PAARTOQ: Paartoq qanga nunatsinni handelip piunerata nalaani atuussimavoq,

Transkript

1 NR

2 Imai Indhold Pissutsit piviusut aallaavigisariaqarpagut...3 Ukiussamut pilersuinissaq isumannaarneqassaaq...4 Piniagaq tunniunneqartussanngoraangat...7 Nioqqutissaq assartorneqassagaangat...10 Siumungaaq pilersaarusiorneq...12 Nioqqutissanik piniarnermut nittarsaassinermullu pisortamut Kurt Lauritsenimut apeqqutit sisamat...14 KNI aamma illoqarfiit pingaarnersaanni...16 Umiarsuaq toqqarniassagaanni...20 Pilersuineq unammilligassartalik...24 Nammineersinnaassuseq...26 Sisimiuni pisiniarfiup pisortaa...28 Immikkoortortami aqutsisoq tankersuarmiluunniit pisortaq...30 Pisortaanermut apeqqutit akissutaallu...32 Vi må tage afsæt i de reelle forhold...3 Når vinterforsyningen skal sikres...5 Fra ordre til leverance...9 Når varen skal fragtes...11 Langtidsplanlægning...13 Fire spørgsmål til indkøbs- og marketingschef Kurt Lauritsen...15 KNI også i hovedstaden...18 Når skibet skal findes...22 Forsyning med udfordringer...25 Selvstændighed...27 Butikschefen fra Sisimiut...29 Disponent eller tankforvalter...31 Spørgsmål til og svar fra den administrerende direktør...32 PAARTOQ: Paartoq qanga nunatsinni handelip piunerata nalaani atuussimavoq, tassa qaannat inoqarfimmiit inoqarfimmut allakkisartinneqartarsimallutik. Paartoq taamaalilluni Nunatta sineriassuani isorartuumi attaveqaqatigiinnermut pingaaruteqarluinnarsimavoq. Attaveqaqatigiinnerlu siunertaralugu naqitaq una pilersinneqarpoq, tassa suliffeqarfissuup KNI A/S-ip iluani avatangiisitsinnilu suliffeqarfissuatsinnut susassaqartut attaveqaqatigilluarumallugit. Ilisarnaammik titartaasoq: Thue Christiansen, PAARTOQ: Tidligere, i handelstiden, hvor postbesørgelse kun foregik via qajaq-post mellem kolonierne langs Grønlands vidtstrakte kyst, spillede qajaq-roeren (paartoq) en vigtig rolle i al kommunikation under Grønlands Handel. Brochuren her er skabt netop med henblik på at skabe kommunikation, og Paartoq vil derfor få stor betydning i den interne og eksterne kommunikation hos og fra KNI. Logo tegnet af: Thue Christiansen, Naqitaq Paartoq KNI A/S-imit saqqummersinneqartarpoq. Bladet Paartoq udgives af KNI A/S. Akeqanngitsumik pisartagaqarusukkuit info@kni.gl imut allaannassaatit. Gratis abonnement kan bestilles på info@kni.gl Akisuss. aaqqissuisoq/ansvarsh. red.: Sofia Geisler, sge@kni.gl Aqqis. naammassivoq/red. afsluttet: November 2014 Ilusilersuisoq/Layout: icicero, Grafisk produktion Nuuk Naqiterisoq/Tryk: Sisimiut Offset Naqiterneqartut amerlassussaat/oplag: ekspl. KNI A/S Postboks Sisimiut Tel info@kni.gl

3 Pissutsit piviusut aallaavigisariaqarpagut Sumut iluaqutaassava pisiniarfitsinni ilisiviit tinguaraqartuaannarnissaat spegepølseqartuaannarnissaallu nukivut tamakkerlugit qulakkeerniartuassagutsigu, pisiniarfitsinni ilisiviit aalisarnermut atortunik nassaarfiusinnaanngippata? Pingaartumik nunaqarfiit eqqarsaatigalugit inuussutissarsiortut aalisarnermut piniarnermullu atortunik pisiniarfimmi pisiassaqanngikkunik aningaasarsiorsinnaanngillat, tamannalu pisiniarfitsinni tunisaqarusunnerunitsinnut naapertuutinngilaq. Ukiuni qaangiuttuni Pilersuisup pisiniarfiini nioqqutissanik tuniuminaatsinneqartartunik uninngasuuteqarpallaalersoortarneq qaangerniarlugu nioqqutissat aalajangersimasut, ilaatigut aalisarnermut atortut, ati sat angerlarsimaffimmilu atortut pinngit soorneqarsinnaanngitsut, soorlu errorsiviit, qerititsiviit taamaaqataallu, pisiniarfinni uninngasuutigineqartarneri annikillisarneqarsimapput. Tamanna oqaatigineqareersutut pissuteqarpoq, nioqqutissanik nioqqutigineqarasuarsinnaanngitsunik uninngasuuteqarpallaalersarsimanermit. Immaqali sukaterineq sakkortuallaarsimavoq, imaluunniit sukaterinermi Nunatsinni pissutsit piviusut isiginiarneqarpallaarsimanatik. Amerlanerpaat paasisinnaavaat nunaqarfinni inukittunnguani Pilersuisup pisiniarfiini nioqqutissat illoqarfinni inuppassualinnisulli amerlatigisut pigineqarsinnaanngimmata; taamaattumik tamanna illuatungilerniarlugu internet aqqutigalugu pisiniarfik Pisisa pilersissimavarput, nunaqarfimmiut inuuniarnermi atorfissaqartitaminnik ajornanngitsumik pisiassaqartuarnissaat qulakkeerniarlugu. Periarfissallu tamatuma atorluarneqarnissaa innersuukkusunnaqaaq. Peter Grønvold Samuelsen Pisortaaneq - Adm. direktør KNI-mi pisisartugut qitiutippagut isumaallu tusarusullugit. Inuussutissanik pisariaqar tunik niuertarfitta nioqqutissaqartuarnissaasa saniatigut aalisarnermut atortunik nioqquteqariaaserput nutaamik nalilersussavarput, pisisartut pisariaqartitaat najoqqutaralugit. Vi må tage afsæt i de reelle forhold Hvad hjælper det, at vi bruger alle vores ressourcer på at sikre, at der er leverpostej og spegepølse i vores butikker, når vi ikke engang har det mest basale fiskegrej på hylderne? Hvis fiskerne i de mindre bygder ikke kan opdrive fiskerigrej i deres butik, kan de jo ikke fiske og dermed tjene penge, som de kan bruge i vores butikker, og det harmonerer jo ikke med vores ønske om større omsætning. På grund af ophobning af ukurante varer i Pilersuisoqs butikker i de forgangne år har man i de senere år reduceret lagerføringen af bestemte varekategorier, herunder fiskegrej, tøj, hårde hvidevarer og lign. Øvelsen har især ramt de langsomt omsættelige varer, altså de varer, som giver en unødig lagerbinding og dermed belaster butiksøkonomien skævt. Måske har øvelsen været for stram, eller også har man ikke baseret prioriteringerne på den virkelighed, vi har her i landet. De fleste kan forstå, at Pilersuisoqs butikker i bygder med ganske få indbyggere ikke kan have samme varesortiment på hylderne som de store butikker i byer med mange tusinde indbyggere. Det er netop baggrunden for, at KNI har åbnet sin webshop Pisisa, som giver bygdebefolkningen fortsat nem adgang til f.eks. hårde hvidevarer, møbler og lign. Det er en mulighed, som vi kun kan anbefale, at flere benytter sig af. I KNI sætter vi kunden i centrum, og vi vil gerne høre kundens mening. Udover at sikre, at der er basale livsnødvendigheder i butikkerne, vil vi også revurdere vores sortiment og lagerføring af fiskegrej sammen med erhvervet. 3

4 Ukiussamut pilersuinissaq isumannaarneqassaaq Pisiniat nioqqutissanik ukiussamut pisiassaqarnissaasa qulakkeerniarnerani pilersaarusiornermi arlalitsigut unammilligassartaqarpoq Qalipaatit qorsuit aappaluttullu. Excellimik naatsorsuiffiit kisitsitalerneqarsimasut. Kisitsisit. Qulakkeerinniarneq, sulilu misissueqqinneq. Programmini iluarsisas sat. erpassuit suliffeqarfiup iluani nassiussat, telefonikkut oqaloqateqarnerit, iluarsiinerit, naleqqussaanerillu. Su liamik ukkatarinninneq. Maannalu naammassinnguatsiartuusaavippoq. Sumiiffinni amerlanerni pisiniarfinnut ingerlatitat novemberip aallartisimalernerani nassiunneqarsimalerput. Ukiuunerani nioqqutissat siulliit aggustimi sumiiffiit ilaannut apuussimallutik. Tamarmik neriuutigaat naatsorsuutigisatut sikujaartiginnginnissaa siornatulli. RAL-ip pajuttaatai piffissaliussaq malillugu ingerlaassasut. Naggaatigut minnerunngitsumilli: ukiussamut nioqqutissat eqqortut naammattullu piniarneqarsimassasut, pisiniarfigisallu piffissaq eqqorlugu nassiussimassagai. Aage Hans Olsen, Moses Willumsen Niko laj Svendsenilu, nioqqutissanik piniarnermik isumagisallit, 2014/15-ip ukiuunerani Pilersuisup pisiniarfiini nioqqutissat suut pisiarineqarsinnaassanersut pillugu pilersaarusiorlutik qaammaterpassuit matuma siorna aallartipput. Ukiut siuliini ukiuunerani qanoq tunisaqarsimatiginer mik kisitsisit aallaavissat pigineqaraluartut, aammalu KNI A/S aamma Namminer sor - lu tik Oqartussat kiffartussinissamik isu maqatigiissutaanni nioqqutissat suut Pi lersuisup niuertarfiiniissanersut nalunaarsorsimagaluartoq taamaattoq taakku pingasuullutik pilersaarusiornerminni eqqar saatigisassaat unammillernartut arlaliupput. Unammilligassat Sumiiffinni Pilersuisup niuertarfeqarfiinit 66-iusunit 43-t qaammatini pingasuniit sivisunerusumik sikuusartumiipput. Eqqoriarneqarsinnaanngilaq qaqugukkut sikussanersoq, qaqugulu sikuissanersoq. Sumiiffinnit 66-iusunit 37-ni Pilersuisoq kisimiilluni niuertarfeqarpoq. Sumiiffinnit 66-iusunit qulingiluaannarni peqqinnissaqarfik nakorsaqarpoq. Nioqqutissanik piniartussat aamma ilisimasinnaanngilaat qerisunik tikisitanik qanoq pisariaqartitsisoqartiginissaa, tamatumunngami apeqqutaassammat qilalukkanik, puisinik il.il. qanoq pisaqartoqartiginissaa. Nioqqutissanik piniartussat ilisimasin- naanngilaat- taaq Pilersuisoqarfinniit inunnik qanoq nutsertoqartigiumaarnera, Nioqqutissanik piniartarnermut suleqataasoq / Varekontroller Nikolaj Svendsen tamannalu aningaasatigut qanoq sunniu teqarumaartoq. Tamakku unammilligassat ilagiinnarpaat ukiussa mut nioqqu tissat qulakkeerniarlugit pilersaarusiornermi eqqarsaatigisariaqartut. Tamaattumik ukiussamut nioqqutissat sumiffimmut eqqortunut piffissarlu eqqortoq malillugu anngunnissaasa pilersaarusiorneranni Aage Hans Olsenip, Nikolaj Svendsenip Moses Willumsenillu Pilersuisoqarfinni niuertut tuniniaanermilu pisortat attaveqarfigilluartarpaat. Ukioq kaajallallugu, pingaartumilli ukiussamut nioqqutissat qulakkeerniarneranni. Illoqarfinni nunaqarfinnilu innuttaasut Attup eqqaani Ikerasaarsummiit avannaani Sio rapalummut, Tunumiittut, Narsarsuup eqqaani Tunulliarfimmi najugallit, Igalikumi Qassiarsummilu, kiisalu Sarfannguaniittut upernaamut umiarsuaqaqqinnissamik tungaanut nioqqutissanik naammattunik pilersorneqartussaapput. Sulisut pingasut uku naapippagut Kitaani ulluunerani suli qaamasartoq, sivitsunngit sorli qaangiuppat nunap annersaani, pingaartumik avannarpasinnerusortaani, kaperlalersimassaaq sikusimasinnaasimallunilu. Nioqqutissanik piniartarnermut suleqataasoq / Varekontroller Moses Willumsen Nioqqutissanik piniartanermut suleqataasoq / Varekontroller Aage Hans Olsen - Ilaasut allakkallu assartornissaat Air Green landimut salliupput, ingerlatseqatigiiffiullu pisussaaffiginngilaa illoqarfinnut nunaqarfinnullu nioqqutissanik assartuinissani. Taamaattumik sumiiffiit sikusartumiittut nioqqutissanik sikutinnagu pilersortussaavagut. Ukiussamut nioqqutissanik oqaraangatta pineqartoq tassaavoq umiarsuup kingulliup tikinneraniit upernaakkut umiarsuup siulliup tikinnissaata tungaanut piffissaq. Nioqqutissat sivikinnerusumik piusinnaassusillit umiarsuarmut kingullermut ilaasussaapput, nioqqutissallu sivisunerusumik piusinnaasut umiarsuarnut siusinnerusukkut tikittunut ilaatinneqartussaallutik. Taamaattumik nioqqutissat qaqugu piniartariaqarnerinut piusinnaassusiat apeqqutaalluinnarpoq, eqqaamassagatsigumi nioqqutissap piniarfitsinni ullormi suliarineqarfianiit annguffissaanut ullut 4

5 ikinnerpaamik 50-it pallillugit ingerlasarmata. - Unammilligassat taariikkatta saniatigut aamma piareersimaffigissavarput nioqqutissaq pisiarisarsimasarput nioq qutissi arineqarunnaarsimasinnaammat allamillu taarserneqarluni allamik meqqilimmik. Siumuttaaq ilisimareersinnaanngisatta ilagaat nioqqutissanik Kiffartuussinissamik Isumaqatigiissummi allassimasuunngitsunik pisiniartartut piumasaqarsinnaanerat, pingaartumik sikoreernerani. Kiffartuussinissamik Isumaqatigiissut Misilittakkat takutippaat nioqqutissaqar tarmat sivikitsumik piusinnaasunik, sikuertinnagulu nunguttartunik. KNI A/S-ip nalilersortarpaa nioqqutissaq taanna Namminersorlutik Oqartussanik Kiffartuussinissamik Isumaqatigiissummi allassimanersoq. Nioqqutissaq Isumaqatigiissut malillugu niuertarfimmi najukkami pigineqartussat ilagippassuk KNI-p isumagisussaavaa nioqqutissap anngunnissaa, pisisartumut saniatigut aningaasartuutaanngitsumik. Tassunga tunngatillugu erseqqissaatigineqassaaq nioqqutissat sivikinnerusumik ullulerneqarsimasut eqqarsaatigalugit KNI taamaallaat pisussaaffiligaammat nioq qutissat pineqartut umiarsuarmik tikiunneqarnerminni ullussaat killigalugu piginissaannut. Imaluunniit immikkut akue risaasumik ullussaanik sivitsuinermut ulluliunneqarsimasoq tassani pineqarpat. Taanna eqquutsinneqarpat KNI pisussaaffiligaanngilaq timmisartukkut tikisitsinissamut. Nioqqutissaq Kiffartuussinissamik Isumaqa tigiissummi allassimanngippat nalilersorneqassaaq nioqqutissap anngunnissaa pingaaruteqarnersoq. Taamaassimappat assartorneranut aningaasartuutit niuertarfimmi tunineqarnermini akianut ilanngunneqartarput. Når vinterforsyningen skal sikres En række udfordringer skal indtænkes i planlægningen, når kunderne skal sikres varer til den kommende vintersæson Der var grønne og røde farver. Der var tal. Excel-regneark. Statistikker. Kontrol og endnu et eftertjek. Programmer, der skulle tilrettes. Mange s sendt på tværs af organisationen, telefonsamtaler foretaget, korrektioner og tilpasninger. Dyb koncentration. Men nu skulle det være ganske vist. I begyndelsen af november var de sidste leveringer på vej ud til modtagerne. De første steder havde allerede modtaget deres vinterforsyning i august. Alle krydser fingre for, at isen nogle steder som sidste år ikke lægger sig tidligere end forventet. At RAL s forsyningsskibe følger tidsplanen. Og sidst, men ikke mindst, at de rette varer i rette mængder er bestilt til den kommende vinterperiode, og at leverandøren leverer til tiden. Mange måneder er gået, siden trioen Aage Hans Olsen, Moses Willumsen og Nikolaj Svendsen fra indkøbsafdelingen for alvor begyndte planlægningen af, hvilke varer der skal bestilles til Pilersuisoq-butikkerne til salg i vinterperioden 2014/2015. Godt nok er der tal, der fortæller, hvad der er solgt de foregående vintre, og godt nok har KNI A/S en servicekontrakt med Namminersorlutik Oqartussat, der definerer, hvad der skal være af varer på hylderne i Pilersuisoq-butikkerne. Men der er en række udfordringer, som trioen i deres planlægning også skal have i tankerne. Udfordringer I 43 ud af de 66 steder, hvor Pilersuisoq har sine butikker, er havet frosset til i mere end tre måneder, men det kan ikke forudsiges, hvornår isen lægger sig, og hvor længe det vil vare. På 37 ud af de 66 steder er Pilersuisoq-butikken det eneste sted, hvor indbyggerne kan handle. I kun ni af de 66 steder er der en læge tilknyttet sundhedsvæsenet. Indkøberne kan heller ikke vide, hvor stort behovet vil være for importerede frysevarer, for det kan afhænge af, hvor meget der vil blive fanget af nar- og hvidhvaler, sæler etc. Indkøberne kan heller ikke vide, hvor og i hvor stort omfang der vil ske en yderligere fraflytning fra Pilersuisoq-områderne, og hvordan det vil påvirke købekraften. Disse er blot nogle af de udfordringer, der skal indtænkes i planlægningen af arbejdet med at sikre forsyninger til den kommende vinter. Under arbejdet med planlægningen af at få vinterforsyningen frem til rette sted og tid har Aage Hans Olsen, Nikolaj Svendsen og Moses Willumsen derfor tæt kontakt med købmænd og salgschefer i Pilersuisoq-kæden. Hele året, men især i perioden op til sikringen af vinterforsyningen. Indbyggerne i byer og bygder fra Ikerasaarsuk ved Attu til Siorapaluk i nord, i Østgrønland, i Tunulliarfik-fjorden 5

6 med Narsarsuaq, Igaliku og Qassiarsuk og endelig Sarfannguaq skal sikres varer, til skibet igen kan anløbe stederne en gang til foråret. Trioen mødte vi denne dag, mens det stadig var lyst i dagtimerne her på Vestkysten, men hvor det ikke varer længe, før mørketiden indtræffer i det meste af landet, især i den nordligste del af landet, og havet fryser til. - For Air Greenland kommer passagerer og post i første række, og selskabet har ikke pligt til at bringe forsyninger frem til byer og bygder. Derfor skal vi have varerne frem til stederne med islæg, inden havet fryser til. Når vi taler om vinterforsyningen, betyder det derfor forsyning fra sidste skib, til det første skib kommer i foråret. Varer med kortest holdbarhed skal med det sidste skib, og varer med længst holdbarhed skal med de tidligere skibe. Holdbarhed er derfor afgørende for, hvornår vi skal bestille varerne, for vi skal også huske på, at varen er undervejs fra produktionsdato hos leverandøren til bestemmelsesstedet i mindst op til ca. 50 dage. - Udover de allerede nævnte udfordringer skal vi også være forberedt på, at varen kan være udgået og erstattet med en anden under et andet mærke. En anden ting, vi heller ikke kan vide på forhånd, er, om forbrugerne vil efterspørge andre varer, end hvad der står i servicekontrakten, især efter at isen har lagt sig. Servicekontrakt Historikken viser, at der vil være varer, der har en kortere holdbarhed, og som vil udgå i løbet af perioden, inden isen forsvinder. KNI A/S vurderer, om varen står på listen i servicekontrakten med Selvstyret. Står varen som en af de varer, der i henhold til servicekontakten skal være i butikken på bestemmelsesstedet, skal KNI sørge for, at varen kommer frem uden ekstra omkostninger for kunden. I den forbindelse skal det understreges, at KNI kun er forpligtiget til at have datofølsomme varer frem til det tidspunkt, hvor de ville datoudløbe, hvis de blev fremført med sidste skib. Eller den dato hvor evt. en datodispensation udløber. KNI er ikke forpligtiget til at fremføre med fly, hvis ovennævnte er overholdt. Står varen ikke på listen i servicekontrakten, vurderes det, om det er vigtigt at bringe varen frem til bestemmelsesstedet. Er det tilfældet, bliver de ekstra fragtomkostninger pålagt varen ved salg i butikken. 6

7 Piniagaq tunniunneqartussanngoraangat Nioqqutissamik piniarneq (ordre) ataaseq sisamanik pisiniarninngoraangat, aammalu qajuusat, sukkut qaqorteqqasullu avammut nioqqutiginissaat akuersissuteqartariaqaraangat Herningimi, illoqarfiup kippasissuani, Super Grosimi. Ataasinngornikkut ullaaralaavoq. Sapaatip akunnera suliffissaq nutaaq aatsaat aallartippoq. Avammut nioqquteqarnermi ikiortit Bodil Strøm Østergårdip, Carsten Ellemann Jensenip, Martin Vestergaard Kristensenip Aasemette Dürr Jensenillu qarasaasiatik ikeqqammerpaat. it tigusimasaat immikkoortiterneqassapput inissiffissaannullu inissiortorneqarlutik. KNI-p Sisimiuni qullersaqarfiani nioqqutissanik piniarnermik immikkoortortaqarfik pisiassaminik pisarnertut SuperGrosimut ippassaammat nassitsisimavoq. Pisiari niakkat allattorsimaffiat pisiariniakkat allat tiguneqarsimasut assigalugit avammut nioqquteqarnermi ikiortit isumagissavaat pisiortortarfimminnullu nassiullugit. Kalaallit Nunaat eqqarsaatigalugu Royal Arctic Linep umiarsuaataani Aalborgimi inissaannik inniminniisoqassaaq, nioqqutissanut aalajangersimasunut akuersissummik piniartoqassaaq, soorluttaaq assartorneqarnissaat isumagineqassasoq nioq qutissallu anninneqarnissaannut uppernarsaatit immersorneqassallutik, Pilersuisup sinerissami pisiniarfiini 66-iusuni pisisartunit pisiarisinnaalertinnagit. SuperGrosip avammut nioqquteqarnermut immikkoortuani ikiortit Bodil Strøm Østergårdip, Carsten Ellemann Jensenip, Martin Vestergaard Kristensenip Aasemette Dürr Jensenillu qulakkertarpaat pisiffigisat piffissaq eqqorlugu eqqortumillu annertussusilimmik tunniussinissaat, nassiunnissaannut allagartat immersorsimanissaat, uppernarsaatit pisariaqartut suliarineqarsimanissaat, umiarsuarmullu Kalaallit Nunaaliartussamut RAL-imi inissamik inniminniisimanissaq. Ukiumut sapaatit akunneri 52-iusut tamarluinnaasa. I SuperGros eksportafdeling sikrer eksportassistenterne Bodil Strøm Østergård, Carsten Ellemann Jensen, Martin Vestergaard Kristensen og Aasemette Dürr Jensen, at underleverandørerne leverer til rette tid og i rette mængder, at fragtbrevet er lavet, at den nødvendige dokumentation er på plads, og at RAL har afsat den fornødne plads på skibet til Grønland. Hver eneste af årets 52 uger. PIVIUSOQ Nioqqutissanik Kalaallit Nunaanukartussanik, Islandimukartussanik Savalimmiunukartussanillu isumaginninnermi saniatigut SuperGrosip pilersugaraattaaq Damarkimi pisisartut/niuertarfiutillit arlalinnik niuertarfillit; EUROSPAR, SPAR, Min Købmand, SuperBest, KIWI, Letkøb, ABC Lavpris, Magasin, Liva og en del frie købmænd samt Shell, BFI, Nærkøb kiosker, allallu. SuperGros Vejlimi qullersaqarfeqarpoq, aammalu Vejlemi, Herningimi Ringstedimilu quersuaqarluni. FAKTA Udover at levere dagligvarer til Grønland, Island og Færøerne leverer SuperGros også til kunder/kæder i Danmark: EUROSPAR, SPAR, Min Købmand, SuperBest, KIWI, Letkøb, ABC Lavpris, Magasin, Liva og en del frie købmænd samt Shell, BFI, Nærkøb-kiosker med flere. SuperGros har hovedkontor i Vejle og lagre i Vejle, Herning og Ringsted ikkut aallartinneranniilli SuperGros tassaasimavoq inuussutissanik, qerititanik nillataartitanillu, kiisalu paarnanik naatitanillu KNI-mut pilersuisoq. Kalaallit Nunaat Danmarkilu naalagaaffeqatigiipput, tamatumali nioqqutissanik Kalaallit Nunaannukaassiniarneq piuminarnerulersinngilaa. Kalaallit Nunaat EUmut ilaasortaanngimmat allaffissornikkut immikkut piumasaqaatitaqarpoq, nioqqutissallu Danmarkimiit nassiunneqarnissaat qulakkeerniarlugu pappialarsorneq pisariaqarluni, suliassarlu tamanna SuperGrosimit isumagineqarpoq. EU akuersissutillu Nunalerinermit tunisassiat ilaat akile raaru titallit il.il., niuernermik nunat ilaannik isumaqatigiissutit malillugit avammut nioqqutigineqarnerini EU-mit aqunneqartut, ilaatigut annissinissamut akuersissuteqarnissamik piumasaqaatitaqarput. Kalaallit Nunaat eqqarsaatigalugu ta matu ma kinguneraa KNI qajuusanik, sukkunik qaqorteqqasunillu pisiniaraangat akuersissuteqarnissamik Natur- & Erhvervstyrelsen-ip qinnuigineqartarnera. Akuersissut tunngaviuvoq KNI-p qajuusanik, sukkunik qaqorteqqasunillu 7

8 marmik annissuinissamut uppernarsaateqarnissaat. Sukkut, qajuusat qaqorteqqasullu Kalaallit Nunaaliaatassat immikkut akuersissuteqartussaapput, Nunarput EU-mut ilaasortaanngimmat. Der skal en særlig tilladelse til at indføre sukker, mel og ris til Grønland, da landet ikke er medlem af EU. pisisinnaaneranut kingornalu niuertarfimmini tunisisinnaaneranut. Qajuusanik, sukkunik qaqorteqqasunillu pisiniarluni allagaq tigugaangamiuk SuperGros akuersissummik Natur- & Erhvervstyrelsen-imut qinnuteqartarpoq. Sukkut qaqorteqqasullu eqqarsaatigalugit akuersissut amerlanertigut ullup ilaa tiguneqartarpoq, qajuusalli eqqarsaatigalugit akuersissut ullut tallimat tikillugit utaqqineqarsinnaasarpoq. Akuersissutit takkukkaangamik SuperGrosip allattugaataaniilersarput. Taakku saniatigut qajuusanut qaqorteqqasunullu atatillugu annertussusiisoqartarpoq qaammatit tallimat ingerlanerini atugassamik sukkunullu atatillugu qaammatini sisamani. Taakku atorneqarsimanngippata SuperGros, KNI sinnerlugu qajuusanik, qaqorteqqasunik sukkunillu pisiniartartoq, akiliisinneqarsinnaavoq. Annissuinissamut uppernarsaatit Kalaallit Nunaata EU-mut ilaasortaannginnerata aamma kinguneraa KNI-p pisiariniagai malillugit nassiussassat ta- PIVIUSOQ SuperGrosip isumagisarpaa biilit usisaatit sapaatit akunneri tamaasa Aalborgimi Grønlandshavnimukaassisarnissaat, nioqqutissat KNI-p pisiariniarsimasai tunniukkiartorlugit. Soorlu sapaatit akunneri tamaasa biili usisaat ataaseq nillataartitanik assartuisarpoq, pingasut qerisunik, pingasut paarnanik naatitanillu kiisalu ataaseq-marluk naatsiianik (biilimi ataatsimi palliit 33-t). KNI ukiup qaammataani qulini SuperGros aqqutigalugu nioqqutissanik 100 mio. kruunikkaanik arlalinnik nalilinnik pisiniarsimavoq. FAKTA SuperGros sørger for, at der hver uge kører lastbiler til Grønlandshavnen i Aalborg med de varer, som KNI har afgivet ordre på. Hver uge kører der således 1 lastbil med kølevarer, tre lastbiler med frosne varer, tre lastbiler med frugt og grønt samt 1-2 lastbiler med kartofler (33 paller pr. lastbil). KNI har i årets 10 første måneder sendt ordrer via SuperGros til en værdi af et trecifret millionbeløb. Sisimiuni KNI-miit pisiniarluni allagartaq ataaseq allagartanik sisamanik kinguneqartarpoq. AG nassiussanut nalinginnarnut, TG nassiussanut aalajangersima sumik kissassusilimmiittussanut, FG nas - sius sanut ulorianartortalinnut kiisalu J nioqqutissanut inuulluarniutitalinnut soor lu sukkunut, qajuusanut qaqorteqqasunullu. Nioqqutissat immikkoortut kingulliit pingasut eqqarsaatigalugit annissinissamut immikkut uppernarsaatit suliarineqassapput, MRN-YM, taamattaarlu pisiariniakkanut allanut, nillataartitanut qerititanullu, paarnanut naatitanullu inuussutissanullu allanut, KNI-p pisiaroniagaanut, taamalu Danmarkimiit eqqunniagaanut, uppernarsaatit. Nioqqutissat piniarneqartut nunatsinnut nassiutsinnagit annissinnaanerannut tunngasut pappiliat tamarmik allattorneqassapput, nioqqutissamik tunniussisumit assartorneqarlutik qanga aallartinneqarsimanersut qaqugu Aalborgimut apuunneqarnissaannut tunngasut paasissutissat ilanngullugit. Akuersissutinik qinnuteqarneq annissisinnaanermullu uppernarsaatissanik suliaq SuperGrosip KNI sinnerlugu isumagisaraa. SuperGrosip qulakkiigassaraa nioqqutissanik assigiinngitsunik pisiniarfigineqartut piffissaq eqqorlugu eqqortumillu annertussusilerlugit tunniussinissaat, isumagissalluguttaaq Aalborgimi RAL-imut umiarsuarmut tullermut inissamik inniminniinissaq. SuperGorsittaaq suliassaraa nassiussat Kalaallit Nunaanni illoqarfinnut nunaqarfinnullu assigiinngitsunukartut allagartalersornissaat, Taamaa lilluni Aalborgimi RAL-ip containerinut, Atlantikukkoorutassanut, eqqortunut inissinniassammagit. Taamattaaq SuperGrosip akisussaaffigaa nioqqutissat akileraaruteqarsinnaasut Namminersorlutik Oqartussat Aalborgimi ilanngaaserisoqarfiannut nalunaarutiginissaat, nioqqutissat umiarsuarmut issoraanneqannginnerini. 8

9 Fra ordre til leverance Når én ordre bliver til fire ordrer, og der skal licens til at eksportere mel, sukker og ris I Herning, i den vestlige del af byen, hos SuperGros. Det er tidligt mandag morgen. En ny arbejdsuge er netop begyndt. Eksportassistenterne Bodil Strøm Østergård, Carsten Ellemann Jensen, Martin Vestergaard Kristensen og Aasemette Dürr Jensen har netop tændt for deres computere. De indkomne s skal nu sorteres og sættes i system. Som det er sædvane, havde indkøbsafdelingen i KNI s hovedkontor i Sisimiut dagen før afsendt en række ordrer til Super- Gros. Ordrerne indgår i de øvrige modtagne ordrer, som eksportassistenterne skal håndtere og sende til videre ekspedition hos underleverandørerne. For Grøn lands vedkommende skal der reserveres plads på Royal Arctic Lines skibe i Aalborg, der skal søges om licens til specifikke varer, ligesom logistikken skal på plads og udførselsdokumenter udfyldes, inden kunderne kan købe varen i en af Pilersuisoqs 66 butikker på kysten. Siden begyndelsen af 1990 erne har SuperGros været leverandør til KNI af kolonial-, frost- og kølevarer samt frugt og grønt. Grønland og Danmark er i rigsfællesskab, men dette gør ikke arbejdet med at skaffe og sende varer til Grønland nemmere. Da Grønland ikke er medlem af EU, kræver det ekstra administrativt arbejde og dermed papirarbejde at sikre, at varerne bliver sendt fra Danmark, og dette arbejde foregår hos SuperGros. EU og licens Eksport af visse landbrugsvarer til lande udenfor EU på toldkontingenter mv., der administreres af EU efter indgåede multi- og bilaterale handelsaftaler mv., kræver i visse tilfælde en eksportlicens. For Grønlands vedkommende betyder det, at når KNI sender en ordre på mel, sukker og ris, skal der søges om licens hos Natur- & Erhvervsstyrelsen. Licensen er en forudsætning for, at KNI kan købe og siden sælge mel, sukker og ris i sine butikker. Når ordren på mel, sukker og ris er modtaget, sender SuperGros en ansøgning om en licens til Natur- & Erhvervsstyrelsen. Vedr. sukker og ris kommer licensen som regel samme dag, mens der kan gå op til fem dage, inden licensen for mel modtages. Når licenserne modtages, indføres de i SuperGros system. Derudover er der til mel og ris knyttet en kvote, der skal bruges indenfor fem måneder og mht. sukker indenfor fire måneder. Hvis den ikke bliver opbrugt, risikerer SuperGros, der på vegne af KNI skal skaffe mel, ris og sukker til butikkerne i Grønland, en bøde. Udførselsdokumenter At Grønland ikke er medlem af EU, betyder samtidig, at der skal laves udførselsdokumenter på alle de forsendelser, som KNI har sendt ordrer på. En ordre fra KNI i Sisimiut genererer fire ordrer, nemlig AG for almindelig gods, TG for temperaturreguleret gods, FG for farligt gods og endelig J for restitutionsvarer, som er sukker, mel og ris. For de tre sidstnævnte varetyper skal der udfærdiges særlige udførselsdokumenter, MRN-YM, såvel som udførselsdokumenter for de øvrige ordrer, der vedrører køle- og frostvarer, frugt og grønt samt kolonialvarer, som KNI ønsker at købe og dermed importere fra Danmark. Ved alle forsendelser skal udførselsdokumenterne, MRN, registreres med oplysninger om tidspunkt for hvornår forsendelsen kører fra leverandør, og tidspunkt for forventet ankomst i Aalborg. Pisiat Kalaallit Nunaanni Pilersuisup niuertarfiinukartussat SuperGrosip Herningimi quersuani katersorneqartarput. Nassiutassaq peqqissaarullugu plastikkimut issusuumut poortuunneqartarpoq. Taava allagartalerneqassaaq, taamalu Aalborgiliaanneqarnissaminut, umiarsuarmillu assartorneqarnissaminut, piareerluni. Nioqqutissat nutaajutillugit nassiussassat qeerisullu SuperGrosip Vejlemi lagerianiit ingerlatinneqartarput. I SuperGros lager i Herning samles ordrerne til de enkelte steder i Grønland, hvor Pilersuisoq har sine butikker. Forsendelsen bliver pakket godt og grundigt ind i tykt plastik. Herefter sættes labels på, og ordren er hermed klar til at blive fragtet til Aalborg til videre forsendelse med skib. Super- Gros lager i Vejle leverer friskevarer og frostvarer. Ansøgning om licens samt arbejdet med udførselsdokumenter varetages af SuperGros på vegne af KNI. SuperGros, der skal sikre, at underleverandørerne af de forskellige varer leverer i rette tid og i rette mængder, skal også sørge for, at der bliver reserveret plads hos RAL i Aalborg til den kommende skibsforbindelse. Det er også SuperGros opgave at sætte labels på de forsendelser, der skal til de forskellige byer og bygder i Grønland, således at RAL i Aalborg placerer dem det rette sted i containeren, der sendes over Atlanten. Det er samtidig SuperGros ansvar, at eventuelle afgiftspligtige varer bliver anmeldt til Selvstyrets toldfunktion i Aalborg inden udskibningen af varerne. 9

10 Nioqqutissaq assartorneqassagaangat Assartuinermut immikkoortortaqarfiup qilakkeertussaavaa niuertarfiit nioqqutissanik nunguutseriataarnissaasa pinngitsoortinniartarnissaa Aalborgimi Grønlandshavnimi, Blue Water Shippingimit KNI-p attartorsimasaani, assartuinermut immikkoortortaq allaffeqarpoq. Tassaniipput assartuinermut pisortaq Lars Steen Petersen aamma quer suaqarnermut siunnersorti Søren Bjerregaard Jensen. Marluullutik nakkutigeqqisaagaraat pisiariniakkat tunniunneqartullu naapertuunnersut; taamalu qanimut attaveqarfigaat illuatungaa ni tuniniaanermut pisortat niuertullu, il luatungaanilu inuussutissaanngitsut eq qarsaatigalugit Blue Water Shipping aamma Royal Arctic Line, inuussutissallu eqqarsaatigalugit SuperGros, kiisalu nassiussat timmisartuukkoortitassat eqqarsaa tigalugit Air Greenland. Blue Water Shipping pingaarutileru jussuuvoq Pilersuisup niuertarfiini nioq qutissat nerisassaanngitsut assartornerinut. Tassami pisiortornermut immikkoortortaq Sisimiuniittoq inuussutissaanngitsunik pisiniarsimappat Blue Water Shippingip suliassarilersarpaa nioqqutissat nioqquteqartoq aqqutigalugu Aalborgimut ingerlannissaat, RAL-illu Atlantikukkoorutaani assartuisussani inissaqarnissaat qulakkeerlugu. Qanimut suleqatigiinneq Soorlu inuussutissat pissarsiarinissaannut Kalaallit Nunaannukaannissaannullu pappialat pisariaqartut immersornissaannut SuperGros akisussaasuusoq, taamattaaq Blue Waterip akisussaaffigaa soorlu atisat, tv-t, nalaasaarfiit il.il. pisiffigisa miit Aalborgiliaannissaat, pisiffigisap assartuisussaq alla qinersimanngippagu, RALip Atlantikukkoorutaani inissaannik innuminniinissaq aammalu Kalaallit Nunaata EU-mut ilaasortaannginnera pissutigalugu pappialat annissinissamut pisariaqartut immersornissaat, pisiffigisap tamanna nammineq isumaginianngippagu saperpaguluunniit. Taakku saniatigut akitsuusigassat Namminersorlutik Oqartussanut nalunaarutigineqassapput. Taamattaaq Blue Water Shippingip nassiussat qaavinut ikkutassanik allagartaliussaaq pisiffigisap tigusassaanik, nassiussallu qaannut ikkutassaanik. Tassani takuneqarsinnaassapput umiarsualivik nassitsivissaq eqqortoq, sumiiffik tigusisussarlu. Tamanna pereerpat Blue Water Shipping ip imarpikkoortitassanut nalunaarusiani Aalborgimi Assartuinermut Immikkoortortamut niuertumullu nassiutissavaa, tassani takuneqarsinnaallutik suut nassiunneqarnersut sumullu. Imarpikkoortitassanut nalunaarusiaq KNI-p pisiortornermut immikkoortortaata pisiariniarlugit allattugaanut sanilliunneqassapput. Taakku saniatigut KNI-p assartuinermut immikkoortortaqarfia umiarsuup Aalborg imiit aallarnerata aqaguani Royal Arctic Linemit usinik nalunaarsuummik pissaaq. Usinik nalunaarsuut pisiariniakkanut aamma sanilliunneqassaaq, nioqqutissallu sumut nassiunneqarnerat misissorneqarluni. Piviusut Inuussutissat Aalborgimi Royal Arctic Linemut tunniunneqareersimassapput umiarsuup aallarfissaa ullunik arfineq marlunnik sioqqullugu. Qerititat tunniunneqarsimas sapput aallarfissaq ullunik arfinilinnik sioqqullugu. Paarnat, naatitat nillataartitallu tunniunneqarsimassapput umiarsuup aarfissaa ullormik ataatsimik sioqqullugu. Fakta Kolonialvarer skal afleveres hos Royal Arctic Line i Aalborg syv dage før skibets afgang. Frysevarer skal afleveres seks dage, før skibet sejler. Frugt, grønt og kølevarer skal afleveres 1 dag, før skibet sejler. Kukkusoqartillugu Pilersuisup niuertarfiinut 66-iusunut piffissap ilaani, ukiorlu kaajallallugu, nassiussat amerlasaqaat. Taamaattumik kukkusoqarsinnaavoq, nassiussaq kukkusumik tunniunneqarluni. Tamatumunnga pissutaasinnaavoq pisiffigisap nassiussani siusinaarluni kingusinaarluniluunniit tunniussimagaa nioqqutissat inuussutissaanngitsut inussutissallu nassiunneri eqqarsaatigalugit. Taama pisoqarsimappat tuniniaanermut pisortaq niuertorlu nalunaarusiussapput suut kukkusumut nassiunneqarsimanersut. Ajornanngippallu assartuinermut immikkoortortaqarfiup Blue Water imaluunniit Royal Arctic Line isumaqatigiissuteqarfigalugit apuuffissavianut ingerlatissavaa, nassiussat tigusisussavimmut anngussinnaaqqullugit. Tassa assartuinermut immikkoortortap suliassaraa pisiariniakkat nassiunneqartullu nakkutiginissaat, kukkusumillu tunniussisoqarsimappat aaqqiinissaq. Inuussutissat Royal Arctic Linemut tunniunneqarfiisa ulluat misissorneqassaaq, nioqqutissallu allat inuussutissaanngitsut aamma misissorneqassallutik. Assartuinermut pisortaq Lars Steen Pedersen: - Namminersorlutik Oqartussanik Kiffartussinissamik Isumaqatigiissutip KNI pisussaaffilerpaa nioqqutissat assigiinngitsut 200-t nunaqarfinnut ingerlatinneqassasut allallallu assigiinngitsut 300-t illoqarfinnut. Taakku saniatigut nassiunneqassapputtaaq naatitat, paarnat, nillataartitat il.il. Taamaalilluni assartuinermut immikkoortortap akisussaaffigaa nioqqutissat pisiortortarfiup Pilersuisup niuertarfiinut 66-inut pisiariniagaasa tamarmik anngunnissaat, taamaalilluni niuertarfiit ataasiakkaat nioqqutissat ilaannik nunguutsisooqqunagit. - Taamaattumik assartuinermut immikkoor tortap ajornartorsiutit maluginiartariaqarpai, ingerlaannarlu iliuuseqarfigalugit, tassanilu qanimut suleqatigineqartarput pisiortortarfik pisiffigisartakkallu. 10

11 Når varen skal fragtes Nioqqutissat niuertarfinnut ataasiakkaanut ingerlatitassat, inuussutissaanngitsut, Grønlandshavnimi Blue Water Shippingip quersuani uani immikkoortiterneqartarput. Søren Bjerregaard Jensenip Lars Steen Pedersenillu tamanna aamma suliassaraat. Fordelingsvarer, der ikke er fødevarer, til de enkelte butikker bliver fordelt her i Blue Water Shippings store lager i Grønlandshavnen. Søren Bjerregaard Jensen og Lars Steen Pedersen står for denne opgave. Logistikafdelingen skal sikre, at butikkerne ikke kommer ud for unødig varemangel I Grønlandshavnen i Aalborg, i et kontor, som KNI har lejet hos Blue Water Shipping, finder vi KNI s logistikafdeling. Her sidder logistikchef Lars Steen Petersen samt lagerkonsulent Søren Bjerregaard Jensen. Begge følger nøje op på ordrer og leverancer og har derfor tæt kontakt med salgschefer og købmænd på den ene side og på den anden side med Blue Water Shipping og Royal Arctic Line for ikke-fødevarer og SuperGros for føde varegruppen samt med Air Greenland for gods, som skal sendes med fly. Netop Blue Water Shipping spiller en væsentlig rolle, når det handler om transport og fragt af ikke-fødevareprodukter til Pilersuisoq-butikkerne. Når indkøbsafdelingen i Sisimiut har sendt en ordre, der vedrører ikke-fødevarer, er det nemlig Blue Water Shipping, der har til opgave blandt andet at transportere varerne via en leverandør, få dem fragtet til Aalborg og få reserveret plads i RAL s Atlantskibe. Tæt samarbejde Ligesom SuperGros har ansvaret for at fremskaffe fødevarer og udfærdige de nødvendige papirer for eksport til Grønland, har Blue Water ansvaret for at trans portere varen fra en leverandør af eksempelvis tøj, tv er, sofaer etc. til Aalborg, hvis ikke leverandøren vælger anden transportør. Det er også Blue Waters ansvar at reservere plads i RAL s Atlantskibe og udarbejde de nødvendige udførselsdokumenter, fordi Grønland ikke er medlem af EU, såfremt leverandøren ikke selv ønsker eller magter denne opgave. Derudover skal der laves en afgiftsanmeldelse til Selvstyret. Det er ligeledes Blue Water Shipping, der udfærdiger labels, som leverandøren skal have, og sætter dem på leverancen. Heraf skal fremgå den rigtige havn, sted og modtager af leverancen. Blue Water Shipping sender herefter en søadvisering, en liste over, hvad der sendes til et givet sted, til logistikafdelingen i Aalborg og til købmanden. Søadviseringen sammenholdes med ordren fra KNI s indkøbsafdeling. Derudover modtager KNI s logistikafdeling i Aalborg et manifest (ladeliste) fra Royal Arctic Line, dagen efter at skibet er sejlet fra Aalborg. Også ladelisten bliver sammenholdt med ordrer samt kontrol over, hvor varen er sendt hen. Ved fejl Mange leverancer sker over en periode, og hele året rundt, til Pilersuisoqs 66 butikker. Det kan ske, at der sker fejl, en fejllevering. Det kan være, fordi leverandøren har afleveret for sent eller for tid- KNI-p assartuinermut immikkoortortaa Aalborgimi Grønlandshavnenimi Blue Water Shippi ngi miippoq, Royal Arctic Linep allaffiisa ungasinngisaanni. KNI Logistik holder til her hos Blue Water Shipping i Grønlandshavnen i Aalborg ikke særlig langt fra Royal Arctic Lines kontorer. 11

12 ligt i forhold til gruppen af ikke-fødevarer og fødevarer. Sker det, skal salgschefen og købmanden have en liste over, hvad der er indleveret med en forkert destination. Såfremt det er muligt, sørger logistikafdelingen for, at godset bliver omdestineret efter aftale med enten Blue Water eller Royal Arctic Line, således at godset ender hos den korrekte modtager. Det er således logistikafdelingens rolle at følge op på ordrer og leverancer og rette fejlen, såfremt der konstateres fejllevering. Der skal kontrolleres dato på fødevarer indleveret hos Royal Arctic Line, og pakningen af øvrige ikke-fødevareprodukter skal også kontrolleres. Logistikchef Lars Steen Pedersen: - Servicekontrakten med Selvstyret forpligter KNI til at levere 200 varenumre til bygderne og andre 300 varenumre til byerne. Derudover skal der leveres grøntsager, frugt, kølevarer etc. Det er således logistikafdelingens ansvar, at de varer, indkøbsafdelingen har bestilt til de 66 Pilersuisoq-butikker, kommer frem, således at de enkelte butikker ikke mærker eller oplever et problem, der kan forårsage varemangel. - Logistik skal derfor fange eventuelle problemer og handle straks derefter, og det sker i tæt samarbejde med indkøb samt leverandørerne. Siumungaaq pilersaarusiorneq Aappaagumut piusinnaassuseqassapput Sikussanersoq naluarput, aamma qaqugukkut sikujumaarnersoq, sikugunilu qaqugu sikuissanersoq aamma naluarput. Aamma siumut oqaatigineqarsinnaanngi laq kitaata sikua ajornartorsior titsissa nersoq umiarsuit upernaakkut apuunniarnerat akornuserlugu. Taamaattoq ataaseq nalunngilarput: Ilulissani taassu malu avannaatungaani nunaqarfinni pingasuni innuttaasut ukiuunera tamaat imeruersaatinik, immiaqqanik, viinninik, imigassanik tupamillu pisisinnaajuartussaapput, sikuunera apeqqutaatinna gu. Tamanna niuertarfinnut neriniartarfinnullu aamma atuuppoq. Ilulissani, Nunatsinni illoqarfiit annersaasa pingajuanni, umiarsualivimmiippugut, illorsuarmi portusuumi tungujortumi KNI-p quersuani, Royal Arctic Linep saniani. Silataaniipput containerit sanileriiaarlutik qaleriiaarlutillu ilioqqakkat. Truckit ingerlaqattaaginnavipput. Ullumikkut oktoberip naalernerani ulapputtunnguaqarpoq. Sila issilereerpoq, taamaattumik nioqqutissat tikiunneqarniariarlutillu quersuarmut, kialaartumut, eqqussuunneqartariaqarput, issimit ajoquserneqannginniassammata. Nioqqutissammi sivisungaatsiartorsuarmut piusinnaasussaapput maani Issittup Killeqarfianit 350 km-inik avannarpasinnerusumiittumi. Qaammatinut arlalinnut pilersaarusiorneq Nioqqutissat piusinnaassusiat qitiulluinnarpoq. Immikkoortortami pisortap, Leon Pedersenip, suleqataasalu Inunnguaq Guldagerip Lars Clasenillu, nioqqutissat piniarneqarsimasut tikiunneqarniariaraangata quersuarmut eqqussuullugit iliorar tarpaat. Nioqqutissallu taakkua sapinngisamik sivisunerpaamik piuinnarsinnaassuseqartussaapput. Immiaaqqat sodavandininngarnit sivisunerusumik piusinnaapput. Tamatuma kingunerisaanik immiaaqqat umiarsuakkut siusinnerusukkut tikisinneqartarput inaalinneqarlutillu. Taamaattumik sodavandit, ukiup affaanik piusinnaassuseqartut, ilimagisatut sikunissaa sioqqullugu umiarsuit kingulliit ilaannut ilaatinneqartarput. Leon Pedersen: - Qanga decemberimiit majimut si kuusarpugut. Kisianni ullumikkut ukiuu nerani arlaleriarluta umiarsuaqarsinnaasarpugut, naallu maani sikunngikkaluaraangat- Lars Clasen, Leon Peder sen aamma Inunnguaq Guld ager, Ilulissani quersuarmi suli suusut / An satte på lageret i Ilulissat. 12

13 Sodavanit mikisunik puullit pingaartumik nalliut tuni immikkullu nalliuttorsiornerni, soorlu apersortittoqarnerani, piumaneqarnerusarput. Sodavandit angisuunik pullit, soorlu Colat Kondillu, Ilulissani tunineqarnerpaapput. De små sodavandsflasker er især efterspurgte til højtider og til særlige begivenheder som konfirmation. De store sodavandsflasker som Cola og Kondi er det mest solgte i Ilulissat. taluunniit ilisimasinnaanngilarput kujasinnerusumi kitaata sikua upernaakkut ajornartorsiortitsissanersoq. Taamaattumik maani toqqortaateqartarpugut, toqqortavullu majip tungaanut naammanniartussaapput. Ukiut siuliini ukiuunerani tunisaasartut pillugit paasissutissaatit tunngaviupput qanoq tunisaqartigisinnaanissamik eqqoriaanermut, taakkulu ukiortinnagu piniarneqareersimasussaapput. Leon Pedersen: - Qaqugu kingullermik tunineqarsinnaanerisa ullulerneri nakkutigeqqissaartarpavut. Nioqqutissaq ullussaminik qaangiitinnagu tunineqartariaqarpoq, nioqqutissanillu pisiniaraangatta soorunami aamma nalliuttorsuit soorlu juulli påskilu eqqarsaatigisussaavagut, soorunalumi aamma umiarsuaq siulleq tikitsinnagu apersortitsinissat. Tamatuma kinguneraa nioqqutissat eqqortut naammattumik amerlassusilerlugit piniartariaqarnerat, naak tunineqarnissaat qaammaterpaalussuit qaangiuppata aatsaat pisussaagaluartoq. Langtidsplanlægning Holdbarhed indtil næste sommer Det er uvist, om isen lægger sig, og hvor når det i givet fald sker, og hvis det gør, hvornår den så forsvinder. Det kan heller ikke forudsiges, om vestisen vil volde problemer og eventuelt hindre skibssejlads senere på foråret. Men ét er sikkert: Indbyggerne i Ilulissat og de tre nordlige bygder skal kunne købe vand, øl, saft, vin, spiritus og tobak i vintersæsonen, islæg eller ej. Det samme gælder butikkerne og restauranterne. Vi er i Ilulissat, den tredjestørste by i landet, nede ved havnen, i den høje, blå bygning, hvor KNI holder til side om side med Royal Arctic Line. Udenfor står der containere ved siden af hinanden og i flere lag. Trucks kører forbi, frem og tilbage. Der er travlhed denne dag i slutningen af oktober. Der er allerede minusgrader udenfor, og det betyder, at varerne allerede ved ankomsten skal ind i det store lager, ind i varmen, for de må ikke tage skade af kulden. Varerne skal kunne holde et godt stykke frem i tiden her 350 km nord for Polarcirklen. Planlægning flere måneder frem Holdbarhed er kodeordet, når Leon Pedersen, sektionsleder, og kollegerne Inun nguaq Guldager og Lars Clasen bestiller varer og efterfølgende anbringer dem på de store lagre. Holdbarheden skal være så lang som muligt. Øl har længere holdbarhed end sodavand. Det betyder, at det bestilte øl kommer med skibet på et tidligere tidspunkt og efterfølgende kan stilles på lager. Sodavand, der har en holdbarhed på et halvt år, skal derimod komme med et af de sidste skibe, inden isen forventes at lægge sig. Leon Pedersen: - I gamle dage havde vi is på havet fra december til maj. I dag sker det, at der er skibsankomst flere gange i løbet af vinteren, men selvom isen ikke lægger sig til heromkring som tidligere, ved vi aldrig, hvordan det ser ud lidt længere sydpå, hvor vestisen kan volde problemer om foråret. Derfor har vi lageret her, og vi forsøger at lave et lager, der rækker til maj måned. Ilulissani KNI illorsuarmi tungu jortumik taartumik qalipaatilimmiippoq. KNI i Ilulissat i bygningen med den mørkeblå facade. Data fra forrige vinter danner grundlag for et kvalificeret gæt på, hvor meget der kan forventes at blive solgt og derfor skal bestilles hjem, inden vinteren kommer for alvor. Leon Pedersen: - Vi holder nøje øje med holdbarhedsdatoen. Varen skal sælges inden datoudløb, og når vi bestiller varer hjem, skal vi naturligvis også tænke på højtider som jul og påske såvel som de kommende konfirmationer inden sommeren og det første skib. Det betyder, at vi skal skaffe de rigtige varer i rette mængder, også mange måneder før, det bliver aktuelt med salg. 13

14 Nioqqutissanik piniarnermut nittarsaassinermullu pisortamut Kurt Lauritsenimut apeqqutit sisamat 1. Paarnat naatitallu suut Pilersuisup niuertarfiini tuniniarneqassappat? Kiffartuussinissamik Isumaqatigiissut malillugu pisussaaffiginngilarput paarnanik naatitanillu nutaanik nioqquteqarnissarput, kisiannili ulluinnarni inuussutissanut nalinginnaasumik ilaasutut pisisartuttalu pisiarerusutaattut isigalugit periarfissaqar tilluta pilersuiniartarpugut, angallatit tim misartullu sumiiffinnut ataasiakkaanut ingerlaarneri malillugit. Taamaattoq Namminersorlutik Oqartussanik kiffartuussinissamik isumaqatigiissut malillugu ilaatigut uku nioqqutigissallugit pisussaaffigaarput: Naatitat qillertuusaniittut Naatitat qerititat Paarnat qerititat Amerlaqisut isumaat saneqqullugu pissusiviusut tassaapput paarnat naatitallu qerititat paarnanit naatitanillu nutaanit vitamineqarnerullutillu peqqinnarnerummata. Naatitat paarnallu, niuertarfinni nutaanik taallugit piarisartakkatta ilarpassui, taaneqartariaqaraluarput nutaanngilisut. Tassami amerlaqisutigut sivisuumik angallanneqartarput, toqqorsivinniitinneqarlutik, niuertarfinniillutik aammalu igaffinniillutillu nillataartitsivinniitinneqartarlutik, puuguttani sassaalliutigitinnagit. Pissutsit assigiinngitsut isigalugit naatitat qerititat vitamineqassutsimikkut peqqinnassutsimikkullu taama pitsaatiginerannut bromatologip (bromatolog tassa inuussutissalerinermik ilinniagartooq) inussutissanullu immikkut ilisimasallip Gitte Grossip (DTU-p ataani Inussutissaleriffimmi immikkoortortami pisortap) oqaasii malillugit ilaatigut pissutaavoq naatitat qerititat katersorneqarnermik kinguninngua suliarineqartarnerat. Errortorneqartarput, aggorneqartarput qeritinneqartinnatillu kissatsilaarneqartarlutik. Taama sukkasuumik suliarineqarnerisa kingunerisarpaat vitamininik, mineralinik mamassutsiminnillu annaasaqanngingajalluinnarnerat. 2. Paarnat naatitallu suut Pilersuisup niuertarfiini tuniniarneqassanersut kia aalajangertarpaa? Pisisarfitta ukiup ingerlanerani pigisaat pisiarineqarsinnaasut malillugit pisisartutsinnit pisiariumaneqartut, Nunatsinnullu umiarsuakkut timmisartukkulluunniit ingerlanneqarsinnaasorisatut nalilikkavut, pisiarisarpavut. Ukiup qanoq ilinera apeqqutaatittarparput, nalunnginnatsigumi nioqqutissat ukiuu nerani umiarsuarniit timmisartumiilluunniit usingiarneqarnerminni qerillatsiarnermikkut aserorneqarsinnaasut, illuatungaanilu aasaanerani kiak unammilligassaasinnaavoq. Suut nioqqutigineqassanersut pisiortornermut immikkoortortamit aalajangerneqartarput mianerisassat qulaani taaneqartut tunngavigalugit, pisisartuttalu piumasaat tunngavigalugit. 3. Naatitat paarnallu pisiariniarneqarneriniit niuertarfinni pisiassaalernerinut piffissaq qanoq sivisutigisoq ingerlasarpa? Umiarsuakkoortitat eqqarsaatigalugit pisiariniarneqarneriniit niuertarfimmiinnerinut sapaatip akunneri pingasut-sisamat ingerlasarput, toqqorsivimmi sorlermiinnissaat apeqqutaalluni. Timmisartuukkortitat eqqarsaatigalugit pisiariniarneqarneriniit niuertarfimmiinnerinut sapaatip akunnera immaqalu affaq ingerlasarput, toqqorsivimmi sorlermiinnissaat aamma apeqqutaalluni. 4. Paarnat naatitallu piusinnaanerat ajortunngortinnagu qanoq angallanneqartarpat? Timmisartukkoortitat eqqarsaatigissagutsigit nassiussat poortorneqartarput ukiup qanoq ilinera najoqqutaralugu, ukiuunerani aasaaneraninngarnit poortorluarneqarnerusarput qerinaveersimatinniarlugit aammali anersaartorsinnaatillugit. 14

15 Isseruluttumi nioqqutissat sivisunngitsumik nillataartinneqanngikkunik aserortarput, soorunalumi tassani apeqqutaasarpoq angallassisut pissusissamissut nioqqutissanik angallassinersut angallannerini uninngatinnerinilu nillataartillugit. Aasaanerani akerlianik kiak mianersuutissaraarput, tassami paarnat naatitallu sivisuallaamik seqinermiikkunik/kiammiikkunik aamma aserortarmata, taamaattumillu aamma tassani pingaaruteqarpoq angallanneqarnerminni uninngatinneqarnerminnilu nillataartinnissaat. Nillataartinnerisa unittoorsimannginnerat qulakkeerniarlugut ilaanneeriarluni kissassutsimut uuttuutit ilanngullugit nassiussaniitinneqartarput, taamaalilluni takuneqarsinnaalluni nioqqutissat angallanneqarnerminni tamarmi qanoq kissassuseqarsimanersut. Bananit Atlantikukkoorunneqartarput immikkut ittumiitillugit, babacontainerini, inerivinnissaat arriillisinniarlugu aalajangersimalluinnartumik kissassusilikkani. Fire spørgsmål til indkøbs- og marketingschef Kurt Lauritsen 1. Hvilke typer frugt og grønt skal sælges i Pilersuisoq-butikkerne? Iflg. servicekontrakten med Selvstyret er vi ikke forpligtiget til at føre frisk frugt og grønt i butikkerne, men da vi ser det som en naturlig del af den daglige kost, og vores kunder efterspørger det, gør vi det i det omfang, det er muligt at få forsyninger igennem i forhold til besejling og beflyvning af de enkelte lokationer. Iflg. servicekontrakten med Selvstyret er vi dog forpligtiget til bl.a. at føre: grøntkonserves frosne grøntsager frosne bær. Rent faktisk og i modsætning til, hvad mange tror, indeholder frossen frugt/ grønt flere vitaminer og er sundere end f.eks. frisk frugt og grønt. Mange af de frugter og grøntsager, som vi køber i butikkerne, og som vi kalder friske, burde kaldes gamle, for de har ofte været lang tid undervejs med mange transporter, ophold på lagre, i butikker og i køkkener og køleskabe, inden de når frem til tallerknerne. Når de frosne grøntsager klarer sig så godt i forskellige sammenligninger om sundhed og vitaminindhold, skyldes det ifølge bromatolog (en bromatolog er en person, der er uddannet inden for fødevarevidenskab) og fødevareekspert Gitte Gross (afdelingschef på Fødevareinstituttet på DTU) blandt andet, at grøntsager, som fryses ned, bliver forarbejdet kort tid efter, at de er høstet. De vaskes, snittes og opvarmes et kort øjeblik, inden de fryses. Og den hurtige proces betyder, at grøntsagerne næsten ikke drænes for vitaminer, mineraler og smag. 2. Hvem beslutter, hvilke typer frugt og grønt der skal sælges i Pilersui soqbutikkerne? Ud fra det tilgængelige sortiment, der er hos vores leverandører på de forskellige årstider, udvælges det sortiment, der er efterspørgsel på, og som vi vurderer, kan klare turen til Grønland med enten skib eller fly. Der tages hensyn til årstiderne, da vi ved, at varerne om vinteren vil blive ødelagt, bare de får lidt frost under omladning mellem skibe og/eller fly, mens det om sommeren modsat er varmen, der kan være en udfordring. Sortimentet fastlægges af indkøbsafdelingen ud fra ovennævnte kriterier og ud fra, hvad der efterspørges af kunderne. 3. Hvor lang tid går der, fra frugt og grønt er bestilt, til det er på hylderne i butikken? Taler vi om skibsleverancer, går der mellem 3 og 4 uger, fra man har bestilt varerne, til de ligger i butikken, afhængig af hvilket lagersted det er. Med flyleverancer går der mellem 1 og 1½ uge fra bestilling, til varerne er fremme, igen afhængigt af hvilket lagersted det er. 4. Hvordan transporteres frugt og grønt, så holdbarheden ikke forringes? Hvis vi snakker om flyforsendelser, emballeres kasserne, der bliver brugt hertil, efter årstiden. Om vinteren bliver de bedre emballeret end om sommeren for at holde frosten ude men på en måde, så indholdet stadig kan ånde. I hård frost skal varerne ikke stå længe uden for køl, før de tager skade, så vi er selvfølgelig her afhængige af, at transportørerne behandler varerne, som de skal, og sætter dem på køl under transport, og når de står i transit. Om sommeren er det modsat varmen, vi skal være opmærksomme på, da frugt/ grønt også bliver ødelagt, hvis det står for længe i alt for meget sol/varme, så her er det også vigtigt, at det kommer på køl under transport, og når det står i transit. For at sikre, at kølekæden ikke bliver brudt, sendes der nogle gange temperaturmålere med i forsendelserne, så man kan se, hvilken temperatur varen har haft under hele transporten. Bananer bliver transporteret i specielle babacontainere over Atlanten, hvor de holdes ved en bestemt temperatur, så modningen stoppes. 15

16 KNI aamma illoqarfiit pingaarnersaanni Ingerlateqqitassanut KNI-p quersua, Nunarput tamakkiusavillugu siammartiterisoq Illoqarfiit annersaata umiarsualiviani, illorsuup aappaluttup kangiatungaani, pingasunik quleriilimmi, init ilaanni KNI ippoq. Inerujussuarni. Tassaavoq KNI-p nioqqutissanik ingerlateqqitassanik quersuaa. Tassanngaanniit immiaaqqat, imeruersaatit, viinnit, sodavandit, nerisas sat, imigassat kimittuut, tupat nioqqutissallumi ulorianartut Nuummi niuertunut nunallu sinneranut ingerlateqqitassat nassiussuunneqartarput. Pilersugarinngituarai Qaanaaq Tunulu, Danmarkimit pilersorneqartut. Nuummi KNI ukiut tallimat matuma siorna nioqqutissanik ingerlateqqitassanut quersuarmik ingerlatsilerpoq. Nioqqutissat sapinngisamik amerlanerpaat ataatsimoortinnerisigut quersuarmiititsineq sivikinnerutinneqarsinnaavoq, Royal Arctic Linellu Nuummiit aallaveqarluni Nunatsinnik pilersuineranut pitsaaqutaalluni. Nioqqutissanut qerisunut nillataartunullu ingerlateqqitassanut Nuummi quersuaq naatsorsuunneqanngilaq. Nuuk Imeq KNI A/S Nuuk Imeq-mut arlalinnik isumaqatigiissuteqarpoq. Tamatuma ilaatigut kinguneraa KNI tassaammat Kitaani illoqar finni Kangerlussuarmilu Nuuk Imequp sinniisaa. Nioqqusiat Nuuk Imeqmeer sut KNI-p tigusarpai puuiarlugillu, nioqqutissallu taakku Nuuk Imeq-mit toqqaannartumik piniartartunit piniarneqarsimappata pisiniarsimasunut apuunnissai KNI-p isumagisarpaa. Nuuk Imeqmik isumaqatigiissutip kinguneraattaaq KNI pisussaammat puiaasaaqqat puukuisa utertinnissaannut, containerinut poortuunnissaannut Nuuk Imeq-mullu nassiunnissaannut. Nuuk Imeq-mik isumaqatigiissutip kinguneraattaaq KNI pisussaam mat Kitaani illoqarfinni Kangerlussuarmilu nioqqutigeqqitassanik peqarnissaminut, KNI-miit piserusuttunut nioqqutissaminik. Suliassaq taanna Qaqortumi Maniitsumilu Royal Arctic Linemit isumagineqarpoq. Nalunaarsuineq Nioqqutissanik ingerlateqqitassanik Nuummi quersuup koruunit 100 milliuunilikkat ukiumut qaaviiaartittarpai. Sulisut quliusut qulakkeertarpaat nioqqutissat sinerissamut Nuummullu siammartitassat ataavartumik ingerlatinnissaat. Nioqqutissat sinerissamukartut ataasinngornik kut nassiunneqartarput, Nuummilu niu ertut sapaatip akunnerata qiteqqunnerani nioqqutissanik pajuttorneqartarlutik. Immikkoortortat, quersuarmi pingasunik quleriilimmiittut, akornanni ataqatigiissaarisoqartarpoq. Nalunaarsuineq ingerlanneqartarpoq, pappiaqqat im- Nuummi KNI, umiarsuali vimmi illorsuarmi aappaluttumiittoq. KNI i Nuuk i den store røde bygning på havnen. 16

17 Nuuk Imeq-rup nioqqutissiai KNI-p tigusarpai puuiarlugillu, nioqqutissallu Nuuk Imeq-mit toqqaannartumik pisiat pisiniartuinut tunniussuullugit. KNI modtager og udpakker Nuuk Imeqs produkter og udleverer de varer, som kunderne køber direkte hos Nuuk Imeq. mersorneqartarput, ukioraluttualerattalu ukiuunerani nioqqutissat siusinaarluni nassiuttariaqarput. Pilersuisup niuertarfii, Brugsenit tamarmik, Kamik-up niuertarfii sinerissamilu namminersorlutik niuertarfiutillit, KNI aqqutigalugu pisinissaminnik isumaqatigiissuteqarsimasut, nioqqutissaminnik pissarsinissaat qulakkeerneqassaaq. Immikkoortortat Quleriiaat qullersaanni isertarfiup saamia tungaaniippoq Karl Pavia Berthelsen. Taassuma akisussaaffigaa Nuup, Maniitsup Sisimiullu eqqaanni nunaqarfiit nerisassanik pilersorneqarnissaat, akisussaaffigaluguttaaq taakku ilaasa kanger lunniittut sikuernissaasa tungaannut qaammatinut arlalinnut peqqumaatissaqarnissaat. Qulakkeertussaavaattaaq nioqqutissat ulorianarsinnaasut, soorlu qummoroortaatit il.il., nalunaarsornerisa immersorneqarnissaat. Taassuma akianiippoq nioqqutissanut inuussutissaanngitsunut immikkoortortaqarfik. Tassani Karoline Lennert-Kleemannip akisussaaffigaa soorlu TV-t, maskiinat igaffimmi atugassiat, poortuutissat, arfanniarnermi aqerlussat il.il. piffissaq eqqorlugu nassiunneqarnissaat. Quersuarmi appasinnerusumi Bjarne Madsenip Nuka Lukassenillu isumagisaraat imigassaat kimittuut, viinnit nakorsaatillu tikittut nassiutassallu. Sinerissamiit pisiariniakkat allagartaat tiguneqartarput, nioqqutissat katersorneqarlutik, poortorneqarlutik nassiunneqarlutillu. Nioqqutissat ullussaminnik qaangiisimasut, nioqqutissalluunniit aserorsimasut, nalunaarsorneqartarput, nioqqutissallu akileraarutikkaat soorlu immiaaqqat, viinnit, imigassat kimittuut sikaratsillu Nuummi kasiilerneqartarput ilanngaaserisinit nakkutigineqartumik, akitsuutaannik KNI utertitsitinnagu. Quersuup naqqani Sammi Flyp sulisuisalu illoqarfimmi kiffartuutat immiaaqqanik imeruersaatinillu isumagisarpaat. Immikkoortortaq taanna, siullermik Nuup, Maniitsup Sisimiullu nunaqarfiinik pilersuivissatut eqqarsaataasimagaluaq, maanna ulapaarfinngorsimavoq Nunarput tamakkingajallugu siammartiterivinngorluni. Piviusut Kommunalbestyrelsip aalajangiinera tunngavigalugu Pilersuisoq Upernaviup nuna qarfiini immiaaraarniaranilu imigassaarnianngilaq. Nunaqarfimmiut Upernavimmi Pilersuisumut toqqaannartumik namminneerlutik tamakkuninnga piniartarput. Qaanaami sodavandit immiaaqqallu qillertuusaniittut, Danmarkimiillu toqqaannartumik tikisitat, nioqqutaapput. Qaanaaq viinninik Nuummi quersuarmiit pilersorneqarpoq. Qaanaami imigassanik kimittuunik nioqquteqanngilaq. Tunumi sodavandit immiaaqqallu qillertuusaniittut, Danmarkimiillu toqqaannartumik tikisitat, nioqqutaapput. Tunumi imigassanik kimittuunik nioqquteqanngilaq. Fakta På baggrund af en beslutning i kommunalbestyrelsen sælger Pilersuisoq i bygderne ved Upernavik ikke øl og spiritus. Indbyggerne bestiller derfor disse varer direkte hos Pilersuisoq i Upernavik. I Qaanaaq sælges sodavand og øl i dåser importeret direkte fra Danmark. Qaanaaq bliver forsynet med vin fra lageret i Nuuk. Der bliver ikke solgt spiritus i Qaanaaq. På østkysten sælges sodavand og øl i dåser importeret direkte fra Danmark, ligesom vin sendes direkte fra Danmark. Der bliver ikke solgt spiritus på østkysten. 17

18 KNI også i hovedstaden KNI s distributionslager, der forsyner stort set hele Grønland På Atlantkajen i landets største by, i den østlige del af den store røde bygning, fordelt over tre etager, har KNI sine lokaler. Store lokaler. Det er her, vi finder KNI s distributionslager. Der er herfra, distribution af øl, vand, vin, sodavand, kolonialvarer, spiritus og tobak såvel som farligt gods sker til handlende i både Nuuk og resten af landet bortset fra Qaa naaq og Østgrønland, der forsynes fra Danmark. KNI i Nuuk blev omdannet til distributionslager for cirka fem år siden. At have så mange varer som muligt ét sted betyder mindre lagerbinding, og det er en fordel for den logistiske løsning, idet Royal Arctic Line servicerer landet med udgangspunkt i Nuuk. Distributionslageret i Nuuk omfatter ikke fryse- og kølevarer. Nuuk Imeq KNI A/S har en række aftaler med Nuuk Imeq. Det betyder blandt andet, at KNI er Nuuk Imeqs agent i byerne på Vestkysten og Kangerlussuaq. KNI modtager og udpakker Nuuk Imeqs produkter, og er der varer, som kunderne køber direkte hos Nuuk Imeq, sørger KNI i Nuuk for, at de bliver udleveret. Aftalen med Nuuk Imeq betyder også, at KNI har forpligtet sig til at modtage tomme returflasker fra alle kunder, pakke dem i containere og sende dem til Nuuk Imeq. Aftalen med Nuuk Imeq betyder samtidig, at KNI er forpligtet til at yde engroshandel til de kunder i byerne på Vestkysten og Kangerlussuaq, der ønsker at købe en gros hos KNI. I Qaqortoq og Maniitsoq udføres opgaven af Royal Arctic Line. Registrering Distributionslageret i Nuuk omsætter for et trecifret millionbeløb om året. I alt 11 medarbejdere sikrer, at forsyningen til kysten og til Nuuk sker løbende. Piviusut Tupanik tunisat ukiumut 5 procentip missaanik ikileriartarput. Illuatungaani sunoorsit tunisat amerliartorput. Fakta Salget af tobak falder med cirka fem procent om året. I modsætning dertil er salg af snus stigende. Nioqqutissanik ingerlateqqitassanik Nuummi quersuarmi Karoline Lennert-Kleemannip akisussaaffigaa nerisassaanngitsunut immikkoortortaqarfik, Karl Pavia Berthelsenillu akisussaaffigalugu Nuup, Maniitsup Sisimiullu nunaqarfiisa nerisassanik pilersorneqarnissaat. Med base på distributionslaget i Nuuk har Karoline Lennert-Kleemann ansvaret for non-food-afdelingen, mens Karl Pavia Berthelsen er ansvarlig for forsyninger af kolonialvarer til bygderne ved Nuuk, Maniitsoq og Sisimiut. Mandag sendes varerne til kysten, mens handlende i Nuuk får deres varer midt på ugen. Der koordineres på kryds og tværs imellem afdelingerne, der holder til på tre forskellige etager. Alt registreres, papirer udfyldes, og da vi er tæt på vintersæsonens start, skal vinterforsyningen også afsendes i god tid. Pilersuisoq-kæden, alle Brugsen-butikker, Kamik-kæden samt enkelte private butikker i hele landet skal sikres de varer, de har aftalt at købe gennem KNI som engroskunder. 18

19 Afdelingerne På øverste etage til venstre for indgangen holder Karl Pavia Berthelsen til. Han har ansvaret for, at bygderne omkring Nuuk, Maniitsoq og Sisimiut bliver forsynet med kolonialvarer, heriblandt også, at de får de varer, der skal række flere måneder, til isen forsvinder fra de steder, vi finder inde i fjordene. Han skal også sikre, at deklarationen af evt. farligt gods som fyrværkeri etc. er udfyldt. På den modsatte side af etagen holder non-food-afdelingen til. Her har Karoline Kleemann ansvar for, at varer som TV-apparater, køkkenmaskiner, emballage, patroner til hvalfangst etc. sendes til rette sted på rette tidspunkt. Længere nede i bygningen har Bjarne Madsen og Nuka Lukassen styr på, hvad der kommer ind og ud af varer som spiritus, vin og apotekervarer. Bestillingssedler modtages fra kysten, varerne samles, pakkes og sendes ud. Datoudløbne varer og varer, der er gået i stykker, registreres, og afgiftstunge varer som øl, vin, spiritus og cigaretter bliver kasseret i Nuuk under kontrol af toldvæsenet, før KNI kan få afgiften retur. Sammi Fly, Carsten Høegh Olsen aamma Daniel Mikkelsen Immiaaqqanut Imeruersaatinullu immikkoortortaqarfimmeersut. Sammi Fly, Carsten Høegh Olsen og Daniel Mikkelsen fra afdelingen for øl og vand. Nederst i bygningen sørger Sammi Fly og hans folk for, at kunder i byen forsynes med øl og vand. Dette sted, der i første omgang var tiltænkt rollen som fordelingslager for bygderne ved Nuuk, Maniitsoq og Sisimiut, er i dag blevet til en travl arbejdsplads, der forsyner stort set hele Grønland. Nioqqutissanik ingerlateqqitassanik Nuummi quersuarmi sulisut ilaat, oktoberimi ullut arlaanni assilineqarsimasut, saamiatungaaniit: Taarti Kunuuti Lennert Kleemann, Bjarne Madsen, Paalu Holm Kleist, Olennguaq Fly, Karoline Lennert-Kleemann, Lars Amajut Nielsen, Ludvig Kreutzmann, Nuka Lukassen, kiisalu Nioqqutigeqqitassanut pisortaq Bent AF Møller, ulloq taanna pulaartoq. Assiliseqataanngilaq nioqqutissanik ingerlatitseqqiivimmi pisortaq Steen M Jensen. En del af de ansatte på KNI Nuuks distributionslager en dag i oktober. Fra venstre: afløser Kunuuti Lennert Kleemann, Bjarne Madsen, Paalu Holm Kleist, Olennguaq Fly, Karoline Lennert-Kleemann, Lars Amajut Nielsen, Ludvig Kreutzmann, Nuka Lukassen og engroschef Bent A. F. Møller, der var på besøg denne dag. Med på billedet er ikke distributionschef Steen M. Jensen. 19

20 Umiarsuaq toqqarniassagaanni - ikummatissamik imerpalasumik Kalaallit Nunaaliaassisussaq Talittarfimmi qiterlermi illugiinnut imaavoq maani Københavnip kangiatungaani Langeliniep ungasinngisaani. Maani illorsuarpassuit ilaanni init quleriit pingajuanni sisamaannilu qitiutillugit isiginiarneqar poq umiarsuit assartuutit. Maani Maersk Brokerip allaffeqarfiiniit KNI Polar oili, taamalu Kalaallit Nunaat, ukiuni 40-ngajanni qanimut attavigineqarsimavoq. Attavigiinneq erligineqarluarpoq, Maersk Brokerimmi ingerlatiinnarusuppaa Kalaallit Nunaanni pissutsinik ilisima likkami atorluarnissaat, taamaalilluni qulakkeerinneqataajumalluni innuttaasut ikummatissamik imerpalasumik sukkulluunniit pissaqarnissaannut. Uulia, Kalaallit Nunaanni Polaroilimit pisisartut iluaqutissaat, nunarsuup ilaanit Sverige aqqusaarlugu tikiunneqartarpoq, tassaniittoq sukuiaavik Preem Polaroilip pisiffigisarmagu. Ikummatissat imerpalasut suliarineqartarput Polaroilip qanoq ittuunissaannik piumasaqaatai malillugit. Taamaattumik uuliamik tunisassiat Kalaallit Nunaannukartussat nunarsuup sinneranut tunisassiat allat assigineq ajorpaat. Maanimi issittumi pissutsit immikkuullarissuupput, tunisassianit nalinginnaasunit allaanerusunik piumasaqaatitallit. Sverigimi Göteborgimi PREEM-imit uulia akuiarneqarluni suliarineqareeraangat Kalaallit Nunaannukaanneqassaaq. Nioq qutissiat piareertut Preemip na lunaarutigigaangagu Göteborgimi umiarsualivimmi Polaroilimut tunniunneqarsinnaalersarput. Polaroilip qulakkeertus saavaa, uuliap pisiarinerata sa nia tigut, nammineq akilikkaminik Kalaallit Nunaaliaanneqarnissaa. Umiarsuaq uulia mik assartui sussaq naleqquttumik angissuseqartussaavoq, Göteborgimi umiarsualivimmut pulasinnaassalluni Kalaallit Nunaannilu umiarsualivinnut, ikummatissamik imerpalasumik usi ngiaaf fissamut, aamma pulasinnaassalluni. Tassani Maersk Broker akuliuttarpoq. Umiarsuaq eqqortoq Polaroil sinnerlugu Maersk Broker umiarsuarnik assartuutissanik pissarsiniartartuuvoq siunnersuisartuullunilu assartugassanut eqqortunut umiarsuarmik eqqortumik nassaarniarnermi. Pingaarnertut Atlantiku ikaarlugu Nuummi, Sisimiuni, Kangerluarsorutsimi imaluunniit Kangerlussuarmi mittarfeqarfimmi ikummatissamik imerpalasumik tikiussiffissanut. Tassalu Maersk Brokerip suliassarivaa nassaarissallugu umiarsuaatilik umiarsuup pitsaassusissaanik, isumannaatsuunissaanik, kiffartuussilluarnissaanik, aningaasaateqarneranik issittumilu pissutsinik ilisimasaqarneranik Polaroilip piumasaqaataanik naammassinnissinnaasoq unammillerluarsinnaasumik naammaginartumillu akeqartitsilluni. Assartuisussaq suliassaminut soqutiginnittoq nassaarineqaraangat Maersk Broker ip Polaroilip umiarsuaatillillu assartuisussap akornanni isumaqatigiin niarneq ingerlattarpaa, assartuinissamillu isuma qatigiissummi inatsisilerineq tassani ilaavoq, taamaalilluni pilersuinissaq qulakkeerluarneqarsinnaaqqullugu illuatungeriillu kiffartuussineq suleqatigiinnerlu pillugit erseqqissunik malitassaqaqqullugit. Ukiuni makkunani imarpikkut assartuineq isumagineqarpoq Maersk Tankersimit A.P. Møllerimeersumit, umiarsuaq Maersk Edgar atorlugu. Assartuinissamik isumaqatigiissut atsiorneqareeraangat Maersk Brokerip isumagisarpaa umiarsuup eqqortup piffissarlu eqqorlugu assartuisussap nassaarinissaa. Nakkutilliisoqassaaq, ataqatigiissaarisoqarlunilu umiarsuup sumiiffimmut pif fissamillu tikinnissamik isumaqatigiissut malillugu tikinneranik, isumaqatigissullu saneqqunneqarsimappat Polaroilip soqutigisai Maersk Brokerimit isumagineqartarput. Pisortat Lars Falkenberg Clausen (saamerleq) aamma Niels Kjeldsen, Maersk Broker, Polaroilimik ukiorpassuarni suleqateqarsimapput. Direktør Lars Falkenberg Clausen (tv) og direktør Niels Kjeld sen, Maersk Broker, har et mangeårigt samarbejde med Polar oil. 20