Sept dec 11 Maj 12 Sept. 12
|
|
- Claus Frank
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Indledning Siden september 2011, hvor DjH s bestyrelse på strategiseminar lagde grunden til DjH2016, er der blevet arbejdet på et delprojekt, der omhandler en mere konkret beskrivelse af, hvad det er DjH står for. Da arbejdet med Ny Nordisk Skole på det tidspunkt så småt var ved at tage form, blev det også besluttet at formen godt måtte tangere dogmekonceptet, i form af en erklæring, som det er kendt fra både film- og madverdenen. Processen er forløbet over 8 måneder for at sikre en holdbar og handlingsorienteret substans, der bygger på vore 3 kerneværdier: Engagement. Sept dec 11 Maj 12 Sept. 12 Bestyrelsesseminar Bearbejdning i bl.a. EUX-fora Præsentation i områderne Opsamling af kerneelementer Fastlæggelse af form Vedtaget i bestyrelsen I maj/juni var fokus på, hvorledes formen kunne understøtte indholdet, samtidig med den tangerer dogme-/erklæringsudformningen. Det var derfor naturligt at tage udgangspunkt i udviklingen af de mest bæredygtige erklæringer, der endnu er set i historien; nemlig erklæringer om menneskets rettigheder. Der går en klar rød tråd gennem udviklingen af: Kyros rullen 539 f.v.t. Magna Charta 1215 Bill of Rights 1689 USA s uafhængighedserklæring 1776 Borgernes rettigheder 1789 Verdenserklæringen 1948 Hvor Verdenserklæringen er en essens af de samlede erfaringer på godt og ondt med denne type erklæringer. Selv med mere end 60 år på bagen i en turbulent verden holder formen i Verdenserklæringen stadig, og er derfor anvendt som skabelon for DjH s erklæring om den gode erhvervsskole! Som det også fremgår af tidslinjen, er der i diverse EUX-fora blevet arbejdet med en konkretisering af principper for vores håndtering af EUX. Der foreligger derfor også principper og udmøntning af disse på DjH-EUX, der tager afsæt i den overordnede erklæring. Vi står derfor i dag med en tydeliggørelse af, hvad det er vi vil, og hvordan vi udmønter det. Det vil komme os til gode i det daglige arbejde, samtidig med at det kan anvendes i udviklingen af DjH, herunder i arbejdet med Ny Nordisk Skole. I forbindelse med Ny Nordisk Skole arbejder vi på at finde et par netværkspartnere, der har samme værdimæssige udgangspunkt som os, og som samtidig er kostskoleorienterede. side 1 af 4
2 Erklæring om Den gode Erhvervsskole Da det danske samfund bygger på velfærd via vækst, og det er essentielt at erhvervsskolerne yder et optimalt bidrag til dette, både i form af individuel kompetenceudvikling og via generel vidensdeling, hvor innovation, iværksætteri og produktion er symbiotiske elementer grundlæggende for fremtidig vækst og velfærd, og da kompetenceudvikling tager udgangspunkt og afsæt i det hele menneske, og erhvervsskolernes fokus derfor også bør være det enkelte menneske, hvor det tilstræbes at gøre det yderste for, at individet når sit mål og udnytter sit potentiale til gavn for den enkelte og samfundet, har vi udarbejdet denne Erklæring om den gode erhvervsskole, som et fælles mål for alle på Den jydske Haandværkerskole, med det formål at alle stedse gennem tanke, handling og adfærd anerkender, overholder og fremmer respekten for disse principper. Overordnet gælder: Den jydske Haandværkerskoles værdier genkendes i alt vi foretager os ENGAGE- MENT STOLTHED SAMARBEJDE, DjH s kulturelle værdier er synlige i hverdagen, hvor et holistisk menneskesyn medfører, at døgnet opfattes som en helhed, der ikke er faseopdelt, og hvor udfordring, læring, og socialisering sker, når det giver mening, hvorved der skabes et unikt læringsmiljø, der værdsættes, Nærvær, tillid og respekt overfor individet skaber læringslyst og motivation, og medvirker til fastholdelse og gennemførelse af et uddannelsesforløb, Derfor er respekt for individet og faget, herunder et højt niveau i fysiske rammer og udstyr, en hjørnesten i al læringsaktivitet og øvrig adfærd, Mulighed for at udvise kreativitet, selvstændighed og innovation er altid til stede, da pædagogik, fysiske rammer og udstyr animerer og bidrager til, at den enkelte ønsker at udnytte sit talent maksimalt, Vi forventerat vore elever kan gennemføre vore uddannelser på normeret tid, ønsker at blive udfordret fagligt og personligt, er motiverede og påtager sig et ansvar, for efterfølgende at være attraktive på arbejdsmarkedet, Løbende samspil med virksomhederne er obligatorisk, herunder virksomhedskontakt når lærlinge er på skoleforløb. DjH er, i kraft af sin position som formidler og uddannelsesinstitution, basen, hvor virksomheder naturligt mødes om nyeste teknologiske viden på markedet. DjH er, på tværs af udbudte uddannelser, aktiv i udviklings- og formidlingsprojekter sammen med virksomheder og andre organisationer, t med grundskole, produktionsskole, den frie fagskole, højskole og gymnasieskole er væsentligt, hvorfor DjH altid er positivt indstillet overfor tiltag, der kan sikre en god uddannelsesovergang eller fastholdelse af elever i uddannelsessystemet. side 2 af 4
