Vinduer. Opsummering og Anbefalinger

Transkript

1 Vinduer Indhold: Opsummering og anbefalinger... s. 1 Snydesprosser/energisprosser... s. 2 Termoruder med gennemgående sprosser... s. 4 Energiruder... s. 5 Varme og kolde kanter i energiruder/termoruder... s. 5 Koblede ruder... s. 5 Optoglas... s. 6 Energiberegning for et småsprosset dannebrogsvindue... s. 6 På borgermøderne i Sønderho spurgte en borger til bestemmelserne omkring vinduer og mulighederne for at benytte termovinduer. Ønsket er højst sandsynligt kommet på banen, da man har formodet at termovinduet skulle være billigere i anskaffelse og holde bedre på varmen. Opsummering og Anbefalinger Undersøgelser udarbejdet af energistyrelsen og rådvadcenteret, viser at der i termovinduer er et stort varmetab langs sprosserne og et vindue med enkelt glaslag yderst og forsatsrude eller koblet rude, har et bedre varmeregnskab. Levetiden på et termovindue at være ca. 20 år, da ruderne kan punktere og reparationer på termovinduer ofte er svære og træet ikke er af så høj kvalitet. Termoruder med gennemgående sprosser har et meget stort varmetab og derfor produceres de næsten ikke mere. En småsprossede termorude med gennemgående sprosser har næsten ligeså dårligt isoleringsevne som et gammelt tæt en lags rude (se tabel i afsnit om energiberegning). I stedet er vinduesproducenterne begyndt at producer "snyddesprosser", hvor sprosserne er "klistret" på hver side af en 2 lags rude, mellem de 2 rudelag er lagt en hvid liste således at det ligner at sprossen er gennemgående. Denne løsning giver en bedre isoleringsevne (dog stadig ikke så god som den koblede rude) og sprossen komme også til at fremstå tyndere, hvis man ser direkte ind på ruden. Ser man skævt ind på ruden fremstår sprossen anderledes klodset i forhold til sprossen i en et-lags koblet rude. Det er min vurdering at på en afstand over 50 m, vil det kun være det trænede øje, der kan se om de er en koblet rude med en-lags glas yderst eller om det er en termorude med påklistret spros. I Sønderho ligger bebyggelsen så tæt at vinduerne altid vil opleves i en kortere afstand end 50 m og derfor vil den mere klodsede termosprosse fremstå tydeligt. Termoruden har kortere levetid, da hele ruden skal skiftes, hvis den smadre, da det er et stort sammenhængende stykke glas, hvorimod man i den koblede rude vil kunne skifte et enkelt glas uden at behøve at skifte hele ruden. Isoleringsevnen på en termoruden med snydesprosser er ikke ligeså god som isoleringsevnen i en koblet rude (se afsnit om energiberegning) Gasarten mellem glassene i termoruden vil fortage sig over tid og isoleringsevnen dermed forringes yderligere. 1

2 De koblede ruder har udviklet sig siden så der er mulighed for at den inderste rude følger med ud når vinduet åbnes. Den inderste rude udføres ofte i energiglas som giver en større isoleringsevne. Både energimæssigt og æstetisk vil den koblede ruden være at fortrække i småsprossede vinduer frem for termoruden med "snydesprosse" påklistret. Ser man på eksempelsamlingen af bevarende lokalplaner fra kulturarvstyrelsen er der forskellige måder at gribe vinduesbestemmelserne an på i forhold til at tillade termoruder eller ej. Nogle planer differentiere i forhold til, hvor bevaringsværdigt husene vurderes at være (SAVE registrering). Nogle differentieres i forhold til forskellige områder hvor nogle område synes at være mere bevaringsværdigt end andre. Nogle arbejder med en min spros tykkelse. Den klart overvejende tendens er at man ikke tillader termoglas i småsprossede vinduer. Et yderligere miljøperspektiv handler om brug og genbrug af materialer og bygningsdele, fx vinduer. En række eksempler på bygningskultur.dk viser, hvordan istandsættelse i stedet for udskiftning af vinduer kan være en bæredygtig løsning såvel økonomisk som miljømæssigt. I Sønderho er i dag meget få eksempler på, at der er anvendt termoruder, forvaltningen anbefaler at de gode takter fastholdes, og at grundejernes anderkendes for deres omhyggelighed og deres store loyalitet i forhold til de bestemmelser der, allerede i starten af 80 erne, var med til at bevare den særlige bygningskulturarv i Sønderho. Snyde sprosser/ energi sprosser En træ eller alu-sprosse klistres på ruden og fastgøres i rammen udvendigt og indvendigt. inde i ruden mellem de 2 glas er monteret en hvid afstandsprofil der ikke rammer ruderne således at der ikke dannes kuldebro, men indtrykket at sprossen går gennem ruden er bevaret. Sprosserne kan fås ned til 25 mm. Sprossen er ikke længere en nødvendig del af rudens konstruktion men er et kosmetisk greb, for at fastholde de gamle vinduers oprindelige udtryk med lette tynde sprosser. 2

3 Ulemper: Sprosserne er reelt påklistret. Den oprindelige byggeskik med de bærende sprosser føres ikke videre, kun udtrykket og kun til dels, da denne sprosse kommer til at være dobbelt så høj som den er bred da den skal bære "gå gennem" 2 lag glas. Den bliver altså hvis man ser skråt på vinduet meget klodset at se på. Hvordan kommer evt. patinering til at se ud? I værste fald, falder sprosserne af på begge sider og vi står tilbage med store ruder med hvide streger inden i. Kommunen har ikke hjemmel til at pålægge de private ejere at reparere evt. forfald. Kritikere mener at sprosserne falder af efter kort tid. Det ville være meget uheldigt, da man så står tilbage med et forfald som vil understrege Nordby som kulisse iscenesat for turister. Sælgeren fra velfac, som præsenterede vinduet, sagde at det havde en levetid på ca. 20 år så skulle vinduet skiftes da den isolerende gas mellemruderne ville være væk. Ved udskiftning skiftes hele ruden med ramme og karm. Fordel: Det lette udtryk bibeholdes umiddelbart, hvis man ser lige ind på vinduet. Energitabet på ruden er mindre end ved gennemgående sprosse i termorude, da der er tale om en stor sammenhængende rude. Sprosserne ligner at de er gennemgående. Termoruder med gennemgående sprosser En termorude er opbygget af to lag glas, der er klæbet sammen i siderne omkring en metalprofil, med almindelig luft eller argongasser imellem Termovinduets isoleringsevne afhænger i høj grad af vinduets opdeling. Hvis vinduet er småsprosset, er isoleringsevnen ikke god, men er det et termovindue med store ruder, er 3

4 isoleringsevnen udmærket profilerne rundt om hver enkelt termorude er af galvaniseret stål. Det leder varmen på tværs af ruden og medfører dermed et forholdsvis stort varmetab Et areal fra ca. 10 cm fra kanten til midten af ruden er påvirket af dette randtab Termoruder har en begrænset levetid, da ruden kan punktere.. Kommentar: I 80'erne og 90'erne blev en del gamle vinduer udskiftet til termoruder af ringe kvalitet, mange af disse er ved at nå det tidspunkt hvor de igen skal skiftes efter år. Til sammenligning har mange af de gamle 1 lagsruder op til 100 år på bagen. Derfor skal det overvejes når man vælger at skift at det maske i stedet ville være fordelagtigt at restaurere de gamle 1 lags ruder og hvis rammen er i god stand sætte en energirude på indersiden. Energiruder Traditionelle termoruder er efterhånden helt udfaset til fordel for energiruder, som i princippet er opbygget som en almindelig termorude, men med væsentlig bedre isoleringsegenskaber. På ydersiden af det inderste lag glas er en meget tynd metalbelægning, som tillader det meste af solens lys at trænge ind i huset, men som reflekterer en del af varmen tilbage i rummet. Da afstandsprofilet mellem de to lag glas i en energirude fungerer som en kuldebro, isolerer en energirude ikke lige godt over det hele, men bedst i midterområdet og dårligst ud mod kanterne. Det betyder i praksis, at vinduer med energiglas skal have en vis størrelse, før der er en væsentlig effekt. Energivinduer som er opdelt eller opsprosset i mindre enheder vil derfor ikke isolere nær så godt som vinduer med store, uopdelte glasflader. 4

5 Energiruder fås også med et enkelt lag glas og kaldes så energiglas. Energiglas er ikke så effektivt som dobbelte eller tredobbelte energiruder, men egner sig godt til løsninger med koblede rammer eller Sammenlignet med almindelige termoruder reducerer energiruder varmetabet til under det halve. Varme og kolde kanter i termoruder/energiruder Afstandslisten mellem de to ruder kan være kold eller varm. Stål og aluminium leder varmen ret godt, får ruden kolde kanter, og der er risiko for dug langs kanten. Hvis man vælger kanter af rustfrit stål eller plast, får man en varm kant og dermed mindre kondens nederst på den indvendige side af ruden. Koblede ruder Ved den koblede rude er det yderste lag glas enkelt og derfor kan sprosserne beholde deres elegante udtryk. De inderste ruder kan åbne ud af med vinduet således at vindueskarme stadig kan benyttes. Det er påvist at koblede ruder med energiglas på indersiden har støre isolerings evne end traditionelle termoruder. Problemer: Der er 4 ruder at pudse hver gang. Hvis den inderste rude ikke lukker tæt til kan der opstå dug i mellem de to glas lag. Optoglas Det usynlige forsats vindue. 5

6 Optoglas er en form for koblet rude, som monteres på indersiden af vinduet. På den eksisterende vinduesramme monteres en 6 mm hærdet glasrude med huller i siden, så den kan sættes fast med hængsler. Løsningen er meget enkel, meget lidt synlig og reducerer derfor ikke lysindfaldet synderligt. Systemet er blevet modtaget meget positivt af både Nationalmuseet og Skov- og Naturstyrelsen og anbefales til de steder, hvor man ønsker en meget nænsom isoleringsløsning, eksempelvis fredede bygninger. Energiberegning for et småsprosset dannebrogsvindue 6