Grønt regnskab Til den ordinære generalforsamling onsdag den 26. maj 2010 VRIDSLØSELILLE ANDELSBOLIGFORENING

Transkript

1 Grønt regnskab 2009 Til den ordinære generalforsamling onsdag den 26. maj 2010 VRIDSLØSELILLE ANDELSBOLIGFORENING

2 GRØNT REGNSKAB 2009 Grønt regnskab i VA I år er det fjortende gang, Vridslø - selille Andelsboligforening fremlægger et grønt regnskab. Og nok engang går udviklingen i den rigtige retning der bliver igen sparet på el, vand og varme. I 2009 kom klima og miljø for alvor på den internationale dagsorden. COP15 i København betød, at mennesker over hele kloden blev opmærksomme på de udfordringer, der ligger i at begrænse forbruget af jordens ressourcer. Selvom klimatopmødet i Bella Centeret blev en stor skuffelse, så har det alligevel været et godt klima- og energiår i VA. Ikke bare på grund af de allerede nævnte generelle besparelser i energiforbruget i VA s afdelinger, men også fordi VA i 2009 indviede et CO2-neutralt hus i afdeling 10, Hyldespjældet. Huset, der er det første af sin slags i alment boligbyggeri i Danmark, tiltrak opmærksomhed fra ind- og udland og blev både før, under og efter klimatopmødet flittigt besøgt. EMAS Det grønne regnskab er en del af VA s EMAS-certificering. For at blive EMAS-certificeret (EMAS står for Eco Management and Audit Scheme), kræver det, at virksomheder og organisationer indfører miljøledelse og hvert år udarbejder en offentlig tilgængelig miljøredegørelse. EMAS-certificeringen handler om at engagere sig i sin omverden. Med dette miljøledelsessystem får VA og BO-VEST kortlagt sine miljøpåvirkninger, der dermed kan håndteres optimalt. Dermed minimeres ressourceanvendelse, mens samarbejde med myndigheder m.fl. styrkes. Konkret betyder EMAS-certificeringen, at VA og BO-VEST blandt andet kan: kortlægge og håndtere miljø - påvirkninger optimalt minimere ressourceanvendelse og omkostninger forebygge ulykker og uheld sikre overholdelse af gældende lovgivning tiltrække attraktive medarbejdere styrke samarbejdet med samarbejdspartnere og myndigheder VA Grønt regnskab 2009 Udgiver: Vridsløselille Andelsboligforening, BO-VEST, Malervangen 1, 2600 Glostrup, tlf , fax , hjemmeside: bo-vest@bo-vest.dk Redaktion: VA s bestyrelse, Danny Andersen, adm. dir. Redaktører: Martin Kristiansen, Carsten R. Larsen. Foto: Layout: Karen Hedegaards Grafiske Værksted. Tryk: Rosenberg Bogtryk. Oplag: eksemplarer. DK

3 Grønt regnskab 2009 Igen i år vises forbrugsudviklingen for de tre seneste år, men for at tydeliggøre udviklingen vises også forbruget i år Det gælder dog ikke udledningerne af CO2, SO2 og NO x, hvor målingerne kun går tilbage til Ved at tage året 2000 med, er det intentionen at tydeliggøre det miljøarbejde, der har fundet sted i VA gennem en årrække. Forbrugstallene viser nemlig, at tingene generelt går i den rigtige retning. Et eksempel er det samlede vandforbrug, der er faldet fra kubikmeter i 2000 til i Med de aktuelle priser på vand svarer det til en besparelse på små kr. pr. bolig pr. år. Som noget nyt er der i dette års grønne regnskab tabeller bagerst, der viser afdelingernes forbrugs - udvikling gennem de seneste tre år. Et kommenteret grønt regnskab for hver enkelt boligafdeling vil være tilgængeligt på i løbet af sommeren VA er miljøcertificeret efter den europæiske EMAS-ordning. Der laves en årlig mil jø - redegørelse, hvor det grønne regnskab indgår. Miljørede gø relse 2009 udgives i juli DK

4 GRØNT REGNSKAB 2009 Vand VA har stor succes med at begrænse forbruget af vand. Faktisk falder forbruget støt år efter år, og i 2009 har hver eneste beboer i VA formået at spare yderligere 4,4 liter vand i døgnet, hvilket svarer til et fald på 3,7 pct. Det kan meget vel skyldes individuelle vandmålere, der også er et fremadrettet initiativ i flere afdelinger i VA. Derfor er potentiale for yderligere besparelser på vandforbruget. Set over hele perioden fra 2000 til 2009 er besparelsen på vandforbruget i VA nærmest kolossalt. Der er i denne periode sparet hele 22 liter vand pr. beboer pr. døgn. Det betyder, at der i VA i 2009 forbrugtes liter vand pr. dag mindre end i Det svarer til indholdet af mere end 20 store tankvogne hver dag. Det er en udtalt succeshistorie, som alle beboere, beboerdemokrater og ansatte i VA og BO-VEST kan være meget stolte af. Albertslund Kommune har en målsætning om et forbrug på 100 liter vand pr. person pr. dag i I etageboligboligerne ligger forbruget på 127 liter, mens beboerne i tæt/lav boligerne har i snit har et forbrug på 107 liter. Indsatsen for yderligere vandbesparelser skal således især lægges i etageboligerne i de kommende år. 4

5 El I perioden fra 2001 til 2009 er det totale elforbrug i VA faldet med godt 14 pct. Faldet er dog størst i etageboligerne, hvor forbruget af elektricitet siden 2001 er faldet med ca. 19 pct., mens det tilsvarende fald i tæt/lav-boligerne har været på 10,7 pct. I de seneste år er elforbruget faldet med mellem 2,5 og 5 pct. pr. år. Elforbruget kan opdeles i det fælles forbrug, som er udenfor boligerne i fællesarealer, og det private forbrug inde i boligerne. Det private elforbrug udgør ca. 80 pct. af det samlede elforbrug i afdelingerne og udgør således langt det største besparelsespotentiale. Besparelserne i det fælles elforbrug skyldes især at en række afdelinger har opsat elsparepærer og LEDpærer i udeområderne 5

6 GRØNT REGNSKAB 2009 Varme Det samlede varmeforbrug i VA er de to seneste år faldet med 1,5 2 pct. pr. år. Varmeforbruget i 2009 ligger dog nogenlunde på niveau med forbruget i 2000, idet var me - forbruget er faldet i etageboligerne, mens det er steget i tæt/ lavbyggeriet. Der har været gennemført omfattende energirenoveringer i nogle af de store etagebebyggelser i Albertslund. Det har i perioden medført et fald i varmeforbruget på 10 pct. i gennemsnit for alle etageboliger i VA. I samme periode har forbruget i tæt/lav-boligerne ligget nogenlunde konstant, dog 6,5 pct. højere i 2009 end i Det er ikke en tilfredsstillende udvikling, og derfor skal der sættes fokus på varmeforbruget i de kommende år. Det samlede varmebudget i VA er på mere end 40 mio. kr. om året, så en besparelse på blot 1 pct. af varmeforbruget vil sænke beboernes samlede varmeregning med kr. EU-kommissionen har vedtaget, at medlemslandene skal nedbringe deres CO2-udslip med 20 procent inden VA vil fortsætte arbejdet med at reducere varmeforbruget. På kort sigt kan en systematisk gennemgang og optimering af varmeinstallationerne dog være en vej til målet. Det er i den forbindelse nødvendigt, at den varme, der forbruges, produceres så effektivt som muligt til gavn for både miljø og økonomi. En sådan indsats kræver ofte kun mindre investeringer og giver erfaringsmæssigt så store resultater, at investeringen tjenes hjem på få år. Efterfølgende systematisk opfølgning på varmecentralernes drift og forbrug vil kunne fastholde forbedringerne. På lidt længere sigt kan energi - renovering af bygningerne give et væsentligt bidrag til besparelser, men det kræver store investeringer, som oftest kun er rentable, hvis de gennemføres, når bygningerne alligevel trænger til renovering. 6

7 Energiforbrug og udledning af drivhusgasser VA s miljøledelsessystem, EMAScertificeringen, kræver fokus på reduktion af energiforbruget og dermed reduktion af drivhusgasserne. Som nævnt på de foregående sider i afsnittet om varmeforbruget i VA har EU-kommissionen vedtaget, at medlemslandene skal nedbringe deres CO2-udslip med 20 procent inden Lokale strategier i forhold til udslip af drivhusgasser kan blandt andet omfatte bedre affaldssortering og bedre muligheder for genbrug. Det samme gælder bestræbelserne på, at minimere forbruget af varme og især el. For at kunne illustrere de miljø - påvirkninger, der følger med produktionen af el og varme, beregnes hvert år mængden af udslip af gasarterne CO2, SO2, NO x se mere på side 8. Nedenstående graf viser, at det samlede forbrug af varme og el i VA er faldet en anelse fra 2008 til Selv om forbruget af varme og el er faldet fra 2008 til 2009, er der i samme periode sket en stigning i udledningen af CO2. Der kommer hvert år opgørelser over mængden af CO2 og andre drivhusgasser pr. produceret MWh energi. Når udledningen af CO2 er steget forholdsmæssigt fra 2008 til 2009, skyldes det, at der er brugt forholdsmæssigt mere olie, gas og kul og mindre vandkraft, vindkraft og atomkraft til el-produktion og forholdsmæssigt mindre forbrænding af affald til var - me produktion. 7

8 GRØNT REGNSKAB 2009 Modsat CO2 er udledningerne af SO2 og NO x mindsket markant i både el- og varmeproduktionen på værkerne. Oplysninger om udledninger af CO2, SO2 og NO x i forbindelse med elforbrug kommer fra miljødeklarationen fra Energinet.dk. Energinet.dk har ansvaret for det overordnede el-system i Danmark og udarbejder hvert år en miljø - deklaration for den samlede østdanske el- og kraftvarme til anvendelse i grønne regnskaber, miljøog årsberetninger mv. Udledninger i forbindelse med varmeforbruget kommer fra miljødeklarationen fra VEKS (Vestegnens Kraftvarmeselskab I/S), der forsyner de lokale fjernvarmeselskaber i Albertslund, Greve og Ishøj. Tidligere har vi i det grønne regnskab anvendt miljødeklarationen som gennemsnit for hele VEKS. I grønt regnskab 2009 har vi anvendt miljødeklarationen for de respektive varmeværker i Albertslund, Hundige og Ishøj for 2008, 2008 og CO2 er den kemiske formel for kuldioxid. Kuldioxid dannes ved forbrænding af kul og andre stoffer. Kuldioxid er med til at for - stærke drivhus effekten. SO2 er den kemiske betegnelse for svovldioxid. Svovldioxid dannes ved forbrænding af svovl. Svovl - dioxid kan sammen med vand danne svovlsyre og som sur nedbør påvirke jordbund og vandløb. NO x er den kemiske formel for kvælstofoxid. Kvælstofoxid dannes blandt andet ved forbrænding. Kvælstofoxid kan også medvirke til forsuring og til overgødning af vandløb og søer. 8

9 Affald Det er muligt at få data over affaldsmængderne fra 10 af VA s afdelinger. Affaldsmængderne er opdelt i tre grupper ud fra den behandling, affaldet skal have: Deponering på losseplads, forbrænding eller genbrug. Affald til deponering på losseplads er f.eks. affald, der ikke er brændbart, trykimprægneret træ, blød pvc m.m. Affald til forbrænding er almindelig dagrenovation, og affald til genbrug er papir, pap, glas, jern, elektronik, haveaffald og ren jord. Efter en årrække med faldende andel af affald til genbrug, er affald til genbrug steget fra 20 pct. i 2008 til 28 pct. i 2009 og er nu på næsten samme niveau som i Der er endnu et stykke vej op til målet på 39 pct. Mængden af affald til deponi er fortsat faldende. Den samlede affaldsmængde i de 10 afdelinger, der får vejet deres affald, er steget med 4,78 pct. fra 2008 til I den kommunale affaldsstrategi frem til 2012 er der en målsætning om, at mindst 39 pct. af affaldet skal gå til genbrug og 55,5pct. til forbrænding. 9

10 GRØNT REGNSKAB

11 BO-VEST administrationen BO-VESTs administrationsbygning på Malervangen 1 Glostrup indgår for andet år i træk i VA s grønne regnskab. Det var først i 2008, at forbruget af el, vand og varme blev fulgt et helt år i administrationsbygningen. Årsagen til at BO-VESTs administrationsbygning indgår i VA s grønne regnskab er, at det kræves af VA for at opnå EMAS-certificeringen. Vand Vandforbruget i administrationsbygningen er fra 2008 til 2009 faldet med 13,6 pct. Med andre ord bruges der 71 kubikmeter vand mindre. Det må siges at være en tilfredsstillende udvikling, der skal fastholdes i de kommende år. El og varme Også elforbruget går i den rigtige retning i administrationsbygningen. Her er der sket et fald på 6,3 pct., idet der blev brugt 203 MWh i 2008, mens der blev brugt 191 MWh i Igen en tilfredsstillende udvikling, der ønskes fastholdt i de kommende år. Til gengæld er varmeforbruget steget med 12,8 pct. fra 2008 til 2009, hvilket i sagens natur ikke er en tilfredsstillende udvikling. Der blev anvendt 390 MWh i 2008 mod 440 MWh i Den negative udvikling skyldes for en stor dels vedkommende varmefordelingsproblemer mellem de to bygningsfløje. Administrationen er opmærksom på udviklingen og fokuserer på at løse problemet fremadrettet. 11

12