Dig og dit EU. - En kommunikationsplanlægning for DI omhandlende de danske forbehold til EU-samarbejdet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dig og dit EU. - En kommunikationsplanlægning for DI omhandlende de danske forbehold til EU-samarbejdet"

Transkript

1 ! Dig og dit EU - En kommunikationsplanlægning for DI omhandlende de danske forbehold til EU-samarbejdet Udarbejdet af Marie Eigen Møller (Cpr.nr ) Under vejledning af Thomas Hestbæk Andersen Studienævn for International Virksomhedskommunikation Syddansk Universitet August 2012 Antal normalsider (à 2100 enheder): 99,8 NS ( enheder) Resume (à 2100 enheder): 2,5 NS (5.322 enheder)!

2 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD...3! ABSTRACT...4! KAPITEL 1: INTRODUKTION...7! 1.0 HVAD ER MOTIVATIONEN BAG SPECIALET?...7! 1.1 EN FORTÆLLING OM DANMARKS EU-FORBEHOLD...8! 1.2 DI I DEN VERSERENDE DEBAT OM DANMARKS EU-SAMARBEJDE...10! 1.3 PROBLEMBESKRIVELSE...11! 1.4 PROBLEMFORMULERING...12! ARBEJDSSPØRGSMÅL...12! 1.5 SPECIALETS STRUKTUR...13! KAPITEL 2: DEN OVERORDNEDE FORSTÅELSESRAMME...14! 2.0 HVAD ER SOCIALKONSTRUKTIVISMENS RELEVANS TIL SPECIALET?...14! EN ERKENDELSESTEORETISK POSITION...16! KAPITEL 3: SPECIALETS TEORETISKE SAMT METODISKE FUNDAMENT...19! 3.0 HVAD ER SPECIALETS SOCIALSEMIOTISKE TILGANG?...19! HALLIDAY S FREMSTILLING AF SOCIALSEMIOTIKKEN...20! HVAD ER MENINGEN MED SYSTEMISK FUNKTIONEL LINGVISTIK?...21! 3.1 DIAMANTEN SOM METODE...26! Diamantens kommunikationssyn...26! Diamantens struktur...27! Kontekst...28! KAPITEL 4: DATAPRODUKTION...30! 4.0 UNDERSØGELSESDESIGN...30! 4.1 INDIVIDUELLE INTERVIEWS...30! De syv faser af mine interviewundersøgelser...31! 4.2 KVANTITATIV METODE...42! 4.3 FOKUSGRUPPER...43! Detaljerede metodiske valg i forbindelse med fokusgrupperne...44! Rekruttering af deltagerne...47! Fokusgruppernes struktur...47! Side 1 af 108

3 KAPITEL 5: KOMMUNIKATIONSPLANLÆGNING...49! 5.0 FELT...50! Kommunikationspotentialekort...50! Kommunikationsopgave eller ej?...53! Fastlæggelse af hovedbudskaber...54! 5.1 ETIK...57! 5.2 RELATION...58! Den egentlige afsender...59! Den direkte afsender...60! Modtager...60! Kommunikationsplanlægger...72! Afsenders mål med kampagnen...73! 5.3 MIDLER...74! Politisk kommunikation...74! Modtagerrelaterede overvejelser om kommunikationssituationen...77! Valg af kommunikationsveje...78! 5.4 TID...84! 5.5 HJÆLP OG MODSTAND...84! 5.6 UDFORMNING / TEXT...86! Om det at skabe en annonce ud fra den journalistiske fortælleform...87! Den annoncerende artikel og den interpersonelle metafunktion...89! Den annoncerende artikel og den eksperientielle metafunktion...91! Den annoncerende artikel og dens situationelle kontekst...92! Den annoncerende artikel og den tekstuelle metafunktion...95! KAPITEL 6: AFRUNDING...97! 6.0 VERIFIKATION...97! 6.1 KONKLUSION...98! LITTERATURFORTEGNELSE ! BILAGSOVERSIGT ! Side 2 af 108

4 FORORD Dette speciale er et resultat af en reel kommunikationsopgave, og jeg vil gerne rette en stor tak til DI for at sætte mig på opgaven og særligt takke Sinne Backs Conan og Henrik Schramm Rasmussen for det løbende samarbejde. Herudover vil jeg gerne takke de eksperter, der stillede op til interview, og særligt takke dem for at have brugt deres tid og energi på at medvirke. Takken går således til journalist og politisk kommentator Rasmus Jønsson, til direktør for TOMS Gruppen og tidligere bestyrelsesformand for DI Jesper Møller, til forsker i EU og meningsdannelse ved CBS Sine Nørholm Just og endeligt til forsker i euroskepsis Catharina Sørensen. Jeg vil også gerne rette en tak til de, der indvilgede i at stille op til mine fokusgrupper. Specialet var ikke blevet en realitet uden jeres medvirken og velvilje. Endeligt finder jeg det essentielt at nævne, at specialet er funderet på primær data produceret i marts måned og således også på flere års spekulationer. Specialet tager således ikke højde for den turbulens, der har været i EU de sidste par måneder og således ej heller på regeringens nylige udmelding om, at det alligevel ikke kan forventes, at der vil komme en afstemning i den kommende tid. Marie Eigen Møller København, juli 2012 Side 3 af 108

5 ABSTRACT Denmark is together with 26 other countries a member of the European Union (EU), but has however found it necessary to have four opt-outs covering the defense policy, the Economic and Monetary Union (EMU), Justice and Home Affairs and Union citizenship. Since the Danish entry into EU in 1973 the opinions has been many and in the EU-debate one of the voices has been the lobbying organization, The Confederation of Danish Industry (DI). DI wish for an elimination of the existing Danish EU opt-outs because they assess that Denmark, due to our opt-outs, as a member of the EU will be neglected from some of the important decision-making, which will have an impact on Corporate Denmark and therefore also on the Danish welfare. DI therefore wishes to have an effect on the voting results given by one or several referendum, which are expected in the near future. Thus the DI ambition is to affect the Danes to vote within their agenda and thereby influence the population to vote Yes for elimination. The opt-out for Union citizenship is considered not to have practical significance; therefore the focus of this thesis is upon the three other opt-outs. The thesis focus is on how DI communicative can seek to accomplish their goals. Therefore the thesis addresses the question about whom DI should communicate to, when they should communicate and how they should communicate. The purpose of this thesis is thereby to create a communication- and campaign plan for DI, which can seek to meet the wishes of DI about a Denmark as a conclusive member of the EU. The social constructivism shapes the thesis overall realm of understanding and thereby controls the chosen theoretical and methodological choices. Wenneberg s social constructive thinking, social constructivism as an epistemology, is especially applied through which you assess that knowledge is socially constructed and created through lingual exchanges. Primarily, the thesis has a qualitative approach to the production of empirical knowledge, which is in line with social constructivism as epistemology, since the author of the thesis through the interviewed lingual formulations gains knowledge within the subject of the thesis and uses thereby the language as a source to recognition. The social semiotic and systemic functional linguistic model of language, whereof the lastmentioned is considered to be a part of the first-mentioned, shapes the theoretical foundation of Side 4 af 108

6 the thesis. The meaning according to systemic functional linguistic is a social construction and therefore the theoretical foundation of the thesis is in line with the scientific theoretical scope, since the social constructivism exactly is based on the idea of reality being socially constructed including that especially the language constructs the reality and is crucial for our recognition. The social semiotic is the communication perspective that underlies the communication-planning model there is used in the thesis, thereby Fleming Smedegaard s and Thomas Hestbæk Andersen s model Diamanten. The ambition of the thesis is to create a dynamic communication plan for DI, by which it is argued that an understanding of the methods underlying communication perspective is essential. To accomplish this understanding the thesis takes it s starting point in the functional language theory by Michael Halliday. The systemic functional linguistic model is specially used as a foundation for the arguments of the way whereupon one of the recommended communicative products are prepared, including several of the meta-functions presented in the Danish application of Halliday s model for systemic functional linguistic by Flemming Smedegaard and Thomas Hestbæk Andersen. The qualitative methods used in the thesis consist of focus groups and individual interviews. The focus groups are predominantly created on the basis of the theories presented by Bente Halkier regarding focus groups and for planning plus conducting the individual interviews the seven phases to good interview research by Steinar Kvale and Svend Brinkmann is used. The thesis uses method triangulations since there besides the qualitative research also is included quantitative research, which elucidates relevant subjects and problems which can be helpful to answer the thesis statement. The main message in the campaign is You and your EU which implies that focus is on the relationship between each Dane and EU. In the thesis one strategic target group is selected, which it is recommended that DI organizes their communication towards and the other communication planning is thereby organized primarily from this target group. This target group is chosen based on the Danish EU-skepticism based on the theory of Danish EU-skepticism by Catharina Sørensen. The dialogical communication perspective from Diamanten is the basis of the recommendations for DI and the ideal for the communication is therefore real dialog between sender and receiver. Side 5 af 108

7 On the basis of Diamanten and on the basis of tends in the Danish political communicative arena it is recommended that DI should direct their communication towards Danish students and use a combination of communication pathways; medievejen and direktevejen, under which there among others will be included advertisement and use of social medias. Side 6 af 108

8 KAPITEL 1: INTRODUKTION I dette indledende kapitel vil jeg placere mit speciale i det faglige univers. Kapitlets afsnit vil således søge at skabe overblik over specialets faglige fokus og over specialets rammer. 1.0 HVAD ER MOTIVATIONEN BAG SPECIALET? En folkeafstemning omkring Danmarks forbehold til Den Europæiske Union (EU) kan være under opsejling. Inden folketingsvalget den 15. September 2011 varslede den daværende opposition med den daværende statsministerkandidat fra Socialdemokratiet (S), Helle Thorning Schmidt, i spidsen et opgør med de danske EU-forbehold, såfremt hun kom til magten. Også Det Radikale Venstres (RV) formand Margrethe Vestager, der nu også sidder i regering, udspillede et krav inden valget om, at en ny regering skulle gøre op med de danske EU-forbehold i den tidlige regeringsperiode. ( Thorning er klar til at afskaffe forbehold, 2011, den 16. juni) Da Socialdemokratiet samt Radikale Venstre bl.a. danner regering, kan det derfor forventes, at en folkeafstemning omkring et eller flere af forbeholdene bliver en realitet. Interesseorganisationen og arbejdsgiverforeningen Dansk Industri (DI) har til ambition, at Danmark bliver et fuldgyldigt medlem af EU. Dette indebærer en afskaffelse af de forbehold Danmark har til EU-samarbejdet. De beslutninger, der bliver truffet i EU, har, ifølge DI, stor betydning for danske virksomheder og derfor også for danske borgere. DI arbejder derfor i EUhovedstaden Bruxelles på at sikre, at beslutningerne i EU tilgodeser dansk erhvervslivs og dansk økonomis interesser. Hvorvidt der kommer en folkeafstemning vedrørende alle forbeholdene, et enkelt af dem eller sågar blot en afstemning, der omhandler en ændring af et eller flere af forbeholdene, vides endnu ikke. Ikke desto mindre er det for DI nødvendigt at være beredte, således at organisationen på bedst mulig vis kan påvirke de danske borgere til at stemme efter deres agenda, hvilket er motivationen for specialet. Som kommunikationsstuderende er det naturligt, at jeg vil koncentrere mig om hvordan DI kommunikativt kan påvirke danske borgere til at stemme efter deres agenda. Specifikt ønsker DI at stå klar med en kommunikations- og kampagneplan, der skal gå i luften i det øjeblik, regeringen beslutter sig for en folkeafstemning, der vedrører et eller flere af de danske EU-forbehold. Side 7 af 108

9 1.1 EN FORTÆLLING OM DANMARKS EU-FORBEHOLD Jeg vil i dette afsnit i korthed kaste lys over Danmarks forhold til EU og dermed også over de danske forbehold til EU-samarbejdet for at sikre en forståelse for det centrale emne i specialet. Et flertal, nærmere bestemt 63,4 %, stemte den 2. oktober 1972 ja til et dansk medlemskab af De Europæiske Fællesskaber (EF), der er det europæiske samarbejde, vi i dag kender som Den Europæiske Union (EU). Danmark var således pr. 1. januar 1973 officielt medlem af EF. (EU Fakta, nr. 32, 2008) Til trods for et officielt medlemskab af EU blev der ved et EU-topmøde i Edinburgh den 12. december 1992 formuleret en række danske forbehold til EU-samarbejdet. Disse var et resultat af det foregående dramafyldte halve år, hvor 50,7 % af de danske vælgere stemte nej til Maastrichttraktaten. Danmark stod over for et problem, da man på den ene side gerne ville respektere befolkningens stemme men på den anden side også gerne ville undgå at blokere for udviklingen i det europæiske samarbejde. Den 18. maj 1993 var der derfor en ny afstemning, og denne gang stemte 56,7 % af befolkningen ja til Maastricht-traktaten dog denne gang suppleret af Edinburgh-afgørelsen. (Petersen, 2003, s ) Som resultat af det halve år med ratificering af traktaten havde Danmark således pr. november 1993 de øvrige medlemslandes accept til at stå uden for udviklingen i EU på fire områder altså de såkaldte EU-forbehold. Mere formelt betyder det, at Danmark ikke deltager i udformningen og implementeringen af EU-lovgivning på områderne. Således har Danmark i forhold til EU gennem snart 20 år balanceret mellem frihed og selvbestemmelse pga. vores forbehold, der lyder som følger: Forsvarspolitik: Danmark [deltager] ikke i udarbejdelsen og gennemførelsen af afgørelser og aktioner inden for Unionen, som har indvirkning på forsvarsområdet, men Danmark vil ikke hindre, at der udvikles et snævrere samarbejde mellem medlemslande på dette område. (DIIS, 2008, s. 29) Det betyder således, at Danmark ikke kan deltage i finansieringen, vedtagelsen og udførelsen af krisestyringsoperationer, der er militære og ledet af EU. (EU FAKTA, nr. 17, 2007 & Udenrigsministeriet) Økonomisk og Monetær Union: Danmark har meddelt, at det ikke vil deltage i tredje fase [af Den Økonomiske og Monetære Union ( )] Danmark vil derfor ikke deltage i ordningen med en fælles valuta og vil ikke være bundet af de regler vedrørende økonomisk politik, som kun gælder for medlemslande, der deltager i tredje fase af Den Økonomiske og Monetære Union, og det vil bevare sine nuværende beføjelser med hensyn til pengepolitik i henhold til danske love og forskrifter, herunder Danmarks Nationalbanks beføjelser i pengepolitiske anliggender. Danmark vil deltage Side 8 af 108

10 fuldt ud i anden fase af Den Økonomiske og Monetære Union og vil fortsat deltage i valutasamarbejdet inden for EMS. (DIIS, 2008, s. 29) Den tredje fase af Den Økonomiske og Monetære Union (ØMU) indebærer indførelsen af euroen. Den anden fase af ØMU en, hvilken Danmark derimod deltager fuldt ud i, indebærer, at Danmark forpligter sig til at søge at leve op til en række økonomiske krav, hvilke er til for at sikre stabilitet og ensartethed i den økonomiske udvikling i EU. (Udenrigsministeriet) Retlige og indre anliggender (RIA): Danmark vil deltage fuldt ud i samarbejdet om retlige og indre anliggender på grundlag af bestemmelserne i afsnit VI i Traktaten om Den Europæiske Union. (DIIS, 2008, s. 30) Forbeholdet går således på samarbejdet. Såfremt samarbejdet er overstatsligt, træder Danmarks forbehold i kraft. Er samarbejdet derimod på mellemstatsligt niveau, deltager Danmark fuldt ud på lige fod med de andre medlemslande. Nærmere bestemt omhandler RIA asyl, indvandring, grænsekontrol, visum og andre politikker med forbindelse til personers såkaldte frie bevægelighed. (EU Fakta, nr. 21, 2007) Med Lissabon-traktatens vedtagelse i 2008 deltager Danmark ikke længere i vedtagelsen af nye regler på det strafferetlige niveau og deltager ej heller i politisamarbejdet, da disse er flyttet til det overstatslige niveau. (DIIS, 2008, s. 30 & Udenrigsministeriet) Unionsborgerskabet: Bestemmelserne vedrørende unionsborgerskabet i anden del af Traktaten om Oprettelse af Det Europæiske Fællesskab giver medlemslandenes statsborgere de yderligere rettigheder og den yderligere beskyttelse, der nævnes i den pågældende del. De træder ikke på nogen måde i stedet for nationalt statsborgerskab. Spørgsmålet om, hvorvidt en person besidder statsborgerskab i en medlemsstat, afgøres udelukkende efter vedkommende medlemsstats egen lovgivning. (DIIS, 2008, s. 30) Dette danske forbehold er således ikke et forbehold over for selve unionsborgerskabet men derimod over for, at unionsforbeholdet på nogen måde kan træde i stedet for dansk statsborgerskab. Ikke desto mindre blev det i 1999 indskrevet i Amsterdam-traktaten, at unionsborgerskabet ikke træder i stedet for nationalt statsborgerskab, hvilket gælder for alle medlemslandene. Derfor har dette danske forbehold således ikke længere noget reelt indhold men eksisterer dog stadig, indtil det officielt afskaffes. (EU FAKTA, nr. 15, 2010) Med udgangspunkt i ovenstående vil jeg i specialet udelukkende tage afsæt i de tre aktuelle forbehold, og jeg vil omtale dem som følgende: Forsvarsforbeholdet, Euroforbeholdet og Retsforbeholdet. Side 9 af 108

11 1.2 DI I DEN VERSERENDE DEBAT OM DANMARKS EU-SAMARBEJDE DI mener, at Danmark bør være et fuldgyldigt medlem af EU, hvilket indebærer en afskaffelse af de danske EU-forbehold. DI ønsker, at Danmark kan få størst mulig indflydelse på de rammer, der har en betydning for dansk erhvervsliv og danske borgere, og rammerne, der her refereres til, er de rammer, EU sætter. (Danmarks EU-undtagelser) De konkrete problemer, som DI vurderer, forbeholdene skaber, vil jeg se nærmere på i den følgende problembeskrivelse. Her i dette afsnit vil jeg søge at placere DI i EU-debatten for at forstå, hvilke kommunikative komplikationer der for DI kan forekomme. For at vurdere DI s kommunikative chancer vil jeg placere DI i EU-debatten. Ved at tage udgangspunkt i euroforbeholdet kan jeg placere DI i en ekstrem position, i og med at erhvervslivet her besidder den stærkeste ja-stemme, da det anvender stærke økonomiske argumenter for, hvorfor en afskaffelse af dette forbehold bør forekomme. (Euroen) Udgangspunktet for DI s kommunikationsindsats er derfor kompliceret, da der argumenteres for, at danskernes holdning til europæisk integration overvejende er stabil, da op omkring 90 % af danskerne stemmer det samme fra folkeafstemning til folkeafstemning vedrørende EU-spørgsmål. Dette kan dog skyldes, at argumenterne gennem de sidste mange år har været de samme hvor de, der er for EU, fremhæver de økonomiske og indflydelsesmæssige fordele, fremhæver EUmodstanderne suverænitetsafgivelse og tab af dansk identitet. Vælgerne har derfor ikke haft mulighed for at sætte deres kryds i et nyt perspektiv. Der kan derfor argumenteres for, at både de, der er for, såvel som de, der er imod EU, skal lancere helt nye tankegange i deres kommunikative kampagner for at kunne få en indflydelse på et eventuelt stemmeresultat. (Hansen, 2008, s. 1) EU-debatten er verserende forstået på den måde, at den hele tiden er i omløb. Men det, der er karakteristisk, er, at deltagerne i debatten taler helt forbi hinanden. Ja-siden taler til de såkaldte kognitive dimensioner, hvor der fokuseres på økonomiske og håndgribelige argumenter, mens nejsiden taler til de emotive dimensioner, hvor der spilles på en følelsesmæssig og subjektiv argumentation. (ibid) Kommunikativt bør DI derfor overveje enten at fremføre deres argumenter med et helt nyt fokus eller med et fokus, der kombinerer de to dimensioner. Side 10 af 108

12 1.3 PROBLEMBESKRIVELSE De danske forbehold til EU-samarbejdet er således, set fra DI s perspektiv, problematiske, da de forhindrer Danmark i at få størst mulig indflydelse på de rammer, der har indflydelse på dansk erhvervsliv og danske borgere. Der kan således argumenteres for, at de reelle problemejere er dansk erhvervsliv og dermed også de danske borgere. I forbindelse med udarbejdelsen af problembeskrivelsen vil jeg dog argumentere for, at problemejeren er DI, da det er DI, der ser problemerne. Euroforbeholdet er ifølge DI et problem, da Danmark ikke høster de økonomiske og politiske fordele, der er ved euroen. Fx er vekslegebyrer skadelige for mindre danske virksomheders 1 konkurrenceevne. Herudover betyder dette forbehold i praksis også, at Danmarks finans- og økonomiministre ikke deltager i Eurogruppen 2, hvilket bl.a. afskærer Danmark fra at kunne deltage i fx energipolitik og i koordineringen af EU s konkurrenceevnespørgsmål. DI ser således grundlæggende forbeholdet for værende problematisk i forhold til at skabe større handel, lavere priser og større velstand i Danmark. (Euroen) Hvad angår forsvarsforbeholdet, anser DI dette for værende problematisk i forhold til fredsskabende og fredsbevarende opgaver i EU-regi, da Danmark ikke får mulighed for at være behjælpelige hertil og desuden heller ikke får mulighed for at få indflydelse på EU s militærstrategi. (Forsvars-undtagelsen) Når det kommer til retsforbeholdet, så anser DI danskerne og danske virksomheder for værende dårligere stillet end øvrige EU-borgere i forhold til fx familieret eller konkurssager. Desuden vil forbeholdet i fremtiden, ifølge DI, betyde, at Danmark ikke får mulighed for at deltage i EU s politisamarbejde, som fx kæmper for bekæmpelse af børneporno. (Retslige og indre anliggender) Der, hvor faget kommunikation træder ind, er i forhold til, hvordan problemejeren kan formidle problemerne til danskerne, altså de, der har magten til at afskaffe de problematiske forbehold. Det reelle problem, og således specialets fokus, er dermed på formidlingen af problemerne, dvs. forbeholdene. 1 De større danske virksomheder afregner i forvejen med euro, men det gør de mindre ikke, hvorfor det blot er dem, der er generede af vekslegebyrer. (Euroen) 2 Eurogruppen består af eurolandenes økonomi- og finansministre. I denne gruppe diskuteres fx euroen og eurolandenes økonomier. (Hvad er eurogruppen?) Side 11 af 108

13 1.4 PROBLEMFORMULERING Ovenstående baggrunds- og problembeskrivelse udmunder sig i følgende problemformulering: ARBEJDSSPØRGSMÅL Problemformuleringen skal anses for at være specialets hovedspørgsmål. I dette afsnit præsenteres en række underordnede arbejdsspørgsmål, hvis besvarelse jeg anser for værende nødvendig for at kunne besvare specialets hovedspørgsmål. Disse lyder som følger: Hvilke teorier og metoder er mest hensigtsmæssige at anvende? Hvad bør jeg empirisk undersøge for at kunne besvare det overordnede spørgsmål? Hvem bør DI kommunikere til/med? Hvornår bør DI kommunikere? Hvilke kommunikative midler og kommunikationsveje bør DI gøre brug af? Hvilke sproglige midler og kommunikative værktøjer skal DI gøre brug af med henblik på at opnå den tilsigtede effekt? For at kunne besvare hovedspørgsmålet, således problemformuleringen, vil jeg ved besvarelsen af de ovenstående arbejdsspørgsmål udforske kommunikations- og kampagneteori med inddragelse af anden relevant teori inden for kommunikationsfeltet. Side 12 af 108

