Hvad er: Dele adfærd?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvad er: Dele adfærd?"

Transkript

1 Arbejdsopgaver og tempo Læringsarenaer og arbejdsplaner og Arbejdsmåder og metoder læreforudsætninger Dele adfærd Hvad er: Dele adfærd? Dele adfærd handler om at kunne indgå i sociale sammenhænge, at kunne udtrykke egne tanker og se tingene fra andres perspektiv. På denne måde får individet feedback fra verden om faglige, sociale og personlige områder som fx: Hvad er jeg god til, hvad skal jeg blive bedre til og hvad kan jeg bidrage med til fællesskabet. Hvordan kan det illustreres? Pigerne på billedet samarbejder om at tegne en fælles tegning. I denne aktivitet skal de koordinere deres handlinger i forhold til hinanden. For at kunne dette skal de bl.a. kunne få ideer sammen, lytte til hinandens forslag, skiftes til at tale og blive enige. De skal måske også fremlægge den fælles tegning for klassen.

2 Hvad kan overvejelser være? Didaktisk kategori forudsætninger Arbejdsplaner og Arbejdsopgaver og tempo Læringsarenaer og Arbejdsmåder og metoder Eksempler på spørgsmål til kategori Hvilke forudsætninger har pigerne hver især for at dele adfærd? Styrker og resurser individuelt og socialt? Udfordringer individuelt og socialt? Hvad ved vi? Hvad vil vi gerne vide mere om? Hvilke realistiske og opnåelige mål kan opstilles i forhold til dele adfærd? Hvordan kan målarbejdet planlægges? Hvilke mål er meningsfulde, relevante og interessante for pigerne? Hvordan stimulerer den konkrete tegneopgave til at dele adfærd? Hvor meget tid skal sættes af til dette arbejde? Hvordan kan organiseres med henblik på at skabe flere gode muligheder for at pigerne dele adfærd også med andre børn? Hvilke konkrete steder kan gøres brug af med henblik på at stimulere til dele adfærd? Hvilke bøger, hæfter, apps eller andet IT kan vi gøre brug af? Hvilke andre konkrete metoder understøtter læring om dele adfærd (projekt, storyline, cooperative learning)? Skal der arbejdes individuelt, par eller i grupper? Hvordan kan vi vurdere om pigerne har udviklet kompetencer i forhold til dele adfærd? Hvilke redskaber eller tilgange kan vi gøre brug af? Opgave: 1. Kig på billedet. Hvilke overvejelser kan mediatoren have gjort sig med henblik på at optimere betingelserne for at pigerne kan dele adfærd? a. Brug de syv kategorier. b. Gennemgå de syv kategorier en ad gangen. 2. Giv tre eksempler på, hvordan teamet sammen kan have forberedt S Teamets arbejde kategorier (før) Teamets arbejde kategorier (efter) 3. Giv tre eksempler på hvordan teamet sammen kan evaluere R

3 Arbejdsopgaver og tempo Læringsarenaer og arbejdsplaner og Arbejdsmåder og metoder læreforudsætninger Tilhørsforhold Hvad er: Tilhørsforhold? Tilhørsforhold handler om oplevelsen af at høre til; at være en værdifuld bidragsyder til et eller flere fællesskaber. Man kan have tilhørsforhold til grupper af andre mennesker både i og uden for institutionen. Det kan fx være klasser, sociale grupper i fritiden, familier eller faglige fællesskaber. Hvordan kan det illustreres? Det er temauge på skolen. Temaet er rollespil. Børnene på billedet har været fælles om at beslutte temaet, lave dragter, masker og våben, finde på den fælles historie og samarbejdet om at bygge bålplads og hytter. Oplevelsen af tilhørsforhold består blandt andet i alle kan bidrage på forskellige måder til den fælles aktivitet. Derudover skabes også en social fortælling om børnegruppen.

4 Hvad kan overvejelser være? Didaktisk kategori forudsætninger Arbejdsplaner og Arbejdsopgaver og tempo Læringsarenaer og Arbejdsmåder og metoder Eksempler på spørgsmål til kategori Hvilke forudsætninger kan vi gøre brug af med henblik på at mediere tilhørsforhold? Styrker og resurser individuelt og socialt? Udfordringer individuelt og socialt? Hvad ved vi? Hvad vil vi gerne vide mere om? Hvordan kan mediator planlægge barnets / elevens succes? Hvornår er dette mål nået? Hvad er synlige tegn? Hvad ønsker barnet / eleven at være god til? Hvilke mål er meningsfulde, relevante og interessante for barnet / eleven? Hvilke konkrete arbejdsopgaver eller aktiviteter underbygger en oplevelse af at høre til? Hvor meget tid skal sættes af til dette arbejde? Hvordan kan organiseres med henblik på at skabe gode muligheder for at barnet eller eleven oplever tilhørsforhold? Hvilke konkrete steder kan gøres brug af med henblik på at stimulere til en positiv følelse af at høre til? Skal der arbejdes individuelt, par eller i grupper? Hvilke konkrete metoder understøtter tilhørsforholdet (projekt, storyline, cooperative learning)? Hvordan kan vi vurdere om individet oplever at høre til? Hvilke redskaber eller tilgange kan vi gøre brug af for at få information om dette? Opgave: 1. Kig på billedet. Hvilke overvejelser kan mediatoren have gjort sig med henblik på at mediere tilhørsforhold? a. Brug de syv kategorier. b. Gennemgå de syv kategorier en ad gangen. 2. Giv tre eksempler på, hvordan teamet sammen kan have forberedt S Teamets arbejde kategorier (før) Teamets arbejde kategorier (efter) 3. Giv tre eksempler på hvordan teamet sammen kan evaluere R

5 Arbejdsopgaver og tempo Læringsarenaer og arbejdsplaner og Arbejdsmåder og metoder læreforudsætninger Følelsen af kompetence Hvad er: Følelsen af kompetence? Følelsen af kompetence handler om at barnet eller eleven har en positiv fornemmelse af kunne løse opgaven. Opgaven er tilpasset den enkeltes (sociale, faglige, personlige, følelsesmæssige, kognitive) forudsætninger. Følelsen af mestring underbygges, da dette er relateret til motivation. Hvordan kan det illustreres? En flowoplevelse af karakteriseret ved: at være fuldstændig opslugt af det man laver, og at nyde det så meget, at man ikke har lyst til at lave noget som helst andet. (Mihaly Csikszentmihalyi: Flow og engagement i hverdagen. Side 137).

6 Hvad kan overvejelser være? Didaktisk kategori forudsætninger Arbejdsplaner og Arbejdsopgaver og tempo Læringsarenaer og Arbejdsmåder og metoder Eksempler på spørgsmål til kategori Hvilke forudsætninger kan vi gøre brug af med henblik på at skabe en følelse af at kompetence? Styrker og resurser individuelt og socialt? Udfordringer individuelt og socialt? Hvad ved vi? Hvad vil vi gerne vide mere om? Hvordan kan mediator planlægge barnets / elevens succes? Hvornår er dette mål nået? Hvad er synlige tegn? Hvad ønsker barnet / eleven at være god til? Hvilke mål er meningsfulde, relevante og interessante for barnet / eleven? Hvilke konkrete arbejdsopgaver eller aktiviteter underbygger en følelse af kompetence? Hvor meget tid skal sættes af til dette arbejde? Hvordan kan organiseres med henblik på at skabe gode muligheder for at barnet eller eleven kan føle sig kompetent? Hvilke konkrete steder kan gøres brug af med henblik på at stimulere til en positiv følelse af kompetence? Skal der arbejdes individuelt, par eller i grupper? Hvilke konkrete metoder understøtter følelsen af kompetence (projekt, storyline, cooperative learning)? Hvordan kan vi vurdere om individet har udviklet følelsen af kompetence? Hvilke redskaber eller tilgange kan vi gøre brug af? Opgave: 1. Hvad kan en flowoplevelse være i din kontekst (skole, børnehave, institution)? 2. Kig på flowmodellen. Hvilke overvejelser kan en mediator gøre sig med henblik på at optimere betingelserne for flow (i børnehaven, skolen eller institutionen)? a. Brug de syv kategorier. b. Gennemgå de syv kategorier en ad gangen. 3. Giv tre eksempler på, hvordan teamet sammen kan have forberedt S Teamets arbejde med de syv kategorier (før) Teamets arbejde med de syv kategorier (efter) 4. Giv tre eksempler på hvordan teamet sammen kan evaluere R

7 Arbejdsopgaver og tempo Læringsarenaer og arbejdsplaner og Arbejdsmåder og metoder læreforudsætninger Regulering og kontrol af adfærd Hvad er: Regulering og kontrol af adfærd? Regulering og kontrol af adfærd handler om to ting: om kognitive strategier i forhold til problemløsning eller opgaver og om at understøtte udvikling af hensigtsmæssig adfærd. I forhold til kognitive strategier skal mediator formidle hvordan en opgave konkret kan løses og skabe refleksion over processer. I forhold til adfærd skal mediator fx give feedback i forhold til gangbar opførsel; herunder synliggøre forventninger, normer, værdier, regler og strukturer. Hvordan kan det illustreres? Orienter dig i opgaven Hvordan vil du gøre? Løs opgaven Tjek din opgaveløsning Evaluer Oven for ses et eksempel på en bestemt strategi i forhold til problemløsning. Den lærende skaber først et overblik over hvad opgaven går ud på. Dernæst lægges en plan for dens udførelse. Opgaven løses (evt. sammen med andre). Når opgaven er løst, tjekkes udvalgte dele af opgaven for om den er løst i overensstemmelse med fx mål og krav. Slutteligt kan den samlede proces evalueres. Dette kan gøres som fx samtale, vurdering med tal (karakter) eller symboler (logbog, billeder), en fremlæggelse (powerpoint) eller en grupperefleksion (fx øvelse via cooperative Learning). Evaluering vedlægges eller indskrives i planer og portefølger. Evalueringsniveauet handler om at udvikle metakognitive færdigheder (læring om læring).

8 Hvad kan tiltag være? Didaktisk kategori forudsætninger Arbejdsplaner og Arbejdsopgaver og tempo Læringsarenaer og Arbejdsmåder og metoder Eksempler på spørgsmål til kategori Hvilke forudsætninger kan vi gøre brug af med henblik på at mediere kognitive strategier? Styrker og resurser individuelt og socialt? Udfordringer individuelt og socialt? Hvad ved vi? Hvad vil vi gerne vide mere om? Hvordan kan mediator planlægge barnets / elevens succes? Hvornår er dette mål nået? Hvad er synlige tegn? Hvad ønsker barnet / eleven at være god til? Hvilke mål er meningsfulde, relevante og interessante for barnet / eleven? Hvilke konkrete arbejdsopgaver eller aktiviteter kan bruges til at mediere kognitive strategier? Hvor meget tid skal sættes af til dette arbejde? Hvordan kan organiseres med henblik på at skabe gode muligheder for at barnet eller eleven kan udvikle strategier? Hvilke konkrete steder kan gøres brug af med henblik på at mediere kognitive strategier? Skal der arbejdes individuelt, par eller i grupper? Hvilke konkrete metoder understøtter udvikling af strategier (projekt, brainstoming, cooperative learning)? Hvordan kan vi vurdere om individet har udviklet strategier og metakognitive færdigheder? Hvilke redskaber eller tilgange kan vi gøre brug af? Opgave: Her er Ole. Ole har svært ved at komme i gang med den frie opgave om transportmidler. Han aner hverken, hvad han kan eller skal gøre. Nu skal I hjælpe Ole med at udvikle de nødvendige strategier. Men hvordan kan teamet samarbejde om at planlægge stimuli og om at evaluere respons? Teamets arbejde med de syv kategorier (før) Teamets arbejde med de syv kategorier (efter)

9 Arbejdsopgaver og tempo Læringsarenaer og arbejdsplaner og Arbejdsmåder og metoder læreforudsætninger Individuation og psykologisk differentiering Hvad er: Individuation og psykologisk differentiering? At synliggøre den enkeltes styrker og helt unikke måde at bidrage til helheden på, er en vigtig del af at alt pædagogisk arbejde. Individuationen og den psykologiske differentiering handler om på hvilke måder barnet eller eleven adskiller sig positivt fra andre mennesker. Der er noget helt specifikt unikt ved lige netop dig, noget som gør dig til dig. Og netop dette særlige, værdsættes i dette fællesskab. Hvordan kan det illustreres? Mathias er ked af at gå i skole. Han oplever, at ikke være god til noget overhovedet - og at der ikke er nogen, der bryder sig om ham. Mathias er overbevist om, at grunden til dette er, at der er noget galt med ham. Han kan bare ikke finde ud af, hvad det skulle være.

10 Hvad kan tiltag være? Didaktisk kategori forudsætninger Arbejdsplaner og Arbejdsopgaver og tempo Læringsarenaer og Arbejdsmåder og metoder Eksempler på spørgsmål til kategori Hvad positivt kan man fremhæve ved Mathias? Styrker og resurser individuelt og socialt? Udfordringer individuelt og socialt? Hvad ved vi? Hvad vil vi gerne vide mere om? Hvordan kan mediator planlægge Mathias succes? Hvornår er dette mål nået? Hvad er synlige tegn? Hvad udtrykker Mathias gerne må forandre sig? Hvilke mål er meningsfulde, relevante og interessante for Mathias? Hvilke konkrete arbejdsopgaver eller aktiviteter kan bruges til at mediere individuation og psykologisk differentiering? Hvor meget tid skal sættes af til dette arbejde? Hvordan kan organiseres med henblik på at Mathias kan få en positiv oplevelse af sig selv - personligt, fagligt og socialt? Hvilke konkrete steder kan gøres brug af med henblik på at mediere individuation og psykologisk differentiering på en positiv måde Skal der arbejdes individuelt, par eller i grupper? Hvilke konkrete metoder kan bidrage til at synliggøre det unikke ved Mathias (cooperative learning, drama) Hvordan kan vi vurdere om Mathias har udviklet kendskab til egne styrker, resurser og kvaliteter. Hvilke redskaber eller tilgange kan vi gøre brug af Opgave: 1. Individuation og psykologisk differentiering det lyder teknisk. Hvad synes I dette dækker over, hvis man skal bruge nogle andre ord til at beskrive dette med? 2. Hvilke overvejelser kan teamet gøre sig med henblik på at mediere individuation og psykologisk differentiering for Mathias (se billede)? a. Brug de syv kategorier. b. Gennemgå de syv kategorier en ad gangen. 3. Giv tre eksempler på, hvordan teamet sammen kan have forberedt S kategorier (før) kategorier (efter) 4. Hvordan kan teamet evaluere R?

11 Arbejdsopgav er og tempo Organisering af Læringsarena er og arbejdsplaner og Arbejdsmåder og metoder læreforudsæt ninger Målsøgning, målsætning og målopfyldelse Hvad er: Målsøgning, målsætning og målopfyldelse? Mediering af at søge og udvælge mål er et udtryk for at betragte et barn eller en elev som et lærende individ i en læreproces. Læringsprocessen skal føre frem mod noget bestemt. Arbejdet skal føre frem mod et mål. Mediator giver de redskaber, eleven eller barnet skal bruge for at nå det opstillede mål. Hvordan kan det illustreres? I børnehaven maler Mathilde sig selv og sin familie. Det har hun aldrig prøvet før. I denne aktivitet har Mathilde indre forestillinger af, hvordan billedet ser ud, når det er færdigt. Men disse forestillinger ændrer sig også imens hun maler. Læreplanstemaet er kulturelle udtryk og værdier. Pædagogernes tre mål med denne aktivitet er, at (1) Mathilde lærer at blande farver og (2) skaber et konkret billede, som (3) skal bruges til den store fernisering, hvor alle forældre og bedsteforældre kommer på besøg i børnehaven.

12 Hvad kan tiltag være? Didaktisk kategori forudsætninger Arbejdsplaner og Arbejdsopgaver og tempo Læringsarenaer og Arbejdsmåder og metoder Eksempler på spørgsmål til kategori Hvilke styrker og præferencer for læring kan man gøre brug af for at Mathilde indgår i denne aktivitet på den bedst mulige måde? Resurser individuelt og socialt? Udfordringer individuelt og socialt? Hvad ved vi om Mathilde? Hvad vil vi gerne vide mere om? Hvordan kan mediator planlægge Mathildes succes? Hvornår er dette mål nået? Hvad er synlige tegn? Hvad udtrykker Mathilde, hun gerne vil lære? Hvilke mål er meningsfulde, relevante og interessante for Mathilde? Hvilke andre læreplanstemaer kunne også inddrages i dette arbejde? Hvordan kan en maleaktivitet bruges til at mediere målsøgning, målsætning og målopfyldelse? Hvor meget tid skal sættes af til dette arbejde? Hvordan kan dagen i børnehaven organiseres med henblik på at børnene udvikler en målsøgende, målsættende og målopfyldende tilgang til læring? Hvilket konkret sted gøres brug af med henblik på at mediere målsøgning, målsætning og målopfyldelse? Fernisering, som læringsarena. Hvilke bruges til at understøtte denne type af læreproces? Arbejdes der individuelt, par, i grupper, hele institutionen? Hvordan kan vi vurdere om Mathilde udvikler evnen til målsøgning, målsætning og til målopfyldelse? Hvilke redskaber eller tilgange kan vi gøre brug af i denne vurdering? Opgave: 1. Hvilke overvejelser kan teamet have gjort sig med henblik på at mediere målsøgning, målsætning og målopfyldelse i arbejdet med Mathilde (se billede)? a. Brug de syv kategorier. b. Gennemgå de syv kategorier en ad gangen. 2. Giv tre eksempler på, hvordan teamet sammen kan have forberedt S kategorier (før) kategorier (efter) 3. Hvordan kan teamet evaluere / vurdere R? 4. Hvilke andre medieringskategorier kan også være på spil i casen om Mathilde?

13 Arbejdsopgav er og tempo Organisering af Læringsarena er og arbejdsplaner og Arbejdsmåder og metoder læreforudsæt ninger At tage udfordringer op Hvad er: At tage udfordringer op; at søge det nye og komplekse? For at et barn eller en elev er motiveret for at imødegå det nye, det ukendte, det potentielle nederlag og den mulige selvtillidsnedbrydende udfordring, er overbevisningen om at jeg kan klare det her selv om jeg aldrig har prøvet det før helt essentiel. Hvordan kan det illustreres? På tur med ungdomsskolen skal Pia skal rappelle for første gang. Hun har en fast overbevisning om at kunne klare denne opgave. Efter gode instrukser fra underviseren går hun i flæsket på opgaven. De udfordringer, som hun støder på, løser hun efter bedste evne. Om det hun ikke klarer så godt, tænker hun: Det gør jeg bedre næste gang. Nu ved jeg hvordan jeg kan gøre det.

14 Hvad kan tiltag være? Didaktisk kategori forudsætninger Arbejdsplaner og Arbejdsopgaver og tempo Læringsarenaer og Arbejdsmåder og metoder Opgave: Eksempler på spørgsmål til kategori Hvilke af Pias forudsætninger kan vi gøre brug af med henblik på at mediere at tage udfordringer op, at søge det nye og komplekse? Styrker og resurser individuelt og socialt? Udfordringer individuelt og socialt? Hvad ved vi om Pia? Hvad vil vi gerne vide mere om? Hvordan kan mediator have planlagt Pias succes? Hvornår er dette mål nået? Hvad er synlige tegn? Hvad ønsker Pia at være god til? Hvilke mål er meningsfulde, relevante og interessante for Pia? Hvilke konkrete arbejdsopgaver eller aktiviteter bliver brugt til at mediere at tage udfordringer op, at søge det nye og komplekse? Hvor meget tid skal sættes af til dette arbejde? Hvordan kan dagen organiseres med henblik på at skabe flere gode muligheder for at Pia kan udvikle selve det at tage udfordringer op, at søge det nye og komplekse? Hvilke konkrete steder bliver gjort brug af med henblik på at mediere selve det at tage udfordringer op, at søge det nye og komplekse? Kan der her arbejdes individuelt, par eller i grupper? Hvilke konkrete metoder understøtter udvikling af at tage udfordringer op, at søge det nye og komplekse? Hvordan kan vi vurdere om Pia tager udfordringer op, søger det nye og komplekse? Hvilke redskaber eller tilgange kan vi gøre brug af? 1. Hvad hvis nu at Pia havde det helt modsat end beskrevet ved billedet på forsiden? Hvilke overvejelser kan teamet gøre sig med henblik på at mediere målsøgning, målsætning og målopfyldelse i arbejdet med Pia (se billede)? a. Brug de syv kategorier. b. Gennemgå de syv kategorier en ad gangen. 2. Giv tre eksempler på, hvordan teamet sammen kan have forberedt S kategorier (før) kategorier (efter) 3. Hvordan kan teamet evaluere / vurdere R? 4. Hvilke andre medieringskategorier kan også være på spil i casen om Pia?

15 Arbejdsopgav er og tempo Organisering af Læringsarena er og arbejdsplaner og Arbejdsmåder og metoder læreforudsæt ninger Bevidsthed om foranderlighed Hvad er: Bevidsthed om foranderlighed? I arbejdet med Mediated Learning Experience siger man, at mennesker har et dynamisk potentiale for læring. Dette betyder, at mennesker forandrer sig og udvikler sig hele livet. En vigtig opgave for mediatoren er, at synliggøre på hvilke måder eleven eller barnet lærer og udvikler sig. Denne synliggørelse bør være både overfor eleven selv og overfor omgivelserne. Hvordan kan det illustreres? Louise er igen stødt på en opgave, som hun ikke kan klare. Det er ikke noget nyt, sådan plejer det at være. Hun tænker, at hun aldrig lærer det, som de andre kan, og at hun nok er sådan en, der ikke kan lære noget. Det bliver aldrig anderledes fordi sådan havde hendes mor det også, har hun fået fortalt. Hun ved, at hvis hun lige venter lidt, så er aktiviteten slut, og så kan hun komme tilbage til legepladsen og fortsætte med at bygge hule sammen med Jesper og Johan, hendes bedste venner.

16 Hvad kan tiltag være? Didaktisk kategori forudsætninger Arbejdsplaner og Arbejdsopgaver og tempo Læringsarenaer og Arbejdsmåder og metoder Eksempler på spørgsmål til kategori Hvilke forudsætninger har Louise for at løse opgaven? Styrker og resurser individuelt og socialt? Udfordringer individuelt og socialt? Hvad ved vi om Louise? Hvad vil vi gerne vide mere om? Hvordan kan mediator have planlagt Louises succes? Hvornår er dette mål nået? Hvad er synlige tegn? Hvad ønsker Louise at være god til? Hvilke mål er meningsfulde, relevante og interessante for Louise? Hvilke konkrete arbejdsopgaver eller aktiviteter kan bruges til at mediere foranderlighed? Hvor meget tid skal sættes af til dette arbejde? Hvordan kan dagen organiseres med henblik på at skabe gode muligheder for at Louise kan udvikle selve oplevelsen af at være foranderlig Hvilke konkrete steder kan gøres brug af med henblik på at mediere foranderlighed. Hvilke kan synliggøre progression for Louise? Kan der her arbejdes individuelt, par eller i grupper? Hvilke konkrete metoder understøtter Louises oplevelse af foranderlighed? Hvordan kan vi vurdere om Louise oplever at forandres? Hvilke redskaber eller tilgange kan vi gøre brug af? Opgave: 1. Hvis nu at Louise havde en opfattelse af sig selv som foranderlig. Hvad kunne hendes tanker så være? 2. Hvilke overvejelser kan teamet gøre sig med henblik på at mediere foranderlighed i arbejdet med Louise (se billede)? a. Brug de syv kategorier. b. Gennemgå de syv kategorier en ad gangen. 3. Giv tre eksempler på, hvordan teamet sammen kan have forberedt S kategorier (før) kategorier (efter) 4. Hvordan kan teamet evaluere / vurdere R? 5. Hvilke andre medieringskategorier kan også være på spil i casen om Louise?

17 Arbejdsopgaver og tempo Læringsarenaer og arbejdsplaner og Arbejdsmåder og metoder læreforudsætninger Optimistiske alternativ Hvad er: Det optimistiske alternativ? Det optimistiske alternativ handler om at kunne se det positive i en svær læringssituation og at have positive forventninger til udfaldet af ens læringsbestræbelser. Negative forventninger kan fraholde et barn eller en elev fra overhovedet at gøre et forsøg. Med det optimistiske alternativ menes ikke, at en situation ikke kan være dårlig (fx sygdom eller dødsfald). Det handler blot om at kunne rette opmærksomheden mod de faktorer, som befordrer løsninger og at kunne lykkes i sin læring. Hvordan kan det illustreres? Sebastian har svært ved at læse. Når læreren præsenterer en opgave med tekst i for Sebastian, reagerer han ved at blive ked af det, og søger væk. Læreren igangsætter en dialog om de gode læseoplevelser, de har haft sammen. Læreren vælger i denne dialog at betone Sebastians vedholdenhed og evne til flid. Hun siger: med den flittighed, skal Sebastian nok få lært at læse. Hun peger endvidere også på de ting som Sebastian er god til, og som hun er fuld af beundring over for.

18 Hvad kan tiltag være? Didaktisk kategori forudsætninger Arbejdsplaner og Arbejdsopgaver og tempo Læringsarenaer og Arbejdsmåder og metoder Eksempler på spørgsmål til kategori Hvilke forudsætninger har Sebastian for at løse opgaven? Styrker og resurser individuelt og socialt? Udfordringer individuelt og socialt? Hvad ved vi om Sebastian? Hvad vil vi gerne vide mere om? Hvordan kan mediator planlægge Sebastians succes? Hvornår er dette mål nået? Hvad er synlige tegn? Hvad ønsker Sebastian at være god til? Hvilke mål er meningsfulde, relevante og interessante for Sebastian? Hvilke konkrete arbejdsopgaver eller aktiviteter kan bruges til at mediere et optimistisk alternativ? Hvor meget tid skal sættes af til dette arbejde? Hvordan kan dagen organiseres med henblik på at rette fokus på de faktorer, der befordrer at Sebastian lykkes i sin læring? Hvilke konkrete steder kan gøres brug af med henblik på at mediere et optimistisk alternativ. Hvilke kan synliggøre progression for Sebastian? Kan der her arbejdes individuelt, par eller i grupper? Hvilke konkrete metoder understøtter Sebastians oplevelse af optimisme? Hvordan kan vi vurdere om Sebastian oplever at have positive forventninger til sin egen læring? Hvilke redskaber eller tilgange kan vi gøre brug af? Opgave: 1. Hvilke overvejelser kan teamet gøre sig med henblik på at mediere det optimistiske alternativ i arbejdet med Sebastian (se billede)? a. Brug de syv kategorier. b. Gennemgå de syv kategorier en ad gangen. 2. Giv tre eksempler på, hvordan teamet sammen kan have forberedt S kategorier (før) kategorier (efter) 3. Hvordan kan teamet evaluere / vurdere R? 4. Hvilke andre medieringskategorier kan også være på spil i casen om Louise?

19 Arbejdsopgaver og tempo Læringsarenaer og arbejdsplaner og Arbejdsmåder og metoder læreforudsætninger Tilhørsforhold Hvad er: Tilhørsforhold? Det er essentielt for enhver at være en del af et socialt fællesskab. Mediator kan i klassesammenhæng arbejde på at skabe en oplevelse af at den enkelte både føler og oplever, at være en accepteret og anerkendt bidragsyder til klassen som helhed. Tilhørsforhold kan også handle om at sætte sig selv ind i en historisk kontekst for at på den måde synliggøre, hvilke fortællinger, man er en del af. Hvordan kan det illustreres? På billederne ses to modsætninger. Billedet til venstre viser en pige, der mobbes. På billedet til højre ses en børnegruppe, der er glade for at være sammen. Den mobbede pige oplever at være forkert, isoleret, uden værdi for nogen. Børnene på billedet til højre oplever at være afholdt, anerkendt og at bidrage til gruppen, trods deres indbyrdes forskellighed.

20 Hvad kan tiltag være? Didaktisk kategori forudsætninger Arbejdsplaner og Arbejdsopgaver og tempo Læringsarenaer og Arbejdsmåder og metoder Eksempler på spørgsmål til kategori Hvilke individuelle og sociale styrker og resurser kan mediator bringe i spil med henblik på at mediere tilhørsforhold? Hvad er forhindringer - individuelt og socialt? Hvad ved vi om eleverne / børnene? Hvad vil vi gerne vide mere om? Hvordan kan mediator planlægge at arbejdet med tilhørsforhold bliver en succes? Hvornår er dette mål nået? Hvad er synlige tegn? Hvilke mål er meningsfulde, relevante og interessante for eleverne / børnene? Hvilke konkrete arbejdsopgaver eller aktiviteter kan bruges til at mediere tilhørsforhold? Hvor meget tid skal sættes af til dette arbejde? Hvordan kan dagen organiseres med henblik på at rette fokus på de faktorer, der befordrer tilhørsforhold? Hvilke konkrete steder kan gøres brug af med henblik på at mediere tilhørsforhold. Hvilke kan synliggøre progression? Bør der her arbejdes individuelt, par eller i grupper? Hvilke konkrete metoder understøtter oplevelsen af tilhørsforhold? Hvordan kan vi vurdere om Sebastian oplever at have positive forventninger til sin egen læring? Hvilke redskaber eller tilgange kan vi gøre brug af? Opgave: OBS: I opgave 2-4 skal I vælge om I vil arbejde med casen om den mobbede pige eller den glade børnegruppe. Opgave 5 skal I lave uanset hvilken opgave, I vælger. 1. Tal om de to billeder på forsiden. Hvad er forskellen på de to billeder? 2. Hvilke overvejelser kan teamet gøre sig med henblik på at mediere tilhørsforhold for den mobbede pige / børnegruppen (se billeder)? a. Brug de syv kategorier. b. Gennemgå de syv kategorier en ad gangen. 3. Giv tre eksempler på, hvordan teamet sammen kan forberede S kategorier (før) kategorier (efter) 4. Hvordan kan teamet evaluere / vurdere R? 5. Hvilke andre medieringskategorier kan også være på spil i casen om den mobbede pige / den glade børnegruppe?

21 Arbejdsopgaver og tempo Organisering af Læringsarena er og arbejdsplaner og Arbejdsmåder og metoder læreforudsæt ninger Intentionalitet og gensidighed Hvad er: Intentionalitet og gensidighed? Med fuldt overlæg skaber mediator et felt af fælles opmærksomhed, som muliggør at mediator og barn/elev i fællesskab kan undersøge eller forholde sig til stimuli (en aktivitet, en begivenhed, en udfordring). Gensidighed referer til at barnet eller eleven kobler sig på mediators intervention. Hvordan kan det illustreres? Intentionalitet og gensidighed kan opstå i fx situationer med højtlæsning. Den voksne har placeret barnet oven på sig og afgrænser læringsrummet med sin krop. Ved at pege og via relevante spørgsmål skaber hun mulighed for at barnet involverer sig i læsesituationen. I en klassesammenhæng skaber læreren fælles opmærksomhed ved at have forberedt lektionen og aktiviteten på en måde, der både tydeliggør, hvad der skal ske og stimulerer til elevernes interesse. Kobler børnene eller eleverne sig ikke på udebliver læringen, da deres opmærksomhed er rettet mod noget uden for undervisningens formål.

22 Hvad kan tiltag være? Didaktisk kategori forudsætninger Arbejdsplaner og Arbejdsopgaver og tempo Læringsarenaer og Arbejdsmåder og metoder Eksempler på spørgsmål til kategori Hvilke individuelle og sociale styrker og resurser kan mediator bringe i spil med henblik på at mediere intentionalitet og gensidighed? Hvad er forhindringer - individuelt og socialt? Hvad ved vi om eleverne / børnene? Hvad vil vi gerne vide mere om? Hvordan kan mediator planlægge (intentionalitet) at eleverne kobler sig på (gensidighed)? Hvad er synlige tegn på gensidighed? Hvilke mål er meningsfulde, relevante og interessante for eleverne / børnene? Hvilke konkrete arbejdsopgaver eller aktiviteter kan bruges til at fremme gensidighed? Hvad kan mediator gøre for optimere betingelserne for at dette sker? Hvordan kan dagen organiseres med henblik på at rette fokus på de faktorer, der bevirker at eleverne er koblet på læringsprocessen? Hvilke konkrete steder kan gøres brug af med henblik på at mediere gensidighed. Hvilke understøtter fælles opmærksomhed? Hvad er forholdet mellem individuelt, par gruppearbejde Hvilke konkrete metoder understøtter fælles opmærksomhed? Hvordan kan vi vurdere om eleverne / børnene er koblet på læringen? Hvilke redskaber eller tilgange kan vi gøre brug af? Opgave: OBS: Vælg en af de to billeder på forsiden. 1. Hvilke overvejelser kan teamet gøre sig med henblik på at mediere intentionalitet og reciprocitet (se billeder)? a. Brug de syv kategorier. b. Gennemgå de syv kategorier en ad gangen. 2. Giv tre eksempler på, hvordan teamet sammen kan forberede S kategorier (før) kategorier (efter) 3. Hvordan kan teamet evaluere / vurdere R? 4. Hvilke andre medieringskategorier kan også være relevante at tage i betragtning med henblik på at intentionelt skabe gensidighed i den case, som I valgte at arbejde med?

23 Arbejdsopgaver og tempo Læringsarenaer og arbejdsplaner og Arbejdsmåder og metoder læreforudsætninger Trancendens Hvad er: Transcendens? Transcendens betyder, at mediatoren overskrider den aktuelle situation og skaber mulighed for at barnet eller eleven kobler den aktuelle læringssituation til erfaringer i fortiden, men også til målsætninger i nær og fjern fremtid. Transcendens muliggør, at det indlærte kan overføres fra indlæringssituationen til andre sammenhænge uden for den kontekst færdigheden er indlært i. Hvordan kan det illustreres? I matematiktimen (billedet til venstre) spørger læreren klassen om, hvornår man i en hverdagssituation bruger procentregning. Ved at bygge bro fra arbejdsbog til elevernes hverdag overskrider læreren den aktuelle læringssituation, og eleverne kan på den måde sætte procentregning ind i en for dem kendt sammenhæng. I børnehaven (billedet til højre) lærer de om, hvor maden kommer fra. Derfor er de taget på bondegårdsbesøg, hvor de lærer om, hvordan de lever, hvad de spiser og hvordan de slagtes og behandles. Når de kommer hjem skal de tegne en tegning om det, de husker allerbedst.

24 Hvad kan tiltag være? Didaktisk kategori forudsætninger Arbejdsplaner og Arbejdsopgaver og tempo Læringsarenaer og Arbejdsmåder og metoder Eksempler på spørgsmål til kategori Hvilke individuelle og sociale styrker og resurser kan mediator bringe i spil med henblik på at mediere transcendens? Hvad er forhindringer - individuelt og socialt? Hvad ved vi om eleverne / børnene? Hvad vil vi gerne vide mere om? Hvordan kan mediator bygge bro mellem læringserfaringer? Hvilke læringsmål er meningsfulde, relevante og interessante for eleverne / børnene? Hvilke konkrete arbejdsopgaver eller aktiviteter kan bruges til at fremme transcendens? Hvad kan mediator gøre for optimere betingelserne for at dette sker? Hvordan kan dagen organiseres med henblik på at viden og læring bruges i skiftende eller i en variation af sammenhænge? Hvilke konkrete steder kan gøres brug af med henblik på at mediere transcendens. Hvilke understøtter dette? Hvad er forholdet mellem individuelt, par gruppearbejde? Hvilke konkrete metoder understøtter mediering af transcendens? Hvordan kan vi vurdere om eleverne / børnene kan gøre brug af viden i forskellige sammenhænge? Hvilke redskaber eller tilgange kan vi gøre brug af for at vurdere eller evaluere dette? Opgave: OBS: Vælg en af de to billeder på forsiden. 1. Hvilke overvejelser kan teamet gøre sig med henblik på at mediere transcendens (se billeder)? a. Brug de syv kategorier. b. Gennemgå de syv kategorier en ad gangen. 2. Giv tre eksempler på, hvordan teamet sammen kan forberede S kategorier (før) kategorier (efter) 3. Hvordan kan teamet evaluere / vurdere R? 4. Hvilke andre medieringskategorier kan også være relevante at tage i betragtning med henblik på at intentionelt skabe skabe transcendens i den case, som I valgte at arbejde med?

25 Arbejdsopgaver og tempo Læringsarenaer og arbejdsplaner og Arbejdsmåder og metoder læreforudsætninger Mening Hvad er: Mening? I denne sammenhæng betyder mening at mediatoren formidler en hvorfor skal jeg lære det her dimension til eleven eller barnet. Men det er væsentligt, at medieringen opleves meningsfuld både for elev/barn og for mediatoren, da mediator derved også investerer mere følelsesmæssig energi og entusiasmen i den fælles indsats. Kategorien mening er tæt relateret til kategorierne intentionalitet og gensidighed og transcendens. Hvordan kan det illustreres? Jens (billedet til venstre) aner ikke hvorfor han skal lære geometri. Han ved, at det er pensum og at eksamen står for døren. Men han orker bare ikke at koble sig på undervisningen. Børnene i børnehaven (billedet til højre) lærer om regler i trafikken. Dette skal de lære fordi de efter sommerferien skal cykle til skole. Hvis ikke de lærer reglerne, så er de til fare for sig selv og andre.

26 Hvad kan tiltag være? Didaktisk kategori forudsætninger Arbejdsplaner og Arbejdsopgaver og tempo Læringsarenaer og Arbejdsmåder og metoder Eksempler på spørgsmål til kategori Hvilke individuelle og sociale styrker og resurser kan mediator bringe i spil med henblik på at mediere Mening? Hvad er forhindringer - individuelt og socialt? Hvad ved vi om eleverne / børnene? Hvad vil vi gerne vide mere om? Hvordan kan mediator bygge bro mellem læringserfaringer? Hvilke læringsmål er meningsfulde, relevante og interessante for eleverne / børnene? Hvilke konkrete arbejdsopgaver eller aktiviteter kan bruges til at fremme meningsfuldhed og relevans? Hvad kan mediator gøre for optimere betingelserne for at dette sker? Hvordan kan dagen organiseres med henblik på at viden og læring opleves relevant og meningsfuld? Hvilke konkrete steder kan gøres brug af med henblik på at mediere mening. Hvilke understøtter dette? Hvad er forholdet mellem individuelt, par gruppearbejde? Hvilke konkrete metoder understøtter mediering af mening? Hvordan kan vi vurdere om eleverne / børnene oplever at det, de lærer, er meningsfuldt? Hvilke redskaber eller tilgange kan vi gøre brug af for at vurdere eller evaluere dette? Opgave: OBS: Vælg en af de to billeder på forsiden. 1. Hvilke overvejelser kan teamet gøre sig med henblik på at mediere mening (se billeder)? a. Brug de syv kategorier. b. Gennemgå de syv kategorier en ad gangen. 2. Giv tre eksempler på, hvordan teamet sammen kan forberede S kategorier (før) kategorier (efter) 3. Hvordan kan teamet evaluere / vurdere R? 4. Hvilke andre medieringskategorier kan også være relevante at tage i betragtning med henblik på at intentionelt skabe skabe mening i den case, som I valgte at arbejde med?

Observationsark: Intentionalitet og gensidighed

Observationsark: Intentionalitet og gensidighed Observationsark: Intentionalitet og gensidighed Dato: Tidspunkt/lektion: Mediator: Mediatee: Observatør: Beskrivelse af setting: Intentionalitet og gensidighed Point 1-10 Beskrivelse Hvad gør mediator?

Læs mere

Mediated Learning Experience

Mediated Learning Experience Mediated Learning Experience Motivation og læring for alle Torben Bloksgaard Chefkonsulent Center for Medieret Læring og Inklusion Chef Center for Ledelse Coaching og Kommunikation Axept A/S Hvem, hvad,

Læs mere

Læreplaner i TIP-teamet

Læreplaner i TIP-teamet Lovgrundlaget for de pædagogiske læreplaner. I Dagtilbudsloven fra 2004 blev det vedtaget at der i alle dagtilbud skal arbejdes med pædagogiske læreplaner. Læreplanerne skal behandle følgende temaer: 1.

Læs mere

Nærmere beskrivelse af CEMELI, Ph.D. projektets indhold og effekten af indsatsen

Nærmere beskrivelse af CEMELI, Ph.D. projektets indhold og effekten af indsatsen Nærmere beskrivelse af CEMELI, Ph.D. projektets indhold og effekten af indsatsen Hvad er CEMELI CEMELI er en forkortelse for Center for medieret læring og inklusion. Centeret arbejder forskningsbaseret

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Mediated Learning Experience og differentierede læringsmiljøer i en inklusionsoptik. 18. September, 2014

Mediated Learning Experience og differentierede læringsmiljøer i en inklusionsoptik. 18. September, 2014 Mediated Learning Experience og differentierede læringsmiljøer i en inklusionsoptik 18. September, 2014 Velkommen Inden klokken 16.00 har I mødt (Programmet er udleveret) 1. Torben Bloksgaard (Axept) 2.

Læs mere

Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet.

Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet. Overleveringsmøde Vi oplever at elever, der har været på Plan T, kan have svært ved at vende hjem og bl.a. holde fast i gode læringsvaner, fortsætte arbejdet med nye læsestrategier, implementere it-redskaber

Læs mere

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching Elevcoaching Elevcoaching er en indsats, der i 4 år har været afprøvet i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem Plan T og elevernes skoler. Vi oplever, at elever der har været på Plan T, kan

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

LANDSFORENINGEN DOWNS SYNDROM

LANDSFORENINGEN DOWNS SYNDROM 17. ÅRGANG NR. 3 SEPTEMBER 2017 DOWN&UP LANDSFORENINGEN DOWNS SYNDROM EN REJSEFORTÆLLING AT VÆRE SAMMEN MED SIT BARN PÅ EN GOD MÅDE MATHILDES KONFIRMATION FÅRUP SOMMERLAND FAMILIE HØJSKOLELIVET FACEBOOKGRUPPEN

Læs mere

Mål og evaluering i børnehøjde

Mål og evaluering i børnehøjde Mål og evaluering i børnehøjde Refleksion Mål Kriterier Portfoliopædagogik og praksis Et eksemplarisk forløb? Helle Frost CFU Aalborg d. 20.9.10 Synliggørelse Medindsigt Medinddragelse Bevidsthed Medansvar

Læs mere

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11

Læs mere

Mit liv Min læring. Understøttende undervisning. Birkerød Skole

Mit liv Min læring. Understøttende undervisning. Birkerød Skole Mit liv Min læring Understøttende undervisning Birkerød Skole 2 Mit liv min læring Mit Liv - Min Læring er en helt ny måde at tænke undervisning på. ML-ML er understøttende undervisning for vores elever

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

INKLUDERENDE LÆRINGSMILJØ

INKLUDERENDE LÆRINGSMILJØ INKLUDERENDE LÆRINGSMILJØ SPROGLIG DIVERSITET OG UDFOLDELSE I BØRNEHAVEN ET PRAKSIS FORLØB Inspireret af Cooperative Learning Konference, Kolding 20. marts 14 Isabella Mørch, sprogvejleder, BUF, område

Læs mere

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk

Læs mere

Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 2.årgang ( )

Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 2.årgang ( ) Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 2.årgang (2014-15) Kultur og særkende som uddannelsessted Mørke Skole er en fuldt udbygget distriktsskole, beliggende i Mørke by, Syddjurs Kommune. Skolen

Læs mere

Leg er læring & læring er leg. Mette Guldager Ledelse af læring, kvalitet i pædagogik

Leg er læring & læring er leg. Mette Guldager Ledelse af læring, kvalitet i pædagogik Leg er læring & læring er leg Mette Guldager Ledelse af læring, kvalitet i pædagogik Præsentation Mette Guldager Uddannet pædagog fra Esbjerg seminarium 1998 1999-2004: Souschef 2004 2017: Leder i forskellige

Læs mere

Rapport for Herlev kommune

Rapport for Herlev kommune Rapport for Herlev kommune FORÆLDRENES BESVARELSER Herlev kommune Svar Antal besvarelser: 241 Denne tabel viser, hvordan forældrene har vurderet den pædagogiske praksis. Forældrene har anvendt følgende

Læs mere

Digital handleplan for område Tønder

Digital handleplan for område Tønder Digital handleplan for område Tønder Indledning Digitale medier er generelt blevet en integreret del af børns hverdag. Børn møder digitale medier i hjemmet og i det offentlige rum, hvilket gør, det er

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring

MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring Et væsentligt parameter i MITrack er at kunne dokumentere den unges læring i særdeleshed overfor den unge selv for at bidrage til transfer, men ligeledes

Læs mere

Tema: Sprog Eksperiment: Dialogisk læsning

Tema: Sprog Eksperiment: Dialogisk læsning Børnehus: Spiloppen Dato: 9. oktober 2013 Gruppe: Ali, Mohammed, Hamid, Axel og Ymer Periode: oktober november 2013 Pædagog: Christina Tema: Sprog Eksperiment: Dialogisk læsning Status - læringsforudsætninger

Læs mere

Inspiration til arbejdet med mål og tegn på læring

Inspiration til arbejdet med mål og tegn på læring Inspiration til arbejdet med mål og tegn på læring Denne tekst er tænkt som en inspiration til det pædagogiske personale i dagtilbud og deres fælles og systematiske arbejde med at sætte mål og identificere

Læs mere

Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan?

Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Planlægning af forældremøde med udgangspunkt i det eleverne er i gang med at lære i fagene Skrevet af: Ulla Kofoed, lektor, UCC 11.05.2017 Forældresamarbejde

Læs mere

1. Indledning. Tegn på læring 2 Pædagogiske læreplaner

1. Indledning. Tegn på læring 2 Pædagogiske læreplaner Tegn på læring 2 1. Indledning I august 2004 trådte lovgivningen om de pædagogiske læreplaner i kraft. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets arbejde med mål for læring. Den skal indeholde

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde'

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' MEDARBEJDERNES SELVVURDERING MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Børnehuset Holbøllsminde Antal besvarelser: 6 Denne tabel viser, hvordan de ansatte har vurderet den pædagogiske

Læs mere

Institution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden

Institution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden Institution: Institutionen består af følgende børnehuse: Skovlinden MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Side 1 af 10 MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Institutionen Antal besvarelser: 69 Denne tabel viser, hvordan

Læs mere

Sommeruni Synlig læring, elevers læringskompetence og feedback. Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet

Sommeruni Synlig læring, elevers læringskompetence og feedback. Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Sommeruni 2015 Synlig læring, elevers læringskompetence og feedback Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Målet er.. at I har/kan: Kendskab til og viden om synlig læring og feedback, som redskab

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016

&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016 Team- samarbejde &Trivsel Kære forældre I Børne- og Kulturforvaltningen sætter vi i denne udgave af nyhedsbrevet fokus på teamsamarbejde blandt skolens pædagogiske personale og elevtrivsel og gør status

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Hvordan bliver en læringshistorie til?

Hvordan bliver en læringshistorie til? Læringshistorier 1 Hvad er en læringshistorie? Læringshistorier er fortællinger om et barns eller flere børns læring i konkrete situationer. Læringshistorier er en metode til at dokumentere læring, som

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet GENTOFTE KOMMUNE GRØNNEBAKKEN VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING Hjernen&Hjertet GENTOFTE GENTOFTE KOMMUNES KOMMUNES FÆLLES FÆLLES PÆDAGOGISKE PÆDAGOGISKE

Læs mere

Fælles - om en god skolestart

Fælles - om en god skolestart Fælles - om en god skolestart 1 Indledning Denne pjece henvender sig primært til de professionelle i dagtilbud og BFO/skole, der arbejder med børns skolestart. Der ud over henvender pjecen sig også til

Læs mere

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier:

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier: Den 19. januar 2015 Elevcoaching Elevcoaching er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Pædagogiske læreplaner Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Vision I Lerpytter Børnehave ønsker vi at omgangstonen, pædagogikken og dagligdagen skal være præget af et kristent livssyn, hvor

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Hjemområde B 2012/2013. Velkommen til hjemområde B. Team B

Hjemområde B 2012/2013. Velkommen til hjemområde B. Team B Hjemområde B Velkommen til hjemområde B I denne folder kan I læse lidt om hverdagen i hjemområde B, vores tanker om læring, vores struktur og organisering. Desuden kan I læse om vores forventninger til

Læs mere

MESTRING OG RELATIONERS BETYDNING FRANS ØRSTED ANDERSEN, LEKTOR, PH.D DPU, AARHUS UNIVERSITET

MESTRING OG RELATIONERS BETYDNING FRANS ØRSTED ANDERSEN, LEKTOR, PH.D DPU, AARHUS UNIVERSITET 1 MESTRING OG RELATIONERS BETYDNING FRANS ØRSTED ANDERSEN, LEKTOR, PH.D DPU, AARHUS UNIVERSITET Mestring og relationer af Frans Ørsted Andersen FRANS ØRSTED ANDERSEN Ph.d / lektor Aut. psykolog Ph.d-uddannelse

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Elevens egen vurdering /evaluering

Elevens egen vurdering /evaluering Elevens egen vurdering /evaluering Inerisaavik Vurdering ved hjælp af portfolio Vurdering af elevpræstationer Elevens egen vurdering /evaluering Møder med eleven i centrum Dette hæfte er et ud af en serie

Læs mere

Rammebeskrivelse for SFO ernes arbejde med mål og indholdsbeskrivelser. Center for Børn & Undervisning Faxe Kommune 2016

Rammebeskrivelse for SFO ernes arbejde med mål og indholdsbeskrivelser. Center for Børn & Undervisning Faxe Kommune 2016 Rammebeskrivelse for SFO ernes arbejde med mål og indholdsbeskrivelser Center for Børn & Undervisning Faxe Kommune 2016 Formål Denne rammebeskrivelse skal ses som en vejledning til udarbejdelse af lokale

Læs mere

Grundlov FOR. Vanløse Skole

Grundlov FOR. Vanløse Skole Grundlov FOR Vanløse Skole 2 Hvorfor en Grundlov? - Grundloven er Vanløse Skoles DNA. Det er den man kan se, høre og mærke når man er en del af Vanløse Skole - hvad enten det er som elev, forældre eller

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Forflytningspædagogik for forflytningsvejledere

Forflytningspædagogik for forflytningsvejledere U N V E R S T Y C O L L E G E L L L E B Æ L T Forflytningspædagogik for forflytningsvejledere Per Norup Pædagogisk konsulent BAR Social & Sundhed Fagligt træf 2015 UNVERSTY COLLEGE U N V E R S T Y C O

Læs mere

Tilsynsnotat Inden mødet. Institution: Idrætsbørnehaven Lærkereden

Tilsynsnotat Inden mødet. Institution: Idrætsbørnehaven Lærkereden Tilsynsnotat 2016 Institution: Idrætsbørnehaven Lærkereden Emne Kortlægningen T2 På tilsynsbesøget vil vi gerne drøfte resultatet af T2 og progressionen fra T1 samt jeres arbejde med de nye data Beskriv

Læs mere

Succes-plan Social & SundhedsSkolen, Herning 1. SAMARBEJDE OM ELEVERNES LÆRING

Succes-plan Social & SundhedsSkolen, Herning 1. SAMARBEJDE OM ELEVERNES LÆRING Succes-plan 2015-16 Social & SundhedsSkolen, Herning 1. SAMARBEJDE OM ELEVERNES LÆRING BEHOVSAFKLARING OG DATAANALYSE Hvad kan vi konkludere på den baggrund? Elevernes faglige resultater: Gode karakterer

Læs mere

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Status på det overordnede arbejde med læreplaner: Vi arbejder ud fra vores læreplaner

Læs mere

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer

Læs mere

FÆLLES OM EN GOD SKOLESTART

FÆLLES OM EN GOD SKOLESTART FÆLLES OM EN GOD SKOLESTART FÆLLES OM EN GOD START 3 INDLEDNING Denne pjece henvender sig primært til de professionelle i dagtilbud og BFO/skole, der arbejder med børns skolestart. Derudover henvender

Læs mere

SMTTE over eventyrforløb med fokus på sprog

SMTTE over eventyrforløb med fokus på sprog SMTTE over eventyrforløb med fokus på sprog Mål: Udvalgte målpinde fra børnehavens overordnede mål for sprog: - Udvikling af sprog og ordforråd gennem de daglige aktiviteter - At de oplever leg og glæde

Læs mere

Læring, trivsel og personlig mestring

Læring, trivsel og personlig mestring Læring, trivsel og personlig mestring sammenhæng i det pædagogiske arbejde TVÆRGÅENDE ENHED FOR LÆRING FORORD I Horsens kommune ønsker vi at give alle børn de bedste vækstmuligheder. Børn i dagtilbud og

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud De pædagogiske læreplaner sætter mål for det pædagogiske arbejde i Holme dagtilbud. Vi opfatter børnenes læring som en dynamisk proces der danner og udvikler gennem

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Trivselstimer 2015/2016:

Trivselstimer 2015/2016: 0. klassetrin Den gode klassekultur Aftale fælles sociale regler og normer i klassen. Inddrage børnene i fælles dialog, hvorigennem aftales konkrete regler og normer, som efterfølgende hænges op i klassen.

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

idrætsteori om kroppen, kredsløbet og sundhed. 2 (6 timer)

idrætsteori om kroppen, kredsløbet og sundhed. 2 (6 timer) Undervisningsforløb, der inddrager ipads Undervisningsforløb, der inddrager ipads Fagligt tema/indhold/kompetencemål: Tema: "Kroppen-skabt til at bevæge sig" - idrætsteori om kroppen, kredsløbet og sundhed

Læs mere

Stærke relationer, effektiv læring

Stærke relationer, effektiv læring Micki Sonne Kaa Sunesen Kandidat i pædagogisk psykologi, Phd. stud. Anne Therkildsen Cand.mag. i pædagogik og psykologi, pædagogisk udviklingskonsuleny, ICDPøst Stærke relationer, effektiv læring At det,

Læs mere

Hvor ska` vi hen du?

Hvor ska` vi hen du? Hvor ska` vi hen du? Tydelige læringsmål Før-eftertest Læringsforløb Meningsfyldte læringsfællesskaber Som underviser er det vigtigt, at du kender din virkning, og den er stor. Næst efter eleven selv er

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS. U- konceptet CSB

U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS. U- konceptet CSB U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS U- konceptet CSB bevægelse og sammenhæng - en forudsætning for udvikling CSB udvikler sig gennem sine medarbejdere.

Læs mere

Ledelse og udvikling af fælles grundfaglighed

Ledelse og udvikling af fælles grundfaglighed Ledelse og udvikling af fælles grundfaglighed 1 Begrundelse 2 Læring fælles grundfaglighed 3 Trivsel fælles grundfaglighed 4 Facilitering af fælles grundfaglig praksis 5 Professionskompetencer fælles 6

Læs mere

Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser :

Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser : Livstrampolinen. Hellerup Skoles værdigrundlag Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser : Børn og unge lærer uden grænser - de udnytter og udvikler deres ressourcer

Læs mere

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man

Læs mere

Sociale kompetencer som empati, ansvarlighed, selvstændighed er vigtige kompetencer at have lært, når man skal være sammen med andre mennesker

Sociale kompetencer som empati, ansvarlighed, selvstændighed er vigtige kompetencer at have lært, når man skal være sammen med andre mennesker Pædagogik og værdier: Barnet skal blive så dygtig som det overhovedet kan! Sociale kompetencer som empati, ansvarlighed, selvstændighed er vigtige kompetencer at have lært, når man skal være sammen med

Læs mere

Den røde tråd Dragør Kommunes strategi for børns overgange fra børnehave til skole.

Den røde tråd Dragør Kommunes strategi for børns overgange fra børnehave til skole. Den røde tråd Dragør Kommunes strategi for børns overgange fra børnehave til skole. Den Røde Tråd er Dragør Kommunes strategi for børns overgange fra børnehave til SFO, børnehaveklasse og 1. klasse. Strategien

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job Fra interesser til forestillinger om fremtiden Uddannelse og job, eksemplarisk forløb for 4. - 6. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre Kodeks for god pædagogik HANSENBERG Lad os gøre en god skole bedre Eleverne oplever lærere, som arbejder tæt sammen og involverer eleverne 2 På HANSENBERG lægger vi vægt på, at al undervisning skal være

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre Kodeks for god pædagogik HANSENBERG Lad os gøre en god skole bedre På HANSENBERG lægger vi vægt på, at al undervisning skal være meningsfuld og udbytterig kort sagt give lærelyst og erhvervskompetence.

Læs mere

Evaluering af indsatsområder2014/15

Evaluering af indsatsområder2014/15 Evaluering af indsatsområder2014/15 1 Indholdsfortegnelse Faktaoplysninger... 3 Fokusområder 2014-2015... 4 Udmeldt indsatsområde: Science og læring 2014-2015 (fælles)... 5 Udmeldt Indsatsområde: Digital

Læs mere

EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj

EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj Indledning SOPU bestræber sig på at være den erhvervsskole i Danmark, hvor medarbejderne giver eleverne og kursisterne et uddannelsestilbud, hvor

Læs mere

det har mulighed for at agere og handle, og dermed kunne mestre sit eget liv. Børnesyn Pædagogiske læreplaner i Dalhaven

det har mulighed for at agere og handle, og dermed kunne mestre sit eget liv. Børnesyn Pædagogiske læreplaner i Dalhaven Pædagogiske læreplaner i Dalhaven Når du træder ind i Dalhaven, træder du ind i et hus fyldt med liv og engagement. Vi ønsker at du får en følelse af, at være kommet til et sted, hvor der et trygt og rart

Læs mere

Læsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen

Læsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen Læsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen - Lektor Laura Emtoft og Lektor Sofia Esmann UC Sjælland Udgangspunktet For mange elever præsterer

Læs mere

"Innovation, kreativitet og lederskab Pædagog med innovationsprofil!

Innovation, kreativitet og lederskab Pædagog med innovationsprofil! "Innovation, kreativitet og lederskab Pædagog med innovationsprofil! 3½ årig uddannelse til pædagog Idé, design, handling, evaluering Eksperimenter sammen med og i praksis Ikke laboratoriestudie Aktiviteter,

Læs mere

DEN GODE OVERGANG. fra børnehave til skole

DEN GODE OVERGANG. fra børnehave til skole DEN GODE OVERGANG fra børnehave til skole DEN GODE OVERGANG fra børnehave til skole Indledning Vi skaber gode overgange for børn og unge, skriver vi i vores Børne- og Ungepolitik. Derfor har vi i Vejle

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole

www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse og skrive på Ollerup Friskole Når dit barn begynder i skolen er det allerede

Læs mere

Papir til afklaring af begreber i en undervisning uden lektier

Papir til afklaring af begreber i en undervisning uden lektier Papir til afklaring af begreber i en undervisning uden lektier Af Flemming B. Olsen I vores forsøg med næsten lektiefri undervisning er et af succeskriterierne, at der hos lærerne sker en didaktisk videreudvikling,

Læs mere

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...

Læs mere

1. Opsøg faktuel viden om missionsområdets kulturhistorie

1. Opsøg faktuel viden om missionsområdets kulturhistorie Kulturforståelse er en af forudsætningerne for, at danske soldater kan løse deres opgaver i internationale missioner. I de fleste missioner indgår der samarbejde med andre landes militær og en vis kontakt

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse. Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan

Læs mere

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper. Børn i dagtilbud opnår almen dannelse Inklusion: Fokus:

Læs mere

Tilsynsrapporten er udarbejdet på baggrund af bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. LBK nr. 1135 af 07/12/2011

Tilsynsrapporten er udarbejdet på baggrund af bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. LBK nr. 1135 af 07/12/2011 Tilsynsrapport 2015 Langsø Friskole Onsdag den 12. august 2015 Tilsynsrapporten er udarbejdet på baggrund af bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. LBK nr. 1135 af 07/12/2011 Tilsynsrapporten

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Virkensbjerget Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Virkensbjerget Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 8 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 6 % - Observatører 1 % Forældre 13 35 % Ældste børn 4 44 % Rapporten består

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling. Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan

Læs mere

MIN LÆRING - Observation og feedback på egen praksis.

MIN LÆRING - Observation og feedback på egen praksis. MIN LÆRING - Observation og feedback på egen praksis. SKOLEN VED NORDENS PLADS 2015 Frydendalsalle 8 3450 Allerød +45 3110 1441 nikolaj@trautner.nu www.trautner.nu VELKOMMEN side 1 Kære dig! Nu er der

Læs mere

Sunde og glade børn lærer bedre

Sunde og glade børn lærer bedre Sunde og glade børn lærer bedre Hvorfor og hvordan? Hvad er En Børneby er en samling af alle pasnings- og skoletilbud for børn fra 0-12 år. I Ørsted er det dagplejen, børnehaven Skovsprutten og Rougsøskolen

Læs mere

Linjer og hold i udskolingen

Linjer og hold i udskolingen Linjer og hold i udskolingen Denne rapport præsenterer erfaringer fra tre udvalgte skoler, som enten har organiseret deres udskoling i linjer, eller som arbejder med holddannelse i udskolingen. Rapporten

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Stjernen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Stjernen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 11 69 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 9 64 % - Observatører 1 % Forældre 38 43 % Ældste børn 10 50 % Rapporten

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere