LIVTAG. Vi vurderer ofte hinanden ud fra profession, handikap eller pengepung

Transkript

1 Dit medlemsmagasin fra PTU LANDSFORENINGEN AF POLIO-, TRAFIK- OG ULYKKESSKADEDE LIVTAG # # Vi vurderer ofte hinanden ud fra profession, handikap eller pengepung men som mennesker rummer vi hver især meget mere side 6

2 Danmarks bedste køb Gratis personlig levering med prøvetime på bopæl Den bedste kvalitet og service på Minibiler og el-scootere Verdens mest sammenklappelige rollator

3 I INDHOLD Medlemsportræt 6 Jonas Poulsen Jason fik et liv med PTU 9 18 Årets bedste nye hjælpemidler 10 Se hvad PTU's hjælpemiddelterapeuter anbefaler Handicappede må diskrimineres 14 Piskesmæld koster samfundet dyrt 18 PTU var den 22. april 2010 vært ved en nordisk konference Fuld fart fremad 24 Repræsentantskabsmøde 2010 PTU tilbyder ny bisidderordning 29 Håret må de få andre til at sætte 33 En fortælling fra en fysioterapeut på tur Hvert nummer Leder 05 Opgavesiden 17 Tips & Tricks 21 Brevkasse 22 Værd at vide 26 Kredsnyt 39 Om PTU 44

4 Når ulykken er ude... Personskade Muligheden for erstatning kan være afgørende for både økonomien, fremtiden og familien. Kontakt os, og få en vurdering af din sag, eller læs mere på Gitte Møller Iversen Advokaterne Store Torv 16 Elmer & Partnere Grove & Partnere Hjulmand - Kaptain Kirk Larsen - Ascanius Esbjerg. Herning. Skjern Tlf Rikke Lenette Omme Erstatning og forsikring Hos advokatfirmaet Hjulmand & Kaptain har vi specialiseret os i: Erstatningskrav ved ulykker Ulykkesforsikringer Personforsikringer Vi har tilknyttet egen speciallæge. Tal med Karina Kellmer, Lingsie Jensen, Henrik Uhrenholdt, Marianne Fruensgaard, John Arne Dalby eller Anker Laden-Andersen. Aalborg Hjørring Sæby Frederikshavn Skagen Tlf mail@ dk PTU s advokatgruppe ADVOKAT- RÅDGIVNING - når skaden er sket Elmer & Partnere har 5 erfarne advokater, der kan rådgive om alle væsentlige spørgsmål efter en personskade. Det gælder overfor modparten, i forhold til egne forsikringer og de sociale myndigheder. Læs mere på Brug en advokat, der har viden og erfaring. Henvendelse til Karsten Høj pr. kh@elmer-adv.dk. ELMER ADVOKATAKTIESELSKAB STORE KONGENSGADE 23 BAGHUSET KBH K & ADVOKATER PARTNERE TELEFON TELEFAX års erfaring GROVE & PARTNERE ADVOKATFIRMA Kontorets advokater har gennem en årrække specialiseret sig i erstatnings- og forsikringsret. Vi beskæftiger os i dag næsten udelukkende med disse retsområder. Vi yder kun bistand til skadelidte. Advokat Axel Grove er medlem af bestyrelsen for advokaternes faggruppe for erstatnings- og forsikringsret og Foreningen af Erstatningsretsadvokater. Axel Grove er udpeget af PTU som medlem af den juridiske rådgivningskomité i European Whip-lash Association. Sankt Annæ Plads 7, st København K. Telefon Fax Mød os på hjemmesiden: gp@grove-partnere.dk

5 LEDER // LIVTAG # L 5 KONFERENCER HVORFOR? PTU afholder konferencer for at gøre dig klogere, for at påvirke omverdenen og for at gøre dine behov mere synlige. Er konferencer ikke meget dyre? Jo det er de, men ved at opkræve en vis egenbetaling fra deltagerne har vi i de senere år fået så meget styr på omkostningerne, at vi kan afholde flere, få mange til at deltage og samtidig undgå, at pengene ligefrem fosser ud af kassen. Konferencer gør også PTU mere synlig i faglig sammenhæng. Vi får vist flaget og gjort læger, fysioterapeuter, psykologer og andre behandlere meget mere opmærksomme på, at vores medlemmer har en række behov, som det almindelige sundhedsvæsen ikke uden videre opfylder. 12Der skal noget til for at få fokus på mindretallets behov, og det kan en konference med sigte specifikt på en af PTU s målgrupper hjælpe med til. En gruppe ad gangen PTU afholder derfor konferencer om en af medlemsgrupperne af gangen inspireret af og i tæt samarbejde med de fem interessegrupper, som PTU har nedsat. Hvis de alle fem var med i en stor konference ville den savne fokus, og målet ville blive uklart. Man rammer ikke det, man vil, ved at skyde i alle retninger på én gang. PTU s Sundheds- og Forskningsdag i september 2009 blev afholdt i samarbejde med RYK og blev en stor succes med mere end 250 deltagere. Her var de rygmarvsskadedes behov og interesser i fokus. Sidst på året holdt vi tre polio-møder rundt om i landet også de var velbesøgte. Nordisk Whiplash-konference I april afholdt vi en stor whiplashkonference på Herlev Hospital med næsten 300 deltagere og en række af landets førende læger som foredragsholdere. Whiplashskader rammer op mod mennesker om året. Omkring 20 % får kroniske skader, og det koster samfundet godt 2 mia. kr. om året. Der var blandt talerne enighed om, at whiplashskader ikke er en psykosomatisk, men en somatisk lidelse, og om at der er et stort behov for at samle behandlingen ét sted, hvor der kan gives et tværfagligt tilbud, og hvor de kliniske erfaringer kan blive opsamlet, så nye og bedre behandlingsmetoder kan blive udviklet. Det går vi så videre med. Ved et møde med Hovedstadsregionen en uge efter konferencen er dette allerede drøftet første gang. Vores ønske blev mødt med forståelse og et løfte om faglig støtte til at gøre PTU s rehabiliteringscenter til et centralt behandlingssted også for whiplashramte. Kommende konferencer PTU s Sundheds- og Forskningsdag 2010 afholdes den 28. august på Egmont Højskolen. Her er unge med ulykkes skader i fokus. I dagene fra d. 31.august-2.september 2011 afholdes en stor europæisk poliokonference. 12 Som det fremgår, kommer alle medlemsgrupper på skift i fokus. Ingen bliver glemt. Det er interessegrupperne med til at sørge for. Hvis ikke du er tilmeldt en eller flere af dem, så bør du gøre det nu. Det koster ikke noget ekstra. H. Kallehauge Formand Livtag udgives af: Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede Protektor: Hans Kongelige Højhed Prinsgemalen Formand: fhv. landsdommer H. Kallehauge Ansvarshavende redaktør: direktør Philip Rendtorff Redaktør: Kira Skjoldborg Orloff Redaktionsudvalg: Philip Rendtorff, Inge Carlsen (formand), Jørgen Maibom, Ghita Tougaard, Inga Bredgaard, Kaja Brolykke Eiding, Birte Mølgaard, Erling Fisker og Kira Skjoldborg Orloff Redaktion og abonnement: PTU, Fjeldhammervej 8, 2610 Rødovre tlf.: fax: adresse: livtag@ptu.dk. Internetadresse: Annoncetegning: DG Media A/S, Gammeltorv 18, 1455 København K. tlf , fax , epost@dgmedia.dk Tryk: Scanprint Layout: Essensen Forsidebillede: Christian Grønne Oplag ISSN nr EFTERTRYK MED KILDEANGIVELSE TILLADT Næste nummer af PTU-NYT udkommer Deadline: Redaktion Annoncer

6 P PORTRÆT // LIVTAG # Livtag vil i de kommende numre bringe en række medlemsportrætter. Dette er første i serien.

7 LIVTAG # AF Merete Rømer Engel, journalist FOTO Christian Grønne 7 Vi vurderer ofte hinanden ud fra fx profession, handicap eller pengepung. Men som mennesker rummer vi hver især meget mere. Navn Jonas Poulsen Alder 27 år Familie Single Bevægelseshandicap Jonas er lam fra brystet og ned efter et styrt på motorcykel i Han havde lånt sin brors motorcykel og kørte ude på de små veje på Sydsjælland, da han mistede kontrollen i et sving. Havde heldigvis styrthjelm på, men brækkede ryggen. Fik som han selv siger det et mindre cykelstativ opereret ind for at stabilisere. Uddannelse/job Manglede 14 dage inden han skulle have svendebrev som mekaniker, da ulykken skete. Tog svendeprøven senere i kørestol, men begyndte derefter på en uddannelse som teknisk designer. Her kan han udføre det meste af sit arbejde ved en computer, og dermed oplever han at kunne arbejde på lige fod med sine kolleger, hvilket er meget vigtigt for ham. Jonas er lige nu i praktik hos hjælpemiddeludvikleren MBH og har snakket med dem om fast job på længere sigt. Interesser Følger meget med i fodbold og tager til kampe med vennerne. Hygger og går i byen med vennerne, som gerne bærer ham op ad trapperne, hvis det er nødvendigt. Hvordan oplever du dig selv med dit bevægelseshandicap blandt ikke-handicappede? Nogle folk går helt i stå, når de ser en kørestol. Andre tager det stille og roligt. Med nye folk går der måske lidt tid først med at snakke om, hvad der er sket. Derefter kan vi fortsætte helt normalt. Det kan godt virke lidt underligt, når folk ved, at jeg bor alene og kun har rengøringshjælp, at de så spørger, om de skal hjælpe mig med jakken. Hvordan tror de, jeg kommer i tøjet hver dag? Men de gør det jo i den bedste mening, så jeg siger bare venligt nej tak. Hvad har været din største udfordring? At holde mig i gang fysisk og mentalt. Hvordan har du forsøgt at gøre det? I starten kunne det hele godt virke lidt uoverskueligt. Men jeg forsøgte at se positivt på tingene, selv tage initiativer til at se venner og familie, ligesom jeg sagde ja til invitationer. Det kan godt virke nemmere at blive hjemme foran fjernsynet, men det holder ikke i længden. Jeg orker faktisk lige så meget som før, og bliver jeg træt i ryggen, sætter jeg mig bare over i en sofa. Har du nogle idéer, du kan bringe videre? Gør noget, vær så social som muligt. Sid ikke derhjemme og hav ondt af dig selv. Du skal ud og opleve noget, for hvis man ikke har noget positiv energi og nogle ting at fortælle om, gider folk ikke være sammen med en, hvad enten man sidder i kørestol eller ej. Meget handler om attitude og udstråling.

8 ERHVERVSPARTNER Som Erhverspartner hjælper din virksomhed PTU med at skabe ligeværdige vilkår og øget livskvalitet for personer med alvorlige skader som følge af en ulykke eller sygdom. Vi ved, at PTU s arbejde nytter og gør en afgørende forskel for rigtig mange mennesker. Vores arbejde omfatter rehabilitering af alle livsforhold lige fra tværfaglig behandling, rådgivning om hjælpemidler, erhvervelse af kørekort og handicapbil, uddannelse, oplysning og fællesskab i foreningslivet. Mange mennesker med alvorlige skader efter en ulykke eller sygdom nyder godt af vores indsats, og de er alle velkomne. Din virksomhed kan gøre en forskel Ellebjergvej København SV Tlf Frederiksborggade København K Tlf Sct. Clemens Stræde Århus Tlf Omøgade 8, st København Ø Tlf SÅDAN BLIVER DU ERHVERVSPARTNER Hvis din virksomhed er interesseret i at blive erhvervspartner, bedes du kontakte DG Media, Sandi Keric, der kan oplyse priser og betingelser: tlf , sandi.k@dgmedia.dk

9 LIVTAG # AF Dorte Schmidt, journalist FOTO PTU Jason fik et liv med PTU 19-årige Jason er blot en blandt mange handicappede børn og unge i Filippinerne, der ikke længere ligger passivt hen, gemt væk fra resten af verden. I stedet har han fået et aktivt liv og har udviklet sig til en engageret ung mand med planer for fremtiden. Jason mor blev himmelhenrykt den dag, hun hørte i radioen, at der var åbnet et center for børn med handicap i byen Tuguegarao i Filippinerne. Nu får vi endelig hjælp, sagde hun. Indtil da havde den dengang 6-årige Jason tilbragt sit liv liggende i familiens seng. Han har spastiske lammelser og kunne hverken tale eller vende sig i sengen. Og han havde aldrig været uden for en dør. I dag er Jason M. Lim en unge mand på 19 år og har, ket være PTU s projekter for børn og unge i Filippinerne, også fået et aktivt tak- liv. En af mange Med masser af træning og skolegang er Jason nu i gang med en uddannelse. I dag kan han bevæge sig rundt i kørestol, han bruger computer, og han er i stand til at kommunikere både mundtligt og ved hjælp af tegnsprog. Jason er bare et af de mange tusinde børn og unge, der har haft glæde af PTU s projekter, som startede i Resultatet er etableringen af 138 behandlingscentre for børn, der i dag drives videre af de lokale myndigheder. Samtidig er PTU i gang med at etablere nye centre for unge handicappede. At PTU kom til Filippinerne har ikke alene givet Jason et liv. Det har også betydet en verden til forskel for hans forældre og lillesøster. I dag er Jason skakmester, har taget et lederkursus hos Røde Kors og er i gang med at kvalificere sig til at komme i gymnasiet. Fremtidsplaner I første omgang er der etableret fire træningscentre, hvor unge kan komme dagligt og deltage i almindelige gøremål, gå på kursus og få hjælp til at få udarbejdet en individuel handlingsplan for deres fremtid. Målet er at få de unge integreret i samfundet med både uddannelser og arbejde. Jason er et af de første filippinske børn, der har fået et liv takket være PTU. Da PTU i 1998 fik midlerne fra Børnenes U- landskalender, blev hans historie skrevet af Thomas Winding i børne- og undervisningsbogen Al tid i verden. Bogen kan købes hos //

10 LIVTAG # Årets bedste nye hjælpemidler PTU s hjælpemiddelterapeuter har været på årets Health- og Rehab messe og udvalgt nogle af årets bedste nye hjælpemidler til Livtags læsere. AF Kira S. Orloff, journalist. ÅRETS NYHED Siddepuder, der både aflaster og stabiliserer To store amerikanske virksomheder er gået sammen og kombineret deres ekspertise i udviklingen af to nye siddepuder: Roho Hybrid Elite og Jay 3. Det særlige ved de nye puder er, at de velkendte luftpuder giver den gode aflastning, mens der forrest i puden er en fast og stabil base, der gør det lettere at forflytte sig ind og ud af kørestole. For yderligere information og Jay 3 puden er på markedet og koster 3500 kr. ex moms. ROHO er på markedet og koster 2795 kr. ex. moms. Svingbar vask kåret som årets nyhed 2010 Vinderen af årets nyhed er vasken Mississippi svingbar vask fra firmaet Ropox. Den svingbare vask kan svinges ind til fx kørestolsbrugeren på toilettet, så brugeren kan blive siddende på toilettet og vaske hænder. Den kan også sættes fast til væggen. En enig dommerkomite fandt, at vasken vil gøre mennesker med en funktionsnedsættelse mere selvhjulpne på toilettet. Samtidig er den pladsbesparende og giver bedre plads til en hjælper. Vasken er udført i purskum og er uden skarpe kanter. Professionelle designere har været med til at udvikle vasken i et tæt samarbejde med brugere, hvilket har givet et smukt og godt resultat. For yderligere information Vasken er i handlen. Den kan leveres pr. 1. juli Prisen ligger på kr. ex moms.

11 LIVTAG # Aflast din skulder En traditionel armslynge belaster tit skulderpartiet, men denne slynge kan aflaste dit skulderled og arm uden, at din nakke og skulderparti bliver belastet. Den særlige bøjle, der fungerer som en slags bro over din skulder flytter belastningen ned til brystregionen og ryggen. Produktet Axel kræver dog en professionel og omhyggelig tilpasning til den enkelte bruger for at fungere optimalt. For yderligere information Spørg hos din lokale bandagist efter Axel skulderortose. Nem rollator Rollatoren Gemino er let at klappe sammen og har en selvlåsende mekanisme, som virker både, når rollatoren er klappet sammen og slået ud. Den er nem at indstille i højden, og tasken kan tages af og bruges til indkøb. Sædet er lige bredt fortil og bagpå, så det er nemt at sætte sig på. Et godt alternativ til de eksisterende rollatorer på markedet. For yderligere information Rollatoren kommer på markedet efter sommeren. Kom hurtigt til vejrs Hvis man har brug for at blive flyttet ved hjælp af en lofthejs, må det gerne ske så hurtigt som muligt. Derfor er det nye lofthejsesystem GH3 en god nyhed. Det er nemlig både stærkt, lydsvagt og hurtigt. Den løfter 60 mm i sekundet, hvilket er cirka tre gange så hurtigt som andre lofthejse. Samtidig kan den løfte op til 500 kg. For yderligere information Produktet er på markedet, men prisen varierer afhængigt af bl.a. hvor den skal hænge.

12 LIVTAG # To letvægtere To nye og lette kørestole Panthera X fra TA. Service A/S og Helium Electron fra G2 er kommet på markedet. Begge stole er standardstole til brugere, der har behov for en stol med en meget lav vægt. Panthera X er fremstillet i kulfiber, og Helium er fremstilet af aluminium. For yderligere information og på Panthera X kan leveres i september Helium Electron kan bestilles. Prisen starter ved ex moms. Slut med stød og bump Den nye el-kørestol Alex har så god affjedring, at den ifølge producenten absorberer alt fra små rystelser til kraftige stød. Samtidig kan den køre 12, 5 km i timen. For yderligere information El-kørestolen Alex er på markedet. Slip bare krykkerne En enkel opfindelse, som man kan undre sig over, ingen har fundet på før. Et elastisk krykkebånd, der passer til alle typer krykker, hæftes på krykkerne med velcro. Derefter kan man have krykkebåndet omkring nakken, så man slipper for at tænke over, hvor man skal stille krykkerne, når man skal bruge hænderne til fx at betale i en butik, give hånd eller tage telefonen. For yderligere information Prisen er 150 kr. ex moms og produktet kan leveres med det samme. KAN BRUGES DØGNET RUNDT Beskyt dig mod hoftebrud hele døgnet Den nye hoftebeskytter Safehip AirX er så bekvem, at den kan bruges døgnet rundt. Tidligere modeller har haft en hård skal, der gjorde den ubehagelig at sove med. Det er uhensigtsmæssigt, fordi mange faldulykker sker om natten, når folk skal op for at tisse. Safehip AirX fås i forskellige modeller med både fastsyede og udtagelige skaller. For yderligere information Safehip AirX koster 588 kr. via webshoppen hos nordicare.

13 Specialpædagogisk Aftale Specialpædagogisk Aftale indeholder programmer til støtte, læring og kommunikation Vælg programmer efter behov Specialpædagogisk Aftale er en lejeaftale, der giver adgang til en række kvalitetsprogrammer og -værktøjer til støtte, læring og kommunikation. Med aftalekonceptet får institutioner en fleksibel mulighed for at sammensætte den programpakke, der passer til de individuelle behov. Altid de nyeste udgaver til rådighed Pædagogisk og støttende software er under stadig udvikling og forbedring. Med en lejeaftale er der altid adgang til de nyeste og bedste versioner af de valgte programmer. Når der udkommer en ny version af et program på Specialpædagogisk Aftale, sender vi automatisk et eksemplar af programmet til brug på institutionen. 12 De gode kendte og flere nye Her ser du listen over de programmer, der kan vælges til din Specialpædagogiske Aftale: Kommuniker: Gennem Valg Kommuniker: Symbolskrivning Kommuniker: På Tryk 2 The Grid 2 Carsten 12 CD-ORD 7 Hukommelsesleg Hukommelsesspil For yderligere information - kontakt Mikro Værkstedet på Se også Sådan gør du Du sammensætter selv din Specialpædagogiske Aftale ved at vælge præcis de programmer, den skal rumme, og det antal licenser til hvert program, der passer til behovet. Der vælges mellem 5, 10, 20 eller flere licenser af hvert program. Du kan således sagtens vælge 5 licenser af et program og 10 af et andet, såfremt det passer bedst til det aktuelle behov. Mikro Værkstedet

14 LIVTAG # Handicappede må diskrimineres AF Dorte Schmidt, journalist ILLUSTRATION Essensen Kan det virkelig passe, at det er fuldt lovligt at diskriminere handicappede her i landet? Ja, lyder svaret fra PTU s formand Holger Kallehauge og direktør for Institut for Menneskerettigheder Jonas Christoffersen. Derfor efterlyser de også en lov, der forbyder diskrimination. Er det lovligt at afvise en kørestolsbruger, der vil på diskotek eller restaurant? Svaret er ja og det kommer forhåbentlig bag på de fleste. For det er som bekendt ikke lovligt at diskriminere på grund af race, seksuel orientering eller tro. Men har du et handicap, er der faktisk frit slag. Pølsemanden behøver ikke betjene dig. Restauranten kan afvise at servere for dig. Diskoteket kan nægte at lukke dig ind. Teatret kan sige nej til at lade dig se en forestilling. Og sådan kunne vi blive ved. For selv om der findes en lov mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet, så handicappede ikke må diskrimineres før, under og efter ansættelse, gælder den netop kun på arbejdsmarkedet. Vi mangler en lov Derfor har vi længe efterlyst en lov med forbud mod diskrimination af handicappede, siger Holger Kallehauge, der som ung selv har oplevet at blive afvist masser af steder, når han var i byen med sine venner. I dag er holdningen overfor os med handicap heldigvis langt mere positiv. Så forhåbentlig er der ikke så mange handicappede, der oplever den form for direkte diskrimination længere. Den indirekte diskrimination i form af utilgængelighed er langt mere udbredt. Men der er ingen tvivl om, at vi stadig diskrimineres i et vist omgang. For eksempel på restauranter, hvor ejerne tror, Hvis andre grupper bliver diskrimineret, kan de klage, og den person, der gør sig skyldig i forskelsbehandlingen, kan straffes eller gøre erstatningsansvarlig. Men det kan handicappede ikke. at det vil være generende for andre gæster at spise sammen med for eksempel en spastisk kørestolsbruger eller en psykisk handicappet, siger han. Kan ikke klage Også Jonas Christoffersen, direktør for Institut for Menneskerettigheder, efterlyser lovgivning på området. Hvis andre grupper bliver diskrimineret, kan de klage, og den person, der gør sig skyldig i forskelsbehandlingen, kan straffes eller gøre erstatningsansvarlig. Men det kan handicappede ikke, siger han. Ifølge FN s Handicapkonvention er enhver form for diskriminering forbudt. Men selv om Danmark har ratificeret konventionen, har hverken myndigheder eller politikere fundet det nødvendigt at følge konventionen godt på vej i Danmark med lovgivning.

15 LIVTAG # Hotline Oplever du diskrimination, så ring til Borgerrådgiverens Diskriminationshotline på telefon Læs mere på Vi venter på EU Så indtil videre venter vi på, at EU s ratifikation af konventionen træder i kraft. For når et EU-direktiv forbyder diskrimination af handicappede, er Danmark tvunget til at følge op, siger de to og gør opmærksom på, at det også er takket være EU, at der er kommet lovgivning mod diskrimination af handicappede på arbejdsmarkedet og af andre grupper af befolkningen. Indtil videre har omkring halvdelen af EU-landene ratificeret konventionen, og EU går først i gang, når de fleste af medlemslandene er nået så langt. Så der er et stykke vej endnu, konstaterer Holger Kallehauge. Statsborgerskab Også når det gælder mulighederne for at søge dansk statsborgerskab, peger de to eksperter på, at nogle handicappede ansøgere udsættes for diskrimination. Forudsætningen for at få et dansk statsborgerskab er som bekendt, at ansøgeren blandt andet består en prøve om kendskab til danske forhold. Men hvis ansøgeren for eksempel er udviklingshæmmet, lider af posttraumatisk stress eller har whiplash, kan det ganske enkelt ikke lade sig gøre. Den slags ansøgere diskrimineres med andre ord som følge af, at deres hukommelse og koncentrationsevne er ødelagt. Og det er helt urimeligt, understreger Holger Kallehauge. Ifølge Jonas Christoffersen er der dog muligvis en opblødning på vej. Ifølge den integrationspakke, der lige nu er i høring, kan man give dispensation til ansøgere af tidsubegrænset opholdstilladelse, hvis de er ude af stand til at lære nyt. Og så er det da oplagt, at ansøgere om statsborgerskab skal have samme rettigheder, siger han. Ny hotline Hvor mange handicappede, der udsættes for diskrimination, er der ingen, der ved. Der er nemlig ingen, der registrerer den slags. Og samtidig er det de færreste, der forsøger at klage over det, hvis de bliver uretfærdigt behandlet. Begge dele vil et nyt projekt i Københavns Kommune med en diskriminationshotline forhåbentlig råde bod på. Både PTU og Institut for Menneskerettigheder er med i projektet, hvor borgere kan ringe ind og få hjælp og vejledning, hvis de bliver udsat for forskelsbehandling. Samtidig bliver alle opkald registreret anonymt, så man får et klarere billede af, hvor udbredt diskrimination i grunden er. Selv om hotlinen er til borgere i København, er handicappede fra andre steder i landet velkomne til også at ringe, lyder opfordringen fra Holger Kallehauge. //

16 LIVTAG # OPGAVESIDEN Vi har trukket lod blandt de krydsordsløsere, der har sendt krydsordet ind. Vinderne blev: 1. Merete Jensen 2. Kirsten Vestergaard Jensen 3. Birthe Pedersen Vi trækker lod blandt de rigtige løsninger om 1. præmie en PTU taske og en PTU polo-shirt 2. præmie grå PTU polo-shirt 3. præmie PTU taske Angiv størrelsen på polo-shirt ved at understrege: S M L XL XXL Løsningsord: Navn: Gade: Postnr.: By: Telefon: Løsningen indsendes senest den 9. august Medlemsmagasinet Livtag, Fjeldhammervej 8, 2610 Rødovre eller på mail: ptu@ptu.dk. Indsend ovenstående kupon eller send løsningen til ptu@ptu.dk DET SKAL IKKE VÆRE NOGET HANDICAP AT FÅ NY BIL Specialist i indretning af alle typer handicapbiler Altid mere end 80 nye Minibusser på lager. Leveringstid 2-4 uger. KØBENHAVN ODENSE - ÅRHUS TLF

17 OPGAVESIDEN // LIVTAG # O 17 KVAJE- BLÆK SNØRE MØRKE- BLÅ NETOP SOM VITAMIN TYVERI ASER REGELSÆT AKKORD HELIUM TROPISK FRUGT BESTEM- MELSE METER KENDT SPROGØE MUSIK- TEGN UOPFIND- SOM -? RAFN BINDE- ORD ANSIGTS- FARVE GAMMEL BIL- MODEL DOPING- MIDDEL TONE KROPS- DELEN 7 TYREN FORLADT RUNDT FANGST- MIDDEL NATRIUM BUGTE BÆSTER TILSIG- TEDE TRAVEDE TILBØJE- LIG- HEDER TALJE ELEKTRI- CITET 1 OPSLAGS- 2 VÆRK BEGÆRET ISDANS VILD- OKSE FJERN- BETJE- NING FRELST BEN SJÆL- LAND TROLD- KVINDE STEDORD HOVED- STAD NATUR- OMRÅDET LYD 3 STEDORD 4 5 STØD- 6 PUDE HØSTET PÅ KANT NEJ BOKSE- STØD EKS- KLUSIVE 8 GRANIT OG MARMOR AUSTRA- LIEN VI TO UNGE FØRST MEDMEN- NESKE- LIG GIV -? TV- PROGRAM SKÆVE HOVED- DEL PALME- LUNDE FOR- NEMMES KLUKKE DISEN REKOM- MAN- DERET -? MARLEEN ISNENDE VOLDE SMERTE KRAM FIL- TRERET SOLGUD 9 DECI- LITER GADE DANSK INSTRUK- TØR ODIN HVIDT LAG REX SVIMMEL TONE GRUS JUNIOR LEET FEDT- STOFFER HEGNENE FØRST I NAT TOM SNAK SYD ENSOM SITRER ]]]]]]]]] ]]]]]]]]] ]]]]]]]]] ]]]]]]]]] ]]]]]]]]] ]]]]]]]]] 9 8 ]]]]]]]]] ]]]]]]]]] 5 1 ]]]]]]]]]

18 F FORSKNING // LIVTAG # AF Kira S. Orloff, journalist FOTO PTU Piskesmæld koster samfundet dyrt PTU var d. 22. april 2010 vært ved en stor nordisk konference på Herlev Hospital, hvor forskerne anerkendte, at der er stort behov for mere forskning i whiplash. Lidelsen koster Danmark op imod 2,5 mia. kroner hvert år, vurderer en sundhedsøkonom. Alligevel er der ikke stor interesse for lidelsen blandt læger. 2,5 mia. kroner. Så store er de årlige samfundsøkonomiske omkostninger ved piskesmæld. Det er første gang, nogen har regnet på, hvad whiplashskader koster det danske samfund. Beregningen er fortaget af sundhedsøkonom Kjeld Møller Pedersen og blev fremlagt på whiplashkonferencen den 22. april Min beregning viser, at piskesmældsskader efter trafikulykker koster os mindst 825 millioner kroner årligt i samfundsøkonomiske omkostninger, sagde Kjeld Møller Pedersen på konferencen. I beregningen har han medtaget de direkte omkostninger til fx behandling og genoptræning i social- og sundhedsvæsenet samt de indirekte omkostninger, der kommer som følge af sygefravær, invaliditet og for tidlig død. Medregner man også de samfundsøkonomiske omkostninger ved det tab af arbejdsevne, som piskesmældsofre har, ryger de årlige omkostninger op på mellem 1,8 og 2,5 mia. kr. årligt, forklarede Kjeld Møller Pedersen. I sine beregninger tager sundhedsøkonomen udgangspunkt i, at der årligt er personer, der skades. Nogle forskere peger på, at et mere realistisk antal er Derved bliver den samfundsøkonomiske udgift endnu højere. Opgaven må udliciteres Oplægsholderne på konferencen var nogle af landets førende læger, og der var bred enighed om, at der er et stort behov for mere forskning på området Det store beløb, whiplash koster samfundet årligt, må få nogen til at indse, at følgerne af whiplash skal tages alvorligt, og at den behandling, der tilbydes, er utilstrækkelig. I den bedste af alle verdener ville whiplashramte blive undersøgt ét sted, hvor alle specialer var samlet, og hvor der kunne tilbydes tværfaglig behandling, sagde neurokirurg, Kjeld Dons. Oplægsholderne mente ikke, der var stor sandsynlighed for, at det er på de offentlige sygehuse, der vil ske en tværfaglig behandling. PTU vil arbejde ihærdigt for at få gjort vores rehabiliteringscenter til et tværfagligt center, der også kan tage imod whiplashskader. De offentlige sygehuse vil fortsat prioritere dette område lavt, fordi der er så mange andre presserende opgaver. Derfor er der et behov for at udlicitere opgaven, sagde overlæge, Svend Erik Børgesen.

19 LIVTAG # Formand for PTU, Holger Kallehauge er enig i, at der er brug for at samle den sundhedsfaglige ekspertise, og han ser gerne, at PTU bliver et centralt behandlings- og videnscenter for whiplash. Piskesmæld er ikke hysteri Holger Kallehauge håber, at den afholdte konference er et skridt mod lægelig anerkendelse af piskesmældsskader i Danmark. Flere tusinde mennesker oplever, at deres liv ændres totalt, når de får en bil i nakken. De må leve et liv med smerter, begrænsninger og med manglende anerkendelse, siger Holger Kallehauge. Eksperterne på konferencen var da også enige om, at piskesmæld ikke blot er ren hysteri fra kvinder med ondt i livet, men at det er en fysisk lidelse. Piskesmældsskader er altså ikke bare noget, som kvinder med generelt ondt i livet klager over. Jeg håber derfor, at min forskning i halslæsioner på afdøde ofre for trafikuheld vil bidrage til anerkendelsen af trafikofres piskesmældsskader, siger ph.d. ved Retsmedicinsk Institut på Århus Universitet, kiropraktor Lars Uhrenholt. Holger Kallehauge er glad for, at oplægsholderne anerkendte, at piskesmæld er en fysisk lidelse og ikke en psykosocial lidelse. Det er banebrydende. Min vurdering er, at vi nu er tættere på en lægelig anerkendelse af piskesmæld i Danmark, end vi var inden konferencen. Men der er stadig langt vej, siger Holger Kallehauge, formand for PTU. Hvad gør PTU nu? PTU vil arbejde ihærdigt for at få gjort vores rehabiliteringscenter til et tværfagligt center, der også kan tage imod whiplashskader. Det vil kræve nye ressourcer, men det er også den rigtige investering i at give mennesker med kroniske følger efter en whiplashlæsion den hjælp, de har behov for. Forudsætningerne for at gøre dette er nu endelig til stede: Behovet er stort og veldokumenteret Den lægelige opbakning er til stede PTU har viljen og evnerne til at løse opgaven, når vi får midlerne Vi har ved et møde med Hovedstadsregionens øverste ledelse opnået forståelse for, at PTU skal løse denne opgave. Vi går nu i gang med at udarbejde en projektbeskrivelse, som i første omgang skal dække en 3-4-årig forsøgsperiode. Vi er gået i gang, siger Holger Kallehauge. //