14 1.5 SPECIALETS STRUKTUR Side 13 af 108

15 KAPITEL 2: DEN OVERORDNEDE FORSTÅELSESRAMME Jeg vil i dette kapitel definere specialets videnskabsteoretiske rammer - sagt med andre ord, så vil jeg i dette indeværende kapitel definere specialets paradigme. Et paradigme kan virke behjælpeligt til at lede og begrænse i forhold til et givent emne, og paradigmet vil således virke som en styringsmekanisme i forhold til fortolkningen og gennemførslen af specialet. (Launsø & Rieper, 2005, s. 43) Paradigmet vil således styre de valg, jeg vil gøre, af teori og metode til besvarelsen af min problemformulering. Det er eksempelvis også pointen i Thomas Kuhns paradigmelære, at paradigmer netop er: de rammer, som erkendelsen nødvendigvis må foregå inden for., og således er erkendelse noget, der skal foregå på baggrund af en given kontekst. (Wenneberg, 2000, s. 35) Det bør dog her nævnes, at kritikken omkring Kuhns paradigmeteori bl.a. er, at Kuhn bruger begrebet paradigme i mere end 22 henseender, hvilket han i øvrigt selv erkender. Det kan derfor anses for at være et noget vagt begreb, og et paradigme kan således ikke defineres for blot at have én betydning eller funktion. Ikke desto mindre vil jeg argumentere for, at paradigmebegrebet er et positivt udgangspunkt for mine videnskabsteoretiske overvejelser, da begrebet netop indfanger den betydning, det har, at de valg, jeg vil træffe i specialet, vil foregå inden for nogle videnskabsteoretiske rammer, der er forudbestemte, og hvis forudsætninger dermed vil præge karakteren af mine valg. (Kjørup, 1996, s. 107) 2.0 HVAD ER SOCIALKONSTRUKTIVISMENS RELEVANS TIL SPECIALET? Dette speciales grundlæggende videnskabsteoretiske udgangspunkt er socialkonstruktivismen 3. Derfor vil jeg i det følgende gennemgå de væsentligste aspekter af socialkonstruktivismen og dennes positioner. Jeg vil primært tage afsæt i bogen Socialkonstruktivisme positioner, problemer, perspektiver (Wenneberg, 2000), da dennes inddeling af socialkonstruktivismen i fire positioner vil give mig et overblik over feltet og dermed virke behjælpeligt til at klargøre netop, hvilke tanker fra socialkonstruktivismen, der er i tråd med specialets hensigt. Ligesom inden for andre videnskaber findes der inden for socialkonstruktivismen en række forskellige optikker på socialkonstruktivismens aspekter. Som Wenneberg (2000) selv udtrykker det flere steder i bogen, er hans socialkonstruktivistiske positioner baseret på hans egen subjektive konstruktion, hvorfor 3 Det er værd at bemærke, at socialkonstruktivismen er beslægtet med socialkonstruktionismen. Nøgleordet her er beslægtet, da de to videnskabsteoretiske retninger ikke er det samme. Ikke desto mindre adskiller nogle forfattere ikke de to. Spørgsmålet, om hvor store ligheder og forskelle der teoretisk er mellem de to begreber, afhænger af, hvem man spørger. Det, der dog er væsentligt at bemærke, er, at socialkonstruktivismen primært udspringer i sociologien, hvor socialkonstruktionismen primært har sit udspring i psykologien. (Jordansen & Petersen, 2008, s. 48) Side 14 af 108

16 man kan støde på andre socialkonstruktivistiske opfattelser, der dels vil gå på tværs af hans fire positioner og som dels kan være afvigende fra hans definitioner. Socialkonstruktivismen ses som et opgør med en række af de mere traditionelle forestillinger såsom realismen, positivismen, rationalismen m.fl. og er således et modspil til disse. (Wenneberg, 2000, s. 13) Særligt gør store dele af socialkonstruktivismen op med realismens antagelse om tings: iboende, uomtvistelige og oprindelige natur, hvilket Wenneberg også gennemgående er opmærksom på. (Jacobsen, 2001, s. 98) Den socialkonstruktivistiske tankegang tager afsæt i en kritisk kraft, hvilket vil sige, at en socialkonstruktivist ikke vil tage det umiddelbare for givet, men derimod vil forsøge afsløre de fænomener, der ligger til grund for virkeligheden. Således vurderer socialkonstruktivister, at der ikke findes en universal sandhed, men at variationen af sandheden er individuel og derfor afhænger af, hvem vi er. (Wenneberg, 2000, s ) Socialkonstruktivismen anses desuden for at være en form for antirealisme, da den betragter virkeligheden som værende en social konstruktion og hævder således ikke, at virkeligheden opstår på baggrund af det, hvert enkelte menneske oplever. (Klausen, 2005, s. 168) Det tidligere nævnte kritiske perspektiv ved socialkonstruktivismen er ifølge Wenneberg (2000, s. 8), den mest udbredte og populære form for socialkonstruktivisme. I bogen Socialkonstruktivisme positioner, problemer og perspektiver uddyber Wenneberg (2000) som sagt, fire positioner inden for socialkonstruktivismen. Foruden de fire overordnede positioner findes det hensigtsmæssigt at inddele socialkonstruktivisme III og IV i to yderligere underpositioner. Socialkonstruktivisme I kalder Wenneberg (2000, s. 17) for socialkonstruktivismen som et kritisk perspektiv, hvorudfra det karakteriseres, at man ikke tager det naturlige for givet, hvorfor der godt kan findes et alternativ til det naturlige. Mere specifikt definerer Wenneberg (2000, s. 77) i følgende citat det kritiske princip for: ikke at godtage sociale fænomeners naturlighed. At de altid har været sådan. At de ikke kunne være anderledes. At de ikke skulle være menneskeskabte størrelser. Denne socialkonstruktivistiske position opfordrer derfor til at demaskere alle de fænomener, der i hverdagen virker naturlige. Den næste position, socialkonstruktivisme II, er socialkonstruktivismen som sociologisk teori. Denne tager også afsæt i det kritiske perspektiv men adskiller sig fra den foregående form for socialkonstruktivisme, da dennes kritiske fokus er rettet mod de sociale institutioner og dermed på, hvad der regnes for at være viden i et samfund. Denne socialkonstruktivisme tager således Side 15 af 108

17 heller ej de sociale institutioner, såsom fx pengevæsenet, for givet og argumenterer således også for, hvordan disse kunne være anderledes. Dens position er baseret på forskellige teoretiske bud på, hvordan disse sociale fænomener er opbygget og ydermere på, hvordan de fungerer. (ibid, s. 18, 87 & 97) Socialkonstruktivisme III kalder Wenneberg (2000, s. 18) for socialkonstruktivisme som erkendelsesteori. Denne socialkonstruktivistiske kategori tager en erkendelsesteoretisk position, i og med at den hævder, at vores viden struktureres af sproget, og da sproget må anses for værende en social størrelse, fordi udveksling af sprog indbefatter flere mennesker, er viden således socialt konstrueret. Dermed er sproget afgørende for, hvordan den omkringliggende verden opfattes af os, og det har derfor en ganske central rolle i socialkonstruktivismen. Endeligt kaldes den sidste form for socialkonstruktivisme, socialkonstruktivisme IV, for socialkonstruktivisme som en ontologisk position, og denne indebærer, at den fysiske naturlige virkelighed ligeledes er socialt konstrueret. Ideen er således her, at bestemmelse af viden udelukkende foregår med afsæt i den virkelighed, den drejer sig om. (ibid) Socialkonstruktivismens fokus på sproget ifølge positionen socialkonstruktivisme-iii eller socialkonstruktivisme som erkendelsesteori, er særligt i tråd med den kvalitative tilgang, jeg har til mit speciale. Dette argumenterer jeg for, da jeg gennem de interviewedes sproglige formuleringer får adgang til viden inden for specialets emne, komplikationerne og mulighederne herved, og således er sproget for mig en kilde til erkendelse. Jeg vælger derfor at udfolde netop denne socialkonstruktivistiske position yderligere i følgende afsnit EN ERKENDELSESTEORETISK POSITION I denne form for socialkonstruktivisme sættes der spørgsmålstegn ved skabelsen af vores tagetfor-given-viden, dvs. den viden, vi alle har, og som vi hverken stiller os undrende over for i forhold til verden eller til os selv, hvad enten den er sand eller falsk. (ibid, s. 37) Socialkonstruktivisme II-teoriens sociologiske fokus på samfundets sociale institutioner udvikler sig til en erkendelsesteoretisk diskussion af, hvad viden er, dvs. hvad der kan betragtes for at være viden i et samfund. Den erkendelsesteoretiske position i socialkonstruktivismen-iii siger:... at viden er socialt konstrueret. (ibid, s. 97) Denne socialkonstruktivistiske position indgår som sagt i en diskussion om, hvad viden er, og Wenneberg (2000, s. 98) skelner i den forbindelse mellem viden og pseudoviden. Viden betegnes for værende: begrundet sand overbevisning, og således er pseudoviden det modsatte, dvs. overbevisninger, der ikke er sande eller bekræftede, og som derfor Side 16 af 108

18 ikke kan betragtes for værende viden. Dog er de tre kriterier, altså overbevisning, sand og begrundet, ikke tilstrækkeligt til at karakterisere rationel viden inden for den filosofiske verden. Dette da der fx kan opstå tilfældigheder, der gør, at den viden man mener, at man besidder, ikke er rationel men således tilfældig. (ibid, s. 99) I beskæftigelsen omkring hvad viden er, indtager socialkonstruktivismen III en radikal position, i og med at dens erkendelsesteoretiske position indbefatter følgende: viden om virkeligheden er udelukkende bestemt af sociale faktorer. (ibid, s ) Således får opfattelsen omkring, hvad viden er, hvordan viden bestemmes, og hvordan viden kan betragtes for værende gyldigt, en helt anden tilgang. Viden omkring virkeligheden bestemmes, ifølge socialkonstruktivismen III, af: irrationelle sociale faktorer. (ibid, s. 102) Dvs. faktorer, der tager afsæt i interesser og magt, der netop bestemmer viden i samfundet. Kategorien inddeles i to: en hvis fokus er på viden i den sociale virkelighed og en, hvis fokus er på viden i den fysiske naturlige virkelighed. Jeg vil nedenfor kort gennemgå de to. Viden og den sociale virkelighed: I denne underposition tages der afsæt i nogle teorier, hvis hensigt er at forstå den sociale virkeligheds konstruktion. Viden om den sociale virkelighed betegnes sociale fakta, og der argumenteres for, at disse kan være socialt konstruerede uden erkendelsesteoretiske komplikationer, såfremt man skelner mellem ontologisk objektive egenskaber og ontologisk subjektive egenskaber. Finten er nemlig, ifølge Wenneberg (2000, s. 103), at: en række sociale fakta om virkeligheden er objektive i erkendelsesteoretisk forstand og samtidig ontologisk subjektive. Sagt med andre ord betyder det, at eksistensen af et element afhænger af, at der er nogen, der tror på elementet og erkender det, hvorved det bliver ontologisk subjektivt. Foruden denne tro og erkendelse vil elementet netop ikke eksistere. På den måde skabes de sociale fakta gennem konventioner, og i forbindelse hermed spiller sproget en vigtig rolle, da det har til opgave at viderebringe elementers betegnelser til de næste generationer. (ibid, s ) Viden og den fysiske naturlige virkelighed: Denne underposition tager et mere radikalt standpunkt, da den siger, at viden er bestemt af sociale og subjektive faktorer og således ej heller af naturen. Dette da troen på demarkationskriteriet 4 ikke længere findes, hvorfor skellet mellem hverdagsviden og videnskabelig viden ikke længere findes. Dermed kan videnskaben ikke tages 4 Et damarkskriterie har, ifølge Wenneberg (2000, s. 105), til formål at udtrykke, hvad der er det karakteristiske ved den pågældende videnskabelige tilgang. Side 17 af 108

19 for givet som værende virkeligheden, hvilket videnskaben ellers bør omhandle. Koblingen mellem videnskab og virkelig er dermed brudt. (ibid, s ) Når man anser socialkonstruktivismen for værende en erkendelsesteori, bunder det i, at socialkonstruktivismen søger svar på: hvordan den sociale kontekst påvirker vores erkendelse. (ibid, s. 36) Hertil er der flere forståelser, men den, der er central i forhold til mit speciale, går ud på, at et menneskes erkendelse er socialt konstrueret, da den stammer fra sproglige formuleringer. Altså erkender vi som mennesker gennem sproget. Sproget anses for værende en social størrelse, da en interaktion, dvs. udveksling af sproglige formuleringer, forudsætter et minimum af to personer, og det er således den sociale kontekst, der påvirker vores erkendelse. (ibid, s ) Efter at have defineret specialets videnskabsteoretiske rammer der således skal virke som styringsmekanisme i forhold til de teoretiske og metodiske valg, jeg vil gøre mig, finder jeg det nærliggende i kommende kapitel at definere disse. Side 18 af 108

20 KAPITEL 3: SPECIALETS TEORETISKE SAMT METODISKE FUNDAMENT I dette kapitel vil jeg beskrive samt argumentere for mit valg af teori, og formålet er således dels at skabe klarhed omkring teorierne og desuden synliggøre måden, hvorpå jeg agter at anvende teorierne i specialet. Jeg vil desuden i kapitlet introducere den metode, jeg vil anvende til planlægningen af kommunikationsindsatsen, og således er kapitlets fokus ikke blot teoretisk. Jeg har valgt at gøre brug af socialsemiotikken og systemisk funktionel lingvistik (SFL), hvoraf sidstnævnte, ifølge bogen Language as social semiotic (Halliday, 1978), i øvrigt er en sproglig afart af førstnævnte. Socialsemiotikken refererer til, at menneskelig betydningsdannelse sker igennem brug af tegnsystemer, som fx verbalsproget, i en social kontekst, hvilket vil sige, at betydningsdannelsen ikke kan forekomme isoleret fra den sociale verden. (Halliday & Hasan, 1989, s. 3-4) Halliday og Hasan (1989, s. 4) argumenterer endvidere for, at der er lighed mellem det sociale og det kulturelle. I forbindelse hermed argumenterer Thomas Hestbæk Andersen (2011, s. 22) for følgende: Den systemisk-funktionelle lingvistik er altså en kultur-semiotik på den måde, at betydning ikke skal betragtes som et individuelt, kognitivt forankret begreb, men som et overindividuelt, socialt begreb. Således er betydning en social konstruktion, og da socialkonstruktivismen som tidligere beskrevet tager udgangspunkt i ideen om, at virkeligheden er socialt konstrueret, og det herunder fx især er sproget, der konstruerer virkeligheden og er afgørende for vores erkendelse, vil jeg argumentere for, at socialsemiotikken bl.a. kan regnes for at være en del af socialkonstruktivismen. Andersen (2011, s. 24) argumenterer desuden for, at SFL indgår i socialkonstruktivismen, da Halliday placerer sig som socialkonstruktivist med ordene: Since reality is a social construct, it can be constructed only through an exchange of meanings. Således vurderer Halliday (1978, s. 191), at betydninger er det, der skaber virkeligheden. Med afsæt i disse argumenter er mit teoretiske fundament i tråd med min videnskabsteoretiske position. 3.0 HVAD ER SPECIALETS SOCIALSEMIOTISKE TILGANG? For at kunne foretage en dynamisk kommunikationsplanlægning er det ifølge Flemming Smedegaard (2003, s. 9-10) væsentligt at kunne eksplicitere det kommunikationssyn, der ligger bag den model, man agter at bruge. Den planlægningsmodel, jeg har valgt at gøre brug af i forsøg på at besvare min problemformulering, er Smedegaard og Andersens Diamanten. I dette afsnit vil Side 19 af 108

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

Bilag 1: Ekspertinterview m. Karen Sjørup

Bilag 1: Ekspertinterview m. Karen Sjørup Bilag 1: Ekspertinterview m. Karen Sjørup Vi har haft en mailkorrespondance med Lektor fra Roskilde Universitet Karen Sjørup, hvoraf vi har anvendt en række citater. Denne vil fremgå i det følgende afsnit.

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Multimodal socialsemiotik. Multimodal socialsemiotik meningen med det hele

Multimodal socialsemiotik. Multimodal socialsemiotik meningen med det hele Multimodal socialsemiotik Meningen med det hele Multimodal socialsemiotik Meningen med det hele Repræsentant for 3 multimodal forskning: 4 Personligt forskningsfelt Arbejdstitel: te Multimodal socialsemiotik

Læs mere

Informationsblad om retsforbeholdet -Hvad skal vi stemme om den 3. december 2015?

Informationsblad om retsforbeholdet -Hvad skal vi stemme om den 3. december 2015? Informationsblad om retsforbeholdet -Hvad skal vi stemme om den 3. december 2015? Side 1 af 7 Indhold 1. Kort om retsforbeholdet baggrund... 3 2. Hvorfor skal vi til folkeafstemning?... 3 a. Hvad betyder

Læs mere

Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard

Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard Fortæl om Ausumgaard s historie Der er hele tiden snak om værdier, men hvad er det for nogle værdier? uddyb forklar definer

Læs mere

IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning

IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning Hver enkelt ytring er naturligvis individuel, men enhver sfære inden for sprogbrugen udvikler

Læs mere

Developing a tool for searching and learning. - the potential of an enriched end user thesaurus

Developing a tool for searching and learning. - the potential of an enriched end user thesaurus Developing a tool for searching and learning - the potential of an enriched end user thesaurus The domain study Focus area The domain of EU EU as a practical oriented domain and not as a scientific domain.

Læs mere

Kommunikationsplanlægning

Kommunikationsplanlægning Kommunikationsplanlægning 1 Den kommunikerende organisation Referee Board Anne-Marie Søderberg, Copenhagen Business School Helle Alrø, Aalborg Universitet Jesper Højberg, Advice A/S Kim Schrøder, Roskilde

Læs mere

Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen

Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen Engelsk niveau E, TIVOLI 2004/2005: in a British traveller s magazine. Make an advertisement presenting Tivoli as an amusement park. In your advertisement,

Læs mere

Afstemning om retsforbeholdet. Hvad stemmer vi om den 3/12?

Afstemning om retsforbeholdet. Hvad stemmer vi om den 3/12? Afstemning om retsforbeholdet Hvad stemmer vi om den 3/12? Det Konservative Folkeparti Oktober 2015 Baggrunden for afstemningen Danmark har, siden vi i 1992 stemte nej til Maastricht-traktaten, haft fire

Læs mere

To the reader: Information regarding this document

To the reader: Information regarding this document To the reader: Information regarding this document All text to be shown to respondents in this study is going to be in Danish. The Danish version of the text (the one, respondents are going to see) appears

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. november 2015 Suverænitet, tilvalgsordning og folkeafstemninger

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

TIL VALG OM RETS- OG POLITISAMARBEJDE

TIL VALG OM RETS- OG POLITISAMARBEJDE TIL VALG OM RETS- OG POLITISAMARBEJDE Den 3. december 2015 skal danskerne stemme om, hvorvidt det nuværende retsforbehold skal omdannes til en tilvalgsordning. INFORMATION OM FOLKEAFSTEMNINGEN OM RETSFORBEHOLDET

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 E-travellbook Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 ITU 22.05.2013 Dreamers Lana Grunwald - svetlana.grunwald@gmail.com Iya Murash-Millo - iyam@itu.dk Hiwa Mansurbeg - hiwm@itu.dk Jørgen K.

Læs mere

DIDAKTISKE BETRAGTNINGER OVER UNDERVISNING I GRAMMATIK OG SPROGLIG BEVIDSTHED

DIDAKTISKE BETRAGTNINGER OVER UNDERVISNING I GRAMMATIK OG SPROGLIG BEVIDSTHED DIDAKTISKE BETRAGTNINGER OVER UNDERVISNING I GRAMMATIK OG SPROGLIG BEVIDSTHED OPLÆG PÅ FIP - FAGGRUPPEUDVIKLING I PRAKSIS, EFTERÅRET 2015 SARA HØJSLET NYGAARD, AALBORG UNIVERSITET Oplæggets struktur! Teoretisk

Læs mere

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske afstemning om EU-medlemskabet har affødt lignende

Læs mere

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere

Børn under et nyt paradigme? Børnekultur som begreb og virkelige greb

Børn under et nyt paradigme? Børnekultur som begreb og virkelige greb MalmöHögskola Kulturochsamhälle(K3) Kultur ochmedieproduktion2008 Børn under et nyt paradigme? Børnekultur som begreb og virkelige greb AfLouiseLidangKrøyer Englishtitle: Kidsunderanewparadigm? Conceptsandpracticesofchildren

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 Metode- og videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 1 Hvem er Erik? Erik Staunstrup 2 Program 16.15 (18.30) Erkendelsesteori 16.45 (19.00) Komplementaritet 17.00 (19.15) Videnskabsteori

Læs mere

Tea Party - skabelsen af en magtfaktor

Tea Party - skabelsen af en magtfaktor Tea Party - skabelsen af en magtfaktor Skrevet af: Camilla Louise Grandt, Caroline Elmquist-Clausen, Johannes S. Schultz-Lorentzen og Lars Asbjørn Holst Projekttitel: Tea Party skabelsen af en politisk

Læs mere

Teksten i grammatikken

Teksten i grammatikken Teksten i grammatikken Thomas Hestbæk Andersen Alexandra Emilie Møller Holsting Teksten i grammatikken Syddansk Universitetsforlag 2015 Forfatterne og Syddansk Universitetsforlag 2015 University of Southern

Læs mere

NÅR KØNSNORMERNE LARMER

NÅR KØNSNORMERNE LARMER NÅR KØNSNORMERNE LARMER - En kritisk diskursanalyse af, hvordan konstruktioner af maskulinitet influerer på unge mænds oplevelse af kærestevold Af: Amalie Frederikke Stender og Malene Laustsen Blædel Vejleder:

Læs mere

Moralske dilemmaer: Kynisme og koffeinfri kritik i det moderne arbejdsliv. v. Erik Mygind du Plessis Ph.d. og ekstern lektor på CBS

Moralske dilemmaer: Kynisme og koffeinfri kritik i det moderne arbejdsliv. v. Erik Mygind du Plessis Ph.d. og ekstern lektor på CBS Moralske dilemmaer: Kynisme og koffeinfri kritik i det moderne arbejdsliv v. Erik Mygind du Plessis Ph.d. og ekstern lektor på CBS Program Magtens immunforsvar Kynisme og koffeinfri kritik (i forlængelse

Læs mere

Elite sports stadium requirements - views from Danish municipalities

Elite sports stadium requirements - views from Danish municipalities Elite sports stadium requirements - views from Danish municipalities JENS ALM Ph.d. student Malmö University jens.alm@mah.se Analyst Danish Institute for Sports Studies jens.alm@idan.dk Background Definitions

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

KEA The sky is the limit 20. November 2013

KEA The sky is the limit 20. November 2013 KEA The sky is the limit 20. November 2013 Agenda Kort om Dansk Standard og standarder Dansk Standard er den nationale standardiseringsorganisation i Danmark Omsætning DKK 194 mio.kr. 160 medarbejdere

Læs mere

Brug af logbog i undervisning. Karen Lauterbach Center for Afrikastudier Adjunktpædagogikum 19. Juni 2013

Brug af logbog i undervisning. Karen Lauterbach Center for Afrikastudier Adjunktpædagogikum 19. Juni 2013 Brug af logbog i undervisning Karen Lauterbach Center for Afrikastudier Adjunktpædagogikum 19. Juni 2013 Motivation og projektidé Modsætning mellem undervisningsideal (deltagende og reflekterende studerende

Læs mere

Managing stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S

Managing stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Managing stakeholders on major projects - Learnings from Odense Letbane Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Light Rail Day, Bergen 15 November 2016 Slide om Odense Nedenstående

Læs mere

Danish Language Course for Foreign University Students Copenhagen, 13 July 2 August 2016 Advanced, medium and beginner s level.

Danish Language Course for Foreign University Students Copenhagen, 13 July 2 August 2016 Advanced, medium and beginner s level. Danish Language Course for Foreign University Students Copenhagen, 13 July 2 August 2016 Advanced, medium and beginner s level Application form Must be completed on the computer in Danish or English All

Læs mere

HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred

HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred Kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab Aalborg Universitet 1. Semester projekt Gruppe nummer: 755 Vejleder: Henrik Bøggild

Læs mere

Ole Abildgaard Hansen

Ole Abildgaard Hansen Kandidatspeciale Betydningen af den kliniske sygeplejespecialists roller og interventioner for klinisk praksis - gør hun en forskel? af Ole Abildgaard Hansen Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for

Læs mere

Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2.

Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2. 1 Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2. december 2013 Godmorgen, og også et velkommen til dette møde fra mig.

Læs mere

Forslag til implementering af ResearcherID og ORCID på SCIENCE

Forslag til implementering af ResearcherID og ORCID på SCIENCE SCIENCE Forskningsdokumentation Forslag til implementering af ResearcherID og ORCID på SCIENCE SFU 12.03.14 Forslag til implementering af ResearcherID og ORCID på SCIENCE Hvad er WoS s ResearcherID? Hvad

Læs mere

CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN

CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN HVAD: What we talk about when we talk about context HVEM: Paul Dourish, Antropolog og professor i Informatik og Computer Science HVOR: Pers Ubiquit

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 65 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 65 Offentligt Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 65 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget og Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 16.

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer Me and my pet My dogs SVTV2, 2011, 5 min. Tekstet på engelsk Me and my pet er en svenskproduceret undervisningsserie til engelsk for børn i 4. klasse, som foregår på engelsk, i engelsktalende lande og

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM528)

Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM528) Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM58) Institut for Matematik og Datalogi Syddansk Universitet, Odense Torsdag den 1. januar 01 kl. 9 13 Alle sædvanlige hjælpemidler

Læs mere

Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk

Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk Medborgerskabets fire dimensioner (ifølge G. Delanty, 2000) Rettigheder Pligter Deltagelse

Læs mere

Userguide. NN Markedsdata. for. Microsoft Dynamics CRM 2011. v. 1.0

Userguide. NN Markedsdata. for. Microsoft Dynamics CRM 2011. v. 1.0 Userguide NN Markedsdata for Microsoft Dynamics CRM 2011 v. 1.0 NN Markedsdata www. Introduction Navne & Numre Web Services for Microsoft Dynamics CRM hereafter termed NN-DynCRM enable integration to Microsoft

Læs mere

Cubions coachingprofil

Cubions coachingprofil Cubions coachingprofil Af Astrid Kilt Abstrakt Følgende er en artikel omkring Cubions coachingprofil, som er produktet af den gennemgribende undersøgelse, som Cubion fik foretaget i efteråret 2008. Artiklen

Læs mere

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet.

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Totally Integrated Automation Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Bæredygtighed sikrer konkurrenceevnen på markedet og udnytter potentialerne optimalt. Totally Integrated

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Financial Literacy among 5-7 years old children

Financial Literacy among 5-7 years old children Financial Literacy among 5-7 years old children -based on a market research survey among the parents in Denmark, Sweden, Norway, Finland, Northern Ireland and Republic of Ireland Page 1 Purpose of the

Læs mere

Sådan undgår du at blive. taget for eksamenssnyd.

Sådan undgår du at blive. taget for eksamenssnyd. Studienævn for International Virksomhedskommunikation Sådan undgår du at blive taget for eksamenssnyd! Hver eneste eksamenstermin bliver nogle IVK-studerende indberettet til universitetets rektor for at

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Program 1. Forskningsspørgsmål 2. Kvantitative vs. kvalitative metoder 3. Eksempler på konkrete forskningsmetoder 4. Sampling-begrebet

Læs mere

ANVENDELSE AF EVALUERING PÅ DEN LANGE BANE

ANVENDELSE AF EVALUERING PÅ DEN LANGE BANE ANVENDELSE AF EVALUERING PÅ DEN LANGE BANE INDIREKTE ANVENDELSE NETE KROGSGAARD NISS PROGRAM Intro om betydningen af anvendelse Nedslåethed Håb for professionen SFI s (gode) måde at håndtere det på Fælles

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

To be (in government) or not to be?

To be (in government) or not to be? To be (in government) or not to be? Undersøgelse af Dansk Folkepartis ageren under VK-regeringen i 00 erne Statvetenskapeliga Institutionen Statsvetenskap STVA 22: Hur stater styrs - uppsats Vejleder:

Læs mere

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter.

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Bilag 1 Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Interviewguide I det følgende afsnit, vil vi gennemgå vores

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Bilag. Indhold. Resumé

Bilag. Indhold. Resumé Bilag Indhold Resumé... 1 Abstract... 2 Indgang og ventetid... 3 Resumé Dette projekt forklarer, hvilke værdier samfundet er udviklet igennem, og hvordan disse har haft en effekt på individet. For at gøre

Læs mere

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog:

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog: Medfødt grammatik I slutningen af 1950 erne argumenterede lingvisten Noam Chomsky for, at sprogets generativitet måtte indeholde nogle komplekse strukturer. Chomskys argumentation bestod primært af spørgsmålet

Læs mere

De skriftlige eksamensgenrer i engelsk

De skriftlige eksamensgenrer i engelsk De skriftlige eksamensgenrer i engelsk Stx A og Hf A Man skal skrive et essay på 900-1200 ord, som altid tager udgangspunkt i en tekst. Der er 2 opgaver at vælge imellem, en om en skønlitterær tekst og

Læs mere

Debat om de fire forbehold

Debat om de fire forbehold Historiefaget.dk: Debat om de fire forbehold Debat om de fire forbehold Rollespil hvor modstandere og tilhængere af Danmarks fire EUforbehold diskuterer fordele og ulemper ved dansk EU-medlemskab uden

Læs mere

Unitel EDI MT940 June 2010. Based on: SWIFT Standards - Category 9 MT940 Customer Statement Message (January 2004)

Unitel EDI MT940 June 2010. Based on: SWIFT Standards - Category 9 MT940 Customer Statement Message (January 2004) Unitel EDI MT940 June 2010 Based on: SWIFT Standards - Category 9 MT940 Customer Statement Message (January 2004) Contents 1. Introduction...3 2. General...3 3. Description of the MT940 message...3 3.1.

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

DIIS PRESS BRIEF. Om DIIS, mandat og metode. FOR GENERELLE SPØRGSMÅL, KONTAKT Nanna Hvidt (nhv@diis.dk, 3269 8776)

DIIS PRESS BRIEF. Om DIIS, mandat og metode. FOR GENERELLE SPØRGSMÅL, KONTAKT Nanna Hvidt (nhv@diis.dk, 3269 8776) Om DIIS, mandat og metode OM (DIIS): DIIS blev oprettet som en selvejende og uafhængig forskningsinstitution ved lov af 29. maj 2002. Instituttets aktiviteter startede 1. januar 2003. DIIS er en selvstændig

Læs mere

Flemming Smedegaard Dynamisk kommunikationsplanlægning nr. 30 Oktober 2003

Flemming Smedegaard Dynamisk kommunikationsplanlægning nr. 30 Oktober 2003 Syddansk Universitet m e r i n o nr. 30 Oktober 2003 Redaktion: Annette Grindsted 1 : 1 Indledning På universiteternes humanistiske kommunikationsuddannelser 1 underviser man i, hvordan man systematisk

Læs mere

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Vidensproduktion Problem Teori Analyse Tolkning Empiri Konklusion Metode Hvad vil I gøre? Hvorfor

Læs mere

Velfærdsteknologi i det nordiske samarbejde Seniorrådgiver Dennis C. Søndergård, Nordens Velfærdscenter

Velfærdsteknologi i det nordiske samarbejde Seniorrådgiver Dennis C. Søndergård, Nordens Velfærdscenter TROMSØ 2015 Velfærdsteknologi i det nordiske samarbejde Seniorrådgiver Dennis C. Søndergård, Nordens Velfærdscenter 18-06-2015 Nordic Centre for Welfare and Social Issues 1 Nordisk Ministerråd Blandt verdens

Læs mere

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2007. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø. Projektnummer: 53946

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2007. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø. Projektnummer: 53946 RAPPORT Unges holdninger til EU 2007 Projektnummer: 53946 Rapporteringsmåned: Marts 2007 Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø TNS Gallup METODENOTAT BAGGRUND TNS Gallup har for

Læs mere

Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012

Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012 Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012 Af Kontorchef Brian Wessel Program Status på gennemførelsen af reglerne i DK Udfordringerne og svar herpå Erhvervsstyrelsens

Læs mere

Kapitel 1... 3 FORMÅL... 3. Kapitel 2... 6. Kapitel 3... 9 INDHOLD... 9. Kapitel 4... 13 UNDERVISNINGSFORMER... 13. Kapitel 5... 14 EKSAMEN...

Kapitel 1... 3 FORMÅL... 3. Kapitel 2... 6. Kapitel 3... 9 INDHOLD... 9. Kapitel 4... 13 UNDERVISNINGSFORMER... 13. Kapitel 5... 14 EKSAMEN... STUDIEORDNING STUDIEORDNING PR. 1. SEPTEMBER 2009 FOR BACHELORUDDANNELSEN I MARKETING AND MANAGEMENT COMMUNICATION (BAMMC) VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET Denne studieordning er udarbejdet i henhold

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Lærke Hoven Pedersen Aalborg Universitet, 6. juni 2013 [1]

Lærke Hoven Pedersen Aalborg Universitet, 6. juni 2013 [1] [1] Titelblad Navn: Lærke Hoven Pedersen Uddannelse: Cand.merc. i Organisation og Strategi Semester: 10. semester Uddannelsessted: Aalborg Universitet Vejleder: Charlotte Øland Madsen Afleveret: 6. juni

Læs mere

Hvad skal vi leve af i fremtiden?

Hvad skal vi leve af i fremtiden? Konkurrenceevnedebat: Hvad skal vi leve af i fremtiden? Mandag den 3. november 2014 www.regionmidtjylland.dk 1 Agenda Globalisering og dens udfordringer Væsentlige spørgsmål Eksempler 2 www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

På kant med EU. EU Et marked uden grænser - lærervejledning

På kant med EU. EU Et marked uden grænser - lærervejledning På kant med EU EU Et marked uden grænser - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

LGBT person or some of the other letters? We want you!

LGBT person or some of the other letters? We want you! 9. BILAG 1 NR. 1 OPSLAG LGBT person eller nogle af de andre bogstaver? Vi søger dig! Er du homo-, biseksuel, transperson eller en eller flere af de andre bogstaver? Har du lyst til at dele dine erfaringer

Læs mere

QUESTIONNAIRE DESIGN. Center for OPinion & ANalyse (COPAN) betydningen heraf for datakvalitet. Lektor Sanne Lund Clement E-mail: clement@dps.aau.

QUESTIONNAIRE DESIGN. Center for OPinion & ANalyse (COPAN) betydningen heraf for datakvalitet. Lektor Sanne Lund Clement E-mail: clement@dps.aau. QUESTIONNAIRE DESIGN og betydningen heraf for datakvalitet Lektor Sanne Lund Clement E-mail: clement@dps.aau.dk Center for OPinion & ANalyse (COPAN) 1 QUESTIONNAIRE DESIGN Design er her ikke lig layout

Læs mere

Measuring the Impact of Bicycle Marketing Messages. Thomas Krag Mobility Advice Trafikdage i Aalborg, 27.08.2013

Measuring the Impact of Bicycle Marketing Messages. Thomas Krag Mobility Advice Trafikdage i Aalborg, 27.08.2013 Measuring the Impact of Bicycle Marketing Messages Thomas Krag Mobility Advice Trafikdage i Aalborg, 27.08.2013 The challenge Compare The pilot pictures The choice The survey technique Only one picture

Læs mere

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d.

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d. Introduktion til systemisk tænkning & praksis Reinhard Stelter Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk Program til dagen 09.15 Kaffe og morgenbrød 09.30 Systemet mellem stabilitet og forandring Kort

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Hurt igt overblik En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige kulturer.

Hurt igt overblik En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige kulturer. Kulturforståelse Det kulturelle møde 1. udgave, 2005 ISBN 13 9788761611178 Forfatter(e) Georg Bank-Mikkelsen, Anne Skaarup Rasmussen En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender 13.6.2007 ARBEJDSDOKUMENT om diplomatisk og konsulær beskyttelse af unionsborgere i tredjelande

Læs mere

Høring over bekendtgørelse om uddannelse af personer, der beskæftiger sig med aflivning af dyr og dermed forbundne aktiviteter

Høring over bekendtgørelse om uddannelse af personer, der beskæftiger sig med aflivning af dyr og dermed forbundne aktiviteter Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Stationsparken 31 2600 Glostrup 11. juli 2012 9.14.19 Att.: hoering@fvst.dk Høring over bekendtgørelse om uddannelse af personer, der beskæftiger

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Vadehavsforskning 2015

Vadehavsforskning 2015 Vadehavsforskning 2015 Borgere, brugere og lokal sammenhængskraft i Vadehavsområdet v/ Charlotte Jensen Aarhus Universitet Oplæg 1. Faglig baggrund 2. Forskning i Vadehavsområdet indtil nu (vadehavspolitik)

Læs mere

En undersøgelse om danskernes holdning til EU foretaget af MEGAFON på vegne af CO-industri og Dansk Industri

En undersøgelse om danskernes holdning til EU foretaget af MEGAFON på vegne af CO-industri og Dansk Industri tænketanken europa Danskerne og EU En undersøgelse om danskernes holdning til EU foretaget af MEGAFON på vegne af CO-industri og Dansk Industri Om undersøgelsen Danskerne og EU Rapportens konklusioner

Læs mere

EURO MEI General Assembly

EURO MEI General Assembly EURO MEI General Assembly Bruxelles 27.-28.11.13 20 slides om to dages møde Lars Trudsø HOVEDINDTRYKKET AF DE TO DAGE Krisen i Europa er dyb meget dybere end i Norden Den europæiske økonomiske politik

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 4. september 2015 Suverænitet, tilvalgsordning og

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse. Oplægsholder: Inge Pia Christensen

Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse. Oplægsholder: Inge Pia Christensen Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse Oplægsholder: Inge Pia Christensen Improving the safety of patients in NHS 2013-16 The National Health Service (NHS)

Læs mere

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...

Læs mere