MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET. Strategi for bæredygtig konkurrenceevne i byggesektoren og i dennes virksomheder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET. Strategi for bæredygtig konkurrenceevne i byggesektoren og i dennes virksomheder"

Transkript

1 EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den COM(2012) 433 final MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Strategi for bæredygtig konkurrenceevne i byggesektoren og i dennes virksomheder {SWD(2012) 236 final} DA DA

2 MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Strategi for bæredygtig konkurrenceevne i byggesektoren og i dennes virksomheder 1. INDLEDNING Byggesektoren spiller en vigtig rolle i den europæiske økonomi. Den frembringer næsten 10 % af BNP og skaber 20 millioner job, først og fremmest i meget små og små virksomheder. Byggeriet er også en storforbruger af mellemprodukter (råstoffer, kemiske stoffer, elektrisk og elektronisk udstyr osv.) og tilhørende tjenesteydelser. På grund af sektorens økonomiske betydning kan byggesektorens resultater påvirke udviklingen i den generelle økonomi markant. Kvaliteten i byggearbejder har også en direkte virkning for europæernes livskvalitet. Ikke mindst bygningers energimæssige ydeevne og ressourceeffektiviteten i produktion, transport og ved anvendelse af produkter til opførelse af bygninger og infrastruktur har store virkninger for områderne energi, klimaændringer og miljø. Konkurrenceevnen i byggevirksomheder er derfor et vigtigt spørgsmål, ikke kun for vækst og beskæftigelse generelt, men også for at sikre bæredygtighed i sektoren. Sektoren vil kunne bidrage markant til skabelse af job 1 ved at øge aktiviteterne inden for nogle yderst lovende områder, såsom renovering af bygninger og infrastruktur med støtte f.eks. fra den rette politik for at fremme efterspørgselen, men også for at tilskynde til investeringer. Byggesektoren spiller således en vigtig rolle i gennemførelsen af strategien Europa 2020 om intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst. Endvidere fremhæves det i s meddelelse om energikøreplanen , at en bedre energieffektivitet i nye og eksisterende bygninger er af afgørende betydning for omdannelsen af EU's energisystem. En bæredygtig byggesektor spiller en afgørende rolle for at nå EU's langsigtede mål, en reduktion af drivhusgasudledningerne på %. I henhold til køreplanen for omstilling til en konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi i vil bygningers omkostningseffektive bidrag udgøre en reduktion på 40 til 50 % i 2030 og ca. 90 % i De nødvendige investeringer vil bidrage stærkt til den europæiske byggeindustris konkurrenceevne. Sektoren skal også spille en vigtig rolle i tilpasningen til klimaændringer og modstandsdygtigheden over for naturkatastrofer eller menneskeskabte katastrofer ved at fremme langsigtede katastrofesikrede investeringer. Byggesektoren står imidlertid over for en række strukturelle problemer, såsom et underskud af kvalificerede arbejdstagere i mange virksomheder, manglende attraktivitet blandt unge på grund af arbejdsforholdene, begrænset innovationskapacitet og forekomsten af sort arbejde. Mere generelt er der i den aktuelle situation tre grundlæggende elementer, som er kendetegnende for denne sektor Det skønnes, at der kan skabes nye job i sektoren inden CEDEFOP: "Skills, Demand and Supply" 2010, s KOM(2011) 885/2. KOM(2011) 112. DA 2 DA

3 For det første er byggesektoren en af de sektorer, der er hårdest ramt af den finansielle og økonomiske krise (inden for byggeri og infrastrukturarbejder var der et fald på 16% mellem januar 2008 og november 2011 i EU-27 4 ). For det andet er der en øget konkurrence fra ikke-europæiske operatører, ikke kun på internationale markeder, men også på det indre marked, især ved projekter vedrørende infrastruktur. Denne eksterne konkurrence sker ikke altid på rimelige vilkår; EU-virksomheder står ofte over for langt større omkostninger end ikke-europæiske virksomheder. For det tredje har energi- og miljøspørgsmål skabt ny dynamik i virksomhederne og har stimuleret en række initiativer i den offentlige sektor, som er blevet nøglefaktorer i markedskonkurrencen. Byggevirksomheder har allerede gjort markante fremskridt, men en gennemførelse af EU's klima-, energi- og miljømål vil kræve markante ændringer, som sektoren vil have svært ved at klare uden en passende politisk støtte. I nærværende meddelelse påpeges de vigtigste udfordringer, som sektoren står over for i dag og frem til 2020 med hensyn til investeringer, humankapital, miljøkrav, regulering og adgang til markeder, og der er forslag til initiativer, der støtter sektoren med henblik herpå. På kort sigt lægges der vægt på nødvendigheden af at støtte vækst og beskæftigelse i byggesektoren som reaktion på krisen. På lang sigt vil de udfordringer, sektoren står over for, kræve en samlet og koordineret fremgangsmåde på europæisk niveau for at få værdikæden til at fungere bedre, især gennem frivillige partnerskaber mellem de private og offentlige sektorer og om nødvendigt en passende lovramme. 2. DEN AKTUELLE SITUATION SAMT VIGTIGE UDFORDRINGER De meget forskellige aktiviteter inden for de enkelte brancher i byggesektoren medfører modsatrettede vilkår med hensyn til socioøkonomiske, organisatoriske, kulturelle og teknologiske spørgsmål og ved tilpasningen til nye forskrifter og markedsmuligheder. Der er globale udfordringer, som kan give mulighed for bæredygtig vækst på mellemlang sigt, forudsat at de rette foranstaltninger gennemføres nu. Dette kunne føre til udvikling af en række tjenester, der vedrører områder, såsom sundhed og sikkerhed, energieffektivitet, grønt byggeri, modstandsdygtighed over for katastrofer, indendørsklima, genbrug, genvinding og regenerering samt tilpasset design. Hvis disse spørgsmål tages op på rette vis, kan disse udfordringer også åbne op for nye markedsmuligheder. 2.1 De generelle makroøkonomiske vilkår Den finansielle krise har især ramt byggesektoren; der har været et stærkt fald i efterspørgselen, især på det private boligmarked, men også på andre markeder, f.eks. markedet for infrastruktur. Udviklingen er meget forskellig i de forskellige medlemsstater. I nogle medlemsstater var den bristede boligboble en af de udløsende faktorer, og den har fortsat mindsket aktiviteten voldsomt i sektoren 5. I andre medlemsstater lider sektoren især som følge af stramningerne på kreditmarkedet. Begrænsningerne af de offentlige udgifter som følge af krisen vil øge presset på investeringer i infrastruktur. Nogle lande har investeret i vækstpakker som reaktion på krisen, f.eks. med startinvesteringer i infrastrukturprojekter, nedsat momssats for nybyggeri og/eller renovering af bygninger, særligt gunstige renter for huslån osv. Men kun de tiltag, som medtager foranstaltninger, der sigter på en forbedring af kompetencer og kvalifikationer, innovation og 4 5 Eurostats pressemeddelelse 169/2011 af 17. november F.eks. faldt produktionsindekset, afpasset i forhold til antallet af arbejdsdage, med 49 % i Spanien og med 76 % i Irland i tidsrummet mellem første kvartal 2007 og andet kvartal 2011 Kilde: Eurostat. DA 3 DA

4 en "grøn" økonomi, vil have en varig virkning på sektorens konkurrenceevne. Dette understreger behovet for en hensigtsmæssig formulering af politikker, der stimulerer vækst og beskæftigelse på kort sigt, men som også fremmer en omstrukturering af byggesektoren på lang sigt. 2.2 Resultaterne af værdikæden Markederne for EU's byggesektor og byggesektoren selv er meget opsplittet med mange mikrovirksomheder, store forskelle mellem medlemsstaterne med hensyn til sektorens resultater og store vanskeligheder med udbredelse af kendskabet til god praksis. En bedre inddragelse af værdikæden vil markant øge omfanget af spill-over-virkningerne med hensyn til innovation som følge af et øget samarbejde. Arbejdet på byggepladserne og i mindre grad fabrikanter af byggevarer vil i stigende grad se sig konfronteret med et behov for faglært arbejdskraft. Det store antal faglærte, som trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet mellem 2012 og , og som udgør mere end to tredjedele af jobbene i byggeri, industri og transport, skal ligeledes erstattes. Den kroniske mangel på faglært arbejdskraft kan dels forklares med, at sektoren ikke er særlig attraktiv for unge, og dels med det stigende behov for kompetencer, der svarer til de specifikke kvalifikationer, som uddannelsessystemet (og arbejdsmarkedet) har svært ved at dække. Overgangen til en ressourceeffektiv lavemissionsøkonomi vil også medføre vigtige strukturelle ændringer i byggesektoren, som vil skulle tilpasse sig og foregribe behovet for kvalifikationer og kompetencer inden for disse områder. Dette er især tilfældet med hensyn til uddannelse af arbejdsstyrken med henblik på opførelse af næsten energineutrale bygninger, uanset om det drejer sig om nye eller renoverede bygninger. Indførelse af støtteteknologier og anvendelse af en fleksibel praksis for arbejdstilrettelæggelsen vil ligeledes kræve ændringer i kompetencer og kvalifikationer i byggeriet. Udgifter til forskning og innovation er fortsat ret lave sammenlignet med industrien generelt. Dette kan imidlertid forklares med de intensive arbejdskraftkrav og det, at byggevirksomhederne først og fremmest er interesseret i at bruge den eksisterende eksterne teknologiske udvikling i forbindelse med deres aktiviteter. Sektoren vil sandsynligvis intensivere sin indsats inden for forskning og innovation for at klare problemet med det store forbrug af materialer (såsom metalliske og ikkemetalliske mineraler, kemiske stoffer og træ) og produktionen af store mængder affald. Endvidere udvikler industrien flere og flere materialer, som er lettere at indsamle og genanvende, og systemer eller bygningsløsninger, der letter nedrivning af bygninger og genanvendelse af materialer. Denne indsats er i overensstemmelse med det nye grundkrav, der er anført i forordningen om byggevarer vedrørende bæredygtig anvendelse af naturressourcer, og med råstofinitiativet gennem en eventuel udvikling af bedste praksis for indsamling og behandling af affald, især ved genbrug/genanvendelse af værdifulde materialer fra affald og gennem støtte til forskning om økonomiske incitamenter for genvinding og genbrug. Det er imidlertid nødvendigt, at EU-initiativer og nationale initiativer i øget omfang gennemfører innovative løsninger og eksempler på bedste praksis. 6 CEDEFOP "Skills, demand and Supply" 2010, s. 93 DA 4 DA

5 2.3 Lavemissionsøkonomi Som bebudet i ændringen af direktivet om bygningers energimæssige ydeevne 7 vil indførelse af næsten energineutrale bygninger 8 blive en stor udfordring for byggesektoren. Markedet har flere år til at tilpasse sig, men det er nødvendigt med støtte til alle markedsaktører, lige fra offentlige organer (som har brug for en frist på to år forud for gennemførelsen) til byggefirmaer, arkitekter, bygherrer osv. Det vil også være nødvendigt med en tilpasning inden for områder, såsom finansieringsstruktur, indkøb, uddannelse og markedsføring. Ganske vist er antallet af "bygninger med lavt energiforbrug" stigende, men der skal først sikres en kritisk masse, og fremskridtene i indsatsen for at forbedre energieffektiviteten og inddrage vedvarende energikilder sker kun i et langsomt tempo. Håndhævelsen af lovrammen kombineret med en passende skattepolitik bør medvirke til at nå en kritisk masse. Også i forbindelse med renoveringer af eksisterende bygninger er det nødvendigt at gøre mere for at opnå større energibesparelser. Endvidere er antallet af eksisterende bygninger, som får en omfattende renovering, relativt beskedne. I "Strategi for konkurrencedygtig, bæredygtig og sikker energi" 9, "Køreplan for omstilling til en konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi i 2050" 10 og "Energikøreplanen 2050" 11 lægges der derfor vægt på behovet for flere aktioner inden for området bygninger, især med hensyn til renoveringer. Denne linje skal fortsat følges. Transportinfrastrukturen har en utrolig stor miljøvirkning, et omfattende forbrug af energi og råstoffer og forårsager affald. Infrastrukturnetværk skal yde et stort bidrag til et mere bæredygtigt Europa. 2.4 Konkurrencen inden for byggesektoren i EU og på internationale markeder Konkurrencen på EU's markeder er blevet forbedret gennem anvendelsen af direktiver om offentlige indkøb, gennemførelsen af servicedirektivet og vedtagelsen af de europæiske byggestandarder og standarder for byggematerialer ("eurokodekser"). EU-virksomheder, som er aktive inden for denne konkurrence, konkurrerer imidlertid ikke altid på lige fod, især ikke i forhold til ikke-europæiske virksomheder, som ofte er underkastet mindre strenge sociale krav og miljøkrav, og som nyder godt af statsstøtte. Medlemsstaterne bør sikre, at EU-virksomheder og virksomheder uden for EU konkurrerer på lige fod om offentlige kontrakter uden at sætte det, EU har opnået på det sociale og miljømæssige område, på spil. Situationen på de internationale markeder er endnu vanskeligere. Sektoren står ofte over for alvorlige vanskeligheder, ikke kun rent teknisk, men også med hensyn til konkurrencevilkårene i andre lande, f.eks. i Kina, som begrænser muligheden for adgang til disse markeder. Da de europæiske bygge- og anlægsmarkeder forventes at vokse langsommere end de nye markeder, vil det være nødvendigt for sektoren at udvikle og fastholde et stærkere globalt perspektiv. Det er vigtigt for EU's byggevirksomheder, at tredjelande åbner deres markeder for EU-virksomheder i konkurrencen om kontrakter. EU bør i højere grad udnytte sin indflydelse til at få lande uden for EU til at forhandle om en Parlamentets og Rådets direktiv 2010/31/EU af 19. maj 2010 om bygningers energimæssige ydeevne. Med hensyn til yderligere detaljer om relevante bestemmelser henvises der til direktiv 2010/31/EU, artikel 2, stk. 2, og artikel 9. KOM(2010) 639 endelig. KOM(2011) 112 endelig. KOM(2011) 885 endelig. DA 5 DA

6 yderligere åbning af deres kommercielle markeder og deres markeder for offentlige indkøb, undersøge eventuel diskriminerende praksis ved indkøb og indlede konsultationer med det pågældende land for at løse uoverensstemmelser om adgang til markedet. 3. EUROPÆISK STRATEGI FOR BÆREDYGTIG KONKURRENCE EVNE I BYGGESEKTOREN For at kunne reagere på de afgørende udfordringer, der er skitseret i ovenstående, er der fastlagt en europæisk strategi for det kommende tiår. Den skal supplere de strategier, der er udarbejdet af virksomhederne i byggesektoren, for at forbedre deres konkurrenceevne og reagere på samfundsmæssige udfordringer. Denne strategi fokuserer på fem nøglemål: a) fremme af gunstige vilkår for investeringer, b) forbedring af grundlaget for humankapitalen i byggesektoren, c) bedre ressourceeffektivitet, miljøresultater og miljøindsats og forretningsmuligheder, d) styrkelse af det indre marked for byggeri, e) støtte til den globale konkurrenceevne blandt EU's byggevirksomheder. Hvert mål dækker forskellige afgørende udfordringer, f.eks. er det nødvendigt med gunstige investeringsvilkår for at stimulere vækst, forskning og innovation og en økonomi med lavt kulstofforbrug. På samme måde er et solidt grundlag for humankapital af afgørende betydning for at forbedre resultaterne i værdikæden og for at kunne vedtage innovative løsninger, især med hensyn til en økonomi med lavt kulstofforbrug. På den ene side foreslås der i strategien henstillinger, som kunne løse de økonomiske og beskæftigelsesmæssige udfordringer på kort og mellemlang sigt, som byggesektoren står over for. På den anden side omfatter strategien en række henstillinger med langsigtede perspektiver for at sikre en varig virkning for sektorens konkurrenceevne. 3.1 Fremme af gunstige vilkår for investeringer Projekter vedrørende renovering af bygninger og transeuropæiske netværk kan sætte gang i byggesektorens vækst og samtidig medvirke til at nå målene i EU's energi-, transport- og samhørighedspolitikker. Endvidere vil en bekæmpelse af praksis med forsinkede betalinger forbedre entreprenørers finansielle levedygtighed, især håndværkere og små byggefirmaer, og forbedre deres adgang til kredit. På lang sigt bør byggesektoren øge sin innovationskapacitet for at forbedre branchens produktivitet og merværdi og miljøindsatsen inden for alle brancher i værdikæden Foranstaltninger på kort sigt Der bør lægges særlig vægt på fremme af renovering af bygninger og vedligeholdelse af infrastruktur, som udgør en vigtig andel af den samlede beskæftigelse og produktion i byggeriet. Først og fremmest er den nuværende andel af bygningsrenovationer 12 og praksis i forbindelse med energieffektive forbedringer ikke tilstrækkelige, hvis EU's mål for energibesparelser i EU 2020 skal nås. En vedtagelse af de foreslåede mål for en årlig renovering af 3 % af centraladministrationens bygninger 13 (en fordobling af den aktuelle andel af renoveringer) og 2 % af den samlede byggemasse 14 omkostningseffektivt vil ikke kun bidrage til en gennemførelse af disse mål, men ligeledes sikre økonomisk vækst og beskæftigelse på lokalt niveau i hele EU. En godkendelse af disse forbedringer kræver imidlertid, at en række lovmæssige, økonomiske og finansielle hindringer overvindes EU's gennemsnitlige andel af renovering af eksisterende bygninger udgør 1,2 % pr. år. Parlamentets og Rådets kompromistekst om et nyt direktiv vedrørende energieffektivitet (endnu ikke vedtaget). Køreplan til et ressourceeffektivt Europa [KOM(2011) 571]. DA 6 DA

7 Medlemsstaterne bør først og fremmest gennemføre og håndhæve direktivet om bygningers energimæssige ydeevne effektivt 15. I nogle medlemsstater hindrer et lavt ambitionsniveau og manglende håndhævelse af energikodekser for bygninger energieffektivitet i bygninger, og således undlader man at stimulere byggesektoren. Økonomiske incitamenter 16 og finansielle støtteforanstaltninger anerkendes som positive af markedsoperatører og sætter gang i renoveringen af eksisterende bygninger. De nationale ordninger og virkningen af dem varierer imidlertid meget. Derfor kan en udveksling af erfaringer være en stor hjælp til forståelse af potentielle virkninger ud fra forskellige synspunkter og risiciene ved en ufuldstændig gennemførelse og utilsigtede virkninger. Det bør ligeledes tilstræbes, at disse nationale ordninger på den ene side og EU-fonde og private fonde og finansielle instrumenter på den anden side supplerer hinanden for bedst muligt at kunne opnå en multiplikatorvirkning. EU giver støtte og finansiering gennem forskellige mekanismer, og medlemsstaterne bør i højere grad udnytte disse. Struktur- og samhørighedsfondene ( ) kan anvendes til investeringer i energieffektivitet og vedvarende energikilder, ikke kun i offentligt byggeri og erhvervsbyggeri, men også i eksisterende boliger. Herudover giver finansieringstekniske instrumenter, såsom Jessica, mulighed for at investere i mindre byudviklingsprojekter og byfornyelsesprojekter, som ikke ville kunne finansieres gennem de normale markedsmekanismer. Private equityfonde og lånegarantier fra Den Europæiske Investeringsbank, Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling og Den Europæiske Fond til Energieffektivisering (EEEF) giver sammen med støtte til projektudvikling til endelige modtagere, såsom Elena, ligeledes mulighed for at mobilisere offentlig støtte. En ordning, som kunne stimulere investeringer i ressourceeffektiv renovering, er udvikling af tjenesteydelser vedrørende design-byggeri-drift (design-build-operation) i forbindelse med små renoveringsprojekter med kontraktmæssige garantier for byggeopgave. Dette markedssegment er ved at blive interessant, ikke kun for energivirksomheder, men også for specialiserede små entreprenører, som eventuelt også kunne tilbyde en opfyldelsesgaranti i forbindelse med en række tjenester inden for byggeri. Offentlige tiltag kunne støtte udviklingen af sådanne tjenesteydelser, især ved offentlige indkøb og i boligsektoren sammen med udvikling af forsikringsprodukter, som kunne dække de tekniske risici i forbindelse med opfyldelsesgarantier. Især offentlige myndigheder bør sikre, at en aktiv energistyring og intelligent måling indgår i renoveringsarbejder. Endelig er det vigtigt, at byggevirksomheder har adgang til deres egne finansielle ressourcer inden for et rimeligt tidsrum. Med det nye direktiv 17 om forsinket betaling indføres strammere bestemmelser, især gennem en harmonisering af offentlige myndigheders betalingsfrist over for virksomheder, gennem en forhøjelse af den lovbestemte rente for forsinket betaling og ved at give virksomheder mulighed for at få tilbagebetalt deres omkostninger ved inddrivelse. I forbindelse med revideringen af EU-direktiverne om offentlige indkøb har foreslået, at medlemsstaterne skal kunne fastlægge, at underleverandører kan kræve direkte betaling af den kontraherende myndighed for leveringer, arbejder og tjenesteydelser, som er ydet over for hovedkontrahenten i forbindelse med kontraktopfyldelsen Parlamentet og Rådets direktiv 2010/31/EU om bygningers energimæssige ydeevne (omarbejdning), EUT L 153 af , s. 13. Såsom nedsat momssats, særligt gunstige rentevilkår, CO 2 - og energibeskatning, målrettede subsidier osv. Parlamentets og Rådets direktiv 2011/7/EU om bekæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktioner (omarbejdning), EUT L 48 af , s. 1. DA 7 DA

8 : vil inden udgangen af 2012 fremlægge en analyse over forskellige EU-instrumenter og nationale finansielle instrumenter, som giver støtte til energieffektivitet i bygninger, eventuelt også med henstillinger om, hvorledes offentlig støtte kan udnyttes bedre for at fremme renovering af bygninger vil i 2013 fremlægge de foreløbige konklusioner af et igangværende pilotprojekt, der skal undersøge området for udnyttelse af forsikringsordninger, som kunne dække kontraktopfyldelsesgarantier og tværnationale tjenester, især for små kontrahenter i byggesektoren vil i 2012 starte en informationskampagne for virksomheder om bekæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktioner i alle medlemsstater vil i 2012 i forbindelse med direktivet om forsinket betaling gennemføre et pilotprojekt vedrørende en hurtig fuldbyrdelse af små og mellemstore virksomheders udestående fordringer, som driver virksomhed på tværs af grænserne. Medlemsstaterne opfordres til: at udvikle eller styrke effektive programmer for projekter vedrørende reparation, vedligeholdelse og renovering med ambitiøse mål for bæredygtighed, herunder en gennemgang af mulighederne for relevante økonomiske og finansielle instrumenter (nedsat momssats, målrettede subsidier osv.) og kreditmekanismer til renovationsprojekter med ambitiøse mål for bæredygtighed at fremme anvendelsen af finansielle instrumenter og ordninger for støtte til udvikling af projekter, tilbudt af strukturfondene, EIB, EBRD og EEEF til små renoveringsprojekter med kontraktopfyldelsesgaranti for byggeopgaver, herunder forhåndstildeling af midler fra strukturfondene til energieffektive bygninger Foranstaltninger på mellemlang og lang sigt I det nye forslag til en EU-samhørighedspolitik for perioden lægges der endnu større vægt på støtte til investeringer vedrørende EU's klima- og energimål, og der foreslås næsten en fordobling i forhold til det beløb, der er tildelt bæredygtig energi i den aktuelle periode. Det foreslås, at en markant andel af midler fra struktur- og samhørighedsfondene tildeles investeringer, som støtter et skift til en lavemissionsøkonomi, især energieffektivitet og vedvarende energikilder, herunder også renovering af bygninger, og sandsynligvis vil finansielle instrumenter spille en vigtigere rolle fremover med målrettede investeringer i energieffektivitet og vedvarende energikilder ved byinfrastruktur og i byggesektoren. Udviklingen af et "hovednet", som foreslået af, der skal sikre effektive multimodale transportforbindelser mellem EU's hovedstæder og andre vigtige byer, havne, lufthavne og øvrige vigtige økonomiske centre, er af stor betydning for økonomien. fremlagde en ny pakke foranstaltninger den 19. oktober 2011, udarbejdet med henblik på at skabe en gunstig ramme for udvikling af transeuropæiske transportnet (TEN-T). Denne pakke omfatter også de reviderede retningslinjer for de 18 KOM(2011) 615 endelig. DA 8 DA

9 transeuropæiske transportnet, Connecting Europe-faciliteten med et samlet budget på 50 mia. EUR og et forslag til en hurtig virkeliggørelse af obligationer fra Den Europæiske Investeringsbank til projekter. Målet er at få et samlet net på plads senest 31. december 2050, hvor hovednettet skal være gennemført som et prioriteret område senest den 31. december Hovednetkorridorerne, som foreslået af den 19. oktober 2011, og deres platforme vil forbinde de involverede medlemsstater og de relevante aktører, f.eks. infrastrukturledere og brugere, for at sikre koordinering, samarbejde og åbenhed. Ud over disse forslag vil det være nødvendigt med et mindstemål af tilpasning af de nationale administrative procedurer for at sikre en smidig gennemførelse af de tværnationale dele af netværkene. Forsknings- og innovations-aktiviteter bør kombinere teknologirelaterede aktiviteter 19 med socioøkonomisk forskning af markedsbaserede og efterspørgselsrelaterede instrumenter (uddannelse, offentlige indkøb, standardisering, forsikring, osv.) for at fremme overgangen fra forskning til udnyttelse af innovative løsninger. Dette vil kræve et mere bredt partnerskab med forskellige interesser inden for de initiativer, som vil blive finansieret af forskellige EU-finansieringsinstrumenter for at opnå et mere omfattende markedsperspektiv og for at skabe en kritisk masse. I den forbindelse kunne eksisterende initiativer, såsom det offentligtprivate partnerskab "energieffektive bygninger", kulturel arv, intelligente byer og samfund samt refine (forskning i fremtidige infrastrukturnetværk i Europa) udgøre et relevant grundlag for udvikling af sådanne partnerskaber. EU's samhørighedspolitik kan give støtte til forskning og innovation inden for disse områder i forbindelse med nationale programmer og vil ligeledes fortsat lægge stor vægt på en styrkelse af små og mellemstore virksomheders konkurrenceevne, herunder deres anvendelse af IKT. Udvikling af innovationsstrategier for intelligent specialisering, som foreslået af som forudsætning for anvendelsen af strukturfondene i den næste programmeringsperiode , vil bidrage specielt til at give mere målrettet strukturfondsstøtte og en strategisk fremgangsmåde til styrkelse af potentialet for intelligent vækst i alle regioner 20. : har i forbindelse med samhørighedspolitikken for perioden foreslået, at en markant andel af struktur- og samhørighedsfondsmidlerne effektivt tildeles investeringer, der støtter et skift til en lavemissionsøkonomi, først og fremmest energieffektivitet og vedvarende energikilder, men også renovering af bygninger, og vil fortsat tilskynde til anvendelse af revolverende fonde inden for dette område for at sikre en større multiplikatoreffekt vil udvikle et grundsæt af krav til byggeri, der skal opfyldes i de tværnationale dele af TEN-projekter for at sikre et minimum af tilpasning til et teknisk niveau i de forskellige nationale procedurer for tildeling af tilladelse vil i foråret 2013 afholde en konference om innovation i byggesektoren for at udpege de teknologiske huller i hele værdikæden og fastlægge en handlingsplan til løsning af disse problemer. Medlemsstaterne opfordres til: Disse bør dække en bred vifte af områder, såsom nye materialer, anvendelse af IKT, genvinding/genbrug ved byggeri og byggeaffald samt affald fra nedrivning, komfort i bygninger osv. DA 9 DA

10 sammen med andre medlemsstater og den private sektor at udvikle fælles koordinerede initiativer, der kombinerer forskning, teknologisk udvikling, innovative offentlige indkøb, certificering, forsikring, interregionale clustere, osv. for at fremme inddragelse af ny viden og teknologi på markedet på EU-niveau og regionalt niveau. EU vil støtte disse initiativer med Horisont 2020 og programmet for konkurrenceevne i virksomheder og SMV'er (COSME) , ikke kun med direkte støtte, men også med finansielle instrumenter for at forbedre små og mellemstore virksomheders adgang til finansiering i form af egenkapital eller lån. Nationale og regionale myndigheder vil blive opfordret til at sikre en effektiv og supplerende anvendelse af de forskellige EU-støttekilder, herunder midler fra samhørighedspolitikken, forudsat at de tilhørende operationelle programmer giver mulighed for sådanne foranstaltninger Forbedring af grundlaget for humankapital i byggesektoren I øjeblikket er der en markant mangel på kvalificerede arbejdstagere i byggeindustrien og i mindre udstrækning i byggevareindustrien. Endvidere er der meget store forskelle i uddannelsessystemerne i Europa med hensyn til omfanget af centralisering eller decentralisering, undervisningsstrukturen, arbejdsmarkedsparternes rolle, de finansielle strukturer og læseplanernes indhold. Det er nødvendigt med en bedre foregribelse af de fremtidige kompetence- og kvalifikationsbehov, at tiltrække et tilstrækkeligt stort antal studerende til relevante byggeerhverv og at sørge for et bedre arbejdsmiljø og karrierestyring, større mobilitet for bygningsarbejdere og et mere omfattende udbud af tværnationale tjenester. Her skal der tages hensyn til virkningerne af EU-arbejdsstyrkens aldring og til den specifikke situation for sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen i sektoren Foranstaltninger på kort sigt Initiativet vedrørende opkvalificering af kvalifikationer (BUILD UP Skills), som er gennemført under programmet Intelligent Energi Europa, har som mål at tilpasse erhvervsuddannelsessystemerne til de kompetencer og kvalifikationer, der er nødvendige i forbindelse med energieffektivitet og vedvarende energikilder. Initiativet vedrørende opkvalificering af kvalifikationer vil give mulighed for at fastlægge nationale køreplaner for kvalifikationer frem til 2020 og støtte etableringen i stor målestok af uddannelses- og certificeringsordninger samt udkast til kvalifikationer for at forbedre eksisterende strukturer, hvor det er relevant, med hjælp fra støtteinstrumenter, såsom Den Europæiske Socialfond og programmet Livslang læring og det foreslåede efterfølgende program "Erasmus for alle". Dette vil øge antallet af kvalificerede arbejdstagere på byggepladser på markedet og styrke bygningsejeres tillid, så de investerer i energiforbedringer. Dette initiativ kunne også fungere som grundlag for fastlæggelse af læseplaner, uddannelsesprogrammer eller kvalifikationsbehov på andre områder i forbindelse med byggeri og bæredygtig udvikling (f.eks. ved industrialisering af processen ved bygge- og anlægsarbejder, anvendelse af innovative eller ukonventionelle byggematerialer og byggeteknik, anvendelse af ikt i styringssystemer i bygninger osv.). : vil gennemføre en evaluering af initiativet vedrørende opkvalificering af kvalifikationer og især evaluere, om det er værd at udvide området for det første initiativ til også at omfatte andre kategorier fagfolk i byggeriet eller til andre DA 10 DA

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 15.4.2015 2014/2236(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om socialt iværksætteri og social innovation til bekæmpelse af arbejdsløshed

Læs mere

Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt

Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget og Klima-, Energi- og Bygningsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Grønbog om innovative

Læs mere

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.7.2013 SWD(2013) 252 final ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

Cultura Creative (RF) / Alamy Stock Photo

Cultura Creative (RF) / Alamy Stock Photo Cultura Creative (RF) / Alamy Stock Photo DE EUROPÆISKE STRUKTUR- OG INVESTERINGSFONDE (ESI) OG DEN EUROPÆISKE FOND FOR STRATEGISKE INVESTERINGER (EFSI) SIKRING AF KOORDINATION, SYNERGIER OG KOMPLEMENTARITET

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

"Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne

Et ressourceeffektivt Europa En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne "Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne DA Disse konklusioner er baseret på notatet "Evaluering af flagskibsinitiativet Et ressourceeffektivt

Læs mere

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION, SOM TAGER I BETRAGNING, AT - digitalisering af og onlineadgang til medlemsstaternes

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 11.1.2005 ARBEJDSDOKUMENT om Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggenders bidrag til Lissabonstrategien Udvalget

Læs mere

8735/16 pfw/nd/ipj 1 DG G 3 C

8735/16 pfw/nd/ipj 1 DG G 3 C Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 17. maj 2016 (OR. en) 8735/16 IND 91 RECH 130 TELECOM 73 MI 304 COMPET 213 EDUC 135 EMPL 137 A-PUNKTSNOTE fra: til: Tidl. dok. nr.: Vedr.: De Faste Repræsentanters

Læs mere

SAMHØRIGHEDSPOLITIK 2014-2020

SAMHØRIGHEDSPOLITIK 2014-2020 FINANSIELLE INSTRUMENTER I SAMHØRIGHEDSPOLITIK 2014-2020 SAMHØRIGHEDSPOLITIK 2014-2020 Rådet for Den Europæiske Union godkendte formelt de nye regler og den nye lovgivning vedrørende næste runde af EU

Læs mere

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUME AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUME AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.7.2014 SWD(2014) 208 final ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUME AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER De små virksomheder er rygraden i Europas økonomi. Det er her, jobbene skabes, og her forretningsidéerne udklækkes. Europas bestræbelser på at indføre den nye økonomi

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.6.2016 COM(2016) 395 final 2016/0184 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af Parisaftalen, der er vedtaget inden for rammerne

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

Vedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om Arktis, der blev vedtaget af Rådet den 20. juni 2016

Vedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om Arktis, der blev vedtaget af Rådet den 20. juni 2016 Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 20. juni 2016 (OR. en) 10400/16 COEST 166 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 20. juni 2016 til: delegationerne Tidl. dok. nr.:

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Budgetkontroludvalget 15.10.2014 2014/...(INI) UDKAST TIL UDTALELSE fra Budgetkontroludvalget til Økonomi- og Valutaudvalget om Den Europæiske Investeringsbanks årsberetning

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING Europa-Parlamentet 2014-2019 Budgetkontroludvalget 2016/2242(INI) 6.6.2017 UDKAST TIL BETÆNKNING om kontrol af udgifterne til EU's ungdomsgaranti og overvågning af ordningernes omkostningseffektivitet

Læs mere

Forslag til RÅDETS UDTALELSE. om det økonomiske partnerskabsprogram for SLOVENIEN

Forslag til RÅDETS UDTALELSE. om det økonomiske partnerskabsprogram for SLOVENIEN EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 15.11.2013 COM(2013) 911 final 2013/0396 (NLE) Forslag til RÅDETS UDTALELSE om det økonomiske partnerskabsprogram for SLOVENIEN DA DA 2013/0396 (NLE) Forslag til RÅDETS

Læs mere

fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Den Europæiske Socialfond Finansieringsinstrumenter

fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Den Europæiske Socialfond Finansieringsinstrumenter fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Den Europæiske Socialfond , medfinansieret af Den Europæiske Socialfond, er en bæredygtig og effektiv måde at investere i vækst og udvikling af mennesker og

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Økonomi- og Valutaudvalget 25.9.2013 2013/2174(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om forsikringsdækning af naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer (2013/2174(INI)) Økonomi-

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-15

ÆNDRINGSFORSLAG 1-15 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Budgetkontroludvalget 6.12.2012 2012/2286(INI) ÆNDRINGSFORSLAG 1-15 (PE500.404v01-00) om Den Europæiske Investeringsbanks årsberetning for 2011 (2012/2286(INI)) AM\921157.doc

Læs mere

fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Samhørighedsfonden Finansieringsinstrumenter

fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Samhørighedsfonden Finansieringsinstrumenter fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Samhørighedsfonden 2 , medfinansieret af Samhørighedsfonden, er en bæredygtig og effektiv måde at investere i at styrke den økonomiske, sociale og territoriale

Læs mere

Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse. Spørgeskema

Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse. Spørgeskema Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse Spørgeskema De nuværende rammebestemmelser udløber ifølge planen ved udgangen af 2007. Med henblik på revisionen af rammebestemmelserne

Læs mere

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET OG DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET OG DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 21.8.2014 COM(2014) 527 final MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET OG DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG om EU's strategi og handlingsplan

Læs mere

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET. i henhold til artikel 294, stk. 6, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET. i henhold til artikel 294, stk. 6, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 24.10.2016 COM(2016) 689 final 2013/0028 (COD) MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET i henhold til artikel 294, stk. 6, i traktaten om Den Europæiske Unions

Læs mere

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online.

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Spørgeskema "En midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien med udgangspunkt i europæiske byers og regioners holdninger" Baggrund Midtvejsevalueringen af

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling 29.11.2012 2012/0000(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om uddannelses- og erhvervsrelateret mobilitet for kvinder i EU 2012/0000 (INI))

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en) Conseil UE Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en) 8545/16 NOTE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne LIMITE DEVGEN 69 ACP 56 RELEX 340 SOC 216 WTO 109 COMER

Læs mere

9814/13 sol/sol/bh 1 DG D 2C

9814/13 sol/sol/bh 1 DG D 2C RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 28. maj 2013 (31.05) (OR. en) 9814/13 COSI 60 ENFOPOL 148 A-PUNKTS-NOTE fra: Generalsekretariatet til: Rådet Tidl. dok. nr.: 8985/13 COSI 43 ENFOPOL 124 8453/1/13

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0571 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0571 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0571 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16-11-2010 OK 4/0405-0300-0037 /JH Kommissionens grønbog om øget anvendelse af elektronisk baserede offentlige

Læs mere

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats

Læs mere

8400/16 ag/ams/ef 1 DGE 2B

8400/16 ag/ams/ef 1 DGE 2B Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 12. maj 2016 (OR. en) 8400/16 ENER 134 ENV 254 CLIMA 37 COMPET 189 CONSOM 94 FISC 66 NOTE fra: til: Vedr.: formandskabet De Faste Repræsentanters Komité/Rådet

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 23.3.2015 2014/2235(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om skabelse af et konkurrencedygtigt EU-arbejdsmarked for det 21. århundrede:

Læs mere

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Indenrigs- og Socialministeriet International J.nr. 2009-5121 akj 28. oktober 2009 Samlenotat om EU-Komissionens forslag om et europæisk

Læs mere

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3423 - konkurrenceevne Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3423 - konkurrenceevne Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3423 - konkurrenceevne Bilag 1 Offentligt NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 2. november 2015 Nyt notat Situationen i den europæiske stålindustri 1. Resumé På opfordring fra

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 26. oktober 2016 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 26. oktober 2016 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 26. oktober 2016 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2016/0337 (CNS) 13730/16 ADD 3 FISC 170 IA 99 FORSLAG fra: modtaget: 26. oktober 2016 til: Komm. dok. nr.:

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål 25. juni 2003 PE 323.186/1-17 ÆNDRINGSFORSLAG 1-17 Udkast til udtalelse (PE 323.186) Miquel Mayol i Raynal om Kommissionens meddelelse

Læs mere

9195/16 ams/aan/ipj 1 DG B 3A - DG G 1A

9195/16 ams/aan/ipj 1 DG B 3A - DG G 1A Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 13. juni 2016 (OR. en) 9195/16 ECOFIN 447 UEM 194 SOC 311 EMPL 207 COMPET 281 ENV 326 EDUC 181 RECH 173 ENER 189 JAI 435 NOTE fra: til: Komm. dok. nr.: Vedr.:

Læs mere

EN PAGT FOR EUROEN STÆRKERE KOORDINERING AF DEN ØKONOMISKE POLITIK MED HENBLIK PÅ KONKURRENCEEVNE OG KONVERGENS

EN PAGT FOR EUROEN STÆRKERE KOORDINERING AF DEN ØKONOMISKE POLITIK MED HENBLIK PÅ KONKURRENCEEVNE OG KONVERGENS EN PAGT FOR EUROEN STÆRKERE KOORDINERING AF DEN ØKONOMISKE POLITIK MED HENBLIK PÅ KONKURRENCEEVNE OG KONVERGENS Euroområdets stats- og regeringschefer har besluttet at vedtage en pagt for euroen for at

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 255 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Danmarks nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Danmarks konvergensprogram

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0405 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0405 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0405 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.6.2014 COM(2014) 405 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Danmarks nationale reformprogram for 2014

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0183 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0183 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0183 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 8.4.2016 COM(2016) 183 final 2016/0094 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0803 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0803 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0803 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 15.12.2004 KOM(2004) 803 endelig BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om

Læs mere

EU s initiativ til opgradering af byggebranchens arbejdsstyrke inden for energieffektivitet og vedvarende energi. Styregruppemødet. 20.

EU s initiativ til opgradering af byggebranchens arbejdsstyrke inden for energieffektivitet og vedvarende energi. Styregruppemødet. 20. EU s initiativ til opgradering af byggebranchens arbejdsstyrke inden for energieffektivitet og vedvarende energi Styregruppemødet 20. Juni 2012 Forslag til dagsordenen 1. Status for Status quo rapporten

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET UDKAST TIL UDTALELSE. Kultur- og Uddannelsesudvalget 2007/0249(COD) 14.4.2008. fra Kultur- og Uddannelsesudvalget

EUROPA-PARLAMENTET UDKAST TIL UDTALELSE. Kultur- og Uddannelsesudvalget 2007/0249(COD) 14.4.2008. fra Kultur- og Uddannelsesudvalget EUROPA-PARLAMENTET 2004 Kultur- og Uddannelsesudvalget 2009 2007/0249(COD) 14.4.2008 UDKAST TIL UDTALELSE fra Kultur- og Uddannelsesudvalget til Udvalget om Industri, Forskning og Energi om forslag til

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Meddelelse fra Kommisionen til Europa-Parlamentet, Rådet

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 67 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 67 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 67 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om det europæiske

Læs mere

Den europæiske økonomiske genopretningsplan i regioner og byer: Ét år efter Papirversion af en online-undersøgelse http://www.cor.europa.

Den europæiske økonomiske genopretningsplan i regioner og byer: Ét år efter Papirversion af en online-undersøgelse http://www.cor.europa. Direktoratet for Rådgivende Funktioner Enhed 3 Netværk & Subsidiaritet DEN EUROPÆISKE UNION Regionsudvalget Den europæiske økonomiske genopretningsplan i regioner og byer: Et år efter Spørgeskema Frist

Læs mere

ARBEJDSDOKUMENT. DA Forenet i mangfoldighed DA om EIB's eksterne mandat. Budgetudvalget. Ordfører: Ivailo Kalfin

ARBEJDSDOKUMENT. DA Forenet i mangfoldighed DA om EIB's eksterne mandat. Budgetudvalget. Ordfører: Ivailo Kalfin EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Budgetudvalget 15.9.2010 ARBEJDSDOKUMENT om EIB's eksterne mandat Budgetudvalget Ordfører: Ivailo Kalfin DT\830408.doc PE448.826v01-00 Forenet i mangfoldighed Perspektiv og

Læs mere

BILAG. til. Europa-Parlamentet og Rådets direktiv

BILAG. til. Europa-Parlamentet og Rådets direktiv EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.7.2014 COM(2014) 397 final ANNEX 1 BILAG til Europa-Parlamentet og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2008/98/EF om affald, 94/62/EF om emballage og emballageaffald,

Læs mere

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0256 Offentligt

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0256 Offentligt Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0256 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 256 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Tysklands nationale reformprogram for 2015

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-29

ÆNDRINGSFORSLAG 1-29 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Økonomi- og Valutaudvalget 2010/2072(INI) 9.6.2010 ÆNDRINGSFORSLAG 1-29 Thomas Händel (PE441.371v01-00) Finansieringen og funktionen af Den Europæiske Fond for Globaliseringstilpasning

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Maltas nationale reformprogram for 2015

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Maltas nationale reformprogram for 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 267 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Maltas nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Maltas stabilitetsprogram

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 28. september 2015 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 28. september 2015 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 28. september 2015 (OR. en) 12354/15 SOC 539 EMPL 354 SAN 297 FØLGESKRIVELSE fra: til: De Faste Repræsentanters Komité (1. afdeling) EPSCO-Rådet Tidl. dok.

Læs mere

Forslag til en. ændring af et kommissionsforslag COM(2012) 496 EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

Forslag til en. ændring af et kommissionsforslag COM(2012) 496 EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING EUROPA- KOMMISSIONEN Strasbourg, den 12.3.2013 COM(2013) 146 final 2011/0276 (COD) Forslag til en ændring af et kommissionsforslag COM(2012) 496 EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om fælles bestemmelser

Læs mere

L 162/20 Den Europæiske Unions Tidende

L 162/20 Den Europæiske Unions Tidende L 162/20 Den Europæiske Unions Tidende 21.6.2008 KOMMISSIONENS DIREKTIV 2008/63/EF af 20. juni 2008 om konkurrence på markederne for teleterminaludstyr (EØS-relevant tekst) (kodificeret udgave) KOMMISSIONEN

Læs mere

10381/17 ef 1 DGB 2C

10381/17 ef 1 DGB 2C Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 16. juni 2017 (OR. en) 10381/17 SAN 254 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: dato: 16. juni 2017 til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne Tidl. dok. nr.:

Læs mere

Europaudvalget 2008 Det Europæiske Råd 15-16/10-08 Bilag 13 Offentligt

Europaudvalget 2008 Det Europæiske Råd 15-16/10-08 Bilag 13 Offentligt Europaudvalget 2008 Det Europæiske Råd 15-16/10-08 Bilag 13 Offentligt RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 9. oktober 2008 (10.10) (OR. en) 13266/2/08 REV 2 ECOFIN 348 UEM 169 ENER 269 NOTE fra:

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 27.2.2013 2012/2322(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om onlinespil i det indre marked (2012/2322(INI)) Udvalget om det Indre

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter 2015/2226(INI) 6.4.2016 UDKAST TIL BETÆNKNING om, hvordan den fælles landbrugspolitik kan forbedre beskæftigelsen i landdistrikterne

Læs mere

15071/15 bh 1 DG B 3A

15071/15 bh 1 DG B 3A Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 7. december 2015 (OR. en) 15071/15 SOC 711 EMPL 464 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: den 7. december til: delegationerne

Læs mere

Faktablad 3 HVAD VIL PENGENE BLIVE BRUGT PÅ?

Faktablad 3 HVAD VIL PENGENE BLIVE BRUGT PÅ? Faktablad 3 HVAD VIL PENGENE BLIVE BRUGT PÅ? Investeringsplanen for Europa er en pakke med foranstaltninger, der skal sætte gang i offentlige og private investeringer i realøkonomien på mindst 315 mia.

Læs mere

NOTE formandskabet delegationerne Topmødet mellem landene i euroområdet Erklæring om en samordnet europæisk handlingsplan for landene i euroområdet

NOTE formandskabet delegationerne Topmødet mellem landene i euroområdet Erklæring om en samordnet europæisk handlingsplan for landene i euroområdet RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 14. oktober 2008 (OR. en) 14239/08 POLGEN 104 ECOFIN 411 NOTE fra: til: Vedr.: formandskabet delegationerne Topmødet mellem landene i euroområdet Erklæring

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Sveriges nationale reformprogram for 2015

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Sveriges nationale reformprogram for 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 276 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Sveriges nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Sveriges konvergensprogram

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget og Beskæftigelsesudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Revision af direktivet om arbejdsmarkedsrelaterede

Læs mere

Vedr.: Udkast til Rådets konklusioner om Revisionsrettens særberetning nr. 4/2011 vedrørende revision af SMV-garantifaciliteten Vedtagelse

Vedr.: Udkast til Rådets konklusioner om Revisionsrettens særberetning nr. 4/2011 vedrørende revision af SMV-garantifaciliteten Vedtagelse RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 14. september 2011 (20.09) (OR. en) 14208/11 COMPET 397 FIN 629 IND 104 I/A-PUNKTS-NOTE fra: Gruppen vedrørende Konkurrenceevne og Vækst til: De Faste Repræsentanters

Læs mere

5776/17 dr/la/ef 1 DG G 3 C

5776/17 dr/la/ef 1 DG G 3 C Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 10. februar 2017 (OR. en) 5776/17 NOTE fra: til: formandskabet De Faste Repræsentanters Komité/Rådet IND 18 MI 82 COMPET 58 FISC 27 PI 9 Vedr.: Forberedelse

Læs mere

2. Baggrund Forslaget til forordning blev modtaget i engelsk sprogversion den 19. oktober 2011. Dansk sprogversion forelå den 26. oktober 2011.

2. Baggrund Forslaget til forordning blev modtaget i engelsk sprogversion den 19. oktober 2011. Dansk sprogversion forelå den 26. oktober 2011. Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0659 Bilag 1 Offentligt Notat 22. november 2011 INT/AKJ Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens forslag til Europa- Parlamentets og Rådets forordning om ændring af afgørelse

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0312 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0312 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0312 Offentligt EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.5.2012 COM(2012) 312 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Finlands nationale reformprogram for 2012

Læs mere

fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne Finansieringsinstrumenter

fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne Finansieringsinstrumenter fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne , medfinansieret af Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne, er en bæredygtig

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Spaniens nationale reformprogram for 2015

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Spaniens nationale reformprogram for 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 259 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Spaniens nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Spaniens stabilitetsprogram

Læs mere

Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB

Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB Anbefalinger om samfundsansvar i offentlige indkøb Introduktion Hvad kan det offentlige gøre for at fremme gode rammer for, at samfundsansvar indgår som

Læs mere

Vedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om behovet for en ny industripolitik.

Vedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om behovet for en ny industripolitik. RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 3. marts 2010 (05.03) (OR. en) 6391/10 COMPET 58 ENV 72 IND 22 MI 46 RECH 55 ECO 13 ENER 35 ECOFIN 95 CONSOM 19 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Rådet (konkurrenceevne

Læs mere

NOTE Generalsekretariatet for Rådet De Faste Repræsentanters Komité (1. afdeling)/rådet (EPSCO)

NOTE Generalsekretariatet for Rådet De Faste Repræsentanters Komité (1. afdeling)/rådet (EPSCO) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 26. maj 2016 9273/16 SOC 336 EMPL 232 ECOFIN 477 SAN 206 EDUC 207 NOTE fra: til: Tidl. dok. nr.: Vedr.: Generalsekretariatet for Rådet De Faste Repræsentanters

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Bilag 223 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Bilag 223 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 223 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K

Læs mere

Et blik på Den Europæiske Investeringsbank

Et blik på Den Europæiske Investeringsbank Et blik på Den Europæiske Investeringsbank Som EU s bank stiller vi finansiering og ekspertise til rådighed til sunde og bæredygtige investeringsprojekter i EU og den øvrige verden. Vi er ejet af EU s

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Budgetudvalget 13.2.2015 2015/2032(BUD) UDKAST TIL BETÆNKNING om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0311 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0311 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0311 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 23. juni 2008 Sag 08/01433 jgm/mdy/ejj-ebst Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådets forordning

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

STRATEGI FOR MUDP

STRATEGI FOR MUDP STRATEGI FOR MUDP 2016-2019 INTRO Et enigt Folketing vedtog i februar 2015 lov nr. 130 om Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP). Med loven og den tilhørende bekendtgørelse overtog

Læs mere

Forslag til RÅDETS DIREKTIV

Forslag til RÅDETS DIREKTIV EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 14.12.2015 COM(2015) 646 final 2015/0296 (CNS) Forslag til RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem for så vidt angår varigheden

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0402 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0402 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0402 Bilag 2 Offentligt MILJØstyrelsen Erhverv J.nr. MST-140-00019 Ref UR 22. august 2008 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG OG MILJØ- OG PLAN- LÆGNINGSUDVALGET Kommissionens

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 9. februar 2017 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 9. februar 2017 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 9. februar 2017 (OR. en) 6170/17 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne COHOM 16 CONUN 54 SOC 81 FREMP 11 Tidl. dok.

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.3.2014 COM(2014) 181 final 2014/0101 (CNS) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om ændring af beslutning 2004/162/EF om særtoldordningen i de franske oversøiske departementer

Læs mere

Maltaerklæring fra medlemmerne af Det Europæiske Råd. om de eksterne aspekter af migration: håndtering af den centrale Middelhavsrute

Maltaerklæring fra medlemmerne af Det Europæiske Råd. om de eksterne aspekter af migration: håndtering af den centrale Middelhavsrute Valletta, den 3. februar 2017 (OR. en) Maltaerklæring fra medlemmerne af Det Europæiske Råd om de eksterne aspekter af migration: håndtering af den centrale Middelhavsrute 1. Vi glæder os over og støtter

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.3.2015 COM(2015) 138 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om udøvelse af de delegerede beføjelser, der tillægges Kommissionen i henhold

Læs mere

Modernisering af momsreglerne for e-handel mellem virksomheder og forbrugere på tværs af grænserne. Forslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESFORORDNING

Modernisering af momsreglerne for e-handel mellem virksomheder og forbrugere på tværs af grænserne. Forslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESFORORDNING EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 1.12.2016 COM(2016) 756 final 2016/0372 (NLE) Modernisering af momsreglerne for e-handel mellem virksomheder og forbrugere på tværs af grænserne Forslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESFORORDNING

Læs mere

Mandat for Arbejdsgruppen vedrørende Komplementær Kompetence

Mandat for Arbejdsgruppen vedrørende Komplementær Kompetence DET EUROPÆISKE KONVENT SEKRETARIATET Bruxelles, den 31. maj 2002 (03.06) (OR. en) CONV 75/02 NOTE fra: til: Vedr.: Henning Christophersen konventet Mandat for Arbejdsgruppen vedrørende Komplementær Kompetence

Læs mere

DEN EUROPÆISKE UNION. Regionsudvalget. Høring Din mening om Europa 2020. Hovedkonklusioner, vurdering og politiske konsekvenser maj 2010

DEN EUROPÆISKE UNION. Regionsudvalget. Høring Din mening om Europa 2020. Hovedkonklusioner, vurdering og politiske konsekvenser maj 2010 DEN EUROPÆISKE UNION Regionsudvalget Høring Din mening om Europa 2020 Hovedkonklusioner, vurdering og politiske konsekvenser maj 2010 HOVEDKONKLUSIONER, VURDERING OG POLITISKE KONSEKVENSER Regionsudvalgets

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 26. oktober 2016 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 26. oktober 2016 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 26. oktober 2016 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2016/0338 (CNS) 13732/16 ADD 3 FISC 172 IA 100 FORSLAG fra: modtaget: 26. oktober 2016 til: Komm. dok. nr.:

Læs mere

10668/16 ef 1 DGG 2B

10668/16 ef 1 DGG 2B Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 27. juni 2016 (OR. en) 10668/16 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne FSTR 36 FC 30 REGIO 43 SOC 435 AGRISTR 37

Læs mere

15312/16 hm 1 DG D 1B

15312/16 hm 1 DG D 1B Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 9. december 2016 (OR. en) 15312/16 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 9. december 2016 til: delegationerne MIGR 214 EDUC 419

Læs mere

Bekendtgørelse om gennemførelse af ændringsdirektiv om udvikling af Fællesskabets jernbaner 1

Bekendtgørelse om gennemførelse af ændringsdirektiv om udvikling af Fællesskabets jernbaner 1 Bekendtgørelse om gennemførelse af ændringsdirektiv om udvikling af Fællesskabets jernbaner 1 I medfør af 26 i lov om jernbane, jf. lovbekendtgørelse nr. 1171 af 2. december 2004, fastsættes: 1. Bekendtgørelsen

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 27.6.2016 COM(2016) 414 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET med en vurdering som krævet i artikel 24, stk. 3, og artikel 120, stk. 3, tredje

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser EUROPA-PARLAMENTET 2004 Mødedokument 2009 21.9.2005 B6-0509/2005 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2 af Hannes Swoboda,

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0776 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0776 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0776 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 11.11.2013 COM(2013) 776 final 2013/0384 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING om suspension af den fælles toldtarifs autonome

Læs mere

6622/16 nd/top/ipj 1 DG G 3A

6622/16 nd/top/ipj 1 DG G 3A Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 29. februar 2016 (OR. en) 6622/16 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: til: RÅDET (KONKURRENCEEVNE) delegationerne Tidl. dok. nr.: 6260/16 Vedr.: MI 111 COMPET 103

Læs mere

Meddelelsen har i sig selv ikke lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfundsøkonomiske

Meddelelsen har i sig selv ikke lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfundsøkonomiske Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 371 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Dato: 16. september 2013 Meddelelse fra Kommissionen om digitalisering

Læs mere

Europaudvalget, Uddannelsesudvalget EU-konsulenten. Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 17. august 2009

Europaudvalget, Uddannelsesudvalget EU-konsulenten. Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 17. august 2009 Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del EU-note 64 Offentligt Europaudvalget, Uddannelsesudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 17. august 2009 Grønbog om øget mobilitet

Læs mere

Dansk Erhverv fremsender hermed bemærkninger til Europa-Kommissionens høring for forslag til cirkulær økonomi.

Dansk Erhverv fremsender hermed bemærkninger til Europa-Kommissionens høring for forslag til cirkulær økonomi. Miljø- og Fødevareministeriet Att: Thomas Nicolai Pedersen (tpe@mim.dk) Klaus Retoft (kre@mim.dk) Mikkel Stenbæk (mshan@mst.dk). 10. august 2015 EU-høring af forslag til cirkulær økonomi Dansk Erhverv

Læs mere