PARFORHOLD OG MEDIER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PARFORHOLD OG MEDIER"

Transkript

1 PARFORHOLD OG MEDIER I EN REFLEKSIV MODERNITET EN UNDERSØGELSE AF MÆNDS REFLEKSIONER OVER SAMLIV OG MEDIER AF KRESTEN KAY, BJØRN RIBERS OG KÅRE WENZEL SPECIALE VED ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER FEBRUAR 2007 INSTITUT FOR PSYKOLOGI OG INSTITUT FOR KOMMUNIKATION VEJLEDERE: LASSE DENCIK (PSYKOLOGI) OG JAN FOGHT MIKKELSEN (KOMMUNIKATION)

2 PARFORHOLD OG MEDIER I EN REFLEKSIV MODERNITET 2

3 FORORD DAVID: Det hænder enkelte gange for mig, at jeg føler mig lykkelig. Og det sker altså, når jeg spiser sovs og kartofler med familien omkring bordet. Altså, det er ikke de der vilde udskejelser, hvor jeg tænker, at det er bare som det skal være. Det er sgu når jeg sidder og spiser grøn salat og der ikke sker en skid, og de sidder der, begge ungerne og min kone. Der er ikke så meget der. Men det sælger jo ikke i Hollywood. (D: ) 3

4 PARFORHOLD OG MEDIER I EN REFLEKSIV MODERNITET Parforhold og medier i en refleksiv modernitet Integreret speciale ved: Institut for Psykologi og Institut for Kommunikation Roskilde Universitetscenter Februar 2007 Af: Kresten Kay, Bjørn Ribers og Kåre Wenzel Vejledt af: Professor Lasse Dencik (Psykologi) og Lektor Jan Foght Mikkelsen (Kommunikation) Antal normalsider (eksklusiv indholdsfortegnelse, litteraturliste og English summary): 169 Antal tegn (med mellemrum): Specialets omfang følger gældende fællesregler for integrerede specialer, hvor tre studerende maksimalt må skrive 187,5 normalsider (Jacobsen 2006: 6 og Kjørup og Wille 2003: 11). 4

5 FORORD FORORD Dette speciale udspringer af en nysgerrighed og lyst til at udforske mænds tanker om at indgå i parforhold. Mediebilledet har i de senere år været præget af et øget fokus på parforhold, singlekultur, børneopdragelse og familieliv. Forskellige livsformer portrætteres i både faktuelle programmer, reality shows, film og tv-serier, samtidig med at samlivets status i det moderne samfund debatteres i dagspressen. Vi har søgt indsigt hos ni mænd, der allerede er bekendt med familielivets glæder og sorger, og dette speciale er først og fremmest blevet til gennem samtaler med disse mennesker. Dem skylder vi stor tak for deres åbenhjertige fortællinger og engagerede deltagelse i projektet. Tak, fordi I ville hjælpe os! Men specialet er også blevet til i de efterfølgende lange og dybdegående samtaler mellem forfatterne til dette speciale igennem de erkendelser og refleksive processer, som vi har delt med hinanden. Projektet var af gode grunde ikke blevet realiseret uden vores to vejledere Lasse Dencik og Jan Foght Mikkelsen. Lasse: Tak for indsigtsfuld og præcis vejledning, og fordi du ville inddrage os i dit forskningsfelt og give os adgang til IFUSOFF-undersøgelsen. Jan: Tak for god og inspirerende vejledning, og fordi du holdt os til den kommunikative ild; det har åbnet vores øjne for de interessante potentialer, der ligger i at studere forholdet mellem mennesker og medier. Også en stor tak til Allan Westerling, der har stillet dele af sit Ph.d.-materiale og arbejde med IFUSOFF-undersøgelsen til rådighed for os. Ikke mindst for at tage sig tid til os, når hans egen har været presset. Et af specialegruppens medlemmer har opholdt sig et halvt år i Istanbul, og gruppen har her haft en intens arbejdsperiode, hvor centrale dele af specialet er blevet til. Tak til Institut for Kommunikation og Institut for Psykologi på RUC for gennem praktisk og økonomisk støtte at gøre dette arbejde på tværs af landegrænser muligt. København februar 2007 Kresten, Bjørn og Kåre 5

6 PARFORHOLD OG MEDIER I EN REFLEKSIV MODERNITET INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 5 INDHOLDSFORTEGNELSE... 6 KAPITEL 1 PARFORHOLD OG MEDIER: TEORI OG METODE INDLEDNING SPECIALETS INDHOLD OG OPBYGNING Kapitlernes indhold og formål UNDERSØGELSENS TEORETISKE FORSTÅELSESRAMME PROBLEMFELT Problemformulering Refleksiv modernitet Medialisering Diskurser i en multiperspektivistisk undersøgelse UNDERSØGELSENS TILRETTELÆGGELSE OG FORSKNINGSDESIGN Kronologi over empiriindsamling Forskningsmetodiske overvejelser Validitet, reliabilitet og generaliserbarhed Empiri Udvælgelsen af informanter De individuelle interview Fokusgruppeinterview Overvejelser om målgruppe og interview Transskribering Oversigt over informanter KAPITEL 2 FAMILIELIV OG IDENTITET HVERDAGSLIV OG IDENTITET Familielivets fællesskabsdimensioner DEN MATERIELLE FÆLLESSKABSDIMENSION Fællesøkonomi Boligform og livsmuligheder

7 INDHOLDSFORTEGNELSE Erhverv, fællesskab og tid Hjemligt arbejde og ansvar Teamfamilien DEN SOCIALE FÆLLESSKABSDIMENSION Fælles venner, egne børn Slægtsrelationer Den transformerede familie Vennerne Refleksionsrelationer Spejling som en del af refleksionsrelationen DEN KULTURELLE FÆLLESSKABSDIMENSION Fælles interesser Børns betydning for det kulturelle fællesskab i parforholdet Det erotiske oplevelsesfællesskab Troskab FÆLLESSKABETS BETYDNING AFSLUTTENDE OPSUMMERING KAPITEL 3 PARFORHOLDET I MEDIERNE TV-PROGRAMMER OM PARFORHOLD Parforholdet i tv en oversigt ARTIKLER OM PARFORHOLD I DAGSPRESSEN Det socialt konstruerede parforhold INFORMANTERNES REFERENCER TIL MEDIER Informanternes mediereferencer Fra Dr. Phil til Hanne Hostrup Opmærksomhed og relevans Curling-forældre og Anja og BS på tur Det er bare et skønmaleri MEDIERNES PROBLEMFOKUSEREDE VINKEL En videre analyse KAPITEL 4 POSTTRADITIONELLE PARFORHOLD ANSVAR OG FORÆLDRESKAB

8 PARFORHOLD OG MEDIER I EN REFLEKSIV MODERNITET Fokus på den fælles helhed Børnene konstituerer parforholdet Den ny faderrolle Fællesskab og arbejdsdeling PARFORHOLDET SOM FORHANDLINGSRUM Dialogisk samarbejde Tillid Jeg skal i hvert fald ikke være ligesom derhjemme! Mere tid til familien INDIVIDET I FAMILIEN Frihed og parforhold Jeg holder af at være bundet af mit forhold Nærhed og tilknytning i hverdagen Det rene forhold Enten-Eller HVAD KONSTITUERER DET POSTTRADITIONELLE PARFORHOLD? Fra tradition til refleksion Frihed og fællesskab i en refleksiv modernitet KAPITEL 5 MEDIALISERING OG REFLEKSIVITET HOVEDBEGREBER I DEN KRITISKE DISKURSANALYSE ANALYSE AF DEN ER GAL MED KOMMUNIKATIONEN Den kommunikative begivenhed Genre Den diskursive praksis Produktionen af teksten Intertekstualitet Tekstniveau Erhvervsdiskurs Medicinaldiskurs Konsumption af teksten Du gør bare sådan der og så har du et perfekt liv Jeg vil godt selv have lov til at finde min løsning

9 INDHOLDSFORTEGNELSE Sådan fungerer mit forhold i hvert fald ikke Vi skal ikke have PREP og DAMP PARFORHOLDET DIAGNOSTICERET Scientia matrimonii En neurotisering af det sociale samspil Et statsligt anliggende KOMPLEKSITETEN VED DEN REFLEKSIVE MODERNITET Overrefleksion Kærlighed og omstillingsduelighed INTERDISKURSIVITET OG KONSUMPTION KAPITEL 6 UNDERSØGELSENS STATUS OG UDSAGNSKRAFT EVALUERING AF UNDERSØGELSEN Validitet Tematisering Design Interview Transskribering Analyse Validering Rapportering Validitet af artikelvalg og mediesøgninger Reliabilitet Generaliserbarhed Perspektivering KAPITEL 7 - KONKLUSION INDIVIDUALISERING SOM EN NY FORM FOR SOCIALITET En ny mandlig identitet Refleksion erstatter tradition Refleksiv frihed MEDIERNES ROLLE I REFLEKSIONSPROCESSEN Parforholdet på recept

10 PARFORHOLD OG MEDIER I EN REFLEKSIV MODERNITET Medialisering og kompleksitet ENGLISH SUMMARY FIGURER OG TABELLER FIGURER TABELLER LITTERATUR

11 KAPITEL 1 PARFORHOLD OG MEDIER: TEORI OG METODE KAPITEL 1 PARFORHOLD OG MEDIER: TEORI OG METODE Indledning I specialet Dansk Familieforskning, der er en omfattende kortlægning og analyse af dansk, empirisk familieforskning i 1990erne, konstaterer Allan Westerling (2001: 23): "Forældreskabet fremstår klart som familieforskningens mest opdyrkede felt, men samtidig fremtræder parrelationer mellem voksne som det mindst opdyrkede, empiriske felt. Han argumenterer efterfølgende for, at den store mængde populær selvhjælpslitteratur og psykologisk litteratur, der ofte er oversat fra amerikansk, ikke opfylder de fastsatte kriterier for familieforskning. Nærværende speciale, Parforhold og medier i en refleksiv modernitet, er en undersøgelse af parrelationer mellem voksne mennesker, med fokus på mænds refleksioner over samspillet mellem mand og kvinde. I undersøgelsen inddrages den rolle, medierne udgør i refleksionsprocessen, ud fra den antagelse, at medierne er et ufravigeligt element i den socialpsykologiske forskning: At tale socialpsykologi i det 21. århundrede uden at tale om medier er at fornægte det, som udgør grundlaget for en stor del af det sociale samspil, vi netop har til hensigt at studere. (Johansson 2003: 165) Medierne kan betragtes som centralnervesystemet i det refleksive samfund de formidler, debatterer, fortolker og geninkorporerer de diskurser, som påvirker alle led i de sociale samspilsmønstre. I triaden af det individuelle, det interpersonelle og det samfundsmæssige niveau udgør medierne for en stor del bindeleddet imellem de tre aktører, og må dermed forstås som et centralt element i det vestlige individs udvikling af identitet (Johansson 2003). Undersøgelsen belyser derfor mediernes rolle i refleksionsprocessen over parforholdet. Specialet, der integrerer fagene psykologi og kommunikation, er inspireret af FAMOSTAT 1 forskningsprojektet, der undersøger familiens position i den moderne velfærdstatsstruktur, her- 1 FAMOSTAT forskningsprojektet er en undersøgelse af Familiemønstre og Samlivsformer i den moderne velfærdsstat, som ledes af Lasse Dencik ved Center for Barndoms- & Familieforskning, Roskilde Universitetscenter. Projektet havde opstart i år

12 PARFORHOLD OG MEDIER I EN REFLEKSIV MODERNITET under hvad der er stabilt, og hvad der er under forandring, i måden hvorpå mennesker lever deres familieliv: En af konsekvenserne af den danske velfærdsstats særlige organisation og institutionelle opbygning er en markant individualisering. Den kommer til udtryk på flere måder og har væsentlige konsekvenser for familieliv og familiefællesskaber [ ] En del af forskningsprojektet FAMOSTAT går ud på at nuancere og udrede betydningen af denne individualisering. (Dencik og Westerling 2002: 5). Et centralt fokus for undersøgelsen vil dermed være at belyse forholdet mellem mændene som individer og parforholdet som fællesskab, og hvilken betydning dette fællesskab har i deres liv og udvikling af identiteter. Et yderligere centralt fokus vil være at afkode og analysere den sprogbrug, som ligger indlejret i mediernes fremstilling og behandling af parforhold, samt at afdække hvordan mændene inddrager denne i deres refleksioner. Specialet kan dermed ses som en selvstændig undersøgelse, men også som en del af et større mediesociologisk forskningsfelt. Et vigtigt formål med undersøgelsen har været at bidrage, om end i beskeden grad, med nye empiriske iagttagelser af samspillet mellem mænd og kvinder, og mellem individer og medier. Specialets indhold og opbygning Specialet er bygget op over syv kapitler, hvor strukturen i vidt omfang afspejler kronologien i forskningsprocessen og den erkendelsesmæssige proces, der er knyttet hertil. Det er i rapporten så vidt muligt tilstræbt, at integrere fagene psykologi og kommunikation ud fra specialevejledningens formulering om, at: Enkelte dele af afhandlingen kan selvfølgelig være relevante for begge fag. Hvis integrationen er lykkedes fuldstændigt, vil hele din tekst være relevant for begge fag. (Kjørup og Wille 2003: 11) Undersøgelsens problemstilling er affødt af fænomenet refleksiv modernitet, som betegner et samfund, hvor medierne formidler viden om menneskelige relationer og dermed indvirker på det fænomen, de beskriver (Giddens 1996: ). Dermed kan de to fag ikke skarpt adskilles i den samlede undersøgelse, og der vil være kommunikative aspekter i psykologidelen så vel som psykologiske aspekter i kommunikationsdelen. 12

13 KAPITEL 1 PARFORHOLD OG MEDIER: TEORI OG METODE Kapitlerne er opbygget således, at kompleksiteten er stigende fra de indledende, empirinære præsentationer og kategoriseringer (kapitel 2 og 3) til de mere analyserende og konkluderende kapitler (kapitel 4, 5 og 7). De første kapitler er forudsætninger for de resterende, og af den grund kan ingen af kapitlerne udlades af læsningen, om end kapitel 3 (kommunikation) og kapitel 4 (psykologi) i særlig grad er rettet mod hvert deres fag. Kapitlernes indhold og formål Kapitel 1 Parforhold og medier: teori og metode Specialets indledende kapitel er en præsentation af den aktuelle samfunds-, medie- og familieforskning, der udgør undersøgelsens teoretiske forståelsesramme og problemfelt: parforhold og de samfundsmæssige betingelser, som parforholdet fremstår i, samt mediernes belysning af dette. Det leder frem til undersøgelsens problemformulering, metode, fremgangsmåde og analyseramme. Afslutningsvis i kapitlet introduceres de informanter, der deltager i undersøgelsen. Kapitel 2 Familieliv og identitet Informanternes oplevelser af og refleksioner over deres parforhold præsenteres og kategoriseres i dette kapitel med udgangspunkt i familielivets tre fællesskabsdimensioner: den materielle, den sociale og den kulturelle (Dencik og Westerling 2003). Herunder behandles områder som uddannelse, arbejde, økonomi, fritidsinteresser, bolig, børn og det erotiske samliv. Desuden behandles de familiære og udenomsfamiliære relationer, individerne indgår i. Formålet er at skabe en platform ud fra hvilken man kan forstå og analysere informanternes medieforbrug, samliv og sociale interaktioner. Kapitel 3 Parforholdet i medierne Dette kapitel indeholder en primært kommunikativt fokuseret analyse med det formål at indkredse, hvilke elementer fra medierne mændene har været eksponeret for, og hvilke elementer fra medierne de inddrager i deres refleksioner om parforhold. Her vil være en oversigt over specifikke medieprodukter, informanterne henviser til, og en gennemgang af de ord og de forståelser, informanterne giver udtryk for, og som kan henføres til mediebilledet. Desuden tegnes i oversigtsform et billede af, hvilke artikler og tv-programmer, med parforholdsrelevant indhold, som har været i medierne i perioden op til undersøgelsens start. 13

14 PARFORHOLD OG MEDIER I EN REFLEKSIV MODERNITET Kapitel 4 Posttraditionelle parforhold Her foretages en analyse af tre hovedtemaer i mændenes refleksioner over parforhold, som fremstår som centrale i kapitel 2 s behandling af empirien: 1) Ansvar og forældreskab, 2) Parforholdet som et forhandlingsrum og 3) Individet i familien. Kapitlet har især fokus på detraditionaliseringens betydning for parforholdet og på den nye form for samliv, som empirien er et udtryk for. Analysen er således i særlig grad af socialpsykologisk karakter. Kapitel 5 Medialisering og refleksivitet Analyserne i dette kapitel er af såvel kommunikativ som af psykologisk karakter. Her foretages en kritisk diskursanalyse af en parforholdsrelevant avisartikel, fremlagt og debatteret i en fokusgruppe sammensat af informanterne fra de individuelle interviews. Formålet er her henholdsvist at udlede centrale diskurser i mediernes behandling af parforhold samt at foretage en dybere analyse af deltagernes refleksioner over medialiseringen i den refleksive modernitet. Herved søges at belyse de refleksive processer, som aftegner sig i forholdet mellem det individuelle, det interpersonelle og det samfundsmæssige niveau. Kapitel 6 Undersøgelsens status og udsagnskraft Dette opsummerende og evaluerende afsnit behandler undersøgelsens status og udsagnskraft, herunder validitet, reliabilitet og generaliserbarhed i undersøgelsen. Her inddrages fremtidige forskningsperspektiver og supplerende undersøgelsesmuligheder. Kapitel 7 - Konklusion Specialets afsluttende og opsamlende kapitel konkluderer på undersøgelsens resultater. Kapitlerne er alle skrevet i fællesskab, med rotation af de enkelte tekster gruppemedlemmerne imellem. Dette processuelle arbejde er foretaget af flere grunde. Dels for at have et fælles overblik og diskussionsgrundlag i specialegruppen, dels af reliabilitetshensyn for at have flest mulige vinkler på empirien og den efterfølgende analyse, og dels for at sikre en vis sproglig ensartethed. Alligevel angives her en hovedansvarlig for hvert kapitel. Således er: Kresten Kay ansvarlig for: Kapitel 2, 5, 7 og kommunikationsplan. Bjørn Ribers ansvarlig for: Kapitel 1, 4, 7 og Bilag. Kåre Wenzel ansvarlig for: Kapitel 3, 6, 7 og avisartikel. 14

15 KAPITEL 1 PARFORHOLD OG MEDIER: TEORI OG METODE Undersøgelsens teoretiske forståelsesramme Specialet tager afsæt i relaterede socialpsykologisk inspirerede teorier, sådan som de fremstilles hos forfattere som Zygmunt Bauman (1989, 2001, 2002), Lasse Dencik (1999, 2002, 2003, 2005), Erich Fromm (1941, 1956), Anthony Giddens (1994, 1996), Thomas Johansson (2003, 2005) og Allan Westerling (2001, 2003, 2005). De kommunikative undersøgelsesaspekter baseres på kritisk diskursanalyse, som fremstillet af Norman Fairclough (1992, 1995, 2003), Marianne Winther Jørgensen og Louise Phillips (1999) og Louise Phillips og Kim Schrøder (2005), diskursteori af Michel Foucault (1971, 1978, 2005 (1969)) samt kommunikationsteori af Preben Sepstrup (2003). Ud over de ovennævnte teoretikere tager specialet udgangspunkt i panelundersøgelsen IFUSOFF 2, udarbejdet i 2003 af Lasse Dencik, Kalle Marosi, Anja Stanek og Allan Westerling (2003: 4). IFUSOFF s forskningsfelt omhandler forholdet mellem individualitet og fællesskab i danske familier. Undersøgelsen er baseret på interview med 1003 danske mænd og kvinder, der er født i 1968 og dermed var 35 år, da undersøgelsen blev påbegyndt. Formålet med IFUSOFF er at belyse et repræsentativt udsnit af en årgang voksne mennesker i Danmark og afdække, hvilke forskellige sociale fællesskaber 35-årige er en del af. Herunder hvordan disse fællesskaber opbygges og holdes ved lige, og hvilken betydning de har for dem som individer (Dencik og Westerling 2003: 8-9). Problemfelt Til baggrunden for forskningsinteressen hører FAMOSTAT projektets iagttagelser af familielivets forandring i forhold til tidligere epoker: Der er nu færre ægteskaber per indbygger, flere skilsmisser per ægteskab, færre fødsler per kvinde og flere forældre per barn. Men samtidig iagttages der en markant stabilitet omkring familielivets mønstre: langt de fleste voksne danskere organiserer stadig deres samliv i form af en såkaldt "kernefamilie", tæt på 90 % af alle kvinder får børn, og de fleste danske børn vokser op sammen med begge deres biologiske forældre. Moderne familieliv synes både at være kende- 2 IFUSOFF et Instrument For Undersøgelse af SOcialt Fællesskab og Familieliv, en igangværende undersøgelse af danske 35-åriges sociale liv og familieliv på Center for Barndoms- & Familieforskning ved Roskilde Universitetscenter. 15

16 PARFORHOLD OG MEDIER I EN REFLEKSIV MODERNITET tegnet af forandring og af stabilitet. Men samtidig er der en hel del, der tyder på, at forholdet mellem individ og fællesskab i familien ændres, ligesom ansvarsfordelingen mellem familien som institution og samfundet som helhed gør det. (Dencik og Westerling 2003: 1) Familien kan betragtes som en unik form for fællesskab (Dencik og Westerling 2002). Det er ikke en stationær enhed, men et dynamisk forum for menneskeligt samspil, indlejret i en særlig historisk og kulturel kontekst (Dencik og Schultz-Jørgensen 1999). Det er, som andre former for menneskeligt fællesskab, påvirket af postmoderniseringsprocessen og er dermed underlagt foranderlighed (Bauman 2001). Et vigtigt udgangspunkt for vores undersøgelse er derfor antagelsen, at samme processer er gældende for parforholdet, og at mænd og kvinder i dag har nye og andre muligheder for at indgå i og udvikle dette samspil. Den svenske socialpsykolog Thomas Johansson beskriver, hvorledes viden om parforhold fra medierne gør det muligt at analysere en lang række af hverdagslivets handlinger: I og med at hverdagslivet i stigende udstrækning gennemstrømmes af en sådan viden, kan vi iagttage en øget refleksivitet, hvilket vil sige, at hverdagslivet ikke længere lades i fred, men gøres til genstand for analyser og fortolkninger, som bagefter anvendes som grundlag for handlinger. Denne viden hentes bl.a. fra medierne og fra det store udbud af populærvidenskabelig litteratur. (Johansson 2003: 13) Dette aspekt defineres som det udstrakte selv, der omhandler, hvordan medierne og fremvæksten af et informationssamfund påvirker menneskets identitetsskabelse (Johansson 2003: ). Medierne, argumenterer Johansson, indvirker på organiseringen af hverdagslivet og på fremvæksten af nye identiteter. Identitet er dermed nært sammenhængende med den refleksive modernitet, og hvordan denne internaliseres i individet og bliver en del af individets narrativ og selvbillede: Det bliver deres historie, som vi husker, som vi genkender og som vi identificerer dem med. De er historien eller historien er dem. (Schultz Jørgensen 2002: 248) Et centralt element i denne fortælling er relationer til andre mennesker, herunder parforholdet og familielivet. Ifølge den amerikanske socialkonstruktionist Kenneth Gergen fokuseres der i stigende grad på relationer i medierne, eksempelvis har dramaer på tv ændret sig fra primært at være baseret på individers bedrifter til nu at basere dramaet på relationer mellem mennesker (Gergen 2000: ). Denne omfattende viden om relationer, som brugerne af massemedi- 16

17 KAPITEL 1 PARFORHOLD OG MEDIER: TEORI OG METODE erne her bliver præsenteret for, giver individet mulighed for at indtræde i mange forskellige roller i hverdagen og at identificere og hurtigt omstille sig til mange forskellige relationstyper. Gennem denne præsentation og behandling af mange relationsformer bliver det for individet klart, hvilke potentialer der ligger i forskellige relationer, og hvordan de håndteres (Gergen 2000: 183). Dette samspil mellem individets refleksioner og medierne leder os frem til at undersøge følgende: Problemformulering Hvordan reflekterer årige mænd over parforhold, og hvilken rolle spiller medierne heri? Refleksiv modernitet Vores brug af ordet reflektere er baseret på begrebet refleksivitet, afledt af det latinske ord reflectere, at bøje tilbage. Refleksivitet anvendes i bred forstand om det fænomen, at mennesket gør: Hverdagens praktiske handlinger, tanker, følelser, forestillinger, m.v. til genstand for undersøgelse, frem for blot at handle ud fra dem (Elle 2004: ). Det er dermed individets kognitive refleksionsprocesser omkring livet, parforholdet, valg, med videre, som vi betegner refleksion. Disse refleksioner konstituerer det refleksive selv. Johansson (2003: 14) skriver, at den stigende tendens til at reflektere over sit eget og andres liv påvirker hverdagslivet og forandrer vores opfattelse af hverdagen, hvilket bidrager til at opløse den tidligere ofte mere stabile livsrytme. Giddens påpeger, at med modernitetens nye former for formidlet erfaring, bliver selvidentitet baseret på en refleksivt organiseret stræben og refleksiv handleregulering: Selvets refleksive projekt, som består i at opretholde sammenhængende, men konstant reviderede biografiske fortællinger, finder sted i en kontekst af mangfoldige valgmuligheder (Giddens 1996: 14) Vores brug af begrebet refleksion er dermed knyttet til refleksivitet i en bredere betydning. Det er funderet i Giddens (1996: 17) definition af det postmoderne samfund som en refleksiv modernitet. Begrebet dækker over den tidsepoke, vi befinder os i nu, der samtidig kendetegnes ved rationalisering, individuering og sekularisering (Dencik og Schultz Jørgensen 1999: 9-15). Betegnelsen er synonym med begreberne radikaliseret modernitet, høj-, sen- eller postmoderniteten og senest med Denciks formulering postmoderniseringen, der understreger, at der er tale 17

18 PARFORHOLD OG MEDIER I EN REFLEKSIV MODERNITET om en kontinuerlig og uafbrudt forandringsproces i samfundet og ikke en statisk eller afgrænset æra (Dencik 2005a: 4-5). Vi er bekendt med, at der er en fortløbende diskussion om den mest passende betegnelse for denne æra. Dette er dog ikke dette speciales undersøgelsesfelt, og vi vælger derfor at anvende betegnelserne refleksiv modernitet, postmodernitet og postmodernisering synonymt til at beskrive den samtid, undersøgelsen indfinder sig i. Det er postmodernitetens accentuering af både den institutionelle refleksivitet og individets reflekterende proces over egen væren og handlen i verden, som er årsag til, at vi vælger at spørge til, hvordan informanterne reflekterer over parforhold og individualitet. Specialet udforsker hermed et spændingsfelt, eller en balance, mellem individ og fællesskab og ser på, hvilken rolle medierne har i denne interaktion. Det undersøger, hvorvidt medialiseringen indvirker på individets refleksioner over parforholdet, valg af partner, samlivsform og familiemønster i den grad, som det er beskrevet af Giddens (1996) og Johansson (2003). Postmoderniseringsprocessen kendetegnes ved hastig forandring (Dencik 2005c: 7), og med Giddens (1994b: 100) formulering, en detraditionalisering, der medfører, at menneskets handlinger ikke i samme grad som tidligere er defineret af samfundets, slægtens eller kulturens traditioner. Denne betegnelse betyder imidlertid ikke, at vi er uden traditioner, men at disse traditioner er til konstant forhandling. Den konstante forhandling af traditionerne giver ifølge Giddens (1994a: ) en usikkerhed i forhold til parforholdet. Det er en usikkerhed, der omhandler angsten for, at parforholdet ikke nødvendigvis er konstant, fordi parterne reelt har frihed til at vælge forholdet fra. Den konstante forhandling af traditionerne sker altså også i parforholdet; et usikkerhedsmoment, som mænd og kvinder i dag må forholde sig til. Giddens (1996: 15-16) introducerer i denne forbindelse termen det rene forhold, der kendetegnes ved, at det ikke konstitueres af eksterne kriterier, men kun eksisterer med henblik på de fordele, forholdet kan tilbyde den enkelte. Det er dermed forbundet med frihed og lykke, men samtidig opstiller Giddens en række negative aspekter ved det posttraditionelle rene parforhold, der som termen indikerer, er forbundet med detraditionaliseringen og individualiseringen i det vestlige samfund. Fordi vi indgår i parforhold på en basis af lyst og refleksion, kan vores partner principielt opløse forholdet til enhver tid. Hvordan har jeg det med dette her? eller Hvad får jeg ud af dette her?, spørger man sig selv, og i samme åndedrag: Hvordan gør de andre? (Giddens 1996: 112). I denne type forhold kan tilliden ikke længere forankres i kriterier uden for forholdet selv, såsom slægtskabskriterier, sociale forpligtelser eller traditio- 18

19 KAPITEL 1 PARFORHOLD OG MEDIER: TEORI OG METODE nelle bånd (Giddens 1996: 16). Denne konstante trussel mod parforholdets stabilitet, advokerer Giddens, for kan medføre angst og usikkerhed hos individet. I denne proces er der tale om en cyklisk udvikling, hvor mennesket formes af kulturen og kulturen skabes af mennesket. En proces, hvor akkumulation og mediemæssig distribution af viden udgør et væsentligt element i, hvad der ofte betegnes som videnssamfundet (Giddens 1994a: 36ff). Denne proces indebærer en øget grad af refleksion over valg, følelser, eksistentielle temaer og livsprocesser, både på et institutionelt plan og på et individuelt viden, på alle niveauer, indgår i denne (selv)refleksionsproces, og gennem selvets refleksivitet, som er påvirket af eksterne systemer, influeres både kroppen og psyken. Refleksion på et individuelt niveau er derfor nært sammenhængende med samfundets institutionelle refleksivitet og distribution af viden, med dertilhørende analyser og fortolkninger af hverdagslivet, herunder parforholdet. På sin vis er dette speciale et udtryk for dette mønster og indgår i den institutionelle refleksivitets cyklus. Den institutionelle viden inkorporeres i individet og indgår i de kognitive processer, som danner grundlag for handling, hvilket indebærer, hvad Giddens betegner som en refleksivt organiseret livsplanlægning og en refleksiv handleregulering (1996: 14). Dette kan ses som en kontinuerlig proces, der gennem hele livet influerer på individets valg, som i vores undersøgelsesfelt omhandler valget og processen i forbindelse med at indtræde og leve i et parforhold: Den refleksive koordination af alle nære forhold uanset hvor langt de er fra at være fuldstændig rene er en del af modernitetens bredere refleksivitet. En mængde af ugeblads- og avisartikler, specialtekster og håndbøger, fjernsyns- og radioprogrammer videregiver forskningsresultater og diskussioner om nære relationer og er konstant med til at rekonstruere det fænomen, de beskriver. (Giddens 1996: ) Ovenstående citat beskriver, hvordan sociologi, samfunds- og medievidenskab i bred forstand er en iboende del af postmodernitetens institutionelle refleksivitet. 19

20 PARFORHOLD OG MEDIER I EN REFLEKSIV MODERNITET Medialisering Whatever we know about our society, or indeed about the world in which we live, we know through the mass media. (Luhmann 2000: 1) Med dette citat indleder den tyske sociolog Niklas Luhmann bogen The Reality of the Mass Media fra Dermed finder den institutionelle refleksivitet sted i en interaktion med mediekulturen og influerer på de personlige handlesammenhænge (Giddens 1994a: 36). Det er vigtigt i denne sammenhæng at nævne, at vi omtaler medier og massemedier synonymt ud fra Luhmanns definition, som indebærer alle samfundets institutioner, der gør brug af kopiteknologi til at formidle og kommunikere. Dette betyder i praksis bøger, blade, aviser, såvel som internettet, fjernsyn og andre former for elektronisk kommunikation i større skala (Luhmann 2000: 2). Når vi i første omgang ikke afgrænser denne undersøgelse til et enkelt medie, skyldes det, at vi ønsker at se på totaliteten af den samlede mængde information, som indgår i vores informanters hverdagsliv, og på processen, hvor de samfundsmæssige diskurser formidles via medierne til individniveauet. Hvorvidt mediernes funktion som centralnervesystem i det refleksive samfund påvirker individets udvikling af identitet og dannelse af det refleksive selv vil være en del af denne undersøgelses fokus. Vi vægter mediernes indflydelse på refleksionen i vores undersøgelse, og i empiriindsamlingen igennem individuelle interview spørges der bredt til, hvilken rolle informanterne oplever, at medierne har i forhold til deres overvejelser om parforholdet og familielivet. Dermed vil vi undersøge, om der er tale om en så høj grad af selvintegration af medierne, som Giddens, Johansson og Luhmann advokerer for i de ovenstående afsnit. Diskurser i en multiperspektivistisk undersøgelse I følge Jørgensen og Phillips (1999: 9) bruges begrebet diskurs ofte i videnskabelige tekster, men tit uden nogen nærmere bestemmelse af, hvad der menes med begrebet. I de fleste tilfælde menes der dog, at sproget er struktureret i mønstre, og at det, vi tænker og siger, følger disse mønstre. Måden, hvorpå sprogets struktur og vores udsagn følger denne struktur, er tillige afhængig af inden for hvilket socialt felt, vi agerer. Overordnet kan man sige, at diskurs er...en bestemt måde at tale om og forstå verden (eller et udsnit af verden) på. (Jørgensen og Phillips 1999: 9) diskursanalyse er analysen af disse sammenhænge. 20

21 KAPITEL 1 PARFORHOLD OG MEDIER: TEORI OG METODE Kommunikationsforskeren Bente Halkier argumenterer for at bruge en form for metodisk eklekticisme i forbindelse med bearbejdningen af empirisk materiale, men understreger at: Hvilken version af diskursanalyse et projekt med fokusgruppedata bruger, bør altså afhænge af, hvad projektet fokuserer på, og hvilke teoretiske tilgange projektet i øvrigt abonnerer på (Halkier 2006: 104) Vi har valgt at anvende Norman Faircloughs udlægning af den kritiske diskursanalyse 3, samt Jørgensen, Phillips og Schröders forståelse af denne, fordi vi anser denne kombination som hensigtsmæssig i forhold til denne undersøgelses fokus: Medietekster indtager i dag en central kulturel rolle på grund af medialiseringen, et begreb, der indfanger en tilstand i det senmoderne samfund, hvor en stor del af vores viden og oplevelser formes af medietekster. Der er tale om et kulturelt kredsløb, hvor institutionelle diskurser, mediernes diskurser og borgernes diskurser former hinanden. I medietekstanalyse såvel som i analyse, der undersøger flere af kredsløbets led, forstås tekstleddet teoretisk som en del af kredsløbet. (Phillips og Schrøder 2005: 276) Denne proces er også beskrevet i ovenstående gennemgang af Giddens, Johansson og Gergen, men Faircloughs kritiske diskursanalyse, og Phillips og Schrøders samt Phillips og Jørgensens, videreudvikling af denne, giver os konkrete redskaber til at analysere tekstleddet ud fra en tværfaglig kombination af tekstanalyse og socialpsykologi. I forbindelse hertil definerer Jørgensen og Phillips den kritiske diskursanalyses overordnede formål som: Formålet med den kritiske diskursanalyse er at kaste lys på den lingvistiske-diskursive dimension af sociale og kulturelle fænomener og forandringsprocesser i senmoderniteten (Jørgensen og Phillips 1999: 73) Dermed ligger den kritiske diskursanalyses interessefelt sig tæt op af vores, dog med fokus på den lingvistiske og diskursive dimension. Netop dette fokus finder vi relevant i forhold til analyse af mediernes rolle i refleksionen, da den kritiske diskursanalyse giver mulighed for at gå i dybden med den enkelte teksts forhold til den sociale sammenhæng, den optræder i, samt hvordan den modtages af læseren. Det skal nævnes, at den kritiske diskursanalyse i høj grad er et politisk værktøj til at påpege magtrelationer i samfundet og som middel til politiske foran- 3 Fairclough betegner sin teori for kritisk diskursanalyse, men samtidig arbejder denne inden for en længere tradition der ligeledes kaldes kritisk diskursanalyse (Jørgensen og Phillips 1999: 72). I dette speciale skal kritisk diskursanalyse forstås som Faircloughs udlægning af denne. 21

22 PARFORHOLD OG MEDIER I EN REFLEKSIV MODERNITET dringer (Jørgensen og Phillips 1999: 76). Vores brug af den kritiske diskursanalyse er ikke politisk foranlediget, men fungerer alene som et redskab til at analysere mediernes rolle i mænds refleksioner over parforhold samt at afdække de diskurser, der findes i disse refleksioner. Af samme grund vil Faircloughs brug af begrebet ideologi ikke indgå som et element i denne undersøgelse. En central pointe i Faircloughs tilgang til diskursanalyse er, at diskurs både er konstitueret og konstituerende, og han læner sig således op af den socialkonstruktionistiske tradition (Jørgensen og Phillips 1999: 15). Dermed er diskurs en social praksis, der både forandrer relationer, identitet og viden, samtidig med at diskurs selv er genstand for forandring via andre sociale praksisser og strukturer (Fairclough 1992: 64). Vores brug af begrebet diskurs er baseret på Faircloughs todelte definition af diskursbegrebet. Diskurs kan i denne definition forstås både som sprogbrug som social praksis (Fairclough 1995b: 18) og som en måde at tale på, der giver betydning til oplevelser ud fra et bestemt perspektiv (Fairclough 1995a: 135). Vi gør brug af begge disse dele af definitionen. Faircloughs brug af ordet diskurs tager udgangspunkt i Foucaults brug af samme: Foucault s work makes an important contribution to a social theory of discourse in such areas as the relationship of discourse and power, the discursive construction of social subjects and knowledge, and the functioning of discourse in social change. (Fairclough 1992: 37-38) Men, som Fairclough (1992: 37) påpeger, er der forskelle i deres tilgang til diskursanalysen. Hvor Foucaults først vidensarkæologiske (2000 (1969)) og siden genealogiske (1978) tilgang til analyse af diskurserne er mere abstrakt, tilbyder Fairclough en specifik model for tekstanalysen. I den analyse, som følger i kapitel 5 Medialisering og refleksivitet, vil vi anvende Faircloughs model for kritisk diskursanalyse på den konkrete tekstanalyse. I forbindelse med de videre analyser og perspektiver på forholdet mellem videnskab og diskurs vil vi uddybe med Foucaults tanker om de forhold og transformationsprocesser, som følger med viden, diskurs, magt og menneskets bevidsthed. Dette er en nødvendighed, da vores analyse vil beskæftige sig med netop forholdet mellem videnskab, magt og menneske, områder, som Foucault har analyseret gennemgående: 22

23 KAPITEL 1 PARFORHOLD OG MEDIER: TEORI OG METODE Foucault is concerned with discursive practices as constitutive of knowledge, and with the conditions of transformation of the knowledge associated with a discursive formation into a science. (Fairclough 1992: 38) Foucault (2005 (1969): 10) anvender ordet diskurs om den sproglige praksis. Han beskriver diskurser som måder at tale på, der er bestemmende for menneskets opfattelse af verden. De forestillinger, mennesket baserer livet på, er skabt af institutioner, som producerer bestemte diskurser. I hans analyser har han dermed rejst spørgsmålet: hvordan er de moderne vestlige samfunds produktion af diskurser som (I det mindste for en tid) er ladet med sandhedsværdi forbundet med de forskellige magtmekanismer og magtinstitutioner? (Foucault 1978: 14) Foucault argumenterer for, at vores opfattelse af begreber som seksualitet og sindssyge er produceret af videnskaben og lovene, fordi det er disse institutioner, der skaber og iscenesætter de diskurser, som fænomenerne indgår i. På samme måde er det selve den diskurs, som foregår i for eksempel humanvidenskaberne, der skaber reglerne for, hvilke udsagn der giver mening. I en given periode findes altså nogle strukturer, eller diskursive formationer, som danner rammerne for, hvad det er, der tænkes, samt hvilken betydning det tænkte får. Jørgensen og Phillips (1999: 154) argumenterer for et multiperspektivistisk arbejde i en konkret diskursanalyse, hvori man som forsker tager højde for feltets kompleksitet ved at se på feltet fra flere vinkler. Dette søger vi at gøre i vores analyse ved at trække på styrker fra både den kritiske diskursanalyse og socialpsykologien, under brug af relaterede teorier, således at vores undersøgelsesfelt dækkes tilstrækkeligt. I den kritiske diskursanalyse tages der udgangspunkt i en konkret sproglig analyse af sprogbrug i en social interaktion. Diskurs som begreb og som analytisk retning giver os dermed mulighed for at forbinde de forskellige niveauer i undersøgelsen: individets refleksioner, som afdækkes gennem de individuelle interview, det samfundsmæssige perspektiv, der inddrages gennem teorien og mediefladen, de interpersonelle interaktioner, vi observerer i fokusgruppen, fokusgruppedeltagernes møde med teksten, samt analyse af tekstleddet og mediefladen. 23

24 PARFORHOLD OG MEDIER I EN REFLEKSIV MODERNITET Undersøgelsens tilrettelæggelse og forskningsdesign Kronologi over empiriindsamling Udgangspunkt for empiridelen af specialet er en interesse i at arbejde med det kvalitative interview som metode. Valget af denne metode er først og fremmest begrundet i muligheden for at gå i dybden med informanternes udtalelser. Derfor er specialet empirimæssigt baseret på kvalitative enkeltinterview (Bilag A-I) 4. Som udgangspunkt søgte vi at finde mellem ni og 12 informanter, da vi formoder, at en sådan mængde i rimelig grad udtømmer feltet for oplysninger (Kvale 1997: , Halkier 2006: 40). Vi endte med ni informanter, der alle blev interviewet i perioden fra ultimo juni 2006 til ultimo august Informanterne er årige mænd, fra et urbant miljø (København), der lever i fast heteroseksuelt parforhold, med et eller to børn. Fire af informanterne deltog desuden i en fokusgruppe (Bilag FG), hvor en udvalgt medietekst, artiklen Den er gal med kommunikationen af David Tarp (2006) (Figur 6), blev læst og diskuteret. Til empirien hører også indsamling og overblik over mediebilledet omkring parforhold. Dette overblik blev i første omgang skabt ved, at vi fra starten af specialeperioden havde øjnene åbne for parforholdsrelaterede emner i medierne. Senere fulgte en decideret nærlæsning af diverse ugeblade og magasiner og siden en infomediasøgning over artikler, der omhandler parforhold, fra en periode umiddelbart op til det første individuelle interview. Sidst blev der foretaget en grundig undersøgelse af tv-fladen i samme periode. Disse undersøgelser om mediefladen præsenteres nærmere i kapitel 3 (Tabel 4) og kan ses i deres udstrækning i Bilag 5 og 6. Kronologisk ser empiriindsamlingen ud som følger: 4 Vi citerer informanter og henviser til de transskriberede interview i bilaget med følgende henvisning: (A [Anders]: 123 [linienummer]). Bilaget er opbygget kronologisk i forhold til empiriindsamlingen. De ni informanter, samt deres partner og børn er anonymiserede ved et pseudonym der har et begyndelsesbogstav som afspejler rækkefølgen på interviewene. Eksempelvis er informanten i interview D kaldt David, hans kæreste Dorthe og børnene Daniel og Denise. Vi henviser til udsagn fra fokusgruppen med betegnelsen FG, eksempelvis: (FG [Fokusgruppe]: 123 [linienummer]). 24

25 KAPITEL 1 PARFORHOLD OG MEDIER: TEORI OG METODE 2006 Marts April - Udarbejdelse af problemfelt - Fokus på parforholdet i medierne. Maj - Udarbejdelse af semistruktureret interviewguide. Juni Juli August September Oktober November - Prøveinterview og efterfølgende justering af interviewguide. - Første individuelle interview. - Begyndelse på nærlæsning af diverse artikler om parforhold. - Påbegyndelse af transskribering af individuelle interview. - Påbegyndelse af interviewguide til fokusgruppeinterview. - Undersøgelse og gennemlæsning af diverse medietekster om parforhold. - Niende og sidste individuelle interview. - Udarbejdelse af interviewguide til fokusgruppeinterview og endeligt valg af medietekst. - Påbegyndelse af kritisk diskursanalyse. - Færdiggørelse af transskribering af individuelle interview. - Fokusgruppeinterview - Transskribering af fokusgruppeinterview. - Infomediasøgning over artikler om parforhold i perioden umiddelbart op til første individuelle interview. - Dybdegående søgning af radio- og tv-fladen om parforhold i perioden op til første individuelle interview. Figur 1 Empiriindsamling, kronologisk oversigt Forskningsmetodiske overvejelser Vi ønsker bredt at undersøge en række elementer af informanternes liv for at afdække og forstå problemfeltet. For vores forklaringsniveau er det relevant at nævne, at når vi følger en socialpsykologisk tilgang, betyder det, at: det, der studeres, altid samtidig analyseres på tre niveauer: det individuelle, det interpersonelle og det samfundsmæssige, og at man søger at klarlægge relationerne mellem disse niveauer i forhold det fænomen, der er formål for interessen. (Dencik 2004: 578). 25

26 PARFORHOLD OG MEDIER I EN REFLEKSIV MODERNITET Parforholdet må dermed ses i sammenhæng med andre delfænomener, såsom fællesskab og individualitet, da intet kan belyses enkeltstående, men altid må ses i sin spejling i og interaktion med konteksten. Undersøgelsen finder derved en central del af sit fokus i dialektikken mellem individualitet/fællesskab, med den medfølgende kompleksitet og interaktive udveksling på samme måde som socialpsykologiens felt kan henlægges til skråstregen mellem individ/samfund (Asplund 1983: 48). Vores begrundelse for at anvende metodepluralisme og teoretisk eklekticisme er socialpsykologiens grundtese om, at det primære formål med forskning er at blotlægge og fortolke interessante spor og sammenhænge. Johansson advokerer for, at socialpsykologen for at kunne gøre dette må være parat til at anvende al tilgængelig viden i sin indsamling af materiale for derefter at drage sine konklusioner. Han definerer socialpsykologien som disciplin på følgende måde: Socialpsykologen er en grænseoverskrider og en pioner, som tør at være revnende ligeglad med disciplinære grænser og rigide videnskabelige regler. Målet er at nærme sig en forståelse af den sociale virkelighed. (Johansson 2003: 173) I tråd hermed argumenterer Dencik (2005a: 13) for, at en tidssvarende socialpsykologi, hvis mål det er at forstå mennesket i postmoderniteten, må gøre op med gamle forskningstraditioner og samtidig formulere nye men altid provisoriske begreber om de fænomener, man er optaget af at prøve at begribe. Dette indebærer, at forskeren ikke kan lægge sig fast på en bestemt teoretisk tilgang eller ensidige metodiske fremgangsmåder. Derimod, skriver han, må man være åben for at gøre brug af alle tilgængelige metoder, herunder fokuserede kvalitative dybdeinterview, surveydata baseret på spørgeskemaer samt observationer og statistiske analyser. Med Denciks ord er:... metodepluralisme ikke nok, også konstruktiv teoretisk eklekticisme er der brug for (Dencik 2005a: 13-14). På samme måde forholder vi os til den kommunikative del af undersøgelsen, idet Fairclough (1992: 225) argumenterer for, at: Discourse analysis ought ideally to be an interdisciplinary undertaking. Derfor kan vi i udformningen af undersøgelsens kommunikative del trække på andre discipliner, som socialpsykologien. Derved bliver kritisk diskursanalyse en tværfaglig disciplin, som også Jørgensen og Phillips (1999: 89) konstaterer. Når vi vælger at bruge denne metodiske og teoretiske tilgang, er det ikke ensbetydende med, at alt er tilladt, eller at vi har i sinde at blande teoretiske tilgange uden indsigt i deres grundanta- 26

27 KAPITEL 1 PARFORHOLD OG MEDIER: TEORI OG METODE gelser og ontologiske standpunkt. Undersøgelsen baseres på konstruktiv eklekticisme. Vores sigte er at begive os ud i en pionerundersøgelse af et felt, der ikke tidligere er afdækket på præcis denne måde, ved at forholde os ydmygt empirisk og lade vores informanters refleksioner over deres parforhold være det primære fokus (jf. Dencik 2005a: 13). Dette søger vi at gøre systematisk og med gennemskuelighed for læseren omkring hele forskningsdesignet, undersøgelsesprocessen samt analysen og behandlingen af datamaterialet, for at belyse de videnskabelige kriterier: validitet, reliabilitet og generaliserbarhed. Heri ligger en primær del af undersøgelsens validitet. Hensigten med enkeltinterviewene er således at forstå de centrale aspekter ved parforholdet for en gruppe på ni mænd. Hvor de kvantitative data fra IFUSOFF undersøgelsen kan belyse og kortlægge fakta og statistiske forhold på et større og generaliserbart plan, kan vores kvalitative undersøgelse bidrage til erkendelsesmæssige forståelser og opdagelser om problemfeltet. Det er hensigten at belyse centrale sociale samspilsmønstre i parforholdet, se på samlivsrelateret indhold i den generelle medieflade i forhold til informanternes mediebrug samtidig med, at vi forholder os til den samfundsmæssige realitet, individerne befinder sig i. Ifølge Kvale (1997) har forskningsinterviewet frigørende muligheder til at overskride fænomenernes overfladeniveau, det kan trænge dybere ned end dagligdags forestillinger og sætte en refleksionsproces i gang vedrørende de undersøgte fænomener. Det kan desuden kommunikere en kritisk forståelse af livsverdenen tilbage, hvilket vil kunne føre til forandringer i den socialt konstruerede verden. Vores fremgangsmåde vil være primært induktiv, således at teorien belyser empirien, men også i nogen grad og deduktiv, så empirien udvikler teorien med nye forståelser og begreber. Undersøgelsen er med andre ord erkendelsesmæssigt orienteret og fokuseret, hvilende på en baggrund af teoretisk forståelse af samfundsmæssige forhold og eksisterende forskning om posttraditionelt familieliv og medier. Validitet, reliabilitet og generaliserbarhed Vores brug af kvalitative interview er begrundet ved, at vi søger dybden i den konkrete sag og forståelsen af denne; undervejs vil vi ydermere forholde vores kvalitative undersøgelse med resultaterne fra IFUSOFF-undersøgelsen. Vi er opmærksomme på, at vores undersøgelse er afhængig af konteksten, og at vi derfor efterfølgende kun kan udtale os om de ni mænds konkrete refleksioner, ikke om mænds refleksioner over parforhold og medier generelt. Denne kontekstafhængighed gør sig gældende for kvalitative undersøgelser (Kvale 1997), dog vil vi 27

28 PARFORHOLD OG MEDIER I EN REFLEKSIV MODERNITET kunne tilegne os et indblik i, hvordan man kan betragte det felt, målgruppen opererer i. Da vi i kapitel 6 bedømmer, hvorvidt denne undersøgelse kan virke vejledende for andre lignende undersøgelser, er her altså tale om en analytisk generaliserbarhed frem for en statistisk generaliserbarhed (Kvale 1997: ). Repræsentativiteten er lav i vores kvalitative undersøgelser, fordi der kun indgår ni respondenter, og deres oplevelse ikke nødvendigvis er typisk for totalpopulationen af danske mænd midt i trediverne. IFUSOFF undersøgelsen er derimod repræsentativ, og den mængde af Dencik og Westerlings (2004, 2005a, 2006) resultater, vi inddrager, vil kunne supplere vores kvalitative del. Reliabilitet indebærer kvaliteten af det håndværk, som foregår i forhold til indsamlingen og den efterfølgende empiribearbejdning, samt troværdigheden af denne. Det tager udgangspunkt i systematikken i indsamlingen og fortolkningen af resultaterne (Halkier 2003: 111). Reliabilitet omhandler den røde tråd i undersøgelsen, hvor det fremgår, hvorfor det næste trin i undersøgelsen tages og hvordan dette hænger sammen med det foregående. Derfor er det konkrete forløb beskrevet i forhold til indsamlingen af forskelligt analysemateriale, selve interviewene og analyseforløbet. Vores refleksioner over planlægningen og udførelsen af vores undersøgelse er anskueliggjort, og der er taget højde for svagheder og styrker, som har præget empirien. Reliabiliteten vil desuden være høj, fordi vi er tre om at fortolke og analysere datamaterialet, hvilket vi har gjort både individuelt og i fællesskab. Ydermere giver vi vores læser adgang til udskrifter af interview og fokusgruppe gennem et bilag, og dermed mulighed for at forholde sig kritisk og dybdegående til de fortolkninger, vi udleder af materialet. Reliabiliteten kan med dette afsæt understøtte validiteten. For at validere undersøgelsen vil overvejelser og argumenter for valg være gennemgående i hele specialet. Validitet omhandler tydeliggørelsen af, hvorledes undersøgelsens formål er opfyldt på fyldestgørende vis (Halkier 2003: 109). Dette gør vi igennem at forholde teori og empirianalyse til problemformuleringen; på denne måde vil sammenhængen mellem undersøgelsens forskellige dele fremstå. Dette indebærer, at der undervejs i analysen redegøres for, hvordan teorien belyser aspekter af empirien, og hvordan dette forholder sig til problemstillingen. Desuden vil der blive reflekteret over sammenhængen mellem analysemateriale, interviewmateriale og teori. Vi mener at denne gennemsigtighed i projektet understøtter undersøgelsens validitet. Interviewenes validitet forudser vi vil være høj i den forstand, at de er foretaget i respondenternes egne hjem eller på vores kontor, hvilket forøger sandsynligheden for, at de data 28

29 KAPITEL 1 PARFORHOLD OG MEDIER: TEORI OG METODE vi får med os, er udtryk for informanternes egen livsverden og dermed for autentiske betydninger fremsat med mændenes egne ord. Desuden forsøger vi at afholde os fra foruddefinerede kategorier i den semistrukturerede interviewguide (Bilag 4). Dog er guiden struktureret efter tre fællesskabsdimensioner som defineret af Dencik og Westerling (2003). Denne forbindelse mellem bagvedliggende teori og interviewguide er med til at forøge validiteten af undersøgelsen (Kvale 1997: 232). I kapitel 6 vil vi nærmere diskutere generaliserbarhed, reliabilitet og validitet for vores undersøgelse. Empiri Udvælgelsen af informanter Udvælgelsen af informanter foregik ved en kombination af forskellige metoder. En del blev fundet via det, som af Morgan (1998: 89) er blevet betegnet som snowball-sampling, hvor vi gik gennem den ydre del af vores eget sociale netværk og gennem s og telefonopringninger kontaktede mænd, der lå inden for målgruppen (Bilag 1-3). Nogle informanter blev kontaktet på Strøget i København, hvor vi personligt opsøgte tilfældige mænd, der umiddelbart forekom at være i målgruppen. De blev præsenteret for projektet og fik muligheden for at deltage i et interview samt i en fokusgruppe. Yderligere blev nogle informanter fundet ved at vi henvendte os til fædre i to børnehaver og spurgte, om de ville deltage. En sidste del blev fundet ved at vi sendte en (Bilag 2) med en beskrivelse af projektet til 14 københavnske uddannelsesinstitutioner, med forespørgsel om de ville distribuere den videre til deres ansatte og studerende, der så selv efterfølgende kunne kontakte os. Vi søgte at undgå selv at have personligt kendskab til nogen af informanterne, som det anbefales af Halkier (2006: 36-37). De individuelle interview Vi mener, at ni informanter til enkeltinterviewene er et fyldestgørende antal til at udfylde de kvalitative og dybdegående aspekter af undersøgelsen (Kvale 1997: , Halkier 2006: 40). De ni individuelle interview blev hvert især foretaget af to interviewere fra specialegruppen, hvor den ene fungerede som primær interviewer og den anden som observant, der stillede uddybende spørgsmål undervejs. Ved de sidste par interview oplevede vi, at feltet syntes udtømt, da vi ikke fik nye uddybende oplysninger, men at der begyndte at tegne mønstre over væsentlige temaer for alle mændene (jf. Morgan 1998a: 77-84). Alle interviewene blev optaget digitalt og efterfølgende transskriberet (Bilag A-I). 29

30 PARFORHOLD OG MEDIER I EN REFLEKSIV MODERNITET Den semistrukturerede interviewguide (Bilag 4) er udviklet med henblik på at indfange alle aspekter af problemformuleringen; både de kommunikative og de psykologiske. Den er struktureret over de tre fællesskabsdimensioner, som her har en særlig vægt, da det især er samspillet mellem mand og kvinde, der spørges til. Der blev foretaget et prøveinterview i midten af juni 2006, og derefter blev interviewguiden justeret (jf. Krueger 1998a: 57-60). Dels fordi prøveinterviewet viste visse svagheder i vores første udkast, dels fordi nærmere diskussion omkring mediernes rolle i undersøgelsen viste, at der skulle spørges selvstændigt til disse samtidig med, at de skulle indgå i den overordnede tematik. Spørgsmål vedrørende mediernes rolle i refleksionen blev således inkorporeret i strukturen omkring de tre fællesskabsdimensioner, og guiden blev desuden udvidet med en afsluttende gruppe af spørgsmål specifikt vedrørende medierne. Første interview blev foretaget den 26. juni 2006 og det niende og sidste fandt sted den 16. august Enkeltinterviewene blev foretaget henholdsvis på informanternes bopæl eller på vores specialekontor efter informantens ønske. Vi valgte dette for at gøre det nemmere for informanten, da vi var bevidste om problemet med at kræve for meget af folks tid (Halkier 2006: 38). Endvidere mener vi, at muligheden for at afholde interview i informantens eget hjem skaber en tryghed og hjemlighed hos informanten, der giver grobund for ærlige og dybdegående svar (Halkier 2006: 41-42). Fokusgruppeinterview Ved at foretage fokusgruppeinterview med omdrejningspunkt i en medietekst om parforhold, ønsker vi at undersøge, hvorledes denne tekst specifikt bliver brugt i informanternes refleksioner. Valget af, hvilket materiale der skulle præsenteres i fokusgruppen, er taget på baggrund af informanternes egne udsagn fra enkeltmandsinterviewene om, hvilke medier de inddrager i deres forståelse af parforholdet. Til støtte for dette materialevalg foretog vi en undersøgelse af mediebilledet om parforhold i tiden op til første individuelle interview (Tabel 4). Målet er at belyse problemformuleringen fra flere vinkler, samt at det interpersonelle og det samfundsmæssige plan i størst mulig grad inddrages. En anden grund til, at vi ville gøre brug af en fokusgruppe i forlængelse af de individuelle interview, er muligheden for at lade social interaktion være en yderligere kilde til data (jf. Morgan 1998b: 58). Deltagerne har i en fokusgruppe mulighed for at sammenligne hinandens erfa- 30

31 KAPITEL 1 PARFORHOLD OG MEDIER: TEORI OG METODE ringer og problemstillinger, hvilket kan producere en anderledes form for viden end ved de individuelle interview. Vi anser fokusgruppen som et vægtigt supplement til de individuelle interview og medietekstanalysen: deltagerne kommenterer hinandens udlægninger og forhandler dem med hinanden. Herigennem kommer deres egne forståelser og håndteringer oftest i spil. Eller i hvert fald den italesættelse af deres forståelser og håndteringer, som de skaber i gruppen (Halkier 2006: 30). Samtidig får vi mulighed for at krydstjekke informationer og udsagn. Dialogen mellem informanterne kan desuden bringe kompleksiteterne i betydningsdannelser og sociale diskurser frem, som kan supplere det individuelle narrativ, som enkeltinterviewene afdækker (Halkier 2006: 16-17). En yderligere funktion, som fokusgruppen tjener, er at forelægge deltagerne en konkret medietekst og få en debat om mediernes betydning for deres refleksionsproces. Den samme tekst er genstand for en nærgående kritisk diskursanalyse i kapitel 5. Hensigten er at lade artiklen repræsentere medierne, for dermed at få de diskurser, der ligger indlejret i artiklen, italesat og tydeliggjort i mødet mellem mediet og informanterne. Grunden til, at vi kun afholdt en enkelt fokusgruppe, er, at vi ønskede, at deltagerne skulle være de samme, som havde deltaget i de individuelle interviews. Vi mener, at én fokusgruppe er tilstrækkelig, idet vi kan forholde udsagn og meninger fra denne til de individuelle interviews og derved opnå flere vinkler på problemstillingen (jf. Morgan 1998b: 83). Fokusgruppens deltagere kendte ikke på forhånd hinanden. Det eneste, de vidste, var at alle deltagerne forudgående havde deltaget i et individuelt interview. Ifølge Halkier (2006: 34) skal folk, der ikke kender hinanden, ikke stå til ansvar for deres udtalelser efter fokusgruppen, hvilket kan give en større frihed til at udtale sig. Præcis denne pointe fremhævede deltagerne selv i evalueringen af forløbet (FG: ). Samtidig søgte vi at sammensætte fokusgruppen med en kombination af mænd, der havde forholdsvis forskellige livssyn, om end stadig en homogen gruppe fra samme sociale gruppering (jf. Morgan 1998a: 59). Dermed kunne vi få variation og dynamik som modspil til, at de alle havde samme alder og levede i fast parforhold med børn, som konsekvens af vores initiale udvælgelse af informanter. Beslutningen om at holde fokusgruppen på fire deltagere er baseret på Morgans (1998b: 73) argumenter for at bruge mindre grupper, når det emnemæssige indhold for fokusgruppen er sensitivt. Idet vi spørger til private forhold såsom sexliv, utroskab, følelser og refleksioner i forhold til eget liv og parforhold, anser vi det for mest begunstigende at lade deltagerne tale i et mindre forum. Desuden 31

32 PARFORHOLD OG MEDIER I EN REFLEKSIV MODERNITET vurderer vi, at en fokusgruppe på otte til ni deltagere ikke ville have givet den fornødne plads til, at alle kunne blive hørt eller komme på banen. Fokusgruppen blev foretaget på vores specialekontor, da dette var neutral grund. Overvejelser om målgruppe og interview Målgruppen blev i første omgang defineret ud fra målgruppen fra IFUSOFF undersøgelsen, da sammenfald mellem disse informantgrupper giver os mulighed for at sammenholde de to undersøgelser. Endvidere mener vi, at mænd i 35-års alderen i parforhold sandsynligvis har gjort sig nogle tanker om seriøsiteten af parforholdet og om, hvad det betyder for dem. Den samme grad af refleksion ville vi ikke forvente at finde, såfremt vi havde valgt at undersøge 20-årige mænds refleksioner over parforhold. Ydermere valgte vi, at informanterne alle skulle komme fra København, idet vi formoder at postmoderniseringens tendenser er stærkest her i forhold til uden for storbyen. Det faldt ud således, at samtlige informanter havde mindst et barn, hvilket ikke var et initialt kriterium, men et aspekt vi efterfølgende fandt værdifuldt. Vi så gerne en forholdsvis homogen gruppe (Morgan 1998a: 59), og statistisk har de fleste 35-årige i parforhold et barn (Westerling 2006). Det faldt ligeledes ud sådan, at børnene i parforholdene alle var med den nuværende partner, altså er der ingen af informanterne, der har stedbørn. De ni mænd meldte sig frivilligt til at deltage i undersøgelsen, hvilket skal tages med i overvejelser om deres repræsentativitet for målgruppen. Disse mænd har sandsynligvis en lyst til at dele ud af deres oplevelser og fortælle om deres parforhold, som man ikke kan forvente at finde hos alle i målgruppen. Man kan måske tale om en vis grad af selvudstillelse for personer, der vælger at deltage i et sådan projekt. Indbyrdes i specialegruppen blev der diskuteret betydningen af, at to mænd interviewer en tredje om vedkommendes parforhold. At interviewene er foretaget af mænd og med mænd, ser vi som en spændende vinkel på problematikken. Men også et problem i sig selv, da vi oplevede tendenser i interviewene til, at der opstod en maskulin indforståethed, især når talen faldt på sex og klassiske mand/kvinde-problematikker. Dette kan dog også ses som en styrke, idet oplevelsen i samtlige interview var, at der blev skabt en fortrolig stemning, hvori mændene kunne dele deres oplevelser, glæder og frustrationer med andre mænd. Den overordnede oplevelse fra vores side er, at konstellationen giver en god synergi, der skaber rum for fortrolighed. At vi selv delvist er en del af målgruppen, da specialegruppens medlemmers alder spænder fra 27 til 35 år, og vi alle er i fast parforhold, betyder, at vi har forforståelser og formodninger om, hvor- 32

33 KAPITEL 1 PARFORHOLD OG MEDIER: TEORI OG METODE dan det er at være mand i parforhold. Dette er ikke uproblematisk, da det forudsætter en løbende samt systematisk og selvkritisk bearbejdning af vores personlige forforståelse og common sense betragtninger. En bearbejdning, vi hovedsagligt har foretaget i fælles diskussion i gruppen og med vejledere. Ifølge Simonsen (1995), er der med kvalitative interview som undersøgelsesmetode tale om empirisk sensitiv forskning. Det er således en række subjektive grundantagelser, forudsætninger og inspirationsmomenter, som ligger til grund for de valg og den procedure, vores udforskning er bygget op omkring. Dialogen med mændene indebærer, at vi selv er aktive, og det frembringer reaktioner og udtalelser. Vi træder således et skridt videre end den observerende og reflekterende rolle for at opnå yderligere konkretisering, præcisering og nuancering. Vi trådte gennem enkeltinterviewene og fokusgruppen helt tæt på vores analyseobjekter, hvilket gav mulighed for autentiske udsagn, oplevelser, forståelser, tolkninger og interaktioner. Interviewet blev dermed et forum for interrelationelle processer, hvor viden blev skabt i samspillet med informanterne (jf. Simonsen 1995). En anden problematik er, at vi fornemmer, at nogle af informanterne prøver at male et billede af deres parforhold som velfungerende, hvor det måske ikke er det. Denne problematik er velkendt inden for kvalitativ forskning, da sandhedsværdien af informanternes udsagn altid kan diskuteres. Kvale (1997: 53ff) argumenterer for, at når troen på en objektiv virkelighed går tabt, ændres diskussionen om, hvad viden er. Han konstaterer, at viden kan være interrelationel som i et interview, hvor to eller flere mennesker udveksler meninger. Viden er i denne optik hverken ude i verden eller inden i den enkelte, men opstår i samspillet mellem den enkelte og verden (Kvale 1997: 54). Dermed påkalder kvalitative undersøgelser sig ikke et krav på objektivitet og bunder ej heller i en positivistisk verdensopfattelse (Kvale 1997: 69-70). Vores undersøgelse hviler på samme antagelser, idet det er oplevelsen, vi undersøger. Alligevel bliver det i analysen taget op, når vi som fortolkere af empirimaterialet kan påpege modsigelser. Årsagen til dette er, at eventuelle modsigelser og fordrejninger kan give værdifulde informationer om den enkeltes refleksionsproces. Det skal her nævnes, at modsigelser i informanters udtalelser generelt i kvalitative interview er et kendt fænomen, og det skal overvejes, hvorvidt disse er udtryk for interviewerens spørgeteknik eller ambivalens fra informantens side (Kvale 1997: 44-45). 33

34 PARFORHOLD OG MEDIER I EN REFLEKSIV MODERNITET Transskribering Valget af det kvalitative interview som forskningsmetode indebærer, at disse interview skal nedskrives og omdannes fra lyd til tekst. Selve transskriptionen indebærer teoretiske og metodiske problematikker, som eksempelvis risikoen for at transskriptionerne efterfølgende opfattes som det oprindelige empirimateriale og ikke fortolkning af dette (Kvale 1997: 163). Vi har valgt at transskribere alle interviewene selv, fordi transskriberingsprocessen er en væsentlig del af analysen, idet den giver et indgående kendskab til empirien og nuancer ved de enkelte interview. Vores retningslinier for selve transskriberingen var, at alt skulle transskriberes, og væsentlige pauser samt eventuelle vigtige gestikulationer skulle med. Hver af specialegruppens tre medlemmer har transskriberet tre individuelle interview og en tredjedel af fokusgruppeinterviewet. Valg af hvilke dele af empirien, hver enkelt transskriberede, beroede på, hvilke interview vedkommende ikke havde deltaget i som interviewer. Således sikrede vi os, at vi alle opnåede et nærgående kendskab til alle dele af empirien. Yderligere, efter endt transskribering og som en videregående analyse, sad vi sammen og gennemhørte samtlige interviews og forholdt dem til transskriptionerne. Dette medførte dels, at vi havde mulighed for at rette fejl og mangler, dels at vi var tre til at forstå og nedfælde, hvad informanterne sagde. Denne del af transskriptionsprocessen gav os en fælles forståelse af vigtige elementer i empirien og en mulighed for dybe diskussioner af væsentlige temaer og fortolkninger. Om end det var en langvarig proces, mener vi, at det var givtigt for det efterfølgende analyseforløb. At vi var flere til at lytte og rette medvirker til, at reliabiliteten i transskriptionsprocessen er høj (Kvale 1997: 164). Denne reliabilitet understøttes yderligere ved, at samtlige interview er transskriberet på samme måde. Til at støtte os i genkaldelsen af de enkelte interviewsituationer, noterede og diskuterede vi efter hvert interview første indtryk som stemninger og observationer samt indskydelser om forhold hos mændene, der gjorde sig gældende i deres refleksioner over parforhold (jf. Krueger 1998b: 76ff). Disse optegnelser har vist sig frugtbare i senere fortolkningsarbejde, da vi har kunnet kigge tilbage og se, hvilket indtryk vi umiddelbart stod tilbage med efter hvert interview. For at beskytte vores informanter og de intime detaljer om deres liv, de deler med os, har vi fra start oplyst dem om, at de bliver anonymiseret. Dette kommer til udtryk i transskriptionen ved at navne er ændret og i visse tilfælde job og andre oplysninger, der kan identificere informanterne (Kvale 1997: 166). Yderligere er det fulde bilag kun tilgængeligt for specialegruppen, censorer og vejledere. 34

35 KAPITEL 1 PARFORHOLD OG MEDIER: TEORI OG METODE Oversigt over informanter For at danne et overblik over hvem de ni informanter er, er de beskrevet i nedenstående oversigt: INFORMANTPAR BØRN SAMLIVSFORHOLD UDDANNELSE / ERHVERV Anders (34 år) Anette (alder Alex (3 år) Adam (1 år) Forholdets varighed: 5 år Boligform: Andelslejlighed Postbud/koordinator/dagpengemodtager Hjemmegående på barsel ukendt) Birger (35 år) Birgitte (alder Benjamin (2 å) Forholdets varighed: 13 år Boligform: Ejer hus Tidligere indkøber, nu lærerstuderende Jurist, arbejder fuldtid som advokat ukendt) Christian (35 år) Charlotte (34 år) Catrine (4 år) Clara (1 år) Forholdets varighed: 12 år Boligform: Lejlighed Hotelmanager Lærerinde David (37 år) Dorthe (alder Denise (10 år) Daniel (5 år) Forholdets varighed: 12 år Boligform: Lejlighed Studerer til forstkandidat Pædagog ukendt) Erik (35 år) Emma (35 år) Emil (2 år) Forholdets varighed: 5 år Boligform: Lejlighed Pædagogstuderende/psykoterapeut Lærerinde Flemming (36 år) Freja (33 år) Felix (3 år) Ferdinand Forholdets varighed: 5 år Boligform: Lejlighed/hus Erhvervsjurist, projektchef i bank Jurist, advokat (1 år) Gert (35 år) Gustav Forholdets varighed: 1 år Fotograf Gitte (alder ukendt) (1 måned) Boligform: Andelslejlighed Journalist Hans (34 år) Helle (34 år) Henrik (5 år) Holger (2 år) Forholdets varighed: 14 år Boligform: Ejerlejlighed Ingeniør/iværksætter Arkitekt, arbejder fuldtid Ivan (36 år) Inge (32 år) Ida (4 år) Iben (½ år) Forholdets varighed: 11 år Boligform: Andelslejlighed BA i litteraturvidenskab, forfatter/skrivecoach Forlagsredaktør Tabel 1 Oversigt over informanter 35

36 PARFORHOLD OG MEDIER I EN REFLEKSIV MODERNITET KAPITEL 2 FAMILIELIV OG IDENTITET Som vi har skrevet i Indledningen til dette speciale, vil et centralt fokus for undersøgelsen være at belyse forholdet mellem mændene som individer og parforholdet som fællesskab, og hvilken betydning dette fællesskab har i deres liv og udvikling af identiteter. Dencik og Westerling argumenterer for, at det moderne familieliv præges af både forandring og stabilitet, men at: noget kunne tyde på, at forholdet mellem individ og fællesskab ændrer betydning (2002: 4). Dette kapitel har til hensigt at analysere mændenes hverdagsliv med henblik på at forstå de fællesskaber, som de indgår i, og på hvilken måde disse fællesskaber har betydning for mændenes selvoplevelse og dannelse af identiteter. Dette danner grundlag for en videre analyse af forholdet mellem individ og fællesskab i kapitel 4 Posttraditionelle parforhold. Analysen foretages med udgangspunkt i to vigtige præmisser for den socialpsykologiske forståelse af begrebet identitet: a) at et individs identitet er funderet i og skabt gennem hans eller hendes sociale interaktioner, og b) at der er mange forskellige latente identiteter, som man kan veksle imellem (Dencik 2005c: 16). I denne forbindelse er det aktuelt at se på de hverdagsmæssige interaktioner og interpersonelle samspilsmønstre, som informanterne indgår i, fordi: Et individs personlige såvel som sociale identiteter formidles, udvikles og opretholdes gennem deres sociale interaktioner. (Dencik og Westerling 2002: 4) Derfor må vi, for at forstå hvilke værdier og betydningsdannelser der udgør mændenes samlede identitet, se på forholdet mellem disse sfærer. I denne sammenhæng er det centralt at se på, hvad der har en meningsgivende og oplevelsesmæssig, eller følelsesmæssig værdi for informanterne. Hverdagsliv og identitet Når hverdagslivet analyseres så grundigt, som det vil blive i det følgende, er det funderet i antagelsen om, at det: interessante ved hverdagslivet er, at når først man begynder at kradse i hverdagslivets overfladelak, så afsløres nye betydningsdybder. (Jacobsen og Kristiansen 2005: 12) Beskrivelserne af hverdagslivet indebærer dybere refleksioner over forholdet mellem individualitet og fællesskab, og begges betydning for mændenes identitetsdannelse. Den meget omfattende diskussion om, hvordan hverdagen som begreb og fænomen skal defineres (Jacobsen og 36

37 KAPITEL 2 FAMILIELIV OG IDENTITET Kristiansen 2005: 9-33) vil vi ikke uddybe, da det ikke er dette speciales formål, men vi vælger at anvende begrebet om: de daglige interpersonelle samspil, gøremål og situationer, som informanterne befinder sig i. Dette er baseret på den franske sociolog Henri Lefebvre s (1958: 228) definition af hverdagen som: interaktionerne og balancen mellem arbejde, familieliv og fritidsaktiviteter, der tilsammen konstituerer totaliteten af hverdagslivet. I hverdagen udspiller sig en stor del af individualitet/fællesskabs-balancen. Det er i dagliglivet, parterne tilbringer mest tid sammen, og det er derfor i dette livsrum, at det fælles narrativ, som skaber identiteterne, opbygges (Schultz Jørgensen 2002: 248). Samtidig er det i hverdagslivet, der som oftest er præget af rutineprægede fælles udvekslinger og aktiviteter (Jacobsen og Kristiansen 2005: 12), at vi finder et grundlag for at belyse teorierne om refleksivitet (Giddens 1994a og b, 1996, Johansson 2003, 2006). Netop ved at analysere det hverdagsmæssige samspil får vi mulighed for at se, hvordan det posttraditionelle parforhold er opbygget, og i særdeleshed på hvilke områder samlivet er defineret af refleksion. Dette er et væsentligt udgangspunkt for den senere analyse af samlivet og af mediernes rolle i refleksionsprocessen (kapitel 3, 4 og 5). For at undersøge hvordan konstellationen af individ/fællesskab udspiller sig i hverdagen, vil vi i det kommende kapitel gennemgå resultaterne af vores kvalitative forskningsinterview med henblik på at dokumentere, hvordan informanternes samlivsrelevante fællesskaber er opbygget. Disse informationer sammenholdes med IFUSOFF undersøgelsens resultater (Westerling 2006). Familielivets fællesskabsdimensioner Dencik, Marosi, Stanek og Westerling (2003) har udarbejdet IFUSOFF som et forskningsinstrument for at undersøge, hvordan socialt fællesskab og familieliv leves i den refleksive modernitet. På baggrund af undersøgelsens fokus på forholdet mellem individualitet og fællesskab har de udviklet en kategorisering af familielivets fællesskabsdimensioner (Figur 2). Fællesskab beskrives henholdsvis deskriptivt og evaluativt. Deskriptivt kan man anse fællesskab som en persons sociogrammatiske forhold, altså i hvilke sammenhænge vedkommende konkret har et fællesskab. Dette indebærer, om vedkommende bor sammen med nogen, har sommerhus sammen med nogen, spiller skak med nogen og lignende. Evaluativt kan fællesskab forstås som en persons oplevelse af samhørighed; en oplevelse, der ikke nødvendigvis er konkret baseret. Dermed kan en person opleve manglende fællesskab med sin familie, selvom vedkommende bor sammen med familien (Dencik og Westerling 2003: 2). Dencik og Westerling (2003) har defineret tre fællesskabsdimensioner, der indfanger totaliteten af hverdagslivet således: 37

38 PARFORHOLD OG MEDIER I EN REFLEKSIV MODERNITET 1. Den materielle fællesskabsdimension: Herunder falder de økonomiske og arbejdsmæssige relationer, individerne har i forhold til hinanden. Har individerne ingen sådanne relationer til hinanden, har de heller ikke noget materielt fællesskab men de kan for den sags skyld godt have andre fællesskabsrelationer mellem sig. Arbejdsmæssige relationer begrænser sig i denne sammenhæng ikke til erhvervsmæssige forhold tværtimod kan ulønnet husarbejde og lignende være vigtige komponenter i den materielle fællesskabsdimension. I jo højere grad medlemmerne i familien er økonomisk og arbejdsmæssigt afhængige af hinanden, og i jo højere grad de har fælles økonomi, således at materielle goder som f eks. lønindtægter, bliver disponeret som fælleseje for alle familiemedlemmer, desto tættere fællesskab er der familiemedlemmerne imellem på det materielle niveau. 2. Den sociale fællesskabsdimension: Herunder falder de netværk og omgangskredse, som individerne har. Disse kan i større eller mindre grad være specifikke eller sammenfaldende, fælles, for individerne. Er individernes sociale netværk kun i meget ringe grad hinanden overlappende, er deres sociale fællesskab med hinanden tyndt, hvorimod de individer, der har fælles omgangskreds og venner, har et tæt socialt fællesskab. I jo højere grad medlemmerne i familien har fælles socialt netværk, fælles venner, deltager sammen i sociale aktiviteter som f eks. foreningsliv, fester, ferierejser, osv., desto tættere er fællesskabet familiemedlemmerne imellem på det sociale niveau. 3. Den kulturelle fællesskabsdimension: Herunder falder de oplevelser og interesser og livsperspektiver, som individerne har. Disse kan i større eller mindre grad være specifikke eller sammenfaldende, fælles, for individerne. Er individernes oplevelser, interesser, vurderinger og livsperspektiver kun i ringe grad hinanden overlappende er deres kulturelle fællesskab med hinanden tyndt, hvorimod de individer, der i høj grad oplever ting sammen (har stort "oplevelsesfællesskab"), og hvis interesser, vurderinger og livsperspektiver i høj grad sammenfalder, har et tæt kulturelt fællesskab. I jo højere grad medlemmerne i familien har fælles kulturelle referencer, fælles vurderinger, interesser og oplevelser, desto tættere er fællesskabet familiemedlemmerne imellem på det kulturelle niveau. Erotisk fællesskab: Det erotiske fællesskab, som kan formodes at have speciel betydning i netop familiesammenhæng, kan betragtes som en specifik form af oplevelsesfællesskab. Dette fællesskab er tættere i jo højere grad, der er erotisk fortrolighed og samliv individerne imellem. Med andre ord: i jo mindre grad man har (haft) sine erotiske oplevelser uden om familien, og i jo større grad man er seksuelt sammen i parforholdet, desto tættere er fællesskabet individerne imellem på det erotiske niveau. Figur 2 Familielivets fællesskabsdimensioner (Dencik og Westerling 2003) 38

39 KAPITEL 2 FAMILIELIV OG IDENTITET Disse adskilte dimensioner har vi har vi fundet brugbare som analyseramme for denne hverdagslivsanalyse, da fortællinger om hverdagens struktur, betydning og problemstillinger har været fremtrædende i mændenes refleksioner over deres parforhold. Her gengives et nuanceret billede af informanternes hverdagsmæssige interaktioner med deres partner, familie og venner. Den strukturelle sammenhæng mellem fællesskabsdimensionerne som analyseramme og denne undersøgelse er, at spørgsmålene i den semistrukturerede interviewguide (Bilag 4) og analysen i dette kapitel er kategoriseret under disse. Vi undersøger det konkrete deskriptive fællesskab, og derfor kommer vi undervejs ind på de sociogrammatiske forhold i informanternes liv, samtidig med at vi søger at afdække informanternes oplevelse af fællesskab, og dermed den evaluative forståelse af fællesskab. De fællesskaber, vi har interesse i, er de, som er presente i parforholdet og i familien, men også fællesskaber med venner, svigerfamilie og andre medtages i det omfang, de har relevans for informanternes tanker om deres parforhold. På baggrund af dette kapitels hverdagslivsanalyse vil de mest markante temaer, som fremtræder af informanternes fortællinger, danne udgangspunkt for den videre analyse i kapitel 4 Posttraditionelle parforhold. Overordnet viser IFUSOFF-undersøgelsen, at 82,1 % af 35-årige danskere lever i fast parforhold, mens 17,9 % er enlige. Samtidig viser undersøgelsen, at 71,78 % af 35-årige danskere lever i fast parforhold med børn. Af den gruppe, som lever i fast parforhold, ser fordelingen ud som følger: - Par med egne børn (far, mor og fælles børn: kernefamilier): 58,68 % - Par med fællesbørn og delebørn (sammenbragte familier): 7,61 % - Par, der kun har delebørn: 12,49 % - Par uden børn: 21,22 % (Westerling 2006) 5 En høj procentsats af danske mænd og kvinder midt i trediverne lever dermed i faste parforhold. Næsten seks ud af 10 lever i reelle kernefamilier, og kun godt 21 % lever i et forhold uden børn. Der tegner sig her et relativt konventionelt familiemønster. Vores ni informanter 5 Kilde: IFUSOFF. Antal respondenter: 1003 = 100 %. Westerling, Allan Posttraditionelt familieliv. Upubliceret Ph.d. afhandling. Institut for Psykologi: Roskilde Universitetscenter. 39

40 PARFORHOLD OG MEDIER I EN REFLEKSIV MODERNITET falder alle inden for kategorien kernefamilier. Ingen af dem har delebørn, og de to informanter, der har været gift tidligere, Erik og Flemming, har ikke børn fra deres tidligere ægteskaber. Den materielle fællesskabsdimension ANDERS: Jeg tror det er vigtigt man har de samme mål og drømme, når man er familie. Der har jeg været utrolig heldig. Der er faktisk ikke den ting vi ikke er enige om. Opdragelse, måske, men det er fordi Annette gerne vil forkæle, der må jeg lige bremse lidt ned en gang i mellem. Alt andet er vi enige om. Om det så er møbler, maling, penge, hvordan huset skal se ud, hvordan rummet skal indrettes, alle sådan nogle ting, der er vi meget enige. (A: ) Til den materielle fællesskabsdimension hører de økonomiske og arbejdsmæssige relationer, individerne har til hinanden. Arbejdsmæssige relationer skal ikke i denne sammenhæng forstås kun som erhvervsmæssige forhold, men også husligt arbejde og ansvar (Dencik og Westerling 2003: 2). Det første aspekt af den materielle fællesskabsdimension, vi vil behandle, er den økonomiske relation partnerne imellem. Fællesøkonomi CHRISTIAN: Det hele ryger ind på en konto. Så er der noget der bliver trukket til budgetkonto, og til dit og dat, så det vi har tilbage, det er fælles. (C: 43-44) Økonomien er et aspekt af den materielle fællesskabsdimension, som alle informanter på nær en, nævner som et fælles anliggende, om end ikke alle betegner økonomien som decideret fællesøkonomi (A: 8-17, B: 11-14, C: 41-44, D: 8-12, E: , F: 56-66, H: 61-67, I: 18-22). Gert skiller sig ud og beskriver økonomien med sin partner som opdelt på grund af, at han er selvstændig erhvervsdrivende, og derfor så vidt muligt ønsker sin firmaøkonomi adskilt fra partnerens økonomiske forhold (G: 16-20). Ud over den praktiske erhvervsmæssige side af Gerts økonomi, har han kun været sammen med sin partner i knap et år. Dette relativt korte forhold kan ligeledes have indflydelse på, at deres økonomi endnu ikke er smeltet sammen i højere grad, end det er tilfældet. Af de ni informanter er det kun seks af dem, der decideret betegner deres økonomi som fælles (B: 11-14, C: 41-44, D: 8-12, F: 56-66, H: 61-67, I:18-22). Anders og Erik fortæller, at økonomien i deres respektive parforhold ikke er fælles, men at udgifterne deles ligeligt (E: ). Dette kan se som en variant af fællesøkonomien, forstået ved, at på trods af, at Erik og Anders ikke direkte fortæller om fællesøkonomi, så oplever de begge, at økonomien er et fæl- 40

41 KAPITEL 2 FAMILIELIV OG IDENTITET les ansvar i parforholdet. Dog fortæller Erik, at han ikke ønsker at have decideret fællesøkonomi med sin kæreste, da han er vant til at leve alene, og at han ville opleve det som en irritationsfaktor, hvis de havde fællesøkonomi, og kæresten så brugte for mange penge på tøj (E: ). Samme bekymring havde Christian også, inden han fik fællesøkonomi med sin kone, fordi hun efter Christians mening brugte for mange penge. Men det viste sig ubegrundet: CHRISTIAN: Men nu er det ikke kun hendes penge, men vores penge, så nu render hun ikke bare rundt og køber alt muligt ind. Så det er typisk hvis hun vil have et eller andet, så snakker vi om det. (C: 62-64) IFUSOFF undersøgelsen viser, at fordelingen imellem mænd og kvinders bidrag til husstandens indkomst er 43,5 % for kvinder og 61,2 % for mænd (Westerling 2006). Det tegner dermed et asymmetrisk billede, hvor mandens indtjening er højere end kvindens, men samtidig viser det et billede af en samlivsform som af Hestbæk (2003: 160) er blevet betegnet som toforsørgerfamilien, hvor det ikke udelukkende er manden der står for husstandens indkomst. For tre af vores informanter, Birger, David og Erik gælder det modsatte af den procentfordeling som skitseres af IFUSOFF. De er under uddannelse, mens deres respektive partnere arbejder fuldtid, og det er dermed hende, der står for den primære del af husstandens indkomst (B: 11-14, D: 6-7, E: ). I Birgers tilfælde var rollerne byttet om, da hans kone læste, og han fortæller følgende om, hvad denne rollefordeling betyder for ham i hverdagen: BIRGER: Hun har sgu altid heddet Chefen, nu jeg tænker over det, og selvfølgelig får det så en anden betydning nu hvor hun forsørger mig. Det er også derfor at det hedder BU, altså Birgittes Understøttelse, herhjemme, og ikke SU. (B: ) Birger har en bevidsthed om det ny kønsrollemønster som deres forhold bygger på (jf. Hestbæk 1999, Viala 2006) og hvordan det adskiller sig fra den traditionelle patriarkale familieform (Dencik 2005a: 95ff). Her ses, at Birger udviser en accept over for denne fordeling af økonomien i en periode af deres liv, men vi kan samtidig se, at det i et identitetsmæssigt perspektiv er et tema for ham. Hvordan de nye kønsroller, set i et detraditionaliseringsperspektiv, påvirker mændenes dannelse af identitet, vil blive diskuteret mere indgående i kapitel 4. For Birger, ligesom de andre informanter under uddannelse, gør sig gældende, at de stadig føler et ansvar for den fælles økonomi (B: 24-26, D: 10-12, E: ). Otte af informanterne har et uproblematisk forhold til struktureringen af deres økonomi, og det er ikke et tema, der fylder meget i deres hverdag, eller som emne i det individuelle interview. 41

42 PARFORHOLD OG MEDIER I EN REFLEKSIV MODERNITET De omtaler primært økonomien, da vi spørger decideret ind til den, og der bliver kun i få tilfælde vendt tilbage til økonomien på andre tidspunkter i interviewet. Flemming derimod, fortæller detaljeret om økonomien i sin familie: INTERVIEWER: Kan du fortælle lidt om hvordan I har organiseret jeres økonomi? FLEMMING: Jeg er ansat i en bank, så det er mig, der tager mig af den del. Vi har et typisk cigarkassesystem. Vi har en internetbankaftale, hvor vi har samlekonti hvor vores respektive lønninger går ind, en slags budgetkonto. Og fra den kører alle betalingsserviceaftaler, og så har vi så forskellige typer af konti til ferie, til vinindkøb, til bilen, benzin og vedligeholdelse, og ja, der er seks eller syv eller otte konti, hvor vi så har et klart budget om, hvad der skal gå fra budgetkontoen til de faste betalingsserviceaftaler. Og så har vi de her forbrugsting, biler osv., hvor der så er afsat et beløb til og så har vi et samlet budget som så siger at vi har den indtægt, vi har den udgift, og vi har den rest. Og så har vi hver et rådighedsbeløb, som vi så disponerer over, uden at den anden blander sig i, hvad vedkommende bruger pengene på. (F: 56-66) Der er i Flemmings tilfælde tale om en høj grad af struktur på økonomien i hans familie. Da spørgsmålet om økonomi blev stillet under det individuelle interview, opremsede Flemming hurtigt de forskellige konti, de gjorde brug af. Dette kan tilskrives Flemmings arbejde som erhvervsjurist og projektchef i en bank, hvor han er vant til at formulere og tænke i økonomiske forhold. Men det lader også til, at Flemming i hverdagen løbende har fokus på familiens økonomi. Der synes at være en kønsmæssig identitet for ham i dette, da han understreger, at det er ham, der har styr på de økonomiske forhold, mens hans kone står for de kreative elementer, såsom indretning, i forbindelse med familiens nylige investering i et hus (F: ). Men hos Flemming ses også, hvordan økonomien indgår som et væsentligt element i hans overvejelser om hverdagslivets struktur, hvor tid med familien bliver sat i forhold til penge (F: ). I modsætning til Flemmings stringente økonomiske bevidsthed står David, der gør opmærksom på, at hans forhold til økonomi er decideret ustruktureret, og at de kun sjældent planlægger deres økonomi (D: 15-19). Overordnet for informanternes refleksioner over økonomien i parforholdet kan siges, at alle informanterne ser økonomien som fælles ansvar, og at de alle på den ene eller anden måde oplever, at der på den økonomiske front bliver taget hensyn til begge parter i forholdet, og at større investeringer sker som fælles beslutninger. Strukturelt er der for nogle af informanterne tale om fællesøkonomi, hvor begge indtægter går til en fælles pulje, der dækker alle områder af familiens behov, også de individuelle køb og aktiviteter (C: 41-44). Hos andre er der en opdeling af det fælles og det individuelle, hvor begge indkomster går til en 42

43 KAPITEL 2 FAMILIELIV OG IDENTITET fællespulje og et ens beløb lommepenge til hver af parterne (A: 12-17). I Eriks tilfælde er der tale om en mere opsplittet økonomi, der dog stadig indebærer en forståelse af ligelig deling af udgifter (E: ). Men i ingen af tilfældene er der tale om, at den ene part har mere end den anden, der er blot nuancer i måden, de organiserer det på (F: 56-66, D: 15-19). På denne måde ser vi en stor tillid i den måde, hvorpå informanterne i samråd med deres respektive partnere håndterer penge. Der er dialoger og samtaler omkring økonomiske beslutninger, hvad enten det gælder bolig, arbejde og uddannelse, og hos alle informanterne fremstår dette som et fælles projekt, hvor målet er at tilgodese begge parters ønsker (A: 19-26, B: 24-26, C: 46-54, E: ). Vi kan dermed se, at økonomien som en del af det materielle fællesskab er et område, hvor hovedparten af vores informanter oplever en høj grad af fællesskab igennem det fælles ansvar og gensidig overensstemmelse. Ydermere kan vi se, at der omkring fordelingen af økonomien er tale om en forhandlingsproces, og at der er perioder, hvor den ene part overtager den primære forsørgerrolle, således at den anden part kan udforske andre muligheder i livet, som for eksempel videre uddannelse eller karriereskift. Denne forhandlingsstruktur omkring hverdagslivet er et markant træk ved informanterne parforholdskonstellation, et tema, der vil blive behandlet mere dybdegående i kapitel 4 under afsnittet Parforholdet som forhandlingsrum. Et andet element, der har betydning for parrets materielle fællesskab, er boligsituationen. Boligform og livsmuligheder ANDERS: Men her, der er vi meget enige om hvad vi vil, også efter vi har fået børn. Vi vil gerne have et hus, ikke noget ambitiøst, bare et hus, en lille have og sådan nogle ting. Det er vores mål. Og det er vi i hvert fald meget enige om. Og det er der vi arbejder hen i mod begge to. Så det er skyklapper på derudaf, stort set. (A: 21-25). Når IFUSOFF-undersøgelsen viser, at 82,1 % af 35-årige danskere lever i fast parforhold og er samboende (Westerling 2006), indikerer det, at den fælles boligform er en realitet i det materielle fællesskab. Som vi skal se i det følgende, har den boligmæssige situationen i nogle tilfælde væsentlig betydning for, hvordan de ni informanter reflekterer over deres materielle fællesskab med deres partner. Denne ser ud som følger: 43

44 PARFORHOLD OG MEDIER I EN REFLEKSIV MODERNITET BOLIGFORM ANDERS Anders og Annette bor i lejlighed, Annette er ejer af andelen (A: 12 og ). BIRGER Birger og Birgitte bor i eget hus, de er begge ejere af huset (B: ). CHRISTIAN Christian og Charlotte bor i lejlighed (C: 5-6). DAVID David og Dorthe bor i lejlighed (D: 3). ERIK Erik og Emma bor i lejlighed, lejligheden er Emmas (E: 13-15). FLEMMING Flemming og Freja bor i lejlighed (F: 3). De har købt hus sammen uden for København (F: ). GERT Gert og Gitte bor i andelslejlighed, lejligheden er Gittes, men de har planer om at ændre kontrakten, så den står i begges navne (G: 23-24). HANS Hans og Helle bor i ejerlejlighed (H: 9-10). IVAN Ivan og Inge bor i andelslejlighed (I: 24). Tabel 2 Boligform Vi kan konstatere, at de informanter, der har et velfunderet materielt fællesskab, får frigjort mere tid til familien og ressourcer til at dyrke et oplevelsesfællesskab, hvorimod de informanter, der ikke endnu har etableret en velfungerende boligform, med økonomisk stabilitet, oplever dette som et present problem. Især Anders lægger i interviewet stor vægt på familiens boligsituation, da denne er problematisk, og han vender flere gange tilbage til parrets fælles drøm om en større bolig: ANDERS: Faktisk er det sådan, at vi lever lidt for den der drøm, jeg snakkede om, med hus og have. Ikke fordi det er skide ambitiøst, det har mange mennesker, men det lever vi faktisk lidt for. Vi lever ikke sådan i nuet. (A: ) Den manglende plads i hverdagen er grobund for de største konflikter i Anders parforhold, og han gør sig mange tanker om hvordan familien skal klare sig gennem hverdagen på den trange plads indtil der er råd til at købe et hus og dermed en mulighed for det, Anders formulerer som at leve i nuet (A: ). Vi tolker omvendt også Anders store fokus på deres boligforhold som et udtryk for, at andre potentielt problematiske aspekter i deres forhold får lov til at ligge ubehandlede hen til fordel for den fælles drøm. Kontrasten ser vi hos Birger, der sammen med sin kone har købt hus på et økonomisk attraktivt tidspunkt og nu sidder i en rummelig bolig med høj friværdi (B: 159). 44

45 KAPITEL 2 FAMILIELIV OG IDENTITET Denne økonomiske frihed har været medspiller i Birgers valg om at skifte erhvervskarrieren ud med uddannelsen til lærer, og han svarer følgende på spørgsmålet om, hvorvidt boligsituationen har haft indflydelse på det valg: BIRGER: Ja, det har det. Det har det, fordi ellers havde jeg ikke taget det skift jeg gjorde. Vores fordel var at vi købte huset mens det var så relativt billigt, at vi har en meget god friværdi at tage af til sådan nogle ting. (B: ) Modsat Anders er boligen for Birger ikke et problematisk område, og fokus rettes derfor andetsteds. I Birgers tilfælde ser vi, hvordan identitetsmæssig udvikling og grundlæggende eksistentielle spørgsmål i stedet trænger sig på, og hvordan friværdien i huset giver mulighed for at realisere personlige drømme ved at forlade arbejdsmarkedet til fordel for en uddannelse. Ændringer i den materielle fællesskabsdimension har her indflydelse på andre fællesskabsdimensioner, da Birgers skift til uddannelse via boligsituationen ændrer ved Birger og Birgittes indbyrdes afhængighedsforhold, nu hvor hun er blevet hans forsørger (B: ). Også Ivan forklarer direkte, hvordan han og konens valg om at bo i en billig andelsbolig har indflydelse på hverdagen (I: ). Den billige andelsbolig gør, at han og Inge i princippet kan leve af en indkomst og kan købe tid, som han siger (I: 165). Denne tid kan så bruges med børnene, venner og på hinanden: IVAN: Derfor har vi for eksempel valgt denne boligform, det er to ting, men en ting er at vi har valgt en boligform hvor vi har ret god økonomi, altså en andelsbolig, vi er netop ikke gået ud i det private boligmarked. Vi vil i princippet gerne kunne leve af én indkomst og hvad der er derudover, det er det vi køber i tid, på en måde. Det giver nogle muligheder, at kunne bruge det på hinanden og kunne bruge det på vores venner. (I: ) Vi kan dermed se, hvordan boligsituation er en vigtig faktor i oplevelsen af det materielle fællesskab, og at der herfra trækkes tråde ind i både den sociale og den kulturelle fællesskabsdimension. I Anders tilfælde er familiens boligsituation meget present, medens den i Ivans og Birgers tilfælde danner grobund for nye muligheder i livet. I alle tre tilfælde er der dog tale om en høj grad af fællesskab i informanternes parforhold, trods de forskellige muligheder. Drømmen om huset er Anders og Annettes fælles drøm og noget, de taler om og sparer sammen til i fællesskab (A: og ). Dette skaber, på trods af de problematiske elementer, som det indebærer, et fælles identitetsmæssigt narrativ, der binder dem sammen (Gergen 2005: 280ff, Schultz Jørgensen 2002: 248). 45

46 PARFORHOLD OG MEDIER I EN REFLEKSIV MODERNITET Birgers mulighed for at skifte karrieren ud med uddannelse er også udtryk for et fællesskab med Birgitte, da beslutningen foruden at være muliggjort pga. deres fælles huskøb i høj grad også er taget i samråd med Birgitte, endda på hendes foranledning (B: 125). Ivans billige andelsbolig og de muligheder, det giver, er et valg, der er taget sammen med konen, og et valg om ikke at komme ud på det private boligmarked (I: ). Dette aspekt ses tillige i, at flere af informanterne, på spørgsmålet om, hvad de har lavet med deres partner i sidste weekend, svarer, at de har arbejdet sammen på lejligheden eller huset (A: , B: 348). Erhverv og skift i karriere, økonomien og boligsituationen har indflydelse på, hvordan struktureringen af arbejdsopgaverne inden for hjemmets fire vægge foregår, og hvordan delingen af ansvaret over for børnene er. Dette aspekt af den materielle fællesskabsdimension analyseres i det følgende. Erhverv, fællesskab og tid INTERVIEWER: Hvem er du gift med? FLEMMING: Freja, som er jurist. Og jeg selv er erhvervsjurist. (F: 6-7) Et aspekt af den materielle fællesskabsdimension er den erhvervsmæssige relation, individerne har til hinanden (Dencik og Westerling 2003: 2). IFUSOFF undersøgelsen viser, at erhvervsfrekvensen for mænd er 96,4 % og 93,5 % for kvinder (Westerling 2006). Selvom ingen af vores informanter arbejder sammen, ser vi, at lighederne i partnernes uddannelses- og arbejdsmæssige baggrund giver en oplevelse af fællesskabsfølelse i den materielle fællesskabsdimension (G: ). Ud fra informanternes karrierevalg ser vi, at flere af informanterne har et markant fællesskab med deres partner omkring deres uddannelse og erhvervsmæssige arbejde: 46

47 KAPITEL 2 FAMILIELIV OG IDENTITET ERHVERV (INFORMANT & PARTNER) ANDERS Anders er postarbejder, og hans kæreste er hjemmegående (A: 3-7), deres primære mål er børnene og den fælles bolig (A: og ). Ved senere fokusgruppeinterview fortæller Anders, at han har sagt op, fordi han er overbebyrdet af stress (FG: ). BIRGER Birger har arbejdet som indkøber for to virksomheder, og hans kone er jurist (B: 8-10 og 31-32), men Birger har ændret sin karriere ved at begynde en uddannelse til lærer. Dette skifte fra arbejdsliv til uddannelse fylder forholdsvist meget i interviewet. CHRISTIAN Christian er hotelmanager, hans kone er lærerinde (C: 5-10), og Christian giver udtryk for en utilfredshed med ensformigheden og en tidsmæssig ufleksibilitet i sit arbejde, men påpeger, at det er svært at ændre på grund af børnene og den fælles familiesituation (C: ). DAVID David læser til forstkandidat, og hans kone er pædagog (D: 3-7). ERIK Erik er pædagogstuderende og er desuden lige blevet færdig med en privat uddannelse til psykoterapeut. Hans kæreste er lærer (E: 19-20). FLEMMING Flemming er erhvervsjurist og ansat som projektchef i en bank, hans kone er jurist (F: 7, FG: 25-27). GERT Gert er fotograf og hans kæreste er journalist (G: 5-8). HANS Hans er uddannet ingeniør, men er nu iværksætter og projektleder i sit firma. Hans kone er arkitekt (H: og 39). IVAN Ivan er forfatter og skrivecoach, hans kone er redaktør (I: 8-14). Tabel 3 Informant og partners erhverv Som det fremgår af Tabel 3, har flere af informanterne uddannelse og erhverv inden for områder, som ligger op ad deres partneres erhverv. Her bekræftes oplevelsen af identitetsmæssig samhørighed i en gensidig forståelse for de problemstillinger, udfordringer og interesser, som hverdagslivet byder på. Flere informanter nævner deres partner som den vigtigste samtalepartner, når samtalen omhandler studier eller arbejde (E: og , I: ). Arbejdslivet synes at give en række udfordringer i forhold til balancen med familielivet for vores informanter og fordrer derved en del til- og fravalg. I forhold til at skabe mere tid til familien kan vi se, at IFUSOFF-undersøgelsen viser, at 22,4 % af kvinderne arbejder mindre end fuld tid, hvorimod det kun er tilfældet for 2,2 % af mændene. Desuden er 10,3 % af alle kvinder på orlov, mod kun 0,4 % af mændene (Westerling 2006). Her viser der sig en relativt kønnet asymmetri. På dette område adskiller Birger og Eriks sig derfor fra det generelle billede, fordi det i deres tilfælde er kvinderne, der arbejder fuld tid, og mændene, der er under uddannelse. Ivan fortæller, at han i en periode har været den primære omsorgsgiver for børnene, 47

48 PARFORHOLD OG MEDIER I EN REFLEKSIV MODERNITET mens hans kone arbejdede fuld tid. Billedet understøttes i vores informantgruppe af Anders, Flemming og Gert, der fortæller, at det er deres partner, som er på barselsorlov. Overordnet viser vores undersøgelse en kønnet symmetri i måden, hvorpå der disponeres over tid og skabes balance mellem hverdagens tre elementer: arbejdsliv, fritidsliv og familieliv (jf. Lefebvre 1958: 228). Hverdagen i arbejdslivet indbefatter på en gang bundethed, men er også en stabiliserende rutine, der giver tryghed og tillid (C: 73-85, H: ) i et samfund, som accentuerer behovet for refleksivitet (Dencik 2005a: 104). Valgene i forhold til jobsituation og uddannelse hænger i flere tilfælde sammen med økonomiske overvejelser, da en god økonomi, som vi har set i det foregående, giver øget mulighed for livsbaneskift. Samtidig har de erhvervsrelaterede valg konsekvens for prioritering af tid og dermed også for overvejelserne om samlivets tidsmæssige organisering (C: ). Vores informanters refleksioner over arbejdsliv i forhold til deres parforhold synes primært at være koncentreret om denne tidsmæssige organisering og ansvarsfordeling i det hele taget, både økonomisk, tidsmæssigt og i forhold til de hverdagsopgaver, der er knyttet til det at have en familie. På en række centrale områder er parforholdet derved gået fra at være defineret af traditionelle kulturelle og samfundsmæssige normer (Fromm 2000 (1956): 12, Giddens 1996: 15-16) til i højere grad at være funderet i beslutninger, der udspringer af en refleksionsproces. Traditionen som det styrende element for individets livsbane er dermed overtaget af refleksioner og valg (Dencik 2005c: 10). Hjemligt arbejde og ansvar HANS: Ja. Det har vi egentlig bare groft og brutalt delt op. Førhen da hun arbejde i Køge, der tog hun tidligt af sted om morgenen, altså lidt over 7 og kom hjem og hentede. Og jeg afleverede så om morgenen og arbejdede om eftermiddagen. Så var der ikke rigtig noget hjem-tidspunkt for mig. Og nu er det så omvendt. Nu kører jeg så tidligt om morgenen som muligt, og så har jeg en fast tid der kvart i fire, så skal jeg være inde i byen og hente børnene. Og så har hun så om eftermiddagen, så afleverer hun, kører på arbejde og så har hun de timer om eftermiddagen, og kommer hjem her sidst på dagen. (H: 54-60) Det arbejdsmæssige aspekt af den materielle fællesskabsdimension omhandler ikke kun hvorvidt parterne er erhvervsmæssigt knyttet, men tillige fordelingen af de huslige pligter og det hjemlige ansvar (Dencik og Westerling 2003: 2). Dermed er graden af det materielle fællesskab til dels et udtryk for, om der i de huslige opgaver tages ligeligt ansvar for arbejdet, eller om det i overvejende grad er et opsplittet domæne. 48

49 KAPITEL 2 FAMILIELIV OG IDENTITET Vi ser i empirien, at alle ni informanter tager deres ansvar som far ganske alvorligt, og at denne rolle har endog stor betydning i deres liv (A: 77-85, B: , C: , D: , E: 753, F: 107, G: , H: , I: 51-69). Ydermere ser vi, at informanterne i høj grad mener, at dette ansvar skal deles med deres partner, og i flere tilfælde er det manden, der i perioder påtager sig de primære arbejdsopgaver i forhold til børnene. For eksempel udtaler Ivan, at det er ham, der: bruger mest tid på børn, altså på at hente og bringe og på at gøre nogle af de ting (I: 68-69). Ivans udtalelse vidner om en forståelse af, at rollefordelingen omkring praktisk ansvar for børnene og hverdagens gøremål i parforholdet kan forhandles. Vi ser tegn på en stor fleksibilitet og en villighed til gennem forhandling at tilgodese begge parters behov i forhold til de huslige pligter. Ingen af informanterne gav udtryk for, at dette var et felt, der kun skulle varetages af den ene part, men snarere, at det var et fælles anliggende. Overordnet tegner der sig et billede af ni mænd i fast parforhold, hvor børnene spiller en endog meget stor rolle. Dette vil blive behandlet mere indgående i kapitel 4 under afsnittene Ansvar og forældreskab og Parforholdet som et forhandlingsrum. Teamfamilien Under sin gennemgang af familien i velfærdsstatens forandringsproces har Dencik (2005: 95-99) defineret fire forskellige familieformer 6. Han betegner den første for den moderne stærke familie ud fra en definition af familien som et team. Dette er en familieform, hvor familiemedlemmerne i høj grad har mulighed for og frihed til at udvikle deres egne individuelle egenart og realisere deres egne sociale præferencer. Dette afstemmes samtidig med familieinstitutionens behov for at opretholde samhørighed og fællesskab. Samlivet indrettes på en forening af familiefællesskabets kollektive interesser og de individuelle behov, i en frivillig forhandlingsproces hvor alle betragtes som ligeværdige parter (Dencik 2005a: 96). Vi kan konstatere, at vores informanters beskrivelse af deres samliv i høj grad falder ind under denne betegnelse, og vi kan dokumentere, at der på dette område af den materielle fællesskabsdimension er tale om en høj grad af fællesskabsfølelse hos informanterne, præget af en villighed til forhandling om arbejdsfordelingen. Teamfamiliens strukturering af samlivet er et markant træk i vores informanters fortællinger om hverdagslivet, og vil blive uddybet i kapitel 4 Posttraditionelle parforhold. 6 For nærmere definition af de fire familieformer, se Mennesket i postmoderniseringen (Dencik 2005: 95-99). 49

50 PARFORHOLD OG MEDIER I EN REFLEKSIV MODERNITET Den sociale fællesskabsdimension I hverdagslivet produceres og genskabes en form for orden, som gør det muligt for mennesker at etablere intersubjektiv forståelse. (Jacobsen og Kristiansen 2005: 13) I den sociale fællesskabsdimension beskæftiger vi os med de sociale relationer, som ligger uden for parrelationen. Det vil sige venner, bekendte, arbejdskollegaer og den del af familien, som lever uden for hjemmets fire vægge (Dencik og Westerling 2003: 2). Der kan både være tale om sociale relationer, som parret har sammen, eller de venskaber, som mændene har for sig selv. IFUSOFF-undersøgelsen har spurgt til, hvilken form for kontakt informanterne har haft med partner, venner, børn, familien og svigerfamilien, samt naboer og kollegaer inden for det sidste døgn; både med henblik på praktisk hjælp og med henblik på samtale. Billedet for de 1003 adspurgte personer ser således ud: Figur 3 Relationsmønstre (Westerling 2006) I figuren er det kontakten med venner, som dominerer billedet af kontakthyppighed hos de 35- årige. Informanterne i IFUSOFF-undersøgelsen har altså mere kontakt til venner, end til eksempelvis forældre, søskende eller svigerforældre. Sammenlægger man imidlertid hyppigheden af kontakten til familien viser det sig, at kontakthyppigheden med den del af familien, som befinder sig uden for hjemmets fire vægge, overstiger kontakten til vennerne. Det er altså gennem slægtsrelationerne, at de 35-årige i IFUSOFF undersøgelsen oftest oplever gensidig hjælp 50

Friheden opleves i fællesskabet

Friheden opleves i fællesskabet Friheden opleves i fællesskabet Af Kresten Kay, Bjørn Ribers og Kåre Wenzel En ny undersøgelse af mænds refleksioner over deres parforhold peger på, at mange mænd oplever frihed ikke i modsætning til,

Læs mere

Posttraditionelle parforhold

Posttraditionelle parforhold Posttraditionelle parforhold Af Kresten Kay, Bjørn Ribers og Kåre Wenzel I dagens Danmark bliver parforholdet diskuteret og analyseret som aldrig før. Mediebilledet præges af en række tv-udsendelser om

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 KAPITEL 2 HANDLINGER OG MENINGSSKABELSE I HVERDAGSLIVET... 28 Fortolkning og meningsskabelse i hverdagslivet... 29 Det sociale

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvem er jeg? Kristina Bakkær Simonsen Ph.D.-studerende på Institut for Statskundskab, afdeling for politisk sociologi Interesseret

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske Indledning I ethvert forskningsprojekt står man som forsker over for valget af metode. Ved at vælge en bestemt metode, vælger man samtidig et bestemt blik på det empiriske genstandsfelt, og det blik bliver

Læs mere

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning Skriv Akademisk Konsulent vs. Studerende - Gennemsigtighed Problemformulering - Rammen om opgaven Opgavens-opbygning Hvad kommer hvornår og hvorfor? Empirisk metode - Kvalitativ vs. Kvantitativ Kilder,

Læs mere

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper 0. Introduktion Informanterne tildeles computer eller tablet ved lodtrækning og tilbydes kaffe/te/lignende. Først og fremmest skal I have en stor tak, fordi I

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Kritisk diskursanalyse

Kritisk diskursanalyse Titel på præsentationen 1 Kritisk diskursanalyse Hvad er det? Og hvad kan den bruges til? 2 Titel på præsentationen Program 1. Præsentation af studieplanen gensidige forventninger 2. Oplæg kritisk diskursanalyse

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE Fra kriminalitet til uddannelse Denne artikel er udsprunget af specialet: Fortællinger om kriminalitet og uddannelse (Hentze & Jensen, 2016). Artiklen handler om

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Samfundsfag, niveau G

Samfundsfag, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2015 Institution Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt, Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Htx

Læs mere

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Vidensproduktion Problem Teori Analyse Tolkning Empiri Konklusion Metode Hvad vil I gøre? Hvorfor

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Der er givet bud på konkrete færdigheds- og vidensmål af processuel karakter, som direkte har relevans i de enkelte fag.

Der er givet bud på konkrete færdigheds- og vidensmål af processuel karakter, som direkte har relevans i de enkelte fag. Målsætning I denne fase foldes målet for forløbet ud. Læreren kan orientere sig i et udpluk af forenklede fælles mål, samt de fire elevpositioner, for på den måde at forankre forløbet i en legitim læringsproces.

Læs mere

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Pædagogisk diplomuddannelse 19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Mål for læringsudbytte skal opnå professionsrettet viden, færdigheder og kompetencer, som sigter på at varetage pædagogiske opgaver med medier

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Undervisningsforløb med temaerne opdragelse og dobbeltsocialisering

Undervisningsforløb med temaerne opdragelse og dobbeltsocialisering Undervisningsforløb med temaerne opdragelse og dobbeltsocialisering Undervisningsforløbet kombinerer arbejdsspørgsmål, eksempler, undersøgelser og teorier fra bogen Opdragelse. Hertil kommer oversigter

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2015 Institution Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne Ulla Søgaard Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler BILLESØ & BALTZER Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler 2004 Billesø & Baltzer, Værløse Forfatter: Ulla Søgaard Omslag: Frank Eriksen

Læs mere

Indhold Forord Forfattere Tre spor i didaktisk forskning Hermeneutisk forskning Naturvidenskabelig forskning Kritisk teori

Indhold Forord Forfattere Tre spor i didaktisk forskning Hermeneutisk forskning Naturvidenskabelig forskning Kritisk teori Indhold... 5 Forord... 11 Forfattere... 13 1. DEL Kapitel 1. Anvendelse af video i pædagogisk forskning... 15 Indledning... 15 Pædagogisk forskning... 19 Forskningsinteresser og forskningsstrategier Tre

Læs mere

11.12 Specialpædagogik

11.12 Specialpædagogik 11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM Uge 33 12-16 Hvad er samfundsfag? Dette forløb er et introduktionsforløb til samfundsfag. Eleverne skal stifte bekendtskab med, hvad samfundsfags indhold og metoder er. I samfundsfag skal eleverne blandt

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Fra Bekendtgørelse om hf-uddannelsen tilrettelagt som enkeltfagsundervisning for voksne (hf-enkeltfagsbekendtgørelsen) Bilag 11 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Leder: Jørgen Madsen Institutionsbeskrivelse: Vi er en spændende, aldersintegreret

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

9. Kursusgang. Validitet og reliabilitet

9. Kursusgang. Validitet og reliabilitet 9. Kursusgang Validitet og reliabilitet 20.04.09 1 På programmet Validitet og reliabilitet - i teori og praksis Midtvejsevaluering 17-18: Oplæg 18-19: El-biler Lectio 19-20: Amnesty Cykelgruppen 1 20-21:

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Ledelse i processer LU kursusdag d. 28.2.2013

Ledelse i processer LU kursusdag d. 28.2.2013 Ledelse i processer LU kursusdag d. 28.2.2013 Sløjfemodellen og kvalificeret selvbestemmelse gradbøjet til praksis Kvalificeret selvbestemmelse som et praksisanvendeligt ledelsesredskab Erfaringer fra

Læs mere

Gymnasielærers arbejde med innovation

Gymnasielærers arbejde med innovation Gymnasielærers arbejde med innovation Simon Lauridsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Nærværende artikel tager afsæt

Læs mere

Samfundsfag B htx, juni 2010

Samfundsfag B htx, juni 2010 Bilag 23 Samfundsfag B htx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag beskæftiger sig med danske og internationale samfundsforhold og samspillet mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling.

Læs mere

Depression og tab Vi har brug for en ny personlighedsteori! Et psykologisk perspektiv på racisme Mænds frihed findes (også) i fællesskabet

Depression og tab Vi har brug for en ny personlighedsteori! Et psykologisk perspektiv på racisme Mænds frihed findes (også) i fællesskabet Depression og tab Vi har brug for en ny personlighedsteori! Et psykologisk perspektiv på racisme Mænds frihed findes (også) i fællesskabet 68 2007 psykologisk set Årgang 24, nummer 68, februar 2008 ISSN:

Læs mere

Målgruppeanalyse-kursus aften forårssemestret kursusplan 2010

Målgruppeanalyse-kursus aften forårssemestret kursusplan 2010 Målgruppeanalyse-kursus aften forårssemestret kursusplan 2010 Pr. 21.01.09 nu med sidetal på Fokusgrupper både 1. og 2. udgave. Se aktuelle ændringer og andet på: http://maalgruppe.wordpress.com Generelt

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70 Indhold Forord 9 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13 Eksistentiel psykologi 13 Fænomenologi: mennesket bag kategorierne 14 Kan psykologi handle om selve livet? 17 Tre grundbegreber: livsfølelse, livsmod

Læs mere

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

At the Moment I Belong to Australia

At the Moment I Belong to Australia At the Moment I Belong to Australia En antropologisk analyse af den religiøse- og etniske identitets betydning for tilhørsforholdet til Palæstina og Australien blandt palæstinensisk kristne immigranter

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning På kant med EU Fred, forsoning og terror - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

Grundforløb 2 rettet mod PAU Tema 3: IT, pædagogik og samfund Vejledende varighed: 4 uger

Grundforløb 2 rettet mod PAU Tema 3: IT, pædagogik og samfund Vejledende varighed: 4 uger Målene for det uddannelsesspecifikke fag er delt op på følgende måde: Vidensmål: Eleven skal have grundlæggende viden på følgende udvalgte områder Færdighedsmål: Eleven skal have færdigheder i at anvende

Læs mere

Det gode forældresamarbejde - ledelse. - med afsæt i Hjernen & Hjertet

Det gode forældresamarbejde - ledelse. - med afsæt i Hjernen & Hjertet Det gode forældresamarbejde - ledelse - med afsæt i Hjernen & Hjertet Kl. 12.40 Tjek ind øvelse (drøftes i mindre grupper): - Hvilke spørgsmål kommer I med (til Hjernen & Hjertets dialogmodul)? - Hvad

Læs mere

Personlighedstests set i forhold til forskellige paradigmer - Hvorfor denne skepsis?

Personlighedstests set i forhold til forskellige paradigmer - Hvorfor denne skepsis? Personlighedstests set i forhold til forskellige paradigmer - Hvorfor denne skepsis? Oplæg v/lasse Meinert Jensen Ph.d.-studerende, Cand. Psych. Institut for Psykologi Københavns Universitet Øster Farimagsgade

Læs mere

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Tale, der tæller Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Anne Sofie Fink Kjeldgaard Seniorforsker, ph.d. Præsentation Baggrunde

Læs mere

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål Bilag 20 Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det

Læs mere

UDDANNET TIL DRUK SEMESTER PROJEKT. Rene Brender Bigum, Martin Rasmussen, Kormakur, Praveenth, MMD

UDDANNET TIL DRUK SEMESTER PROJEKT. Rene Brender Bigum, Martin Rasmussen, Kormakur, Praveenth, MMD UDDANNET TIL DRUK SEMESTER PROJEKT Rene Brender Bigum, Martin Rasmussen, Kormakur, Praveenth, MMD Indhold Indhold... 2 Opmærksom... 3 Indledning... 4 Problemfelt... 5 Problemstillinger... 5 Problemformulering...

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

Forenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven

Forenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven Forenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven Hvordan er sammenhængen mellem Forenklede Fælles Mål og læremidlet, og hvordan kan det begrundes i relation til prøven i historie, der baserer sig på elevernes

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation Juli 2016 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske

Læs mere

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18. Den videnskabelige artikel

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18. Den videnskabelige artikel + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18 Den videnskabelige artikel + Læringsmål Definere en videnskabelig artikel Redegøre for de vigtigste indholdselementer i en videnskabelig artikel Vurdere

Læs mere

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK.

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. UNDERVISERE PÅ FORLØBET Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. De to undervisere har sammen skrevet bogen Ledelse i kompleksitet - en introduktion

Læs mere

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING 1 R. Vance Peavy (1929-2002) Dr.psych. og professor ved University of Victoria Canada. Har selv arbejdet som praktiserende vejleder. Han kalder også metoden for sociodynamic counselling, på dansk: sociodynamisk

Læs mere

NOTAT. God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud. Opsamling på mål og tegn

NOTAT. God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud. Opsamling på mål og tegn NOTAT God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud Opsamling på mål og tegn Indledning I kvalitetsprojektet på dagtilbudsområdet er en af aktiviteterne at udarbejde et materiale, der kan dokumentere kvaliteten

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING Udgivet af Station Next 1. udg., dec. 2010 Indhold Indledning...3 Mediefag B stx, juni 2010...4 1. Identitet og formål...4 2. Faglige mål og fagligt

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Samarbejdet mellem kønnene

Samarbejdet mellem kønnene Samarbejdet mellem kønnene Af Kresten Kay, Bjørn Ribers og Kåre Wenzel En stor del af kønsforskningen inden for de sidste årtier har fokuseret på (og fremhævet) kampen mellem kønnene, dikotomierne mellem

Læs mere

Bilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE

Bilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE Bilag 4 Planlægningsmodeller til IBSE I dette bilag præsenteres to modeller til planlægning af undersøgelsesbaserede undervisningsaktiviteter(se figur 1 og 2. Den indeholder de samme overordnede fire trin

Læs mere