Indholdsfortegnelse VI ER FRIVILLIGE I DET DANSKE REDNINGSBEREDSKAB... 5 BEREDSKABSFORBUNDET I BERETNING FUGLEINFLUENZA...

Transkript

1 årsberetig 2006

2 Idholdsfortegelse VI ER FRIVILLIGE I DET DANSKE REDNINGSBEREDSKAB BEREDSKABSFORBUNDET I BERETNING FUGLEINFLUENZA STORMFLOD KREDS VESTHIMMERLAND KREDS VEJLE KREDSSAMMENLÆGNINGER REDNINGSBEREDSKABSFORLIG EFTER FRIVILLIGPRISEN DEN DANSKE REDNINGSBEREDSKABSPRIS DE FRIVILLIGES OPGAVER HÆDERSTEGN AMBASSADØRKORPS HJERTESTARTERKAMPAGNE PROJEKTER RB-STÆVNET 2006 AFHOLDT I ODENSE DGI LANDSSTÆVNE BEREDSKABSFORBUNDETS REGNSKAB NOTER TIL REGNSKAB REVISIONSPÅTEGNING ORGANISATION OG DELEGEREDE Foto: Peter Agerholm, Herik Freek Christese, Lars Dalsig, Charlotte Damsbo, Mads Jakobse, Carste Bjerg Fosdal Mikkelse, Niels Nyholm, Polfoto 3

3 vi er frivillige i det daske redigsberedskab VI NÅR LIDT AF HVERT De frivillige i det daske redigsberedskab udgør cirka 30% af alt persoel i det daske redigsberedskab. Vi er ca borgere, der er bradmæd er katastrofeberedskab ved orka/ storm, ulykker, stormflod og miljøforureig er specialiserede i hudetjeeste, højderedig, eftersøgig etc. sørger for evakuerig, trasport og idkvarterig ved ulykker/katastrofer uddaer befolkige i førstehjælp, bradbekæmpelse og hjertestart Beredskabsforbudets missio er at repræsetere de frivillige i det daske redigsberedskab. Vi er e frivillig orgaisatio, der arbejder uegeyttigt til samfudets fordel. Vi skaber tryghed geem hjælp, forebyggelse, iformatio og uddaelse. Vi orgaiserer de frivillige og fremmer frivilligtake i samfudet. Beredskabsforbudets visio er at skabe øget tryghed i samfudet. Vi er frivillige, fordi vi øsker at gøre e uegeyttig forskel. Vi er frivillige og arbejder med meigsfyldte opgaver til samfudets fordel ude betalig I ødsituatioer maksimerer vi det asatte beredskab med egagerede og veluddaede frivillige Vi arbejder både med opgaver, der kræver råstyrke i betydelig volume og med midre eheder, der er uddaet til højt specialiserede opgaver Samfudsmæssigt er vi e billig, dygtig og motiveret arbejdskraft Vi forebygger ulykker og skaber tryghed med opsøgede arbejde, iformatio om sikkerhed og prisbillige befolkigsuddaelser Vi sikrer frivillighede geem målrettet iformatio om og opretholdelse af det frivillige elemet Vi koordierer de frivilliges idsats med det statslige og kommuale beredskab lokalt og på ladspla I iteratioale ødsituatioer bidrager vi aktivt med vide og persoel Vi arbejder iteratioalt med adre orgaisatioer, hvor vi ka være til gav og udvikle det iteratioale frivillige beredskab Vi orgaiserer de frivillige, og vi taler de frivilliges sag i samfudet 5

4 beredskabsforbudet i blev et år, der bød på mage udfordriger for beredskabsforbudet Af Bjare Laustse, præsidet for Beredskabsforbudet Som y præsidet for Beredskabsforbudet har 2006 været et år, der både persoligt og som præsidet har budt på spædede udfordriger, og jeg har fået mulighed for at stifte bekedtskab med de frivillige del af det daske redigsberedskab. Det er med stort egagemet og kompetece, at de frivillige udfører opgavere, og det har for mig været spædede at møde de frivillige ude i kredsee. Året har budt på stor aktivitet bladt de frivillige og Beredskabsforbudet, hvilket har gjort os til et syligt elemet i redigsberedskabet og i mediere. Via e lag række iitiativer er det desude lykkedes os at sætte edu større fokus på sikkerhed i samfudet. Det er kereområder til gav for befolkige, som vi vil styrke i fremtide. Strategisk hadligspla År 1. Således ka ma kalde 2006 efter idførelse af de strategiske hadligspla. I 2005 vedtog Beredskabsforbudets ladsledelse e tre-årig hadligspla med ogle ambitiøse mål. Baggrude er, at vi øsker at styrke frivilligtake, at gøre forbudet til e sylig orgaisatio samt at styrke og øge tryghede i samfudet. E lag række projekter er de midler, som vi vil opå vores mål med. I 2006 har vi således arbejdet med mage spædede og udfordrede iitiativer, der bladt adet har haft som mål at cemetere Beredskabsforbudets rolle som samligspuktet for de frivillige i det daske redigsberedskab. De mage tiltag i hadligsplae har ude tvivl haft e positiv betydig for Beredskabsforbudet i Jeg ka derfor ved årets udgag kostatere, at arbejdet etop har skabt de fremgag og udviklig, som har været udgagspuktet for iværksættelse af hadligsplae. Vores tiltag har bevirket, at vi har fået e styrket orgaisatio på flere områder: Vi havde i 2006 e øget medlemsvækst på 5 %. For vores kursusvirksomheds vedkommede har vi mærket e øget iteresse ide for førstehjælp, hjertestart og elemetær bradbekæmpelse. Desude er e række samarbejder iværksat med det formål at styrke Beredskabsforbudets positio som e af Damarks største førstehjælpsudbydere. Kommuikatiosmæssigt har 2006 været et progressivt år, hvor vi i forhold til de forgage år har haft e stigede presseomtale både lokalt og ladsdækkede af de frivilliges arbejde og forbudets aktiviteter. Et resultat af opsøgede arbejde har dermed båret frugt, og dette skal fastholdes og styrkes i fremtide, da bradig er et vigtigt elemet for Beredskabsforbudet. Lacerige af e række kampager og projekter har desude været med til at tege året blev startskuddet til e ladsdækkede kampage for bruge af hjertestartere, hvilket har betydet iformatiosaktiviteter og kursusafholdelser. Der er blevet arbejdet videre med Projekt Ældresikkerhed, der skal øge sikkerhede i hjemmee hos de ældre borgere. Året har på e lag række pukter haft de øskede effekt og skabt de fremdrift i Beredskabsforbudet, som har været målet for Me vi skal ikke stoppe her. E række projekter bliver således videreført eller itroduceret i 2007 med det formål at fortsætte vores visio: At skabe øget tryghed i samfudet. Beredskabsforlig De politiske aftale om redigsberedskabet efter 2006 er afgørede for os på de måde, at vores økoomiske rammer bliver fastsat for e fire-årig periode. Fra forbudets side har vi derfor iværksat e række iitiativer for at skabe fokus på vores øsker og for at få dem implemeteret i beredskabsforliget. Arbejdet startede allerede i sidste halvdel af 2005 med e forvetig om, at forliget ville være idgået ide sommere Det viste sig dog, at de afsluttede forhadliger flere gage blev udskudt. På trods af usikkerhede om, hvor Beredskabsforbudet ville stå efter et yt forlig, så har periode givet os mulighed for at komme i dialog med medlemmer af Folketigets Forsvarsudvalg af flere omgage. I e række udgaver af. BEREDSKAB fik Forsvarsudvalgsmedlemmere mulighed for at komme med deres syspukter på frivilligelemetet i redigsberedskabet. Nærmest samstemmede lød det, at det er e vigtig ressource, som burde styrkes i et yt forlig. I løbet af foråret og efteråret er der blevet holdt flere møder med medlemmer af Forsvarsudvalget, hvor vi har haft mulighed for at fremlægge vores syspukter på og diskutere, hvad forliget for de frivilliges vedkommede burde ideholde. Det er blevet til gode diskussioer og afklariger, som har betydet, at de frivillige og Beredskabsforbudet i oge grad kommer styrket ud af forliget. Det har forhåbetlig også været med til at cemetere rollefordelige for avedelse af frivillige i redigsberedskabet og bruge af adre aktører som supplemet. Året blev afsluttet med et foretræde for Forsvarsudvalget, hvor vi ige fik mulighed for at afklare e række spørgsmål omkrig bruge af frivillige, samt hvad e økoomisk styrkelse af Beredskabsforbudet ville medføre. Vores overordede mål var at poitere, at frivillige er e ødvedig del af redigsberedskabet, og at politikere er ødt til at styrke dee del med e øget bevillig. Samfudet vil til gegæld få e styrket orgaisatio, der ka være med til at sikre de fortsatte tilgag af frivillige til redigsberedskabet samt skabe større tryghed og selvhjulpethed bladt befolkige via forebyggede iformatioskampager. Af de politiske aftale om redigsberedskabet efter 2002 fremgår det, at partiere bag aftale er af de opfattelse, at frivillige er e vigtig del af redigsberedskabet, og at der bør igagsættes iitiativer vedrørede e øget yttiggørelse af 6 Beredskabsforbudets årsberetig

5 potetialet af frivillige. Målsætige er, at de frivillige skal udgøre e reel, operativ del af beredskabet, således at de frivillige idgår som e itegreret ressource såvel lokalt, regioalt og cetralt. Vores forhåbiger gik på at dee målsætig ville være videreført i det ye forlig. Det skete desværre ikke. Forliget blev idgået i slutige af april Vi må desværre kostatere, at det i de ye aftale om redigsberedskabet efter 2006 ikke blev til e væsetlig styrkelse af frivilligelemetet i redigsberedskabet. Vi har ellers fået tydeliggjort, hvad de frivillige ressource er værd for det daske redigsberedskab, me vi må skuffede erkede, at ikke alle politikere i samme grad deler dee opfattelse. Vores forhåbiger om et styrket frivilligelemet blev således midre ed forvetet. Kommuesammelægig De kommuale reform trådte i kraft de 1. jauar Det betød et ædret Damarkskort, da 271 kommuer blev til 98 storkommuer, og 14 amter blev til fem regioer. Det medførte store ædriger, hvilket i høj grad også kom til at påvirke Beredskabsforbudet, da det ville være aturligt, at forbudets regioer og kredse fulgte de ye græser blev således brugt på at forberede de orgaisatoriske ædrig, hvilket har betydet kreds- og regiossammelægiger samt ye sammesætiger af kreds- og regiosledelser. Jeg ser sammelægigere som e mulighed for at skabe et styrket forbud med udgagspukt i de større kredse, der ka være edu mere sylige og slagkraftige i kommuere. Ressourcemæssigt vil der blive mulighed for at samle kræftere til gav for lokalsamfudee. Der ka drages ytte af de ekelte kredses spidskompetecer for derved at skabe e y stærk kreds, der ka dække flere opgaveområder. Vi skal drage fordel af syergieffekte og skabe e orgaisatio, der i edu højere grad ka være med til at sætte dagsordee for de frivillige i redigsberedskabet. Samlet har det medført e reducerig af regioer fra otte til fem samt sammelægiger af kredse, så atallet u er 75 kredse i stedet for 102. De ye kredse dækker sammelagt 85 af ladets ye kommuer, så der er god grud til at være optimistiske omkrig bruge af frivillige i de kommuale beredskaber i fremtide. Desværre er e række kommuer tilbageholdede med at avede frivillige. E udersøgelse, som Beredskabsforbudet har lavet, viser, at ku 61 af de ye 98 kommuer foreløbigt har øsket at tege kotrakt med frivillige om tjeeste i det kommuale redigsberedskab. Det er e holdig, som vi skal have ædret i det kommede år. Vi skal være bedre til at vise fordelee ved at avede frivillige. At frivillige i det daske redigsberedskab er e værdifuld ressource, me desværre e magelvare, viser e udersøgelse fra 2005 foretaget i samarbejde mellem Foreige af kommuale Beredskabschefer og Beredskabsforbudet, idet der efter kommuesammelægigere vil magle op mod frivillige. Ekelte kredse magler helt op mod 60 frivillige, så vi står over for e positiv udfordrig, hvor vi skal have styrket frivilligelemetet i redigsberedskabet yderligere. Derfor har e projektgruppe uder Beredskabsforbudet i løbet af 2006 udarbejdet et hvervekocept, som ka avedes som ispiratioskilde, år lokale hvervekampager skal iværksættes. Det er mi klare opfattelse, at Beredskabsforbudet og de frivillige har haft stor idflydelse på det store behov, der er for at få frivillige i redigsberedskabet. Forbudet har arbejdet for at øge yttiggørelse af de frivillige og deres opgaver, og de frivillige har via deres idsatser selv været med til at poitere vigtighede af at have dem tilkyttet redigsberedskabet. Førstehjælp Kurser i førstehjælp, hjertestart og elemetær bradbekæmpelse har været et område i vækst for Beredskabsforbudet i De kap 360 istruktører har haft et travlt år, hvilket har været e af grudee til, at der er blevet oprettet et istruktørudvalg, der skal afklare tvivlsspørgsmål og udsede iformatioer til istruktørkorpset. Desude har oprettelse betydet, at der løbede har været afholdt regioale temamøder. Samtidig har 2006 været et skelsættede år, idet det er blevet besluttet, at Beredskabsforbudet skal udgive ege førstehjælpsbøger. De første bog målrettet færdselsrelateret førstehjælp blev udgivet i foråret 2007, mes e førstehjælpsbog i grudlæggede førstehjælp forvetes udgivet sommere De stigede iteresse for førstehjælp er klart e tedes, som vil fortsætte de kommede år, hvilket der er flere grude til. Statstilskuddet til befolkigskursere blev opbrugt allerede i løbet af august, og vi har mærket e stor efterspørgsel fra virksomheder, der gere har villet tilbyde sie medarbejdere førstehjælpskurser. Fra politisk hold har førstehjælpe i Damark også haft bevågehed. Et iitiativ fra Folketiget betyder også, at det pr. 1. oktober 2006 blev et lovkrav, at persoer, der erhverver kørekort for første gag, skal kue fremvise et gyldigt førstehjælpsbevis for at kue blive idstillet til køreprøve. Det betyder, at omkrig persoer hvert år u skal geemgå et færdselsrelateret førstehjælpskursus. Desude blev der på fiaslove afsat 1 millio kroer, der var øremærket kurser i førstehjælp og hjertestart til beboere på de daske småøer. Beredskabsforbudet fik asvaret for at admiistrere midlere. Vi har arbejdet hårdt for at fremme førstehjælpe herhjemme. Alle folketigsmedlemmer fik i marts måed tilbud om at få et gratis 6-timers førstehjælpskursus, hvilket e stor del beyttede sig af. Målet var at vise, at et førstehjælpskursus er e billig ivesterig i at skabe bedre overlevelseschacer for folk, der kommer ud for e ulykke. E hjertestarterkampage blev i samarbejde med TrygFode laceret i august måed. Formålet med kampage er at få daskeres opmærksomhed rettet mod, at flere og flere hjertestartere kommer op at hæge i det offetlige rum. Kampage, der strækker sig id i 2007, har foreløbigt skabt stor fokus i mediere, hvor der har været artikler og debat omkrig ophægige af hjertestartere i det offetlige rum. De frivillige idsats De frivillige har i løbet af 2006 edu e gag bevist, at de er e uudværlig del af redigsberedskabet og det lokale samfud. Der har både været store og midre idsatser, hvor de frivillige har taget del i redigsarbejdet, hvilket ma vil kue læse mere om seere i dee årsberetig. Me jeg ka med stolthed fremhæve, at dette år ikke har været oge udtagelse: De frivillige har stor del i e lag række arragemeter. Lokalsamfudee yder godt af det frivillige beredskab, der via deres deltagelse i skarpe idsatser skaber tryghed, og som samariter- og bradvagter ved lokale arragemeter er med til at gøre det muligt at afholde disse på e sikkerhedsforsvarlig måde. Det bør ikke være til diskussio, at de frivillige skal være e fast del af redigsberedskabet, og derfor fortjeer de frivillige respekt. De er symbol på oget, som vi stadig og måske i edu højere grad vil have brug for i fremtide: Frivilligtake. Det er ikke ku i redigsberedskabet, at samfudet har brug for frivillige, me de frivillige i redigsberedskabet har e fuktio og udfører e idsats, som i værste tilfælde ka være forskelle mellem liv og død. Mod ye mål 2006 har budt på udfordriger, som vi har stillet os selv, og som vi ved årets udgag ka kostatere, at vi har fået geemført. Det er etop et led i vores strategi på fortsat at skabe e styrket og dyamisk orgaisatio, der er sylig i redigsberedskabet og i mediere. Vi skal fortsætte de positive udviklig, som forbudet er ide i, da det vil være grobude for, at vi stadig vil kue opretholde frivilligressource i redigsberedskabet. Vi skal kue hverve og fastholde ye såvel som uværede frivillige ved at sikre dem gode vilkår og udfordrede opgaver, heruder deltagelse i forebyggede projekter. Vi har således e lag række ye udfordriger, som vi skal have klaret i Mi forhåbig går selvfølgelig på, at de frivillige og Beredskabsforbudet kommer styrket ud af beredskabsforliget, så vi ka fortsætte arbejdet med e masse af de køreklare projekter, som forbudet har arbejdet på det sidste års tid. Det drejer sig bladt adet om følgede: Ældresikkerhed Bradsikkerhed i koloihaver og sommerhuse Førstehjælp og hjertestart Sikkerhed rettet mod lystsejlere Hjemmets vejleder (sikkerhed i hjemmet) Hvervig af frivillige til redigsberedskabet Vi vil fortsætte vores arbejde med at skabe tryghed i samfudet, og derfor skal hele de frivillige del af redigsberedskabet blive ved med at lægge det egagemet og de kræfter i deres udførelse af det redigsmæssige arbejde i fremtide, som de gør i dag. Det sigalerer vilje, og det vil brige os lagt i fremtide og være med til at cemetere vores plads som de foretruke ressource at trække på. Forbudet skal ligeledes fortsætte med udarbejdelse af forebyggede projekter, da det vil være med til at styrke samfudet. Vi skal fortsætte vores udviklig. Beredskabsforbudet skal blive ved med at tilpasse sig samfudets behov og øsker. Vi skal derfor være omstilligsparate og helst være på forkat med samfudsudviklige. I 2006 har vi opået mage af disse mål mage ye mål veter rudt om hjøret i Når hjælp er e æressag. 8 Beredskabsforbudets årsberetig 2006

6 beretig 2006 blev edu et år med betydelige foradriger for Beredskabsforbudet. Idførelse af de ye struktur med færre regioer og kredse har kostet mage ressourcer. Til gegæld ka vi med tilfredshed se på, at vi kom i mål med opgave. E ade væsetlig opgave for forbudet har været e række øgleforhold vedrørede beredskabsforliget efter E opgave, hvor vi har brugt mege tid i dialog med folketigspolitikere. E dialog, der har afsløret e positiv stor lydhørhed ved de ekelte politiske partier for de frivillige i det daske redigsberedskab. Desværre også e opgave, der har trukket ud i det politiske miljø. Således blev der i slutige af april 2007 idgået yt beredskabsforlig, der ku beskedet imødekom vores øsker. På e række adre områder har vi skabt de resultater, vi havde sat os for ved starte af Til eksempler skal æves: Geemførelse af e aalyse af behovet for ye frivillige. E aalyse der viste et behov i størrelsesordee miimum frivillige Udviklig af et hvervekocept samme med Foreige af Kommuale Beredskabschefer og Ladsklubbe For Deltidsasatte Bradfolk Videreudviklig af forbudets kocept for ældresikkerhed og geemførelse af lokale arragemeter om samme Geemførelse af førstehjælpsuddaelser på de daske småøer på basis af e folketigsvedtagelse om samme Afholdelse af temamøder om risikobaseret dimesioerig Iværksættelse af e 2-årig kampage for uddaelse af borgere i brug af hjertestartere Udviklig og implemeterig af e y uddaelse i færdselsrelateret førstehjælp i samarbejde med medlemmere i Dask Førstehjælpsråd Forberedelse af e ladsdækkede kampage for bradsikrig i koloihaver Uddaelse af befolkige i førstehjælp, hjertestart og elemetær bradbekæmpelse. Samlet har forbudet uddaet kap persoer i løbet af 2006 Stiftelse af De Daske Redigsberedskabspris i samarbejde med de øvrige aktører i det daske redigsberedskab Forplejig af kap meesker uder DGI-ladsstævet i Haderslev med samlet ca måltider Afviklig af de frivilliges eget Redigsberedskabsstæve i Odese I 2006 fik de frivillige også deres ege ambassadørgruppe og e medlemstilgag på i alt 5 %. Om byder også på e lag række aktiviteter, hvoraf mage er lokale. Af de lidt mere ladsdækkede bør følgede æves: Etablerig af kredse i kommuer ude kredse Geemførelse af et pilotprojekt for støttemedlemmer til de frivillige Tiledebrigelse af de projektorieterede uddaelser på småøer i førstehjælp og i brug af hjertestartere Forøgelse af kursusafviklig af uddaelser, der ka gøre de daske befolkig mere selvhjulpe og dermed tryggere i dagligdage Realiserig af bradforebyggede kampager for koloihaver og sommerhuse Itesiverig af det iteratioale frivilligsamarbejde Udviklig af førstehjælpskurser for særlige iteressegrupper (fx fritidssejlere og småbørsforældre) Styrkelse af arbejdet med ugdomsbradkorps Fiasierig og økoomi Vi modtager hovedparte af vores idtægter fra det offetlige. Det sker via Fiaslove og uder Forsvarsmiisteriet. Udover det offetlige tilskud har forbudet idtægter qua kursussalg, aocerig og sposorater fra orgaisatioer og virksomheder, der deler vort sy på frivilligt asvar i samfudet. Følgede er vist de overordede regskabsmæssige øgletal. Der hevises i øvrigt til resultatopgørelse og balace: Hovedposter mdkk Idtægter ,0 Udgifter ,3 Resultat ,3 Egekapital ultimo ,8 fugleiflueza Fugleiflueza var på alles læber i 2006, og i marts måed ramte fugleifluezae også Damark. De Frivillige Idsatsstyrke var i de efterfølgede måeder ivolveret i opsamlig af fugle og besvarelse af spørgsmål fra borgere. Fødevarestyrelse havde oprettet e hotlie, hvor de frivillige havde til opgave at registrere lokalitetere på dødfude fugle samt ameldelser af hobbyfjerkræ. Desude var de frivillige blevet oplært af Fødevarestyrelses dyrlæger til at kue svare på størstedele af de spørgsmål, som de kue forvetes at få stillet af borgere. Beredskabsstyrelse Sjællad, som har til huse i Næstved, stod for koordierige af idsatse. De videregav oplysiger om områder med dødfude fugle til de frivillige fra Beredskabsstyrelses Frivilligceter Hedehusee, som bladt adet stod for opsamlig af fugle i Nordsjællad. De 17. marts var tre frivillige på opsamligstur i Nordsjællad. Ture gik fra Gevige ved Roskilde til Kastrup Lufthav og Tikøb. De steder, hvor der blev opsamlet fugle, blev alle registreret med GPS, så der kue daes et øjagtigt overblik over, hvor der skulle oprettes beskyttelses- og overvågigszoer. Også i Jyllad var de frivillige med til at samle døde fugle op. Frivillige fra Greå og Roseholm, samt Beredskabsstyrelse Midtjyllad og politiet samlede de 26. marts fugle op på Djurslads ordlige kyst. 14 frivillige assisterede e stort alagt idsats, som var iværksat af Fødevareregio Nord. De frivillige blev delt op i syv hold. Hvert hold fik et område samt e rygsæk, som ideholdt e hådholdt GPS, markerigsstokke, drikkeduke og e radio. Holdee skulle så udersøge e strækig på ca. 3 km, og hvis de fadt døde fugle, skulle de sætte e markerigsstok ved fugle og rapportere positioe via radio til kommadocetrale. Når rapportere idløb til cetrale, blev folk fra Beredskabsstyrelse Midtjyllad sedt ud for at samle fuglee op. 10 Beredskabsforbudets årsberetig

7 stormflod Mage frivillige var idsat som assistace til det kommuale beredskab, da e kraftig ordevid i starte af ovember 2006 pressede vadet i Kattegat og Østersøe sydpå. Da vadet bevægede sig ordpå ige, blev mage havebyer og sommerhusområder oversvømmede. Flere diger kue heller ikke holde de kraftige vadmægder tilbage. Værst gik det ud over de jyske østkyst og Fy, me også Sjællad, Lollad og Falster oplevede oversvømmelser. Flere steder blev der sat rekord for højvade, idet vadstade var helt oppe på omkrig 1,5-1,9 meter over ormal. Beboelseshuse, forretiger og fabrikker ær havee i de ramte byer blev oversvømmet, og flere steder var der lokale strømafbrydelser. Frivillige fra bladt adet Kaludborg, Skælskør, Odese, Korsør, Horslet, Nyborg, Hadsud, Svedborg og Lagelad kæmpede mod vadmassere uder storme. Alee disse steder var der idsat 161 frivillige, der tilsamme brugte mere ed timer. Arbejdsopgavere bestod bladt adet i fyldig og udlægig af sadsække, pumpeopgaver, evakuerig, bradslukig og forplejig m.m. 12 Beredskabsforbudets årsberetig

8 kreds vesthimmerlad kreds vejle Kredsleder: Dorte Myrup Christese Atal frivillige: 72 frivillige Tjeesteområder: Brad- og redig Forplejig Redigshude Søredig Faste, årlige opgaver: Vedligeholdelse af kommues redigsposter på strade og havefroter Forårsmesse, Løgstør Musligefestival Byfest/dyrskue Ope Air Træskibssejlads Søkocert, Farsø Nibe Festival Kreds Vesthimmerlad består af de tidligere Løgstør og Års kredse, der blev sammelagt i forbidelse med kommualreforme. De ye kreds kom således til at bestå af 72 frivillige, hvoraf 42 er mere eller midre aktive. De fleste har tilkytig til Løgstør, der ligger i de ordlige del af de ye storkommue. Målet er at få hvervet yderligere 40 frivillige, som primært ka være tilkyttet de sydlige del af kommue. Dermed er hele kommue dækket af det frivillige beredskab, som rykker ud, år der er behov for det. I 2006 blev der af de frivillige sammelagt brugt over madtimer i forbidelse med uddaelse, skarpe idsatser, faste opgaver og admiistratio. Løgstør er specielt kedt for at have problemer med oversvømmelse, år storm/orka fra vest/ordvest presser vad id i Limfjorde. Pumpeopgaver samt sikrig af diger, havefrot og ældre medborgeres huse med sadsække er opgaver, som de frivillige varetager. Derudover har kredse e række faste, årlige lokale arragemeter, hvor frivillige er samariter- og bradvagter samt deltager med deres forplejigstjeeste. Som oget yt har kredse fået oprettet e redigshudetjeeste, der bladt adet skal bistå kredse, politiet og beredskabet uder eftersøgiger. Kredse har desude e søredigstjeeste, der har til opgave at hjælpe ødstedte til havs. I det forgage år var der behov for, at kredse hele fem gage måtte rykke ud med deres redigsbåd. Vesthimmerlad Kredse varetager e lag række tjeestegree, hvilket betyder, at de frivillige ka udføre mage opgaver. De kommuale beredskabschef ka således til ehver tid trække på e veluddaet, frivillig ressource, hvis vedkommede skulle få brug for det. Det betyder, at deltidsasatte og frivillige til tider arbejder side om side, hvilket ikke er oget problem. I Vesthimmerlad har de deltidsasatte bradfolk og frivillige et yderst godt forhold til hiade, der bygger på respekt for hiades kompetecer. Løbede er frivillige også blevet asat som deltidsasatte bradmæd, så redigsberedskabet har også gav af at have frivillige tilkyttet. Kredsleder: Iger Storm Atal frivillige: 22 frivillige Tjeesteområder: Brad- og redig Idkvarterig og forplejig Veteplads Faste, årlige opgaver: Vejleløbet Dit hjertes løb, Vejle Halv-marato, Vejle Bredballe HK, hådboldstæve Hadicapstæve, Vejle Vejle er e driftig kreds, der dækker e lag række tjeesteområder i de ye storkommue. I 2006 var kredse idsat både til brade og oversvømmelser. De frivillige har desude e lag række faste, årlige opgaver, hvor de hjælper kommues idrætsforeiger med at afholde stæver og arragemeter. Her fugerer kredse som samariter- og bradvagter. For arragørere er bruge af kredse til disse opgaver e billig udgift, da kredse ku skal have dækket sie udgifter i forbidelse med vagtere. I 2006 brugte kredse over timer på uddaelse, samariter- og bradvagter samt skarpe idsatser. Kredse er i forbidelse med kommuesammelægigere ikke blevet sammelagt med adre kredse, så de 22 frivillige står u for at skulle dække et meget stort område. Derfor er det også besluttet, at hvervekampager i løbet af 2007 skal skaffe omkrig 60 frivillige til kredse, så det samlede atal frivillige år op på 80 mad. Aldersfordelige mellem de uværede frivillige er fra 25 til 60 år, så der er e stor spædvidde og plads til alle. Et af varemærkere for kredse er, at de frivillige har et godt socialt sammehold, hvilket er med til at sørge for, at frivillige ikke falder fra. Me der stilles også krav til de frivillige om, at de skal yde oget for at kue kalde sig frivillige i Vejle. Ma skal årligt bidrage med miimum 60 timers arbejde i kredse. Derved sikres det, at kredse har aktive frivillige, der uddaelsesmæssigt altid er kompetecedygtige. Det skulle ikke blive oget problem for kredse at tilege sig ye frivillige. På e lag række områder er kredse emlig et godt eksempel på e yderst velfugerede kreds. De kommuale beredskabschef har samlet de frivillige og det fastasatte persoel uder et tag. Dermed er mage barrierer og misforståelser udgået, og der er opstået et sammetømret kommualt beredskab på tværs af tilhørsforholdee i Vejle Bradvæse. Kredse har desude et ugdomsbradkorps, hvor 16 uge drege og piger får mulighed for at prøve på de forskellige tjeestegree ide for redigsberedskabet. De uge bliver bl.a. brugt til fyldig af sadsække og forplejigsopgaver i forbidelse med større idsatser og pumpeopgaver. På lægere sigt håber kredse, at de via ugdomsbradkorpset ka hverve frivillige til det kommuale redigsberedskab. 14 Beredskabsforbudets årsberetig 2006

9 kredssammelægiger Kommualreforme stillede ye krav til Beredskabsforbudets struktur. Som følge af kommuesammelægigere blev det ødvedigt at tilpasse Beredskabsforbudets struktur, så de svarer til de ye kommualstruktur. Det ville f.eks. forekomme uhesigtsmæssigt, hvis e beredskabschef havde to kredse og to kredsledere i sit område. Beredskabsforbudet tog på et tidligt tidspukt fat på problemet og geemførte i jui 2005 ogle vedtægtsædriger, som tilvejebragte grudlaget for, at kredsee blev struktureret på samme måde som de kommuale redigsberedskaber. I Beredskabsforbudets Resultatkotrakt med Beredskabsstyrelse for 2006 idgik resultatkrav 1.4, som sagde: Der skal (som miimum) udarbejdes e pla for sammelægige i hver af de ye kredse, hvor sammelægig er ødvedig. Tekste idebærer, at sammelægigere skal være plalagte, så der ka afholdes årsmøder i de ye sammelagte kredse i februar Det viste sig imidlertid ødvedigt lagt tidligere at have e lokal orgaisatio klar, som repræseterer de ye sammelagte kredse over for sammelægigsudvalgee. Derfor er der tidligt i 2006 lagt et betydeligt pres på kredsee for hurtigst muligt at udpege e perso, der ka repræsetere de ye kreds over for sammelægigsudvalget i forbidelse med bl.a. forhadliger om samarbejdsaftale, samt e perso, der ka idtræde i beredskabskommissioe. Beredskabsforbudets ye struktur: 103 kredse og 8 regioer bliver til 75 kredse og 5 regioer. Strukturædrige betød, at der skulle sammelægges kredse på samme måde, som det skete med kommuere. Selv om der blev færre kredse og regioer, så var der tale om e forbedrig af orgaisatioe. E kreds dækker u e kommue (eller flere, hvor redigsberedskabet er samordet), så de lokale kompetece- og samarbejdsforhold er ekle. I kommue er der ku é kredsleder, og der er ku é beredskabschef. Færre kredse, flere vicekredsledere Det har været e vigtig del af ædrige, at alle de hidtidige grupper af frivillige, som i dag daer deres ege kreds, stadig ka komme til orde i Beredskabsforbudet. Derfor er der blevet flere vicekredsledere. Idee er, at hver gruppe frivillige har si ege vicekredsleder, som er medlem af kredsledelse, af regiosårsmødet og af ladsrådet. I alt vil der blive 75 kredsledere, me 97 vicekredsledere. E vaskelig opgave Kredssammelægigere har ikke været e em opgave alle steder. Samtidig med, at de uværede kredsledelser skulle forholde sig til et sammelægigsudvalg, der havde alt for travlt til, at almidelige meesker skulle kue følge med, så måtte mage også se i øjee, at de ikke skulle være ledere i Beredskabsforbudet mere. Færre kredse betyder jo færre kredsledere. Det har givet et idlysede problem. Hvis ma skal arbejde for e sag, så skal ma også vide, at ma har e plads i det ye system. De, som på grud af reforme skal træde et skridt tilbage, skal have lov til at gøre det i fred og ro. De skal ikke være frotfigurer i e orgaisatio, der foradrer sig til skade for dem. Derfor er der i 2006 gjort et betydeligt arbejde for at brige kredsee samme, ide sammelægigsudvalgee var klar til at tale med os. De fleste kredse har også på forhåd besluttet sig for, hvem de vil satse på som kredsleder i de ye kreds, hvem der skal være medlem af Beredskabskommissioe, hvem der skal være vicekredsleder, osv. At de proces har været vaskelig ses af ogle ekelte tilfælde, hvor regiosledelsere har måttet gribe id ved at udpege de perso, der skal repræsetere Beredskabsforbudet i overgagsperiode. Kredses av Kredsees ave har givet aledig til mage gode diskussioer. Når ma smelter to eller tre kulturer samme, så ka det være godt at lave e fælles start. Når de ye kreds imidlertid har samme av som e af de gamle kredse, så ka det godt føles, som om det er kredse med det hidtidige av, der på e eller ade måde skal domiere. Ladsledelse besluttede imidlertid, at der som udgagspukt ikke ka vælges adet av ed kommueavet. Det skyldes, at avet skal holde i mage år, og om ogle få år forbides kommueavet med de ye kommue i stedet for med de gamle. Ladsledelse udtrykte forståelse for de følelser, som bliver kræket ved at atage et fremmed av, me meer, at det på lidt lægere sigt er det eeste rigtige. Der er dog udtagelser. Nogle kommuer har samordet redigsberedskabet, som derved ete får et dobbelt-av (f.eks. Rudersdal-Hørsholm Bradvæse) eller et helt yt av (f.eks. Nordsjællads Bradvæse). I de tilfælde accepterer ladsledelse, at Beredskabsforbudets kreds hedder det samme som redigsberedskabet, f.eks. Rudersdal-Hørsholm kredse. 85 kommuer dækkes Selv om der ku er 75 kredse i Beredskabsforbudet, så dækker vi 85 af de 98 ye kommuer. Det skyldes, at der er kommuer, hvor redigsberedskabet er samordet, såda at e kreds dækker to kommuer. Desude er der i hele det storkøbehavske område seks kredse, der tilsamme dækker 16 kommuer. Kommuere i hovedstadsområdet er jo ikke så gode til at bruge frivillige. Kommuer ude for Købehavsområdet er bedre til at bruge frivillige, me der er klart problemer. E udersøgelse, som Beredskabsforbudet har lavet, siger således, at ku 61 af de ye 98 kommuer øsker at tege kotrakt med frivillige om tjeeste i kommues redigsberedskab. Det har givet Beredskabsforbudet e stor opgave. Vi fastholder e gaske stor gruppe frivillige i kommuer, der for tide ikke øsker at avede frivillige. De frivillige, som Beredskabsforbudet fastholder, udgør e reserve, som kommuere vil kue avede, hvis de ige øsker at hverve frivillige, og reserve er klar til at yde e idsats, hvis og år der bliver brug for de. Frivillige i de kommuer, der aveder frivillige, har e stærk tilkytig til Beredskabsforbudet. 16 Beredskabsforbudets årsberetig

10 redigsberedskabsforlig efter 2006 De 10. oktober 2005 afleverede Beredskabsforbudets ladsledelse et bud på, hvad det kommede beredskabsforlig efter 2006 burde medtage. Overordet var der tale om forholdsvis få pukter: Vi øskede, at det blev obligatorisk, at frivillige idgår i kommueres redigsberedskab, og at de frivillige fik fuldt medlemskab i alle beredskabskommissioer I forligstekste fadt vi grud til, at det blev fastslået, at begrebet frivillig er syoymt med frivillige i redigsberedskabet, heruder Beredskabsforbudet, og ikke omfatter orgaisatioer ude for det civile redigsberedskab Systemtekisk øskede vi, at frivillige registreres dels i Ressourcedatabase dels i ODIN, og skal kue behadles datamæssigt som e særskilt persoalekategori Vi bad om midler til e tiltrægt styrkelse af forbudets orgaisatio qua øgede fiaslovsbevilliger fra 11 mdkk i 2006 til ca. 28 mdkk i de kommede år Vi efterspurgte e politisk accept af e ladsdækkede implemeterig af katastrofeorgaisatioe i statsligt regi Vi idstillede etablerig af et frivilligceter i Odese som et elemet i redigsberedskabet for Fy Og sidst foreslog vi e styrkelse af KIP e og evt. e styrigsmæssig/admiistrativ placerig ved Beredskabsforbudet De ævte forhold fadt vi alle var i overesstemmelse med de politiske itetioer fra beredskabsforliget 2002 om øget avedelse af frivillige i redigsberedskabet. I slutige af 2005/begydelse af 2006 stod vi samtidig med resultatet af e ylig geemført aalyse for behovet for frivillige i kommuere. Kort fortalt dokumeterede aalyse, at der var et aktuelt behov på omkrig yderligere 800 frivillige og efter de på ikke uder frivillige. Og det skal i de forbidelse bemærkes, at aalyseresultatet ku var baseret på e reel besvarelse fra lidt over halvdele af ladets daværede kommuer. De følgegruppe, som forbudet havde kyttet til forligsarbejdet, var derfor forholdsvis fortrøstigsfulde i slutige af Ultimo 2005 og primo 2006 havde følgegruppe de første serie af drøftelser med de ladspolitiske ordførere for forsvar og redigsberedskab. Stort set overalt blev ledelsesgruppe godt modtaget, og alle de politiske ordførere var idstillet på e dialog om sage. Ud over de egetlige møder med partiere var ordførere også velidstillet på e skriftligt dialog, og forbudet havde e kostruktiv iterviewserie i bladet BEREDSKAB med de ekelte ordførere. Det bør æves, at i foråret 2006 var der bladt aktørere på det beredskabspolitiske område e geerel forvetig om, at der blev vedtaget et forlig ide Folketigets sommerferie, gaske som det før har været traditio. Og i de kommede måeder var der da også e del debattører på bae med syspukter om forligets idhold. Fra Forsvarsmiisteriets side var der ige teg på, at forliget ikke skulle idgås ide sommerferie. I begydelse af maj begydte det imidlertid at tege til, at ma ok skulle he efter sommerferie, før der blev taget fat på realitetsdrøftelser med partiere om forliget, hvilket da også viste sig at være korrekt. Beredskabsforbudets følgegruppe havde he over foråret vedligeholdt kotakte til politikere, me kue efter sommer- ferie se behovet for e y itesiveret dialog om forliget med de politiske ordførere. He over efteråret blev der geemført et større atal idividuelle møder, og e ret omfattede hadligspla på området blev realiseret. Ved dee møderække var det fortsat følgegruppes opfattelse, at de politiske ordførere var meget positive agåede de frivilliges behov, og forvetigere til, at der kue opås et rimeligt resultat, var således fortsat gode. I løbet af sommere og det tidlige efterår forlød det da også getage gage fra forsvarsmiistere, at forliget ku havde midre kaster, og at vi ville være på plads ide årets udgag. De 9. ovember fik forbudets følgegruppe for første gag foretræde for det samlede Forsvarsudvalg. E uge seere forelå Forsvarsmiisteriets første oplæg til forligstekst. Det var gaske overraskede læsig, ikke bare for Beredskabsforbudets repræsetater, me også for de fleste af aktørere i det daske redigsberedskab og tilsyeladede også for e række af de politiske ordførere. Af Beredskabsforbudets syspukter var ku gaske få tekiske syspukter om registrerig af de frivilliges kompetecer m.v. medtaget. Også forhold vedrørede edlæggelse af skolefaciliteter og støttepukter kom oget overraskede. Samlet førte det til, at forbudets følgegruppe for tredje gag tog kotakt til de politiske partiers forsvars- og beredskabsordførere, og omkrig årsskiftet har følgegruppe haft edu e række idividuelle møder med de ekelte partier. Og der er god grud til ige at æve, at ordførere har været lydhøre over for betydige af de frivillige i redigsberedskabet. I de sidste rude har følgegruppe fokuseret på det forhold, der har mest betydig for forbudet og de frivilliges udviklig, emlig tilførsel af midler. Målsætige var at etablere e y slagkraftig orgaisatio, der på e række områder kue matche Hjemmeværets aaloge muligheder. De områder, der primært påregedes styrket, var: Regioere via etablerig af asatte kosuleter Forbudets udviklig m.h.p. at kue matche det omgivede samfuds behov kvalitativt i forhold til bl.a. beredskabskommissioer, beredskabschefer og borgmestre Ladsorgaisatioe og ladskotoret De frivilliges vilkår (heruder iformatio om de frivillige samt kredstilskud til hvervig, befolkigsiformatio og uiformerig m.v.) Samfudet sparer årligt et stort milliobeløb på de frivillige i redigsberedskabet. Det er dog ikke det vigtigste det primære er, at de frivillige altid står til rådighed, år samfudet rammes af brad og ulykker, storm, aturkatastrofer og u om dage også af terroristaktioer. Det er også vigtigt, at vi yder e stor forebyggede idsats for befolkiges sikkerhed i form af uddaelse og iformatio. I slutige af april 2007 blev forliget idgået. Desværre har vi måttet erkede, at forliget ikke afsætter de midler, der skal til, for at frivilligelemetet styrkes væsetligt. Vi har geem 1½ år forsøgt at argumetere politisk for, at frivilligelemetet i det daske redigsberedskab burde styrkes. Det er desværre e missio, som stort set ikke er lykkedes. Resultatet er for vores vedkommede skuffede. Skuffede ikke midst set i relatio til at alle partieres ordførere har været lydhøre og kostruktive over for de frivilliges behov og for betydige af at have frivillige i det daske redigsberedskab. Vi må derfor idse, at vi fortsat har e betydelig opgave med at overbevise alle i det politiske system om, at frivilligelemetet er e vigtig ressource i redigsberedskabet. 18 Beredskabsforbudets årsberetig

11 frivilligprise 2005 Tirsdag de 18. april 2006 uddelte forsvarsmiister Søre Gade FRIVILLIGprisere 2005, som er e aerkedelse til de frivillige, der har gjort e gaske særlig idsats og til de redigsberedskaber, der målrettet aveder frivillige i deres beredskab. de daske redigsberedskabspris Prisere, der blev uddelt for tredje gag, er et led i de satsig, som regerige har foretaget for at øge de frivilliges sylighed i redigsberedskabet og dermed for at sikre de bedst mulige udyttelse af de frivilliges ressourcer. Hesigte med prisere er for det første at påskøe det store arbejde og de idsats, som er gjort af heholdsvis ekeltpersoer og et frivilligberedskab. For det adet skal prisere medvirke til at støtte op om avedelse af frivillige i redigsberedskabet at skabe opmærksomhed på området. Der er sket meget på frivilligområdet side idgåelse af de politiske aftale om redigsberedskabet efter 2002, hvor det var et cetralt politisk øske, at de frivillige i højere grad skal udgøre e reel operativ del af redigsberedskabet. På det statslige område har der været sat turbo på frivilligområdet. Der er i dag frivillige tilkyttet alle beredskabscetre. Årets Frivilligberedskab De første pris, der blev uddelt, var Årets Frivilligberedskab 2005, som gik til Beredskabsstyrelses Frivilligceter, Hedehusee. Alle 300 frivillige ka jo ikke være heride, me de er godt repræseteret af ledere af cetrets forskellige eheder. Jeg vil bede Keeth Eiby (logistikehede), Lisbeth Elfort (idkvarterig og forplejigsehede), Helle Elisabeth Sødergaard (ehede for medicisk ødbehadlig), Erik Lykke Hase (kommuikatios- og CBRN-ehede), Bete Nikolajse (redigshudetjeeste) og Stig Hammerhøj (Chef for frivilligcetret), om at træde frem. Tildelige af prise er begrudet med, at de frivillige i e omvæltigstid for de frivillige med edlæggelse af Beredskab Storkøbehav og etablerig af et yt Frivilligceter har formået at fastholde og udbygge et i forveje stort egagemet og virkelyst. Dette har medført, at frivilligcetrets idsats i det daglige operative beredskab har været større ed ogeside såvel atioalt og iteratioalt har der været bud efter de frivilliges mage kompetecer. Vi keder alle til idsatse i forbidelse med udsedelse af mobilhospitalet efter tsuamie, hvor frivillige ikke bare tog med, me også rigtig mage frivillige medvirkede til pakig og afsedelse af hospitalet. Ud over dee store idsats har det ved e lag række akutte opgaver uaset tidspukt på døget været muligt at tilkalde motiverede og veluddaede frivillige cetret har i 2005 geemført op imod akutte idsatstimer og timer i forbidelse med plalagte arragemeter, sagde Søre Gade. Årets Frivillige Frivilligkotaktudvalget havde valgt Irma og Jørge Møller som Årets Frivillig I si begrudelse for at tildele jer prise som Årets Frivillige 2005 har Frivilligkotaktudvalget lagt vægt på, at I efter mage års idsats i forskellige frivilligregi fortsat holder gryde i kog og i stor grad bidrager lokalt og regioalt. I lokalsamfudet både som kommuale frivillige og som medlemmer af Beredskabsforbudet og på det regioale pla geem e stor idsats for DFI e ved Beredskabsstyrelse Midtjyllad. Jeres kompetecer, fleksibilitet og orgaisatiostalet er f.eks. kommet til udtryk ved, at I med meget kort varsel kue sprige til og sikre, at DM i Garder blev e god oplevelse for deltagere, der ikke maglede idkvarterig og heller ikke behøvede at gå sulte i seg. Det er også blevet mig fortalt, at I går forrest i DFIregi og ikke er bage for at videregive jeres mageårige erfariger. I har på forem vis ved jeres egagerede og kompetete idsats demostreret, at de frivillige er e ressource, der ka gøre e forskel, og som redigsberedskabere og samfudet ka rege med. Samfudet har brug for frivillige Til afslutig vil jeg sige, at det etop på e dag som i dag er på si plads at uderstrege, at de frivillige yder e idsats, som alle i hele samfudet yder godt af, og ka lære af. Det hadler emlig om, at der fides e gruppe egagerede daske borgere, der stiller sig til rådighed for at sikre et trygt og sikkert samfud. Derved sikres ikke ku det daske samfuds robusthed og modstadskraft over for de trusler, vi i dag står overfor. De frivillige er i kraft af deres arbejde også med til at sikre et værdisæt, som vi bør være om: Frivillighed, egagemet og fællesskab, afsluttede Søre Gade. Moges Christese modtog prise for e heltemodig idsats, som skete lørdag formiddag de 4. ovember Her hadlede ha hurtigt og resolut, da ha reddede e kallertkørers liv, efter vedkommede var blevet skyllet i have i Løkke. Et alarmopkald blev foretaget, me da redigsbåde edu ikke var kommet frem ved Moges akomst til strade, tog ha de resolutte beslutig selv at sprige i havet for at redde de livløse perso, der drev rudt. Efter at have kæmpet sig geem bølgere, kue Moges påbegyde bjærgige, hvorefter ha alee fik bragt de 33-årige mad id på de ærliggede strad. Vedkommede var stærkt afkølet og havde hjertestop. Redigsbåde og de tilkaldte ambulace akom og kue samme med e forbipasserede læge overtage geoplivige. Få dage seere kue made udskrives ude mé. For første gag er De Daske Redigsberedskabspris blevet uddelt, hvilket skete ved e højtidelighed på Christiasborg i april Modtagere af De Daske Redigsberedskabspris for 2006 blev Moges Christese, statiosleder ved Falck i Hjørrig Kommue. Iitiativtager til at få oprettet prise er Beredskabsforbudet, der har iviteret orgaisatioere ide for det daske redigsberedskab til at være medlemmer af priskomitee. Orgaisatioere bag prise er: Beredskabsforbudet Cetralforeige for Stampersoel Fag og Arbejde Fagligt Fælles Forbud Falck Damark A/S Foreige af Kommuale Beredskabschefer Hovedorgaisatioe af Officerer i Damark Ladsklubbe For Deltidsasatte Bradfolk Ladstalsmadsudvalget for Meige i Beredskabskorpset Søderjysk Frivillige Bradværsforbud Baggrude for oprettelse af prise har været at hædre e eller flere kolleger i redigsberedskabet, der i det forgage år har gjort sig fortjet til særskilt at blive fremhævet for e heltemodig og uselvisk idsats. Desude øskes det også, at orgaisatioere bag De Daske Redigsberedskabspris skal kytte båd på tværs af tilhørsforhold i redigsberedskabet. 20 Beredskabsforbudets årsberetig

12 de frivilliges opgaver 2006 De frivillige i det daske redigsberedskab er uddaet til at kue varetage mage forskelligartede opgaver. De udfører opgaver ide for bradslukig, redig, veteplads, evakuerig, idkvarterig, forplejig, førstehjælp, bradvagt og samaritertjeeste, iformatio til befolkige, pumpeopgaver og digeberedskab, specialiseret hudetjeeste, katastrofeberedskab ved orka/storm, ulykker, stormflod og miljøforureig, eftersøgig og søredig. Det er umuligt i dette forum at berette om alle de frivilliges opgaver i løbet af året. Derfor er det ku muligt at brige et udpluk af de gøremål i 2006, som de frivillige har deltaget i. Fredag de 20. jauar omkrig kl blev Storebæltsbroe lukket for al trafik på grud af fare for edstyrtede isstykker fra broes bærekabler. Dette medførte kødaelse i hhv. Korsør og Nyborg. Desværre gjorde vejrsituatioe, at åbige blev udskudt mage gage, hvilket medførte, at bilister kørte til Storebælt for at holde i kø. Politiet tog kotakt til Korsør Redigsberedskab med et øske om, at de stradede bilister fik udleveret forplejig og varme drikke. De frivillige serverede kaffe, te, kakao og morgemad for bilistere fra to kørede forplejigsvoge. De ee vog kue således servicere de bilister, som holdt på selve motorveje, mes de ade vog tog sig af de bilister, som var opmarcherede i selve Korsør by. De bilister, som fik besøg af de rullede forplejigsvoge, var utrolig glade for de service, som blev ydet dem. Korsørs frivillige kom hurtigt på arbejde ige, da de lørdag de 21. jauar om aftee blev tilkaldt af Falck i Skælskør, der havde brug for hjælp. På tragisk vis var kalkuer døde, da isslaget, som også havde fået lukket Storebæltsbroe, havde fået elkablere til farme til at falde ed. Kalkuere havde derfor hverke fået vad, mad eller frisk luft i et stykke tid. Otte frivillige fra Korsør skulle hjælpe med at samle kalkuere samme og smide dem i cotaiere. Frivillige fra Holbæk var også blevet tilkaldt, og samarbejdet mellem de forskellige beredskaber forløb plamæssigt ude problemer. Natte mellem de 24. og 25. marts blev fem frivillige fra Herig Kommuale Beredskab alarmeret til at assistere bradsvedee til e hedebrad lidt syd for Herig. De frivilliges opgaver var hjælp til slukig samt belysig. Sidst i april blev fire frivillige fra DFI Hedehusee sedt til Bulgarie med sadsække. Doau var gået over sie breder og havde skabt store oversvømmelser, og de bulgarske mydigheder havde bedt om hjælp. Sadsækkee blev hurtigt læsset på to lastbiler og var fremme tre dage seere. To frivillige på Borholm blev idsat i e akut situatio de 1. maj. Det var Beredskabsstyrelse Borholm, der rekvirerede dem til hjælp, da e lystsejler i tæt tåge var forsvudet på Østersøe. Lystsejlere var alee sejlet fra Tej kl i e 28 fods sejlbåd, og da ha ikke var kommet til Svaeke kl , blev der slået storalarm. Borholms mariedistrikt, Søredigstjeeste og Beredskabsstyrelse Borholm eftersøgte made fra både og med kystpatruljerig. Eftersøgige blev vaskeliggjort af de fortsatte tåge. Først på atte opdagede persoalet fra Nexøs redigsbåd ved et tilfælde made liggede i vadet. Trods ihærdige forsøg på geoplivig blev made seere erklæret for død. De to frivillige deltog i patruljerigere fra lad. De 9. maj fik de frivillige ved Herig Kommuale Beredskab e alarm fra idsatsledere ved Trehøje/Aulum Haderup Bradvæse. Opgave var assistace til slukig af gårdbrad i Timrig ved Vildbjerg. Syv frivillige og to slukigskøretøjer blev idsat. Fredag de 26. maj udbrød e voldsom brad på Færgekroe Bi-Lidt i Frederikssud. Der blev kæmpet i timevis for at kvæle flammere, der ved slukigskøretøjeres akomst stod som e fakkel i maj-atte ud af kvistviduet på første sal. Beredskabsforbudets frivillige fra Frederikssud blev alarmeret for at sørge for forplejig til styrkere, og ved fem-tide stod de frivillige klar med et rullede køkke. Herig kredses frivillige var samme med flere orgaisatioer og idrætsforeiger med som hjælperkorps til musikfestivale Herig Rocker de 26. og 27. maj. Opgavere var adgagskotrol ved idgagee til backstage, hegsvagter og trafikregulerig ved hovedidgage og ved taxa/busholdepladse. Korsør Redigsberedskab blev madag afte de 5. jui alarmeret, da der var brad i Storebæltstuele. Ved brad i tuele er de frivilliges primære opgave at frembrige et stort atal røgdykkerflasker og deltage i tuele med miimum to mad. Efter æste tre timers slukigsarbejde blev brade slukket. Tre togvoge var udbrædt, me tuele havde heldigvis ikke taget skade. Det gode ved dee brad var, at alt gik efter plaere, og ige kom til skade. Det beviser blot, at øvelsere, hvor hele Storebæltsberedskabet bliver afprøvet, er gearet til at hådtere de krisesituatioer, som ka opstå. Osdag de 7. jui var der brug for de frivillige i Nakskov til assistace ved e brad. I alt var der i frivillige, der deltog. Det viste sig at være e uvarslet alarmerigsøvelse for de frivillige i Bradgruppe. Der skulle prøves e y slukigstekik med overtryksvetilator, hvor ma så tidligt som muligt ved e brad får blæst røggassere, varme og røge ud, så skadere bliver så små, som det u er muligt. Da ma var færdig med selve øvelsere, skulle det faldefærdige hus, der var stillet til rådighed, brædes af, ide edrivige kue påbegydes. I weekede jui havde Beredskabsforbudet i Nakskov e større forplejigsopgave ved det årlige sejlerstæve på Fejø. I alt otte frivillige fra Beredskabsforbudet skulle stå for forplejige af de ca. 140 deltagere ved stævet. Opgave gik ud på at sørge for morgemad og frokost. Sejlerklubbe i Nakskov, som arragerer sejlerstævet, var utrolig glade for de forplejig, som de havde fået af de frivillige. Traditioe tro blev Frederiksberg Kreds ige i år kotaktet af foreige Norde vedr. hjælp til afviklig af Sakt Has feste i Frederiksberg Have meesker havde fudet vej til de køe have for at overvære aftees program, der bl.a. bød på uderholdig af Michaela Petri, og båltale blev holdt af biskop Erik Norma Svedse. Kredses opgave var bl.a. omdelig af aftees program og samaritervagt. Købehavs Bradvæse havde i forbidelse med e større brad i et affaldsalæg på Amager brug for assistace. Der var ild i e m2 stor buke træaffald, der var op til 10 meter høj. Der deltog således 10 frivillige i slukigsarbejdet, mes fire adre varetog opgave med at lave forplejig til de hårdtkæmpede bradfolk. I ugere 27 og 28 afholdt Beredskabsforbudet for 14. gag sommerlejree 22 Beredskabsforbudets årsberetig

13 Projekt Østbør for socialt vaskeligt stillede bør heraf mage fra børehjem. Børee kom også i år fra Katowice-området i Pole. Et område, der er kedt for at være meget forureet. Det er et stort arbejde at afholde sommerlejree. Madetimere beløber sig for de seks lejre til i alt: timer. Beredskabsforbudets Regio Midtjyllad fik i foråret 2006 hevedelse fra Dask Orieterigs-Forbud, om ma kue påtage sig opgave at stå for de varme forplejig af løbere og officials ved verdesmesterskabet i orieterigsløb, World Orieteerig Champioships 2006 (WOC). Løbet skulle fide sted i skovee omkrig Søhøjladet i dagee 28. juli til og med 5. august Kredse i Skaderborg påtog sig hele opgave med at forpleje toptræede løbere fra 45 atioer. Der blev reget på kalorier, proteier og kulhydrater, da meuere skulle sammesættes og det lykkedes for de frivillige at sammesætte i alt 14 forskellige meuforslag, som WOC-folkee fadt tilfredsstillede for løbere. De 12. og 13. august var meget aktiv for Svedborg. I forbidelse med Svedborg Festuge skulle der afholdes e kocert på det gamle skibsværft, og ma kue ikke selv levere det persoel, der skulle bruges som sikkerhedspersoale i tilfælde af, at dokke skulle rømmes. Derfor blev BF Svedborg aktiveret i løbet af få timer for at stille med persoel til at løse opgave, som også idbefattede bradvagt og førstehjælp. Me allerede ide kocerte skulle gå i gag, blev persoel aktiveret for at køre over i dokke for at pumpe vad ud af de, da regvad og havvad var begydt at fylde de. E af de årligt tilbagevedede aktiviteter i Svedborg er at stille persoel til Tåsige Rudt på 2 hjul de 13. august. De cyklister skulle have deres startkort kotrolleret ide start på de heholdsvis 20 og 40 km. Persoel var fordelt på de mage kotrolposter for at hjælpe de mage cyklister, hvis der skulle opstå behov for førstehjælp. Lørdag de 2. september blev der afholdt e stor katastrofeøvelse i Frederikssud. Øvelse var tilrettelagt af Politihjemmeværet i samarbejde med Frederikssud Bradvæse og de præhospitale ledelse i Frederiksborg Amt. Formålet var at teste samspillet mellem de forskellige idsatseheder. Ilde var rigtig, og figuratere samt skadere virkede meget overbevisede i deres udtryk. Det lokale beredskab i Frederikssud kom derfor på arbejde, da der dee lørdag morge skete e eksplosio i det gamle gasværk med mage hårdt sårede til følge. Frederikssud Bradvæse akom til de brædede bygig, og eksplosioe havde forårsaget materielle skader og mage tilskadekome. Derfor blev det hurtigt klart, at der blev brug for assistace fra bl.a. det frivillige redigsberedskab. Frivillige fra Beredskabsforbudet i Regio Hovedstade deltog i øvelse som figurater, og Solrød Kreds stod for smikige af alle de tilskadekomes kvæstelser. E meget livagtig udførelse, der var med til at give øvelse et realistisk præg. Derudover assisterede frivillige fra beredskabet i Frederikssud med idsatspersoel, ødbehadlere og vetepladsassisteter på skadestedet. I starte af september stod Det frivillige Redigsberedskab Borholm for afviklige af DM for Redigshude Det blev Aalborg, der vadt de eftertragtede titel som Årets Redigshudeby. Per Safft fra Borholm med hude Åskov vadt de idividuelle komkurrece. I år deltog 31 redigshude og hudeførere fordelt over hele ladet. EU DANEX 2006 blev afholdt i dagee september og er e fuldskala beredskabsøvelse med fokus på iteratioalt samarbejde mellem forskellige idsatsgrupper. Øvelse var arrageret af Beredskabsstyrelse, og er de største af si art i Damark med deltagelse af redigshold fra i alt syv lade (Litaue, Estlad, Ugar, Sloveie, Tysklad, Sverige og Damark). DFI Hedehusee og de frivillige bidrog med styrig af idkvarterig og forplejig af idsatsstyrkere og markerigsstyrke. De 29. september fik Frederikshav besøg fra USA. På besøg var tidligere præsidet Bill Clito. Frederikshav-kredse havde til opgave at stå for førstehjælpsvagte. Sikkerhedsforastaltigere var omfattede, og alt og alle samt kredses udstyr blev tjekket af bombehude. Frivillige fra Herig Kommuale Beredskab blev alarmeret til assistace til Falck ved e gårdbrad ved Vildbjerg de 5. oktober kl. 17. Det viste sig dog, at det var e øvelse, ma var tilkaldt til. Samarbejdet mellem beredskabere, som skal samles i Ny Herig Kommue, skulle afprøves. Frivillige fra Beredskabsforbudet stod fra de 5. oktober til de 10. december vagt ved e eeståede udstillig Drømme om Kia i De Kogelige Repræsetatioslokaler, Christi- asborg Slot. Udstillige fortalte om livet i De Forbudte By i Kia. E lag række kulturskatte var således bragt fra Paladsmuseet i Beijig til Købehav. Udstillige blev besøgt af over persoer. Samlet bidrog de frivillige med over timer til vagttjeeste. Lørdag de 7. oktober 2006 fejrede Falck si 100 års fødselsdag. Det skete ved e storslået fest for kap medarbejdere og deres ægtefæller. Stedet var Bella Ceteret på Amager ved Købehav. Beredskabsforbudet blev også iviteret, da Falck i forbidelse med plalægige af feste fremsatte øske om, at Beredskabsforbudets frivillige skulle forestå opgaveløsige med samaritervagt uder feste. E opgave, som forbudet gere ville påtage sig i samarbejdets åd. I plalægigsfase blev der idgået aftale med et stort hold frivillige fra Frederikssud, der skulle stå for både vetepladsområdets etablerig og bemadig samt stille samaritter til rådighed til førstehjælpsehedere. Derudover blev der idkaldt frivillige fra Solrød, Købehav, Køge og Maribo. I alt lykkedes det at samle 25 frivillige til løsig af opgave. Derudover var der e medarbejder med fra ladskotoret forude projektledere, e læge samt to behadlere i ambulace, altså i alt e styrke på 30 persoer. Samtidig betød Falcks fest også, at e lag række af Falcks statioer over hele ladet var bemadet med frivillige, der i fraværet af det asatte persoale stod for at varetage bradslukige. Uder brade i e meget stor skrotbuke på have i Koldig madag de 9. oktober blev frivillige fra Beredskabsforbudet i Koldig idkaldt omkrig kl De skulle bistå med idkvarterig på Ålykkeskole af de evakuerede persoer, der ikke havde mulighed for at komme hjem pga. afspærriger og de kraftige røg. Samtidig var der et forplejigshold, der sørgede for kaffe og mad. Fire persoer sørgede for, at ca. 15 persoer blev idkvarteret, og tre persoer sørgede for de forøde forplejig. Torsdag de 12. oktober 2006 var der storalarm på H. Daugaard A/S lagerhotel i Vamdrup. H. Daugaard A/S er e virksomhed, der opbevarer og videreformidler farlige kemikalier. Bradvæseer fra Vamdrup, Fredericia, Steppig og det frivillige beredskab fra Koldig deltog i øvelse samme med politi, akutlæger m.m. I alt 90 persoer deltog. Sidste weeked i oktober bød på terrorøvelse for de frivillige tilkyttet DFI ere øst og vest for Storebælt. Udgagspuktet var, at e række terrorhædelser var sket i området omkrig Raders. Der blev idsat redigsstyrker til afsøgig i bygiger efter idespærrede og forsvude samt til bekæmpelse af miljøuheld. Til dette blev der avedt redigshude og tekisk lytteudstyr. De frivillige i Hadsud Beredskab var ude i idsats osdag de 1. ovember på Stradveje i Hadsud. På grud af de høje vadstad i Mariager Fjord stod æste hele Stradveje uder vad. Syv frivillige med skovle, pumper og sadsække blev hidkaldt for at stoppe vadmasseres idtræge i kældre. 24 Beredskabsforbudets årsberetig

14 hædersteg 2006 Beredskabsforbudets ladsledelse har i 2006 tildelt ti persoer forbudets hædersteg. ambassadørkorps I april 2006 præseterede Beredskabsforbudet syv ye ambassadører, som skal være med til at fremhæve forbudets aktiviteter. På billedet ses de i modtagere, som fik overrakt hædersteget på forbudets ladsrådsmøde i Nyborg af vicepræsidet Aders Samuelse. På billedet ses fra vestre: Viceregiosleder i Regio Syddamark Aders Rousig Regiosleder i Regio VII, Hae Buchholdt Viceberedskabsispektør Jes Kristia Jese, Esbjerg Regioskasserer i Regio VII Iger Hase Sektioschef Jørge Erik Riis Rasmusse, Beredskabsstyrelse Sjællad Kredsleder Leif Kislig, Hillerød Koloechef Moges Thomse, Beredskabsstyrelses Tekiske Skole Frivillig Ygve Christese, Skælskør Beredskabschef Leart Olsso, Nibe Yderst til vestre ses Beredskabsforbudets vicepræsidet Aders Samuelse og yderst til højre forbudets ladschef Bet Mortese. De tiede hæderstegmodtager, beredskabschef Peter Staustrup, Odese, kue ikke være til stede på ladsrådsmødet og fik derfor overrakt hædersteget ved e seere lejlighed. Formålet med at etablere et ambassadørkorps er, at offetligt kedte persoer vil kue styrke og skabe opmærksomhed omkrig de kampager, som Beredskabsforbudet lacerer. Udvælgelse af ambassadører er sket ud fra e forudsætig om at fide persoer, der vil påtage sig et samfudsmæssigt asvar, og som qua deres offetlige fremtræde ka medvirke til at gøre vores samfud mere trygt. For Beredskabsforbudet er det essetielle sigalværdie i, at e i offetlighede velreommeret perso vil yde kampager og de frivilliges idsats opbakig. Ambassadørere stammer fra forskellige områder ide for kultur, politik og erhverv. Nedefor vil vi kort præsetere de syv ambassadører: Per Bødker Aderse, borgmester i Koldig Lie Barfod, MF for Ehedsliste Søre Eemark, borgmester i Glostrup Tom Kähler, bestyrelsesformad i Rockwool Iteratioal A/S David Owe, skuespiller Reé la Cour Sell, direktør for Rådet for Større Færdselssikkerhed Jes Vibjerg, MF for Vestre Per Bødker Aderse har side 1985 været borgmester i Koldig for Socialdemokratere. Derudover sidder ha i e række bestyrelser, i flere af dem som formad. Lie Barfod er uddaet cad.jur. fra Købehavs Uiversitet. Hu blev midlertidigt medlem af Folketiget for Ehedsliste i 1998 for Århus Amtskreds og fast medlem i 2001 for Østre Storkreds. Søre Eemark har side 2000 været borgmester i Glostrup for Socialdemokratere. Ha er uddaet lærer og er desude tidligere bradmad. Derudover var ha i e årrække asat som chefkosulet i Beredskabsforbudet. Tom Kähler er bestyrelsesformad i Rockwool Iteratioal A/S, som har hovedkotor i Hedehusee. Ha er uddaet cad.polyt. og var tidligere direktør i Rockwool. David Owe er skuespiller og stutma. Ha blev færdig på States Teaterskole i 2003 og er i dag ok mest kedt for si rolle i TV-serie Øre ( ) og for at have vudet fiale i tv-uderholdigsprogrammet Vild med das i 2005 samme med daseride Vickie Jo Riggaard. Reé la Cour Sell er uddaet cad. sciet.soc. i Public Relatios fra Roskilde Uiversitetsceter og har side 2001 været direktør i Rådet for Større Færdselssikkerhed. Ha fratræder dog stillige de 15. maj Jes Vibjerg har været medlem af Folketiget for Vestre i Vejle-kredse side Ha har tidligere været arbejdsmarkedsordfører og selvstædig ladmad. Desude har ha haft e række tillidshverv ide for ladbrugssektore. Jes Vibjerg har tidligere været præsidet for Beredskabsforbudet i periode Beredskabsforbudets årsberetig

15 Beredskabsforbudet havde stor del i dee bevågehed, der både kom fra medier, offetlige istitutioer og virksomheder. Der er god grud til at sætte større fokus på bruge af hjertestartere specielt i det offetlige rum. Det vil kue være medvirkede til at øge overlevelseschacere for de daskere, der hvert år rammes af hjertestop ude for hospitalet. Af dem overlever ku 200 persoer, me med e hurtig idsats af livreddede førstehjælp og hjertestart vil over det dobbelte atal kue overleve hvert år. hjertestarterkampage 2006 blev året, hvor der for alvor blev sat fokus på opsætige og bruge af hjertestartere. I samarbejde med TrygFode lacerede Beredskabsforbudet i september e hjertestarterkampage. TrygFode opsatte fra september 2006 og frem til april hjertestartere rudt omkrig i ladet. I samme periode har det været Beredskabsforbudets opgave at få daskere til at tage et tre timers kursus i bruge af hjertestarter. Via ladsdækkede aocerig og uddelig af iformatiosmateriale har det været Beredskabsforbudets øske både at iformere om hjertestarteres muligheder og fordelee ved at komme på et hjertestarterkursus. Kampage har foreløbig med tydelighed vist, at der på trods af medieres fokus på opsætige og bruge af hjertestartere stadig er brug for iformatioskampager omkrig hjertestart. I de første halvdel af kampages forløb har det vist sig, at daskere desværre ikke har det store kedskab til hjertestarteres avedelsesmuligheder. Det har de egative kosekves, at mage vil afstå fra at tage e hjertestarter ed fra vægge, hvis e perso skulle falde om med hjertestop. Det skyldes både maglede kedskab og e frygt for at gøre mere skade ed gav. Et kursus i hjertestart vil være med til at give e fortrolighed i avedelse af hjertestarter. Det er Beredskabsforbudets forhåbig, at kampage i 2007 vil få edu flere daskere til at tage et kursus. Prise på e hjertestarter har ået et iveau, hvor både offetlige istitutioer og virksomheder vil have økoomi til at kue idkøbe dette geoplivigsredskab. Mulighede for, at e hjertestarter vil være ide for rækkevidde, år e perso falder om med hjertestop, vil i de kommede år blive forøget, hvis de uværede opsætigsfrekves af hjertestartere fortsætter. Derfor vil det være til gav for samfudet, hvis daskere også ka avede hjertestartere. Med lacerige af hjertestarterkampage har Beredskabsforbudet taget edu et skridt i retige mod at få daskere til i edu højere grad at reagere, år uheldet er ude. 28 Beredskabsforbudets årsberetig

16 projekter 2006 I løbet af året har der været mage forskellige projekter i Beredskabsforbudets regi. Der har især været fokus på førstehjælp, og edefor følger et udpluk af ogle af de projekter, som Beredskabsforbudet har arbejdet med i Fodsmidler styrker førstehjælpe Beredskabsforbudet har i stigede grad søgt om fodsmidler i 2006, og astregelsere har båret frugt. E række fode har emlig valgt at støtte forbudet. I 2006 har vi modtaget fodsmidler fra: Jyske Bak: kr Dafoss. Fabrikat Mads Clauses Fod: kr Rockwool Fode: kr Carlsbergs Midelegat: kr JL-Fodet: kr. Brødree Hartmas Fod: kr TrygFode: kr I alt er det blevet til: kr Hertil skal lægges et samlet beløb på kr , der stammer fra forskellige sposorbeløb til Beredskabsforbudet. Disse beløb er ikke øremærkede til bestemte formål. Beredskabsforbudet er yderst takemmelig for fodsmidlere, som ikke ku gaver beredskabet og befolkige, me også virksomhedere og fodee, idet de dermed viser omverdee, at de vil gøre e forskel, og at de tager asvar for det omgivede samfud. Færdselsrelateret førstehjælp Udersøgelser har vist, at hver femte perso ka reddes, hvis der ydes livreddede førstehjælp ved trafikulykker. I april 2006 blev det vedtaget ved lov, at køreelever fra oktober 2006 skal bestå et obligatorisk færdselsrelateret førstehjælpskursus for at få lov til at gå op til de første køreprøve. Beredskabsforbudet tilbyder disse førstehjælpskurser og har ca. 360 istruktører fordelt over hele ladet. Alle istruktører er godkedt af Dask Førstehjælpsråd. At gøre udervisig i førstehjælp til e obligatorisk del af kørekorterhvervelse betyder, at lagt flere meesker får kedskab til bruge af førstehjælp, idet der ifølge Politiet hvert år udstedes omkrig førstegagskørekort. Førstehjælpskurser til beboere på småøer I 2006 blev der afsat 1 millio kroer på Fiaslove til at lave førstehjælpskurser på de daske småøer. Beredskabsforbudet arragerer kursere, og målet er, at øboere ladet over skal geemføre et kursus ide udgage af første halvår 2007, hvor tilbuddet udløber. Der er mage gode grude til at lære førstehjælp og brug af hjertestarter, og at etop øboere ka have gav af det, skal ses i lyset af, at der ofte ka være lagt til læger og hospital på småøere. På e ø er ma måske afhægig af e helikopter eller e færge, hvilket tager tid, og etop tide er kap, år e perso får hjertestop. Hvis persoe ikke får hjælp ide for de første 10 miutter, er overlevelseschacere ikke gode. For hvert miut der går, fra hjertestoppet er idtruffet, og til geoplivige påbegydes, midskes chacere for at overleve ude alvorlige mé med 6-10 %. Jo flere, der ka førstehjælp, jo mere tryghed ka det således skabe på småøere, idet ma ved, at hjælpe altid er ær. Fakta Hvert år rammes persoer af hjertestop ude for hospitalet. Ku 4-5 % overlever et hjertestop ude for hospitalet. Ved hurtig idsats af livreddede førstehjælp og hjertestart vil omkrig % kue overleve. Ældresikkerhed Brad- og faldulykker er ogle af de hyppigste årsager til skadestuebesøg i Damark, og ulykkere ka være fatale for ældre meesker. Dette var baggrude for Beredskabsforbudets Projekt Ældresikkerhed, som blev startet i 2006, og som fortsætter i Målet med projektet er at forebygge bladt adet brad- og faldulykker geem temaafteer og foredrag, opsætig af røgalarmer og uddelig af sikkerhedsmåtter. Derudover er det målsætige, at foredragee i ældresikkerhed skal lede til, at de ældre del af befolkige melder sig til førstehjælps- og bradbekæmpelseskurser. Foredragee er af tre timers varighed og er målrettet ældre, der er fugerede i eget hjem. Formålet er at øge deltageres teoretiske kedskab til Ældresikkerhed, således at de er i stad til ved hjælp af få midler at sikre sig selv i situatioer ide for områder som brad (i hjemmet), sikkerhed i hjemmet, heruder persolig sikkerhed f.eks. mod tricktyveri. I forbidelse med projektet har Ladskotoret sammesat e ældresikkerhedskuffert, der ideholder effekter til brug ved eksemplificerig udervejs i foredraget. Ældresikkerhedskuffert Kufferte ideholder følgede: I relatio til sikrig mod brad: E røgalarm Et bradhæmmede forklæde Selvslukkede stearilys Askebæger (med aflægigsplads til cigaretter og med låg) Brochurer om Elemetær Bradbekæmpelse I relatio til sikkerhed i hjemmet: E kabelsamler/tæmmer E sæbedispeser (i stedet for hådsæbe, der ka være årsag til faldulykker) Skridsikkert materiale til brug uder løstliggede tæpper Skridsikkert materiale til brug i badeværelset Greb Dress-EZ påklædigspid Dåseåber, Good grips Urtekiv, Good grips Letvægts gribetag, EasyLife Rigåber, J-Popper Vågeblus/orieterigslys I relatio til ege sikkerhed: Sikkerhedsvest Refleksbåd Bæltetaske Fakta I Damark omkommer ca. 80 meesker årligt i e brad, og størstedele af bradofree er 65 år eller derover. Atallet af dødsofre i daske bradulykker er geem årtier steget støt, og sammeliget med adre lade er Damark et af de steder, hvor flest meesker er omkommet i flammere. Risikoe for faldulykker stiger med aldere. Tal fra States Istitut for Folkesudhed viser, at faldulykker bladt ældre over 65 alee i 2004 medførte hevedelser til skadestue, hvoraf af de ældre efterfølgede blev idlagt på sygehus. Faldulykker bladt ældre resulterer årligt i omkrig dødsfald. 30 Beredskabsforbudets årsberetig

17 rb-stævet 2006 afholdt i odese Redigsberedskabsstævet (RB-Stævet) har til formål at samle frivillige fra hele ladet til deltagelse i redigsberedskabsrelevate disciplier uder veskabelige former for herved at fremme iteresse for og sammeholdet i redigsberedskabet i Damark. dgi ladsstæve 2006 Omkrig sprigede, dasede, smilede deltagere var i uge 26 samlet i Haderslev, der dee gag lagde græstæppe til DGI Ladsstævet, som blev afholdt for 24. gag. 350 frivillige fra Beredskabsforbudet hjalp til med udleverig af forplejig. RB-Stævet afholdes i lige år og forsøges lagt skiftevis øst og vest for Lillebælt. I 2006 blev RB-stævet afholdt på Odese Dyrskueplads. Beredskabschef Peter Staustrup bød velkomme til Odese og uderstregede, at RB-Stævet både hadler om kammeratligt samvær, me også om at kue vise de faglige kue på e lag række vigtige disciplier ide for redigsberedskabets arbejdsområder. Nyt og gammelt Der blev kokurreret på livet løs i både ye og gamle disciplier: Idkvarterig/forplejig, Brad, Redig (efter et yt kocept), Redig (de gamle kokurrece), Kommuikatio/ABC, Kombi og edelig hådterig af tilskadekome, også kaldet HAT. I løbet af de to dage blev der kæmpet i de faglige disciplier, me der blev også tid til at sakke samme med hiade på tværs af kommuegræser. Dommerkomitée kue ved stævets afslutig overrække pokaler til de respektive videre. Pokalvidere var: Brad: Frederikssud Redig Stige: Aalborg Ny Redig: Vejle KOM/ABC: Herig Forplejig: Skaderborg HAT: Frederikssud Kombi: Maribo Femkamp: Greaa Ved sidste stæve blev der idført e y pokal, som går til det hold, som har udvist mest goodwill det vil sige det hold, som har vist kammeratskab og gode samarbejdsever. Vider i 2006 blev Allerød. At der var tale om e velfortjet sejr blev yderligere uderstreget af, at holdet havde tilmeldt sig som Allerød, me ret faktisk bestod af frivillige fra Allerød, Birkerød og Karlebo. Et ekelt team yderligere burde også have haft e pokal: Nemlig de frivillige fra Odese, som ydede e stor og upåklagelig idsats for, at alle deltagere kue have et godt RB-Stæve. Der blev koklet igeem, og da deltagere vedte sude hjemad, var der stadig mage timers arbejde til værtere med at rydde op. Forplejig er e uudværlig del af et stæve, år så mage meesker er samlet. Det sætter aturligvis store krav til, at logistikke og arbejdskrafte fugerer optimalt, og at tigee dermed forløber glidede. Det traditioelle morgebord og de varme mad blev i år erstattet af e mere tidssvarede kost. Bespisigsudvalget uder ladsstævet har arbejdet med et kocept, der skulle miimere tide, hvor deltagere står i kø, og som skulle tage højde for, at koste var erærigsrigtig og levede op til tides krav og forvetiger. Aftemeue skulle således variere dag for dag. Uder stævet har alle deltagere fået udleveret bruch (morgemad), hvorefter det har været muligt for dem at sammesætte deres ege picic, som de kue spise til frokost. Alle deltagere fik udleveret e taske, hvor bude fugerede som kølerum. Her kue made holde sig kold af e flaske frosset kildevad, som blev udleveret som køleelemet. Idee med selvbetjeig vakte begejstrig, da folk fik mulighed for selv at sammesætte meue til picic, kue holde made kold og ikke skulle være afhægig af at skulle idfide sig i et spisetelt ide for et bestemt tidsrum. De kue derfor idtage made ude på sportspladsere. Deltagere skulle ved tilmeldig til stævet agive, om de ville have aftesmad. Det var der e stor del, som gere ville, og i løbet af uge blev ikke midre ed 70 tos fødevarer brugt til aftesmade. Til morgemade var der 26 udleverigssteder, mes der til aftesmade var fire store spisetelte. Det betød, at der var pres på disse, og det gav selvfølgelig kødaelse, me alle stævedeltagere tog vetetide med sidsro. Med e koordieret idsats og med et smil på læbe forløb det hele yderst tilfredsstillede. Mage udtrykte stor ros til både valget af mad og til selve hådterige af udleverige. Frivillige hæder Uder stævet har omkrig 350 frivillige fra Beredskabsforbudet brugt deres fritid på koordiatio, klargørig og uddelig af forplejig til deltagere. Om morgee har arbejdstide været mellem 6-7 timer, mes der om aftee blev arbejdet mellem 5-6 timer. Det gav for mage af de frivillige fra Beredskabsforbudet e arbejdsdag på timer. Det estimeres derfor, at der uder hele stævet er blevet brugt et godt stykke over frivillige timer på forplejigsopgave. Hertil skal lægges de tid, som ide stævet er blevet brugt på plalægig og koordierig af idsatse. At 350 frivillige fra Beredskabsforbudet har brugt over timer uder ladsstævet viser edu e gag, at frivilligtake er et vigtigt elemet i alle gree af det daske samfud. Mage små og store arragemeter i alle afskygiger ka slet ikke afholdes, hvis ikke det er for de frivillige idsats. Beredskabsforbudets frivillige ka varetage e bred vifte fuktioer uder disse arragemeter, hvilket ka være samariter- og bradvagt, idkvarterig og forplejig. Derfor er det vigtigt, at vi også i fremtide værer om frivilligtake, da de er uvurderlig for samfudet.

18 beredskabsforbudets regskab 2006 oter til regskab 2006 Note RESULTATOPGØRELSE Skift i regskabspricipper 1 Ordiære driftsidtægter På baggrud af brev af 27. marts 2007 fra Forsvarsmiisteriet Salg af varer og tjeesteydelser , ,65 er Beredskabsforbudet fra 1. jauar 2006 overgået fra omkostigsbaserede til udgiftsbaserede regskabspricipper. For Tilskud til ege drift , ,00 Øvrige driftsidtægter , ,72 2 Ordiære driftsidtægter i alt , ,37 sammeligelighedes skyld er Beredskabsforbudets regskab for 2005 udarbejdet efter udgiftsbaserede pricipper. Ordiære driftsudgifter Husleje , ,33 2 Ordiære driftsidtægter Adre forbrugsudgifter , ,14 Beredskabsforbudet har i 2006 haft øgede idtægter på ca. kr. 3 Forbrugsudgifter i alt , ,47 Løiger , , De øgede idtjeig skal fides i følgede tre forhold: Pesio , ,51 Tilskud til Beredskabsforbudet og projekter fra fode og firmaer: Lørefusio , ,29 Falck Adre persoaleudgifter , ,14 Jyske Bak Persoaleudgifter i alt , ,87 Mads Clauses Fod Adre ordiære driftsudgifter , ,97 5 Af- og edskriviger ,00 0,00 Brygger J.C. Jacobses Fod Udgifter i alt , ,31 Brdr. Hartmas Fod JL Fode Adre driftsposter Rockwool Fode FH/småøer ,00 Beredskabsstyrelse Ifo-pulje Adre driftsudgifter ,00 0,00 Adre driftsposter ,00 0,00 Udbetalt bevillig Førstehjælp på småøer TrygFode Reter I alt Fiasielle idtægter , ,28 Heraf er der hesat ca. kr til igagværede arbejder Fiasielle udgifter , ,47 for fremmed regig. Reter , ,81 Salg af virksomhedskurser, aocer, effekter og sikkerhedsbutik Årets resultat , ,13 mv. kr Øget fiaslovsbevillig kr BALANCE PR. 31. DECEMBER 2006 Aktiver Alægsaktiver 8 Materielle alægsaktiver Trasportmateriel Ivetar og IT-udstyr Materielle alægsaktiver i alt ,00 0,00 Omsætigsaktiver Tilgodehavede vedr. salg af varer mv , ,71 9 Likvide beholdiger , ,85 Omsætigsaktiver i alt , ,56 Aktiver i alt , ,56 Passiver Egekapital 10 Egekapital , , ,33 Gæld 11 Leveradør/varer og tjeesteydelser , ,43 12 Ade kortfristet gæld , ,82 13 Igagværede arbejder for fremmed regig ,00 14 Skyldige feriepege ,00 0,00 Kortfristet gæld i alt , ,25 Passiver i alt , ,58 34 Beredskabsforbudets årsberetig Adre forbrugsudgifter Adre forbrugsudgifter er steget med kr Stigige skyldes et merforbrug af udervisigsmaterialer og etablerig af hjemmesider i forbidelse med projekter og forøget kursusafholdelse. 4 Persoaleudgifter Merudgifte i lø skyldes e merudgift i istruktørløiger mv. primært med baggrud i forøgelse i atallet af virksomhedskurser, øgede persoaleudgifter i forbidelse med projekter samt ordiære løreguleriger ikl. timeløede istruktører. 5 Af- og edskriviger Som følge af overgage til udgiftsbaserede regskabspricipper skal Beredskabsforbudet ikke foretage af- og edskriviger af trasport- og IT-materiel. 6 Adre driftsposter I forbidelse med fiaslovsaftale for 2006 blev der afsat 1 mio. kr. til tilbud om gratis førstehjælpskurser til beboere på småøer. Baggrude er, at beboere på de midste daske øer typisk ikke har så hurtig adgag til sygehuse og akut lægehjælp som reste af befolkige. Dette projekt er overdraget til Beredskabsforbudet efter aftale med Iderigs- og sudhedsmiistere. Udgiftsposte ideholder afholdte udgifter i 2006 vedrørede projektet. 7 Fiasielle idtægter Stigige i de fiasielle idtægter skyldes større likviditet og dermed højere reteidtægt. 8 Materielle alægsaktiver Skiftet i regskabspricippere betyder, at Beredskabsforbudet ikke skal medrege værdie af trasport- og IT-materiel. Aktivere er derfor korrigeret til værdie ul. 9 Likvide beholdiger Stigige i likvide beholdiger på kr ,49 skyldes overvejede idbetaliger i forbidelse med forøgede idtægter. (Se ote 2). 10 Egekapital Egekapital pr. 1. jauar ,31 Egekapital Førstehjælp på småøer ,00 Uderskud ,18 Egekapital pr. 31. december ,13 11 Leveradør/varer og tjeesteydelser Faldet i Beredskabsforbudets gæld vedrørede leveradører skyldes e decimerig i periodiserigsposter på kr og kreditorgæld på kr Ade kortfristet gæld RB-stæve midler , ,92 Projekt førstehjælp Fy , ,25 Projekt Streamers ,60 DGI , ,20 Redigsberedskabspris ,00 SLS-KUB koto ,48 Diverse ,48 750,00 Løkreditorer , ,82 Ade kortfristet gæld i alt , ,82 13 Igagværede arbejder for fremmed regig 2006 Hjertestarterkampage ,00 Sikkerhed i koloihaver ,00 Igagværede arbejder for fremmed regig i alt ,00 14 Skyldige feriepege Skiftet i regskabspricippere betyder, at Beredskabsforbudet ikke skal medrege værdie af skyldige feriepege. Passivet er derfor korrigeret til værdie ul. Beredskabsforbudet har e leasigforpligtelse på kopimaskier, der årligt udgør kr Hedehusee, de 11. april 2007 Per Kjærholt Solveig Aderse Direktør... Vicedirektør 35

19 Påtegig af årsregskab Det er vor opfattelse, at det opåede revisiosbevis er tilstrækkeligt og eget som grudlag for vor koklusio. Vi har revideret årsregskabet for Beredskabsforbudet for periode 1. jauar 31. december 2006, omfattede ledelsesberetig, avedt regskabspraksis, resultatopgørelse, balace og oter. Årsregskabet aflægges efter de udgiftsbaserede regskabspricipper. Ledelses asvar for årsregskabet Ledelse har asvaret for at udarbejde og aflægge et årsregskab, der giver et retvisede billede i overesstemmelse med gældede regskabsbestemmelser for Beredskabsforbudet. Dette asvar omfatter udformig, implemeterig og opretholdelse af itere kotroller, der er relevate for at udarbejde og aflægge et årsregskab, der giver et retvisede billede ude væsetlig fejliformatio, uaset om fejliformatioe skyldes besvigelser eller fejl samt valg og avedelse af e hesigtsmæssig regskabspraksis og udøvelse af regskabsmæssige skø, som er rimelige efter omstædighedere. Herudover er det ledelses asvar, at de dispositioer, der er omfattet af årsregskabet, er i overesstemmelse med meddelte bevilliger, love og adre forskrifter samt med idgåede aftaler og sædvalig praksis. Revisors asvar og de udførte revisio Vort asvar er at udtrykke e koklusio om årsregskabet på grudlag af vor revisio. Vi har udført vor revisio i overesstemmelse med god offetlig revisiosskik, jf. bekedtgørelse af lov om revisioe af states regskaber m.m. som kræver, at vi overholder etiske krav samt plalægger og udfører revisioe med heblik på at opå høj grad af sikkerhed for, at årsregskabet ikke ideholder væsetlig fejliformatio. E revisio omfatter hadliger for at opå revisiosbevis for de beløb og oplysiger, der er aført i årsregskabet. De valgte hadliger afhæger af revisors vurderig, heruder vurderige af risikoe for væsetlig fejliformatio i årsregskabet, uaset om fejliformatioe skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderige overvejer revisor itere kotroller, der er relevate for Beredskabsforbudets udarbejdelse og aflæggelse af et årsregskab, der giver et retvisede billede, med heblik på at udforme revisioshadliger, der er passede efter omstædighedere, me ikke med det formål, at udtrykke e koklusio om effektivitete af Beredskabsforbudets itere kotrol. E revisio omfatter edvidere stilligtage til, om de af ledelse avedte regskabspraksis er passede, om de af ledelse udøvede regskabsmæssige skø er rimelige samt e vurderig af de samlede præsetatio af årsregskabet. Revisioe omfatter desude e vurderig af, om der er etableret forretigsgage og itere kotroller, der i videst muligt omfag sikrer, at de dispositioer, der er omfattet af årsregskabet, er i overesstemmelse med bevilliger, love og adre forskrifter samt med idgåede aftaler og sædvalig praksis. Revisioe har ikke givet aledig til forbehold. Koklusio Det er vor opfattelse, at årsregskabet giver et retvisede billede af Beredskabsforbudets aktiver, passiver og fiasielle stillig pr. 31. december 2006 samt af resultatet af Beredskabsforbudets aktiviteter for regskabsperiode 1. jauar 31. december 2006 i overesstemmelse med Beredskabsforbudets regskabsbestemmelser. Det er ligeledes vor opfattelse, at der er etableret forretigsgage og itere kotroller, der i videst muligt omfag sikrer, at de dispositioer, der er omfattet af årsregskabet er i overesstemmelse med bevilliger, love og adre forskrifter samt idgåede aftaler og sædvalig praksis. Erklærig om udført forvaltigsrevisio I forbidelse med de fiasielle revisio af Beredskabsforbudets årsregskab for 2006 har vi foretaget e vurderig af, hvorvidt der for udvalgte områder er taget skyldige økoomiske hesy ved forvaltige af Beredskabsforbudet, og at oplysigere i årsberetige om mål og resultater er dokumeterede og dækkede for Beredskabsforbudets virksomhed i Ledelses asvar Beredskabsforbudets ledelse har asvaret for, at der etableres retigsliier og procedurer, der sikrer, at der tages skyldige økoomiske hesy ved istitutioes forvaltig, og at oplysigere i årsberetige om mål og resultater er dokumeterede og dækkede for Beredskabsforbudets virksomhed i Revisors asvar og udførte forvaltigsrevisio I overesstemmelse med god offetlig revisiosskik, jf. bekedtgørelse af lov om revisioe af states regskaber m.m., har vi for udvalgte forvaltigsområder udersøgt, om Beredskabsforbudet har etableret forretigsgage, der i videst muligt omfag sikrer økoomisk hesigtsmæssig forvaltig. Revisioe er udført med det formål at udersøge, om forvaltige på de udvalgte områder er varetaget på e økoomisk hesigtsmæssig måde. Koklusio Ved de udførte forvaltigsrevisio er vi ikke blevet bekedt med forhold, der giver os aledig til at kokludere, at forvaltige i 2006 på de områder, vi har udersøgt, ikke er varetaget på e økoomisk hesigtsmæssig måde. Købehav de 18. april 2007 Rigsrevisioe Yva Pederse Kotorchef Willy Rasmusse Revisor orgaisatio Præsidet Bjare Laustse Vicepræsidet Aders Samuelse Ladschef Bet Mortese Viceladschef Nia Lidhardt Regio Nordjyllad, regiosleder Lee Krüger Schade Regio Midtjyllad, regiosleder Poul Erik Lasse Regio Syddamark, regiosleder Else Højsager Regio Sjællad, regiosleder Joh Larse Regio Hovedstade, regiosleder Carste Lid Olse Direktør Per Kjærholt Vicedirektør Solveig Aderse Iformatioschef Mads Jakobse Ambassadører Per Bødker Aderse, borgmester, Koldig Lie Barfod, MF, Ehedsliste Søre Eemark, borgmester, Glostrup Tom Kähler, bestyrelsesformad, Rockwool Iteratioal A/S David Owe, skuespiller Reé la Cour Sell, direktør, Rådet for Større Færdselssikkerhed Jes Vibjerg, MF, Vestre Sposorer/fodsmidler Ladsforbudet Beredskabsstyrelse TrygFode Falck Damark A/S Ladegaard A/S OPTI-SAFE Jyske Bak Mads Clauses Fod Brygger J.C. Jacobses Fod Brdr. Hartmas Fod JL Fode Rockwool Fode delegerede ASF Dask Folkehjælp Baestyrelse BF Barakkes Veer Bradfolkees Orgaisatio Dask Brad- & Sikrigstekisk Istitut Dask Ladbrug Dask Røde Kors Dask Sygeplejeråd Det Kommuale Beredskabspersoales Ladsforbud De Kgl. Veteriær- og Ladbohøjskole Det Koservative Folkeparti Falck Damark A/S Folk & Forsvar Foreige af Daske Kviders Beredskab Foreige af Politimestre i Damark Frederiksberg Kommualbestyrelse Frederiksberg Bradvæse Getofte Bradvæse Getofte Kommue Hovedorgaisatioe af Officerer i Damark Koldig Byråd Kotoret for Sygehusberedskabet Købehavs Bradvæse Købehavs Politi Ladsorgaisatioe Selvforsvarsmærket Odese Kommue Politiforbudet i Damark Regio Syddamark Rigspolitiet Sammeslutige af Bedriftværsledere Vejle Kommue Vestres Ladsorgaisatio Aalborg Kommue Århus Kommue 36 Beredskabsforbudets årsberetig

20