ELITEN I DANMARK. 5. marts Resumé:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé:"

Transkript

1 5. marts 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf og Jakob Mølgaard Resumé: ELITEN I DANMARK Knap personer er i eliten i Danmark og de tjener omkring kr. pr. måned. Langt hovedparten er mænd, og selvom yngre kvinder har et højt uddannelsesniveau, udgør de under en femtedel af den unge elite. Mange fra eliten bor nord for København, hvor de ejer en stor og dyr bolig. Eliten kan opdeles på tre grupper: Den unge elite, den erhvervsfaglige elite og uddannelseseliten. Den unge elite er under 35 år og bor typisk i København eller på Frederiksberg. Den foretrukne boligform er ejerbolig, men også en relativ stor del af den unge elite bor i andelsboliger. De er ofte beskæftiget med IT og har en gennemsnitlig årsindkomst på over ½ mio. kr. Uddannelsesniveauet er højt og en stor del er akademikere. Den erhvervsfaglige elite er over 35 år og har ingen videregående uddannelse. I denne elitegruppe er over 85 procent mænd, og de har en årlig indkomst på over kr. Omkring en fjerdedel er selvstændige og derudover er over 13 procent topledere. Ofte er de bosat nord for København i store ejerboliger. En del er beskæftiget med IT, engroshandel eller i pengeinstitutter, men der er også en pæn del, der er beskæftiget inden for landbrug. Uddannelseseliten er over 35 år og har en videregående uddannelse. Meget ofte er de læger, undervisere eller ingeniører. En stor del er også beskæftiget med offentlig administration eller i organisationer. Ligesom den erhvervsfaglige elite er uddannelseseliten især bosat nord for København i større ejerboliger. Over halvdelen arbejder som lønmodtagere på højeste niveau og derudover er over 13 procent topledere. Mændene i udannelseseliten har en gennemsnitlig årlig indkomst på kr. De 25 procent i uddannelseseliten, der er kvinder, har en årlig indkomst på kr. Kvinder udgør kun omkring 20 procent af eliten. Det høje uddannelsesniveau for yngre kvinder slår ikke igennem i eliten. Blandt eliten under 30 år udgør kvinder blot 16 procent, selvom halvdelen af alle under 30 år med en lang videregående uddannelse er kvinder. P:\GS\marts-2007\eliten-i-dk-jsj.doc

2 2 ELITEN I DANMARK AErådet har i samarbejde med Ugebrevet A4 undersøgt eliten i Danmark. I alt er der knap personer i eliten i Danmark, hvilket svarer til omkring otte procent af den erhvervsaktive befolkning. Disse personer i eliten har en gennemsnitlig bruttoindkomst på omkring kr. per måned. Den præcise definition for at være en del af eliten er angivet i boks 1. Boks 1. Definition af eliten i Danmark. I denne analyse er grænsen for at være en del af eliten sat til, at man skal have en bruttoindkomst på mindst kr. per måned. Er man under 35 år eller har en lang videregående uddannelse er det dog nok med en indkomst på mindst kr. per måned. Dette lavere indkomstkrav skyldes for de unges vedkommende, at personer under 35 år med så høj indkomst ofte vil tjene meget, når de bliver ældre. For personer med lang videregående uddannelse skyldes det, at en lang videregående uddannelse i sig selv er adgangsbillet til de attraktive job, hvorved de bliver en del af eliten. Med denne definition af eliten er der knap personer i eliten, hvilket svarer til godt otte procent af den erhvervsaktive befolkning. I notatet er eliten opdelt på tre forskellige typer: Den unge elite: Personer i eliten under 35 år Erhvervsfaglig elite: Person i eliten over 35 år og uden en videregående uddannelse. Uddannelseseliten: Person i eliten over 35 år med en videregående uddannelse. Uddannelseseliten udgør næsten halvdelen af eliten, mens den erhvervsfaglige og den unge elite udgør omkring en fjerdedel hver. Dette er illustreret i tabel 1. Tabel 1. Fordeling af eliten, 2004 Antal Andel personer Ung elite 71,0 24,6 Erhvervsfaglig elite 78,9 27,3 Uddannelseselite 138,9 48,1 Samlet elite 288,8 100,0 Kvinder udgør en meget lille andel af eliten Mænd udgør langt den største del af eliten. Således er 80 procent af eliten mænd. Specielt blandt den erhvervsfaglige elite udgør kvinderne en lille andel, mens de blandt uddannelseseliten udgør en lidt større andel. Således udgør kvinderne under 15 procent af den erhvervsfaglige elite, mens de udgør lidt mere end 25 procent af uddannelseseliten. Dette er illustreret i tabel 2.

3 3 Tabel 2. Kønsfordeling af eliten, 2004 Mænd Kvinder Ung elite 80,9 19,1 Erhvervsfaglig elite 86,3 13,7 Uddannelseselite 74,7 25,3 Samlet elite 79,4 20, personer Samlet elite 229,3 59,5 I den unge elite er der også få kvinder, og i denne gruppe udgør kvinderne under 20 procent af eliten. Samlet er der under kvinder i eliten, mens der er knap mænd. Udover at kvinder udgør en lille del af eliten, er deres gennemsnitlige indkomst i eliten også lavere end mændenes. Mens den mandlige elite har en gennemsnitlig bruttoindkomst på over kr., har den kvindelige elite en gennemsnitlig indkomst på I eliten er kvindernes bruttoindkomst altså godt kr. lavere end mændenes. Dette er illustreret i tabel 3. Tabel 3. Gennemsnitlig bruttoindkomst for eliten fordelt på køn, 2006 Mænd Kvinder Indkomst i kr. Ung elite 548,3 519,4 Erhvervsfaglig elite 822,6 737,9 Uddannelseselite 760,7 624,4 Samlet elite 725,9 621,1 Anm.: Bruttoindkomsten fra 2004 er fremskrevet til 2006-niveau med den generelle lønudvikling. Det fremgår af tabellen, at kvinderne har en lavere indkomst end mændene i alle elitekategorierne. Den største forskel er i uddannelseseliten, hvor kvinders indkomst er kr. mindre end mændenes, mens forskellen er mindst i den unge elite, hvor forskellen kun er knap kr. Af tabellen ses det også, at den erhvervsfaglige elite har den højeste gennemsnitlige bruttoindkomst. Her skal man dog bemærke, at alle i den erhvervsfaglige elite mindst har en bruttoindkomst på kr. I den unge elite er kravet til indkomsten kr., ligesom det er kravet for personer med en lang videregående uddannelse, jf. boks 1. Det er derfor naturligt, at den gennemsnitlige bruttoindkomst er højest i den erhvervsfaglige elite.

4 4 Kvinders uddannelsesniveau har været stigende over en årrække. Ser man på kvinders andel af alle med en lang videregående uddannelse, så er denne højest for de yngste kvinder og faldende med alderen. Dette høje uddannelsesniveau for de yngste kvinder giver dem ikke en større andel af eliten, og kvindernes andel af eliten er ikke højere for de yngre grupper. Således udgør kvinder blot 16 procent af eliten under 30 år, mens de udgør halvdelen af alle med en lang videregående uddannelse under 30 år. Omvendt udgør kvinderne 24 procent af eliten i aldersgruppen år, mens kvinder udgør under 40 procent af alle med en lang videregående uddannelse i denne aldersgruppe. Kvindernes stigende uddannelsesniveau afspejler sig altså ikke i andelen af eliten. Dette er illustreret i figur 1. Figur 1. Kvinders andel af eliten og af personer med en lang videregående uddannelse fordelt på aldersgrupper, Under 30 år år år år år år år år Over 65 år Kvinders andel af eliten Kvinders andel af alle med en LVU Kilde: AErådet på baggrund af lovmodellen og statistikbanken. Det høje uddannelsesniveau for de yngre kvinder er altså ikke slået igennem på deres andel af eliten. Tværtimod er kvindernes andel af eliten lavest for personer under 30 år, hvor deres andel af personer med en lang videregående uddannelse er blandt de højeste. Eliten bor i store ejerboliger nord for København Der er en stor koncentration af personer fra eliten nord for København. Hvis man sorterer alle de gamle kommuner efter hvor stor en andel af indbyggerne, der er i eliten, er de otte kommuner med den højeste andel elitepersoner

5 5 alle beliggende nord for København. Den kommune med størst koncentration af elitepersoner er Søllerød, hvor godt 31 procent af indbyggerne i den erhvervsaktive alder er i eliten. De kommuner, der har næsthøjest andel af elitepersoner er Hørsholm og Gentofte, hvor lidt under 30 procent er i eliten. Der er ingen kommune uden for Sjælland, der har en eliteandel på over ti procent. Den kommune uden for Sjælland med den største andel af elitepersoner er Skanderborg, der med knap ti procent elitepersoner ligger på en 28. plads. I figur 2 er det illustreret hvilke af de gamle kommuner, der har en høj andel af elitepersoner. Som det ses af kortet, er det kun kommuner nord for København samt Frederiksberg og Dragør, der har en eliteandel på over 16 procent. Dernæst er det kommuner, der ligger i en ring rundt om København, fra Helsingør i nord til Solrød i syd, der har en eliteandel på mellem procent. Herefter følger en række jyske kommuner som Skanderborg, Silkeborg, Viborg, Vejle og Århus, der har en eliteandel på mellem 8-9 procent. Også en del sjællandske kommuner har en eliteandel på mellem 8-9 procent, mens ingen fynske kommuner har en eliteandel på otte procent eller over. I figur 2 er eliteandelen illustreret ved, at jo mørkere kommunen er, desto højere er eliteandelen.

6 6 Figur 2. Koncentration af eliten fordelt på kommuner Anm.: Kortet viser, hvor de største koncentrationer af eliten er. Eliteandelen er opgjort som eliten i forhold til hele befolkningen mellem år. Jo mørkere området er, desto større er elitekoncentrationen. Kilde: AErådet på baggrund af IDA. Der er forskel på, hvor den unge elite og resten af eliten bosætter sig. Det ses, hvis man zoomer ind på Danmarkskortet og ser på hvilke sogne, der har det største antal af elitepersoner. De ti sogne med det største antal af den unge elite ligger alle på Frederiksberg eller i København. For eliten over 35 år ligger de ti sogne med det største eliteantal alle nord for København. I figur 3 er de ti største sogne for hhv. den unge elite og for eliten over 35 år illustreret.

7 7 Figur 3. Top ti sogne for den unge elite og for eliten over 35 år. Anm.: Kortet viser hhv. de ti sogne, hvor der bor flest fra den unge elite og de ti sogne, hvor der bor flest fra anden elite. Kilde: AErådet på baggrund af IDA. Som det ses af figuren, er de ti største sogne for den unge elite alle i København og Frederiksberg, mens de ti største sogne for eliten over 35 år alle ligger nord for København. Eliten bor generelt i større boliger end resten af befolkningen. Således bor 40 procent af alle mellem år i en bolig under 100 m 2, mens dette kun er tilfældet for 20 procent af eliten. Omvendt bor 16 procent af eliten i en bolig over 200 m 2, mens under otte procent af alle mellem år bor i så stor en bolig. Det er specielt eliten over 35 år, der bor i store boliger, mens den unge elites boliger er mindre. Dette er illustreret i tabel 4.

8 8 Tabel 4. Størrelsen af boligen Ung elite Erhvervsfagligelite Uddannelseselite Alle år Under 100 m 2 37,7 12,3 13,2 40, m 2 35,7 35,0 35,1 34, m 2 18,5 31,9 34,4 17,1 Over 200 m 2 8,2 20,8 17,3 7,8 Total 100,0 100,0 100,0 100,0 Anm.: Oplysninger om størrelsen af boligen stammer fra BBR registret og angiver beboelsesarealet af boligen. Som det fremgår af tabellen, bor over 20 procent af den erhvervsfaglige elite i boliger på over 200 m 2, mens det blot er otte procent af den unge elite, der bor i så store boliger. Det er nogenlunde den samme andel som hele befolkningen. Derudover er det knap halvdelen af eliten over 35 år, der bor i en bolig under 150 m 2, mens det er omkring tre fjerdedel den unge elite og af hele befolkningen, der bor i en bolig på under 150 m 2. Næsten 90 procent af uddannelseseliten og den erhvervsfaglige elite bor i ejerbolig. For den unge elite bor over 75 procent i ejerbolig, mens knap ti procent bor i en andelsbolig. Til sammenligning er det godt seks procent af alle mellem år, der bor i andelsbolig, mens godt 68 procent bor i ejerbolig. Boligforhold for eliten er vist i tabel 5. Tabel 5. Boligtype for eliten Ung elite Erhvervsfagligelite Uddannelseselite Alle år Ejer 75,9 89,5 87,3 68,3 Almenbolig 5,9 3,0 2,0 16,6 Andelsbolig 9,7 2,9 4,3 6,2 Andet 8,5 4,6 6,4 8,9 Total 100,0 100,0 100,0 100,0 Som det ses af tabellen, er det meget få fra eliten, der bor i almenbolig. Under tre procent af uddannelses- og erhvervseliten bor i almen bolig, mens næsten 17 procent af alle mellem år bor i almenbolig. Værdien af ejerboligen for eliten er også højere end for resten af befolkningen. Således er næsten halvdelen af elitens boliger vurderet til over to mio. kr., mens dette blot er tilfældet for godt ti procent af alle boliger. Dette er illustreret i tabel 6.

9 9 Tabel 6. Værdi af ejerboliger, 2004 Elite Alle år Under 1 mio. kr. 13,4 53,7 1-2 mio. kr. 41,2 35,3 2-3 mio. kr. 24,0 7,3 3-4 mio. kr. 9,1 1,8 4-5 mio. kr. 3,6 0,7 Over 5 mio. kr. 8,6 1,1 I alt 100,0 100,0 Anm.: Oplysningerne er baseret på seneste ejendomsvurdering, dvs eller Kun boligejere er medtaget. Mange fra eliten er ansat i IT-branchen Den branche, hvor flest fra eliten er ansat, er inden for IT-service. Således er omkring personer fra eliten ansat i denne branche. Derudover arbejder mange fra eliten i pengeinstitutter, inden for landbrug eller med engroshandel. Yderligere er der mange læger, undervisere samt ingeniører og arkitekter i eliten. I tabel 7 er top ti over de største brancher for eliten vist. Tabel 7. Top ti brancher for eliten, antal, Ung elite Erhvervsfaglig elite Uddannelses elite Elite i alt Alle (18-64 år) personer IT-service 6,3 4,2 5,5 16,0 39,6 Hospitaler 2,5 0,5 8,8 11,8 104,6 Ingeniører og arkitekter 2,4 0,7 8,5 11,6 36,5 Engroshandel med maskiner og udstyr 3,9 3,8 3,3 11,0 43,8 Læger, tandlæger og dyrlæger 0,7 0,6 9,5 10,8 48,8 Anden forretningsservice 2,6 2,0 4,7 9,3 71,5 Landbrug 1,8 6,2 0,8 8,9 42,5 Pengeinstitutter 2,2 3,1 3,2 8,4 41,6 Gymnasier og erhvervsfaglige skoler 0,5 0,2 7,7 8,3 36,6 Videregående udd. institutioner 0,5 0,2 6,2 6,9 28,7 Anm.: Tabellen viser top ti brancher på 111-niveau, hvor flest fra eliten er beskæftigede. Som det fremgår af tabellen, er over fra den unge elite ansat i ITbranchen, og det er dermed den største branche for den unge elite. Derud-

10 10 over er mange fra den unge elite beskæftiget med engroshandel, anden forretningsservice, på hospitaler eller som ingeniører. De store brancher for den erhvervsfaglige elite er landbrug, IT-service, engroshandel og pengeinstitutter. Uden for top ti er der også mange af den erhvervsfaglige elite, der er beskæftiget i forsikringsbranchen. Den største branche for uddannelseseliten er læge-, tandlæge- og hospitalsbranchen. Derudover arbejder mange fra uddannelseseliten som undervisere, ingeniører eller arkitekter. Lige uden for top ti er der også mange fra uddannelseseliten, der er ansat inden for offentlig administration samt i organisationer. I stedet for at se på antallet af elitepersoner i en given branche, kan man se på andelen af beskæftigede personer i branchen, der er i eliten. En top ti liste over brancher med den største andel af elitepersoner viser, at specielt olieindustrien har en høj andel af elitepersoner ansat. Således er næsten 60 procent af alle ansatte inden for udvinding af olie og gas i eliten. Derudover er over 40 procent af alle ansatte i IT-sektoren elitepersoner. På de tre næste pladser har finansiel service, forsikring og realkreditinstitutioner alle en eliteandel på mellem procent. Dette er illustreret i tabel 8. Tabel 8. Top ti elitebrancher, andele, 2004 Elite Ung elite Erhvervsfagligelite Uddannelseselite Udvinding af olie og naturgas 58,1 24,3 12,2 21,6 IT-service 40,3 16,0 10,5 13,9 Finansiel service 35,4 7,0 13,3 15,2 Forsikring 33,3 5,6 15,1 12,6 Realkreditinstitut 32,2 9,4 10,9 11,9 Rådgiv. ingeniører og arkitekter 31,8 6,6 1,9 23,3 Forskning og udvikling 31,1 5,3 0,0 24,7 Revision og bogføring 29,5 7,3 3,9 18,3 Lufttransport 29,2 4,6 16,0 8,7 Medicinalindustri 27,9 8,9 1,4 17,6 Anm.: Tabellen viser top ti brancher på 111-niveau, hvor den største andel i branchen er elitepersoner.

11 11 Højt uddannelses- og jobniveau for eliten Eliten er generelt højere uddannet end resten af befolkningen. Mens næsten en tredjedel af alle personer mellem år er ufaglærte, gælder det kun for under ni procent af eliten. Samtidig har næsten 40 procent af eliten en lang videregående uddannelse, mens blot seks procent af alle mellem år har dette. Elitens uddannelsesniveau sammenlignet med hele befolkningen er vist i tabel 9. Tabel 9. Eliten uddannelsesniveau, 2004 Eliten Alle (18-64 år) Elite overrepræsentation Ufaglært 8,8 31,5-72,1 Gymnasial 6,1 9,2-33,7 Erhvervsfaglig 24,3 34,8-30,2 Kort videregående uddannelse 17,0 5,5 4,7 Mellemlang videregående 17,4 uddannelse og bachelor 16,2 13,8 Lang videregående uddannelse 562,7 39,1 5,9 Total 100,0 100,0 - Som det fremgår af tabellen, er eliten overrepræsenteret i alle de videregående uddannelser. Samlet har over 60 procent af eliten en videregående uddannelse, mens det er under 25 procent af hele befolkningen mellem år, der har en videregående uddannelse. Også når man ser på den socioøkonomiske gruppe, ligger eliten højere end hele befolkningen. Mens over 11 procent af eliten er topledere, er blot to procent af hele befolkningen topledere. Tilsvarende er over en tredjedel af eliten lønmodtagere på højeste niveau, mens dette blot er tilfældet for under ti procent af hele befolkningen. Elitens socioøkonomiske status er illustreret i tabel 10.

12 12 Tabel 10. Elitens socioøkonomiske status, 2004 Eliten Alle (18-64 år) Elite overrepræsentation Selvstændig* 12,8 5,0 159,3 Topleder 11,3 2,0 474,5 Lønmodtager højeste niveau 34,5 9,6 258,9 Lønmodtager mellemniveau 16,9 12,8 32,7 Andre lønmodtagere** 19,4 45,7-57,7 Ledig 0,5 4,0-87,9 Ikke i arbejdsstyrken 4,6 20,9-78,1 Total 100,0 100,0 - Anm.: *Selvstændige samt medhjælpende ægtefælle. **Lønmodtagere på grundniveau samt lønmodtagere uden nærmere angivelse. Det ses af tabellen, at der er forholdsvis mange selvstændige blandt eliten. Mens næsten 13 procent af eliten er selvstændige, er dette blot tilfældet for fem procent af hele befolkningen mellem år. Der er dog stor forskel på hvor stor en andel af de enkelte elitegrupper, der er selvstændige. Således er næsten en fjerdedel af den erhvervsfaglige elite selvstændige, mens det blot er tilfældet for under ni procent af resten af eliten. Også i de andre socioøkonomiske grupper er der forskel mellem de tre elitedefinitioner. Den socioøkonomiske status for de tre elitedefinitioner er illustreret i tabel 11. Tabel 11. Socioøkonomisk status for eliten, Ung elite Erhvervsfaglig elite Uddannelseseliten Selvstændig eller medhjælper 7,5 24,8 8,8 Topleder 4,3 13,4 13,7 Lønmodtager højeste niveau 30,1 8,3 51,7 Lønmodtager mellemniveau 24,8 20,1 11,1 Andre lønmodtagere 32,2 26,5 8,7 Ledig 0,4 0,8 0,3 Ikke i arbejdsstyrken 0,7 6,2 5,7 Total 100,0 100,0 100,0 Anm.: Som tabel 10. Udover den store forskel mellem andelen af selvstændige mellem de tre elitetyper, er der også stor forskel i andelen af lønmodtagere på højeste niveau. Mens halvdelen af uddannelseseliten er ansat som lønmodtagere på højeste niveau, er det 30 procent af den unge elite og kun otte procent af den erhvervsfaglige elite, der er lønmodtagere på højeste niveau. Dette skyldes, at mange af de typiske job for uddannelseseliten, f.eks. læge, undervisere og ingeniører ofte er ansat som lønmodtagere på højeste niveau.

13 13 Ser man på antallet af topledere, er over 13 procent af både uddannelseseliten og den erhvervsfaglige elite topledere, mens det kun er tilfældet for godt fire procent af den unge elite.

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

KÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE

KÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE 21. oktober 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 KÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE Forslaget om et skattefrit år for de 64-årige giver næsten en mia. kr. i skattelettelse til de rigeste

Læs mere

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ 18. oktober 2007! " # %$&'&(())** 3(16,216,1'%(7$/,1*(5 5HVXPp 3HUVRQHUPHOOHPnULQGEHWDOHULJHQQHPVQLWSURFHQWDIEUXWWRLQG NRPVWHQSnSHQVLRQVRSVSDULQJHU'HWWHJHQQHPVQLWG NNHURYHUHQVWRU YDULDWLRQDIK QJLJDIHWQLVNKHUNRPVWLQGNRPVWRJVRFLRJUXSSH'HUHU

Læs mere

STOR REGIONAL FORSKEL PÅ STØRRELSEN AF ARV

STOR REGIONAL FORSKEL PÅ STØRRELSEN AF ARV 3. november 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 og Jakob Mølgaard Resumé: STOR REGIONAL FORSKEL PÅ STØRRELSEN AF ARV Boligejere efterlader en væsentlig større arv end personer, der ikke har

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

VK S SAMLEDE SKATTELETTELSER GIVER 15 GANGE MERE TIL

VK S SAMLEDE SKATTELETTELSER GIVER 15 GANGE MERE TIL 18. februar 28 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 Resumé: VK S SAMLEDE SKATTELETTELSER GIVER 15 GANGE MERE TIL DE RIGESTE END DE FATTIGSTE VK regeringen har i alt gennemført skattelettelser, der

Læs mere

De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld

De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld Der er meget stor spredning på størrelsen af den arv, der efterlades i Danmark. I gennemsnit har de afdøde en på 700.000 kr. Det er en stigning

Læs mere

Skæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik

Skæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik Skæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik Liberal Alliances forslag om en maksimal marginalskat på 40 pct. koster omkring 33 mia. kr. og har en meget skæv fordelingsprofil. De ti pct. rigeste

Læs mere

De rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder

De rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder De rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder Den rigeste procent er en eksklusiv gruppe på 33.600 personer. Samlet har den rigeste procent en indkomst før skat på knap 2,4 mio. kr. Det er

Læs mere

Hvem er den rigeste procent i Danmark?

Hvem er den rigeste procent i Danmark? Hvem er den rigeste procent i Danmark? Ny kortlægning fra AE viser, at den rigeste procent også kaldet den gyldne procent - hovedsagligt udgøres af mænd i 40 erne og 50 erne med lange videregående uddannelse,

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

FORDELINGSEFFEKTER AF VK SKATTELETTELSE

FORDELINGSEFFEKTER AF VK SKATTELETTELSE . august af Jonas Schytz Juul direkte tlf. Resumé: FORDELINGSEFFEKTER AF VK SKATTELETTELSE Regeringens skatteforslag giver skattelettelser til de rigeste på næsten. kr., mens de fattigste ti procent får

Læs mere

Formuer koncentreret blandt de rigeste

Formuer koncentreret blandt de rigeste Formuer koncentreret blandt de rigeste Formuerne i Danmark er meget skævt fordelt. De ti pct. af befolkningen med de største formuer har i gennemsnit en nettoformue på knap 2,8 mio. kr. Det svarer til

Læs mere

Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse

Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. For hver af de sociale klasser i Danmark

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet Der er meget at vinde ved at tage en uddannelse. Med uddannelse følger højere indkomst og bedre arbejdstilknytning, end hvis man forbliver

Læs mere

Tabel 1. Husstandsækvivaleret disponibel indkomst for de rigeste, 2009. Indkomstgrænse (1.000 kr.) 395,3 Gennemsnitlig indkomst (1.000 kr.

Tabel 1. Husstandsækvivaleret disponibel indkomst for de rigeste, 2009. Indkomstgrænse (1.000 kr.) 395,3 Gennemsnitlig indkomst (1.000 kr. 30. januar 2009 ad pkt. 5c) FORDELING OG LEVEVILKÅR Resumé: DE RIGESTE FAMILIER De rigeste familier i Danmark er en gruppe på knap 200.000 personer, der alle har en indkomst efter skat på over 400.000

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne Gruppen af de rigeste danskere er steget markant igennem en årrække. Langt de fleste rige familier bor nord for København, mens udkantskommer stort

Læs mere

BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE

BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE 1. december 28 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE Der har været en voldsom stigning i sundhedsforsikringer, og op i mod 1 mio. personer har nu en

Læs mere

Tabel 1. Nettoformue for afdøde personer, 2006 priser. De ovenstående gennemsnitstal dækker over en stor spredning på størrelsen af nettoformuen.

Tabel 1. Nettoformue for afdøde personer, 2006 priser. De ovenstående gennemsnitstal dækker over en stor spredning på størrelsen af nettoformuen. 25. juni 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 Resumé: STOR STIGNING I ARV Den gennemsnitlige efterladte arv var i 2006 på 650.000 kr., hvilket er en stigning på næsten 60 procent siden 1997,

Læs mere

Pilskæv fordeling i sundheden - yderkantsdanmark holder for

Pilskæv fordeling i sundheden - yderkantsdanmark holder for Pilskæv fordeling i sundheden - yderkantsdanmark holder for Danmark deles ikke kun af fattigdom og økonomisk ulighed. På tværs af landet er der ligeledes stor ulighed i danskernes sundhedstilstand, når

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Få kvinder betaler topskat

Få kvinder betaler topskat Antallet af kvinder, der betaler topskat, er rekordlavt. Ifølge de nyeste tal er der omkring 137. kvinder, der betaler topskat, og godt 34. mænd. Det er det laveste antal, siden topskatten blev indført.

Læs mere

Regeringens skattelettelser skævvrider Danmark

Regeringens skattelettelser skævvrider Danmark Regeringens skattelettelser skævvrider Danmark Med vedtagelsen af Forårspakke 2.0 vil der i 2010 blive givet store skattelettelser til de rigeste og højest uddannede i Danmark. Ser man skattelettelsen

Læs mere

Indkomstudvikling for de sociale klasser

Indkomstudvikling for de sociale klasser Indkomstudvikling for de Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. Fokus er her på indkomsten i hver af de og udviklingen i indkomsterne.

Læs mere

Stigende pendling i Danmark

Stigende pendling i Danmark af forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk Chefkonsulent i DJØF Kirstine Nærvig

Læs mere

SOCIOØKONOMISKE FAKTORER I GRUNDSKOLEN

SOCIOØKONOMISKE FAKTORER I GRUNDSKOLEN SOCIOØKONOMISKE FAKTORER I GRUNDSKOLEN Dansk Friskoleforening besluttede januar 2009 at indhente data fra Danmarks Statistik, som kan danne grundlag for at vurdere de socioøkonomiske faktorer hos eleverne

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Stx

Viborg Gymnasium og HF Stx HF Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Hf

Viborg Gymnasium og HF Hf HF Hf giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

Middelklassen i Danmark skrumper ind

Middelklassen i Danmark skrumper ind fordeling og levevilkår kapitel 4 Middelklassen i Danmark skrumper ind Mens antallet af rige og fattige stiger år for år i Danmark, så svinder middelklassen ind. Alene siden 2001 er middelklassen faldet

Læs mere

Nyt kommunalt velfærdsindeks viser billedet af et opdelt Danmark

Nyt kommunalt velfærdsindeks viser billedet af et opdelt Danmark Nyt kommunalt velfærds viser billedet af et opdelt Danmark Et samlet kommunalt velfærds afslører, at de store forskelle på yderkantsområderne og vækstcentrerne i Danmark ikke blot er et spørgsmål om indkomstforskelle.

Læs mere

Mange børn lever i fattigdom. Flere af de svageste. Skævt og dyrt skattestop

Mange børn lever i fattigdom. Flere af de svageste. Skævt og dyrt skattestop Nr. 2 - april 2008 Indhold side: # 02 # 04 # 06 # 08 # 10 # 12 Uligheden i Danmark er steget markant under VK-regeringen Den disponible indkomst i Danmark er gennemsnitligt steget med 2,4 procent fra 2001-2005.

Læs mere

Stærk social arv i uddannelse

Stærk social arv i uddannelse fordeling og levevilkår kapitel 5 Stærk social arv i uddannelse Næsten halvdelen af alle 25-årige med ufaglærte forældre har ikke en uddannelse eller er påbegyndt en. Til sammenligning gælder det kun 7

Læs mere

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx Viborg Katedralskole Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling

Læs mere

ELITEN ER KONCENTRERET I NORDSJÆLLAND

ELITEN ER KONCENTRERET I NORDSJÆLLAND 1. april 2008 Af Jonas Schytz Juul: tlf: 3355 7722 Jakob Mølgaard tlf.: 3355 7729 Resumé: ELITEN ER KONCENTRERET I NORDSJÆLLAND Eliten er i høj grad koncentreret nord for København. Specielt Rudersdal,

Læs mere

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008.

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008. A nalys e Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for personer i pensionsalderen Af Nadja Christine Andersen En række politiske tiltag har de sidste ti år haft til hensigt at få flere ældre i pensionsalderen

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

Kapitel 2: Befolkning.

Kapitel 2: Befolkning. 7 Kapitel 2: Befolkning. 2.1 Indledning. De danske kommuner har forskellige grundvilkår at arbejde ud fra. Ud fra befolkningens demografiske og socioøkonomiske sammensætning har kommunerne i forskellig

Læs mere

Befolkning og folkekirke Lystrup Sogn

Befolkning og folkekirke Lystrup Sogn Befolkning og folkekirke Tabel 1-2011 Antal personer fordelt efter aldersgruppe, køn, etnisk herkomst og medlemskab af folkekirken Alders- Befolkning Af dansk herkomst 00-04 år 199 172 371 185 154 339

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse 14. juni 2017 2017:9 Seks ud af ti i stabil beskæftigelse Af Pernille Stender Beskæftigelsesfrekvensen er en central indikator, når temperaturen på arbejdsmarkedet skal tages. Beskæftigelsesfrekvensen

Læs mere

Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser

Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er fokus på valg af

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik maj 2005 Pendlingen til/fra Århus Kommune 2004 1. januar 2004 pendlede 45.587 personer til Århus Kommune, mens 23.706 pendlede ud af kommunen. Der var

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 190 Offentligt. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Bilag 1

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 190 Offentligt. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Bilag 1 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 190 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Bilag 1 Genindlæggelser Tabel 1-4 er opgørelser over genindlæggelser

Læs mere

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&'" ( * &'&'+, ( $ &'" - ( "" &'"'&! ))! "" &'"'"! ( ". &'"'+,! ( "/

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&' ( * &'&'+, ( $ &' - (  &''&! ))!  &''! ( . &''+,! ( / " $ % &' ( & &'& % ( & &'&'& & &'&'" ( * &'&', ( $ &'" - ( "" &'"'& "" &'"'" ( ". &'"', ( "/ &' ( Pendleranalyserne gennemføres forud for fire surveys med henholdsvis beboere i bycentre, beboere i landdistrikter,

Læs mere

Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder

Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder Fattigdommen i Danmark er mest udbredt blandt beboere i almene boliger. Mens 2,5 procent af personer, der bor i ejerboliger, er fattige, er

Læs mere

Familieforhold for de sociale klasser

Familieforhold for de sociale klasser Familieforhold for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på herkomst-, køns- og aldersfordelingen

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

Befolkning og folkekirke Hover Sogn

Befolkning og folkekirke Hover Sogn Befolkning og folkekirke Tabel 1-2014 Antal personer fordelt efter aldersgruppe, køn, etnisk herkomst og medlemskab af folkekirken Befolkning Af dansk herkomst 00-04 år 233 189 422 223 182 405 05-09 år

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

SKÆVT OG DYRT SKATTESTOP

SKÆVT OG DYRT SKATTESTOP 28. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 Resumé: SKÆVT OG DYRT SKATTESTOP Skattestoppet på ejerboliger koster over ti mia. kr. i 2008. Heraf har Hovedstadsregionen fået over fire mia.

Læs mere

Ifølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer

Folkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer ÆLDRE I TAL 2016 Folkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer Ældre Sagen November 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation.

Læs mere

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Der er stor forskel på, hvor mange af de børn, der vokser op i ufaglærte hjem, som selv får en uddannelse som unge og dermed bryder den sociale

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Pendlingen til/fra Aarhus Kommune, 2012 1. januar 2012 (ultimo 2011) pendlede 52.614 personer til Aarhus Kommune, mens 29.664 pendlede ud af kommunen.

Læs mere

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012 Beskæftigelse i de sociale klasser i Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver arbejdsmarkedets sammensætning på brancher fordelt på de fem sociale

Læs mere

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP 21. april 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33557720 / Mobil tlf. 42429018 Resumé: KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP Markant flere lejere står uden for a-kassesystemet

Læs mere

Øget polarisering i Danmark

Øget polarisering i Danmark Mens antallet af rige og fattige stiger år for år i Danmark, så er middelklassen faldet. Siden 2001 er middelklassen faldet med omkring 100.000 personer. Samtidig er andelen af rige steget fra omkring

Læs mere

Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse

Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Det er forholdsvis stor forskel på ledigheden mellem de forskellige uddannelsesgrupper i Danmark. Ledigheden er næsten pct. blandt ufaglærte,

Læs mere

De rigeste forbliver blandt de rigeste gennem hele livet

De rigeste forbliver blandt de rigeste gennem hele livet De rigeste forbliver blandt de rigeste gennem hele livet For første gang er det muligt at følge indkomsterne for en generation over et helt arbejdsliv. Det ses, at de personer, der er blandt de rigeste

Læs mere

KERNEARBEJDSKRAFTEN FORLADER DET OFFENTLIGE

KERNEARBEJDSKRAFTEN FORLADER DET OFFENTLIGE 17. marts 2008 af Kristine J. Pedersen direkte tlf. 33557727 og Jes Vilhelmsen direkte tlf. 33557721 Resumé: KERNEARBEJDSKRAFTEN FORLADER DET OFFENTLIGE Fra 2005 til 2006 var der flere beskæftigede, der

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Varde. August 2006

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Varde. August 2006 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Varde August 2006 Indhold Særtræk, styrker og svagheder Efterspørgslen efter arbejdskraft Udbudet af arbejdskraft Balancen på arbejdsmarkedet Særlige kendetegn

Læs mere

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap

Læs mere

FORSØRGERBYRDE FOR DE 25-29 ÅRIGE

FORSØRGERBYRDE FOR DE 25-29 ÅRIGE 17. juni 2002 Af Jens Asp - Direkte telefon: 33 55 77 27 Resumé: FORSØRGERBYRDE FOR DE 25-29 ÅRIGE Dette notat viser, at der er markante forskelle i indkomst, forsørgerbyrde og boligforhold, når man sammenligner

Læs mere

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Nettoformuerne bliver i stigende grad koncentreret hos personer over 6 år. For 15 år siden havde personer over 6 år knap 6 pct. af den samlede

Læs mere

ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK

ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK 9. januar 2002 Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Resumé: ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK Selvom der fra og med 1993 har været frit valg mellem offentlige sygehuse, viser opgørelser

Læs mere

Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste

Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser, som følge af de skattepakker regeringen har gennemført i perioden fra

Læs mere

Sundhed i de sociale klasser

Sundhed i de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel

Læs mere

Dobbelt så høje indkomster i de rigeste kommuner

Dobbelt så høje indkomster i de rigeste kommuner Dobbelt så høje indkomster i de rigeste kommuner Indkomsterne i Danmark er skævt fordelt. De kommuner, der ligger i toppen af den geografiske indkomstfordeling er primært at finde omkring hovedstaden,

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue

Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen december 2013 Folkepensionisternes indkomst og formue Folkepensionisterne adskiller sig fra den erhvervsaktive befolkning ved, at hovedkilden til indkomst for langt de fleste ikke er erhvervsindkomst,

Læs mere

16. juni Af Peter Spliid. Resumé:

16. juni Af Peter Spliid. Resumé: 16. juni 2003 Af Peter Spliid Resumé: HØJERE PENSIONSALDER Et af tidens hede debatemner er den tidlige tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Baggrunden for interessen for dette emne er, at vi i de kommende

Læs mere

danskere uden økonomisk sikkerhedsnet

danskere uden økonomisk sikkerhedsnet 17. februar 2009 Specialkonsulent Mie Dalskov Direkte tlf. 33 55 77 20 Mobil tlf. 42 42 90 18 Direktør Lars Andersen Direkte tlf. 33 55 77 17 Mobil tlf. 40 25 18 34 Resumé: 275.000 danskere uden økonomisk

Læs mere

Skatteforslag fra K er forbeholdt de rige omkring København

Skatteforslag fra K er forbeholdt de rige omkring København Skatteforslag fra K er forbeholdt de rige omkring København De Konservatives forslag om en nedsættelse af marginalskatten til 5 pct. har en helt skæv fordelingsprofil, både når man ser på indkomster og

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik maj 2006 Pendlingen til/fra Århus Kommune 2005 1. januar 2005 pendlede 45.926 personer til Århus Kommune, mens 24.993 pendlede ud af kommunen. Der var

Læs mere

Statistisk oversigt over Vollsmose

Statistisk oversigt over Vollsmose Statistisk oversigt over Vollsmose Statistisk oversigt over Vollsmose 2012 2012 Udgives af: Odense Kommune Økonomi og Organisationsudvikling Tlf. 65 51 11 13 www.odense.dk Indholdsfortegnelse Tabel IE001.

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

Velkommen til verdens højeste beskatning

Velkommen til verdens højeste beskatning N O T A T Velkommen til verdens højeste beskatning 27. november 8 Danmark har en kedelig verdensrekord i beskatning. Intet andet sted i verden er det samlede skattetryk så højt som i Danmark. Danmark ligger

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Forbruget af sundhedsydelser København 1998-2000 Nr. 17. 30. juli 2003 Forbruget af sundhedsydelser i København Martha Kristiansen Tlf.: 33 66 28 93

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik maj 2008 Pendlingen til/fra Århus Kommune 2007 1. januar 2007 pendlede 50.438 personer til Århus Kommune, mens 26.899 pendlede ud af kommunen. Der var

Læs mere

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Der er stor forskel på størrelsen af den livsindkomst, som 3-årige danskere kan se frem til, og livsindkomsten hænger nøje sammen med forældrenes

Læs mere

Stigende opdeling af skoler i Danmark

Stigende opdeling af skoler i Danmark Stigende opdeling af skoler i Danmark Der bliver flere og flere skoler i Danmark med en høj koncentration af børn fra overklassen og den højere middelklasse. I 1985 var der 42 skoler, der havde en andel

Læs mere

Langt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet

Langt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet 12. marts 29 Specialkonsulen Mie Dalskov Direkte tlf.: 33 55 77 2 Mobil tlf.: 42 42 9 18 Langt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet 275. beskæftigede står til hverken at kunne få kontanthjælp

Læs mere

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet 29. danskere uden socialt sikkerhedsnet Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet Knap 4. beskæftigede er i dag ikke medlem af en a-kasse. Hvis de mister deres arbejde, er det

Læs mere

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg. 21. november 2014

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg. 21. november 2014 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 21. november 2014 ULIGHEDENS DANMARKSKORT GENTOFTE HAR DEN HØJESTE ULIGHED I DANMARK I dette notat har CEPOS på baggrund

Læs mere

6. Formueopgørelser 2005

6. Formueopgørelser 2005 70 - Formueopgørelser 6. Formueopgørelser 2005 Danmarks Statistik har ikke produceret en statistik siden 1996. Dette er fortsat ikke muligt, men det er muligt at lave nogle opgørelser på basis af de oplysninger,

Læs mere

Arbejdsmarked. Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. PERSONER MED BOPÆL I KOMMUNEN pct. pct.

Arbejdsmarked. Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. PERSONER MED BOPÆL I KOMMUNEN pct. pct. Arbejdsmarked Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. Tabel 3.2. Ind- og udpendlere fordelt på erhverv pr. 1. januar. Tabel 3.3. Gennemsnitlig arbejdsløshed

Læs mere

De ældres boligforhold 2016

De ældres boligforhold 2016 ÆLDRE I TAL 2016 De ældres boligforhold 2016 Ældre Sagen Februar 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

FAMILIEFORHOLD FOR DE 20-24 ÅRIGE OG DE 25-29 ÅRIGE

FAMILIEFORHOLD FOR DE 20-24 ÅRIGE OG DE 25-29 ÅRIGE 7. april 2006 af Jens Asp direkte tlf. 33557727 FAMILIEFORHOLD FOR DE 20-24 ÅRIGE OG DE 25-29 ÅRIGE Forskellen mellem de 20-24 årige og de 25-29 årige er mere end blot forskellen mellem tal. Gennemsnitligt

Læs mere

FORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG

FORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG 20. februar 2009 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG Resumé: INKL. ERHVERVSSKATTER I det følgende er fordelingseffekterne af Skattekommissionens

Læs mere

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre sidder på en stadig større del af den samlede nettoformue i Danmark. Alene den fjerdedel af de 6-69-årige, som har de største nettoformuer,

Læs mere

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet En stor gruppe af personer i Danmark er ikke omfattet af et socialt og økonomisk sikkerhedsnet, fordi de hverken er medlem af en a-kasse eller kan

Læs mere

FÆRRE HØJERE STILLINGER I BYGGE OG ANLÆG

FÆRRE HØJERE STILLINGER I BYGGE OG ANLÆG 29. september 2003 Agnethe Christensen Resumé: FÆRRE HØJERE STILLINGER I BYGGE OG ANLÆG Formålet med dette notat er at analysere fordelingen af beskæftigelsen i bygge- og anlægssektoren og udviklingen

Læs mere

Ledighed, førtidspension og efterløn i de sociale klasser i 2012

Ledighed, førtidspension og efterløn i de sociale klasser i 2012 Ledighed, førtidspension og efterløn i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen ser på sandsynlighederne for at blive ramt af ledighed,

Læs mere