemodning på 2,0 mio. kr. samt et merforbrug vedrørende ejendomssalg og køb på 46,4 mio. kr. Der har været en forværring på 27,4 mio. kr. sammenlignet med budgettet, som følge af ændringer i kommunens låneoptagelse, afvikling af gæld samt ændringer i kortfristede tilgodehavender mellem kommunen og omverdenen (f. eks. staten, andre kommuner og borgere). Så alt i alt er beholdningen af likvide aktiver steget med 39,2 mio. kr. sammenlignet med det vedtagende budget. Tabel 1. sopgørelse årets priser, (-=udgifter, +=indtægter) (-=underskud, +=overskud) Vedtaget budget Ændring ift. vedtaget budget Indtægter 4.834, ,0-5,5 Renter -24,2-12,0 12,1 Udgifter , ,7 107,3 Ordinær driftsvirksomhed 150,2 264,2 114,0 Anlægsudgifter -177,2-175,1 2,1 Byggemodning -17,9-19,9-2,0 Ejendomssalg og -køb 40,0-6,4-46,4 Resultat af det skattefinansierede område -4,9 62,8 67,7 Resultat af det brugerfinansierede område -9,3-10,4-1,1 Resultat af det skatte- og brugerfinansierede område -14,2 52,4 66,6 Forskydninger i gæld/tilgodehavender (på grund af lån, afdrag mv.) 0,1-27,3-27,4 Ændringer i beholdningen af likvide aktiver -14,1 25,1 39,2 1.2 De samlede driftsudgifter Tabel 2 viser kommunens nettodriftsudgifter fordelt på hovedområder. Kommunens nettodriftsudgifter er typisk ca. 70 procent af de samlede bruttoudgifter. Dette skyldes blandt andet, at store dele af udgifterne på arbejdsmarkedet og det sociale område dækkes af refusioner fra staten. Herudover bliver det brugerfinansierede område betalt ved, at borgeren betaler direkte for levering af ydelsen, og endelig er der på en del områder delvis brugerbetaling som f.eks. forældrebetaling for børnepasning. 3

5 Tabel 2. Roskilde Kommunes samlede nettodriftsudgifter fordelt på Udvalg årets priser, (-=udgifter, +=indtægter) (-=underskud, +=overskud) Vedtaget budget Ændring ift. vedtaget budget Nettodriftsudgifter , ,2 106,2 Økonomiudvalget -567,0-458,1 108,9 Beskæftigelses- og Integrationsudvalget -548,9-553,5-4,6 Skole- og Børneudvalget , ,8 39,9 Kultur- og Idrætsudvalget -180,6-182,3-1,7 Teknik- og Miljøudvalget -235,3-242,6-7,3 Forebyggelses- og Socialudvalget , ,3-18,0 Ældre- og Omsorgsudvalget -618,7-629,6-10,9 Heraf Brugerfinansieret -9,3-10,4-1,1 Skattefinansieret, heraf , ,7 107,3 serviceudgifter , ,3 125,8 ikke-serviceudgifter -256,3-276,4-20,1 overførselsudgifter -823,7-822,5 1,3 Tjenestemandspensioner vedr. forsyning -1,9-1,6 0,4 Kommunens samlede skattefinansierede nettodriftsudgifter i regnskab udgjorde 4.551,2 mio. kr. Der var oprindeligt budgetteret med 4.658,2 mio. kr. I forhold til det vedtagne budget er der således et samlet mindreforbrug på 107,0 mio. kr. Størstedelen af mindreforbruget har været på serviceudgifterne, hvor udgifterne i regnskab er 125,8 mio. kr. lavere end det oprindelige budget, mens udgifterne vedr. ikke-serviceudgifter (dvs. fx kommunens aktivitetsbestemte medfinansiering af sygesikrings- og sygehusudgifter) viser et merforbrug i forhold til det vedtagne budget. Afvigelser fra det vedtagne budget skyldes blandt andet følgende forhold: Økonomiudvalget har i forhold til det oprindelige budget haft et mindreforbrug på 108,9 mio. kr. Afvigelser fra det oprindelige budget skyldes blandt andet, at puljen givet til håndtering af overførelser på 25 mio. kr. ikke er brugt samt mindreforbrug på 96,5 mio. kr. vedrørende løn- og barselspuljer, hvor der sker omplaceringer og tillægsbevillinger fra Økonomiudvalgets område til de øvrige udvalgsområder i løbet af året. Beskæftigelses- og Integrationsudvalget har haft et samlet merforbrug på 4,6 mio. kr. Afvigelser fra det oprindelige budget skyldes overvejende, at der på kontanthjælpsområdet har været et merforbrug på 17,5 mio. kr. både som følge af, at mange forsikrede ledige i løbet af opbrugte deres dagpengeperiode og uddannelsesydelse og en del af dem overgik til kontanthjælp, men også som følge af generelt flere ledige end forudsat. Omvendt har der været færre udgifter til sygedagpenge (i alt mindreforbrug på 8,2 mio. kr.) og fleksjob og ledighedsydelse (i alt mindreforbrug på 4,3 mio. kr.) Skole- Børneudvalgets regnskabsresultat ligger 39,9 mio. kr. under det vedtagne budget. Resultatet vedrører hovedsageligt uforbrugte lockoutmidler i forbindelse med skolekonflikten i foråret (i alt ca. 17. mio. kr.) samt en vis tilbageholdenhed i ressourceanvendelse på såvel Skole som SFO området. 4

6 Kultur- og Idrætsudvalget har i regnskab et merforbrug på 1,7 mio. kr. Afvigelsen fra det oprindelige budget skyldes primært et merforbrug på Fritidsfaciliteter og Fritidsområder, der i høj grad finansieres af vedtagne omlægninger og ekstrabevillinger vedr. driftstilskud til kommunens idrætshaller. I Teknik- og Miljøudvalget har der været et merforbrug på 7,3 mio. kr. Afvigelser fra det oprindelige budget skyldes blandt andet et merforbrug på busdrift på 5,4 mio. kr., som finansieres af overførte midler fra 2012, samt merudgifter vedrørende vejvæsen på 6,5 mio. kr., mens der har været mindreforbrug på central bygningsvedligeholdelse på 4,9 mio. kr. Forebyggelses- og Socialudvalgets regnskabsresultat ligger 18,0 mio. kr. over det oprindelige budget. Der har været et merforbrug på voksenhandicapområdet på 15,6 mio. kr. og på kommunens aktivitetsbestemte medfinansiering af sygehus- og sygesikringsydelser på 14,5 mio. kr., mens der omvendt har været et mindreforbrug på førtidspensionsområdet m.v.( i alt 4,6 mio. kr.), sundheds- og forebyggelsesområdet m.v. (5,8 mio. kr.) samt på familie- og børneområdet (1,7 mio. kr.). Ældre- og Omsorgsudvalgets regnskabsresultat ligger 10,9 mio. kr. over det vedtagne budget. Det vedtagne budget er i løbet af året udvidet med 24,1 mio. kr. bl.a. som følge af overførsler fra centrale puljer primært barselspulje under Økonomiudvalget og som følge af rammeoverførsel fra tidligere år. Det betyder, at Ældre og Omsorgsudvalget i forhold til det korrigerede budget har haft et mindreforbrug på 13,2 mio. kr. Mindreforbruget i forhold til det korrigerede budget kan primært henføres til uforbrugte rammeoverførsler fra tidligere år på hjemmepleje og omsorg. Videre var der i færre liggedage for færdigbehandlede patienter på sygehuse end budgetteret som følge af et fortsat effektivt samarbejde med sygehusene. 1.3 Indtægterne i regnskab Kommunens samlede indtægter fra skat og tilskud/udligning var på 4.828,9 mio. kr. Det er 5,5 mio. kr. mindre end budgetteret. Heri indgår kommunens bidrag til regionerne med i alt 10,3 mio. kr. Samlet viser regnskabet merindtægter vedr. skatter på i alt 2,6 mio. kr. Det skyldes en sammensætning af dels mindreindtægter vedrørende grundskyld og dækningsafgifter på fast ejendom (i alt 3,6 mio. kr.), mindreudgifter til finansiering af det skrå skatteloft (3,9 mio. kr.) samt merindtægter vedrørende skatteindtægter som følge af dødsbobeskatning og forskerskat på i alt 2,3 mio. kr. På tilskud og udligning har der samlet set været indtægter på i alt 554,2 mio. kr., hvilket er 6,8 mio. kr. mindre end budgetteret. Afvigelsen skyldes primært efterreguleringer i forbindelse med midtvejsreguleringen af beskæftigelsestilskuddet. Herudover har der været merudgifter på 1,4 mio. kr. vedr. refusion samt tilbagebetaling af købsmoms. Skatteindtægterne byggede i på en udskrivningsprocent på 25,20 på indkomstskatten og det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Den gennemsnitlige udskrivningsprocent for landet som helhed var i var på 24,91. Roskildes grundskyldspromille for var på 24,47, mens den landsgennemsnitlige grundskyldspromille var på 26,18. 5

7 1.4 Anlægsudgifter Roskilde Kommunes samlede nettoforbrug vedrørende anlæg udgjorde 201,3 mio. kr. i, hvilket er 46,3 mio. kr. mere end oprindelig budgetteret. Finansieringen sker ved overførelser på anlæg fra året før, hvilket er almindeligt da der oftest ses store overførelser årene imellem. Det samlede beløb dækker over afvigelser vedrørende både anlægsindtægter og anlægsudgifter. På det skattefinansierede anlægsområde er der et samlet netto mindreforbrug på 2,1 mio. kr. Vedrørende ejendomssalg og køb er der et merforbrug på i alt 46,4 mio. kr., det skyldes blandt andet, at der i blev solgt for 21,4 mio. kr., og købt for 27,8 mio. kr., det vil sige nettoudgifter for 6,4 mio. kr. i modsætning til de budgetterede indtægter på 40 mio. kr. Der har kun været et større salg vedr. parcelhuse i Trekroner (14,1 mio. kr.). Der er til gengæld blevet købt ejendommen Hørhus (11,7 mio. kr.), Søndergade 11, Pharmacosmos (9,3 mio. kr.) og Spraglehøjvej 2 i Jyllinge (5,5 mio. kr.). På byggemodning er der et mindreforbrug på 2,0 mio. kr. I forhold til budget inkl. ændringer er regnskabsresultatet lavere på alle udvalg med undtagelse af Forebyggelses- og Socialudvalget og Ældre- og Omsorgsudvalget, som har haft et forbrug svarende til budgetterede inkl. Ændringer. Samlet blev forbruget på anlæg i alt 175,1 mio. kr., hvilket er 90,9 mio. kr. under budget inkl. ændringer. Tidligere års erfaringer viser, at det ofte er svært at gennemføre alle projekter som forudsat i de aktuelle betalingsplaner knyttet til de enkelte anlægsprojekter for eksempel pga. forsinkelser i byggeriet eller uenighed om betaling. Dette har også været tilfælde i, hvilket er den primære årsag til at der har været færre udgifter på anlæg på 90,9 mio. kr. i forhold til budget inkl. ændringer. Der har således været en nettooverførsel til 2014 på i alt 89,8 mio. kr. Tabel 3. Netto anlægsudgifter årets priser, (-=udgifter, +=indtægter) (-=underskud, +=overskud) Vedtaget budget Budgetændringer i alt (inkl. overførsler) Ændring ift. vedtaget budget Økonomiudvalget -1,0-9,5-8,2-7,2 Beskæftigelses- og Integrationsudvalget 0,0 0,0 0,0 0,0 Skole- og Børneudvalget -38,5-14,2-38,4 0,1 Kultur- og Idrætsudvalget -60,6 7,4-25,6 34,9 Teknik- og Miljøudvalget -74,4-35,0-62,7 11,6 Forebyggelses- og Socialudvalget 0,0-4,6-4,6-4,6 Ældre- og Omsorgsudvalget -2,8-33,0-35,6-32,8 Skattefinansieret anlæg i alt -177,2-88,8-175,1 2,1 Ejendomssalg og -køb 40,0-29,1-6,4-46,4 Byggemodning -17,9-18,1-19,9-2,0 Anlæg, ejendomssalg og byggemodning i alt -155,1-136,0-201,3-46,3 Brugerfinansieret anlæg Anlægsområdet total -155,1-136,0-201,3-46,3 6

8 1.5 Befolkningsudvikling I løbet af er der kommet 685 flere indbyggere i kommunen. Indbyggertallet er dermed pr. 1. januar 2014 steget til indbyggere. Der har i hele perioden fra 2006 til 2014 været befolkningstilvækst i Roskilde Kommune, med undtagelse af et mindre fald på 0,4 procent i Figur 1. Befolkningsudvikling i Roskilde Kommune fra 2006 til 2014 Tabel 4 viser befolkningsudviklingen fordelt på alder fra til Af tabellen ses, at den samlede befolkningstilvækst på 685 personer ikke er ligeligt fordelt. Der ses et betydeligt fald i antallet af 0-5 årige samt i aldersgruppen årige og et stort set uændret antal børn i skolealderen, mens alle andre aldersgrupper er i vækst i Roskilde Kommune. De største procentvise vækstrater ses i den ældre del af befolkningen, og både dette og faldet i antallet af mindre børn er en landsdækkende tendens, som Roskilde Kommune således også udviser, men dog i mindre målestok både med hensyn til væksten i ældrebefolkning og faldet i børnetallet. Tabel 4. Befolkningsudvikling fordelt på alder fra Aldersgrupper Antal pr. 1. januar 2014 Antal pr. 1. januar Ændring fra til 2014 Difference i pct. 0-5 år ,1% 6-16 år ,0% år ,1% ,3% ,0% år ,6% år ,4% 75+ år ,7% I alt ,8% 1.6 Lånoptagelse og likvide aktiver Den endelige låneoptagelse i var på 297,3 mio. kr., hvilket er 3,9 mio. kr. mere end budgetteret. Afdragene på den langfristede gæld udgjorde 75,7 mio. kr., hvilket er 0,4 mio. kr. under det budgetterede niveau. 7

9 Alt i alt er Roskilde Kommunes samlede gæld forøget med 221,1 mio. kr. i løbet af, hvilket er 4,3 mio. kr. mere end budgetteret. Den store gældsforøgelse skyldes den endelige, langfristede lånoptagelse vedrørende byggeriet af Trekroner Plejecenter, der er bygget efter lov om almene boliger og derfor overvejende finansieres med låneoptag. Roskilde Kommunes samlede gæld udgør således med udgangen af i alt 1.504,6 mio. kr. Dette svarer til en gæld ved udgangen af på kr. pr. indbygger, hvilket er en stigning på kr. pr. indbygger sammenlignet med primo. Tabel 5. Langfristet gæld Langfristet gæld* Årets priser 2012 Budget Gæld pr. indbygger Langfristet gæld, primo , , , Låneoptagelse -84,4-293,2-297,3 Lånereguleringer (indeks- og kursregulering) -1,0 0,5 Afdrag 64,7 76,1 75,7 Langfristet gæld, ultimo , , , heraf vedrørede selvejende institutioner -0,9-0,7 heraf vedrørende ældreboliger -203,7 429,4 *ekskl. finansielt leasede aktiver Roskilde Kommunes beholdning af likvide aktiver udgør ved udgangen af i alt 250,1 mio. kr. Det er en stigning på 25,6 mio. kr. i forhold til beholdningen ved indgangen til. Den likvide beholdning består af kontante beholdninger, indskud i pengeinstitutter mv. og obligationer. Størstedelen af de likvide aktiver består af obligationer, og i løbet af har Roskilde Kommune øget beholdningen af obligationer med 95,3 mio. kr. Tabel 6. Beholdning af likvide aktiver Beholdning af Likvide aktiver - Årets priser 2012 Primo Primo Ændring Kr. Ultimo Kontante beholdninger 2,8 3,3-0,7 2,7 Indskud i pengeinstituttter mv. -181,0-207,4-69,1-276,5 Obligationer 396,7 428,6 95,3 524,0 Likvid beholdning i alt 218,6 224,6 25,6 250,1 8

10 Nedenstående graf viser udviklingen i den likvide beholdning i Figur 2. Udviklingen i den likvide beholdning i Den gennemsnitlige daglige likviditet over 12 måneder efter kassekreditreglen er steget fra 452,8 mio. kr. ved begyndelsen af året til 477,3 mio. kr. ved udgangen af. Likviditeten forventes at have en svagt faldende tendens i 2014 og 2015 pga. de budgetterede investeringer, der indgår i budget Kassekreditreglen forskriver, at den gennemsnitlige likviditet over de seneste 12 måneder aldrig må blive negativ. 9

11 1.7 sopgørelse Afvigel- Note i årets priser (+ = Indtægt, - = Udgift) 2012 Oprindeligt budget Korr. budget se ifht. opr. budget 4) SKATTEFINANSIEREDE OMRÅDE 1) Driftsindtægter Skatter 3.954, , , ,1 2,6 Generelle tilskud og udligninger 753,3 561,0 553,0 552,8-8,2 Indtægter i alt 4.707, , , ,0-5,5 2) Nettodriftsudgifter (ekskl. Forsyningsvirksomheder) Byudvikling bolig og miljøforanstaltninger -89,3-129,0-136,6-92,0 37,0 Transport og infrastruktur -139,0-156,1-170,8-168,8-12,7 Undervisning og kultur , , , ,3-2,6 Sundhedsområdet -353,5-370,7-379,5-384,0-13,3 Sociale opgaver og beskæftigelse , , , ,6-2,9 Fællesudgifter og administration -414,7-542,0-538,1-440,6 101,4 Udgifter i alt , , , ,2 107,0 3) Renter m.v. -19,8-24,2-24,2-12,0 12,2 RESULTAT AF ORDINÆR DRIFTSVIRK- SOMHED 250,6 152,1 18,6 265,7 113,6 Nettoanlægsudgifter (ekskl. forsyningsvirksomhed) Byudvikling bolig og miljøforanstaltninger -70,2-11,3-21,8-12,7-1,4 Transport og infrastruktur -23,7-36,9-47,0-17,1 19,8 Undervisning og kultur -88,9-114,1-142,7-106,0 8,0 Sundhedsområdet 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Sociale opgaver og beskæftigelse -162,7-4,5-37,1-30,1-25,6 Fællesudgifter og administration -4,3-10,5-17,4-9,2 1,3 Anlægsudgifter i alt -349,8-177,2-266,0-175,1 2,1 5) Ejendomssalg/byggemodning Salg af jord 59,8 40,0 55,9 21,4-18,6 Køb af jord incl. Byggemodning -47,0-17,9-81,0-47,7-29,8 Total udgifter og indtægter 12,8 22,1-25,1-26,3-48,4 Anlæg samt ejendomssalg/byggemodning -337,0-155,1-291,1-201,3-46,3 Resultat af det skattefinansierede område -86,5-3,0-272,4 64,4 67,3 DET BRUGERFINANSIEREDE OMRÅDE 6) Forsyningsvirksomheder Drift (indtægter - udgifter) -9,5-11,3-11,3-12,0-0,7 Anlæg (indtægter - udgifter) 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Resultat af det brugerfinansierede område -9,5-11,3-11,3-12,0-0,7 Resultat af det skatte- og det brugerfinansierede område -95,9-14,2-283,7 52,4 66,6 10

12 1.8 Finansieringsoversigt No te i årets priser Resultat af det skatte- og brugerfinansierede område Tilgang af likvide aktiver 2012 Oprindeligt budget Korr. budget Afvigelse ifht. opr. budget -95,9-14,2-283,7 52,4 66,6 7) Optagne lån 84,4 293,2 297,3 297,3 4,1 Tilgang i alt -11,5 279,0 13,6 349,7 70,7 Anvendelse af likvide aktiver 8) Afdrag på lån -62,7-76,1-76,1-75,7 0,4 9) Øvrige finansforskydninger 77,1-216,9-168,1-248,9-32,0 Anvendelse i alt 12,4-293,1-244,2-324,6-31,6 Kursregulering af likvide aktiver 5,1 0,5 0,5 10) Anvendelse af likvide aktiver 6,0-14,1-230,6 25,6 39,6 1.9 Uddrag af balance Note (- angiver gæld) mio. kr. i årets priser primo Ultimo Anlægsaktiver 3.558, ,9 Omsætningsaktiver 300,5 299,7 Kortfristet formue/gæld 10) Likvide aktiver 224,6 250,1 11) Kortfristede tilgodehavender 66,9 306,8 12) Kortfristet gæld ekskl. feriepengeforpligtigelse -503,1-504,1 12) Feriepengeforpligtigelse -370,8-372,2 Kortfristet formue/gæld i alt -582,4-319,4 Langfristet formue/gæld 13) Langfristede tilgodehavender 2.786, ,8 6) Udlæg vedr. forsyningsvirksomheder 99,9 94,0 14) Langfristet gæld , ,6 Langfristet formue/gæld i alt 1.602, ,2 15) Egenkapital , ,5 16) Leje- og leasingforpligtelser -31,8-20,9 17) Hensatte forpligtigelser -706,3-683,0 Note Poster uden for den finansielle status 18) Kautions- og garantiforpligtelser 862,2 877,2 Kautions- og garantiforpligtelser sammen med andre kommuner 374, ,9 11

13 1.10 Noter til regnskabsopgørelse og balance 1) Indtægter Skatter I er der i alt indgået 4.276,1 mio. kr. i skatter. Skatteindtægterne kan specificeres som følger: Skatter 2012 Budget Korr. budget Kommunal indkomstskat 3.428, , , ,0 Selskabsskat 37,2 41,9 41,9 41,9 Anden skat, dødsbo og bruttoskat efter 48 E (forskerskat) 4,5 2,3 3,6 4,6 Grundskyld 420,9 456,3 457,4 455,9 Dækningsafgift 63,4 82,9 79,9 79,7 I alt 3.954, , , ,1 Der er en samlet merindtægt på 2,6 mio. kr. Der er givet tillægsbevilling til en mindreudgift i forbindelse med midtvejsreguleringen til afregning vedrørende det skrå skatteloft på 3,9 mio. kr. samt tillægsbevilling til en merindtægt på 1,3 mio. kr. for andel af skat af dødsboer. I alt 5,2 mio. kr. i merindtægt/mindreudgift. Der er herudover en merindtægt vedr. forskerskat på 1,0 mio. kr. For grundskyld er der en mindreindtægt på 1,5 mio. kr. efter der er givet en tillægsbevilling til en merindtægt på 1,1 mio. kr. Tillægsbevillingen er givet i forbindelse med modtagelse af tilskud vedr. tilbagebetaling af grundskyld i henhold til bekendtgørelse nr af 14. december 2012, hvoraf Roskilde Kommunes andel udgør 11,7 kr. Tillægsbevillingen har endvidere omfattet mindreindtægter der kan henføres til kendelser fra Skat om ændringer i ejendomsvurderinger, ændring af status fra erhverv til ikke erhverv og omvendt, i alt 10,6 mio. kr. For dækningsafgift er der en mindreindtægt på 3,1 mio. kr., hvoraf der er givet tillægsbevilling på 3,0 mio. kr. 12

14 Tilskud og udligning I er der i alt en nettoindtægt på 552,8 mio. kr., som er sammensat af tilskud fra de mellemkommunale udligningsordninger, bloktilskud fra staten, udligning af selskabsskat, kommunalt udviklingsbidrag til regionen samt momsudligningsordningen. Generelle tilskud og udligning 2012 Budget Korr. budget Mellemkommunal udligning 279,9 154,9 153,5 153,5 Bloktilskud, staten 284,3 209,1 209,2 209,2 Udligning af selskabsskat 12,3 11,9 11,9 11,9 Udligning og tilskud vedrørende udlændinge Bidrag til regionerne / kommunalt udviklingsbidrag -8,9-10,0-10,0-10,0-10,2-10,3-10,3-10,3 Særlige tilskud 197,8 205,4 198,7 199,9 Udligning af købsmoms -2,3 0,0 0,0-1,4 I alt 752,9 561,0 553,0 552,8 Der er en mindreindtægt på 8,2 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget. I forbindelse med midtvejsreguleringen er der givet tillægsbevillinger til en mindreindtægt på 8,0 mio. kr. Forskellen på 0,2 mio. kr. består af en merindtægt på 1,2 mio. kr., som skyldes tilbageførsel af resttilskudspuljen til kommuner i Hovedstadsområdet med særlige økonomiske vanskeligheder jf. 19 i udligningsloven. Der er en merudgift til kommunens momsudligningsordning på 1,4 mio. kr., som skyldes efterreguleringer fra 2012 og tidligere år samt afregning af byggemodningsmoms. 2) Nettodriftsudgifter (ex. forsyningsvirksomhed) For udviklingen i nettodriftsudgifterne henvises til afsnit 1.2 i det indledende afsnit. 13

15 3) Renter Renteindtægter og udgifter 2012 Budget Korr. budget Renteindtægter: -likvide aktiver 10,3 7,4 7,4 10,2 -kortfristede tilgodehavender 1,2 1,2 1,2 1,2 -langfristede tilgodehavender 11,0 7,4 7,4 9,1 -udlæg forsyningsvirksomheder 4,8 4,2 4,2 3,9 -kursgevinst 1,9 0,0 0,0 0,3 -garantiprovision 0,0 0,1 0,1 0,5 Indtægter i alt 29,2 20,3 20,3 25,2 Renteudgifter: -kortfristet gæld -11,3-5,5-5,5-5,4 -langfristet gæld: -15,3-39,0-39,0-9,1 skattefinansieret område -11,6-32,7-32,7-5,8 selvejende institutioner -0,1-0,1-0,1-0,1 ældreboliger -3,6-6,2-6,2-3,2 -udlæg forsyningsvirksomheder -0,2 0,0 0,0 0,0 -kurstab -22,9-0,0-0,0-22,7 Udgifter i alt -49,7-44,5-44,5-37,2 Nettorenteudgifter i alt -20,5-24,2-24,2-12,0 sresultatet viser en nettorenteudgift i på i alt 12,0 mio. kr., hvilket er 12,2 mio. kr. mindre end oprindeligt budgetteret. På indtægtssiden er der merindtægter på i alt 4,9 mio. kr. Der er en merindtægt på 2,8 mio. kr. vedr. likvide aktiver som skyldes større kassebeholdning end forudsat ved budgetlægningen. For langfristede tilgodehavender er der en merindtægt på 1,7 mio. kr. som hovedsagelig vedr. renter af deponeringer samt udlån til lån til betaling af ejendomsskat. Udlæg vedr. forsyningsvirksomheder udviser en mindreindtægt på 0,3 mio. kr. som hovedsagelig skyldes at Roskilde Forsyning har betalt et ekstra ordinært afdrag på 8 mio. kr. i ultimo Herudover har realiseret kursgevinst på obligationsbeholdningen givet en merindtægt på 0,3 mio. kr. Der er fra 2012 opkrævet garantiprovision af garantier ydet til Roskilde Forsyning, hvilket har givet en merindtægt på 0,4 mio. kr. På udgiftssiden er der i alt en mindreudgift på 7,3 mio. kr. Renter af langfristet gæld udviser en mindreudgift på 29,9 mio. kr. Udgifter til swap-aftaler udviser en merudgift på 18,0 mio.kr. Herudover en merudgift til realiseret kurstab på obligationsbeholdningen på 4,7 mio. kr. 14

16 Udgiften til swap-aftaler skal ses i sammenhæng med mindreudgiften til renter af langfristet gæld på lån med variabel rente. Udgiften opstår ved at en del af låneportefølgen er omlagt til fast forrentning for at opfylde rammerne i kommunens lånepolitik for valg af fast og variabel rente. 4) Nettoanlægsudgifter (excl. forsyningsvirksomhed) De samlede nettoanlægsudgifter udgør 175,1 mio.kr. Det er i forhold til det oprindelige budget 2,1 mio. kr. mindre end forventet og i forhold til det korrigerede budget er det 90,9 mio. kr. mindre end forventet. For yderligere beskrivelse henvises til afsnit 1.4. i det indledende afsnit. 5) Ejendomssalg / byggemodning Den samlede nettoudgift vedr. ejendomssalg og byggemodning udgør 26,3 mio.kr. I forhold til det oprindelige budget er der en nettomindreindtægt/merudgift på 48,4 mio. kr. og i forhold til det korrigerede budget er der en mindreindtægt/merudgift på 1,2 mio. kr. 6) Resultat af det brugerfinansierede område Fra 2010 består det brugerfinansierede område alene af renovationsområdet. I det oprindelige og korrigerede budget var indregnet et nettodriftsunderskud på 11,3 mio.kr. et viser imidlertid et nettodriftsunderskud på 12,0 mio.kr. svarende til en mindreindtægt/merudgift på 0,7 mio.kr. Der er ikke afholdt anlægsudgifter i. Ved overskud/underskud på det brugerfinansierede område sker der en nedbringelse/forøgelse af kommunens tilgodehavende/gæld hos de brugerfinansierede forsyningsvirksomheder med virksomhedens resultat incl. forrentning. Kommunens gæld til renovationsområdet er i nedbragt med 10,4 mio. kr. til 15,2 mio. kr. kr. De øvrige områder er selskabsdannet pr. 1. januar 2010, og der er udarbejdet gældsbreve på mellemværendet, som afdrages over 10 år. Forskellen på primo og ultimo for spildevand og vand består af det betalte afdrag for. Mellemværende med forsyningsvirksomheder m.v. + = kommunens tilgodehavende Primo Ultimo Spildevandsanlæg 80,5 70,1 Vandforsyning 34,7 30,2 Roskilde Forsyning, pensionsforpligtigelse 10,4 8,9 Renovationsordning -25,6-15,2 I alt 100,0 94,0 Iflg. bekendtgørelse om kommunernes mellemværende med de kommunale forsyningsvirksomheder må kommunens gæld til forsyningsvirksomhederne pr. 31. december ikke overstige kommu- 15

17 nens likvide beholdninger tillagt ledigt træk på kommunes kassekredit. Reglens overholdelse kan opgøres således: Ultimo Likvide beholdninger 250,1 Ledigt træk på kassekredit i Nordea 52,9 303,0 Gæld til renovationsområdet -15,2 Forskel 287,8 7) Optagne lån Det oprindelige budget udviser en låneoptagelse på 293,2 mio. kr. Det korrigerede budget på 297,3 mio. kr. er tilrettet svarende til lånerammen for året 2012 samt forbrug i forhold til lånedispensationer for. Budget Korrigeret budget Låneoptagelse 55,5 61,1 61,1 Låneoptagelse, ældreboliger 237,7 236,2 236,2 I alt 293,2 297,3 297,3 Låneramme 2012 optaget i, incl. regulering af a/c lånoptagelse i december 2012 Formål: Udlån til lån til betaling af ejendomsskatter 10,9 Regulering vedr. kvalitetsfondsmidler -5,1 Modregning af uberettiget låneoptag vedr. renter af udlån til betaling af ejendomsskat -7,5 Lån hjemtaget i marts (indbetalt som ekstraordinært afdrag) -1,7 Energibesparende foranstaltninger 35,2 Kvalitetsfondsmidler, overført fra ,4 Kvalitetsfondsmidler, overført fra ,9 Kvalitetsfondsmidler 11,6 Lån hjemtaget i december 61,1 I alt 61,1 16

18 8) Afdrag på lån 2012 Budget Korrigeret budget Kommunekredit m.fl. 57,7 65,3 65,3 65,5 Selvejende institutioner 0,3 0,2 0,2 0,2 Ældreboliger 6,7 10,6 10,6 10,1 I alt 64,7 76,1 76,1 75,7 Der er et mindreforbrug til afdrag på 0,4 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget som fordeler sig med et mindreforbrug på 0,5 mio. kr. for lån i ældreboliger og et merforbrug på 0,2 mio. kr. på øvrige lån. 9) Øvrige finansforskydninger mio.kr. + = øgede tilgodehavender/mindre gæld - = reduktion i tilgodehavender/ øget gæld Opr. budget Korr. budget Øvrige finansforskydninger: Ændring af kortfristede tilgodehavender 0,0 0,0 246,8 Ændring af langfristede tilgodehavender. 7,0 10,8 10,6 Ændring af udlæg vedr. forsyningsvirksomheder -17,3-17,3-16,4 Ændring i tilgodehavender i alt -10,3-6,5 241,0 Ændring af kortfristet gæld 227,3 174,6 7,8 i alt 216,9 168,1 248,9 Finansforskydningerne viser en forøgelse af de samlede tilgodehavender med netto 241,0 mio. kr., mens der i det oprindelige budget var forudsat en formindskelse med 10,3 mio. kr. Kortfristede tilgodehavender er samlet forøget med 246,8 mio. kr. Tilgodehavender hos staten er forøget med 15,0 mio. kr. Forøgelsen består af udbetalt restrefusion fra 2012 på 21,4 mio. kr. samt tilgodehavende restrefusion for på 36,4 mio. kr. Tilgodehavender i betalingskontrol er formindsket med 6,2 mio. kr., mens andre tilgodehavender er forøget med 20,4 mio. kr. som vedrører tilgodehavende i momsudligningsordningen. Mellemregningen med foregående og følgende regnskabsår er forøget med 221,4 mio. kr. som overvejende skyldes overgang til Udbetaling Danmark. Tilgodehavende hos selvejende institutioner er formindsket med 3,8 mio. kr. Langfristede tilgodehavender er samlet forøget med 10,6 mio. kr. Der var budgetteret med en forøgelse på 7,0 mio. kr. Udlån til beboerindskud er forøget med 5,8 mio. kr. i forhold til et oprindeligt budget på 1,9 mio. kr. Indskud i Landsbyggefonden udgør 3,9 mio. kr. Andre langfristede tilgodehavender er forøget med 15,8 mio. kr., heraf er udlån til betaling af ejendomsskat forøget med 15,1 mio. kr., hvilket er 4,9 mio. kr. mindre end budgetteret. Deponerede beløb for udlån mv. er nedbragt med 14,4 mio. kr. som består af frigivet deponering fra salg af Roskilde El-forsyning. Deponering frigives med 1/10 årligt. 17

19 Udlæg vedr. forsyningsvirksomheder som består af kommunens tilgodehavende i forbindelse med selskabsdannelsen er nedbragt med 16,4 mio. kr., Det oprindelige budget udgør 17,3 mio. kr. Forskellen på 0,9 mio. kr., skyldes at indbetaling af ekstraordinært afdrag på 8 mio. kr. vedr. Roskilde Forsyning har ændret afdragsprofilen for den resterende løbetid. Kortfristet gæld er formindsket med 7,8 mio. kr., mens der var budgetteret med en formindskelse på 227,3 mio. kr. Den budgetterede formindskelse er anvendt til indfrielse af byggekredit i forbindelse med endelig lånoptagelse til ældreboligbyggeri i Trekroner. Forskellen på 219,5 mio. kr. kan blandt andet forklares med indfrielse af byggekredit på 55,1 mio. kr., forøgelse af ventende betalinger på 119,1 mio. kr. og forøgelse af mellemregningskonti med 61,0 mio. kr. Generelt indeholder finansforskydninger en mængde mellemregningskonti, forskydninger i tilgodehavender og gæld samt reguleringer af betalinger/opkrævninger i forsupplements- og supplementsperioden. Stort set alle disse forskydninger er udtryk for et øjebliksbillede pr. 31. december og har ingen bevillingsmæssig, men kun en finansiel funktion. 10) Likvide aktiver ultimo og ændring i likvide aktiver. Beholdningen af likvide aktiver blev forøget med 25,6 mio. kr., hvilket er 39,6 mio. kr. mere end budgetteret, og den likvide beholdning udgør ved udgangen af 250,1 mio. kr. Primo Bevægelser Ultimo - i bevægelser angiver forbrug Beholdning af likvide aktiver 224,6 250,1 Budgetteret kasseforbrug -14,1 Skatter 2,6 Tilskud og udligning -8,2 Drift skattefinansieret 107,0 Renter 12,2 Anlæg skattefinansieret 2,1 Ejendomssalg/byggemodning -48,4 Drift brugerfinansieret -0,7 Anlæg brugerfinansieret 0,0 Lånoptagelse 4,1 Afdrag på lån 0,4 Øvrige finansforskydninger -31,9 Kursregulering af likvide aktiver* 0,5 Ændring i likvide aktiver 25,6 *Kursreguleringen består af urealiseret kursgevinst på både frie- og deponerede midler. 18

20 11) Kortfristede tilgodehavender + = tilgodehavender Primo Ultimo Kortfristede tilgodehavender 66,9 306,8 Heraf: Tilgodehavender hos staten 21,4 36,4 Tilgodehavender i betalingskontrol 152,9 140,9 Andre tilgodehavender 3,5 24,0 Mellemregning vedr. forudbetalte udgifter -155,9 65,5 Finansielle aktiver tilhørende selvejende institutioner med overenskomst 45,0 40,0 Kortfristede tilgodehavender udgør i alt 306,8 mio. kr. ultimo. Tilgodehavenderne er forøget med 239,9 mio. kr. i. Finansforskydninger udgør 246,8 mio.kr. Forskellen på 6,8 mio.kr. kan henføres til direkte posteringer på status, heraf vedrører 1,1 mio. kr. reguleringer ved indregning af regnskaber fra de selvejende institutioner i kommunens balance. Der er således øvrige direkte statusposteringer på 5,7 mio. kr. som overvejende vedrører afskrivning af uerholdelige restancer direkte på status. Tilgodehavender hos staten er forøget med 14,9 mio. kr. saldoen er udtryk for et tilgodehavende hos staten bestående af restrefusion for. Tilgodehavender i betalingskontrol er formindsket med 11,9 mio. kr., heraf udgør finansforskydninger 6,2 mio. kr. og 5,7 mio. kr. afskrivninger af uerholdelige restancer. Andre tilgodehavender er forøget med 20,4 mio. kr. som hovedsageligt vedr. tilgodehavende købsmoms hos Indenrigsministeriet. Mellemregningen med foregående og følgende regnskabsår er forøget med 221,4 mio. kr. Den store ændring skyldes overvejende overgang til Udbetaling Danmark vedr. sociale ydelser. Endelig er tilgodehavender vedr. selvejende institutioner formindsket med 4,9 mio. kr., heraf udgør finansforskydninger 3,8 mio. kr. og 1,1 mio. kr. statusposteringer. 19

21 12) Kortfristet gæld - = gæld Primo Ultimo Kortfristet gæld -873,9-876,3 Heraf: Beløb til opkrævning eller udbetaling for andre (netto) -0,0-0,0 Fonds, legater mv. (netto) -12,3-15,3 Kassekreditter og byggelån -182,6 0,0 Kortfristet gæld til staten -31,7-35,4 Mellemregning, kirkeskat -0,0-0,0 Gæld til andre kommuner og regioner -2,7-3,7 Skyldige feriepenge -370,8-372,2 Anden kortfristet gæld -242,4-361,8 Mellemregningskonti 13,4-48,3 Selvejende institutioner -44,7-39,6 Den kortfristede gæld udgør i alt 876,3 ultimo. Den kortfristede gæld er forøget fra 873,9 mio. kr. til 876,3 mio. kr., eller med i alt netto 2,4 mio. kr. Finansforskydninger udgør -10,0 mio.kr. Forskellen på 12,4 mio.kr. kan henføres til direkte posteringer på balancen, som bl.a. skyldes afskrivninger på 4,5 mio. kr. og forøgelse af feriepengeforpligtigelsen med 7,9 mio. kr. Kassekreditter og byggelån er udgået i forbindelse med endelig låneprioritering af ældreboligbyggeri i Trekroner. Anden kortfristet gæld er forøget med 119,4 mio. kr. til 372,2 mio. som består af ventede betalinger. Mellemregningskonti er forøget med 61,7 mio. kr. til 48,3 mio. kr. En del af denne ændring kan henføres til overgangen til Udbetaling Danmark vedr. sociale ydelser. 20

22 13) Langfristede tilgodehavender + angiver tilgodehavender Primo Ultimo Langfristede tilgodehavender 2.786, ,8 Heraf: Pantebreve 2,4 2,4 Aktier og andelsbeviser mv , ,1 Tilgodehavende hos grundejere 0,2 0,2 Udlån til beboertilskud 16,7 22,1 Andre tilgodehavender, som bl.a. består af: 351,8 367,6 Lån til ejendomsskatter 278,7 293,8 Henstandsbeløb vedr. frigørelsesafgift Hensættelse til Grundejernes Investeringsfond 29,7 29,7 3,2 3,2 Autolån 7,7 7,7 Øvrige 32,5 33,2 Deponerede beløb for lån m.v. 109,2 94,5 I er der sket en forøgelse af de samlede langfristede tilgodehavender på 45,6 mio. kr. til i alt 2.831,8 mio. kr. Finansforskydninger udgør en forøgelse på 10,6 mio.kr., mens den øvrige forskel på 35,0 mio.kr. kan henføres til direkte posteringer på balancen, heraf er 39,2 reguleringer af selskaber, hvor kommunen er medejer. Ejerandelen beregnes efter indre værdi. Desuden er indskud i Landsbyggefonden neutraliseret med 3,9 mio. kr. svarende til årets udbetaling. Andre tilgodehavender består af: Udlån til Lån til betaling af ejendomsskatter som er forøget med 15,1 mio. kr. Deponerede beløb for udlån mv. er nedbragt med 14,8 mio. kr. som vedrører frigivelse af deponering fra salg af Roskilde El-forsyning. Deponering frigives med 1/10 årligt. 21

23 14) Langfristet gæld - angiver gæld Primo Ultimo Langfristet gæld , ,5 Heraf Gæld til kommunekredit m.fl , ,5 Gæld vedr. selvejende institutioner -0,9-0,7 Gæld vedr. ældreboliger -203,7-429,4 Langfristet gæld ekskl. leasing, i alt , ,6 Gæld vedr. finansielt leasede aktiver -31,8-20,9 Den langfristede gæld ekskl. leasing er i i alt forøget fra 1.283,5 mio. kr. til 1.504,6 mio. kr. eller netto 221,1 mio. kr. som består af låneoptagelse til Trekroner Plejecenter på 236,2 mio. kr., øvrig låneoptagelse på 61,1 mio. kr. jf. note 7, index- og kursregulering på -0,5 mio. kr. samt afdrag på -75,7 mio. kr. jf. note 8. 15) Finansiel egenkapital Egenkapitalen udgør forskellen mellem kommunens aktiver og forpligtelser. Egenkapitalen er på denne måde udtryk for kommunens formue. For at skabe balance mellem aktiver og passiver på den finansielle status optages nettoforskellen på en balancekonto også kaldet den finansielle egenkapital. - angiver gæld Primo ultimo Modpost for anlægsaktiver , ,6 Øvrige balancekonto -282,0-397,9 Finansiel egenkapital i alt , ,5 16) Leje- og leasing forpligtelser Roskilde Kommune havde ved regnskabsafslutningen samlede leje- og leasingforpligtelser for i alt 20,9 mio. kr. mod 31,8 mio. kr. ved udgangen af Den mindre forpligtigelse kan blandt andet forklares med at leasing af biler under bilpuljen er overgået til operationel leasing, hvor forpligtigelsen ikke registreres. 22

24 17) Hensatte forpligtigelser - angiver gæld Primo Ultimo Hensatte forpligtigelser -706,3-683,1 Heraf Pensionsforpligtigelser -694,6-665,8 Åremålsansættelser -1,8-2,3 Arbejdsskader -8,6-12,8 Fratrædelsesgodtgørelse -1,3-2,2 Hensatte forpligtigelser er i formindsket med 23,2 mio. kr. som overvejende kan henføres til pensionsforpligtigelser. Der er i ikke foretaget aktuarberegning af pensionsforpligtigelsen, men alene reguleret i forhold til de afholdte udgifter i driftsregnskabet. Der er efter vurdering ikke optaget forpligtigelser vedr. eventuelle retssager. 18) Kautions- og garantiforpligtelser Regaranti for statsgaranterede lån (boligbyggeri) 68,4 Regaranti for statsgaranterede lån (institutioner) 0,1 Regaranti for statsgaranterede lån (boligsanering og byfornyelse) Anden kommunal garanti, (boligbyggeri) Anden kommunal garanti, (institutioner) Anden kommunal garanti, (boliger for ældre) Anden kommunal garanti, (boligsanering og byfornyelse) 17,0 490,5 38,2 44,0 30,5 Boligindskudslån 0,8 Garanti ydet til Roskilde Forsyning A/S 1707 Garanti ydet til Roskilde Kongres og Idrætscenter 16,8 I alt 877,2 In solidum med andre kommuner:

25 Roskilde Kommune havde ved regnskab kautions- og garantiforpligtelser for i alt 877,2 mio. kr. i forbindelse med lån til boligbyggeri mv. I forhold til regnskab 2012 er det en stigning fra 862,2 mio. kr. eller i alt 15,0 mio. kr. Endvidere hæfter Roskilde Kommune sammen med en række øvrige kommuner i forbindelse med HNG, KARA/Noveren, VEKS, Udbetaling Danmark og Trafikselskabet Movia. Roskilde Kommunes indskudsandel af Trafikselskabet Movia (førhen HUR) stammer fra det tidligere Roskilde Amt. Beløbet er væsentligt større end i 2012 som skyldes at Udbetaling Danmark og Movia er medtaget med den fulde garanti. Roskilde Kommune har endvidere et tilgodehavende i Landsbyggefonden som efter reglerne i Budget- og regnskabssystemet nulstilles i balancen ultimo. Beløbet udgør 199,3 mio. kr. 24

26 ANLÆGSNOTE kr. Grunde Bygninger Tekniske anlæg m.v. Inventar m.v. Materielle anlægsaktiver under udførelse mv. Immaterielle anlægsaktiver Varebeholdninger /- lagre Grunde & Bygninger til videresalg I alt Kostpris pr. 1. januar Tilgang Afgang Overført Kostpris pr 31. december Opskrivninger 1. januar Årets opskrivninger Opskrivninger 31. december Ned- & afskrivninger 1. januar Årets afskrivninger Årets nedskrivninger Af- & nedskrivninger afhændede aktiver Ned- & afskrivninger 31. december smæssig værdi 31. december smæssig værdi 31. december i henhold til faner Anlægsaktiver ældre end 2004 er i forbindelse med overgangen til OPUS blevet optaget til en værdi svarende til åbningsbalancen fra 2007 med uændret afskrivningsperiode. Som følge heraf er der ikke taget højde for de afskrivninger der er sket for incl. For den resterende afskrivningsperiode vil den årlige afskrivning derfor blive lidt højere. 25

27 REGNSKABSPRAKSIS

28 Side2/6 ØKONOMI & EJENDOMME Økonomi og analyse Brevid Afsnit: Ref. JP Dir. tlf Anvendt regnskabspraksis til godkendelse sammen med 4. maj 2014 Anvendt regnskabspraksis Roskilde Kommunes regnskab aflægges I henhold til gældende lovgivning og efter de retningslinier, der er fastlagt af Indenrigs- og Sundhedsministeriet i Budget- og ssystem for Kommuner. et aflægges som et totalregnskab, der omfatter alle drifts-, anlægs- og kapitalposter. Fra 2010 er det ikke længere et krav, at kommunerne udarbejder et omkostningsbaseret driftsregnskab. Roskilde kommunes regnskab er korrigeret i henhold til Indenrigs- og Sundhedsministeriets nye krav til regnskabsaflæggelsen. -regnskabet indeholder således ikke en omkostningsbaseret resultatopgørelse, omregningstabel og pengestrømsopgørelse. Ændringen har ingen indvirkning på kommunens udgiftsbaserede regnskabsresultat. Reglerne om den udvidede balance fastholdes, således at der sker registrering i anlægskartoteket af tilgange, afgange, afskrivninger m.m. som hidtil. Disse ændringer foretages, fra og med regnskab 2010, direkte på hovedkonto 9. Det er et krav, at der kan trækkes data til brug ved omkostningskalkulationer f.eks. ved afgivelse af kontrolbud. Reglerne om bunkning af anlægsaktiver afskaffes fra og med regnskabsår Bunkede aktiver, som allerede er optaget på balancen fjernes dog ikke, men udgår i takt med at de er færdigafskrevet. For øvrige forpligtelser/henlæggelser ( ) registreres ændringer fremover direkte på hovedkonto 9. Det gælder bl.a. for leasingforpligtelser og forpligtelser vedr. tjenestemandspension. Fra regnskabsåret 2011 er det i samråd med revisionen besluttet at de eksisterende varebeholdninger vedrørende Materielgården og Hjælpemiddeldepotet er udtaget af balancen i det der ikke sker væsentlige forskydninger mellem årene. Indregning af indtægter og udgifter et omfatter samtlige drifts-, anlægs- og kapitalposter. Indtægter og udgifter registreres i det regnskabsår de vedrører. Afgørende herfor er, hvornår transaktionen (typisk levering) finder sted, og der foretages ikke periodisering i forhold til forbrugstidspunktet. Særligt vedrørende åbningsbalancen pr. 1. januar 2007 Grundlaget for åbningsbalancen er Roskilde Amts, Gundsø, Ramsø og Roskilde Kommuners registreringer af aktiver ultimo 2006, som er underbygget af fakturaer, tingbogsattester, leasingaftaler m.v.

29 Side3/6 Balancen Aktiver indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at de vil bidrage til den fremtidige serviceudøvelse eller fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde organisationen, og aktivets værdi kan måles pålideligt. Forpligtelser indregnes i balancen, når organisationen som følge af en tidligere begivenhed har en retlig eller faktisk forpligtelse, og det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå organisationen, og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt. Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til kostpris. Måling efter første indregning sker som beskrevet for hver enkelt regnskabspost nedenfor. Ved indregning og måling tages hensyn til forudsigelige risici og tab, der fremkommer, inden årsregnskabet aflægges, og som be- eller afkræfter forhold, der eksisterede på balancedagen. For en række aktiver og forpligtelser er indregning dog frivillig om end de måtte opfylde ovenstående kriterier. Det omfatter rekreative arealer, kunst og infrastruktur på aktivsiden samt hensættelser til imødegåelse af visse krav og skyldigt overarbejde under forpligtelser. Sådanne aktiver og forpligtelser er ikke indregnet i regnskabet. Der afskrives første gang på et aktiv i det regnskabsår, hvori aktivet er anskaffet eller endeligt færdiggjort og taget i brug. Omregning af fremmed valuta Tilgodehavender, gældsforpligtelser og andre monetære poster i fremmed valuta, som ikke er afregnet på balancedagen, omregnes til balancedagens valutakurs. Anlægsaktiver, der er købt i fremmed valuta, omregnes til historiske kurser. Materielle anlægsaktiver Grunde og bygninger, tekniske anlæg og inventar med en anskaffelsessum på over 100 tkr. måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Der afskrives ikke på grunde. Infrastrukturelle anlægsaktiver som veje, broer mv. samt ikke-operationelle anlægsaktiver som rekreative arealer, aktiver af kulturhistorisk værdi, kunstgenstande mv. indregnes og måles ikke. Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen, omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen samt omkostninger til klargøring af aktivet indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til at blive taget i brug. For finansielt leasede aktiver er kostprisen den laveste værdi af dagsværdien af aktivet og nutidsværdien af de fremtidige leasingydelser. Ejendomme erhvervet før 1. januar 1999 måles til den offentlige ejendomsvurdering pr. 1. januar 2004 med tillæg af forbedringer og fratrukket akkumulerede afskrivninger efter denne dato. Ejendomme erhvervet efter den 1.januar 1999 måles til kostprisen med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Der afskrives ikke på grunde. For øvrige aktiver erhvervet før 1. januar 1999, hvor kostprisen ikke har kunnet opgøres med rimelig sikkerhed, er måling sket til genanskaffelsesværdi tilbagediskonteret til anskaffelsestidspunktet og fratrukket akkumulerede afskrivninger.

30 Side4/6 Afskrivningsgrundlaget er kostpris med fradrag af forventet restværdi efter afsluttet brugstid. Der foretages lineære afskrivninger baseret på følgende vurdering af aktivernes forventede brugstider: Gr. 001 Bygninger Gr. 001 Installationer (nagelfast) Gr. 002 Tekniske anlæg, maskiner mv. Gr. 003 Inventar, it-udstyr mv år år 5-15 år 3-10 år Reglerne om bunkning af anlægsaktiver afskaffes det vil sige aktiver, der enkeltvis har en anskaffelsessum under 100 tkr., men anskaffet til et fælles formål, og med en samlet værdig over 100 tkr.. Bunkede aktiver, som allerede er optaget på balancen fjernes ikke, men udgår i takt med at de er færdigafskrevet. Indretning af kommunal aktivitet i lejede lokaler indregnes, såfremt værdien overstiger 100 tkr. Indretningen måles til kostpris og afskrives over den forventede brugstid dog maksimalt den resterende lejeperiode eller 10 år. Der foretages ikke fradrag for en eventuel reetableringsforpligtelse i forbindelse med fraflytningen af lejemålet. Hvis der på baggrund af en faktisk hændelse kan konstateres en væsentlig forringelse af aktivets værdi, som ikke antages at være af midlertidig karakter foretages der nedskrivning af aktivet. Nedskrivning foretages til den værdi, som aktivet forventes at have i den fremtidige serviceproduktion. Der foretages som udgangspunkt ikke opskrivning af anlægsaktiverne. Immaterielle anlægsaktiver (udviklingsprojekter, patenter og licenser) Immaterielle anlægsaktiver omfatter ikke finansielle anlægsaktiver uden fysisk substans eksempelvsis udvilingsprojekter, patenter og licenser. Indregning sker, hvis aktivet forventes anvendt i mere end et regnskabsår og kostprisen overstiger 100 tkr. Udviklingsprojekter vedrørende ydelser og processer, der er klart definerede og identificerbare, hvor den tekniske udnyttelsesgrad, tilstrækkelige ressourcer og et potentielt fremtidigt marked eller udviklingsmulighed i organisationen kan påvises, og hvor det er hensigten at fremstille, markedsføre eller anvende det pågældende ydelse eller den pågældende proces, indregnes som immaterielle anlægsaktiver. Måling sker som udgangspunkt til kostprisen for de medgåede eksterne ressourcer, der er medgået til udviklingsprojektet. Efter færdiggørelse af udviklingsprojektet afskrives udviklingsomkostningerne lineært over den forventede brugstid. Afskrivningsperioden kan ikke overstige10 år. Erhvervede immaterielle rettigheder i form af patenter og licenser måles til kostpris med fradrag af akkumulerede afskrivninger. Patenter afskrives lineært over den resterende patentperiode, og licenser afskrives over aftaleperioden, dog maksimalt 10 år. Der foretages ikke opskrivning på immaterielle anlægsaktiver. Finansielle anlægsaktiver (langfristede tilgodehavender) Tilgodehavender hos Landsbyggefonden er målt til 0 kr., da indskuddet er rente- og afdragsfrit uden tidsbegrænsning. Øvrige finansielle anlægsaktiver måles til nominel værdi.

31 Side5/6 Omsætningsaktiver - Varebeholdninger Varebeholdninger indregnes fra 2011 kun såfremt der er væsentlige forskydninger på beholdningerne mellem årene (væsentlige forskydninger er her defineret som 50% af primobeholdningen og 10% af omsætningen/bruttoudgiften på funktionen, hvor forskydningerne skal registreres). Varebeholdninger under 100 tkr. indregnes ikke. Varebeholdninger måles til kostpris, opgjort efter FIFO-metoden. Kostprisen for handelsvarer, råvarer og hjælpematerialer omfatter anskaffelsespris med tillæg af hjemtagelsesomkostninger. Kostprisen for fremstillede varer og varer under fremstilling omfatter omkostninger til råvarer, hjælpematerialer og direkte løn samt indirekte produktionsomkostninger. Hvis der konstateres væsentlige, ikke forbigående, værdiforringelser af varebeholdningernes værdi foretages nedskrivning til forventet nettorealisationsværdi. Der foretages som udgangspunkt ikke opskrivning af varebeholdningerne. Omsætningsaktiver - Grunde og bygninger til videresalg Grunde og bygninger indregnes i denne regnskabspost fra det tidspunkt der er truffet beslutning om salg. Arealerhvervelsen og løbende omkostninger måles til kostpris. Arealer anskaffet før 1. januar 1999 måles dog til ejendomsvurdering pr. 1. januar Omsætningsaktiver - tilgodehavender Periodeafgrænsningsposter indregnet under aktiver omfatter afholdte omkostninger, der vedrører efterfølgende regnskabsår. Derudover indregnes mellemregning mellem indeværende og nyt år svarende til indbetalinger i nyt år vedrørende tilgodehavender i indeværende år. Periodeafgrænsningsposter og øvrige tilgodehavender måles til nominel værdi. Omsætningsaktiver - Andre værdipapirer og kapitalandele Kapitalandele i noterede organisationer måles til kursværdien på balancedagen. Kapitalandele i unoterede organisationer (eksempelvis kommunale fællesskaber) indregnes og måles efter den indre værdis metode (equity-metoden). Kapitalandelene i balancen måles til den forholdsmæssige andel af organisationens regnskabsmæssige indre værdi. Egenkapital Egenkapitalen omfatter modpostkonti for aktiver optaget efter de omkostningsbaserede principper og balancekonto, som er udtryk for den finansielle egenkapital. Måling for modpostkonti sker (med modsat fortegn) som angivet under materielle og immaterielle anlægsaktiver. Måling for balancekontoen sker som udgangspunkt til nominel værdi (væsentligste afvigelse herfra er modsatrettede bevægelser vedrørende forskydninger i tjenestemandspensionsforpligtelsen jf. omtale heraf).