Det Frie Ord Tema: Velfærdsreformer

Transkript

1 Det Frie Ord Medlemsblad for Radikal Ungdom Nr. 1 Tema: Velfærdsreformer Interview med Torben M. Andersen Radikalt og konservativt syn på velfærdsreformer Test dig selv: Idealist eller pragmatiker?

2 Lederen - Redaktricen tager ordet Af Leonora Beck, redaktør Politisk X-factor Hvordan er idealet for det politiske håndværk i et moderne, demokratisk samfund? Skal en politiker prioritere sin intellektuelle kløgt og brænde for sine politiske holdepunkter? Eller skal de retoriske færdigheder måske krydres med popsmart populistisk selvfedme og en konstant angst for vælgernes vægelsind? X-factorelementet på den politiske arena har altid været afgørende. Den mest talentfulde og overbevisende retoriker opnår størst tilslutning. Som med de fleste andre idealer ændres karakteren dog med tiden, men skal (og kan) demokratiet acceptere de moderne og mediebårne præmisser for politikeres standarder? Vi lever i et videnssamfund, hvor fornuft er et ultimatum, og hvor uddannelsesniveauet siger spar to i forhold til de fleste af klodens andre nationer. Alligevel er den danske politik paradoksalt nok præget af de retorikere, der spiller på naive vælgeres frygt, uvidenhed og ensidige rettighedstænkning. Selv om hun mestrer netop denne form for vælgertække, har Pia Kjærsgård har langt fra monopol på det. Og det tiltrækker jo vælgere. Er det ikke i bund og grund, hvad politik går ud på? Jo, i princippet. Dog kan man som 'retskaffen' politiker ikke bare se bort fra ens nationale ansvar ved kun at fokusere på magtens fristelser. Det velfærdssamfund, som vi som borgere i dag nyder godt af, vil muligvis ikke kunne holde til det tyngende pres i længden. Vi vil ikke skære i indkomstoverførslerne, for dem har vi en universel ret til. Vi klager over hospitalernes dårlige kvalitet, selv om den aldrig har været bedre. Brugerbetaling hører ikke til i vores samfund, men højere skat for at finansiere servicerne? Aldrig i livet. Med retorikere, der kalder sig politikere, men som ikke tør tage det politisk forpligtende ansvar, flås velfærdssamfundets kollektivitetsprincipper op indefra. Og er det en acceptabel konsekvens af vores frådsende livsstil? Vil vi gerne se amerikanske tilstande skinne igennem Danmarks ellers så fornuftdemokratiske facade? Nej. Lad derfor politikkens x-factorideal reinkarneres med ansvarsbevidsthed og intelligens, og lad tankeløsheden blive i uden for Danmarks grænser. Indhold Lederen 2 Formandens klumme 3 Torben Andersen 4-5 Radikal respons 5 Morten Helveg 6 Henriette Kjær 7 Redaktionens spørgsmål 8 RU's nye udvalg 9 Debat: Prostitution 10 International udvalg 11 Aktiviteter Test dig selv 13 Årskalender 14 Appetizer til næste nr. 15 Det frække ord 16 KOLOFON Oplag: 1100 Tryk: A.R.T, Stilling Ansvarshavende redaktør: Leonora Beck, leonorabeck@radikalungdom.dk ISSN: X Stof fra bladet må gerne gengives, men kun med tydelig kildeangivelse Nr Det Frie Ord - Radikal Ungdom

3 Formandens klumme: Af Andreas Steenberg, Landsformand Hvor skal pengene komme fra? "Der er ingen, der for alvor siger nej heller ikke Det Radikale Venstre. Der er ikke råd til så massivt højere lønninger især ikke med alle de andre udgifter, som der også skal være penge til. Der skal siges stop på et eller andet tidspunkt. Regeringen vil med dette års finanslov bruge 4 mia. på kvalitetsreformen og 400 mio. på en større børnecheck. Dertil kommer over mia. årligt til skattelettelser pga. skattestoppet. Vi ser således en finanslov, der bruger flere penge og næsten ikke finder finansiering eller strammer økonomien op. Det er der ellers brug for. I 2015 vil der være underskud på statsfinanserne, hvilket selv regeringens egne embedsmænd i Finansministeriet har regnet ud. Det økonomiske råd, vismændene, Velfærdskommissionen og nu også regeringen har sagt, at der skal spares nogle steder og lægges om. Der er med andre ord brug for prioritering. Hvad skal vi beholde, og hvad kan der spares på? Og kunne vi bruge pengene bedre? Vi radikale har længe sagt, at flere penge til middelklassen ikke er den rigtige vej, hvorfor højere børnecheck er en dårlig ide. Ligeledes vil vi derfor ikke give årlige skattelettelser til boligejerne, da det er penge til dem, der allerede har nok. Penge skal bruges bedre. I Radikal Ungdom sætter vi også i den næste tid fokus på overenskomstforhandlingerne, hvor de offentlige ansatte vil have mere løn. De har fået mere løn, men 12,8 % var ikke nok, så nu varsles der strejke. Der er ingen, der for alvor siger nej heller ikke Det Radikale Venstre. Der er ikke råd til så massivt højere lønninger især ikke med alle de andre udgifter, som der også skal være penge til. Der skal siges stop på et eller andet tidspunkt. Vi ønsker, at Det Radikale Venstre er dem, der har modet til at tage kampen op. Om 15 år er der ikke råd til efterløn. Der er ikke råd til mere børnecheck. Den offentlige sektor får penge og løn nok. Det handler om, at bruge pengene bedre og ikke, som nu, på bureaukratiarbejde og kontrol, men på velfærden. Stort set alle partier tør ikke sige nej og tør ikke afskaffe ydelser for til gengæld at have råd til de vigtigste. Her skal Det Radikale Venstre markere sig, og her er der kant til de andre partier, som er en stor gavebod. Den kant vi mangler fra vores moderparti. Nr Det Frie Ord - Radikal Ungdom

4 Interview med Torben M. Andersen: Ved Robin Juel Johansen, medredaktør Rettidig omhu? Regeringens Velfærdskommission offentliggjorde i 2005 sine forslag til reformer, som kunne sikre det danske velfærdssamfunds fremtidige overlevelse. Et bredt udsnit af de politiske partier (S, DF, V, K, DRV) talte varmt om langsigtede reformer, men de visionære ideer blev kogt noget ned, da partierne indgik det såkaldte Velfærdsforlig. Siden hen har regeringen givet en mindre skattelettelse og nedsat en Skattekommission. Men har Velfærdsforliget og regeringens efterfølgende småjusteringer på skatteområdet sikret velfærdssamfundets overlevelse, eller er problemet blot blevet skubbet længere ud i fremtiden? Vi har spurgt Velfærdskommissionens formand, Torben M. Andersen, om hans syn på velfærdsreformerne og det politiske efterspil. Torben M. Andersen - Professor på Århus Universitet - Formand for Velfærds kommissionen Overvismand i Det Økonomiske Råd Velfærdsforligt tager hånd om en væsentlig del af de problemer kommissionen pegede på, nemlig tilbagetrækning. Velfærdsforliget er på dette punkt ret vidtgående, hvis man ser det i forhold til de politiske meldinger før kommissionen blev nedsat. På den baggrund er der ingen tvivl om, at meget ændrede sig i løbet af den tid, som kommissionen arbejdede, udtaler han. Kommissionsformandens syn på Velfærdsforliget er altså positivt, men det er hans opfattelse af mediernes modtagelse ikke: Mange medier var temmelig naive omkring offentliggørelsen, da man tilsyneladende mente, at såfremt alt ikke blev gennemført med det samme, så havde det hele været spildt. Det er en meget naiv opfattelse af det politiske system, og det er naturligt, at man politisk ikke kan håndtere mange emner på en gang. Det vigtigste var at få skabt en klarhed og forståelse omkring udfordringerne og derfra at få sat gang i en reformproces. Skat fyldte meget i kommissionens udspil og er stadigvæk et af de største stridsområder i velfærdsdebatten. Man valgte at undgå skattepolitikken i Velfærdsforliget, og regeringen har siden hen nedsat en skattekommission, som skal udarbejde et forslag til en eventuel skattereform. En ændring på skatteområdet synes altså længe undervejs, men hvor stor betydning har skattepolitikken egentlig på fremtidens velfærd? Det spillede en rimelig stor rolle, fordi vi mente, og stadig mener, at der er en række gode grunde til at ændre på skattestrukturen, dvs. at lave skatteomlægninger. Det blev opfattet som meget kontroversielt pga. skattestoppet, men den nye skattekommission er et tegn på, at det er nødvendigt at se på det spørgsmål. Hvad ville konsekvenserne for fremtidens velfærd være blevet, hvis man ikke havde indgået Velfærdsforliget og nedsat en skattekommission? Nr Det Frie Ord - Radikal Ungdom

5 "Mange medier var temmelig naive omkring offentliggørelsen af Velfærdskommission ens rapport Så vil velfærdssamfundet stille og roligt have mere og mere svært ved at finansiere de velfærdsordninger og ydelser, som vi kender i dag derved vil man løbe en meget stor risiko for på et tidspunkt at skulle lave store tilpasninger (nedskæringer eller skattestigninger, red.) i velfærdssamfundet. Hvorvidt det lykkes at fremtidssikre det danske velfærdssamfund, er svært at spå, og tunge, visionære reformer vil kræve et bredt forlig blandt folketingets partier. Den langtrukne proces lader dog ikke til at skræmme den positive Torben M. Andersen: Jeg er rimelig optimistisk på trods af hvad man kan sige om det politiske system, så har vi trods alt i Danmark været i stand til at gennemføre store reformer, som ikke alle har været lige populære." Vil du have mere? På kan du læse interviewet i dets fulde længde samt diskutere interviewpersoner og debattørers holdninger. En radikal respons på Torben M. Andersen: Fin fremtidssikring af det bestående Af Klaus Bach Jacobsen, næstformand Hvis man ikke ønsker sig noget nyt, så er Velfærdsforliget fint. At der sikkert kommer til at mangle enkelte milliarder hist og her bliver sandsynligvis ikke det store problem. Forrige års velfærdforlig er udmærket til at sikre det bestående velfærdssystem. Aftaler og forlig skal naturligvis holdes. Dvs. at alle forligspartierne (S, DF, V, K, RV) skal være enige før, der kan ændres i et forlig. Ellers må man vente til forliget udløber. Desværre er Velfærdsforliget bare et af den sjældne slags forlig, som ikke har en udløbsdato. Fx reguleres pensionsalderen frem til 2027 (om tyve år!), hvorefter den automatisk reguleres i al uendelighed. Sandsynligheden for, at forligspartierne kan og tør blive enige om noget helt nyt, virker ikke stor. Radikale Venstre plejer med rette at kritisere regeringens skattestop, fordi regeringen dermed har hældt beton ned over et forældet system. Hvad er det, vi har medvirket til? Jeg fristes til at spørge om Velfærdforliget er et velfærdstop? Det bestående vil bestå fuldt ud, og velfærd er stadig når staten tørrer borgerne i røven eller fodrer dem med penge. Med forliget kom der ikke grundlæggende nye tiltag eller syn på velfærd. Hvad blev der af fri indvandring? Prioriteringer? Afskaffelsen af regler? Målretning af ydelser? Opgøret med de aldersbetingede ydelser? Glædesreformen? Afskaffelsen af indkomstskat? Opgøret med universalismen lader også stadig vente på sig. Nr Det Frie Ord - Radikal Ungdom

6 Interview med Morten Helveg Af Leonora Beck, redaktør Ineffektiv regeringsvelfærd... Det danske samfund slår rekorder, når det gælder velfærd. Med vores historiske baggrund og med vores vestlige velstand har vi naturligvis haft rige muligheder for skabe et solidt fundament for danskernes elskede omfordelinger, men ifølge eksperter kan velfærdskravene i længden sætte samfundsøkonomien over styr. Det Radikale Venstres finansordfører, Morten Helveg Petersen, giver sine bud på en holdbar velfærdspolitik og demonstrerer sin kritik af regeringens metoder. Det er et generelt problem at rulle velfærdsydelser tilbage, for det er ubeskrivelig svært. Folk vænner sig til ydelserne. Efterlønnen, som vi vil bruge mange år på at afvikle, er et godt eksempel på, at en velfærdsordning næsten er umuligt at komme af med igen, konstaterer Morten Helveg. Dette er blot en af de mange udfordringer, som velfærdssamfundet står over for, og som udelukkende kan håndteres fra politisk side. "Vi kan konstatere, at vi er kommet længst med forslag til tiltagene Der, hvor man kan slanke velfærden, skal man gøre det. Man skal dog ikke slanke generelt, men omfordele velfærden i stedet. Vi vil hellere sørge for at gøre noget godt for de udsatte grupper end at strø velfærdspengene ud til overklassen. For eksempel vil vi hellere bruge pengene fra børnechecken på udsatte børn, hvor regeringen derimod vil forhøje den. Og velfærden kan trimmes på utallige måder. Ifølge Velfærdskommissionens formand Torben M. Andersen er det nødvendigt at indføre mere brugerbetaling for at kunne dæmpe og dirigere kravene for offentlig velfærdsservice. På nogle stræk kan dette være en god idé, for jeg mener også, at brugerbetaling skal opprioriteres. Det skal dog være et krav, at den bliver mere social retfærdig, end den er i dag. For det mener Helveg ikke er tilfældet. Udover dette politiske hul har regeringen ifølge ham flere mangler i sin politik. Den mest markante er, at politikerne præges af en centralistisk tankegang og benytter politiske strategier, der hiver alt for mange ineffektive regler ned over hovedet på den enkelte borger. Man skal i stedet vise mere tillid til de offentligt ansatte og iværksætte nye reformer, som tilgodeser socialt udsatte grupper. Derudover tvivler han på, om regeringen overhovedet tør at realisere nye velfærdsreformer. Dansk Folkeparti fylder meget i regeringspolitikken, og de er jo meget konserverede på de områder. Da Velfærdskommissionen kom ud med dens udspil, var det regeringens svaghed, at den ikke tog forslagene til sig. De Radikale oplevede, at det gik op af bakke i forhold til de øvrige partier med at kæmpe for tiltagene, men i dag kan vi også konstatere, at vi er kommet længst med forslag til tiltagene. Nr Det Frie Ord - Radikal Ungdom

7 Interview med Henriette Kjær Af Leonora Beck, redaktør...mangler Radikal deltagelse Set fra De Konservatives perspektiv er velf rdsreformer som hos De Radikale ogs et politisk br ndpunkt. Partiets politisk- konomiske ordf rer, Henriette Kj r, giver sit bud p, hvad der skal til for at sikre fremtiden og fastsl r samtidig, hvor den radikale Morten Helveg Petersen ikke har ret i sine udtalelser. Der er kommet en tendens til, at man i det danske samfund ikke l ser sine egne problemer selv, og at borgerne har en forventning om, at det offentlige griber ind med psykologhj lp og sorggrupper. Vi politikere har en stor opgave i at forklare folk, at vi skal v re mere trangsbestemt. At de universale ydelser, som folk synes, de har krav p, simpelthen er for dyre i det lange l b. Ellers vil det betyde, at vi ikke kan hj lpe dem, der virkelig har et behov. Derfor mener Henriette Kj r ogs, at Torben M. Andersens opfordring om en get brugerbetaling er en god idé. Det skal blot v re et kriterium, at man ser brugerbetalingen i sammenh ng med skatten for ikke at f b de et h jt skattetryk og en h j brugerbetaling. N r Henriette Kj r skal kommentere p forskellen mellem hendes eget parti og De Radikale p det velf rdspolitiske omr de, indr mmer hun, at partierne i vid udstr kning har de samme m l og holdninger. Jeg kan dog godt f lge Morten Helvegs tankegang, n r han siger, at regeringen er centralistisk i sammenligning med hans eget parti. Her skal tilf jes, at vi er bne overfor at se p nogle af de mest omst ndelige og bureaukratiske regler. N r han derimod p st r, at regeringens svaghed er, at vi ikke tog Velf rdskommissionens forslag til os, har han ikke ret. Det er jo endt med, at vi har lavet et forlig p omr det, og vi konservative har netop v ret forgangsm nd i mange af de ting, som kommissionen har forsl et. "De Radikale har v ret for passive de seneste r, hvor der har v ret en borgerlig regering Af den grund mener hun ogs, at man ikke entydigt kan sige, om Det Radikale Vestre er kommet l ngere end Danmarks andre partier med hensyn til reformudspil og strammere velf rdspolitik. De Radikale har v ret for passive de seneste r, hvor der har v ret en borgerlig regering, fordi man bliver ved med at h nge i med Socialdemokraterne. Selvf lgelig har De Radikale v ret med til at rejse debatten omkring velf rdsreformerne, men partiet har ikke s gt s meget indflydelse, som man kunne have nsket sig. Jeg mener, at der har v ret en for t t tilknytning til Socialdemokraterne. Debater videre Vis hvad du har på hjerte ved at benytte Nr Det Frie Ord - Radikal Ungdom

8 Redaktionens spørgsmål: Ved Leonora Beck, redaktør Skat, hvor meget vil du have? Regeringen har nedsat en skattekommission, som skal udarbejde modeller til en reform af det danske skattesystem inden 1. februar Formålet med kommissionen er, at den skal kunne danne baggrund for politiske forhandlinger om gennemførelsen af en ny skattereform. Vi har spurgt fire ungdomspolitikere om, hvordan deres ungdomsparti ser på skatten. Vil du give din egen mening til kende, eller skal der svinges en økse eller to over disse holdninger, er der mulighed for det på Spørgsmål: Hvad er jeres ungdomspartis vigtigste budskab til regeringens skattekommission? Jørn Andersen Internationale Socialisters Ungdom Thomas Banke Formand for Venstres Ungdom "Regeringens skattekommission vil (som skattestoppet) kun gavne de rige og højtlønnede. Det er vi imod. Ligesom et klart flertal i befolkningen vil vi fastholde og udvide den kollektive velfærd ikke elitens luksusforbrug. Hæv den skattefri bundgrænse kraftigt, genindfør formueskatten, brandbeskat arbejdsfri spekulationsgevinster og bring de privatiserede virksomheder tilbage under demokratisk kontrol. "Gør op med det komplicerede system, sænk skatten markant, og fjern topskatten. Derudover skal man indtænke større grad af selvfinansiering for de, der kan klare sig selv. Børnepenge, boligsikring, efterløn osv. skal kun målrettes de svageste i samfundet. Resten må betale selv, men til gengæld får de en hidtil uset skattelettelse. Kort sagt: gør op velfærd til alle, giv til de der har behov, og sænk skatten, så folk selv kan vælge. Benjamin Dickow Formand for Ung Alliance "Det er altafgørende, at skattekommissionen ikke udelukker noget af politiske årsager, som det før har været tilfældet. Den skal derimod undersøge alle muligheder for at imødekomme de problemer, som Danmark står overfor i fremtiden. Boligskatten SKAL i spil i denne ombæring. Luis Andersen Erhvervs- og Økonomiordfører i Radikal Ungdom "Skattekommissionen skal ikke være bange for at tage alle skatter med i deres overvejelser. Dermed sagt, at også boligskatterne skal kunne ændres. Kun ved at kigge på alle skatter og afgifter har kommissionen mulighed for at komme med et afbalanceret forslag til en markant nedsættelse af skatten på arbejdsindkomst. Nr Det Frie Ord - Radikal Ungdom

9 Integrationsudvalget: Af Ali Tareen, medlem af integrationsudvalget Radikal Ungdoms nye udvalg For mange af os har integrationspolitikken og den tilhørende debat herhjemme i den seneste tid været en af årsagerne til at slutte sig til Radikal Ungdom. Integrationspolitikken har i de senere år været stærkt opprioriteret blandt både befolkningen og de folkevalgte. Der har tilmed eksisteret et selvstændigt integrations- ministerium "Derfor vil al den frivillige hjælp, der er mulig blive modtaget med kyshånd. siden Anders Fogh kom til magten. Også i Radikal Ungdom har vi set et behov for et nyt udvalg, der reflekterer den offentlige debat. Integrationsudvalget er således et nyoprettet udvalg, vedtaget på det seneste landsmøde. Som et dugfriskt udvalg er de igangsættende og politikskabende projekter og målsætninger store og udfordrende. Samtidig er udvalget også i den heldige position at have friheden, viljen og lysten til selv at kunne formulere sin politik from scratch. Vi har i udvalget formuleret det kommende foreningsår ud fra 5 centrale punkter: Projektorienteret metode, inddragelse af digitale medier, politikskabelse og udmeldinger, tværpolitisk samarbejde samt inddragelse af foreningen. Den projektorienterede metode har som formål at udarbejde og udmelde politiske løsningsforslag gennem en praktisk undersøgelse af de lokale problemstillinger. Herunder forstås eksplicit det lokalpolitiske samarbejde med frivillige hjælpeorganisationer, uddannelsesinstitutioner og selvfølgelig asylcentrene gennem udveksling af erfaring og idéer. Inddragelse af digitale medier har som formål at skabe politiske udmeldinger gennem en proaktiv anvendelse af video blogging og film- og lydklip på de relevante medier. Husker-du-kampagnen til hjemmesiden er startskuddet på denne del af udvalgets arbejde. Politikskabelse og udmeldinger har til formål at få vedtaget og udbredt et internt kendskab til radikal integrationspolitik. Politiske udvalg, i form af policy papers, vil være det primære middel. Tværpolitisk samarbejde har som formål dels at skabe flere fælles politiske udmeldinger og dels at være iværksættende bag fællesarrangementer, Kontakt udvalget her ationsudvalget der opprioriterer demokrati og integration på folkeskoler og ungdomsuddannelser. Udvalget kan allerede nu afsløre et til foråret kommende integrationsprojekt i Odense. Inddragelse af foreningen har til formål at udbrede kendskabet til lokalforeninger gennem oplæg, debat og fællesarrangementer - internt såvel som eksternt. Vi mener, at et sådant samarbejde er essentielt for en medlemsfremgang og for en bedre repræsentation af unge med anden etnisk baggrund i dansk ungdomspolitik. Integrationsudvalget er som sagt et nyt udvalg. Derfor vil al den frivillige hjælp, der er mulig blive modtaget med kyshånd. Jeg håber derfor på udvalgets vegne, at overstående korte beskrivelse af udvalgets målsætninger og metoder vil øge nysgerrigheden og lysten til at engagere sig i integrationspolitikken. Integrationsordføreren og integrationsudvalget vil blive meget glade. Nr Det Frie Ord - Radikal Ungdom

10 Debat: Af Asser Gregersen, tidligere Kultur-, Rets- og Etikordfører Prostitution "Er du FOR prostitution?!" Rædslen står mejslet i ansigtet på SFU-pigen foran mig. Kender jeg ikke til de forfærdelige arbejdsforhold, kvinderne arbejder under? Ved jeg ikke, at der ikke findes nogen lykkelige ludere?! Afskyen for mig og hendes prostituerede medsøstre lyser ud af hende. "Hvorfor er det så slemt?" spørger jeg min kvindelige modpart. At købe sex er vel ikke anderledes end at købe hjemmehjælp? Det er mere farligt!, snapper hestehale-pigen overfor. Det må jeg give hende. Det er farligt og nedslidende at være prostitueret i dagens Danmark. Vold, narko og selvhad plager de prostituerede. "Men hvor kommer disse problemer egentligt fra?" spørger jeg pigen. Jeg vil hævde, at det er piger som hende, der konsekvent taler om de prostituerede som ludere i stedet for at omtale dem med en smule respekt som selvstændige erhvervsdrivende eller kvindelige entreprenører, der er skyld i de psykologiske problemer. Hvis vi anerkendte prostitution som et erhverv på linje med andre, ville de prostituerede måske kunne føle sig stolte? Og hvis vi kunne få erhvervet frem i lyset, kunne vi måske også forbedre de prostitueredes arbejdsmiljø? SFU-pigen er ophidset, ordene kommer hurtigt efter hinanden. Nok ikke noget, som onkel Villy vil bifalde. Med dirrende stemme forklarer hun mig, at det er forkert at købe andres menneskers kroppe! Det foregår jo også udbredt menneskehandel! Er jeg for det?! Nej, det er jeg ikke. Menneskehandel er en forbrydelse og skal straffes. Jeg vil også gerne straffe køb af sex med handlede kvinder. Vi kunne indføre en licensordning for frivillige prostituerede og gøre det pligtigt at tjekke, at den prostituerede har en gyldig licens? Derimod er det er noget pjat at tale om køb om mennesker. Prostitution er køb af en bestemt ydelse i et afgrænset tidsrum. Derefter går parterne hvert til sit. "Jeg får jo ikke kvinden med hjem bagefter?" "Ha!", udbryder min indignerede modpart. Der indrømmede jeg lige, at jeg var en af de 15 % af danske mænd, der på et tidspunkt har købt sex, "SVIN!" Det er jeg nu ikke, men jeg hæfter mig ved, at så mange går til prostituerede trods SFUs og samfundets fordømmelse. Jeg gad vide, om flere regler vil stoppe menneskets sexdrift? Mennesker som min SFU er har arvet en moralsk puritanisme fra 1970 erne om, at det skulle være forkert at tjene penge med en del af ens krop. Det er noget vrøvl, som desværre endnu i dag trækker spor helt ind i de radikale folkevalgte grupper. Det er sørgeligt, at der stadig blandt radikale findes folk, der vil regere over borger nes sexliv. Vi må erkende at forbud, fordømmelse og fornedrelse ikke hjælper de prostituerede. Det ved vi fra historien og senest fra Sverige. Så længe menneskets drifter skaber en efterspørgsel, vil der være et udbud, resten er et spørgsmål om pris. Spørgsmålet er, hvordan vi vil behandle de mennesker, der reagerer på den efterspørgsel vi skaber. Nr Det Frie Ord - Radikal Ungdom

11 Internationalt Udvalg: Hold fanen højt i Afghanistan Af Emil Dyred, formand for Internationalt Udvalg Der er i den seneste tid opstået sprækker i den internationale koalition i Afghanistan, ISAF. Frankrig og Tyskland kritiseres af deres NATO-allierede for ik- ke at sen- de tropper nok. USA kritiserer Europa for ikke at gøre nok for at vinde afghanernes hjerter og sind, og i Canadas parlament diskuterer man åbent spørgsmål om tilbagetrækning af de canadiske tropper som en konsekvens af store canadiske tab. Alt dette ændrer dog ikke på, at afghanerne har brug for massiv international opbakning både politisk, økonomisk og militært. Afghanistan er et af de fattigste lande i verden, og den desperate mangel på muligheder for den enkelte afghaner er et stort problem. En enorm opiumsproduktion og voldsom modstand mod forandringerne fra de tidligere magthavere i Taleban gør det svært at skabe den stabilitet, som landet så hårdt har brug for. Der er sket fremskridt i Afghanistan. Der er afholdt frie valg, og mange børn, især piger, er kommet i skole. Det viser, at udviklingen kan vendes men kun hvis det internationale samfund lever op til sit ansvar. Et svækket engagement i Afghanistan vil ikke blot være et sikkerhedspolitisk nederlag for Vesten og NATO - det vil være at knuse afghanernes håb om en fredelig, demokratisk fremtid og samtidig overlade dem til forarmelsen og undertrykkelsen hos mørkemændene fra Taleban. Dette må ikke ske. Derfor er det så nødvendigt, at den internationale koalition holder fanen højt i Afghanistan. Er du uenig? Eller vil du bare gerne debattere videre på dette emne? Gå ind på Deltag i: Forårssession Har du lyst til at fordybe dig i socialpolitiske spørgsmål og samtidig få mulighed for at præge Det Radikale Venstres politik med anderledes og nytænkende forslag? Lyder det interessant at blive opdateret på den seneste udvikling i den amerikanske præsidentvalgkamp og høre Søren Krarup harcelere mod det radikale meningsdiktatur gennem de sidste 100 år? Og er du desuden vild med at feste med andre ungradikale? I så fald er årets forårssession, der løber af staben fra d. 26. til d. 27. april i Odense, noget for dig. Her tilbyder Politisk Udvalg og formandskabet interessante oplæg, en spændende socialpolitisk workshop med deltagelse af en repræsentant fra Det Radikale Venstres folketingsgruppe, gode diskussioner, lækker mad og en fantastisk fest. Det eneste du skal gøre til gengæld, er at tilmelde dig via Radikal Ungdoms Webshop (under 'arrangementer'). Tilmelding koster 100 kr., og der er rejserefusion. Vi glæder os til at se dig! Mvh. Politisk Udvalg Nr Det Frie Ord - Radikal Ungdom

12 Bliv aktiv i Radikal Ungdom: Deltag i: Storkursus Sommeren har sommerlejr, efteråret har landsmødet, vinteren har juleaften - foråret har Radikal Ungdoms storkursus. For tredje gang byder Radikal Ungdom på politik og underholdning for hele foreningen. Programmet vil i år koncentrere sig om udvikling og bistand til u-landende. Der vil være oplæg fra bl.a. Dansk Institut for Internationale Studier, forsvaret, Bjørn Lomborgs Copenhagen Consensus projekt og naturligvis Margrethe Vestager, som denne gang stiller op i en paneldebat. Det hele foregår i weekenden marts, i København. Læs mere og tilmeld dig med det samme på Mvh. Kursusudvalget Deltag i: Udvalgsweekenderne Til alle medlemmer af Radikal Ungdom, der interesserer sig for politik, har vi nu et fantastisk tilbud. Alle RU s politiske udvalg bliver fremover samlet - samme dag og sted - for at holde møde, og der gives rejserefusion til alle, der ønsker at deltage i møderne. Så hvis du eksempelvis interesserer dig specielt meget for integration, en radikal skattereform, den kommende EU-traktat, har et kraftigt standpunkt overfor øget videoovervågning på offentlige pladser eller et helt andet politisk område, ja så vil det være oplagt at deltage i de respektive udvalgsmøder og være med i både debat, vidensdeling samt ikke mindst udviklingen af RU s politik. DU har skam også noget at byde på, så kom og sæt dit præg på Radikal Ungdoms politik. Vi byder dig velkommen. Udover muligheden for at skabe RUs politik til de hyggelige udvalgsmøder vil der også være spændende oplægsholdere og selvfølgelig de altid sjove fester med dejlige RU ere. Den første udvalgsweekend var en succes, og næste gang bliver det helt sikkert endnu bedre. De kommende udvalgsweekender er henholdsvis 5-6. april, august samt september. Man kan tilmelde sig ved at sende en mail til ru@radikalungdom.dk og skrive, hvilket udvalgsmøde man ønsker at deltage i. Læs mere om de politiske udvalg på Radikal Ungdoms hjemmeside under fanen Foreningen og derefter Udvalg. Udvalgsmøderne vil så vidt muligt blive holdt i Odense, og der er som sagt rejserefusion til alle. Vi glæder os til at se DIG! Nr Det Frie Ord - Radikal Ungdom

13 Test dig selv: Af Marie Kiholm, medredaktør Idealist eller pragmatiker? 1) Hvad synes du er vigtigst: a) Dine principper b) Aktuelle hensyn c) Dine grundlæggende værdier d) Fordelagtighed 2) Hvad irriterer dig mest: a) Materialisme b) Opportunisme c) Naivitet d) Ineffektivitet 3) Hvad beskriver bedst dine idealer: a) En etisk og uselvisk livsindstilling b) At være saglig, praktisk og realistisk c) Altid at stræbe mod det fuldkomne og forbilledlige d) At få det bedste ud af en situation Resultater: Virkelighedsfjern idealist 0-5 Du er så idealistisk, at det grænser til en naiv og urealistisk indstilling til livet. Du er meget principfast og insisterer altid på at håndhæve de højeste idealer, selvom det til tider er urealistisk eller uhensigtsmæssigt. For dig er idéer og principper det mest afgørende. Etisk idealist 6-16 Du er overvejende idealistisk. Du lader oftest dine etiske idealer og grundlæggende værdier styre dine meninger og lægger vægt på det fuldkomne og ideelle. For dig er ånd og bevidsthed det mest afgørende. Praktisk pragmatiker Du er overvejende pragmatisk. Du er oftest saglig, praktisk og realistisk i dine meninger og lægger vægt på, hvad der er mest hensigtsmæssigt eller gennemførligt. For dig er praktiske og rationelle hensyn det mest afgørende. 4) Hvordan indleder du oftest en argumentation: a) Som der står i vores principprogram b) Når nu lille fru Jensen c) Som der står i menneskerettighederne d) Det kan jo kun lade sig gøre hvis Opportunistisk pragmatiker Du er så pragmatisk, at det næsten grænser til opportunisme. Du insisterer på at se tingene i deres sammenhæng og altid vurdere, hvad der er mest fordelagtigt. For dig er de aktuelle og mest favorable forhold afgørende. Pointsystem......kan findes på bagsiden af bladet. Nr Det Frie Ord - Radikal Ungdom

14 Årskaldender: Hvad, hvor, hvornår? Marts 1-2: Udvalgsweekend (FU 4/ pol. udvalg lørdag og PU/ org. udvalg søndag) 22-23: FU møde 5 29: DRV HB 29-30: Politisk Storkursus 31: Deadline, Radikal Politik April 5-6: Udvalgsweekend (FU 6/ pol. udvalg lørdag og PU/ org. udvalg søndag) 12: Margrethe Vestagers fødselsdag 18-20: Formandsmøde 19-20: Session 1 Maj 3-4: HB : Fælles udvalgsudflugt (EU ogiu) 17: DRVHB 23-25: FU7 Opdateringer Følg med i kalenderen på Synes du medlemsbladet er for tyndbenet og lige til at kyle i skralderen? Hvorfor så ikke selv sætte dit præg på indholdet i de kommende numre? Det Frie Ord har fået sin egen underside på Det betyder, at du kan læse bladets artikler i deres fulde længde, diskutere debattørers eller interviewpersoners holdninger, inspirere redaktionen med din egen kreativitet og konstruktive forslag og meget mere. Ved hjælp af denne side gør vi bladet til et levende forum, hvor alle kan få en chance for at engagere sig i redaktionens arbejde og sætte præg på indholdet i de kommende numre. Nr Det Frie Ord - Radikal Ungdom

15 Appetizer til næste nummer af Det Frie Ord: Overvågning - eller frihed under ansvar? Overvågning har været et kontroversielt emne i den politiske debat siden World Trade Center i 2001 styrtede i grus. Borgerne i de vestlige samfund frygter terrorangrebene mere end nogensinde, og politikerne adlyder glædeligt deres krav om øget sikkerhed i form af bl.a. overvågning. Men i hvor høj grad har det danske samfund brug for overvågning? Kan vi acceptere en stat, hvis kontrollerende vogterrolle bliver større og større? Kan vi tolerere en stigende grad af krænkelser mod vores personlige frihed og integritet? Hvorfor skal vi i det hele taget have overvågning? For at beskytte demokratiet? Eller for at skyde det i sænk? Hvilke politiske alternativer kan samfundet erstatte overvågning med? Kan en ideel balance mellem sikkerhed og frihed overhovedet findes? Inspireret? Gå ind under DFO-fanen på og berig redaktionen med dine idéer om emnet til næste nummer af Det Frie Ord. Nr Det Frie Ord - Radikal Ungdom

16 Returneres ved varig adresseændring Det frække ord Derfor elsker vi Dansk Folkeparti: Af Kristian Risager og Leonora Beck, hhv. medredaktør og redaktør - Fordi deres etnocentriske politik giver et friskt pust til vores selvtillid - Fordi de er så gode mod dyr - Fordi Jesper Langballe i en Folketingsdebat sommeren 2007 sagde Nordirak er ligeså roligt som København - hvis man da ser bort fra Ungdomshuset - Fordi de er lige så tilbøjelige til at ekskludere medlemmer, som Stalin var til at sende borgere til Sibirien - Fordi man aldrig ved hvem af de to fætre, der tror mindst på Gud - Fordi Pias mellemrum mellem fortænderne er lidt charmerende - Fordi vi andre også burde gå i sundhedssko - Fordi Pia Kjærsgaard er den kvinde i Folketinget, Anders Fogh er mest bange for - Fordi både DFU og RU kan tegne Muhammed Point til testen på s. 13 1: a=0, b=5, c=2, d=10 2: a=0, b=2, c=10, d=5 3: a=2, b=5, c=0, d=10 4: a=2, b=5, c=0, d=10 Tegning: Morten Bracht Laumann Jespersen - Hvis tvangsægteskab var dansk kulturarv Deadlines for Det Frie Ord Marts - 1. Juni - 1. Septemper November Find mere information på Radikal Ungdoms sekretariat v./ Sekretariatsleder Christina Judson kan kontaktes på eller ru@radikalungdom.dk Sekretariatet har åbent: Mandag: Torsdag: Radikal Ungdom Ny Kongensgade 18, 5.tv 1557 København Nr Det Frie Ord - Radikal Ungdom