Vi underretter. forgæves. underrettet.»det skal blive bedre«, siger KL. xxxxxxxxxxxxxxx SIDE 16. Vrede studerende

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vi underretter. forgæves. underrettet.»det skal blive bedre«, siger KL. xxxxxxxxxxxxxxx SIDE 16. Vrede studerende"

Transkript

1 07 Lærere: Vi underretter xxxxxxxxxxxx forgæves Seks ud af ti lærere xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx oplever, at det sjældent fører til noget, når der bliver xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx underrettet.»det skal blive bedre«, siger KL. xxxxxxxxxxxxxxx RAPPORTERET SIDE 16 SIDE 20 n r. 0 7 / 3. a p r i l / f o l k e s k o l e n. d k efter lockouten xxxxxx Fire uger med lockout for et år siden. xxxxxxxxxxxxxxxxx Så kom indgrebet. Fire lærere om xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx. forventninger til det nye skoleår. Side xx 6 Vrede studerende Læreruddannelsen er for dårlig med alt for lidt undervisning og ringe feedback, lyder det fra både Odense og Aalborg. Side 8 BYgget til inklusion Mange forskellige læringszoner i ét rum. På besøg i 2.b, hvor klasseværelset er indrettet inkluderende. Side 38

2 MATEMATIK FAGPORTALEN TIL MATEMATIK KL. GRATIS FOREDRAG 9. april kl på skolemessen. Kom og hør om fagportalen til matematik 4. til 6. klasse og 7. til 10. klasse. Tilmeld dig på skolemessen.dk 9136 Alle priser er ex moms. Digital matematikundervisning Matematik.gyldendal.dk består af en lang række færdige undervisningsforløb, der tilsammen udgør et komplet matematiksystem. I forløbene inddrages en række web 2.0-værktøjer og it-programmer som fx Excel og GeoGebra, der kan understøtte det faglige stof og den enkelte elevs læring. Fleksibel opbygning Rækkefølgen af undervisningsforløb bygger på en naturlig faglig og didaktisk progression i arbejdet med de matematiske emner. Materialets fleksible opbygning giver også mulighed for at sammensætte egne forløb. Den mundtlige prøve Du kan finde eksempler på oplæg til den mundtlige prøve på matematik.gyldendal.dk. Til hvert prøveoplæg er der en kort lærervejledning, ideer til arbejdet med problemstillingen samt diverse bilag og filer. Eleverne kan med et video eksempel se, hvordan en mundtlig prøve kan forløbe. Skoleabonnement pr. år pr. klasse kr. 800,- ex moms Brug SkoleTubes web 2.0-værktøjer DIREKTE fra fagportalen! få tilskud BRUG VORES WEBSHOP PÅ GYLDENDAL-UDDANNELSE.DK se på websitet bestil til gennemsyn køb online gyldendal-uddannelse.dk tlf

3 ! Hvem får aben? Vi kan lige så godt sige det, som det er. Det er ikke stensikkert, at miraklerne indtræder lige efter sommerferien. Det er ikke sikkert, at flugten til privatskolerne stopper, at Emil bliver superglad for at gå i skole, at 95-procents målsætningen bliver nået i 2015, eller at eleverne klarer de nationale test bedre og bedre år for år. Jo, eleverne får lidt flere dansk- og matematiktimer og en længere skoledag, hvor det endnu er ret uklart, hvor stor en del der bliver undervisning. Men der bliver også mindre tid til at forberede undervisning og til at vejlede om uddannelsesvalg. Så der er risiko for, at folkeskolereformen ikke går over i historien eller for den sags skyld sikrer regeringen en periode mere. Og hvem får så aben? Tror vi, at regeringen og KL går ud og erkender, at de nok skulle have gjort tingene en smule anderledes? At de må erkende, at mere undervisning koster mere forberedelse? At det ikke i sig selv giver en bedre skole at tvinge lærerne til at forberede sig i nogle bestemte bygninger i et bestemt tidsrum? Det er nok ikke sandsynligt. Desværre er det derimod temmelig sandsynligt, at de finder et andet sted at placere en eventuel skyld for de manglende resultater. Nemlig hos lærerne og Danmarks Lærerforening, som ikke tog ja-hatten på, da reformen skulle implementeres. Der skal nok være nogle, der kaster med aben. Men der er ingen grund til at tage imod den på forhånd! Hvad kan lærerne gøre? Det, som de og lærerkredsene allerede gør forsøge at få så godt et samarbejde som muligt op at stå med kommunen en fjerdedel af kommunerne har jo faktisk valgt at inddrage lærerkredsene i tilrettelæggelsen af lærernes arbejdstid. Og med egen skoleleder. Det bliver i høj grad skolelederen, der kommer til at stå med den store udfordring at smøre de eksisterende resurser tyndt ud på den lange skoledag. Forhåbentlig i et godt samarbejde med lærerne om at udnytte tiden til bedst mulig gavn for eleverne. Men manglen på resurser kan aldrig være lærernes ansvar. Det er der faktisk kommunalpolitikere, der 100 procent erkender. Thisted Kommune har valgt at sende et brev til samtlige forældre og forklare, at nu er det slut med at ringe til lærerne om aftenen, og der bliver sikkert heller ikke mange forældremøder eller skolefester om aftenen. Det er ikke en beslutning, lærerne har truffet, understreges det i brevet. Som den konservative børneudvalgsformand siger til folkeskolen.dk:»vi vælger at sende sådan et brev ud, fordi det er os som politikere, der vil tage ansvaret«.»der er opstillet 16 kompetencemål og 66 færdighedsmål, som eleven skal nå. De er alle mere eller mindre test- og målbare, sådan som det er forlangt. Derfor er der ingen erkendelsesmål, ingen dannelsesmål, ingen forundringsmål, intet af alt det, der dybest set peger imod at kunne begå sig i en ukendt, globaliseret fremtid«. Jens Raahauge i sin blog på det faglige netværk Danskundervisning»Hvornår mon det går op for fagforeningen, at det med kvalitet og undervisningseffekt er kommunens ansvar?«henrik Glensbo i en kommentar til artiklen»lærerne frygter for undervisningens kvalitet!jeg må indrømme, at jeg er glad for, at DLF kæmper for kvaliteten i skolen. Det er der ingen andre, der gør«. Lone Bendtsen i et svar til Henrik Glensbo Karen Ravn, webredaktør folkeskolen / 07 / 2014 / 3

4 indhold Danmarks sjoveste klasselokale! Flyt matematik-, kemi- og biologi-timerne ud i naturen for en dag. Løs opgaverne i Dyrehaven og på Bakken klasse, juni klasse, august Læs mere på * I tidsrummet kl KUN inkl. turbånd* og 20 1 Fra lockout til knockout Fire lærere fortæller om, hvordan de ser på fremtiden i deres arbejdsliv, ét år efter at konflikten brød ud. Kritik af læreruddannelsen Studerende i Odense og Aalborg kræver mere feedback og større krav fra underviserne. TAG KLASSEN MED PÅ BAKKEN Bestil i dag på Tilbuddet gælder til skoler og institutioner alle hverdage hele sæsonen! Skal bestilles og betales en uge i forvejen i Bakkens webshop og til min. 10 elever. SPAR 100,- TURBÅND KUN 50,- 149,- RAPPORTERET Underretning udfordrer lærerne Der sker sjældent noget, når vi underretter, siger lærerne i en ny undersøgelse. Men nye regler skal rette op på problemet Folkeskolen sætter fokus på ret og pligt i underretningssager. 4 / folkeskolen / 07 / 2014

5 à Oversigt Aktualiseret År ét efter lockouten.../ 6 Studerende: Læreruddannelsen er for dårlig.../ 8 Lærere: Kommunerne reagerer sjældent på underretninger.../ 12 Lærer til lærer Levende billeder og sprog med eleverne i hovedrollerne er god læring. God klasseledelse Lærerens evne og vilje til at skabe den bæredygtige relation til eleverne er afgørende, skriver Nils Wedel i kronikken. Folkeskolen.dk.../ 16 Rapporteret Underretning kræver overskud.../ 20 Sådan underretter du.../ 22 Lærerne skal skrue ned for forældrebeskyttelsen.../ 24 Jane Findahl:»Lærerne skal holde sig orienteret om lovændringer«.../ 26 Indrettet til inklusion U-bord og lyttezoner er med i forsøgsopstilling i 2.b på Karensmindeskolen i Støvring. Lærer til lærer.../ 31 Debatteret Kronik: Klasseledelse, elevkulturer og lærerkompetencer.../ 32 DLF mener.../ 34 Læserbreve.../ 35 Rapporteret 2.b har et inkluderende klasseværelse./ 38 Ingen tant og fjas i vikartimerne.../ 44 Tættere på faget/spot.../ 46 Mindeord.../ 48 Ledige stillinger.../ 49 Bazar.../ 54 Uskolet.../ 58 RETTELSE: I artiklen»pauser og lektiehjælp æder den understøttende undervisning«i Folkeskolen nummer 05, side 19, har der sneget sig en fejl ind i skemaet, der viser, hvor mange timer der bliver til understøttende undervisning på de enkelte klassetrin næste skoleår. Af skemaet fremgår det, at der i 9. klasse bliver 123 timer om året svarende til 3 timer per skoleuge. De rigtige tal er 153 timer om året svarende til 3,83 timer per skoleuge. Vi beklager fejlen. folkeskolen / 07 / 2014 / 5

6 aktualiseret År 1 efter lockouten Foto: Bo Tornvig»Jeg håber, at jeg bliver positivt overrasketvi ser fremad på Kildevældsskolen«Tekst: Lise Frank Foto: Today Film»Hvis vi nu synes, at det kunne give god mening at sidde på skolen 40 timer om ugen, fordi det giver bedre undervisning, så ville det ikke være et problem. Jeg sad også gerne oppe i et træ og forberedte mig, hvis jeg syntes, der var kvalitet i det«, siger Janne Møller Petersen fra Ørkildskolen i Svendborg, da Folkeskolen i anledning af etåret for lockouten spørger til hendes forventninger til næste skoleår.»jeg har et åbent sind og håber da, at jeg bliver positivt overrasket. Jeg synes, at vi som kollegaer opbyggede et godt sammenhold under lockouten. Det kan vi forhåbentlig bruge næste år«, tilføjer hun. Men Janne Møller Petersen er blandt andet utryg ved udsigten til at skulle være til stede fuld tid på skolen.»den fulde tilstedeværelse vil ødelægge min fleksibilitet, hvilket jeg er dybt bekymret over. Jeg kan ikke undvære fleksibilitet i forhold til min planlægning og mit samarbejde med forældrene om børnene«, siger hun. På samme måde har hun brug for at kunne forberede sig fleksibelt til undervisningen.»forberedelsen kommer jo ikke i lige store størrelser hver uge. Den kommer jo i bunker, og både efterbehandling og differentiering af min undervisning kræver meget tid. Jeg kan ikke se, hvor jeg skal finde den tid næste år. En time midt imellem noget andet midt på dagen, det går ikke«. Frustrationen over ikke at vide, præcis hvordan hverdagen kommer til at se ud fra næste år, er også stor blandt Janne Møller Petersens kollegaer på Ørkildskolen i Svendborg, fortæller hun.»både personalet og vores ledere knokler for at implementere og finde fodfæste i reformen og arbejdstidsloven. Men vi mangler en afklaring i Svendborg Kommune, og så er det udsigten til, at arbejdsvilkårene ændrer sig drastisk og til det dårligere, der frustrerer«. Tekst: Simon Brix Foto: Pernille Aisinger Fik lærerne noget ud af lockouten?»demonstrationerne under lockouten var ikke forgæves. Jeg synes, vi fik vist, at fagfolk burde høres, når store ændringer skal gennemføres. Jeg tror ikke, at vi lærere er imod nye måder at arbejde på. Vi vil bare som et minimum med på råd«, sige lærer Jeppe Krogh på Kildevældsskolen på Østerbro. Han mener, at lærerne har fået svar på mange spørgsmål om, hvad lov 409 kommer til at betyder for dem fra august. Du sagde sidste år til Folkeskolen, at du var»skuffet over, at vi ikke er blevet hørt«. Fylder den skuffelse stadig?»det er min oplevelse, at vi på Kildevældsskolen ser positivt på fremtiden, selvom mange lærere ikke er glade for den måde, hvorpå vi bliver påtvunget en reform og en helt ny arbejdstid. Tiden vil vise, om de mange ændringer er en god eller dårlig idé. Jeg tænker, at vi lærere under alle omstændigheder har et ansvar for, at eleverne får så god en undervisning som muligt også selvom forholdene ikke er optimale«. Hvordan var det at starte igen efter lockouten?»det var et mærkeligt vakuum at komme tilbage på skolen, men vi var heldige at have et rigtig fint forhold til tjenestemændene på skolen. Og vi andre havde det også rigtig fint sammen, mens det hele stod på«. 6 / folkeskolen / 07 / 2014

7 Konflikten startede en kold morgen i april og varede frem til bededagsferien med indgrebet på Christiansborg. Vi lader fire lærere, vi talte med for et år siden, fortælle, hvordan de ser frem mod det kommende skoleår med ny reform og arbejdstidslov. Tirsdag den 2. april efter påske var det en alt andet en almindelig tilbagevenden til skolen, der ventede landets lærere og elever. Skolerne var lukket land for lærerne, fordi de var blevet lockoutet af arbejdsgiverne. De næste fire uger var lærerne i konflikt med kommunerne fire uger med intense verbale kampe og en lærerstand, der fyldte meget i det offentlige billede. En historisk konflikt, der blandt andet er beskrevet således af historikeren Lars K. Christensen:»Lærerlockouten er den hidtil mest farvestrålende konflikt i historien. Hvis den var Den 11. april var mere end mødt op til stordemonstration for lærernes sag på Slotspladsen foran Christiansborg. De fyldte så meget, at også den anden side af kanalen var helt proppet af mennesker. blevet bedømt på det kunstneriske indtryk, ville lærerne have vundet på point«. Selvom det kunstneriske udtryk gjorde indtryk, var lockouten i høj grad også en tid, hvor følelserne sad uden på de gule veste. Og der er bred enighed om, at begivenhederne i foråret 2013 udgør den største krise i lærerstandens historie. Folkeskolen markerer året, der er gået, ved at tage fat i en række af de lærere, som vi også talte med for et år siden. For at høre, hvad de tænker om deres skoleliv nu, hvor konflikten er kommet på afstand i tid. Det sidste år har skårene skullet klinkes, undervisningen passes, og folkeskolereformen har skullet afpasses til de lokale forhold. Nogle steder er der i efterdønningerne indgået arbejdstidsaftaler, mens andre kommuner har valgt helt og holdent at forlade sig rent på teksten i lov 409, der nu definerer arbejdstiden. Det er nu år ét efter lockouten, men den er langtfra ude af de impliceredes bevidsthed. Vi har ladet fire lærere fortælle, hvordan de ser på den tid, der nu kommer med nye udfordringer i form af folkeskolereformen og den nye arbejdstidslov fra 1. august. Læs også Du kan læse Folkeskolens e-bog om konflikten. Den har titlen»knockout Fortællingen om lærerlockouten«. Du finder den på folkeskolen.dk Lærer: Skal jeg fortsætte som folkeskolelærer?»vi ved bare, at det bliver anderledes«tekst: Hanne Hellisen»Vi har det godt. Vores ledelse har gjort meget for, at vi kom godt tilbage efter lockouten, og at det her år har været rart. Men det er klart, at der er nogle ridser i lakken. Vi føler os lidt forsmået, men det tror jeg er den generelle holdning. Jeg synes ikke, at vi render og er pigefornærmede vi er kommet videre«. Sådan lyder det fra Michael Jensen. Han er tillidsrepræsentant på Skt. Klemensskolen i Odense og en af de lærere, som Folkeskolen mødte under lockouten.»jeg er kørt træt. Lockout er én ting, implementering af folkeskolereformen og ny arbejdstid er en anden ting«, siger Michael Jensen og fortæller, at han som tillidsrepræsentant har været meget i dialog med ledelsen om, hvordan de skal tackle skolereform og lov 409 kort sagt hvordan de kommer videre. Det har taget på energien, og Michael Jensen genopstiller ikke til det kommende tillidsrepræsentantvalg.»det er ærgerligt, at det er endt ud på den måde. Men jeg tror, at det er en konsekvens af alle de ting, som vi har været igennem. Det har brændt mig ud«. Nu vil Michael Jensen passe sit arbejde og sig selv selvom det jo også er vigtigt at passe på andre, som han siger.»jeg kan se nogle symptomer. Vi har aldrig haft meget sygefravær på skolen, vi har et godt kollegialt sammenhold, og vores sociale kapital er meget høj. Men vores langtidssygefravær er steget. Jeg er bekymret for, at det vil fortsætte«. Forventningerne til det kommende skoleår er ikke store.»jeg må indrømme, at jeg tænker over, om jeg skal være folkeskolelærer. Men hvad kan jeg ellers?«siger Michael Jensen. For ham at se er et alternativ at blive efterskolelærer eller undervise på voksenuddannelsescentre. Tekst og Foto: Maria Becher Trier»Jeg synes, det er lang tid siden«, siger Cathrine Dick, der er lærer på Skolen ved Sundet på Amager og var ramt af lockout i april sidste år.»det har været skræmmende, den måde, det er sket på. Det har været svært at være tilbage på skolen fra 1. maj til sommerferien. Siden sommerferien har vi været i venteposition. Hvad skal der ske? Vi har mange svar til gode. Vi ved ikke, hvordan det bliver. Vi ved bare, at det bliver anderledes«.»det var en meget grim oplevelse at være lockoutet. Jeg har svært ved at kaste det af mig. Jeg er blevet trampet på. Jeg er ikke som professionel lærer blevet hørt af dem, der bestemmer, og det er meget trist og skræmmende«.»det, der er svært næste skoleår, er, hvor koldt man bliver nødt til at køre sit arbejde. Som lærer lægger man sin personlighed i arbejdet. Det skal skrælles af. Der bliver lagt op til, at vi skal være arbejdsheste, som løser opgaverne. Det ved jeg slet ikke, om jeg kan. Jeg føler, at der er en kløft imellem den lærer, jeg er, og den lærer, jeg skal til at være«. folkeskolen / 07 / 2014 / 7

