MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET. Strategi for bæredygtig konkurrenceevne i byggesektoren og i dennes virksomheder
|
|
- Steffen Damgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den COM(2012) 433 final MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Strategi for bæredygtig konkurrenceevne i byggesektoren og i dennes virksomheder {SWD(2012) 236 final} DA DA
2 MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Strategi for bæredygtig konkurrenceevne i byggesektoren og i dennes virksomheder 1. INDLEDNING Byggesektoren spiller en vigtig rolle i den europæiske økonomi. Den frembringer næsten 10 % af BNP og skaber 20 millioner job, først og fremmest i meget små og små virksomheder. Byggeriet er også en storforbruger af mellemprodukter (råstoffer, kemiske stoffer, elektrisk og elektronisk udstyr osv.) og tilhørende tjenesteydelser. På grund af sektorens økonomiske betydning kan byggesektorens resultater påvirke udviklingen i den generelle økonomi markant. Kvaliteten i byggearbejder har også en direkte virkning for europæernes livskvalitet. Ikke mindst bygningers energimæssige ydeevne og ressourceeffektiviteten i produktion, transport og ved anvendelse af produkter til opførelse af bygninger og infrastruktur har store virkninger for områderne energi, klimaændringer og miljø. Konkurrenceevnen i byggevirksomheder er derfor et vigtigt spørgsmål, ikke kun for vækst og beskæftigelse generelt, men også for at sikre bæredygtighed i sektoren. Sektoren vil kunne bidrage markant til skabelse af job 1 ved at øge aktiviteterne inden for nogle yderst lovende områder, såsom renovering af bygninger og infrastruktur med støtte f.eks. fra den rette politik for at fremme efterspørgselen, men også for at tilskynde til investeringer. Byggesektoren spiller således en vigtig rolle i gennemførelsen af strategien Europa 2020 om intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst. Endvidere fremhæves det i s meddelelse om energikøreplanen , at en bedre energieffektivitet i nye og eksisterende bygninger er af afgørende betydning for omdannelsen af EU's energisystem. En bæredygtig byggesektor spiller en afgørende rolle for at nå EU's langsigtede mål, en reduktion af drivhusgasudledningerne på %. I henhold til køreplanen for omstilling til en konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi i vil bygningers omkostningseffektive bidrag udgøre en reduktion på 40 til 50 % i 2030 og ca. 90 % i De nødvendige investeringer vil bidrage stærkt til den europæiske byggeindustris konkurrenceevne. Sektoren skal også spille en vigtig rolle i tilpasningen til klimaændringer og modstandsdygtigheden over for naturkatastrofer eller menneskeskabte katastrofer ved at fremme langsigtede katastrofesikrede investeringer. Byggesektoren står imidlertid over for en række strukturelle problemer, såsom et underskud af kvalificerede arbejdstagere i mange virksomheder, manglende attraktivitet blandt unge på grund af arbejdsforholdene, begrænset innovationskapacitet og forekomsten af sort arbejde. Mere generelt er der i den aktuelle situation tre grundlæggende elementer, som er kendetegnende for denne sektor Det skønnes, at der kan skabes nye job i sektoren inden CEDEFOP: "Skills, Demand and Supply" 2010, s KOM(2011) 885/2. KOM(2011) 112. DA 2 DA
3 For det første er byggesektoren en af de sektorer, der er hårdest ramt af den finansielle og økonomiske krise (inden for byggeri og infrastrukturarbejder var der et fald på 16% mellem januar 2008 og november 2011 i EU-27 4 ). For det andet er der en øget konkurrence fra ikke-europæiske operatører, ikke kun på internationale markeder, men også på det indre marked, især ved projekter vedrørende infrastruktur. Denne eksterne konkurrence sker ikke altid på rimelige vilkår; EU-virksomheder står ofte over for langt større omkostninger end ikke-europæiske virksomheder. For det tredje har energi- og miljøspørgsmål skabt ny dynamik i virksomhederne og har stimuleret en række initiativer i den offentlige sektor, som er blevet nøglefaktorer i markedskonkurrencen. Byggevirksomheder har allerede gjort markante fremskridt, men en gennemførelse af EU's klima-, energi- og miljømål vil kræve markante ændringer, som sektoren vil have svært ved at klare uden en passende politisk støtte. I nærværende meddelelse påpeges de vigtigste udfordringer, som sektoren står over for i dag og frem til 2020 med hensyn til investeringer, humankapital, miljøkrav, regulering og adgang til markeder, og der er forslag til initiativer, der støtter sektoren med henblik herpå. På kort sigt lægges der vægt på nødvendigheden af at støtte vækst og beskæftigelse i byggesektoren som reaktion på krisen. På lang sigt vil de udfordringer, sektoren står over for, kræve en samlet og koordineret fremgangsmåde på europæisk niveau for at få værdikæden til at fungere bedre, især gennem frivillige partnerskaber mellem de private og offentlige sektorer og om nødvendigt en passende lovramme. 2. DEN AKTUELLE SITUATION SAMT VIGTIGE UDFORDRINGER De meget forskellige aktiviteter inden for de enkelte brancher i byggesektoren medfører modsatrettede vilkår med hensyn til socioøkonomiske, organisatoriske, kulturelle og teknologiske spørgsmål og ved tilpasningen til nye forskrifter og markedsmuligheder. Der er globale udfordringer, som kan give mulighed for bæredygtig vækst på mellemlang sigt, forudsat at de rette foranstaltninger gennemføres nu. Dette kunne føre til udvikling af en række tjenester, der vedrører områder, såsom sundhed og sikkerhed, energieffektivitet, grønt byggeri, modstandsdygtighed over for katastrofer, indendørsklima, genbrug, genvinding og regenerering samt tilpasset design. Hvis disse spørgsmål tages op på rette vis, kan disse udfordringer også åbne op for nye markedsmuligheder. 2.1 De generelle makroøkonomiske vilkår Den finansielle krise har især ramt byggesektoren; der har været et stærkt fald i efterspørgselen, især på det private boligmarked, men også på andre markeder, f.eks. markedet for infrastruktur. Udviklingen er meget forskellig i de forskellige medlemsstater. I nogle medlemsstater var den bristede boligboble en af de udløsende faktorer, og den har fortsat mindsket aktiviteten voldsomt i sektoren 5. I andre medlemsstater lider sektoren især som følge af stramningerne på kreditmarkedet. Begrænsningerne af de offentlige udgifter som følge af krisen vil øge presset på investeringer i infrastruktur. Nogle lande har investeret i vækstpakker som reaktion på krisen, f.eks. med startinvesteringer i infrastrukturprojekter, nedsat momssats for nybyggeri og/eller renovering af bygninger, særligt gunstige renter for huslån osv. Men kun de tiltag, som medtager foranstaltninger, der sigter på en forbedring af kompetencer og kvalifikationer, innovation og 4 5 Eurostats pressemeddelelse 169/2011 af 17. november F.eks. faldt produktionsindekset, afpasset i forhold til antallet af arbejdsdage, med 49 % i Spanien og med 76 % i Irland i tidsrummet mellem første kvartal 2007 og andet kvartal 2011 Kilde: Eurostat. DA 3 DA
4 en "grøn" økonomi, vil have en varig virkning på sektorens konkurrenceevne. Dette understreger behovet for en hensigtsmæssig formulering af politikker, der stimulerer vækst og beskæftigelse på kort sigt, men som også fremmer en omstrukturering af byggesektoren på lang sigt. 2.2 Resultaterne af værdikæden Markederne for EU's byggesektor og byggesektoren selv er meget opsplittet med mange mikrovirksomheder, store forskelle mellem medlemsstaterne med hensyn til sektorens resultater og store vanskeligheder med udbredelse af kendskabet til god praksis. En bedre inddragelse af værdikæden vil markant øge omfanget af spill-over-virkningerne med hensyn til innovation som følge af et øget samarbejde. Arbejdet på byggepladserne og i mindre grad fabrikanter af byggevarer vil i stigende grad se sig konfronteret med et behov for faglært arbejdskraft. Det store antal faglærte, som trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet mellem 2012 og , og som udgør mere end to tredjedele af jobbene i byggeri, industri og transport, skal ligeledes erstattes. Den kroniske mangel på faglært arbejdskraft kan dels forklares med, at sektoren ikke er særlig attraktiv for unge, og dels med det stigende behov for kompetencer, der svarer til de specifikke kvalifikationer, som uddannelsessystemet (og arbejdsmarkedet) har svært ved at dække. Overgangen til en ressourceeffektiv lavemissionsøkonomi vil også medføre vigtige strukturelle ændringer i byggesektoren, som vil skulle tilpasse sig og foregribe behovet for kvalifikationer og kompetencer inden for disse områder. Dette er især tilfældet med hensyn til uddannelse af arbejdsstyrken med henblik på opførelse af næsten energineutrale bygninger, uanset om det drejer sig om nye eller renoverede bygninger. Indførelse af støtteteknologier og anvendelse af en fleksibel praksis for arbejdstilrettelæggelsen vil ligeledes kræve ændringer i kompetencer og kvalifikationer i byggeriet. Udgifter til forskning og innovation er fortsat ret lave sammenlignet med industrien generelt. Dette kan imidlertid forklares med de intensive arbejdskraftkrav og det, at byggevirksomhederne først og fremmest er interesseret i at bruge den eksisterende eksterne teknologiske udvikling i forbindelse med deres aktiviteter. Sektoren vil sandsynligvis intensivere sin indsats inden for forskning og innovation for at klare problemet med det store forbrug af materialer (såsom metalliske og ikkemetalliske mineraler, kemiske stoffer og træ) og produktionen af store mængder affald. Endvidere udvikler industrien flere og flere materialer, som er lettere at indsamle og genanvende, og systemer eller bygningsløsninger, der letter nedrivning af bygninger og genanvendelse af materialer. Denne indsats er i overensstemmelse med det nye grundkrav, der er anført i forordningen om byggevarer vedrørende bæredygtig anvendelse af naturressourcer, og med råstofinitiativet gennem en eventuel udvikling af bedste praksis for indsamling og behandling af affald, især ved genbrug/genanvendelse af værdifulde materialer fra affald og gennem støtte til forskning om økonomiske incitamenter for genvinding og genbrug. Det er imidlertid nødvendigt, at EU-initiativer og nationale initiativer i øget omfang gennemfører innovative løsninger og eksempler på bedste praksis. 6 CEDEFOP "Skills, demand and Supply" 2010, s DA 4 DA
5 2.3 Lavemissionsøkonomi Som bebudet i ændringen af direktivet om bygningers energimæssige ydeevne 7 vil indførelse af næsten energineutrale bygninger 8 blive en stor udfordring for byggesektoren. Markedet har flere år til at tilpasse sig, men det er nødvendigt med støtte til alle markedsaktører, lige fra offentlige organer (som har brug for en frist på to år forud for gennemførelsen) til byggefirmaer, arkitekter, bygherrer osv. Det vil også være nødvendigt med en tilpasning inden for områder, såsom finansieringsstruktur, indkøb, uddannelse og markedsføring. Ganske vist er antallet af "bygninger med lavt energiforbrug" stigende, men der skal først sikres en kritisk masse, og fremskridtene i indsatsen for at forbedre energieffektiviteten og inddrage vedvarende energikilder sker kun i et langsomt tempo. Håndhævelsen af lovrammen kombineret med en passende skattepolitik bør medvirke til at nå en kritisk masse. Også i forbindelse med renoveringer af eksisterende bygninger er det nødvendigt at gøre mere for at opnå større energibesparelser. Endvidere er antallet af eksisterende bygninger, som får en omfattende renovering, relativt beskedne. I "Strategi for konkurrencedygtig, bæredygtig og sikker energi" 9, "Køreplan for omstilling til en konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi i 2050" 10 og "Energikøreplanen 2050" 11 lægges der derfor vægt på behovet for flere aktioner inden for området bygninger, især med hensyn til renoveringer. Denne linje skal fortsat følges. Transportinfrastrukturen har en utrolig stor miljøvirkning, et omfattende forbrug af energi og råstoffer og forårsager affald. Infrastrukturnetværk skal yde et stort bidrag til et mere bæredygtigt Europa. 2.4 Konkurrencen inden for byggesektoren i EU og på internationale markeder Konkurrencen på EU's markeder er blevet forbedret gennem anvendelsen af direktiver om offentlige indkøb, gennemførelsen af servicedirektivet og vedtagelsen af de europæiske byggestandarder og standarder for byggematerialer ("eurokodekser"). EU-virksomheder, som er aktive inden for denne konkurrence, konkurrerer imidlertid ikke altid på lige fod, især ikke i forhold til ikke-europæiske virksomheder, som ofte er underkastet mindre strenge sociale krav og miljøkrav, og som nyder godt af statsstøtte. Medlemsstaterne bør sikre, at EU-virksomheder og virksomheder uden for EU konkurrerer på lige fod om offentlige kontrakter uden at sætte det, EU har opnået på det sociale og miljømæssige område, på spil. Situationen på de internationale markeder er endnu vanskeligere. Sektoren står ofte over for alvorlige vanskeligheder, ikke kun rent teknisk, men også med hensyn til konkurrencevilkårene i andre lande, f.eks. i Kina, som begrænser muligheden for adgang til disse markeder. Da de europæiske bygge- og anlægsmarkeder forventes at vokse langsommere end de nye markeder, vil det være nødvendigt for sektoren at udvikle og fastholde et stærkere globalt perspektiv. Det er vigtigt for EU's byggevirksomheder, at tredjelande åbner deres markeder for EU-virksomheder i konkurrencen om kontrakter. EU bør i højere grad udnytte sin indflydelse til at få lande uden for EU til at forhandle om en Parlamentets og Rådets direktiv 2010/31/EU af 19. maj 2010 om bygningers energimæssige ydeevne. Med hensyn til yderligere detaljer om relevante bestemmelser henvises der til direktiv 2010/31/EU, artikel 2, stk. 2, og artikel 9. KOM(2010) 639 endelig. KOM(2011) 112 endelig. KOM(2011) 885 endelig. DA 5 DA
6 yderligere åbning af deres kommercielle markeder og deres markeder for offentlige indkøb, undersøge eventuel diskriminerende praksis ved indkøb og indlede konsultationer med det pågældende land for at løse uoverensstemmelser om adgang til markedet. 3. EUROPÆISK STRATEGI FOR BÆREDYGTIG KONKURRENCE EVNE I BYGGESEKTOREN For at kunne reagere på de afgørende udfordringer, der er skitseret i ovenstående, er der fastlagt en europæisk strategi for det kommende tiår. Den skal supplere de strategier, der er udarbejdet af virksomhederne i byggesektoren, for at forbedre deres konkurrenceevne og reagere på samfundsmæssige udfordringer. Denne strategi fokuserer på fem nøglemål: a) fremme af gunstige vilkår for investeringer, b) forbedring af grundlaget for humankapitalen i byggesektoren, c) bedre ressourceeffektivitet, miljøresultater og miljøindsats og forretningsmuligheder, d) styrkelse af det indre marked for byggeri, e) støtte til den globale konkurrenceevne blandt EU's byggevirksomheder. Hvert mål dækker forskellige afgørende udfordringer, f.eks. er det nødvendigt med gunstige investeringsvilkår for at stimulere vækst, forskning og innovation og en økonomi med lavt kulstofforbrug. På samme måde er et solidt grundlag for humankapital af afgørende betydning for at forbedre resultaterne i værdikæden og for at kunne vedtage innovative løsninger, især med hensyn til en økonomi med lavt kulstofforbrug. På den ene side foreslås der i strategien henstillinger, som kunne løse de økonomiske og beskæftigelsesmæssige udfordringer på kort og mellemlang sigt, som byggesektoren står over for. På den anden side omfatter strategien en række henstillinger med langsigtede perspektiver for at sikre en varig virkning for sektorens konkurrenceevne. 3.1 Fremme af gunstige vilkår for investeringer Projekter vedrørende renovering af bygninger og transeuropæiske netværk kan sætte gang i byggesektorens vækst og samtidig medvirke til at nå målene i EU's energi-, transport- og samhørighedspolitikker. Endvidere vil en bekæmpelse af praksis med forsinkede betalinger forbedre entreprenørers finansielle levedygtighed, især håndværkere og små byggefirmaer, og forbedre deres adgang til kredit. På lang sigt bør byggesektoren øge sin innovationskapacitet for at forbedre branchens produktivitet og merværdi og miljøindsatsen inden for alle brancher i værdikæden Foranstaltninger på kort sigt Der bør lægges særlig vægt på fremme af renovering af bygninger og vedligeholdelse af infrastruktur, som udgør en vigtig andel af den samlede beskæftigelse og produktion i byggeriet. Først og fremmest er den nuværende andel af bygningsrenovationer 12 og praksis i forbindelse med energieffektive forbedringer ikke tilstrækkelige, hvis EU's mål for energibesparelser i EU 2020 skal nås. En vedtagelse af de foreslåede mål for en årlig renovering af 3 % af centraladministrationens bygninger 13 (en fordobling af den aktuelle andel af renoveringer) og 2 % af den samlede byggemasse 14 omkostningseffektivt vil ikke kun bidrage til en gennemførelse af disse mål, men ligeledes sikre økonomisk vækst og beskæftigelse på lokalt niveau i hele EU. En godkendelse af disse forbedringer kræver imidlertid, at en række lovmæssige, økonomiske og finansielle hindringer overvindes EU's gennemsnitlige andel af renovering af eksisterende bygninger udgør 1,2 % pr. år. Parlamentets og Rådets kompromistekst om et nyt direktiv vedrørende energieffektivitet (endnu ikke vedtaget). Køreplan til et ressourceeffektivt Europa [KOM(2011) 571]. DA 6 DA
7 Medlemsstaterne bør først og fremmest gennemføre og håndhæve direktivet om bygningers energimæssige ydeevne effektivt 15. I nogle medlemsstater hindrer et lavt ambitionsniveau og manglende håndhævelse af energikodekser for bygninger energieffektivitet i bygninger, og således undlader man at stimulere byggesektoren. Økonomiske incitamenter 16 og finansielle støtteforanstaltninger anerkendes som positive af markedsoperatører og sætter gang i renoveringen af eksisterende bygninger. De nationale ordninger og virkningen af dem varierer imidlertid meget. Derfor kan en udveksling af erfaringer være en stor hjælp til forståelse af potentielle virkninger ud fra forskellige synspunkter og risiciene ved en ufuldstændig gennemførelse og utilsigtede virkninger. Det bør ligeledes tilstræbes, at disse nationale ordninger på den ene side og EU-fonde og private fonde og finansielle instrumenter på den anden side supplerer hinanden for bedst muligt at kunne opnå en multiplikatorvirkning. EU giver støtte og finansiering gennem forskellige mekanismer, og medlemsstaterne bør i højere grad udnytte disse. Struktur- og samhørighedsfondene ( ) kan anvendes til investeringer i energieffektivitet og vedvarende energikilder, ikke kun i offentligt byggeri og erhvervsbyggeri, men også i eksisterende boliger. Herudover giver finansieringstekniske instrumenter, såsom Jessica, mulighed for at investere i mindre byudviklingsprojekter og byfornyelsesprojekter, som ikke ville kunne finansieres gennem de normale markedsmekanismer. Private equityfonde og lånegarantier fra Den Europæiske Investeringsbank, Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling og Den Europæiske Fond til Energieffektivisering (EEEF) giver sammen med støtte til projektudvikling til endelige modtagere, såsom Elena, ligeledes mulighed for at mobilisere offentlig støtte. En ordning, som kunne stimulere investeringer i ressourceeffektiv renovering, er udvikling af tjenesteydelser vedrørende design-byggeri-drift (design-build-operation) i forbindelse med små renoveringsprojekter med kontraktmæssige garantier for byggeopgave. Dette markedssegment er ved at blive interessant, ikke kun for energivirksomheder, men også for specialiserede små entreprenører, som eventuelt også kunne tilbyde en opfyldelsesgaranti i forbindelse med en række tjenester inden for byggeri. Offentlige tiltag kunne støtte udviklingen af sådanne tjenesteydelser, især ved offentlige indkøb og i boligsektoren sammen med udvikling af forsikringsprodukter, som kunne dække de tekniske risici i forbindelse med opfyldelsesgarantier. Især offentlige myndigheder bør sikre, at en aktiv energistyring og intelligent måling indgår i renoveringsarbejder. Endelig er det vigtigt, at byggevirksomheder har adgang til deres egne finansielle ressourcer inden for et rimeligt tidsrum. Med det nye direktiv 17 om forsinket betaling indføres strammere bestemmelser, især gennem en harmonisering af offentlige myndigheders betalingsfrist over for virksomheder, gennem en forhøjelse af den lovbestemte rente for forsinket betaling og ved at give virksomheder mulighed for at få tilbagebetalt deres omkostninger ved inddrivelse. I forbindelse med revideringen af EU-direktiverne om offentlige indkøb har foreslået, at medlemsstaterne skal kunne fastlægge, at underleverandører kan kræve direkte betaling af den kontraherende myndighed for leveringer, arbejder og tjenesteydelser, som er ydet over for hovedkontrahenten i forbindelse med kontraktopfyldelsen Parlamentet og Rådets direktiv 2010/31/EU om bygningers energimæssige ydeevne (omarbejdning), EUT L 153 af , s. 13. Såsom nedsat momssats, særligt gunstige rentevilkår, CO 2 - og energibeskatning, målrettede subsidier osv. Parlamentets og Rådets direktiv 2011/7/EU om bekæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktioner (omarbejdning), EUT L 48 af , s. 1. DA 7 DA
8 : vil inden udgangen af 2012 fremlægge en analyse over forskellige EU-instrumenter og nationale finansielle instrumenter, som giver støtte til energieffektivitet i bygninger, eventuelt også med henstillinger om, hvorledes offentlig støtte kan udnyttes bedre for at fremme renovering af bygninger vil i 2013 fremlægge de foreløbige konklusioner af et igangværende pilotprojekt, der skal undersøge området for udnyttelse af forsikringsordninger, som kunne dække kontraktopfyldelsesgarantier og tværnationale tjenester, især for små kontrahenter i byggesektoren vil i 2012 starte en informationskampagne for virksomheder om bekæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktioner i alle medlemsstater vil i 2012 i forbindelse med direktivet om forsinket betaling gennemføre et pilotprojekt vedrørende en hurtig fuldbyrdelse af små og mellemstore virksomheders udestående fordringer, som driver virksomhed på tværs af grænserne. Medlemsstaterne opfordres til: at udvikle eller styrke effektive programmer for projekter vedrørende reparation, vedligeholdelse og renovering med ambitiøse mål for bæredygtighed, herunder en gennemgang af mulighederne for relevante økonomiske og finansielle instrumenter (nedsat momssats, målrettede subsidier osv.) og kreditmekanismer til renovationsprojekter med ambitiøse mål for bæredygtighed at fremme anvendelsen af finansielle instrumenter og ordninger for støtte til udvikling af projekter, tilbudt af strukturfondene, EIB, EBRD og EEEF til små renoveringsprojekter med kontraktopfyldelsesgaranti for byggeopgaver, herunder forhåndstildeling af midler fra strukturfondene til energieffektive bygninger Foranstaltninger på mellemlang og lang sigt I det nye forslag til en EU-samhørighedspolitik for perioden lægges der endnu større vægt på støtte til investeringer vedrørende EU's klima- og energimål, og der foreslås næsten en fordobling i forhold til det beløb, der er tildelt bæredygtig energi i den aktuelle periode. Det foreslås, at en markant andel af midler fra struktur- og samhørighedsfondene tildeles investeringer, som støtter et skift til en lavemissionsøkonomi, især energieffektivitet og vedvarende energikilder, herunder også renovering af bygninger, og sandsynligvis vil finansielle instrumenter spille en vigtigere rolle fremover med målrettede investeringer i energieffektivitet og vedvarende energikilder ved byinfrastruktur og i byggesektoren. Udviklingen af et "hovednet", som foreslået af, der skal sikre effektive multimodale transportforbindelser mellem EU's hovedstæder og andre vigtige byer, havne, lufthavne og øvrige vigtige økonomiske centre, er af stor betydning for økonomien. fremlagde en ny pakke foranstaltninger den 19. oktober 2011, udarbejdet med henblik på at skabe en gunstig ramme for udvikling af transeuropæiske transportnet (TEN-T). Denne pakke omfatter også de reviderede retningslinjer for de 18 KOM(2011) 615 endelig. DA 8 DA
9 transeuropæiske transportnet, Connecting Europe-faciliteten med et samlet budget på 50 mia. EUR og et forslag til en hurtig virkeliggørelse af obligationer fra Den Europæiske Investeringsbank til projekter. Målet er at få et samlet net på plads senest 31. december 2050, hvor hovednettet skal være gennemført som et prioriteret område senest den 31. december Hovednetkorridorerne, som foreslået af den 19. oktober 2011, og deres platforme vil forbinde de involverede medlemsstater og de relevante aktører, f.eks. infrastrukturledere og brugere, for at sikre koordinering, samarbejde og åbenhed. Ud over disse forslag vil det være nødvendigt med et mindstemål af tilpasning af de nationale administrative procedurer for at sikre en smidig gennemførelse af de tværnationale dele af netværkene. Forsknings- og innovations-aktiviteter bør kombinere teknologirelaterede aktiviteter 19 med socioøkonomisk forskning af markedsbaserede og efterspørgselsrelaterede instrumenter (uddannelse, offentlige indkøb, standardisering, forsikring, osv.) for at fremme overgangen fra forskning til udnyttelse af innovative løsninger. Dette vil kræve et mere bredt partnerskab med forskellige interesser inden for de initiativer, som vil blive finansieret af forskellige EU-finansieringsinstrumenter for at opnå et mere omfattende markedsperspektiv og for at skabe en kritisk masse. I den forbindelse kunne eksisterende initiativer, såsom det offentligtprivate partnerskab "energieffektive bygninger", kulturel arv, intelligente byer og samfund samt refine (forskning i fremtidige infrastrukturnetværk i Europa) udgøre et relevant grundlag for udvikling af sådanne partnerskaber. EU's samhørighedspolitik kan give støtte til forskning og innovation inden for disse områder i forbindelse med nationale programmer og vil ligeledes fortsat lægge stor vægt på en styrkelse af små og mellemstore virksomheders konkurrenceevne, herunder deres anvendelse af IKT. Udvikling af innovationsstrategier for intelligent specialisering, som foreslået af som forudsætning for anvendelsen af strukturfondene i den næste programmeringsperiode , vil bidrage specielt til at give mere målrettet strukturfondsstøtte og en strategisk fremgangsmåde til styrkelse af potentialet for intelligent vækst i alle regioner 20. : har i forbindelse med samhørighedspolitikken for perioden foreslået, at en markant andel af struktur- og samhørighedsfondsmidlerne effektivt tildeles investeringer, der støtter et skift til en lavemissionsøkonomi, først og fremmest energieffektivitet og vedvarende energikilder, men også renovering af bygninger, og vil fortsat tilskynde til anvendelse af revolverende fonde inden for dette område for at sikre en større multiplikatoreffekt vil udvikle et grundsæt af krav til byggeri, der skal opfyldes i de tværnationale dele af TEN-projekter for at sikre et minimum af tilpasning til et teknisk niveau i de forskellige nationale procedurer for tildeling af tilladelse vil i foråret 2013 afholde en konference om innovation i byggesektoren for at udpege de teknologiske huller i hele værdikæden og fastlægge en handlingsplan til løsning af disse problemer. Medlemsstaterne opfordres til: Disse bør dække en bred vifte af områder, såsom nye materialer, anvendelse af IKT, genvinding/genbrug ved byggeri og byggeaffald samt affald fra nedrivning, komfort i bygninger osv. DA 9 DA
10 sammen med andre medlemsstater og den private sektor at udvikle fælles koordinerede initiativer, der kombinerer forskning, teknologisk udvikling, innovative offentlige indkøb, certificering, forsikring, interregionale clustere, osv. for at fremme inddragelse af ny viden og teknologi på markedet på EU-niveau og regionalt niveau. EU vil støtte disse initiativer med Horisont 2020 og programmet for konkurrenceevne i virksomheder og SMV'er (COSME) , ikke kun med direkte støtte, men også med finansielle instrumenter for at forbedre små og mellemstore virksomheders adgang til finansiering i form af egenkapital eller lån. Nationale og regionale myndigheder vil blive opfordret til at sikre en effektiv og supplerende anvendelse af de forskellige EU-støttekilder, herunder midler fra samhørighedspolitikken, forudsat at de tilhørende operationelle programmer giver mulighed for sådanne foranstaltninger Forbedring af grundlaget for humankapital i byggesektoren I øjeblikket er der en markant mangel på kvalificerede arbejdstagere i byggeindustrien og i mindre udstrækning i byggevareindustrien. Endvidere er der meget store forskelle i uddannelsessystemerne i Europa med hensyn til omfanget af centralisering eller decentralisering, undervisningsstrukturen, arbejdsmarkedsparternes rolle, de finansielle strukturer og læseplanernes indhold. Det er nødvendigt med en bedre foregribelse af de fremtidige kompetence- og kvalifikationsbehov, at tiltrække et tilstrækkeligt stort antal studerende til relevante byggeerhverv og at sørge for et bedre arbejdsmiljø og karrierestyring, større mobilitet for bygningsarbejdere og et mere omfattende udbud af tværnationale tjenester. Her skal der tages hensyn til virkningerne af EU-arbejdsstyrkens aldring og til den specifikke situation for sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen i sektoren Foranstaltninger på kort sigt Initiativet vedrørende opkvalificering af kvalifikationer (BUILD UP Skills), som er gennemført under programmet Intelligent Energi Europa, har som mål at tilpasse erhvervsuddannelsessystemerne til de kompetencer og kvalifikationer, der er nødvendige i forbindelse med energieffektivitet og vedvarende energikilder. Initiativet vedrørende opkvalificering af kvalifikationer vil give mulighed for at fastlægge nationale køreplaner for kvalifikationer frem til 2020 og støtte etableringen i stor målestok af uddannelses- og certificeringsordninger samt udkast til kvalifikationer for at forbedre eksisterende strukturer, hvor det er relevant, med hjælp fra støtteinstrumenter, såsom Den Europæiske Socialfond og programmet Livslang læring og det foreslåede efterfølgende program "Erasmus for alle". Dette vil øge antallet af kvalificerede arbejdstagere på byggepladser på markedet og styrke bygningsejeres tillid, så de investerer i energiforbedringer. Dette initiativ kunne også fungere som grundlag for fastlæggelse af læseplaner, uddannelsesprogrammer eller kvalifikationsbehov på andre områder i forbindelse med byggeri og bæredygtig udvikling (f.eks. ved industrialisering af processen ved bygge- og anlægsarbejder, anvendelse af innovative eller ukonventionelle byggematerialer og byggeteknik, anvendelse af ikt i styringssystemer i bygninger osv.). : vil gennemføre en evaluering af initiativet vedrørende opkvalificering af kvalifikationer og især evaluere, om det er værd at udvide området for det første initiativ til også at omfatte andre kategorier fagfolk i byggeriet eller til andre DA 10 DA
Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt
Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget og Klima-, Energi- og Bygningsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Grønbog om innovative
Læs mereUDKAST TIL BETÆNKNING
EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 15.4.2015 2014/2236(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om socialt iværksætteri og social innovation til bekæmpelse af arbejdsløshed
Læs mereUDKAST TIL UDTALELSE
EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 2015/0009(COD) 6.3.2015 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse til Budgetudvalget
Læs mereARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.7.2013 SWD(2013) 252 final ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets
Læs mereARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUME AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 5.4.2018 SWD(2018) 87 final ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUME AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til Forslag om ændring af direktiv 2004/37/EF
Læs mereCultura Creative (RF) / Alamy Stock Photo
Cultura Creative (RF) / Alamy Stock Photo DE EUROPÆISKE STRUKTUR- OG INVESTERINGSFONDE (ESI) OG DEN EUROPÆISKE FOND FOR STRATEGISKE INVESTERINGER (EFSI) SIKRING AF KOORDINATION, SYNERGIER OG KOMPLEMENTARITET
Læs mere17159/09 lv/av/an/aa/av/bh 1 DG C II
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 7. december 2009 (15.12) (OR. en) 17159/09 RECH 449 COMPET 514 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet til: delegationerne Tidl. dok.
Læs mereFORSLAG TIL BESLUTNING
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Mødedokument 22.4.2013 B7-0000/2013 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af forespørgsel til mundtlig besvarelse B7-0000/2013 jf. forretningsordenens artikel 115, stk. 5, Europa-Parlamentets
Læs mereErhvervsudvalget ERU alm. del Bilag 194 Offentligt
Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 194 Offentligt Europaudvalget, Udvalget for Videnskab og Teknologi, Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere
Læs mereStøtteprogrammet for strukturreformer: finansieringsramme og overordnet målsætning. Forslag til forordning (COM(2017)0825 C8-0433/ /0334(COD))
3.7.2018 A8-0227/ 001-018 ÆNDRINGSFORSLAG 001-018 af Regionaludviklingsudvalget Betænkning Ruža Tomašić A8-0227/2018 Støtteprogrammet for strukturreformer: finansieringsramme og overordnet målsætning (COM(2017)0825
Læs mereARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUME AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til
EUROPA- KOMMISSIONEN Strasbourg, den 13.3.2018 SWD(2018) 69 final ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUME AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets
Læs mereUDKAST TIL BETÆNKNING
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed 2012/2295(INI) 5.3.2013 UDKAST TIL BETÆNKNING om Nye veje til bæredygtig vækst: Bioøkonomi i Europa (2012/2295(INI)) Udvalget
Læs mereSAMHØRIGHEDSPOLITIK
INTEGRERET TERRITORIAL INVESTERING SAMHØRIGHEDSPOLITIK 2014-2020 Rådet for Den Europæiske Union godkendte formelt de nye regler og den nye lovgivning vedrørende næste runde af EU s samhørighedspolitiske
Læs mere"Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne
"Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne DA Disse konklusioner er baseret på notatet "Evaluering af flagskibsinitiativet Et ressourceeffektivt
Læs mereEuropaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt
Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere
Læs mereUDKAST TIL UDTALELSE
Europa-Parlamentet 2014-2019 Transport- og Turismeudvalget 2015/XXXX(BUD) 23.6.2015 UDKAST TIL UDTALELSE fra Transport- og Turismeudvalget til Budgetudvalget om Den Europæiske Unions almindelige budget
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT
EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 11.1.2005 ARBEJDSDOKUMENT om Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggenders bidrag til Lissabonstrategien Udvalget
Læs mereUDKAST TIL UDTALELSE
EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter 2015/0009(COD) 3.3.2015 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter til Budgetudvalget
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 7. juni 2019 (OR. en)
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 7. juni 2019 (OR. en) 9892/19 NOTE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet De Faste Repræsentanters Komité/Rådet ENV 525 CLIMA 152 AGRI 283 PECHE 269 ECOFIN
Læs mereRådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring
Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION, SOM TAGER I BETRAGNING, AT - digitalisering af og onlineadgang til medlemsstaternes
Læs mereKOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 4.3.2019 C(2019) 1616 final KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af 4.3.2019 om ændring af bilag VIII og IX til direktiv 2012/27/EU om indholdet af de omfattende
Læs mere10083/16 mbn/js/hm 1 DGG 1A
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 13. juni 2016 (OR. en) 10083/16 ECOFIN 590 UEM 248 NOTE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet De Faste Repræsentanters Komité/Rådet Tidl. dok. nr.: 13348/15
Læs mereOversigt over KL's prioriterede EU-sager 2018
Oversigt over KL's prioriterede EU-sager 2018 Introduktion Oversigten indeholder både sager, der fortsætter fra 2017 og nye sager fra Kommissionens arbejdsprogram 2018. Kommissionens arbejdsprogram indeholder
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 28. februar 2017 (OR. en)
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 28. februar 2017 (OR. en) 6693/17 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 28. februar 2017 til: delegationerne TRANS 82 MAR 47 FIN
Læs mereForslag til RÅDETS AFGØRELSE
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.6.2016 COM(2016) 395 final 2016/0184 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af Parisaftalen, der er vedtaget inden for rammerne
Læs mere8735/16 pfw/nd/ipj 1 DG G 3 C
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 17. maj 2016 (OR. en) 8735/16 IND 91 RECH 130 TELECOM 73 MI 304 COMPET 213 EDUC 135 EMPL 137 A-PUNKTSNOTE fra: til: Tidl. dok. nr.: Vedr.: De Faste Repræsentanters
Læs mereSAMHØRIGHEDSPOLITIK 2014-2020
FINANSIELLE INSTRUMENTER I SAMHØRIGHEDSPOLITIK 2014-2020 SAMHØRIGHEDSPOLITIK 2014-2020 Rådet for Den Europæiske Union godkendte formelt de nye regler og den nye lovgivning vedrørende næste runde af EU
Læs mereFORSLAG TIL BESLUTNING
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Mødedokument 15.5.2012 B7-0000/2012 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af forespørgsel til mundtlig besvarelse B7-0000/2012 jf. forretningsordenens artikel 115, stk. 5, om
Læs mereEUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER
EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER De små virksomheder er rygraden i Europas økonomi. Det er her, jobbene skabes, og her forretningsidéerne udklækkes. Europas bestræbelser på at indføre den nye økonomi
Læs mereUDKAST TIL BETÆNKNING
Europa-Parlamentet 2014-2019 Budgetkontroludvalget 2016/2242(INI) 6.6.2017 UDKAST TIL BETÆNKNING om kontrol af udgifterne til EU's ungdomsgaranti og overvågning af ordningernes omkostningseffektivitet
Læs mereEuropaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt
Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan
Læs mereUDKAST TIL UDTALELSE
Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed 1.2.2017 2016/0275(COD) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed til Budgetudvalget
Læs mereDA Forenet i mangfoldighed DA A8-0156/153. Ændringsforslag. Isabella Adinolfi, Rosa D'Amato, Rolandas Paksas for EFDD-Gruppen
21.3.2019 A8-0156/153 153 Betragtning 5 (5) Fremme af den europæiske kulturelle mangfoldighed afhænger af, at der eksisterer blomstrende og modstandsdygtige kulturelle og kreative sektorer, som er i stand
Læs mere9960/12 lao/pp/mce/lv/lv/mce 1 DG G 3A
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 21. maj 2012 (24.05) (OR. en) Interinstitutionel sag: 2011/0435 (COD) 9960/12 ETS 15 MI 339 COMPET 279 EDUC 112 CODEC 1309 NOTE fra: til: Vedr.: generalsekretariatet/formandskabet
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 21. februar 2017 (OR. en) Gruppen vedrørende Udvidelse og Lande, der Forhandler om Tiltrædelse af EU
Conseil UE Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 21. februar 2017 (OR. en) 6447/17 LIMITE PUBLIC ELARG 11 I-PUNKTSNOTE fra: dateret: 21. februar 2017 til: Vedr.: Gruppen vedrørende Udvidelse og
Læs mereFORSLAG TIL BESLUTNING
Europa-Parlamentet 2014-2019 Mødedokument B8-0447/2017 28.6.2017 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af forespørgsel til mundtlig besvarelse B8-0319/2017 jf. forretningsordenens artikel 128, stk. 5 om opbygning
Læs mereUDKAST TIL UDTALELSE
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 29.5.2012 2011/0299(COD) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse til Udvalget om
Læs mereMEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET OG DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 21.8.2014 COM(2014) 527 final MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET OG DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG om EU's strategi og handlingsplan
Læs mereRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 7. november 2008 (13.11) (OR. fr) 15116/08 TELECOM 180
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 7. november 2008 (13.11) (OR. fr) 15116/08 TELECOM 180 NOTE fra: formandskabet til: Coreper/Rådet Komm. forsl. nr.: 13775/08 TELECOM 149 Vedr.: Meddelelse
Læs mereEuropaudvalget 2017 KOM (2017) 0797 Offentligt
Europaudvalget 2017 KOM (2017) 0797 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 21.12.2017 SWD(2017) 479 final ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUME AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument
Læs mereUDKAST TIL BETÆNKNING
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Økonomi- og Valutaudvalget 25.9.2013 2013/2174(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om forsikringsdækning af naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer (2013/2174(INI)) Økonomi-
Læs mereARBEJDSDOKUMENT. DA Forenet i mangfoldighed DA
EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 9.3.2015 ARBEJDSDOKUMENT om rapporten om gennemførelsen, resultaterne og den samlede vurdering af det europæiske år for aktiv
Læs mereARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUME AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.7.2014 SWD(2014) 208 final ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUME AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets
Læs mere***I UDKAST TIL BETÆNKNING
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed 23.11.2012 2012/0202(COD) ***I UDKAST TIL BETÆNKNING om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om ændring
Læs mereUDKAST TIL UDTALELSE
EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Budgetkontroludvalget 15.10.2014 2014/...(INI) UDKAST TIL UDTALELSE fra Budgetkontroludvalget til Økonomi- og Valutaudvalget om Den Europæiske Investeringsbanks årsberetning
Læs mereVedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om Arktis, der blev vedtaget af Rådet den 20. juni 2016
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 20. juni 2016 (OR. en) 10400/16 COEST 166 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 20. juni 2016 til: delegationerne Tidl. dok. nr.:
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 11. december 2015 (OR. en)
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 11. december 2015 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2015/0287 (COD) 15251/15 ADD 2 JUSTCIV 290 CONSOM 220 FØLGESKRIVELSE fra: modtaget: 10. december 2015 til:
Læs mereForslag til RÅDETS UDTALELSE. om det økonomiske partnerskabsprogram for SLOVENIEN
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 15.11.2013 COM(2013) 911 final 2013/0396 (NLE) Forslag til RÅDETS UDTALELSE om det økonomiske partnerskabsprogram for SLOVENIEN DA DA 2013/0396 (NLE) Forslag til RÅDETS
Læs mereBILAG. til MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.12.2015 COM(2015) 614 final ANNEX 1 BILAG til MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET
Læs merefremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Samhørighedsfonden Finansieringsinstrumenter
fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Samhørighedsfonden 2 , medfinansieret af Samhørighedsfonden, er en bæredygtig og effektiv måde at investere i at styrke den økonomiske, sociale og territoriale
Læs mereRevision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse. Spørgeskema
Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse Spørgeskema De nuværende rammebestemmelser udløber ifølge planen ved udgangen af 2007. Med henblik på revisionen af rammebestemmelserne
Læs mereUDKAST TIL FORSLAG TIL BESLUTNING
Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed 10.7.2017 2017/2705(RSP) UDKAST TIL FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af forespørgsler til mundtlig besvarelse B8-0000/2017
Læs mereStyrkelse af landbrugernes stilling i fødevareforsyningskæden og bekæmpelse af illoyal handelspraksis,
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 12. december 2016 (OR. en) 15508/16 AGRI 676 AGRILEG 197 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: til: Vedr.: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne Styrkelse
Læs mereMEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET. i henhold til artikel 294, stk. 6, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 24.10.2016 COM(2016) 689 final 2013/0028 (COD) MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET i henhold til artikel 294, stk. 6, i traktaten om Den Europæiske Unions
Læs mereMEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE
Europa-Parlamentet 2014-2019 Retsudvalget 21.6.2016 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Vedr.: Begrundet udtalelse fra Republikken Letlands Saeima om forslag til Europa- Parlamentets og Rådets direktiv om ændring
Læs mere8400/16 ag/ams/ef 1 DGE 2B
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 12. maj 2016 (OR. en) 8400/16 ENER 134 ENV 254 CLIMA 37 COMPET 189 CONSOM 94 FISC 66 NOTE fra: til: Vedr.: formandskabet De Faste Repræsentanters Komité/Rådet
Læs mereMEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, DET EUROPÆISKE RÅD, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET
EUROPA- KOMMISSIONEN Strasbourg, den 25.10.2016 COM(2016) 710 final ANNEX 2 BILAG til MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, DET EUROPÆISKE RÅD, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE
Læs mereForholdet mellem direktiv 98/34/EF og forordningen om gensidig anerkendelse
EUROPA-KOMMISSIONEN GENERALDIREKTORATET FOR ERHVERV OG INDUSTRI Vejledning 1 Bruxelles, den 1. februar 2010 - Forholdet mellem direktiv 98/34/EF og forordningen om gensidig anerkendelse 1. INDLEDNING Dette
Læs merePreview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online.
Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Spørgeskema "En midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien med udgangspunkt i europæiske byers og regioners holdninger" Baggrund Midtvejsevalueringen af
Læs mereDA Forenet i mangfoldighed DA A8-0482/3. Ændringsforslag. Sven Giegold, Jordi Solé, Tilly Metz, Bas Eickhout for Verts/ALE-Gruppen
10.1.2019 A8-0482/3 3 Betragtning 13 a (ny) (13a) InvestEU-programmet bør sætte de borgere og lokalsamfund, der ønsker at investere i et mere bæredygtigt og kulstoffattigt samfund, herunder energiomstilling,
Læs mere7586/10 la/ub/bh/la/fh/an 1 DG G LIMITE DA
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 16. marts 2010 (17.03) (OR. en) 7586/10 ECOFIN 166 COMPET 94 ENV 177 EDUC 49 RECH 95 SOC 198 POLGEN 36 FØLGESKRIVELSE fra: Generalsekretariatet for Rådet til:
Læs mereEuropaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Indenrigs- og Socialministeriet International J.nr. 2009-5121 akj 28. oktober 2009 Samlenotat om EU-Komissionens forslag om et europæisk
Læs mereÆNDRINGSFORSLAG 1-15
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Budgetkontroludvalget 6.12.2012 2012/2286(INI) ÆNDRINGSFORSLAG 1-15 (PE500.404v01-00) om Den Europæiske Investeringsbanks årsberetning for 2011 (2012/2286(INI)) AM\921157.doc
Læs merefremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Den Europæiske Socialfond Finansieringsinstrumenter
fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Den Europæiske Socialfond , medfinansieret af Den Europæiske Socialfond, er en bæredygtig og effektiv måde at investere i vækst og udvikling af mennesker og
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en)
Conseil UE Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en) 8545/16 NOTE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne LIMITE DEVGEN 69 ACP 56 RELEX 340 SOC 216 WTO 109 COMER
Læs mere7. Forordning om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Samhørighedsfonden KOM(2018) 372 final
Europaudvalget 2018 Rådsmøde 3663 - almindelige anliggender Bilag 2 Offentligt Samlenotat 7. Forordning om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Samhørighedsfonden KOM(2018) 372 final 1. Resumé
Læs mere9707/19 ef 1 ECOMP.3.C
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 27. maj 2019 (OR. en) 9707/19 TOUR 10 IND 186 COMPET 434 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: dato: 27. maj 2019 til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne
Læs mereBEGRUNDET UDTALELSE FRA ET NATIONALT PARLAMENT OM NÆRHEDSPRINCIPPET
Europa-Parlamentet 2014-2019 Retsudvalget 21.6.2016 BEGRUNDET UDTALELSE FRA ET NATIONALT PARLAMENT OM NÆRHEDSPRINCIPPET Om: Begrundet udtalelse fra det litauiske parlament om forslag til Europa-Parlamentets
Læs mere14540/16 mn/aan/bh 1 DGD2B
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 15. november 2016 (OR. en) 14540/16 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 15. november 2016 til: delegationerne Tidl. dok. nr.:
Læs mereFORSLAG TIL BESLUTNING
Europa-Parlamentet 2014-2019 Mødedokument B8-0557/2018 5.12.2018 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af Kommissionens redegørelse jf. forretningsordenens artikel 123, stk. 2 om pakken om det indre marked
Læs mereARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til
EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 31.1.2011 SEK(2011) 98 endelig ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til Forslag til Rådets henstilling om politikker,
Læs mereEuropaudvalget 2016 KOM (2016) 0183 Offentligt
Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0183 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 8.4.2016 COM(2016) 183 final 2016/0094 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske
Læs mereUDKAST TIL BETÆNKNING
EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 23.3.2015 2014/2235(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om skabelse af et konkurrencedygtigt EU-arbejdsmarked for det 21. århundrede:
Læs mereUDKAST TIL BETÆNKNING
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed 2013/2061(INI) 5.9.2013 UDKAST TIL BETÆNKNING om handlingsplan for e-sundhed 2012-2020 et innovativt sundhedsvæsen i det
Læs mereEuropaudvalget 2010 KOM (2010) 0571 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0571 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16-11-2010 OK 4/0405-0300-0037 /JH Kommissionens grønbog om øget anvendelse af elektronisk baserede offentlige
Læs mereEuropaudvalget 2015 Rådsmøde 3423 - konkurrenceevne Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3423 - konkurrenceevne Bilag 1 Offentligt NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 2. november 2015 Nyt notat Situationen i den europæiske stålindustri 1. Resumé På opfordring fra
Læs mereFaktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?
Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET UDKAST TIL UDTALELSE. Kultur- og Uddannelsesudvalget 2007/0249(COD) 14.4.2008. fra Kultur- og Uddannelsesudvalget
EUROPA-PARLAMENTET 2004 Kultur- og Uddannelsesudvalget 2009 2007/0249(COD) 14.4.2008 UDKAST TIL UDTALELSE fra Kultur- og Uddannelsesudvalget til Udvalget om Industri, Forskning og Energi om forslag til
Læs mereRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 30. november 2000 (01.12) (OR. fr) 14110/00 LIMITE SOC 470
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 30. november 2000 (01.12) (OR. fr) 14110/00 LIMITE SOC 470 FREMSENDELSE AF TEKST fra: Rådet (beskæftigelse og social- og arbejdsmarkedspolitik) til: Det Europæiske
Læs mere9814/13 sol/sol/bh 1 DG D 2C
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 28. maj 2013 (31.05) (OR. en) 9814/13 COSI 60 ENFOPOL 148 A-PUNKTS-NOTE fra: Generalsekretariatet til: Rådet Tidl. dok. nr.: 8985/13 COSI 43 ENFOPOL 124 8453/1/13
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET. Regionaludviklingsudvalget ARBEJDSDOKUMENT
EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««Regionaludviklingsudvalget 2009 17.1.2005 ARBEJDSDOKUMENT om forslag til Rådets forordning om oprettelse af Samhørighedsfonden (KOM(2004)0494-2004/0166(AVC)) Regionaludviklingsudvalget
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 10. maj 2017 (OR. en)
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 10. maj 2017 (OR. en) 8964/17 I/A-PUNKTSNOTE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet ENV 422 FIN 290 FSTR 40 REGIO 56 AGRI 255 De Faste Repræsentanters Komité/Rådet
Læs mereHenstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 255 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Danmarks nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Danmarks konvergensprogram
Læs mere12950/17 ht/cos/hsm 1 DG B 2B
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 9. oktober 2017 (OR. en) 12950/17 AGRI 530 FAO 41 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 9. oktober 2017 til: delegationerne Tidl.
Læs mereUDKAST TIL BETÆNKNING
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 27.2.2013 2012/2322(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om onlinespil i det indre marked (2012/2322(INI)) Udvalget om det Indre
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 26. oktober 2016 (OR. en)
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 26. oktober 2016 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2016/0337 (CNS) 13730/16 ADD 3 FISC 170 IA 99 FORSLAG fra: modtaget: 26. oktober 2016 til: Komm. dok. nr.:
Læs mereHOLDNING I FORM AF ÆNDRINGSFORSLAG
Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 2017/2068(INI) 13.6.2017 HOLDNING I FORM AF ÆNDRINGSFORSLAG fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse til
Læs mereDen europæiske økonomiske genopretningsplan i regioner og byer: Ét år efter Papirversion af en online-undersøgelse http://www.cor.europa.
Direktoratet for Rådgivende Funktioner Enhed 3 Netværk & Subsidiaritet DEN EUROPÆISKE UNION Regionsudvalget Den europæiske økonomiske genopretningsplan i regioner og byer: Et år efter Spørgeskema Frist
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål
EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål 25. juni 2003 PE 323.186/1-17 ÆNDRINGSFORSLAG 1-17 Udkast til udtalelse (PE 323.186) Miquel Mayol i Raynal om Kommissionens meddelelse
Læs mereEuropaudvalget 2014 KOM (2014) 0405 Offentligt
Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0405 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.6.2014 COM(2014) 405 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Danmarks nationale reformprogram for 2014
Læs mereBILAG. til. Nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet: Styrkelse af deres rolle i EU's politiske beslutningsproces
EUROPA- KOMMISSIONEN Strasbourg, den 23.10.2018 COM(2018) 703 final ANNEXES 1 to 2 BILAG til MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, DET EUROPÆISKE RÅD, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG
Læs mere9195/16 ams/aan/ipj 1 DG B 3A - DG G 1A
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 13. juni 2016 (OR. en) 9195/16 ECOFIN 447 UEM 194 SOC 311 EMPL 207 COMPET 281 ENV 326 EDUC 181 RECH 173 ENER 189 JAI 435 NOTE fra: til: Komm. dok. nr.: Vedr.:
Læs mereDA Forenet i mangfoldighed DA A8-0206/577. Ændringsforslag
22.3.2019 A8-0206/577 577 Betragtning 9 e (ny) (9e) Manglende overholdelse af reglerne for etablering af internationale vejtransportvirksomheder skaber forskelle inden for det indre marked og bidrager
Læs mereBruxelles, den 13. februar 2012 (14.02) (OR. en) RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION 6277/12. Inte rinstitutionelle sager: 2011/0417(COD) 2011/0418(COD)
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 13. februar 2012 (14.02) (OR. en) Inte rinstitutionelle sager: 2011/0417(COD) 2011/0418(COD) 6277/12 EF 31 ECOFIN 120 COMPET 73 IND 26 SOC 109 CODEC 317 RAPPORT
Læs mereBILAG. til. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.5.2018 COM(2018) 366 final ANNEXES 1 to 2 BILAG til Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af programmet Et Kreativt Europa (2021-2027)
Læs mereUDKAST TIL BETÆNKNING
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling 29.11.2012 2012/0000(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om uddannelses- og erhvervsrelateret mobilitet for kvinder i EU 2012/0000 (INI))
Læs mereKOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN. om et europæisk program for beskyttelse af kritisk infrastruktur
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 12.12.2006 KOM(2006) 786 endelig MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN om et europæisk program for beskyttelse af kritisk DA DA MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN
Læs mereBILAG. til. Europa-Parlamentet og Rådets direktiv
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.7.2014 COM(2014) 397 final ANNEX 1 BILAG til Europa-Parlamentet og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2008/98/EF om affald, 94/62/EF om emballage og emballageaffald,
Læs mereL 162/20 Den Europæiske Unions Tidende
L 162/20 Den Europæiske Unions Tidende 21.6.2008 KOMMISSIONENS DIREKTIV 2008/63/EF af 20. juni 2008 om konkurrence på markederne for teleterminaludstyr (EØS-relevant tekst) (kodificeret udgave) KOMMISSIONEN
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 18. april 2018 (OR. en)
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 18. april 2018 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2018/0107 (COD) 8115/18 ADD 2 FORSLAG fra: modtaget: 18. april 2018 til: Komm. dok. nr.: Vedr.: JAI 324 COPEN
Læs mere