Dig og dit EU. - En kommunikationsplanlægning for DI omhandlende de danske forbehold til EU-samarbejdet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dig og dit EU. - En kommunikationsplanlægning for DI omhandlende de danske forbehold til EU-samarbejdet"

Transkript

1 ! Dig og dit EU - En kommunikationsplanlægning for DI omhandlende de danske forbehold til EU-samarbejdet Udarbejdet af Marie Eigen Møller (Cpr.nr ) Under vejledning af Thomas Hestbæk Andersen Studienævn for International Virksomhedskommunikation Syddansk Universitet August 2012 Antal normalsider (à 2100 enheder): 99,8 NS ( enheder) Resume (à 2100 enheder): 2,5 NS (5.322 enheder)!

2 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD...3! ABSTRACT...4! KAPITEL 1: INTRODUKTION...7! 1.0 HVAD ER MOTIVATIONEN BAG SPECIALET?...7! 1.1 EN FORTÆLLING OM DANMARKS EU-FORBEHOLD...8! 1.2 DI I DEN VERSERENDE DEBAT OM DANMARKS EU-SAMARBEJDE...10! 1.3 PROBLEMBESKRIVELSE...11! 1.4 PROBLEMFORMULERING...12! ARBEJDSSPØRGSMÅL...12! 1.5 SPECIALETS STRUKTUR...13! KAPITEL 2: DEN OVERORDNEDE FORSTÅELSESRAMME...14! 2.0 HVAD ER SOCIALKONSTRUKTIVISMENS RELEVANS TIL SPECIALET?...14! EN ERKENDELSESTEORETISK POSITION...16! KAPITEL 3: SPECIALETS TEORETISKE SAMT METODISKE FUNDAMENT...19! 3.0 HVAD ER SPECIALETS SOCIALSEMIOTISKE TILGANG?...19! HALLIDAY S FREMSTILLING AF SOCIALSEMIOTIKKEN...20! HVAD ER MENINGEN MED SYSTEMISK FUNKTIONEL LINGVISTIK?...21! 3.1 DIAMANTEN SOM METODE...26! Diamantens kommunikationssyn...26! Diamantens struktur...27! Kontekst...28! KAPITEL 4: DATAPRODUKTION...30! 4.0 UNDERSØGELSESDESIGN...30! 4.1 INDIVIDUELLE INTERVIEWS...30! De syv faser af mine interviewundersøgelser...31! 4.2 KVANTITATIV METODE...42! 4.3 FOKUSGRUPPER...43! Detaljerede metodiske valg i forbindelse med fokusgrupperne...44! Rekruttering af deltagerne...47! Fokusgruppernes struktur...47! Side 1 af 108

3 KAPITEL 5: KOMMUNIKATIONSPLANLÆGNING...49! 5.0 FELT...50! Kommunikationspotentialekort...50! Kommunikationsopgave eller ej?...53! Fastlæggelse af hovedbudskaber...54! 5.1 ETIK...57! 5.2 RELATION...58! Den egentlige afsender...59! Den direkte afsender...60! Modtager...60! Kommunikationsplanlægger...72! Afsenders mål med kampagnen...73! 5.3 MIDLER...74! Politisk kommunikation...74! Modtagerrelaterede overvejelser om kommunikationssituationen...77! Valg af kommunikationsveje...78! 5.4 TID...84! 5.5 HJÆLP OG MODSTAND...84! 5.6 UDFORMNING / TEXT...86! Om det at skabe en annonce ud fra den journalistiske fortælleform...87! Den annoncerende artikel og den interpersonelle metafunktion...89! Den annoncerende artikel og den eksperientielle metafunktion...91! Den annoncerende artikel og dens situationelle kontekst...92! Den annoncerende artikel og den tekstuelle metafunktion...95! KAPITEL 6: AFRUNDING...97! 6.0 VERIFIKATION...97! 6.1 KONKLUSION...98! LITTERATURFORTEGNELSE ! BILAGSOVERSIGT ! Side 2 af 108

4 FORORD Dette speciale er et resultat af en reel kommunikationsopgave, og jeg vil gerne rette en stor tak til DI for at sætte mig på opgaven og særligt takke Sinne Backs Conan og Henrik Schramm Rasmussen for det løbende samarbejde. Herudover vil jeg gerne takke de eksperter, der stillede op til interview, og særligt takke dem for at have brugt deres tid og energi på at medvirke. Takken går således til journalist og politisk kommentator Rasmus Jønsson, til direktør for TOMS Gruppen og tidligere bestyrelsesformand for DI Jesper Møller, til forsker i EU og meningsdannelse ved CBS Sine Nørholm Just og endeligt til forsker i euroskepsis Catharina Sørensen. Jeg vil også gerne rette en tak til de, der indvilgede i at stille op til mine fokusgrupper. Specialet var ikke blevet en realitet uden jeres medvirken og velvilje. Endeligt finder jeg det essentielt at nævne, at specialet er funderet på primær data produceret i marts måned og således også på flere års spekulationer. Specialet tager således ikke højde for den turbulens, der har været i EU de sidste par måneder og således ej heller på regeringens nylige udmelding om, at det alligevel ikke kan forventes, at der vil komme en afstemning i den kommende tid. Marie Eigen Møller København, juli 2012 Side 3 af 108

5 ABSTRACT Denmark is together with 26 other countries a member of the European Union (EU), but has however found it necessary to have four opt-outs covering the defense policy, the Economic and Monetary Union (EMU), Justice and Home Affairs and Union citizenship. Since the Danish entry into EU in 1973 the opinions has been many and in the EU-debate one of the voices has been the lobbying organization, The Confederation of Danish Industry (DI). DI wish for an elimination of the existing Danish EU opt-outs because they assess that Denmark, due to our opt-outs, as a member of the EU will be neglected from some of the important decision-making, which will have an impact on Corporate Denmark and therefore also on the Danish welfare. DI therefore wishes to have an effect on the voting results given by one or several referendum, which are expected in the near future. Thus the DI ambition is to affect the Danes to vote within their agenda and thereby influence the population to vote Yes for elimination. The opt-out for Union citizenship is considered not to have practical significance; therefore the focus of this thesis is upon the three other opt-outs. The thesis focus is on how DI communicative can seek to accomplish their goals. Therefore the thesis addresses the question about whom DI should communicate to, when they should communicate and how they should communicate. The purpose of this thesis is thereby to create a communication- and campaign plan for DI, which can seek to meet the wishes of DI about a Denmark as a conclusive member of the EU. The social constructivism shapes the thesis overall realm of understanding and thereby controls the chosen theoretical and methodological choices. Wenneberg s social constructive thinking, social constructivism as an epistemology, is especially applied through which you assess that knowledge is socially constructed and created through lingual exchanges. Primarily, the thesis has a qualitative approach to the production of empirical knowledge, which is in line with social constructivism as epistemology, since the author of the thesis through the interviewed lingual formulations gains knowledge within the subject of the thesis and uses thereby the language as a source to recognition. The social semiotic and systemic functional linguistic model of language, whereof the lastmentioned is considered to be a part of the first-mentioned, shapes the theoretical foundation of Side 4 af 108

6 the thesis. The meaning according to systemic functional linguistic is a social construction and therefore the theoretical foundation of the thesis is in line with the scientific theoretical scope, since the social constructivism exactly is based on the idea of reality being socially constructed including that especially the language constructs the reality and is crucial for our recognition. The social semiotic is the communication perspective that underlies the communication-planning model there is used in the thesis, thereby Fleming Smedegaard s and Thomas Hestbæk Andersen s model Diamanten. The ambition of the thesis is to create a dynamic communication plan for DI, by which it is argued that an understanding of the methods underlying communication perspective is essential. To accomplish this understanding the thesis takes it s starting point in the functional language theory by Michael Halliday. The systemic functional linguistic model is specially used as a foundation for the arguments of the way whereupon one of the recommended communicative products are prepared, including several of the meta-functions presented in the Danish application of Halliday s model for systemic functional linguistic by Flemming Smedegaard and Thomas Hestbæk Andersen. The qualitative methods used in the thesis consist of focus groups and individual interviews. The focus groups are predominantly created on the basis of the theories presented by Bente Halkier regarding focus groups and for planning plus conducting the individual interviews the seven phases to good interview research by Steinar Kvale and Svend Brinkmann is used. The thesis uses method triangulations since there besides the qualitative research also is included quantitative research, which elucidates relevant subjects and problems which can be helpful to answer the thesis statement. The main message in the campaign is You and your EU which implies that focus is on the relationship between each Dane and EU. In the thesis one strategic target group is selected, which it is recommended that DI organizes their communication towards and the other communication planning is thereby organized primarily from this target group. This target group is chosen based on the Danish EU-skepticism based on the theory of Danish EU-skepticism by Catharina Sørensen. The dialogical communication perspective from Diamanten is the basis of the recommendations for DI and the ideal for the communication is therefore real dialog between sender and receiver. Side 5 af 108

7 On the basis of Diamanten and on the basis of tends in the Danish political communicative arena it is recommended that DI should direct their communication towards Danish students and use a combination of communication pathways; medievejen and direktevejen, under which there among others will be included advertisement and use of social medias. Side 6 af 108

8 KAPITEL 1: INTRODUKTION I dette indledende kapitel vil jeg placere mit speciale i det faglige univers. Kapitlets afsnit vil således søge at skabe overblik over specialets faglige fokus og over specialets rammer. 1.0 HVAD ER MOTIVATIONEN BAG SPECIALET? En folkeafstemning omkring Danmarks forbehold til Den Europæiske Union (EU) kan være under opsejling. Inden folketingsvalget den 15. September 2011 varslede den daværende opposition med den daværende statsministerkandidat fra Socialdemokratiet (S), Helle Thorning Schmidt, i spidsen et opgør med de danske EU-forbehold, såfremt hun kom til magten. Også Det Radikale Venstres (RV) formand Margrethe Vestager, der nu også sidder i regering, udspillede et krav inden valget om, at en ny regering skulle gøre op med de danske EU-forbehold i den tidlige regeringsperiode. ( Thorning er klar til at afskaffe forbehold, 2011, den 16. juni) Da Socialdemokratiet samt Radikale Venstre bl.a. danner regering, kan det derfor forventes, at en folkeafstemning omkring et eller flere af forbeholdene bliver en realitet. Interesseorganisationen og arbejdsgiverforeningen Dansk Industri (DI) har til ambition, at Danmark bliver et fuldgyldigt medlem af EU. Dette indebærer en afskaffelse af de forbehold Danmark har til EU-samarbejdet. De beslutninger, der bliver truffet i EU, har, ifølge DI, stor betydning for danske virksomheder og derfor også for danske borgere. DI arbejder derfor i EUhovedstaden Bruxelles på at sikre, at beslutningerne i EU tilgodeser dansk erhvervslivs og dansk økonomis interesser. Hvorvidt der kommer en folkeafstemning vedrørende alle forbeholdene, et enkelt af dem eller sågar blot en afstemning, der omhandler en ændring af et eller flere af forbeholdene, vides endnu ikke. Ikke desto mindre er det for DI nødvendigt at være beredte, således at organisationen på bedst mulig vis kan påvirke de danske borgere til at stemme efter deres agenda, hvilket er motivationen for specialet. Som kommunikationsstuderende er det naturligt, at jeg vil koncentrere mig om hvordan DI kommunikativt kan påvirke danske borgere til at stemme efter deres agenda. Specifikt ønsker DI at stå klar med en kommunikations- og kampagneplan, der skal gå i luften i det øjeblik, regeringen beslutter sig for en folkeafstemning, der vedrører et eller flere af de danske EU-forbehold. Side 7 af 108

9 1.1 EN FORTÆLLING OM DANMARKS EU-FORBEHOLD Jeg vil i dette afsnit i korthed kaste lys over Danmarks forhold til EU og dermed også over de danske forbehold til EU-samarbejdet for at sikre en forståelse for det centrale emne i specialet. Et flertal, nærmere bestemt 63,4 %, stemte den 2. oktober 1972 ja til et dansk medlemskab af De Europæiske Fællesskaber (EF), der er det europæiske samarbejde, vi i dag kender som Den Europæiske Union (EU). Danmark var således pr. 1. januar 1973 officielt medlem af EF. (EU Fakta, nr. 32, 2008) Til trods for et officielt medlemskab af EU blev der ved et EU-topmøde i Edinburgh den 12. december 1992 formuleret en række danske forbehold til EU-samarbejdet. Disse var et resultat af det foregående dramafyldte halve år, hvor 50,7 % af de danske vælgere stemte nej til Maastrichttraktaten. Danmark stod over for et problem, da man på den ene side gerne ville respektere befolkningens stemme men på den anden side også gerne ville undgå at blokere for udviklingen i det europæiske samarbejde. Den 18. maj 1993 var der derfor en ny afstemning, og denne gang stemte 56,7 % af befolkningen ja til Maastricht-traktaten dog denne gang suppleret af Edinburgh-afgørelsen. (Petersen, 2003, s ) Som resultat af det halve år med ratificering af traktaten havde Danmark således pr. november 1993 de øvrige medlemslandes accept til at stå uden for udviklingen i EU på fire områder altså de såkaldte EU-forbehold. Mere formelt betyder det, at Danmark ikke deltager i udformningen og implementeringen af EU-lovgivning på områderne. Således har Danmark i forhold til EU gennem snart 20 år balanceret mellem frihed og selvbestemmelse pga. vores forbehold, der lyder som følger: Forsvarspolitik: Danmark [deltager] ikke i udarbejdelsen og gennemførelsen af afgørelser og aktioner inden for Unionen, som har indvirkning på forsvarsområdet, men Danmark vil ikke hindre, at der udvikles et snævrere samarbejde mellem medlemslande på dette område. (DIIS, 2008, s. 29) Det betyder således, at Danmark ikke kan deltage i finansieringen, vedtagelsen og udførelsen af krisestyringsoperationer, der er militære og ledet af EU. (EU FAKTA, nr. 17, 2007 & Udenrigsministeriet) Økonomisk og Monetær Union: Danmark har meddelt, at det ikke vil deltage i tredje fase [af Den Økonomiske og Monetære Union ( )] Danmark vil derfor ikke deltage i ordningen med en fælles valuta og vil ikke være bundet af de regler vedrørende økonomisk politik, som kun gælder for medlemslande, der deltager i tredje fase af Den Økonomiske og Monetære Union, og det vil bevare sine nuværende beføjelser med hensyn til pengepolitik i henhold til danske love og forskrifter, herunder Danmarks Nationalbanks beføjelser i pengepolitiske anliggender. Danmark vil deltage Side 8 af 108

10 fuldt ud i anden fase af Den Økonomiske og Monetære Union og vil fortsat deltage i valutasamarbejdet inden for EMS. (DIIS, 2008, s. 29) Den tredje fase af Den Økonomiske og Monetære Union (ØMU) indebærer indførelsen af euroen. Den anden fase af ØMU en, hvilken Danmark derimod deltager fuldt ud i, indebærer, at Danmark forpligter sig til at søge at leve op til en række økonomiske krav, hvilke er til for at sikre stabilitet og ensartethed i den økonomiske udvikling i EU. (Udenrigsministeriet) Retlige og indre anliggender (RIA): Danmark vil deltage fuldt ud i samarbejdet om retlige og indre anliggender på grundlag af bestemmelserne i afsnit VI i Traktaten om Den Europæiske Union. (DIIS, 2008, s. 30) Forbeholdet går således på samarbejdet. Såfremt samarbejdet er overstatsligt, træder Danmarks forbehold i kraft. Er samarbejdet derimod på mellemstatsligt niveau, deltager Danmark fuldt ud på lige fod med de andre medlemslande. Nærmere bestemt omhandler RIA asyl, indvandring, grænsekontrol, visum og andre politikker med forbindelse til personers såkaldte frie bevægelighed. (EU Fakta, nr. 21, 2007) Med Lissabon-traktatens vedtagelse i 2008 deltager Danmark ikke længere i vedtagelsen af nye regler på det strafferetlige niveau og deltager ej heller i politisamarbejdet, da disse er flyttet til det overstatslige niveau. (DIIS, 2008, s. 30 & Udenrigsministeriet) Unionsborgerskabet: Bestemmelserne vedrørende unionsborgerskabet i anden del af Traktaten om Oprettelse af Det Europæiske Fællesskab giver medlemslandenes statsborgere de yderligere rettigheder og den yderligere beskyttelse, der nævnes i den pågældende del. De træder ikke på nogen måde i stedet for nationalt statsborgerskab. Spørgsmålet om, hvorvidt en person besidder statsborgerskab i en medlemsstat, afgøres udelukkende efter vedkommende medlemsstats egen lovgivning. (DIIS, 2008, s. 30) Dette danske forbehold er således ikke et forbehold over for selve unionsborgerskabet men derimod over for, at unionsforbeholdet på nogen måde kan træde i stedet for dansk statsborgerskab. Ikke desto mindre blev det i 1999 indskrevet i Amsterdam-traktaten, at unionsborgerskabet ikke træder i stedet for nationalt statsborgerskab, hvilket gælder for alle medlemslandene. Derfor har dette danske forbehold således ikke længere noget reelt indhold men eksisterer dog stadig, indtil det officielt afskaffes. (EU FAKTA, nr. 15, 2010) Med udgangspunkt i ovenstående vil jeg i specialet udelukkende tage afsæt i de tre aktuelle forbehold, og jeg vil omtale dem som følgende: Forsvarsforbeholdet, Euroforbeholdet og Retsforbeholdet. Side 9 af 108

11 1.2 DI I DEN VERSERENDE DEBAT OM DANMARKS EU-SAMARBEJDE DI mener, at Danmark bør være et fuldgyldigt medlem af EU, hvilket indebærer en afskaffelse af de danske EU-forbehold. DI ønsker, at Danmark kan få størst mulig indflydelse på de rammer, der har en betydning for dansk erhvervsliv og danske borgere, og rammerne, der her refereres til, er de rammer, EU sætter. (Danmarks EU-undtagelser) De konkrete problemer, som DI vurderer, forbeholdene skaber, vil jeg se nærmere på i den følgende problembeskrivelse. Her i dette afsnit vil jeg søge at placere DI i EU-debatten for at forstå, hvilke kommunikative komplikationer der for DI kan forekomme. For at vurdere DI s kommunikative chancer vil jeg placere DI i EU-debatten. Ved at tage udgangspunkt i euroforbeholdet kan jeg placere DI i en ekstrem position, i og med at erhvervslivet her besidder den stærkeste ja-stemme, da det anvender stærke økonomiske argumenter for, hvorfor en afskaffelse af dette forbehold bør forekomme. (Euroen) Udgangspunktet for DI s kommunikationsindsats er derfor kompliceret, da der argumenteres for, at danskernes holdning til europæisk integration overvejende er stabil, da op omkring 90 % af danskerne stemmer det samme fra folkeafstemning til folkeafstemning vedrørende EU-spørgsmål. Dette kan dog skyldes, at argumenterne gennem de sidste mange år har været de samme hvor de, der er for EU, fremhæver de økonomiske og indflydelsesmæssige fordele, fremhæver EUmodstanderne suverænitetsafgivelse og tab af dansk identitet. Vælgerne har derfor ikke haft mulighed for at sætte deres kryds i et nyt perspektiv. Der kan derfor argumenteres for, at både de, der er for, såvel som de, der er imod EU, skal lancere helt nye tankegange i deres kommunikative kampagner for at kunne få en indflydelse på et eventuelt stemmeresultat. (Hansen, 2008, s. 1) EU-debatten er verserende forstået på den måde, at den hele tiden er i omløb. Men det, der er karakteristisk, er, at deltagerne i debatten taler helt forbi hinanden. Ja-siden taler til de såkaldte kognitive dimensioner, hvor der fokuseres på økonomiske og håndgribelige argumenter, mens nejsiden taler til de emotive dimensioner, hvor der spilles på en følelsesmæssig og subjektiv argumentation. (ibid) Kommunikativt bør DI derfor overveje enten at fremføre deres argumenter med et helt nyt fokus eller med et fokus, der kombinerer de to dimensioner. Side 10 af 108

12 1.3 PROBLEMBESKRIVELSE De danske forbehold til EU-samarbejdet er således, set fra DI s perspektiv, problematiske, da de forhindrer Danmark i at få størst mulig indflydelse på de rammer, der har indflydelse på dansk erhvervsliv og danske borgere. Der kan således argumenteres for, at de reelle problemejere er dansk erhvervsliv og dermed også de danske borgere. I forbindelse med udarbejdelsen af problembeskrivelsen vil jeg dog argumentere for, at problemejeren er DI, da det er DI, der ser problemerne. Euroforbeholdet er ifølge DI et problem, da Danmark ikke høster de økonomiske og politiske fordele, der er ved euroen. Fx er vekslegebyrer skadelige for mindre danske virksomheders 1 konkurrenceevne. Herudover betyder dette forbehold i praksis også, at Danmarks finans- og økonomiministre ikke deltager i Eurogruppen 2, hvilket bl.a. afskærer Danmark fra at kunne deltage i fx energipolitik og i koordineringen af EU s konkurrenceevnespørgsmål. DI ser således grundlæggende forbeholdet for værende problematisk i forhold til at skabe større handel, lavere priser og større velstand i Danmark. (Euroen) Hvad angår forsvarsforbeholdet, anser DI dette for værende problematisk i forhold til fredsskabende og fredsbevarende opgaver i EU-regi, da Danmark ikke får mulighed for at være behjælpelige hertil og desuden heller ikke får mulighed for at få indflydelse på EU s militærstrategi. (Forsvars-undtagelsen) Når det kommer til retsforbeholdet, så anser DI danskerne og danske virksomheder for værende dårligere stillet end øvrige EU-borgere i forhold til fx familieret eller konkurssager. Desuden vil forbeholdet i fremtiden, ifølge DI, betyde, at Danmark ikke får mulighed for at deltage i EU s politisamarbejde, som fx kæmper for bekæmpelse af børneporno. (Retslige og indre anliggender) Der, hvor faget kommunikation træder ind, er i forhold til, hvordan problemejeren kan formidle problemerne til danskerne, altså de, der har magten til at afskaffe de problematiske forbehold. Det reelle problem, og således specialets fokus, er dermed på formidlingen af problemerne, dvs. forbeholdene. 1 De større danske virksomheder afregner i forvejen med euro, men det gør de mindre ikke, hvorfor det blot er dem, der er generede af vekslegebyrer. (Euroen) 2 Eurogruppen består af eurolandenes økonomi- og finansministre. I denne gruppe diskuteres fx euroen og eurolandenes økonomier. (Hvad er eurogruppen?) Side 11 af 108

13 1.4 PROBLEMFORMULERING Ovenstående baggrunds- og problembeskrivelse udmunder sig i følgende problemformulering: ARBEJDSSPØRGSMÅL Problemformuleringen skal anses for at være specialets hovedspørgsmål. I dette afsnit præsenteres en række underordnede arbejdsspørgsmål, hvis besvarelse jeg anser for værende nødvendig for at kunne besvare specialets hovedspørgsmål. Disse lyder som følger: Hvilke teorier og metoder er mest hensigtsmæssige at anvende? Hvad bør jeg empirisk undersøge for at kunne besvare det overordnede spørgsmål? Hvem bør DI kommunikere til/med? Hvornår bør DI kommunikere? Hvilke kommunikative midler og kommunikationsveje bør DI gøre brug af? Hvilke sproglige midler og kommunikative værktøjer skal DI gøre brug af med henblik på at opnå den tilsigtede effekt? For at kunne besvare hovedspørgsmålet, således problemformuleringen, vil jeg ved besvarelsen af de ovenstående arbejdsspørgsmål udforske kommunikations- og kampagneteori med inddragelse af anden relevant teori inden for kommunikationsfeltet. Side 12 af 108

14 1.5 SPECIALETS STRUKTUR Side 13 af 108

15 KAPITEL 2: DEN OVERORDNEDE FORSTÅELSESRAMME Jeg vil i dette kapitel definere specialets videnskabsteoretiske rammer - sagt med andre ord, så vil jeg i dette indeværende kapitel definere specialets paradigme. Et paradigme kan virke behjælpeligt til at lede og begrænse i forhold til et givent emne, og paradigmet vil således virke som en styringsmekanisme i forhold til fortolkningen og gennemførslen af specialet. (Launsø & Rieper, 2005, s. 43) Paradigmet vil således styre de valg, jeg vil gøre, af teori og metode til besvarelsen af min problemformulering. Det er eksempelvis også pointen i Thomas Kuhns paradigmelære, at paradigmer netop er: de rammer, som erkendelsen nødvendigvis må foregå inden for., og således er erkendelse noget, der skal foregå på baggrund af en given kontekst. (Wenneberg, 2000, s. 35) Det bør dog her nævnes, at kritikken omkring Kuhns paradigmeteori bl.a. er, at Kuhn bruger begrebet paradigme i mere end 22 henseender, hvilket han i øvrigt selv erkender. Det kan derfor anses for at være et noget vagt begreb, og et paradigme kan således ikke defineres for blot at have én betydning eller funktion. Ikke desto mindre vil jeg argumentere for, at paradigmebegrebet er et positivt udgangspunkt for mine videnskabsteoretiske overvejelser, da begrebet netop indfanger den betydning, det har, at de valg, jeg vil træffe i specialet, vil foregå inden for nogle videnskabsteoretiske rammer, der er forudbestemte, og hvis forudsætninger dermed vil præge karakteren af mine valg. (Kjørup, 1996, s. 107) 2.0 HVAD ER SOCIALKONSTRUKTIVISMENS RELEVANS TIL SPECIALET? Dette speciales grundlæggende videnskabsteoretiske udgangspunkt er socialkonstruktivismen 3. Derfor vil jeg i det følgende gennemgå de væsentligste aspekter af socialkonstruktivismen og dennes positioner. Jeg vil primært tage afsæt i bogen Socialkonstruktivisme positioner, problemer, perspektiver (Wenneberg, 2000), da dennes inddeling af socialkonstruktivismen i fire positioner vil give mig et overblik over feltet og dermed virke behjælpeligt til at klargøre netop, hvilke tanker fra socialkonstruktivismen, der er i tråd med specialets hensigt. Ligesom inden for andre videnskaber findes der inden for socialkonstruktivismen en række forskellige optikker på socialkonstruktivismens aspekter. Som Wenneberg (2000) selv udtrykker det flere steder i bogen, er hans socialkonstruktivistiske positioner baseret på hans egen subjektive konstruktion, hvorfor 3 Det er værd at bemærke, at socialkonstruktivismen er beslægtet med socialkonstruktionismen. Nøgleordet her er beslægtet, da de to videnskabsteoretiske retninger ikke er det samme. Ikke desto mindre adskiller nogle forfattere ikke de to. Spørgsmålet, om hvor store ligheder og forskelle der teoretisk er mellem de to begreber, afhænger af, hvem man spørger. Det, der dog er væsentligt at bemærke, er, at socialkonstruktivismen primært udspringer i sociologien, hvor socialkonstruktionismen primært har sit udspring i psykologien. (Jordansen & Petersen, 2008, s. 48) Side 14 af 108

16 man kan støde på andre socialkonstruktivistiske opfattelser, der dels vil gå på tværs af hans fire positioner og som dels kan være afvigende fra hans definitioner. Socialkonstruktivismen ses som et opgør med en række af de mere traditionelle forestillinger såsom realismen, positivismen, rationalismen m.fl. og er således et modspil til disse. (Wenneberg, 2000, s. 13) Særligt gør store dele af socialkonstruktivismen op med realismens antagelse om tings: iboende, uomtvistelige og oprindelige natur, hvilket Wenneberg også gennemgående er opmærksom på. (Jacobsen, 2001, s. 98) Den socialkonstruktivistiske tankegang tager afsæt i en kritisk kraft, hvilket vil sige, at en socialkonstruktivist ikke vil tage det umiddelbare for givet, men derimod vil forsøge afsløre de fænomener, der ligger til grund for virkeligheden. Således vurderer socialkonstruktivister, at der ikke findes en universal sandhed, men at variationen af sandheden er individuel og derfor afhænger af, hvem vi er. (Wenneberg, 2000, s ) Socialkonstruktivismen anses desuden for at være en form for antirealisme, da den betragter virkeligheden som værende en social konstruktion og hævder således ikke, at virkeligheden opstår på baggrund af det, hvert enkelte menneske oplever. (Klausen, 2005, s. 168) Det tidligere nævnte kritiske perspektiv ved socialkonstruktivismen er ifølge Wenneberg (2000, s. 8), den mest udbredte og populære form for socialkonstruktivisme. I bogen Socialkonstruktivisme positioner, problemer og perspektiver uddyber Wenneberg (2000) som sagt, fire positioner inden for socialkonstruktivismen. Foruden de fire overordnede positioner findes det hensigtsmæssigt at inddele socialkonstruktivisme III og IV i to yderligere underpositioner. Socialkonstruktivisme I kalder Wenneberg (2000, s. 17) for socialkonstruktivismen som et kritisk perspektiv, hvorudfra det karakteriseres, at man ikke tager det naturlige for givet, hvorfor der godt kan findes et alternativ til det naturlige. Mere specifikt definerer Wenneberg (2000, s. 77) i følgende citat det kritiske princip for: ikke at godtage sociale fænomeners naturlighed. At de altid har været sådan. At de ikke kunne være anderledes. At de ikke skulle være menneskeskabte størrelser. Denne socialkonstruktivistiske position opfordrer derfor til at demaskere alle de fænomener, der i hverdagen virker naturlige. Den næste position, socialkonstruktivisme II, er socialkonstruktivismen som sociologisk teori. Denne tager også afsæt i det kritiske perspektiv men adskiller sig fra den foregående form for socialkonstruktivisme, da dennes kritiske fokus er rettet mod de sociale institutioner og dermed på, hvad der regnes for at være viden i et samfund. Denne socialkonstruktivisme tager således Side 15 af 108

17 heller ej de sociale institutioner, såsom fx pengevæsenet, for givet og argumenterer således også for, hvordan disse kunne være anderledes. Dens position er baseret på forskellige teoretiske bud på, hvordan disse sociale fænomener er opbygget og ydermere på, hvordan de fungerer. (ibid, s. 18, 87 & 97) Socialkonstruktivisme III kalder Wenneberg (2000, s. 18) for socialkonstruktivisme som erkendelsesteori. Denne socialkonstruktivistiske kategori tager en erkendelsesteoretisk position, i og med at den hævder, at vores viden struktureres af sproget, og da sproget må anses for værende en social størrelse, fordi udveksling af sprog indbefatter flere mennesker, er viden således socialt konstrueret. Dermed er sproget afgørende for, hvordan den omkringliggende verden opfattes af os, og det har derfor en ganske central rolle i socialkonstruktivismen. Endeligt kaldes den sidste form for socialkonstruktivisme, socialkonstruktivisme IV, for socialkonstruktivisme som en ontologisk position, og denne indebærer, at den fysiske naturlige virkelighed ligeledes er socialt konstrueret. Ideen er således her, at bestemmelse af viden udelukkende foregår med afsæt i den virkelighed, den drejer sig om. (ibid) Socialkonstruktivismens fokus på sproget ifølge positionen socialkonstruktivisme-iii eller socialkonstruktivisme som erkendelsesteori, er særligt i tråd med den kvalitative tilgang, jeg har til mit speciale. Dette argumenterer jeg for, da jeg gennem de interviewedes sproglige formuleringer får adgang til viden inden for specialets emne, komplikationerne og mulighederne herved, og således er sproget for mig en kilde til erkendelse. Jeg vælger derfor at udfolde netop denne socialkonstruktivistiske position yderligere i følgende afsnit EN ERKENDELSESTEORETISK POSITION I denne form for socialkonstruktivisme sættes der spørgsmålstegn ved skabelsen af vores tagetfor-given-viden, dvs. den viden, vi alle har, og som vi hverken stiller os undrende over for i forhold til verden eller til os selv, hvad enten den er sand eller falsk. (ibid, s. 37) Socialkonstruktivisme II-teoriens sociologiske fokus på samfundets sociale institutioner udvikler sig til en erkendelsesteoretisk diskussion af, hvad viden er, dvs. hvad der kan betragtes for at være viden i et samfund. Den erkendelsesteoretiske position i socialkonstruktivismen-iii siger:... at viden er socialt konstrueret. (ibid, s. 97) Denne socialkonstruktivistiske position indgår som sagt i en diskussion om, hvad viden er, og Wenneberg (2000, s. 98) skelner i den forbindelse mellem viden og pseudoviden. Viden betegnes for værende: begrundet sand overbevisning, og således er pseudoviden det modsatte, dvs. overbevisninger, der ikke er sande eller bekræftede, og som derfor Side 16 af 108

18 ikke kan betragtes for værende viden. Dog er de tre kriterier, altså overbevisning, sand og begrundet, ikke tilstrækkeligt til at karakterisere rationel viden inden for den filosofiske verden. Dette da der fx kan opstå tilfældigheder, der gør, at den viden man mener, at man besidder, ikke er rationel men således tilfældig. (ibid, s. 99) I beskæftigelsen omkring hvad viden er, indtager socialkonstruktivismen III en radikal position, i og med at dens erkendelsesteoretiske position indbefatter følgende: viden om virkeligheden er udelukkende bestemt af sociale faktorer. (ibid, s ) Således får opfattelsen omkring, hvad viden er, hvordan viden bestemmes, og hvordan viden kan betragtes for værende gyldigt, en helt anden tilgang. Viden omkring virkeligheden bestemmes, ifølge socialkonstruktivismen III, af: irrationelle sociale faktorer. (ibid, s. 102) Dvs. faktorer, der tager afsæt i interesser og magt, der netop bestemmer viden i samfundet. Kategorien inddeles i to: en hvis fokus er på viden i den sociale virkelighed og en, hvis fokus er på viden i den fysiske naturlige virkelighed. Jeg vil nedenfor kort gennemgå de to. Viden og den sociale virkelighed: I denne underposition tages der afsæt i nogle teorier, hvis hensigt er at forstå den sociale virkeligheds konstruktion. Viden om den sociale virkelighed betegnes sociale fakta, og der argumenteres for, at disse kan være socialt konstruerede uden erkendelsesteoretiske komplikationer, såfremt man skelner mellem ontologisk objektive egenskaber og ontologisk subjektive egenskaber. Finten er nemlig, ifølge Wenneberg (2000, s. 103), at: en række sociale fakta om virkeligheden er objektive i erkendelsesteoretisk forstand og samtidig ontologisk subjektive. Sagt med andre ord betyder det, at eksistensen af et element afhænger af, at der er nogen, der tror på elementet og erkender det, hvorved det bliver ontologisk subjektivt. Foruden denne tro og erkendelse vil elementet netop ikke eksistere. På den måde skabes de sociale fakta gennem konventioner, og i forbindelse hermed spiller sproget en vigtig rolle, da det har til opgave at viderebringe elementers betegnelser til de næste generationer. (ibid, s ) Viden og den fysiske naturlige virkelighed: Denne underposition tager et mere radikalt standpunkt, da den siger, at viden er bestemt af sociale og subjektive faktorer og således ej heller af naturen. Dette da troen på demarkationskriteriet 4 ikke længere findes, hvorfor skellet mellem hverdagsviden og videnskabelig viden ikke længere findes. Dermed kan videnskaben ikke tages 4 Et damarkskriterie har, ifølge Wenneberg (2000, s. 105), til formål at udtrykke, hvad der er det karakteristiske ved den pågældende videnskabelige tilgang. Side 17 af 108

19 for givet som værende virkeligheden, hvilket videnskaben ellers bør omhandle. Koblingen mellem videnskab og virkelig er dermed brudt. (ibid, s ) Når man anser socialkonstruktivismen for værende en erkendelsesteori, bunder det i, at socialkonstruktivismen søger svar på: hvordan den sociale kontekst påvirker vores erkendelse. (ibid, s. 36) Hertil er der flere forståelser, men den, der er central i forhold til mit speciale, går ud på, at et menneskes erkendelse er socialt konstrueret, da den stammer fra sproglige formuleringer. Altså erkender vi som mennesker gennem sproget. Sproget anses for værende en social størrelse, da en interaktion, dvs. udveksling af sproglige formuleringer, forudsætter et minimum af to personer, og det er således den sociale kontekst, der påvirker vores erkendelse. (ibid, s ) Efter at have defineret specialets videnskabsteoretiske rammer der således skal virke som styringsmekanisme i forhold til de teoretiske og metodiske valg, jeg vil gøre mig, finder jeg det nærliggende i kommende kapitel at definere disse. Side 18 af 108

20 KAPITEL 3: SPECIALETS TEORETISKE SAMT METODISKE FUNDAMENT I dette kapitel vil jeg beskrive samt argumentere for mit valg af teori, og formålet er således dels at skabe klarhed omkring teorierne og desuden synliggøre måden, hvorpå jeg agter at anvende teorierne i specialet. Jeg vil desuden i kapitlet introducere den metode, jeg vil anvende til planlægningen af kommunikationsindsatsen, og således er kapitlets fokus ikke blot teoretisk. Jeg har valgt at gøre brug af socialsemiotikken og systemisk funktionel lingvistik (SFL), hvoraf sidstnævnte, ifølge bogen Language as social semiotic (Halliday, 1978), i øvrigt er en sproglig afart af førstnævnte. Socialsemiotikken refererer til, at menneskelig betydningsdannelse sker igennem brug af tegnsystemer, som fx verbalsproget, i en social kontekst, hvilket vil sige, at betydningsdannelsen ikke kan forekomme isoleret fra den sociale verden. (Halliday & Hasan, 1989, s. 3-4) Halliday og Hasan (1989, s. 4) argumenterer endvidere for, at der er lighed mellem det sociale og det kulturelle. I forbindelse hermed argumenterer Thomas Hestbæk Andersen (2011, s. 22) for følgende: Den systemisk-funktionelle lingvistik er altså en kultur-semiotik på den måde, at betydning ikke skal betragtes som et individuelt, kognitivt forankret begreb, men som et overindividuelt, socialt begreb. Således er betydning en social konstruktion, og da socialkonstruktivismen som tidligere beskrevet tager udgangspunkt i ideen om, at virkeligheden er socialt konstrueret, og det herunder fx især er sproget, der konstruerer virkeligheden og er afgørende for vores erkendelse, vil jeg argumentere for, at socialsemiotikken bl.a. kan regnes for at være en del af socialkonstruktivismen. Andersen (2011, s. 24) argumenterer desuden for, at SFL indgår i socialkonstruktivismen, da Halliday placerer sig som socialkonstruktivist med ordene: Since reality is a social construct, it can be constructed only through an exchange of meanings. Således vurderer Halliday (1978, s. 191), at betydninger er det, der skaber virkeligheden. Med afsæt i disse argumenter er mit teoretiske fundament i tråd med min videnskabsteoretiske position. 3.0 HVAD ER SPECIALETS SOCIALSEMIOTISKE TILGANG? For at kunne foretage en dynamisk kommunikationsplanlægning er det ifølge Flemming Smedegaard (2003, s. 9-10) væsentligt at kunne eksplicitere det kommunikationssyn, der ligger bag den model, man agter at bruge. Den planlægningsmodel, jeg har valgt at gøre brug af i forsøg på at besvare min problemformulering, er Smedegaard og Andersens Diamanten. I dette afsnit vil Side 19 af 108

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Multimodal socialsemiotik. Multimodal socialsemiotik meningen med det hele

Multimodal socialsemiotik. Multimodal socialsemiotik meningen med det hele Multimodal socialsemiotik Meningen med det hele Multimodal socialsemiotik Meningen med det hele Repræsentant for 3 multimodal forskning: 4 Personligt forskningsfelt Arbejdstitel: te Multimodal socialsemiotik

Læs mere

Kommunikationsplanlægning

Kommunikationsplanlægning Kommunikationsplanlægning 1 Den kommunikerende organisation Referee Board Anne-Marie Søderberg, Copenhagen Business School Helle Alrø, Aalborg Universitet Jesper Højberg, Advice A/S Kim Schrøder, Roskilde

Læs mere

KEA The sky is the limit 20. November 2013

KEA The sky is the limit 20. November 2013 KEA The sky is the limit 20. November 2013 Agenda Kort om Dansk Standard og standarder Dansk Standard er den nationale standardiseringsorganisation i Danmark Omsætning DKK 194 mio.kr. 160 medarbejdere

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Program 1. Forskningsspørgsmål 2. Kvantitative vs. kvalitative metoder 3. Eksempler på konkrete forskningsmetoder 4. Sampling-begrebet

Læs mere

Userguide. NN Markedsdata. for. Microsoft Dynamics CRM 2011. v. 1.0

Userguide. NN Markedsdata. for. Microsoft Dynamics CRM 2011. v. 1.0 Userguide NN Markedsdata for Microsoft Dynamics CRM 2011 v. 1.0 NN Markedsdata www. Introduction Navne & Numre Web Services for Microsoft Dynamics CRM hereafter termed NN-DynCRM enable integration to Microsoft

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog:

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog: Medfødt grammatik I slutningen af 1950 erne argumenterede lingvisten Noam Chomsky for, at sprogets generativitet måtte indeholde nogle komplekse strukturer. Chomskys argumentation bestod primært af spørgsmålet

Læs mere

Flemming Smedegaard Dynamisk kommunikationsplanlægning nr. 30 Oktober 2003

Flemming Smedegaard Dynamisk kommunikationsplanlægning nr. 30 Oktober 2003 Syddansk Universitet m e r i n o nr. 30 Oktober 2003 Redaktion: Annette Grindsted 1 : 1 Indledning På universiteternes humanistiske kommunikationsuddannelser 1 underviser man i, hvordan man systematisk

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer Me and my pet My dogs SVTV2, 2011, 5 min. Tekstet på engelsk Me and my pet er en svenskproduceret undervisningsserie til engelsk for børn i 4. klasse, som foregår på engelsk, i engelsktalende lande og

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 Metode- og videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 1 Hvem er Erik? Erik Staunstrup 2 Program 16.15 (18.30) Erkendelsesteori 16.45 (19.00) Komplementaritet 17.00 (19.15) Videnskabsteori

Læs mere

Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse. Oplægsholder: Inge Pia Christensen

Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse. Oplægsholder: Inge Pia Christensen Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse Oplægsholder: Inge Pia Christensen Improving the safety of patients in NHS 2013-16 The National Health Service (NHS)

Læs mere

(Text with EEA relevance)

(Text with EEA relevance) 24.4.2015 EN Official Journal of the European Union L 106/79 COMMISSION IMPLEMENTING DECISION (EU) 2015/646 of 23 April 2015 pursuant to Article 3(3) of Regulation (EU) No 528/2012 of the European Parliament

Læs mere

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet.

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Totally Integrated Automation Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Bæredygtighed sikrer konkurrenceevnen på markedet og udnytter potentialerne optimalt. Totally Integrated

Læs mere

Tag Stilling! En sprogpsykologisk analyse af folderen "Organdonor - Tag stilling sammen med dine nærmeste".

Tag Stilling! En sprogpsykologisk analyse af folderen Organdonor - Tag stilling sammen med dine nærmeste. DET HUMANISTISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Tag Stilling En sprogpsykologisk analyse af folderen "Organdonor - Tag stilling sammen med dine nærmeste". NAVN: SIMONE KOCH JENSEN VEJLEDER: CHRISTINA

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012

Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012 Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012 Af Kontorchef Brian Wessel Program Status på gennemførelsen af reglerne i DK Udfordringerne og svar herpå Erhvervsstyrelsens

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet IP/8/899 Bruxelles, den 9 december 8 EU vedtager et nyt program, som med millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet EU får et nyt program for forbedring af sikkerheden på internettet

Læs mere

Coalitions and policy coordination

Coalitions and policy coordination Coalitions and policy coordination This page intentionally left blank Mikkel Mailand Coalitions and policy coordination Revision and impact of the European Employment Strategy DJØF Publishing Copenhagen

Læs mere

GIVE IT. SOME ENGlISH1. Hedwig

GIVE IT. SOME ENGlISH1. Hedwig Doth Ernst Jacobsen og Henriette BETH Brigham GIVE IT SOME ENGlISH1 Hedwig Give It Some English I 2014 Doth Ernst Jacobsen og Henriette Beth Brigham og Forlaget Hedwig Sat med Calibri og Futura Grafisk

Læs mere

02/10/2014. Sociological methods Introduction and operationalization. Agenda The workshop

02/10/2014. Sociological methods Introduction and operationalization. Agenda The workshop Sociological methods Introduction and operationalization Jesper Lassen Consumption, Bioethics and Governance IFRO ANIMPACT Workshop sept. 2-3, 2014 Agenda The workshop, Tuesday afternoon (the WPs) Presenting

Læs mere

POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START

POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START POSitivitiES Positive Psychology in European Schools PositivitiES er et Comenius Multilateral europæisk projekt, som har til formål at

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Sådan undgår du at blive. taget for eksamenssnyd.

Sådan undgår du at blive. taget for eksamenssnyd. Studienævn for International Virksomhedskommunikation Sådan undgår du at blive taget for eksamenssnyd! Hver eneste eksamenstermin bliver nogle IVK-studerende indberettet til universitetets rektor for at

Læs mere

To be (in government) or not to be?

To be (in government) or not to be? To be (in government) or not to be? Undersøgelse af Dansk Folkepartis ageren under VK-regeringen i 00 erne Statvetenskapeliga Institutionen Statsvetenskap STVA 22: Hur stater styrs - uppsats Vejleder:

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011 HD dimittender 2011 Louise Langholz lol@ral.gl Forandringsledelse Fra forståelse til handling en planlagt organisationsforandring En undersøgelse af hvordan Royal Arctic Line A/S gennemfører etablering

Læs mere

SPECIALESKRIVNING PÅ DDK

SPECIALESKRIVNING PÅ DDK SPECIALESKRIVNING PÅ DDK Specialet hvad er det Hjælp til processen Lidt om formalia Lidt om projektbasen Speciale til tiden! Skrive på engelsk? Lidt om studenter vejleder relation Eksempler Spørgsmål og

Læs mere

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41 Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41 BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15tirsdag

Læs mere

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning.

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. 1. E-MAGASINER (Herning) Hvem kan deltage: Studerende i Herning Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. På kurset lærer du at

Læs mere

How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics. Pris: kr. 130,00 Ikke på lager i øjeblikket Vare nr. 74 Produktkode: B-22.

How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics. Pris: kr. 130,00 Ikke på lager i øjeblikket Vare nr. 74 Produktkode: B-22. Bøger på engelsk How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics Al-Anons grundbog på engelsk, der indfører os i Al- Anon programmet. Om Al-Anons historie, om forståelse af os selv og alkoholismen.

Læs mere

Kapitalstruktur i Danmark. M. Borberg og J. Motzfeldt

Kapitalstruktur i Danmark. M. Borberg og J. Motzfeldt Kapitalstruktur i Danmark M. Borberg og J. Motzfeldt KORT OM ANALYSEN Omfattende studie i samarbejde med Økonomisk Ugebrev Indblik i ledelsens motiver for valg af kapitalstruktur Er der en optimal kapitalstruktur

Læs mere

Overfør fritvalgskonto til pension

Overfør fritvalgskonto til pension Microsoft Development Center Copenhagen, January 2009 Løn Microsoft Dynamics C52008 SP1 Overfør fritvalgskonto til pension Contents Ønsker man at overføre fritvalgskonto til Pension... 3 Brug af lønart

Læs mere

RentCalC V2.0. 2012 Soft-Solutions

RentCalC V2.0. 2012 Soft-Solutions Udlejnings software Vores udvikling er ikke stoppet!! by Soft-Solutions RentCalC, som er danmarks ubetinget bedste udlejnings software, kan hjælpe dig med på en hurtigt og simple måde, at holde styr på

Læs mere

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR ITSO SERVICE OFFICE Weeks for Sale 31/05/2015 m: +34 636 277 307 w: clublasanta-timeshare.com e: roger@clublasanta.com See colour key sheet news: rogercls.blogspot.com Subject to terms and conditions THURSDAY

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

De skriftlige eksamensgenrer i engelsk

De skriftlige eksamensgenrer i engelsk De skriftlige eksamensgenrer i engelsk Stx A og Hf A Man skal skrive et essay på 900-1200 ord, som altid tager udgangspunkt i en tekst. Der er 2 opgaver at vælge imellem, en om en skønlitterær tekst og

Læs mere

Appendix. Side 1 af 13

Appendix. Side 1 af 13 Appendix Side 1 af 13 Indhold Appendix... 3 A: Interview Guides... 3 1. English Version: Rasmus Ankær Christensen and Hanne Krabbe... 3 2. Dansk Oversættelse - Rasmus Ankær Christensen og Hanne Krabbe...

Læs mere

Overblik Program 17. nov

Overblik Program 17. nov Overblik Program 17. nov Oplæg, diskussion og sketchnoting af artikler Pencils before pixels, Drawing as... og Learning as reflective conversation... Intro til markers Øvelser: Formundersøgelser & idegenerering

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM. INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014

Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM. INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014 Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014 Helhed og livsfaser Center for Facilities Management Åbning i 2008 Realdania: 25 mio. DKK til projekter opbygning

Læs mere

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune 7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune Professor Majken Schultz Copenhagen Business School Hvad er et Brand? The American Marketing Association definerer et brand som Et navn, et udtryk, et symbol,

Læs mere

Masters Thesis - registration form Kandidatafhandling registreringsformular

Masters Thesis - registration form Kandidatafhandling registreringsformular Masters Thesis - registration form Kandidatafhandling registreringsformular Godkendelse af emne for hovedopgave af vejleder og undervisningskoordinator. Læs venligst retningslinjerne sidst i dette dokument

Læs mere

Microsoft Dynamics C5. Nyheder Kreditorbetalinger

Microsoft Dynamics C5. Nyheder Kreditorbetalinger Microsoft Dynamics C5 Nyheder Kreditorbetalinger INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Uddybning af ændringer... 4 Forbedring vedr. betalings-id er... 4 Ændringer i betalingsmåder (kreditorbetalinger)...

Læs mere

Cookie direktivet. Hvordan skal kommunerne forholde sig til det? KL s arrangemenet d. 12. december 2012

Cookie direktivet. Hvordan skal kommunerne forholde sig til det? KL s arrangemenet d. 12. december 2012 Cookie direktivet Hvordan skal kommunerne forholde sig til det? KL s arrangemenet d. 12. december 2012 Af specialkonsulent Karen Gjølbo og fuldmægtig Vibeke Hansen Program Kort status på gennemførelsen

Læs mere

Den gode User Experience. Michelle Andreassen ITAddiction Blogs: QED.dk

Den gode User Experience. Michelle Andreassen ITAddiction Blogs: QED.dk Den gode User Experience Mathilde Hoeg mathildehoeg Michelle Andreassen ITAddiction Blogs: QED.dk Agenda Hvad er brugeroplevelse (UX)? Hvad er en user experience designer? Hvad er brugervenlighed(usability)?

Læs mere

Velkomme til Civil SIG Meeting Bentleyuser.dk. gint Seminar

Velkomme til Civil SIG Meeting Bentleyuser.dk. gint Seminar Velkomme til Civil SIG Meeting Bentleyuser.dk gint Seminar Michael Jepsen (MiJ) Grontmij Carl Bro Næstformand Bentleyuser.dk Mij@gmcb.dk www.grontmij-carlbro.dk gint Seminar Agenda 10:00 Registration and

Læs mere

Sociale Medier - kom tættere på kunderne. Eva Fog Bruun Head of Brand Strategy & Market Research 3. april 2014

Sociale Medier - kom tættere på kunderne. Eva Fog Bruun Head of Brand Strategy & Market Research 3. april 2014 Sociale Medier - kom tættere på kunderne Eva Fog Bruun Head of Brand Strategy & Market Research 3. april 2014 I dag Hvorfor engagerer VELUX Gruppen sig i social media? VELUX Social media strategi Social

Læs mere

Den gode ph.d.-ansøgning

Den gode ph.d.-ansøgning Den gode ph.d.-ansøgning Ph.d.-centret, KUA 10. januar 2008 Peter Stray Jørgensen Akademisk Skrivecenter 1 1. Skriv din skriveidé: Den der vil bære hele din afhandling til sin tid? Hvad er fx centrum i

Læs mere

Hvordan genererer vi viden i projektet?

Hvordan genererer vi viden i projektet? #TEORIER Dagens program Hvad skal vi med teori? Hvad er teori ift. design? Hvordan genererer vi viden i projektet? Latour (online) Fallman 2003 Kimbell 2009 Zimmerman et al. 2007 Spørgsmål Hvad er en bruger?

Læs mere

Projektledelse i praksis

Projektledelse i praksis Projektledelse i praksis - Hvordan skaber man (grundlaget) for gode beslutninger? Martin Malis Business Consulting, NNIT mtmi@nnit.com 20. maj, 2010 Agenda Project Governance Portfolio Management Project

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Department meeting, 31 October 2012

Department meeting, 31 October 2012 Department meeting, 31 October 2012 Introduction and presentation of programme (by CT) Presentation and discussion of budget/fc 3 2012 and budget 2013 (by Martha Berdiin, Head of Finance, BSS) Presentation

Læs mere

Information Systems ICT. Welcome to. Autumn Meeting Oct 2013, Copenhagen(DK)

Information Systems ICT. Welcome to. Autumn Meeting Oct 2013, Copenhagen(DK) Information Systems ICT Welcome to Autumn Meeting Oct 2013, Copenhagen(DK) Agenda Autumn Meeting 2013 Thursday 24:th of October 10:00 Velkomst. Status fra formanden og gennemgang af program for høstmødet

Læs mere

Backup Applikation. Microsoft Dynamics C5 Version 2008. Sikkerhedskopiering

Backup Applikation. Microsoft Dynamics C5 Version 2008. Sikkerhedskopiering Backup Applikation Microsoft Dynamics C5 Version 2008 Sikkerhedskopiering Indhold Sikkerhedskopiering... 3 Hvad bliver sikkerhedskopieret... 3 Microsoft Dynamics C5 Native database... 3 Microsoft SQL Server

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Om mundtlig eksamen. Bedømmelseskriterier v/ Anne Hvejsel

Om mundtlig eksamen. Bedømmelseskriterier v/ Anne Hvejsel + Om mundtlig eksamen Bedømmelseskriterier v/ Anne Hvejsel + Agenda n Kl. 10.00 Mundtlig eksamen n Bedømmelseskriterier n Individuel eksamen n Gruppe eksamen n Kl. 11.00 Workshop III: Mundtligt oplæg n

Læs mere

how to save excel as pdf

how to save excel as pdf 1 how to save excel as pdf This guide will show you how to save your Excel workbook as PDF files. Before you do so, you may want to copy several sheets from several documents into one document. To do so,

Læs mere

Terese B. Thomsen 1.semester Formidling, projektarbejde og webdesign ITU DMD d. 02/11-2012

Terese B. Thomsen 1.semester Formidling, projektarbejde og webdesign ITU DMD d. 02/11-2012 Server side Programming Wedesign Forelæsning #8 Recap PHP 1. Development Concept Design Coding Testing 2. Social Media Sharing, Images, Videos, Location etc Integrates with your websites 3. Widgets extend

Læs mere

Interkulturelle Markedsstudier

Interkulturelle Markedsstudier Udkast til Kandidatuddannelse Interkulturelle Markedsstudier Sprog, Kultur og Markeder KU og CBS 2016 Fælles kommissorium....universiteterne ønsker at udvikle en eller flere fælles kandidatuddannelser

Læs mere

Præsentationsteknik og elevator pitch 8. + 9. dec.14

Præsentationsteknik og elevator pitch 8. + 9. dec.14 Præsentationsteknik og elevator pitch 8. + 9. dec.14 Elevator pitch 20 sekunders præsentation Elevator pitch Eksempler https://www.youtube.com/watch?v=dqiee-g_-uc https://www.youtube.com/ watch?v=phyu2bthk4q

Læs mere

Syllabus. On-Line kursus. POSitivitiES. Learning. Applied Positive Psychology for European Schools

Syllabus. On-Line kursus. POSitivitiES. Learning. Applied Positive Psychology for European Schools PositivitiES Applied Positive Psychology for European Schools POSitivitiES Positive European Schools On-Line kursus Learning This project has been funded with support from the European Commission.This

Læs mere

Hurt igt overblik En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige kulturer.

Hurt igt overblik En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige kulturer. Kulturforståelse Det kulturelle møde 1. udgave, 2005 ISBN 13 9788761611178 Forfatter(e) Georg Bank-Mikkelsen, Anne Skaarup Rasmussen En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Vejledning til brugen af bybrandet

Vejledning til brugen af bybrandet Vejledning til brugen af bybrandet Indhold Hvorfor bruge bybrandet? s. 3-4 Inspiration/ big idea s. 5-10 Syv former for bybranding s. 11-18 Brug af logoet s. 19-21 Find desuden flere cases, designelementer

Læs mere

At sætte bevægelse i en organisation. - 3 vektorer, der gør en forskel

At sætte bevægelse i en organisation. - 3 vektorer, der gør en forskel At sætte bevægelse i en organisation - 3 vektorer, der gør en forskel Af Christoffer Rude, Arbejdstilsynet juni 2009 Kan systemteori levere praktiske og konstruktive værktøjer til det komplekse kommunikationsarbejde?

Læs mere

Vejledning i projektledelse

Vejledning i projektledelse Dansk standard DS/ISO 21500 2. udgave 2013-09-27 Vejledning i projektledelse Guidance on project management DS/ISO 21500 København DS projekt: M268368 ICS: 03.100.40 Første del af denne publikations betegnelse

Læs mere

Rentemarkedet. Markedskommentarer og prognose. Kilde, afdækning Dato 12. august 2014

Rentemarkedet. Markedskommentarer og prognose. Kilde, afdækning Dato 12. august 2014 Rentemarkedet Markedskommentarer og prognose Kilde, afdækning Dato 12. august 2014 Rentemarkedet DKK siden august og fremover 2.5 2 1.5 1 0.5 August 2013 NU Vores forventning til renteniveauet om 1 år

Læs mere

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d.

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSCAPE SPRAWL Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSKABSSPREDNING Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. I Center for Strategisk Byforskning har vi de sidste 10 år

Læs mere

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF)

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF) Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Framework (TOGAF) Otto Madsen Director of Enterprise Agenda TOGAF og informationsarkitektur på 30 min 1. Introduktion

Læs mere

Transformering af OIOXML til OIOUBL og OIOUBL til OIOXML

Transformering af OIOXML til OIOUBL og OIOUBL til OIOXML Microsoft Development Center Copenhagen, July 2010 OIOXML / OIOUBL Microsoft Dynamics C5 Transformering af OIOXML til OIOUBL og OIOUBL til OIOXML Indledning Indledning... 3 Anvendelse af værktøjet... 3

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Factsheet. Microsoft Dynamics C5 Version 2008. eindkomst

Factsheet. Microsoft Dynamics C5 Version 2008. eindkomst Factsheet Microsoft Dynamics C5 Version 2008 eindkomst Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Opsætning inden ibrugtagning... 3 Dan fil til eindkomst... 4 2 FACTSHEET EINDKOMST FOR MICROSOFT DYNAMICS C5 VERSION

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Nyhedsbrev løn. Microsoft Dynamics C5 2012 Service pack 1 Hotfix 5 & 2010 Service pack 2 Hotfix 3. Ferie 2014

Nyhedsbrev løn. Microsoft Dynamics C5 2012 Service pack 1 Hotfix 5 & 2010 Service pack 2 Hotfix 3. Ferie 2014 Microsoft Dynamics C5 2012 Service pack 1 Hotfix 5 & 2010 Service pack 2 Hotfix 3 Ferie 2014 Marts 2014 Contents Overførsel af ferieoplysninger pr. 01/05-2014 3 Overførsel af feriepenge på fratrådte funktionærer

Læs mere

Microsoft Dynamics C5 2012 Service pack 2. Vejledning i forbindelse med ændring af Momsloven pr. 1.7.2014

Microsoft Dynamics C5 2012 Service pack 2. Vejledning i forbindelse med ændring af Momsloven pr. 1.7.2014 Vejledning i forbindelse med ændring af Momsloven pr. 1.7.2014 Microsoft Dynamics C5 2012 Service pack 2 Juni 2014 Indholdsfortegnelse Introduktion 3 Opsætning i C5 3 Som sælger: 3 Som køber: 6 OIOUBL

Læs mere

CSR SOM SALGSPARAMETER

CSR SOM SALGSPARAMETER CSR SOM SALGSPARAMETER Hvordan skaber det værdi og hvad skal der til? Af Charlotte B. Merlin AGENDA Kort om Hartmann Sælgernes rolle og træning Værktøjer og serviceydelser Kunderne Regler for etisk markedsføring

Læs mere

INDUSTRIAL relations

INDUSTRIAL relations Carsten Strøby Jensen INDUSTRIAL relations indenmark - from conflict-based consensus to consensus-based conflict DJØF Publishing Industrial Relations in Denmark From conflict-based consensus to consensus-based

Læs mere

Kapitel 7. Konklusion

Kapitel 7. Konklusion Kapitel 7. Konklusion 7.1 Indledning Siden 1993 har Danmark haft en særstilling i forhold til samarbejdet i den Europæiske Union. Selvom Danmark er fuldgyldigt medlem af EU, har Danmark en række undtagelser,

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Københavner kriterierne: Optagelseskriterier for at kunne blive medlem af EU. Det politiske kriterium Landet

Læs mere

Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet

Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet It may be that genuine learning may always have this dark side, this not-fully knowing what one is doing. It may be learning

Læs mere

Introduktion. Praktisk kommunikationsteori

Introduktion. Praktisk kommunikationsteori Indholdsfortegnelse 5 Indholdsfortegnelse... 5 Om forfatterne...10 Forord....11 Introduktion 1 Emne og formål...15 2 Tilgang og begreber...19 Der er teori bag al praksis 19 Kampagneteori....20 Centrale

Læs mere

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Projektleder Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 2. Maj 2012 Mr Side 1 Formål og leverancer Formålet er at udvikle metoder

Læs mere

Offshore service skibe Lovgivning og regler Status og fremtiden

Offshore service skibe Lovgivning og regler Status og fremtiden Offshore service skibe Lovgivning og regler Status og fremtiden Mandag d. 9. marts 2015 Katrine Lee Jørgensen, Skibsteknisk konsulent, Søfartsstyrelsen Oversigt Introduktion Lovgivning for offshore service

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2009 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, Sukkertoppen, 2500 Valby Uddannelse Fag og niveau

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Den nye bollemodel (2002)

Den nye bollemodel (2002) 1 Roskilde Universitetscenter, Institut for Kommunikation, journalistik og datalogi, PO.Box 260. 4000 Roskilde. (2002) Bruno Ingemann in Tekster skal ses! Nøgleord: Kommunikation, planlægning, målgruppe,

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Bedømmelse af kliniske retningslinjer

Bedømmelse af kliniske retningslinjer www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere