Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus

Transkript

1 Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus Til lederne på sygehuset

2 Indhold DU HAR SOM LEDER EN VIGTIG OPGAVE Hvem tager sig af hvad i forebyggelsesforløbet Lederens opgaver Lederens rolle i det tværsektorielle samarbejde om forebyggelse Lederens rolle i forhold til forebyggelsesopgaver på sygehuset Litteratur Forebyggelse på sygehus Sundhedsstyrelsen Udgivelsen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel Heides gade København S TAK FOR BIDRAG: Materialerne, især afsnittene vedrørende kost, er udarbejdet i samarbejde med Fødevarestyrelsen og DTU Fødevareinstituttet, som takkes for arbejdet. Sundhedsstyrelsen takker også de mange andre parter, der har bidraget med rådgivning og høringssvar i udviklingen af materialerne. Det er håbet, at materialerne kan inspirere og styrke forebyggelsesarbejdet i almen praksis og på sygehus til gavn for patienterne. Grafisk design: Public Communication A/S Redaktionel bearbejdelse: Lene Halmø Terkelsen, journalist Version: Version 1 Versionsdato: Oktober

3 DU HAR SOM LEDER EN VIGTIG OPGAVE Både for patienter og for sundhedsvæsenet er der store gevinster, når forebyggelse integreres i behandlingsforløbet. Fx kan man undgå unødige komplikationer og ekstra indlæggelsesdage i forbindelse med operation, hvis patienten ændrer livsstil og undgår at ryge og drikke for meget alkohol. Og patienterne er motiverede. Undersøgelser viser, at patienter efterspørger samtale om livsstil og helbred, netop når de er i kontakt med sundhedsvæsenet et tidspunkt, hvor de er særligt motiverede for at ændre livsstil 1,2. Patienter har ret til, som led i informationen forud før evt. behandling, at få oplyst, hvordan deres livsstil påvirker deres helbredstilstand og ret til at få information om relevante forebyggelsesmuligheder. På sygehuse og i almen praksis skal forebyggelse ske som et led i patientens medinddragelse i behandlingsindsatsen (Sundhedsloven 16). Sundhedsvæsenet er allerede godt i gang med forebyggelsesarbejdet. På sygehusene er Den Danske Kvalitets Models standard for forebyggelse og sundhedsfremme (DDKM ) implementeret. I almen praksis inddrages forebyggelse ofte i patientarbejdet, og i kommunerne er forebyggelsestilbud under opbygning. Endelig er der i sundhedsaftalerne mellem sygehuse, almen praksis og kommuner også fokus på aftaler om forebyggelse. 39 % af patienterne er meget utilfredse med, at de i forbindelse med deres sygehusophold ikke i tilstrækkelig grad får information om deres livsstils betydning for helbred 1. Materialer til sundhedsvæsenet om forebyggelse For at understøtte og give inspiration til forebyggelsesarbejdet i almen praksis, på sygehus og i kommunen har Sundhedsstyrelsen - udover denne folder - udarbejdet: En guide til sundhedspersonalet i almen praksis og på sygehus med konkrete råd om at tale med patienten om livsstil og helbred. En folder til patienten om at tale med sundhedspersonalet om livsstil, helbred og behandling. Lille film målrettet patienter til brug på skærme i almen praksis og på sygehus samt 2 plakater Hæftet Samarbejde om forebyggelse anbefalinger og inspiration til almen praksis og kommuner. Materialerne understøtter bl.a. implementeringen af sundhedsaftaler, forløbsprogrammer og forløbsplaner. Vi beskriver i denne folder de ledelsesopgaver, som Sundhedsstyrelsen vurderer, er væsentlige for at styrke arbejdet med forebyggelse. 3

4 Hvem tager sig af hvad i forebyggelsesforløbet Et forebyggelsesforløb indledes ofte i almen praksis eller på sygehus, hvor sundhedspersonalet sammen med patienten foretager den indledende vurdering af behovet for forebyggelsestilbud. Ved behov, og hvis patienten ønsker det, henvises til relevant forebyggelsestilbud. Et forebyggelsesforløb: Omfatter afdækning af livsstil, information, motivation og (ved behov) deltagelse i forebyggelsestilbud. Forebyggelsestilbuddet, fx forebyggende samtale, gives oftest i kommunen, men kan, afhængig af de lokale sundhedsaftaler og praksisplaner, helt eller delvist gives i almen praksis eller på sygehus. Fx indgår det indledende motivationsarbejde ofte i almen praksis og på sygehus, ligesom der kan tilbydes forebyggelsestilbud begge steder. Tilbuddet gives også i patientforeninger og lokalt i øvrigt. Tilbud er frivillige for patienten. HVEM TAGER SIG AF HVAD I FOREBYGGELSESFORLØBET? Almen praksis og sygehus Indledende vurdering: Afdækning af livsstil, information, henvisning til forebyggelsestilbud ved behov, registrering Kommune Forebyggelsestilbud: Motivation, evt visitation, tilbud LEDERENS OPGAVER Lederen har overordnet to opgaver i forhold til arbejdet med forebyggelse og sundhedsfremme: 1. Sætte fokus på det tværsektorielle arbejde med forebyggelse 2. Sætte fokus på, at forebyggelsesopgaver bliver løst på sygehuset 4

5 Lederens rolle i det tværsektorielle samarbejde om forebyggelse Lederne i almen praksis, på sygehuse og i kommuner har dels et ansvar for, at opgaver bliver løst i eget regi, men også at overgangene mellem sektorerne forløber på en måde, så patienten oplever et sammenhængende og effektivt sundhedsvæsen. Sammen skal parterne bl.a. sikre dialog og gensidig orientering og i fællesskab planlægge og gennemføre indsatser, der går på tværs af sektorer. Som leder har du en vigtig opgave i det tværsektorielle samarbejde, så det bliver let for sundhedspersonalet på sygehuset at henvise til kommunens forebyggelsestilbud. DET DU KAN GØRE I DET TVÆRSEKTORIELLE SAMARBEJDE ER, AT skabe dialog og opfordre kommunen til at etablere én indgang til kommunens forebyggelsestilbud Det bliver nemmere for sundhedspersonalet på sygehuset at henvise og sende meddelelser skriftligt, hvis der kun er én fælles adresse (lokationsnummer) i kommunen og kun ét telefonnummer til mundtlige henvendelser. I nogle tilfælde er det dog ikke muligt på grund af interne forhold i kommunen. Her må andre løsninger udvikles. skabe dialog om tilbudsoversigten så den løbende bliver tilrettet de lokale behov Sørg for at afstemme forventninger og ønsker til beskrivelser af forebyggelsestilbud, så kommunen kan rette til i den aftalte indholdsskabelon. skabe dialog om effektiv elektronisk henvisning og anvendelse af MedCom standarder Ved brug af MedCom standarden Sygehushenvisning REF01 kan patienter henvises til kommunale forebyggelsestilbud på en sikker og effektiv måde, således at kommunen modtager de oplysninger, der er brug for i forhold til at kunne visitere patienten til forebyggelsestilbud. Effektiv anvendelse forudsætter, at kommunerne sikrer den nødvendige visitation, og at sygehuset sikrer, at der er de nødvendige lokale tilpasninger af IT. Ofte er der brug for tværsektorielle aftaler om anvendelsen. skabe dialog og aftaler om patienter med særlige behov Der kan være behov for særlig tilrettelagt støtte i forbindelse med henvisningen af patienter med særlige behov. I den forbindelse er det vigtigt med aftaler mellem kommunen og sygehuset, så patienten får den nødvendige støtte ved henvisningen. Der er fx gode erfaringer med, at en proaktiv indsats fra sygehusets og kommunens side, kan medvirke til, at patienten møder frem til det ønskede tilbud. Det kan også være en fordel, at etablere kontakt mellem patienten og kommunen inden patienten forlader sygehuset, da det kan være svært for patienten at skulle tage kontakt efterfølgende. Derudover skal du som leder bidrage til at indsatserne på tværs af sektorer udvikles, kvalificeres og evalueres Sørg for at sikre forudsætningerne for, at indsatserne på tværs af sektorer kan følges, evalueres, kvalitetssikres og udvikles. Blandt andet i tværsektorielle forskningsprojekter. 5

6 Lederens rolle i forhold til forebyggelsesopgaver på sygehuset SOM LEDER HAR DU ANSVARET FOR at vigtigheden af forebyggelsesarbejdet bliver tydelig for medarbejderne Sæt forebyggelse på dagsordenen, fx gennem ledelsesinformation. at sygehuset/regionen udarbejder en politik for forebyggelse og sundhedsfremme Politikken skal være synlig for personale, patienter og pårørende. at de enkelte afdelinger udarbejder retningslinjer for opgaveløsningen Fx i forhold til koordination af opgaveløsningen på tværs af faggrupper og de enkelte risikofaktorers betydning for det pågældende speciales diagnoseområde. at IT-værktøjer understøtter forebyggelsesindsatsen Den elektroniske patientjournal kan være et centralt værktøj til, at forebyggelsesindsatserne integreres i de daglige arbejdsgange, og at personalets indsatser koordineres og bygger videre på allerede gennemførte indsatser. at sikre, at personalet har de rette kompetencer Opgaven med at tale om livsstil, helbred og behandling på sygehus kræver ikke udvidede kompetencer hos sundhedspersonalet. Arbejdet gennemføres allerede i vidt omfang, og bygger på personalets viden om sygdom og sundhed. Der kan dog være behov for at genopfriske viden/færdigheder, fx gennem oplæg/undervisning/e-learning. Hvis sygehuset gennemfører forebyggelsestilbud helt eller delvist, fx den motiverende samtale, kan der være behov for at udvikle kompetencerne hos udvalgt personale. at sikre, at sundhedspersonalet dokumenterer forebyggelsesindsatsen Det er afgørende for et sammenhængende forebyggelsesforløb, at patientens livsstilsforhold er dokumenteret i journalen, og at der kommunikeres relevant og rettidig til kommune/almen praksis, når der er behov for opfølgning. at følge op på indsatsen På baggrund af journaldokumentationen og henvisninger, følger lederen op på indsatsen med henblik på, at indsatserne sikres og kvalitetsudvikles. Læs mere om gevinsterne ved at arbejde med forebyggelse, dokumentationen på området og forekomsten af livsstilssygdomme i arket Kort om forebyggelse 3. 6

7 Litteratur 1. Enhed for evaluering og brugerinddragelse på vegne af regionerne og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Den landsdækkende undersøgelse af patientoplevelser; Sundhedsstyrelsen. Systematisk forebyggelse til patienter - Evaluering af pilotprojekt på Aalborg sygehus, Aarhus Universitetshospital og Psykiatrien i Region Nordjylland; Sundhedsstyrelsen Kort om forebyggelse. Sygdomsforebyggelse 7