CCFMagasinet. Folkemødet på Bornholm. Forskere på jagt. Et liv med morbus Crohn. Colitis-Crohn Foreningen august 2013 nummer 91

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "CCFMagasinet. Folkemødet på Bornholm. Forskere på jagt. Et liv med morbus Crohn. Colitis-Crohn Foreningen august 2013 nummer 91"

Transkript

1 CCFMagasinet Colitis-Crohn Foreningen august 2013 nummer 91 Folkemødet på Bornholm Forskere på jagt Et liv med morbus Crohn Magasin om colitis ulcerosa, morbus Crohn og andre relaterede tarmsygdomme

2

3 Indhold 4 Leder 6 Min sygdom er min fodlænke 12 Colitis-Crohn Foreningens webshop 14 Jeg bliver motiveret af vores patienter 16 De Autoimmune på Folkemødet Når godstoget rammer bagfra 22 Forskere på jagt 24 Hvad sker der, når man stopper med Remicade? 26 Nyt fra lokalafdelingerne 33 Støt Colitis-Crohn Foreningen med gavebidrag 33 Ungemøde med minigolf 34 Nyt fra socialrådgiveren 35 Colitis-Crohn Foreningen Colitis-Crohn Foreningen Landsforeningen til bekæmpelse af colitis ulcerosa og morbus Crohn samt andre relaterede tarmsygdomme. CCF Magasinet Tekst og layout: Medical Media, Anne Weimar, Ansvarshavende redaktør: Bente Buus Nielsen, Annoncer: Bente Buus Nielsen Oplag: 5300 stk. ISSN

4 Fokus på forskningen Colitis ulcerosa er den hyppigste af de inflammatoriske tarmsygdomme og blev første gang beskrevet af patologen Samuel Wilks i Sygdommen har imidlertid eksisteret længere tilbage i menneskehedens historie. Det samme er gældende for morbus Crohn, der første gang blev beskrevet af den amerikanske læge Burrill Bernard Crohn i De karakteristiske symptomer kan dog også her genfindes længere tilbage i den lægefaglige litteratur, men dengang opfattede man ikke symptomerne som en selvstændig diagnose eller sygdom. Selv om colitis ulcerosa og morbus Crohn således har eksisteret i mange år, er vi fortsat langt fra at forstå, hvordan sygdommene opstår, og hvorfor nogle rammes fremfor andre. Selv om behandlingen er forbedret gennem årene, er der fortsat et stort behov for at have fokus på forskningen og formidlingen af de resultater, forskerne kommer frem til. Colitis-Crohn Foreningen bidrager gennem økonomisk støtte til en række forskellige forskningsprojekter for at forbedre mulighederne for behandling og forebyggelse af kronisk inflammatoriske tarmsygdomme. Et vigtigt element i denne strategi er at formidle den viden, der fremkommer ved forskningen. Det er en opgave, Colitis-Crohn Foreningen gerne påtager sig et medansvar for. Derfor vil der i de fremtidige udgaver af CCF Magasinet samt på være fokus på forskning i kronisk inflammatoriske tarmsygdomme. Ikke alene på de projekter Colitis- Crohn Foreningen støtter økonomisk, men også andre videnskabelige undersøgelser både danske og internationale. Det er til gavn for alle medlemmer og en styrke i forhold til den politiske debat vi fører med såvel lokale som regionale politikere samt medlemmer af Folketinget. Dette afspejles også i det CCF Magasin, du sidder med nu. Her er der både formidling af ny viden samt dialog med politikere og embedsmænd fra Folkemødet på Bornholm. God læselyst Leder Bente Buus Nielsen Landsformand 4 CCFMagasinet august 2013

5 Det er indlysende at vælge den bedste Forebygger lækage Beskytter huden Vælg Forlænger bæretiden Focuscare Denmark ApS. Østervangsvej 21 DK-8900 Randers Telefon: Fax:

6 Min sygdom er min fodlænke Fuglene synger i Maria og Michael Overgaard Christensens have, der ligger i en lille bitte flække, kaldet Sahl lidt udenfor Bjerringbro i Midtjylland. Husene er bygget af gule og røde mursten, er for det meste i ét plan og har nydelige kortklippede græsplæner med lugede bede. Sammen har parret tre børn på otte, seks og tre år, som er i skole og i dagpleje. Det er også blevet til to hunde i den lille familie. Alt ånder fred og idyl. Men snakken går. Og den er ikke altid lige behagelig.»folk forstår ikke, at de kan møde mig nede i Brugsen om formiddagen, hvor jeg jo ser helt rask og frisk ud, og så dukker jeg alligevel ikke op til en frokost, som jeg har lovet. De ved jo ikke, at jeg allerede har været på toilettet 20 gange indenfor en time, og derfor ligger i min seng med stærke mavesmerter, dødtræt og mentalt udmattet,«siger Maria Overgaard Christensen, da vi en solskinsdag i maj taler sammen over mobilen. Hun vil gerne bryde med sin selvvalgte isolation og fortælle omverdenen om, hvordan det er at leve med en tabubelagt sygdom som morbus Crohn. Selv om hendes nærmeste familie og venner ved, hvor syg hun er, er det vigtigt for Maria at fortælle historien om, at det ikke er hypokondri eller mangel på god vilje, når hun for gang må melde afbud i sidste øjeblik. Og hvorfor andres små skærmydsler hurtigt går hen og bliver til næsten mentalt uoverstigelige bjerge af ligegyldige problemer, som ender med at tære på hendes i forvejen belastede hverdag. 18 år og mistænkt for pjækkeri Det er samme år, som det første tog kører gennem tunellen under Storebælt, Elton John synger Candle in the wind til Lady Dianas begravelse, og et voldsomt jordskælv bryder ud Assisi i Italien. Det år ændrer også Marias liv sig fundamentalt. Hun er fyldt 18 år og er flyttet hjemmefra for at begynde på IT-college i Grenå. Selv om det er lidt hårdt at stå på egne ben, vil hun som andre unge 117 ting og har ild i røven, som hun selv udtrykker det. Men fra den ene dag til den anden begynder hun at få voldsomme mavesmerter og diarréer, som langt overstiger noget, hun nogensinde har oplevet før. Hendes læge gætter som i vildelse. Det er spædbørnskolik, salmonella, hjemvé, psykisk, men langt fra den diagnose hun endnu ikke ved, venter på hende. Selv hendes egne forældre undrer sig, og sladderen går. Hun pjækker, gør hun, lyder det i krogene, og det gør kun sygdommen værre. Maria går ud af skolen og flytter hjem.» Forleden så min mand og jeg en tv-udsendelse om en ældre kvinde, der var i husarrest, fordi hun var spritbilist. Hun havde fodlænke på. Det er jo sådan mit liv er! Selv om jeg kan komme ud engang imellem, er jeg hjemme det meste af tiden, og det ikke noget, jeg har valgt. Det «er bare sådan, det er.»det næste år bliver jeg indlagt flere gange på Silkeborg Sygehus, men de er heller ikke sikre på, hvad det er, de har med at gøre. I min journal kan jeg senere læse, at selv om jeg er indlagt på mave-tarm afdelingen, så mener lægen, at det er psykisk. Han synes, jeg ser frisk ud, og når man ikke kan finde noget fysisk, må min træthed og mine smerter være, 6 CCFMagasinet august 2013

7 fordi det er noget, jeg bilder mig ind, konkluderer lægen.«maria føler sig mistænkeliggjort. Uvished om diagnosen Hendes daværende kæreste, og i dag hendes mand, Michael, laver en optegnelse over hendes symptomer, der spænder fra hyppige toiletbesøg, hårtab til øjenbetændelse. De præsenterer lægen på sygehuset for iagttagelserne og stiller spørgsmålet kan det være colitis ulcerosa eller morbus Crohn? Tesen falder ikke i god jord. Lægen bliver sur. Maria føler sig alene, selv om Michael forsøger at opmuntre og støtte hende. Efter et år bliver hun indlagt med feber, og nu tager hendes behandlingsforløb en ny drejning. Hun bliver undersøgt på Nuklearmedicinsk Afdeling på Aarhus Universitetshospital. Her får hun sprøjtet radioaktivt stof ind, og resultatet af scanningen er ikke opmuntrende. Diagnosen lyder på morbus Crohn. Det står nu helt klart, at der er en infektion på ydersiden af tarmen.»selv om det er rart at vide, hvad man fejler, bliver det samtidig begyndelsen på et langvarigt mareridt, som medfører adskillige hospitalsindlæggelser, medicinske behandlinger, operationer og vilde vægtudsving,«siger Maria. Ufølsom sygeplejerske uden takt og tone»mens jeg er indlagt, får jeg medicin i en høj dosis. I begyndelsen går det godt, og jeg forsøger at trappe lidt ned. Det går helt galt.«>

8 » Mine børn og min mand er den eneste grund til, at jeg stadig er her. Det skal ikke forstås på den måde, at jeg overvejer at smide mig ud foran toget eller noget i den retning. Men hvis det ikke var for dem, er jeg ikke sikker på, at jeg orkede at leve. Jeg forsøger at være åben om min sygdom, men jeg må også erkende, at det er et kæmpe tabu for mig at have konstant diarré, voldsomme smerter og at være «kronisk træt. Maria er en høj, flot pige på 180 cm. Hendes lyse hår ser sundt ud, og hun udstråler energi og livsglæde. Indimellem griner Maria højlydt og selvironisk af alle de groteske situationer, hendes hyppige infektioner bringer hende ud i. Men til at begynde med tager sygdommen og behandlingerne helt magten fra hende. Fra at veje 70 kg. står badevægtens nål nu og dirrer faretruende på 133 kg.»min selvtillid er fuldstændig i bund, og jeg har det rigtig dårligt med mig selv. Mine indlæggelser er på det tidspunkt af to-tre ugers varighed. Et år er jeg indlagt i sammenlagt fire måneder,«siger hun og lyder som om hun sluger en klump i halsen.»jeg glemmer aldrig den gang, hvor jeg efter at have været fastende, og derfor er skrupsulten, bliver mødt af en nedladende bemærkning fra en af afdelingens sygeplejersker, der siger: Tror du ikke hellere, du skulle tage et stykke frugt i stedet for kage sådan som du ser ud!«håbet om at få en familie Da Maria er 23 år gammel, beslutter hun og Michael, som hun selv kalder verdens mest tålmodige, elskelige mand, at de ikke kun vil fokusere på hendes sygdom. De vil prøve at få børn sammen.»der er rigtig mange patienter med colitis ulcerosa og morbus Crohn, som vælger ikke at få børn. Det har jeg fuld forståelse for. Desuden er der mange læger, der fraråder en graviditet for sådan nogle som mig. Heldigvis får jeg en læge, Lisbeth Ambrosius, som støtter os i vores beslutning.«maria bliver trappet ned i sin behandling, er fortsat på Imurel, som holder sygdommen i ro. Da hun har så meget arvæv på sine tarme efter talrige operationer, bliver det besluttet, at graviditeten skal foregå via reagensglasmetoden. Maria og Michael konkluderer, at hvis forsøget lykkes, vil de også gå efter graviditet nummer to hurtigst muligt efter. I 2005 kommer Emilie til verden ved en normal fødsel. Da Marias far tilbyder at betale for hormonbehandlinger på en privatklinik, så hun kan blive gravid igen, er naturen kommet dem i forkøbet. Hun er allerede gravid igen, og i 2006 bliver Alexander født ved kejsersnit. Kameraet i maven er væk»det kom helt bag på os, at mine graviditeter kommer så tæt på hinanden. Jeg bliver opereret indimellem, og min sygdom blusser op. Fra at have været godt i stand vejer jeg nu kun 50 kilo, og nu begynder folk at sige, at jeg ser syg ud. Det er jo helt tosset,«siger Maria og ler. I forbindelse med en af operationerne skal Maria sluge et kamera, som skal vise lægerne, hvordan det står til i det indvendige landskab. Efter to et halvt døgn er kameraet stadig ikke dukket op i toilettet. 8 CCFMagasinet august 2013

9 Marias tre gode råd»heldigvis, kan man sige, er mine tarme på det tidspunkt så lukkede, at kameraet sidder fast. Det gør ondt, og jeg må under kniven igen, så de kan få det ud. Det er fuldstændig komisk,«siger hun og griner igen, selv om det ikke var spor sjovt, lige da det stod på. Hverdagens virkelighed For tre år siden blev parrets tredje barn, Julie, født også ved kejsersnit. Alle tre børn er sunde og vant til, at Maria sover timer i døgnet og stort set ikke kan gå udenfor en dør. Selv om hun er førtidspensionist og hjemme, er de to store børn i skole og SFO, mens den yngste er i dagpleje.»jeg har kronisk dårlig samvittighed over, at jeg burde nå noget mere. På en dårlig dag kan bare det at sætte en vask over gøre mig totalt udmattet. Hvis jeg er heldig, er jeg kun på toilettet ti gange på en dag, på en dårlig kan det være fem gange så meget. Min mand er heldigvis så sød og forstående, at han aldrig siger noget, når han kommer hjem fra arbejde han går bare i gang med at tømme opvaskemaskinen, laver mad og tager sig af børnene,«siger hun og fortsætter.»mine børn og min mand er den eneste grund til, at jeg stadig er her. Det skal ikke forstås på den måde, at jeg overvejer at smide mig ud foran toget eller noget i den retning. Men hvis det ikke var for dem, er jeg ikke sikker på, at jeg orkede at leve. Jeg forsøger at være åben om min sygdom, men jeg må også erkende, at det er et kæmpe tabu for mig at have konstant diarré, voldsomme smerter og at være kronisk træt.«tænk på dig selv, få slappet af og accepter din sygdom. Sørg for, at der er styr på økonomien. Lad være med at sætte dig i udgifter, som er så høje, at hvis for eksempel køleskabet går i stykker, så har du ikke råd til at få det repareret. Brug eventuelt Facebook til at sælge brugt børnetøj, hvis du gerne vil bidrage lidt til familiens økonomi. Vær åben om din sygdom. Bed familien eller vennerne ringe dig op, så du kan forklare, hvordan det hænger sammen. Få dem til at forstå, at hvis du en dag er lidt for hurtig på den verbale aftrækker, fordi du har voldsomme mavesmerter, så er det ikke vendt mod dem.»forleden så min mand og jeg en tv-udsendelse om en ældre kvinde, der var i husarrest, fordi hun var spritbilist. Hun havde fodlænke på. Det er jo sådan mit liv er! Selv om jeg kan komme ud engang imellem, er jeg hjemme det meste af tiden, og det ikke noget, jeg har valgt. Det er bare sådan, det er.«ikke ligefrem en duft af kransekage Maria Overgaard Christensen er en ud af de omkring diagnosticerede colitis ulcerosa og morbus Crohn-patienter, der er meget syg. Hun henter sit overskud i familien, ved at læse bøger, netværke på Facebook, og taler begejstret om, hvor befriende det er at være sammen med ligesindende i foreningen.»hvis man har gips på benet eller Roskildesyge, kan raske godt sætte sig ind i hvor træls, det er at være syg. Det kniber lidt mere med forståelsen, fordi man ikke kan se på mig, at jeg er syg. Når jeg står i kø med mit barn, og desperat siger hun skal på toilettet - helst så hurtigt som muligt ( jamen, mor, jeg skal ikke tisse jo du skal! ), så er der indimellem nogen, der bliver sure. Men de ved jo heller ikke bedre, og det kan man jo ikke bebrejde nogen.»det værste jeg ved er toiletter, hvor der er åbent ovenover og nedenunder døren. Der er absolut intet privatliv. Det er decideret pinligt at sidde der og lyde som om, man er ved at skyde hul i tønden, mens diarrenes ildelugtende dunste bevæger sig ud i rum- >

10 » Jeg har kronisk dårlig samvittighed over, at jeg burde nå noget mere. På en dårlig dag kan bare det at sætte en vask over gøre mig totalt udmattet. Hvis jeg er heldig, er jeg kun på toilettet ti gange på en dag, på en dårlig kan det være fem «gange så meget. met. Hvem har lige lyst til at gå derud bagefter? Det er jo ikke just kransekage, der dufter af,«tilføjer hun. Mobning og uvidenhed For ikke så forfærdelig længe siden, finder Maria ud af, at Alexander er rædselsslagen ved tanken om, at hans mor kan gå hen og dø af sin sygdom. Det kniber med overskuddet henne i friskolen, og han bliver drillet. Tudefjæs kalder de andre kammerater ham. Maria bliver vred. Meget vred. Hun synes, hun er ved at miste overblikket, for én ting er at være syg, noget andet er, når det går ud over hendes egne børn. De har aldrig prøvet andet, og de ikke har noget valg. De må leve med deres mors sygdom på hver deres måde. Hun kontakter skolelederen.»jeg fortæller om, hvordan Alexander er blevet bange for at gå i skole, og at han er ked af det. Skolelederen tager det hurtigt op på et forældremøde, og forklarer hvorfor Alexander har så let til tårer for tiden. Tænk, så begynder snakken i krogene, og en mor spørger mig ligeud, hvorfor jeg ikke bare tager børnene ud af skolen! Jeg orker ikke at tage kampen med dem. Heldigvis har børnene gode legekammerater, og vi har nogle gode naboer, så vi beslutter, at vel vil vi ej flytte vores børn,«siger Maria og fortsætter. 10 CCFMagasinet august 2013

11 Crohns sygdom kronisk tarmbetændelse»det er utrolig hårdt, når sådan nogle situationer opstår. Vi har da også overvejet, om vi skulle flytte, men huspriserne er så høje, at det ikke er aktuelt, når vi skal leve af min mands løn og min førtidspension. Vi har i stedet valgt at fokusere på de spontane oplevelser, vi kan give børnene. Når jeg har en god dag, kan vi for eksempel overraske dem med en tur i sommerland, og så er de jo ellevilde. Ganske som alle andre børn. Også selv om de har måttet sidde og vente i bilen i 30 minutter, før jeg har afsluttet mine otte toiletbesøg og har pakket mit pilleskab. Hvide løgne og middagsinvitationer Maria er skilsmissebarn. Hun har et godt forhold til begge sine forældre, og de har begge indstillet sig på, at de må organisere sig ud af hendes sygdom, sådan at hun kan lægge sig på sofaen, når familien mødes til middag, og hun får ondt. Lidt vanskeligere er, når en større del af familien skal mødes, eller hun bliver inviteret ud til venner og veninder.»jeg ved, det er svært at forstå, men vi der har colitis ulcerosa eller morbus Crohn, har brug for mere tolerance - også selv om vi må komme med en hvid løgn og melde afbud i sidste sekund. Vi vil meget gerne inviteres, og det er virkelig ikke, fordi det kniber med lysten, når vi alligevel ikke møder op. Men når man pludselig får et smerteangreb, er man så træt og forpint, at selskabelighed ikke er en mulighed,«siger Maria og fortsætter.»det er heller ikke et udtryk for selvoptagethed eller ligegyldighed, når jeg siger, at vi som familie gerne vil skånes for snak om problemer af større eller mindre karakter. Jeg er ikke hypokonder, og for at sige det lige ud, så vil jeg gerne være fri for at skulle høre på alt muligt ævl.«patienter, der har Crohns sygdom, har i perioder mavesmerter, diarré og vægttab. Sygdommen er en kronisk betændelsestilstand, som typisk rammer det sidste stykke af tyndtarmen (ileum) og/eller tyktarmen (colon), men kan også ramme hele mavetarmkanalen. Når betændelsestilstanden heler, opstår der arvæv. Man kan ikke blive helbredt for Crohns sygdom, men generne kan dæmpes, så der kan gå flere år imellem, at sygdommen blusser op. Maria har, som følge af morbus Crohn, også fået forstadier til gigt. Hun har hyppigt ledsmerter og rosenknuder (små røde pletter ) på skinnebenene, der er meget smertefulde. Hun har været opereret ni gange for sygdommen og skal i gang med forskningsmedicin. Der er ikke andre behandlingsmuligheder for hende nu, fordi hun er blevet immun overfor alle de andre gængse medicintyper. Småsnak og brok bliver lynhurtigt til bekymringer, og det går direkte i maven på Maria, fortæller hun:»det går ud over min familie. Det er nok også én af grundene til, at mange patienter med colitis ulcerosa og morbus Crohn melder sig ud og for nogles vedkommende bliver mere isolerede. Jeg henter meget styrke i Colitis-Crohn foreningen, og er lykkelig for at møde andre i samme situation, fordi vi forstår hinanden. Jeg prøver at få fred med mig selv og leve med den sygdom, jeg nu har. Det vil jeg gerne have, at andre respekterer.det er så vigtigt, at vi bliver bakket op om sygdommen og vores liv, fordi alt andet kan være ødelæggende. For at vi kan holde humøret oppe, og for at vi kan have troen på, at det nok skal blive bedre, er vi nødt til at have familiens og vores venners støtte,«slutter Maria Overgaard Christensen. >

12 Colitis-Crohn Foreningens webshop Via foreningens nye webshop kan du blandt andet købe bøger, dvd-film og T-shirt. Shoppen finder du via vores hjemmeside Klik ind på I anledning af webshoppens åbning har vi tilbud på Lokumsbogen til 99 kr (tidligere pris 125 kr.). Bogen indeholder utrolige facts, umulige lister, sindssyge rekorder, umådeligt detaljerede artikler om helt vildt kedelige emner, som så alligevel bliver sjove. Kort sagt: Lokumsbogen 2013 er præcis, som den skal være. Bedre end sidste år. I denne udgave har Colitis-Crohn Foreningen desuden fået fem sider med om foreningen. Via webshoppen er det blandt andet også muligt at købe den populære bog Low FODMAP diet, som blev omtalt i forrige CCF-Magasin. I webshoppen kan du også købe den nye IBD-sløjfe. Ved at bruge den lilla sløjfe er du med til at skabe opmærksomhed omkring IBD (colitis ulcerosa og morbus Crohn) og Colitis-Crohn Foreningen. Sløjfen er seks cm lang og koster 20 kr. Ved køb af to stk. eller mere er prisen 15 kr./stk. Ved køb af ti stk. eller mere er prisen 10 kr./stk. Prisen er inklusiv forsendelse. MSD støtter med denne annonce Colitis Crohn Foreningen MSD er en førende global medicinalvirksomhed med en differentieret portefølje af receptpligtige lægemidler, vacciner, hospitalsprodukter og veterinærlægemidler. MSD arbejder indenfor en lang række områder, herunder kardiologi, smitsomme sygdomme, diabetes, lunge-sydomme, vacciner og kvindesygdomme. Fremadrettet vil vi udvide vores produktportefølje indenfor neurologi, onkologi og dermatologi. Vi investerer i udvikling af bl.a. biologiske lægemidler for at nå vores mål om at sikre og forbedre menneskers liv overalt i verden. Vi har 15 kandidater i den sene udviklingsfase, og vi er repræsenteret i mere end 140 lande rundt om i verden, herunder også nye markeder i udvikling. Lautrupbjerg 4, 2750 Ballerup 12 CCFMagasinet august 2013

13 Jeg havde ikke troet, at jeg kunne finde en ring der holdt så længe. Nicholas, stomiopereret 2010 Tænk nyt. Tænk Brava Nu er der en holdbar ring som begrænser utæthed Den nye Modellerbare Ring i Brava sortimentet er designet til at holde længe. Den giver en tæt forsegling til stomien, og med den forbedrede sammensætning af ingredienserne begrænses risikoen for utæthed. Den Modellerbare Ring i Brava sortimentet er en del af tilbehørssortimentet fra Coloplast, og er designet med henblik på at begrænse utæthed og beskytte din hud. Sådan gør du Placer den Modellerbare Ring omkring stomien og form den Modellerbare Ring således, at du skaber en tæt og sikker forsegling. Derefter kan du påsætte din stomibandage ovenpå ringen. Vi anbefaler at du læser den fulde instruktion før brug af produktet. Bestil gratis vareprøver på brava.coloplast.dk eller ring direkte til vores Kundeservice på telefon Du kan også benytte nedenstående kupon. Coloplast logo er et registreret varemærke og tilhører Coloplast A/S Alle rettigheder forbeholdes Coloplast A/S, 3050 Humlebæk, Danmark Ja tak, jeg vil gerne have tilsendt gratis prøver på den Modellerbare Ring fra Coloplast. Jeg bruger en stomibandage fra: Navn: Coloplast Anden producent Adresse: Jeg bruger i dag modellerbare ringe fra: Jeg bruger ikke modellerbare ringe i dag Post nr.: Telefon: By: Udfyld og indsend kuponen i en lukket kuvert til: Coloplast Danmark A/S, Holtedam 1, 3050 Humlebæk, Att.: Kundeservice CCF

14 Jeg bliver motiveret af vores patienter Telefonen ringer på afdeling V på Århus Universitetshospital. Umiddelbart kan det virke ret forstyrrende med alt den ringen, men personalet og patienterne er blevet rigtig glade for den telefon. Den har blandt andet betydet, at patienter kan slippe for at møde op på hospitalet for at få svar på blodprøver. Det er en øvelse, som snildt kan tage det meste af en arbejdsdag, selv om selve prøven sjældent tager mere end ti minutter at få foretaget. Nu kan blodprøverne tages hos egen læge eller på hospitalslaboratoriet, og svarene aflæses elektronisk. Derfra griber afdelingen resultaterne, oversætter dem for patienterne, som hurtigt og enkelt kan blive opdateret på, hvad deres aktuelle helbredstilstand betyder i forhold til behandlingen af deres inflammation/sygdom. Desuden tages den årlige samtale med patienter, der har IBD, inflammatory bowel disease som dækker over colitis ulcerosa og morbus Crohn også over telefonen, hvis de ønsker det. Den eneste udfordring er tilsyneladende, at det kræver lidt ekstra gehør at fornemme, hvordan patienten egentlig har det.»vi arbejder meget med, at mødet med hver enkelt patient skal forløbe så positivt som muligt. Der er ikke to ens patienter, og deres reaktioner på at være kronisk syge varierer meget. Det afhænger selvfølgelig også af, hvor syge de er,«fortæller IBD sygeplejerske Dorrit Jakobsen, der er ansat på afdelingen.»tidligere var det sådan, at man opererede i langt højere grad, end man gør i dag. Det gav en masse problemer, som nu kan løses med medicinsk behandling. Problemet kan nogle gange være, hvis patienten selv synes, at det da går meget godt og undlader at tage sin medicin. Da både colitis ulcerosa og morbus Crohn er kroniske lidelser, man ikke kan komme af med, men i mange tilfælde holde nede, er det desværre alt for ofte afregning ved kasse ét, hvis patienten springer pillerne over. Men det er jo i sidste ende patientens egen beslutning, så vores rolle er at rådgive og vejlede. Det skal komme fra patienterne selv, hvordan de vil håndtere deres sygdom,«siger Dorrit Jakobsen. En tur op og ned i følelsesregistret Det er ikke nogen rar meddelelse at få at vide, at man har fået en kronisk sygdom, som man skal forholde sig til resten af sit liv. Reaktionerne varierer meget, fortæller Dorrit Jakobsen:»Nogle patienter reagerer med at blive virkelig vrede og triste over deres diagnose. Forleden havde jeg et møde med en kvinde, der var lige ved at græde, mens hun gentog, at hun ikke ville have den sygdom. Det er forståeligt nok«.»i begyndelsen kan patienterne måske heller ikke kapere særlig mange budskaber. Derfor må vi gå lidt forsigtigt til værks, indtil vi fornemmer, at nu er de klar til at høre lidt mere. Udover at tilbyde, at de kan komme på patientskole seks måneder efter, de har fået deres diagnose, gør vi os også umage med at oplyse dem om, at de måske kan drage fordel af at blive matchet med en patient i en lignende situation,«pointerer hun. Det kan for eksempel ske igennem Colitis-Crohn Foreningens KIT netværk, som ofte er meget effektfuldt og positivt for patienterne. Et godt eksempel var en ung pige, som Dorrit Jakobsen talte med her i foråret, 14 CCFMagasinet august 2013

15 20 år med tarmpatienter der havde fået stomi. Ret pudsigt opdagede hun og hendes KIT rådgiver, at de faktisk boede i samme by. Og ikke nok med det de boede også på samme vej.»det var de begge to ret overraskede over, for ingen af dem kunne se på hinanden, at de var syge. Det står jo heller ikke i panden på vores patienter, og det kan både være en fordel og en ulempe,«siger Dorrit Jakobsen og fortsætter.»det vigtigste for os på afdelingen er, at patienterne bliver mødt hvor de er, og at vi ikke sidder med en færdig løsning i hovedet, som vi absolut skal have diskuteret med dem. Der er ingen standarder for, hvordan man håndterer sin sygdom. Nogle er hurtige til at hente alt mulig information fra Internettet om alt fra kost til medicinsk behandling, sygdomsforløb og så videre. Andre kan være flere år om at vænne sig til tanken. Sex er også en slags tabu Selv om sygdommene er meget tabubelagte, er det hverdagssnak at tale om afføring med sygeplejerskerne. Det er ligesom en del af jobbet. Men hvor sygeplejerskerne normalt er meget fokuserede på, at de hurtigt skal finde løsninger, så er der også områder, hvor de selv må erkende, at også de kan være lidt generte. Det er for eksempel i forhold til sex og samliv. IBD ansvarlig sygeplejerske Dorrit Jakobsen har arbejdet med patienter med colitis ulcerosa og morbus Crohn sygdom i næsten 20 år. Foruden at tage sig af patienterne mødes hun nogle gange om året med IBD sygeplejersker fra søsterafdelinger på de andre danske hospitaler. Derudover er hun aktiv i det europæiske IBD netværk, og i N-ECCO, Nurses in European Crohn s and Colitis Organisation, hvor man løbende udveksler erfaringer og bliver inspireret af patientbehandlingen.»det er først og fremmest vores opgave at lytte os frem til, hvor skoen trykker mest. Det kan være, det slet ikke handler om sygdom, men for eksempel om, at patienten har droppet at spille golf, fordi det virker uoverskueligt, at der er så langt til toilettet. Vi skal kunne høre rigtig godt efter for at kunne give den rigtige rådgivning. Da der er tale om en meget tabubelagt sygdom, hvor vi er helt inde i intimsfæren, kan sådan noget som en åben snak om patientens sexliv nok være nødvendigt, men også svært for os at komme ind på. Vores samtaler med patienterne handler derfor meget om at finde en strategi, som patienten kan anvende i forhold til sin situation som kronisk syg også selv om der kan være år imellem udbrud, og sygdommen kan være mere eller mindre alvorlig for den enkelte,«siger Dorrit Jakobsen.»Det, der motiverer mig mest ved mit job, er at være vidne til den måde, patienterne lever deres liv på trods af deres nogle gange voldsomme sygdomsforløb. De samtaler, vi kan have om alt fra lavpraktiske råd om at være tilbageholdende med rødvin og bøffer, til at være bisidder med dem hos lægen, når de skal have et svar, synes jeg er meget givende. Det, der gør mig ekstra glad, er, når nogle af vores patienter dukker op efter ti år med knus og glade fortæller om, at de har fået børn, hvad de har nået og oplevet alt sammen selv om de er kronisk syge. Det er jeg virkelig imponeret over,«slutter Dorrit Jakobsen.

16 De Autoimmune på Folkemødet 2013 Folkemødet er hele Danmarks politik-festival, der finder sted hvert år i uge 24 i den nordbornholmske havneby, Allinge. Her fik De Autoimmune mulighed for at møde beslutningstagerne ansigt til ansigt. For at få indledende opmærksomhed valgte De Autoimmune at invitere alle, store som små, til at dyste på rullende toiletter. Lokumsræset var et stort trækplaster, og vi fik fortalt alle de glade deltagere om De Autoimmune - hvem vi er, hvad vi repræsenterer, og hvorfor vi står sammen. Der skulle dog også være plads til det sjove, og for at indvie lokumsbanen, var det Susanne Gøttske fra Gigtforeningen for Morbus Bechterew og Colitis- Crohn Foreningens landsformand Bente Buus Nielsen, der viste, hvordan det skulle gøres. Bente havde en stor hjemmebanefordel, da hun er en meget rutineret toiletbruger. Resultatet blev da også, at Bente som den første rullede sikkert over målstregen. TV2 Bornholm havde opdaget, at der skete noget ud over det sædvanlige, og de fik hurtigt gjort deres udstyr klar. De fik filmet en masse glade lokumskørere, og vigtigst af alt fik de interviewet Bente, der fortalte om De Autoimmune. Selv om Bente vandt det første løb, var det De Autoimmune, der samlet set blev vinderen! Efter sjov kommer alvor Fredag eftermiddag begyndte det store arrangement, som De Autoimmune havde arrangeret i samarbejde med et professionelt og dybt engageret mandskab fra Lead Agency. Ikke rigtig voksne, ikke rigtig børn, var overskriften, og fokus var på unge kronikere i sundhedsvæsnet. Til at styre processen og selve workshopforløbet var der stor og meget kyndig hjælp at hente fra Dorthe Petersen og Peter Albæk, der fik gruppearbejdet til at fungere perfekt og hjalp til med at præsentere gruppernes resultater. Workshoppens tema var: I 90 hæsblæsende minutter sætter vi fokus på unge kroniske patienter i sundhedsvæsnet og særligt på den bratte overgang fra børne- til voksenpatient. En overgang, som i dag er problematisk for unge patienter, der befinder sig i mellemstadiet mellem barn og voksen. Det er et kritisk tidspunkt, da det er her, de unge skal klædes på til et liv med en kronisk sygdom, og de muligheder og udfordringer, der venter både fysisk, psykisk, socialt, uddannelses- og arbejdsmæssigt. En uheldig overgang fra børne- til voksenpatient indebærer en risiko for at tabe patienten til passiv offentlig forsørgelse. Der er derfor behov for en tværgående indsats, som involverer læger, sygeplejersker, psykologer, pædagoger, socialrådgivere og politikere. En indsats som vil være til gavn for den enkelte patient og for samfundet generelt. I workshoppen blev der arbejdet med temaerne: Kommunikation i øjenhøjde. Tværgående rådgivning. Sammenhæng i diagnosticering og behandling. De tre temaer blev entusiastisk bearbejdet i små workshops med ca. ti i hver gruppe, bestående af De Autoimmune er Foreningen af Unge med Gigt Gigtforeningen for Morbus Bechterew Colitis-Crohn Foreningen Danmarks Psoriasis Forening Gigtramte Børns Forældreforening 16 CCFMagasinet august 2013

17 blandt andre politikere, fagfolk fra sundhedsvæsnet og beslutningstagere. Repræsentanter fra De Autoimmune hjalp med at besvare specifikke spørgsmål, og ikke mindst repræsentanterne fra Foreningen af Unge med Gigt var meget synlige. Godt resultat Deltagerlisten og de endelige resultater foreligger endnu ikke, men overordnet set var det et rigtig godt resultat, der blev præsenteret, for både deltagere og tilskuere. Sjældent, inden for politik, har der været så stor enighed om at gøre noget - og ikke mindst gøre noget rigtigt. Alle tre grupper var rørende enige om, at der skulle gøres noget for at forbedre vilkårene for unge kronikere. Villigheden var stor blandt deltagerne, og allerede den kommende mandag ville Lise Müller (Regionsrådsmedlem, SF) bruge sine nye input til SFs samlede børne- og ungepolitik. Her ville hun lægge vægt på, hvad de unge har brug for på hospitalet. Som Lise Müller ikke var bange for at indrømme: Det er jeg blevet klogere på, og jeg er meget glad for, at så mange af jer stiller op og fortæller jeres historie. Andreas Røpke (Regionsrådsmedlem) kom med et godt tip, da han mente, at netop nu var det rigtige tidspunkt at søge midler, da der var penge i kassen. Lise Müller har efterfølgende uddybet, at budgetforhandlingerne indledes inden længe, så konkrete forslag og projekter, der kunne iværksættes på hospitalerne, skal udformes snarest og sendes til hende (og gerne andre partier). Hvis forslagene er gode, vil Lise Müller tage dem med til de kommende budgetforhandlinger. De Autoimmune, og patientforeninger generelt, blev også opfordret til at være mere opsøgende. Flere af deltagerne var nemlig ikke helt klar over, hvem foreningerne bag De Autoimmune var, ligesom de ikke var bekendt med, at der var en problematik, som omhandlende temaet Ikke rigtig voksne, ikke rigtig børn. Derfor arbejder De Autoimmune videre med at udbrede kendskabet til De Autoimmune, og de problemstillinger, vores foreninger møder dagligt. Tak til alle jer der deltog i Folkemødet 2013 på Bornholm.

18 Når godstoget rammer bagfra D er skal en hel del til, hvis man skal få Maiken Guldborg til at indrømme, at hun gør sit job som socialrådgiver godt i Colitis- Crohn Foreningen. Selv om hun, sammen med sine kollegaer og medlemmer af foreningen, vinder ni ud af ti klagesager, hvor der er givet afslag på ansøgninger om tilskud til for eksempel merudgifter, så bryder hun sig egentlig ikke om, at der bliver gjort et stort nummer ud af hende som person. Hun er ikke desto mindre en central skikkelse i foreningens arbejde og en sand dynamo med lyset tændt på fuld styrke. Hun er én af sekretariatets fire ansatte medarbejdere. Sammen med en engageret bestyrelse, der alle arbejder frivilligt, varetager hun foreningens interesser fra navlen af Danmark midt i Odense.»Jeg vil allerhelst bruges som en sparringspartner. Man skal aldrig tage nej for et nej, og da slet ikke hvis svaret er givet pr. telefon. Faktisk vil jeg sige, at der hvor man står stærkest som borger i dette land er, hvis man får sine afgørelser og eventuelt afslag på ansøgninger på skrift. Det gør det nemmere at følge op på, og jeg hjælper meget gerne med rådgivning og formulering af klager, hvis det er det, medlemmet efterspørger,«siger hun. Har blikket rettet mod løsninger Maiken Guldborg har været socialrådgiver i snart 20 år, og har arbejdet i blandt andet Odense og Roskilde Kommune, hvor hun har vejledt voksne, der skulle i aktivering, revalideres, i fleksjob eller på førtidspension. Hun har også arbejdet med indvandrerfamilier og før sin uddannelse som socialrådgiver, var hun salgskonsulent i nogle år.»det job lærte mig at være løsningsorienteret og at sætte mål for, hvad jeg ville opnå. Udover den empati jeg har for mine medmennesker, er jeg drevet af min nysgerrighed for at se, hvor en problemstilling kan lande som løsning,«fortæller Maiken. Før hun kom til Colitis-Crohn Foreningen, var hun ansat i ADHD Foreningen i fire år, vendte tilbage til et job i kommunalt regi, men opdagede, at arbejdet i en patientforening var der, hvor hun for alvor syntes, hun kunne hjælpe mennesker ud af deres fastlåste situationer og hjælpe dem til at finde nye veje. Stifinder i paragrafjunglen Maiken Guldborg er solidt opdateret og intenst interesseret i at forstå den nyeste lovgivning. Hun mødes Gode råd før du går i gang Før du bliver kastet rundt som tennisbold i kommunen kan det være en god idé at begynde med at kontakte Colitis-Crohn Foreningens socialrådgiver. Foreningen kan ikke bevilge penge, men kan hjælpe dig til at få de ydelser, du er berettiget til. Rådgivningen kan være oplysning om, hvordan du kan få dækket de ekstra udgifter, du har som følge af din sygdom, hvordan du kan få transporttilskud, handicaptillæg, sygedagpenge, førtidspension, fradrag til befordring og meget mere. 18 CCFMagasinet august 2013

19 hver tredje måned med sit netværk, der er socialrådgivere i andre patientforeninger, brænder for sit job som rådgiver, og tager gerne ud og underviser.»jeg har stor respekt for de unge mennesker, som har morbus Crohn eller colitis ulcerosa. Der er selvfølgelig forskel på, hvor syge de er. Men det er helt enormt, hvad de gennemfører på trods af alle deres udfordringer,«siger Maiken Guldborg og fortsætter ivrigt.»når man har en kronisk sygdom, er det som at blive ramt et godstog bagfra. Man ved aldrig, hvornår sygdommen er i udbrud.«ikke en sygdom for sarte sjæle Morbus Crohn eller colitis ulcerosa er usynlig sygdomme. Udover, at man kan være mere eller mindre syg i den forstand, at sygdommen kan være i ro i årevis, for pludselig at bryde ud, er der også patienter, der er så invaliderede, at de ikke kan gennemføre en uddannelse endsige komme i nærheden af at få et job. Foreningen antager, at der allerede er danskere, som er diagnosticeret med morbus Crohn eller colitis ulcerosa, ligesom har irritabel tyktarm.»jeg synes, det værste ved mit job er, når jeg støder på personer, der overhovedet ikke kan få anerkendt, at de er syge. Selv med en speciallæges udtalelse kan kommunen nærmest sidde og pille patientens budget fra hinanden, så det ser ud til, at man ikke har merudgifter nok,«siger Maiken Guldborg.»Der er eksempler på kommuner, der ved vurderingen af de samlede merudgifter kan finde en enkelt merudgift, som man ikke vil godkende, som en merudgift. Det kan betyde, at borgeren ikke længere vil være berettiget til merudgiftsydelsen, hvis de samlede merudgifter når bare én kr. under de 6000 kr., så smækker pengekassen i. Det er nogle gange helt urimelige afgørelser, der bliver truffet,«siger hun videre. Hun understreger dog, at det arbejde kommunerne udfører i relation til patienter med morbus Crohn og colitis ulcerosa, som regel foregår ret uproblematisk. >

20 Maiken Guldborg Men når tingene er kørt af sporet, havner desperate medlemmers henvendelser ofte i foreningen. Her kan socialrådgiveren tit hjælpe medlemmet direkte. Forskellen i sagsbehandlingen kan skyldes alt fra individuelle skøn til uvidenhed om lovens rammer. Endelig er der kommuner, hvis ansatte kan leve i den vildfarelse, at den unge er rask, når vedkommende er 18 år - et fænomen man også kender fra andre kroniske lidelser. Den nye raskmelding er ikke et udtryk for, at borgeren nu er sund og rask. Det er snarere et forvaltningsrelateret stempel, som gør, at kommunerne kan spare penge, hvis de blot ser den syge fra en lidt anden vinkel.» Udover de udfordringer selve sygdommen bringer med sig, er det ekstra belastende for vores medlemmer, at de skal mistænkes for at gøre sig for syge, hvis de har brug for hjælp fra det offentlige. Den store reformiver og de mange politiske diskussioner i reformernes kølevand er gået hårdt ud over «mennesker med kroniske lidelser og handicap.»udover de udfordringer selve sygdommen bringer 20 CCFMagasinet august 2013

Min sygdom er min fodlænke

Min sygdom er min fodlænke Min sygdom er min fodlænke Fuglene synger i Maria og Michael Overgaard Christensens have, der ligger i en lille bitte flække, kaldet Sahl lidt udenfor Bjerringbro i Midtjylland. Husene er bygget af gule

Læs mere

Alexandra en helt særlig fighter

Alexandra en helt særlig fighter Alexandra en helt særlig fighter 15-årige Alexandra og hendes familie har været mere udfordret end de fleste. Men et stærkt familiesammenhold, en reservemormor og forældrenes indsats for også at være kærester

Læs mere

Den grundige udgave. Med henvisninger til formuleringer, paragraffer og afgørelser på området

Den grundige udgave. Med henvisninger til formuleringer, paragraffer og afgørelser på området 18. september 2013 Den grundige udgave Med henvisninger til formuleringer, paragraffer og afgørelser på området Forkortelser Serviceloven Lov om social service 100-bekendtgørelsen Bekendtgørelse 648 af

Læs mere

Graviditet ved colitis ulcerosa og Crohns Sygdom

Graviditet ved colitis ulcerosa og Crohns Sygdom Graviditet ved colitis ulcerosa og Crohns Sygdom Colitis ulcerosa (blødende tyktarmsbetændelse) og Crohns sygdom (morbus Crohn, kronisk tarmbetændelse) er kroniske betændelsessygdomme i tarmen. Colitis

Læs mere

Støtte under servicelovens 100 til medicin og fødevarer til særlige medicinske formål til patienter med colitis ulcerosa eller irritabel tyktarm

Støtte under servicelovens 100 til medicin og fødevarer til særlige medicinske formål til patienter med colitis ulcerosa eller irritabel tyktarm Nordisk Rebalance Støtte under servicelovens 100 til medicin og fødevarer til særlige medicinske formål til patienter med colitis ulcerosa eller irritabel tyktarm 10-07-2013 Spørgsmål til dette notat kan

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

HIV, liv & behandling. Krop og psyke

HIV, liv & behandling. Krop og psyke HIV, liv & behandling Krop og psyke Denne folder er beregnet til hiv-smittede, som ønsker information om de fysiske og psykiske sider ved at leve med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Nu er mor sur igen. Hun er næsten altid vred på mig. I går var hun sur, og hun bliver sikkert sur igen i morgen. Det er ikke særlig sjovt. I dag er ikke nogen

Læs mere

Behandling med Enbrel

Behandling med Enbrel Gentofte Hospital Medicinsk Afdeling C Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Behandling med Enbrel Hvad er Enbrel? Enbrel indeholder stoffet Etanercept og er et af de såkaldte biologiske

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 7 Tal med patienten Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Hvorfor er kommunikation vigtig?... 4 Målet med samtalen... 5 Hvordan er samtalen bygget op?... 6 Samtalens redskaber...

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Spørgeskema til torticollis-patienter

Spørgeskema til torticollis-patienter Spørgeskema til torticollis-patienter Denne undersøgelse er lavet til alle, der har diagnosen torticollis. Så har du torticollis og lyst til at deltage kan du udfylde skemaet på de følgende sider. Formål

Læs mere

Vi har også cystisk fibrose

Vi har også cystisk fibrose Patientinformation Vi har også cystisk fibrose fire historier Aarhus Universitetshospital Børneafdeling A Har du yderligere spørgsmål, så er du meget velkommen til at kontakte os: Bjørg Sørensen Tlf. 2887

Læs mere

GODE RÅD TIL PATIENTEN

GODE RÅD TIL PATIENTEN GODE RÅD TIL PATIENTEN Mette Kringelbach Speciallæge dr. med. Patient Companion er et helt nyt begreb En Patient Companion en person, som hjælper patienten til at få det bedste ud af konsultationen hos

Læs mere

Sidste aften med min far

Sidste aften med min far Sidste aften med min far En sygeplejerske kommer ind og spørger, om hun skal stille en seng op til mig og min mor. På min fars stue. På stue fem. Det vil vi gerne. Min far sover allerede. Eller rettere

Læs mere

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5 Indhold Forord... 2 At komme hjem... 3 Du er ikke helt den samme, når du kommer hjem... 3 Hjemkomsten kræver tilvænning... 3 Reaktioner kræver tid og plads... 4 Mange bække små... 4 Normale efterreaktioner...

Læs mere

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 KARL OG EMMAS MOR ER BLEVET RUNDTOSSET Forfatter: Susanna Gerstorff Thidemann ISBN: 87-89814-89-6 Tekstbearbejdning og layout: Qivi

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Systemisk Lupus Erythematosus Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Du har fået stillet diagnosen SLE/Lupus, eller der er mistanke om, at du har sygdommen. Diagnosenetværket Vi

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer

Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer Skolens leder har det direkte personaleansvar over for alle skolens ansatte. Skolebestyrelsen kan som udgangspunkt ikke blande sig, men har

Læs mere

Interview med Janus Fredag d. 8. april 2011

Interview med Janus Fredag d. 8. april 2011 Interview med Janus Fredag d. 8. april 2011 Interviewere (I): Rosa Ryberg og Lene Andersen Deltager: Janus Rosa laver en kort introduktion af projektet det er rigtig spændende for os at høre om dine erfaringer

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Bodily Distress Syndrome (BDS)

Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome (BDS) Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Aarhus Universitetshospital 1 Lidt om Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome er en ny diagnose der bruges i

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET)

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) HVEM ER JEG Stine Legarth, 29 år Frivillig gruppeleder i Drivkræften, København Ansat som projektleder i Drivkræften Ergoterapeut Studerer cand.pæd.pæd.psyk

Læs mere

Jeg blev meget, meget stille

Jeg blev meget, meget stille Artikel, Sophia og Phillip, Familier med kræftramte børn, familieportræt, søskendevinkel Rettet Jeg blev meget, meget stille Søskende til børn der har fået kræft kan ende med at gøre sig selv usynlige.

Læs mere

Pårørende til en kronisk smertepatient. Viden og støtte til dig fra andre pårørende og fra smertespecialister

Pårørende til en kronisk smertepatient. Viden og støtte til dig fra andre pårørende og fra smertespecialister Pårørende til en kronisk smertepatient Viden og støtte til dig fra andre pårørende og fra smertespecialister FORORD... Kære pårørende At leve sammen med en af os der har kroniske smerter er ingen dans

Læs mere

Det har gjort noget ved min sjæl

Det har gjort noget ved min sjæl Det har gjort noget ved min sjæl Mariann Østergaard Bomholt er vokset op i Lyngby nord for København. Hendes far var skattesagkyndig ved kommunen, og hendes mor var hjemmegående. De var begge amatørdansere

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

»En gave i en virkelig grim indpakning«

»En gave i en virkelig grim indpakning« »En gave i en virkelig grim indpakning«hiv er i dag ikke en sygdom, man dør af, men den er fuld af tabu og skam. Den er stadig præget af uvidenhed, der gør det til en kamp at leve med hiv. Mads Damgaard

Læs mere

Portræt af en pårørende

Portræt af en pårørende SIND Portræt af en pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 76, 8240 Risskov Telefonrådgivning: 86 12 48 22, 11-17 Administration:

Læs mere

Vind over gigten med naturmedicin

Vind over gigten med naturmedicin Vind over gigten med naturmedicin 96 procent af landets gigtramte bruger naturmidler - knap halvdelen oplever er tydeligt positiv effekt Af Torben Bagge, 17. september 2012 03 Guide: Vind over gigten med

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste

Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste Listen er lang. Man kan træde forkert uendeligt mange gange i et parforhold. Men nogle af fejlene er værre end andre. Af Maria Christine Madsen, 04. februar

Læs mere

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig.

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig. Forleden hørte jeg en kvinde sige, at det føltes helt forfærdeligt at fylde 50 år. Jeg kunne slet ikke forstå, at hun havde det sådan. Hun er da heldig, at hun er blevet 50. Lonnie, der fik diagnosen kronisk

Læs mere

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp Prøve i Dansk 3 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Teksthæfte Delprøve 2A: Sundhed og faste Delprøve 2B: Nabohjælp Der er et teksthæfte og et opgavehæfte. Læs først instruktionen i opgavehæftet.

Læs mere

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER STRESS Stress er blevet et stort problem for os og for vores trivsel i hverdagen. Stressforeningen i Danmark melder, at der hver dag er 35.000 danskere, der er sygemeldt pga. stress, og at ca. 430.000

Læs mere

Rådgivning Region syd

Rådgivning Region syd Rådgivning Region syd Aktivitetsplan efterår 2015 Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig 1 INDHOLD 3-4 Få rådgivning 5-10 Aktiviteter i Rådgivning Odense 11 Aktiviteter i Rådgivning Varde 12

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Folketingets ombudsmand

Folketingets ombudsmand Folketingets ombudsmand Det kan man klage over Det kan man ikke klage over Klageprocedure Klageafgørelse Folketingets Ombudsmand er en uvildig (uafhængig) instans, og ombudsmanden vælges af Folketinget

Læs mere

Nedenstående undersøgelse, der er mere aktuel end nogensinde, blev lavet for nogle år siden af den engelske forening Action for M.E. Den er nu udgivet som pjece og forholdene, som er beskrevet i pjecen,

Læs mere

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen 1 Introduktion Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen ønsker at sætte fokus på OCD-behandling

Læs mere

Forebyg stress af Bjarne Toftegård

Forebyg stress af Bjarne Toftegård Forebyg stress af Bjarne Toftegård Hej, jeg hedder Bjarne Toftegård. Jeg hjælper mennesker med at forebygge stress, så de får et bedre arbejdsliv, et bedre familieliv og et bedre helbred. At forebygge

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft...

Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft... Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft... Æggestokkræft rammer kun få, men opdages af færre i tide. Folderen her fortæller dig, hvad du skal være opmærksom på. Lyt til,

Læs mere

Gestaltmetodikken og stress

Gestaltmetodikken og stress Gestaltmetodikken og stress Samtaler med John Ewans Porting om Gestalt, af journalist Simon Bordal Hansen Stress er en kompleks tilstand, som kan udvikle sig til en regulær krise. Og derfor kan det godt

Læs mere

BORGER VS FORVALTNING

BORGER VS FORVALTNING BORGER VS FORVALTNING 8 ADVOKATEN 01 10 / 2 0 1 45 T E M A E T E R S K R E V E T AF HANNE HAUERSLEV FOTO: SIF MEINCKE FORVALT- NINGENS SKØN TIL SERVICE- EFTERSYN Forvaltningens afgørelse om hjemmehjælp,

Læs mere

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression!

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Vores datter Emma blev født i okt. 2003. Vi havde været gravide før men jeg aborterede i 7. uge af graviditeten. Graviditeten med Emma var præget af angst

Læs mere

jo slet ikke havde regnet med positivt resultat så hurtigt.

jo slet ikke havde regnet med positivt resultat så hurtigt. I 2013 da jeg smed p-pillerne, var jeg en ung kvinde på 26, der havde været sammen med min kæreste i næsten 5 år. Min kæreste var dengang 29 år og var færdiguddannet. Vi havde længe snakket om at det ville

Læs mere

VONWILLEBRANDSSYGDOM,

VONWILLEBRANDSSYGDOM, VONWILLEBRANDSSYGDOM, VON WILLEBRAND-FAKTOR OG P-PILLER Julie Brogaard Larsen, lægestuderende Center for Hæmofili og Trombose Aarhus Universitetshospital DAGENS PROGRAM Lidt von Willebrand-historie von

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende.

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. PSYKISK SELVHJÆLP Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. NORMALE, ALMINDELIGE MÅDER AT REAGERE PÅ EFTER EN VOLDSOM OPLEVELSE. Hvis du ikke kender til

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

FØR DU BESLUTTER DIG? Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg

FØR DU BESLUTTER DIG? Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg FØR DU BESLUTTER DIG? Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg 1 HVIS DU OVERVEJER AT DELTAGE I FORSØG For at få ny viden om sygdomme og blive bedre til at behandle dem, er det vigtigt

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk Til kvinden: kan jeg få det? Hvad er en efterfødselsreaktion? Hvordan føles det? Hvad kan du gøre? Hvordan føles det? Hvad kan jeg gøre? Vigtigt at huske på Tag imod hjælp. Bed om hjælp. www.libero.dk

Læs mere

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer?

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? KØNSFORSKELLE I PSYKISKE SYGDOMME Depression er en folkesygdom:

Læs mere

KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN

KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN Kolofon Kræft i tyk- og endetarmen Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Fiskeolie: Er dine penge spildt?

Fiskeolie: Er dine penge spildt? Fiskeolie: Er dine penge spildt? Omega3-tilskud siges at hjælpe på alt muligt - fra hjerte til hjerne. Men ny forskning rejser tvivl om effekten på hjertet. Se her hvilke. Af Torben Bagge og Trine Steengaard

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Der er både gavnlige effekter og farlige bivirkninger ved et stort forbrug af smertestillende piller. Få piller ofte er særligt farligt Af Trine Steengaard

Læs mere

Kræft i livmoderhalsen

Kræft i livmoderhalsen Patientinformation Kræft i livmoderhalsen Om operationen hvor livmoderen fjernes gennem et snit i maveskindet Cervixcancer Gynækologisk Afsnit D6 Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Du skal have fjernet

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Et stoleformet seksualliv

Et stoleformet seksualliv Artikel fra Muskelkraft nr. 6, 2001 Et stoleformet seksualliv Jeg vil i hvert fald hellere beholde Claus end tænke, at vi gør det måske ikke fem gange om ugen. Af Jørgen Jeppesen Man får nemt øje på forskellene.

Læs mere

springer jeg rundt som en 14-årig

springer jeg rundt som en 14-årig Alternativ behandling springer Nu jeg rundt som en 14-årig En angst, der havde gennemsyret hendes liv, siden hun var barn, betød, at Annalis Valentin sjældent var alene i sit hus og altid var anspændt.

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Sygepolitik for Børnehaven Spiren

Sygepolitik for Børnehaven Spiren Sygepolitik for Børnehaven Spiren Vi har nu udformet en ny sygepolitik i Spiren. Hensigten med at lave en sygepolitik er at give forældre og personale nogle overordnede retningslinjer. Sygepolitikken vil

Læs mere

Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015

Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015 Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015 Repræsentanter for Frederiksberg Synkobecenter: Jesper Mehlsen (JM), overlæge og forskningschef og læge Louise Brinth (LB) Referent:

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

Disse og andre emner, vi selv bestemmer os for, tager vi fædre op i netværksgruppen. Her kan vi tale tvangsfrit og gå i dybden - hvis vi vil!

Disse og andre emner, vi selv bestemmer os for, tager vi fædre op i netværksgruppen. Her kan vi tale tvangsfrit og gå i dybden - hvis vi vil! Søndag, 30/6 Fælles oplæg Autisme og familien - 2 brødre - én diagnose v/teit og Tore Bang Heerup Oplægget fokuserer på hvordan det er at leve med autisme i familien. Som overskriften siger, handler oplægget

Læs mere

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen?

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen? DEN 25. MARTS 2009 - FRA KL. 18.30 21.00 I SUNDHEDSCENTRET FOR KRÆFTRAMTE ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital Til den yngre

Læs mere

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk 7 enkle råd - til at få det bedre Henriette Hagild.dk 1 Henriette Hagild 7 enkle råd - til at få det bedre Saxo Publish 2 7 enkle råd til at få det bedre 5 7 gode råd 7 enkle råd 7 Livshjulet 9 1. Du er

Læs mere

Før du beslutter dig. Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg

Før du beslutter dig. Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg Før du beslutter dig Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg Den Nationale Videnskabsetiske Komité * Finsensvej 15 * 2000 Frederiksberg * Tlf.: +45 72 26 93 70 * E Mail: dnvk@dvvk.dk *

Læs mere

Patientvejledning. Irritabel tarm. Tyktarm

Patientvejledning. Irritabel tarm. Tyktarm Patientvejledning Irritabel tarm Tyktarm Irritabel tarm (colon irritable) er en tilstand, hvor tyktarmens normale bevægelser er ændret, så tarmindholdet ikke føres fremad mod ende tarmen på normal vis.

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

CCFMagasinet. Colitis-Crohn Foreningen maj 2014 nummer 94. Mød Erik Clausen Kritik af behandling 25 års jubilæum

CCFMagasinet. Colitis-Crohn Foreningen maj 2014 nummer 94. Mød Erik Clausen Kritik af behandling 25 års jubilæum CCFMagasinet Colitis-Crohn Foreningen maj 2014 nummer 94 Mød Erik Clausen Kritik af behandling 25 års jubilæum Magasin om colitis ulcerosa, morbus Crohn og andre relaterede tarmsygdomme Indhold 4 Leder

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Coach dig selv til topresultater

Coach dig selv til topresultater Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen.

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen. Sorg og krise En traumatisk (akut) sorg er altid forbundet med en form for tab. Når en nærstående dør, udsættes man for en akut sorg og krise. Dette er en psykisk reaktion på en udefra kommende begivenhed

Læs mere

Fri og smertefri bevægelse

Fri og smertefri bevægelse Fri og smertefri bevægelse - din genvej ud af smerterne En lidt anderledes forklaring på hvorfor du har ondt og hvordan du bliver smertefri Introduktion En mindre skade på mit knæ, gav mig for nylig anledning

Læs mere

og Julemærkehjemmene Sammen kan vi gøre en forskel

og Julemærkehjemmene Sammen kan vi gøre en forskel Din virksomhed og Julemærkehjemmene Sammen kan vi gøre en forskel > 2 Din virksomhed kan gøre en forskel for udsatte børn i Danmark Der er børn i Danmark, der har ondt i livet på grund af mobning, ensomhed

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen

Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen Når kærligheden mellem to voksne blegner, og forholdet bliver for problemfyldt, trist eller uoverskueligt, vælger mange at gå hver til sit og søge om

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere