Torben Henrik Lundsgaard Baunevej 22, 5610 Assens 16b-ansøgning om miljøtilladelse af ejendommen Baunevej 22, 5610 Assens

Transkript

1 Torben Henrik Lundsgaard Baunevej 22, 5610 Assens 16b-ansøgning om miljøtilladelse af ejendommen Baunevej 22, 5610 Assens Den 19. december 2018 Søren Boe Rasmussen, Centrovice 1

2 Datablad Ansøger Ejer af ejendommen Torben Henrik Lundsgaard Statenevej Rudkøbing Tlf: Hans Jørgen Larsen & Else Wieland Larsen Baunevej Assesns Husdyrbrugets adresse Baunevej Assens Ejendomsnummer Matrikel-nr. 4a Ejerlav Sandager By, Sandager Virksomhedens art Produktion af smågrise CHR-nummer CVR-nummer P-nummer IT-skema Rådgiver/konsulent Søren Boe Rasmussen, Centrovice Tlf: Oplysninger om evt. andre husdyrbrug som husdyrbruget drives sammen med Ejendommens produktion er ikke miljømæssigt forbundet med andre ejendomme. 2

3 Indhold 1. Baggrundsoplysninger Indretning og drift Bygninger Produktionsarealer Gødningsopbevaringsanlæg Oplysninger om sammenhæng med andre husdyrbrug Lokalisering, natur og landskab Lugt til naboer og omboende Ammoniakpåvirkning til nærliggende natur Generelle afstandskrav Ressourcer og management Energi Vand Reststoffer og affaldsproduktion Egenkontrol Gener og genebegrænsende foranstaltninger Transport Støj Skadedyr Støv Gødningsproduktion og opbevaring Ammoniakemission og valg af BAT Bedst tilgængelige staldteknologi

4 1. Baggrundsoplysninger Torben Henrik Lundsgaard søger om miljøtilladelse efter Husdyrbruglovens 16b af ejendommen Baunevej 22, 5610 Assens, til produktion af smågrise. I forbindelse med ansøgningen søges der ikke til udvidelse, men da produktionen løbende er blevet mere effektiv, har den reelle produktion overhalet den gældende produktionstilladelse, hvorfor der søges om tilladelse efter stipladsmodellen. Der søges til at få en miljøtilladelse til det eksisterende produktionsareal. Det ansøgte produktionsareal er uændret i hhv. ansøgt drift, nudrift og 8-årsdrift. Arealet er bestemt ud fra konkrete opmålinger i stalden og udgør samlet 766 m 2 Ejendommens nuværende produktionstilladelse er fra 5. januar 2005, med en produktionsstørrelse på stk. smågrise (7,2-30 kg) i eksisterende stalde. Jf. de beregnede resultater for ammoniakemission, udleder husdyrbruget samlet 499 kg NH 3 -N/år, hvilket er under den fastsatte grænse for, hvornår kommunen kan fastsætte vilkår til at nedbringe ammoniakemissionen ved anvendelse af bedst anvendelige teknologi. Der ansøges om tilladelse jf. husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen (BEK nr ad 06/07/2018) Figur 1. Baunevej 22, 5610 Assens 4

5 2. Indretning og drift 2.1 Bygninger Figur 2 (Bilag 1) viser de anvendte stalde og gyllebeholdere. Figur 2 (bilag 1) viser anvendelse af de øvrige driftsbygninger samt til- og frakørsel. Figur 2. Situationsplan, Baunevej 22. 5

6 2.2 Produktionsarealer Se vedlagt oversigt over produktionsarealer i Bilag 2. Ejendommens produktionsarealer er angivet i tabellen herunder. Sektion Antal stier pr. sektion Areal pr. sti (m 2 ) Areal pr. sektion (m 2 ) ,2 86, ,2 86, ,2 86, ,2 86, ,2 86, ,2 86, ,2 86, ,2 86, ,2 73,6 Samlet areal 765 m Gødningsopbevaringsanlæg Der er en gyllebeholder på 750 m 3. Der foretages lovpligtig 10 års beholderkontrol. 2.4 Oplysninger om sammenhæng med andre husdyrbrug Torben Henrik Lundsgaard driver svineproduktion på flere ejendomme, men ejendommene drives teknisk, forureningsog driftsmæssigt uafhængigt af andre husdyrbrug. 6

7 3. Lokalisering, natur og landskab 3.1 Lugt til naboer og omboende Med hensyn til krav om afstand til omboende som følge af lugt, er det ansøgte vurderet i forhold til følgende nærmeste beboelsestyper: Enkeltbolig: Baunevej 26 Samlet bebyggelse i landzone: Filshuse 6 Byzone: Næs By, Sandager Figur 3. Beliggenhed af nærmeste enkeltboliger De gældende afstandskrav til omboende som følge af lugt er overholdt jf. beregningsresultater angivet i figur 4. Figur 4. Resultat af lugtberegning jf. IT-skema Der er ikke kumulation med hensyn til lugt fra andre nærliggende landbrug. Der er konkret ikke landbrugsejendomme beliggende indenfor 100 m fra Baunevej 26, eller nærmere end 300 m. fra byzone eller samlet bebyggelse, hvorfor der ikke skal indregnes kumulation. 7

8 3.2 Ammoniakpåvirkning til nærliggende natur Figur 5. Nærmeste kategori 1, 2 og 3-natur Figur 6. Resultat af ammoniakberegning jf. IT-skema Det ansøgte er beregnet at medføre følgende ammoniakpåvirkninger til de viste nærmeste kategori 1-, 2- og 3- naturpunkter, jf. figur 6. Det ansøgte overholder Husdyrbruglovens afskæringskriterier for maksimal ammoniakpåvirkning til de nærliggende naturtyper. 8

9 3.3 Generelle afstandskrav Jf. Husdyrbruglovens 6 og 8, der faste afstandskrav til områder udlagt til byzone, sommerhusområde samt samlede bebyggelser og naboer. Yderligere gælder faste afstandskrav til vandforsyningsanlæg, vandløb, offentlig og privat fælles vej, beboelse på samme ejendom samt naboskel. Disse afstandskrav gælder for udvidelser og nybyggeri, hvorfor det ikke findes relevant ifm. denne ansøgning. 9

10 4. Ressourcer og management 4.1 Energi Der er mekanisk ventilation i staldene, og der er løbende fokus på muligheder for at optimere energiforbruget. Gennem dagligt tilsyn tilses at de væsentligste strømforbrugende aktiviteter er velfungerende, og der vil blive fulgt op på eventuelle afvigelser. Der synes jf. Miljøstyrelsens vejledning ikke yderligere oplysningspligt vedr. energiforbruget for et husdyrbrug af denne størrelse. 4.2 Vand Der anvendes vand til drikkevand til dyr samt vaskevand. Gennem dagligt tilsyn tilses at drikkevandsinstallationer er velfungerende, og der vil blive fulgt op på eventuelle afvigelser. Vask foregår så effektivt som muligt med iblødsætning og højtryksrenser. Der synes jf. Miljøstyrelsens vejledning ikke yderligere oplysningspligt vedr. vandforbruget for et husdyrbrug af denne størrelse. Hvis det vurderes påkrævet hører vi gerne nærmere. 4.3 Reststoffer og affaldsproduktion Affald bortskaffes efter Assens Kommunes affaldsregulativ. Diverse affald og kemi opbevares i bygning 1 på situationsplan, bilag 2. Tabel 2 viser de affaldstyper der overvejende forekommer i forbindelse med produktionen og hvordan det bortskaffes. Affaldstype Opbevaringssted Bortskaffelse EAK-kode Spraydåser Stald Motas Tomme medicinglas og medicinrester I speciel container Motas Kanyler i særlig beholder Plastbeholder Motas Tom emballage (papir/pap) Beholder Marius Pedersen Tom emballage (plast) Beholder Marius Pedersen Døde dyr I container ved vestlig indkørsel Daka Figur 7. Affald 4.4 Egenkontrol Der vil alene blive produceret grise på det angivne produktionsareal. Gødningen fra produktionen håndteres i obligatorisk gødningsregnskab og der udarbejdes foderplan i forhold til grisenes behov. Bedriftens egenkontrol består således primært af det lovpligtige gødningsregnskab, produktionsopgørelse i svineproduktionen, driftsregnskab samt egne løbende registreringer. Vand- og elforbruget vil blive fulgt løbende som tidligere beskrevet med henblik på at lokalisere eventuelle opståede fejl samt vurdere på muligheden for at reducere forbruget. Eventuelle automatiske foranstaltninger til dette overvejes løbende. De tekniske installationer og hjælpemidler kontrolleres løbende for at imødegå driftsforstyrrelser og uheld. Gyllen pumpes med overvåget traktorpumpe fra tank til gyllevogn med traktordreven læssekran (sugepumpe). Ved overpumpning til lastbil suges tilsvarende med læssekran. Al læsning overvåges. 10

11 5. Gener og genebegrænsende foranstaltninger 5.1 Transport Der vil ske transport i forbindelse med primært foderlevering og -håndtering, samt afhentning/levering af grise. Derudover kørsel i forbindelse med udbringning af gylle. Til- og frakørsel til offentlig vej foregår som vist på figur 2. Transporter foregår primært i dagtimerne, men kan til tider foregå i aften- og nattetimerne. I højsæson for gyllekørsel kan der køres uden for normal arbejdstid. De væsentligste transporter er vist i figur 8. Der vil ikke være nogen ændring med det ansøgte. Transporttype Antal læs pr. år, ca. Tidspunkt Hyppighed Lastbil: Foder - Mineraler og bigbags 24 Dagtimerne 1-2 gange/måned - Foder/korn 56 Dagtimerne Ca 1 gang/uge Diverse 12 Dagtimerne 1 gang/måned Døde dyr 56 Dagtimerne 1 gang/uge Grisetransporter 56 Dagtimerne 1 gang/uge Gylle 30 t./læs 75 Dagtimerne Løbende Figur 8. Transporter Lastbiltransporter Antal af transporter vil være uændret med det ansøgte, da lastbiltransporterne afstemmes kapacitetsmæssigt. Der forventes at flytte gylle til anden ejendom. Husdyrgødningstransporter Gyllen afsættes til anden ejendom, der sørger for løbende afhentning. 5.2 Støj De væsentligste støjkilder vurderes at være driftsstøj ved transport og håndtering af foder, ventilation samt trafikstøj i forbindelse med husdyrgødning og ind- og udlevering af grise. Der kan lejlighedsvis forekomme støj fra håndtering af grise samt ved foderaflæsning. Dertil kommer kortvarig støj fra kørsel med vare- og lastbiler samt traktorkørsel m.v. til og fra ejendommen. Det vurderes at ejendommen er beliggende i en sådan afstand til nærmeste naboer, at det ikke forventes at give anledning til støjgener. 5.3 Skadedyr Der lægges vægt på hurtig og effektiv bekæmpelse af skadedyr ved konstatering af deres tilstedeværelse. Deres tilstedeværelse forebygges gennem daglig oprydning af foderrester m.m. Der haves en ordning med lokalt skadedyrsbekæmpelsesfirma, der tilser ejendommen jævnligt. Yderligere kontaktes firmaet, hvis der opstår et behov. 11

12 5.4 Støv Det vurderes ikke at husdyrbruget giver anledning til støvgener, da der ingen kilder er, til væsentlige støvgener for naboerne. 6. Gødningsproduktion og opbevaring Med udgangspunkt i den reele produktion, gennem de sidste år, har produktionen ligget omkring smågrise om året. Jf. Normtal 2017 for husdyrgødning kan følgende gylleproduktion beregnes med afsæt i ejendommens staldtype: 0,123 t/gylle pr produceret smågris * smågrise/år = 2214 t gylle/år Ejendommens samlede opbevaringskapacitet er i alt 750 m 3, hvilket er svarende til ca. 4 mdr. opbevaringskapacitet. Den resterende opbevaringskapacitet opfyldes gennem opbevaring på andre ejendomme. Der haves en aftale med en lokal planteavler, der er aftager af den producerede gylle. Aftageren har yderligere opbevaringskapacitet og henter gylle fra Baunevej 22 løbende. 7. Ammoniakemission og valg af BAT 7.1 Bedst tilgængelige staldteknologi Efter Miljøstyrelsens vejledning er de foretagede beregninger i IT-skema baseret på, at stalde og gyllebeholder indgår med BAT-krav svarende til eksisterende stalde. Jf. udregning af BAT, fremgår det at husdyrbrugets samlede ammoniakemission er 499 kg ammoniak-n/år, hvilket er grænsen for BAT på 750 kg ammoniak-n/år. Det findes derfor ikke relevant for denne ansøgning. 12