Ledelsesberetning for regnskabsåret Ledelsens årsberetning for regnskabsåret 2010 på Friskolen Østerlars. Det økonomiske resultat for 2010

Transkript

1 Ledelsens årsberetning for regnskabsåret 2010 på Friskolen Østerlars Det økonomiske resultat for 2010 Årets resultat er på 138 tkr. Det er en forbedring på 254 tkr. ift. årets resultat for 2009, og 30 tkr. højere end budget for Afvigelserne ift. budgettet for 2010 skyldes bl.a. flere elever med deraf øget forældrebetaling, mindre forbrug på øvrige undervisningsudgifter (alt det der ikke er materialer, men alligevel er tilknyttet undervisningen direkte), vedligeholdelse, besparelser på administration, øget refusion fra vikarkassen (men også øget udgifter på vikar). Der har endvidere været dispositioner, som skolen ikke har kunnet forudse ved budgetudarbejdelsen for Reduktionen på 1,2 % af statstilskuddet som følge af regeringens genopretningspakke svarende til 78 tkr. Korrigeres der for denne post, ville årets resultat have udvist et overskud på tkr. 216 eller en forbedring på 108 tkr. i forhold til budgettet. Det er meget tilfredsstillende, at vi for første gang i flere år har opnået et positivt resultat, og med det forsigtige budget der er lagt for 2011 og 2012, bør denne udvikling kunne fastholdes. Overskudsgrad Friskolen Østerlars har for første gang i 6 år en positiv overskudsgrad. Overskudsgraden er en måde at udtrykke, at virksomheden er i positiv udvikling. Overskudsgraden bliver for 2010: kr / *100=1,51. På landsplan er overskudsgraden på skoler af sammenlignelig størrelse på 1,3, så det er en meget god udvikling, vi her er i. Soliditetsgrad Egenkapitalens andel i forhold til Friskolens samlede aktiver har været faldende i en længere årrække, men er stigende fra Egenkapitalen er på 610 tkr. ud af samlede aktiver på mio. kr., og dette betyder, at soliditetsgraden er stigende, det er dog ikke markant. Soliditetsgraden afspejler, at Friskolen fortsat er økonomisk sårbar. Likviditetsgrad og kassekredit Likviditetsgraden afspejler Friskolens evne til at betale. Likviditetsgraden har været faldende i de seneste 5 år, men er for første gang stigende fra 7,84 i 2009 til 9,80 i Likviditetsgraden er på landsplan ca. 76,50. Til gengæld har vi været begunstiget af et lavt renteniveau på vores lån med variable rente. Men vi er også sårbare pga den lave variable rente. Vi kan ikke spå om fremtiden, men det vil være urealistisk at tro, at renten fortsat vil være lav i al evighed. Vi skal kunne modstå en rentestigning. Friskolens kassekredit er på max. 1.4 mio. kr. Den var saldoen på 748 tkr., hvilket er en forbedring på 182 tkr. Trods den positive udvikling i likviditeten, er Friskolen stadig økonomisk sårbar, og det er derfor fortsat nødvendigt med en stram økonomisk styring. Særligt under hensyntagen til de fremtidige sparekrav der er meldt ud til landets institutioner i forbindelse med Statens genopretningspakke. Et vigtigt økonomisk mål for Friskolen i ledelsesberetningen for 2009 var fremover at tilvejebringe et positivt økonomisk resultat i årsregnskabet, således at vi ville kunne nedbringe vores kortsigtede gæld på kassekreditten, og skabe os et større økonomisk råderum. Dette er med årets resultat nået, og den udvikling skal fastholdes.

2 Produktivitet Produktiviteten angiver, hvordan vi udnytter de indtægter vi får, og som det ses i revisionsprotokollatet, har vi indenfor undervisning, ejendomsdrift og administration høje omkostninger i forhold til tilsvarende størrelse skoler målt på landsplan. Vi er i ledelsen opmærksom på dette og har for budget 2011 forventet at kunne spare en lærerløn med deraf følgende forøgelse af produktiviteten. Kortfristet og langfristet gældsforpligtelser Friskolen har kortfristet gæld på 2.5 mio. kr., hvoraf langt hovedparten udgøres af kassekreditten og af feriepengeforpligtelser. Den langfristede gæld udgøres primært af et fastforrentet 4 % kreditforeningslån i Nykredit på ca. 3.8 mio. kr. Friskolen er begunstiget af vores kreditforeningslån, som i sin tid blev omlagt til en fast rente på 4 %. Det giver Friskolen en solid basis. Egenkapital Friskolens egenkapital er faldet fra mio. kr. i 2005 til 471 tkr. i 2009, denne negative udvikling er dog vendt i 2010, hvor egenkapitalen er steget med ca. 139 tkr. til 610 tkr. Hvis egenkapitalen kommer under 0, er Friskolen teknisk insolvent. Og selvom negativ egenkapital er situationen i en del virksomheder i Danmark i disse år, er det ikke en situation, som bestyrelsen ønsker for Friskolen Østerlars. Derfor skal økonomien fortsat styres stramt med månedlige balancer som holdes op mod det aktuelle budget. Og ændre forudsætningerne sig i budgettet, skal der handles straks. Vi kan ikke tillade os at se tiden an. Særlige risici: Som tidligere nævnt udgør likviditet, lille egenkapital og til dels en stigende rente særlige risici for økonomien på Friskolen Østerlars. Andre risici er bl.a. faldende børnetal og skoletransport. Børnetallet er faldende i hele Danmark, og ikke mindst på Bornholm. Bestyrelsens plan A er øget profilering og fastholdelse eller forøgelse af elevtallet. Men plan B er mindst lige så vigtig - vi skal også kunne overleve perioder med faldende børnetal og faldende elevtal. Og indtil Friskolen får en større økonomisk robusthed er der kun én vej - handling så snart at forudsætningerne for økonomien ændre sig. Friskolen Østerlars er en ø-dækkende skole og derfor i meget høj grad afhængig af transport af skolens elever. Bestyrelsen har besluttet at nedlægge Nordlandsbussen med udgangen af dette skoleår. Det er ikke en let beslutning, men den er nødvendig. Samtidig vil vi lave differentieret pris på BAT-bussen. Vi har i flere år kørt med én pris pr. md. på kr. 125,- uanset alder og antal zoner. Dette ændrer vi nu således, at 1 zone koster kr./mdr. 125,-, 2 zoner kr./ mdr. 200,-, 3 og 4 zoner kr./ mdr. 250,-. Økonomisk udvikling Den økonomiske oversigt viser heldigvis mange tegn på, at Friskolen er lykkedes med en stram økonomisk styring. Vi har i årene fra 2005 vendt et underskud på lige knap tkr. 700,- til et lille overskud på ca. tkr En kraftpræstation, der har kostet blod, sved og tårer. Overskuddet i 2010 er udtryk for at vi er på vej til at få trimmet organisationen, så vores udgifter hænger bedre sammen med vores indtægter.

3 IT sikkerhed I administrationen bruger vi kun eksterne administrationssystemer, det drejer sig om Tabulex og Proløn. Vi bruger også kun eksterne servere i vores kommunikation, her drejer det sig om g-mail og UNI-C. Elevernes arbejde bliver i øjeblikket gemt på en lokal server. Vi er tilmeldt til Elevintra, og vil indenfor 1. mdr. få alle elever oprettet med egen kode, således at eleverne via deres UNI-login får adgang til en ekstern server. Budget og økonomisk mål for 2011 og 2012 Som en ekstra udfordring vedtog folketinget i forbindelse med finansloven for 2011, den såkaldte genopretningspakke, der dels indebar en dispositionsbegrænsning for 2010 på 1 %, dvs. en besparelse på et allerede besluttet og udbetalt tilskud. Dispositionsbegrænsningen betød, at vi har tilbagebetalt 78 tkr. Det blev endvidere besluttet at reducere reguleringsprocenten fra 75 % til 71 % over de kommende 4 år. Da vi samtidig ved, at der vil være besparelser på folkeskoleområdet, er det en besparelse, der rammer hårdt, idet det bliver en besparelse på en besparelse. Det var derfor en udfordring at lave et budget, der giver plads til disse besparelse og rummer mulighed for at renovere/istandsætte skolen. Bestyrelsen har i januar 2011 godkendt budget for 2011 og Forudsætningerne for budgettet er 130 elever i skoleåret 2011/2012. Pt. er der 142 elever, og med de tal vi kender for kommende skoleår, skulle dette tal gerne holde - evt. stige med 1-2 elever. Men vi må imødese et mindre fald i elevtallet ved skoleårets start i 2012, da der pt. kun er skrevet 12 elever op, hvilket hurtigt kan ændre sig i begge retninger. Budgettet er beskåret med det der svarer til en fuldtidslærerstilling og Nordlandsbussen (fra aug. 2011). Budgettet viser et positiv resultat for 2011 på 92 tkr., og det er det økonomiske mål for Skolepenge og betaling for SFO i det nye skoleår Budgettet for 2011 og 2012 bygger på en prisstigning i skolepenge på 50,- kr. pr måned, dvs. 1200,- kr. pr måned i 2011 og 1250,- kr. pr mdr. i Der er taget højde for, at søskenderabatten følger barnet og ikke adressen. Betaling for SFO er fortsat todelt, og betaling for det nye skoleår er uændret henholdsvis 400,- kr. pr måned og 650,- kr. pr måned. Fremtidige investeringer Stationsbygningen skal indenfor de kommende år renoveres/istandsættes. Bygningen er fredet, og vi har derfor indledt et samarbejde med Kulturarvsstyrelsen. For at få støtte fra Kulturarvsstyrelsen skal vi dog selv finde en del af midlerne. Vi forventer, at vi kan få en del fra forskellige fonde, men som det fremgår af budgettet for 2012 er vi vidende om, at vi også selv skal spytte i kassen, og vi forventer derfor i årene /2015 at skulle bruge tkr. på Stationen. Væsentlige økonomiske forbindelser med andre institutioner, der modtager offentligt tilskud Friskolen har ikke væsentlige økonomiske forbindelser med andre institutioner, som modtager offentligt tilskud. Friskolen har lejeindtægter fra udlejning af idrætshallen, men lejeindtægterne er ikke væsentlige.

4 Folkeskolen og vores elevtal Igen i år har der været blæst om folkeskolen, hvilket vi også her på skolen har mærket. Vi har haft en del henvendelser, og i foråret 2010 så det ud til, at vi ville starte skoleåret 2010/2011 med ca. 145 elever. Sådan blev det desværre ikke, idet de mange henvendelser var begrundet i forældres usikkerhed og ikke et reelt tilvalg af vores skoleform og værdier. Vi startede således dette skoleår med 129 elever. I sidste halvdel af 2010 har vi oplevet en markant tilgang af elever. Efter skoleårets start har vi indskrevet 17 nye elever. Elever, der til vælger os som et alternativ til folkeskolen, når samarbejdet eller trivslen ikke længere fungerer tilfredsstillende. En del af de nye elever angiver, at de vælger os efter mund til mund metoden, hvilket blot fortæller os, at vi skal fortsætte med at fortælle om os selv i alle mulige sammenhænge. Bestyrelsen har nedsat en pressegruppe, der bl.a. har stået for kontakten til pressen i forbindelse med åbent hus arrangement midt i marts Undervisningsmiljø Facts om undersøgelsen: I november og december gennemførte alle elever på skolen en spørgeskemaundersøgelse vedrørende undervisningsmiljøet. Undersøgelsen blev gennemført på nettet, og vi benyttede Termometeret. Termometeret er udviklet af Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM), og undersøger både det fysiske, psykiske og æstetiske miljø. Vi valgte på skolen at alle elever skulle besvare alle spørgsmål indenfor de tre kategorier. Det betyder, at eleverne i bh.-2. kl. har besvaret 51 spørgsmål. Spørgsmålene til denne aldersgruppe blev læst op, og skulle besvares med smileyer. Der var i alt 35 besvarelser i denne aldersgruppe. Eleverne fra kl. har besvaret 124 spørgsmål, og her var ikke mulighed for oplæsning af spørgsmålene. Der var i alt 88 besvarelser i denne aldersgruppe. Samlende konklusion for bh.-2. kl. Eleverne er meget glade for deres skole og hele 69 % udtrykker at klare sig godt i skolen, og lærer meget. I selve undervisningssituationen er et overvejende flertal glade og tilfredse, men flere oplever at de ikke kan være med til at bestemme, hvad der skal ske. Indenfor de spørgsmål, der omhandler trivsel, er der en minoritet på %, der giver udtryk for oplevelser, som kræver handling fra skolen. Det drejer sig om relationerne eleverne imellem, fx ved 31 % ikke om deres klassekammerater kan lide dem, 28 % har det kun nogenlunde med deres klassekammerater og 17 % mener ikke, at deres klasselærer gør noget for at alle skal have det godt. Endelig er der omkring de fysiske rammer flere der udtrykker, at der ikke er steder nok med fred og ro, samt at der er beskidt. Samlende konklusion for kl. Også i denne elevgruppe er der meget stor tilfredshed med skolen og kammeraterne. Eleverne oplever kun sjældent konflikter med andre, og der er stor tilfredshed med undervisningen. Indenfor er undervisningsområdet er der dog et stort mindretal (32 %), der ønsker en mere praktisk/musisk

5 tilgang til fagene. I forhold til elevernes trivsel er der 25 %, der oplyser, at de sjældent taler med klasselæreren om problemer i skolen og 54 % oplyser, at de sjældent taler med klasselæreren om problemer i hjemmet. Selvom 76 % finder skolen rar/hyggelig, er der en stor andel, der peger på problemer med de fysiske rammer. Det drejer sig både om temperatur, adgang til PC, toiletforhold, garderobe m.v. Konklusion for hele skolen: Undersøgelsen viser, at vores elever stortrives, men også at der er et par områder, der kræver handling eller yderligere undersøgelser. Hele det fysiske miljø særligt for elever i Stationen kræver yderligere undersøgelser og handleplan. Dette skal ske i samarbejde med både elevråd og bestyrelse, da Stationen, som fredet bygning, pt. er under udredning i forhold til renovering. Dette sker i samarbejde med Kulturarvsstyrelsen. Den sociale trivsel er et andet indsatsområde, vi skal arbejde med i den kommende tid. I samarbejde med elevrådet og personalet skal vi have aftalt, hvilke måder vi kan benytte, for at sikre, at flere af de yngste elever oplever, at vi som skole vægter den sociale trivsel højt. Vi mener, at et tæt fortroligt forhold mellem mindst en lærer og den enkelte elev, er vigtigt for vores elevers personlige udvikling. Når en markant andel af de ældste elever ikke taler med deres klasselærer om problemer i skolen/hjemmet, mener vi det er et problem, der kræver handling. Plan for dette vil blive udarbejdet i tæt samarbejde med elevrådet. Bestyrelsen og skoleledelsen afsluttede værdiprocessen med fokus på det kreative I foråret 2009 afsluttede bestyrelsen og skoleledelsen den værdiproces, som havde løbet over vinteren og foråret. Det blev besluttet, at Friskolens pejlemærke og profil skal være den kreative skole. Kreativitet sammen med en stærk faglighed. Det kreative skal indarbejdes i undervisningen, som der i øvrigt allerede er tradition for på Friskolen. Og det kreative skal være pejlemærket, når det økonomisk råderum hen ad vejen bliver større, og der forhåbentlig bliver mulighed for lidt større investeringer. I forhold til de kreative fag, her forstået som krea, musik og drama, ser vi sådan på det, at et skoleforløb på Friskolen Østerlars er delt i to: bh.-5.kl. og kl. I bh.-5. kl. får alle grundlæggende færdigheder indenfor de 3 fagområder (krea, musik og drama). I forløbet indgår en forestilling fra 3.-5 kl., og til forskel fra tidligere er det ikke længere klasselærerne, men faglærerne i drama og musik, der afvikler dette undervisningsforløb. De krative fag (krea, musik og drama) i 6.-9.kl. er valgfag, hvor eleverne gerne skulle udvikle deres særlige interesser og potentialer. Længden af en valgperiode er endnu ikke endelig fastlagt, men vil blive 1 eller 2 år. Indførelsen af denne struktur fra august 2011 kræver, at vi ansætter en faglærer til valgfaget musik med henblik på dannelse af et skoleorkester. Undervisningens organisering Med den nye leder har der i dette år været gennemført en proces med personalet, som betyder, at vi fremover ikke har årgangsdelt undervisning som en del af vores kendemærke. Vi har kunnet konstatere, at alle elever gør store faglige fremskridt, når de ikke er klasseopdelte. Dette har bl.a. kunne ses i naturfag for kl. og 8. kl. En af de faktorer, som lærerne selv peger på, er den meget mere bevidste undervisningsdifferentiering,

6 som finder sted, når eleverne ikke er fra samme årgang. Vi har derfor valgt at imødekomme den udfordring, både den økonomiske såvel som den pædagogiske udfordring, med en struktur, hvor vi bibeholder den velkendte klasse (født samme årstal) og kombinere den med holdundervisning på tværs af tre årgange. Denne model er mere holdbar i forhold til skiftende elevtal på de forskellige klassetrin, og så rummer den mulighed for maksimal faglig og personlig udvikling for alle elever. Strukturen giver udviklingsmuligheder uden at det kræver flere medarbejdere eller ændringer i strukturen for hvert skoleår. Denne struktur skal selvfølgelig finpudses, men ligger samtidig fast for de kommende år, således at der skabes ro for både forældre, elever og personale til at implementere strukturen. Disponering af resultat Ledelsen foreslår, at resultatet overføres til den frie egenkapital.