LÆRERVEJLEDNING. til Dorthe de Neergaards To ting man aldrig kan vide. med illustrationer af Els Cools INGELISE MOOS OG KAREN VILHELMSEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LÆRERVEJLEDNING. til Dorthe de Neergaards To ting man aldrig kan vide. med illustrationer af Els Cools INGELISE MOOS OG KAREN VILHELMSEN"

Transkript

1 LÆRERVEJLEDNING til Dorthe de Neergaards To ting man aldrig kan vide med illustrationer af Els Cools INGELISE MOOS OG KAREN VILHELMSEN

2 Lærervejledning til Dorthe de Neergaards To ting man aldrig kan vide Ingelise Moos og Karen Vilhelmsen og Høst & Søn/Rosinante & Co, København udgave, 1. oplag, 2008 Grafisk tilrettelægning og omslag: Mette Plesner Illustration fra To ting man aldrig kan vide: Els Cools Produktion: Narayana Press, Gylling Høst & Søn er et forlag i Rosinante & Co Købmagergade 62, 4. Postboks København K Indhold 4 Det rimer bare ikke. Selv om det er sandheden 6 Blande hår 8 Tak for mad 11 To ting man aldrig kan vide 13 Død over lamaen 15 Så er jeg manden 17 En for mormor og en for mormors pige 21 Pigen med hul i ryggen 24 Litteraturarbejdet på mellemtrinnet 26 Elevopgaver 31 Bibliografier og links

3 Det rimer bare ikke. Selv om det er sandheden En novellesamling bestående af syv psykologiske portrætter. Alle historier handler om børn i krise i forbindelse med dødsfald, skilsmisse og forskellige former for overgreb og omsorgssvigt. Historiernes temaer rimer ikke på lykke! Men de er et bud på en virkelighed som mange børn lever midt i, og som alle børn kommer tæt på gennem medierne. Novellernes temaer er barske, så det er en god idé, at de læses i fællesskab i klassen, og at samtalen om novellernes temaer foregår i forlængelse af læsningen. Els Cools har i de store illustrationer sammenfattet novellernes realistiske stemning med en drejning i retning af det surrealistiske. Illustrationerne bliver dermed et selvstændigt fortolkningsspor i analysen af novellerne. Hver novelle er illustreret med en indledende tegnet vignet og med et helt billedopslag. I det følgende gennemgås hver novelle med vores korte bud på en forståelse af novellen, og derefter følger vores litteraturpædagogiske overvejelser og forslag til litteraturarbejde og elevopgaver til novellerne Blande hår, To ting man aldrig kan vide og En for mormor og en for mormors pige side 26. Opgaverne kan fungere som yderligere inspiration til arbejdet med de andre noveller. 4 Alle novellerne handler om børn omkring 8-14 år og er fortalt af en stærkt sansende jeg-fortæller. Der er tale om klassiske noveller, hvor hver novelle er en afsluttet enhed, der lukker sig om sig selv. Men samtidig optræder personerne i flere noveller, og på den måde overskrider novellesamlingen genren novelle og nærmer sig en romans opbygning med fortællinger om flere personer, man følger over tid. Det gør læsningen af To ting man aldrig kan vide til en sammenhængende oplevelse hvor det er muligt at reflektere over, hvorfor personerne handler som de gør. Dorthe de Neergaard har udtalt om sin hensigt med at lade flere af personerne gå igen i novellerne: Vi er historier i hinandens liv. Hovedperson i vores eget liv, men bipersoner i andres og måske blot en historie i andres liv. og Vi kan aldrig vide hvordan andre har det, og hvad den reelle grund til folks handlinger er. 5

4 Blande hår Sjovt rimer kun på flovt Miamarias forældre er skilt. Hun savner sin far voldsomt, men da han bor i Sverige, ser hun ham sjældent. Derfor ønsker hun, at hun er Mariam, som har både sin far og mor og hele resten af familien lige i nærheden. Men Mariam misunder omvendt Miamaria, at hun ikke har en dominerende og skrap far over sig hele tiden. I frikvarteret går pigerne ind på toilettet for at se, hvordan de vil se ud med den andens hår, og gennem deres samtale går det op for dem, at de begge drømmer om at have den andens identitet. I åbningen præsenteres Miamarias fascination af klassekammeraten Mariam: Solen aer hendes hår i lange baner, så det bliver hvidt i striber på tværs af det sorte. Hun ligner en prinsesse, sådan en af dem fra 1001 Nats eventyr. Eller Snehvide. Og håret er så langt, at hun kan putte det ned i bukserne. Det bliver endnu længere, når hun løser fletningen. Med den beskrivelse er Mariam set som eventyrprinsesse over alle den arabiske og den vestlige folkeeventyrprinsesse i én. Mariam kan også synge sjove sange og få Miamaria til at grine. Men kun udvendigt. Og dermed er jeg-fortællerens smerte slået an. Mit hår er hvidt, og så er jeg tonedøv. Det siger min far i hvert fald, og han er musiklærer. Nu er han i Sverige. I den pointeagtige slutning understreges det, at pigernes dilemma er uløst, og intet er forandret. Det ringer ind, og jeg-fortælleren konstaterer lakonisk: Vi skal have musik. Og jeg kan ikke synge. Litteraturarbejde Temaer Sorgløs overflade kontra underliggende smerte At drømme om at være en anden og at tro andre har det meget bedre Undervisning Udover illustrationerne vil det være relevant at arbejde med novellens komposition, brug af modsætninger og sprog. Elevopgaver Side I novellens midterdel ophober Miamarias frustrationer sig. De fortælles som en række af modsætninger mellem de to piger. Ikke bare er Miamarias familie splittet, og hendes far og mor er skilt i modsætning til Mariams, men Miamaria synes heller ikke, hun er så smuk som Mariam. Hun kan ikke synge, og hun er ikke morsom. 7

