Tværfaglighed og sammenhæng
|
|
- Marie Damgaard
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 93 Tværfaglighed og sammenhæng Elzebeth Wøhlk, Astra det nationale center for læring i natur, teknik og sundhed. Kommentar til Sillasens og Linderoths artikel Tværfaglig undervisning i folkeskolens naturfag, MONA, Indledning Jeg har med stor interesse læst Sillasens og Linderoths artikel Tværfaglig undervisning i folkeskolens naturfag og har i den anledning et perspektiv som måske kan interessere MONAs læsere. Jeg har arbejdet i 18 år som grundskolelærer og er oprindelig uddannet i bl.a. natur/teknik (som det hed dengang) og fysik/kemi. De seneste halvandet år har jeg imidlertid arbejdet fuld tid som konsulent i Astra, det nationale center for læring i natur, teknik og sundhed, så nærværende betragtninger stammer fortrinsvis fra temadage, netværksmøder og andre arrangementer med naturfagslærere, naturfagsteam, naturfagskoordinatorer og lign. samt fra erfaringer som beskikket censor i den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi. Desuden har jeg forrige sommer ført en 9. klasse til den fælles prøve, og jeg har derfor selv erfaret nogle af de vanskeligheder der kan være med at planlægge og gennemføre fællesfaglig undervisning og nogle af de gevinster der er når man gør det. Indledningsvist må jeg beklage at grundskolens udskoling både i nærværende kommentar og sådan set også i Sillasens og Linderoths artikel igen løber med rampelyset. Tværfaglighed i natur/teknologi er en helt særegen problemstilling som ganske som Sillasen og Linderoth påpeger, har skubbet til tankerne om en stigende grad af samarbejde på tværs af naturfagene, men også pustet til en diskussion om balancen mellem kernefaglighed og tværfaglighed. Uden at have mulighed for at gå nærmere ned i problemstillingen i nærværende kommentar er det min klare fornemmelse at tværfagligheden i natur/teknologi-faget har vanskelige kår og det ville være interessant læsning hvis Sillasen og Linderoth også ville folde det område ud i en fremtidig artikel.
2 94 Elzebeth Wøhlk Den glemte paragraf Min kommentar tager udgangspunkt i det som tidligere læringskonsulent Keld Nørgaard i mange år har kaldt den glemte paragraf i folkeskoleloven: Folkeskoleloven, 5 Indholdet i undervisningen vælges og tilrettelægges, så det giver eleverne mulighed for faglig fordybelse, overblik og oplevelse af sammenhænge. Undervisningen skal give eleverne mulighed for at tilegne sig de enkelte fags erkendelses- og arbejdsformer. I vekselvirkning hermed skal eleverne have mulighed for at anvende og udbygge de tilegnede kundskaber og færdigheder gennem undervisningen i tværgående emner og problemstillinger. I forbindelse med indførelsen af den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi kom paragraffen noget mere frem fra glemslen for naturfagslærerne, og en af de problemstillinger jeg oftest møder når jeg er sammen med naturfagslærere, er: Hvordan skal vi nå pensum/stoffet/målene i de tre fag [biologi, fysik/kemi, geografi] når vi nu også skal nå at gennemføre seks fællesfaglige undervisningsforløb med udgangspunkt i mindst fire af Undervisningsministeriets seks obligatoriske titler? Min tanke er at det er ordet vekselvirkning der er vanskeligt at operationalisere og mit forslag er at det (i hvert fald forståelsesmæssigt folkeskoleloven står ikke lige for en revidering) erstattes af sammenhæng så 5 i stedet foreskriver at eleverne skal opleve faglig fordybelse og erkendelser i de enkelte fag i sammenhæng med undervisning i tværgående emner og problemstillinger. Fordelen ved at forstå begrebet vekselvirkning som sammenhæng er at det for lærerne (og dermed for eleverne) vil være tydeligere at der er tale om ét sammenhængende naturfagsforløb der består af vekslende indhold samt undervisnings- og erkendelsesformer, både inden for det enkelte emneområde og i hele undervisningsforløbet fra klasse. Det kan fx illustreres ved en bearbejdning af Sillasens og Linderoths figur 2, hvor undervisningen planlægges fælles af lærerne som en fortløbende række af forskelligartede aktiviteter hvoraf nogle er fællesfaglige, og andre er enkeltfaglige. Det fælles forløb udvides således til både at omfatte fælles aktiviteter og enkeltfaglige aktiviteter. 1 1 Tanken om domæneudvidelse som middel til at mindske transferproblemer mellem den enkeltfaglige og den fællesfaglige undervisning er inspireret af Centerleder for LSUL Claus Michelsens ph.d.-afhandling Begrebsdannelse ved domæneudvidelse, 2001.
3 Tværfaglighed og sammenhæng 95 Figur 1. Bearbejdning af Sillasens og Linderoths figur 2 fra artiklen i MONA, Øverst ses den oprindelige figur fra Sillasens og Linderoths artikel, og nederst en bearbejdet figur der illustrerer en række på hinanden følgende undervisningsforløb der hver består af både enkelt- og fællesfaglige dele. Tidsdimensionen er lodret i begge versioner af figuren. Den bearbejdede illustration forneden i figuren indikerer med de gule rammer at et undervisningsforløb kan bestå af flere elementer, både enkeltfaglige og fællesfaglige, og at de hver for sig blot er elementer i et samlet undervisningsforløb. De enkelte kassers størrelse kan angive et omfang af den givne aktivitet (fx timetal), men det skal understreges at figuren blot er en principskitse der har til formål at vise det bredere
4 96 Elzebeth Wøhlk planlægningsgrundlag. Der kan altså i et undervisningsforløb indgå forskellige elementer; det vil afgøres af indholdet i og målene for det givne undervisningsforløb, og derfor ses det også på figuren at der i nogle af forløbene indgår flere fælles dele i undervisningsforløbet, eller at et af de tre fag indgår i større omfang end de to øvrige. Når et forløb tilrettelægges som illustreret i højre del af figur 1, kan den detaljerede planlægning af de enkelte aktiviteter (de grønne, blå og pink kasser) sagtens udliciteres til den enkelte faglærer idet lærerne i fællesskab har tilrettelagt det overordnede forløb, repræsenteret ved de gule rammer. På nogle få af de skoler jeg har været i berøring med de seneste par år, planlægges udskolingens undervisning allerede sådan. Lærerne fastlægger i en tre-års-plan hvornår de fællesfaglige dele af et undervisningsforløb skal afvikles, samt hvilke faglige mål hvert enkelt af forløbene skal bidrage til at opfylde hos eleverne. Derefter overvejer de stadig i fællesskab hvordan undervisningen i de enkeltfaglige dele af forløbet på bedst mulig vis enten leder frem imod eller arbejder videre med nogle af de erkendelser, metoder, faglige begreber osv. som eleverne har tilegnet sig i det givne fællesfaglige forløb. Ved at tænke på sammenhæng mellem de enkeltfaglige og de fællesfaglige dele af undervisningsforløbet sikrer lærerne at de enkelte fags erkendelses- og arbejdsformer bidrager til elevens samlede naturfaglige læring. I den konkrete planlægning af de enkelte dele af undervisningsforløbet kan de enkelte lærere i teamet forholde sig til den fælles progressionsplan, og dermed sikres det at der er størst mulig sammenhæng mellem de enkeltfaglige og de fællesfaglige dele af undervisningsforløbet. Planlægning med sammenhæng Når undervisningen skal planlægges så der er sammenhæng mellem det enkeltfaglige og det fællesfaglige, kan lærerteamet med fordel være opmærksomme på: 1. Konteksten kan det overordnede emne og de faglige områder eleverne skal belyse og arbejde inden for, blive styrende for både de enkeltfaglige og de fællesfaglige dele af det samlede undervisningsforløb? 2. Valg af faglige begreber hvilke fagbegreber skal hver af de tre fag bidrage med (nogle af begreberne er fælles for flere af fagene), og hvordan skal eleverne tilegne sig begreberne? Hvornår og i hvilken rækkefølge skal begreberne introduceres og bearbejdes? Her kommer fx valg af faglige tekster, undersøgelser, modeller mv. til at spille en central rolle. I jo højere grad valget af ovenstående kan blive en fælles proces for lærerne, i jo højere grad vil der komme en reel sammenhæng mellem de enkeltfaglige og de fællesfaglige dele af undervisningsforløbet. 3. Progressionen i fagenes færdigheds- og vidensområder hvordan skal samspillet være mellem faglige områder der belyses i de enkelte fag, og perspektiver og
5 Tværfaglighed og sammenhæng 97 problemstillinger der belyses i de fællesfaglige dele af forløbet? Hvilke dele af fx et emne om klimaproblematikker eller sundhed hører hjemme i de fællesfaglige dele af undervisningen, og hvilke passer bedst til fordybelse med det enkelte fags optik? Her anvender Sillasen og Linderoth begrebet kernefaglighed, som måske kan være en hjælp for nogle lærerteams at diskutere ud fra Progressionen i elevernes arbejde med at tilegne sig de naturfaglige (generiske) mål for undervisningen og dermed sammenhænge mellem fx modelleringsaktiviteter foretaget i de enkelte fag og i de fælles dele af forløbet. Lærerteamets fælles forståelse af kompetenceområderne og deres fælles stilladsering af elevernes udvikling af kompetence inden for de fire kompetenceområder er her central for at eleverne ikke fx møder én forståelse af undersøgelseskompetencen i biologi og noget helt anderledes i fysik/kemi og geografi. 5. Elevernes handlings- og beslutningsrum i undervisningen hvordan sikres det at alle elever når udvalgte, fælles mål for undervisningen samtidig med at de får mulighed for at fordybe sig ud fra egen motivation og nysgerrighed? Her er lærerteamets kriterier eller formulering af delmål for elevernes arbejde en vigtig dimension. Fx kan lærerteamet i et forløb om teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår bestemme at alle grupper skal undersøge hvordan en generator skal bygges så den er mest effektiv, som en del af deres arbejde med fx bæredygtig energiforsyning. Kernefaglighed og fællesfaglighed Det i punkt 3 nævnte begreb kernefaglighed er i øvrigt et begreb som det kunne være på sin plads at udforske set i grundskoleperspektiv, fx i en fremtidig artikel. Sillasens og Linderoths forståelse af begrebet fremgår ikke af artiklen det kunne både være Fælles Mål for de enkelte fag, videnskabsfagenes indhold og en kulturelt overleveret forståelse af hver af de tre naturfags kultur og traditioner. Blandt lærere der problematiserer modsætningsforholdet mellem de enkeltfaglige og de fællesfaglige dele af undervisningen, trives en for mig at se falsk modsætning mellem faglighed og tværfaglighed (eller for tiden: fællesfaglighed) der måske er i samme boldgade som Sillasens og Linderoths skelnen mellem det kernefaglige og det fællesfaglige. Lærerne spørger: Hvordan skal eleverne have forudsætning for at stille gode, nysgerrige, naturfaglige spørgsmål der kan føre til gode problemstillinger i et fællesfagligt forløb, hvis de ikke er fagligt klædt på først? Og modsat: Hvordan klædes eleverne fagligt på uden at være 2 Begrebet kernefaglighed optræder ikke i hverken fagformål, fælles mål eller læseplaner for de tre naturfag. En søgning på EMU giver heller ingen hits på kernefaglighed, så det er ikke et begreb som Undervisningsministeriet anvender til at beskrive fagenes indhold. Ikke desto mindre kan et begreb som fx kernefaglighed være katalysator for en god samtale i et fagteam om hvad der er det centrale i de tre naturfag.
6 98 Elzebeth Wøhlk motiverede af en rammesættende, fællesfaglig problemstilling? Der er tale om et hønenog-ægget-dilemma relateret til rækkefølgen af enkeltfaglige og fællesfaglige elementer i undervisningen. Mange steder føler lærerne sig nødsaget til at give eleverne et vist fagligt fundament inden for fx grundlæggende el-lære inden de åbner op for elevernes undersøgelser af fx samfundets energiforsyning og alternativer hertil. De oplever imidlertid at eleverne ikke har lært ret meget i den indledende påklædning den faglige introduktion kom jo ikke som et resultat af elevernes behov eller efterspørgsel, men som et produkt af lærernes faglige overblik: I får brug for at kunne bygge et elektrisk kredsløb i det forløb vi skal i gang med om kort tid. Modsætningen bekræftes i øvrigt for nogle lærere af de multiple-choice-prøver der afslutter de enkelte fag, i modsætning til den fælles prøve hvor eleverne skal anvende det faglige stof de har lært. Der hvor jeg har set ovenstående håndteret med succes, er i undervisningssituationer hvor den faglige påklædning er foregået som del-elementer af et længere forløb. Det kan fx være som mindre pitches om sygdomsepidemier efter oversvømmelser og andre naturkatastrofer, som kurser for elever der havde brug for fx støtte til at forstå proteinsyntesen, fælles diskussioner af perspektiverne i FN s 17 verdensmål osv. Der er ikke bare tre dele i undervisningsforløbet enkeltfaglig påklædning fællesfaglig belysning enkeltfaglig opsamling men derimod en perlerække af aktiviteter, hvoraf nogle har karakter af fx demonstration af enkeltfaglige teknikker, værktøjer, metoder mv., andre er begrebsudviklende, perspektiverende eller argumenterende, og andre igen er undersøgende, modellerende eller problematiserende på tværs af fagenes almindelige skel. Lærerne vælger i deres planlægning hvilke dele af stoffet der egner sig til de fælles perioder, og hvilke der egner sig til de enkeltfaglige perioder. Men hele undervisningsforløbet er planlagt af og koordineret mellem faglærerne. Udfordringen og belønningen En af de vel nok største udfordringer for at opnå en højere grad af sammenhæng mellem de enkeltfaglige og de fællesfaglige dele af elevernes naturfagsforløb er indlysende: Tiden er knap, og lærernes tid til fælles forberedelse er i mange tilfælde begrænset. Der er brug for et både stærkt og koordineret teamsamarbejde, fleksibilitet i skemalægning og lærerbemanding og dermed også prioritering hos skoleledelsen hvis det skal kunne fungere med de varierede aktiviteter på tværs af det enkeltfaglige og det fællesfaglige med elevernes udvikling af én samlet naturfaglig kompetence for øje. Til gengæld er gevinsten til at få øje på for de lærere som i sommers førte til den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi for første gang. Mange af lærerne oplevede nemlig elever der mødte stolte og motiverede op til prøven med en problemstilling de ærligt var optagede af, og med undersøgelser og modellering som var udvalgt til netop at belyse deres problemstilling.
*Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed
Prøver der matcher fremtidens kompetencer - fælles naturfagsprøve - Agenda Kort om prøven Ny forståelse af naturfagene i grundskolen Prøven og 21st century skills Status på prøven out there - og hvordan
Læs mereTVÆRFAGLIGHED I FOLKESKOLEN HVORFOR OG HVORDAN? -OPLÆG TIL KULTURFORANDRING
Gør tanke til handling VIA University College TVÆRFAGLIGHED I FOLKESKOLEN HVORFOR OG HVORDAN? -OPLÆG TIL KULTURFORANDRING ULLA HJØLLUND LINDEROTH MARTIN KRABBE SILLASEN Big Bang 2017 27. marts 2017 1 HVILKET
Læs mereNaturfag i spil. Create a difference VIA University College
Create a difference VIA University College Få viden til at vælge VIA Center for Undervisningsmidler Naturfagskonference Naturfag i spil Bliv opdateret og klar til den fælles naturfagsprøve 23. november
Læs mereFælles Prøve. i fysik/kemi, biologi og geografi
Fælles Prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Bjerringbro den 25. november 2015 Hvorfor ændre nuværende prøvepraksis i naturfagene? 1. Formålet er at gøre flere elever interesserede og motiverede i forhold
Læs mereUdvikling af læseplaner mellem curriculum og kompetencer
Udvikling af læseplaner mellem curriculum og kompetencer Lektor Ole Goldbech og@ucc.dk Læring og didaktik Videreuddannelsen Professionshøjskolen UCC Oversigt over læseplaner 1993 -loven Formål CKF Vejledende
Læs mereÅrsplan for biologi i 7. klasse 17/18
Årsplan for biologi i 7. klasse 17/18 Formålet med faget: Eleverne skal i faget biologi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan biologi og biologisk forskning i samspil med de
Læs mereEvaluering af fællesfaglig undervisning
Evaluering af fællesfaglig undervisning - fokus på naturfaglig kompetence OPL ÆG V/ MADS JOAKIM SØRENSEN, L ÆRINGSKONSULENT I NATURFAG, UNDERVISNINGSMINISTERIET. 29-11-2017 LÆRINGSKONSULENT MADS JOAKIM
Læs mereLæseplan for Geografi, Biologi & Fysik/kemi
Læseplan for Geografi, Biologi & Fysik/kemi Undervisningen i fagene geografi, biologi og Fysik/kemi tilrettelægges, så Undervisningsministeriets vejledende læseplan for de tre fag følges. Fagene geografi,
Læs merePædagogisk ledelse af naturfagsundervisning Når skoleledelsen skal understøtte fællesfaglig naturfagsundervisning og den fælles prøve.
Pædagogisk ledelse af naturfagsundervisning Når skoleledelsen skal understøtte fællesfaglig naturfagsundervisning og den fælles prøve. Skolemessen, Aarhus, torsdag d. 14 april 2016 Robinson, om pædagogisk
Læs mereCarbons kredsløb. modelleringskompetencen som udgangspunkt for et fællesfagligt forløb
Carbons kredsløb modelleringskompetencen som udgangspunkt for et fællesfagligt forløb Workshop D Carbons kredsløb er en central model, når elever skal forstå og forholde sig til Den enkeltes og samfundets
Læs mereGeografia rsplan for 7. kl
Geografia rsplan for 7. kl. 2019-2020 Formålet med faget: Eleverne skal i faget geografi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan geografi og geografisk forskning i samspil med
Læs mereFælles Prøve. i fysik/kemi, biologi og geografi
Fælles Prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Naturfag i spil den 23. november 2016 Prøver i naturfagene 9. klasse (FP9) 1. Den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi indføres som obligatorisk
Læs mereVejledning til forsøg med matematisk/naturfaglig projektopgave
Vejledning til forsøg med matematisk/naturfaglig projektopgave 1 Indhold Indledning 3 Projektarbejdsforløbet 4 Valg af overordnede naturfagsområder 5 Vejledning af eleverne 6 Formulering af problemstillinger
Læs mereNaturfag. Fælles Prøve WEBINAR OM PRØVERNE I NATURFAG I 9. KLASSE
Fælles Prøve WEBINAR OM PRØVERNE I NATURFAG I 9. KLASSE Webinar som deltager Både computer/tablet/telefon er mulig Husk at kontroller lyd (brug evt. headset) Du/I kan kun skrive (i chat) Video af webinar
Læs mereNaturfag i spil 23.november Ulla Hjøllund Linderoth
Naturfag i spil 23.november 2016 Ulla Hjøllund Linderoth ul@fvc.dk Xplore på tværs En del af Xplore til Naturfag og Matematik http://ixplore-paa-tvaers.geografforlaget.dk/ Xplore fagsystemer Sammenhængende
Læs mereFællesfaglige fokusområder
Fællesfaglige fokusområder Mål for workshoppen Bliv dus med de fællesfaglige fokusområder, som læseplanerne for udskolingens naturfag kalder de fælles forløb, der skal være mindst 6 af i løbet af 7.-9.
Læs mereNatur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen
Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Et udviklingsprojekt 2 3 En række folkeskoler i Randers Kommune er på vej ind i et arbejde, som skal højne kvaliteten i undervisningen i faget natur/teknik.
Læs mereVurdering af naturfaglig kompetence i udskolingen. Vinter 2019
Vurdering af naturfaglig kompetence i udskolingen Vinter 2019 Link til Padlet med dagens materialer: kortlink.dk/wf2n Målet med dagen er At naturfagslærere i udskolingen får større fokus på naturfaglig
Læs mereMine oplevelser i forbindelse med beskikket censorvirksomhed ved den fællesfaglige naturfagsprøve sommeren 2016
Mine oplevelser i forbindelse med beskikket censorvirksomhed ved den fællesfaglige naturfagsprøve sommeren 2016 Denne beskrivelse er en sammenskrivning(konglomerat) af mine refleksioner og noter på baggrund
Læs mereBliv opdateret og klar til den fælles naturfagsprøve 27. november 2019, Naturvidenskabernes Hus, Bjerringbro
Få viden til at vælge VIA Center for Undervisningsmidler Naturfagskonference Naturfag i spil Bliv opdateret og klar til den fælles naturfagsprøve 27. november 2019, Naturvidenskabernes Hus, Bjerringbro
Læs mereUndervisningsministeriet Afdelingen for Folkeskole og Internationale opgaver Att. Mette Ploug Kølner AFIKP@uvm.dk
Undervisningsministeriet Afdelingen for Folkeskole og Internationale opgaver Att. Mette Ploug Kølner AFIKP@uvm.dk 3. marts 2015 Jour.nr: 201575300/0001 Høringssvar lovforslag om folkeskolens prøver Danmarks
Læs mereÅrsplan 2018/2019 for fysik/kemi i 9. klasserne på Iqra Privatskole. Fagformål for faget fysik/kemi
Årsplan 2018/2019 for fysik/kemi i 9. klasserne på Iqra Privatskole Fagformål for faget fysik/kemi Eleverne skal i faget fysik/kemi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan fysik
Læs mereNaturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk
Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:
Læs mereUdfordringen for vejlederen? (subjektive betragtninger)
Udfordringen for vejlederen? (subjektive betragtninger) Fra det skal vi ikke røre ved mod det bliver spændende, men jeg vil få det svært. Naturfagsmaraton Fra 2 til 6 eller 300% Udvikling af naturfaglig
Læs mere28-04-2015. Forenklede Fælles Mål for naturfagene. EVA-rapport 2012. Tre overordnede mål med reformen. Parkvejens Skole den 4.
Forenklede Fælles Mål og årsplanlægning i natur/teknologi men? 1) Hvordan lærer elever bedst muligt? 2) Hvordan lærer elever mest muligt? 3) Hvordan kan elever støttes i deres læring? 4) Hvordan kan elever
Læs mereSommeruni 2015 dag 2 Den åbne skole varieret undervisning gennem tværfagligt samarbejde med Arbejdermuseet og Statens Naturhistoriske Museum
Sommeruni 2015 dag 2 Den åbne skole varieret undervisning gennem tværfagligt samarbejde med Arbejdermuseet og Statens Naturhistoriske Museum Ane Riis Svendsen, Sara Tougaard, Susanne Arne-Hansen Mål for
Læs mereDen fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi + beslægtede initiativer
Den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi + beslægtede initiativer Mads Joakim Sørensen, UVM 1 Fællesfaglige fokusområder Forberedelse Usikkerhed omkring de uddybende spørgsmål og vurdering af
Læs mereFælles naturfag. Ofte hørte udsagn vedr. fællesfaglige projektforløb. Projektforløb nødvendig høj grad af støtte
Fælles naturfag Oplæg STUDIETUR TIL NATURFAGSENTERET I OSLO v/ Mads Joakim Sørensen, læringskonsulent naturfag BIOLOGFORBUNDET, DANMARKS FYSIK- OG KEMILÆRERFORENING OG GEOGRAFFORBUNDET Læringskonsulent
Læs merePå min skole helt praktisk
På min skole helt praktisk Der er travlhed i 9. klasse, hvis man både skal forberede eleverne til fællesfaglig naturfagsprøve og udtræksprøver i fagene. Hvordan kan man arbejde med fællesfaglige problemstillinger
Læs mereRevidering af fælles mål
Revidering af fælles mål Formål og indhold Formål okort overblik over arbejdet med læseplanerne Indhold ode formelle rammer olæseplansarbejdet onaturvidenskabens ABC Fælles Mål Fagenes formål er bindende.
Læs mereFagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA
Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA Hvad er forholdet mellem Naturfaghæfternes fagsyn og PISA s fagsyn? Hvad er det, der testes i PISA s naturfagsprøver? Følgeforskning til PISA-København 2008 (LEKS
Læs mereFokus på de fire naturfaglige kompetencer
Fokus på de fire naturfaglige kompetencer Ved planlægningen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen frem mod prøven skal de naturfaglige kompetenceområder være i fokus. Nedenfor er beskrevet
Læs mereForenklede Fælles Mål. Bjerringbro d. 26. november 2014
Forenklede Fælles Mål Bjerringbro d. 26. november 2014 Folkeskolereformens tre mål 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygjge, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social
Læs merePrøver Evaluering Undervisning
Prøver Evaluering Undervisning Biologi og geografi Maj-juni 2011 Indhold Indledning 2 Formålet med de digitale afgangsprøver i biologi og geografi 2 Biologi 2 Geografi 3 Opgavekonstruktion og parallelopgaver
Læs mereFå styr på DEN ENKELTE OG SAMFUNDETS UDLEDNING AF STOFFER
Få styr på DEN ENKELTE OG SAMFUNDETS UDLEDNING AF STOFFER Kursusbeskrivelse Fra skoleåret 2016-17 skal man i naturfagene på 7. 9. klassetrin samarbejde om mindst seks fællesfaglige fokusområder. Samtidig
Læs mereSelam Friskole Fagplan for Natur og Teknik
Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,
Læs mereFælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål.
Fælles Mål Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål. www.emu.dk Side 1 Nationale mål for Folkeskolereformen 1) Folkeskolen
Læs mereRoskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil
Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne
Læs mereSymposium om erfaringer
Symposium om erfaringer Den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi V/ MADS JOAKIM SØRENSEN LÆRINGSKONSULENT I NATURFAG, STYRELSEN FOR UNDERVISNING OG KVALITET 16/04/18 LÆRINGSKONSULENT MADS JOAKIM
Læs mereÅrsplan for Natur/teknologi 3.klasse 2019/20
Fagformål Stk. 1. Eleverne skal i faget natur/teknologi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan naturfag bidrager til vores forståelse af verden. Eleverne skal i natur/teknologi
Læs mereDen nye fællesfaglige naturfagsprøve
Gør tanke til handling VIA University College Den nye fællesfaglige naturfagsprøve Martin Sillasen msil@via.dk 7. august 2016 1 Mål Indblik i forskellige typer af problemstillinger, som eleverne vil kunne
Læs mereSkolens evaluering af den samlede undervisning
Vejledning: Skolens evaluering af den samlede undervisning Det fremgår af lov om friskoler og private grundskoler 1.b og 1.c., at en fri grundskole regelmæssigt skal gennemføre en evaluering af skolens
Læs mereSkolens naturfag. en hjælp til omverdensforståelse HENRIK NØRREGAARD (RED.) JENS BAK RASMUSSEN
Skolens naturfag en hjælp til omverdensforståelse HENRIK NØRREGAARD (RED.) JENS BAK RASMUSSEN Henrik Nørregaard (red.) Jens Bak Rasmussen Skolens naturfag en hjælp til omverdensforståelse Henrik Nørregaard
Læs mereNyt om naturfag Undervisningsministeriet
Nyt om naturfag Undervisningsministeriet V/ MADS JOAKIM SØRENSEN, LARS VOLF JENSEN LÆRINGSKONSULENTER I NATURFAG, STYRELSEN FOR UNDERVISNING OG KVALITET 06/04/2018 LÆRINGSKONSULENTER MADS JOAKIM SØRENSEN
Læs mereSkolens arbejde med målkravene
Formålet med evalueringen af kerneområdet Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse, ud fra et tilsynsmæssigt perspektiv, er at få indblik i skolens arbejde med undervisningsmålene. En fri
Læs mereNaturvidenskabelig faggruppe toårigt hf, august 2017
Bilag 18 Naturvidenskabelig faggruppe toårigt hf, august 2017 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Faggruppen omfatter fagene biologi, geografi og kemi. Faggruppen benytter sig af naturvidenskabelige metoder,
Læs mereNatur/teknologi V/ KÅRE RASBORG LÆRINGSKONSULENT I NATURFAG, STYRELSEN FOR UNDERVISNING OG KVALITET. Naturfag
Natur/teknologi V/ KÅRE RASBORG LÆRINGSKONSULENT I NATURFAG, STYRELSEN FOR UNDERVISNING OG KVALITET 06/04/2018 LÆRINGSKONSULENT KÅRE RASBORG 1 Indhold Kompetencedækning og fagets status Forenklede fælles
Læs mereLæreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019
Læreplan Naturfag 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Naturfag indeholder elementer fra fysik, kemi, biologi, naturgeografi og matematik. Der arbejdes både teoretisk og praktisk med teknologi, sundhed,
Læs mereGeografi 8. klasse årsplan 2018/2019
Årsplan 2018/2019 for geografi i 8. klasse på Iqra Privatskole Fagformål for faget geografi (Fra Fælles Mål) Eleverne skal i faget geografi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan
Læs mereNyt om naturfag (UVM)
Nyt om naturfag (UVM) OPL ÆG V/ MADS JOAKIM SØRENSEN, L ÆRINGSKONSULENT I NATURFAG, UNDERVISNINGSMINISTERIET. 29-11-2017 LÆRINGSKONSULENT MADS JOAKIM SØRENSEN 1 Hvad rør sig Naturvidenskabsstrategi Fælles
Læs mereGENNEM. viden oplevelse. UNDERVISNINGSTILBUD klasse. vand
GENNEM viden oplevelse r UNDERVISNINGSTILBUD 0.-10. klasse Faglighed og mo tivation i autentiske lærin gsmiljøer vand mærk! lugt! smag! Undervisningen understøtter folkeskolens Forenklede Fælles Mål. Alle
Læs mereTidligere version Gældende version Kommentarer Til prøven opgives et alsidigt sammensat stof indenfor fagenes kompetenceområder.
Prøvebekendtgørelsen Det officielle navn er: BEK nr 1132 af 25/08/2016 Vi finder afsnittet om Fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi (som stadig er prøvens officielle navn) i bilag 1, som handler
Læs mereKemi, fordi? Lærervejledning: Sprogbaseret læring
Kemi, fordi? Lærervejledning: Sprogbaseret læring 2 Introduktion til undervisningsforløb I dette undervisningsforløb lægges vægt på, at eleverne udvikler et nuanceret fagsprog, hvor de bruger ord og begreber
Læs mereGENNEM. viden oplevelse. UNDERVISNINGSTILBUD klasse. vand
GENNEM viden oplevelse r UNDERVISNINGSTILBUD 0.-10. klasse Faglighed og mo tivation i autentiske lærin gsmiljøer vand GENNEM viden oplevelser Økolariet har undervisning om drikkevand, spildevand, vandets
Læs mereLÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN På felttur i Cisternerne underjordiske rum for naturvidenskabelige eksperimenter
LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN På felttur i Cisternerne underjordiske rum for naturvidenskabelige eksperimenter VANDETS VEJ GENNEM TIDEN INTRODUKTION Vandets vej gennem tiden er
Læs mereFællesfaglig undervisning og fælles naturfagsprøve
Fællesfaglig undervisning og fælles naturfagsprøve Kursusbeskrivelse Hvordan tilrettelægges en inspirerende fællesfaglig undervisning, som leder frem til den fælles naturfagsprøve? På kurset bliver du
Læs mereNatur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen
Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Formålet med dette notat er formuleringen af formål, mål og succeskriterier for udviklingsprojektet Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen.
Læs mereFå styr på TEKNOLOGIENS BETYDNING FOR MENNESKER
Få styr på TEKNOLOGIENS BETYDNING FOR MENNESKER Kursusbeskrivelse Fra skoleåret 2016-17 skal man i naturfagene på 7. 9. klassetrin samarbejde om mindst seks fællesfaglige fokusområder. Samtidig indføres
Læs mereVejledning til skriftlig prøve i geografi
Vejledning til skriftlig prøve i geografi Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Marts 2014 1 Indhold Indledning... 3 Mål og krav... 4 Indhold... 4 Opgavetyper... 5 Vurdering af besvarelserne... 8 Bekendtgørelse...
Læs mereVejledning til den skriftlige prøve i geografi
Vejledning til den skriftlige prøve i geografi Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evalueringer August 2009 Indholdsfortegnelse Indledning 3
Læs mereGenerel vejledning til de fællesfaglige forløb
Generel vejledning til de fællesfaglige forløb I Fokusportalerne finder du 8 fællesfaglige forløb til naturfagsundervisningen i 7., 8. og 9. klasse. Forløbene er tilrettelagt, så elevernes læring og tilgang
Læs mereSproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl
Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl. 14.40-15.20 Dansk som andetsprog som dimension i fagene samt faglig læsning og skrivning er under overskriften Sproglig udvikling skrevet ind som tværgående
Læs mereLæseplan for valgfaget teknolgiværksted. 10. klasse
Læseplan for valgfaget teknolgiværksted 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Teknologiudvikling 4 Teknologi i anvendelse 6 Uddannelsesafklaring 7 Indledning Faget teknologiværksted
Læs mereStrålings indvirkning på levende organismers levevilkår. Tværfagligt forløb om ioniserende stråler Stråling og liv
Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår Tværfagligt forløb om ioniserende stråler Stråling og liv Workshop E Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår Hør om, hvordan man
Læs mereFysik/kemi 7. klasse årsplan 2018/2019
Årsplan 2018/2019 for fysik/kemi i 7. klasserne på Iqra Privatskole Fagformål for faget fysik/kemi Eleverne skal i faget fysik/kemi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan fysik
Læs mereFå styr på bæredygtig energiforsyning
Få styr på bæredygtig energiforsyning Kursusbeskrivelse Fra skoleåret 2016-17 skal man i naturfagene på 7. 9. klassetrin samarbejde om mindst seks fællesfaglige fokusområder. Samtidig indføres en fælles
Læs mereSvimlende store og ok kaotiske kom med til Afrikas megabyer
Introduktion og mål (Geografi 7.-9. klasse) Geografi, 7.-9. klassetrin, 2 lektioner (svarende til 90 min. Ellers længere tid, hvis man arbejder tværfagligt med materialet til dansk og samfundsfag) Materialer:
Læs mereKvalitetskriterier for kompetenceudviklingsindsatser
Kvalitetskriterier for kompetenceudviklingsindsatser Erfaringer fra projekt Naturlig-Vis Jan Sølberg Lektor, Københavns Universitet De senere år har der været forsket mere og mere i, hvilke typer kompetenceudviklingsforløb,
Læs mereFind og brug informationer om uddannelser og job
Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem
Læs mereÅrsplan 2018/2019 for geografi i 9. klasserne på Iqra Privatskole. Fagformål for faget geografi (Fra Fælles Mål)
Årsplan 2018/2019 for geografi i 9. klasserne på Iqra Privatskole Fagformål for faget geografi (Fra Fælles Mål) Eleverne skal i faget geografi udvikle lige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan
Læs mere*Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed
Vurdér naturfaglig kompetence Det har vi lovet... Prøv kræfter med at vurdere elevernes naturfaglige kompetence, inden du skal bedømme eleverne til den fælles naturfagsprøve til sommer. Afprøv et vurderingsskema
Læs mereProjektarbejde Hvor står vi nu?
Projektarbejde Hvor står vi nu? Efter 10 år med den nye folkeskolelov har de projektorienterede arbejdsformer for alvor bidt sig fast i den danske folkeskole, men i arbejdet med at implementere de projektorienterede
Læs merePrøver Evaluering Undervisning
Biologi og geografi Maj juni 2010 Ved fagkonsulent Keld Nørgaard Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evaluering Indhold Indledning 3 Formålet
Læs mereNaturfag i spil Bliv opdateret og klar til den fælles naturfagsprøve 29. november 2017, Naturvidenskabernes Hus, Bjerringbro
Få viden til at vælge VIA Center for Undervisningsmidler Naturfagskonference Naturfag i spil Bliv opdateret og klar til den fælles naturfagsprøve 29. november 2017, Naturvidenskabernes Hus, Bjerringbro
Læs mereFå styr på produktion med bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget
Få styr på produktion med bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget Kursusbeskrivelse Fra skoleåret 2016-17 skal man i naturfagene på 7. 9. klassetrin samarbejde om mindst seks fællesfaglige fokusområder.
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse
Læs mereLÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN Vandforsyning på Frederiksberg
LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN Vandforsyning på Frederiksberg VANDETS VEJ GENNEM TIDEN INTRODUKTION Vandets vej gennem tiden er et undervisningsforløb udviklet til grundskolens 9.
Læs mereKompetencemål for Fysik/kemi
Kompetencemål for Fysik/kemi Undervisningsfaget fysik/kemi relaterer det faglige og fagdidaktiske stof til elevernes læring i skolefaget, herunder udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og deres
Læs mereFællesfagligt samarbejde i naturfagene og forenklede Fælles Mål
Fællesfagligt samarbejde i naturfagene og forenklede Fælles Mål Naturvidenskabernes Hus den 27. november 2013 Oplever elever omverdenen opdelt i fag? Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 2 Fællesfaglige samarbejder
Læs mereOpdateret Maj Læseplan for valgfaget arbejdskendskab
Opdateret Maj 2018 Læseplan for valgfaget arbejdskendskab Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Virksomhed og arbejdsmarked 5 Job og karriere 5 Indledning Faget arbejdskendskab som
Læs mereEvaluering af MatNatVerdensklasse projekt C Natur/teknikdelen
Lektor Ole Goldbech Vestergårdsvej 7 DK - 3630 Jægerspris +45 47 52 33 36 ole.goldbech@skolekom.dk 28. maj 2004 Evaluering af MatNatVerdensklasse projekt C Natur/teknikdelen Evalueringen omfatter dels
Læs mereVejledning til individuelle undervisningsplaner
Vejledning til individuelle undervisningsplaner Den individuelle undervisningsplans baggrund Den individuelle undervisningsplan tager sit juridiske udgangspunkt i folkeskoleloven og dens ultimative krav
Læs merePrøver Evaluering Undervisning
Prøver Evaluering Undervisning Fysik/kemi FP9 og FP10 Juni 2015 Ved læringskonsulent Mads Joakim Sørensen December 2015 1 Indhold Indledning... 3 På hvilken baggrund laves PEU-hæftet?... 3 Elevkarakter
Læs mereSymposium om den fælles naturfagsprøve
73 Symposium om den fælles naturfagsprøve Christina Frausing Binau, konsulent i Astra Elzebeth Wøhlk, konsulent i Astra Nana Quistgaard, konsulent i Astra Introduktion Nedenstående dialogiske indslag har
Læs mereFælles Prøve. i fysik/kemi, biologi og geografi
Fælles Prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Skolemessen den 13. april 2016 Mål med oplæg At få overblik over prøveforløbet og formalia vedr. den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi. At få
Læs merePrincipper for skolehjemsamarbejdet
Principper for skolehjemsamarbejdet Skole-hjemsamarbejdet tager udgangspunkt i folkeskolelovens formål: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder
Læs mereHerning. Indhold i reformen Målstyret undervisning
Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens
Læs mereVejledning til skriftlig prøve i biologi
Vejledning til skriftlig prøve i biologi Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Marts 2014 1 Indholdsfortegnelse 3 Indledning 4 Mål og krav 5 Indhold 6 Opgavetyper 9 Vurdering af besvarelserne 10 Bekendtgørelse
Læs mereEr skidt skidt. Kursusbeskrivelse
Er skidt skidt Kursusbeskrivelse Kurset er for dig som, arbejder med tværfaglige problemstillinger, eller kunne tænke dig at blive bedre til at se muligheder i tværfaglig undervisning i naturfagsundervisningen.
Læs mereFFFO og prøverne. Fra Big bang til moderne menneske i de fællesfaglige fokusområder
FFFO og prøverne Fra Big bang til moderne menneske i de fællesfaglige fokusområder Fællesfaglige fokusområder Fagene fysik/kemi, biologi og geografi skal periodevis samarbejde om at gennemføre mindst seks
Læs mereDen fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi
Den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Workshop G Mads Joakim Sørensen Naturfag i spil - tværfagligt samarbejde med naturfagene Onsdag den 28. november 2018 Naturvidenskabernes Hus Bjerringbro
Læs mereLæseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin
Læseplan for faget natur/teknik 3. 6. klassetrin Nysgerrighed, arbejdsglæde og udforskning skal have plads og tid til at udvikle sig. Undervisningen baseres fortrinsvis på elevernes egne oplevelser, undersøgelser
Læs mereModerne naturfagsundervisning Skolemessen i Aarhus den 23. april 2015
Moderne naturfagsundervisning Skolemessen i Aarhus den 23. april 2015 Kim Christiansen, C. la Cour skole, Randers Martin Krabbe Sillasen, VIA University College Christina Frausing Binau, NTS-Centeret På
Læs mereKompetenceudvikling og evaluering
Kompetenceudvikling og evaluering Hvad måler vi på? Erfaringer fra evaluering af projektet Naturlig-Vis 1 28/1/2019 Regionalt naturfagskoordinatormøde, Sorø Men allerførst 2 28/1/2019 Regionalt naturfagskoordinatormøde,
Læs mereAvnø udeskole og science
www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,
Læs mereNATUR OG TEKNOLOGI 1. KLASSE
2017-18 Lærer: Sussi Sønnichsen Forord til faget i klassen Formål: Formålet med faget Natur/Teknik er at eleverne stifter bekendtskab med vigtige fænomener. Undervisningen skal, især i starten, bygge på
Læs mereSkoleevaluering af 20 skoler
Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5
Læs mereGeografi 7. klasse årsplan 2018/2019
Årsplan 2018/2019 for geografi i 7. klasserne på Iqra Privatskole Fagformål for faget geografi (Fra Fælles Mål) Eleverne skal i faget geografi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i,
Læs mereBliv opdateret og klar til den fælles naturfagsprøve 28. november 2018, Naturvidenskabernes Hus, Bjerringbro
Få viden til at vælge VIA Center for Undervisningsmidler Naturfagskonference Naturfag i spil Bliv opdateret og klar til den fælles naturfagsprøve 28. november 2018, Naturvidenskabernes Hus, Bjerringbro
Læs mereGenerel vejledning til den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi
Generel vejledning til den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Fra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi. Eleverne prøves i de naturfaglige
Læs mere