1: 2 2: 6 3: 9 4: F-VAS : VAS : RMQ : GSES...

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Bilag 1: DOSIS-guide... 2 Bilag 2: Udfyldt litteraturvurdering... 6 Bilag 3: Protokol... 9 Bilag 4: F-VAS Bilag 5: VAS Bilag 6: RMQ Bilag 7: GSES Bilag 8: Juridiske dokumenter Bilag 9: Liste over diagnosekoder Bilag 10: QQ-plots Bilag 11: Scatterplot Bilag 12: Søjlediagram for alder og GSES... 23

2 Bilag 1: DOSIS-guide Dokumenteret systematisk informationssøgning (DOSIS-guide): Følgende søgninger er foretaget d Titel: Patienters forventning til smerte Problemstilling: Hvilken evidens findes der for at forventninger påvirker udfaldet af en behandling ved kroniske smertepatienter? Hvilken evidens er der for at self-efficacy påvirker udfaldet af en behandling ved kroniske smertepatienter? Stikord: behandling, forventninger, self-effiacy og kronisk smerte. Database Begrundelse for valg af database eller informationskilde Pubmed International/amerikansk database med henvisninger til over 23 millioner artikler om næsten alle medicinske emner. The Cochrane Library The Cochrane Library er et elektronisk tidskrift/database, der indeholder information vedrørende effekten af sundhedsvæsnets behandlinger. Informationerne er udarbejdet og indsamlet af The Cochrane Collaboration og NHS Centre for Reviews and Dissemination. En vigtig database i The Cochrane Libraray er The Cochrane Database of Systematic Reviews, der samler systematisk reviews på det sundhedsvidenskabelige område. Cinahl Cumulative Index to Nursing and Allied Health Literature (CINAHL) dækker primært sygeplejefaget, men også fag som f.eks. ergoterapi, fysioterapi, radiograf- og jordemoderfaget. Basen registrerer ca forskellige tidsskrifter. Ca. 800 af disse tidsskrifter er tilgængelige i en fuldtekst version. Basen indeholder også adgang til ca.275 fuldtekst bøger og monografier. 2

3 AMED AMED (The Allied and Complementary Medicine Database) er en europæisk sundhedsfaglig database, som produceres af Health Care Information Service ved British Library. AMED er en alternativ medicinsk database målrettet læger, ergoterapeuter, fysioterapeuter, samt medicinske forskere og klinikere, som ønsker at lære mere om alternative behandlingsformer. Databasen rummer artikelhenvisning til næsten 600 tidsskrifter (fra 1985 og frem). Mange af disse tidsskrifter er ikke indekseret i andre biomedicinske databaser. Tema 1 Kroniske smerter Tema 2 - Forventninger Tema 3 Selfefficacy Tema 4 - Behandling Database 1 - PubMed Kontrollerede emneord: Fritekst søgning: Kontrollerede emneord: Kontrollerede emneord: chronic pain (MeSH) expectations expectancies self efficacy (MeSH) Therapy (MeSH) Fritekst søgning: chronic nonmalignant pain Therapeutics (MeSH) Fritekst søgning: treatment Database 2 The Cochrane Library Kontrollerede emneord: Fritekst søgning: Kontrollerede emneord: Kontrollerede emneord: Chronic pain Expectation* Self efficacy Therapeutics 3

4 (MeSH) Expectanc* (MeSH) (MeSH) Fritekst Søgning: Chronic nonmalignant pain Fritekstsøgning: Treatment Chronic nonmalignant pain Therap* Database 3 Cinahl Cinahl Headings: MH Chronic pain Fritekst søgning: TX Expectation Kontrollerede emneord: MH Self Cinahl Headings: MH Therapeutics Fritekst søgning: TX chronic nonmalignant pain TX Expectancies Efficacy (MeSH) Fritekst søgning: TX Therapy TX chronic nonmalignant pain TX Treatment Database 4 Fritekst søgning: Fritekst søgning: Fritekst søgning: Fritekst søgning: AMED TX Chronic pain TX expectancies TX Self efficacy TX Treatment TX Chronic nonmalignant pain TX expectation TX Therapeutic TX Chronic nonmalignant pain 4

5 Søgeresultatet d Tema 1 Kroniske smerter: Tema 2 Forventninger: Tema 3 Selfefficacy Tema 4 Behandling: Database 1 PubMed Database 2 The Cochrane Library: Database Cinahl Database AMED Tema 1 AND Tema 2 AND Tema 4 Tema 1 AND Tema 3 AND Tema 4 Database 1 PubMed Database 2 The Cochrane Library: Database Cinahl Database AMED 5

6 Bilag 2: Udfyldt litteraturvurdering Checkliste 4: Casekontrolundersøgelser Forfatter, titel: Per Sjøgren, Ola Ekholm, Vera Peuckmann, Morten Grønbæk; Epidemiology of chronic pain in Denmark: An update Tidsskrift, år: European Journal of Pain 13; 2009 Checkliste udfyldt af: Casper Sejr Madsen, Rikke Nielsen, Caroline Moll Engesgaard og Christina Bentsen 1. Intern pålidelighed Evalueringskriterier 1.1 Er der en velafgrænset og relevant klinisk problemstilling? Udvælgelse af deltagere 1.2 Er syge (cases) og kontrolpersoner taget fra sammenlignelige populationer? 1.3 Er de samme eksklusionskriterier anvendt for både syge (cases) og kontrolpersoner? 1.4 Hvor stor er deltagelsesprocenten i hver gruppe (cases og kontrolpersoner)? 1.5 Sammenlignes deltagere og ikke-deltagere for at klarlægge deres ligheder og forskelle? 1.6 Er cases klart definerede og adskilte fra kontrolpersoner? 1.7 Er det tydeligt bevist, at kontrolpersoner ikke er cases? Vurdering 1.8 Er der taget forholdsregler for at forhindre et kendskab til evt. primær eksponering, der kan påvirke vurderingen af cases? 1.9 Er eksponeringsstatus vurderet på en troværdig og velbegrundet måde? I hvor høj grad er kriteriet opfyldt? : Kronikere og raske er ikke to lige store grupper. 6: Der er taget en stor population, der ikke er adskilt. 1: Har du haft smerter i 6 mdr eller derover 1 6. Deltagerne skal ikke gøre noget, der er ingen intervention i dette studie 6 Confounding 6

7 1.10 Er de vigtigste confoundere identificeret og medindraget i tilstrækkelig grad i undersøgelsesdesign og analyserne? statistik 1.11 Er der anvendt ens databehandlingsmetoder i de forskellige grupper? 1.12 Er der anført sikkerhedsintervaller? 2.De har taget kræft ud. Men har lavet en anden undersøgelse på dem med kræft. Confoundere kan sløre resultatet, i dette tilfælde er det kræftpatienterne. De kunne have gjort det mere specifikt, fx gigtpatienter. 1. De har fået samme spørgeskemaer 1. De bruger konfidensintervaller. 95% sikkerhedsgrænse. HVAD ER DET??? 1.13 Er der opgivet et mål for goodness-of-fit for eventuelle multivariate analyser? 1.14 Er der foretaget korrektion for multiple statistiske tests (hvis relevant)? 2. Overordnet bedømmelse af studiet 2.1 I hvilken grad var undersøgelserne udført for at minimere risikoen for bias eller confounding, og for at etablere en årsagssammenhæng mellem eksponeringsstatus og virkning? Anfør ++, + eller Ikke relevant + Nedsætter confounding ved at ekskludere kræftpatienter) 2.2 Med baggrund i kliniske overvejelser, evaluering af metoden og undersøgelsens statistiske styrke, mener du så, at virkningen skyldes undersøgelsens intervention? 2.3 Er resultatet af undersøgelsen direkte anvendeligt på MTV ens patientmålgruppe? Ja, de har brugt en bred population. 3. Beskrivelse af undersøgelsen 3.1 Hvilke eksponeringer eller prognostiske faktorer er evalueret i undersøgelsen? Prævalensen af kroniske smerter 3.2 Hvilke udfald (outcome) er vurderet? Har du haft smerter i seks måneder eller derover 3.3 Hvor mange patienter deltog i studiet? (total og i behandlings- og kontrolgruppen). 3.4 Hvorledes er effekten målt? Og i hvilken retning gik den målte effekt? N= 5188 Interviews, SF36, selv-rapporterede spørgeskemaer 7

8 3.5 Hvad karakteriserer befolkningstypen? (=populationen) (køn, alder, sygdomsprævalens). 3.6 Hvorfra er forsøgspersonerne rekrutteret? (fx by, land, hospital, ambulatorier, almen praksis, amt). Fra 16 år og 65+, mænd og kvinder. En bred vifte af Danmarks befolkning. Kun kræft-patienter sorteret fra. Regions-stratificeret tilfældig udvælgelse af Danmarks befolkning. 3.7 Er der rejst nogen specifikke spørgsmål ved denne undersøgelse? (Anfør generelle kommentarer vedr. resultaterne og deres betydning). Hvor mange af Danmarks befolkning har kroniske smerter? Er der en forskel at se på tallene fra 2003? Vores spørgsmål: Hvad er deres begrundelse for kun at ekskludere cancer-patienter? Og ikke andre kroniske sygdomme Kan andre kroniske sygdomme være confoundere? 8

9 Bilag 3: Protokol BA-projekt Inklusionskriterier: Træningsgæster ved Skagen Gigt- og Rygcenter. Eksklusionskriterier: Gengangere, og dem der er kognitivt udfordrede ud fra en terapeutisk vurdering. Data vi skal vide om den enkelte træningsgæst: Køn, alder, diagnose og om der har været telefonisk kontakt med sygeplejerske/terapeut. Træningsgæsterne tildeles et nummer, og vi modtager den enkeltes data samlet. Den første dag udleveres Generel Self Efficacy Scale og Roland Morris Questionary i deres mappe. Ved den første samtale med terapeuten udleveres og spørges der ind til to VAS skalaer. Den ene er på den nuværende smerte, og den anden er på den forventede smerte efter endt interventionsforløb om tre uger. Ved endt forløb udleveres Roland Morris Questenary og terapeuten udleverer og spørger ind til den nuværende smerte på VAS. Herudover udleveres dokumenterne: information om deltagelse i projekt og samtykkeerklæring i forbindelse med projekt. Forventet VAS: Ved det førte møde med terapeuten vil vi gerne have tilføjet et ekstra VAS skema, hvor teksten over skalaen bliver ændret til følgende: Indtegn på nedenstående linie din forventede smerte ved endt forløb om tre uger. Det er vigtigt at terapeuten gør det klart for træningsklienten at det er forventninger og ikke forhåbninger der måles på. 9

10 Terapeuten skal sikre sig at det er træningsklientens ærlige og realistiske svar på den forventede smerte. Hvornår i samtalen de enkelte VAS skalaer præsenteres for træningsklienten er op til den enkelte terapeut. Når de skal svare på den forventede smerte, må de gerne se hvad de svarede på den nuværende smerte skala. Smertetegningen under skalaen skal ikke udfyldes for den forventede smerte. Nuværende VAS: For at sikre validiteten af VAS i test og retest, er det vigtigt at der spørges på samme måde. Derfor skal terapeuterne, i første omgang, undlade at sige andet end teksten over skemaet. Hvis dette ikke er fyldestgørende, må der gerne svares på evt. opklarende spørgsmål. 10

11 Bilag 4: F-VAS 11

12 Bilag 5: VAS 12

13 Bilag 6: RMQ 13

14 Bilag 7: GSES General Self Efficacy Scale Eva Gemzøe Mikkelsen, Ralf Schwarzer & Matthias Jerusalem, Jeg kan altid løse vanskelige problemer, hvis jeg prøver ihærdigt nok 2. Hvis nogen modarbejder mig, finder jeg en måde til at opnå det, jeg vil 3. Det er let for mig at holde fast ved mine planer og realisere mine mål 4. Jeg er sikker på, at jeg kan håndtere uventede hændelser 5. Takket være mine personlige ressourcer, ved jeg, hvordan jeg skal klare uforudsete situationer 6. Jeg kan løse de fleste problemer, hvis jeg yder den nødvendige indsats 7. Jeg bevarer roen, når der er problemer, da jeg stoler på mine evner til at løse dem 8. Når jeg støder på et problem, kan jeg som regel finde flere løsninger 9. Hvis jeg er i vanskeligheder, kan jeg som regel finde en udvej 10. Lige meget hvad der sker, kan jeg som regel klare det Response Format: 1 = Passer slet ikke 2 = Passer en smule 3 = Passer nogenlunde 4 = Passer præcist 14

15 Bilag 8: Juridiske dokumenter Information om deltagelse i projekt Dato: Vi er studerende på fysioterapeutuddannelsen ved University College Nordjylland. I forbindelse med vores studium er vi i gang med at udarbejde et projekt, der omhandler sammenhængen mellem forventninger og udfald af et tre ugers interventionsforløb ved Skagen Gigt- og Rygcenter. Vi har til dette formål brug for at få informationer fra så mange træningsgæster som muligt. Din deltagelse går ud på at svare på spørgeskemaer, som Skagen Gigt og rygcenter udleverer. Svarene bruger vi til videre analyse. Vi modtager informationer om køn, alder, diagnose og evt. telefonisk kontakt med sygeplejerske fra Skagen Gigt og Rygcenter. Vi vil spørge, om du vil deltage i projektet på følgende betingelser: Din deltagelse er frivillig, og du kan til enhver tid trække dig fra deltagelse. Hvis du trækker dig, vil ingen af de informationer, du har bidraget med, blive anvendt. Dine oplysninger vil blive behandlet fortroligt og anonymt. Oplysninger der indgår i projektet vil blive opbevaret forsvarligt indtil projektet er afsluttet. Herefter slettes alle oplysninger. Der er ingen risici forbundet ved deltagelse i projektet. Såfremt du har spørgsmål eller problemer i forbindelse med din deltagelse, kan du kontakte: Terapeuterne ved Skagen Gigt og Rygcenter. Såfremt du vil deltage, bedes du underskrive en samtykkeerklæring. Denne vil blive opbevaret i din journal på afdelingen. Med venlig hilsen Rikke Nielsen, Christina Bentsen, Casper Sejr Madsen og Caroline Moll Engesgaard. 15

16 Samtykkeerklæring i forbindelse med projekt: Uddannelse: Fysioterapeutuddannelsen ved University College Nordjylland. Vedrørende projekt: Bachelorprojekt. Udarbejdet af: Rikke Nielsen, Christina Bentsen, Casper Sejr Madsen og Caroline Moll Engesgaard. Formålet med projektet: Undersøge om der er en sammenhæng mellem smerte ved interventionens start, den forventede smerte ved endt interventionsforløb og smerte efter interventionsforløbet. Projektets problemformulering: Hvilken påvirkning har træningsgæsters forventninger til smerte, på udfaldet efter et tre ugers interventionsforløb ved Skagen Gigt og Rygcenter. Jeg giver hermed samtykke til, at jeg vil deltage i ovenstående projekt. I den forbindelse kan mine oplysninger m.v. bruges af de studerende, der udarbejder projektet. Jeg er blevet informeret om: At deltagelse er frivillig, og det er uden konsekvenser at sige nej til deltagelse. At jeg på et hvilket som helst tidspunkt kan trække mig fra deltagelse. At ingen informationer gives videre i en sådan form, at min identitet kan genkendes. At fortrolige oplysninger slettes/makuleres efter at prøven er afsluttet. At der ingen risici er ved at deltage i projektet. 16

17 Bilag 9: Liste over diagnosekoder ICD-10 kode Diagnose Antal DM513 Anden thorkal eller lumbal diskusdegeneration 13 DM544 Lændesmerter med ischias 1 DM480 Spinalstenose 1 DM159 Polyartrose UNS 2 DM819 Osteoporose UNS 3 DM969 Forstyrrelser i muskler/knogler efter kirurgisk/medicinsk indgreb UNS 5 DM512E Lumbosakral discusprolaps UNS 1 DM419 Scoliose UNS 1 DM469 Inflammatorisk spondylopati UNS 1 DM545 Lændesmerter UNS 2 DM503 Anden form for cervical diskusdegeneration: 3 DM543 Ischias 1 DM519 Sygdom i lumbal eller thorkal båndskive. 1 17

18 Bilag 10: QQ-plots QQ-plots 18

19 19

20 Bilag 11: Scatterplot OS FS OS Pearson Correlation 1,426 Sig. (2-tailed),078 N FS Pearson Correlation,426 1 Sig. (2-tailed),078 N GSES FS GSES Pearson Correlation 1,009 Sig. (2-tailed),971 N FS Pearson Correlation,009 1 Sig. (2-tailed),971 N

21 GSES RMQScore GSES Pearson Correlation 1 -,152 Sig. (2-tailed),574 N RMQScore Pearson Correlation -,152 1 Sig. (2-tailed),574 N RMQScore FS RMQScore Pearson Correlation 1 -,112 Sig. (2-tailed),680 N FS Pearson Correlation -,112 1 Sig. (2-tailed),680 N

22 RMQScor e OS RMQScor e Pearson Correlation 1,171 Sig. (2-tailed),527 N OS Pearson Correlation,171 1 Sig. (2-tailed),527 N OS GSES OS Pearson Correlation 1,015 Sig. (2-tailed),953 N GSES Pearson Correlation,015 1 Sig. (2-tailed),953 N

23 Bilag 12: Søjlediagram for alder og GSES > 65 år < 65 år > 27,5 < 27,5 23