Bygningsintegreret energiproduktion. Kortlægning af det danske marked for bygningsintegrerede VE-løsninger til el- og varmeproduktion

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bygningsintegreret energiproduktion. Kortlægning af det danske marked for bygningsintegrerede VE-løsninger til el- og varmeproduktion"

Transkript

1 1. udgave Juni 2011 Bygningsintegreret energiproduktion Kortlægning af det danske marked for bygningsintegrerede VE-løsninger til el- og varmeproduktion

2 Forord Det siges ofte, at udviklingen går mod bygningsintegration af vedvarende energianlæg som solfangere og solceller, og at der ligger markeds- og beskæftigelsesmæssige muligheder i en dansk udnyttelse af dette potentiale. Der har dog til dato, så vidt vides, ikke været lavet nogen samlet analyse af, hvilke muligheder og udfordringer man står overfor, og hvad status egentligt er på det danske marked for bygningsintegreret energiproduktion. Det er netop hvad denne rapport forsøger at råde bod på. I rapporten foretages således en kortlægning af udbuddet af VE-løsninger til bygningsintegreret el- og varmeproduktion på det danske marked ligesom der foretages en økonomisk vurdering af løsningerne. Rapportens fokus er på bygningsintegrerede VE-løsninger, hvorfor individuelle matrikelplacerede VE-løsninger som varmepumper og mikrovindmøller ikke behandles udførligt, medmindre de indgår i kombination med eller i sig selv udgør bygningsintegrerede løsninger. Rapporten er udarbejdet efter aftale med og betaling fra Træsektionen under Dansk Byggeri. Rapporten i sin helhed retter sig mod interessenterne i byggebranchen. Hensigten er, at den skal afdække potentialerne for bygningsintegrerede VE-løsninger i Danmark og efterfølgende kunne danne baggrund for eventuelle formidlingsinitiativer. Rapporten skal altså muliggøre en udbredelse af kendskabet til de bygningsintegrerede energiløsninger og deres økonomi blandt håndværkere og installatører for derigennem at nå ud til den enkelte boligejer. Det Økologiske Råd har stået for udarbejdelsen af rapporten, og er således ansvarlig for udvælgelse af produkter, for beskrivelse og vurdering af disse samt for rapportens konklusioner og anbefalinger. Det er de enkelte leverandører, der er ansvarlige for rigtigheden af de produktoplysninger, som er gengivet i produktpræsentationerne. Rapporten tegner et øjebliksbillede af det danske marked for bygningsintegrerede energiløsninger. Området er i rivende udvikling, og der må forventes at være behov for jævnlige opdateringer. Med henblik på den kommende opdatering er man velkommen til at sende kommentarer, korrektioner, ris og ros til Kolofon Bygningsintegreret energiproduktion Kortlægning af det danske marked for bygningsintegrerede VE-løsninger til elog varmeproduktion 1. udgave. Juni Tekst Søren Dyck-Madsen & Martin Risum Bøndergaard, Det Økologiske Råd Layout Maria Gry Risum Bøndergaard ISBN: Rapporten kan frit downloades fra Det Økologiske Råds hjemmeside og på hjemmesiden for Træsektionen under Dansk Byggeri Citering, kopiering og øvrig anvendelse af rapporten er meget velkomment og kan frit foretages med kildeangivelse. Udarbejdelsen af publikationen er finansieret af Træsektionen under Dansk Byggeri og Det Økologiske Råd. Udgivet af Det Økologiske Råd Blegdamsvej 4B 2200 København N Tlf: Søren Dyck-Madsen og Martin Risum Bøndergaard Det Økologiske Råd Juni 2011

3 side 3 Indholdsfortegnelse Resume 5 1. Indledning Den klima- og energipolitiske udfordring To energiske skridt Muligheder og udfordringer for lokal energiproduktion Bygningsintegrerede energiløsninger Rapportens opbygning og struktur Lokal energiproduktion og energikrav til nye bygninger Vedvarende energis rolle i det danske bygningsreglement BR Lavenergiklasse Lokal el-produktion fra vedvarende energi Solcelleteknologi Introduktion Solcelletyper Miljøpåvirkning, energitilbagebetalingstider og genbrug Forhold med indflydelse på solcelleanlægs ydelse Kvalitetssikring Solceller og økonomi Markeds- og prisudvikling Nettomålerordning Skatteregler Andre tilskuds- og finansieringsmuligheder Overvejelser inden beslutning om solceller Minivindmøller og bygningsintegrerede vindmøller Bygningsintegrerede solcelleløsninger Forskellige typer af bygningsintegration Anvendelsessted: Tag, facade eller glaspartier Integrationsgrad Beklædningsmateriale Funktionalitet Nye løsninger under udvikling Specialdesign og standardløsninger Produktkatalog 50

4 side Økonomien i de bygningsintegrerede solcelleløsninger Vurdering af solcelleanlægs økonomi Bygningsintegrerede solcelleløsninger og økonomi Økonomivurdering af bygningsintegrerede anlæg og sammenligning med påmonterede Sammenfatning Lokal varmeproduktion fra VE-kilder VE-former til individuel opvarmning Biomassebaseret opvarmning Omgivelsesvarme Solvarme Solvarmeteknik og -typer Kvalitetssikring og miljøforhold Forhold med indflydelse på solvarmeanlægs ydelse Solvarmens markedsudvikling og økonomi Den historiske udvikling Status Stigende solvarmesalg og energipriser Solvarmens økonomi Støttemuligheder og skatteregler Overvejelser inden beslutning om lokal VE-varme Samfundspolitiske perspektiver på lokal varmeproduktion Praktiske og energimæssige overvejelser Værdiforøgende investeringer Bygningsintegreret varmeproduktion Bygningsintegration som dansk satsningsområde Produktkatalog Økonomien i de bygningsintegrerede varmeløsninger Sammenfatning Bygningsintegrerede kombinerede el- og varmeløsninger Varmegenvinding fra solceller Samproduktion af solvarme og elektricitet Andre bygningsintegrerede miljøløsninger Grønne tage Luftrensende tage Konklusioner 124

5 side 5 Resume Solenergiløsninger har i en årrække været noget overset i den danske VE-udbygning. Markedet for solvarmeanlæg har været gået lidt i stå, og markedet for solcelleanlæg har lidt under en anstrengt økonomi og et lille dansk udbud. Flere ting taler dog for, at dette kan være på vej til at ændre sig. Således har rammevilkårene for solvarmeog solcelleløsninger i de seneste år ændret sig til det bedre i kraft af bygningsreglementet, energiselskabernes energispareforpligtelse, nettoafregningsordningen, den ophørende skrotningsordning for oliefyr og skattefradrag for håndværkerudgifter. Endvidere har der de seneste år været markante prisfald på solceller. Samtidig har stigende energipriser og øget fokus på klimaforandringer og målet om uafhængighed af fossile brændstoffer bidraget yderligere til, at flere og flere får øjnene op for, at lokale vedvarende energiforsyningstyper som varmepumper, solvarme og solceller kan være en god idé - både for miljøet og for energiregningen. Det konkluderes derfor, at vi nu står i en situation, hvor en række forudsætninger er gunstige i forhold til at realisere potentialet for klimavenlige energiløsninger i byggeriet. Faktaboks Vedvarende Energi (VE) VE er forkortelsen for vedvarende energi. Vedvarende energi er betegnelsen for de energiformer, der ikke er begrænset i reserver, men derimod fornybare. De bedste vedvarende energikilder er tilmed uudtømmelige, så som sol, vind, bølger og geotermi, hvorimod f.eks. biomasse og vandkraft er energikilder som godt nok er fornybare, men hvor der ikke findes uudtømmelige muligheder. Vedvarende energikilder er ikke nødvendigvis altid til stede. Vind, sol og bølger er typisk ikke jævnt fordelt i tid og rum: Solskin og blæsevejr kan være meget svingende over timer, måneder og år. End-videre er VE-ressourcerne ikke jævnt fordelt geografisk, jf. norsk vandkraft, svensk biomasse og dansk vestenvind. De mest kendte VE-løsninger er vindmøller, vandkraft, biomasse, solvarme, solceller, geotermisk varme, bølgekraft og omgivelsesvarme. Muligheder og udfordringer Der er i dag et stort befolkningssegment, som er interesserede i at investere i energiproduktion på deres ejendom. To ud af tre boligejere finder det således, ifølge en undersøgelse foretaget af Catinét for Dansk Byggeri, attraktivt eller meget attraktivt, hvis de gennem egne VE-anlæg kan blive helt eller delvist selvforsynende med energi. Konkret vil tre forhold som regel have afgørende betydning for den enkelte boligejers beslutning om at investere i eget VE-anlæg. Det drejer sig om økonomi, æstetik og produktudbuddet. Fra et privatøkonomisk perspektiv vil fordelen ved at fremtidssikre sin el- eller varmeregning mod de fremtidige prisstigninger have stadig større betydning. Det vil også typisk have en positiv indvirkning på boligens værdi. Et andet centralt forhold, som også kan have indvirkning på boligens værdi, er det æstetiske aspekt. Lokal energiproduktion er i mange år sket på bekostning af bygningens æstetiske udtryk, idet traditionelle påmonterede solfangere og solceller ikke altid opfattes som arkitektonisk acceptable. Dermed kan eksistensen af bygningsintegrerede løsninger få betydelig indflydelse på, hvor stor udbredelse solvarme- og solcelleanlæg får. Det er stadigt mest almindeligt i Danmark (og ofte også billigst), at solfangeren og solcelleanlæg monteres på beslag oven på taget. Markedet for bygningsintegrerede energiløsninger har endnu et lille volumen. Men den æstetiske udfordring betyder, at udviklingen vurderes at gå mod bygningsintegration af vedvarende energianlæg som solfangere og solceller, og at der derfor antageligt ligger markeds- og beskæftigelsesmæssige muligheder i en dansk udnyttelse af dette potentiale. Når udviklingen af de bygningsintegrerede energiløsninger således kan betragtes som et afgørende æstetisk aspekt i udbredelsen af lokal VE-produktion, er det derfor oplagt at vurdere det danske marked for bygningsintegreret energiproduktion. Forklaringen på, hvorfor så forholdsvis få boligejere har realiseret deres ønske om selv at installere vedvarende energiforsyning, er ifølge den før omtalte undersøgelse fra Catinét, først og fremmest usikkerhed om, hvad der vil være den rigtige løsning. For boligejere og ejere af mindre erhvervsbygninger udgør håndværkere og installatører ifølge flere undersøgelser bygningsejernes væsentligste kilde til rådgivning om bygninger og energibesparende adfærd og installation af VE-anlæg. Men håndværkerne mangler ofte viden om de klimavenlige energiløsninger.

6 side 6 Faktaboks Centrale tilskudsordninger, afregningsog skatteregler Afregningsregler for egen el-produktion (nettoafregningsordning): Små el-producerende anlæg som solcelleanlæg, med en nominel effekt på højst 6 kw, kan i kraft af nettoafregningsordningen producere el, som lagres på el-nettet. Med nettoafregningsordningen modregnes den producerede strøm inden for et kalenderår direkte i husstandens årsforbrug af el. Den el-produktion, man ikke bruger med det samme, kan man så at sige sætte i banken. Senere kan man så hæve en tilsvarende mængde el uden at betale for det. Dermed er der tale om en støtteordning, idet solcelleejeren sparer ikke blot markedseller spot -prisen på el, men også afgifter, tariffer og moms for den mængde el, solcellerne producerer. Værdien af solcellernes el-produktion bliver således ca. 2 kr. pr. kwh. Skattefradrag for håndværkerudgifter ved installation af VEanlæg: Den 1. juni 2011 gør en ny ordning det billigere at få installeret solceller, solfangere og varmepumper ved at give fradrag på lønudgifterne til håndværkere. Skattefradraget bliver på maksimalt kr. årligt pr. person over 18 år i husstanden. Materialeomkostningerne er ikke omfattet af ordningen, og det er således kun lønnen, der kan trækkes fra. Skattefradraget vil typisk svare til et tilskud på ca. 1/3 af lønudgiften. Afskrivningsregler forbedrer økonomi for især påmonterede VE-anlæg: Ejeren af VE-anlæg kan vælge at benytte sig af virksomhedsskatteordningen og afskrive på sin investering via en udvidet selvangivelse. Der kan foretages skattemæssig afskrivning på et påmonteret VE-anlæg med 25 % årligt. De nye skatteregler gør imidlertid forskel på påmonterede og integrerede VE-anlæg. For bygningsintegrerede anlæg er den mulige skattemæssige afskrivning blot på 4 % årligt. Tilskud fra energiselskaber: Som led i energiselskabernes energispareforpligtelse giver flere energiselskaber tilskud til solcelleog solvarmeanlæg. Om der gives tilskud, og hvor meget der gives, er afhængigt af det lokale energiselskabs praksis, og bygningsejere må derfor kontakte det lokale energiselskab og forhøre sig om tilskudsmuligheder. Bor man eksempelvis i EnergiMidts forsyningsområde, har man mulighed for at få op til kr. i tilskud til et nyt solcelleanlæg. Tilskud til skitseprojekt: Bygningsejere, som går med overvejelser om at investere i et solvarme- eller solcelleanlæg, men har brug for et bedre beslutningsgrundlag, har mulighed for at søge om tilskud til et skitseprojektforslag gennem Solar City Copenhagens skitseprojektordning. Et skitseprojekt koster kr. ekskl. moms, hvoraf Solar City Copenhagen betaler kr. Ordningen omfatter boligforeninger, virksomheder, institutioner og flerfamiliehuse (andels- og ejerforeninger). Det er baggrunden for, at Træsektionen under Dansk Byggeri og Det Økologiske Råd har udarbejdet denne rapport, der har til formål at tilvejebringe en status for det danske marked for bygningsintegreret energiproduktion. Hensigten er, at rapportens status og konklusioner kan danne baggrund for eventuelle efterfølgende formidlingsinitiativer. Rapporten skal altså muliggøre en udbredelse af kendskabet til de bygningsintegrerede energiløsninger blandt håndværkere for derigennem at nå ud til den enkelte boligejer. Kortlægningen og dens resultater Rapporten indeholder en kortlægning af VE-løsninger til bygningsintegreret el- og varmeproduktion på det danske marked. Den giver et overblik over produktudbuddet af bygningsintegrerede standardløsninger, herunder hvilke bygninger og beklædningsmaterialer de egner sig til, samt hvilken energiproduktion og økonomi løsningerne giver i sammenligning med påmonterede løsninger. Kortlægning har begrænset sig til standardløsninger, der forhandles på det danske marked. Det kan ikke garanteres, at alle tilgængelige løsninger er blevet inkluderet, men der har været foretaget en grundig gennemsøgning af markedet. Markedet er desværre præget af uigennemsigtighed, hvilket er medvirkende årsag til, at der har været behov for nærværende rapport. Mange leverandørers hjemmesider mangler ordentlig information om produkter og priser, og der savnes i høj grad større åbenhed fra flere af leverandørerne. Det gør det ofte vanskeligt at få indblik i og vurdere grundlaget for kundens økonomi.

7 side 7 Bygningsintegrerede el-løsninger Det konkluderes i rapporten, at mulighederne indenfor tagplacerede og bygningsintegrerede vindmøller for nuværende ikke kan betragtes som et energimæssigt, teknisk eller økonomisk hensigtsmæssigt alternativ til solceller. Bygningsintegrerede solcelleløsninger er derimod et meget interessant udviklingsområde med potentialer for den danske solcellebranche såvel som for byggebranchen. Bygningsintegrerede solcellesystemer er stadig et relativt nyt område. De seneste år har der dog fundet en udvikling sted, som har resulteret i, at der nu er kommet en række bygningsintegrerede standardløsninger på markedet. Disse er kortlagt i denne rapport. Resultatet af kortlægningsarbejdet peger på, at der findes mindst ti forskellige leverandører af bygningsintegrerede standard-solcelleløsninger på det danske marked. Det har dog ikke været muligt at tilvejebringe Faktaboks solceller Solceller producerer elektricitet fra sollys via en fotoelektrisk proces. Når lysets energipartikler (fotoner) rammer solcellens elektroner, opstår der en spændingsforskel i cellen, svarende til spændingsforskellen mellem polerne på et batteri. Solcellernes effekt eller kapacitet til at producere elektricitet angives i kilo Watt (kw). Når et solcelleanlæg med en effekt på 1 kw rammes af solen i 1 time, så produceres 1 kwh el. Kilo Watt Peak (kwp) betegner et solcelleanlægs samlede effekt. P står for the peak power og er en angivelse af den maksimale effekt under standard test betingelser. tilstrækkelige oplysninger om produkterne fra alle disse leverandører. De fundne løsninger er beskrevet ud fra leverandørernes oplysninger i rapportens produktkatalog, som indeholder løsninger beregnet til integration eller indpasning i taget sammen med så forskellige tagbelægningstyper som teglsten, eternit, skifer, zink og tagpap. Facade- og glasintegrerede solcelleanlæg er endnu ikke på markedet som standardløsninger, men flere løsninger er angiveligt på vej. Den teknologiske udvikling og dermed også prisen på solceller er et område i rivende udvikling. I 2008 gennemførte Det Økologiske Råd i samarbejde med Dansk Byggeri et pilotprojekt med informationsindsamling om bygningsintegrerede solceller. Siden da er der sket en væsentlig forbedring af økonomien i de bygningsintegrerede solcelleanlæg. Hovedparten af de 12 projekter fra før 2008, som blev omtalt i pilotprojektet, var specialdesignede til specifikke projekter og havde en pris pr. kwp på kr. Til sammenligning har de bygningsintegrerede standardløsninger, som er præsenteret i denne rapport, en pris pr. kwp på kr. Priserne på bygningsintegrerede solcelleløsninger er altså faldet betragteligt inden for de seneste få år. Prisen på sammenlignelige påmonterede anlæg ligger på kr. pr. kwp. Ydelsen for bygningsintegrerede solceller er typisk ca. 5 % lavere end for påmonterede solceller på grund af dårligere afkøling. Samtidig skal man påregne udgifter til forberedelse af taget. Hvis man ser på de samlede anlægspriser for 6 kwp inklusiv forberedelse af tag, installation og moms, er de bygningsintegrerede løsninger mellem og kr. svarende til mellem 6 og 27 % dyrere end tilsvarende påmonterede solcelleanlæg. Modsat skal priserne sammenholdes med, at man ved nyt tag og alt efter anlægsstørrelse typisk vil kunne spare mellem og kr. på de tagbeklædningsmaterialer, som erstattes af solcellerne. 1 kwp krystallinske solceller fylder typisk 8-10 m 2, mens 1 kwp tyndfilmssolceller typisk fylder omkring 16 m 2. Den faktiske produktion afhænger af anlæggets orientering og hældning samt den geografiske placering i landet. Solindstrålingen i Danmark ligger typisk på 1000 kwh pr. m 2 pr. år, hvorudfra solceller typisk kan producere elektricitet svarende til omkring 135 kwh/m 2 /år. Et solcelleanlæg med en samlet effekt på 6 kwp producerer typisk mellem og kwh om året. Det vurderes, at de bygningsintegrerede solcelleløsninger privatøkonomisk er en god investering. De foretagne beregninger viser, at man med de bygningsintegrerede solcelleløsninger kan opnå en samlet besparelse over 30 år på mellem og kr. med en række realistiske forudsætninger for el-prisens udvikling og rente. Udviklingen i el-prisen er af central betydning for økonomien i en solcelleinvestering. Det er et forhold, som giver anledning til den ene af to hoved- salgsargumenter for solceller, nemlig at man ved køb af et solcelleanlæg en gang for alle har foretaget investeringen og dermed har sikret sig mod fremtidens el-prisstigninger ved at fastlåse sin el-pris på et lavt niveau.

8 side 8 el-pris ved forskellige udviklingsforløb og for forskellige bygningsintegrerede solcelleanlæg 20 El-pris +8 % El-pris +6 % El-pris +4 % El-pris +2 % Zeteco Energy Gaia Solar Vind & sol Grafen er lavet på baggrund af data fremkommet ved brug af Spar Nords solcelleberegner Det andet hoved-salgsargument, som retter sig specifikt mod bygningsintegrerede anlæg, er, at man med bygningsintegrerede løsninger kan sikre sig, at solcelleanlægget arkitektonisk matcher huset og dermed ikke forringer bygningens arkitektoniske udtryk og salgsværdi. Det kan have stor betydning for boligens værdi, om man investerer i en mere eller mindre klodset kasse, der monteres oven på taget, eller om man vælger en bygningsintegreret løsning, som er tilpasset til og indgår diskret i bygningens arkitektoniske udtryk. Bygningsintegration kan være det, som sikrer, at solcellekøbet bliver en værdiforøgende frem for værdiforringende boliginvestering. Et usikkerhedsmoment i de økonomiske vurderinger af solcelleløsningernes økonomi er, at der muligvis kan ligge kvalitetsmæssige forskelle mellem især de anvendte solceller i de forskellige anlæg, som ikke er afspejlet i vurderingen. Der er i disse år en markedsændring i gang, hvor en række nye leverandører kommer ind på markedet, hvilket betyder, at der nu inden for samme type solceller (f.eks. monokrystallinske) er produkter fra flere forskellige producenter og med forskellige egenskaber herunder også kvalitetsmæssige. Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at kontrollere, hvorvidt der er en sammenhæng mellem kvalitet og pris. Da det ikke kan anbefales at vente 30 år for at se om solcelleanlæggene holder hvad der loves, er det bedste, man kan gøre at sikre sig bedst mulige produkt- og ydelsesgarantier. Bygningsintegrerede varmeløsninger Udviklingen inden for solvarme vurderes i lighed med solcellemarkedet at gå i retning af bygningsintegrerede solfangere, som ikke skæmmer husets udseende. Bygningsintegration er blevet udpeget som et satsningsområde med gode potentialer for solvarmebranchen såvel som byggebranchen. De seneste år har da også set begyndelsen på en sådan udvikling, der går mod færdigfremstillede profilintegrerede moduler. På det seneste er der også introduceret løsninger, som udnytter omgivelsesvarmen vha. varmepumpeteknologien, der enten indgår i kombination med bygningsintegrerede solfangere eller i sig selv er integrerede i bygningen. Der er dog stadig kun få leverandører af bygningsintegrerede varmeløsninger på det danske marked. De bygningsintegrerede varmeløsninger, der forhandles som standardløsninger, er kortlagt og præsenteret i et produktkatalog, som indeholder løsninger beregnet til integration eller indpasning i taget sammen med for-

9 side 9 skellige tagbelægningstyper, herunder teglsten, eternit, skifer, zink og tagpap. Resultatet af kortlægningsarbejdet peger på, at der findes mindst syv forskellige leverandører af bygningsintegrerede standard-varmeløsninger på det danske marked. Værdiforøgende investering Det er vanskeligt at vurdere den forventede ydelse og Faktaboks solvarme Solfangere er betegnelsen for væskebaserede anlæg, som udnytter solen til at opvarme vand til brug ved rumopvarmning og/eller som varmt brugsvand. En solfanger kan typisk producere energi svarende til mellem 300 og 600 kwh pr. kvadratmeter pr. år. Det konkrete solvarmeanlægs årlige ydelse afhænger dog af den konkrete families forbrugsmønster. Hvis der ikke bruges ret meget varmt vand, vil der ikke være behov for, at solfangeren opvarmer så meget brugsvand, og anlæggets produktion vil så være begrænset i forhold til situationen i en familie med et stort varmtvandsbehov. Der bliver jo ikke produceret mere varmt vand end der kan bruges plus tabet i systemet. Hvor meget energi man sparer ved at få varmen fra solen afhænger altså af, hvor meget man bruger. I hovedtræk gælder, at jo større solvarmeanlægget er i forhold til forbruget, jo mindre effekt fås der ud af anlægget. Den økonomiske og miljømæssige besparelse afhænger endvidere af, hvilken opvarmningsform solvarmen erstatter samt af det eksisterende varmeanlægs alder og energieffektivitet. For at undgå at investere i unødigt stor solvarmekapacitet er det derfor vigtigt, at solvarmeanlægget er korrekt dimensioneret i forhold til forbruget. Et almindeligt brugsvandsanlæg består typisk af ca. 1 m² solfanger pr. person i husstanden og liter varmtvandsbeholder pr. m² solfanger og giver typisk en årsdækning på % af energibehovet til produktion af varmt vand. Kombinerede brugsvands- og rumvarmeanlæg kan være meget større, f.eks m², og kan dække % af husets samlede varmeenergibehov. energibesparelsespotentialet for et solvarmeanlæg, da det afhænger af husstandens forbrugsmønster, og af hvilken opvarmningsform solvarmen erstatter samt af det eksisterende anlægs alder og energieffektivitet. Derfor kan der ikke foretages en egentlig økonomivurdering af investeringen i de bygningsintegrerede solvarmeanlæg. Foruden de miljømæssige fordele ved at udfase brugen af olie og naturgas er det afgørende argument for at udskifte sit olie- eller gasfyr med et solvarmeanlæg kombineret med eksempelvis en jordvarmepumpe, at det kan betragtes som en værdiforøgende boliginvestering, der samtidig reducerer ejendommens faste udgifter. Det er alment kendt, at boligprisen er bestemt af nettoydelsen. Køber (og købers bank) kigger ikke kun på den absolutte pris, men også på omkostningerne, når rente og driftsomkostninger er lagt sammen. Når renten falder, stiger husenes værdi. Tilsvarende gælder det, at jo lavere varme- og elregningerne er, jo mere er huset værd. En tommelfingerregel siger, at hver gang varmeudgiften stiger med 6000 kr. om året, bør husets pris falde med kr. De vedvarende energiløsninger til lokal varmeproduktion har den fordel, at anlæggene er stort set vedligeholdelsesfri og dermed billige i drift, når investeringen er foretaget. Brændselsbesparelsernes størrelse vil ofte overgå betaling på lån og derved betyde, at man både sparer penge med det samme og samtidig fremtidssikrer sin varmeregning ved at mindske sin afhængighed af fossile brændsler og sin sårbarhed over for store fremtidige prisstigninger på især olie og gas. Allerede med dagens priser kan der opnås væsentlige besparelser. Som eksempel har Videncenter for energibesparelser i bygninger beregnet, at en husstand i et typisk hus på 130 m 2 og et forbrug på liter olie årligt ved udskiftning af en ældre oliekedel til en jordvarmepumpe kombineret med solvarme vil kunne spare knap kr. årligt. Æstetik er penge De bygningsintegrerede solvarmeløsninger, inkluderet i rapportens produktkatalog, koster mellem og kr. inklusiv installation og moms for anlæg med et absorberareal omkring de 4,5 m 2. Til sammenligning ligger prisen for et lignende påmonteret solvarmeanlæg typisk omkring de kr. Bygningsintegrerede solvarmeanlæg kan altså være op til kr. dyrere, men er det ikke nødvendigvis. I forbindelse med nybyggeri eller tagrenovering er besparelsespotentialet, ved at anlægget erstatter anden tagbelægning, ikke så stort som for solcelleanlæg, da solvarmeanlæg typisk blot fylder mellem 2 og 10 m 2.

10 side 10 Det væsentligste argument for at vælge et bygningsintegreret solvarmeanlæg er derfor det æstetiske. Det vil i mange situationer være relevant at tage æstetiske aspekter med i betragtning, når man overvejer, hvilket energianlæg man skal investere i. Det kan som nævnt have stor betydning for boligens værdi, om man investerer i en kasse, der monteres oven på taget, eller om man vælger en bygningsintegreret løsning, som er tilpasset til og indgår diskret i bygningens arkitektoniske udtryk. I de tilfælde, hvor man vurderer, at det er vigtigt at tage særligt hensyn til husets arkitektoniske og æstetiske udtryk, kan de 10, 20 eller 30 tusinde kroner ekstra, som et diskret profilintegreret solvarmeanlæg koster, være givet godt ud. Bygningsintegrerede kombinerede el- og varmeløsninger Hertil kommer, at der findes forskellige interessante løsninger til kombineret el- og varmeproduktion. Det gælder dels varmeindvinding fra køling af solceller, dels samproduktion af solvarme og elektricitet. Disse kombinationsløsninger er dog endnu kun på vej ind på markedet, og en vurdering af deres udbredelsespotentiale og økonomi må afvente de kommende års udvikling.

11 side Indledning

12 side Den klima- og energipolitiske udfordring Verden står over for en stor og presserende dobbeltudfordring. For det første skal udledningerne af drivhusgasser ifølge FN s klimapanel IPCC toppe senest i 2015, hvis den globale opvarmning skal kunne holdes under den kritiske grænse på 2 grader over det førindustrielle niveau. For det andet må prisen på energi forventes at stige over de kommende år, når de tilbageværende ressourcer af fossile brændstoffer skal udvindes og dække en stadigt stigende efterspørgsel. Disse to udfordringer udgør tilsammen den klima- og energipolitiske udfordring, som er kendetegnet ved i høj grad at have en og samme løsning, nemlig at udfase brugen af fossile brændstoffer til fordel for et reduceret energibehov og en energiforsyning baseret på 100 % vedvarende energi. Ved at gennemføre en sådan omstilling har vi de næste par årtier muligheden for at sikre samfundet imod fremtidige stigende udgifter til import af fossile brændstoffer fra ustabile regimer og imod ustabile klimatiske livsbetingelser. Omstillingen skal samtidig sikre, at vi i stedet for at bruge penge på at købe olie, kul og gas samt spilde penge på ineffektivt og unødvendigt energiforbrug investerer i energibesparelser og vedvarende energi og samtidig skaber lokale jobs. I Danmark er der bred politisk enighed om, at vi må gøre os helt uafhængige af fossile brændsler senest i Det kræver politiske beslutninger om omfattende reduktioner af energispild, vindmølleparker til lands og til vands, skift fra kul til biomasse på de centrale kraft-varmeværker, udbygning af vedvarende energi baseret på bl.a. sol og biogas, infrastruktur til elektrisk togdrift, fleksibilitet i energibehov vha. f.eks. varmepumper, el-biler, osv. Mange ting afhænger af politiske beslutninger om rammevilkår og kan på den måde bibringe borgerne flere økonomisk fornuftige handlemuligheder. Det er jo i høj grad borgere og virksomheder, som gennem deres handlinger skal udfylde de eksisterende rammevilkår, og som i mange tilfælde kan tage sagen i egen hånd frem for at vente på, at politikerne skaber bedre vilkår. Mange mennesker ser med stor bekymring på truslen fra klimaforandringer og er dybt engagerede i at sikre en bæredygtig udvikling. Men hvad kan den enkelte borger, virksomhed eller institution gøre, hvis man ønsker at handle på egen hånd? Et af de steder, hvor den enkelte borger har stor mulighed for at påvirke udviklingen, er i de bygninger, hvor vi bor og arbejder To energiske skridt Den nødvendige energiomstilling kan i princippet opdeles i to skridt. I praksis vil der dog ofte være overlap eller direkte sammenfald mellem de enkelte tiltag. Det kan dog alligevel være gavnligt for forståelsen at opdele en energiomstilling i to sideordnede skridt. 1) Nedbring energiforbruget For de fleste vil det første fornuftige skridt i en klima- og energiomstilling være at nedbringe energibehovet ved at reducere eller helt eliminere energispildet fra de nødvendige funktioner. Det drejer sig på den ene side om, hvad der foregår inde i bygningerne. Her bør man dels overveje, hvad der er behov for af energiforbrugende apparater, så som ITudstyr og hårde hvidevarer, og hvordan de adfærdsmæssigt bruges mest fornuftigt. Dels drejer det sig om at anskaffe de mest energieffektive nødvendige apparater Gennemførelse af energibesparelser drejer sig i høj grad også om bygningernes energimæssige kvalitet. Når man skal gennemføre energibesparelser i bygninger, er der mange kendte løsninger så som energirenovering af eksisterende byggeri gennem f.eks. efterisolering af tag, ydervægge, sokkel og rør samt udskiftning af vinduer og yderdøre og tekniske installationer. Energiforbruget kan også nedbringes gennem effektiviseringer af energisystemet eller -forsyningen. Her findes der også mange kendte løsninger som f.eks. udskiftning af cirkulationspumpe, konvertering til fjernvarme eller kombineret jord- og solvarme osv. Søger man yderligere information om energibesparelser i bygninger, er der bl.a. følgende muligheder: Videncenter for energibesparelser i bygninger Se eksempelvis Energiløsninger til renovering af eksisterende bygninger, november Center for Energibesparelser Bred information om energibesparelser til forbrugere, erhverv og det offentlige. Læs bl.a. om mulighederne i bygninger. Energitjenesten Hos Energitjenesten findes information om energispørgsmål i bred forstand. Læs blandt andet om Byggeriets Energiforum Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd arbejder for en bæredygtig

13 side 13 udvikling, herunder for miljøvenlige bolig- og byggeformer. Se eksempelvis: Hvad lærte vi af BOLIG+ konkurrencen, Det Økologiske Råd, marts hopid=851152&funique=17&kat=1&hkat=1 Energieffektivt byggeri - Vidensgrundlag for partnerskabet EnergiBYG, Det Økologiske Råd, marts hopid=851152&funique=21&kat=1&hkat=1 Guide til energiforbedring af etageboligen, Det økologiske Råd, maj hopid=851152&funique=101&kat=1&hkat=1 Energilandsbyer.dk I Region Sjælland har Energiklyngecenter Sjælland skabt et forum for energi i boliger i landsbyer og det åbne land. Læs mere her le&id=155&itemid=123 InnoBYG InnoBYG er byggebranchens nye innovationsnetværk for energieffektivt og bæredygtigt byggeri. Læs mere her Green Building Council Denmark Green Building Council Denmark, DK-GBC, arbejder mod at etablere en dansk certificeringsordning for bæredygtige bygninger. Ordningen kan benyttes både på den eksisterende bygningsmasse og ved nybyggeri. Certificeringen er i første omgang målrettet erhvervsejendomme. Læs mere her dk-gbc.dk/ Concito Den grønne tænketank Concito har udgivet en kort guide, som giver et hurtigt overblik over de vigtigste definitioner og ordninger for klimavenligt byggeri på det danske marked, herunder hvilke miljøforhold de forskellige ordninger dækker. Læs mere her Denne rapport fokuserer på, hvordan vi kan udnytte de vedvarende energikilder til lokal energiproduktion i forbindelse med vore bygninger 2) Producer den nødvendige energi fra vedvarende kilder Alle energiproduktionsformer, selv effektive varianter som fjernvarme og varmepumper, tager energien fra en kilde. Frem for som i dag at udnytte begrænsede og forurenende ressourcer som kul, olie og gas, må energiproduktionen i fremtiden basere sig på energikilder, som er vedvarende eller fornybare, idet man udnytter vindens, solens, jordens, undergrundens, luftens, vandets eller biomassens naturlige energiindhold. Denne rapport fokuserer på, hvordan vi kan udnytte de vedvarende energikilder til lokal energiproduktion i forbindelse med vore bygninger Muligheder og udfordring for lokal energiproduktion I modsætning til de fossile energikilder befinder de vedvarende energikilder sig omkring os og kan med den rigtige teknologi udnyttes til lokal energiproduktion som alternativ til dagens importerede fossile energi. Det er en tanke, som tiltaler mange mennesker, og som har en række åbenlyse fordele. Men den vedvarende energi er der ikke naturligt hele tiden, og det kan være vanskeligt at finde lagringsmuligheder for energien, når vinden ikke blæser eller solen ikke skinner. Det faktum betyder, at man må betragte energisystemet som en helhed helt fra energiproduktion til energiforbrug. Og at man må sikre sig, at produktionen af vedvarende energi afbalanceres både af de rigtige valg af energikilder og af fleksible forbrugsløsninger, som sikrer, at man også har den nødvendige energi, når der ikke er rigelig sol eller vind at høste energien fra. Så når man beslutter sig for at installere lokal vedvarende energiproduktion må man se på, om det giver mening i forhold til et samlet energisystem baseret på mere og mere vedvarende energi på lige fod med, at man naturligvis må vurdere, om installationen af vedvarende energi kan betale sig privatøkonomisk såvel som samfundsøkonomisk. Lokal energiproduktion ændrer adfærd og signalerer ansvarlighed Lokal energiproduktion giver endvidere særlige muligheder, når det drejer sig om at påvirke adfærd og energiforbrug. Erfaringer fra både ind- og udland viser, at et lokalt energianlæg gør energien i form af elektricitet og/eller varme meget synligt og nærværende for de mennesker, der ser energianlægget hver dag. Resultatet er ofte ener-

14 side 14 gibesparelser gennem ændret adfærd. Det er en positiv effekt, som kan forstærkes gennem supplerende tiltag som synliggørelse af energianlæggets energiproduktion. Der har hos danske parcelhusejere med solcelleanlæg kunnet påvises en elbesparelse på omkring 10 % på grund af adfærdsændringer, som kan henføres til solcelleanlægget 1. Endvidere giver lokal energiproduktion mulighed for, at både privatpersoner og virksomheder kan praktisere og signalere ansvarlighed. Den image- og brandingmæssige værdi for virksomheder, samt følelsen af som privatperson at kunne gøre en forskel er bestemt ikke uden betydning i den samlede indsats for et klima- og energimæssigt bæredygtigt Danmark, hvor vi samtidig sikrer os, at vi kan klare os i den globale konkurrence. Hertil kommer, at de stigende energipriser betyder, at man som boligejer også ud fra en økonomisk betragtning tænker mere over, hvordan man kan få den bedste og mest økonomiske energikilde til sit hus. Det har resulteret i at, at nye energiforsyningstyper som jordvarme og solenergi nu vinder frem. Danskerne skifter fokus fra køkkener til energibesparelser og vedvarende energi En undersøgelse foretaget for Dansk Energi viser, at over halvdelen af de adspurgte boligejere fremover vil vælge at investere i energiforbedrende tiltag, mens andelen af dem der vil investere i køkken og bad falder 2. Tendensen bekræftes af en lignende undersøgelse fra Realkredit Danmarks Kloge m 2, hvor energirenovering på ganske kort tid er rykket fra femtepladsen til førstepladsen over de boligforbedringer, som danskerne er i gang med eller planlægger. Undersøgelsen finder, at 4 ud af 10 boligejere er i gang med eller planlægger en energiforbedring af boligen, mens det til sammenligning blot er hver tredje, som vil have nyt køkken eller bad 3. En anden undersøgelse fra 2010 foretaget af Catinét for Dansk Byggeri af danske boligejeres ønsker til energiforbedringer af deres boliger viste, at det var ønsket om selvforsyning, der stod højest på ønskesedlen. To ud af tre boligejere finder det attraktivt eller meget attraktivt, hvis de gennem egne anlæg til indvinding af vedvarende energi kan blive helt eller delvist selvforsynende med energi. Blandt yngre boligejere er det hele 80 %, der anser denne løsning for den mest tiltrækkende. Undersøgelsen bekræfter, at der er et stort befolkningssegment, som allerede er eller let kunne gøres interesseret i at investere i energiproduktion på deres ejendom. Økonomi, æstetik og produktudbud er afgørende for handling Foruden ønsket om at bidrage til en bæredygtig udvikling har især tre forhold indflydelse på, om boligejere går det sidste stykke fra tanke til handling og etablerer egen energiproduktion. Økonomi: For det første vil de privatøkonomiske aspekter have indflydelse på den enkelte bygningsejers beslutning. Fra et overordnet privatøkonomisk perspektiv, vil fordelen ved at fremtidssikre sin el- eller varmeregning mod de fremtidige prisstigninger have stadig større betydning. Det vil også typisk have en positiv indvirkning på boligens værdi. Æstetik: Æstetiske overvejelser vil ofte have indflydelse på beslutningen om at investere i et energiproducerende anlæg. Lokal energiproduktion er i mange år sket på bekostning af bygningens æstetiske værdi. Solfangere og solceller har været snævert associeret med en stor grim kasse på taget og har derfor været enhver arkitekts skræk. Det er noget, der har gjort disse energiløsninger mindre attraktive. Det har resulteret i, at man i branchen kan møde humoristiske referencer til WAF Wife Acceptance Factor / kone-testen, når et vedvarende energiprodukts salgspotentiale skal vurderes. Produktudbud: Endelig har udbuddet af tekniske løsninger på markedet og deres troværdighed stor betydning for, om en faktisk handling igangsættes. Her sigtes til produktudbuddet i bredeste forstand: Hvilke energitekniske løsninger findes, og hvad kan de yde og under hvilke betingelser? Hvordan indgår løsningerne i bygninger af forskellig type? Kan kunden/bygherren let komme i kontakt med leverandørerne? Er processen overskuelig, når der er en lang række forskellige aktører involveret? Findes der færdigpakker med standardelementer og tilhørende pakker med standardløsninger for montage, tilslutning og eventuel efterfølgende service? Findes der let tilgængelig information og evt. rådgivning omkring alle elementer i beslutnings- og udførelsesprocessen? Er der prisgen- 1 EnergiMidt: div. projektrapporter fra Solby og Sol 300 projekterne. Tilsvarende erfaringer er rapporteret fra Østrig (European PV Conference Rom, May 2002) og Tyskland (flere rapporter fra det såkaldte 1000-tages program). 2 Undersøgelsen er foretaget af analyseinstituttet Epinion blandt boligejere med oliefyr i boligen for Dansk Energi. Dansk Energi, 2011: Danske boligejere: energiforbedring er in og køkken og badeværelse er yt 3 Undersøgelsen er foretaget i første kvartal 2010, hvor flere end danskere deltog i Realkredit Danmarks undersøgelse på boligsitet Kloge m².

15 side 15 nemsigtighed på markedet på enkeltprodukterne og på projektets samlede økonomi, og er der forskellige finansieringsmuligheder og eventuelt støtteordninger? Manglende viden og vejledning En anden central barriere, som går på tværs af de tre ovennævnte forhold, er viden. Den føromtalte undersøgelse fra Catinét finder, at forklaringen på, hvorfor så forholdsvis få boligejere har realiseret deres ønske om selv at installere vedvarende energiforsyning, først og fremmest er usikkerhed hos et flertal af boligejere om, hvad der vil være den rigtige løsning. I lighed med tidligere danske og udenlandske undersøgelser viser det altså, at manglende viden om, hvilke løsninger, der er de bedste for den enkelte boligejer, er en væsentlig barriere. Hertil kommer, at mange angiver, at de afventer, at der kommer bedre og/eller billigere produkter på markedet. Boligejerne er ikke de eneste, som er usikre og mangler viden. Deres usikkerhed hænger i høj grad sammen med, at også byggefaget står over for en stor udfordring med at løfte opgaven og udnytte potentialet for lokal energiproduktion. Helt overordnet har der været en tendens til, at miljøaspekter ikke altid har været i fokus hos byggeriets aktører. En undersøgelse foretaget af analyseinstituttet Interresearch for den grønne tænketank Concito viser, at byggeriets beslutningstagere har et meget begrænset kendskab til de ordninger, der benyttes til at fremme klimavenligt byggeri, herunder miljøvurderingsmetoder, certificeringer og energibegreber 4, selvom mange dog kender de vigtigste. For boligejere og ejere af mindre erhvervsbygninger udgør håndværkere og installatører, ifølge flere undersøgelser, bygningsejernes væsentligste kilde til rådgivning om bygninger og energibesparende adfærd og installation af vedvarende energianlæg. Men håndværkerne mangler ofte viden om relevante indsatser faktisk både inden for eget fagområde og i udstrakt grad for de dele af bygningen, som ikke ligger inden for håndværkerens specifikke fagområde. På det overordnede plan er der også usikkerhed omkring valg af de rigtige løsninger hos professionelle rådgivere. Her er dog et voksende marked med en begyndende specialisering og forbedring generelt af vidensniveauet på vej omkring både valg af fornuftige energibesparende tiltag og installation af vedvarende energi på en økonomisk og miljømæssig favorabel måde. Mere specifikt har et konkret problem været, at energiproducerende løsninger som solfanger- og solcelleanlæg typisk har haft en lidt speciel status, hvor hverken vvs ere, elektrikere eller tømrere har taget fuldt ejerskab over opgaven, med den konsekvens, at der har været en tendens til, at området er faldet mellem flere stole, når det drejer sig om udvikling og promovering af produkt-, montage- og serviceløsninger. Det har ofte været specialfirmaer, som har varetaget opgaven, og disse firmaer har ikke samme naturlige tilgang til kunder som de almindelige håndværkere. Solfanger- og solcelleanlæg har typisk haft en lidt speciel status, hvor hverken vvs ere, elektrikere eller tømrere har taget fuldt ejerskab over området. Resultatet bliver, at boligejeren kan stå i et rådgivningstomrum, hvor de ikke præsenteres for de rigtige muligheder, eller i en rådgivningskonflikt med forskellige og forvirrende anbefalinger fra de forskellige faggrupper Boligejere kontakter typisk ikke professionelle energirådgivere for at få vejledning, men snakker i stedet med den lokale håndværker eller installatør. Men hvis den enkelte håndværker eller installatør ikke føler sig klædt på til at kunne rådgive kunden, undlader han ofte helt at præsentere kunden for mulighederne for klima- og energivenlige løsninger. Resultatet bliver, at boligejeren ofte ikke præsenteres for de rigtige muligheder, eller står i en rådgivningskonflikt med forskellige og forvirrende 4 Konkret undersøges kendskabet til begreber som BREEAM, LEED, Cradle-To-Cradle, Svanemærket, Sustainable Facilities Management, passivhus, aktivhus, nul-energi bygning, Bolig+, lavenergiklasse 1, 2 og den nye lavenergiklasse Concito 2011, Byggeriets beslutningstagere kender ikke klimaværktøjer.

16 side 16 anbefalinger fra de forskellige faggrupper, som ikke kan løfte vejledningsopgaven alene. Heldigvis er der i de seneste år taget initiativer, som forsøger at ændre på situationen. En af de lovende initiativer er en tværfaglig efteruddannelse til energivejleder. Tømrere, murere, el- og vvs-installatører m.fl. kan nu uddanne sig til energivejledere, hvorefter de er bedre klædt på til at kunne vejlede bredt og tværfagligt om de tekniske muligheder for at spare energi i en bygning. En energivejleder kan som sit primære arbejdsområde have enten installationer (elektricitet, vand, varme mv.) eller klimaskærmen (vinduer, tag, mure mv.). Ved hjælp af energivejlederuddannelsen supplerer han sin byggetekniske viden inden for sit fagområde til også at kunne vejlede på tværs om energibesparende løsningsmuligheder, teknologier og produkter dvs. inden for eget fag og inden for andre byggefag. Energivejlederne skal gennemføre et 3-dages kursus, hvorefter de bliver optaget i energivejlederregistret, som dels kan findes på energivejledernes hjemmeside 5 og dels danner grundlag for Center for Energibesparelsers Håndværkerliste 6. For at blive på listen kræver det, at man deltager i et opdateringskursus en dag om året. Energivejlederne får endvidere løbende tilsendt opdateringer om ny viden og nye energiløsninger. stor succes, idet 45 % af Sønderborg-områdets håndværkere har uddannet sig til energivejledere på EUC Syd under ZERObolig-projektet 7. Denne rapport konkluderer, at vi nu står i en situation, hvor en række forudsætninger er gunstige i forhold til at overvinde udfordringerne og realisere potentialet for klimavenlige energiløsninger i byggeriet Der kan altså identificeres både muligheder og udfordringer for udbredelsen af lokal energiproduktion i Danmark. Denne rapport konkluderer, at vi nu står i en situation, hvor en række forudsætninger er gunstige i forhold til at overvinde udfordringerne og realisere potentialet for klimavenlige energiløsninger i byggeriet. Bag uddannelsen, som er støttet af Energistyrelsen, står Dansk Byggeri og Teknik sammen med Teknologisk Institut, Videncenter for energibesparelser i bygninger og Energitjenesten. Uddannelsen startede i 2009 og har været en stor succes. I foråret 2011 havde mere end 1000 håndværkere og installatører gennemgået uddannelsen. Der arbejdes nu på en overbygning målrettet energiløsninger i større bygninger som boligforeninger, institutionsbygninger mv. I Sønderborg Kommune har man som en del af Project Zero hvis vision er at gøre hele Sønderborg-området CO 2 -neutralt i 2029 lanceret konceptet ZERObolig. Konceptet skal få håndværkere og rådgivere til at arbejde sammen om at skabe mere energirigtige løsninger, så der bliver skabt nye grønne jobs inden for byggebranchen. Dette forsøges virkeliggjort ved, dels at tilbyde borgerne vejledning af ZERObolig s energikonsulent, og dels ved i samarbejde med bl.a. EUC Syd at styrke byggebranchens energikompetencer, således at boligejerne får den bedst mulige rådgivning og service til at værdiog fremtidssikre deres bolig. Det har indtil nu været en 1.4. Bygningsintegrerede energiløsninger Lokale VE-løsninger kan inddeles i en række underkategorier. Den første inddeling går mellem fællesanlæg og individuelle matrikelplacerede anlæg. Matrikelplacerede anlæg kan herefter inddeles i tre typer: 1) Jordplacerede anlæg som f.eks. jordvarme og husstandsvindmøller. 2) Anlæg som f.eks. solfangere og solceller placeret på et energiskur på matriklen, som kan være en mulighed i situationer, hvor det ikke er muligt at få VE-anlægget til at indgå i den arkitektoniske helhed på selve boligen. 3) Den tredje type er VE-anlæg placeret på selve bygningen. De bygningsplacerede VE-anlæg kan så igen inddeles i påmonterede anlæg som solceller, solfangere og tag-/ byvindmøller, og bygningsintegrerede anlæg. Rapportens fokus ligger på de bygningsintegrerede VE-løsninger, hvorfor individuel matrikelplacerede VEløsninger som varmepumper og mikrovindmøller ikke 5 Energivejledernes hjemmeside kan findes her 6 Center for Energibesparelsers Håndværkerliste kan findes her 7 ZERObolig er støttet af Syddansk Vækstforum, Fornyelsesfonden, SYD ENERGI og EUC Syd. Læs mere her dk/page1408.aspx

17 side 17 Figur 1 Kategorisering af lokale VE-anlæg efter placering Lokal VE Fællesanlæg Fx sol- og jordvarmeanlæg Individuelle / Martrikelplacerede Jord Fx jordvarme og husstandsvindmøller Energiskur Fx solfangere og solceller Bygning Påmonteret Fx solceller, solfangere og tag-/byvindmøller Bygningsintegreret behandles udførligt, medmindre de indgår i kombination med eller i sig selv udgør bygningsintegrerede løsninger Rapporten fokuserer på at beskrive de løsninger inden for lokal energiproduktion, som man kan kalde bygningsintegrerede. Rapporten giver et overblik over, hvilke bygningsintegrerede løsninger, som findes, hvilke bygninger de egner sig bedst til, hvilken økonomi og energiproduktion løsningerne giver og sammenligner endvidere disse løsninger med bygningspåmonterede løsninger. Bygningsintegrerede energiløsninger adskiller sig fra normale påmonterede solceller og solfangere ved at være en integreret del af bygningen. Bygningsintegrerede solceller og solfangere bliver mest indarbejdet som energikilde i opførelsen af nye bygninger, men eksisterende bygninger kan også eftermonteres med bygningsintegrerede energiproducerende moduler. De energiproducerende løsninger kan integreres i henholdsvis tag-, facadeeller i glaselementer samtidig med, at man beholder de egenskaber, som bygningselementerne normalt udfører, såsom isolering, beskyttelse mod klimaet, lysindfald, solafskærmning m.v. Det kan være vanskeligt præcist at afgrænse, hvad der er en bygningsintegreret energiløsning og hvad der ikke er. I rapporten anvendes en rummelig og bred definition af begrebet, som ikke kun inkluderer løsninger, som via dobbeltfunktioner fuldstændig afløser den traditionelle klimaskærm. Også løsninger, som af æstetiske hensyn indpasses i f.eks. tagfladen, uden dog at indtage dobbeltfunktioner, inkluderes. I forrige afsnit blev økonomi, æstetik og produktudbuddet fremhævet, som tre helt centrale forhold med betydning for bygherrens beslutning om at investere i lokal energiproduktion. En stor del af de bygningsintegrerede energiløsninger tager decideret udgangspunkt i den æstetiske udfordring, mens andre tager mere bredt hensyn til en samlet inddragelse af alle tre forhold. Bygningsintegration kan løse den æstetiske udfordring Udviklingen af bygningsintegrerede energiløsninger er i høj grad et forsøg på at overvinde den æstetiske udfordring. Mange fravælger solfangere og solceller, fordi de mener de skæmmer et smukt tag. I byggebranchen kan man støde på det paradoksale begreb værdiforringende boligforbedringer. Betegnelsen bruges om situationer, hvor renoveringsarbejde, som egentligt skulle forbedre ejendommens stand og værdi, i stedet ender med at udgøre en værdiforringelse pga. manglende hensyntagen til æstetiske forhold. Bygningsintegrerede energiløsninger skal netop sikre, at energiløsningerne er integrerede i den øvrige tagflade, og dermed undgår at ødelægge billedet af et smukt tag med montering af en grim kasse ovenpå taget. Bygningsintegration kan altså overkomme den æstetiske udfordring ved at sikre, at energiløsningen arkitektonisk matcher husets øvrige udtryk. Energiløsninger kan integreres i en lang række facader og tagelementer og i mange situationer kan det endda blive et æstetisk plus.

18 side Bygningsintegreret solfanger fra VELUX. 2. Bygningsintegreret solfanger fra Komproment. 3. Påmonteret solvarmeanlæg. Kilde: Sol & Træ A.M.B.A. 4. Påmonteret solvarmeanlæg. Når man sammenligner påmonterede og bygningsintegrerede solcelle- og solvarmeanlæg, kan det i nogle tilfælde være relevant at gøre sig overvejelser om, hvorvidt anlægget forringer bygningens arkitektoniske udtryk og salgsværdi. Hvis æstetiske hensyn vurderes at spille en rolle, vil det i mange tilfælde kunne betale sig at betale ekstra for en bygningsintegreret løsning. Bygningsintegration kan altså være det, som sikrer, at solcelle- eller solfangerkøbet bliver en værdiforøgende frem for værdiforringende boliginvestering. Bygningsintegration skaber idéudvikling og øger produktudbuddet De traditionelle påmonterede energiløsninger har for solfangernes vedkommende længe været så udviklede, at de har kunnet købes som standardelementer, som kan opsættes på snart sagt hvilket som helst tag. For solcellerne er dette først sket i de senere år. Der er således en lang række producenter, som anvender samme løsning, nemlig montering af solcelle- eller solfangerpaneler oven på eksisterende tag. Fokus har for de fleste produkters vedkommende været på det tekniske område med udvikling af nye og mere effektive

19 side 19 solceller og solfangere, mens designaspektet, herunder bygningsintegrationen, har været mere stillestående. Produktudbuddet indenfor bygningsintegrerede energiløsninger har da også længe været meget begrænset. Men det ser nu ud til at være ved at ændre sig. Bygningsintegrerede løsninger har den fordel, at de i hovedreglen skal tænkes ind tidligt i et nybygnings- eller renovationsprojekt. Det giver større handlefrihed til ideudvikling og åbner dermed op for udviklingen af et langt bredere produktudbud. Det har, som det vil blive demonstreret i produktpræsentationen i kapitel 6, åbnet op for udviklingen af bygningsintegrerede energiløsninger, som f.eks. udnytter varme fra omgivelserne og ikke kun solen som kilde til energiudvinding. Bygningsintegration har økonomisk potentiale Hvad angår økonomien, kan bygningsintegration i forbindelse med eksisterende bygninger i udgangspunktet opfattes som en dyr løsning, idet det vil kræve en ekstra arbejdsgang med fjernelse af eksisterende tagbelægning og behov for inddækning, i forhold til en situation, hvor man blot monterer oven på et eksisterende tag. Men hvis der er tale om nybyggeri, gennemgribende renovering eller udskiftning af tag vil de bygningsintegrerede solceller eller solfangere i mange tilfælde erstatte anden facadeeller tagbelægning samtidig med, at man beholder de egenskaber, som bygningselementerne normalt udfører, såsom isolering, beskyttelse mod klimaet, lysindfald, solafskærmning m.v. Bygningsintegration kan ses som et forsøg på at udmønte den tanke, at hvis selve det energiproducerende anlæg også udgør bygningens klimaskærm, så sparer man materialer og arbejdskraft til først at lægge et almindeligt tag (eller facade) og derefter så sætte en mere eller mindre kluntet VE-kasse ovenpå. Når solfangere eller solceller erstatter andre byggeelementer ved nybyggeri eller renovering, skal prisen på energianlægget ses i sammenhæng med prisen på de materialer, de erstatter, hvilket forbedrer økonomien i investeringen. F.eks. vil man med et 40 kvadratmeter stort solcelleanlæg integreret i et teglstenstag typisk spare mellem og kr. på materialer og arbejdsløn alt efter kvaliteten på de teglsten, som solcellerne erstatter 8. For dyrere tagbeklædningsmaterialer er besparelserne selvfølgelig endnu større. Hvis der samtidig udvikles og markedsføres standardelementer, og hvis opsætningen forsimples, så ethvert tømrerfirma kan lægge et fuldt tag med bygningsintegrerede solceller eller solvarme i én arbejdsgang, så man dermed reducerer antallet af faggrupper involveret i opsætningen, ja så kan bygningsintegrerede energiløsninger blive endnu mere interessante også rent økonomisk. Endvidere er udviklingen af standardiserede bygningsintegrerede løsninger stadig så ny, at omkostningerne ikke er bragt så langt ned, som de bør komme. Og alligevel er der nu løsninger, som både giver en positiv privatøkonomi, og som opfylder kravet til æstetik Rapportens opbygning og struktur I rapportens følgende kapitler vil de forskellige løsningsmuligheder for bygningsintegreret vedvarende energiproduktion blive præsenteret. Efter en beskrivelse af den vedvarende energis rolle i det danske bygningsreglement i kapitel 2, følger rapportens hovedafsnit en opdeling efter energiform. Kapitel 3-4 omhandler således el-producerende VE-løsninger, mens kapitel 5-6 omhandler varmeproducerende VE-løsninger. Inden for begge områder vil vægten blive langt på de mest udbredte teknologier mht. bygningsintegration. For el-delen vil fokus derfor være på solceller, men mulighederne inden for tagplacerede og bygningsintegrerede vindmøller vil også kort blive behandlet. For varme-delen vil fokus rette sig mod solvarmeanlæg, men forskellige varmepumpeløsninger vil også blive præsenteret. Rapportens el- og varme-dele er begge inddelt i dels et introducerende kapitel (kapitel 3 og 5), som præsenterer teknologierne og de økonomiske rammevilkår, som gælder for henholdsvis lokal el- og varmeproduktion generelt, og dels et kapitel, som specifikt behandler de bygningsintegrerede løsninger på det danske marked (kapitel 4 og 6). Disse to hoveddele af rapporten efterfølges af to kortere kapitler. Et om bygningsintegrerede VE-løsninger, som kombinerer el- og varmeproduktion (kapitel 7), og et om ikke-energirelaterede miljøvenlige bygningsløsninger (kapitel 8), inden der afsluttes med en konklusion i kapitel 9. 8 Der har været foretaget beregninger med udgangspunkt i tre typiske tagsten to vingetagsten og en falstagsten. Prisen på tagstenen samt arbejdslønnen for at lægge de 40 m 2 tagsten resulterer i priser på mellem og kr. inklusiv moms.

20 side Lokal energiproduktion og energikrav til nye bygninger

2. udgave 2012. Bygningsintegreret energiproduktion. Kortlægning af det danske marked for bygningsintegrerede VE-løsninger til el- og varmeproduktion

2. udgave 2012. Bygningsintegreret energiproduktion. Kortlægning af det danske marked for bygningsintegrerede VE-løsninger til el- og varmeproduktion 2. udgave 2012 Bygningsintegreret energiproduktion Kortlægning af det danske marked for bygningsintegrerede VE-løsninger til el- og varmeproduktion Forord Det siges ofte, at udviklingen går mod bygningsintegration

Læs mere

BYGNINGS- INTEGRERET ENERGI- PRODUKTION KORTLÆGNING AF DET DANSKE MARKED FOR BYGNINGSINTEGREREDE VE-LØSNINGER TIL EL- OG VARMEPRODUKTION

BYGNINGS- INTEGRERET ENERGI- PRODUKTION KORTLÆGNING AF DET DANSKE MARKED FOR BYGNINGSINTEGREREDE VE-LØSNINGER TIL EL- OG VARMEPRODUKTION 1. UDGAVE JUNI 2011 BYGNINGS- INTEGRERET ENERGI- PRODUKTION KORTLÆGNING AF DET DANSKE MARKED FOR BYGNINGSINTEGREREDE VE-LØSNINGER TIL EL- OG VARMEPRODUKTION Forord Det siges ofte, at udviklingen går mod

Læs mere

Bygningsintegrerede solcelleanlæg

Bygningsintegrerede solcelleanlæg Bygningsintegrerede solcelleanlæg Status og udfordringer Martin Risum Bøndergaard Workshop: Bygningsintegreret Solenergi Teknologisk Institut 2.10.2012 Rapport Rapport i samarbejde med VE-Byg Kortlægning

Læs mere

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011 Varmepumper Frigør Danmark fra fossile brændsler Dansk Energi februar 2011 Danmark har brug for varmepumper Varmepumper hjælper til at frigøre Danmark fra fossile brændsler og sænke udslippet af CO2. Varmepumpen

Læs mere

SOLCELLER energi for alle

SOLCELLER energi for alle SOLCELLER energi for alle 1 LAD SOLEN SKINNE PÅ DIN EL-REGNING Interessen for solcelleanlæg er steget markant de senere år og denne interesse ser ud til at fortsætte ikke mindst fordi det forventes at

Læs mere

Solcelleranlæg. Solcelleanlæg

Solcelleranlæg. Solcelleanlæg Solcelleanlæg Sænk din elregning og dit CO 2 -udslip markant Solens daglige indstråling på jorden er ca. 6.000 gange så høj, som den samlede energi vi dagligt forbruger på kloden. Ved at udnytte solens

Læs mere

Skattefinansieret vedvarende energi i den private bolig

Skattefinansieret vedvarende energi i den private bolig Skattefinansieret vedvarende energi i den private bolig Mange danske parcelhusejere har i den senere tid fået øjnene op for, at investering i vedvarende energianlæg (VE-anlæg) kan være en skattemæssigt

Læs mere

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Direktør Michael H. Nielsen Den 28. januar 2015 Mål om fossil uafhængighed i 2050 skal nås af tre veje Energieffektivisering Fossil uafhængighed i 2050 Fleksibilitet

Læs mere

Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til

Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til solcelleguiden Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til produktion af el med solceller. Solceller

Læs mere

Bygningsintegreret solenergi

Bygningsintegreret solenergi Bygningsintegreret solenergi Teknologisk Institut 28. marts 2012 Videncentret - sparringspartneren til de professionelle Gratis og uvildig telefontjeneste, der kan svare dig på alt om energibesparelser

Læs mere

ENERGI- FORBEDRING AF DIN BOLIG

ENERGI- FORBEDRING AF DIN BOLIG ENERGI- FORBEDRING AF DIN BOLIG Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne Denne folder henvender sig til alle boligejere ENERGISELSKABERNES SPAREINDSATS HVAD ER DET? I Danmark har vi stort fokus

Læs mere

Energibehov og energiomstillingen frem mod v/vagn Holk Lauridsen Videncenter for Energibesparelser i bygninger

Energibehov og energiomstillingen frem mod v/vagn Holk Lauridsen Videncenter for Energibesparelser i bygninger Energibehov og energiomstillingen frem mod 2050 v/vagn Holk Lauridsen Videncenter for Energibesparelser i bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger Emner Historik Energiforsyninger og bygninger

Læs mere

Bliv CO 2 -venlig og spar op til 18 kroner om dagen

Bliv CO 2 -venlig og spar op til 18 kroner om dagen 12. august 2009 Bliv CO 2 -venlig og spar op til 18 kroner om dagen Den gennemsnitlige husstand i Danmark bruger omkring 26.000 kroner om året på energi. Alene opvarmning af hjemmet koster i omegnen af

Læs mere

ENERGIMÆRKNING VÆRD AT VIDE, NÅR DU KØBER BOLIG KØBT

ENERGIMÆRKNING VÆRD AT VIDE, NÅR DU KØBER BOLIG KØBT ENERGIMÆRKNING VÆRD AT VIDE, NÅR DU KØBER BOLIG KØBT 1 ENERGIMÆRKNING HVAD ER DET? I Danmark har vi lovpligtig energimærkning af bygninger ved salg og udlejning. Det gælder også for boliger, som fx enfamilieshuse.

Læs mere

Varmepumpe og solceller

Varmepumpe og solceller Varmepumpe og solceller En ven af familien Vanner på 5 fra Østerholm havde i starten af 2012 fået solceller. Familien kunne med det samme se den gode fidus i denne idé. Der gik derfor ikke længe før familien

Læs mere

Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri

Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri Perspektiver på den grønne omstilling - samspillet mellem energisystemet og bygningsmassen Dansk Energi og Dansk

Læs mere

Barrierer for varmepumper Varmepumpedagen 2010

Barrierer for varmepumper Varmepumpedagen 2010 Barrierer for varmepumper Varmepumpedagen 2010 Mikkel Sørensen Udfordring Varmepumper er allerede i dag i mange tilfælde den samfundsøkonomisk billigste opvarmningsform udenfor fjernvarmeområder Privatøkonomisk

Læs mere

DEN ENKLE VEJ TIL LAVE ENERGI- OMKOSTNINGER 10 GODE RÅD TIL AT FINDE DEN BEDSTE ENERGILØSNING

DEN ENKLE VEJ TIL LAVE ENERGI- OMKOSTNINGER 10 GODE RÅD TIL AT FINDE DEN BEDSTE ENERGILØSNING DEN ENKLE VEJ TIL LAVE ENERGI- OMKOSTNINGER 10 GODE RÅD TIL AT FINDE DEN BEDSTE ENERGILØSNING www.sonnenkraft.dk 1 DE 10 TRIN TIL ET LAVT ENERGIFORBRUG FOKUSER PÅ DE STØRSTE ENERGIUDGIFTER Jo større energiudgifter

Læs mere

Solvarmeanlæg til store bygninger

Solvarmeanlæg til store bygninger Energiløsning store bygninger UDGIVET APRIL 2011 - REVIDERET DECEMBER 2015 Solvarmeanlæg til store bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger anbefaler at etablere solvarmeanlæg i store bygninger.

Læs mere

Den almene boligsektor i 2050

Den almene boligsektor i 2050 Den almene boligsektor i 2050 "Om få årtier forsynes Danmarks almene boliger 100 procent med vedvarende energi. Men el- og varmeforbrug på forkerte tidspunkter kan blive dyrt, så vores boliger skal indrettes

Læs mere

Solvarmeanlæg til store bygninger

Solvarmeanlæg til store bygninger Energiløsning UDGIVET april 2011 - REVIDERET JULI 2013 Solvarmeanlæg til store bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger anbefaler at etablere solvarmeanlæg i store bygninger. Det er især

Læs mere

(Kilde: The European Commission s Joint Research Centre, Institute for Environment and Sustainability)

(Kilde: The European Commission s Joint Research Centre, Institute for Environment and Sustainability) Er der virkelig sol nok i Danmark Selv om vi ikke synes det, så er der masser af solskin i Danmark. Faktisk så meget, at du skal langt ned i Sydtyskland for at få mere. Derfor er konklusionen, at når solceller

Læs mere

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000 5000 4000

Læs mere

Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor?

Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor? Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor? v/ Vagn Holk Lauridsen, Teknologisk Institut, Energi- og Klimadivisionen

Læs mere

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland

Læs mere

Bæredygtige løsninger til byggeri og bolig

Bæredygtige løsninger til byggeri og bolig Bæredygtige løsninger til byggeri og bolig Safarrissoq Hvor de stille strømme tager fart men!!!! Tiltag der påvirker markedet for vedvarende energi Stigende priser på fossile brændsler Energi- og forsyningsselskaber

Læs mere

Kan markedet drive omstillingen til en fossilfri bygningsbestand? MiljøForumFyn, 17. april 2012 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri

Kan markedet drive omstillingen til en fossilfri bygningsbestand? MiljøForumFyn, 17. april 2012 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Kan markedet drive omstillingen til en fossilfri bygningsbestand? MiljøForumFyn, 17. april 2012 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Agenda Fakta om energiforbrug i bygninger og den energipolitiske dagsorden

Læs mere

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Agenda Politiske målsætninger og energiforbrug i bygninger

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Vedvarende energi udgør 18 % af det danske energiforbrug. Fossile brændsler udgør stadig langt den største del af energiforbruget

Vedvarende energi udgør 18 % af det danske energiforbrug. Fossile brændsler udgør stadig langt den største del af energiforbruget 3. Energi og effekt I Danmark får vi overvejende energien fra kul, olie og gas samt fra vedvarende energi, hovedsageligt biomasse og vindmøller. Danmarks energiforbrug var i 2008 844 PJ. På trods af mange

Læs mere

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Af Sigurd B. Lauritsen, Chefrådgiver, Grontmij Carl Bro Katuaq, Nuuk 29. oktober 2009 Formål

Læs mere

Installationer - besparelsesmuligheder

Installationer - besparelsesmuligheder Installationer - besparelsesmuligheder Nuværende energiløsninger Udskiftning af oliekedel Udskiftning af gaskedel Konvertering til fjernvarme Konvertering til jordvarmeanlæg Konvertering til luft-vandvarmepumpe

Læs mere

Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft!

Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft! Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft! www.sonnenkraft.dk Derfor er solvarme genialt forever clever Der er masser af god energi i solen Solenergi og energireserver sat i forhold til jordens

Læs mere

Solenergi. Bygningsintegreret energiproduktion + Besparelse eller produktion. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Solenergi. Bygningsintegreret energiproduktion + Besparelse eller produktion. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Solenergi Bygningsintegreret energiproduktion + Besparelse eller produktion Søren Dyck-Madsen Besparelse eller produktion Solvarme og solceller kan både regnes som energibesparelse og som energiproduktion

Læs mere

Energy Renovation of Existing Buildings. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Energy Renovation of Existing Buildings. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Energy Renovation of Existing Buildings Diskussionsoplæg om Klimaløsninger i Workshop Gruppe 2 Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Tre drivende faktorer for energibesparelser Klima Det er værre, end vi

Læs mere

TEMAMØDE OM VARMEFORSYNING LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND

TEMAMØDE OM VARMEFORSYNING LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND STATUS: INDIVIDUELLE VARMEFORBRUGERE I REGION MIDT De individuelle varmeforbrugere står for 15 % af regionens samlede brændselsforbrug Opvarmningstype for boliger Energiforbrug

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

BedreBolig-plan BOLIGEJER

BedreBolig-plan BOLIGEJER KLADDE Rapportnr: 0 Firmanr: 40 Dato: 04-11-2014 BedreBolig-plan BEDREBOLIG-RÅDGIVER Dansk Bygningsrådgivning Kurt Lynge Christensen Visborgvej 6 9560 Hadsund E-mail info@danskbygningsraadgivning.dk Tlf.nr

Læs mere

ENERGIMÆRKNING VÆRD AT VIDE, NÅR DU KØBER BOLIG TIL SALG

ENERGIMÆRKNING VÆRD AT VIDE, NÅR DU KØBER BOLIG TIL SALG ENERGIMÆRKNING VÆRD AT VIDE, NÅR DU KØBER BOLIG TIL SALG 1 ENERGIMÆRKNING HVAD ER DET? I Danmark har vi lovpligtig energimærkning af bygninger ved salg og udlejning. Det gælder også for boliger, som fx

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

FULD SOL OVER DANMARK

FULD SOL OVER DANMARK FULD SOL OVER DANMARK Vi har brug for en gennemtænkt justering af rammerne for solceller i Danmark. Derfor fremlægger branche-, erhvervs-, miljø- og forbrugerorganisationer et forslag til, hvilke elementer

Læs mere

Byggeriets energianalyse 2015 Dansk Byggeris anbefalinger

Byggeriets energianalyse 2015 Dansk Byggeris anbefalinger Byggeriets energianalyse 2015 Dansk Byggeris anbefalinger Min dagsorden Potentialer for energirenovering Fokus på sektorer Virkemidler for energirenovering VE og bygninger Opbyggelige ønsker Potentialer

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Fremme af varmepumper i Danmark

Fremme af varmepumper i Danmark Fremme af varmepumper i Danmark Energipolitisk fokus og skrotningsordningen Mikkel Sørensen Energipolitisk fokus I juni 2005 fremlagde regeringen Energistrategi 2025. I en baggrundsrapport blev varmepumper

Læs mere

Videncenter for energibesparelser i Bygninger er sparringspartneren for håndværkeren, rådgiveren, brugere og bygningsejere

Videncenter for energibesparelser i Bygninger er sparringspartneren for håndværkeren, rådgiveren, brugere og bygningsejere Videncenter for energibesparelser i Bygninger er sparringspartneren for håndværkeren, rådgiveren, brugere og bygningsejere Gratis og uvildig telefontjeneste, der kan svare dig på alt om energibesparelser

Læs mere

Inspirationsmøde om solceller

Inspirationsmøde om solceller Inspirationsmøde om solceller Private solcelleanlæg Øget interesse for solceller Udbygningen af solenergi på verdensplan nåede samlet set op på 16,5 GW i 2010. Dobbelt så meget som året før, hvor udbygningen

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Tjen penge på energirenovering

Tjen penge på energirenovering Tjen penge på energirenovering Videncenter for energibesparelser i bygninger er til for dig Vil du gerne slå to fluer med ét smæk? Vil du gerne ha mere at lave og samtidig sænke CO 2 -udslippet? Hvis du

Læs mere

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Klimavenlige energiløsninger Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Christian Ege Miljøforum Midtjylland, 31.10.2012 Hvem er? En uafhængig miljøorganisation med fokus på bl.a. energibesparelser, med

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Nymarksvej 10 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-105580 Energikonsulent: Henrik Møgelgaard Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Ingeniørfirmaet

Læs mere

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG SÅDAN FUNGERER ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG Et mini-kraftvarmeanlæg består af en gasmotor, som driver en generator, der producerer elektricitet. Kølevandet fra motoren og generatoren bruges til opvarmning.

Læs mere

Energirenovering og øget brugerværdi

Energirenovering og øget brugerværdi Energirenovering og øget brugerværdi -hvorfor energirenovering ikke kan stå alene og udfordringerne i en mere holistisk tilgang til bygningsomdannelse Først 2 ord om KAB KAB fællesskabet består af 50 boligorganisationer

Læs mere

SiKKER gevinst HVER DAg! Nu KAN Du Få SOLCELLEANLæg i SONNENKRAFT KVALiTET

SiKKER gevinst HVER DAg! Nu KAN Du Få SOLCELLEANLæg i SONNENKRAFT KVALiTET Sikker gevinst hver dag! Nu kan du få solcelleanlæg i Sonnenkraft kvalitet www.sonnenkraft.dk SOLENS KRAFT Og energi. Helt gratis! Solen er stået op i mere end 4,57 milliarder år. Og hver dag udsendes

Læs mere

Grøn energi til område fire

Grøn energi til område fire Notat 05. nov 2013 Dokumentnr. 296204 Grøn energi til område fire Konklusioner Cirka hver femte kommune har en energiforsyning, hvor kun op til 50 procent er dækket af kollektiv forsyning Cirka hver tredje

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

BedreBolig-plan. BOLIGEJER Familien Espersen Ved Grænsen 70 2000 Frederiksberg. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge

BedreBolig-plan. BOLIGEJER Familien Espersen Ved Grænsen 70 2000 Frederiksberg. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge Rapportnr.: XXXXX Firmanr.: XXXXXX Dato: 00. måned 2014 BedreBolig-plan BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge 56 78 12 34 info@thomasjensen.dk CVR: 12345678 BOLIGEJER Familien

Læs mere

Genindfør BoligJobordningen Men målret fradraget til energieffektivisering og vedvarende energi.

Genindfør BoligJobordningen Men målret fradraget til energieffektivisering og vedvarende energi. Til Statsminister Helle Thorning-Schmidt Finansminister Bjarne Corydon Økonomiminister Margrethe Vestager Erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen Klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard

Læs mere

Udskiftning af oliefyr. Hvornår er det en god idé?

Udskiftning af oliefyr. Hvornår er det en god idé? Udskiftning af oliefyr Hvornår er det en god idé? 1 Indhold i oplæg Den energipolitiske virkelighed Energirenovering generelt Hvorfor energirenovering Tendenser og bevægelser Skal det kunne svare sig?

Læs mere

Energieffektivisering af bygninger. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

Energieffektivisering af bygninger. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd Energieffektivisering af bygninger Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Krav til bygninger nu og fremover Bygningsreglementet blev strammet i 2006 for nye bygninger med omkring 25 % for eksisterende bygninger

Læs mere

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september Notat 27. september Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011 En håndværkers muligheder og vilkår for at samarbejde med energiselskaber om energibesparelser en kort introduktion

Læs mere

ZERObolig konceptet som dynamo for lokal grøn vækst Peter Rathje, ProjectZero

ZERObolig konceptet som dynamo for lokal grøn vækst Peter Rathje, ProjectZero Dansk Byggeri Konference i Korsør ZERObolig konceptet som dynamo for lokal grøn vækst Peter Rathje, ProjectZero ProjectZero BrightGreenBusiness Er visionen om at skabe et CO 2 neutralt Sønderborg-område

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26.

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. maj 2010 Introduktion til esbensen Esbensen Rådgivende Ingeniører

Læs mere

Varmepumpefabrikantforeningen

Varmepumpefabrikantforeningen Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere de enkelte fabrikanters branchemæssige og merkantile interesse, for herigennem at

Læs mere

Solceller. Byens Netværk, d. 17. september 2008

Solceller. Byens Netværk, d. 17. september 2008 Solceller DONG Energy og solceller, Byens Netværk, d. 17. september 2008 - Hvorfor solceller - Nøgletal, forskning/udvikling m.m. - Politisk opbakning - Eksempler på anlæg - DONG Energy's ydelser - Spørgsmål?

Læs mere

Præsentation af Nordic Energy Group. - din samarbejdspartner når energibesparelser og design er vigtigt

Præsentation af Nordic Energy Group. - din samarbejdspartner når energibesparelser og design er vigtigt Præsentation af Nordic Energy Group - din samarbejdspartner når energibesparelser og design er vigtigt Kort om Nordic Energy Group Nordic Energy Group er producent af design solfangere og har forhandlingen

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus DEBATOPLÆG Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus Plan C: http://www.gate21.dk/projekter/planc/ Svend Svendsen og Maria Harrestrup samt PlanC s forsyningsgruppe Regeringens

Læs mere

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11. Energirenovering og vedvarende energi v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.2012 Hvad jeg kommer rundt om i mit indlæg Hvad gør Holbæk Kommune

Læs mere

Det åbne land og de mindre byer

Det åbne land og de mindre byer Udkast strategi Det åbne land og de mindre byer Fælles mål Der anvendes ikke fossile brændsler i boligopvarmningen på landet i 2035. Der gennemføres energirenovering af boliger på landet koordineret med

Læs mere

Muligheder i et nyt varmeanlæg

Muligheder i et nyt varmeanlæg Program Hvilke muligheder er der for et nyt varmeanlæg? Hvordan er processen i udskiftningen af varmeanlæg? Tilskudsmuligheder Hvor finder jeg hjælp i processen? Muligheder i et nyt varmeanlæg Fjernvarme

Læs mere

ARBEJDSGRUPPE BOLIGEJERNES BEHOV 2. møde d. 27. juni 2013

ARBEJDSGRUPPE BOLIGEJERNES BEHOV 2. møde d. 27. juni 2013 ARBEJDSGRUPPE BOLIGEJERNES BEHOV 2. møde d. 27. juni 2013 Temaer for arbejdsgruppens drøftelser Møde 1 Boligejeren indblik i adfærd, motivation og behov Grøn Boligkontrakt afgørende elementer for succes

Læs mere

SOLVARMEANLÆG FORÅR 2010

SOLVARMEANLÆG FORÅR 2010 SOLVARMEANLÆG FORÅR 2010 The Smarthome Company, Lergravsvej 53, DK-2300 København S. www.greenpowerdeal.com Til dig der står og tænker på at købe et solvarmeanlæg I Danmark skinner solen ca. 1.800 timer

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Halver din varmeregning Skift oliefyret ud med en varmepumpe! Energi Fyn hjælper dig på vej

Halver din varmeregning Skift oliefyret ud med en varmepumpe! Energi Fyn hjælper dig på vej Bliv uafhængig af stigende oliepriser og gør samtidig noget godt for miljøet. Energi Fyn hjælper dig på vej Halver din varmeregning Skift oliefyret ud med en varmepumpe! 1 Energi Fyn har varmepumpeeksperter

Læs mere

Udviklingstendenser frem mod BR 2020

Udviklingstendenser frem mod BR 2020 Udviklingstendenser frem mod BR 2020 2020 på vej mod 2050 2050 er frygtelig langt at kigge fremad, men dagens nybyggerier skal være fuldt funktionsdygtige i 2050 Vi har to vigtige pejlemærker for 2050:

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

Grøn energi i hjemmet

Grøn energi i hjemmet Grøn energi i hjemmet Om denne pjece. Miljøministeriet har i samarbejde med Peter Bang Research A/S udarbejdet pjecen Grøn energi i hjemmet som e-magasin. Vi er gået sammen for at informere danske husejere

Læs mere

Evaluering af varmepumper

Evaluering af varmepumper Her er et samlet dokument for alle cases. De kommer ikke i nogen specifik rækkefølge, men med kommandoen ctrl+f kan man finde den case man ønsker. Held og lykke :) Evaluering af varmepumper Hej mit navn

Læs mere

Spar både penge og CO2-udgifter på solens varme B 1

Spar både penge og CO2-udgifter på solens varme B 1 Spar både penge og CO2-udgifter på solens varme Få det hurtige overblik over, hvad solens stråler kan byde på af hjælp til fritidshusets opvarmning 1 L.DK/PLUS Solenergi. Hvad enten man er til små eller

Læs mere

Beregning af energibesparelser

Beregning af energibesparelser Beregning af energibesparelser Understøtter energibesparelser den grønne omstilling? Christian Holmstedt Hansen, Kasper Jessen og Nina Detlefsen Side 1 Dato: 23.11.2015 Udarbejdet af: Christian Holmstedt

Læs mere

Energikonference den 1. december 2015

Energikonference den 1. december 2015 Energikonference den 1. december 2015 Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Kristian Tilsted Klima- Miljø- og Teknikudvalget Nedbringelsen af CO2-udledningen Vi gør allerede meget, men vi kan gøre

Læs mere

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen Specialkonsulent Jørgen Risom, BSc Eng. Rejseholdet for store varmepumper jri@ens.dk Ver. 10-09.2015 Den grønne omstilling

Læs mere

Program for ny varmekilde

Program for ny varmekilde Program for ny varmekilde Hvilke muligheder er der for at udskifte olie- og naturgasfyr Hvordan er processen i udskiftningen af varmeanlæg Tilskudsmuligheder Hvor finder jeg hjælp i processen Uvildigt

Læs mere

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi.

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi. INTEGRERET ENERGIDESIGN Hos Thorkil Jørgensen Rådgivende Ingeniører vægtes samarbejde og innovation. Vi vil i fællesskab med kunder og brugere skabe merværdi i projekterne. Med merværdi mener vi, at vi

Læs mere

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse Bioøkonomien - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse ACO Academy, Büdelsdorf 21. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero Agenda Baggrund Sønderborg-områdets ProjectZero

Læs mere

Danskerne og energibesparelser adfærd og holdninger

Danskerne og energibesparelser adfærd og holdninger Danskerne og energibesparelser adfærd og holdninger Potentialer for energibesparelser i danskernes boliger. Konkrete og enkle energispareforslag fra TEKNIQ din installatør gir dig råd Danskerne og energibesparelser

Læs mere

Solceller på kommunale bygninger. Dansk Solcelleforening

Solceller på kommunale bygninger. Dansk Solcelleforening Solceller på kommunale bygninger Ove Folmer Jensen SEKRETARIATET Dansk Solcelleforening Hvem er Dansk Solcelleforening Brancheforening der arbejdet for at fremme og understøtte solcelleaktiviteter i Danmark

Læs mere

Som led i projektet "Landsbyens Energi", er vi interesseret i at lære mere om landsbyen,

Som led i projektet Landsbyens Energi, er vi interesseret i at lære mere om landsbyen, Kære borger, Som led i projektet "Landsbyens Energi", er vi interesseret i at lære mere om landsbyen, dit energiforbrug og holdninger til energirenovering, da vi dermed kan målrette projektet efter dit

Læs mere

Kommunens muligheder for at gå i spidsen

Kommunens muligheder for at gå i spidsen Kommunens muligheder for at gå i spidsen Søren Dyck-Madsen Indledning Kommunen har flere funktioner Myndighedsrolle, politisk aktør på borgernes vegne, egen driftsvirksomhed m.fl. Man er nødt til at betragte

Læs mere

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Primulavej 31 Postnr./by: 8800 Viborg BBR-nr.: 791-080398 Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Jensen Energimærkning oplyser om

Læs mere

Initiativer vedrørende varmepumper

Initiativer vedrørende varmepumper Initiativer vedrørende varmepumper Den lille blå om Varmepumper Kolding 2.november 2011 v. Lene K. Nielsen Energistyrelsen De energipolitiske udfordringer Regeringen vil hurtigst muligt fremlægge et forslag

Læs mere

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale

Læs mere

Kom godt i gang med solceller fra OK

Kom godt i gang med solceller fra OK 1 Kom godt i gang med solceller fra OK Brug strømmen, når solen skinner få gode tips til hvordan! Hvad kan du spare med solceller? Time for time afregning hvad betyder det for dig? www.ok.dk 2 3 Solceller

Læs mere

Solvarme. - den manglende brik i Danmarks energipolitiske puslespil

Solvarme. - den manglende brik i Danmarks energipolitiske puslespil Solvarme - den manglende brik i Danmarks energipolitiske puslespil ...og en decentral løsning på et centralt problem At der skal findes et alternativ til de fossile energiformer i varmesektoren, synes

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 141 Offentligt DSF 2006

Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 141 Offentligt DSF 2006 Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 141 Offentligt DSF 2006 Indlægsholder: Formål: Ole Pilgaard, VELUX Bestyrelsesmedlem i Dansk Solvarmeforening (DSF) Præsident i European Solar Thermal Indusstry

Læs mere

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til

Læs mere