Ærø Vand A/S v. Jesper T. Andersen Forlængelse af tilladelse til udvidet vandbehandling på Marstal Vandværk.

Transkript

1 Ærø Vand A/S v. Jesper T. Andersen Natur og Klima Svendborgvej Vester Skerninge Tlf Forlængelse af tilladelse til udvidet vandbehandling på Marstal Vandværk Ærø Vand har siden 21. november 2008 haft tilladelse til at anvende aktiv kulfiltrering, AC- samt UV-anlæg på Marstal Vandværk. Tilladelsen blev givet, fordi det ikke var muligt udelukkende at basere produktionen af drikkevand på rent grundvand. 19. januar 2016 Sagsid: 15/24920 Afdeling: Natur og Klima Ref.: jno Den nuværende tilladelse bortfalder den 31. december Da Ærø Vand stadig ikke har mulighed for, at basere hele indvindingen på rent grundvand, har Svendborg Kommune besluttet at forlænge tilladelsen til at anvende AC- og UV-anlæg på Marstal Vandværk. Tilladelsen gives efter Vandforsyningslovens 21 1 og sagsbehandlingen fremgår af redegørelsesdelen. Der kan klages over tilladelsen frem til den 16. februar 2016 Klagevejledningen kan findes på side 4 i denne tilladelse. Tilladelse Svendborg Kommune forlænger hermed Ærø Vands tilladelse til at anvende AC- og UV-anlæg til behandling af drikkevandet på Marstal Vandværk frem til 31. december Generelle vilkår: 1. Vandkvaliteten ved afgang fra Marstal Vandværk skal til enhver tid overholde kravet til drikkevand. 2. Vandprøverne, som der er stillet krav om nedenfor, skal udtages af uddannet prøvetager, og analysen skal udføres af et akkrediteret laboratorium. 3. Analyserapporterne skal sendes i kopi til tilsynsmyndigheden. 1 Lov 299 af om vandforsyning m.v., jf. lovbekendtgørelse 1584 af , og disse senere ændringer Åbningstider Mandag-onsdag Torsdag Fredag

2 4. Tilladelse- og tilsynsmyndigheden kan ændre i analyseprogrammet. 5. Ærø Vand skal fortsat arbejde på at opretholde høj vedligeholdsstandard og god råvandskvalitet. 6. Viser overvågningen af grundvandskvaliteten, at det er muligt at levere vand med et stabilt lavt niveau af pesticidrester under grænseværdien uden AC-anlægget, skal der arbejdes på, at AC- og UV-anlæggene afvikles. Afviklingen skal koordineres med myndigheden, og det kan kræve en ny godkendelse. 7. Hvis det viser sig, at Ærø Vand stadig har brug for AC- og UV-anlæg efter den 31. december 2025 skal vandforsyningen i god tid søge om en forlængelse af tilladelsen. Vilkår tilknyttet AC- og UV-anlægget: 8. Der skal være en vedvarende vandgennemstrømning gennem AC-anlægget. 9. Når analyserne viser, at kullenes akkumuleringsevne er opbrugt i forfiltret, skal vandstrømmen vendes, så det andet filter agerer forfilter. Samtidig skal kullene i det tidligere forfilter udskiftes. 10. AC- og UV-anlæg skal være forsynet med et alarmanlæg, der er tilknyttet døgnovervågning. Dette gælder specielt overvågning af UV-anlæggets funktion, herunder opretholdelse af en tiltrækkelig lysintensitet i UV-anlægget. 11. Vandværket skal have en plan for udskiftning af UV-rør. Vilkår for monitering af vandkvaliteten: 12. Hver tredje måned udtages fire vandprøver, som skal analyseres for Kimtal 22 og 37, coliforme bakterier og E. coli Der udtages en prøve: Efter sandfilter og før første UV-anlæg. Efter andet UV-anlæg men før rentvandstank. 13. Vand udtaget fra en prøvehane placeret før AC-anlægget, skal analyseres for BAM mindst én gang om året. 14. Vand udtaget fra en prøvehane placeret efter AC-anlægget skal analyseres for BAM mindst én gang hver 6. måned. 15. Vandet i det til hver en tid værende forfilter, skal analyseres for BAM i alle fire niveauer mindst hver 6. måned. Når en analyse viser, at indholdet af BAM i det nederste niveau overstiger 0,1 µg/l, skal vandstrømmen vendes og det aktive kul udskiftes i det tidligere forfilter. Side 2 af 7

3 Klagevejledning Tilladelsen kan jf. 75 i Vandforsyningsloven 1 påklages til Natur- og Miljøklagenævnet af enhver, som må anses at have en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald. Denne tilladelse er offentliggjort i Ugeavisen Ærø og på Ærø Kommunes hjemmeside. Klagefristen er 4 uger. Der kan klages over tilladelsen frem til den 16. februar En klage skal sendes digitalt f.eks. via Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside: Der er et gebyr på 500 kr. for at klage, og beløbet skal betales via klageportalen. I særlige tilfælde kan der dog gives dispensation fra at bruge klageportalen. Ønsker du at få sådan en dispensation, skal du sende din begrundelse til Svendborg Kommune, Natur og Klima, Svendborgvej 135, 5762 Vester Skerninge. Kommunen skal have modtaget din anmodning inden klagefristen er udløbet. Ønsket sendes til Natur- og Miljøklagenævnet, som afgør, om du kan få en dispensation. Ærø Vand A/S vil få besked umiddelbart efter at klageperioden er overstået, om tilladelsen kan tages i brug. Natur- og Miljøklagenævnet afgør om en klage har opsættende virkning. Søgsmål Hvis afgørelsen ønskes prøvet ved en domstol, skal klagen være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt, eller hvis sagen påklages inden 6 måneder efter, at en endelig afgørelse foreligger. Sagsbehandlingen Hans Ole Hansen, HOHcon har den 16. juni 2015 fremsendt en ansøgning for Ærø Vand A/S om en forlængelse af tilladelsen til at anvende AC- og UV-behandling på Marstal Vandværk på 10 år. Hans Ole Hansen har redegjort for ansøgningen, og Ærø Vands tiltag for at optimere vandforsyningen. Tilladelsen udarbejdet af Svendborg Kommune grundet det forpligtende kommunale samarbejde 2. Baggrund På baggrund af et stigende problem med at overholde kravet til drikkevandskvalitet pga. indholdet af BAM fik Ærø Vand A/S den 21. november 2008 tilladelse til at anvende et ACanlæg samt tilknyttede UV-anlæg for en periode på 2 år. Tilladelsen blev forlænget den 21. december 2010 med 5 år, da vandindvindingen stadig ikke kunne baseres på rent råvand. Problemstoffet BAM: 2,6-Dichlorbenzamid er nedbrydningsprodukt af pesticiderne chlorthiamid og dichlorbenil. Pesticiderne er blevet forbudt i Danmark i henholdsvis 1980 og Lov 541 af om forpligtende kommunale samarbejder, jf. lovbekendtgørelse 614 af Side 3 af 7

4 Det er boringerne under Marstal by i det område, der kaldes Ellenet, som er forurenet. Kvalitetskravet for de enkelte pesticider og deres nedbrydningsprodukter er max. 0,1 µg/l 3. Vandet som indvindes fra Ellenet indeholder ved indgang vandværk lige under 0,5 µg/l og blandingsvandet omkring 0,25 µg/l 4. AC-anlægget består af to serieforbundne trykfiltre, der er fyldt med aktivt kul. Det aktive kul har en meget stor overflade, som tilbageholder urenheder f.eks. i vand. Kullet bliver med tiden mættet med urenheder, og så skal det udskiftes eller renses. Strømningsretningen i kulfilterne kan ændres så begge filtre kan agere for- og efterfilter. Vandet ledes ind for oven i filtrene. Hvert filter kan også køre selvstændigt, så det aktive kul kan udskiftes. Der er to UV-anlæg tilknyttet anlægget. Et før AC-anlægget - Første UV-anlæg og et UV-anlæg efter AC-anlægget Andet UV-anlæg. Det skyldes, at vandværket tidligere havde problemer med overskridelser mht. bakterier. AC- og UV-anlægget har fungeret godt og leveret en tilfredsstillende vandkvalitet efter indkøringen. Forbrugerne har siden fået leveret vand, der overholder kravene til drikkevand. Grundvandsforekomsten på Ærø er undersøgt af staten, Kortlægningsrapporten 2008, men der kunne ikke anvises en ny kildeplads for Ærø Vand. Staten sandsynliggør dog, at Ærø Vand kunne hente vandet fra grundvandsressourcer midt på øen ved Rise. Det er dog siden blevet vurderet, at der er risiko for, at forekomsten midt på øen kan komme under et for stort pres, hvis Ærø Vand indvinder større mængder ved Rise. Især hvis Søby Vandværk på et tidspunkt også må supplere deres egen indvinding med vand fra Ærøskøbing Vandværk. Desuden har det vist sig, at den lange råvandsledning fra Rise til Marstal kræver rensning ca. hvert 3. år for jern- og manganaflejringer. Rensningen kan vare flere måneder, og i den tid er der ikke adgang til rent grundvand fra midt øen. Marstal Vandværk må i disse perioder basere en meget stor del af indvindingen på Kildepladsen Ellenet. Dvs. at selv om vandværket kunne hente rent grundvand nok ved Rise, ville et AC-anlæg være nødvendig i perioder. Vandets kemiske egenskaber fra boringerne i Ellenet er i øvrigt god på de øvrige grundvandsparametre. Samtidig yder boringerne udmærket for boringer på Ærø at være. Udfordringerne for Ærø Vand er delvis betinget af geologien på Ærø. Ved afslutningen af sidste istid Weichel skubbede et gletscherfremstød flager af aflejringer op foran sig. Ler fra mellemistiden Eem fungerede som glidelag. De lag, der blev skubbet op, bestod overvejende af moræneler og lag af finkornet sand. Sandlagene har en tykkelse på omkring 5 m. Grundvandet på Ærø indvindes fra disse tynde lag af fint sand, der har en begrænset udbredelse. Da lagene er skubbet op af hinanden, har magasiner ofte ikke hydraulisk kontakt med hinanden. Det at lagene står mere eller mindre skråt, betyder at de kan være sårbare overfor nedsivning af pesticider og nitrat mv. I tillæg til disse udfordringer har nogle magasiner måtte opgives pga. indtrængning af saltvand fra øhavet. Vandværkerne på Ærø klarer udfordring mht. den sparsomme mængde grundvand ved at basere deres indvinding på forholdsvis mange boringer. 3 Bek af om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg 4 Redegørelse HOHcon, Bilag 2.2 Side 4 af 7

5 Ærø Vands redegørelse HOHcon har redegjort for, hvad Ærø Vand har gjort siden den første tilladelse for at forbedre og styrke drikkevandssikkerheden. Forbedringer på boringsniveau Der er foretaget renovering af indvindingsboringerne. De er bl.a. blevet trykprøvet. En række boringer, som ikke anvendes i vandforsyningen, er blevet sløjfet. Er en boring ikke udført korrekt, er der fare for, at overfladenær grundvand kan trænge ned i de dybere magasiner. Samtidig er det sikret at alle den obligatoriske 25 meters beskyttelseszone er overholdt og udviklingen i grundvandsstanden bliver fulgt ved jævnlige pejlinger. Forbedringer tilknyttet råvandsledningen fra Rise Råvandsledningen fra Rise har fået forbedret sikringen af ud-/indluftningsventilerne, og der er installeret en trykholderventil, så trykket i de højere liggende dele af ledningen, kan holdes. Råvandsledningen er ført helt ind til Rise Vandværk, så de i nødstilfælde også vil kunne pumpe råvand til Marstal Vandværk. Forbedringer på Marstal Vandværk Der er implementeret et nyt nøgle- og overvågningssystem på Marstal Vandværk, og vandværket er blevet opdelt i hygiejnezoner efter sikkerhedsklasser. Marstal Vandværk har iværksat en ugentlig bakteriologisk egenkontrol af drikkevandet vha. BactiQuant enzymmetoden. Rentvandsbeholderne og udpumpningen er blevet moderniseret. Nye trykstyrede rentvandspumper har erstattet vandtårnet, og dermed kan situationer med undertryk i afgangsledning undgås. Der er installeret en nødstrømsgenerator, så vandværket kan klare strøm udfald. Forbedringer i forhold til drikkevandsledningerne Der er udarbejdet en tilstandsvurdering af hele ledningsnettet samt en handlingsplan for udskiftninger af ledning. En del ledningsrenoveringe er allerede gennemført. Undersøgelse af nødforbindelse Det er undersøgt om råvandsledningen fra Rise til Marstal kunne bruges til at sende drikkevand frem til Marstal. Undersøgelsen konkluderede, at det ville være uhensigtsmæssigt at anvende råvandsledningen til drikkevand, fordi det vil tage for lang tid at rense ledningen. Rise Vandværk ville også skulle have hjælp til at levere vandmængden til Marstal Vandværk. Sundhedsstyrelsens udtalelse Svendborg Kommune har sendt ansøgningen fra Ærø Vand til udtalelse ved Sundhedsstyrelsen den 1. oktober Embedslægerne svarede den 2. november 2015: Det fremgår af fremsendte, at der er tale om særlige forhold omkring vandforsyningen, fordi det ikke er muligt at hente alt vandet på midtøen. Såfremt der ikke kan sikres rent drikkevand på anden vis, har embedslægerne ud fra de foreliggende oplysninger ikke indvendinger mod den påtænkte tilladelse. Side 5 af 7

6 Udviklingen bør ud fra en sundhedsmæssig vinkel gå i retning af, at vandproduktion og opbevaring af drikkevand er underlagt de samme kvalitetskrav som der stilles til materiel, der indgår i fødevareproduktion. Såfremt kommunen forlænger tilladelsen til UV-anlæg på Marstal Vandværk må det anbefales at sikre, at der ikke sker en reduktion af indsatsen for det optimale vandforsyningssystem med høj vedligeholdelsesstandard. Opmærksomheden henledes på, at det er vigtigt at monitorere før og efter AC-anlægget og følge op med kildeopsporing, som vanligt ved forureninger. Svendborg Kommunes øvrige kommentarer til tilladelsen Drikkevandet i Danmark skal så vidt muligt baseres på grundvand, der kun kræver iltning og filtrering. Miljøministeriet har i december 2010 udsendt Handlingsplan til sikring af drikkevandskvaliten. I planen er videregående vandbehandling beskrevet som en mulighed, hvor grundvandsressourcen er knap eller umiddelbart ikke egnet som drikkevand. En tilladelse til videregående vandbehandling skal være af midlertidig karakter, hvis det drejer sig om miljøfremmede stoffer, og der skal stilles krav til driften af anlægget, løbende kontrol og handleplan for en bedre råvandskvalitet. I bekendtgørelsen om Vandindvinding og Vandforsyning hedder videre, at en ansøgning om tilladelse til videregående vandbehandling skal indeholde en teknisk, økonomisk og miljømæssig redegørelse for valget af indvindingssted og vandbehandlingsmetode. HOHcon har redegjort for, at det på nuværende tidspunkt ikke er muligt, at skaffe nok uforurenet grundvand til, at vandforsyningen kan baseres udelukkende på simpel vandbehandling. Analyserne viser, at indholdet af BAM sandsynligvis vil være over grænseværdien i minimum 10 år endnu. Derfor er tilladelsen givet for 10 år, men med vilkår om, at UV og AC-anlægget skal afvikles, hvis analyserne af råvandet viser, at det inden for den 10-årige periode bliver muligt at forsyne forbrugerne med godt drikkevand uden den udvidede behandling. Grundvandet beskyttes af statens godkendelsesordning for pesticider, varslingssystemet for udvaskning af pesticider til grundvand (VAP), grundvandsovervågningen (GRUMO) og beskyttelse af særligt følsomme arealer samt beskyttelseszoner nær drikkevandsboringer, BNBO. På baggrund af statens godkendelsesordning for - og overvågning af pesticider, antages det, at der ikke igen vil ske en forurening grundvandet, som vi har set med BAM. På nuværende tidspunkt vurderes kommunen, at Ærø Vand mange tiltag for at forbedre produktionsanlægget, er tilstrækkeligt til at sikre den fremtidige vandkvalitet. Ærø Kommune kan vurdere, at grundvandsbeskyttelsen skal forbedres f.eks. ved at særligt sårbare arealer beskyttes herunder også BNBO erne. Ærø Vand har redegjort for, at kombinationen af AC- og UV-anlæg har fungeret tilfredsstillende. Marstal Vandværks forbrugere har efter indkøringen af anlægget haft drikkevand af god kvalitet. Vilkårene for driften og kontrollen af anlægget er ændret lidt i forhold til den tidligere tilladelse. Det har f.eks. vist sig, at det filter, der agerer forfilter, opbruger sin kapacitet til at fjerne BAM efter ca. 2 års drift. Desuden har Ærø Vand fundet gode rutiner for prøvetagning. Side 6 af 7

7 Omkostningsmæssigt vurderes en løsning med levering af drikkevand via ledning fra f.eks. Fyn, at være dyre. Der er ikke lavet en reel beregning af omkostningerne, men den politiske holdning og grundvandsmæssige vurdering er, at Ærø så vidt muligt skal være selvforsynende med drikkevand nu og i fremtiden. Svendborg Kommune på vegne af Ærø Kommune. Venlig hilsen Jakob Nørby Geolog Dir. Tlf Kopi til: HOHcon Ærø Kommune Sundhedsstyrelsen Danmarks Naturfredningsforening Danmarks Sportsfiskerforbund Forbrugerrådet Side 7 af 7