3 Hvilket medfører: 1. Der er fri adgang til lokaler og udstyr teori og praktik 24 timer i døgnet, da det er en forudsætning for optimale og frie rammer for læring, kreativitet og innovation. 2. Der udbydes aktiviteter af både faglig og fritidsmæssig karakter i tiden efter 15.30, da døgnet opfattes som værende en helhed uden begrænsende rammer for tidspunkt for læring og udvikling. 3. Specialer, spor og linjer gennemføres i ren form, hvor samarbejde med øvrige specialer, spor og linjer er bestemt af pædagogiske overvejelser i temaer og projekter. 4. Der ydes fuld lærerdækning i det berammede antal uger, og i antal timer pr. uge, herunder kompenseres der for aflyst undervisning. 5. Learning Center med lektie- og studievejleder og tutorer 1 er åbent alle dage efter normal undervisningstid. 6. Personlig og faglig udvikling er i fokus, og derfor skal eleven udfordres i begge felter. Det at være virksom i flere arenaer, som 24-timersskolen giver mulighed for, ses som et nøglepunkt i forhold til elevens personlige og faglige udvikling. 24-timersskolen og Learning-/Viden Center ses som et aktivt stimulerende og udfordrende miljø, hvor grænserne mellem skole og fritidsaktiviteter overlapper hinanden til glæde for både den stærke og svage elev. Alle bidrager derfor til, at disse elementer anvendes og udvikles. 7. og respekt for sit fag er grundlæggende for opnåelse af et højt kvalitetsniveau. De håndværksmæssige traditioner og muligheder er derfor centrale i vore uddannelser, hvor et højt kvalitetsniveau med maksimal læring, hvor den enkelte udfordres på sit niveau, er den røde tråd gennem uddannelsen. 8. Selvstændighed og kreativitet skaber nysgerrighed, læringslyst og forpligtelse. For at stimulere selvstændighed og kreativitet skal der være en indholdsmæssig klarhed. Derved åbnes mulighed for selvstændige og kreative løsninger gennem en faglig prioritering af til-/fravalg. 9. Indflydelse og optimal koordinering er grundlæggende elementer, så samarbejde i form af elevmøder, fællesmøder og lærermøder er obligatoriske. 10. Det er et fælles ansvar at skabe et læringsfremmende arbejdsklima, der stimulerer lysten til den faglige og almene dannelse, hvor eleverne føler sig trygge og animerede til at yde det optimale. 11. Arbejdsglæde er en forudsætning for kreativitet og innovation, hvilket kræver et fysisk og mentalt overskud. Derfor er sundhed, kost, motion og livsstil væsentlige elementer for succes. 1 En tutor er elev på skolen, på en af de ældste årgange, der med lethed genkender spørgsmål og problemstillinger fordi han eller hun for nylig har været igennem det samme uddannelsestrin. En tutor spiller en væsentlig rolle i forbindelse med erfaringsudveksling, vejledning og relationer og venskaber på tværs både vandret og lodret. side 3 af 4
4 12. Innovativ pædagogisk praksis, der tilgodeser en mangfoldighed af læringsmetoder, er gældende i al undervisning. 13. Der arbejdes med begrebet Ægte læringstid, hvor tiden bruges på aktiviteter, der er læringsmæssigt relevante. Derfor har vi et miljø, hvor også almindelig adfærd understøtter dette. 14. Potentiale og rammer udnyttes for at fastholde et højt kvalitetsniveau. Derigennem sikres intelligent træning, refleksion og individuelle hensyn. Der skal være krav, aktiviteter, materialer og udstyr tilpasset elevernes forskelighed, så alle får udfordringer på et passende niveau. Uanset niveau skal eleven kunne se værdien i at anstrenge sig. 15. Det fremmer elevernes læring og ansvarlighed, at der er synlige og forståelige krav og forventninger. Det skal være muligt at leve op til kravene, og eleverne skal undervejs have feedback, så de kan målrette deres indsats. Dette fremmes også ved en bevidst og åben planlægning, der udnytter værdien af samarbejdende adfærd for at tage hånd om individuelle styrker og svagheder. 16. Arbejdsudvikling og innovation sker gennem udvikling og afprøvning af nye ideer. Den pædagogiske praksis, og rammerne omkring denne, skal understøtte de innovative processer, herunder sikre et tæt virksomhedssamarbejde. 17. Tematiseret undervisning skaber koncentration i læringsbilledet, og hjælper derved eleven med at fokusere. Derfor er det essentielt, at al undervisning afspejler og relaterer sig til det tema, der arbejdes med. Indlevelse og rummelighed er vigtig både i en social og faglig kontekst, udtrykt gennem tolerance og innovation. Tematiseret undervisning, indlevelse og rummelighed sikres gennem løbende evalueringsprocesser. Initieret på DjH bestyrelsesseminar september side 4 af 4
5 STOLTHED DjH VÆRDIER PRINCIPPER EUX UNDERVISNINGSPRINCIPPER NÆRVÆR Ægte læretid, hvor tiden bruges på aktiviteter der er læringsmæssigt relevante. Alle ugens skemaaktiviteter har fuld læredækning, der tilbydes kompensationsundervisning for aflyste aktivite- ter. Lærersamarbejde i EUX- afdelingen er vigtig. Det gælder i planlægning, i udførel- se og i evaluering af undervisningsaktiviteten. PARTNERSKAB og respekt for sit fag. De håndværksmæssige traditioner og muligheder er centrale i uddannelsen, hvor et højt kvalitetsniveau er den røde tråd gennem uddannelsen. Der arbejdes igennem hele uddannelsen på at opøve eleverne i projektarbejds- formen, herunder præsentationsteknik og skriftlig/mundtlig kommunikation. Eleverne er en del af et fagligt miljø, der giver mulighed for udstilling og frem- visning af resultater. KOMMUNIKATION ÅBEN PRIORITERING a) Forståelsesfremmende kommunikation baseret på dialog mellem lærer og elev. b) Læreren tilstræber en innovativ pædagogisk praksis, der tilgodeser en mangfoldighed af metoder. Selvstændighed og kreativitet skaber lyst og forpligtel- se. For at stimulere selvstændighed og kreativitet skal der være en indholdsmæssig klarhed. a) Eleverne er aktivt med til at udvikle en forståelse af undervisningens emne, så læreren får kendskab til hvad eleven ved og ikke ved. b) Tilbud om forskellige aktiviteter med forskellige relevante læringsmetoder skaber variation og hæmmer kedsomhed. Det skal være klart for eleverne, hvad de opgaver de skal løse, går ud på, og læreren skal kunne fremstille indholdet, så det er forståeligt. Derved åbnes mulighed for selvstændige og kreative løsninger, gennem en faglig prioritering af til/fravalg.
6 ENGAGEMENT DjH VÆRDIER PRINCIPPER EUX UNDERVISNINGSPRINCIPPER ANSVAR INDFLYDELSE PERSONLIG/FAGLIG UDVIKLING MEDVIRKENDE TIL LØBENDE ARBEJDS- UDVIKLING Det er et fælles ansvar at skabe et læringsfremmende arbejdsklima, der stimulerer den faglige og almene dannelse. a) Elevråd og fællesmøder. Der udpeges repræsentanter til DjH Elevråd på tværs af EUX- holdene. b) Der afholdes fælles lærermøder mellem de 2 EUX- retninger, minimum 1 gang i kvartalet og altid før op- start af ny temaperiode. a) Det at være virksom i flere arenaer, som 24- timersskolen som helhed giver mulighed for, ses som et nøglepunkt i forhold til elevens personlige og fagli- ge udvikling. b) Integration mellem EUX- elever og EUD- elever på DjH vægtes højt, for at stimulere den faglige og personlige udvikling. Innovation nye ideer udvikles og afprøves. Vi har et trygt miljø, hvor eleverne føler sig trygge og ikke er bange for at afslø- re eventuelle problemer og forståelsesvanskeligheder. Det er ikke nok at klimaet er hyggeligt og afslappet, det skal være arbejds- og læringsorienteret under gensidigt hensyn til alle. Dette vægtes gennem samar- bejde, dialog, argumentation og beslutning. a) Til DjH elevråd vælges en repræsentant fra begge EUX- retninger. Det tilstræ- bes, at EUX- repræsentanterne i DjH Elevråd udskiftes i intervaller, som afspej- ler de øvrige EUD- afdelingers udskiftning af repræsentanter. b) Lærermøderne skal sikre en optimal koordinering af ressourcer, fagintegrati- on, logistik for elever, lærere og lokaler, samt give mulighed for erfaringsud- veksling og samarbejde i øvrigt. a) 24- timersskolen og Learning- /Viden Center ses som et aktiv, hvor grænserne mellem skole og fritidsaktiviteter overlapper hinanden med et stimulerende miljø, der giver støtte og udfordringer. b) Det er vigtigt, at EUX- eleverne bliver en integreret del af elevgruppen på DjH. Derfor bør deltagelse af arrangementer på tværs af uddannelserne vægtes højt. Identitetsskabende input af faglig såvel som social karakter, er vigtige. Mulighed for virksomhedspraktik ind/udland. med virksomheder så vi i fællesskab kan styrke EUX- uddannelses temaer og projekter.
7 DjH VÆRDIER UDSTRÅLER ARBEJDS- GLÆDE SYNLIGHED HØJT KVALI- TETSNIVEAU ER I ANDRES FOKUS SAMARBEJDE PRINCIPPER Arbejdsglæde er forudsætning for kreativitet og innova- tion, hvilket kræver et fysisk og mentalt overskud. Fy- sisk aktivitet og god kost er grundlæggende elementer for succes. Gennemsigtige forventninger betyder i forhold til un- dervisning, at alle er bevidste om, hvad de laver, og hvorfor de laver det. Alle er bevidste om, og udnytter værdien af samarbej- dende adfærd, der udnytter individuelle styrker, for at tage hånd om individuelle svagheder. Potentiale og rammer udnyttes for at fastholde et højt kvalitetsniveau. Derigennem sikres intelligent træning, refleksion og individuelle hensyn. Tematiseret undervisning, indlevelse og rummelighed sikres gennem løbende evalueringsprocesser. EUX UNDERVISNINGSPRINCIPPER Fysisk aktivitet er vigtig. Skolen har sund og varieret kost som høj prioritet. Der arbejdes på holdninger/værdier omkring sund livsstil (måltider, motion, søvn m.m.) Det fremmer elevernes læring, at der er krav og forventninger til dem. Kravene skal være for- ståelige for eleverne. Det skal være muligt, at leve op til kravene, og eleverne skal undervejs have feedback, så de kan målrette deres indsats. Læreren er bevidst og åben i en planlægning, der tilgodeser elevernes samarbejde og individuel- le styrker/svagheder. Undervisningsindholdet kræver ofte, at der skal trænes hyppigt med passende udfordringer til og med støtte og feedback fra underviseren. Der skal medtænkes individuelle hensyn forstået som undervisningsdifferentiering. Der skal være krav, materialer og aktiviteter, der er tilpasset elevernes forskelighed, så alle får udfor- dringer på et passende niveau. På EUX DjH er undervisningen tematiseret. Et tema forstås som en rød tråd igennem et afgræn- set pensum og periode. Temaer kan variere i varighed; det er vigtigt at temaernes varighed afspejler temaets intention, og at temaets intention ikke bliver begrænset af skabelon tænkning. Derfor er det essentielt, at al undervisning afspejler og relaterer sig til det tema, der arbejdes med. Tematiseret undervisningsforløb dikterer ikke en bestemt undervisningsform. Eksempelvis er et tema ikke det samme som et projekt. Indlevelse og rummelighed er vigtig både i en social og faglig kontekst, udtrykt gennem toleran- ce og innovation. Gensidig evaluering mellem lærer og elev er en gennemgående proces under hele EUX- forløbet.
8 DJH VÆRDIER GF 1 Principper GF 1 Undervisnings principper NÆRVÆR Ægte læretid, hvor tiden bruges på aktiviteter der er læringsmæssigt relevante. Alle ugens skemaaktiviteter har fuld lærer dækning, der tilbydes kompensationsundervisning for aflyste aktiviteter. Lærersamarbejdet på GF 1 er vigtigt, det gælder i udvikling, planlægning, udførelse og evaluering af undervisningsaktiviteten. PARTNERSKAB og respekt for fagene. De håndværksmæssige traditioner og muligheder samt præsentationen af disse er centrale på GF 1. Et højt kvalitets niveau er den røde tråd i de opgaver eleverne møder på GF 1. Gruppearbejde er en central arbejdsform på GF1. Fremvisning og udstilling af elevernes resultater er centrale i det faglige miljø, der ønskes på GF 1. KOMMUNIKATION a) Forståelsesfremmende kommunikation baseret på dialog mellem lærer og elev. b) Der tilstræbes en progressiv pædagogik, der understøtter og respekterer målgruppen. a) Den opsøgende nysgerrige og faglig dialog med eleverne om deres arbejde og produkt er central i undervisningen. b) Undervisningen på GF 1 afspejler virkeligheden på en erhvervsskole, hvor eleven er aktivt deltagende og undervisningen rummer mulighed for dette. ÅBEN PRIORITERING Selvstændighed og kreativitet skaber lyst og forpligtigelse. For at stimulere dette skal der være indholdsmæssig klarhed og tydelighed. Det skal være klart og tydeligt for eleverne, hvad de opgaver de skal løse, går ud på, og læreren skal kunne fremstille indholdet, så det er forståeligt. Derved åbnes mulighed for selvstændige og kreative løsninger indenfor opgavens rammer igennem en faglig prioritering af til/fra valg.
9 DJH VÆRDIER GF 1 Principper GF 1 Undervisnings principper ANSVAR Det er et fælles ansvar for alle undervisere at skabe et trygt og læringsfremmende arbejdsklima, der stimulerer den faglige og almene dannelse for alle. Den enkelte underviser er ansvarlig og opmærksom på tværfagligt samarbejde, blandt det almene og det håndværksfaglige, med respekt for de enkelte fags særlige identiteter og interesser. På GF1 kender alle deres klasselærer. På GF1 er der et trygt miljø, hvor eleverne føler sig trygge og ikke er bange for at sige til og fra i forbindelse med forståelsesvanskeligheder eller problemer Miljøet på GF1 stræber efter at sikre en personlig udvikling hos den enkelte. Eleverne oplever undervisningen, som tværfaglig og helheds orienteret. INDFLYDELSE a) Elevråd: Der skal udpeges 1 elev fra hver GF1 hold / klasse b) Lærersamarbejdet er vigtigt for succes med GF1. Den leder, der har det overordnede ansvar for GF 1 har ansvaret for, at der initieres møder med den samlede lærergruppe med passende intervaller. a) Det er vigtigt at støtte op om den demokratiske dannelse, der ligger i deltagelse i elevråd m.m. Derfor er det meget vigtigt at der blandt lærerne bakkes op om deltagelse og forberedelse af elevråds aktivitet. b) Lærermøderne skal sikre en optimal koordinering af ressourcer, tværfaglige initiativer, logisti k, lokaler, samarbejde m.m. samt erfaringsudveksle og lave status evaluering.
10 DJH VÆRDIER GF 1 Principper GF 1 Undervisnings principper PERSONLIG / FAGLIG UDVIKLING a) Det at være virksom i flere arenaer, som 24 timersskolen som helhed giver mulighed for, ses som et nøglepunkt i forhold til elevens personlige og faglige udvikling. b) Det er vigtigt at være opmærksom på, at en stor del af GF1 elever muligvis ikke bor på DjH, derfor er det en vigtig opgave at synlig gøre for dem, at 24 timers skolen og dens tilbud gælder for alle GF 1 elever, integration mellem GF1 elever og andre EUD/EUX elever vægtes højt. a) 24 timers skolen og Learning center ses som et aktiv, hvor grænserne mellem skole og fritids- aktiviteter overlapper hinanden; som et stimulerende miljø, der giver støtte og udfordringer. Som Introduktion til disse arenaer tilstræbes en didaktik hvor disse arenaer er en naturlig del af at gå på GF 1. b) Det er vigtigt i dagligdagen at underviserne på GF1 holder sig orienteret om aktiviteter, ønsker og tiltag i tilknytning til 24 timersskolen så der aktivt foregår kommunikation begge veje mellem elev og skole, samt støtter op og opmuntrer til deltagelse i aktiviteter som også involverer elever, der ikke går på GF1 MEDVIRKENDE TIL LØBENDE ARBEJDSUDVIKLING. Feltarbejde og virksomhedsbesøg eller besøg fra virksomheder på GF 1, er essentielt for at forberede eleverne på den verden de skal agere i. Innovation og kreativitet ønskes stimuleret hos alle elever. Der tilstræbes at udfordre den enkelte elev, der hvor elevens udgangspunkt er, på disse 2 nøgle områder. Ved at deltage i relevante ekskursioner, besøg og foredrag m.m. tilstræbes det, at eleven danner sig et indtryk af, og et indblik i, arbejdspladskultur det at gå på arbejde, som en forberedelse på kommende praktik uddannelse. Underviseren ser positivt på kreative tilføjelser fra eleverne, og stimulerer en kultur, hvor elevønskede kreative tilføjelser til opgaver vurderes positivt.
11 DJH VÆRDIER GF 1 Principper GF 1 Undervisnings principper UDSTRÅLER ARBEJDSGLÆDE Det anses på GF1 at fysisk aktivitet og god kost bidrager til gode skole resultater. I det omfang det er muligt tilstræbes det, at fysisk aktivitet integreres i undervisning evt. arrangeres en motionsdag. SYNLIGHED Der er på GF1 tydelige og synlige forventninger til det arbejde, der udføres. Underviseren har sit udelte fokus på klassen eller den gruppe af elever, der er målgruppen i den tilrettelagte undervisning. Forventningerne til eleverne på GF 1 skal være forståelige og meningsfulde, Der skal være mulighed for at den enkelte kan nå de opstillede krav. Tydelig feedback fra underviserne til den enkelte elev er en del af vejen til målet. Lærerens interesse for eleverne og deres arbejde er en vigtig katalysator for produktivitet, derfor er det vigtigt at læreren er tilstedeværende også når eleverne måske ikke savner ham/hende. HØJT KVALITETSNIVEAU Potentiale og rammer udnyttes for at fastholde et højt kvalitetsniveau, derigennem tilstræbes der et højt niveau af intelligent træning, refleksion og individuelle hensyn. Undervisningsdifferentiering medtænkes som en naturlig mulighed for at udfordre og støtte den enkelte elev i de enkelte opgaver. Skolens rammer, heri også 24 timers skolen, ses som et potentiale til at udvikle og løfte den enkeltes niveau. ER I ANDRES FOKUS Alle er bevidste om og udnytter værdien af samarbejdende adfærd. Refleksive evalueringer bruges aktivt som værktøj, og resultaterne af disse formidles og synliggøres. Alle bidrager aktivt til samarbejdet imellem alle interessenter ved GF1 For at sikre den fulde værdi af refleksive evalueringer er det vigtigt at intention og resultater / fokus områder formidles tydeligt for eleverne, samt at lærergruppen afsætter den nødvendige tid til forarbejde og efterbehandling af refleksiv evaluering.
Sept dec 11 Maj 12 Sept. 12
Indledning Siden september 2011, hvor DjH s bestyrelse på strategiseminar lagde grunden til DjH2016, er der blevet arbejdet på et delprojekt, der omhandler en mere konkret beskrivelse af, hvad det er DjH
Læs mereFaglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?
Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faaborgegnens Efterskole www.faae.dk 2011 Pædagogikkens to stadier: I skolen terper man de små tabeller
Læs mereVision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i
Læs mereHolstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.
HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet
Læs merePÆDAGOGISK STRATEGI. Ellebækskolen
PÆDAGOGISK STRATEGI Ellebækskolen Med den Pædagogiske Strategi beskriver Ellebækskolen den overordnede pædagogiske målsætning frem mod 2022. Den pædagogiske målsætning tager udgangspunkt i skolens værdigrundlag
Læs merePædagogisk ledelse. Team. Kvalitet. Undervisning
Pædagogisk ledelse Målsætning 1 Team Målsætning 2 Kvalitet Elev Undervisning Differentiering Målsætning 3 Undervisningsmiljø Målsætning 4 De 4 målsætninger: I aftalen om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser
Læs mereog pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; )
Værdier og pædagogisk metode i Introduktion Undervisningen af unge i skal gøre en forskel for den enkelte unge. Eller sagt på en anden måde skal vi levere en høj kvalitet i undervisningen. Derfor er det
Læs mereForord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger
Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde
Læs mereMål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07
Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes
Læs mereOverordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden
Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...
Læs mereSkolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.
Skolepolitik Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den Gode Skole i Silkeborg Kommunes skolevæsen
Læs mereVærdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Læs mereDagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
Læs mereHanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære
Vision Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære Værdigrundlag Forskellighed er en styrke vi respekterer, anerkender og udvikles i forskelligheden Den glade
Læs mereBørne- og Ungepolitik i Rudersdal
Børne- og Ungepolitik i Rudersdal 1. juni 2015 Sekretariatet Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år - i Rudersdal Kommune, og det supplerer lovbestemmelser,
Læs mereEUD/EUX-linjen alt er muligt! - et samarbejde mellem Vestre Skole, Mercantec, Social- og Sundhedsskolen og Asmildkloster Landbrugsskole
EUD/EUX-linjen alt er muligt! - et samarbejde mellem Vestre Skole, Mercantec, Social- og Sundhedsskolen og Asmildkloster Landbrugsskole EUD/EUX-linjen - et toårigt forløb EUD-linjen er en kobling mellem
Læs mereSkolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik
Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.
KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,
Læs mereKODEKS FOR GOD UNDERVISNING
KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler
Læs mereNordvestskolens værdigrundlag
Nordvestskolens værdigrundlag Forord: Skolens værdigrundlag er Nordvestskolens fundament. Nordvestskolen vil grundlæggende gøre eleverne livsduelige ved at være en udviklingsorienteret skole, der lægger
Læs mereBIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE
Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at
Læs mereSYDDANSK ERHVERVSSKOLE PÆDAGOGISK-DIDAKTISK GRUNDLAG
SYDDANSK ERHVERVSSKOLE PÆDAGOGISK-DIDAKTISK GRUNDLAG Pædagogisk-didaktisk grundlag øget anvendelse af IKT og medier eleven i centrum social ansvarlighed et attraktivt læringsmiljø styrket differentiering
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereUdviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015
Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset
Læs mereUDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012
UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...
Læs mereMaj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup
Maj 2013 Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup er: Børnehaven Regnbuen, Fjelsted Harndrup Skole (0.-6. klasse) og SFO Valhalla med fælles ledelse
Læs mereGrundlag. for arbejdet. Buddinge Skole
Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole 1 I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles daværende ledelse og bestyrelse et omfattende arbejde med en vision og et fælles grundlag for skolens virke. Man ønskede
Læs merePÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200
PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Børne- og Ungepolitik 1 Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år i Rudersdal Kommune, og den supplerer lovbestemmelser, delpolitikker og strategier
Læs mereVelkommen til Stavnsholtskolen
Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle
Læs mereSkolens drift gennemføres på grundlag af skolepenge fra eleverne og ved tilskud fra det offentlige.
Skolens værdigrundlag Revideret af skolens bestyrelse 18.11.06 Skolens formålsparagraf - det aktuelle formål. Skolens formål er at drive en privat grundskole med tilhørende 10. klasse samt børnehaveklasse
Læs mereFORMÅL : 1. AT KENDE VÆRKTØJET 2. AT FÅ EN INTRO TIL AT UDVIKLE ET UNDERVISNINGSFORLØB
FORMÅL : 1. AT KENDE VÆRKTØJET 2. AT FÅ EN INTRO TIL AT UDVIKLE ET UNDERVISNINGSFORLØB HVAD ER 100 KORT ELLER SIH SAMARBEJDE, INNOVATION OG HANDLING ER ET PROCESREDSKAB ELLER ET LÆRINGSREDSKAB TIL AT KUNNE
Læs meregladsaxe.dk Sammen Børn og unge former fremtiden Børne- og skolepolitik i Gladsaxe
gladsaxe.dk Sammen Børn og unge former fremtiden Børne- og skolepolitik i Gladsaxe I Gladsaxe Kommune har vi store ambitioner for vores arbejde med børn og unge. Vi har en vision om, at børn og unge vokser
Læs mereI Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet.
I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet. Det pædagogiske grundlag Dagtilbud skal basere deres
Læs mereVisioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016
Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx
Læs mereBørne- og læringssyn i Allerød Kommune
Børne- og læringssyn i Allerød Kommune April 2017 1 ALLERØD KOMMUNES FÆLLES BØRNE- OG LÆRINGSSYN I Allerød Kommune arbejder vi ud fra et fælles børne- og læringssyn på hele 0-18 årsområdet. Vi ønsker med
Læs mereStrategi for frivillighed og civilsamfund. Lemvig Kommune
Strategi for frivillighed og civilsamfund Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende
Læs mereKompetenceudvikling EUD reform workshop
Kompetenceudvikling EUD reform workshop Susanne Gottlieb Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser 9.2.2. Markant løft af lærernes pædagogiske kompetencer alle lærere [skal] inden 2020 have
Læs mereIndskolingen Næsby Skole 2014/2015
Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.
Læs mereMål og indholdsbeskrivelse. Grejsdal skoles SFO. SFO en er en integreret del af skolen
Mål og indholdsbeskrivelse Grejsdal skoles SFO SFO en er en integreret del af skolen 1. SFO, Grejsdal Skoles pædagogiske grundlag en vedvarende proces! Som grundlag for dette arbejde har vi formuleret
Læs mereFleXklassen - indhold
FleXklassen er en ny begyndelse på skolelivet for elever i 8. og 9. klasse. Vi har den nødvendige tid og mulighed for at bygge relationer ved en praktisk tilgang til undervisningen. FleXklassen FleXklassen
Læs merevision og strategi en kristen friskole i tiden VISION OG STRATEGI
vision og strategi 2013-18 PÅ JOHANNESSKOLEN Johannesskolen en kristen friskole i tiden VISION OG STRATEGI 2013-18 1 INDLEDNING VÆRDIGRUNDLAG En ny vision for Johannesskolen er blevet til. Skolens elever,
Læs mereStavnsholtskolens læringspolitik og pædagogiske udviklingsplan
Stavnsholtskolens læringspolitik og pædagogiske udviklingsplan 2014-17 Stavnsholtskolens vision Alle elever på Stavnsholtskolen udvikler sig i ambitiøse faglige læringsmiljøer. Eleverne håndterer og respekterer
Læs mereStrategi faglighed, fornyelse og fællesskab
Strategi 2016-2020 faglighed, fornyelse og fællesskab Strategi 2016-2020 strategi Strategigruppens arbejde med de indkomne forslag fra strategidagen Vores vision er, at vi vil sende ansvarlige, nysgerrige
Læs mereBrande, 2012 november
Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK Børn og unge der tør
BØRNE- OG UNGEPOLITIK 2019-22 Børn og unge der tør 1 DET HAR JEG ALDRIG PRØVET FØR, SÅ DET KLARER JEG HELT SIKKERT! PIPPI LANGSTRØMPE Indledning I Børne- og Ungepolitikken for 2019-22 ønsker vi som byråd
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen
Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.
Læs mereForord til læreplaner 2012.
Pædagogiske 20122 læreplaner 2013 Daginstitution Søndermark 1 Forord til læreplaner 2012. Daginstitution Søndermark består af Børnehaven Åkanden, 90 årsbørn, som er fordelt i 2 huse og Sct. Georgshjemmets
Læs mereRandersgades Skole 1 Kommunikationsstrategi
Randersgades Skole Integreret kommunikationsstrategi 2015-2016 Randersgades Skole 1 Introduktion Randersgades Skoles (RG) integreret kommunikationsstrategi er en overordnet guideline, der angiver de strategiske
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-
Læs mereTranegårdskolens vision og værdigrundlag
Tranegårdskolens vision og værdigrundlag Visionen Tranegård vil både i skole og fritid danne og uddanne hele mennesker, som både har et højt selvværd og et højt fagligt niveau. Mennesker, som kender sig
Læs mereUsserød Skoles værdiregelsæt
Usserød Skoles værdiregelsæt Skolens overordnede motto er Her har vi lyst til at lære og dette værdiregelsæt støtter op om dette ved at definere fem værdier samt uddybe hvad disse betyder i hverdagen.
Læs mereVision for læring og dannelse
13-32036 / April 2014 Børn og Unge Svendborg Kommune Indledning Udvalget for Børn og Unge har beskrevet deres vision for læring og dannelse i Svendborg Kommune. Visionen er en ledestjerne, som arbejdet
Læs mereRoskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil
Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne
Læs mereFælles mål for DUS. Vester Hassing. Indholdsfortegnelse. 1. Indledning 2. Hvem er vi? 3. Kerneområder 4. Pejlemærker
Fælles mål for DUS Vester Hassing Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Hvem er vi? 3. Kerneområder 4. Pejlemærker 1.Indledning DUS står for d et u dvidede s amarbejde. Vi er optaget af at skabe helheder
Læs mereAALBORG HANDELSSKOLE STRATEGI
AALBORG HANDELSSKOLE Strategi 2019-2024 fastlægger retningen for de kommende fem år. Udviklingen går imidlertid stærkt, og meget kan ske i løbet af en femårsperiode. Skolens bestyrelse vil derfor i samarbejde
Læs mereIndledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.
Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...
Læs merePædagogisk Læreplan. Teori del
Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5
Læs mereBørn og unge former fremtiden Børne- og Skolepolitikken i Gladsaxe Kommune
gladsaxe.dk Børn og unge former fremtiden Børne- og Skolepolitikken i Gladsaxe Kommune Indhold Indledning... 2 Vision værdier mål... 2 De voksnes ansvar børn og unges medansvar... 2 VISION... 3 Børn og
Læs mereGreve Kommunes skolepolitik
Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken
Læs merePerspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige
Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik
Læs mereFælles børne- og læringssyn i Allerød Kommune
Fælles børne- og læringssyn i Allerød Kommune Juni 2017 1 I Allerød Kommune arbejder vi ud fra et fælles børne- og læringssyn på hele 0-18 årsområdet. Vi ønsker med vores børne- og læringssyn at sætte
Læs mereDagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud
Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig
Læs mereSammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering. Tegn for dagtilbud Dybbøl/ Sundeved som medarbejderne handler på: Hurtig indsats til børn med særlige behov
SMTTE på Inklusion Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering Politisk baggrund: I Sønderborg kommune inkluderes det enkelte barn i fællesskabet. Hvorfor: Vi vil inkludere børn i Sønderborg kommune så de får
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale S 1 Velfærdspolitik Børne- og Ungepolitik Medborgerpolitik Miljøpolitik Erhvervs- og Beskæftigelsespolitik
Læs mereFælles pædagogisk og didaktisk grundlag
Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Nysgerrighed, sammenhæng og udfordring Vi arbejder i et forpligtende fællesskab. Elevernes nysgerrighed aktiveres for at vække og nære den faglige stolthed. Nysgerrighed
Læs mereMålet med at oprette en profil eller faglige linjer kan tage afsæt i flere ønsker:
Indledning At oprette en profil eller faglige linjer betyder, at ledelsen og skolebestyrelsen skal beslutte, hvilke faglige og værdimæssige prioriteringer man ønsker på skolen. Profiler og faglige linjer
Læs mereForløb om undervisnings- differentiering. Introduktion
Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Forløb om undervisnings- differentiering Introduktion . Introduktion Dette undervisningsforløb er udarbejdet til Programmet
Læs mereVELKOMMEN TIL DjH. Antal elever: 5.250 Unge mellem 17 25: ca. 2.000 Medarbejdere: 140 Bestået afsluttende eksamen: 600 Bestået certificering: 2.
VELKOMMEN TIL DjH Antal elever: 5.250 Unge mellem 17 25: ca. 2.000 Medarbejdere: 140 Bestået afsluttende eksamen: 600 Bestået certificering: 2.000 Omsætning: 101.000.000 Etageareal: 32.000 m 2 Måltider
Læs mereLevendegørelse af. Pædagogisk grundlag for Selandia. i form af Den Gode Erhvervsskole
Levendegørelse af Pædagogisk grundlag for Selandia i form af Den Gode Erhvervsskole FKHA 02122014 FORKLARING - Dette materiale er udarbejdet af uddannelseslederne d. 1.12.2014 og er tænkt som et bidrag
Læs merePædagogiske læreplaner i SFO erne
Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i
Læs mereInnovationskompetence
Innovationskompetence Innovation i skolen Når vi arbejder med innovation i grundskolen handler det om at tilrette en pædagogisk praksis, der kvalificerer eleverne til at skabe og omsætte nye idéer, handle
Læs mereBrugerdrevet innovation i erhvervsskolerne.
Brugerdrevet innovation i erhvervsskolerne. Hvor brugerdrevet innovation er forholdsvis nyt begreb for erhvervsskolerne, så er det noget danske virksomheder har benyttet sig af gennem længere tid. Et godt
Læs mereMål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg
Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende
Læs mereUDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING
UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...
Læs mereLær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Læs merePolitik for mad, måltider og bevægelse
Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Indledning Politik for mad, måltider og bevægelse har siden 2007 dannet grundlag for de tilbud og aktiviteter inden
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale 1 Børne- og Ungepolitik for Ishøj Kommune Velfærdspolitik Borgmesteren har ordet I Ishøj Kommune har vi
Læs mereKvalitetssikring af undervisningen på Vester Mariendal skole
Kvalitetssikring af undervisningen på Vester Mariendal skole Lærergruppen Vester Mariendal skole har med udgangspunkt i Oldenburg Dekalogen i opstillet 10 kendetegn ved god undervisning. Forskerne ved
Læs mereInformationsteknologiløsninger
Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og
Læs mereODENSE APRIL 2019 DANMARKS STØRSTE NATURFAGS- KONFERENCE OG -MESSE
ODENSE 2. - 3. APRIL 2019 DANMARKS STØRSTE NATURFAGS- KONFERENCE OG -MESSE OPLÆG, WORKSHOPS, KEYNOTE SPEAKERS, MESSE OG VÆRKSTEDER BIG BANG er Danmarks største naturfagskonference og -messe. Den er for
Læs mereObservationsark: Intentionalitet og gensidighed
Observationsark: Intentionalitet og gensidighed Dato: Tidspunkt/lektion: Mediator: Mediatee: Observatør: Beskrivelse af setting: Intentionalitet og gensidighed Point 1-10 Beskrivelse Hvad gør mediator?
Læs mereDelpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år
Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet
Læs mereUngdomspolitik. Baggrund. En levende politik
Ungdomspolitik Baggrund Ungdomspolitikken er en del af Den Sammenhængende Børnepolitik i Skanderborg Kommune og skal derfor ses i sammenhæng med Den bedste start på livet og Fremtidens Skole. I udarbejdelsen
Læs mereHornbæk Skole Randers Kommune
Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat
Læs mereStrategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"
Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020
Læs mereVelkommen i praktik - vi ser frem til et godt samarbejde
Velkommen i praktik - vi ser frem til et godt samarbejde Engagement og motivation er den største drivkraft i det pædagogiske arbejde. Det er nøglen til personlig og faglig succes. Chancen er din, ta den!
Læs merePædagogisk didaktisk grundlag for TECHCOLLEGE
Pædagogisk didaktisk grundlag for TECHCOLLEGE Pædagogisk og didaktisk grundlag er fundamentet for det skole-og studiemiljø som TECHCOLLEGE vil kendes på - en fælles pædagogisk kultur. Grundlaget afspejler
Læs mereUndervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole
Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Kreativitet og herunder håndarbejde anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag. Der undervises i håndarbejde i modulforløb fra 3. - 8.
Læs mereInstitutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO
Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 22. november 2018 Indhold 3 4 4 4 6 6 8 9 10 11 12 13 Forord Vision Formål Vision Målsætninger Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde
Læs mereBørn og unge former fremtiden
Børn og unge former fremtiden Børne- og Skolepolitikken i Gladsaxe Kommune Høringsmateriale, godkendt af Børne- og Undervisningsudvalget 20. marts 2018 1 Indhold Indledning... 3 VISION... 4 Børn og unge
Læs mereFORTÆLLINGEN LEJRE MUSIKSKOLE
010-2015 FORTÆLLINGEN LEJRE MUSIKSKOLE LEJRE MUSIKSKOLES MISSION: At give den enkelte elev instrumentale og/eller vokale færdigheder, udvikle et universelt sprog, til personlig musikalsk udfoldelse, individuelt
Læs mereTALENTSTRATEGI 0-18 ÅR FREDERICIA KOMMUNE
TALENTSTRATEGI 0-18 ÅR FREDERICIA KOMMUNE Strategi for talentudvikling i Fredericias dagtilbud og skoler. 1 TALENTSTRATEGI 0-18 ÅR FREDERICIA KOMMUNE BØRNENE ER FREMTIDEN. Byrådet har vedtaget en vision
Læs mereUdkast - maj Politik for voksne med særlige behov
Udkast - maj 2013 Politik for voksne med særlige behov 2013 Vision Omsorgskommunen Ringsted Politik for voksne med særlige behov sætter rammen og afstikker retningen for indsatser og initiativer på området
Læs mereIkast Østre. Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater.
GAMEPLAN Ikast Østre "Teams, der ror samme vej, vinder oftere Arne Nielsson Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater. Med Gameplan får vi en fælles opfattelse af aktiviteter,
Læs mereSkolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser :
Livstrampolinen. Hellerup Skoles værdigrundlag Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser : Børn og unge lærer uden grænser - de udnytter og udvikler deres ressourcer
Læs mereVærdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer
Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker
Læs mereLæseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål
Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle
Læs mere