5 Tak for mad! Det var snegleår det år Aftensmaden hjemme hos Tue, storesøster Iben, far og mor er særdeles pinagtig for hele familien. Der er en isnende stemning, der udgår fra far og mors meget dårlige forhold, og børnene er for alvor i klemme mellem de voksne. Tue og Iben reagerer på hver deres måde. Hun med spisevægring, og han med destruktivitet, hvilket kommer til udtryk over for sneglene. Illustrationen på side 16 og 17 fastholder den ubehagelige atmosfære. Ingen af familiemedlemmerne har øjenkontakt med hinanden, og af teksten fremgår det, at de heller ikke taler sammen. Moren giver ordrer eller bebrejder de andre, at de spilder, spiser for meget eller slet ikke spiser. Da hun spørger faren: Og hvornår skal græsset mon slås? viser det sig hurtigt, at spørgsmålet er en del af en krigsoptrapning mellem forældrene. Sandsynligvis en krig som børnene har oplevet mange gange før, for Tue reagerer ved at gøre sig klar til flugt: og jeg skyndte mig at sluge den sidste kartoffel, så jeg var klar til at rejse mig. på storesøsteren, Iben, i situationen hvor hun tvinger hende til at spise. Tues forsvarsmekanisme er at lade som ingenting og indordne sig. Han prøver at gøre moren tilpas fx ved at tage mere mad, end han har lyst til. Tue lægger sin gaffel hen over skåret på tallerkenen for at skjule det. Med denne lille detalje viser forfatteren, hvordan Tue forsøger at skjule tingenes tilstand. Men at Tues forsøg på at tilpasse sig ikke er vellykket, viser novellens symbolske lag. Ligesom sneglene gør Tue ikke modstand og som dem, mener han sig måske i sikkerhed i sit sneglehus. Men sneglene kvases af Tue. Bliver han også selv ødelagt? På Els Cools store billede kan man se, at sneglene har samme striber som Ibens bluse. Er det Iben der knuses? Litteraturarbejde Temaer Selvudslettelse, underkastelse og overlevelse. I forbindelse med Tak for mad vil det være relevant at arbejde med novellens to niveauer, realplanet og det abstrakte plan hvor sneglene befinder sig. 8 Tue holder godt øje med uret over døren. På den måde understreges også den langstrakte og knugende stemning, dels fordi urets tikken så tydeligt kan høres; dels med sneglemetaforen: Sekundviseren sneglede sig rundt, Tue fortrænger den hæslige virkelighed med forældrenes elendige forhold. Sneglene er et billede på denne fortrængning. Han reagerer med en blanding af destruktivitet og dominerende omsorg over for sneglene. En direkte parallel til og spejling af morens overgreb Realplan Først skal realplanet afdækkes, og eleverne skal undersøge morens replikker og blikretninger for på den måde at kunne diskutere, hvad det betyder for Tues oplevelse af middagen. Og de skal undersøge novellens klimaks, hvor moren endelig ser på faren, og Tue sætter sig klar og yderst på stolen. Klar til hvad? Ædeglæde, sagde far, det er sgu det eneste vi har. Hvad mener eleverne om det udsagn? 9

6 Abstrakt plan og fortrængning På det abstrakte niveau skal eleverne have øje for sneglemetaforikken som et billede på fortrængning. Ved at sætte lys på Tues ubevidste følelser og destruktivitet kan læseren få en oplevelse af, hvor truet han er. Sammenlignende læsning I en anden novelle af Dorthe de Neergaard og Trond E. Haugan Tyrannosofaen 1 er tematikken den samme. Her er der også tale om en familie, hvor kommunikationen er brudt sammen. Symbolet på familiens krise er den brune lædersofa, de sidder i. Tonen i denne novelle er lysere blandt andet på grund af humoren, og fordi drengen i familien, Joakim, gør modstand. Han går i bogstaveligste forstand til angreb på sofaen, og novellen slutter med en sejr til drengen og måske også familien. Tyrannosofaen klynkede og peb, så faldt den død om på siden og lignede på en prik en hjørnesofa. Og nu kom alle ordene. Hvad fanden har du gang i? grinede Mille. Hvad i himlens navn er det dog, du laver? råbte far. Men Joakim dog, se nu, hvad du har gjort! Mor pegede med sin tyndeste finger på dugen. Mor havde spildt kaffe. Og det var Joakims skyld. Men han havde reddet dem. Han havde vundet ordene tilbage. To ting man aldrig kan vide At sove og at dø Man kan ikke vide, hvordan man er, når man sover, og man kan ikke vide, hvordan man lyder, når man er ved at dø. Sådan er jegfortællerens erfaringsopsamling i To ting man aldrig kan vide. Kåre og Runes far har kræft og dør til sidst i novellen. Vi hører gennem fortælleren, Kåre, hvordan storebroren og han trøster hinanden, besøger faren på hospitalet og hvordan moren reagerer over for den dødssyge far. En meget gribende historie, fortalt fra en barnligt iagttagende synsvinkel, der registrerer de forandringer, der finder sted i dagligdagen. Det store maleri af Els Cools understreger den fragmenterede og opløste normale virkelighed. Hverdagen er gået i opløsning, og tøjet bliver ikke vasket, fordi moren har mistet grebet om tilværelsen. Kåre prøver at hjælpe til ved at tage ansvar for familien. Han er flyttet ind på storebrorens værelse, og de prøver at hjælpe hinanden i sorgen. Litteraturarbejde At arbejde med noveller, der handler om døden, kan være vanskeligt. Både for lærer og elev. Der skal arbejdes nænsomt med et så voldsomt men ikke desto mindre vigtigt tema. Temaer 10 Læsningen af Tak for mad kan sammenholdes med en læsning af Tyrannosofaen og dermed give anledning til samtale om andre måder at fortælle om en familie i krise på. Eleverne kan diskutere hvilken fortællestil, de synes bedst om. 1 Drengen der gik over gevind og andre eventyrlige historier (2005) Døden og sorgen. Hvad sker der når man dør, og hvordan reagerer man på sorg? Hvordan bearbejder man sorgen, og hvordan hjælper man hinanden? Hvordan får man styr på sine følelser og det ukendte? 11

7 Personer og synsvinkel Der er fire personer i novellen: Kåre, Rune, moren og faren. I arbejdet med et portræt af familien, kan man gennem en samtale lade eleverne overveje, hvordan novellens personer reagerer på døden og sorgen. Vi får alt fortalt gennem Kåres synsvinkel. Hvad fortæller han, og hvad fortæller han ikke? Det er Kåre, der begår selvmord i Død over lamaen. Sammenlignende læsning Der er lavet gode kortfilm med samme tema, fx Tro, håb og Batman, Drengen der gik baglæns, Hunden der smilede. Filmene kan findes på Ulf Starks novelle Hunden der smilede er grundlag for filmen af samme navn. I filmen er drengene teenagere, og døden behandles derfor som et erkendelsesskred i deres udvikling. Elevopgaver Side 28. Død over lamaen Måske var det til minde om hans far Kåre som så tragisk mistede sin far i To ting man aldrig kan vide, møder vi igen i Død over lamaen, og nu er han blevet en forfærdelig dreng, der generer de to piger i historien. Mellem de to noveller er der et tomt hul, som læseren selv må udfylde. Hvorfor opfører Kåre sig, som han gør? Hvorfor lugter han, er ulækker og snavset? Kan det have noget at gøre med, at moren er i stor sorg og ikke kan klare at passe de to drenge? Hvad har farens død betydet for Kåre? Miamaria, som Kåre mobber voldsomt, overvejer, hvorfor han er så forfærdelig, som han er. Hun tænker fx, at det kors, som Kåre har ridset i bordpladen, er: Sirligt som filigran. Måske var det til minde om hans far. Hun er altså klar over, at Kåres far er død. De to piger ønsker Kåre død, og de tegner derfor et kors i deres stilehæfte som en slags besværgelse. Men da de får at vide, at Kåre har hængt sig, får Miamaria igen øje på hans kors og tænker: Korset var meget pænere end vores. I novellens pointeagtige slutning antydes det, at Miamaria føler skyld ved den dødsdom, de har udstedt. Død, død, død, hviskede jeg. Men smagen af hans spyt sad stadig i svælget

8 Litteraturarbejde Synsvinkel og gennemgående personer Så er jeg manden Det var før ham morens kæreste kom 14 I arbejdet med Død over lamaen vil det være relevant at fokusere på sammenfaldet af personer i hele novellesamlingen. I Død over lamaen og To ting man aldrig kan vide kan eleverne sammenligne de to novellers synsvinkel. I historien om den syge far er det Kåre, der er jeg-fortæller, og læseren oplever ham derfor direkte og har på den måde adgang til hans følelser; hans smerte og sorg. I Død over lamaen er synsvinklen skiftet til Miamaria, og læseren oplever dermed Kåre udefra. Vi kan derfor ikke vide med sikkerhed, hvordan Kåre har det. Men Kåres selvmord til slut mere end antyder, at han har været i stor krise. Eleverne kan skrive udkast til, hvad der er sket med Kåre, efter hans far døde. Hvordan har de det derhjemme hans mor og storebroren, Rune? Eleverne kan overveje hvilke andre gennemgående personer, der er i novellesamlingen. Storesøster Iben er fx biperson i Tak for mad, men det er gennem hende som jeg-fortæller, at vi oplever, hvordan det går Miamaria i Så er jeg manden. Hvilken oplevelse giver dette forhold i forbindelse med elevernes læsning af de andre noveller? Tema Svigt og offerrolle. Forbandelser og deres magt. Eleverne kan tale sammen om, hvorfor de mener, det er Miamaria, der er offer for lamaens ydmygelser og ikke Mariam, som optræder i Blande hår. Eleverne kan diskutere, hvorfor nogle personer bliver ofre og andre ikke. Eleverne kan samtale om, hvad der sker, når forbandelser går i opfyldelse. Hvem får så skylden, og hvordan kan det være? Miamaria har oplevet noget, som er meget slemt og ubehageligt. Enten har hun overværet moren og hendes kæreste have sex, eller også har hun selv været udsat for kærestens overgreb. Gennem jeg-fortælleren Ibens ubehag ved pigernes sexleg erfarer læseren, at der er noget galt. Litteraturarbejde I arbejdet med Så er jeg manden kan eleverne fokusere på de mange sanselige beskrivelser af, hvordan Iben oplever situationen. Eleverne kan i grupper finde alle eksemplerne på, hvad Iben ser, hører, lugter og føler. De samlede sanseindtryk er en god baggrund for en samtale i klassen om, hvad der er galt. Tid Samtalen kan understøttes ved at se på novellens tid. Der er forskel på novellens nu på Miamarias værelse, hvor hun optræder anderledes og fremmed, og på før hvor pigerne legede med dukker, og hvor Miamaria grinede med hele kroppen, også med øjnene. I novellens nu bliver Miamaria sammenlignet med en dukke, og i novellens før er moren endnu ikke sammen med sin kæreste. 15

9 16 Tema Overgreb Miamaria er tydeligvis truet og stærkt påvirket af de nye forhold i familien. Novellens barske indhold nødvendiggør, at læreren er opmærksom på, hvor meget eleverne er parate til at tale om. En overvejelse i klassen kan fx dreje sig om, hvad der er sket imellem før og nu. Hvad er det, der er sket, der har medført, at Miamaria nu er meget trist som dukken, når sutten bliver taget fra den, Moar, hylede den. Moar, moar, moar! Er det for børn? Dorte de Neergaard har udtalt i et interview, at børn godt kan tåle, at der sker uhyggelige ting i litteraturen. Hun udtaler, at hun ikke vil tale ned til børnene, men tværtimod give alt det nuttede modspil. I vore dage ser og hører børnene det samme som de voksne, uanset om de voksne bryder sig om det. Børn oplever ofte ting, som de har brug for at få bearbejdet. I skønlitteraturen gives der mulighed for en sådan bearbejdning, idet der her optræder fiktive personer i en fiktiv verden. Den kan man identificere sig med, uden at indholdet kommer for tæt på. Det vil være relevant at diskutere med eleverne, om de er enige i, at det er godt at få bearbejdet indtryk fra de mange andre medier og virkeligheden ved at læse om dem i skønlitteratur. En for mormor og en for mormors pige Hvis bare man ikke træder på stregerne Novellen handler om pigen, Ene, hvis mormor er død. Ene vil ikke acceptere situationen. Hun prøver at opføre sig normalt, men virkeligheden bliver påtrængende, og til sidst kommer Falck-mændene og henter både den døde mormor og hende. Undervejs afsløres det, at hun har boet sammen med sin mormor efter morens død. I små korte, ofte indirekte, erindringsglimt får vi baggrunden at vide. Novellen er et hjerteskærende portræt af en pige på kanten af et sammenbrud. For at opretholde virkeligheden ritualiserer hun sin adfærd. Hun må ikke træde på flisernes streger, hun laver fiktive væddeløb, hun opstiller talrækker og prøver ellers på at opføre sig som om, alting er normalt. I stuen sidder den døde mormor. Ene vil ikke erkende, at mormoren er død og opfører sig som om, alt er normalt. Hun taler til mormoren, køber ind og laver mad. Det barnlige omkvæd: en for mormor og en for mormors pige gentages flere gange. I pigens opfundne og indbildte virkelighed kan hun på den måde bilde sig ind, at alt er som før. Som læser går det først efterhånden op for os, at hendes adfærd ikke er normal, og at mormoren er død. Den faste jeg-fortæller holder os fanget med sin synsvinkel. Vi skal læse bag hendes udsagn for at opdage, at der er noget galt. Til sidst smelter fantasi og virkelighed sammen, mormoren rejser sig og frigiver pigen. Ene kommer muligvis frem til en erkendelse af, at mormoren er død, og at livet må gå videre. Åbning og slutning rammer teksten ind med samme ord: Jeg stod midt på stregen og De stod midt på stregerne. 17

10 At stå på stregerne er at påtage sig skylden. Måske slutter novellen med, at de voksne overtager ansvaret og fritager hende for skyld. Litteraturarbejde Det vil være relevant at arbejde med novellens psykologiske portræt af den kriseramte pige. Den store illustration kan indlede arbejdet. Den viser både konkrete forhold og arbejder symbolsk med pigens ensomhed gennem placeringen af mormoren og pigen helt yderst til højre og det store tomme rum bag dem. Tema Krise I elevopgaverne har vi lagt op til at eleverne gruppevis arbejder med delområder inden for krisetemaet. Hvordan opdager vi krisen? Tvangshandlinger (stregerne og kloakdækslet som man ikke må træde på, kapløbet med lastbilen, at der findes gode tal) Ritualiseret adfærd (foretage sig dagligdags ting, hente medicin, købe ind, lave mad) Faste sproglige vendinger (et besværgende mantra: en for mormor og en for mormors pige) Hvad har ført til krisen? Morens død (solens skygge rammer mor, og mor bliver til et ord s. 57) Mormorens død (Hun skulle ud i solens skygge s.56) Hun er ensom og forladt (Du er min Ene engel s.62) Barndommens tryghed er forsvundet (madlavningsritualerne) Hvordan løses krisen? Hun bryder sammen (opkastninger og opdagelsen). Hun forsvinder nu s. 64) Falck-mændene henter mormoren og hende Mormoren sætter hende fri (i hendes forestillingsverden rejser mormoren sig og siger: jeg er hos dig, min pige, altid s. 63) Hvordan vil hendes liv blive fremover? Vil hun komme sig? Bliver hun syg? Har hun gjort det rigtige? Vil mormoren være en del af hendes erfaring i det fremtidige liv? Har hun indset, at mormoren er død? Desuden kan der arbejdes med, hvordan novellen er skrevet: Synsvinkelforhold En jeg-fortæller der ikke vil erkende hvad der er sket. Hendes navn, Ene, er symbolsk. Hun er faktisk alene. Ene optræder også som veninden i fortællingen Død over lamaen. Illustrationen viser en pige på ca. 12 år. Virkelighed over for fantasi Mormorens sidste handling, da hun rejser sig fra stolen, efter hun er død. Pigen kaldes for et englebarn. Det kan forstås både bogstaveligt som en fast vending og i overført betydning som et symbol på døden

11 Flash back Ene mistede sin mor som lille barn, og mormoren tog sig af hende. Mormorens evne til at holde af, bearbejde sorgen og lære hende at læse omtales i tilbageblik. Tidsplanerne Nutid fortid og evt. fremtid. Der er to spor og så et ekstra spor til alt det, der ikke kan foregå i virkeligheden men måske i fantasi eller som en indre virkelighed i hovedet på Ene. Temaer Skyld og ansvar Krise og sammenbrud, sorgarbejde. Sammenlignende læsning Der findes en del børne- og ungdomsnoveller med samme tema. Inden for kanonlitteratur møder vi en pige i krise i klassikeren Nattens Dronning af Tove Ditlevsen. Novellen findes i mange antologier og udkom i 1952 i Paraplyen. Grænsebørn (2008) er en novellesamling med ultrakorte tekster af Bent Haller. Følgende noveller fra denne samling har temaer om krise og død: Leopoldine, Livstegn og Begravelse. Der findes desuden en del gode billedbøger om dette tema fx: Ulf Stark: Kan du fløjte, Sofie? (findes også som film) Bette Westera: Jeg glemmer aldrig Morfar Wolf Erlbruch: And, Døden og tulipanen Elevopgaver Side 29. Pigen med hul i ryggen Hvis du kysser mig, så glemmer du alt En tidlig pubertetsforelskelse får fatale følger. Jeg-fortælleren er forelsket i Mariam og har aftalt at mødes med hende ved tolvstammertræet, et særligt sagnomspundet sted. Ventetiden er lang. Den særlige aftentime nærmer sig, og ud af træet svæver en elverpige med hul i ryggen. Det drømmeagtige og magiske tager over. Elverpigen, Virdis, forfører drengen, som dør. Der er ingen realverden i slutningen af historien. Alt forsvinder i den dis og tåge, som har indhyllet hele aftenen. Novellen er mærkelig og foregår på to planer. Det reale plan med drengen, der venter, og det magiske plan med elverpigen, der har et hul i ryggen. Hun har den grumme skæbne, at tolv mænd begærede hende, mens hun var forelsket i en helt anden. Hun er spærret inde i træet, og drengen kan befri hende med et kys til gengæld må han dø. Historien er altså først og fremmest en magisk fortælling, hvor det magiske viser en konkretisering af det, drengen føler. Forelskelsen og fortabelsen. Forløsningen kan kun ske i netop denne magiske time, hvor alt bliver svævende og diset. Man er udsat som ung og forelsket, men samtidig er det også tidspunktet for et nyt liv. Drengen i novellen vælger pigen. Det er et fatalt valg. Forelskelse fører ofte til forkerte valg med fatale konsekvenser. Det er en væsentlig diskussion at tage op med børnene. Det er den diskussion, novellen rejser med sin stemning af en uvirkelig tåge. Illustrationen understreger det drømmeagtige, som omslutter drengen. Han har lukkede øjne og drømmer. Der leges med både frø- og fugleperspektiv på én gang. På den måde får det ekstreme perspektiv personerne til at svæve.

12 Litteraturarbejde Genre Novellen er en fantastisk fortælling, hvor der er tale om to planer. Realplanet hvor drengen venter på Mariam, og det fantastiske plan som er Virdis elververden. I novellens slutning smelter de to planer sammen, og vi er som læsere efterladt med en tvivl. Hvad skete der egentlig? Dør han i den virkelige verden? Er det en oplevelse, der sætter spor i resten af hans liv? Netop denne tvivl kaldes i den fantastiske genre for en tøven, og den er derfor en del af det genretypiske. Det er meningen, at vi skal være usikre og tvivlende, det er en del af magien. Elverpigen symboliserer den pige man drømmer om og har fantasier om. Hun er den farlige kvinde, der forlokker unge mænd, når de er forelskede. Vi kender temaet som genkommende i folkeviser (trylleviser) og trylleeventyr. Tolvsstammertræet er et typisk eksempel på et naturfænomen, som rummer en sagnhistorie. Næsten alle landsbyer har lignende fænomener. En god ide kunne være at lave en litteratursamtale over novellen. Netop noveller med et mærkeligt ikke-forklaret indhold egner sig til det litteraturpædagogiske tiltag som litteratursamtalen er. Se Lærervejledning til Danser med Djævle www. Hoest.dk Tidspunktet Det var en af den slags aftener Indledningsvignetten understreger det drømmeagtige og den surreelle tid. Den viser et ur, absurd placeret i et blad og med fortegnede visere. 22 Tema og symbolik Tåge og dis er konkrete symboler med magisk indhold. I folkemunde kaldes dette naturfænomen Mosekonens bryg Overgangen fra barn til voksen indeholder nogle faser, hvor man er særligt udsat og derfor et let offer for skæbnen. De farlige faser er når man bliver forelsket når man mærker tegnene i sin drenge- eller pigekrop på, at man er ved at blive voksen når man vil bryde op fra forældrenes trygge rammer og skabe sine egne når man skal til at skifte rolle og identitet. 23

13 24 Litteraturarbejdet med noveller på mellemtrinnet Skolens litteraturundervisning skal fokusere på at lære eleverne om litteraturens egenart. Eleverne skal lære, at skønlitteratur er opdigtet, noget en forfatter har fundet på, også selv om forfatteren har valgt at skrive realistisk og tæt på en genkendelig virkelighed. De skal lære at skønlitteraturen drejer sig om store eksistentielle temaer fx kærlighed, venskab, død og sorg. Forfatteren foretager en række valg, der angår personer og miljø, komposition, fortælleforhold og sproglige virkemidler. En særlig pointe ved skønlitteraturen er dens dobbelthed. Hvis elever skal have glæde af og udvikle deres fiktionskompetence, dvs. evne til at læse litteratur, skal de lære at skelne mellem tekstens umiddelbare bogstavelige indhold: det som teksten handler om (motivlæsning), og det som er tekstens bagvedliggende indhold: det som teksten drejer sig om (tematisk læsning). Novellen er en særlig episk genre. Den er karakteriseret ved at den er kort, har få personer og rummer en enkelt situation som er typisk. Den korte form gør det relevant at arbejde med titel, åbning og slutning. Ofte rummer udgangsepisoden en fortolkningsnøgle. Novellen kan også slutte åbent, så læseren er nødt til at digte videre. En dansklærer er forpligtet på Fælles Mål for folkeskolen. I litteraturundervisningen skal elever på mellemtrinnet (3.-6.klasse) bl.a.: have viden om sprogets poetiske funktion kende at litteraturen afspejler den tid, den er blevet til i finde udtryk for værdier i tekster fortolke, perspektivere og forholde sig til tekster ud fra umiddelbar oplevelse og begyndende analytisk forståelse i samspil med andre kende forskellige genrer inden for fiktion gøre rede for genre, hovedindhold, kommunikation, komposition, fortælleforhold, fremstillingsform og temaer i tekster i samspil med andre Litteraturarbejde med To ting man aldrig kan vide vil dels give eleverne indsigt i skønlitteraturens egenart og dels udvikle flere af de færdigheder, som trinmålene indeholder. Praktisk fremgangsmåde Litteraturarbejdet i dette hæfte er lagt til rette som en proces. I den første fase skal eleverne forberede sig på læsningen. Vores førstehåndsindtryk af en bog er vigtig for læseoplevelsen. Samtidig er det en støtte for læseforståelsen, at læseren aktiverer sine forventninger til bogens indhold. Eleverne skal derfor lære at nuancere deres første indtryk af bogen ved at kigge nærmere på for og bagside, se på titlerne på de 7 noveller, evt. tale om de store billeder og de surrealistiske vignetter. Mens eleverne læser, skal de efterhånden lære at være opmærksomme både på tekstens indhold og samtidig holde øje med, hvordan teksten er skrevet. Når teksten er læst første gang, kan det være nødvendigt at vende tilbage til udvalgte steder for at analysere dem nærmere. Elevopgaverne er rettet mod før læsningen og efter læsningen. Læseiagttagelser og analyse samles til sidst i en fortolkning og eventuelt i en perspektivering. 25

14 Elevopgaver Hvordan oplever I novellens slutning? Hvad kan den betyde? Blande hår side 7 FØR LÆSNING INDIVIDUELT Tal sammen om sproget Tal om de remser pigerne synger om deres forældre. Miamaria synes ikke hendes remser rimer. Hvad kommer I til at tænke på med ordet rime? Synes I, det er godt valgt i novellen? Hvad tror I, hun mener med, at Sjovt kun rimer på flovt? 26 Skriv stikord til hvad du ser på vignetten side 7. Både ting, farver og stemning. Hvad tror du novellen handler om? EFTER LÆSNING GRUPPER Analyse Tal sammen om komposition og modsætninger Hvordan vil I afgrænse åbningen? Hvad får læseren at vide i åbningen? Modsætninger mellem Miamaria og Mariam. Hvorfor har de to piger navne, der ligner hinanden? FÆLLES Passede jeres første indtryk af novellen? Sammenlign jeres noter fra før læsningen. Hvordan har analysen eventuelt ændret jeres første opfattelse? Se på det store billede side Passer billedet med jeres opfattelse af de to piger? Synes I, Mariam ligner en prinsesse? Tror I, der er piger, der har det som Miamaria og Mariam? 27

15 To ting man aldrig kan vide side 23 FØR LÆSNING GRUPPE Se på indledningsvignetten side 23. Hvad tror I historien handler om? EFTER LÆSNING Find i teksten de steder der karakteriserer Kåre som iagttager. Hvad lægger han mærke til af forandringer i hjemmet? Fx at tøjet ikke bliver vasket ordentligt. Hvordan reagerer han? Er han en sympatisk person? Se på den store illustration side Hvad fortæller den om Kåre og om livet derhjemme under faderens sygdom? Overvej, hvad forfatteren mener med udtrykket To ting man aldrig kan vide. Hvorfor kædes søvn og død sammen til de to ting, man ikke kan vide? Perspektivering FÆLLES Synes I, det er god måde, de to brødre forsøger at trøste hinanden på? Kender I til angst for at miste nogen? Hvad er det værste ved at miste nogen, man holder af? En for mormor og en for mormors pige Side 53 FØR LÆSNING FÆLLES Se på vignetten side 53. Tal i klassen om hvilke ritualer I kender til. Har I fx prøvet at undgå at træde på streger? At gentage det samme ord tre gange eller noget lignende? 28 EFTER LÆSNING Se på den store illustration side Tal om billedets komposition og stemning. 29

16 GRUPPER Klassen deles i 4 grupper og hver gruppe arbejder med følgende spørgsmål: Fælles samtale Grupperne fremlægger kort med afsæt i teksten, hvad de er nået frem til. Hvad handler novellen om? Hvad drejer den sig om? 30 Gruppe 1 Hvordan opdager læseren, at der er tale om en pige i krise? Hvad laver hun, og hvad siger hun, så vi får en mistanke om, at noget er galt? Hvorfor opfører pigen sig, som hun gør? Gruppe 2 Hvad har ført til, at pigen er kommet i denne situation? Hvad er baggrunden for Enes forhold til mormoren? Hvornår opdager vi som læsere, at mormoren er død? Find stedet og begrund jeres iagttagelse. Gruppe 3 Hvad er novellens løsning på Enes problem og krise? Hvad sker der, og hvorfor sker det? Diskuter den symbolske betydning af hendes navn, Ene. Gruppe 4 Hvor foregår mormorens sidste handling? I pigens hoved? I et fantastisk univers? I en slags ønsket virkelighed? Overvej i gruppen hvordan Enes fremtid vil blive. Illustrationen Side Hvilken situation fortæller den store illustration om? Hvad får vi at vide, som ikke fortælles i novellen? Perspektivering Diskuter forskellen på skyld og ansvar. Hent på biblioteket billedbøger der handler om døden. Læs i grupperne billedbøgerne og overvej deres bud på, hvordan man bearbejder sorg. Bibliografier og links For yderligere informationer om Dorthe de Neergaard henviser vi til forfatterens hjemmeside: og for informationer om Els Cools henviser vi til 31

17 To ting man aldrig kan vide er spændende og udfordrende læsning for eleverne på mellemtrinnet. Ingelise Moos og Karen Vilhelmsen har udarbejdet lærervejledningen til Dorthe de Neergaards novellesamling. Den behandler To ting man aldrig kan vide ud fra de litterære grundbegreber tema, genre, komposition, fortælleforhold m.m. Hæftet indeholder desuden elevopgaver, der kan bruges direkte i undervisningen. Lærervejledningen med flere kan også downloades gratis på HØST & SØN

LITTERATURGUIDE. til Bent Hallers Grænsebørn. med illustrationer af Lars Vegas Nielsen INGELISE MOOS OG KAREN VILHELMSEN

LITTERATURGUIDE. til Bent Hallers Grænsebørn. med illustrationer af Lars Vegas Nielsen INGELISE MOOS OG KAREN VILHELMSEN LITTERATURGUIDE til Bent Hallers Grænsebørn med illustrationer af Lars Vegas Nielsen INGELISE MOOS OG KAREN VILHELMSEN Lærervejledning til Bent Hallers Grænsebørn Ingelise Moos og Karen Vilhemsen og Høst

Læs mere

INDHOLD. I INTRO side 2

INDHOLD. I INTRO side 2 INDHOLD I INTRO side 2 II DIGTETS KENDETEGN side 3 Digtet side 4 Digtets indhold side 5 Digtets fortæller side 5 Digtets form side 6 Digtets lyd side 8 Digtets sprog side 19 Digtets helhed side 24 III

Læs mere

KAPTAJNEN I BLOMMETRÆET Bodil Bredsdorff

KAPTAJNEN I BLOMMETRÆET Bodil Bredsdorff Pædagogisk vejledning til KAPTAJNEN I BLOMMETRÆET Bodil Bredsdorff Udarbejdet af pædagogisk konsulent Sara Sejrskild Rejsenhus TIL LÆREREN Litteraturundervisning på mellemtrinnet skal fokuserer på genre,

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

H. C. ANDERSEN PÅ DE ÆLDSTE KLASSETRIN AT TURDE SÆTTE FODEN I KLEMME I DØREN. Hvilke eventyr kender du? Hvilke eventyr holder du mest af?

H. C. ANDERSEN PÅ DE ÆLDSTE KLASSETRIN AT TURDE SÆTTE FODEN I KLEMME I DØREN. Hvilke eventyr kender du? Hvilke eventyr holder du mest af? H. C. ANDERSEN PÅ DE ÆLDSTE KLASSETRIN AT TURDE SÆTTE FODEN I KLEMME I DØREN Hvilke eventyr kender du? Hvilke eventyr holder du mest af? Hvorfor holder du mest af dem? Hvad synes du kendetegner et H. C.

Læs mere

LITTERATURGUIDE. til Kamilla Hega Holsts Metilies underjordiske rejse KAREN LISE SØNDERGAARD BRANDT

LITTERATURGUIDE. til Kamilla Hega Holsts Metilies underjordiske rejse KAREN LISE SØNDERGAARD BRANDT LITTERATURGUIDE til Kamilla Hega Holsts Metilies underjordiske rejse KAREN LISE SØNDERGAARD BRANDT Litteraturguide til Kamilla Hega Holsts Metilies underjordiske rejse Karen Lise Søndergaard Brandt og

Læs mere

Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan?

Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan? Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan? Kursus for bogstartbiblioteker 4. november Høje Taastrup 6. november Randers 1.Forskning 2.Formidling 3.Forfatterskole 4.Bibliotek Master i Børnelitteratur

Læs mere

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib Dette skolemateriale er tænkt som et oplæg til at arbejde videre med forestillingen i fagene dansk, drama og billedkunst. Det består af nogle korte

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Barske. billedbøger. VIA Center for Undervisningsmidler

Barske. billedbøger. VIA Center for Undervisningsmidler Barske billedbøger VIA Center for Undervisningsmidler Barske billedbøger en vanskelig virkelighed i et billedbogsunivers Materialekassen Barske billedbøger en vanskelig virkelighed i et billedbogsunivers

Læs mere

Sorgplan for Karlskov Friskole

Sorgplan for Karlskov Friskole Sorgplan for Karlskov Friskole Børn i sorg Når vi står overfor et menneske, der har lidt et alvorligt tab, føler vi os ofte utilstrækkelige. Vi kan ikke ændre på det, der er sket! Men sorg er en ufravigelig

Læs mere

DRENGEN BAGLÆNS. der. gik. Et touch værd! Undervisnings-e-bog

DRENGEN BAGLÆNS. der. gik. Et touch værd! Undervisnings-e-bog DRENGEN der gik BAGLÆNS Undervisnings-e-bog Et touch værd! En UNDERVISNINGS-E-BOG tilpasset børneromanen "Drengen der gik baglæns" med fokus på læse- og fortællestrategier, samt indeholdende differentierede

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

ANALYSEMODEL TIL ROMAN OG NOVELLE

ANALYSEMODEL TIL ROMAN OG NOVELLE ANALYSEMODEL TIL ROMAN OG NOVELLE HUSK!!!! BRUG DIN TEKST HENVIS TIL DEN SKRIV VIGTIGE TING I MARGEN UNDERSTREG NOGET DU SYNES ER VIGTIGT!!! Præsentationspunkter o Tekstens titel og forfatter o Tekstens

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Pige med mobil. Introduktion

Pige med mobil. Introduktion Titel: Pige med mobil Instruktion: Anja Kvistgaard Produktionsår: 2005 Længde: 38 min. Målgruppe: Folkeskolens mellemtrin Undervisningstimer: 2 3 Pige med mobil Af Bettina Buch Introduktion Pige med Mobil

Læs mere

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Kære Nicolai Nu kan jeg ikke lege med dig mere, for jeg er startet herovre på fritidsordningen. Ha det godt

Læs mere

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så Vi skal ud og sejle Det har regnet meget de sidste par dage, og især i nat er der kommet meget vand, sagde far ved middagsbordet. Selv om det ikke regner nu, beslutter jeg mig for at blive inde og lege.

Læs mere

Det gør man i et eventyr.

Det gør man i et eventyr. I hvilken form for fortælling møder man ænder, der lægger guldæg, bønnestager, der vokser ind i himlen, eller frøer, som bliver til prinser? Det gør man i et eventyr. De fleste mennesker elsker en god

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER MARS ER FOR TABERE Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

I landet med den store ordfabrik

I landet med den store ordfabrik I landet med den store ordfabrik Af Agnés de Lestrade og Valeria Docampo På dansk v/dal Michaelsen En meget poetisk billedbog, der sætter fokus på sprog og ord. Den får os til at tænke over alt det, der

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Forelsket i den forkerte.

Forelsket i den forkerte. Forelsket i den forkerte. Guds gode gave Enhver der har prøvet at være forelsket véd, at det er en følelse og en stemning ud over det almindelige. Triste og grå dage bliver pludselig til dage med solskin.

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Førstehjælp til det skrantende parforhold

Førstehjælp til det skrantende parforhold Førstehjælp til det skrantende parforhold Af: Lone Knuhtsen Når forholdet er ved at gå i hårdknude er der måske hjælp at hente i en weekend med parterapi. Man kan f.eks. blive sendt på besøg i partnerens

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen

Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen Når kærligheden mellem to voksne blegner, og forholdet bliver for problemfyldt, trist eller uoverskueligt, vælger mange at gå hver til sit og søge om

Læs mere

Lærervejledning til Fanget

Lærervejledning til Fanget Lærervejledning til Fanget En udstilling med værker af den danske samtidskunstner John Kørner Målgruppe: mellemtrinnet Baggrundsinformation om udstillingen John Kørner - Fanget 04.05.13-22.09-13 Problemerne

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Børn og brud i hjemmet

Børn og brud i hjemmet Børn og brud i hjemmet af Psykoterapeut Steen Palmqvist, Asssentoft Brud og deres konsekvenser Når sætningen brudte hjem står I linjen, får det sikkert de fleste til at tænke på skilsmisse, hvor bruddet

Læs mere

Gys og gru. Lærerark. Opgaverne er egnet til undervisning i faget dansk.

Gys og gru. Lærerark. Opgaverne er egnet til undervisning i faget dansk. Lærerark Gys og gru Om undervisningen i Tivoli: Undervisningen i Tivoli varer 90 min. og som udgangspunkt, vil der være en afklaring af emne og gennemgang af relevant teori i undervisningslokalet i ca.

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Du må se min, hvis jeg må se din! Illustration: Vibeke Høie

Du må se min, hvis jeg må se din! Illustration: Vibeke Høie Du må se min, hvis jeg må se din! Illustration: Vibeke Høie Numselege - hvor går grænsen? Det er helt normalt, at børn mellem to og fem år undersøger hinandens kroppe og leger numselege. Men hvor går grænsen

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Kan man udtrykke sig multimodalt om litteratur? Litteraturarbejde på mellemtrinnet. Dansklærernes dag, CFU-UCC, tirsdag d.14.04.

Kan man udtrykke sig multimodalt om litteratur? Litteraturarbejde på mellemtrinnet. Dansklærernes dag, CFU-UCC, tirsdag d.14.04. Kan man udtrykke sig multimodalt om litteratur? Litteraturarbejde på mellemtrinnet Fortolkning Kommunikation Fremstilling Læsning Dansklærernes dag, CFU-UCC, tirsdag d.14.04.2015, Lone Nielsen Kan man

Læs mere

Fra smerte til minde. Fra mig til dig. om mig og os

Fra smerte til minde. Fra mig til dig. om mig og os Fra smerte til minde Fra mig til dig om mig og os U - virkeligt Jeg kan ikke be gribe det Jeg kan ikke fatte det Jeg kan ikke hånd-tere det Jeg er ude af mig selv Du prøver at begribe det u-begribelige

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE Udarbejdet i januar 2011 1. Primærpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en

Læs mere

Sanne Munk Jensen: Arangutang, Gyldendal, 2012

Sanne Munk Jensen: Arangutang, Gyldendal, 2012 Sanne Munk Jensen: Arangutang, Gyldendal, 2012 Om Arangutang: http://www.youtube.com/watch?v=lmidzb2mwmw Vejledningen er udarbejdet af pædagogisk konsulent Kurt Thybo, VIA CFU Side 1 Arangutang handler

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Undervisning om Alkoholproblemer i familien

Undervisning om Alkoholproblemer i familien Undervisning om Alkoholproblemer i familien Målgruppe: 7.-10.klasse i grundskoler Samlet omfang: 2 lektioner Desuden mulighed for, at en gruppe elever vælger emnet som fordybelsesområde. Rammer: Emnet

Læs mere

GUIDE TIL FAMILIER MED BØRN I SORG

GUIDE TIL FAMILIER MED BØRN I SORG GUIDE TIL FAMILIER MED BØRN I SORG SORG 1 Guide til familier med børn i sorg Når familien rammes af kritisk sygdom eller dødsfald, befinder de sig i en slags undtagelsestilstand. Der er ikke noget, der

Læs mere

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning: 0-3 årige Gør det kort Helt små børn kan kun koncentrere sig i kort tid. Når dit barn ikke gider mere, så stop. 5 minutter er lang tid

Læs mere

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener Eksempel på en god litterær artikel, 3g To Verdener Den 3. november 1871 tager Georg Brandes med sin forelæsning, omkring hovedstrømninger i det nittende århundredes litteratur, første skridt på vejen

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

1. Lav en indre og ydre karakteristik af Kathrin. Husk at inddrage det, du får at vide mellem linjerne.

1. Lav en indre og ydre karakteristik af Kathrin. Husk at inddrage det, du får at vide mellem linjerne. OPGAVER TIL ROMANEN side 9 33 1. Lav en indre og ydre karakteristik af Kathrin. Husk at inddrage det, du får at vide mellem linjerne. 2. Lav en karakteristik af Emma Aren (farmor) jævnfør ovenstående.

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Martin i Laos indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Indhold Børnene ved Mekong 10 Dyrene i landsbyen 14 Hvad spiser man i Laos 16 Martin i rismarken 18 Børnene vaccineres 20 Nee og Noo står op

Læs mere

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Ungdom: Når du starter i Klubben Holme Søndergård (Klubben), er du på vej til at blive ung. At være ung betyder at: - Du ikke er barn længere, og at du er på vej til

Læs mere

En kamp mod tiden - analyse af S. U. Thomsens digt uden titel, her betegnet For hver rose vi om natten føjer til livet

En kamp mod tiden - analyse af S. U. Thomsens digt uden titel, her betegnet For hver rose vi om natten føjer til livet En kamp mod tiden - analyse af S. U. Thomsens digt uden titel, her betegnet For hver rose vi om natten føjer til livet For hver rose vi om natten føjer til livet, / trækker dagen en sorgløs fortolkning

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

LITTERATURGUIDE. Et mærkeligt skib. til Anita Krumbachs SOFIA ESMANN

LITTERATURGUIDE. Et mærkeligt skib. til Anita Krumbachs SOFIA ESMANN Litteraturguide_Et.qxd 1/8/10 12:46 PM Page 1 LITTERATURGUIDE til Anita Krumbachs Et mærkeligt skib SOFIA ESMANN 148,49 mm Litteraturguide til Anita Krumbachs Et mærkeligt skib Sofia Esmann og Høst & Søn

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

3.2 Jesus-planen. Check-in. Introduktion til denne lovsangsaften. Formålet med aftenen. 10 minutter. Materialer. Aktivitet. Formål

3.2 Jesus-planen. Check-in. Introduktion til denne lovsangsaften. Formålet med aftenen. 10 minutter. Materialer. Aktivitet. Formål 32 JESUS-PLANEN - LOVSANGSAFTEN / TEEN EQUIP / SIDE 1 AF 6 32 Jesus-planen Introduktion til denne lovsangsaften I aften handler om, at hver enkelt teenager opdager eller erfarer Jesusplanens betydning

Læs mere

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 KARL OG EMMAS MOR ER BLEVET RUNDTOSSET Forfatter: Susanna Gerstorff Thidemann ISBN: 87-89814-89-6 Tekstbearbejdning og layout: Qivi

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Hjælp dit barn med at lære

Hjælp dit barn med at lære Lidt om dit barns sprog når det er 6 måneder Dit barn viser hvad det føler og gerne vil ved at bruge lyde, ansigtsudtryk og bevægelser. Nogle børn begynder at sige lyde, der ligner ord, som da og ma Dit

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Spillederkompendie 1

Spillederkompendie 1 Spillederkompendie 1 Kære Spilleder Dette hæfte indeholder noter og oversigter til afvikling af Verdens Ende. Brug hvad du kan, og hvad du har det bedst med. Rigtig god fornøjelse. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Solen faldt i tynde striber hen over rækkerne af hvide

Solen faldt i tynde striber hen over rækkerne af hvide D u kan virkelig godt lide pindsvin, ikke? sagde Dalia. Jo, sagde jeg og børstede videre Vilhelmina elsker at få børstet de bløde hår på maven, og de halvstore unger havde også fået smag for det, så der

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

SORG - HANDLEPLAN. Det er ikke muligt eller ønskeligt at opliste alle de forskellige situationer, der kan opstå, for to tilfælde er ikke ens.

SORG - HANDLEPLAN. Det er ikke muligt eller ønskeligt at opliste alle de forskellige situationer, der kan opstå, for to tilfælde er ikke ens. SORG - HANDLEPLAN Forord: En omsorgsplan er et praktisk værktøj, man kan gribe til, i tilfælde af alvorlige ulykker og dødsfald blandt børn, forældre og ansatte. Hensigten er at hjælpe den eller de ansatte

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften?

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften? SOLAR PLEXUS af Sigrid Johannesen Lys blændet ned. er på toilettet, ude på Nørrebrogade. åbner døren til Grob, går ind tydeligt fuld, mumlende. Tænder standerlampe placeret på scenen. pakker mad ud, langsomt,

Læs mere

Styrk dit barns sprog 3-6 år

Styrk dit barns sprog 3-6 år Styrk dit barns sprog 3-6 år Illustration: Signe Lyhne Petersen Børn har en medfødt evne til at lære sprog (J.S. Bruner) Børns sproglige udvikling er vigtig fordi: Sproget er et redskab til kommunikation

Læs mere

Undervisningsplan for faget drama

Undervisningsplan for faget drama Formål for faget drama Formålet med undervisningen i drama er at udvikle elevernes lyst til og færdighed i at bruge drama som udtryksmiddel og fremme deres indsigt i og glæde ved teatrets særlige kommunikationsform.

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

UNDERVISNINGSMATERIALE MED ØVELSER

UNDERVISNINGSMATERIALE MED ØVELSER MOBBET.DK Mobbet.dk har til formål at tilbyde en række værktøjer til modvirning af mobning i alle dens afskygninger. Projektet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisning. UNDERVISNINGSMATERIALE

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

14.8 Forældremøde kl. 19-21. Fælles fodslag for leveregler i klassen og råd for brug af internet. 28.8 skolefoto

14.8 Forældremøde kl. 19-21. Fælles fodslag for leveregler i klassen og råd for brug af internet. 28.8 skolefoto Læringsstile/ Kammeratskab/ Forventninger/ Klassetrivsel/ Klassesammenhold Årsplan for dansk i 5.kl. 2014-15 Uge Emne Materiale Fokus Andet 33-35 Skoleåret Årsplanen Fælles Mål; hvad skal vi Fælles mål

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Lindas dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet.

Lindas dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet. Linda s dagpleje Lindas dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet.dk Linda Aagaard Kulmbach Redigeret af Maria

Læs mere

Det har gjort noget ved min sjæl

Det har gjort noget ved min sjæl Det har gjort noget ved min sjæl Mariann Østergaard Bomholt er vokset op i Lyngby nord for København. Hendes far var skattesagkyndig ved kommunen, og hendes mor var hjemmegående. De var begge amatørdansere

Læs mere

Pigen og drengen og isen. Sara Sejrskild Rejsenhus

Pigen og drengen og isen. Sara Sejrskild Rejsenhus PÆDAGOGISK VEJLEDNING Pigen og drengen og isen Sara Sejrskild Rejsenhus Vejledning tager sit afsæt i fortællingen Pigen og drengen og isen. Vejledningens opgaver har fokus på klassesamtalen og på læring

Læs mere

Omsorg for personer med demens

Omsorg for personer med demens Omsorg for personer med demens En revurdering af demens At gå fra: Person med DEMENS til PERSON med demens Tom Kitwood Psykolog og professor v. BradfordUniversity, England. At gå fra: Person med DEMENS

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

Omsorgsplan for Hesselgården.

Omsorgsplan for Hesselgården. Omsorgsplan for Hesselgården. Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges, når det, der sker ikke må ske, sker. Husk, for at tage del i kræves ikke et overmenneske kun et medmenneske. Vær

Læs mere

Isa i medvind og modvind

Isa i medvind og modvind Richart Andersson. Isa i med- og modvind. Digtsamling 2013. Alle rettigheder tilhører forfatteren. Forside: Karina Andersen. Korrektur: Anja Adjoh. Isa i medvind og modvind 1 Isa er et synonym, men det

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper. Intro Dette emne sætter fokus på: at være udenfor fællesskabet. kontra at være opmærksomme på hinanden. Formål Noget af det, som eleverne på mellemtrinnet er mest bange for, når de er i skole, er at blive

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.)

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) 307 Gud Helligånd, vor igenføder 696 Kærlighed er lysets kilde 321 O kristelighed 438 Hellig, hellig,

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere