Subculturize your brand

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Subculturize your brand"

Transkript

1 Subculturize your brand - et speciale om differentiering, i en tid hvor traditionel branding er blevet generisk Kandidatafhandling Cand.merc. Design & Communication Management Copenhagen Business School Institut for afsætningsøkonomi 12. december 2005 Udarbejdet af: Christian Meldgaard Casper Brun Vejleder: Mogens Bjerre 1

2 Executive Summary We live in a branded world. A world of dreams and calculated perceptions. To some extent all of us are willing to accept the situation in order to escape into a world where our stressful and complex daily lives no longer exist. However during the years the impact of branding has created insightful and demanding consumers who are willing to explore the global supply of goods and services. Therefore marketing isn t the same anymore. Optimal conditions to get in touch with consumers have vanished over time. Today it s a whole new ballgame out there. A new situation where meaning and involvement must be added to the proposition, unless you are willing to give up market shares in fiercely competitive environments. This thesis is about getting in touch with the subcultures surrounding your brand. By studying salient contributors to the field of branding and consumer theory, we have created a framework through which to carry out this initiative. Our principal idea of this thesis was the reflection of the majority of brands using the same tactics in their relentless struggle for differentiation. We acknowledge branding as a discipline and find it very useful but we believe that it is time to move up a level in order to outmatch the competition. A level that is only attainable by embracing a new logic to a company s approach and involve the persons and subcultures surrounding the brand. To create the necessary breadth of view and calibration of literary contributions, we started of a process in which branding literature was examined over time. We defined essential focus areas to live by in order to enable brands to establish a real relationship with subcultures. The result made it possible to define a critical essence, which we combined with our findings on critical areas like market conditions, media fragmentation and especially the nature of the consumer today. The illuminating conclusions were merged with mental models and calibrated with the model Movement of Meaning by McCracken. This approach made it possible for us to make the intangible effect of subcultures tangible. A mental set of rules was discovered. The main findings where the ability of the Organization to think on ownership as both mental and physical, and the appearance of the four R s and the T framework, which in short defines the rules of interaction. We operationalized all our findings in the model How to manage a brands relationship with its subcultures, which was tested on professionals with first hand experience in the field of creating relationship with consumers. The learning process through the thesis makes it possible for us to rely on the model as a unique tool for mapping a company s interaction with subcultures. 2

3 Forord Today, too often, it encourages marketing people to concentrate on the sizzle to the exclusion of the steak; to believe that the intrinsic quality of a product is secondary to its image. This is dangerous stuff and people real people have sniffed it out with growing disapproval 1 Det har gennem hele vores studie været grobund for vores undren, at branding er blevet svaret på alle løsninger, hvis virksomheden ikke vækster optimalt. Vi befinder os i brand or die æraen, hvor de smarteste overlever. Alle fokuserer på den optimale løsning, som helst skal være en turn-key model, som virksomheden kan købe og hurtigt implementere. Hvorfor er gammel lærdom ikke længere i vælten? Vi bevæger os konstant i de øvre luftlag og tager på afstand temperaturen på vores vigtigste ressourcer kunderne (de eneste der rent faktisk genererer pengestrømme til virksomheden). Det er blevet for kedeligt at lære sine kunder rigtigt at kende! Every company is capable of making every product, so the unique way a product is presented always has to originate from intangible concepts and represent a personality, a value, an attitude in short, branding. We are leaving the product economy behind. In the future, a product USP (Unique Selling Proposition) will not really matter. Without a value position, which can be moved from one market epoch to the other, you will be unable to annex mind space 2 De højest råbende virksomheder og brand guruer sætter dagsordenen, og producerer visioner, missioner og værdier som metervarer. Det er ikke nok, mener vi! Alle leder efter den eneste ene langtidsholdbare løsning, som de ved er svaret på succes. I den virkelige verden er svaret meget simpelt, men vejen er lang og krævende der findes ingen overordnede løsninger. Alt er kontekstuelt og kræver hårdt og til tider kedeligt arbejde med dine kunder, medarbejdere, omverden, aktionærer og medier interessenter. Og processen stopper aldrig, heller ikke hvis din guru siger, at du skal forny dig selv hvert tredje år nej du skal konstant forny dig og leve op til omverdenens forventninger. Ret beset er vi ikke uenige i, at branding er essentiel og vigtig, men det er måden hvorpå man udfører den, vi er uenige i. For 10 år siden var branding det ypperste mål i kommunikationsstrategien. I dag er den det vi træder på, for at nå op på højere niveauer forstået på den måde, at branding er en essentiel del af det at drive virksomhed, ligesom 1 WPP CEO Martin Sorrell, WPP Annual Report Jesper Kunde, Unique Now Or Never, s. 8 3

4 regnskabsafdelingen. Den har i princippet intet at gøre med det primære salg, men sørger for at virksomheden eksisterer ikke kun internt. Branding og herunder holistiske massemarkedsføringskampagner er blevet en så elementær del af det professionelle landkort, at man i dag burde undlade at brande sig, for at skabe differentiering. Dette er selvfølgelig et ekstrem der indtil videre kun eksisterer i et teoretisk vakuum, men betragtningen er ikke desto mindre rammende og interessant. 4

5 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Problemafgrænsning Problemformulering Afhandlingens formål Målgruppe for afhandlingen Afhandlingens struktur og læsevejledning Metodevalg Optik Videnskabsteoretisk ramme Deduktiv og induktiv metode Kvalitativ metode Reliabilitet og validitet Afrapportering Afgrænsning Definition af termer Teoriafsnit Fokusområder Gennemgang af teoretikere Fremhævede teoretikere og værker Teoretikernes udgangspunkt W. Chan Kim & Renée Mauborgne Klyngediskussion i relation til vores videnskabsteoretiske perspektiv Gennemgang af fokusområder Forretningsfokus Tilgang Værdiskabelse Forbrugerinteraktion Skabelse af Brand Identity Skabelse af Brand Image Kundefokus Kundens rolle i relationen Vidensfokus Kontrol over brandet Servicemål Niveau Teoretikernes holdning til subkulturer Sammenfatning af teoriafsnittet Brandet anno situationsbeskrivelse Markedet Mediebilledet Forbrugeren Produktet Delkonklusion Et nyt tankesæt Subkulturer - kalibrering af McCracken Delkonklusion på kalibreringen af McCracken Project Fox De 4 R er og T et Relevans Respekt Reaktion Rebelsk Transparens

6 6.4 Delkonklusion Model til håndtering af relationer med subkulturer Undersøgelsesdesign Formålet med undersøgelsen Udvælgelse af respondenter Udarbejdelse af spørgeramme Overvejelser i forbindelse med udvælgelsen af spørgsmål Selve undersøgelsesforløbet Overvejelser vedr. spørgeteknik Interviewmetode Design af interviewguide Metode til registrering af interview Kommentarer til modellen Case eksempler fortalt af respondenterne i relation til modellen Afrunding Konklusion Perspektivering Figuroversigt Litteraturliste Bilagsoversigt

7 1 Indledning Vi lagde kontant ud i forordet med en kritik af branding og virksomhedernes store konsumption heraf. Men udover at alle gør det samme, ligger der mere til grund for den ikke-differentierende tendens, da omverdenen har forandret sig drastisk og gør det stadig med en sådan hastighed, at man kan sige, at det eneste der er konstant i dag; er forandringen. Det er især en treenighed af faktorer, der gør sig gældende, nemlig forbrugernes illoyalitet, detailhandlens konsolidering og et fragmenteret mediebillede. Dagens forbrugere er blevet voksne og selvstændige de ved godt, hvad de vil have og hvornår de vil have det. Deres forbrugsmønster er ændret fra at være håbløst forudsigeligt til at være det mest omskiftelige og kontekstafhængige fænomen i moderne marketing. Derfor melder flere og flere segmenteringsværktøjer pas, når en specifik karakterisering af den individuelle forbruger skal på bordet. I dag realiserer forbrugeren sin identitet gennem de valg denne foretager sig, i de situationer denne befinder sig i. Samtidig oplever vi stigende konsolidering i den globale detailhandel. Hvor de tidligere blot var distributører for mærkevarevirksomhederne, er detailhandlerne i dag forbrugernes foretrukne kontaktpunkt og styrer i princippet hvilke brands der er tilgængelige for forbrugeren. I takt med globaliseringen bliver dette forhold ikke mindre, hvilket atter er en barriere for virksomhedernes branding og samtidig adgang til forbrugerne. På sidebanen udkæmper massemedierne århundreders kamp om at levere til TRP-desperate brands, mens hele mediemarkedet fragmenterer som aldrig før. Udbuddet af medier er enormt og eksponentielt voksende indenfor alle kategorier. I takt med forbrugernes mere og mere diffuse præference- og forbrugsmønstre, kæmper virksomhederne for at opnå tillid, awareness og loyalitet hos forbrugerne, som aldrig før problemet er, at der ofte bliver skudt med spredehagl. Vores primære fokus er rettet ind på forbrugeren (subkulturer) og virksomheden i samspil de hidtil nævnte faktorer er årsagssammenhænge til illustration af vores teser. Akilleshælen i vores opgave er et brændende ønske om at skabe kommunikation der sælger produkter gennem involvering og ikke kun reklamerer for dem. Det er jo ikke nok at kritisere en videnskab uden at komme med et bedre svar. Derfor vil vi søge at skabe klarhed over, hvad man så skal gøre. Vi mener, at man med udgangspunkt i tankerne bag involvering i forbindelse med subkulturer, kan skabe differentiering i den nye virkelighed og 7

8 dermed målrettet salg af virksomhedens produkter. Dette er ikke som udgangspunkt ment som en generel løsningsmodel, men som et kontekstuelt værktøj, som alle kan drage nytte af. I realiteten er branding, som vi kender det, blot blevet moden til at fravriste sig den gamle epokes virkelighed, hvor alle gjorde brug af ens værktøjer og metoder, og derigennem ikke længere differentierede sig. Giv stafetten og kontrollen videre til forbrugerne, for de er blevet i stand til selv at selektere blandt de mange budskaber. 2 Problemafgrænsning Det er ikke anvendeligheden af branding, vi ønsker at diskutere i afhandlingen. Dette er for os en unødvendig diskussion, da begrebet branding er en indlejret del af virksomhedens strategiske overvejelser. I bagklogskabens klare lys kan man sammenligne ordet branding med en diagnose for alt det man tidligere vidste, var nødvendigt for at drive en virksomhed, men ikke kendte den samlede betegnelse for. Dagligdagen synes lettere, nu hvor man kan navngive fænomenet, men i realiteten har masserne blot fået en syndebuk, som får skylden for alt i den moderne forretningsverden. Hvad indeholder branding? Igen vil vi pointere, at branding er en paraply for en masse nuancerede begreber, men virksomhederne mister overblikket og forfalder til altid at henvise til branding. Nye teorier skal baseres på tidligere lærdom og erfaringer, da der ellers ingen forædling opstår, og al erfaring tabes på gulvet. Tidens fluktuationer skaber relevans for nye tanker, funderet på netop erfaringer. Det er en ignorant holdning at forkaste andres forslag, som tidligere eller indtil nu har fungeret optimalt. Omverdenen ændrer sig og det er denne vi skal tilpasse os konstant. Flere teoretikere (Kapferer, Aaker, Davis & Dunn) er enige om brandings essentielle mening for virksomheden og taler for prioriteten af denne, som værende højere end forretningsstrategien. Det virker umiddelbart meget fornuftigt, med mindre, at man tager initiativ til at smelte de to strategier sammen, så diskussionen af brandingens relevans elimineres og gøres til et grundlæggende element. Men for at følge op på tråden om brandingstrategiens overskyggende rolle, giver det umiddelbart stor mening at opprioritere den overordnede guideline for virksomhedens laden og gøren, i verden hvor det er kritisk nødvendigt at gøre, det man siger, man gør. Vi drages af at dykke ned under overfladen på fænomenet branding og reflektere over enkelte faktorer, som kan bakke op omkring en resultatorienteret branding indsats. Når vi taler for en 8

9 resultatorienteret branding indsats, betyder det derfor en grundlæggende overenskomst for virksomhedens ageren i markedet, der kræver, at forretningsstrategi og brandingstrategi går hånd i hånd. Vi er af den overbevisning, at den ene ikke kan undvære den anden, da de snarere afledes af hinanden. Loyalitet opstår overfor mennesker eller enheder, som man stoler 100 procent på. Og man stoler kun på andre, som står inde for det, de siger. I denne sammenhæng vil vi desuden pointere, at målet med en resultatorienteret branding indsats i vores øjne er at skabe loyalitet der udmunder i salg og ikke kun awareness. Vores ønske er et bud på at forholde sig til tendenserne i dag, ved at bygge videre på et solidt teoretisk fundament. Vi er ikke generalister og søger ikke at skabe det store overordnede teoretiske værktøj. Vores tilgang er praktisk nuanceret i en overvejende teoretisk afhandling, hvor et samspil af teoretikere munder ud i anvisninger i relation til konteksten. Virksomhedens personlighed er summen af dens samlede handlinger og branding er i vores øjne navigationen af disse handlinger. Eksempelvis indeholder et eksternt regnskab en lige så høj grad af branding såvel som den internt kommunikerede regnskabsafhandling. Det er måden hvorpå man formidler og udlever sine budskaber, der kreerer virksomhedens brand. Brandet er en udefinerbar størrelse, idet virksomheden ønsker at udstråle ét, men opfattes forskelligt alt efter modtagerens diskurs. Vi er overbevist om, at skabelsen af brandets væsen sker i samspil med virksomhedens omverden. Brandets natur er ikke ensidig, men afhængig af konteksten. Brandet optræder i forskellige verdener og giver forskellig mening afhængig hos modtagerne og disses kontekster. Vi har en tese om, at virksomhederne skal identificere og optimere disse kontekster. Det optimale herefter vil være at udvælge de meningsbærere, som virksomheden ønsker at involvere og give medindflydelse. Afsløringen af vores tese på dette tidspunkt i afhandlingen skal være med til at konkretisere vores videre færd og sørge for, at vi hurtigt skaber fokus på en specifik problemformulering, for derved at undgå en bred og overfladisk afhandling. For os er vejen til problemformuleringen et akademisk krakkort, som vi løbende har benyttet som opslagsværk til at holde os på den rette kurs. Vi ved hvad vi vil, men udfordringen har gennem hele processen været at udpege præcis hvordan vi ville gribe det an. Det værste er at vide, hvad man vil uden at være i stand til at formulere det det var dog alligevel denne frustration, der skabte næring til vores endelige problemformulering. Det var gennem fravalg af mangfoldige tilgange og vinkler til afhandlingens løsning, at vi til sidst, i fællesskab, kunne blive enige om det rette valg. 9

10 2.1 Problemformulering Hypotese: Da brandet indeholder forskellig mening alt efter konteksten, skal fremtidens salg af produkter optimeres gennem medindflydelse af medlemmerne af subkulturer i de rette kontekster, da vi er af den overbevisning, at loyalitet derved skabes som bærer for brandet. Virksomheden skal identificere deres brands position og involveringsgrad i relation til subkulturerne. Herefter skal virksomheden beslutte hvilken grad af involvering, der ønskes med subkulturerne og tage initiativer til dennes realisering. Vi ønsker at skabe belæg for ovenstående hypotese ved: 1. at behandle branding teorien evolutionært fra slutningen af sidste årti og frem til i dag, hvilket skal munde ud i et strategisk teoretisk overblik i relation til subkulturer 2. at udarbejde en situationsbeskrivelse, der vil belyse tendenser og årsager til brandets situation anno at sammenholde det strategiske teoretiske overblik, med de konkrete tendenser i situationsbeskrivelsen, og derved udarbejde et nyt tankesæt for virksomheder, der vil interagere med subkulturer og derigennem udarbejde en model, der kan identificere relationen mellem et brand og dets subkulturer 4. at teste tankesættet og modellen ved dybdegående interviews med et antal relevante respondenter, som beskæftiger sig med subkulturer og brands 10

11 2.2 Afhandlingens formål En kandidatafhandling er grobund for intens diskussion og spekulation. Vi har fra første færd ønsket at skabe det unikke input til den omfattende branding og strategi diskussion, hvilket er svært at frembringe. Hvis man kan sammenligne dette ønske med ønsket om at opfinde en new-to-the-world innovation, så er det det samme vi har forsøgt. Hvis man skal tro den entrepreneuelle litteratur 3, er dette en tilgang, der er svært forligelig, da opfindelsen af det unikke typisk sker, når man mindst venter det. Det er noget man bliver opmærksom på ved et tilfælde - i badet eller mens man slår græs. Disse overvejelser lægger nærmest op til, at vi ikke vil gå målrettet til værks, men snarere vil vente på det specielle pludselige indfald, som vil skære en genial bane gennem hele vores opgave. Dette er selvfølgelig ikke tilfældet, men dog tror vi på værdien i processen, der successivt vil skænke os åbenbaringer i vores færd. Vi har dedikeret megen tid til processen og indsigten i mangfoldige teoretikeres input. Formålet med afhandlingen er afgjort at verificere vores tese og samtidig anvise retningslinier til dens benyttelse hvor, hvornår og hvordan. Et essentielt mål for afhandlingen er således at udarbejde en teoretisk og empirisk funderet tankegang, som den strategiske ledelse kan benytte til at placere virksomheden og dens produkter korrekt i forhold til fremtidig indtjening og samtidig kan benytte taktisk, så strategien bliver integreret i virkelige kontekster. Det er vi ikke de første der vil, men vi har en tro på, at vi ved en kombination af teorierne i den traditionelle og nytilkomne litteratur indenfor branding, forbruger- og strategilitteratur, kan definere en operationel tankegang, som har ét i sigte, nemlig at skabe og bevare forøget indtjening, på et på samme tid konsolideret og hyper fragmenteret marked. Life is what happens while you are busy making other models... en rammende omskrivning af John Lennons meget sigende citat. Med rette kunne plans egentlig godt være beholdt i sætningen, da planer og modeller er noget man gør sig om fremtiden og om en isoleret virkelighed, som bliver mere og mere utopisk i dagens verden. Vores bidrag til feltet skal ses som en øjenåbner for dagens forretningslogik, ikke en modelgenerering, men et tankesæt til påvirkning af den tilgang, hvorpå virksomheder tænker kunder og forretning. 3 Herlau Wickham

12 Differencer og mangfoldigheden blandt virksomheder, organisationer og situationer gør det tillige endnu mere utopisk at ville skabe et styk værktøj over dem alle. Den underliggende motivation for afhandlingen blev allerede vakt, da vi i begyndelsen af vores cand.merc. studie, blev præsenteret for et overbliksbillede af strategisk branding. Et overbliksbillede der blev illustreret af fagene Forbrugerne og deres konsumption og Kultur & læring, som værende inputtet til faget Strategisk branding, hvor man samlede de eksterne og interne indtryk, som delmængder til den strategiske branding. Dette billede står friskt i vores hukommelse, da vi endelig så, hvad branding burde være. Faget produktudvikling & innovation bakkede endnu mere op omkring vores holdning til den strategiske brandings relevans. Dog synes vi ikke, at instituttets foretrukne branding litteratur dækker denne anskuelse særlig godt, da virksomhedens interne processer ofte negligeres og undervurderes i processen. Det overordnede formål med afhandlingen er derfor at skabe grobund for et tankesæt, der i højere grad vil integrere virksomheden med markedet. Det er vores undren, at der ikke er flere teoretikere, som har taget dette perspektiv til sig. Vores primære inspirationskilder er derfor præget af mindre gængse teoretikere, som deler vores tilgang til feltet. Fællesnævneren for disse inspirationskilder er, at de ofte har meget kontroversielle holdninger. Keep it simple er et mantra, vi er store tilhængere af, for hvis andre ikke forstår dit budskab, så er faren, at du heller ikke selv forstår meningen eller i hvert fald ikke kan operationalisere den. Der foregår diskussioner om forbrugernes gunst på alle plan i dag hvilket plan har ret? Har de alle ret eller er de alle forkert på den? Eller vil de få ret i fællesskab, ved at kombinere deres viden og synspunkter? En situation, der kan sammenlignes med fablen om de blinde mænd og elefanten, af John Godfrey Saxe Målgruppe for afhandlingen Afhandlingens primære målgruppe er CBS og dets interessenter, da vi skal opfylde de af instituttets angivne regler for et akademisk speciale. Som afledt effekt håber vi på at skabe relevans for de virksomheder, som kan relatere til problemstilling. 4 Mintzberg et al (1998), s. 2 12

13 2.4 Afhandlingens struktur og læsevejledning 13

14 3 Metodevalg Formålet med dette afsnit er at klarlægge, hvilke metodiske muligheder der eksisterer for at løse problemformuleringen. Det metodiske ståsted vil blive defineret igennem denne proces og derigennem de teoretiske tilgange og undersøgelsesmetoder, der findes anvendelige i forhold til dette. Desuden vil afsnittet fungere som rettesnor til hvordan det empiriske materiale er fremkommet i specialet. Specialets faser og metodiske dispositioner kan bedst beskrives som en vekselvirkning mellem teori og empiri. Rent illustrativt har vores metodiske dispositioner igennem specialet gået fra, at har vi undersøgt (eksplorativt) de teoretiske faktorer, der direkte eller indirekte forholder sig til relevansen af subkulturer, samt hvor mulighederne foreligger. Denne undersøgelse baserer sig på fra vores side opstillede fokusområder. Efterfølgende har vi beskrevet (deskriptiv) de subjektivt udvalgte mest fremtrædende faktorer der har indflydelse på at traditionel branding er blevet generisk og hvorfor fokus på subkulturer er svaret i denne relation. Slutteligt fremkommer vi med et tankesæt (normativt), som vil blive empirisk testet op i mod kompetente personer, der aktivt arbejder med involvering af forbrugere i deres professionelle liv og derigennem har til formål at skabe nyt input til feltet. Nedenfor beskrives specialets optik samt vores metodiske grundsyn og tilgang. Dernæst opsættes undersøgelsesdesignet og dataindsamling. Successivt forholder vi os kritisk til vores tilgang valg og fravalg. 3.1 Optik I de kommende afsnit vil vi beskrive og illustrere vores anskuelse af verden gennem dette speciale. Gennem vores studie har vi stiftet bekendtskab med forskellige verdensanskuelser. Nogle har vi kunnet tilslutte os i højere grad end andre. Derfor var det essentielt for os, at dette speciale blev bygget op omkring vores egen verdensanskuelse, da vi er af den holdning, at der derved opnås det bedste resultat. Grundlæggende anskuer vi verden og mennesker som værende delt op mellem implicitte/latente og eksplicitte/udtrykte holdninger og meninger. Det er derfor nødvendigt, at den akademiske verdensanskuelse i dette speciale fokuserer på dette perspektiv. Det skal dog tilføjes, at vi som individer i bund og grund er forskellige i forhold til hinanden. Derfor vil vores individuelle verdensanskuelse være forskellig, men overordnet er det vores anskuelse, at der ligger mere til grund for verden, end hvad der umiddelbart er identificerbart. For at kalibrere vores individuelle verdensanskuelse, har vi, som specialegruppe, konstant diskuteret og skabt enighed om hver fase af opgaven hermed føler vi, at vi til dels har skabt en fælles symbiose 14

15 og referenceramme, hvorfra vi har gjort det muligt at afstemme vores holdninger og anskuelser samt at handle som et fælles individ, for derigennem at kunne udarbejde specialet, med samme optik. 3.2 Videnskabsteoretisk ramme Inden specialet kan tage sin form vil vi kort redegøre for vores videnskabsteoretiske paradigme. Den videnskabsteoretiske ramme er styrende i forhold til valg af metode og i sidste ende hvilket perspektiv vi betragter specialets problemstilling igennem og derigennem besvarelsen af problemformuleringen. Som udgangspunkt handler det om, hvad det er for et genstandsfelt, vi vil undersøge, og hvordan dette kan undersøges. Genstandsfeltet i dette speciale er; når at involvere subkulturer i forbindelse med et brand. Der findes ikke én rigtig måde at behandle en given problemstilling på, men lige meget hvilken tilgang der vælges, har dette valg konsekvens for specialets undersøgelser og resultater. Indenfor videnskabsteori operer man med paradigmer, det vil sige forskellige sæt af verdensanskuelser og i sidste ende måden, hvorpå vi går til metoden og antagelser, som undersøgelsen og specialet bliver bygget op omkring. Ud fra en ontologisk betragtning så befinder genstandsfeltet i specialet sig ikke i en rationel verden, hvor individer handler rationelt og med fuldkommen adgang til information. Vi betragter genstandsfeltet i specialet som et socialt og kulturelt fænomen, hvor vi gennem fortolkning opnår en forståelse for feltet. Denne betragtning leder os over i en post modernistisk/fænomenologisk/hermeneutisk/dialektisk tilgang det fortolkningsvidenskabelige paradigme, som i modsætning til det positivistiske paradigme 5, har fortolkningen af det subjektive meningsindhold som videnskabeligt ideal. Positivismen eller empirisk analytisk finder sandheden ved at opstille generelle metoderegler, der i det store og hele er uafhængige af undersøgelsens indhold og kontekst. Enhver indflydelse fra forskerens person skal elimineres eller minimeres 6. 5 Kvale 1997, kap 3 6 Kvale 1997, s

16 Tabellen nedenfor viser de to paradigmer sat op mod hinanden: Tabel Centrale forskelle mellem fortolkningsvidenskabeligt paradigme og positivistisk paradigme 7 Videnskabsideal Virkelighedsbillede Forskningsetik vedr. videnanvendelse Fortolkningsvidenskabeligt paradigme Fortolkning af subjektivt meningsindhold Handlinger som subjektive meningsfulde ytringer Fortolkning som led i overvindelse af forståelsesbarrierer og nedbrydning af fordomme Positivistisk paradigme Empirisk testning af teorier om kausale sammenhænge Adfærd som udslag af universelle lovmæssigheder Kendskab til lovmæssigheder som grundlag for styring ( social engineering ) Sandheden skal ifølge positivismen findes ved at følge generelle metoderegler, der i det store og hele er uafhængige af undersøgelsens indhold og kontekst 8 Sandheden ifølge det fortolkningsvidenskabelige paradigme er et forsøg på at komme ud over den blotte formening til den sande viden 9 Vi tager således afstand fra positivismen, da den er svært forenelig med vores problemformulering. Vores hermeneutiske grundsyn, hvor vi forsøger at nå frem til fortolkning og forståelse af genstandsfeltet, opfatter vi ikke som en metodeform til sand erkendelse, men derimod en for os naturlig metodeform, da den på bedst mulige vis repræsenterer os som individer og den måde vi betragter og opfatter verden på. Vores grundsyn giver læseren et indblik i, hvorledes vi har disponeret vores metodiske, teoretiske og analytiske beslutninger overfor genstandsfeltet. Ud fra det hermeneutiske perspektiv har vi ligeledes en forståelse, der har præget vores valg og fravalg gennem hele afhandlingen. Forståelsen er vigtigt i denne sammenhæng, da vores forståelse har påvirket perceptionen af genstandsområdet. Vi støtter os op ad hermeneutikkens fortolkningsprincipper 10 omkring en kontinuerlig vekselvirkning mellem delene og helheden, for derigennem at imødekomme vores subjektive slutningsformer omkring genstandsfeltet. Samtidig er vi opmærksomme på den kritik, der eksisterer af den hermeneutiske tilgang. At 100% gyldig viden ikke frembringes i objektiv, universel og absolut forstand. Uden at gå dybere ind i denne diskussion, vil vi gerne understrege, at vi tilslutter os dette syn. På baggrund af ovenstående, ønsker vi at tilføje, at 7 Andersen 2002, s Kvale 1997, s Kvale 1997, s Kvale 1997, s

17 genstandsfeltet i specialet er forholdsvis uudforsket. Det ligger os derfor meget på sinde at fremkomme med, fra vores eget udgangspunkt, så valide argumenter som muligt Den videnskabsteoretiske metode vi har valgt i dette speciale, kan kaldes teoretisk eksplorativt med en praktisk beskrivende indfaldsvinkel og vil i sidste ende munde ud i et normativt tankesæt. Vi vil sideløbende inddrage relevante cases, problematikker og til sidst efterprøve vores tankesæt gennem kvalitative interviews for i så høj grad som muligt at kunne eksemplificere og besvare problematikken. 3.3 Deduktiv og induktiv metode I dette speciale er der valgt en kombination af den deduktive og induktive metode. Det deduktive kommer til udtryk, når problemfeltet bruges til at sige noget generelt om de eksisterende teorier inden for branding og forretningsstrategisk litteratur med en praktisk indfaldsvinkel. Sagt på en anden måde, søges det at påvise tesens pointe i en teoretisk sammenhæng. På baggrund af den deduktive metode skabes der et tankesæt. Det induktive kommer til udtryk, når vi tester vores tankesæt op i mod kompetente personer, der aktivt arbejder med subkulturer i deres professionelle liv. Vi har således valgt, at eksemplificere brandets problemstillinger på baggrund af den eksplorative teorigennemgang med multiple casestudie 11, der har til formål at eksemplificere problemstillinger og eventuelt bidrage med nogle nye pointer til vores tankesæt. Vi har overvejet hvorvidt vi skulle anvende single 12 eller multiple 13 casestudier. Fordelen ved et single casestudie er, at casen vil være kritisk i forhold til den gældende teori, modeller, antagelser eller praksis. Casen vil besidde en unik karakter, samt værende fænomenafslørende 14. Disse fordele mener vi, at også i en vis udstrækning gør sig gældende for multiple casestudier. Ulempen ved multiple casestudier er dog, at det er os som forfattere af specialet, der subjektivt udvælger casene. Der eksisterer altså en potentiel risiko for, at vi udvælger cases der bekræfter tesen, men at de er taget ud af kontekst. En anden ulempe ved multiple case studier er, at vi ikke dykker dybt nok ned i de valgte virksomheder og bliver ét med organisationen. Vores tilgang kan nemt blive overfladisk, men på samme tid virke mere tillempet repræsentativ, ved at vi beviser eksistensen af flere forskellige organisationer, der alle oplever samme problematik bare med forskellig fortegn. 11 Andersen 1999, s Andersen 1999, s / Daymon & Holloway 2003, s Andersen 1999, s / Daymon & Holloway 2003, s Andersen 1999, s. 154 / Daymon & Holloway 2003, s

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Anders Kragh Jensen D. 12.11.2012 Dagsorden Kort opsamling på kvalitativ metode Indsamling af kvalitativt data Bearbejdelse af det indsamlede data Analyse

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

BRANDING STRATEGI & FORANDRINGSSTRATEGIER

BRANDING STRATEGI & FORANDRINGSSTRATEGIER BRANDING STRATEGI & FORANDRINGSSTRATEGIER Multimediedesigner uddannelsen 2. semester Mandag d. 25. februar 2002 Morten Bach Jensen / mbj@itu.dk AGENDA 09.00 09.45 MORTEN Forelæsning Branding Strategi 9.45

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 E-travellbook Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 ITU 22.05.2013 Dreamers Lana Grunwald - svetlana.grunwald@gmail.com Iya Murash-Millo - iyam@itu.dk Hiwa Mansurbeg - hiwm@itu.dk Jørgen K.

Læs mere

Managing stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S

Managing stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Managing stakeholders on major projects - Learnings from Odense Letbane Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Light Rail Day, Bergen 15 November 2016 Slide om Odense Nedenstående

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Almen studieforberedelse. 3.g

Almen studieforberedelse. 3.g Almen studieforberedelse 3.g. - 2012 Videnskabsteori De tre forskellige fakulteter Humaniora Samfundsfag Naturvidenskabelige fag Fysik Kemi Naturgeografi Biologi Naturvidenskabsmetoden Definer spørgsmålet

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor?

Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? af Tove Brink, cand.merc., MBA, tb@brinkdevelopment.dk, Brink Development Aps. 1. Hvad kræver forretningen? Eksternt

Læs mere

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272 Virksomhedens salgspipeline Business Danmark november 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Rapportens opbygning... 2 Hovedkonklusioner... 3 Metode og validitet... 3 Salgs- og marketingafdelingernes

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Kosmos og Kaos en case om målrettet innovation

Kosmos og Kaos en case om målrettet innovation Kosmos og Kaos en case om målrettet innovation IKI 12.3.2009 Præsentation ved Thomas Mathiasen Faciliterer innovation Opfindelser på opfordring Få de rigtige idéer og før dem ud i livet Case: Mælkeanalyse

Læs mere

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Udarbejdet af: EPO Dato: --9 Sagsid.:..-A-- Version nr.:. Indholdsfortegnelse Indledning Brugerundersøgelsens resultater Resultater af de indledende

Læs mere

Ledelseskvaliteten kan den måles

Ledelseskvaliteten kan den måles 9. Virksomheds 5. Processer 1. Lederskab Ledelseskvaliteten kan den måles Af Jan Wittrup, Adm. Direktør og Executive Advisor Fokus på balancerede indsatser for at skabe balancerede er et eksempel på Excellent

Læs mere

Process Mapping Tool

Process Mapping Tool Process Mapping Tool Summary of Documentation Selected recommendations from PA Mål, midler og indsatser: Det bør fremgå hvilke målsætninger, der vedrører kommunens ydelser/indsatser og hvilke målsætninger,

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Medarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland

Medarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland Tekniske Skoler Østjylland Side [0] Medarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland Intern Benchmarkingrapport Rapporten er baseret 1.389 medarbejdere, hvilket giver en svarprocent på 67%. Tekniske

Læs mere

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Nichlas Permin Berger Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Sammenfatning af speciale AKF-notatet Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen kan downloades

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange

Læs mere

Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary

Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary Jobcenter Randers PricewaterhouseCoopers, CVR-nr. 16 99 42 94, Gentofte 1. Baggrund for projektet Hvert år gør Jobcenter Randers en stor

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

Intrface som organisatorisk og strategisk læringsplatform

Intrface som organisatorisk og strategisk læringsplatform Intrface som organisatorisk og strategisk læringsplatform Peter Kastberg pk@asb.dk Handelshøjskolen, Universitet, ISEK School of Business, University of Problemfelter - Hvordan kommunikerer man som leder

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvem er jeg? Kristina Bakkær Simonsen Ph.D.-studerende på Institut for Statskundskab, afdeling for politisk sociologi Interesseret

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

Essential Skills for New Managers

Essential Skills for New Managers Essential Skills for New Managers Poynter Institute 7.-12. december 2014 1 Overskrifterne for kurset var: How to establish your credibility as a leader, even if you are new in your role. How to provide

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

- 5 forskningstilgange

- 5 forskningstilgange Design af kvalitative undersøgelser - 5 forskningstilgange - Lektion 16, Forskningsprojekt og akademisk formidling 27/10-2011, v. Nis Johannsen Hvor er vi nu? I dag: anden lektion i 3/4-blokken (Introduktion

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende

Læs mere

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE Et workshopforløb i tre dele med Teori og Praksis som case 12. februar, 5. marts og 19. marts, Keywords: brugerinddragelse, co-creation, proces, værdiskabelse og projektdesign. klokken 16.00-19.00 ENGAGE,

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Idræt i AT. Faget idræt kan komme i spil på forskellige måder: Emnet er idrætsfagligt. Måden der arbejdes med emnet på er idrætsfaglig

Idræt i AT. Faget idræt kan komme i spil på forskellige måder: Emnet er idrætsfagligt. Måden der arbejdes med emnet på er idrætsfaglig Idræt i AT Faget idræt kan komme i spil på forskellige måder: Emnet er idrætsfagligt En sportsgren/aktivitet En begivenhed (f.eks. OL) Et fænomen (f.eks. Doping) Måden der arbejdes med emnet på er idrætsfaglig

Læs mere

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd Direktørgruppen, Juli 2011 Ny virkelighed - ny velfærd 1 Ny virkelighed ny velfærd Både kravene til og vilkårene for kommunen har ændret sig markant de senere år, og det er helt andre og mere alvorlige

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Strategi Kolding Gymnasium

Strategi Kolding Gymnasium Strategi 2020 Kolding Gymnasium INDHOLD Mission 3 Vision 2020 4 Identitet 5 Image 6 Strategiske temaer og mål 7 BAGGRUND Denne strategiplan er igangsat af bestyrelsen og er resultatet af et strategiforløb

Læs mere

Nudging - fra land til mave. Et effekfuldt puf i situationen. Plantekongres i Herning. 20.01.16 Henrik Dresbøll

Nudging - fra land til mave. Et effekfuldt puf i situationen. Plantekongres i Herning. 20.01.16 Henrik Dresbøll Nudging - fra land til mave. Et effekfuldt puf i situationen. Plantekongres i Herning. 20.01.16 Henrik Dresbøll Supermarkeder fremmer salg af frugt og grønt med 20% Vi kan ikke ændre holdninger. Men vi

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Artikel trykt i Controlleren. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Artikel trykt i Controlleren. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Controlleren Artikel trykt i Controlleren. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns-

Læs mere

Syddansk Universitet MBA beskrivelse af valgfag

Syddansk Universitet MBA beskrivelse af valgfag Syddansk Universitet MBA beskrivelse af valgfag Efterår 2016 Beskrivelse af fagene: Human resource management Strategisk kommunikation Innovationsledelse (undervises på engelsk) Business Performance Management

Læs mere

Vi vil meget gerne arbejde med gevinstrealisering, men der er så mange udfordringer og modstand. Survey om Business Case og Gevinstrealisering

Vi vil meget gerne arbejde med gevinstrealisering, men der er så mange udfordringer og modstand. Survey om Business Case og Gevinstrealisering Vi vil meget gerne arbejde med gevinstrealisering, men der er så mange udfordringer og modstand Survey om Business Case og Gevinstrealisering Mads Lomholt Reference Peak 2013 Brug af undersøgelsen er tilladt

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

80 min omkring adfærdsændringer - og en invitation til et nyt mindset!

80 min omkring adfærdsændringer - og en invitation til et nyt mindset! 80 min omkring adfærdsændringer - og en invitation til et nyt mindset! Hvorfor står jeg her idag? Learning - design af værdifuld kundeadfærd Løsninger der fremmer ønsket adfærd uden brug af pisk, gulerod

Læs mere

Bilag. Indhold. Resumé

Bilag. Indhold. Resumé Bilag Indhold Resumé... 1 Abstract... 2 Indgang og ventetid... 3 Resumé Dette projekt forklarer, hvilke værdier samfundet er udviklet igennem, og hvordan disse har haft en effekt på individet. For at gøre

Læs mere

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter.

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Bilag 1 Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Interviewguide I det følgende afsnit, vil vi gennemgå vores

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI. Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI. Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier Februar 2014 INDHOLD KONKLUSION............................................ 3 OM ANALYSEN...........................................

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

NICE Forum Ph.d. foreløbige eksplorative resultater. Ph.d. studerende - Claire Forder, NICE, Cphbusiness & RUC

NICE Forum Ph.d. foreløbige eksplorative resultater. Ph.d. studerende - Claire Forder, NICE, Cphbusiness & RUC NICE Forum Ph.d. foreløbige eksplorative resultater Ph.d. studerende - Claire Forder, NICE, Cphbusiness & RUC Agenda 1. Ph.d. forsknings mål 2. Foreløbige resultater Nyt for den akademiske verden Nyt (?)

Læs mere

Innoveillance med sociale medier og mobilprobing. Ida Borch og Louise Harder Partnere, Viden Nu Eksterne lektorer på CBS www.vidennu.

Innoveillance med sociale medier og mobilprobing. Ida Borch og Louise Harder Partnere, Viden Nu Eksterne lektorer på CBS www.vidennu. Innoveillance med sociale medier og mobilprobing Ida Borch og Louise Harder Partnere, Viden Nu Eksterne lektorer på CBS www.vidennu.dk Harvard Business Review har konkluderet at ringe indsigt i folks liv

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Projekt KLAR. Guidelines. Transfer af viden, holdninger og færdigheder. Kompetent Læring Af Regionen

Projekt KLAR. Guidelines. Transfer af viden, holdninger og færdigheder. Kompetent Læring Af Regionen Projekt KLAR Kompetent Læring Af Regionen Guidelines Transfer af viden, holdninger og færdigheder transfer af viden, holdninger og færdigheder opfølgning transfer ny læringskultur guideline til konsulenten

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Velkommen - Design- & Innovationsprogram. Dorthe Feveile, Projektleder Dansk Design Center og DesignAndelen 08.08 2012, Middelfart

Velkommen - Design- & Innovationsprogram. Dorthe Feveile, Projektleder Dansk Design Center og DesignAndelen 08.08 2012, Middelfart Velkommen - Design- & Innovationsprogram Dorthe Feveile, Projektleder Dansk Design Center og DesignAndelen 08.08 2012, Middelfart Case: Det gode køkkent Mind-set: Social samvær gennem smagfulde oplevelser

Læs mere

Godmorgen og velkommen til en dag, hvor vi sætter kunderne i centrum

Godmorgen og velkommen til en dag, hvor vi sætter kunderne i centrum Godmorgen og velkommen til en dag, hvor vi sætter kunderne i centrum PROGRAM for dagen 1. Introduktion til Kundens Tidsalder 2. Introduktion til Customer Journey Mapping 3. Gennemgang af case 4. Opgave

Læs mere

Fremtiden visioner og forudsigelser

Fremtiden visioner og forudsigelser Fremtiden visioner og forudsigelser - Synopsis til eksamen i Almen Studieforberedelse - Naturvidenskabelig fakultet: Matematik A Samfundsfaglig fakultet: Samfundsfag A Emne/Område: Trafikpolitik Opgave

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Aarhus Universitet AU Herning School of Business and Social Sciences Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn

Aarhus Universitet AU Herning School of Business and Social Sciences Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn Aarhus Universitet AU Herning School of Business and Social Sciences Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn Serviceøkonomi Udbydende udd.retning samt kursuskode Er fagmodulet obligatorisk? HD

Læs mere

Indledning. Sikkerhed I: At undgå det forkerte. Notat om oplæg til sikkerhedsforskning. Erik Hollnagel

Indledning. Sikkerhed I: At undgå det forkerte. Notat om oplæg til sikkerhedsforskning. Erik Hollnagel Notat om oplæg til sikkerhedsforskning Erik Hollnagel Indledning En konkretisering af forskning omkring patientsikkerhed må begynde med at skabe klarhed over, hvad der menes med patientsikkerhed. Dette

Læs mere

Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning

Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Program Generelt om projektskrivning Struktur på opgaven Lidt om kapitlerne i opgaven Skrivetips GENERELT OM PROJEKTSKRIVNING Generelt om projektskrivning

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

See: http://scitech.au.dk/mrms/ Ved Peter Borgen Sørensen, Bioscience samt Marianne Thomsen og Anne Jensen, Institut for miljøvidenskab

See: http://scitech.au.dk/mrms/ Ved Peter Borgen Sørensen, Bioscience samt Marianne Thomsen og Anne Jensen, Institut for miljøvidenskab See: http://scitech.au.dk/mrms/ Ved Peter Borgen Sørensen, Bioscience samt Marianne Thomsen og Anne Jensen, Institut for miljøvidenskab Relevansfor hvem? Private virksomheder Konsultvirksomheder Offentlige

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

Kampen for det gode liv

Kampen for det gode liv Kampen for det gode liv Emne: Kampen for mening i tilværelsen i et samfund uden Gud Fag: Samfundsfag A-niveau og Religion C-niveau Navn: Mikkel Pedersen Indledning Tager man i Folkekirken en vilkårlig

Læs mere