Lungenyt. På vej frem: Sygeplejersker er nøglepersoner. nr. 4 oktober 2012 Danmarks Lungeforenings medlemsblad

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lungenyt. På vej frem: Sygeplejersker er nøglepersoner. nr. 4 oktober 2012 Danmarks Lungeforenings medlemsblad"

Transkript

1 På vej frem: Sygeplejersker er nøglepersoner nr. 4 oktober 2012 Danmarks Lungeforenings medlemsblad Lungenyt Lunge- og KOL-dag Kom og vær med Lungesagen er på sporet Gallashow til fordel for lungerne: se kunstnerne

2 Bestyrelsesformand Johannes Flensted-Jensen leder Vi står på tærsklen til noget stort JEG ER STOLT. Stolt over, at lungesagen har bidt sig fast. I medierne, hos de sundhedsprofessionelle og i offentligheden generelt. Uden dét havde Danmarks Lungeforening ikke kunnet afsætte over billetter til Kunsten Stiger, vores Gallashow til fordel for lungerne. Oven i købet på under to måneder og hen over sommeren. Derfor: En stor tak til initiativtagerne og de fantastiske kunstnere, som optræder til fordel for lungesagen på Det Kongelige Teater 28. oktober En stor tak skal også lyde til alle jer, som har købt billet. Vi, der vil være til stede i salen eller på scenen den aften, har noget til fælles. Vi er lungesagens forkæmpere. Vi har alle givet noget til lungesagen, hvad enten det er frivilligt arbejde for at stable det store show på benene, en optræden på scenen eller prisen for en billet. At vi for gan- ske nylig har fået tilsagn fra Kongehuset om royal deltagelse af HKH Kronprinsesse Mary ved Gallashowet, er endnu et tegn på, at lungesagen når nye højder. OMDREJNINGSPUNKTET for festlighederne, nemlig 20-års jubilæet for den første danske lungetransplantation, er der også bygget bro til. For når kunstnerne med deres lungers fulde kraft fremviser alle fire kunstarter for en pakket sal, fylder hospitalernes fagekspertise også sæderne ud. Denne aften fejrer vi dem og alle de patienter, som stod ventetiden på et nyt organ ud, og med livet i behold har kunnet trække deres vejr igen og leve livet videre. HER I BLADET kan du denne gang læse om en vigtig faggruppe, som jeg spår en meget stor betydning i fremtiden. Jeg ser en fremadstormende gruppe i lungesygeplejerskerne, som bør få tilført flere midler til både uddannelse og forskning de kommende år. Som tidligere aktiv regionspolitiker glæder det mig at læse, at sygplejefaget er i udvikling. Som patientforening ser Danmarks Lungeforening sygeplejerskerne som nøglespillere, og vi kalder derfor på mere af det gode arbejde for lungesagen. For der er meget at gøre endnu. Og patienterne efterspørger det. Det ved vi fra vores dagligdagskontakt til lungepatienter både via vores rådgivning og via patientnetværket på DEN STORE opbakning til lungesagen gør mig overvældet og glad. Alle de involverede kan og skal være stolte over, at vi, også sammen med LungePatient.dk, nu rykker lungesagen mere og mere ud af skyggen og frem i lyset. Også i projektørlyset på vores store nationalscene. Design og produktion: JørnThomsen Elbo Forside: Fotograf Sara Lindbæk Danmarks Lungeforening Administration Danmarks Lungeforening Strandboulevarden 47B 2100 København Ø Tlf: Fax: Danmarks Lungeforenings Kystsanatorium i Hjerting Sanatorievej 6, 6710 Esbjerg V Forstander: Dorte Lismoes Tlf.: Fax: Rådgivning Ring til Lungelinjen Mandage Kl : Sygeplejerske Marie Lavesen, tlf Kl : Socialrådgiver Susanne Kitaj, tlf Tirsdage Kl : Fysioterapeut Anne-Marie Thomsen, tlf Skriv til Spørg os og stil spørgsmål til lægen, sygeplejersken, socialrådgiveren, fysioterapeuten eller diætisten på 2 LUNGENYT nr Lokalforeninger: Lokalforening Thy-Mors I samarbejde med LungePatient.dk Formand: Børge Melgaard Tlf.: , Lokalforening Sønderjylland Formand: Edith B. Pedersen Hjarupvej 7, 6200 Aabenraa Tlf.: , Lokalforening Trekantsområdet Formand: Mette Thyssen Nørrekær 32, 7100 Vejle Tlf.: , Lokalforening Fyn Konstitueret formand: Peter Willemar Kristensen Vangelystvej 9, 5250 Odense SV Tlf.: , Lokalforening Aarhus Formand: Margrethe Bogner Tlf.: , Lokalforening Vordingborg Formand: Dorrit Helgesen Hovvejen 19, 4772 Langebæk Tlf.: , Lokalforening Viborg-Skive Formand: Anne-Marie Thomsen Tlf.: (bedst efter kl ), Lokalforening Vestkysten Formand: Anne Merete Nilausen Tlf.: , Lokalforening Lyngby-Taarbæk, Gentofte, Gladsaxe, Rudersdal og Hørsholm Formand: Anette Garsdal Malmmosevej 99, 2830 Virum Tlf.: , Lokalforening Vallensbæk-Ishøj Formand: Nina Berrig Tlf.: , Lokalforening Rødovre Formand: Preben Laursen, Tlf.: , mobil: , Lokalforening Roskilde Formand: Ole Wayland Hansen, tlf , Lokalforening Guldborgsund Formand: Lise Landgren, Tlf.: , Lokalforening Aalborg Formand: Tinna Brønnum Jensen Tlf.: , Sarkoidosenetværket Formand: Merete Mortensen Frydenlunds allé 7, 2950 Vedbæk Tlf.: efter kl , Nye Lunger Talsperson: Maj-Britt Larsen Tlf.: (før kl. 17 eller fra ),

3 Nr. 3 / AUGUST 2012 DAN- MARKS LUNGEFORENINGS MEDLEMSBLAD indhold 21 KOL-dagen er vores LUNGEDAG International KOL-dag er 21. november Sygeplejersker er nøglepersoner På vej mod fremtidens sundhedsvæsen...6 Kort Nyt Fremskridt: Lungesagen er på sporet...13 Sammen står vi stærkt Vellykket årsmøde med opbakning til en ny fremtid Nyt fra sekretariatet Nyt fra lokalforeninger og netværk Nyt fra Alfa-1 Danmark Gallashow på Det Kongelige Teater: Se kunstnerne...bagsiden Gallashow med royal deltagelse Danmarks Lungeforenings Gallashow til fordel for lungerne 28. oktober 2012 markeres med deltagelse af HKH Kronprinsesse Mary Se gallashowets kunstnere på bagsiden LUNGENYT nr

4 International KOL-dag 21. november 2012 Af Birgitte Skøtt Lenstrup, Danmarks Lungeforening KOL-dagen er vores LUNGEDAG Det er for længst blevet en tradition. Hvert år den 3. onsdag i november afholdes den internationale KOL-dag. På dagen har danskerne mulighed for at få tjekket deres lungefunktion, tale om rygestop, og i det hele taget bliver klogere på lungerne. Danmarks Lungeforening koordinerer dagen og samarbejder med LungePatient.dk, kommuner, hospitaler, apoteker, lokalforeninger og netværksgrupper, som alle afholder arrangementer på dagen. KOL-dagen er en vigtig dag for lungerne i Danmark. Vil du være med? På KOL-dag 2012 vil der over hele landet være arrangementer, hvor alle kan møde op og få testet deres lunger og få vejledning om fx motion, rygestop og viden om lungerne. På kan du se, hvilke arrangementer der er i nærheden af dig. Kommuner, apoteker, hospitaler, praktiserende læger og lokalafdelinger i LungePatient.dk og lokalforeninger i Danmarks Lungeforening står bag arrangementerne. Sidste år var der mere end 100 arrangementer landet over. Skal du være med til at slå arrangementsrekorden fra sidste år? Hvis du arbejder på hospital, i kommune, på apotek, i sundhedscenter, i almen praksis eller er aktiv i lokalforeninger og netværk, håber vi, at du vil være med til at støtte op om dagen med dit eget KOL-dags arrangement. Størrelsen af arrangementer kan variere. Alt, stort som småt, har betydning. Det kan være alt lige fra, at et sundhedscenter i kommunen, et hospital og en lokalforening samarbejder om at tilbyde lungefunktionstest og rådgivning, til at du som borger hænger en plakat om KOL-dagen op på dit lokale bibliotek eller taler med din praktiserende læge og inviterer ham eller hende til at bidrage. Sådan gør du Danmarks Lungeforening koordinerer KOL-dagen, og vi vil støtte og hjælpe dig, der gennemfører et arrangement. På 4 LUNGENYT nr

5 Find inspiration og ideer til arrangementer og aktiviteter i vores inspirationskatalog på Læs om KOL-dag 2011 på kan du snart downloade skabelon til pressemeddelelse, plakat og lungefunktionskort. Som arrangør kan du også selv oprette dit arrangement på hjemmesiden, så det bliver tilgængeligt for alle. Du skal blot oprette dig som bruger på hjemmesiden (hvis du ikke allerede er det), og herefter kan du oprette arrangementet. Du kan allerede nu kontakte projektleder i Danmarks Lungeforening, Charlotte Larsen, på eller tlf , for at få gode råd og ideer til, hvordan du kan være med til at løfte den brede lungesag og gøre en forskel. Find inspiration og ideer til arrangementer og aktiviteter i vores inspirationskatalog på eller læs om KOL-dag 2011 på International KOL-dag Dagen finder sted hvert år den 3. onsdag i november Dagen har fundet sted siden 2002 Sidste år i 2011 var der over 100 arrangementer rundt om i landet Danmarks Lungeforening koordinerer den internationale KOL-dag i Danmark The Global Initiative for Chronic Obstructive Lung Disease (GOLD) koordinerer dagen internationalt Dagen markeres i 38 lande verden over Vi arbejder sammen for sundere lunger Danmarks Lungeforening samarbejder med Dansk Lungemedicinsk Selskab (DLS), Fagligt Selskab for Lunge- og Allergisygeplejersker (FSLA), LungePatient.dk og Apotekerne i Danmark for at sikre, at endnu flere danskere lever med sundere lunger livet igennem. Herudover er der en lang række regioner, kommuner og praktiserende læger landet over, som gør en stor indsats for lungesagen. Gå ind på og se billeder, presseomtaler fra sidste års KOL-dage og få inspiration til dit næste arrangement. Charlotte Larsen er projektleder og KOL-dags koordinator hos Danmarks Lungeforening. Kontakt hende på eller tlf LUNGENYT nr

6 FSLA arbejder for lungerne Det kræver en indsats at få specialuddannelse og forskning inden for lungesygepleje anerkendt som strategisk indsatsområde. Af Birgitte Skøtt Lenstrup, Danmarks Lungeforening På vej mod fremtidens sundhedsvæsen: Sygeplejersker er nøglepersoner I de kommende år står vores samfund over for nogle kæmpemæssige udfordringer, hvor den demografiske udvikling lægger pres på sundhedsvæsenet. Hvad skal der til for, at sygeplejen af mennesker med lungesygedomme bliver et mere eftertragtet speciale? LUNGENYT er gået på jagt efter svar. Lunge- og allergispecialet skal have samme status som kræft- og hjertespecialerne, så lungepatienter i Danmark kan få den specialepleje og professionelle omsorg, de har krav på. Ifølge sygeplejerskernes faglige selskab er uddannelse og forskning nøglen til at forbedre lungepatienternes hverdag og livskvalitet. Udfordringen er ikke svær at få øje på. Det er lungepatienter, der ligger flest af på sygehusenes gange, og det er også patienter med lungesygdomme, der oftest genindlægges. På flere hospitaler i landet findes der ikke lungemedicinske afdelinger med speciallæger og specialuddannede sygeplejersker. De mange indlæggelser er hård kost for både patienter og pårørende. Og ventetider på at blive tilset af en specialist i lungesygdomme kan resultere i usikkerhed. Birthe Hellquist er bestyrelsesformand for Fagligt Selskab for Lunge- og Allergisygeplejersker (FSLA), og hendes medlemmer oplever problemet på nært hold. - Det er ofte en dramatisk oplevelse for lungepatienter at blive indlagt. Patienterne kan ikke få luft, og bliver ofte usikre på, hvilken medicinsk afdeling, de ender hos, og om personalet kender deres sygdom. Det er en svær situation at tackle både for dem selv og for deres pårørende. Lungeog allergisygeplejerskerne skal derfor have den nødvendige uddannelse til at behandle patienterne og deres åndenød samt forstå og tackle angst hos dem, forklarer formand for FSLA, Birthe Hellquist. FSLA har ca. 400 medlemmer og samarbejder tæt med Danmarks Lungeforening, der har sekretariatsfunktion for det faglige selskab. - Som kompetent faggruppe og samarbejdspartner arbejder vi konstant for at bidrage til den optimale behandling af lungepatienter, og heldigvis er vi godt på vej, siger Birthe Hellquist. 6 LUNGENYT nr

7 De pårørende Der har manglet uddannelse og evidens Lungesygdomme har i en del år ikke været et eftertragtet område for hverken læger eller sygeplejersker, og er heller ikke blevet anset som prestigefyldt. Hvad skyldes det? - Vi har ikke haft tilstrækkelig uddannelse og viden om lungesygdommenes kompleksitet. Hele lungeområdet har været præget af mange negative budskaber, og vi har ikke været gode nok til at fremhæve, hvor meget mere der kan gøres for at forbedre behandling og livskvalitet for lungepatienterne. Det handler om, at den del af sundhedsvæsenet der handler om pleje, omsorg og rehabilitering, skal være evidensbaseret, og det er her, vi ønsker at sætte ind i fremtiden, forklarer Birthe Hellquist. Det har været svært at skaffe penge til både efteruddannelse og sygeplejeforskning i lungerne, og det vil kræve en indsats at få få specialuddannelse og forskning inden for lungesygeplejen anerkendt som strategisk indsatsområde. Helt overordnet, for så vidt angår sygeplejeforskningen i både Sverige, Norge og Finland, har man via en skærpet indsats oplevet stor fremdrift i sygeplejeforskningen. Som resultat heraf er der i Sverige fx omkring sygeplejersker med en ph.d. grad og 60 sygeplejersker i et professorat. I Danmark er de tilsvarende tal ca. 125 sygeplejersker med ph.d. grad og kun 4-5 sygeplejersker i et professorat i sygeplejevidenskab. - For os handler det om at få sygeplejen integreret i forskningssystemet og sætte ind over for de kliniske, uddannelsesmæssige og forskningsmæssige udfordringer i specialet. Vi skal træde mere i karakter som professionelle og bidrage til at skabe evidens for sygeplejen. Alle lunge- og allergisygeplejersker skal kunne tage ordet og bakke op om sygeplejens relevans. Og det har vi både Danmarks Lungeforenings og Dansk Sygeplejeråds opbakning til, siger Birthe Hellquist. Stolthed i specialet Danmarks Lungeforenings Fond har flere gange uddelt forskningsmidler til lunge- og allergisygeplejersker. Og i 2012 er sygeplejerske, Ph.d. Kirsten Lomborg ved Aarhus Universitets Institut for Folkesundhed, indtrådt i fondens forskningsudvalg. Her vil hun supplere forskningsudvalget med faglig sygeplejeviden om lungesagen. Hun vil også arbejde for at få flere interesseret i at forske i sygeplejevidenskab og brænder for at rejse de nødvendige midler. - Ved at fremme lungesygeplejens faglige udvikling, vil sygeplejerskernes faglige ballast også komme mere i front. Og i samarbejde med Danmarks Lungeforening og Dansk Sygeplejeråd vil vi også kunne komme mere på banen med sygeplejefaglige udtalelser og råd til politikere, myndigheder og andre beslutningstagere. Det vil øge vores gennemslagkraft og give resultater for patienterne, det er jeg sikker på, slutter Birthe Hellquist. Birthe Hellquist er formand for FSLA, Fagligt Selskab for Lungeog Allergisygeplejersker. Kirsten Lomborg, Tove Vogt Duus og Marie Lavesen er alle aktive medlemmer af FSLA. De er netop nogle af de ildsjæle, som bidrager til at løfte lunge- og allergisygeplejerskernes faglige stolthed op på et højere niveau. Nye udfordringer: Sygeplejersker spiller en vigtig rolle Sundhedsvæsenet bliver lige nu udfordret til at benytte primær sektor på en ny måde. Samtidig forventes borgerne i fremtiden at blive mere involveret i deres egen sygdomsbehandling. Sygeplejerskerne holder nøglen til en vigtig del af løsningen i den forbindelse, mener lederen af Sektion for Sygepleje på Aarhus Universitet, Kirsten Lomborg. - Som samfund skal vi have omlagt vores sundhedsvæsen til at benytte primær sektor på en anden måde. Samtidig skal vi også have involveret borgerne på nye måder. I forhold til de udfordringer er sygeplejerskerne vigtige. Ikke fordi de skal løse problemet alene, men fordi sygeplejerskerne er en stor faggruppe, som typisk er tættere på patienterne end de andre faggrupper på hospitalerne og i sundhedscentrene. Det er selvfølgelig mange fagpersoner, som skal tænke og agere anderledes, men sygeplejerskernes tilgang til patienterne er allerede i dag bredere end den faglige behandling. Allerede nu tænker de på, hvordan indlagte patienter bedst klarer sig i hverdagen som helhed, når de kommer hjem, og den tilgang bliver meget vigtig i fremtiden. En ny frontlinje for forskning En cykelrytter på vej op ad bjerget får det KIRSTEN LOMBORG, sygeplejerske, lektor og leder af Sektion for Sygepleje på Aarhus Universitet, Institut for Folkesundhed. LUNGENYT nr

8 FSLA arbejder for lungerne Folk vil gerne tage ansvar for deres egen sygdom og behandling, hvis ellers de får de rette betingelser for det. lidt nemmere, hvis han får vand, motiverende tilråb og et nyt dæk, hvis han punkterer. Og ifølge Kirsten Lomborg er det også måden, sygeplejersken skal tænke på patienten. - Hvad angår diagnostik og behandling er vi lægens forlængede arm, og det er vores opgave at give vejledning og support, som får patienten til selv at tage det seje træk for at blive rask eller lære at leve et godt liv med sin sygdom. Som faggruppe er vi forskningsmæssigt vigtige og kan bidrage med ny og nyttig viden, fordi vi ofte stiller andre forskningsspørgsmål end eksempelvis lægerne. Hvordan forholder lungesyge sig eksempelvis til deres åndenød i hverdagen derhjemme? Er der nogen strategier, som er bedre end andre? Hvordan kan vi som sygeplejersker bidrage fagligt til, at den lungesyge klarer sig bedre socialt og mentalt i sine egne omgivelser? De spørgsmål er vigtige, for det er jo derhjemme, at patienten lever sit liv, hvorimod den tid vedkommende er sammen med lægen og sygeplejersken efterhånden er meget kort. Derfor skal der ske meget derhjemme, og når noget af behandlingen flytter hjem, får forskningen pludselig en ændret frontlinje. En frontlinje, hvor meget af sygeplejeforskningen allerede befinder sig, og derfor rummer viden om, hvordan vi bedst tilpasser sundhedsvæsenet de ændrede vilkår. Bedre til at differentiere Den sundhedsmæssige samfundssituation spidser til. Ifølge Kirsten Lomborg får vi flere ældre med kroniske sygedomme ofte flere på én gang. Det er en udfordring økonomisk, men det er ikke den eneste. Hun uddyber: - Folk vil gerne tage ansvar for deres egen sygdom og behandling, hvis ellers de får de rette betingelser for det. Det skal vi som samfund finde ud af at håndtere og bruge positivt. Vi skal have et stærkere samarbejde mellem de forskellige sektorer, og vi skal have involveret patienterne. Hvordan, vi organiserer det, bliver vigtigt, og der er rigtigt meget at hente her. Ikke mindst ved at spørge patienterne og lytte til deres idéer. Sygeplejerskernes viden bliver afgørende på vejen mod de nye løsninger. Men det bliver samtidigt vigtigt at kunne differentiere, for der vil være en gruppe patienter, som vil synes, at det er for meget at have ansvar for at måle egen lungefunktion eller blodsukker. Den forskel skal vi blive bedre til at spotte, og vi skal have etableret noget systematik omkring, hvordan vi vurderer, hvad folk kan klare selv og hvad de skal have hjælp til. Med en større involvering af patienterne vil patientundervisning også blive et stort område i fremtiden, mener Kirsten Lomborg.- Lige nu giver vi patienterne det, vi tror, de har brug for, men vi skal blive bedre til at undersøge helt præcist, hvad borgerne efterspørger af viden. Igen er sygeplejeforskningen helt oplagt til at kortlægge disse områder. Jeg oplever, at vi som faggruppe og forskere bliver lyttet til, og at vi er med til at løse nogle store samfundsproblemer. Det giver os naturligvis stolthed som faggruppe. Praktiserende læger og sygeplejersker samarbejder om: Nytænkning på lungeområdet Effektivisering af behandlingen af astma og allergi hos de praktiserende læger i den sydlige del af Region Syddanmark giver resultater på flere fronter. Hvordan kan vi gøre det bedre? Det var oprindeligt de praktiserende læger, som stillede spørgsmålet og dermed fik igangsat en forbedring af behandlingen af astma og allergi, og hermed også implicit hele lungeområdet, til stor glæde for børn og familier i Sønderborg. Den garvede sygeplejerske, Tove Duus, var med på rejsen fra første skridt. - En arbejdsgruppe af læger og sygeplejersker satte sig sammen og lavede en række retningslinjer for at få løftet og ensartet behandlingen af astma og allergi ude i praksis. Faktum er jo, at det kun er nogle få, som kommer igennem slusen til speciallægerne, og at den reelle frontlinje i forhold til astma, allergi og lungesygdomme ligger hos de praktiserende læger. Eksempelvis oplevede vi, at nogle børn, som først en TOVE VOGT DUUS, astma- og allergisygeplejerske, Sønderborg Sygehus børneafsnit. 8 LUNGENYT nr

9 gang var diagnosticeret med astma, blev ved med at få den samme dosis astmamedicin, uanset om de havde brug for den eller ej. Det er slet ikke situationen i dag. Som ringe i vandet Tove Duus oplever, at der er sket et mærkbart løft af behandlingen af astma og allergi og hermed lungesygdomme i den sydlige del af region Syddanmark. Om nogen kan hun vurdere det, da hun har sin gang både på det lokale hospital og hos de praktiserende læger i Sønderborg-området. En del af forbedringen er nemlig, at astmasygeplejerskerne er rykket ud til de praktiserende læger. Tove Duus uddyber: - De praktiserende læger er blevet rigtig dygtige, og vi er derude sammen med dem og ser på børnene med astma. Hvis der er noget, de praktiserende læger er usikre på i forhold til astma, så støtter vi astmasygeplejersker op, og vi har yderligere mulighed for at tage patientens data med på hospitalet til yderligere faglig sparring der. Det er vigtigt for os sygeplejersker at være opdateret om den nyeste behandling, og det sker netop gennem tilknytningen til hospitalet. Herfra spreder ny viden sig som ringe i vand. Vi har tid til spørgsmål Når Tove Duus bliver spurgt om, hun oplever, at der er kommet flere børn med astma, synes hun, det er svært at svare på. Er der reelt flere tilfælde, eller er vi bare blevet bedre til at fange dem, som er der? Men vi fanger uden tvivl flere af de sjældne lungesygdomme, fordi vi hurtigere konstaterer, at de ikke reagerer på astma-behandlingen. For familierne generelt betyder vores øgede fokus på astma og allergi, at de ikke skal køre så langt. Vi er allerede i deres nærområde, og det giver bedre behandling hurtigere og nemmere. Det løfter livskvaliteten for de berørte og er en kæmpe hjælp til familierne. Noget af det, som Tove Duus fremhæver, som særligt ved programmet i Sønderborg er tid. - Jeg er ikke læge, men jeg har tiden. Vi har hele 30 minutter pr. patient, og det er luksus i dag. Med den tid har jeg mulighed for at stille spørgsmål. Desuden undersøger vi for astma og allergi. Vi har virkelig tid til at tjekke patienten grundigt. Rulles ud til hele landet Hvis Tove Duus skulle ønske noget på vegne af fraktionen af lungesygeplejersker under FSLA, er hun ikke i tvivl. - Vi vil så gerne have udbredt det effektive astma- og allergi-program fra vores område på landsplan for både børn og voksne. Vi har gjort en stor indsats for at gøre opmærksom på vores gode resultater. Eksempelvis gennem en patientforening som Danmarks Lungeforening, som vi kan bruge som en kommunikationsplatform. Vi har desuden et fælles projekt ved navn Liv i Lungerne i opstart, som gør opmærksom på lungernes Danmarks Lungeforening er sekretariat for FSLA Ønske fra en ildsjæl: Endnu mere fokus på lungerne MARIE LAVESEN, sygeplejerske og master i sundhedspædagogik, Hillerød Hospital. betydning for vores sundhed. Heldigvis oplever vi, at der er kommet mere fokus på, at sunde lunger starter i barndommen. Astma rammer alle befolkningsgrupper. Ved at behandle astma mere effektivt og struktureret i lokalområdet, sikrer vi også tidligere opsporing af andre lungesygdomme, fordi astma ofte er den første mistanke. Det er også godt for specialafdelingerne på sygehusene, fordi det så kun er de allerdårligste og allersværeste tilfælde, som tager tid og fokus der. Det er en sund fordeling af ressourcerne, hvis du spørger mig. Danmarks Lungeforening og Fagligt Selskab for Lunge- og Allergisygeplejersker (FSLA) samarbejder om, at udbrede viden, vejledning og rådgivning til patienter og pårørende udvikle pjecer og patientvejledninger Planlægge efteruddannelse og faglige møder Yde økonomisk støtte til rejser og uddannelse for sygeplejersker Skabe synlighed over for regering, folketing, regioner og kommuner (repræsentation i nævn og råd, høringssvar og pressearbejde) Lungeområdet er et område i positiv udvikling, men der er stadig et stykke vej, før området indhenter prestigen, økonomien og ressourcerne, som tildeles de andre store folkesygdomme. Prisvindende sygeplejerske, Marie Lavesen, er både tæt på og langt oppe. Tætheden til patienterne opnår hun i sit daglige arbejde som lungesygeplejerske på Hillerød hospital og som patientrådgiver i Danmarks Lungeforening. Helikopterblikket kommer fra hendes udviklingsarbejde og master i sundhedspædagogik. Hvad er det, som gør hende til en ildsjæl på lungeområdet? - Lungeområdet er et område i udvikling, hvor man selv med en lille indsats kan LUNGENYT nr

10 FSLA arbejder for lungerne Lungeområdet er et fagligt spændende område, med mange muligheder inden for eksempelvis basal, akut men også pædagogisk sygepleje gøre en stor forskel for patienterne. Og der er behov for særligt fokus, fordi der findes svage grupper, som nogle gange er mere sårbare og med færre ressourcer sammenlignet med patienter fra nogle af de andre store folkesygdomme. En af de hyppige lungesygdomme, KOL påvirker mange aspekter af dagligdagen og ledsages ofte af angst og åndenød, samtidig med at der findes en høj andel af socialt sårbare mennesker med begrænset netværk. Leve livet bedst muligt Marie Lavesen ser sundhedspædagogik som en tilgang til, hvordan man kan hjælpe mennesker med kroniske sygdomme til at leve livet bedst muligt til trods for sygdom. Hun uddyber: - Sundhedspædagogik er en anden tilgang til patienterne end den gammeldags autoritære. Vi skal ikke nødvendigvis formidle al tilgængelig viden om sygdom og behandling, men netop den viden, som den enkelte har brug for i sin hverdag for at kunne leve livet bedst muligt. Vi er fagpersoner, og vi har tilbøjelighed til at tage udgangspunkt i sygdomsspecifik viden, men vi skal blive bedre til også at lytte og spørge ind til patienternes handlinger fra deres hverdagslivs perspektiv og dertil knytte vores sygdomsspecifikke viden. Hvorfor er det eksempelvis, at de har svært ved at tage deres medicin? Når vi i højere grad bliver fokuseret på at lytte og spørge interesseret ind til et andet menneske, bliver vi også bedre til at vurdere, hvem som formår og ønsker at tage ansvaret selv, og hvem, som ikke magter og som hellere vil have, at vi tager over. På den måde hjælper vi bedre og opnår sandsynligvis mere varige resultater. Mere prestige til lungeområdet Det har været oppe i samfundsdebatten, at lungeområdet ikke har den samme faglige prestige og interesse som eksempelvis hjerte- og kræftområdet. Marie Lavesen kan nikke genkendende til fremstillingen. - Man hører, at der nogle steder stadig er begrænset viden og interesse for området, og når det sker, så er der risiko for en ulighed i den måde, patienterne bliver mødt på. Men der er de senere år heldigvis sket meget på lungeområdet gennem arbejdet med Sundhedsstyrelsens anbefalinger og forløbsprogrammer. I dag kan vi behandlingsmæssigt gøre meget for patienterne, så de lever længere og bedre. Jeg oplever, at mange af de sværeste syge mennesker med KOL har et godt liv, selvom det på ingen måde er let for hverken dem eller deres pårørende. Lungeområdet er et fagligt spændende område, med mange muligheder inden for eksempelvis basal, akut men også pædagogisk sygepleje i forhold til at hjælpe og vejlede denne gruppe til at håndtere hverdagen med sygdommen. Sammen med det øgede fokus på KOL, både i regionalt og kommunalt regi, vil det forhåbentlig trække flere sundhedsprofessionelle til området. Samarbejde og mere forskning, tak! Hvis Marie Lavesen fik den berømte tryllestav og kunne gøre noget særligt for lungeområdet, så ville hun bl.a. ønske et stærkere samarbejde på tværs af fagområder. - Patienterne har ofte mere end en sygdom, så der er et stort behov for, at vi arbejder bedre på tværs, ikke kun i forhold til fagområder og diagnoser, men også fra sektor til sektor. Men det er en udfordring at samarbejde på tværs af forskellige organiseringer og specialer, når der samtidig sker øget specialisering på hospitalerne. Endelig kunne Marie Lavesen også godt tænke sig flere midler til forskning. Ikke kun i forhold til udvikling af bedre behandlingsmetoder, men også i relation til forskning i sygeplejemæssige områder som palliation og pårørende. Hun forklarer: - Jeg oplever nogle gange, at de pårørende ikke inddrages tilstrækkeligt. Mange pårørende tager sig af den syge døgnet rundt uden megen støtte. Det kunne være hensigtsmæssigt at undersøge nærmere, hvordan vi bedre kunne hjælpe og støtte dem. Det hænger også sammen med ønsket om et større fokus på, hvordan vi kan hjælpe de mennesker med KOL, som er i deres terminale stadie, og hvordan vi bedre giver dem mulighed for at kunne komme på hospice. Fagligt selskab for lunge- og allergisygeplejersker (FSLA) FSLA er en vigtig part i arbejdet for, at få omverden til at anerkende lunge- og allergisygeplejerskernes faglige ekspertise. Selskabet ønsker en udvidet rolle for sygeplejerskerne, kompetenceudvikling og flere forskningsstillinger. Forebyggelse, behandling, pleje og rehabilitering inden for lungesygdomme, astma og allergologi er i fokus hos FSLA, og det skal gavne den proaktive indsats over for mennesker, der er i risiko for at få eller allerede lever med en kronisk lungesygdom. FSLA er organisatorisk forankret under Dansk Sygeplejeråd. Læs mere på 10 LUNGENYT nr

11 kort nyt Transplanterede fik medaljer 24 danskere tog i alt 16 guld-, 11 sølv og 8 bronzemedaljer ved de europæiske sportslege for hjerte- og lungetransplanterede i Holland. Ud af de 24 deltagere fra Danmark, var 5 unge inviteret af Hjerte- og lungetransplantationsklubben, heraf 1 lungetransplanteret og 4 hjertetransplanterede. Lungetransplanterede Natasja Christensen på 21 år var en af de unge danskere, som vandt medaljer ved de europæiske sportslege for hjerte- og lungetransplanterede i den hollandske by Apeldoorn i slutningen af juni måned. Transplanterede i alle aldersgrupper fra hele Europa var samlet for at jagte medaljer i klassiske discipliner som løb, længde- og højdespring men der blev også dystet i fx bordtennis, golf og volleyball. Natasja, som har to nye lunger, kom i år med til sportslegene for første gang, efter hun blev opfordret til at melde sig af en sygeplejerske på Rigshospitalet. - Jeg løb 100 m løb, og det var super fedt at se de andre stå på sidelinjen og heppe på mig. Og tænk engang, jeg vandt en bronzemedalje! Yderligere én lungetransplanteret, 22-årige Michael Olesen, skulle have deltaget, men Michael blev desværre syg og indlagt dagen før og måtte derfor melde afbud. I sportslegene deltager der ca transplanterede fra Europa. Sportslegene foregår hvert 2. år og i 2014 foregår legene i London. Læs mere om Natasja Christensens oplevelser ved legene i Holland på Patientkufferten KOL Hjertesvigt Diabetes Genoptræning - sikrer kort indlæggelse på hospitalet og forsat behandling i hjemmet, med samme KOL sygeplejerske 1180 patienter er behandlet via kufferten i Danmark Konference søger løsningerne på KOL I forlængelse af KOL-parlamentet, som Dagens Medicin var vært for i foråret, afholdes mandag 19. november 2012 en interaktiv konference om KOL. Dagens Medicin-konferencen skal identificere de vigtigste løsninger, der skal kunne forbedre forebyggelse, opsporing, behandling og rehabiliteringen af mennesker med KOL. Målet er, at konferencens deltagere udarbejder løsningsforslag til de temaer/ problemområder, der er udpeget af tænketanken (KOL-parlament) af de mest kyndige eksperter inden for KOL i maj Tjek SKI for nye priser Patien KOL Hjertes Diabete Genopt Odense Ballerup: Kom lettere gennem en svær tid Ny begravelsesguide på nettet giver dig et indblik i de opgaver, som skal håndteres i forbindelse med et dødsfald. Læs mere på Tjek SKI for nye priser Patientkufferten KOL Hjertesvigt Odense - Diabetes Ballerup: Genoptræning Odense Ballerup: LUNGENYT nr

12 Lungesagen er på sporet Af Isa Lindbæk Danmarks Lungeforening: På rette vej Danmarks Lungeforening har hele tiden antennerne ude i de faglige miljøer for at evaluere arbejdet for lungerne i Danmark. Derfor satte foreningen i sommeren 2012 en række forskere fra Dansk Sundhedsinstitut (DSI) i stævne til en rundbordssamtale om lungesagen og fremtidige muligheder for den moderne NGO set i deres perspektiv. Fremtidsudsigter for lungesagen I Danmarks Lungeforening er der lagt en ambitiøs strategi for fremtiden. Lungesagen er kommet mere i fokus, og foreningen er godt på vej til at blive en moderne NGO, både når det gælder om at opnå politisk indflydelse, og når der er behov for samfundsmæssig opmærksomhed. Samtidig er Danmarks Lungeforening konstant på jagt efter at sikre og syreteste, at strategien går i den rigtige retning. Derfor opfordrede foreningen en række danske sundhedsforskere, håndplukket for deres særlige fokus på lungeområdet, til at dele viden om lungeområdet. Dansk Sundhedsinstitut (DSI) er efter rundbordssamtalen fusioneret med to andre institutter til en selvstændig statslig institution under økonomi- og indenrigsministeriet. Det nye videnscenter skal være med til at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i sundhedssektoren og på øvrige velfærdsområder. Det nye, fusionerede institut vil ligesom det tidligere DSI fortsat have kompetence til at sætte lungesagen i et overordnet samfundsmæssigt perspektiv, da de er tæt på udfordringerne på sygdomsområdet. Læs mere i boksen side LUNGENYT nr

13 En dag i juni mødtes forskerne således fra det daværende DSI med Danmarks Lungeforenings direktør til en givende samtale, som gav nye perspektiver til begge parter. Resultatet blev en række konstruktive indspark til forbedringer og visioner på lungeområdet i Danmark. Telemedicin Antropolog, Stinne Aaløkke Ballegaard, der forsker i anvendelsen af it i sundheds-sektoren, startede samtalen ved at perspektivere lungesygdommen KOL i forhold til det projekt om telemedicin, hun forsker i. Lige nu er telemedicinen et tog, som kører særligt hurtigt i forhold til patienter med KOL, og det bliver taget godt i mod flere steder i landet. Telemedicinen giver bl.a. KOL-patienter mulighed for fx at måle lungefunktionen, således at en forværring kan tages i opløbet. Teknologien kan uden tvivl en masse og bringer mange nye løsninger med sig, men jeg oplever også, at disse løsninger skal evalueres i forhold til samspillet med patienten. Antropologistuderende Mille Kjærgaard Thorsen arbejder sammen med Stinne Aaløkke Ballegaard, og hun tilføjede: For nogle er telemedicinen en klar fordel, mens andre umiddelbart kan opleve det som overvældende. I forhold til telemedicin blev konklusionen, at for at vurdere telemedicin på samfundsplan, må vi have hele billedet med, hvilket vil sige at efterspørge den relevante, faglige forskning. Samtidig er man i Danmarks Lungeforening meget fokuseret på, hvordan brugen af telemedicin organiseres fx i snitfladen ud til den kommunale sektor. For, alt andet lige, så skal telemedicinen først og fremmest opleves som en fordel for patienten. Egenomsorg og samfundsøkonomi Lone Grøn, medicinsk antropolog, har gennem flere år forsket i grænsefladen mellem det offentlige sundhedsvæsen og patienternes hverdagsliv. Hun tilføjede en ny vinkel i forhold til et samfundsøkonomisk aspekt på lungeområdet, som både er relevant i relation til telemedicin men også i forhold til den traditionelle behandling af mennesker med lungesygdomme. Der bliver talt meget om egenomsorg i disse år, men jeg synes, vi først og fremmest skal være helt skarpe på at definere, hvad egenomsorg egentlig er? Jeg er noget forbeholden, fordi jeg i mange år har fulgt dem, som virkelig prøver at lave egen-behandling. For der sker altså noget, når man kommer hjem. Det er ikke altid så lige til at udøve egenomsorg eller egen-behandling. Og det er måske heller ikke nødvendigvis her, vi skal hente de store samfundsøkonomiske besparelser hjem. Når det er sagt, var alle rundt om bordet enige om, at egenomsorg naturligvis skal støttes, fordi det giver mening for både patienter og pårørende at have mest mulig greb om egen situation. Det kræver en livslang motivation fra patienten, og selvomsorg/ selvbehandling medfører også, at patienter efterspørger mere og mere patientuddannelse. Det vil koste penge og ressourcer. Hverken sygehuse eller praksis er tilstrækkeligt fokuserede på egenomsorg og på de pårørendes indsats og betydning. Her bidrager den moderne patientforening med noget væsentligt i det danske sundhedsvæsen. Og det sker allerede i form af konkrete aktiviteter som fx i patientnetværk og patientuddannelse. Samfundsøkonom Lone Bilde har netop, i forbindelse med en større KOL-konference afholdt af fagbladet Dagens Medicin, holdt et oplæg om denne lungesygdoms udfordringer på samfundsøkonomisk plan. Hun estimerer, at der bruges ca. 6 milliarder kr. om året på behandling og pleje af patienter med KOL i regioner og kommuner. Det synes som et stort beløb og vækker bekymring hos mange, da der hvert år stadig kommer flere KOL-patienter til. Dog er udgifterne relativt set ikke steget så meget de sidste 5-10 år som antallet af KOL-patienter. - Der er forsat meget, som bør afdækkes på dette område, da netop en lungesygdom som KOL medvirker til den øgede vækst i samfundsudgifter. Bruger vi de mange ressourcer rigtigt i forhold til at nedbringe overdødeligheden for patienter med KOL og få en tidlig opbremsning i sygdommens udvikling hos de enkelte patienter samt forbedre deres livskvalitet? Eller bruger vi i realiteten for få ressourcer på opsporing, behandling og rehabilitering af KOLpatienterne? Her bemærkede direktør Anne Brandt, at dette understreger et vigtigt fokus for Danmarks Lungeforening. - Som NGO skal vi fortsat arbejde for at øge vores viden om den økonomiske gevinst, så vi kan lykkes med tidlig opsporing af alle lungesygdomme og samtidig sikre en mere optimal behandling af lungepatienterne, siger Anne Brandt. Hvad er en NGO? NGO er en forkortelse for Non Governmental Organisation ("ikke-statslig organisation"). Det er en engelsk betegnelse for organisationer, som ikke styres af staten, for eksempel patientforeninger eller nødhjælps- og miljøorganisationer. LUNGENYT nr

14 Lungesagen er på sporet Lone Bilde understregede, at hun ser det samfundsøkonomiske perspektiv som en meget interessant brændende platform for Danmarks Lungeforenings fortsatte arbejde. - Det glæder mig, at Danmarks Lungeforening har et stærkt fokus på det økonomiske felt, og arbejder på at få ressourcerne udnyttet bedst muligt. Det vil komme til at betyde meget for samfundsøkonomien og forplante sig ned på den enkelte lungepatients oplevelse af sit sygdomsforløb. Mere fagligt prestige til lungesygdomme I løbet af de sidste par år er der i det hele taget kommet større fokus på lungesygdomme. Men der er stadig store udfordringer forude. Forsker i organisation og ledelse, Christina Holm-Petersen, påpegede en af dem. En undersøgelse af sygeplejerskers fagidentitet og arbejdsopgaver efterlod det klare indtryk, at lungesygdomme hverken er et eftertragtet område for fagpersonale eller anses som et prestigefyldt område. Betyder det så, at der ikke tilføres nok ressourcer af den grund? Her ligger klart en stor udfordring for lungesagen og for en patientforening som Danmarks Lungeforening. Anne Brandt: - Jeg bliver ærgerlig over at høre undersøgelsens resultater, men lungeområdet har i mange år været et nedprioriteret område, præget af nogle af de største overbelægningsprocenter. Vi ser heldigvis i øjeblikket mange nye spirer af faglig stolthed og styrke, som allerede er med til at løfte lungeområdet til et højere niveau end før. Forsker i organisation og ledelse, Sidsel Vinge, bidrog også med betragtninger til udfordringen om at gøre lungesygdomme til et mere eftertragtet område for det faglige personale inden for sygehusvæsenet. Som jeg ser det, er der netop her nogle tiltag, man som patientforening kan udføre, for at løfte et sygdomsområde sådan som det fx er blevet gjort for hjertesygdomme og kræft. Der skal sættes Effektive behandlinger er en meget vigtigt døråbner både for mere politisk fokus og flere ressourcer til lungeområdet. Deltagere rundt om bordet Stinne Aaløkke Ballegaard Mille Kjærgaard Thorsen Lone Grøn Lone Bilde Christina Holm-Petersen Sidsel Vinge Danmarks Lungeforening: Direktør Anne Brandt Tidl. Dansk Sundhedsinstitut (DSI) nu Det Nationale Analyseog Forskningsinstitut for Kommuner og Regioner (KORA): Antropolog Stinne Aaløkke Ballegaard Specialestuderende i antropologi, Mille Kjærgaard Thorsen Medicinsk antropolog, Lone Grøn Samfundsøkonom, Lone Bilde Forsker i organisation og ledelse, Christina Holm-Petersen Forsker i organisation og ledelse, Sidsel Vinge Professor, cand.rer.soc. Jes Søgaard, KORA 14 LUNGENYT nr

15 nogle meget konkrete dagsordner sammen med de sundhedsfaglige på lungeområdet, og det skal gøres tydeligt præcis, hvor de forskellige grupper af sundhedsfaglige kan gøre en forskel på lungeområdet. Sådan tror jeg på, at man kan mobilisere økonomi og personaleressourcer, og det er det lungeområdet har brug for. Så netop arbejdet for en overordnet lungeplan, tror jeg på, er det helt rigtige. Sidsel Vinge: - I øvrigt synes jeg, at det er en kæmpe fordel på lungeområdet, og især i forhold til KOL, at der er noget, som KAN give effektive resultater. Nemlig rygestoppet. Holder man op med at ryge, stopper man jo den videre udvikling af sygdommen. Det er ikke helt ligeså klart for fx diabetes og hjertesygdomme. Rygestoppet er klart en af de positive vinkler på lungeområdet, som man naturligvis skal arbejde med som patientforening. Den store lungesag Diskussionen vendte til slut tilbage til prestigen på lungeområdet. Sidsel Vinge: - Lige nu er det ildsjælene derude, som løfter området. De kan og skal støttes og styrkes, hvis der skal skabes et stærkere fagligt netværk, som kan give en langsigtet positiv effekt for patienterne. Her kan Danmarks Lungeforening være med til at styrke fagligheden ved at sætte fokus i offentligheden fx på de behandlingsmetoder, der er effektive. Effektive behandlinger, den fortsatte jagt på dem, og formidling af dem, er en meget vigtigt døråbner både for mere politisk fokus og flere ressourcer til lungeområdet. Arbejdet med at styrke lungesagen kræver forsat en altafgørende indsats før den brede offentlighed bliver mere vidende om lunger og lungesygdomme. Generelt var der rundt om bordet enighed om, at der, for de sundhedsprofessionelle, fremover ligger en stor indsats i at formidle forståelse for lunger og lungesygdomme. Konklusionen Mødet med Dansk Sundhedsinstitut blev en bekræftelse på, at Danmarks Lungeforening er på rette vej med sin strategi. Nemlig at sætte lungerne på dagsorden både i offentligheden og i sundhedsvæsenet og på denne måde fremme forebyggelse af lungesygdomme og forbedre vilkårene for de mennesker, der er ramt af sygdom i deres lunger. Med udgangspunkt i dette har professor Jes Søgaard fra Dansk Sundhedsinstitut denne kommentar: - Danske patientforeninger kritiseres i blandt for at være blevet for magtfulde. Jeg er ikke enig i denne kritik. Tværtimod Danmarks Lungeforening og andre patientforeninger gør en fantastisk indsats for patienter og pårørende. Patientforeningerne er faktisk bedre end det øvrige sundhedsvæsen til at opfange den stigende Egenomsorg, patientuddannelser, patientnetværk og videnspredning har Danmarks Lungeforeningen og andre patientforeninger været med til at fremme. sundhedsinteresse i samfundet og borgernes naturlige ønsker om også, som patienter, at være med i deres egen behandling. Egenomsorg, patientuddannelser, patientnetværk og videnspredning har Danmarks Lungeforeningen og andre patientforeninger været med til at fremme. Det er meget vigtige funktioner i et moderne sundhedsvæsen, siger Jes Søgaard. Danmarks Lungeforening er en af de mindre patientforeninger i Danmark, og for at nå i mål med lungesagen skal der flere ressourcer og flere hænder til. Men med et engageret sekretariat og opbakning fra alle de frivillige, der arbejder for lungesagen, er det bestemt muligt at nå langt. Og Dansk Sundhedsinstitut (DSI) gav på alle måder en stor og vigtig opbakning til Danmarks Lungeforenings vision om et samfund, hvor flere har sundere lunger livet igennem. Nyt videnscenter for velfærd og sundhed Det nye Nationale Analyse- og Forskningsinstitut for Kommuner og Regioner (KORA) er et videnscenter for velfærd og sundhed i Danmark. Næsten 100 forskere og projektledere samles ved at fusionere DSI, Anvendt KommunalForskning (AKF) og Kommunernes og Regionernes Evalueringsinstitut (KREVI). Det tværgående perspektiv sikres af en placering under økonomi- og indenrigsministeriet med en selvstændig bestyrelse med professor Nina Smith som formand. Instituttet skal med forskning og analyser fremme kvalitetsudvikling, effektiv ressourceudnyttelse og god styring på sundhedsområdet og de øvrige velfærdsområder. Instituttet får afdelinger i København og Aarhus. LUNGENYT nr

16 Danmarks Lungeforenings årsmøde 2012 Et nyt, tæt samarbejde med Ingeniørerne i Danmark (IDA) gjorde det muligt for Danmarks Lungeforening at holde årsmøde i de smukke rammer i Ingeniørernes Hus i København. Af Birgitte Skøtt Lenstrup, Danmarks Lungeforening Årsmøde 2012: En mærkedag i familien På dette årsmøde fejrer vi lungesagen og det faglige perspektiv, sagde formand for Dansk Lungemedicinsk Selskab, Ronald Dahl, i sin velkomsttale til den fyldte sal i Ingeniørernes Hus på Kalvebod Brygge i København. Og således var Danmarks Lungeforenings årsmøde 7. juni 2012 skudt i gang. - At komme til årsmøde her, er som at komme til en festdag i familien. Det glæder mig, at vi hvert år mødes og viser hinanden, hvordan vi sammen kan arbejde for bedre forebyggelse, behandling og rehabilitering samt for mere forskning i lungesygdomme. Faglige kompetencer i foreningsarbejdet bliver et bærende element også i fremtiden. Og vi glæder os til at fortsætte det gode samarbejde med Danmarks Lungeforening som læger, sundhedsfremmere, ledere og behandlere, sagde Ronald Dahl. Direktør for Danmarks Lungeforening, Anne Brandt, kunne fortælle om flere gode nyheder, der er værd at fejre i år. - Der er store projekter i gang, som vi har været både dygtige og heldige at få midler til fra flere fronter, og vores aktiviteter stiger på stort set alle fronter. Vi yder mere rådgiv- ning, vi har medlemsvækst og modtager mere støtte og flere bidrag end tidligere. Samtidig vokser samarbejdet med frivillige kræfter i form af flere lokalforeninger og netværk. Anne Brandt fortalte også kort om det Gallashow, som Danmarks Lungeforening slår dørene op for på Det Kongelige Teaters Gamle Scene 28. oktober 2012 kl Vi glæder os til denne flotte festaften, der fejrer livet og lungerne i anledning af 20-året for den første danske lungetransplantation. Sammen står vi stærkt Der var på årsmødet også lagt op til, at Danmarks Lungeforenings strategi om flere samarbejdsflader og alliancer med andre foreninger og aktører skulle tage et endnu skridt fremad. - Det er vigtigt for os at komme til stå stærkere i debatten og i forhold til det politiske system. Der er så meget, der kan gøres bedre for lungesyge patienter, både hvad angår tidlig opsporing, behandling og rehabilitering. Uden et stærkt pres ændres dette ikke. Det er dette pres, som kan forstærkes væsentligt, når vi bliver flere. Det er kernen i vores ønske om fusion og samarbejde med LungePatient.dk, sagde formand for Danmarks Lungeforening, Johannes Flensted-Jensen på mødet. Det var derfor med stor glæde, at der på mødet blev givet mandat til bestyrelsen om at arbejde videre med sammenlægning mellem LungePatient.dk og Danmarks Lungeforening i én, ny forening. En sammenlægning af de to lungeforeninger vil give mulighed for yderligere at styrke ar- 16 LUNGENYT nr

17 bejdet for et samfund, hvor flere har sundere lunger livet igennem. Sprudlende indlæg På mødet bidrog tre meget veloplagte oplægsholdere med en række foredrag, der alle repræsenterer det, som optager Danmarks Lungeforening rigtigt meget i denne tid: Historien, lungesagen hele livet og et stærkt patientfokus. OLE DIDRIK LÆRUM, adjungeret professor ved Københavns Universitet, fortalte levende om sin onkel, Konrad Birkhaug, som var en pioner inden for vaccineforskning. Han kom fra trange kår i Norge, men havde evner og en brændende interesse for medicin. Efter studieophold og eksamen i USA gjorde Konrad Birkhaug en fornem forskerkarriere inden for bakteriologi og antiseptik. Senere arbejdede Birkhaug ved Pasteur Instituttet sammen med Calmette og Guérin, og bidrog således til opfindelsen af BCG vaccinen mod tuberkulose. Tilbage i Norge oprettede Birkhaug et BCG-laboratorium, som i mange år var produktionssted for vaccinen i Norge. Han opbyggede et aktivt forskningslaboratorium og fik mange ærefulde anerkendelser i udlandet. Til sin store skuffelse blev han dog aldrig behørigt anerkendt i sit hjemland. I årene op til sin død i 1980 brugte han mange timer med at tegne og male i olie og akvarel. Han efterlod sig derfor en rig og varieret produktion af både videnskabelige artikler, bøger og kunstværker. KIM G. NIELSEN, overlæge, lektor, dr. med., leder af Dansk BørneLunge Center ved Rigshospitalet, fortalte, at lungesygdomme af enhver art er den absolut hyppigste årsag til indlæggelse af børn i Danmark og de, som fødes med en genetisk fejl eller defekt, lever med syge lunger hele deres liv. Dansk BørneLunge Center har ekspertise og spidskompetencer inden for de alvorligste, kroniske og komplekse sygdomme. På centret er alle kompetencer samlet, hvilket giver nogle trygge og sammenhængende forløb for børn og forældre. Prognosen for børn ramt af alvorlige lungesygdom er stærkt forbedret inden for de seneste år. I dag forventes det, at nyfødte med fx cystisk fibrose opnår en lungefunktion med en god kurve langt op i voksenal- Ved årsmødet blev formand for Danmarks Lungeforening, Johannes Flensted-Jensens 10 års jubilæum som formand, fejret med sang og flag. deren. Centrets vision for lungesyge børn er at give dem en normal livsmulighed med bedre livskvalitet og overlevelse. Derfor samarbejder Dansk BørneLunge Center også tæt sammen med Danmarks Lungeforenings netværk for familier med alvorligt lungesyge børn. Der kan læses mere om netværket på MARIE TOPP, ph.d. stud. på Hvidovre Hospital, fortalte om et forskningsprojekt, støttet af Danmarks Lungeforenings fond, der søger svar på, hvad der har betydning for, om KOL-patienter tager deres medicin. Undersøgelser viser nemlig, at halvdelen af den ordinerede medicin i dag generelt ikke tages som foreskrevet. Det rigtige indtag af medicin har stor betydning, da det har afgørende indflydelse på antal indlæggelser, forværringer og besøg hos lægen. Derfor har et forskerteam med overlæge Jørgen Vestbo i spidsen sat sig for at undersøge, hvad der er årsagen til, at ikke alt medicin bliver taget, som den skal, og hvad der kan gøres ved det. De første undersøgelser viser, at det, som påvirker i hvor høj grad patienter efterlever den ordinerede behandling aftalt med lægen (adherens), bl.a. er effekten af medicinen (føles det som om den virker eller ikke virker) og bivirkninger (har man mange/få). Andre ting som spiller ind er fx holdninger til medicin, vaner/rutiner, fysisk og psykisk helbred, personlighed og viden. I projektet taler teamet med 200 KOL-patienter, som følges i et helt år. En flot afslutning på et vellykket årsmøde - og et stort tillykke til hele familien! En dygtig vejleder fra Experimentarium pustede i pausen et sæt dyrelunger op og forklarede, hvordan ilten fra luften kommer ind i blodet, og hvordan lungerne reagerer på hårdt arbejde. En stor tak til Experimentarium i Hellerup, som venligst sponsorerede den spændende lungedissektion. LUNGENYT nr

18 Nyt fra Sekretariatet VIND Mega Mussel: Log ind på din personlige profil Som medlem i Danmarks Lungeforening har du din helt egen personlige profil på Her kan du opdatere dine kontaktoplysninger og ønsker om information, materiale og nyheder. Log på din personlige profil med dit brugernavn og dit kodeord og vær med i lodtrækningen om to Royal Copenhagen Mega Mussel kopper hver måned i resten af Brugernavn: Dit 6-cifrede medlemsnummer Kodeord: Dit efternavn (husk at skrive forbogstav med stort) OBS! Hvis du har meldt dig ind i Danmarks Lungeforening via lunge.dk efter 22. juli 2012, har du selv haft mulighed for at vælge dit kodeord, og det er naturligvis det kodeord, du bruger, når du logger dig på din personlige profil. Tillykke til Jo-Ann Ramsrud Jensen fra Greve, som blev den heldige vinder af to MegaMussel kopper i august måneds lodtrækning. A. P. Møllers Fond støtter Et Godt Familieliv Danmarks Lungeforening hjælper både børn og voksne, der har fået syge lunger. Med støtte fra A. P. Møllers Fond kan vi nu igangsætte projektet Et Godt Familieliv. Projektets overordnede idé er at sprede viden om familier med syge børn både til andre familier, til professionelle og til frivillige i familiernes netværk. Projektet vil inddrage sociale medier, og der vil blive afholdt weekendkurser for familier med alvorligt lungesyge børn. Læs om Danmarks Lungeforenings indsats for børn og unge i LUNGENYT 3/2012 og på Trygfonden støtter Projekt KOL og Palliation Danmarks Lungeforening har i samarbejde med Palliativt Videncenter (PAVI) igangsat et projekt, der har til formål at generere ny viden om KOL-patienters sygdomsforløb og deres behov for sundhedsydelser. Dette sker ved at undersøge KOL-patienters forbrug af sundhedsydelser via danske sundhedsregistre og ved at interviewe patienterne om deres egne erfaringer med at leve med sygdommen. I projektet har Trygfonden finansieret en kortlægning af KOLpatienters sygdomsforløb frem mod livets afslutning. Projektmedarbejder Marie Gade Husted er ansat på projektet og kan kontaktes for mere information på mail eller tlf Læs også mere på 18 LUNGENYT nr

19 Teenage-tema Nye ansigter i sekretariatet Sofie Juul Sørensen er ansat som studentermedhjælp på skoleprojektet LIV I LUNGERNE. Hun læser Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet på kandidatdelen, og har i foråret 2012 været i praktik i sekretariatet. Sofie har arbejdet med børn, unge og sundhed i studieprojekter og i studenterjob, bl.a. hos UngDialog, hvor hun har besøgt skoler og talt med unge om rygning, sex og alkohol. Linda Faurskov er deltidsprojektansat på projektet Et Godt Familieliv. Hun er sygeplejerske med erfaring fra bl.a. almen medicin og infektionssygdomme. Derudover har hun en kandidatgrad i Internationale Udviklingsstudier og Sprog og Kultur, med særlig fokus på børns rettigheder. Linda er frivillig i Netværket for familier med alvorligt lungesyge børn. Friske Forsyninger Projekt Friske Forsyninger har til formål at sætte fokus på lungesundhed og sundhed generelt i målgruppen af mænd med kortere uddannelser. Projektet er finansieret via Forebyggelsesfonden og er en del af vores strategiske arbejde i forhold til tidlig opsporing. Projektet kører fra 1. januar 2012 til 31. december 2012 på forsyningsvirksomhederne i hhv Roskilde og Ringkøbing-Skjern. Der er gennemført sundhedstjek på begge virksomheder og som følge af medarbejdernes ønsker, er der i gangsat en række aktiviteter med motion, vægttab, rygestop og forebyggelse af lungesygdomme som omdrejningspunkt. Læs mere på Flere kommuner går i front med rygeforbud Flere danske kommuner er gået til kamp mod rygning i arbejdstiden. Blandt andre blev Aarhus Kommunes nye borgerrettede sundhedspolitik, Mere af det der virker!, vedtaget af byrådet i august 2012, og en af konsekvenserne er, at der indføres et totalt forbud mod at ryge i arbejdstiden i Aarhus Kommune inde såvel som ude. Flere andre kommuner overvejer at følge trop. I Københavns kommune ønsker man at gøre København til helt røgfri by i Initiativerne får stor ros fra både tobaksforskere og patientforeninger. Danmarks Lungeforening hilser initiativet velkomment og har allerede budt ind med input til den nødvendige hjælp til rygestop, som bør følge i kølvandet på initiativet. - Det er utroligt vigtigt, især for alle de rygere, der er særligt nikotinafhængige, og derfor på egen hånd er mislykkes med et rygestop. De har brug for særlig hjælp og støtte, siger Anne Brandt. Læs mere på under NYHEDER Håndholdt spirometriudstyr! Brugervenligt, enkelt og effektivt Med foråret blomstrer allergierne. Spirometri er vigtig for hurtig opsporing af astma og KOL. Jo hurtigere jo bedre behandlingsmuligheder! Ring på tlf eller bestil via webshop.maribomedico.dk Kidnakken 11, 4930 Maribo Telefon Maribo Medico ønsker at vidensdele og bibringe løsninger, der giver det enkelte menneske mulighed for at vælge et godt og sundt liv! Vi har specialiseret os i udstyr til diagnosticering og behandling af søvn- og luftvejslidelser samt monitorering af livsstil. LUNGENYT nr

20 xxxxx Gratis vaccination mod influenza, hvis du har en kronisk lungesygdom Bliv vaccineret mod influenza Beskyt dig mod influenza Hvis du har en kronisk lungesygdom, der nedsætter din lungefunktion, har du øget risiko for at blive alvorligt syg af influenza. Nedsæt din risiko Vaccinationen nedsætter din risiko for at få influenza. Hvis du alligevel bliver smittet, bliver sygdommen mindre alvorlig. Du kan ikke få influenza af at blive vaccineret. Sådan bliver du vaccineret Bestil tid hos din læge eller hold øje med vaccinationstilbud i din lokalavis. Gratis for dig Vaccinationen er gratis fra 1. oktober og resten af 2012, hvis du har en kronisk lungesygdom, fx astma eller KOL. Læs mere på 20 LUNGENYT nr

Program for dagen 10.30 11.00: Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening

Program for dagen 10.30 11.00: Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening Nye muligheder med netværk for mennesker med lungesygdomme 1 Program for dagen 10.30 11.00: Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening 11.00 11.30: Vedligeholdende

Læs mere

Inspirationskatalog til aktiviteter på KOL-dagen

Inspirationskatalog til aktiviteter på KOL-dagen Inspirationskatalog til aktiviteter på KOL-dagen 1. Støtte og materiale fra Danmarks Lungeforening Infokort (visitkort), hvor I kan skrive spirometri tallene Plakater til at reklamere for dagen En patientfolder

Læs mere

Lokalhåndbog En vejledning til lokalforeninger og netværksgrupper

Lokalhåndbog En vejledning til lokalforeninger og netværksgrupper Lokalhåndbog En vejledning til lokalforeninger og netværksgrupper www.lunge.dk 0 Kom godt i gang som frivillig i en lokalforening I Danmarks Lungeforening udgør frivilligt arbejde det bærende fundament

Læs mere

En guide til etablering af nye lokalforeninger. Indholdsfortegnelse. 1.1 Etablering af ny lokalforening

En guide til etablering af nye lokalforeninger. Indholdsfortegnelse. 1.1 Etablering af ny lokalforening En guide til etablering af nye lokalforeninger Indholdsfortegnelse 1.1 Etablering af ny lokalforening... 1 1.2 Roller i lokalforeninger... 3 1.3 Ansvarsområder i lokalforeninger... 4 1.4 Eksempel på en

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Lungebarn workshop. Danmarks Lungeforenings FamilieCamp, Stenstruplund v. Hanne Markussen og Marianne Obed Madsen Lørdag 16.

Lungebarn workshop. Danmarks Lungeforenings FamilieCamp, Stenstruplund v. Hanne Markussen og Marianne Obed Madsen Lørdag 16. Lungebarn workshop Danmarks Lungeforenings FamilieCamp, Stenstruplund v. Hanne Markussen og Marianne Obed Madsen Lørdag 16. august 2014 PROGRAM FOR WORKSHOP Danmarks Lungeforening hvem, hvad og hvorhen?

Læs mere

Kender du din lungefunktion?

Kender du din lungefunktion? Kender du din lungefunktion? En pjece fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Kend dine lunger Sundere lunger - livet igennem Danmarks Lungeforening arbejder for, at endnu flere danskere lever med sundere

Læs mere

Tidlig diagnose af kroniske lungesygdomme. Årsmødet 2014

Tidlig diagnose af kroniske lungesygdomme. Årsmødet 2014 Institut for Folkesundhedsvidenskab Tidlig diagnose af kroniske lungesygdomme Årsmødet 2014 Peter Lange Afdeling for Socialmedicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Lungemedicinsk Sektion, Hvidovre

Læs mere

Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion

Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion HJERTEMOTION Livsglæde kommer fra hjertet Når mennesker mødes, sker der noget. I projekt Hjertemotion samarbejder Hjerteforeningen med

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Kl. 8.15-9.00 Registrering og morgenmad Kl. 9.00-9.15 Velkomst v. Sophie

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Landskursus for Diabetessygeplejersker Charlotte Dorph Lyng Projektleder, sygeplejerske Fredericia 3.november 2012 Hvordan startede det?

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Pas på dine lunger. Fordi livet kører på luft. Støt Danmarks Lungeforenlng og. Matas l kampen mod lungesygdomme Over 200.000 danskere har syge

Pas på dine lunger. Fordi livet kører på luft. Støt Danmarks Lungeforenlng og. Matas l kampen mod lungesygdomme Over 200.000 danskere har syge Pas på dine lunger Fordi livet kører på luft Støt Danmarks Lungeforenlng og Matas l kampen mod lungesygdomme Over 200000 danskere har syge lunger uden at vlde det Sådan passer du på dlne lunger Det gode

Læs mere

Fælles konference om Overvægt - et fælles ansvar den 1. november 2011 i ToRVEhallerne i Vejle

Fælles konference om Overvægt - et fælles ansvar den 1. november 2011 i ToRVEhallerne i Vejle Fælles konference om Overvægt - et fælles ansvar den 1. november 2011 i ToRVEhallerne i Vejle Program for konferencen Overvægt et fælles ansvar Ordstyrer: cand. brom. Regitze Siggaard, partner i Aktivo

Læs mere

Kan der findes ro i åndenød? - Redskaber til lungepatienter på tværs af alder. Udvikling af redskaber med den lungesyge i centrum

Kan der findes ro i åndenød? - Redskaber til lungepatienter på tværs af alder. Udvikling af redskaber med den lungesyge i centrum Kan der findes ro i åndenød? - Redskaber til lungepatienter på tværs af alder Udvikling af redskaber med den lungesyge i centrum En helhed i behandling og i hverdagslivet! Fra ensomhed til livsmod gennem

Læs mere

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg Årsrapport 2013 Forebyggende hjemmebesøg 1 Beskrivelse af de forebyggende hjemmebesøg De forebyggende hjemmebesøg sætter fokus på forebyggelse og sundhedsfremme, hos borgere der er fyldt 75 år, og som

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Sammenhængende sundhedstilbud på Vestegnen www.sundpåvestegnen.dk

Sammenhængende sundhedstilbud på Vestegnen www.sundpåvestegnen.dk Vestegnsprojektet Mikael Esmann, kursist Diabetes hold i Ishøj kommune og Dorte Jeppesen, udviklingschef Glostrup hospital Seminar Dansk Selskab for Interprofessionel læring og samarbejde Kolding 1 december

Læs mere

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer Hillerød Hospital Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer 2010-2012 Fysioterapeuter Ergoterapeuter Sygeplejersker Bioanalytikere Jordemødre Radiografer Kliniske diætister

Læs mere

GODE RÅD TIL PATIENTEN

GODE RÅD TIL PATIENTEN GODE RÅD TIL PATIENTEN Mette Kringelbach Speciallæge dr. med. Patient Companion er et helt nyt begreb En Patient Companion en person, som hjælper patienten til at få det bedste ud af konsultationen hos

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 KOL Hjem Igen Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 Lungemedicinsk afdeling Y på Gentofte Hospital har i samarbejde med Ergoterapien &

Læs mere

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje Regionshospitalet Horsens, Brædstrup og Odder Hospitalsledelsen Sundvej 30 DK-8700 Horsens Telefon +45 7927 4444 Telefax +45 7927 4930 www.regionshospitalethorsens.dk post@horsens.rm.dk Lokal strategi

Læs mere

Rådgivning Region syd

Rådgivning Region syd Rådgivning Region syd Aktivitetsplan efterår 2015 Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig 1 INDHOLD 3-4 Få rådgivning 5-10 Aktiviteter i Rådgivning Odense 11 Aktiviteter i Rådgivning Varde 12

Læs mere

Høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland til Analysen af organisations- og ledelsesstrukturen i det somatiske sygehusvæsen

Høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland til Analysen af organisations- og ledelsesstrukturen i det somatiske sygehusvæsen Region Nordjylland Politisk sekretariat, att. Thomas Vendelbo Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Øst Den 20.08.2010 Ref.: Medlems nr.: Sagsnr.: Høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland til Analysen

Læs mere

Tuberkulose. En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening. www.lunge.dk. Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1

Tuberkulose. En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening. www.lunge.dk. Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1 Tuberkulose En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1 Tuberkulose - en patientvejledning Indhold: Overlæge Niels Seersholm Redaktør: Birgitte

Læs mere

Kommunikationshåndbog

Kommunikationshåndbog Kommunikationshåndbog Indhold Kommunikationshåndbog... 1 1 Kommunikationskanaler... 1 1.1 Hjemmeside www.lunge.dk... 2 1.2 Danmarks Lungeforenings medlemsblad LUNGENYT... 2 1.3 Patientnetværket Snak om

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL - en folkesygdom KOL er en sygdom, hvor lungevævet langsomt ødelægges. Efterhånden som sygdommen udvikler sig, medfører det problemer med vejrtrækningen. KOL er en forkortelse

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Rådg ivningsce n t e r Kø be nh av n. Aktivitetsplan efterår 2013

Rådg ivningsce n t e r Kø be nh av n. Aktivitetsplan efterår 2013 Rådg ivningsce n t e r Kø be nh av n Aktivitetsplan efterår 2013 1 indhold 3-4 Faste tilbud 5 Foredrag 6-8 Temamøder 9 Kurser 10 Hjertebilen, uderådgivning 11 Lad dig inspirere 12 Nyheder Bliv gratis medlem

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Nyhedsbrev fra dchi. s. 6 kommende arrangementer. www.dchi.aau.dk

Nyhedsbrev fra dchi. s. 6 kommende arrangementer. www.dchi.aau.dk Nyhedsbrev fra dchi s. 2 Inflation i interessen for sundhedsøkonomi s. 3 workshop: Public health, healthcare evaluations and labor markets s. 4 DChi s ph.d projekter s. 5 DCHI medsponsor for minikonference

Læs mere

Vedr.: Høringssvar om Ældrekommissionens rapport Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem deres j.nr. 2012 1178

Vedr.: Høringssvar om Ældrekommissionens rapport Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem deres j.nr. 2012 1178 Indenrigs og Socialministeriet, Holmens Kanal 22 1060 København K Att. Søren Svane Kristensen København, den 11. april 2012 Vedr.: Høringssvar om Ældrekommissionens rapport Livskvalitet og selvbestemmelse

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen - resultater og erfaringer fra Region Hovedstaden Chefkonsulent ph.d. Anne Hvenegaard Forløbsprogrammerne hvad er målet - og forudsætningerne? 1. Målet

Læs mere

Lungenyt. Lungeteamet i Horsens: Vi har ikke råd til at lade være. nr. 4 August 2011 Danmarks Lungeforenings medlemsblad

Lungenyt. Lungeteamet i Horsens: Vi har ikke råd til at lade være. nr. 4 August 2011 Danmarks Lungeforenings medlemsblad Lungeteamet i Horsens: Vi har ikke råd til at lade være nr. 4 August 2011 Danmarks Lungeforenings medlemsblad Lungenyt Deltag i forskning som forsøgsperson Vi kæmper også for luft - reportage fra Årsmødet

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Hjerte- og lungefysioterapi:

Hjerte- og lungefysioterapi: Beskrivelse af specialet Hjerte- og lungefysioterapi Specialets problemfelter og metoder Specialet omhandler specifikke problemfelter og benytter sig af specifikke metoder. Specialet dækker en række problemfelter

Læs mere

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Bilag 2 - Baggrund Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Formål med projektet Litteraturen nationalt

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Netværk & repræsentanter i udvalgsarbejde. DSR Konference 6-7 dec. 2012

Netværk & repræsentanter i udvalgsarbejde. DSR Konference 6-7 dec. 2012 Netværk & repræsentanter i udvalgsarbejde. DSR Konference 6-7 dec. 2012 Indsatsområde Baggrund DASYS bliver i stigende grad anmodet om deltagelse i udvalgsarbejde. Mulighed for at få sygeplejen indskrevet

Læs mere

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Ledelse på tværs med borgerne som samarbejdspartnere Ernæringsforbundet, 18. januar 2014 www.par3.dk Indhold o Udfordringer i ledelse tværs af sektorer o Paradigmeskift

Læs mere

Adm. direktør. www.odgersberndtson.dk

Adm. direktør. www.odgersberndtson.dk Adm. direktør December 2013/ januar 2014 2 Adm. direktør Situationen Hjerteforeningen står overfor et ledelsesskifte, idet den adm. direktør siden 2010 netop er fratrådt. Ved et ledelsesskifte ønsker bestyrelsen

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Lungenyt. Mor er stadig mor Tema om pårørende. nr. 3 juni 2010 Danmarks Lungeforenings medlemsblad

Lungenyt. Mor er stadig mor Tema om pårørende. nr. 3 juni 2010 Danmarks Lungeforenings medlemsblad Mor er stadig mor Tema om pårørende nr. 3 juni 2010 Danmarks Lungeforenings medlemsblad Lungenyt Livet som pårørende Pludselig var jeg alene om ansvaret Et forrygende årsmøde leder Vi er også en patientforening

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014

DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014 DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014 Dansk Sygeplejeråd er en fagforening med ambitioner. Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund. Vi vil være en stærk og dynamisk

Læs mere

Amadeus Speciallægecenter ET SUNDT LIV - for dig eller din virksomhed

Amadeus Speciallægecenter ET SUNDT LIV - for dig eller din virksomhed Amadeus Speciallægecenter ET SUNDT LIV - for dig eller din virksomhed 0808_AMADEUS_brochure1.indd 1 9/16/08 10:55:13 AM Amadeus Speciallægecenter Amadeus er et speciallægecenter, som hjælper dig eller

Læs mere

Lungenyt. Støt lungesagen. med bidrag eller medlemskab SÆRNUMMER. Årsberetning 2012. nr. 2 maj 2013 Danmarks Lungeforenings medlemsblad

Lungenyt. Støt lungesagen. med bidrag eller medlemskab SÆRNUMMER. Årsberetning 2012. nr. 2 maj 2013 Danmarks Lungeforenings medlemsblad Årsberetning 2012 Støt lungesagen med bidrag eller medlemskab nr. 2 maj 2013 Danmarks Lungeforenings medlemsblad SÆRNUMMER Lungenyt Danmark for lungerne - de frivillige Hvornår kommer patienten i centrum?

Læs mere

Lungenyt. Vi kæmper også din kamp for luft

Lungenyt. Vi kæmper også din kamp for luft Nr. 5 december 2013 Vi kæmper også din kamp for luft DANMARKS LUNGEFORENINGS MEDLEMSBLAD Lungenyt Nu får du en mere moderne patientorganisation Lungedagen 2013 fik medvind Fokus på mere lindring til lungepatienter

Læs mere

Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder.

Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder. Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder. TO UNDERSØGELSER PROGRAM Om ViBIS og vores arbejde Hvad er patientinddragelse? Hvorfor er patientinddragelse vigtigt? To undersøgelser

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Vedr.: Høringssvar om udkast til National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens Alzheimerforeningen

Læs mere

Danmarks Lungeforeningens formål og hovedaktivitet har siden 1901 været at forebygge og bekæmpe lungesygdomme og tuberkulose:

Danmarks Lungeforeningens formål og hovedaktivitet har siden 1901 været at forebygge og bekæmpe lungesygdomme og tuberkulose: Ledelsesberetning Danmarks Lungeforeningens formål og hovedaktivitet har siden 1901 været at forebygge og bekæmpe lungesygdomme og tuberkulose: Danmarks Lungeforenings formål er at: Udbrede kendskabet

Læs mere

Program Delegation og kommunal praksis på området

Program Delegation og kommunal praksis på området Program Delegation og kommunal praksis på området Den 10. november 2014 på Hotel Comwell, Kolding Program 09.30 09.50 Morgenkaffe/te og rundstykker (og besøg i udstillerområdet). 09.50 10.00 Velkomst.

Læs mere

Strukturreformen: Hvem får ansvaret for de lungesyge fremover?

Strukturreformen: Hvem får ansvaret for de lungesyge fremover? Strukturreformen: Hvem får ansvaret for de lungesyge fremover? UNGENYT Fra 1. januar 2007 bliver det danske sundhedssystem ændret, og ansvaret for kronisk syge patienter bliver lagt i nye hænder. Lungenyt

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

Det kommunale sundhedslandkort

Det kommunale sundhedslandkort Side / Det kommunale sundhedslandkort 2006 2012 Specialiseret træningscenter Forebyggelsescentre Center for Kræft og Sundhed Akut plejeenhed KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Side /

Læs mere

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark The Voice of Foreign Companies Sundhedspolitisk agenda Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark November 24, 2008 Baggrund Sundhedsambitionen Vi er overbevist om, at Danmark har midlerne

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Lungenyt. Særnummer: Lungenyt og Årsberetning for 2008-2009. nr. 2 april 2009 Danmarks Lungeforenings medlemsblad

Lungenyt. Særnummer: Lungenyt og Årsberetning for 2008-2009. nr. 2 april 2009 Danmarks Lungeforenings medlemsblad Særnummer: Lungenyt og Årsberetning for 2008-2009 nr. 2 april 2009 Danmarks Lungeforenings medlemsblad Lungenyt Kæmpe fremmøde til efterårets Lungedage At være frivillig i Danmarks Lungeforening Forskningsstøtten

Læs mere

K O N F E R E N C E P R O G R A M

K O N F E R E N C E P R O G R A M O N S D A G D. 9. S E P T E M B E R 2 0 1 5 Kl. 10.00-11.00: Esbjerg-modellen Kan sundhedsvæsnet sætte borgeren i centrum uden at det går ud over den sundhedsfaglige kvalitet? Siden 2010 har Esbjerg kommune

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

VISION 2020. Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020

VISION 2020. Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020 Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020 Introduktion Med etablering af Nordsjællands Hospital i 2013 har vi samlet den sundhedsfaglige ekspertise i Nordsjælland for at sikre den bedst

Læs mere

Særnummer: Lungenyt og årsberetning for 2009-2010. nr. 2 maj 2010 Danmarks Lungeforenings medlemsblad. Lungenyt

Særnummer: Lungenyt og årsberetning for 2009-2010. nr. 2 maj 2010 Danmarks Lungeforenings medlemsblad. Lungenyt Særnummer: Lungenyt og årsberetning for 2009-2010 nr. 2 maj 2010 Danmarks Lungeforenings medlemsblad Lungenyt Frivillige fællesskaber 'Spørg os' har fået nyt spørgepanel Årsmøde 2010 leder Sammenhængskraft

Læs mere

Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag?

Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag? Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag? Ingrid Louise Titlestad Overlæge, ph.d., Klinisk Lektor Odense Universitetshospital Svejsekonferencen KOL

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

K O N F E R E N C E P R O G R A M

K O N F E R E N C E P R O G R A M O N S D A G D. 9. S E P T E M B E R 2 0 1 5 Kl. 10.00-11.00: Esbjerg-modellen Kan sundhedsvæsnet sætte borgeren i centrum uden at det går ud over den sundhedsfaglige kvalitet? Siden 2010 har Esbjerg kommune

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Sygeplejen på Nykøbing F. Sygehus Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Bærende værdier for sygeplejen Det er vigtigt, at vi møder patienten med tillid, respekt og uden

Læs mere

Hvad kan kommunerne bruge telesundhed til? Centerchef Jakob Sylvest Nielsen, Lyngby-Taarbæk Kommune

Hvad kan kommunerne bruge telesundhed til? Centerchef Jakob Sylvest Nielsen, Lyngby-Taarbæk Kommune Hvad kan kommunerne bruge telesundhed til? Centerchef Jakob Sylvest Nielsen, Lyngby-Taarbæk Kommune Telesundhed på tværs erfaringer og ønsker i kommunalt perspektiv Kulturhuset Islands Brygge, 24. september

Læs mere

PATIENTER SOM UNDERVISERE

PATIENTER SOM UNDERVISERE PATIENTER SOM UNDERVISERE - i praksis Anne Marie Rieffestahl, konceptansvarlig Judit Vibe Madsen, konceptansvarlig CEKU den 27.5.2015 Netværksarrangement ViBIS Konceptet: Patienter som undervisere Baggrund:

Læs mere

Mig og mit arbejde. Lungenyt. Søs beholdt sit job På vej mod fleksjob eller pension? Sundhedsministeren på besøg

Mig og mit arbejde. Lungenyt. Søs beholdt sit job På vej mod fleksjob eller pension? Sundhedsministeren på besøg TEMA: Mig og mit arbejde nr. 5 DECEMBER 2012 Danmarks Lungeforenings medlemsblad Lungenyt Søs beholdt sit job På vej mod fleksjob eller pension? Sundhedsministeren på besøg Direktør Anne Brandt, Danmarks

Læs mere

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk Patientinddragelse Morten Freil Direktør Danske Patienter www.danskepatienter.dk Oplægget Sundhedsvæsenets udfordringer nu og i fremtiden Patientinddragelse i eget forløb i udvikling af sundhedsvæsenets

Læs mere

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen Kompetencer for den professionelle palliative indsats Marianne Mose Bentzen Disposition 1. Formål og organisering 2. Udfordringer 3. Kommunikatorrollen 4. Ideer til implementering WHO s mål for den palliative

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder Indhold De nye opgaver Kommunen kan og skal gøre en forskel Folkesygdomme skal forebygges Borgerne skal have tilbud Sundhed er skævt fordelt Sundhed går på

Læs mere

Funktionsbeskrivelse. Administrative:

Funktionsbeskrivelse. Administrative: Sygehus: Vejle Afdeling: Onkologisk Afsnit: Onkologisk Ambulatorium Stilling: Specialeansvarlig sygeplejerske i Onkologisk Ambulatorium Funktionsbeskrivelse Organisatorisk placering Hvem refererer stillingsindehaver

Læs mere

Kære alle. Hermed fremsendes referat fra mødet den 1. november 2011.

Kære alle. Hermed fremsendes referat fra mødet den 1. november 2011. Regionshuset Viborg Regionalt Sundhedssamarbejde Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Referat fra møde den 1. november 2011 mellem HjerneSagen, Hjerneskadeforeningen,

Læs mere

Skadeklinikker og nærskadestuer

Skadeklinikker og nærskadestuer Skadeklinikker og nærskadestuer integreret del af akutberedskabet Forord Sygehusvæsenet og det akutte beredskab er under stor forandring i disse år. Sundhedsstyrelsen er bl.a. kommet med en række anbefalinger

Læs mere

Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013

Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013 Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013 2013 Indledning Kost- og ernæringsfaglige spiller en afgørende rolle i velfærdssamfundet både for den enkelte borgers sundhed, trivsel og

Læs mere

Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden

Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden 2008 Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen ved Sygehus Nord 1 Kommissorium

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

Vedrørende Hjemmehjælpskommissionens rapport Fremtidens hjemmehjælp ældres ressourcer i centrum for en sammenhængende indsats.

Vedrørende Hjemmehjælpskommissionens rapport Fremtidens hjemmehjælp ældres ressourcer i centrum for en sammenhængende indsats. Social og integrationsministeriet, Holmens Kanal 22 1060 København K København, den 14. august 2013 Vedrørende Hjemmehjælpskommissionens rapport Fremtidens hjemmehjælp ældres ressourcer i centrum for en

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Fremtidens kliniske uddannelse, marts 2011 Sygeplejestuderende modul 11-12 Afd.

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Resultataftale 2013 for Sygeplejen Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,

Læs mere

Borgere med mere end én kronisk sygdom

Borgere med mere end én kronisk sygdom Borgere med mere end én kronisk sygdom Resultater fra Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom v/ Maj Bekker-Jeppesen Cathrine Juel Lau, Maja Lykke, Anne Helms Andreasen, Gert Virenfeldt Lone Prip Buhelt, Kirstine

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere