Hvad er: Dele adfærd?

Transkript

1 Arbejdsopgaver og tempo Læringsarenaer og arbejdsplaner og Arbejdsmåder og metoder læreforudsætninger Dele adfærd Hvad er: Dele adfærd? Dele adfærd handler om at kunne indgå i sociale sammenhænge, at kunne udtrykke egne tanker og se tingene fra andres perspektiv. På denne måde får individet feedback fra verden om faglige, sociale og personlige områder som fx: Hvad er jeg god til, hvad skal jeg blive bedre til og hvad kan jeg bidrage med til fællesskabet. Hvordan kan det illustreres? Pigerne på billedet samarbejder om at tegne en fælles tegning. I denne aktivitet skal de koordinere deres handlinger i forhold til hinanden. For at kunne dette skal de bl.a. kunne få ideer sammen, lytte til hinandens forslag, skiftes til at tale og blive enige. De skal måske også fremlægge den fælles tegning for klassen.

2 Hvad kan overvejelser være? Didaktisk kategori forudsætninger Arbejdsplaner og Arbejdsopgaver og tempo Læringsarenaer og Arbejdsmåder og metoder Eksempler på spørgsmål til kategori Hvilke forudsætninger har pigerne hver især for at dele adfærd? Styrker og resurser individuelt og socialt? Udfordringer individuelt og socialt? Hvad ved vi? Hvad vil vi gerne vide mere om? Hvilke realistiske og opnåelige mål kan opstilles i forhold til dele adfærd? Hvordan kan målarbejdet planlægges? Hvilke mål er meningsfulde, relevante og interessante for pigerne? Hvordan stimulerer den konkrete tegneopgave til at dele adfærd? Hvor meget tid skal sættes af til dette arbejde? Hvordan kan organiseres med henblik på at skabe flere gode muligheder for at pigerne dele adfærd også med andre børn? Hvilke konkrete steder kan gøres brug af med henblik på at stimulere til dele adfærd? Hvilke bøger, hæfter, apps eller andet IT kan vi gøre brug af? Hvilke andre konkrete metoder understøtter læring om dele adfærd (projekt, storyline, cooperative learning)? Skal der arbejdes individuelt, par eller i grupper? Hvordan kan vi vurdere om pigerne har udviklet kompetencer i forhold til dele adfærd? Hvilke redskaber eller tilgange kan vi gøre brug af? Opgave: 1. Kig på billedet. Hvilke overvejelser kan mediatoren have gjort sig med henblik på at optimere betingelserne for at pigerne kan dele adfærd? a. Brug de syv kategorier. b. Gennemgå de syv kategorier en ad gangen. 2. Giv tre eksempler på, hvordan teamet sammen kan have forberedt S Teamets arbejde kategorier (før) Teamets arbejde kategorier (efter) 3. Giv tre eksempler på hvordan teamet sammen kan evaluere R

3 Arbejdsopgaver og tempo Læringsarenaer og arbejdsplaner og Arbejdsmåder og metoder læreforudsætninger Tilhørsforhold Hvad er: Tilhørsforhold? Tilhørsforhold handler om oplevelsen af at høre til; at være en værdifuld bidragsyder til et eller flere fællesskaber. Man kan have tilhørsforhold til grupper af andre mennesker både i og uden for institutionen. Det kan fx være klasser, sociale grupper i fritiden, familier eller faglige fællesskaber. Hvordan kan det illustreres? Det er temauge på skolen. Temaet er rollespil. Børnene på billedet har været fælles om at beslutte temaet, lave dragter, masker og våben, finde på den fælles historie og samarbejdet om at bygge bålplads og hytter. Oplevelsen af tilhørsforhold består blandt andet i alle kan bidrage på forskellige måder til den fælles aktivitet. Derudover skabes også en social fortælling om børnegruppen.

4 Hvad kan overvejelser være? Didaktisk kategori forudsætninger Arbejdsplaner og Arbejdsopgaver og tempo Læringsarenaer og Arbejdsmåder og metoder Eksempler på spørgsmål til kategori Hvilke forudsætninger kan vi gøre brug af med henblik på at mediere tilhørsforhold? Styrker og resurser individuelt og socialt? Udfordringer individuelt og socialt? Hvad ved vi? Hvad vil vi gerne vide mere om? Hvordan kan mediator planlægge barnets / elevens succes? Hvornår er dette mål nået? Hvad er synlige tegn? Hvad ønsker barnet / eleven at være god til? Hvilke mål er meningsfulde, relevante og interessante for barnet / eleven? Hvilke konkrete arbejdsopgaver eller aktiviteter underbygger en oplevelse af at høre til? Hvor meget tid skal sættes af til dette arbejde? Hvordan kan organiseres med henblik på at skabe gode muligheder for at barnet eller eleven oplever tilhørsforhold? Hvilke konkrete steder kan gøres brug af med henblik på at stimulere til en positiv følelse af at høre til? Skal der arbejdes individuelt, par eller i grupper? Hvilke konkrete metoder understøtter tilhørsforholdet (projekt, storyline, cooperative learning)? Hvordan kan vi vurdere om individet oplever at høre til? Hvilke redskaber eller tilgange kan vi gøre brug af for at få information om dette? Opgave: 1. Kig på billedet. Hvilke overvejelser kan mediatoren have gjort sig med henblik på at mediere tilhørsforhold? a. Brug de syv kategorier. b. Gennemgå de syv kategorier en ad gangen. 2. Giv tre eksempler på, hvordan teamet sammen kan have forberedt S Teamets arbejde kategorier (før) Teamets arbejde kategorier (efter) 3. Giv tre eksempler på hvordan teamet sammen kan evaluere R

5 Arbejdsopgaver og tempo Læringsarenaer og arbejdsplaner og Arbejdsmåder og metoder læreforudsætninger Følelsen af kompetence Hvad er: Følelsen af kompetence? Følelsen af kompetence handler om at barnet eller eleven har en positiv fornemmelse af kunne løse opgaven. Opgaven er tilpasset den enkeltes (sociale, faglige, personlige, følelsesmæssige, kognitive) forudsætninger. Følelsen af mestring underbygges, da dette er relateret til motivation. Hvordan kan det illustreres? En flowoplevelse af karakteriseret ved: at være fuldstændig opslugt af det man laver, og at nyde det så meget, at man ikke har lyst til at lave noget som helst andet. (Mihaly Csikszentmihalyi: Flow og engagement i hverdagen. Side 137).

6 Hvad kan overvejelser være? Didaktisk kategori forudsætninger Arbejdsplaner og Arbejdsopgaver og tempo Læringsarenaer og Arbejdsmåder og metoder Eksempler på spørgsmål til kategori Hvilke forudsætninger kan vi gøre brug af med henblik på at skabe en følelse af at kompetence? Styrker og resurser individuelt og socialt? Udfordringer individuelt og socialt? Hvad ved vi? Hvad vil vi gerne vide mere om? Hvordan kan mediator planlægge barnets / elevens succes? Hvornår er dette mål nået? Hvad er synlige tegn? Hvad ønsker barnet / eleven at være god til? Hvilke mål er meningsfulde, relevante og interessante for barnet / eleven? Hvilke konkrete arbejdsopgaver eller aktiviteter underbygger en følelse af kompetence? Hvor meget tid skal sættes af til dette arbejde? Hvordan kan organiseres med henblik på at skabe gode muligheder for at barnet eller eleven kan føle sig kompetent? Hvilke konkrete steder kan gøres brug af med henblik på at stimulere til en positiv følelse af kompetence? Skal der arbejdes individuelt, par eller i grupper? Hvilke konkrete metoder understøtter følelsen af kompetence (projekt, storyline, cooperative learning)? Hvordan kan vi vurdere om individet har udviklet følelsen af kompetence? Hvilke redskaber eller tilgange kan vi gøre brug af? Opgave: 1. Hvad kan en flowoplevelse være i din kontekst (skole, børnehave, institution)? 2. Kig på flowmodellen. Hvilke overvejelser kan en mediator gøre sig med henblik på at optimere betingelserne for flow (i børnehaven, skolen eller institutionen)? a. Brug de syv kategorier. b. Gennemgå de syv kategorier en ad gangen. 3. Giv tre eksempler på, hvordan teamet sammen kan have forberedt S Teamets arbejde med de syv kategorier (før) Teamets arbejde med de syv kategorier (efter) 4. Giv tre eksempler på hvordan teamet sammen kan evaluere R

7 Arbejdsopgaver og tempo Læringsarenaer og arbejdsplaner og Arbejdsmåder og metoder læreforudsætninger Regulering og kontrol af adfærd Hvad er: Regulering og kontrol af adfærd? Regulering og kontrol af adfærd handler om to ting: om kognitive strategier i forhold til problemløsning eller opgaver og om at understøtte udvikling af hensigtsmæssig adfærd. I forhold til kognitive strategier skal mediator formidle hvordan en opgave konkret kan løses og skabe refleksion over processer. I forhold til adfærd skal mediator fx give feedback i forhold til gangbar opførsel; herunder synliggøre forventninger, normer, værdier, regler og strukturer. Hvordan kan det illustreres? Orienter dig i opgaven Hvordan vil du gøre? Løs opgaven Tjek din opgaveløsning Evaluer Oven for ses et eksempel på en bestemt strategi i forhold til problemløsning. Den lærende skaber først et overblik over hvad opgaven går ud på. Dernæst lægges en plan for dens udførelse. Opgaven løses (evt. sammen med andre). Når opgaven er løst, tjekkes udvalgte dele af opgaven for om den er løst i overensstemmelse med fx mål og krav. Slutteligt kan den samlede proces evalueres. Dette kan gøres som fx samtale, vurdering med tal (karakter) eller symboler (logbog, billeder), en fremlæggelse (powerpoint) eller en grupperefleksion (fx øvelse via cooperative Learning). Evaluering vedlægges eller indskrives i planer og portefølger. Evalueringsniveauet handler om at udvikle metakognitive færdigheder (læring om læring).

8 Hvad kan tiltag være? Didaktisk kategori forudsætninger Arbejdsplaner og Arbejdsopgaver og tempo Læringsarenaer og Arbejdsmåder og metoder Eksempler på spørgsmål til kategori Hvilke forudsætninger kan vi gøre brug af med henblik på at mediere kognitive strategier? Styrker og resurser individuelt og socialt? Udfordringer individuelt og socialt? Hvad ved vi? Hvad vil vi gerne vide mere om? Hvordan kan mediator planlægge barnets / elevens succes? Hvornår er dette mål nået? Hvad er synlige tegn? Hvad ønsker barnet / eleven at være god til? Hvilke mål er meningsfulde, relevante og interessante for barnet / eleven? Hvilke konkrete arbejdsopgaver eller aktiviteter kan bruges til at mediere kognitive strategier? Hvor meget tid skal sættes af til dette arbejde? Hvordan kan organiseres med henblik på at skabe gode muligheder for at barnet eller eleven kan udvikle strategier? Hvilke konkrete steder kan gøres brug af med henblik på at mediere kognitive strategier? Skal der arbejdes individuelt, par eller i grupper? Hvilke konkrete metoder understøtter udvikling af strategier (projekt, brainstoming, cooperative learning)? Hvordan kan vi vurdere om individet har udviklet strategier og metakognitive færdigheder? Hvilke redskaber eller tilgange kan vi gøre brug af? Opgave: Her er Ole. Ole har svært ved at komme i gang med den frie opgave om transportmidler. Han aner hverken, hvad han kan eller skal gøre. Nu skal I hjælpe Ole med at udvikle de nødvendige strategier. Men hvordan kan teamet samarbejde om at planlægge stimuli og om at evaluere respons? Teamets arbejde med de syv kategorier (før) Teamets arbejde med de syv kategorier (efter)

9 Arbejdsopgaver og tempo Læringsarenaer og arbejdsplaner og Arbejdsmåder og metoder læreforudsætninger Individuation og psykologisk differentiering Hvad er: Individuation og psykologisk differentiering? At synliggøre den enkeltes styrker og helt unikke måde at bidrage til helheden på, er en vigtig del af at alt pædagogisk arbejde. Individuationen og den psykologiske differentiering handler om på hvilke måder barnet eller eleven adskiller sig positivt fra andre mennesker. Der er noget helt specifikt unikt ved lige netop dig, noget som gør dig til dig. Og netop dette særlige, værdsættes i dette fællesskab. Hvordan kan det illustreres? Mathias er ked af at gå i skole. Han oplever, at ikke være god til noget overhovedet - og at der ikke er nogen, der bryder sig om ham. Mathias er overbevist om, at grunden til dette er, at der er noget galt med ham. Han kan bare ikke finde ud af, hvad det skulle være.

10 Hvad kan tiltag være? Didaktisk kategori forudsætninger Arbejdsplaner og Arbejdsopgaver og tempo Læringsarenaer og Arbejdsmåder og metoder Eksempler på spørgsmål til kategori Hvad positivt kan man fremhæve ved Mathias? Styrker og resurser individuelt og socialt? Udfordringer individuelt og socialt? Hvad ved vi? Hvad vil vi gerne vide mere om? Hvordan kan mediator planlægge Mathias succes? Hvornår er dette mål nået? Hvad er synlige tegn? Hvad udtrykker Mathias gerne må forandre sig? Hvilke mål er meningsfulde, relevante og interessante for Mathias? Hvilke konkrete arbejdsopgaver eller aktiviteter kan bruges til at mediere individuation og psykologisk differentiering? Hvor meget tid skal sættes af til dette arbejde? Hvordan kan organiseres med henblik på at Mathias kan få en positiv oplevelse af sig selv - personligt, fagligt og socialt? Hvilke konkrete steder kan gøres brug af med henblik på at mediere individuation og psykologisk differentiering på en positiv måde Skal der arbejdes individuelt, par eller i grupper? Hvilke konkrete metoder kan bidrage til at synliggøre det unikke ved Mathias (cooperative learning, drama) Hvordan kan vi vurdere om Mathias har udviklet kendskab til egne styrker, resurser og kvaliteter. Hvilke redskaber eller tilgange kan vi gøre brug af Opgave: 1. Individuation og psykologisk differentiering det lyder teknisk. Hvad synes I dette dækker over, hvis man skal bruge nogle andre ord til at beskrive dette med? 2. Hvilke overvejelser kan teamet gøre sig med henblik på at mediere individuation og psykologisk differentiering for Mathias (se billede)? a. Brug de syv kategorier. b. Gennemgå de syv kategorier en ad gangen. 3. Giv tre eksempler på, hvordan teamet sammen kan have forberedt S kategorier (før) kategorier (efter) 4. Hvordan kan teamet evaluere R?

11 Arbejdsopgav er og tempo Organisering af Læringsarena er og arbejdsplaner og Arbejdsmåder og metoder læreforudsæt ninger Målsøgning, målsætning og målopfyldelse Hvad er: Målsøgning, målsætning og målopfyldelse? Mediering af at søge og udvælge mål er et udtryk for at betragte et barn eller en elev som et lærende individ i en læreproces. Læringsprocessen skal føre frem mod noget bestemt. Arbejdet skal føre frem mod et mål. Mediator giver de redskaber, eleven eller barnet skal bruge for at nå det opstillede mål. Hvordan kan det illustreres? I børnehaven maler Mathilde sig selv og sin familie. Det har hun aldrig prøvet før. I denne aktivitet har Mathilde indre forestillinger af, hvordan billedet ser ud, når det er færdigt. Men disse forestillinger ændrer sig også imens hun maler. Læreplanstemaet er kulturelle udtryk og værdier. Pædagogernes tre mål med denne aktivitet er, at (1) Mathilde lærer at blande farver og (2) skaber et konkret billede, som (3) skal bruges til den store fernisering, hvor alle forældre og bedsteforældre kommer på besøg i børnehaven.

12 Hvad kan tiltag være? Didaktisk kategori forudsætninger Arbejdsplaner og Arbejdsopgaver og tempo Læringsarenaer og Arbejdsmåder og metoder Eksempler på spørgsmål til kategori Hvilke styrker og præferencer for læring kan man gøre brug af for at Mathilde indgår i denne aktivitet på den bedst mulige måde? Resurser individuelt og socialt? Udfordringer individuelt og socialt? Hvad ved vi om Mathilde? Hvad vil vi gerne vide mere om? Hvordan kan mediator planlægge Mathildes succes? Hvornår er dette mål nået? Hvad er synlige tegn? Hvad udtrykker Mathilde, hun gerne vil lære? Hvilke mål er meningsfulde, relevante og interessante for Mathilde? Hvilke andre læreplanstemaer kunne også inddrages i dette arbejde? Hvordan kan en maleaktivitet bruges til at mediere målsøgning, målsætning og målopfyldelse? Hvor meget tid skal sættes af til dette arbejde? Hvordan kan dagen i børnehaven organiseres med henblik på at børnene udvikler en målsøgende, målsættende og målopfyldende tilgang til læring? Hvilket konkret sted gøres brug af med henblik på at mediere målsøgning, målsætning og målopfyldelse? Fernisering, som læringsarena. Hvilke bruges til at understøtte denne type af læreproces? Arbejdes der individuelt, par, i grupper, hele institutionen? Hvordan kan vi vurdere om Mathilde udvikler evnen til målsøgning, målsætning og til målopfyldelse? Hvilke redskaber eller tilgange kan vi gøre brug af i denne vurdering? Opgave: 1. Hvilke overvejelser kan teamet have gjort sig med henblik på at mediere målsøgning, målsætning og målopfyldelse i arbejdet med Mathilde (se billede)? a. Brug de syv kategorier. b. Gennemgå de syv kategorier en ad gangen. 2. Giv tre eksempler på, hvordan teamet sammen kan have forberedt S kategorier (før) kategorier (efter) 3. Hvordan kan teamet evaluere / vurdere R? 4. Hvilke andre medieringskategorier kan også være på spil i casen om Mathilde?

13 Arbejdsopgav er og tempo Organisering af Læringsarena er og arbejdsplaner og Arbejdsmåder og metoder læreforudsæt ninger At tage udfordringer op Hvad er: At tage udfordringer op; at søge det nye og komplekse? For at et barn eller en elev er motiveret for at imødegå det nye, det ukendte, det potentielle nederlag og den mulige selvtillidsnedbrydende udfordring, er overbevisningen om at jeg kan klare det her selv om jeg aldrig har prøvet det før helt essentiel. Hvordan kan det illustreres? På tur med ungdomsskolen skal Pia skal rappelle for første gang. Hun har en fast overbevisning om at kunne klare denne opgave. Efter gode instrukser fra underviseren går hun i flæsket på opgaven. De udfordringer, som hun støder på, løser hun efter bedste evne. Om det hun ikke klarer så godt, tænker hun: Det gør jeg bedre næste gang. Nu ved jeg hvordan jeg kan gøre det.

14 Hvad kan tiltag være? Didaktisk kategori forudsætninger Arbejdsplaner og Arbejdsopgaver og tempo Læringsarenaer og Arbejdsmåder og metoder Opgave: Eksempler på spørgsmål til kategori Hvilke af Pias forudsætninger kan vi gøre brug af med henblik på at mediere at tage udfordringer op, at søge det nye og komplekse? Styrker og resurser individuelt og socialt? Udfordringer individuelt og socialt? Hvad ved vi om Pia? Hvad vil vi gerne vide mere om? Hvordan kan mediator have planlagt Pias succes? Hvornår er dette mål nået? Hvad er synlige tegn? Hvad ønsker Pia at være god til? Hvilke mål er meningsfulde, relevante og interessante for Pia? Hvilke konkrete arbejdsopgaver eller aktiviteter bliver brugt til at mediere at tage udfordringer op, at søge det nye og komplekse? Hvor meget tid skal sættes af til dette arbejde? Hvordan kan dagen organiseres med henblik på at skabe flere gode muligheder for at Pia kan udvikle selve det at tage udfordringer op, at søge det nye og komplekse? Hvilke konkrete steder bliver gjort brug af med henblik på at mediere selve det at tage udfordringer op, at søge det nye og komplekse? Kan der her arbejdes individuelt, par eller i grupper? Hvilke konkrete metoder understøtter udvikling af at tage udfordringer op, at søge det nye og komplekse? Hvordan kan vi vurdere om Pia tager udfordringer op, søger det nye og komplekse? Hvilke redskaber eller tilgange kan vi gøre brug af? 1. Hvad hvis nu at Pia havde det helt modsat end beskrevet ved billedet på forsiden? Hvilke overvejelser kan teamet gøre sig med henblik på at mediere målsøgning, målsætning og målopfyldelse i arbejdet med Pia (se billede)? a. Brug de syv kategorier. b. Gennemgå de syv kategorier en ad gangen. 2. Giv tre eksempler på, hvordan teamet sammen kan have forberedt S kategorier (før) kategorier (efter) 3. Hvordan kan teamet evaluere / vurdere R? 4. Hvilke andre medieringskategorier kan også være på spil i casen om Pia?

15 Arbejdsopgav er og tempo Organisering af Læringsarena er og arbejdsplaner og Arbejdsmåder og metoder læreforudsæt ninger Bevidsthed om foranderlighed Hvad er: Bevidsthed om foranderlighed? I arbejdet med Mediated Learning Experience siger man, at mennesker har et dynamisk potentiale for læring. Dette betyder, at mennesker forandrer sig og udvikler sig hele livet. En vigtig opgave for mediatoren er, at synliggøre på hvilke måder eleven eller barnet lærer og udvikler sig. Denne synliggørelse bør være både overfor eleven selv og overfor omgivelserne. Hvordan kan det illustreres? Louise er igen stødt på en opgave, som hun ikke kan klare. Det er ikke noget nyt, sådan plejer det at være. Hun tænker, at hun aldrig lærer det, som de andre kan, og at hun nok er sådan en, der ikke kan lære noget. Det bliver aldrig anderledes fordi sådan havde hendes mor det også, har hun fået fortalt. Hun ved, at hvis hun lige venter lidt, så er aktiviteten slut, og så kan hun komme tilbage til legepladsen og fortsætte med at bygge hule sammen med Jesper og Johan, hendes bedste venner.

16 Hvad kan tiltag være? Didaktisk kategori forudsætninger Arbejdsplaner og Arbejdsopgaver og tempo Læringsarenaer og Arbejdsmåder og metoder Eksempler på spørgsmål til kategori Hvilke forudsætninger har Louise for at løse opgaven? Styrker og resurser individuelt og socialt? Udfordringer individuelt og socialt? Hvad ved vi om Louise? Hvad vil vi gerne vide mere om? Hvordan kan mediator have planlagt Louises succes? Hvornår er dette mål nået? Hvad er synlige tegn? Hvad ønsker Louise at være god til? Hvilke mål er meningsfulde, relevante og interessante for Louise? Hvilke konkrete arbejdsopgaver eller aktiviteter kan bruges til at mediere foranderlighed? Hvor meget tid skal sættes af til dette arbejde? Hvordan kan dagen organiseres med henblik på at skabe gode muligheder for at Louise kan udvikle selve oplevelsen af at være foranderlig Hvilke konkrete steder kan gøres brug af med henblik på at mediere foranderlighed. Hvilke kan synliggøre progression for Louise? Kan der her arbejdes individuelt, par eller i grupper? Hvilke konkrete metoder understøtter Louises oplevelse af foranderlighed? Hvordan kan vi vurdere om Louise oplever at forandres? Hvilke redskaber eller tilgange kan vi gøre brug af? Opgave: 1. Hvis nu at Louise havde en opfattelse af sig selv som foranderlig. Hvad kunne hendes tanker så være? 2. Hvilke overvejelser kan teamet gøre sig med henblik på at mediere foranderlighed i arbejdet med Louise (se billede)? a. Brug de syv kategorier. b. Gennemgå de syv kategorier en ad gangen. 3. Giv tre eksempler på, hvordan teamet sammen kan have forberedt S kategorier (før) kategorier (efter) 4. Hvordan kan teamet evaluere / vurdere R? 5. Hvilke andre medieringskategorier kan også være på spil i casen om Louise?

17 Arbejdsopgaver og tempo Læringsarenaer og arbejdsplaner og Arbejdsmåder og metoder læreforudsætninger Optimistiske alternativ Hvad er: Det optimistiske alternativ? Det optimistiske alternativ handler om at kunne se det positive i en svær læringssituation og at have positive forventninger til udfaldet af ens læringsbestræbelser. Negative forventninger kan fraholde et barn eller en elev fra overhovedet at gøre et forsøg. Med det optimistiske alternativ menes ikke, at en situation ikke kan være dårlig (fx sygdom eller dødsfald). Det handler blot om at kunne rette opmærksomheden mod de faktorer, som befordrer løsninger og at kunne lykkes i sin læring. Hvordan kan det illustreres? Sebastian har svært ved at læse. Når læreren præsenterer en opgave med tekst i for Sebastian, reagerer han ved at blive ked af det, og søger væk. Læreren igangsætter en dialog om de gode læseoplevelser, de har haft sammen. Læreren vælger i denne dialog at betone Sebastians vedholdenhed og evne til flid. Hun siger: med den flittighed, skal Sebastian nok få lært at læse. Hun peger endvidere også på de ting som Sebastian er god til, og som hun er fuld af beundring over for.

18 Hvad kan tiltag være? Didaktisk kategori forudsætninger Arbejdsplaner og Arbejdsopgaver og tempo Læringsarenaer og Arbejdsmåder og metoder Eksempler på spørgsmål til kategori Hvilke forudsætninger har Sebastian for at løse opgaven? Styrker og resurser individuelt og socialt? Udfordringer individuelt og socialt? Hvad ved vi om Sebastian? Hvad vil vi gerne vide mere om? Hvordan kan mediator planlægge Sebastians succes? Hvornår er dette mål nået? Hvad er synlige tegn? Hvad ønsker Sebastian at være god til? Hvilke mål er meningsfulde, relevante og interessante for Sebastian? Hvilke konkrete arbejdsopgaver eller aktiviteter kan bruges til at mediere et optimistisk alternativ? Hvor meget tid skal sættes af til dette arbejde? Hvordan kan dagen organiseres med henblik på at rette fokus på de faktorer, der befordrer at Sebastian lykkes i sin læring? Hvilke konkrete steder kan gøres brug af med henblik på at mediere et optimistisk alternativ. Hvilke kan synliggøre progression for Sebastian? Kan der her arbejdes individuelt, par eller i grupper? Hvilke konkrete metoder understøtter Sebastians oplevelse af optimisme? Hvordan kan vi vurdere om Sebastian oplever at have positive forventninger til sin egen læring? Hvilke redskaber eller tilgange kan vi gøre brug af? Opgave: 1. Hvilke overvejelser kan teamet gøre sig med henblik på at mediere det optimistiske alternativ i arbejdet med Sebastian (se billede)? a. Brug de syv kategorier. b. Gennemgå de syv kategorier en ad gangen. 2. Giv tre eksempler på, hvordan teamet sammen kan have forberedt S kategorier (før) kategorier (efter) 3. Hvordan kan teamet evaluere / vurdere R? 4. Hvilke andre medieringskategorier kan også være på spil i casen om Louise?

19 Arbejdsopgaver og tempo Læringsarenaer og arbejdsplaner og Arbejdsmåder og metoder læreforudsætninger Tilhørsforhold Hvad er: Tilhørsforhold? Det er essentielt for enhver at være en del af et socialt fællesskab. Mediator kan i klassesammenhæng arbejde på at skabe en oplevelse af at den enkelte både føler og oplever, at være en accepteret og anerkendt bidragsyder til klassen som helhed. Tilhørsforhold kan også handle om at sætte sig selv ind i en historisk kontekst for at på den måde synliggøre, hvilke fortællinger, man er en del af. Hvordan kan det illustreres? På billederne ses to modsætninger. Billedet til venstre viser en pige, der mobbes. På billedet til højre ses en børnegruppe, der er glade for at være sammen. Den mobbede pige oplever at være forkert, isoleret, uden værdi for nogen. Børnene på billedet til højre oplever at være afholdt, anerkendt og at bidrage til gruppen, trods deres indbyrdes forskellighed.

20 Hvad kan tiltag være? Didaktisk kategori forudsætninger Arbejdsplaner og Arbejdsopgaver og tempo Læringsarenaer og Arbejdsmåder og metoder Eksempler på spørgsmål til kategori Hvilke individuelle og sociale styrker og resurser kan mediator bringe i spil med henblik på at mediere tilhørsforhold? Hvad er forhindringer - individuelt og socialt? Hvad ved vi om eleverne / børnene? Hvad vil vi gerne vide mere om? Hvordan kan mediator planlægge at arbejdet med tilhørsforhold bliver en succes? Hvornår er dette mål nået? Hvad er synlige tegn? Hvilke mål er meningsfulde, relevante og interessante for eleverne / børnene? Hvilke konkrete arbejdsopgaver eller aktiviteter kan bruges til at mediere tilhørsforhold? Hvor meget tid skal sættes af til dette arbejde? Hvordan kan dagen organiseres med henblik på at rette fokus på de faktorer, der befordrer tilhørsforhold? Hvilke konkrete steder kan gøres brug af med henblik på at mediere tilhørsforhold. Hvilke kan synliggøre progression? Bør der her arbejdes individuelt, par eller i grupper? Hvilke konkrete metoder understøtter oplevelsen af tilhørsforhold? Hvordan kan vi vurdere om Sebastian oplever at have positive forventninger til sin egen læring? Hvilke redskaber eller tilgange kan vi gøre brug af? Opgave: OBS: I opgave 2-4 skal I vælge om I vil arbejde med casen om den mobbede pige eller den glade børnegruppe. Opgave 5 skal I lave uanset hvilken opgave, I vælger. 1. Tal om de to billeder på forsiden. Hvad er forskellen på de to billeder? 2. Hvilke overvejelser kan teamet gøre sig med henblik på at mediere tilhørsforhold for den mobbede pige / børnegruppen (se billeder)? a. Brug de syv kategorier. b. Gennemgå de syv kategorier en ad gangen. 3. Giv tre eksempler på, hvordan teamet sammen kan forberede S kategorier (før) kategorier (efter) 4. Hvordan kan teamet evaluere / vurdere R? 5. Hvilke andre medieringskategorier kan også være på spil i casen om den mobbede pige / den glade børnegruppe?

21 Arbejdsopgaver og tempo Organisering af Læringsarena er og arbejdsplaner og Arbejdsmåder og metoder læreforudsæt ninger Intentionalitet og gensidighed Hvad er: Intentionalitet og gensidighed? Med fuldt overlæg skaber mediator et felt af fælles opmærksomhed, som muliggør at mediator og barn/elev i fællesskab kan undersøge eller forholde sig til stimuli (en aktivitet, en begivenhed, en udfordring). Gensidighed referer til at barnet eller eleven kobler sig på mediators intervention. Hvordan kan det illustreres? Intentionalitet og gensidighed kan opstå i fx situationer med højtlæsning. Den voksne har placeret barnet oven på sig og afgrænser læringsrummet med sin krop. Ved at pege og via relevante spørgsmål skaber hun mulighed for at barnet involverer sig i læsesituationen. I en klassesammenhæng skaber læreren fælles opmærksomhed ved at have forberedt lektionen og aktiviteten på en måde, der både tydeliggør, hvad der skal ske og stimulerer til elevernes interesse. Kobler børnene eller eleverne sig ikke på udebliver læringen, da deres opmærksomhed er rettet mod noget uden for undervisningens formål.

22 Hvad kan tiltag være? Didaktisk kategori forudsætninger Arbejdsplaner og Arbejdsopgaver og tempo Læringsarenaer og Arbejdsmåder og metoder Eksempler på spørgsmål til kategori Hvilke individuelle og sociale styrker og resurser kan mediator bringe i spil med henblik på at mediere intentionalitet og gensidighed? Hvad er forhindringer - individuelt og socialt? Hvad ved vi om eleverne / børnene? Hvad vil vi gerne vide mere om? Hvordan kan mediator planlægge (intentionalitet) at eleverne kobler sig på (gensidighed)? Hvad er synlige tegn på gensidighed? Hvilke mål er meningsfulde, relevante og interessante for eleverne / børnene? Hvilke konkrete arbejdsopgaver eller aktiviteter kan bruges til at fremme gensidighed? Hvad kan mediator gøre for optimere betingelserne for at dette sker? Hvordan kan dagen organiseres med henblik på at rette fokus på de faktorer, der bevirker at eleverne er koblet på læringsprocessen? Hvilke konkrete steder kan gøres brug af med henblik på at mediere gensidighed. Hvilke understøtter fælles opmærksomhed? Hvad er forholdet mellem individuelt, par gruppearbejde Hvilke konkrete metoder understøtter fælles opmærksomhed? Hvordan kan vi vurdere om eleverne / børnene er koblet på læringen? Hvilke redskaber eller tilgange kan vi gøre brug af? Opgave: OBS: Vælg en af de to billeder på forsiden. 1. Hvilke overvejelser kan teamet gøre sig med henblik på at mediere intentionalitet og reciprocitet (se billeder)? a. Brug de syv kategorier. b. Gennemgå de syv kategorier en ad gangen. 2. Giv tre eksempler på, hvordan teamet sammen kan forberede S kategorier (før) kategorier (efter) 3. Hvordan kan teamet evaluere / vurdere R? 4. Hvilke andre medieringskategorier kan også være relevante at tage i betragtning med henblik på at intentionelt skabe gensidighed i den case, som I valgte at arbejde med?

23 Arbejdsopgaver og tempo Læringsarenaer og arbejdsplaner og Arbejdsmåder og metoder læreforudsætninger Trancendens Hvad er: Transcendens? Transcendens betyder, at mediatoren overskrider den aktuelle situation og skaber mulighed for at barnet eller eleven kobler den aktuelle læringssituation til erfaringer i fortiden, men også til målsætninger i nær og fjern fremtid. Transcendens muliggør, at det indlærte kan overføres fra indlæringssituationen til andre sammenhænge uden for den kontekst færdigheden er indlært i. Hvordan kan det illustreres? I matematiktimen (billedet til venstre) spørger læreren klassen om, hvornår man i en hverdagssituation bruger procentregning. Ved at bygge bro fra arbejdsbog til elevernes hverdag overskrider læreren den aktuelle læringssituation, og eleverne kan på den måde sætte procentregning ind i en for dem kendt sammenhæng. I børnehaven (billedet til højre) lærer de om, hvor maden kommer fra. Derfor er de taget på bondegårdsbesøg, hvor de lærer om, hvordan de lever, hvad de spiser og hvordan de slagtes og behandles. Når de kommer hjem skal de tegne en tegning om det, de husker allerbedst.

24 Hvad kan tiltag være? Didaktisk kategori forudsætninger Arbejdsplaner og Arbejdsopgaver og tempo Læringsarenaer og Arbejdsmåder og metoder Eksempler på spørgsmål til kategori Hvilke individuelle og sociale styrker og resurser kan mediator bringe i spil med henblik på at mediere transcendens? Hvad er forhindringer - individuelt og socialt? Hvad ved vi om eleverne / børnene? Hvad vil vi gerne vide mere om? Hvordan kan mediator bygge bro mellem læringserfaringer? Hvilke læringsmål er meningsfulde, relevante og interessante for eleverne / børnene? Hvilke konkrete arbejdsopgaver eller aktiviteter kan bruges til at fremme transcendens? Hvad kan mediator gøre for optimere betingelserne for at dette sker? Hvordan kan dagen organiseres med henblik på at viden og læring bruges i skiftende eller i en variation af sammenhænge? Hvilke konkrete steder kan gøres brug af med henblik på at mediere transcendens. Hvilke understøtter dette? Hvad er forholdet mellem individuelt, par gruppearbejde? Hvilke konkrete metoder understøtter mediering af transcendens? Hvordan kan vi vurdere om eleverne / børnene kan gøre brug af viden i forskellige sammenhænge? Hvilke redskaber eller tilgange kan vi gøre brug af for at vurdere eller evaluere dette? Opgave: OBS: Vælg en af de to billeder på forsiden. 1. Hvilke overvejelser kan teamet gøre sig med henblik på at mediere transcendens (se billeder)? a. Brug de syv kategorier. b. Gennemgå de syv kategorier en ad gangen. 2. Giv tre eksempler på, hvordan teamet sammen kan forberede S kategorier (før) kategorier (efter) 3. Hvordan kan teamet evaluere / vurdere R? 4. Hvilke andre medieringskategorier kan også være relevante at tage i betragtning med henblik på at intentionelt skabe skabe transcendens i den case, som I valgte at arbejde med?

25 Arbejdsopgaver og tempo Læringsarenaer og arbejdsplaner og Arbejdsmåder og metoder læreforudsætninger Mening Hvad er: Mening? I denne sammenhæng betyder mening at mediatoren formidler en hvorfor skal jeg lære det her dimension til eleven eller barnet. Men det er væsentligt, at medieringen opleves meningsfuld både for elev/barn og for mediatoren, da mediator derved også investerer mere følelsesmæssig energi og entusiasmen i den fælles indsats. Kategorien mening er tæt relateret til kategorierne intentionalitet og gensidighed og transcendens. Hvordan kan det illustreres? Jens (billedet til venstre) aner ikke hvorfor han skal lære geometri. Han ved, at det er pensum og at eksamen står for døren. Men han orker bare ikke at koble sig på undervisningen. Børnene i børnehaven (billedet til højre) lærer om regler i trafikken. Dette skal de lære fordi de efter sommerferien skal cykle til skole. Hvis ikke de lærer reglerne, så er de til fare for sig selv og andre.

26 Hvad kan tiltag være? Didaktisk kategori forudsætninger Arbejdsplaner og Arbejdsopgaver og tempo Læringsarenaer og Arbejdsmåder og metoder Eksempler på spørgsmål til kategori Hvilke individuelle og sociale styrker og resurser kan mediator bringe i spil med henblik på at mediere Mening? Hvad er forhindringer - individuelt og socialt? Hvad ved vi om eleverne / børnene? Hvad vil vi gerne vide mere om? Hvordan kan mediator bygge bro mellem læringserfaringer? Hvilke læringsmål er meningsfulde, relevante og interessante for eleverne / børnene? Hvilke konkrete arbejdsopgaver eller aktiviteter kan bruges til at fremme meningsfuldhed og relevans? Hvad kan mediator gøre for optimere betingelserne for at dette sker? Hvordan kan dagen organiseres med henblik på at viden og læring opleves relevant og meningsfuld? Hvilke konkrete steder kan gøres brug af med henblik på at mediere mening. Hvilke understøtter dette? Hvad er forholdet mellem individuelt, par gruppearbejde? Hvilke konkrete metoder understøtter mediering af mening? Hvordan kan vi vurdere om eleverne / børnene oplever at det, de lærer, er meningsfuldt? Hvilke redskaber eller tilgange kan vi gøre brug af for at vurdere eller evaluere dette? Opgave: OBS: Vælg en af de to billeder på forsiden. 1. Hvilke overvejelser kan teamet gøre sig med henblik på at mediere mening (se billeder)? a. Brug de syv kategorier. b. Gennemgå de syv kategorier en ad gangen. 2. Giv tre eksempler på, hvordan teamet sammen kan forberede S kategorier (før) kategorier (efter) 3. Hvordan kan teamet evaluere / vurdere R? 4. Hvilke andre medieringskategorier kan også være relevante at tage i betragtning med henblik på at intentionelt skabe skabe mening i den case, som I valgte at arbejde med?