Forskningsevaluering og Forskningsstøtte på CBS. Oplæg på Danmarks Biblioteksskole: Temadag om forskningsevaluering og forskningsbiblioteker

Transkript

1 . Oplæg på Danmarks Biblioteksskole: Temadag om forskningsevaluering og forskningsbiblioteker 29. oktober, 2009 Temaer til diskussion: Forskningsregistrering, forskningsanalyse & Open Access & OA politik på CBS en case! Kommentarer og spørgsmål gerne undervejs i oplægget 1

2 Forskningsregistrering, forskningsanalyse & Biblioteket har haft ansvar for forskningsregistreringen siden 1996 Publikationerne skal afleveres for at blive registreret Biblioteket står for registreringen, kvalitetskontrol og statistik Siden 1999 har resultaterne været tilgængelige i: Fra 2007 har vi brugt PU:RE som registreringssystem Forskningsregistrering, forskningsanalyse & Løbende analyser af CBS forskning baseret på tal fra ISI Ad hoc analyser til institutter eller enkelte forskere Arbejde med den nye basisforskningsbudgetmodel - oplæg om og analyse af selve modellen (mere senere ) - støtte til arbejdsgrupperne, der lavede tidsskriftslisterne - kontrol med resultatet af høstningen 2

3 ( ) OpenArchive@CBS ( ) Ejournals@CBS ( ) ResearchHub@CBS ( ) Insights@CBS ( ) Karakteristika ved Scholarly research: Forskningen skabes som et offentligt gode. En væsentlig del er offentlig støttet / finansieret enten direkte (fonde) eller indirekte (statslig finansiering af højere uddannelse). Den overvejende del af forskerne udfører og formidler deres forskning uden nogen forventning om direkte finansiel belønning De strukturelle rammer for scholarly communication skaber barrierer for distributionen af forskning og viden. 3

4 Politik, der skal fremme: Ønske om den bredest mulige adgang til offentliggjort forskning og anden videnskabelig produktion jf. Berlin Declaration og andre Øget kontrol for forskere og academia over det videnskabelige publiceringssystem (kontrol over intellectual property rights) Udvikle konkurrerende markeder for videnskabelig information Fair og fornuftige priser for videnskabelig information Open access til forskningsverdenen Innovation i publiceringskanaler og processer, der kan reducere distributionsomkostninger, øge publiceringshastigheden og adgangen til forskningsresultater Skabe en lokal OA politik Processen: Underskrevet Berlin deklarationen i januar 2008 (nr. 245) Biblioteket som initiativtager og drivkraft Udkast til politik drøftet med direktion efteråret 2008 Revideret udkast drøftet med Akademisk Råd og Institutlederne forår 2009 Forsøg med et center forår 2009 Politikken vedtaget juni 2009 af direktionen Politikken kan ses på: Udformning af konkrete retningslinjer for OA overdraget til biblioteket Hjælp med copyright tillægskontrakt 4

5 Økonomiske barrierer: Business models for OA publicering: - author fee (betalt af forfatterne, deres institutioner eller via medlemskab) - subsidized (publiceringsudgifter dækkes af universiteter, videnskabelige selskaber, fonde, etc.) - dual-mode (printversion sælges i abonnement og onlineversionen er gratis) - delayed (artikler tilgængelige mod et gebyr eller via subscription under en embargoperiode, derefter OA) - partial (nogle artikler er OA og nogle er ikke I samme nummer) - bepress model (gæsteadgang gratis, biblioteker abonnerer) Etablering af en CBS publiceringsfond Kvalitet og rettigheder: Peer review og adgangsbetingelser Kvalitetssikring I OA publicering med peer review - Nye former for peer review (open; collaborative) - (Economics, Open Access, Open Assessment e-journal) ( Rettigheder forlagskontrakt CC-tillæg Problemer på kort sigt vs problemer på langt sigt Politikken skal ikke forhindre publicering men fremme formidling 5

6 basisforskningsbudgetmodellen som case! Basisforskningsbudgetmodellen er en enhedmodel Den dækker alle fagområder og publikationstyper, der er autoriserede! Fordeler midler på basis af indsamling / høstning af forskningsproduktionen på universiteterne Modellen skal være simpel og gennemskuelig Og hvad er så problemet?? basisforskningsbudgetmodellen g som case! Den nye model implementeres fra , som en revision af den velkendte model Indikator STÅindtægt Ext. forsk nings midler Ph.d. prod Bibliometri

7 basisforskningsbudgetmodellen g som case! Modellen sammenligner forskellige publikationstyper efter vægt Publikationstyper Niveaul 1 Niveau 2 Monografier 5 8 ÆNDRET de kommende 3 år 6 Artikler i tidsskrifter & serier med ISSN 1 3 Artikler i antologier 0,5 2 Ændret de kommende 3 år 075 0,75 Ph.d.-afhandlinger 2 Disputatser 5 Patenter 1 basisforskningsbudgetmodellen som case! Konsekvenserne af en opdeling af indikatoren på hovedområder: Hovedområde Andel forskningsmidler Andel publikationspoint HUM 15,3% 13,5% 113% SAM 13,9% 17,2% 81% TEK/NAT 52,4% 45,9% 114% SUND 18,4% 23,3% 79% Total 100% 100% 100% Værdi pr. publikationspoint 7

8 basisforskningsbudgetmodellen som case! Basisforskningsbudgetmodellen er en enhedmodel øhh Modellen skal være simpel og gennemskuelig..?? Er det tilfældet med en model der udløser: kr. til TEKNAT hver gang der udløses 79 kr. til SUND - 81 kr. til SAM hver gang der udløses 113 kr. til HUM Se mere på: Bloggen Forskningsfrihed Temaer til diskussion: Forskningsregistrering, forskningsanalyse & Research@CBS Experts@CBS OpenArchive@CBS Ejournals@CBS ResearchHub@CBS Insights@CBS Open Access & OA politik på CBS en case! Kommentarer og spørgsmål? 8