Mødetid: kl Mødested: Regionshuset i Viborg, F 9, 1. sal. Dato: Referat fra møde i Forretningsudvalget den 24.

Transkript

1 Deltagere: Jesper Thyrring Møller, Leif Gjørtz Christensen, Henning Haahr, Lotte Henriksen, Kenneth Koed Nielsen, Helle Bro, Steinar Eggen Kristensen, Ann-Britt Wetche og Karsten Binderup (ref.) Afbud: Jens Peter Hegelund Jensen, Eva Glæsner, Henrik Beyer Mødedato: 24. april 2014 Dato: Mødetid: kl Mødested: Regionshuset i Viborg, F 9, 1. sal Referat fra møde i Forretningsudvalget den 24. april 2014 Dato: 24. april 2014 Sagsbehandler: Karsten Binderup Tlf kabi@viborg.dk Keld Hørdum Sørensen fra Taksgruppen, Henning Hansen, Carsten Tinggaard Nielsen og Jakob Søgaard Johannesen (Region Midtjylland) deltog i dele af mødet (feriepenge) 1. Godkendelse af dagsorden v. Jesper Thyrring Møller Referat: Godkendt. 2. Godkendelse af referat fra møde d. 27. januar 201 v. Jesper Thyrring Møller Der indstilles: - til godkendelse Bilag: - Bilag 1. Referat, Forretningsudvalgsmøde den 27. februar Referat: Godkendt. 3. Organisering af den tværkommunale koordinering, det specialiserede socialområde Dette Forretningsudvalgsmøde er 1. møde i den nye 4 årige politiske periode - med ny DAS- SOS-formand og udskiftning i Forretningsudvalget. Som bekendt indeholder vedhæftet notat (bilag 4 i Udviklingsstrategi 2015) en beskrivelse af, hvorledes den fælles kommunale opgave omkring koordinering af det specialiserede social- og specialundervisningsområde organiseres. Notatet giver en kort status på den politiske organisering, hvorefter de væsentligste opgaver og deltagerkredsen i de administrative fora, der er nedsat på det specialiserede socialområde i regionen oplistes. Der indstilles: - Forretningsudvalget tager notat vedr. organisering af den tværkommunale koordinering på det specialiserede socialområde til efterretning. Bilag: - Bilag 2. Organisering af den tværkommunale koordinering på det specialiserede socialområde Referat: Til efterretning.

2 4. Feriepenge Henning Hansen deltager i behandlingen af dette punkt. Jakob Søgaard Johannesen og, Region Midtjylland, deltager ligeledes ved behandlingen heraf. I forbindelse med en række kommunale overtagelser af regionale tilbud, har der været en flerårig problemstilling omkring hensættelsen til feriepenge på de overtagne tilbud, jf. Forretningsudvalgsmøde den 16. august På møde den 10. marts 2014 mellem Henning Hansen, Ikast-Brande Kommune, Bo Johansen og Per Grønbech, Region Midtjylland, Lars Møller og Claus Brandt, Holstebro Kommune, Lisbeth Hansen, Silkeborg Kommune og Inge Kruse Rasmussen, Horsens Kommune blev parterne enige om vedhæftet løsningsforslag. Der er aftalt følgende model for finansieringen af hensættelsen til feriepenge ved overtagelser: A) Den overtagende kommune modregnes en andel af hensættelsen til feriepenge svarende til den andel af beboere kommunen havde på tilbuddet i året op til overtagelsen. Andelen udregnes efter Regionens takstindtægter fra kommunen på tilbuddet. B) Den resterende andel af hensættelsen indregnes separat som et tillæg til Regionens takster i det følgende års takster fordelt på Regionens tilbageværende tilbud. En eventuel regional merindtægt for overtagede ejendomme i forhold hertil udbetales til den overtagende kommune, mens en eventuel regional mindreindtægt indgår i gældsoverdragelsen til den overtagende kommune.en eventuel mer-/mindreindtægt ved salg af regionale ejendomme i forbindelse med tilpasninger efter efterspørgslen af sociale pladser indregnes i tillægget vedr. hensættelse til feriepenge i Regionens takster. Der indstilles: - Parterne drøfter løsningsforslaget med henblik på behandling på Kd.-net møde i maj og indarbejdelse i Styringsaftale Bilag: - Bilag 3. Aftale om håndtering, feriepenge og ejendomme - Bilag 4. Opgørelse af mellemværende for kommunale overtagelser, 1. januar januar Bilag 5. Socialministeriets svar til Horsens Kommune - Bilag 6. Indenrigs- og Sundhedsministeriets svar til Silkeborg Kommune Referat: Henning Hansen opridsede kort sagens forløb og konsekvenser samt baggrunden for det fremlagte løsningsforslag. Aarhus Kommune havde forud for mødet rundsendt bemærkninger til løsningsforslaget og kunne ikke umiddelbart støtte forslaget. Herning Kommune havde rundsendt forbehold for løsningsforslaget. Forretningsudvalget prioriterer vigtigheden af at nå frem til en fælles løsning højt med henblik på indarbejdelse i Styringsaftale Forretningsudvalget besluttede, at den oprindelige arbejdsgruppe incl. Aarhus Kommune hurtigst muligt afholder nyt møde med henblik på udarbejdelse af et løsningsforslag. Løsningsforslaget præsenteres for DASSOS. 2

3 5. Takstberegning, forslag til ændringer og forenkling Takstgruppen havde på foranledning af KL nedsat en arbejdsgruppe med det formål, at komme med input til KL i forbindelse med deres dialog med ministeriet i forbindelse med udformningen af den nye bekendtgørelse for takstberegning. Denne arbejdsgruppe peger på en ændring som forventes at komme med den nye bekendtgørelse, som vil have betydning for takstberegningen (arbejdsgruppens forslag blev godkendt af Henning Hansen inden fremsendelse til KL). Desuden havde arbejdsgruppen også ideer til tre andre forslag, der kunne ændres ved takstberegningen. Alle 4 ændringer vil understøtte en bedre incitamentsstruktur til at driftsherre holder budgettet, samt øge gennemskueligheden af taksten væsentligt - og dermed lette takstberegningen. Forslag til ændringerne er følgende: 1) Over-/underskud på op til 5% skal bæres af driftsherre 2) Over-/underskud over 5% afregnes direkte som en slutafregning med køberkommunerne fra det pågældende år 3) Muligheden for at udligne over-/underskud imellem forskellige tilbud fjernes 4) Overhead summeres til én samlet procentsats (er i dag delt tre; Udviklingsomkostninger 0,5%; Dokumentation af kvalitet 0,2% og Administration 5,4%) De enkelte forslag er uddybet i vedhæftet bilag. Der indstilles: - Forretningsudvalget drøfter de enkelte forslag og beslutter, om Takstgruppen skal indarbejde dem i Styringsaftale 2015 eller om der er behov for yderligere bearbejdning. Bilag: - Bilag 7. Takstberetning, forslag til ændringer - Bilag 8. Bemærkning fra Region Midtjylland, takstberegning Referat: Horsens Kommune havde fremsendt bemærkninger til ovenstående forslag. Ad.1: Godkendt. Dog med forbehold for Region Midtjylland, der ikke har mulighed for at indregne over-/underskud i den øvrige drift, da socialområdet er et lukket kredsløb. Regionen er tvungen til at akkumulere over-/underskud og udbetale overskud eller indregne underskud i taksterne. Ad. 2: Godkendt. Forretningsudvalget tilslutter sig grundtanken om, at det er de pågældende køberkommuner, der er med til at finansiere et eventuelt underskud og ikke kommende køberkommuner. Forretningsudvalget ønsker indarbejdet i ordlyden, at det forventes, at driftsherren griber ind rettidigt inden et eventuelt underskud udvikler sig. Efterregningen kan udsendes allerede i maj, hvor regnskabet foreligger. En eventuel regning kommer dermed tidligt. Ad. 3: Udligningsgrupperne er defineret i Styringsaftalens bilag 2. I forhold til de enkelte tilbud, fremgår de af takstfilen. Takstberegningen forsimples og gennemskueligheden øges, men der vil skulle fremsendes flere regninger til hinanden. Princippet om gennemsigtighed må være rettesnor. 3

4 Keld Hørdum Sørensen oplyser, at 25 % af de kommunale tilbud (ikke regionens) har et overført over-/underskud. Forretningsudvalget besluttede, at der arbejdes i retning af at udligning kun skal være tilladt mellem sammenhængende tilbud. Takstgruppen udarbejder forslag til en mulig indsnævring af udligningsmulighederne. Mulige parametre kan i den sammenhæng være institution, ledelse, målgrupper, paragraffer mv. Takstgruppens forslag skal være incl. supplerende baggrundmateriale, herunder en skarp definition på, hvordan en institution konkret skal defineres og en oversigt over hvilke tilbud der ville komme i hvilke udligningsgrupper. Takstgruppen bedes være opmærksom på, at der skal være frihedsgrader til de fagfolk der til dagligt arbejder med området. Forslaget ønskes til DASSOS møde den 27. maj. Ad. 4: Godkendt. De nævnte ændringsforslag søges indført hurtigst muligt. 6. Udvikling i taksterne. I regi af Rammeaftalen er det aftalt, at hver af driftsherrerne (19 kommuner og regionen) reducerer udgifterne i 2012, 2013 og 2014 med i alt 4,5 %. I 2012 skal der ikke ske en reduktion af taksterne. I 2013 reduceres taksterne med 2 % og med yderligere 2,5 % i Der er gennemført en beregning på takstudviklingen fra 2011 til 2014 i overensstemmelse med principperne i Rammeaftalen 2014 og beregningsprincipperne beskrevet i "Beregning af takstreduktioner", der blev godkendt på Forretningsudvalgsmøde den 3. maj 2012 (punkt 12 på dagsordnen). Beregningen er kommenteret af de enkelte driftsherrer, hvilket fremgår umiddelbart under beregningen. Resultatet er godkendt af takstgruppen på deres møde den 20. marts Alle Driftsherre har overholdt takstudviklingsaftalen. Det bemærkes at der i Region Midtjylland er indregnet en besparelse på det administrative overhead på de sikrede pladser i dokumentationsmaterialet, selvom de sikrede institution, Grenen og Koglen, jf. Styringsaftalen, holdes uden for Der indstilles: - til efterretning Bilag: - Bilag 9. Takstudvikling 2011 til Bilag 10. Dokumentation af takstudvikling uden mellemregninger Referat: Til efterretning. Det bemærkes, at skarp styring og frihed til den enkelte institution begge er vigtige forudsætninger. 7. Differentierede takster Overgangen til differentierede takster formodes på sigt at reducere anvendelsen af tillægstakster (opgørelsen af tillægstakster har Takstgruppen klar til DASSOS-møde i maj). Samtidig er det i regi af de seneste års Rammeaftaler aftalt, at fortsætte udviklingen af differentierede takster for de enkelte tilbud med henblik på at sikre større gennemsigtighed mellem ydelse og takst. 4

5 DASSOS havde på møde den 15. august 2013 en generel drøftelse af brugen af differentierede takster, jf. Styringsaftalens ovenstående ordlyd. Som følge heraf bad DASSOS om en opgørelse over de kommuner, der har indført differentierede takster, på hvilke områder og efter hvilke principper. Opgaven blev forankret i Takstgruppen, jf. vedhæftet bilag. Takstgruppen bemærker, at 54 % af takstgrundlaget i 2014 vil være fra tilbud der har differentierede takster, og 15 af 19 driftsherre vil benytte differentierede takster. Angående principperne har Takstgruppen undersøgt 2 karakteristika - antal niveauer og om der benyttes en basistakst. På Forretningsudvalgsmøde den 25. september 2013 blev takstgruppens undersøgelse af differentierede takster i den midtjyske region fremlagt. Her blev følgende skrevet til referat: De fleste kommuner og regionen har indført differentierede takster, jf. opgørelsen. Spørgsmålet er, om det har givet opdrift i udgifterne, hvorfor Takstgruppen anmodes om at udarbejde et bud på den mest kvalificerede måde at undersøge dette på. Vigtigt at være opmærksom på, at fokus skal være på de bagvedliggende udgifter. Takstgruppen har behandlet forespørgslen på deres møde den 28. november 2013 og fremsender i den forbindelse følgende forslag: Fra 2011 til 2014 har der været en generel reduktion på mindst 4,5 %. Men at nå dybere end dette er en kompleks undersøgelse, hvis det skal give et validt og brugbart resultat. Det er dog takstgruppens opfattelse at vi skal ned på personniveau over en længere tidsperiode, for at kunne komme med et svar, og at dette vil være så komplekst, at det er nødvendigt med ekspertassistance. Takstgruppen mener, at dette vil være den mest kvalificerede måde at undersøge problemstillingen på. Der indstilles: - Forretningsudvalget drøfter næste skridt. Bilag: - Bilag 11. Differentierede takster, opgørelse og principper Referat: Forretningsudvalget vælger ikke at igangsætte analyse på personniveau. Forretningsudvalget drøftede antallet af takstgrupper vs. gennemsigtighed. Samtidig har Sekretariat for rammeaftaler modtaget forslag fra direktør, Søren Christensen, i Herning Kommune vedr. antallet af takstgrupper, således der fremadrettet aftales et loft over antallet af takstgrupper, når der indføres differentierede takster. Forretningsudvalget støtter op omkring dette forslag og besluttede, at punktet drøftes på næste DASSOS-møde med henblik på nedsættelse af en arbejdsgruppe, der skal udarbejde forslag til dette loft under hensyntagen til både økonomiske og driftsorienterede konsekvenser. 8. Rammeaftalearbejde 2014 Fokus- og udviklingsområder i Rammeaftale 2014 er følgende: Fælles metodeudvikling af omkostningseffektive og fagligt kvalificerede tilbud: Fælles metodeudvikling sker bl.a. via samarbejdsaftale med Metodecentret - en samarbejdsaftale, der løber i perioden medio 2012 til medio Ny aftale under udarbejdelse, jf. nedenstående punkt. Godkendelse og tilsyn: 5

6 DASSOS og Socialtilsyn Midt er enige om at fortsætte den tætte dialog og samarbejde i de kommende år og følger løbende op på DASSOS-møder, herunder inddrager erfaringer fra dialogen mellem Socialtilsyn Midt og de enkelte kommuner/region. Socialtilsyn Midt deltager på DASSOS-møde den 21. august. Arbejdsgrupper: Arbejdsgruppe vedr. Ledsagelse af borgere ved indlæggelse (jf. nedenstående pkt.) Arbejdsgruppe vedr. Specialiserede tilbud i tilknytning til psykiatrien (jf. nedenstående pkt.) Styregruppe vedr. hjerneskadeområdet afholder temadag i Horsens vedr. afslutning af uddannelsesforløb den 16. juni og arbejder sideløbende på informationsmateriale. Arbejdsgruppe vedr. ministertema 2015, udsatte børn og unges skolegang. Der indstilles: - til efterretning Referat: Til efterretning 9. Rammeaftale arbejde 2015 Den 19. februar 2014 blev der afholdt politikerkonference med ca. 100 deltagere. Overskriften for konferencen var Helhed og sammenhæng i de specialiserede social- og undervisningstilbud i Midtjylland. Udgangspunktet for dette, var, at sammenhængende og integrerende løsninger på tværs af social-, sundheds- og beskæftigelsesområderne og på tværs af kommuner og region også i de kommende år vil stå højt på den politiske dagsorden. Fra KKR-formandsskabet blev der fokuseret på følgende punkter: helheder på tværs - social, sundhed, beskæftigelse og serviceområderne synligheden omkring indsatser og tilbud øges - ikke kun pressen og enkeltsagerne men der følges stadig mere systematisk op (herunder det nye socialtilsyn og den koordinerende indsats fra Socialstyrelsen Ny koordination ) psykiatri fælles målsætninger KKR godkendte den 14. marts 2014 Rammeaftale 2015 (Udviklingsstrategi), som nu er til godkendelse i byråd og regionsråd. På møde den 14. marts drøftede KKR også pejlemærker for Styringsaftale 2015 pejlemærkerne behandles endeligt på KKR-møde den 12. juni Følgende fokus- og udviklingsområder er indarbejdet i Udviklingsstrategi 2015: Anbragte børn og unges undervisning / uddannelse (ministertema) Fælles metodeudvikling af omkostningseffektive og fagligt kvalificerede tilbud Socialpsykiatri Vedr. socialpsykiatri: KKR Midtjyllands fjerde målsætning på sundhedsområdet omhandler bedre sammenhæng i voksenpsykiatrien. På møde i Den Kommunale Sundhedsstrategiske gruppe (DKS) den 21. februar 2014 drøftede deltagerne emnet. DKS besluttede at udarbejde et Rammepapir, der beskriver kommunernes planer på det psykiatriske område. Rammepapiret skal sammentænkes med aktiviteterne i DASSOS og i særdeleshed i forhold til Udviklingsstrategi Til det formål nedsættes en faglig bredt funderet Styregruppe med repræsentanter fra social- og psykiatriområdet, det somatiske område og arbejdsmarkedsområdet. For at sikre forankring af arbejdet i både socialområdet og sundhedsområdet, vil KOSU-sekretariatet og Sekretariat for rammeaftaler i fællesskab sikre ud- 6

7 pegningen af medlemmer til Styregruppen. KOSU-sekretariatet og Sekretariatet for rammeaftaler vil udarbejde et kommissorium for Styregruppen, der præsenteres for DASSOS den 27. maj Der indstilles: - til efterretning Referat: Til efterretning. Forretningsudvalget støtter op omkring udarbejdelsen af et rammepapir. Rammepapiret kan samtidig inddrage nogle af de betragtninger og fokusområder, der er fremkommet i udarbejdelsen af notatet, der ligger til grund i punkt 12, Specialiserede tilbud i tilknytning til psykiatrien. 10. Rammeaftale 2016 Udarbejdelsen af Rammeaftale 2016 starter - i lighed med senere år - med den administrative Novemberkonference. Novemberkonference 2014 afholdes den 6. november. Med henblik på forberedelse af Novemberkonferencen nedsættes en arbejdsgruppe, der bistår Sekretariat for rammeaftaler med planlægningsarbejdet. Der indstilles: - Forretningsudvalget udpeger arbejdsgruppe, drøfter mulige emner samt oplægsholdere til Novemberkonferencen Referat: Viborg og Norddjurs Kommuner, Region Midtjylland samt Sekretariat for rammeaftaler indgår i arbejdsgruppen. Der henvises endvidere til Regionens konference vedr. lægepraksis som eksempel på nytænkning af formen for Novemberkonferencen. 11. Ledsagelse af borgere i forbindelse med indlæggelse på hospitalerne Den 15. august 2013 drøftede DASSOS Sundhedsaftale på oligofreniområdet. I forbindelse hermed blev spørgsmålet vedr. Ledsagelse af borgere i forbindelse med indlæggelse på hospitalerne også drøftet. Følgende blev skrevet til referat: Det er et generelt problem (ikke kun ifht. nævnte målgruppe), at hospitalerne oftere kræver, at kommunerne stiller personale til rådighed for at ledsage borgerne i forbindelse med indlæggelse. Af Sundhedsaftalen for "Lommehåndbog" side 21 står der: "Det er det enkelte hospitals ledelse, der har ansvaret for at sikre en tilstrækkelig opsyn med indlagte patienter, herunder vurdere behovet for evt. fast vagt samt ansvaret for de udgifter, som er forbundet hermed....en hospitalsafdeling kan ikke forlange, at en patient er ledsaget, ". DASSOS besluttede på møde den 19. februar 2014, at udarbejder udkast til fælleskommunale retningslinjer for ledsagelse af borgere med inspiration fra Region Syddanmark. DASSOS nedsatte en arbejdsgruppe med Karin Holland, Horsens Kommune, Inge Marie Vestergaard, Ringkøbing-Skjern Kommune, repræsentant fra sundhed i Region Midtjylland samt Sekretariat for rammeaftaler. Status: Region Midtjylland har den 8. april meddelt, at de ønsker ny regional bemanding i arbejdsgruppen fra Nære Sundhedstilbud. Dette vil udskyde og presse processen i forhold til indar- 7

8 bejdelse i Sundhedsaftalen. Der arbejdes på nuværende tidspunkt på at finde ny mødedato med Nære Sundhedstilbud. Der indstilles: - Forretningsudvalget drøfter deres principielle holdning til notatet og næste skridt. Bilag: - Bilag 12. Fælles retningslinjer, ledsagelse af borgere i forbindelse med indlæggelse (eftersendes) Referat: Forretningsudvalget støtter op omkring indholdet i notatet. Den regionale udskiftning af bemanding i arbejdsgruppen giver en ekstra udfordring i forhold til deadline omkring indarbejdelse i Sundhedsaftalen. Ann-Britt Wetche tager kontakt til rette afdelingsleder i Region Midtjylland med henblik på at prioritere færdiggørelse heraf. 12. Specialiserede tilbud i tilknytning til psykiatrien Forretningsudvalget besluttede på møde den 14. januar 2013, at rette henvendelse til Socialstyrelsen med henblik på at drøfte opfølgning på Blåkærgård-sagen, herunder muligheden for at etablere sociale institutioner med socialfagligt personale - med en særlig tilknytning til psykiatrien. Repræsentanter for kommuner og region (Henning Hansen, Ikast-Brande, Leif Gjørtz Christensen, Viborg, Helle Bro, Holstebro og Søren Johnsen, Region Midtjylland) afholdt den 29. april møde med Socialstyrelsen (Knud Aarup, Else Lund Frydensberg mv.), hvor emnet mv. blev drøftet. Socialstyrelsen var positivt stemt i forhold til etablering af sociale institutioner i tilknytning til psykiatrien. Forretningsudvalget drøftede sagen igen på møde den 25. september 2013 og besluttede, at nedsætte en lille arbejdsgruppe, der fik til opgave at beskrive problematikken, lovgivningen på området mv. inden sagen drøftes igen i Forretningsudvalget. Arbejdsgruppen bestod af: Ditte Sachse Dupont, Centerleder, Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne, Aarhus Kommune Rie Andersen, souschef, Handicap, Psykiatri og Udsatte, Viborg Kommune Elisabeth Westergaard, udviklingskonsulent, Psykiatriplanlægning, Region Midtjylland Jens Peter Ilsøe, chefkonsulent, Psykiatriplanlægning, Region Midtjylland Christina Lindgaard Ovesen, AC-fuldmægtig, Sekretariat for Rammeaftaler Arbejdsgruppen konkluderer, at Serviceloven ikke giver mulighed for frihedsberøvende indgreb. Forsøgsparagraffen i Serviceloven giver næppe heller juridisk grundlag for at etablere nye former for sociale institutioner med udvidet adgang til frihedsberøvende indgreb. Og arbejdsgruppen vurderer ikke, at der er udsigt til, at adgangen til frihedsberøvende indgreb på socialpsykiatriske tilbud efter Serviceloven vil blive udvidet. Vedr. fokusområde 2, misbrugsbehandling: Arbejdsgruppen skriver, at det kunne overvejes, om ansvaret for misbrugsbehandling af patienter med retspsykiatriske foranstaltninger varetages af den stedlige retspsykiatriske afdeling som en integreret del af behandlingen, også når patienten har dom til ambulant behandling. Dette kunne ske ved en ændring af lovgivningen eller i første omgang som projekt under inddragelse af Sundhedsstyrelsen. Der indstilles: - Forretningsudvalget drøfter konklusionen i arbejdsgruppens notat, herunder stillingtagen til arbejdsgruppens forslag til fokusområder. Bilag: 8

9 - Bilag 13. Notat vedr. etablering af sociale institutioner i tilknytning til psykiatrien - Bilag 14. Psykisk sygdom og kriminalitet. - Bilag 15. Samarbejdsaftale vedr. retspsykiatriske patienter Referat: Forretningsudvalget kvitterer for et grundigt og fyldestgørende notat. Forretningsudvalget er enig i, at ny lovgivning ikke er vejen frem. Derimod er øget fokus på samarbejde med Region Midtjylland omkring disse patienter vigtig og central i det fremadrettede arbejde. Se endvidere referat fra punkt 9, vedr. socialpsykiatri. 13. Metodeudvikling på tværs af kommuner og region, efter 2014 I regi af Rammeaftale 2014 er kommuner og region i den midtjyske region enige om fortsat at fokusere på fælles metodeudvikling af omkostningseffektive og fagligt kvalificerede tilbud. Resultaterne kommer imidlertid ikke af sig selv, hvorfor implementering af metoder er et særligt centralt element i Udviklingsstrategi DASSOS drøftede på møde den 19. februar 2014 fælles metodeudvikling generelt - og med udgangspunkt i oplæg fra Metodecentret. Følgende blev skrevet til referat: DASSOS anbefaler, at samarbejdet med Metodecentret fortsætter. Der er enighed om, at Metodecentret kan løfte opgaven. Sekretariat for rammeaftaler indhenter endelig forslag og budget for Metodecentrets fremsendte projektskitse. Forslaget forelægges for Forretningsudvalget. Metodecentret har til det formål udarbejdet vedhæftet forslag og budget. Der indstilles: - Forretningsudvalget drøfter forslag og budget fra Metodecentret og træffer beslutning om, hvorvidt der på baggrund heraf skal tegnes konkrakt med Metodecentret. - Forretningsudvalget drøfter finansieringen heraf Bilag: - Bilag 16. Metodecentret, støtte til implementering af metoder - Bilag 17. Forslag til nye samarbejdsmodeller, DASSOS og Metodecentret Referat: I forbindelse med lukningen af JYFE, indstiller JYFE bestyrelse, at ubrugte midler skal overføres til fælles aktiviteter i regi af DASSOS - vel og mærke aktiviteter i "JYFE's ånd". Den endelige beslutning afventer JYFE' generalforsamling den 22. maj Forretningsudvalget støtter ideen om at samle midlerne i fælles aktiviteter i stedet for at midlerne bliver udbetalt til de enkelt 19 kommuner i Midtjylland og 11 kommuner i Nordjylland. Forretningsudvalget drøftede forslag og budget fra Metodecentret og gav deres opbakning til de skitserede projekter under forudsætning af, at de nævnte ubrugte midler fra JYFE overføres. Den resterende del af finansieringen findes i fælles midler i Sekretariat for rammeaftaler. Vedr. VELTEK Forretningsudvalget henstiller til særlig fokus på socialområdet og de netværk, som allerede eksisterer. Én indgang til velfærdsteknologiske løsninger bør være et mål, herunder kontakt til Business-Region Aarhus. 14. Koordinationsforum, ny repræsentation Forretningsudvalget udpegede på møde den 14. januar 2013 Henning Hansen og Henning Haahr som deltagere i det tværgående koordineringsforum for lands- og landsdelsdækkende 9

10 tilbud og sikrede afdelinger, som KL har nedsat. Desuden deltager Eva Glæsner og Karsten Binderup i møderne i Koordinationsforum. Koordinationsforum afholder ca. 2 årlige møder næste møde den 22. september Det skal i den forbindelse nævnes, at Socialstyrelsen i forbindelse med oprettelse af Ny koordination har tilkendegivet deres interesse i at komme i dialog med Koordinationsforum. Der indstilles: - Forretningsudvalget drøfter repræsentation i Koordinationsforum Bilag: - Bilag 18. Kommissorium for Koordinationsforum Referat: Jesper Thyrring Møller og Henning Haahr repræsenterer de midtjyske kommuner i Koordinationsforum. 15. Dimensionering af Socialtilsyn Midt DASSOS drøftede på møde den 19. februar 2014 notat fra arbejdsgruppe vedr. dimensionering af Socialtilsyn Midt. DASSOS besluttede i den forbindelse, at rette henvendelse til KL vedr. løsning af den manglende DUT-kompensation. Henning Hansen sendte den 11. marts 2014 vedhæftet brev til KL. Efterfølgende valgte DAS i Nordjylland at sende tilsvarende skrivelse til KL. Den 31. marts 2014 modtog Henning Hansen vedhæftet svarskrivelse fra KL med henblik på et kommende møde vedr. sagen. Der afholdes møde den 7. maj. Jesper Thyrring Møller, Torben Rugholm (formand for arbejdsgruppen) og Karsten Binderup deltager i mødet. Der indstilles: - til orientering Bilag: - Bilag 19. Dimensionering af Socialtilsyn Midt, brev fra DASSOS i Midtjylland - Bilag 20. Svar fra KL, DASSOS-henvendelse vedr. socialtilsyn Referat: Til efterretning. 16. Sikrede afdelinger, tilbagebetaling fra Region Sjælland DASSOS drøftede på seneste møde den 19. februar belægningen på de sikrede institutioner, der enkelte steder er forholdsvis lav, jf. vedhæftet bilag. På DASSOS-mødet blev der refereret fra seneste møde i Koordinationsforum, hvorfra det lyder, at Koordinationsforum har fokus på emnet. Samtidig kunne det noteres, at Region Sjælland vil tilbagebetale landets kommuner 8,3 mio. kr. for regnskabsåret Sekretariat for rammeaftaler har efterfølgende undersøgt, hvorledes denne tilbagebetaling konkret vil finde sted. Følgende er modtaget fra Region Sjælland: I rammeaftalen er det beskrevet, hvordan regulering for over- eller underskud (jf. bekendtgørelse om omkostningsbaserede takster for kommunale tilbud) skal håndteres. Overskud: For at sikre incitamenter for institutionerne til effektiv drift, kan overskud overføres i henhold til kommunernes regler - dog højst 5%. Overskud over 5% skal indregnes i taksten i det ef- 10

11 terfølgende år. I henhold til bekendtgørelsen om omkostningsbaserede takster for kommunale tilbud, vil et overskud ikke kunne akkumuleres over flere år - det skal over tid gå i nul. I Region Sjælland er det besluttet i forhold til regnskabsresultatet for 2012 at tilbagebetale hele det takstmæssige overskud for de sikrede børn- og ungeinstitutioner til kommunerne. Således vil der i 2013 for året 2012 til landets kommuner blive tilbagebetalt ca. 5,24 mio. kr. fsva Stevnsfortet og ca. 3,1 mio. kr. fsva Bakkegården. Tilbagebetalingen sker på baggrund af det objektive kriterium; antal årige pr Eksempel: Tilbagebetaling for de sikrede institutioner Bakkegården og Stevnsfortet vedr. regnskab Stevnsfortet kr. Bakkegården kr. I alt: kr. Objektiv kriterium: årige for hele landet = personer Tilbagebetaling pr årig: = 29,1763 kr. Næstved Kommunes antal årige = personer. Næstved kommunes andel af tilbagebetalingen udgør således ,40 kr.. Der indstilles: - til orientering Bilag: - Bilag 21. Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Referat: Til efterretning. 17. Eventuelt Kommende punkter på DASSOS-møde den 27. maj 2014: - Udkast til Styringsaftale 2015 (rundsendes på mail inden Kd.net-møde den 23. maj) - Tilbudsportalen Referat: Skanderborg Kommune har undersøgt interessen for et køberkommune-råd og vil invitere interesserede kommuner til halvårlige dialogmøder. Forretningsudvalget støttede dette. 11

12 Bilag 1

13 Deltagere: Henning Hansen, Leif Gjørtz Christensen, Henning Haahr, Bjarne Høyer Andresen (i stedet for Lotte Henriksen), Karin Holland, Ann-Britt Wetche og Karsten Binderup (ref.) Afbud: Kate Bøgh, Kjeld Berthelsen, Henrik Beyer, Eva Glæsner Dato: Mødedato: 27. januar 2014 Mødetid: kl Mødested: Viborg Rådhus, M5 (5. sal) Referat fra møde i Forretningsudvalget den 27. januar 2014 Dato: 30. januar 2014 Sagsbehandler: Karsten Binderup Tlf kabi@viborg.dk 1. Godkendelse af dagsorden v. Henning Hansen Referat: Godkendt. 2. Godkendelse af referat fra møde d. 6. november 2013 v. Henning Hansen Der indstilles: - til godkendelse Bilag: - Bilag 1. Referat, Forretningsudvalgsmøde den 6. november Referat: Godkendt. 3. Tilsyn A. Gennemsigtighed i dimensionering af Socialtilsynet Torben Rugholm og Ken Engedal deltager på mødet under behandling af dette punkt. DASSOS drøftede på møde den 6. november 2013 dimensioneringen af Socialtilsyn Midt bl.a. med udgangspunkt i oplæg fra Børne- og Familiechef, Ken Engedal, Silkeborg Kommune samt analyse af beregningsforudsætningerne fra Aarhus Kommune. DASSOS besluttede på den baggrund følgende: For at bidrage til gennemsigtighed om grundlaget for dimensioneringen af Socialtilsynet nedsættes en arbejdsgruppe med deltagelse fra Silkeborg Kommune/Socialtilsyn Midt og kommunerne. Arbejdsgruppen får til opgave at analysere: Hvad det nuværende omkostningsniveau i kommunerne og regionen er. Hvilke forudsætninger om det nuværende omkostningsniveau, der har været lagt til grund i forhandlingerne om DUT-kompensation. Hvilke omkostninger, der følger af de nye opgaver i tilsynsreformen. Derudover redegøres for forudsætningerne, der ligger bag Socialtilsyn Midts takster. Endelig skal gruppen analysere hvordan Socialtilsyn Midts takster forholder sig til de forudsætninger, der er lagt til grund i DUT-forhandlingerne.

14 Formand for arbejdsgruppen er Torben Rugholm, Randers Kommune. Foruden deltagere fra Randers Kommune deltager repræsentanter fra Aarhus og Favrskov Kommuner, Socialtilsyn Midt samt Sekretariat for rammeaftaler. Der indstilles: - Forretningsudvalget drøfter arbejdsgruppens anbefalinger Bilag: - Bilag 2. Notat vedr. dimensionering af Socialtilsyn Midt Referat: Torben Rugholm gennemgik arbejdsgruppens rapport og anbefalinger. Forretningsudvalget kvitterer arbejdsgruppen for et godt stykke arbejde samt en sober rapport og støtter rapportens anbefalinger. Socialtilsyn Midt kvitterer ligeledes for en sober rapport. Socialtilsyn Midt har konstateret enkelte faktuelle unøjagtigheder i rapporten i forhold til deres budget. Socialtilsyn Midt bistår med tilretning af de aktuelle tal - inden rapporten præsenteres for DASSOS. Følgende punkter skal undersøges nærmere / tydeliggøres i rapporten: 1. Antal årsværk for tilsyn med plejefamilier ændres fra 40,8 til 36,8. 2. Indberetningen til KL i foråret 2013 sammenlignes (hvad kommunerne brugte på tilsynsopgaven) - i forhold til det tal, som nu kommer frem. 3. Lønniveauet - i rapporten præciseres årsagen til lønforskellen. Det fremstår nu firkantet. Socialtilsyn Midt noterer sig følgende: 4. Overhead - tidligst muligt foretages en nøjagtig beregning af overhead, således den nuværende overhead korrigeres i forhold til det faktiske forbrug. 5. Antallet af tilbud under Socialtilsyn Midt er tilsyneladende mindre end forventet, hvilket medfører en mindre indtægt for socialtilsynet i 2014 end forudsat i budgettet. Jf. Bekendtgørelse om socialtilsyn 21 stk. 3, skal et over- eller underskud indregnes i takster og objektiv finansiering senest efter to år. Socialtilsyn Midt er enig i, at tilsynsopgaven skal tilpasses den faktiske opgave, herunder antallet af sociale tilbud og plejefamilier dette er et opmærksomhedspunkt i 2014 i forhold til tilpasning af antal stillinger. Rapportens sidste anbefaling Udgifter tilpasses det reelle forbrug udvides med ovenstående opmærksomhedspunkt om manglende indtægter - udgifter tilpasses til indtægterne. B. Tilsynsrapporter, fremsendelse til kommune Viborg Kommune har med afsæt i ovenstående rejst problemstillingen vedr. arbejdsgange i forhold til tilsynsrapporterne, der kun sendes til det pågældende tilbud/opholdssted og ikke til den pågældende kommune. Denne arbejdsgang kan være problematisk i forhold til at sikre en hurtig og sikker politisk betjening. Viborg Kommuner foreslår derfor såfremt problemstillingen opleves tilsvarende i de øvrige kommuner, en fælles henvendelse til Socialtilsyn Midt i forhold til at få tilsynsrapporterne tilsendt samtidig med, at de sendes til det pågældende tilbud/opholdssted. Der indstilles: - Forretningsudvalget drøfter problemstillingen, som Viborg Kommune rejser Referat: Punktet blev drøftet med deltagelse af Ken Engedal, Silkeborg Kommune. Forretningsudvalget og Socialtilsyn Midt var enige i problemstillingen og det uhensigtsmæssige heri. For at undgå, 2

15 at Socialtilsyn Midt skal sende tilsynsrapporterne til flere forskellige modtagere i hver enkel kommune, blev det aftalt, at hver kommune indmelder én mailadresse til Socialtilsyn Midt (evt. kommunens hovedpostkasse), hvor alle tilsynsrapporter sendes til - uanset målgruppe og i hvilken fagforvaltning, sagen hører hjemme. Det er dernæst den enkelte kommunes ansvar, at fordele tilsynsrapporterne til rette personer internt i kommunen. De nærmere praktiske informationer herom følger - udsendes af Sekretariat for rammeaftaler. 4. Opsamling på Novemberkonference 2013 / Udviklingsstrategi 2015 På Novemberkonferencen den 6. november 2013, drøftede direktørkredsen i den midtjyske region og ledende embedsmænd fra kommunernes og regionens forvaltninger en række aktuelle emner. I alt havde 83 personer tilmeldt sig konferencen. I de efterfølgende punkter behandles hovedpunkterne fra konferencen: A. Udviklingen i brugen af de forskellige former for familieplejeanbringelser Arbejdsgruppen vedr. ministertema 2013, Udviklingen i brugen af de forskellige former for familieplejeanbringelser, afrapporterede på Novemberkonferencen den 6. november 2013 ved formand for arbejdsgruppen, Ann-Britt Wetche, Aarhus Kommune. Afrapporteringen er endvidere sendt til KL til videre foranstaltning ifht. ministeriet. Chefnetværk for børn og unge drøftede endvidere anbefalingerne på møde den 12. december Chefnetværket ønsker med afsæt i undersøgelsen, at afholde en temadag med fokus på Skolegang. Netop Skolegang er ét ud af fem fokusområder, som arbejdsgruppen bag rapporten har identificeret i forhold til at sikre den gode familieplejeanbringelse. Aarhus, Randers, Holstebro og Ikast-Brande kommuner samt Sekretariat for rammeaftaler indgår i planlægningsgruppen. Resultaterne af temadagen præsenteres for DASSOS på et efterfølgende møde. Eftersom ministertemaet for 2015 er Anbragte børn og unges skolegang/uddannelse vil en temadag om emnet i 2014 være et godt afsæt for kommunernes behandling heraf i Der indstilles: - Forretningsudvalget drøfter anbefalingerne fra rapporten og hvilke videre forløb, der eventuelt skal igangsættes som opfølgning herpå. Bilag: - Bilag 3. Muligheder og udfordringer på familieplejeområdet i Midtjylland - Bilag 4. Ministertema 2015 anbragte børn og unges skolegang/uddannelse Referat: Forretningsudvalget bakker op omkring afholdelsen af en temadag med fokus på Skolegang, jf. rapportens anbefaling og ministertema Forretningsudvalget anmoder endvidere Chefnetværk for børn og unge om at drøfte rapportens øvrige anbefalinger - også i forhold til øvrige nationale tiltag på området. Chefnetværk afrapporterer status på arbejdet til DASSOS i 4. kvartal B. Fokus- og udviklingsområder, Udviklingsstrategi 2015 På Novemberkonferencen den 6. november 2013, drøftede deltagerkredsen bl.a. mulige fokus- og udviklingsområder i Rammeaftale Drøftelsen blev kædet sammen med en mere generel drøftelse af udarbejdelse af fælles socialpolitiske målsætninger i den midtjyske region med afsæt i lokale midtjyske fokusområder samt regeringens 2020-målsætninger, jf. punkt 4.E. 3

16 Processen i forbindelse med Udviklingsstrategi 2015 forløber således, at DASSOS på møde den 19. februar præsenteres for foreløbig udkast til Udviklingsstrategi Den endelige version afventer Politikerkonference samme dato, hvorfor Forretningsudvalget primo marts får den endelige version til godkendelse på mail inden behandling i KKR den 14. marts. Listen med mulige fokus- og udviklingsområder vil fungere som bruttoliste på konferencen den 19. februar 2014 med henblik på videre drøftelse. Desuden har ministeren udmeldt ministertema 2015 (anbragte børn og unges skolegang/uddannelse) - ministertemaet er selvskrevet fokus- og udviklingsområde i Udviklingsstrategi Der indstilles: - Forretningsudvalget drøfter, om der er særlige emner/områder, der skal bringes i spil på konferencen på både den korte og lange bane. Bilag: - Bilag 5. Opsamling på Novemberkonference 2013, fokus- og udviklingsområder - Bilag 6. Invitation, Februarkonference Referat: Fokus- og udviklingsområder i Udviklingsstrategi 2015 skal være mere langsigtede end blot ét år - gerne med afsæt i eventuelle socialpolitiske målsætninger, jf. nedenstående emner oplistet i punkt 4.C. På DASSOS-mødet den 19. februar sammensættes en lille arbejdsgruppe, der samler op på drøftelserne i DASSOS og på Politikerkonferencen - i forhold til en tekst til Udviklingsstrategi C. Socialpolitiske målsætninger, Med henblik på at kunne give den sociale indsats et fælles løft i den midtjyske region, har DASSOS igangsat en proces i retning af udarbejdelse af en række fælles socialpolitiske målsætninger. Emnet blev drøftet på Novemberkonferencen i forbindelse med fokus- og udviklingsområder i Udviklingsstrategi På Politikerkonferencen den 19. februar 2014 drøftes emnet igen under overskriften Helhed og sammenhæng i de specialiserede social- og undervisningstilbud i Midtjylland. Århus og Randers Kommuner deltager i regi af 6-by samarbejdet i en lignende proces med henblik på at formulere fælles mål, jf. vedhæftet dias. Desuden kan der indhentes inspiration i regeringens 2020-målsætninger, jf. vedhæftet oversigt, KL s Socialpolitiske udspil fra maj 2013 Invester før det sker samt rapporten fra regeringens Udvalg om psykiatri. Med udgangspunkt i ovenstående inspirationskilder, kan en række fælles socialpolitiske målsætninger komme i spil eksempelvis: - Udsatte børn og unge - Hjemløse - Helhed og sammenhæng - Flere borgere med handicap eller en psykisk lidelse i beskæftigelse - Psykiatri Der indstilles: - Forretningsudvalget drøfter den videre proces i den midtjyske region Bilag: - Bilag 7. 6-by fælles mål, Aarhus Kommune - Bilag 8. Faktaark sociale 2020 mål 4

17 Referat: Målsætningerne vil gå på tværs af sundhed, social og beskæftigelsesområdet. På nuværende tidspunkt er det uafklaret, hvordan det løftes i fællesskab på tværs af områderne. Den nuværende fremgangsmåde orienterer sig i overvejende grad inden for de enkelte områder og inkluderer ikke i tilstrækkelig grad sammenhængen på tværs. En drøftelse i KKR kan være første skridt på vejen. På psykiatriområdet haster det imidlertid forhold til at finde en fælleskommunal løsning på tværs af den sundhedsmæssige og socialfaglige indsats. Punktet afventer drøftelserne på konferencen den 19. februar D. Koordinering af lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Som led i at løfte den fælles og tværgående koordineringsopgave på området for lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger, der ligger ud over og går på tværs af den koordinering, der sker i regi af rammeaftalerne i de fem KKR-områder, har KL nedsat et koordinationsforum på tværs af de fem KKR-områder. Henning Hansen og Henning Haahr repræsenterer den midtjyske region sammen med Eva Glæsner og Karsten Binderup. I regi af Koordinationsforum udarbejdes til Udviklingsstrategi 2015 (ligesom til Udviklingsstrategi 2014), fælles tekst vedr. samarbejde og koordinering omkring de lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger, således ordlyden er enslydende i landets fem Udviklingsstrategier. Med henblik på at drøftelse af fælles tekst på næste møde i Koordinationsforum den 4. februar 2014, vedhæftets udkast heraf. Der indstilles: - Forretningsudvalget drøfter udkast til fælles tekst med henblik på videre drøftelse i Koordinationsforum den 4. februar Bilag: - Bilag 9. Udkast til fælles tekst vedr. lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Referat: Endelig udkast rundsendes til Forretningsudvalget til godkendelse - inden møde i Koordinationsforum den 4. februar E. Politisk aftale om kvalificeret indsats for grupper med særlige behov. Den 13. november 2013 indgik et bredt flertal i Folketinget en aftale om, at staten skal spille en større rolle i at sikre, at der ikke sker en uhensigtsmæssig afspecialisering på det mest specialiserede socialområde og specialundervisningsområde. Derudover skal der sikres bedre incitamenter til at udbyde de mest specialiserede tilbud. Aftalen ligger i forlængelse af evalueringen af kommunalreformen og indeholder en række elementer, herunder nogle, der allerede er kendt fra samarbejdsaftaler mellem KL og Regeringen. KL deltager i det lovforberedende arbejde og er i tæt dialog med ministeriet om udmøntningen af aftalen. Der indstilles: - til orientering 5

18 Bilag: - Bilag 10. Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov Referat: Taget til efterretning. 5 Hjerneskadeområdet A. Kompetenceudvikling gennem uddannelse og styrket dialog v/karin Holland I december 2011 modtog de 19 kommuner i Midtjylland tilsagn om støtte på i alt 3 mio. kr. fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses 150 mio. kr. pulje til styrket genoptræning og rehabilitering for personer med erhvervet hjerneskade. Støtten er givet til to projekter; fælles uddannelse for nøglepersoner og koordinatorer (støttet med i alt 2,2 mio. kr.) og understøttelse af specialiserede sager (støttet med i alt kr.). Formålet med de to projekter er at bidrage til et bredt kompetenceløft på hjerneskadeområdet. Den ønskede effekt er endnu større faglighed blandt medarbejderne samt bedre samarbejde og koordination i den enkelte borgersag. I alt vil ca medarbejdere gennemgå et uddannelsesforløb frem til maj Vedr. projekt Understøttelse af specialiserede sager : Kommunerne har fremsendt færre sager til Hammel Neurocenter end forventet. Derfor har styregruppen ansøgt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse om at anvende kr. af de kr. til et andet formål end det, der oprindeligt er beskrevet i projektansøgningen. Styregruppen ønsker at anvende de kr. til at udarbejde informationsmateriale om kommunernes tilbud på området for erhvervet hjerneskade. Informationsmaterialet skal målrettes borgere. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har d. 6. december 2013 godkendt ansøgningen om at anvende de kr. til informationsmateriale, forudsat at der fremsendes et revideret budget. Styregruppen har på sit møde d. 16. december 2013 nedsat en arbejdsgruppe, der er ansvarlig for udarbejdelsen af informationsmaterialet. Der vil endvidere blive udarbejdet et revideret budget, som fremsendes til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse med henblik på godkendelse. Der indstilles: - Karin Holland giver en status på projekterne Referat: Karin Holland orienterede nærmere omkring Styregruppens ønsker om at anvende kr. af puljemidlerne til informationsmateriale. Forretningsudvalget bakkede op om den idé. Der afholdes den 16. juni 2014 et temamøde som afslutning på kommunernes fælles projekt på hjerneskadeområdet. En arbejdsgruppe planlægger pt. temamødets nærmere indhold. Temamødet rettes mod ledere på området. Projektet er dermed afsluttet og Styregruppen opløses. B. Kommissorium for nyt hjerneskadesamråd Forretningsudvalget har ønsket at sikre en bedre sammenhæng til social- og arbejdsmarkedsområdet i kommunerne i forhold til de emner Hjerneskadesamrådet drøfter, jf. møde i Forretningsudvalget den 14. januar Som følge heraf besluttede Kontaktudvalget for Sundhedsstyregruppen på møde den 15. august 2013, at der udarbejdes nyt kommissorium 6

19 for både børne-hjerneskadesamråd og hjerneskadesamråd for voksne. Til det formål nedsættes en arbejdsgruppe. Forretningsudvalget besluttede på møde den 25. september 2013, at anmoder Karin Holland, Horsens Kommune, om at pege på en repræsentant til arbejdsgruppen udpeget af DASSOS. Som repræsentant indgår Helle Mørn, Aarhus Kommune (Helle Mørn deltog også i arbejdsgruppen vedr. autidundersøgelsen på hjerneskadeområdet). Ligeledes deltager Sekretariat for rammeaftaler og KOSU-sekretariatet. Første møde i arbejdsgruppen er den 6. februar På dette møde er Leif Gjørtz Christensen inviteret med i forhold til at give indspark til arbejdsgruppen. Der indstilles: - Forretningsudvalget drøfter, om der er særlige forhold, der skal medbringes på mødet Referat: Da Leif Gjørtz Christensen er forhindret i at deltage på første møde i arbejdsgruppen, deltager Karin Holland i arbejdsgruppen. 6. Forventet ekstraopkrævning til finansiering af underskud i forbindelse med lukning af Nyborgskolen v/ Henrik Beyer, Herning Kommune Nyborgskolen, der er et lands- og landsdelsdækkende tilbud, lukker efter i flere år at have kørt med underskud. Underskuddet har Region Syddanmark besluttet ikke skal lægges på den almindelige drift (over/underskud reguleres efter to år osv. som vi gør i Region Midt), men sende tilbage til de kommuner, der har brugt stedet i 2011, 2012 og I Syddanmarks Rammeaftale 2014 side 5 står følgende omkring håndtering af lukning af tilbud eller selvstændige økonomiske afdelinger: Efterreguleringen fordeles forholdsmæssigt mellem betalingskommunerne efter det samlede antal anvendte belægningsdage i to regnskabsår forud for det år, hvori beslutning om lukning af tilbud træffes. I modsætning hertil står i den midtjyske rammeaftale 2014 side 12 følgende: Ved oprettelse og lukning af et tilbud er det driftsherren, der alene er ansvarlig for eventuelle uforudsete problemstillinger, herunder eventuelle økonomiske problemstillinger. Region Syddanmark har forespurgt Ministeriet for Børn og Undervisning og får i brev den 9. januar 2013 det svar, at..det er de kommuner, der har benyttet tilbuddet, der vil skulle bære udgiften, jf. vedhæftet brev. Holstebro, Århus og Herning kommuner er blandt de midtjyske kommuner, der skal betale for lukningen af Nyborgskolen. Spørgsmålet er, hvorledes de midtjyske kommuner skal forholde sig hertil. Der indstilles: - Forretningsudvalget drøfter hvorledes de midtjyske kommuner skal forholde sig hertil Bilag: - Bilag 11. Nyborgskolen, svar fra Ministeriet for Børn og Undervisning Bilag 12. Nyborgskolen, svar fra Ministeriet for Børn og Undervisning Referat: Aarhus Kommune har umiddelbart valgt at acceptere kravet. Sekretariat for rammeaftaler kontakter Herning Kommune for en status og afklaring af, om sagen er afsluttet eller skal drøftes igen. 7

20 7. PTU Handicapbiler og køreskole KL og Socialministeriet indgik i februar 2012 en aftale, der skal sikre, at specialiseret viden ikke går tabt. I tilfælde akutte sager om lukning af særlige tilbud, hvor der er en risiko for, at specialiseret viden går tabt, rummer aftalen mulighed for at foretage en vurdering af, om den pågældende institution rummer specialviden, samt om der findes tilsvarende specialviden andetsteds. Viser det sig, at der er tale om en institution med specialviden, som ikke findes andetsteds, må KKR, som ansvarlige for rammeaftalerne, overveje hvordan det sikres, at kommunerne stadig har adgang til den nødvendige specialviden. Ultimo 2012 rettede PTU Handicapbiler og Køreskoler henvendelse til Socialministeriet, fordi de vurderede, at PTU Handicapbiler og Køreskole var truet. Det medførte, at Socialstyrelsen den 9. januar 2013 sender en orientering til KKR sammen med to analysespørgsmål, som behandles administrativt i KKR-systemet. Den 7. februar 2013 forelagde Socialstyrelsens vurdering af PTU Handicapbiler og køreskole bl.a. på baggrund af KKR-systemets tilbagemeldinger. Efterfølgende er det mellem KL og Socialstyrelsen aftalt, at KL kontakter KKR via de administrative styregrupper, således at KKR kan behandle Socialstyrelsens vurdering. Socialstyrelsen indstiller, at KKR overvejer, hvordan det sikres, at kommunerne også fremover har adgang til den mest specialiserede viden, der på nuværende tidspunkt alene vurderes at eksistere i tilknytning til PTU Handicapbiler og køreskole. Som udgangspunkt for Forretningsudvalgets drøftelse af sagen, har Sekretariat for Rammeaftaler anmodet kommunerne i regionen om at besvare 6 spørgsmål vedrørende kommunernes brug af PTU Handicapbiler og Køreskole, jf. vedhæftet bilag. Der indstilles: - Forretningsudvalget drøfter Socialstyrelsen indstilling på baggrund af undersøgelsen af kommunernes brug af PTU Handicapbiler og Køreskole. Bilag: - Bilag 13. KKR - vurdering af PTU Handicapbiler og Køreskole - Bilag 14. Undersøgelse af kommunernes brug af PTU Handicapbiler og Køreskole Referat: Med udgangspunkt i den gennemførte undersøgelse konkluderes det, at kommunerne benytter PTU Handicapbiler og PTU Køreskole i de sager, hvor borgere har særligt vanskelige og komplekse funktionsnedsættelser, f.eks. i form af svære fysiske funktionsnedsættelser og/eller svære kognitive problemstillinger, og hvor indretningerne af bilen er mange, og der er brug for en grundig afprøvning af bil og indretninger. Kommunerne tilkendegiver, at de fortsat vil anvende PTU Handicapbiler og køreskole i det omfang, de vurderer, det er nødvendigt. Endvidere deltager flere kommuner i blandt andet Socialstyrelsens netværk for bilsagsbehandlere, konferencer og kursusaktiviteter samt i en kommunal ERFA gruppe. Endelig har mange kommuner et tæt samarbejde med private leverandører af handicapbiler med specialviden indenfor området. 8. Dialogmøde med LOS LOS har rettet henvendelse til landets fem KKR med henblik på et dialogmøde som opfølgning på dialogmøderne i Derfor har der dags dato været afholdt dialogmøde mellem LOS og de repræsentanter fra Forretningsudvalget, der deltog i seneste dialogmøde; Henning 8

21 Hansen, Leif Gjørtz Christensen, Henrik Beyer og Kate Bøgh samt Eva Glæsner og Karsten Binderup. Temaerne for mødet var tilsynsreformen, det specialiserede socialområde og de private tilbuds rolle heri, udbud samt en drøftelse af hvilke potentielle samarbejdsmuligheder vi hver især ser. Der indstilles: - Henning Hansen orienterer fra mødet Referat: Henning Hansen orienterede fra mødet. LOS orienterede om Akkreditering Danmarks Kvalitetsmodel, som de arbejder efter (kopi medsendes referatet). Akkrediteringen er med til at sandsynliggøre, at tilbuddet når målet - om end der ingen garanti er herfor. LOS var ligeledes interesseret i nye samarbejdsområder, hvor kommunerne kan benytte LOS s medlemmer mere - eks. til aflastning. Kommunerne har fortsat fokus på takster. En undersøgelse udarbejdet af Takstgruppen viser, at LOS s medlemmer har sænket taksterne ca. 2 % i perioden Holmstrupgaard, Thorning-afdeling lukkes uden varsling Rammeaftalen er et planlægnings- og udviklingsværktøj, der skal sikre et samlet overblik over tilbudsviften på det område, som regionen og kommunerne samarbejder om. Kapacitetsjusteringer på tilbud omfattet af rammeaftalen sker dels i forbindelse med de kommunale indberetninger til rammeaftalen og dels via løbende kapacitetsjusteringer, der rundsendes til DASSOS til godkendelse. I regi af rammeaftalearbejdet har DASSOS aftalt, at "konkrete kommunale/regionale forslag til kapacitetsjusteringer, der falder uden for de årlige møder i DASSOS, kan indsendes til Sekretariat for Rammeaftaler, der via mail foretager en rundspørge hos gruppen. Viborg Kommune modtog medio december 2013 en skrivelse fra Region Midtjyllands tilbud, Holmstrupgaard, der med kort frist varslede en flytning af en borger pr. 15. januar 2014 fordi Holmstrupgaard lukker deres afdeling i Thorning. Viborg Kommune kan ikke erindre en varsling i DASSOS-regi herom, hvilket Sekretariat for rammeaftaler kan bekræfte. For den pågældende borger har forløbet ikke været hensigtsmæssig. For at sikre borgerne det bedste forløb i forbindelse med en flytning og de bedste forudsætninger for en optimale sagsbehandling, er en overholdelse af ovenstående aftaler vigtig. Der indstilles: - Forretningsudvalget drøfter, om ovenstående procedure skal tydeliggøres - Forretningsudvalget drøfter den konkrete sag fra Viborg Kommune Referat: Forretningsudvalget indskærper, at proceduren skal følges. Region Midtjylland beklager den nævnte episode. 10. Udpegelse af yderligere et bestyrelsesmedlem til Institut for Kommunikation og Handicap (IKH) Kommunerne har de tidligere år stillet med et bestyrelsesmedlem til bestyrelsen ved Institut for Kommunikation og Handicap (IKH). Det har normalt været Aarhus Kommune som belig- 9

22 genhedskommune, der har stillet med dette bestyrelsesmedlem. På regionsrådsmøde i november 2013 blev det (i forbindelse revidering af vedtægterne for IKH) besluttet, at udvide antallet af bestyrelsesmedlemmer fra såvel Region Midtjylland som fra kommunerne fra et til to. KKR s formandskab har drøftet sagen og anmoder DASSOS om at udpege yderligere et administrativ repræsentant for kommunerne til IHKs bestyrelse. Institut for Kommunikation og Handicap ( varetager specialiserede opgaver indenfor kommunikations - og fysiske handicap på Socialområdet, både til børn og voksne. IKH har abonnementsaftaler med 10 kommuner i Region Midtjylland, og tilbyder ydelser på tilkøbsvilkår til de øvrige kommuner. IKH løser ligeledes flere opgaver på sundhedsområdet, hvor man blandt andet driver Ganespalteafdeling ved Aarhus Universitetshospital, varetager logopædbetjening på de regionale neurologiske afdelinger, samt er leverandør ift. den specialiserede tidlig indsats til børn og unge i samarbejde med de 4 børneafdelinger i Region Midtjylland. Med den specialiserede faglighed og brede tilbudsvifte ved IKH, er det vigtigt, at der fortsat kan være kommunale bestyrelsesmedlemmer som en direkte kobling til kommunernes interesser, særligt også i forhold til den udviklingsdialog der eksisterer sammen med handicaporganisationerne i bestyrelsen. Aarhus Kommune oplyser, at der er villige til at udpege til to bestyrelsesmedlemmer til Institut for Kommunikation og Handicap i valgperioden såfremt de øvrige kommuner er indforståede med dette. IKH planlægger at afholde et konstituerende bestyrelsesmøde i slutning af januar Der indstilles: - Forretningsudvalget drøfter udpegningen af et ekstra bestyrelsesmedlem til IKH Referat: Aarhus Kommune udpeger to bestyrelsesmedlemmer. 11. Rigsrevisionens undersøgelse af hjemløseindsatsen Rigsrevisionen har igangsat en undersøgelse på hjemløseområdet. Hovedformålet med undersøgelsen er at vurdere, om hjemløse borgere får en målrettet og sammenhængende indsats fra kommunerne og hvordan Social-, Børne- og Integrationsministeriet understøtter kommunerne i deres indsats. Der indstilles: - til orientering Bilag: - Bilag 15. KL brev, Rigsrevisionens - beretning om hjemløseindsatsen - Bilag 16. Rigsrevisionens undersøgelse af hjemløseindsatsen Referat: Taget til efterretning. 12. Organisationsændring i Socialstyrelsen Socialstyrelsen har fået tilført en række nye opgaver, herunder socialtilsyn og den nationale koordinationsstruktur samt dele af demokrati og integrationsområdet. Samtidig har strategien for Social-, Børne-, og Integrationsministeriets koncern skabt nye og højere forventnin- 10

23 ger til styrelsens rolle som socialfagligt videnscenter. For at varetage de nye opgaver har Socialstyrelsen sat nye strategiske mål og etableret en organisation, som matcher. Den nye organisering har fokus på at styrke styrelsens faglige profil og på at styrke ledelsen. Styrelsen vil fremover have otte kontorer med faglig viden inden for specifikke målgrupper. Endvidere etableres kontorer for hhv. Socialtilsyn og national koordination og for Dokumentation og metode. VISO fastholdes som det kontor, der yder rådgivning i enkeltsager. Desuden etableres to stabsfunktioner. Den nye organisation træder i kraft 1. november Der indstilles: - til orientering Bilag: - Bilag 17. Socialstyrelsens struktur pr. 1. november Referat: Taget til efterretning. 13. Eventuelt DASSOS-møde den 19. februar 2014, kl på Viborg Rådhus, Multisalen Konference den 19. februar 2014, kl på Viborg Rådhus, Multisalen - direktørkredsen er også inviteret til nævnt politiske konference, jf. bilag Referat: Henning Haahr orienterede om Pædagogisk bistand under ferie. Skanderborg Kommune kommer til at forholde sig til serviceniveauet som følge heraf, hvilket kan give opdrift i taksterne. Kate Bøgh rejste sagen på Forretningsudvalgsmøde den 25. september Her blev det besluttet, at Myndighedsnetværk på voksenområdet skal drøfte praksis og konsekvenser i de enkelte kommuner. Myndighedsnetværk drøfter emnet på møde den 6. februar, hvorefter Forretningsudvalget orienteres. 11

24 Bilag 2

25 Rammeaftale 2015, Udviklingsstrategi Bilag 4 Organisering af den tværkommunale koordinering på det specialiserede socialområde

26 Indholdsfortegnelse: 1. Sammenfatning Rammeaftaler fremover Politiske fora Brugerorganisationer Kommunaldirektørnetværket DASSOS Forretningsudvalget Sekretariat for rammeaftaler Takstgruppen Myndighedsnetværk og Chefnetværk Kommunikation Figur - den fremtidige organisering på det specialiserede socialområde Sammenfatning Dette notat indeholder en beskrivelse af, hvorledes den fælles kommunale opgave omkring koordinering af det specialiserede social- og specialundervisningsområde organiseres. Notatet giver en kort status på den politiske organisering, hvorefter de væsentligste opgaver og deltagerkredsen i de administrative fora, der er nedsat på det specialiserede socialområde i regionen oplistes. Slutteligt behandles kort kommunikation og klyngestruktur. De centrale elementer er følgende: 1. DASSOS (Den Administrative Styregruppe for Social- Og Specialundervisningsområdet) - 1 direktør-repræsentant på strategisk niveau fra hver kommune og Region Midtjylland. 2. Forretningsudvalget. 3. Novemberkonference for direktørkredsen og administrative ledere, der sætter fokus på aktuelle problemstillinger og udviklingsområder for det efterfølgende års rammeaftaler. 4. Politikerkonference for politikere og brugerorganisationer, der udstikker rammerne for det efterfølgende års rammeaftaler. 5. Myndighedsnetværk/Chefnetværk involveres mere i aktuelle faglige spørgsmål i relation til rammeaftalearbejdet. 6. Kommunikation på området får fremadrettet et særligt fokus. 2

27 2. Rammeaftaler fremover Rammeaftalerne består fra 2012 af en faglig udviklingsdel (Udviklingsstrategien) og en kapacitetsog økonomistyringsdel (Styringsaftalen). Udviklingsstrategien og Styringsaftalen vil tidsmæssigt være adskilt, men skal i høj grad spille sammen. Væsentligt i forhold til rammeaftalerne fremover bliver det politiske niveau, som i højere grad skal på banen, end det hidtil har været tilfældet. Med sundhedsaftalerne som inspiration foreslås det derfor, at rammeaftalerne fremover bliver opdelt i henholdsvis en politisk- og en administrativ del: Udviklingsstrategi Styringsaftale Administrativ Politisk Administrativ Et årshjul for rammeaftalearbejdet vil fremover i grove træk blive som skitseret herunder. Rød skrift politisk Sort skrift administrativ 15. oktober Styringsaftalen Socialstyrelse September / Oktober Styringsaftale i Byråd og regionsråd Novemberkonference - fagpersoner, næste års rammeaftale August/September KKR Styringsaftale August Kd-net Styringsaftale Juni DASSOS Styringsaftale 1. januar Socialministertemaer 1. Juni Udviklingsstrategi Socialstyreslen Politikerkonference - politisk, brugerorg., næste års rammeaftale Marts DASSOS -Udviklingsstrategi April KKR Udviklingsstrategi April / Maj Udviklingsstrategi i Byråd og regionsråd Marts Kd-net Udviklingsstrategi I perioden november-januar drøftes fokusområder for det kommende års udviklingsstrategi desuden i Dialogforum. Efterfølgende drøftes fokusområder i de lokale handicapråd. 3

28 3. Politiske fora Rammeaftalerne skal godkendes i den enkelte kommunalbestyrelse og i Regionsrådet forud for indsendelse til Socialstyrelsen. KKR godkender forslag til rammeaftale forud for udsendelse til lokal godkendelse. Jf. årshjulet for rammeaftaler, afholdes en årlig politisk konference i starten af året, hvor det lokale politiske niveau, herunder fagudvalgene på området, inddrages i drøftelse af det kommende års Udviklingsstrategi og Styringsaftale, herunder det kommende års fokus- og udviklingsområder. Dialogforum Midtjylland, der er et forum hvor KKRs formandskab og repræsentanter for Danske Handicaporganisationer samt Skole og Forældre mødes og drøfter udviklingen af indsatser og de tilbud, der skal stilles til rådighed på tværs af kommuner på social- og pecialundervisningsområdet, indbydes til den årlige politiske konference og kan fremsende forslag om fokus- og udviklingsområder i det kommende års udviklingsstrategi. 4. Brugerorganisationer Et godt samarbejde med brugerorganisationerne om tilbuddene samt om ændrede behov og ønsker, er fortsat centralt. I forbindelse med udarbejdelsen af rammeaftalerne, inviteres formand og næstformand for de lokale brugerorganisationer til Politikerkonferencen, jf. årshjulet, hvor de sammen med de lokale politiske repræsentanter, har mulighed for at drøfte det kommende års fokus- og udviklingsområder. 5. Kommunaldirektørnetværket Behandler forslag til Udviklingsstrategi og Styringsaftale inden fremsendelse til KKR. 6. DASSOS Den Administrative Styregruppe for Social Og Specialundervisningsområdet (DASSOS) er et overordnet forum, som på administrativt niveau behandler sager af overordnet strategisk betydning. DASSOS vil endvidere behandle sager af væsentlig økonomisk, organisatorisk eller kvalitetsmæssig betydning. DASSOS forbereder sager til Kd-net og KKR. DASSOS bemandes med 1 direktørrepræsentant på strategisk niveau fra hver kommune i regionen og Region Midtjylland samt KKR-konsulent og konsulent fra Sekretariat for rammeaftaler (referent). DASSOS mødes 4 gange årligt samt deltager i henholdsvis Novemberkonferencen og Politikerkonferencen. Møderne foregår på direktørniveau. Kontinuitet i deltagerkredsen er afgørende, hvorfor der kun sendes stedfortrædere i det omfang, det har relevans for dagsordenen. Dagsorden, bilag og referater fra møderne udsendes til alle på maillisten (Sekretariat for rammeaftaler administrerer maillisten), ligesom de offentliggøres på jf. kapitel om kommunikation. Erfaringen har vist, at den enkelte driftsherre i visse tilfælde, har brug for en hurtig afklaring i forhold til konkrete kapacitetsjusteringer. Derfor skal forslag til kapacitetsjusteringer (incl. 4

29 begrundelse herfor) indsendes til Sekretariat for rammeaftaler mellem DASSOS-møderne. Sekretariatet foretager derefter en rundspørge hos gruppen via mail. (Har ingen bemærkninger hertil, betragtes forslaget som værende godkendt. Modsat er det op til de pågældende kommuner, at finde en løsning, der igen kan fremsendes til DASSOS til endelig godkendelse). Opgaver Godkender forslag til Udviklingsstrategi og Styringsaftale inden fremsendelse til Kd-net og KKR Godkender løbende kapacitetsjusteringer uden for Rammeaftale-årshjulet. Drøfter hovedtemaer i kommende års Udviklingsstrategi og Styringsaftale Give retningslinjerne og rammer for koordinering og samarbejde på det specialiserede socialområde. Opfølgning på igangsatte initiativer. 7. Forretningsudvalget Forretningsudvalget har beslutningskompetence på vegne af DASSOS og er samtidig den fælles overordnede og ansvarlige styregruppe for det fælleskommunale Sekretariat for rammeaftaler på det specialiserede socialområde. Forretningsudvalget har endvidere følgende opgaver: Udarbejdelse af forslag til Udviklingsstrategien og Styringsaftalen. Give retningslinjerne og rammer for koordinering og samarbejde på det specialiserede socialområde. Opfølgning på igangsatte initiativer. Afdække og udrede divergerende opfattelser på konkrete fælleskommunale områder Inddrager Myndighedsnetværk på voksenområdet, Chefnetværk på børn- og ungeområdet samt relevante fora på sundhedsområdet, hvor det giver mening for den konkrete opgave. Takststyregruppens opgaver Dagsordenspunkter til Forretningsudvalgets møder kan indmeldes af de enkelte kommuner til Sekretariat for rammeaftaler og kommunen har mulighed for selv at deltage i behandling af punktet på mødet. Dagsorden, bilag og referater fra møderne udsendes til alle på maillisten (Sekretariat for rammeaftaler administrerer maillisten), ligesom de offentliggøres på jf. kapitel om kommunikation. Forretningsudvalget har endvidere beslutningskompetencen og opgaver fra den nu nedlagte Takststyregruppe. Det vurderes, at denne model fremadrettet vil sikre den bedste opgaveløsning og til det laveste ressourceforbrug. Deltagerkreds Forretningsudvalget består af én kommunaldirektør (formand), 6 kommunale socialdirektører udpeget af Kommunaldirektørnetværket, rammeaftalesekretariatskommunen, socialdirektør fra Region Midtjylland, KKR konsulent samt konsulent fra Sekretariat for rammeaftaler (referent). Der indføres rotation i Forretningsudvalget, hvorved 3 kommuner efter 2 år udskiftes med 3 nye kommuner. Kontinuitet i deltagerkredsen er afgørende, hvorfor der som udgangspunkt ikke sendes stedfortrædere. Kommunaldirektørnetværket har i udpegningen af socialdirektører til 5

30 Forretningsudvalget tilstræbt en geografisk spredning. Forretningsudvalget vil også fremadrettet have for øje, at de repræsenterer alle kommuner i regionen samt helheden mellem kommunerne. På nuværende tidspunkt består Forretningsudvalget af: Jesper Thyrring Møller, Hedensted Kommune (formand) Leif Gjørtz Christensen, Viborg Kommune Henrik Beyer, Herning Kommune Henning Haahr, Skanderborg Kommune Helle Bro, Holstebro Kommune Steinar Eggen Kristensen, Randers Kommune Jens Peter Hegelund Jensen, Silkeborg Kommune Lotte Henriksen, Århus Kommune Kenneth Koed Nielsen, Norddjurs Kommune Ann-Britt Wetche, Region Midtjylland Eva Glæsner, KKR Karsten Binderup, det fælleskommunale Sekretariat for rammeaftaler Mødefrekvens Forretningsudvalget afholder 2 møder i foråret samt 2 møder i efteråret. 8. Sekretariat for rammeaftaler Sekretariatet formål er at sikre et smidigt og udviklingsorienteret samarbejde om koordineringen af tilbud på specialområdet. Hovedopgaverne for sekretariatet omfatter udover den konkrete koordineringsopgave vedr. rammeaftalen blandt andet følgende: Sekretariatsfunktionen for DASSOS, Forretningsudvalget og andre relevante fora Dialog og sparring med myndighedsnetværk (voksen) og chefnetværk (børn og unge) Sikre inddragelse af og dialog mellem kommunerne, regionen og interesseorganisationerne. Udarbejdelse af oplæg, analyser mv. for Forretningsudvalget og DASSOS Bidrage til udarbejdelse af oplæg til politisk drøftelse i samarbejde med KKR-sekretariatet Sikre kommunikation til alle interessenter og aktører på området Sekretariat for rammeaftaler forankres i et fagligt relevant miljø i Viborg Kommune, som har forpligtet sig til at forankre opgaven på direktørniveau, således direktøren, er ansvarlig for koordineringsarbejdet overfor Forretningsudvalget. Sekretariatet bemandes med 2 fuldtidsansatte medarbejdere, som evt. kan suppleres med frikøb af specialister i andre kommunerne. Frikøb kan f.eks. komme på tale i forbindelse med tilrettelæggelsen og opfølgningen på takstarbejdet. Desuden afsættes midler til konferencer, kurser, analyser, netværksarrangementer samt midler til øvrig drift (husleje, kørsel, kontorartikler, repræsentation, kommunikation mv.). 6

31 9. Takstgruppen Viborg Kommune får i forbindelse med sekretariatets placering i Viborg Kommune også formandskabet for Takstgruppen. Opgaver Takstgruppens opgaver skal ses i forhold til såvel driftsmæssige- som strategiske hensyn, jf. opgaverne i DASSOS og Forretningsudvalget. Takstgruppen har i samarbejde med Sekretariat for rammeaftaler, ansvaret for udarbejdelse af Styringsaftalen. Takstgruppen fungerer som sparringspartner for Sekretariat for rammeaftaler. Deltagerkreds. I takstgruppen er der mulighed for repræsentation fra hver kommune samt fra regionen. Mødefrekvens Takstgruppen mødes efter behov. Sekretariat for rammeaftaler er ansvarlig for indkaldelse af takstgruppen. 10. Myndighedsnetværk og Chefnetværk Myndighedsnetværk på voksenområdet samt Chefnetværk på børn- og ungeområdet er tiltænkt en aktiv rolle i relation udarbejdelsen af den årlige Udviklingsstrategi og Styringsaftale. Det bliver således også deres opgave, at holde fingeren på pulsen og informere Forretningsudvalget om aktuelle målgruppeforskydninger, målgruppepres og status i relation til aktuelle problemstillinger. Formænd for netværkene inviteres med til relevante DASSOS-møder, jf. årshjulet. Børn- og Ungeområdet: 1 samlet gruppe med 19 kommuner og Region Midtjylland Ikast- Brande Kommune har formandskab Voksenområdet: 1 samlet gruppe med 19 kommuner og Region Midtjylland Herning Kommune har formandskab. Opgaver Faglig vidensdeling Samarbejde om tilbud Komme med forslag til indhold i Udviklingsstrategi og Styringsaftale Myndighedsnetværk og Chefnetværk er samtidig kontaktnetværk for det fælleskommunale Sekretariat for rammeaftaler. Dagsordenspunkter fra Forretningsudvalget og informations-flow mellem Forretningsudvalget og netværkene varetages af Sekretariat for rammeaftaler. Det vil naturligvis fortsat være frivilligt, om der dannes andre aktuelle netværk mellem fagpersoner i de enkelte kommuner. Ligeledes vil de eksisterende netværk på tandpleje-området og misbrugsområdet fortsat eksistere. De vil imidlertid ikke blive sekretariatsbetjent fra Sekretariat for rammeaftaler. Deltagerkreds Deltagerkredsen skal være fagpersoner ifht. drøftelse af faglige problemstillinger 7

32 11. Kommunikation Kommunikation vil fremadrettet få en særlig fokus. Det betyder også, at dagsorden, bilag og referater fra møder i DASSOS samt Forretningsudvalget offentliggøres på Socialportalen af Sekretariat for rammeaftaler. Socialportalen findes på adressen: 8

33 12. Figur - organisering på det specialiserede socialområde 19 Byråd Regionsråd KKR RKU (Kontaktudvalget) Dialogforum De 20 aftaleparter Kommunaldirektørnetværket Sekretariat for rammeaftaler Udviklingsnetværk DASSOS & Forretningsudvalget Takstgruppen

34

35 Bilag 3

36 Indsættes i Rammeaftale 2015 i bilag 2 Håndtering af hensættelse til feriepenge og ejendomme ved kommunale overtagelser I 2008 blev Budget- og Regnskabssystem for Regioner ændret, så hensættelsen til feriepenge blev en obligatorisk del af regnskaberne i regionerne. Dette har medført en særlig problemstilling om finansieringen af de initiale hensættelser til feriepenge. Samtidig har der været en problemstilling omkring værdiansættelsen af ejendomme ved kommunale overtagelser af regionale tilbud. Region Midtjylland og kommunerne i regionen er enige om, at der fra og med 1. januar 2009 anvendes følgende principper ved kommunale overtagelser af regionale tilbud: Hensættelse til feriepenge Overtagende kommunerne skal ved overtagelser fra 1. januar 2009 have overført hensættelsen til feriepenge. Der er aftalt følgende model for finansieringen af hensættelsen til feriepenge ved overtagelser: A) Den overtagende kommune modregnes en andel af hensættelsen til feriepenge svarende til den andel af beboere kommunen havde på tilbuddet i året op til overtagelsen. Andelen udregnes efter Regionens takstindtægter fra kommunen på tilbuddet. B) Den resterende andel af hensættelsen indregnes separat som et tillæg til Regionens takster i det følgende års takster fordelt på Regionens tilbageværende tilbud. Der henvises i øvrigt til brev af 6. juli 2012 fra Økonomi- og Indenrigsministeriet. Ejendomme Ejendomme der er erhvervet af amterne / regionerne før januar 1999, og hvor der ikke er sket væsentlige ændringer, værdisættes i henhold til Socialministeriets bekendtgørelse nr. 782 af 6. juli 2006 til den seneste offentlige vurdering. En eventuel regional merindtægt for overtagede ejendomme i forhold hertil udbetales til den overtagende kommune, mens en eventuel regional mindreindtægt indgår i gældsoverdragelsen til den overtagende kommune. En eventuel mer-/mindreindtægt ved salg af regionale ejendomme i forbindelse med tilpasninger efter efterspørgslen af sociale pladser indregnes i tillægget vedr. hensættelse til feriepenge i Regionens takster. Der henvises i øvrigt til brev af 9. februar 2011 fra Socialministeriet. Indregning i takster Opgørelsen for kommunale overtagelser fra 1. januar 2009 til 1. januar 2014 af hensættelsen til feriepenge og eventuelle mindreindtægter for Regionen for ejendomme opgøres således, at tillægget indregnes som et engangstillæg til Regionens takster i Mellemværendet for de overtagende kommuner afregnes primo 2015.

37 Tillægget indregnes som en separat del af taksterne, og indgår ikke som en del af Regionens samlede over-/underskudsopgørelse. Side 2

38 Bilag 4

39 Afregning i henhold til aftale om håndtering af hensættelse til feriepenge og ejendomme Den overtagende kommune får udbetalt Hensættelsen til feriepenge, brutto modregnet Overtagende kommunes bidrag. Den resterende andel indregnes i Regionens øvrige takster som et særligt taksttillæg. Hensættelser til feriepenge på overtagede tilbud Overtagelsestidspunkt Overtagende kommune Tilbud Hensættelse til feriepenge, brutto Overtagende kommunes andel af takstbetaling Overtagende kommunes bidrag Indregnes i taksterne 1. januar 2009 Favrskov Urbakken ,29 15,7 % , ,63 Holstebro Lyksborgvej, del af AU-Centret ,09 30,2 % , ,53 Holstebro Skovvang ,92 28,4 % , ,86 Randers Paderuphus ,68 57,2 % , ,26 Viborg Søhuset ,81 62,0 % , ,73 Viborg Center for Syn og Kommunikation, Viborg ,52 38,1 % , ,97 Århus Center for Syn og Kommunikation, Århus ,83 43,3 % , ,57 Århus Atriumhuset ,87 69,5 % , ,69 Århus Rådgivningscentret, Århus ,96 45,0 % , ,34 Århus Tuesten Huse ,12 88,4 % , ,42 1. juli 2009 Århus Misbrugscenter / Rusmiddelcenter ,05 1,0 % 9.768, ,80 1. januar 2010 Skive Idavang ,88 20,2 % , ,79 Skive Mentor ,61 35,8 % , ,35 Horsens Bo-Horsens ,93 63,8 % , ,47 Horsens Sønderparken ,50 81,9 % , ,92 Silkeborg Bakkehuset ,90 11,6 % , ,60 Silkeborg Bostedet ,29 37,5 % , ,35 1. januar 2011 Holstebro AUC ,41 54,0 % , ,01 1. januar 2014 Randers Mellerup Skolehjem ,21 25,2 % , ,35 Lene Bredahls Gade ,31 52,8 % , ,79 IKH, Randers ,62 100,0 % ,62 0,00 I alt , , ,44

40 Ejendomme Kommunerne har i forbindelse med overtagelserne overtaget nedenstående bygninger. I de tilfælde, hvor der er en difference mellem bogført værdi i Regionen og den faktiske overtagelsesværdi, vil difference blive tilbageført til den overtagende kommune. Overtagede ejendomme Overtagende kommune Tilbud Bogført værdi Overtagelsestidspunkt Overtagelsesværdi Difference (Bogf.værdi - ovt.værdi) Udbetales til overtagende kommune 1. januar 2009 Favrskov Urbakken Holstebro Lyksborgvej, del af AU-Centret Holstebro Skovvang Randers Paderuphus Viborg Søhuset Viborg Center for Syn og Kommunikation, Viborg Århus Center for Syn og Kommunikation, Århus Århus Atriumhuset Århus Botilbuddet Barthsgade Århus Rådgivningscentret, Århus Århus Tuesten Huse juli 2009 Århus Misbrugscenter / Rusmiddelcenter januar 2010 Skive Idavang Skive Mentor Horsens Bo-Horsens Horsens Sønderparken Silkeborg Bakkehuset Silkeborg Bostedet januar 2011 Holstebro AUC januar 2014 Randers * Mellerup Skolehjem Lene Bredahls Gade IKH, Randers I alt *Afventer godkendelse af regnskab 2013 og efterregulering

41 Region Midtjylland har i forbindelse med kapacitetstilpasninger solgt nedenstående ejendomme i almindelig handel. Differencen mellem bogført værdi i Regionen og den faktiske salgspris indregnes som en del af taksttillægget sammen med hensættelsen til feriepenge. Solgte ejendomme (kr.) Bogført Salgspris Difference (Bogf.værdi - salgspris) Indregnes i taksterne Ryvej 7B Gl. kirkevej Grankærvej

42 Bilag 5

43 Horsens Kommune Direktør Karin Holland Voksen og Sundhed Rådhustorvet Horsens Vedrørende henvendelse om håndtering af henlæggelse til feriepenge ved kommunal overtagelse af tilbud fra regionen. Horsens Kommune har i brev af 9. april 2010 rettet henvendelse til Socialministeriet og Indenrigs- og Sundhedsministeriet vedrørende en konkret sag, hvor Horsens Kommune pr. 1. januar 2010 har overtaget to sociale tilbud fra Region Midtjylland, samt overtaget en driftsoverenskomst mellem regionen og en selvejende institution, der driver krisecenter i Horsens. Departementet Holmens Kanal København K Tlf Fax sm@sm.dk 9. februar 2011 J.nr I forbindelse med forhandling om overtagelsesaftaler, opstod der uoverensstemmelse mellem Region Midtjylland og Horsens Kommune om håndtering af henlæggelse til feriepenge til de overtagne medarbejdere, der overgår til kommunen efter reglerne i lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse. Der er derfor i overtagelsesaftalerne taget forbehold for problemstillingen for, at parterne kan rejse spørgsmålet for Socialministeriet og Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Region Midtjylland har efterfølgende i mail af 7. juni 2010 også rettet henvendelse til Socialministeriet herom. Regelgrundlag Af bekendtgørelse nr. 782 af 6. juli 2006 om overtagelse af aktiver og passiver, rettigheder og pligter samt ansatte i regionale sociale tilbud og i regionale almene ældreboliger m.v., herunder om fordeling af pensionsforpligtelser, der overtages af en kommunalbestyrelse (udstedt med hjemmel i servicelovens 186) fremgår af 2, at kommunen overtager de aktiver og passiver og indtræder i de rettigheder og pligter, der udelukkende er knyttet til varetagelsen af tilbuddet, samt overtager de ansatte, der er knyttet til varetagelsen af tilbuddet.

44 Efter samme bekendtgørelses 4, stk. 1 skal feriepengeforpligtelsen indgå i opgørelsen af nettoformuen. Dette har været gældende for kommunale overtagelser, der har fundet sted siden ultimo september 2009, hvor regnskab 2008 forelå endeligt godkendt af regionsrådene. Regnskab 2008 var nemlig det første regnskab, hvor det har været obligatorisk at optage feriepengeforpligtelser som passiv i balancen. Det skal ses i lyset af, at regionerne og kommunerne med kommunalreformen er overgået fra et udgiftsbaseret takstsystem til et omkostningsbaseret regnskabssystem. I det udgiftsbaserede regnskabssystem skulle alene de udbetalte feriepenge optages i driftsregnskabet. Feriepengeforpligtelsen indgik således ikke i balancen. I dette system er der heller ikke eksplicit taget stilling til, hvem feriepengeforpligtelserne påhviler fx ved lukning af en institution. I det omkostningsbaserede regnskabssystem skal optjeningen af feriepenge optages i balancen og indregnes i taksterne, dvs. at der til enhver tid er tilvejebragt finansiering af feriepengeforpligtelserne. Her vil det antageligt være ejerne af institutionen, der har forpligtelserne til at udbetale feriepenge ved en lukning af institutionen. Dvs. at regionerne ved en overgivelse af en institution til en kommune skal betale kommunen for at komme af med feriepengeforpligtelserne. Bidrag fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet Da problemstilling i vidt omfang relaterer sig til omlægningen af regnskabssystemet, har Socialministeriet anmodet Indenrigs- og Sundhedsministeriet om bidrag. Indenrigs- og Sundhedsministeriet skriver i brev af 16. november 2010 følgende: Socialministeriet har den 25. oktober 2010 anmodet om bidrag til henvendelse fra Horsens Kommune af 12. april 2010 og Region Midtjylland af 7. juni 2010 om uoverensstemmelse om henlæggelse af feriepenge ved kommunal overtagelse af tilbud fra regionen. Uoverensstemmelsen beror på 4, stk. 1, 1. pkt., i bekendtgørelse om kommunal overtagelse af regionale tilbud. Det fremgår af bestemmelsen, at "ved værdiansættelsen af aktiver og passiver anvendes de opgørelsesprincipper for aktiver og passiver, der i overensstemmelse med»budget og regnskabssystem for regioner«er benyttet i det seneste, endeligt godkendte regnskab inden overtagelsestidspunktet for tilbuddet eller de almene ældreboliger". Da det har været obligatorisk at indregne feriepengeforpligtelser i balancen i de regionale regnskaber siden 2008, gælder det, at feriepengeforpligtelser skal indregnes som et passiv i opgørelsen af nettoformuen. Bestemmelsen har således været gældende for kommunale overtagelser, der har fundet sted siden ultimo september 2009, hvor regnskab 2008 forelå endelig godkendt af regionsrådene. 2

45 Indregningen af feriepengeforpligtelserne i balancen medfører, at regionerne ved overdragelse af institutioner til kommunerne skal betale kommunerne for at overtage feriepengeforpligtelserne. Regionerne skal i henhold til de omkostningsbaserede takstregler forhøje taksterne med henblik på at finansiere forpligtelsen, jf. afsnit i "Budget- og regnskabssystem for regioner". Region Midtjylland har valgt ikke at gøre det for at sikre et stabilt takstniveau. Regionen anfører, at såfremt hensættelsen af feriepenge skulle indgå i taksterne, ville regionen som en engangsforteelse skulle indregne ca. 120 mio. kr. i taksterne. Det er derfor Region Midtjyllands opfattelse, at feriepengeforpligtigelser ikke skal indgå ved overdragelse af social tilbud til kommunerne, selv om dette fremgår af bekendtgørelsen om kommunal overtagelse af tilbud fra regionen. Socialministeriet anmoder Indenrigs- og Sundhedsministeriet om at vurdere, om der er muligheder for at løse problemstillingen efter ministeriets regelsæt, eller om ministeriet har andre forslag til løsning af sagen. Socialministeriet spørger endvidere, om Indenrigs- og Sundhedsministeriet har været ude for problemstillingen i andre sammenhænge i forbindelse med, at ministeriet har ændret kommunernes regnskabssystem fra et udgiftsbaseret til et omkostningsbaseret system. Indenrigs- og Sundhedsministeriet skal i den anledning oplyse, at det ikke anses for muligt at løse sagen efter ministeriets regelsæt. Indenrigs- og Sundhedsministeriet er endvidere enig i, at der ikke er basis for at ændre eller dispensere fra Socialministeriets bekendtgørelse. Såfremt bekendtgørelsen ændres eller der dispenseres fra den således, at feriepengeforpligtelser ikke skal indgå i opgørelsen af nettoformuen, vil det sandsynligvis medføre, at der rejses krav om genforhandling af allerede indgåede aftaler om kommunal overtagelse af regionale tilbud. Endvidere kan det nævnes, at bekendtgørelsens 4, stk. 2, fastslår, at ejendomme anskaffet før 1. januar 1999 skal opgøres til den senest foreliggende offentlige ejendomsvurdering inklusiv evt. årsregulering. Disse ejendomme er i regionernes åbningsbalance pr. januar 2007 optaget til den offentlige ejendomsvurdering pr. oktober 2003 korrigeret for af- og nedskrivninger foretaget i perioden Efterfølgende afskrivninger i perioden er blevet indregnet i taksterne og er finansieret af brugerne. Det må antages, at den bogførte værdi er lavere end den senest foreliggende offentlige ejendomsvurdering, da ejendomsvurderingerne var lavere i 2003 end i dag. Regionerne får derfor ved overdragelsen af institutionerne til kommunerne opskrevet værdien af ejendommene. Hertil kommer afskrivningerne i perioden Kommunerne skal kompensere regionerne herfor f.eks. ved overtagelse af gæld. 3

46 Det kunne fremføres, at kommunerne burde overtage de regionale institutioner til den bogførte værdi i regionernes regnskab for at undgå, at regionerne får en gevinst ved afhændelsen. Reglerne for opgørelsen af nettoformuen indeholder således elementer, der er til fordel for begge parter i den konkrete henvendelse. Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan endvidere oplyse, at ministeriet ikke har været ude for problemstillingen i andre sammenhænge i forbindelse med, at de kommunale regnskaber er gået fra alene fra at være udgiftsbaserede til også at være omkostningsbaserede. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i øvrigt ikke forholdt sig til, om bestemmelserne i bekendtgørelse om kommunal overtagelse af regionale tilbud evt. kan fraviges ved den rammeaftale, som regionen skal indgå med kommunerne i regionen. Efterfølgende anmodede Socialministeriet Indenrigs- og Sundhedsministeriet om supplerende bidrag, hvilket vi har modtaget den 3. februar 2011: Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan oplyse, at det fremgår af bemærkningerne til 173 i lovforslag nr. 38 fremsat den 24. februar 2005 om social service (vedtaget som lov nr. 573 af 24. juni 2005), at kommunerne har det fulde myndigheds- og finansieringsansvar for sociale tilbud. Det fremgår endvidere, at: Udgangspunktet for den kommunale finansiering vil være en takstbetaling for den enkelte regionale plads, der fastsættes på baggrund af den samlede udgift, regionen vil have for typen af tilbud i forhold til rammeaftalen med kommunerne. Taksten for typen af tilbud aftales i rammeaftalen. Taksten skal bl.a. rumme udviklingsomkostninger (uddannelse af personale, opkvalificering af tilbuddet m.v.) ved driften af det pågældende tilbud, henførbare administrationsudgifter samt udgifter ved ubenyttede pladser og eventuelt beredskab som led i at undgå ventelister. Ud over basistaksten skal der kunne differentieres i forhold til kommunernes specielle behov. Der er i afsnit i Budget- og regnskabssystem for regioner, der er bilag til Indenrigs- og Sundhedsministeriets bekendtgørelse om regionernes budgetog regnskabsvæsen, revision m.v. henvist til ovenstående lov: Ved økonomistyringen af regionale tilbud på det sociale område skal opmærksomheden henledes på, at det fremgår af bemærkningerne til finansieringsreglerne i lov nr. 573 af 24. juni 2005, at disse skal finansieres af kommunerne. Udgangspunktet for den kommunale finansiering er en takstbetaling for det enkelte regionale tilbud, der fastsættes på baggrund af den samlede udgift, regionen vil have for typen af tilbud i forhold til rammeaftalen med kommunerne. 4

47 Det fremgår endvidere af 3, stk. 3, i samme bekendtgørelse, at opgjort efter omkostningsbaserede principper skal indtægterne være større end eller lig med omkostningerne på social- og specialundervisningsområdet på årsbudgettet. Taksterne på det regionale specialiserede område fastsættes således efter omkostningsbaserede principper. I henhold til 12, stk. 2, i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 36 af 23. januar 2006 om rammeaftale m.v. på det sociale område skal den enkelte takst for kommunernes køb af pladser og for eventuelle individuelle ydelser i tilknytning hertil være fordelt på følgende omkostninger: De samlede direkte og indirekte omkostninger, der vedrører det enkelte tilbud eller til leverancen af den enkelte ydelse i alt, heraf til: Løn, der kan henføres til det pågældende tilbud/den pågældende ydelse. Udvikling uddannelse af personale, opkvalificering af tilbud m.v. Administration (ledelse, administration, kontorudgifter, edb m.v.). Andel af central ledelse og administration. Tilsyn. Ejendoms- og kapitalomkostninger (vedligeholdelse/afskrivning m.v.). Regulering i forhold til tidligere år (dækning af underskud/overskud i forbindelse med det enkelte tilbud). Taksten på det sociale område i regionerne fastsættes således efter samme principper, som gælder for kommunerne i henhold til Socialministeriets bekendtgørelse nr. 683 af 20. juni 2007 om omkostningsbaserede takster for kommunale tilbud. For så vidt angår spørgsmålet, om omkostninger til hensættelser af feriepenge skal indregnes i taksterne, kan det oplyses, at det fra 2008 har været obligatorisk at indregne feriepengeforpligtelser i balancen i de regionale regnskaber, jf. Indenrigs- og Sundhedsministeriets orienteringsskrivelse af 19. oktober Dette indebærer, at regionerne fra regnskab 2008 har kunnet opgøre omkostningerne til hensættelser til feriepenge. Da taksterne på det sociale område i regionerne skal opgøres omkostningsbaseret, indebærer det i udgangspunktet, at omkostninger til hensættelser af feriepenge fra regnskab 2008 skal indregnes i taksterne i stedet for udgifterne til udbetaling af feriepenge. Rammeaftalen for 2008, der bl.a. indeholder oplysninger om takster for kommunernes køb af pladser og individuelle ydelser i tilknytning, skulle være indgået mellem kommunalbestyrelserne i regionen og regionsrådet senest den 15. oktober Da det ikke har været kendt på tidspunktet for indgåelsen af rammeaftalen for 2008, at det var obligatorisk at indregne feriepengeforpligtelser i balancen fra regnskab 2008, kan det ikke efter Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse siges, at der foreligger en pligt til at indregne omkostninger 5

48 til hensættelser af feriepenge i taksterne for Derimod er det ministeriets opfattelse, at der foreligger en pligt fra regnskab 2009 og fremefter. Da reglerne for fastsættelse af takster på det sociale område i regionerne er fastsat i Budget- og regnskabssystem for regioner, der ikke kan fraviges, er der ikke efter ministeriets opfattelse en adgang til i rammeaftalerne at aftale, at omkostninger til hensættelser til feriepenge kan holdes uden for takstberegningen. Indenrigs- og Sundhedsministeriets kan i øvrigt oplyse, at der er en sammenhæng mellem reglerne for takstfastsættelse på det sociale område i regionerne og Socialministeriets bekendtgørelse nr. 782 af 6. juli 2006 om kommunal overtagelse af regionale tilbud. Det fremgår af 4, stk. 1, 1. pkt., i bekendtgørelsen om kommunal overtagelse af regionale tilbud, at "ved værdiansættelsen af aktiver og passiver anvendes de opgørelsesprincipper for aktiver og passiver, der i overensstemmelse med»budget og regnskabssystem for regioner«er benyttet i det seneste, endeligt godkendte regnskab inden overtagelsestidspunktet for tilbuddet eller de almene ældreboliger". Da det som ovenfor anført har været obligatorisk at indregne feriepengeforpligtelser i balancen i de regionale regnskaber siden 2008, gælder det, at feriepengeforpligtelser skal indregnes som et passiv i opgørelsen af nettoformuen ved overdragelse af regionale tilbud til kommunerne. Bestemmelsen har således været gældende for kommunale overtagelser, der har fundet sted siden ultimo september 2009, hvor regnskab 2008 forelå endelig godkendt af regionsrådene. Indregningen af feriepengeforpligtelserne i balancen medfører, at regionerne ved overdragelse af institutioner til kommunerne skal betale kommunerne for at overtage feriepengeforpligtelserne. Det forudsættes således i regelsættet, at der i taksterne indregnes omkostninger til hensættelser til feriepenge, og at disse midler ved kommunal overtagelse af regionale tilbud overdrages til kommunen sammen med feriepengeforpligtelsen. På denne baggrund skal Socialministeriet henholde sig til svarene fra Indenrigsog Sundhedsministeriet. Vi skal beklage den lange sagsbehandlingstid. Med venlig hilsen Karin Munk Petersen Kopi af dette brev er sendt til Region Midtjylland 6

49 Bilag 6

50

51

52

53 Bilag 7

54 Takstberegning - forslag til ændringer Dato: Prinsens Allé 5 DK-8800 Viborg Tlf.: Job-velfaerd@viborg.dk Takstgruppen havde nedsat en arbejdsgruppe for at komme med input til KL til deres dialog med ministeriet i forbindelse med udformningen af den nye bekendtgørelse for takstberegning. Denne arbejdsgruppe peger på en ændring som forventes at komme med den nye bekendtgørelse, som vil have betydning for takstberegningen. Desuden havde arbejdsgruppen også ideer til tre andre ting der kunne ændres ved takstberegningen. Alle 4 ændringer vil understøtte en bedre incitamentstruktur til at driftsherre holder budgettet, samt øge gennemskueligheden af taksten væsentligt og dermed lette takstberegningen. Dato: 7. april 2014 Sagsbehandler: Keld Hørdum Sørensen Tlf ks@viborg.dk Ændringerne er: 1) Den nye bekendtgørelse forventes at indeholde regel om at over-/underskud på op til 5% skal bæres af driftsherre. Over/underskud på op til 5% bliver altså driftsherres gevinst/tab. Dette vil forbedre incitamentstrukturen til at driftsherre holder budgettet. 2) Arbejdsgruppen forslår at over-/underskud over 5% afregnes direkte som en slutafregning med køberkommunerne fra det pågældende år, men blot som en restafregning 2 år efter. Dette over-/underskud vil altså ikke indgå i taksten to år efter. Dels gør det taksten mere gennemskueligt, når der slet ikke er indregnet over-/underskud fra tideligere år, og dels gør det at der er køberne af pladserne, der betaler/får gevinst af et eventuelt over-/underskud udover 5 %. 3) Arbejdsgruppen forslår at muligheden for at udligne over-/underskud imellem forskellige tilbud fjernes. Fordelen ved at fjerne udligningsgrupperne er at de i et meget væsentligt omfang er med til at gøre taksterne uigennemskuelige, på et niveau hvor selv institutionsledere kan have svært ved at forstå egne takster. 4) Arbejdsgruppen forslår at overhead summeres til én procent. I dag afsættes der 0,2% til udvikling, 0,5% til dokumentation og 5,4% til overhead. Det forslås at disse summeres til en overhead procent på 6,1 der stadig skal dække det samme. Dette vil lette takstberegningen, og gøre taksterne mere gennemskuelige. Takstgruppen har indtil videre kun drøftet ændringen i punkt 1, som formentligt vil blive skrevet direkte ind i loven. De øvrige tre punkter er endnu ikke færdigbehandlet i takstgruppen. Ad 1) I den første rammeaftale, som blev udarbejdet i 2006, var det hensigten at undgå takstreguleringer som følge af mindre over- og underskud. Derfor blev der allerede dengang indført en bagatelgrænse på +/- 5 %. Tanken var, at der kun skulle ske takstregulering, hvis over- eller underskuddet blev større end 5 %. Efterfølgende blev der fra ministeriets side foretaget nogle præciseringer, som gjorde det nødvendigt at arbejde med en akkumulering af over- og underskud. Derfor er det i dag sådan, at mindre overskud og underskud føres med over i næste års beregning. Og hvis der f.eks. var 3 % underskud i det ene år og yderligere 3 % i det følgende år, så lægges dette sammen til i alt 6 %. Når det samlede underskud dermed kommer over 5 %, så skal der ske regulering af taksten. Konsekvensen er imidlertid, at der nogle gange kan være takstreguleringer, som kun kan forklares ud fra økonomiske forhold, som ligger mange år tilbage. I takstgruppen er der enighed om, at det vil være en betydelig lettelse for takstberegningen, hvis der ikke længere skal holdes rede på en akkumulering af over- og underskud fra tidligere år. Dermed vil opgørelser kunne ske mere simpelt ud fra det enkelte års takst og forbrug. Ikke mindst vil ændringen gøre det betydeligt mere gennemskueligt for såvel tilbuddene som myndigheden, hvad det er, taksten består af. Endelig vil ændringen betyde, at driftsherrerne får en større tilskyndelse til at overholde budgetterne.