8 aktualiseret Studerende: Læreruddannelsen er for dårlig Der er massive problemer med uddannelsen, siger flere lærerstuderende. Det faglige udbytte af uddannelsen er for lavt. Der hersker en dovenhedskultur, og overordnet er det for nemt at blive lærer, lyder kritikken. Foto: Hung Tien Vu informationsmøde om de pædagogiske diplomuddannelser diplomuddannelsen i ledelse diplom i uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledning torsdag den 24. april 2014 kl Professionshøjskolen UCC, titangade 11, 2200 n mødet er gratis, og tilmelding er ikke nødvendig. * Skole Pædagogik Ledelse Didaktik Vejledning 8 / folkeskolen / 07 / 2014

9 Tekst Simon Brix Det er tid til forandring, hvis lærerne skal blive dygtige nok. Det er for nemt at klare sig igennem på frihjul, og derfor skal underviserne stille større krav til de studerende og omvendt. Sådan lyder det i flere henvendelser fra studerende til Folkeskolen. De studerende mener, at der er massive problemer med læreruddannelsen. I de tre år jeg har gået på læreruddannelsen i Odense, har jeg maksimalt haft undervisning tre dage om ugen. Johanne Lindberg Callesen Tredjeårsstuderende i Odense»Når jeg snakker med mine venner på studiet, er der bred enighed om, at nogle ting er for dårlige. Blandt andet er kommunikationen fra ledelsen ikke god nok ofte får vi ting at vide alt for sent«, siger Johanne Lindberg Callesen, der er tredjeårsstuderende på læreruddannelsen i Odense. Det faglige udbytte af uddannelsen er for lavt, og der hersker en dovenhedskultur, lyder kritikken fra studerende i Odense og Aalborg.»Jeg gider ikke være taberen i det her spil«, siger Johanne Lindberg Callesen, der er tredjeårsstuderende i Odense. Hun er meget utilfreds med kvaliteten af sin uddannelse.»ledelsen er ofte dårlig til at planlægge. Det faglige udbytte af nogle undervisningsaktiviteter er meget lavt, og der er for lidt plads til fordybelse. Uddannelsen er for topstyret fra Folketinget, og politikerne har indført en lærerreform, inden det har været muligt at evaluere grundigt på den forrige fra Desuden stilles for få krav til vi studerende, og så er der for få undervisningstimer«, siger Johanne Lindberg Callesen. 12 timers undervisning om ugen I de tre år hun har gået på læreruddannelsen i Odense, har hun maksimalt haft undervisning tre dage om ugen. Nogle dage fra 8-15 eller til 8-16.»Men i år har jeg for eksempel kun undervisning fra 8-12 tre dage om ugen. Det anser jeg ikke som særlig megen undervisning«, siger hun. I efteråret havde hun kun undervisning i faget pædagogik 12 ud af 18 mulige gange. Der skulle ansættes en ny underviser, hvilket trak ud med tre uger. Derudover var flere af undervisningsgangene afsat til selvstændig studietid for eksempel gruppearbejde.»jeg mener, at vi som voksne studerende burde kunne overskue at planlægge vores tid»forudsætningen for dygtige elever ude i skolerne er dygtige lærere. Vi har selvfølgelig meget at lære her på studiet endnu, men er stødt på kritikpunkter nok til at rejse debatten om, hvorvidt niveauet på læreruddannelsen er højt nok«, siger Line Broch og Caroline Rasmussen, der studerer på læreruddannelsen i Aalborg. Når vi fremlægger eller får opgaver tilbage, får vi sjældent noget kritisk og konstruktivt tilbage. Line Broch og Caroline Rasmussen Andetårsstuderende i Aalborg uden for undervisningen til gruppearbejde«, siger hun.»overordnet er det for nemt at blive lærer«, mener Johanne Lindberg Callesen. NÅR I SKAL SE FILM ELLER TV ONLINE Gennem CFU kan du streame mere end undervisningsrelevante tv-udsendelser, dokumentar- og spillefilm direkte ind i klasseværelset. Læs mere om streaming på cfu.dk MØD OS PÅ SKOLEMESSEN 9. OG 10. APRIL AARHUS Foto: Thomas Arnbo CFU servicerer grundskoler og ungdomsuddannelser med læremidler, vejledning og kurser. Find dit lokale CFU på cfu.dk folkeskolen / 07 / 2014 / 9

10 aktualiseret OM Læreruddannelsen De tre studerende, der udtaler kritik af læreruddannelsen, er alle optaget på den gamle læreruddannelse. I sommeren 2013 trådte en ny læreruddannelse i kraft. Den gamle læreruddannelse En evaluering af den gamle uddannelse viste: meget stort frafald at for få uddannede sig med undervisningskompetence i tre fag at uddannelsen tiltrak for få tilstrækkeligt kvalificerede ansøgere. Den nye læreruddannelse Ifølge hjemmesiden nylaereruddannelse.nu er der med den nye læreruddannelse større fokus på, hvad man skal kunne som lærer (kompetencemål), flere vil opnå undervisningskompetence i tre undervisningsfag i folkeskolen, og lærernes grundfaglighed styrkes. Den nye læreruddannelse er fortsat af fire års varighed. For at komme ind på læreruddannelsen via kvote 1 kræver det et karaktergennemsnit på minimum 7 fra ungdomsuddannelserne. For at komme ind via kvote 2 skal man igennem en optagelsesprøve. I Aalborg er lærerstuderende Line Broch og Caroline Rasmussen enige med Johanne Lindberg Callesen fra Odense. De to studerer på den gamle læreruddannelse. De mener, at uddannelsens ellers kompetente undervisere bør stille større krav til studerende, skriver de i en henvendelse til Folkeskolens redaktion.»ellers er det for nemt at sidde med i en gruppe og klare sig igennem studiet uden for alvor at udvise engagement og læringslyst«, siger de to studerende, der ønsker frihed til selv at vælge, hvem de arbejder sammen med i grupper.»at vi ikke må lave de studiegrupper, der udgør grundlaget for eksamen, går ud over vores faglige stolthed. På den måde kommer man til at trække nogle studerende igennem, som ikke bidrager nok med faglige input«, siger de. Underviserne bør til gengæld for højere forventninger til studerende betale tilbage med mere Rektor: Den nye læreruddannelse løser mange af problemerne Studierektor vil ikke lade nogle få studerendes kritik stå til indtægt for et generelt billede af læreruddannelsen. Tekst Simon Brix Studierektor for læreruddannelsen ved University College Lillebælt, Niels Grønbæk Nielsen, medgiver, at der er plads til forbedring i læreruddannelsen, men siger, at de ændringer i uddannelsen, der gælder for studerende på den nye ordning, tager højde for mange af de problematikker, der er ved den gamle ordning, som Johanne Lindberg Callesen går på.»ud fra det generelle billede kan hun jo sådan set godt have ret i sin kritik, da hun går på den gamle ordning, men det er svært at fange på en enkelt studerendes henvendelse, fordi der kan være meget differentierede holdninger og oplevelser, alt efter hvilket fag der er tale om. Generelt viser intern evaluering og de akkrediteringer, vi er igen- NÅR I VIL LÆSE E-BØGER Hos CFU kan du nu låne e-bøger til undervisningen. Vi udlåner en lang række e-bogslicenser til alle klassetrin på lige vilkår med almindelige papirbøger. E-bøgerne kan læses på ipad og computer. Læs mere om e-bøger på cfu.dk MØD OS PÅ SKOLEMESSEN 9. OG 10. APRIL AARHUS Illustrationer: Claus Rye Schierbeck CFU servicerer grundskoler og ungdomsuddannelser med læremidler, vejledning og kurser. Find dit lokale CFU på cfu.dk 10 / folkeskolen / 07 / 2014

11 grundig feedback og konstruktiv kritik, end de kommer med nu.»når vi fremlægger eller får opgaver tilbage, får vi sjældent noget kritisk og konstruktivt tilbage. Vi har opdaget mange for eksempel sproglige fejl, som der ikke bliver slået ned på af underviserne, og det er med til at danne en doven kultur på uddannelsen«. De understreger, at kritikken ikke er en personlig hetz mod undervisere og medstuderende, men en generel kritik af læreruddannelsen, som er nødvendig, hvis kvaliteten af folkeskolen skal højnes, så det kan aflæses i Pisa-test fremover. Johanne Lindberg Callesen mener, at der skal tilføres flere midler til uddannelsen, hvis det generelle lærerniveau skal hæves.»der skal flere penge og hænder til, hvis uddannelsen skal blive bedre. Vores undervisere har ikke tid til at give feedback«, siger hun. nem som professionshøjskole, faktisk et tilfredsstillende fagligt niveau i University College Lillebælt«, siger Niels Grønbæk Nielsen. Det er hverken på den nye eller gamle ordning sådan, at man kan tage en læreruddannelse ved bare at sidde med på sidelinjen og lade andre gøre arbejdet, understreger studierektoren.»mange unge siger fra over for det her i dag. Flere af vores studievejledere får henvendelser fra studiegrupper, der ikke fungerer, fordi der er nogle i grupperne, der ikke deltager. Så der er rammer for at tage hånd om sådanne problemer i uddannelsen«, siger han. Lærerstuderendes formand:»vi har også selv et ansvar«bob Bohlbro opfordrer studerende til også at vende blikket indad, når kritikken buldrer. Tekst Simon Brix De tre lærerstuderende, der rejser alvorlig kritik, står ikke alene med deres frustrationer over læreruddannelsen.»meget af det kan vi godt nikke genkendende til«, siger formand for Lærerstuderendes Landskreds, Bob Bohlbro, og erklærer sig enig i kravet om mere og anderledes feedback på opgaver og fremlæggelser.»vi skal have en vejledning på det, vi laver, som er konstruktiv. Det med bare at få en karakter, det hjælper ikke noget«, siger han. Der ligger et fælles ansvar i at gøre uddannelsen god, mener Bob Bohlbro.»Som studerende skal vi være aktivt deltagende, så der ligger i høj grad også et ansvar på os selv. Alle skal være sammen om at skabe en kultur, hvor man sætter fælles professionsmål, som vi alle går efter. Det skal alle led være med i«. Derfor skal de studerende selv være med til at løse intern gruppefnidder.»når vi kommer ud i lærerlivet, vil vi også løbe på den udfordring, at der er kolleger, der er svære at samarbejde med. Men man skal selvfølgelig heller ikke føle sig hæmmet af dem, man er i gruppe med«, siger Bob Bohlbro. Foto: Michael Hyldgaard Løgtholt»Vi arbejder rigtig meget med at skabe en rød tråd i studiet, som går ud på sammen med undervisere og ledere at forsøge at skabe en fælles professionsforståelse«, siger formanden for Lærerstuderendes Landskreds, Bob Bohlbro. NÅR I SKAL VÆLGE DIGITALE LÆREMIDLER CFU giver dig og dine kolleger mulighed for selv at vurdere og udvælge digitale læremidler på et kvalificeret grundlag. Med værktøjet Vurdigi kan I stille skarpt på det, der har betydning for kvaliteten, så I ved, hvilke digitale læremidler I skal vælge og hvorfor. VURDIGI.DK Læs mere om Vurdigi på cfu.dk MØD OS PÅ SKOLEMESSEN 9. OG 10. APRIL AARHUS CFU servicerer grundskoler og ungdomsuddannelser med læremidler, vejledning og kurser. Find dit lokale CFU på cfu.dk folkeskolen / 07 / 2014 / 11

12 aktualiseret LÆRERE: Kommunerne reagerer sjældent på underretninger Nye regler skal sikre hurtig respons ved underretninger. Loven blev i fjor skærpet, men syv ud af ti lærere kender ikke de nye regler, og de fleste lærere oplever sjældent, at en underretning fører til noget, viser undersøgelse. Tekst Foto Esben Christensen og Maria Becher trier Peter Helles Seks ud af ti lærere oplever sjældent, at der sker noget, når de har underrettet kommunen om mistrivsel hos et barn. Det viser en ny undersøgelse, som Ankestyrelsen har foretaget. Undersøgelsen viser desuden, at over en tredjedel af de adspurgte lærere ikke har tiltro til, at kommunen gør nok ved problemet. Formand for skole- og uddannelsespolitisk udvalg i Danmarks Lærerforening Bjørn Hansen får samme meldinger fra undersøgelser i Lærerforeningens kredse.»det er ikke godt nok. Derfor er det vigtigt, at en kampagne får sat lys på problemet. Det skal tales op over for lærerne. Der er underretningspligt, og I har en ret til at få en tilbagemelding fra kommunen«, siger han. Det er lærerens pligt at underrette myndighederne om mistrivsel hos et barn. Det er ikke længere nok at opfordre lederen til at gøre det. Med de nye regler, der blev vedtaget i oktober sidste år, har læreren ret til at høre kommunen om, hvorvidt underretningen har givet anledning til undersøgelser eller foranstaltninger. Læreren skal selv tage kontakt til kommunen for at få oplysningerne. De nye regler er en del af den såkaldte»overgrebspakke«, der skal beskytte udsatte Problemerne er ofte mere synlige i underklassen mens velstillede forældre lettere kan skjule svigt. Michael Oxhøj blev svigtet bag en flot facade, og man kan roligt skrue ned for forældrebeskyttelsen, siger han. Læs Michael Oxhøjs beretning i baggrundshistorierne om underretning fra side / folkeskolen / 07 / 2014

13 børn. Men de skærpede regler er ikke bredt kendt blandt lærerne. Mere end halvdelen af de lærere, der har underrettet siden første oktober, mener ikke, at kommunen efterfølgende har pligt til at orientere lærerne.»hvis læreren ikke får en tilbagemelding, bliver læreren nødt til at kræve en tilbagemelding. Det gælder om at få italesat de nye regler, ellers kommer de ikke til at fungere«, siger Bjørn Hansen. Han opfordrer skolerne til at have personale tæt på, der kan hjælpe lærerne.»i mange kommuner er Pædagogisk Psykologisk Rådgivning og socialrådgivere ikke på skolen. Det er fagfolk, lærerne skal skrive en mail til. Min opfordring til skolerne lyder: Opret et resursecenter, hvor hjælpepersonerne er til stede, der hvor problemerne er. Hvis resursepersonerne er tilknyttet skolerne, så kan lærerne få den sparring, der gør, at de bliver sikre«. For tidligt at måle effekt De regler trådte i kraft 1. oktober 2013 undersøgelsen blev sendt ud omkring tre måneder herefter. Formand for KL s børne- og kulturudvalg og medlem af byrådet i Fredericia Jane Findahl mener, at det er alt for tidligt at måle på effekterne af en ny lov.»når nye regler indføres, vil der altid opstå tvivl om, hvordan det skal udføres«, siger Jane Findahl. Ifølge de nye regler skal kommunen senest 24 timer efter en underretning vurdere, om der er behov for akutte foranstaltninger. Syv ud af ti lærere har svaret, at de ikke ved, at kommunen skal handle inden for 24 timer.»det fortæller mig noget om, at der ikke er formidlet viden nok om, hvad de nye regler betyder. Medarbejdere er altid forpligtet til at sætte sig ind i nye regler. Og når man arbejder med børns trivsel, har man et særligt ansvar. Men kommunen skal selvfølgelig også gøre alt for, at alle medarbejdere har viden om det«, siger Jane Findahl. Lærerne får indblik Henrik Horster, der er ankechef i Ankestyrelsen, fortæller, at lærerne med de nye regler får helt nye muligheder for at få indblik i, hvad der sker efter underretningen.»tidligere var det sådan, at man fik et underretningsbrev fra kommunen: Tak for underretningen herfra er det fortroligt. Sådan er det ikke mere. Nu får man som fagprofessionel en tilbagemelding på, om kommunen iværksætter noget. Der er altså kommunikation mellem kommunen og den fagprofessionelle«, siger han. Han understreger desuden, at det er den enkeltes ansvar at underrette. Og at det er en del af fagligheden at være i tvivl så der skal tales med kollegaerne om, hvad de har set hos eleverne, for underretninger skal ikke kun bruges, når der er tale om vold eller seksuelle overgreb. Et andet fokus er kommunikationen med forældrene.»man skal italesætte, at en underretning er udtryk for bekymring. Det er ikke en straffeekspedition og underretninger handler ikke kun om vold og seksuelle overgreb«. Læs mere fra side 20: Lærere: Underretning kræver overskud sådan underretter du Elev: Lærerne skal skrue ned for forældrebeskyttelsen KL: Lærerne skal holde sig orienteret om lovændringer vind et weekendophold og Bliv klogere sammen På folkeskolen.dk s netværk for skolens fag kan du debattere, sparre og videndele med kollegaer fra hele landet om de fag, I har til fælles. Du kan desuden læse blogs fra faglige spydspidser, anmeldelser og artikler med relevans for netop dine fag. Vi har samlet alt om dit fag ét sted og, du behøver derfor bare kigge på dit faglige netværk for at holde dig opdateret. Fagbladet Folkeskolen har en stand på Skolemessen i DGI-huset Aarhus den april. Kom og hør om de faglige netværk på folkeskolen.dk - og deltag i konkurrencen. folkeskolen / 07 / 2014 / 13

14 70914_om_klar parat_5_.indd 1 Er du klar og pa Danmarks kon Turen fortsætt sejlede hele ve Velkommen o Klar, parat, h plus et righo bog kan der William Sh første store Foruden e uddybend Klar, par den dan NYHED Her er de grundbøger, jeg kender med en masse digitale fordele Flexbog gør det nemt at blive digital og giver dig helt nye muligheder for at differentiere, redidaktisere og kommunikere med dine elever. Fleksibelt og let at gå til Flexbog er til dig, der gerne vil bruge de grundbøger, du kender, og samtidig ønsker nye digitale muligheder i din undervisning. Vi har nemlig samlet grundbog, arbejdsbog og kopiark i ét. Og det hele ligger endda online, så det aldrig er mere end et klik væk. Flexbog kan anvendes på pc, Mac og ipad. På vejen vil du m Med Flexbog kan du: Kommunikere digitalt med eleverne Differentiere og sammensætte egne forløb Give lektier for til enkelte elever eller hele klassen Rette opgaver nemt og hurtigt Dokumentere læring og udvikling. + + = GRUNDBOG ARBEJDSBOG KOPIARK FLEXBOG

15 ALLE FAG KLASSE Find din Flexbog Da Flexbog er baseret på vores velkendte og gennemprøvede grundbogssystemer, har vi et bredt udvalg af Flexbøger til klasse til stort set alle fag. Og der kommer hele tiden nye til! Dansk pl t får du indtryk. Indtryk kan være en film, en fortælling, en sang, en hjemmeside, et billede Med Marianne og Mogens Brandt Jensen Marianne og Mogens Brandt Jensen Med DANSK 4. KLASSE DANSK 4. KLASSE - E L E V B O G Mellem indtryk og udtryk. På alinea.dk kan du se alle titlerne! Matematik pl t 4 pl t 4 pl t 4 Her kan du se et udpluk af vores mest populære læremidler, der nu også fås som Flexbog. pl t skal du give udtryk for det, du lærer. Udtryk kan være en løgnehistorie, et brev, en side på nettet, Skrivevejen 3 en billedfortælling, et digt pl t bliver indtryk til udtryk. Skrivevejen 3 Med ALINEA ALINEA ISBN PLOT = ELEVBOG + PLOTIND.DK + VEJLEDNING Stina Abildgaard Trine Ferdinand Anne-Mette Hermansen Inger-Lise Lund Om_ indd 1 1/17/11 1:20 PM ISBN aline a Fremmedsprog Pit #8 StoP top ic B oo k #8 Pit StoP top ic B oo k Pit Stop Imagine that you re driving on a racetra #8 You re flying, ck. but now a pit stop and again that you re to driving tune your engine you need your tank. Youonwork a racetra and fill You re flying, team in up ck. togethe the r with your but now and pit and, when a pit stop onto the track, again you you get to back need your tank. tune your engine you re better than ever! You work and fill up team in But pittogethe the pit stops r with your and, when are not for onto the Pit Stop #8 you get race cars track, you re is only! English better where back you skills and than ever! tune up your fill up your But pit stops are word tank. not Pit Stop Ready, set,race #8 is where for cars only! go! English you tune skills and fill up your up your word tank. Ready, set, go! Pit Stop Imagine - Naturfag PitPitStSotPo P Chris Carter Tim Kendo Dorte Maria n Buhl Chris Dorte CarterJuel Hansen Tim Kendo Dorte Maria n Buhl Dorte Juel Hansen top ic B oo k top o Pic ic B oo # k 8 8 # # inea.dk 05 Alinea 7887 Alinea ISBN ISBN Alinea Alinea 13 søren elmerdahl hans hostrup n hemmingse Ind i samfundsfaget lægger op til en differentieret og problemorienteret undervisning. Der kan arbejdes med bøgerne og deres temaer i en rækkefølge end den, anden der er angivet. Til hvert kapitel hører mange opgaver og afsluttende aktiverende forslag til problemformulerin ger. grundbog a KLaSSE Scan koden, og se alle de øvrige titler til Flexbog ISBN Alinea! HISTORIE Alinea 1 Alinea parat_5_.indd SamfundSfagEt Alinea om_ indd 6/29/ _om_klar ind i SamfundSfagEt grundbo ga klasse består af to grundbøger og to lærervejledninger med kopiark. Boglister til eleverne og links til Internettet er samlet på forlagets hjemmeside. Søg på og gå videre til Elevunivers. KLAR, PARAT, Ind i samfundsfaget OG 5. KLASSE GRUNDB møller ind i hostrup ie! Klar, parat, histor 5. KLASSE GRUNDBOG eren? i middelald om der begynder også høre e tidsrejse, ere. Du skal. en spændend og Rundetårn d og håndværk og parat til er, herremæn Er du klar Børsen, Rosenborg du møde fæstebønd blandt andet fik bygget som den allerførste På vejen vil Gama, der 4., der og Vasco da konge Christian med Columbus Danmarks på de syv have Turen fortsætter Afrika til Indien. vejen syd om e! sejlede hele i vores tidsmaskin på hvert opslag n ombord ig tidslinje Velkomme en letforståel I denne k overblik. opbygget med et kronologis pædagogisk digteren historie! er sammen skaber Indiens historie, og Klar, parat, riale, der til en, Japans e landes billedmate eren og renæssanc 1648, som var de europæisk plus et righoldigt middelald krig. n læses om e frem for ingen i Westphale samarbejd bog kan der re og fredsslutn gennem fredeligt konflikter William Shakespea at løse deres forsøg på faglige formål, første store ning med en fyldig lærervejled systemet af opslag. bog består slag til hvert Foruden elevens r og arbejdsfor virke i e oplysninge rere med dagligt uddybend dannede historielæ t af linjefagsud udarbejde ISBN ISBN historie! er Klar, parat,. folkeskole 18 den danske niels LyShoLm KarStEn Ind i samfundsfaget bygger videre på den viden, indsigt og færdigheder, som eleverne har opnået i blandt andet historie, geografi, biologi og dansk. Ind i samfundsfaget giver et godt grundlag for, at eleven kan tilegne grundviden, centrale sig fagets færdigheder og relevante metoder som baggrund selv at vurdere og tage for stilling. sen. hans l hemming søren elmerdah 1:57:51 PM 7/4/11 10:21 AM 1 (20281 LISTkom.dk) FS7 Dobbelt 2014 Kristendom, historie og samfundsfag Kom i gang med det samme bestil et prøveabonnement! Ring eller besøg Flexbog.dk p12-15_fs0714_aktualiseret_underretning.indd 15 28/03/

16 K L I P F R A n e t t e t Tirsdag 18. marts 2014 kl Vordingborg: Lærerne kæmper for at bevare kontrollen Lærernes følelser sidder konstant uden på tøjet på grund af uforudsigelighed i hverdagen, dårlig kommunikation og udfordrende elevadfærd. Sådan beskriver en rapport hverdagen på Svend Gønge-Skolen i Vordingborg. 11 RefoRm og inklusion alt skal gribes på én gang Vordingborg kommune har med ét hug indført fuld inklusion, heldagsskole og ny struktur. lærerne mener, at den lokale»folkeskolereform«går hårdt ud over de svage elever. tema side 16 Skolereform Fra aktivitetstimer til ti blå bud. Side 6 Lockoutens pris Lockouten koster hvert medlem af DLF 107 kr. om måneden de næste fire år. Side 11 kinasyndromet Klassekamp: Typisk dansk mod atypisk kinesisk. Side p01_fs1113_forside.indd 1 31/05/ Folkeskolen besøgte Vordingborg i juni sidste år. n r. 1 1 / 6. j u n i / f o l k e s k o l e n. d k»de mange frustrationer hos de ansatte fører til et permanent forhøjet affektniveau. Følelserne sidder uden på tøjet og fører let til udbrud af vrede eller fortvivlelse«, lyder en af konklusionerne i rapporten, som Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) i Vordingborg har udarbejdet efter at have tilbragt 14 dage i december på Svend Gønge-Skolen. Rapporten tegner et billede af en skole, der præges af uforudsigelighed og mangel på faste rammer. En del af problemerne skyldes, at man er udfordret af et antal elever med problemskabende adfærd. Nogle af dem forlader deres klasser og går rundt på gangene i timerne.»gangvandrerne ( ) ignoreres tilsyneladende af medarbejdere, der ikke har dem«, står der i rapporten. Fordi lærerne ikke har overskud til stort andet end at forsøge at bevare kontrollen.»døre går op, man afbryder, forlanger svar på helt andre spørgsmål, går igennem lokalet. Deltagerne farer ud for at slukke andre brande. Dette bidrager til en høj graf af modløshed hos medarbejderne i forhold til møder. Det er, som om der er opstået en attitude af disrespekt: Det hele flyder jo, så det er jeg berettiget til/nødt til«, skriver afdelingsleder i PPR Martin Helfer i rapporten, hvor det understreges, at taskforcens rolle har været at identificere problemer ikke at beskrive de positive ting, der trods alt foregår på skolen. Vordingborg Kommune valgte i 2012 at inkludere 200 elever, der tidligere gik på specialskole, i normalundervisningen. Man indførte længere skoledage og strukturændring. Cirka 30 færre lærere og pædagoger er ansat i dag i forhold til Onsdag 26. marts 2014 kl Se danmarkskortet: Kommuner indgår læreraftaler imod KL s anbefalinger I maj sidste år sendte KL et brev til alle landets borgmestre, hvor man advarede mod at indgå lokale arbejdstidsaftaler. Nu præsenterer folkeskolen.dk et interaktivt kort, hvor man kan klikke ind på alle de kommuner foreløbig godt en fjerdedel hvor kreds og kommune er nået til en fælles forståelse om lærernes arbejdstid. 16 / folkeskolen / 07 / 2014

17 Fik du læst: Undervisningsminister og DLF-repræsentanter blogger fra det internationale topmøde om lærerprofessionen: Lærertopmøde New Zealand 2014 Torsdag 20. marts 2014 kl Tirsdag 18. marts 2014 kl Onsdag 19. marts 2014 kl Mandag 24. marts 2014 kl DLF spørger lærerne: Hvor kan I spare tid? Danmarks Lærerforening har aldrig tidligere blandet sig i lærernes forberedelse. Men når lærerne fra august bliver pålagt at undervise tre lektioner mere om ugen, vil det tære på tiden til at forberede god undervisning. Derfor opfordrer skole- og uddannelsespolitisk udvalg lærerne til at drøfte, hvordan de kan spare tid. Vil det være hensigtsmæssigt, at en lærer får alle klasser på klassetrinnet i samme fag? Kan en lærer udbyde kurser i et tema til øvrige klasser? Kan man spare ved at bruge færdige bogsystemer frem for selv at producere materiale? DLF: Fem forslag til bedre inklusion Lærerformand Anders Bondo Christensen har henvendt sig til undervisningsministeren og KL s formand med fem forslag til bedre inklusion.»det skal forstås som en opfordring til samarbejde«, siger han. Forslagene handler om aftalt strategi for resurser, konkret handleplan, når en elev inkluderes, national plan for efteruddannelse af lærere og inklusionsvejledere. Specialskole vælger ny kurs efter afsked med mangeårig tale-hørelærer Enghaveskolen underviser elever med gennemgribende udviklingsforstyrrelser, de fleste med autisme. Da tale-hørelærer Birgitte Ulrik Jørgensen gik på pension sidste år forud for en prikkerunde, regnede hun med, at der blev ansat en afløser. Det skete ikke, og det bekymrer hende på elevernes vegne. Skoleleder Jørgen Schoop fortæller, at man fremover vil arbejde med elevernes talehøre-vanskeligheder inde i klassen sammen med de andre elever og med en tale-hørekonsulent udefra. Forældre, lærere og elever: Fælles ansvar for arbejdsro i klassen»som organisationer signalerer vi, at selvfølgelig har vi en fælles interesse i at skabe det gode undervisningsmiljø i fællesskab«, siger formand for DLF Anders Bondo Christensen. Han har sammen med Danske Skoleelever og Skole og Forældre skrevet kronik i Berlingske om arbejdsro. Formanden understreger, at læreren aldrig kan frasige sig ansvaret for ro i klassen. Tirsdag 18. marts 2014 kl Antorini: Vi evaluerer omfanget af inklusionsproblemer til juni Undervisningsminister Christine Antorini (Socialdemokraterne) indrømmede på et samråd i Folketinget, at der er eksempler på, at inklusion af børn med særlige behov ikke går efter planen. Men overordnet mener hun, at pengene er fulgt med eleverne ud i normalklassen, og hun afviser at tale om sanktioner mod kommunerne, før der ligger nye tal for inklusionsindsatsen klar til juni. Samrådet var indkaldt af Karen Ellemann (Venstre) og Merete Riisager (Liberal Alliance), efter at flere sager i medierne har vist massive problemer med inklusion.»man kan få det indtryk, at inklusionen i mange kommuner foregår i et regneark«, sagde Karen Ellemann, og Merete Riisager ønskede, at man genopfandt specialklasserne. Karen Ellemann (Venstre) og Merete Riisager (Liberal Alliance) er bekymrede for inklusionen.»det er trist for børnene og for dem, der lægger kræfter i, at inklusion skal lykkes, at mediebilledet er så negativt«, sagde Antorini. Mest læste: læs flere nyheder på: Debat:»Farvel til lærerne«debat:»hold kæft, hvor har jeg været dum«lærerne i Herlev skal undervise 24½ lektion Mest kommenterede: Blog:»Lærerne skal holde mund!«kronik:»folkeskolereformen et dannelsesprojekt, der savner tydelighed«en lærers arbejdstid set gennem Lean-briller folkeskolen / 07 / 2014 / 17

18 FAGPORTALER.DK Se mere og få overblik på fagportaler.dk ENGELSK KL. Et væld af temaer, undertemaer, selvrettende grammatikopgaver og omfattende ekstramaterialer gør denne fagportal alle pengene værd. Folkeskolen 9146 gyldendal-uddannelse.dk tlf

19 FAGPORTALER TIL ENGELSK 30 dages gratis prøvelogin ENGELSK KL. ENGELSK KL. FAGPORTALERNE INDEHOLDER: TOPICS didaktiserede temaforløb med stor variation, der inddrager forskellige typer tekster, billeder, videoer, sange, m.m. Teksterne er indtalt af native speakers. Mål, delmål og evalueringsark er tilknyttet hvert undertema. LIBRARY et omfattende bibliotek med indhold fra temaforløbene samt et stort udvalg af ekstra ressourcer og frilæsningsbøger. GRAMMAR en basisgrammatik med tilknyttede, selvrettende opgaver. RESOURCES/A HELPING HAND opslagsværker om kultur- og samfundsforhold, samt forskellige værktøjer med tips til skriftlig og mundtlig engelsk. NOTEBOOK elevens personlige notesbog, der er tilgængelig overalt på portalerne. WEB 2.0 elevopgaver, der skal løses ved hjælp af digitale redskaber. PLANLÆGGEREN en hjælp til læreren med årsplanlægningen.

20 rapporteret Rapporteret Underretning kræver overskud Tekst: Maria Becher Trier og Esben Christensen Foto: Peter Helles 20 / folkeskolen / 07 / 2014

Jeg kan mærke hvordan du har det

Jeg kan mærke hvordan du har det OM UNDERRETNING Jeg kan mærke hvordan du har det Børn, der er i klemme, bør i alle tilfælde være i den heldige situation, at du er lige i nærheden. Alle børn har ret til en god og tryg opvækst Desværre

Læs mere

TILLIDS- REPRÆSENTANT

TILLIDS- REPRÆSENTANT TILLIDS- REPRÆSENTANT GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din arbejdsplads er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en

Læs mere

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.

Læs mere

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med Stærke skoler! Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med en stærk folkeskole kan vi bygge et stærkt samfund. Kun ved at bygge videre på den pædagogiske indsats

Læs mere

Folkeskolen.dk November 2014

Folkeskolen.dk November 2014 Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 FIV Alm.del Bilag 44 Offentligt Folkeskolen.dk November 2014 on. 5. nov. 2014 kl. 16:07 Dansk Folkeparti vil have ministeren til at se på lærereksamen Censorrapporten

Læs mere

Kandidater til bestyrelsen DET HANDLER OM DIN HVERDAG. 1. april 2014 31. marts 2016

Kandidater til bestyrelsen DET HANDLER OM DIN HVERDAG. 1. april 2014 31. marts 2016 Kandidater til bestyrelsen 1. april 2014 31. marts 2016 DET HANDLER OM DIN HVERDAG GENERALFORSAMLING ONSDAG DEN 12. MARTS KL. 17.30 TRE FALKE SKOLEN SØNDERJYLLANDS ALLÉ 4 2000 FREDERIKSBERG ANE SØEGAARD

Læs mere

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik

Læs mere

Kom til digitale inspirationsdage

Kom til digitale inspirationsdage Kom til digitale inspirationsdage GRATIS deltagelse med fuld forplejning Vi kommer rundt i hele landet også til en by i nærheden af dig! Digitale inspirationsdage vi kommer også til en by nær Dig! 24.

Læs mere

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 2.årgang ( )

Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 2.årgang ( ) Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 2.årgang (2014-15) Kultur og særkende som uddannelsessted Mørke Skole er en fuldt udbygget distriktsskole, beliggende i Mørke by, Syddjurs Kommune. Skolen

Læs mere

Uddannelsesplan for lærerstuderende

Uddannelsesplan for lærerstuderende Uddannelsesplan for lærerstuderende 2016 Kære lærerstuderende Velkommen på Steinerskolen. Jeg håber, du vil føle dig velkommen. Vi er glade for at have studerende på skolen, og vi vil gøre vores allerbedste

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

! Her er dagens tavleforedrag aflyst

! Her er dagens tavleforedrag aflyst ! Her er dagens tavleforedrag aflyst På Elev Skole ved Aarhus læser de lektier i skolen og bliver undervist hjemme. Flipped leaning kaldes konceptet. Elever og forældre er begejstrede det samme er forskere.

Læs mere

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets

Læs mere

3. og 4. årgang evaluering af praktik

3. og 4. årgang evaluering af praktik 3. og 4. årgang evaluering af praktik Februar 2013 52% af de spurgte har svaret 1. Hvor mange klasser har du haft timer i? Respondenter Procent 1 klasse 27 11,6% 2 klasser 73 31,3% 3 klasser 50 21,5% 4

Læs mere

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Februar 2012. Nyhedsbrev nr. 3. Indholdsfortegnelse

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Februar 2012. Nyhedsbrev nr. 3. Indholdsfortegnelse Februar 2012 PÅ VEJ MOD NY SKOLE Nyhedsbrev nr. 3 Indholdsfortegnelse Ny skoleleder er blevet udpeget...2 Interview med den nye skoleleder, Gitte Graatang...2 Spørgsmål og svar om ny skole...4 Navnekonkurrence:

Læs mere

Kære elever og forældre i fase 2/mellemtrinnet!

Kære elever og forældre i fase 2/mellemtrinnet! Grønvangskolen den 24.06.14 Kære elever og forældre i fase 2/mellemtrinnet! Sommerferien nærmer sig med hastige skridt. I år er det ikke blot et nyt skoleår, som afsluttes. Med den nye folkeskolereform

Læs mere

Hvornår skal vi i skole?

Hvornår skal vi i skole? Folkeskolereformen + Hvordan bliver reformen på Sakskøbing Skole? Reformnyt nummer 3 juni 2014 Læs mere om: Mødetider Bevægelse Hvorden bliver den længere skoledag? Elever skal bevæge sig meget mere. IT

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

Uddannelsesplan Sunds skole

Uddannelsesplan Sunds skole Uddannelsesplan Sunds skole Sunds skole Nøddevej 13 7451 Sunds Mailadresse: sunds-skole@herning.dk Telefon: 96287750 Skoleleder Ebba Kyed sunky@herning.dk Viceskoleleder Ole Overgaard sunoo@herning.dk

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

ROSKILDE PRIVATE REALSKOLE

ROSKILDE PRIVATE REALSKOLE Skolelederens beretning: Skoleåret 2009/2010 Indledning: I Danmark har vi en helt speciel ordning, som gør vores skolesystem til noget helt unikt. Man har mulighed for at vælge, hvilken skole ens barn

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

- en effektundersøgelse

- en effektundersøgelse SKOLESTØTTE til børn i familiepleje - en effektundersøgelse Hvordan kan man bedst støtte op om god skoletrivsel, inklusion og faglig udvikling for børn i familiepleje? Dette forskningsprojekt skal undersøge

Læs mere

Arbejdsgruppe 8: - Fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid. Skole- og dagtilbudsafdelingen Juni 2014 Billeder:Colourbox.

Arbejdsgruppe 8: - Fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid. Skole- og dagtilbudsafdelingen Juni 2014 Billeder:Colourbox. Arbejdsgruppe 8: - Fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid Juni 2014 Billeder:Colourbox.dk Læs om folkeskolereformen og de øvrige arbejdsgrupper på www.norddjurs.dk/folkeskolereformen 2 Forord

Læs mere

Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler

Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Hvad er MUS? En medarbejderudviklingssamtale (MUS) er en åben og ligefrem dialog mellem medarbejder og leder. For den enkelte medarbejder er det en mulighed

Læs mere

Din og min nye skole

Din og min nye skole Din og min nye skole Folkeskolereformen i Mariagerfjord Kommune Læring i centrum Når klokken ringer ind til en ny skoledag den 11. august 2014, så bliver det til en ny, mere spændende og alsidig skoledag.

Læs mere

Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014.

Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014. Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014. Hentet fra Mediestream http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3aba1

Læs mere

Underretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung

Underretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung Underretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung Indholdsfortegnelse 1. OM UNDERRETNINGSGUIDEN Indholdsfortegnelse... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.2 Indledning... 3 Underretningsguidens

Læs mere

Kriseplan for folkeskolen i Albertslund

Kriseplan for folkeskolen i Albertslund Kriseplan for folkeskolen i Albertslund Baggrund Folkeskolen i Albertslund har det ikke godt. Trivselsmålingerne viser, at mange af vores børn trives rigtig dårligt i vores skoler - resultaterne er ringere

Læs mere

EN SKOLE I FORANDRING

EN SKOLE I FORANDRING EN SKOLE I FORANDRING INKLUSION, FORANDRINGSLEDELSE OG VISIONER FOR GRUNDSKOLENS FREMTID KONFERENCE 10.03.2014 ODENSE CONGRESS CENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK EN SKOLE

Læs mere

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af

Læs mere

Uddannelsesplan. Ikast Nordre Skole Et godt sted at være et godt sted at lære. Skolen: Hagelskærvej 7430 Ikast 99604700 nordreskole@ikast-brande.

Uddannelsesplan. Ikast Nordre Skole Et godt sted at være et godt sted at lære. Skolen: Hagelskærvej 7430 Ikast 99604700 nordreskole@ikast-brande. Uddannelsesplan Ikast Nordre Skole Et godt sted at være et godt sted at lære Skolen: Hagelskærvej 7430 Ikast 99604700 nordreskole@ikast-brande.dk Praktikkoordinator: Jan Moth: 30258672 Jan.Moth@skolekom.dk

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Skolereform på Hummeltofteskolen 14-1515 Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Program 1. Præsentation af den nye bestyrelse, bestyrelsens årsplan 14-1515 samt principper for kontaktforældrearbejdet.

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af.

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af. Talen Kære forældre, Jeg er rigtig glad for at se, at så mange af jer er mødt op i aften. Det betyder meget for os, både ledelse, medarbejdere og bestyrelsen. Det er mit håb er, at I vil gå herfra med

Læs mere

Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir

Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 73 Offentligt Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir Anledning Dato / tid Talens varighed SUU samråd spm. AC, AD

Læs mere

Forældre Undervisning

Forældre Undervisning Forældre Undervisning På en skole nær dig Bliv bedre til at hjælpe dit barn med lektierne Forår 2010 Bliv bedre til at hjælpe dit barn med lektierne Hvorfor Forældreundervisning? Oplever du også at det

Læs mere

MaxiMat det digitale matematiksystem

MaxiMat det digitale matematiksystem MaxiMat det digitale matematiksystem 0.-10. klasse 4. og 7. er udkommet 1., 5. og 8. klasse er klar til skolestart 2014 MaxiMat er et fleksibelt digitalt matematiksystem, der fuldt udbygget indeholder

Læs mere

Allerød Lærerforening

Allerød Lærerforening Allerød Lærerforening Evaluering af Arbejdstidsaftale 08 Beskrivelse af udvalgte punkter på baggrund af spørgeskemaundersøgelse i december 2010 blandt lærere og børnehaveklasseledere på Allerød Kommunes

Læs mere

Case: Ledelsesmøde på. Kornager Skole

Case: Ledelsesmøde på. Kornager Skole Case: Ledelsesmøde på Kornager Skole Jørgen Søndergaard, Forskningsleder, SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Herluf Trolles Gade 11, 1052 København K, E-mail: js@sfi.dk September 2016 Casen

Læs mere

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Evalueringskulturen skal styrkes Folketinget vedtog i 2006 en række ændringer af folkeskoleloven. Ændringerne er blandt andet gennemført

Læs mere

En undersøgelse af rummeligheden i Ballerup Kommunes skolevæsen - set i lærerens perspektiv

En undersøgelse af rummeligheden i Ballerup Kommunes skolevæsen - set i lærerens perspektiv En undersøgelse af rummeligheden i Ballerup Kommunes skolevæsen - set i lærerens perspektiv Ballerup Lærerforening April 2008 Indledning Ballerup Lærerforening har netop gennemført en undersøgelse af rummeligheden

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Skolebladet. Skolestart

Skolebladet. Skolestart Skolebladet Skolestart Velkommen til et nyt og spændende skoleår! Efter en lang, varm og solrig sommerferie skal vi alle være med til at skrive danmarkshistorie. Folkeskolereformen er nu sat i gang, og

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Kære forældre. Indhold (tryk på overskriften og kom direkte til det skrevne)

Kære forældre. Indhold (tryk på overskriften og kom direkte til det skrevne) Kære forældre Er det ikke bare en herlig tid med lyse morgener, fuglefløjt og varme i vejret? selv om vinteren måske ikke har været så hård og lang; så er foråret vel altid ventet med længsel. På skolen

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 2 J u l i 2 0 1 4 Velkommen I d

Læs mere

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger?

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Evaluering, forældre Hvilket hold har dit barn deltaget på? Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Har dit barn deltaget

Læs mere

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen 1 En længere og mere varieret skoledag Der indføres en skoleuge på: 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer

Læs mere

DET ER OGSÅ FAGLIGHED AT REAGERE PÅ TVIVL. Rettidig underretning hjælper hvert år tusindvis af børn og unge til et bedre liv i hjemmet.

DET ER OGSÅ FAGLIGHED AT REAGERE PÅ TVIVL. Rettidig underretning hjælper hvert år tusindvis af børn og unge til et bedre liv i hjemmet. DET ER OGSÅ FAGLIGHED AT REAGERE PÅ TVIVL Rettidig underretning hjælper hvert år tusindvis af børn og unge til et bedre liv i hjemmet. 1 1 RETTIDIG UNDERRETNING HJÆLPER BØRN OG UNGE TIL ET BEDRE LIV Er

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

SKOLEBESTYRELSENS BERETNING FOR SKOLEÅRET 2014/2015.

SKOLEBESTYRELSENS BERETNING FOR SKOLEÅRET 2014/2015. SKOLEBESTYRELSENS BERETNING FOR SKOLEÅRET 2014/2015. En gang om året skal skolebestyrelsen redegøre for, hvad den har beskæftiget sig med i årets løb. Referater fra de enkelte møder findes på skolens intranet

Læs mere

SenesteNyt SLAGELSE LÆRERKREDS. Indhold: 2. maj 2013. nr. 19

SenesteNyt SLAGELSE LÆRERKREDS. Indhold: 2. maj 2013. nr. 19 SLAGELSE LÆRERKREDS 2. maj 2013 SenesteNyt nr. 19 Indhold: 1. skoledag efter lockouten Hvæserbrev Byrådsmøde 1. maj Bilag: Brev til statsministeren fra Mille, 11 år Flakkebjerg skole Boeslunde skole: Skolebestyrelsen

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014.

Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014. Sommerhilsen 2014 Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014. Alle skoleår har deres særpræg, sådan var det også i år: Skolen tog lidt

Læs mere

Information omkring næste skoleår

Information omkring næste skoleår Information omkring næste skoleår Kære forældre til elever på Skolecenter Jetsmark Sommerferien nærmer sig og vi skal sige farvel til en velkendt skoledag og goddag til en ny og anderledes skoledag. Ikke

Læs mere

Bilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé

Bilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé Opsamling fra spørgeskema til udskolingselever Skoleafdelingen har bedt Fælles Elevråd om at tage stilling til, hvilke af de syv fokusområder, der har været mest relevant for dem at blive hørt i forhold

Læs mere

Midtvendsyssels Lærerkreds

Midtvendsyssels Lærerkreds Midtvendsyssels Lærerkreds VALG TIL KREDSSTYRELSEN Generalforsamling den 15.marts 2016 på Hotel Søparken, Aabybro På kredsens generalforsamling tirsdag den 15. marts 2016 skal der ifølge kredsens vedtægter

Læs mere

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250 Tlf. 96 284250 INFORMATION TIL PRAKTIKANTER Udarbejdet af praktikansvarlig: Helle Kidde Smedegaard Forord: Dette hæfte er lavet til kommende studerende med det formål at give nogle konkrete oplysninger

Læs mere

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen Vi er nu i slutningen af skoleåret 14 15 og også inde i de sidste måneder af det 1. år for den nye skolebestyrelse, der tiltrådte i august 2014. Jeg vil give et kort rids over det sidste år og se lidt

Læs mere

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man

Læs mere

Valgavis Skolebestyrelsesvalg 2014

Valgavis Skolebestyrelsesvalg 2014 Valgavis Skolebestyrelsesvalg 2014 Dit Barn Din skole Dit valg Søren Oldenburg Jeg er far til to børn på Kulsbjerg skole: Andrea, der efter sommerferien starter i 4. klasse i Nyråd, og Villads, der skal

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Udtalelse fra tilsynsførende for Karrebæksminde Privatskole, Kirkebakken 8, 4736 Karrebæksminde

Udtalelse fra tilsynsførende for Karrebæksminde Privatskole, Kirkebakken 8, 4736 Karrebæksminde Udtalelse fra tilsynsførende for Karrebæksminde Privatskole, Kirkebakken 8, 4736 Karrebæksminde Skolekode 280813 Tilsynsførende Klaus Eusebius Jakobsen, rektor emeritus. Undervisningen på Karrebæksminde

Læs mere

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold.

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Voldspolitik De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Forord WAGGGS foretog i 2010 en medlemsundersøgelse, der viste, at vold mod piger

Læs mere

Sølvgades Skole. Referat af SKOLEBESTYRELSESMØDE. Tirsdag d. 13.01.2015 kl. 17.00 19.30

Sølvgades Skole. Referat af SKOLEBESTYRELSESMØDE. Tirsdag d. 13.01.2015 kl. 17.00 19.30 Referat af SKOLEBESTYRELSESMØDE Tirsdag d. 13.01.2015 kl. 17.00 19.30 Til stede: Nina Alleslev, Signe Christensen, Thomas Pinndal, Jonas Alstrøm, Barabara Budtz Haller, Kim Paulsen, Pia Sandager, Lone

Læs mere

Fælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål.

Fælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål. Fælles Mål Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål. www.emu.dk Side 1 Nationale mål for Folkeskolereformen 1) Folkeskolen

Læs mere

Der vil komme et øget samarbejde mellem lærere og pædagoger og dele af den forøgede elevtid i skolen vi blive varetaget af pædagoger.

Der vil komme et øget samarbejde mellem lærere og pædagoger og dele af den forøgede elevtid i skolen vi blive varetaget af pædagoger. Januar 2014. Kære forældre og elever. Den 11. august starter det nye skoleår og Skolereformen træder i kraft (den er besluttet i folketinget i dec. 2013). Det vil indebære mange spændende og mærkbare forandringer.

Læs mere

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet er afgørende for at eleverne udvikler sig mest muligt. Derfor har Rødovre Skole udarbejdet følgende retningslinjer, der beskriver: 1. Princip

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 32 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 32 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 32 Offentligt NOT AT 21. november 2014 Oplæg til Danmarks Lærerforenings foretræde for Børne- og Undervisningsudvalget 25. november 2014 Danmarks

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Hedensted har truffet et valg og går all in

Hedensted har truffet et valg og går all in Hedensted har truffet et valg og går all in Syv kompetencer er den røde tråd i Hedensted Kommunes bestræbelse på at gøre alle børn og unge i alderen 0-18 år klar til uddannelse og job, når de forlader

Læs mere

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,

Læs mere

Børnehave i Changzhou, Kina

Børnehave i Changzhou, Kina Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen

Læs mere

Skolecenter Jetsmark. Information omkring næste skoleår. 20. juni 2014. Kære forældre til elever på Skolecenter Jetsmark

Skolecenter Jetsmark. Information omkring næste skoleår. 20. juni 2014. Kære forældre til elever på Skolecenter Jetsmark Skolecenter Jetsmark 20. juni 2014 Information omkring næste skoleår Kære forældre til elever på Skolecenter Jetsmark Sommerferien nærmer sig og vi skal sige farvel til en velkendt skoledag og goddag til

Læs mere

Ny lærer i folkeskolen. gode råd til nyuddannede lærere, deres kolleger og ledere

Ny lærer i folkeskolen. gode råd til nyuddannede lærere, deres kolleger og ledere Ny lærer i folkeskolen gode råd til nyuddannede lærere, deres kolleger og ledere Ny lærer i folkeskolen Livet som nyuddannet lærer i folkeskolen kan byde på mange glæder i en spændende hverdag. Men det

Læs mere

Til dig. på Rosenholm

Til dig. på Rosenholm Tlf. 96 284250 Til dig som skal være studerende på Rosenholm Udarbejdet af praktikansvarlig: Helle Kidde Smedegaard Forord: Dette hæfte er lavet til dig som studerende med det formål at give dig nogle

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Mit barnebarn stammer

Mit barnebarn stammer Mit barnebarn stammer 2 Mit barnebarn stammer Denne pjece henvender sig specielt til bedsteforældre til børn der stammer. Sammen med barnets forældre, og andre nære voksne i barnet hverdag, er I nogle

Læs mere

Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 4.årgang ( )

Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 4.årgang ( ) Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 4.årgang (2016-17) Kultur og særkende som uddannelsessted Mørke Skole er en fuldt udbygget distriktsskole, beliggende i Mørke by, Syddjurs Kommune. Skolen

Læs mere

Forside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1

Forside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1 Forside Nationale test information til forældre Januar 2017 Titel 1 Nationale test information til forældre Tekst: Fokus Kommunikation og Undervisningsministeriet Produktion: Fokus Kommunikation Grafisk

Læs mere

Inkluderende tiltag på. Dronninggårdskolen. Dronninggårdskolen. Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet.

Inkluderende tiltag på. Dronninggårdskolen. Dronninggårdskolen. Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet. Inkluderende tiltag på Dronninggårdskolen Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet. Jørn Nielsen Dronninggårdskolen Rønnebærvej 33 2840 Holte Tlf.: 4611 4500 Dronninggaardskolen@rudersdal.dk

Læs mere

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Vejledning i at holde netværksmøder - Til medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Høje-Taastrup Kommune Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Netværksmødet Denne vejledning er

Læs mere

Formandens beretning 2012/2013

Formandens beretning 2012/2013 Formandens beretning 2012/2013 Timring Læringscenter har nu eksisteret i et år og dette er dermed den første beretning for Timring Læringscenter. Det har været et rigtig spændende første år, men også et

Læs mere

Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning

Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning Når en skoles medarbejdere skal udvikle læringsmålstyret undervisning, har ledelsen stor betydning. Det gælder især den del af ledelsen,

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 60 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 46% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund

Læs mere

Børn skal favnes i fællesskab

Børn skal favnes i fællesskab Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre,

Læs mere