Manglende appetit og vægttab

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Manglende appetit og vægttab"

Transkript

1 Patientstøtte Kræftens Bekæmpelse Manglende appetit og vægttab - Kogebog til kræftpatienter, der skal spise mad med højt indhold af kalorier og protein

2 Tekst: Sygeplejerske Tina Bastrup Klinisk diætist Pia Gronemann Klinisk diætist Vivi Bruun Becktoft Kommunikationskonsulent Nanna Kathrine Riiber Opskrifter: Klinisk diætist Pia Gronemann Foto: Colourbox Layout: Rumfang Tryk: Zeuner Grafisk as 1. udgave udgave juni

3 Denne pjece er skrevet til dig, der i forbindelse med din sygdom eller behandling oplever spiseproblemer, nedsat appe tit og vægttab. Pjecen beskriver, hvilke ernæringsmæssige behov du har under en kræftsygdom, og den giver gode råd om, hvordan du kan sammensætte den mad, du spiser, så du undgår at tabe dig. I pjecen kan du finde en række opskrifter på morgenmad, middags mad, aftensmad og mellemmåltider, når maden skal være mere nærende end ellers. Pjecen henvender sig også til dig, der er pårørende. Ofte er det den pårørende, som laver maden, og som derfor har brug for viden og praktiske råd. Vi håber, at du også kan få god hjælp i denne pjece. Ikke alle kræftpatienter taber sig i forbindelse med sygdom og behandling. Hvis du tager på i vægt, er det en god idé at søge råd og vejledning hos en diætist. Du kan også finde gode råd ved vægtstigning på cancer.dk/kost. 3

4 4

5 Indhold Mad og kræft 7 Madens betydning 8 Mad til kræftpatienter 8 Kost ved sygdom og behandling 9 Energiberigelse 11 Dumping 13 Alternativ kost 14 Hvad indeholder maden? 17 Makro- og mikronæringsstoffer 18 Fedtstoffer 18 Kulhydrater 18 Proteiner 20 Væske 20 Vitaminer 21 Mineraler 21 Opskrifter 23 Morgenmad 24 Frokost 25 Aftensmad 26 Mellemmåltider 29 Desserter 30 Hjemmelavede protein- og energirige drikke 31 Snacks 33 Rådgivning og støtte 35 Mad til døren 36 Hjemmeplejen 36 Henvisning til en diætist 36 Hjælp og støtte hos Kræftens Bekæmpelse 36 Ernæringspræparater og særlig kost 37 Tilskud fra den offentlige sygesikring 37 Tilskud efter den sociale lovgivning 37 Læs mere 38 Adresser og telefonnumre 39 5

6 6

7 Mad og kræft Madens betydning 8 Mad til kræftpatienter 8 Kost ved sygdom og behandling 9 Energiberigelse 11 Dumping 13 Alternativ kost 14 7

8 Mad og kræft Hvad gør jeg som pårørende? Madens betydning Mad er en vigtig og nødvendig del af livet. Vi skal spise for at leve, men mad og drikke er for mange samtidig forbundet med velvære, socialt samvær, hygge og nydelse. Som kræftpatient oplever du måske, at mange ting i din hverdag pludselig er vendt op og ned. Måske er du chokeret over at være blevet alvorligt syg, og det har taget hårdt på appetitten og lysten til at spise. Måske er du i gang med kemoterapi eller strålebehandling og har problemer, som forhindrer dig i at spise, som du plejer. Det kan være svært at acceptere og takle, ikke mindst hvis man taber sig og har brug for at spise flere kalorier end normalt. Din appetit påvirkes af mange forhold. Fysisk aktivitet, sygdom og behandling kan have indflydelse. Det samme kan sociale og psykologiske påvirkninger. Nervøsitet, angst, utryghed og tristhed kan nedsætte lysten til at spise. Prøv at lægge mærke til, hvad der påvirker din appetit positivt. For nogle har det en positiv indflydelse på appetitten at spise sammen med venner og familie. Måske finder du kold mad mere tiltalende end varm mad eller omvendt. Præsentationen af maden kan også være vigtig skal den være farvestrålende? I små portioner? Serveret i smukke skåle? Mad til kræftpatienter Når du har en kræftsygdom, stiger behovet for protein og kalorier. Hvor meget ernæringsbehovet stiger er forskelligt fra menneske til menneske. Det påvirkes også af, hvilken type kræft du har, og om du er i gang med et behandlingsforløb. Hvis du vil vide præcist, hvad dit behov er, kan du spørge en sygeplejerske eller en diætist. De vil kunne udregne dit energi- og proteinbehov med udgangspunkt i netop den situation, du befinder dig i. Energibehov Energibehovet er normalt 100 KJ/kg legemsvægt for raske, men er du syg, stiger behovet til 130 KJ/kg. I praksis betyder det, at en rask person, der vejer 60 kg, vil have et basalt energibehov på 6000 KJ. Får samme person konstateret en kræftsygdom, stiger behovet til 7800 KJ. Det samlede energibehov vil stige yderligere alt efter hvor fysisk aktiv, man er. Er man sengeliggende, er behovet ikke så stort som, hvis man er oppegående eller fysisk aktiv. For at udregne det samlede energibehov ganger man med en aktivitetsfaktor, der afhænger af hvor aktiv, man er. En kræftpatient, der er oppegående og vejer 60 kg, har f.eks. et samlet behov på KJ*. Proteinbehovet stiger ligeledes. Fra normalt at have brug for 0,8 g protein pr. kg, vil behovet generelt stige til 1,0-1,5 g pr. kg * Harris og Benedicts formel. Klinisk Ernæring, Ib Hessov. 8

9 legems vægt. Læs mere om protein og kalorier i kapitlet Hvad indeholder maden? på side 17. Hold øje med vægten Din vægt er et godt mål for, om du får dækket dit behov for næringsstoffer. Det er derfor en god idé at holde øje med vægten og søge hjælp og vejledning, hvis du begynder at tabe dig. Det kan dog til tider være svært at spise tilstrækkeligt og dermed holde vægten. Du kan f.eks. døje med problemer som: Manglende appetit Kvalme/opkast Angst og utryghed Smerter Træthed Mundproblemer Halsbrand Smagsforandringer Diarre/forstoppelse Hvis du har kvalme, manglende appetit eller diarre, kan det virke uoverskueligt, at du skal spise flere kalorier og proteiner end normalt. Her kan det være en god idé at tale med din læge eller sygeplejerske om at få hjælp til at mindske generne. Forskellige former for medicin kan være til gavn. Det kan f.eks. være smerte- og kvalmestillende medicin, forskellige midler til mundskylning, syreneutraliserende medicin og midler mod diarre eller forstoppelse. Samtidig kan fokus på en mere næringsrig kost gøre en stor forskel. På de næste sider følger en række råd og opskrifter, der kan give kalorier og proteiner til kroppen også når lysten til mad ikke er særlig stor. Kost ved sygdom og behandling Mere energi i mindre mad I dag er der meget fokus på at spise magert, spise meget frugt og grønt og få masser af fibre som groft brød, kartofler, fuldkornspasta osv. Det er gode kostråd, når man er rask og har en god appetit, men hvis man er syg og taber sig, er behovet som sagt større, og derfor gælder andre kostråd. Kosten skal sammensættes, så kroppen får den nødvendige mængde energi og protein, selvom den samlede mængde mad, der spises, er mindre end normalt. Spis 6-7 små måltider om dagen Spis gerne ofte og regelmæssigt. Når appetitten er lille, er mængderne, der kan spises, ofte små. Spis derfor hyppigere, så du sikrer, at du får mad nok. Det kan du gøre ved at spise 3-4 mellemmåltider udover hoved måltiderne. Det kan være en god idé at starte og slutte dagen med et lille let måltid i sengen. Det kan være en kiks, yoghurt eller et glas mælk eller en energidrik. Få mere energi i din mad Tilsæt fløde eller andet fedtstof til din mad. Det øger energiindholdet. Brug også gerne æg, kvark og ymer som proteinberigelse. 9

10 Kroppen skal have den nødvendige mængde energi, selv om du måske spiser mindre mad end normalt. Spis derfor mindre: Brød Grøntsager Ris Pasta Kartofler Spis i stedet mere: Ost Fede mejeriprodukter Æg Kød og fisk Nødder og mandler Avocado Planteolier 10

11 Smør fedtstof på brødet Vælg tynde skiver lyst brød smurt med smør eller andet fedtstof, eventuelt smøreost. Spis rigeligt protein Proteiner findes i mælkeprodukter, kød, fisk, fjerkræ og æg. Spis derfor gerne mere af det og mindre brød, ris, pasta og kartofler. Drik dig til kalorierne og proteinerne Det kan ofte være lettere at drikke end at spise, og da mælkeprodukter er rige på proteiner og ofte er fedtholdige, er det et rigtig godt supplement, hvis du skal holde din vægt eller tage på. Derfor kan et glas mælk, kakao, drikkeyoghurt, milkshake eller et glas kærnemælkskoldskål sagtens udgøre et måltid. Husk at vand ikke giver nogen kalorier, men derimod fylder i maven. Vælg derfor så vidt muligt noget andet end vand f.eks. sodavand, juice, frugtsaft eller cider. Kulsyreholdige drikke som cola og andre typer sodavand kan ud over at give lettilgængelige kalorier virke kvalmestillende. Hvis du har kvalme, kan koldt vand med et par citroneller limeskiver, agurk eller krydderurter som grøn mynte være et friskt alternativ til almindeligt vand. Citron- og ingefær-te (evt. kølet ned og serveret som is-te) kan også lindre kvalmen for nogle. Grøntsager Grøntsager indeholder mange gode vitaminer, men der er samtidig mange fibre i, som mætter. Grøntsager er også fedtfattige. Det vil sige, at man ikke får nok kalorier. Når du spiser grøntsager, er det derfor en god idé at stuve dem, vende dem i smør eller olie, eller lave grøntsagsmos med fløde og smør. Smagsgivere Hvis man lider af kvalme, kan det være svært at spise fed mad. Det kan være en god idé at bruge syrlige og friske smagsgivere til at give de fede ingredienser modspil. F.eks. kan du tilsætte hakkede, friske krydderurter, finthakket ingefær, citron- eller limesaft, chili eller en smule hakket fennikel. Spis gerne maden af små tallerkner Det er vigtigt at servere maden i små portioner, da det ofte virker mere fristende end store portioner. Mad på små tallerkner eller f.eks. smoothies i mindre glas er mere indbydende, når appetitten er lille. En kost med et højt fedtindhold, som beskrevet her, kan kun anbefales under sygdom, og når du vil undgå at tabe dig. Energiberigelse Til tider kan det ikke lade sig gøre at få dækket behovet for energi ved at spise almindelig mad. Selvom du spiser mere fedtholdigt, end du plejer, oplever du måske, at vægten stadig går ned af. Så kan det være nødvendigt at tilsætte maden industrifremstillet energi- eller proteinpulver eller at drikke energi- eller proteindrikke. Du kan på side 31 finde opskrifter på energi- og proteindrikke. Du kan sagtens lave opskrifterne uden pulver. Du behøver 11

12 ikke at tilsætte det, men du skal så blot være opmærksom på, at energi- og proteinindholdet vil være lavere end angivet i opskriften. Energiberigelse med pulver Der findes forskellige slags pulvere, man kan tilsætte maden for at øge energiindholdet i retten. De er alle smagsløse og kan for de flestes vedkommende tilsættes i både kolde og varme drikke og i maden. Et af de produkter, der anvendes i opskrifterne i denne pjece, er maltodextrin, som udelukkende består af kulhydrater. Det er fremstillet af majs og forhandles under flere forskellige navne, f.eks. Energiplus og Fantomalt. Indholdet er det samme. Produkterne kan købes direkte fra producenterne og ved diverse forhandlere, f.eks. på internettet. Maltodextrin kan også bestilles på apoteket i portioner af 2 kg (varenummer: ). Et andet produkt til energiberigelse er Complan, som både indeholder fedt, kulhydrat, protein, vitaminer og mineraler. Det kan tilsættes både i drikkevarer og mad. Complan forhandles på apoteket og kan fås på ernæringsrecept hos lægen, så der ydes et tilskud på 60 % i forhold til håndkøbsprisen. Proteinberigelse Proteinberigelse findes i forskellige typer pulvere. Skummetmælkspulver kan eksempelvis tilsættes i alle retter og i drikke, der indeholder mælk og mælkeprodukter. Skummetmælkspulver kan købes i enkelte dagligvarebutikker og hos materialister. Ønsker du at købe energiberigelsespulver eller energiberigede fødevarer, kan du få oplyst produktnavne og forhandler hos en sygeplejerske eller en diætist. Du kan også få oplysning om det via diætisten på Kræftlinjen tlf Pasteuriserede æg (proteinberigelse) I mange af opskrifterne på de næste sider i pjecen anvendes rå æggeblommer. Det er vigtigt at anvende pasteuriserede æggeblommer for at undgå bakterier. Pasteuriserede æg er varmebehandlede og indeholder derfor ikke sygdomsfremkaldende bakterier. Æggeblommerne kan købes i mange dagligvarebutikker enten på køl eller frost. Energiberigede levnedsmidler Man kan købe en del færdige fødevarer, som er energi- eller proteinberigede. Bl.a. supper, is, drikkevarer, gratiner m.m. 12

13 Dumping Hvis du er blevet opereret i mavesækken, kan du opleve et særligt ubehag under og efter måltider. Normalt passerer maden fra mavesækken til tarmen i små mængder ad gangen, men efter en operation af mavesækken sendes maden hurtigere ud i tarmen. Det kaldes dumping. De større mængder mad i tarmen gør, at sukkerkoncentrationen bliver højere end normalt. Den høje sukkerkoncentration trækker væske ind i tarmen, hvorved den bliver udspilet og arbejder hurtigere. Symptomerne kan være alment ubehag, kvalme, opkast, oppustethed, mavekrampe, diarré, svimmelhed og træthed. Nogle oplever også svedetendens, hjertebanken og svimmelhed i op til 1-3 timer efter måltidet. Symptomerne kan ofte mindskes ved at ændre på dine madvaner. Kostråd ved dumping (antidumping-diæt): Spis 5-6 små måltider om dagen Spis langsomt og tyg maden grundigt Sid op når du spiser du kan ligge ned efter måltidet, hvis du har behov for det Undgå flydende og sukkerholdige retter og drikkevarer, som f.eks. juice, sodavand, saft, frugtgrød, frugtsupper og grøntsagssupper Undgå/spar på sukker og sukkerholdige fødevarer, som f.eks. sukker, slik, kager, honning og marmelade Drik og spis gerne mælk, mælkeprodukter og ost, hvis du kan tåle det. Nogle kan bedre tåle syrnede mælkeprodukter og ost end almindelig mælk. Vælg produkter uden tilsat sukker Undgå at drikke meget til måltiderne drik gerne 1/2 time før og efter måltidet og kun få mundfulde under måltidet Spis gerne: Fuldkorn, pasta, kartofler, ris, grøntsager, frugt og bær (kulhydrater) Kød, fisk, fjerkræ, æg og bønner/linser (protein) Smør, olie, fede oste, mayonnaise og alle slags nødder og kerner (fedt) Fedt bevirker at mavesækken tømmes langsommere. Det er også godt at spise mere fedt og protein, hvis du har tabt dig eller er i risiko for at tabe dig Tal gerne med en diætist på det hospital, hvor du er opereret, eller bed din læge om at henvise dig til den kommunale diætist. Du er også velkommen til at ringe til Kræftlinjen, Kræftens Bekæmpelses gratis telefonrådgivning, på Den nationale kosthåndbog på har en mere specifik liste over gode madvarer ved antidumping. Klik på Diæter og vælg derefter antidumping under mave-tarmsygdomme. 13

14 Alternativ kost Kostrådene i denne pjece tager udgangspunkt i, hvad vi i dag ved om kroppens behov for næringsstoffer under sygdom og behandling. Som kræftpatient kan man møde mange forskellige bud på alternative kostformer, der som oftest ikke er videnskabeligt underbyggede. Der findes mange forskellige diæter med store indbyrdes forskelle. Nogle ligger tæt op ad de officielle kostanbefalinger til raske mennesker, dvs. en varieret, fedtfattig og fiberholdig kost rig på frugt og grønt. Andre kan være særdeles drastiske og ensidige. F.eks. er der kostformer, hvor man ikke må spise mælk, sukker og kød, og hvor kosttilskud i høje doser indgår. Det er ofte forskellige opfattelser af sundhed og sygdom, som ligger til grund for de enkelte kostformer. Hvis du overvejer at prøve en alternativ diæt, er det vigtigt at undersøge, om du får dækket dit behov for kalorier, proteiner og andre næringsstoffer. Hvis du ikke kan spise så meget og har problemer med at holde vægten eller er i gang med en krævende behandling, kan det f.eks. være svært at få dækket kroppens behov ved en kost, som primært består af frugt og grønt. også, at du ved mest muligt om den kost, du spiser. For at afklare disse spørgsmål kan det være nødvendigt at søge råd og oplysninger forskellige steder. Du kan bl.a. tale med din læge, hvor du kan få mere viden om og hjælp til, om det er ok, at du ændrer din kost. Hvis der ikke er noget i vejen for, at du prøver at spise den alternative kost i en periode, kan du f.eks. spørge lægen, om der er noget, du skal være specielt opmærksom på. Det er også en god idé at søge oplysninger om kost andre steder. Du kan bede om en samtale med en diætist (se side 36 om diætister), som bl.a. vil kunne hjælpe dig med at beregne, om du får dækket dit behov for næringsstoffer med den alternative kost. På cancer.dk/alternativ og cancer.dk/ kost kan du læse mere om kosttilskud og alternativ kost. Du er også velkommen til at kontakte Kræftens Bekæmpelses telefonrådgivning på telefon På modsatte side kan du se en række spørgsmål, det kan være godt at tænke over, hvis du overvejer at prøve en alternativ kost. Det kan være med til at afklare dine behov og forventninger til den alternative kost. På den måde sikrer du dig 14

15 Overvej dine forventninger til den alter native kost Har du lyst til at ændre dine madvaner? Tror du, at du vil kunne lide og nyde maden? Er maden varieret, så du får dækket dit behov for næringsstoffer, kalorier og proteiner? Skal maden give dig mere energi, styrke dit immunforsvar eller øge dine muligheder for at blive rask? Vil den nye kost have betydning for dit sociale liv med din familie og venner? Vil det betyde ændringer i din hverdag i forhold til indkøb og madlavning? Hvor længe vil du spise den alternative kost, før du afgør, om den gavner dig? 15

16 16

17 Hvad indeholder maden? Makro- og mikronæringsstoffer 18 Fedtstoffer 18 Kulhydrater 18 Proteiner 20 Væske 20 Vitaminer 21 Mineraler 21 17

18 Hvad indeholder maden? Mad indeholder forskellige næringsstoffer, som hver især har deres bestemte opgaver i kroppen. For at din krop kan fungere optimalt, er det vigtigt, at maden indeholder både proteiner, fedtstoffer og kulhydrater samt vitaminer og mineraler. Samtidig er det vigtigt, at du får nok væske ca /2 liter om dagen. Makro- og mikronæringsstoffer Madens næringsstoffer opdeles i makroog mikro næringsstoffer. Makronæringsstoffer er fedt, protein, kulhydrat og alkohol. Mikro næringsstoffer er vitaminer og mineraler. Makronæringsstofferne fedt, protein, kulhydrat og alkohol er energigivende næringsstoffer. Energien udvikles, når næringsstofferne forbrændes i kroppen. Energien bruges til at holde alle kroppens funktioner i gang f.eks. til dannelse af nye celler, opretholdelse af temperaturen samt til at give musklerne brændstof til fysisk aktivitet og bevægelse. Mikronæringsstofferne vitaminer og mineraler giver ikke kroppen energi, men vitaminer og mineraler i de anbefalede mængder har forskellige livsnødvendige funktioner for kroppens celler. Vitaminer og mineraler findes naturligt i maden og optages fra tarmen, når maden fordøjes. Vitaminer opdeles i fedtopløselige (A, D, E, K) og vandopløselige (B og C) vitaminer. Spiser man flere vandopløselige vitaminer, end kroppen har brug for, bliver de blot udskilt i urinen. Fedtopløselige vitaminer deponeres derimod i fedtvæv og lever, og udskilles ikke så let igen. Fedtstoffer Fedt er kroppens mest koncentrerede energi kilde. Fedt giver dobbelt så mange kcal/kj pr. gram som kulhydrat og protein. Mad, der indeholder meget fedt, er f.eks. olie, smør, margarine, mayonnaise, remoulade, fede mejeriprodukter, fuldfede oste, nødder, chokolade og kager. Kulhydrater Udover at give energi (kcal/kj) har kulhydrat den funktion, at det holder blodsukkeret stabilt. Kulhydraterne opdeles efter, hvor hurtigt de bliver optaget i blodet. Det er indholdet af fiber, der afgør, hvor hurtigt kulhydraterne optages. Rugbrød får derfor blodsukkeret til at stige langsommere, end franskbrød gør. Dvs. at det giver en længere mæthedsfornemmelse at spise rugbrød end at spise franskbrød. Hvis appetitten er lille, anbefales det derfor at spise levnedsmidler, der ikke mætter for meget og for længe. De hurtige kulhydrater findes i sukker, læskedrikke, slik og kager, mens de langsomme findes i kartofler, ris, pasta, brød og grøntsager. 18

19 Fedtstoffer Fedtstoffer er kroppens mest koncentrerede energikilde. Når appetitten er lille, kan du med fordel spise en mere fedtholdig kost. Du finder fedtstoffer i bl.a.: Planteolier som f.eks. oliven- og rapsolie Smør og smørbare blandingsprodukter Mayonnaise og remoulade Fede mejeriprodukter som f.eks. piskefløde, cremefraiche, græsk yoghurt og sødmælk Fuldfede oste (45+) Nødder og mandler Avocado Chokolade Kager Kulhydrater Kulhydrater giver din krop lettilgængelig energi. Du finder kulhydrater i bl.a.: Kartofler Ris Pasta Brød Frugt og grøntsager Sukker og læskedrikke Slik og kager Proteiner Proteiner er kroppens byggesten, der vedligeholder muskler og væv. Proteiner er også vigtige for kroppens immunforsvar. Du finder proteiner i bl.a.: Kød Fisk Fjerkræ Æg Ost Mælk og mælkeprodukter Tørrede bønner og linser 19

20 Proteiner Proteiners vigtigste opgave er at genopbygge og vedligeholde muskler og væv. Protein indgår også i immunforsvaret, og protein har betydning i forhold til at bekæmpe og modstå infektioner. Hvis kroppen ikke får dækket energibehovet, forbrænder den proteiner og muskelmasse i stedet. Det vil sige, at uanset hvor meget ekstra protein, der er i kosten, får kroppen ikke glæde af proteinet, hvis der ikke er spist nok kalorier. Det medfører vægttab og manglende proteiner til genopbygning og vedligeholdelse af kroppens celler. Det er derfor vigtigt, at kosten indeholder både fedt, kulhydrat og protein. Væske Kroppen har brug for at få væske, som bl.a. bruges til udskillelse af de affaldsstoffer, der opstår i forbindelse med omsætning af maden. Hvis du får nok at drikke, føler du dig også bedre tilpas, hvorimod for lidt væske til kroppen kan give gener som forstoppelse, utilpashed og svimmelhed. Det daglige behov for væske er ml pr. kg legemsvægt pr. dag. Det svarer til ca /2 liter pr. dag. Alle drikkevarer tæller med også kaffe og te. Dog ikke alkohol, som virker vanddrivende. Mad, der indeholder meget protein, er f.eks. kød, fisk, fjerkræ, æg, ost, mælk og mælkeprodukter, tørrede bønner og linser. 20

21 Vitaminer A-vitamin (retinol og betacaroten): Lever, smør, æg, ost, gulerødder, broccoli, grønkål, spinat, abrikos og appelsin. B1-vitamin (thiamin): Svinekød, ris, havregryn og bælgfrugter. B2-vitamin (riboflavin): Mælk, kød, æg, ost, rugbrød og nødder. B3-vitamin (niacin): Stoffet dannes ud fra aminosyren tryptofan. Kroppen danner selv stoffet, hvis man får tilstrækkeligt med protein. Mineraler Niacin findes endvidere i fisk, oksekød, solsikkefrø og sesamfrø. B5-vitamin (pantothensyre): Lever, æggeblomme, champignon og tørrede bælgfrugter. B6-vitamin (pyridoxin): Fisk, kød, indmad, cornflakes, banan og ris. B12-vitamin (cobalamin): Fisk, lever og æggeblomme. Folat (folinsyre): Lever, æg, ost og grønne grøntsager. C-vitamin (ascorbinsyre): Grøntsager (bl.a. kål og kartofler), frugt (bl.a. citrusfrugter og solbær). D-vitamin (kolekalciferol): Fede fisk og æg. End - vi dere dannes der D-vitamin i huden, når huden får sollys. E-vitamin (tokoferol): Planteolier som f.eks.oliven- og rapsolie, fuldkorn, mandler, hasselnødder, solsikkekerner, torskerogn og æg. Vitamin-K (fyllokinoner): Blomkål, spinat, broccoli, spidskål og hvidkål. Jern: Kornprodukter, indmad og kød. Jod: Saltvandsfisk, skaldyr og vin. Kalk: Mælk og mælkeprodukter, ost, grønne bladgrøntsager, småfisk (f.eks. sardiner) som spises med ben. Kobber: Lever og anden indmad, kakao og nødder. Krom: Tørret frugt, bønner og fisk. Magnesium: Nødder og havregryn. Mangan: Fuldkornsprodukter, ris, bulgur, mannagryn og nødder. Selen: Fisk, skaldyr, solsikkefrø og knækbrød. Zink: Kød, lever, æg, skaldyr, mælk og mælkeprodukter og fuldkornsprodukter. 21

22 22

23 Opskrifter På de næste sider kan du finde inspiration og opskrifter til dagens måltider. Hvis du hellere vil have en milkshake om morgenen og havregrød om aftenen, gør du bare det. Opskrifterne er kun forslag. Hvis der er noget, du bedre kan lide, så laver du blot det i stedet. Det vigtigste er, at du får noget at spise. Hvis du er syg, oplever du måske, at mad er besværligt, fordi du ikke har det store overskud. Andre dage har du måske masser af energi, og synes det er rart at lave maden fra bunden. Opskrifterne er derfor delt i to: Opskrifter og idéer til dage hvor det skal være nemt, og til dage hvor du har mere overskud. Morgenmad 24 Frokost 25 Aftensmad 26 Mellemmåltider 29 Desserter 30 Hjemmelavede protein- og energirige drikke 31 Snacks 33 23

24 Opskrifter Morgenmad Nogle synes, at appetitten er størst om morgenen, mens andre bedre kan spise lidt op ad formiddagen. Uanset, hvad du vælger at spise til morgenmad, er det vigtigt, at du i hvert fald får lidt ned, så kroppen får brændstof. Den nemme tre slags morgenmad En portion sødmælksyoghurt/ymer/a38/ tykmælk/drænet yoghurt/skyr med frugt En skive franskbrød med smør og ost/ honning/marmelade/chokolade En portion havregrød Den lidt mere krævende Rismelsgrød Røræg Havregrød 1 dl havregryn 2 dl mælk Hæld havregryn og mælk i en skål egnet til mikrobølgeovn, evt. bare en dyb tallerken. Sæt den i mikrobølgeovnen i 2 min. ved høj effekt. Server evt. med en smørklat og gerne lidt kanelsukker. Tip: Du kan også udskifte havregrynene med andre kornflager eller gryn som f.eks. byg, emmer og boghvede eller en blanding af flere slags. Grove flager lægges i blød i vand natten over for en blødere grød. Indeholder pr. 100 g: 1460 KJ (350 Kcal) 10 g protein Rismelsgrød 1/2 dl rismel 4 dl sødmælk 1/2 tsk salt Rør rismelet til en jævning med 2 dl mælk. Bring resten af mælken i kog. Tilsæt jæv ningen til den kogende mælk under omrøring. Lad grøden koge under låg i ca. 10 min. Smag til med salt. Server f.eks. med honning, frugtmos, saft eller kanelsukker. Indeholder pr. 100 g: 371 KJ (88 kcal) 3,8 g protein Røræg 2 æg 1/2 dl sødmælk 1 knsp salt 10 g smør Rør æg, mælk og salt sammen. Smelt smørret på en pande, og hæld æggemassen ud på panden. Skrab med jævne mellemrum forsigtigt æggemassen fra bunden med en paletkniv. Server varm evt. med et stykke brød. Indeholder pr. 100 g: 1238 KJ (294 kcal) 12,2 g protein 24

25 Frokost Frokost bliver let de traditionelle rugbrødsmadder. Rugbrød mætter meget, hvis appetitten ikke er stor, så skift det mørke brød ud med noget lysere brød og vælg gerne noget protein- og fedtholdigt pålæg. Den nemme En sandwich med pålægssalat og evt. lidt grønt En halv avocado med rejer En skive franskbrød med fiskepålæg eller leverpostej Den lidt mere krævende Hjemmelavet æggesalat på et stykke lyst brød En portion suppe (se opskrift under aftensmad) Blinis eller pandekager med laks Bagt kartoffel med fyld Æggesalat 1 æg, hårdkogt 1 spsk mayonnaise salt og peber evt. citronsaft, karry og paprika dild, karse eller purløg til pynt Mos det kogte æg med en gaffel, og rør det op med mayonnaisen. Smag til med salt, peber og måske lidt karry, citronsaft og paprika. Anret æggesalaten på brødet, og pynt med dild, karse eller purløg. Indeholder pr. 100 g: 1190 KJ (284 kcal) 9,7 g protein Blinis med laks og cremefraiche (ca. 10 stk) 10 g gær 1 1 /4 dl vand, håndvarmt 125 g boghvedemel 1 1 /4 dl kaffe- eller madlavningsfløde med mindst 12 % fedt 2 æg 65 g hvedemel 1/2 dl piskefløde 1 knsp salt 30 g smeltet smør eller olie til bagning Tilbehør: 150 g laks (15 g pr. pandekage), grofthakket 1 dl cremefraiche 38 % 1 lille rødløg, finthakket Rør gæren ud i vandet, tilsæt boghvedemel og kaffe- eller madlavningsfløde, og pisk dejen sammen. Dæk den til med et viskestykke, og sæt til hævning i et par timer. Del de to æg i blommer og hvider. Tilsæt de to æggeblommer, hvedemel, piskefløde, salt og smeltet smør til dejen. Pisk hviderne meget stive, og vend dem i dejen. Lad den hvile i 10 min. Steg små pandekager i smør eller olie på en varm pande (evt. en blinispande). Hver pandekage skal være 5-10 cm i diameter. 25

26 Aftensmad Server pandekagerne varme med ca. 15 g fersk røget laks, finthakket rødløg og cremefraiche. Indeholder pr 100 g: 1000 KJ (225 kcal) 9 g protein Tip: Pandekagerne kan også købes færdige, lunes og spises med samme tilbehør som nævnt. Bagt kartoffel med fyld 1 bagekartoffel 10 g smør 1 dl sødmælk salt og peber evt. krydderurter 50 g skinke i tern/strimler Vask kartoflen, og bag den i ovnen ved 200 i ca. en time eller i mikrobølgeovn i ca. 7 min. ved høj effekt. Skær et låg af kartoflen, og udhul den med en ske. Mos kartoflen med smør, mælk, salt og peber og evt. finthakkede krydderurter. Læg fyldet tilbage i kartoflen, og læg skinken oven på. Spis kartoflen, som den er, eller gratiner i ovnen i 10 min. ved 200 før servering. Indeholder pr. 100 g: 514 KJ (122 kcal) 2,2 g protein I Danmark har vi tradition for, at aftensmaden fylder, og som oftest er det varm mad. Det behøver det ikke at være. Kold mad kan sagtens udgøre aftensmåltidet. Grød er også et udmærket måltid. Det er neutralt og kan være rart, hvis man har kvalme. Den nemme En portion færdig suppe tilsat piskefløde (pulver, frossent eller på dåse) En portion energiberiget suppe (spørg din diætist, hvem der forhandler produkterne) Risengrød (kan købes færdiglavet) Færdigretter som f.eks. hakkebøf eller millionbøf med kartoffelmos (fås i alle supermarkeder) En skive franskbrød med fersk røget laks og avocadoskiver eller lidt asparges fra glas Den lidt mere krævende Mørbradbøf med citronsauce Farsbrød med peberfrugt En portion legeret suppe Risengrød eller hirsegrød Mørbradbøf med citronsauce (4 personer) 400 g svinemørbrad, skåret i 4 bøffer salt og peber 60 g smør hakket persille og citronskiver Sauce: 1 dl tør hvidvin 1 dl tør vermouth 1/2 dl bouillon 2 spsk citronsaft 26

27 1 tsk revet citronskal 2 dl piskefløde cayennepeber majsstivelse Drys mørbradbøfferne med salt og peber, og steg dem i smørret, til de er næsten gennemstegte. Hold bøfferne varme. Kog panden af med hvidvin og vermouth. Bouillon, citronsaft og citronskal tilsættes, og det hele koges i et par minutter. Tilsæt piskefløde, salt, peber og cayennepeber. Jævn saucen med majsstivelse til en passende konsistens. Server retten med nye kartofler eller pasta, og pynt med hakket persille og citronskiver. Indeholder pr. bøf med sauce: 1959 KJ (466 kcal) 22 g protein Farsbrød med peberfrugt 200 g hakket svinekød 2 spsk hvedemel 1 æg 1 dl sødmælk salt peber 1 revet løg 150 g peberfrugt 1/2 dl piskefløde Rør svinekød, hvedemel, æg og mælk sammen til en ensartet masse. Tilsæt salt, peber og revet løg. Vask peberfrugten, skær den i skiver, og kog dem i en gryde i ca. 10 min. Blend eller hak peberfrugten fint, og tilsæt den sammen med fløde til farsen. Læg farsen i et smurt ovnfast fad, og bag det i ovnen ved 175 i ca. 40 min. Server farsbrødet med lidt kogt pasta eller grøntsager vendt på panden i lidt fedtstof. Indeholder pr. 100 g: 782 KJ (186 kcal) 10,1 g protein Legeret blomkålssuppe 200 g blomkål 3 dl grøntsagsbouillon 5 g smør 1/2 spsk hvedemel 1 1 /2 dl piskefløde 2 pasteuriserede æggeblommer salt og hvid peber Del blomkålen i små buketter. Kog dem i grøntsagsbouillonen ved svag varme i ca. 15 min. Blend suppen. Rør smør og hvedemel sammen til en smørbolle. Tilsæt smørbolle og piskefløde til den kogende suppe under omrøring. Rør æggeblommer og 1 knsp salt sammen med lidt af suppen. Tag suppen af varmen, og rør æggemassen i. Smag til med salt og hvid peber. Indeholder pr. 100 g: 489 KJ (116 kcal) 2,1 g protein 27

28 Legeret porresuppe 300 g porrer 3 dl grøntsagsbouillon 1 tsk basilikum 1 1 /2 dl piskefløde 1 1 /2 tsk skummetmælkspulver 1 pasteuriseret æggeblomme salt og peber Skær porrerne i tynde ringe. Kog porrer, grøntsagsbouillon og basilikum i ca. 20 min. Blend suppen. Rør skummetmælkspulveret ud i fløden. Rør derefter fløden sammen med æggeblommen og lidt af den varme suppe. Tag suppen af varmen, og rør flødeæggemassen her i. Smag til med salt og peber. Indeholder pr. 100 g: 424 KJ (100 kcal) 2,0 g protein Legeret aspargessuppe 10 g smør 1 spsk hvedemel 2 dl grøntsagsbouillon 1 glas eller 1 dåse aspargessnitter (vand + asparges bruges) 1 1 /2 tsk skummetmælkspulver 1 1 /2 dl piskefløde 2 pasteuriserede æggeblommer salt og hvid peber Smelt smørret i en gryde, og tilsæt melet. Tilsæt grøntsagsbouillon og 1 dl aspargesvand under omrøring. Kog suppen i ca. 10 min. ved svag varme. Rør skummetmælkspulver ud i fløden, og tilsæt blandingen til suppen, mens den koger. Rør æggeblommerne sammen med 1 knsp salt og lidt af den varme suppe. Hæld så æggemassen i gryden, og rør det sammen. Tag gryden af varmen, og tilsæt ca. 30 g aspargessnitter. Smag suppen til med salt og hvid peber. Indeholder pr. 100 g: 654 KJ (156 kcal) 2,6 g protein Risengrød 4 dl sødmælk 1/2 dl grødris 1 1 /2 tsk skummetmælkspulver 1/2 tsk salt Bring 1 1 /2 dl sødmælk i kog, og drys grødrisene i under omrøring. Kog grøden under låg ved svag varme i ca. 10 min. Rør skummetmælkspulveret ud i resten af mælken. Tilsæt blandingen til den kogende grød under omrøring. Kog grøden færdig i ca. 40 min., rør jævnligt undervejs. Smag til med lidt salt. Server f.eks. med kanelsukker, smørklat og rød saft. Indeholder pr. 100 g: 424 KJ (100 kcal) 4,4 g protein 28

29 Mellemmåltider Det er vigtigt at spise regelmæssigt og få mange små måltider i løbet af dagen. Et mellemmåltid kan være et lille måltid eller blot noget at drikke. F. eks.: Hirsegrød 4 dl sødmælk 1 dl hirseflager 1 1 /2 tsk skummetmælkspulver 1/2 tsk salt Bring 3 dl mælk i kog. Drys hirseflagerne i under omrøring. Kog grøden i ca. 10 min. Rør skummetmælkspulveret ud i resten af mælken. Tilsæt blandingen til den kogende grød under omrøring. Kog grøden færdig i ca. 5 min. Smag til med salt. Server f.eks. med honning, frugtmos/-saft eller kanelsukker. Indeholder pr. 100g: 463 KJ (110 kcal) 5,1 g protein En portion yoghurt/ymer/a38/tykmælk/ drænet yoghurt med frugt En portion legeret suppe (evt. pulversuppe tilsat piskefløde) Et stykke franskbrød med smør og ost/ honning/marmelade/chokolade En sandwich med pålægssalat og evt. lidt grønt To kiks med smør og med ost/honning/ marmelade/chokolade Knækbrød/skorper med smør og ost/ honning/marmelade/chokolade Små kager/kransekage/wienerbrød/kage Et glas kærnemælkskoldskål tilsat fløde, sukker eller koncentreret sød saft En kop varm kakaosødmælk med flødeskum Et glas eller en brik industrifremstillet energidrik Et glas mælk tilsat fløde Avocado Radiser med smør Ostebjælker evt. med sennep eller pesto til at dyppe i Grøntsager med fed cremefraiche Skål med tørret frugt og nødder, f.eks. figner eller rosiner og cashewnødder eller peanuts Et glas milkshake eller et glas hjemmelavet energidrik (se opskrifter side 29) En portion hjemmelavet suppe (se opskrift under aftensmad) 29

30 Desserter Desserter har ofte et højt indhold af fedt, energi og proteiner, og de er derfor meget velegnede, hvis appetitten er lille. Den nemme Et bæger blandet frugt (kan købes i de fleste supermarkeder) eller lidt syltet frugt med flødeskum, cremefraiche eller færdigkøbt vaniljecreme En portion færdigkøbt dessert (is, frugtgrød med fløde, risalamande, fromage, m.v.) En færdigkøbt pandekage med sukker/ sylte tøj/is Den lidt mere krævende Udskåret, frisk frugt med råcreme eller flødeskum Hjemmelavet fromage eller is Nougatis 2 1 /2 dl piskefløde 125 g blød nougat 3 pasteuriserede æggeblommer Pisk fløden til skum. Smelt nougaten over vandbad. Vend æggeblommerne i nouga ten, og vend så nougatmassen i flødeskummet. Hæld massen i en form, og sæt den i fryseren. Indfrysningen tager ca. 5 timer. Indeholder pr. 100g: 1787 KJ (425 kcal) 5,5 g protein Yoghurtfromage 2 1 /2 dl yoghurt naturel 1 dl kvark 1 % 1 1 /2 spsk sukker 1 1 /2 spsk koncentreret solbærsaft 2 1 /2 blade husblas 3/4 dl piskefløde Rør yoghurt, kvark, sukker og saft sammen. Læg husblassen i blød i koldt vand i ca. 5 min. Pisk fløden til skum. Pres husblassen for vand, og smelt den over vandbad. Rør den smeltede husblas ud i yoghurtmassen, og vend flødeskummet i. Stil fromagen til afkøling i ca. 2 timer før servering. Indeholder pr. 100 g: 590 KJ (140 kcal) 5,8 g protein 30 Vaniljeis 2 pasteuriserede æggeblommer 2 spsk sukker 2 pasteuriserede æggehvider 1 tsk sukker 2 1 /2 dl piskefløde 1/2 vaniljestang Pisk æggeblommerne sammen med 2 spise - skefulde sukker. Pisk æggehviderne stive med 1 teskefuld sukker. Pisk fløden til skum. Vend æggeblommer, de stive ægge hvider og flødeskummet sammen. Flæk vaniljestangen, skrab kornene ud, og tilsæt dem til ismassen. Hæld den i en form, og sæt den i fryseren. Indfrysning tager ca. 5 timer. Indeholder pr. 100 g: 1288 KJ (306 kcal) 4,9 g protein

31 Hjemmelavede protein- og energirige drikke Når appetitten er lille, kan protein- og energirige drikke være et godt supplement til maden. Det er bedst at bruge drikkene imellem hovedmåltiderne. På den måde undgår du, at drikkene tager appetitten, og du får samtidigt et ekstra tilskud af energi og protein. Protein- og energirige drikke findes også færdiglavede, og de kan købes på apoteket i mange forskellige varianter. En del indeholder også vitaminer og mineraler og er således fuldgyldige. Dvs. at du kan leve af disse, selvom du ikke spiser noget andet. Det kræver dog, at der drikkes et bestemt antal pr. dag. Du kan få råd og vejledning om køb af protein- og energirige drikke hos din læge, en sygeplejerske eller en diætist. Læs mere på side 37 Tilskud fra den offentlige sygesikring. Definitionen på en energi-/proteindrik er, at den har et højt indhold af protein og kalorier. Kærnemælkskoldskål er en rigtig god energidrik, så hvis du har en god opskrift, kan du lave en større portion og drikke et par glas i løbet af dagen. Det er en god idé at anrette drikkene, så de ser indbydende ud, f.eks. i et pænt glas og måske med sugerør og frugt som pynt. Du kan også finde flere opskrifter på Kræftens Bekæmpelses kostsider på cancer.dk/kost. Jordbærshake 40 g frosne jordbær 1 1 /2 dl kærnemælk 1 spsk sukker 1/2 dl piskefløde 2 tsk skummetmælkspulver 2 spsk kvark 1 % Blend jordbær, 1 /2 dl kærnemælk og sukker fint. Bland piskefløde, skummetmælkspulver, kvark og resten af kærnemælken i. Server kold med vaniljeis, isterninger eller kammerjunker. Bemærk: Frosne bær fra supermarkedet bør koges i et minut, før du bruger dem, da der er risiko for smitte med mikroorganismer. Det gælder ikke bær, du selv har plukket og frosset ned. Indeholder pr. 100 g: 531 KJ (126 kcal) 4,6 g protein Kold kakaodrik 50 g vaniljeis eller chokoladeis 1 1 /2 dl kakaosødmælk 2 tsk skummetmælkspulver 20 g chokolade, revet Skær isen i tern, og kom dem i et glas. Rør skummetmælkspulveret ud i kakaosødmælken, og hæld blandingen over isen. Pynt med revet chokolade, og server med ske. Indeholder pr. 100 g: 734 KJ (175 kcal) 5,5 g protein 31

32 Kold kaffeshake 1 1 /2 tsk skummetmælkspulver 1 1 /2 dl kakaosødmælk 1 tsk pulverkaffe (f.eks. Nescafé) 2 spsk sukker 4 spsk vaniljeis 1 spsk kvark 1 % Pynt: flødeskum Rør skummetmælkspulveret ud i kakaosødmælken. Pisk alle de øvrige ingredienser i. Server drikken i et glas, og pynt med flødeskum. Indeholder pr. 100 g: 740 KJ (176 kcal) 5,0 g protein Frisk saftdrik 2 dl færdigblandet saft eller juice (alle slags kan bruges) 1 1 /2 tsk skummetmælkspulver 3/4 dl maltodextrin Hæld saft eller juice i en skål, og pisk skummetmælkspulver og maltodextrin her i. Hæld drikken på glas eller kande, og lad den stå et par minutter, hvorefter den er klar til at drikke. Du kan med fordel lave en hel kande, der kan drikkes i løbet af dagen. Indeholder pr. 100 g: 370 KJ (89 kcal) 3,2 g protein Citrondrik 1 pasteuriseret æggeblomme 1 spsk sukker 1/2 dl maltodextrin 2 spsk kvark 1 % 2 spsk citronsaft 1 dl kærnemælk 1/2 dl ymer Pisk æggeblomme, sukker og maltodextrin sammen. Tilsæt de øvrige ingredienser, kærnemælk og ymer til sidst. Server drikken kold med isterninger eller vaniljeis. Indeholder pr. 100 g: 504 KJ (120 kcal) 5,1 g protein 32

33 Snacks Chokolade, nødder og tørrede frugter giver et godt tilskud af energi og protein. Du kan have det stående fremme i løbet af dagen og spise af det, når du har lyst. Nødder og tørret frugt kan blandes på utallige måder, og du behøver ikke nødvendigvis at måle dem præcist af. Det har vi gjort på disse tre lækre blandinger for at give et indtryk af energiindholdet: Mandler, abrikoser og solsikkekerner 50 g mandler 100 g tørrede abrikoser eller dadler 1 spsk solsikkekerner Rosiner med hasselnødder og pinjekerner 50 g hasselnøddekerner 100 g rosiner 2 spsk pinjekerner Bland alle ingredienser i en skål, og server. Indeholder pr. 100 g: 1909 KJ (454 kcal) 9,2 g protein Hak mandlerne groft. Hak de tørrede abrikoser eller dadler. Bland alle ingredienser i en skål, og server. Indeholder pr. 100 g: 1646 KJ (392 kcal) 9,5 g protein Valnødder med dadler og græskarkerner 50 g valnøddekerner 100 g dadler 2 spsk græskarkerner Halver valnødderne, og hak dadlerne. Bland alle ingredienser i en skål, og server. Indeholder pr. 100 g: 1911 KJ (455 kcal) 8,5 g protein 33

34 34

35 Rådgivning og støtte Mad til døren 36 Hjemmeplejen 36 Henvisning til en diætist 36 Hjælp og støtte hos Kræftens Bekæmpelse 36 Ernæringspræparater og særlig kost 37 Tilskud fra den offentlige sygesikring 37 Tilskud efter den sociale lovgivning 37 Læs mere 38 Adresser og telefonnumre 39 35

36 Rådgivning og støtte Det kan være svært at overkomme hverdagen med arbejde, indkøb, rengøring og madlavning i perioder med sygdom og behandling. Ikke alle har familie og venner, som kan hjælpe med de daglige opgaver. Nogle gange kan opgaverne blive for store, også selvom der er flere til at klare dem. Der er forskellige former for ydelser og hjælp, du kan søge, hvis du er i den situation. Mad til døren I de fleste kommuner er der mulighed for at få bragt mad direkte til døren. Det varierer fra kommune til kommune, hvordan ordningen er opbygget. Ved at kontakte din kommune kan du få oplysninger om, hvilke muligheder du har. Ofte er det hjemmeplejen, der vurderer, om du er berettiget til at få mad bragt til døren. Du skal selv betale for maden. Hjemmeplejen Hjemmeplejen i din kommune kan også hjælpe på forskellige måder. Du kan få din praktiserende læge eller personalet på hospitalet til at kontakte hjemmeplejen. Du kan også selv tage kontakt, hvis du ønsker hjemmesygepleje eller hjemmehjælp. Ud fra en samtale med dig vil det så blive vurderet, hvilken hjælp du kan få. Hjælp fra hjemmeplejen kan være hjælp til personlig pleje, indkøb, rengøring m.m. Hjemmepleje kan også være, at du jævnligt får besøg af en hjemmesygeplejerske. Det kan være til støtte, hjælp og vejledning om problemer, der kan opstå, herunder også vejledning om kost. Det kan også være hjælp til medicindosering, indsprøjtninger, sårskift m.m. Hvis du har problemer med at få tilberedt maden, er det forskelligt, hvilken hjælp der gives. I de fleste tilfælde vil du få tilbudt madudbringning. Hvilken hjælp, du kan tilbydes, vil afhænge af, hvordan hjemmeplejen er organiseret i din kommune samt en konkret vurdering af den situation, du befinder dig i. Henvisning til en diætist Hvis du har problemer med at spise, kan det være en god hjælp at få råd og vejledning af en diætist. Hvis du er indlagt, eller hvis du går til ambulant behandling eller kontrol, vil du kunne tale med diætisten, der er tilknyttet afdelingen. Der er diætister ansat ved de fleste sygehuse i Danmark. Hvis du ikke har kontakt med et sygehus, kan du spørge din læge, om der er mulighed for at blive henvist til en diætist i kommunen, hvilket er muligt enkelte steder i Danmark. Derudover findes der privatpraktiserende diætister. Her skal du selv betale for konsultationerne. Du kan få oplyst, hvor der findes privatpraktiserende diætister ved at kontakte Foreningen af Kliniske Diætister på tlf eller på diaetist.dk. Hjælp og støtte hos Kræftens bekæmpelse Du kan også få kontakt til en diætist gennem Kræftens Bekæmpelse. Hvis du ønsker en samtale, kan du ringe til Kræft linjen på telefon , hvor du kan få oplyst diætistens telefontræffetid. Du kan også stille spørgsmål om kost i Kræftens 36

37 Bekæmpelses brevkasse på webadressen cancer.dk/brevkasse. På Kræftens Bekæmpelses online mødested Cancerforum har du mulighed for at dele tanker og erfaringer om kost og meget andet med andre patienter og pårørende. Se cancerforum.dk. Du er altid velkommen på Kræftens Bekæmpelses kræftrådgivninger landet over, hvis du har brug for hjælp og støtte. Både patienter og pårørende har mulighed for at få individuel støtte eller familierådgivning, og du kan deltage i forskellige arrangementer og aktiviteter, hvor du har mulighed for at møde andre kræftramte. Du er altid velkommen til at kigge forbi på vores kræftrådgivninger, også hvis du bare har lyst til at se, hvad det er for et sted. Du finder adresser og telefonnumre på de 15 store kræftrådgivningerne bagerst i pjecen. Ernæringspræparater og særlig kost En del kræftpatienter oplever perioder, hvor sygdom og evt. behandling gør det svært at spise almindelig mad. Her kan der være behov for ernæringspræparater som erstatning eller som supplement til kosten. Eksempler på ernæringspræparater er sondemad og færdigfremstillede protein- og energirige drikke. Det offentlige dækker 60 % af ernæringspræparatets pris. De resterende 40 % skal du selv betale. Det er en række bestemte præparater, der ydes tilskud til, og det er nødvendigt, at en læge ordinerer præparatet i forbindelse med sygdom eller svækkelse. Hvis du har spørgsmål om tilskud til ernæringspræparater, kan du tale med din læge eller en socialrådgiver om det. Hvis din læge ordinerer et ernæringspræparat til dig, udfylder han/hun en grøn ernæringsrecept, som du får udleveret. Herefter kan du vælge, om du vil købe præparatet på apoteket eller hos importørerne/producenterne. Tilskud efter den sociale lovgivning Udover sygesikringens tilskud til ernæringspræparater er der også mulighed for at søge yderligere økonomisk tilskud til dækning af udgifterne via den sociale lovgivning. Hvorvidt du er berettiget til yderligere tilskud, afhænger af en individuel økonomisk vurdering, som laves i din kommune. Ernæringspræparater og sondemad gives gratis af kommunen i forbindelse med pleje af døende i hjemmet. Tilskud fra den offentlige sygesikring Den offentlige sygesikring giver tilskud til sondemad og visse andre ernæringspræparater. 37

38 Læs mere Cancer.dk På Kræftens Bekæmpelses hjemmeside kan du læse om kræft og livet med sygdommen. Du kan læse mere om kost og kræft på cancer.dk/kost. Du kan også finde gode råd om kost på cancer.dk/ditliv På cancer.dk/opskrifter kan du finde flere opskrifter. Du kan søge særligt på energirige opskrifter og opskrifter, hvor energiindholdet kan øges. Du kan læse mere om spiseproblemer og hvad du kan gøre for at afhjælpe dem på cancer.dk/spiseproblemer Gode bøger og hjemmesider kræft & Ernæring - Genvind styrke ved vægttab og manglende appetit Af Line Bülow og Mette Borre Muusmann Forlag, oktober 2013 Lidt men godt Finsenscentrets kogebog Kan downloades på rh.dk, søg: Lidt men godt Eller bestilles på Finsencentrets telefon: Kræft, kost og energi Af Lene Allingstrup GAD s Forlag 1997 Kan kun lånes på biblioteket Fra mit køkken i Mårum En kogebog for pårørende til kræftpatienter Af Lotte Munnecke Forlaget Hernov 1999 Kan kun lånes på biblioteket Mad uden besvær til personer med ALS samt andre med tygge - og synkeproblemer Af Line Bak og Nanna Strange Muskelsvindfonden 1998 Kan kun lånes på biblioteket Opskrifterne er energi- og proteinberigede Lige til Af Eva Rosenkrantz Thunbo Toft Care Systems Aps Opskrifterne er proteinberigede Synk Let mad til dig med synkebesvær Af Terkel Røjel, Gitte Ploug Balling og Vibeke Sode Center for Kræft og Sundhed København Bogen kan bestilles eller downloades som pdf på kraeftcenter-kbh.dk/publikationer madogals.dk Hjemmesiden har flere gode opskrifter til sygdommen ALS, som også kan bruges ved kræft. Opskrifterne er energi- og proteinberigede og meget velegnede ved tygge- og synkebesvær Mad der rykker Af Lisa Bolting Peoples Press

39 Kræftens Bekæmpelse kan gøre mere for dig, end du tror Kræftens Bekæmpelse tilbyder gratis hjælp og vejledning. Har du brug for rådgivning, kan du besøge din nærmeste kræftrådgivning, ringe til Kræftlinjen, skrive med en rådgiver via vores onlinerådgivning eller stille et spørgsmål til Brevkassen. Vil du møde andre kræftramte, kan du oprette en profil på cancerforum.dk eller kontakte din nærmeste kræftrådgivning, der arrangerer netværksaktiviteter. Vi tilbyder rådgivning mere end 30 steder i hele landet. Vi har 15 kræftrådgivninger, der har åbent alle hverdage og i mange kommuner, tilbyder vi rådgivning et par gange om måneden i for eksempel et sundhedscenter eller på hospitalet. Her på siden finder du adresser og kontaktinformation på de 15 store kræftrådgivninger. På cancer.dk/raadgivning kan du finde adresser på alle de steder, hvor vi har tilbud til dig. Region Hovedstaden Kræftrådgivningen Møllestræde 6 Baghuset 3400 Hillerød Tlf hillerod@cancer.dk Kræftrådgivningen Center for Kræft og Sundhed Nørre Allé København N Tlf koebenhavn@cancer.dk Kræftrådgivningen Bornholms Hospital Ullasvej Rønne Tlf Kræftrådgivningen Nørgaardsvej Lyngby Tlf lyngby@cancer.dk Region Sjælland Kræftrådgivningen Hasselvænget Holbæk Tlf holbaek@cancer.dk Kræftrådgivningen Ringstedgade Næstved Tlf naestved@cancer.dk Kræftrådgivningen Jernbanegade Roskilde NB! Ny adresse i 2014 Tlf roskilde@cancer.dk Region Nordjylland Kræftrådgivningen Steenstrupsvej Aalborg Tlf aalborg@cancer.dk Mandag-tirsdag-onsdag kl Torsdag kl Fredag kl Region Midtjylland Kræftrådgivningen Nørgaards Allé Herning Tlf herning@cancer.dk Kræftrådgivningen Banegårdspladsen Viborg Tlf viborg@cancer.dk Hejmdal Kræftpatienternes hus Peter Sabroes Gade Århus C Tlf aarhus@cancer.dk 39

40 Region Syddanmark Kræftrådgivningen Jyllandsgade Esbjerg Tlf Kræftrådgivningen Kløvervænget 18B 5000 Odense C Tlf Fax odense@cancer.dk Kræftrådgivningen Beriderbakken Vejle Tlf Fax vejle@cancer.dk Tlf Kræftrådgivningen Nørreport 4, Aabenraa Tlf aabenraa@cancer.dk Landsdækkende Kræftlinjen Kræftens Bekæmpelses gratis telefonrådgivning Tlf Åbningstider: Mandag - fredag kl Lørdag og søndag kl Lukket på helligdage Kræftens Bekæmpelses Brevkasse I Brevkassen kan du få svar på dine spørgsmål om kræft og livet med kræft cancer.dk/brevkasse Cancerforum Kræftens Bekæmpelses online mødested for patienter og pårørende cancerforum.dk Liv Med Kræft Kræftens Bekæmpelses gratis app til smartphones. Liv med kræft kan hentes gratis i App Store og Google Play. Du kan også hente appen ved at scanne QR-koden nederst med din mobil eller sende en sms med teksten kbapp til Det koster almindelig sms-takst. 40

Kostråd når appetitten er lille og kroppen har brug for ekstra Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens

Kostråd når appetitten er lille og kroppen har brug for ekstra Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens Kostråd når appetitten er lille og kroppen har brug for ekstra Patientinformation Hospitalsenheden Horsens Under indlæggelse Spørg plejepersonalet efter ugens menukort - så kan du forberede dig og vælge,

Læs mere

Manglende appetit og vægttab

Manglende appetit og vægttab Patientstøtte Kræftens Bekæmpelse Manglende appetit og vægttab - Kogebog til kræftpatienter, der skal spise mad med højt indhold af kalorier og protein Tekst: Sygeplejerske Tina Bastrup Klinisk diætist

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Energi- og proteindrikke. Hjemmelavede opskrifter velegnet til dig, der vil op i vægt

Energi- og proteindrikke. Hjemmelavede opskrifter velegnet til dig, der vil op i vægt Energi- og proteindrikke Hjemmelavede opskrifter velegnet til dig, der vil op i vægt Når maden skal fede 3 gode råd 1. Hyppigt og lidt ad gangen er løsningen, når appetitten er lille. Spis mange små måltider

Læs mere

Gode råd om mad og ernæring ved kæbeoperation. og kæbebrud

Gode råd om mad og ernæring ved kæbeoperation. og kæbebrud Patientinformation Aarhus Universitetshospital Afdeling O og HOJ O-ambulatorium og sengeafdeling Tlf. 7846 2927 og 7846 3203 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C www.kaebekir.auh.dk Gode råd om mad og ernæring

Læs mere

Når appetitten er lille

Når appetitten er lille Hillerød Hospital Når appetitten er lille Gode råd til leverpatienter Patientinformation Forfatter: Kliniske diætister Mette Borre og Anne W. Ravn - Leverforeningen IntraNord Maj 2011 Hillerød Hospital

Læs mere

NÅR DU SKAL TAGE PÅ SPIS MANGE SMÅ ENERGIRIGE MÅLTIDER HVER DAG.

NÅR DU SKAL TAGE PÅ SPIS MANGE SMÅ ENERGIRIGE MÅLTIDER HVER DAG. NÅR DU SKAL TAGE PÅ SPIS MANGE SMÅ ENERGIRIGE MÅLTIDER HVER DAG. Læs pjecen og få ideer til, hvordan du kan tage på eller stabilisere din vægt. Mad og måltider spiller en stor rolle i vores liv! Jo ældre

Læs mere

Kostråd til kræftpatienter

Kostråd til kræftpatienter Patientstøtte Kræftens Bekæmpelse Kostråd til kræftpatienter med nedsat appetit og vægttab Tekst: Sygeplejerske Tina Bastrup Klinisk diætist Pia Gronemann Kommunikationskonsulent Nanna Kathrine Riiber

Læs mere

Kostråd til kræftpatienter

Kostråd til kræftpatienter Patientstøtte Kræftens Bekæmpelse Kostråd til kræftpatienter med nedsat appetit og vægttab Tekst: Sygeplejerske Tina Bastrup Klinisk diætist Pia Gronemann Kommunikationskonsulent Nanna Kathrine Riiber

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 8000 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 600 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1900

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

Opskrifter - småt og godt

Opskrifter - småt og godt Til patienter og pårørende Opskrifter - småt og godt Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk Afdeling Hvorfor småt og godt? Før operation og efter sygdom har din krop brug for ekstra mad og drikke. For at

Læs mere

Gode råd. - til dig med sparsom appetit

Gode råd. - til dig med sparsom appetit Gode råd - til dig med sparsom appetit Appetit på mere April 2016 Gode råd til dig med sparsom appetit Jo ældre du bliver, jo vigtigere bliver maden. Maden giver din krop energi og byggesten, så den blandt

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7400 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 800 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til 1750

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7600 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 550 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1815

Læs mere

Opskriftshæfte. - inspiration til energirige retter

Opskriftshæfte. - inspiration til energirige retter Opskriftshæfte - inspiration til energirige Aarhus Universitetshospital Øre-Næse-Halsafdeling H Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C www.auh.dk Øre-Næse-Halsafdeling H Ambulatoriet: Tlf.: +45 7846 3194 09.00

Læs mere

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Kostfibre hvorfor. De mætter De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Maden flyttes hurtigere gennem kroppen De tager plads for andre fødevarer Tager lang tid at spise giver hurtigere

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange Alle spørgsmål samlet Spørgsmål til ernæring 1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange 2. Er det sundt at spise æg? A:

Læs mere

Gode råd og lyse idéer omkring din mad... Til dig når du kommer hjem

Gode råd og lyse idéer omkring din mad... Til dig når du kommer hjem Gode råd og lyse idéer omkring din mad... Til dig når du kommer hjem Sundhedsfremmende appetit på livet Med pjecen ønsker vi at ruste dig og dine pårørende til at sikre den mest optimale ernæring efter

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Sundhedsfremmende appetit på livet

Sundhedsfremmende appetit på livet Sundhedsfremmende appetit på livet Besøg os på: www.madomsorg.dk - og facebook: Sundhedsfremmende appetit på livet (facebook.com/sundhedsfremmende) Gode råd og lyse idéer omkring din mad... Til dig når

Læs mere

Bryndzové halusky slovakisk bolle ret

Bryndzové halusky slovakisk bolle ret Opskrift til 2-3 personer. Ingredienser: Bryndzové halusky slovakisk bolle ret - 750 g skrællet rå kartofler, fint revet. - salt - 250 g mel - 250 g gæret fåreost (i form af smøreost, kendt som bryndza)

Læs mere

Når du skal tage på. små energirige måltider hver dag.

Når du skal tage på. små energirige måltider hver dag. Når du skal tage på Spis mange små energirige måltider hver dag. Læs pjecen og få ideer til, hvordan du kan tage på eller stabilisere din vægt. Mad og måltider spiller en stor rolle i vores liv! Jo ældre

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

Opskrifter. Sommerfrikadeller. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 31. mesterslagterens

Opskrifter. Sommerfrikadeller. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 31. mesterslagterens Sommerfrikadeller 600 g hakket skinkekød 1 tsk salt ¼ tsk. peber 1 æg 1 lille løg 2 dl mælk eller vand 1 dl hvedemel 2 spsk. purløg 2 spsk. dild ¼- ½ rød peberfrugt 1 fed hvidløg evt. lidt Tabascosauce

Læs mere

Morgenmad og mellemmåltid

Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad Vælg mellem Skyr med æblemost kanel og nødder Skyr med ingefær og rugbrød Ristet rugbrød med ost og et blødkogt æg Æggepandekage med skinke og ost Knækbrød med ost Spinat

Læs mere

FROKOSTFORSLAG fase 2

FROKOSTFORSLAG fase 2 FROKOSTFORSLAG fase 2 Du skal spise mad i starten af dagen og nedsætte indtagelsen i slutningen af dagen. De fleste har opbygget vaner der er modsat; man springer morgenmaden over eller spiser meget lidt

Læs mere

Den smukke roulade er rullet med friske blommer. Arbejdstid: 40 min. Koge/bagetid: 15 min. Ikke fryse-egnet

Den smukke roulade er rullet med friske blommer. Arbejdstid: 40 min. Koge/bagetid: 15 min. Ikke fryse-egnet Den smukke roulade er rullet med friske blommer. Arbejdstid: 40 min. Koge/bagetid: 15 min. Ikke fryse-egnet 1 roulade =16 stk. Kage: 3 æg str. L 150 g sukker 60 g mel 60 g kartoffelmel 1 tsk bagepulver

Læs mere

Mad fra Thailand. Mad fra Thailand. Torsdag d. 27 Januar 2011

Mad fra Thailand. Mad fra Thailand. Torsdag d. 27 Januar 2011 Mad fra Thailand Rød Grøntsags karry 1 spsk olie 1 løg, hakket 1-2 spsk rød karrypasta 3,75 dl kokosmælk 2,5 dl vand 350g kartofler, i tern 200g blomkål, i buketter 6 kaffir lime blade 150g grønne bønner,

Læs mere

Kost & Ernæring K1 + K2

Kost & Ernæring K1 + K2 Kost & Ernæring K1 + K2 Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.

Læs mere

Krav til frokostmåltidet

Krav til frokostmåltidet Krav til frokostmåltidet Her ses Børnehuset Stauninggårdens krav til sammensætning og næringsindhold af frokostmåltidet ud fra de 8 madvaregrupper som er anbefalet af Fødevarestyrelsen. ***** Krav til

Læs mere

Morgenmad og mellemmåltid

Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad Vælg mellem Skyr med æblemost kanel og nødder Skyr med ingefær og rugbrød Ristet rugbrød med ost og et blødkogt æg Æggepandekage med skinke og ost Knækbrød med ost Spinat

Læs mere

Grøntsager og kostfibre

Grøntsager og kostfibre Grøntsager og kostfibre Patientinformation Grøntsager Grøntsager, og især de grove grøntsager, indeholder mange kostfibre. Det er derfor godt at spise mange af de grove grøntsager og gerne flere gange

Læs mere

Kick i madkassen. -Gode råd om dit barns kost

Kick i madkassen. -Gode råd om dit barns kost Kick i madkassen -Gode råd om dit barns kost Indholdsfortegnelse: Gode råd om kost og madlavning s. 2 Madpakkehånden Madlavning Kogning Få dit barn med! De 10 vigtigste ingredienser til en sund kost s.

Læs mere

Fagrådets Julefrokost Kogebog 2014 ca 100 ps

Fagrådets Julefrokost Kogebog 2014 ca 100 ps Fagrådets Julefrokost Kogebog 2014 ca 100 ps 26. april 2015 Indhold 1 Flødekartofler 3 2 Spinattærte 4 3 Fennikeltærte 5 4 Frikadeller 6 5 Pastasalat 7 6 Rødkålssalat 8 7 Klassisk Rødkålssalat 9 8 Hummus

Læs mere

Kostplan En uge fra Diva Light

Kostplan En uge fra Diva Light Kostplan En uge fra Diva Light Mandag 1 æg ½ avokado Peberfrugt 2 tsk pesto eller nøddeolie 20 gram mandler 1 tomat Kog ægget til det er blødkogt eller hårdkogt, vend peberfrugt og avokado i pesto eller

Læs mere

Kost efter en kæbeoperation - Flydende kost - Med gode opskrifter

Kost efter en kæbeoperation - Flydende kost - Med gode opskrifter Kost efter en kæbeoperation - Flydende kost - Med gode opskrifter Hvis du har fået lavet en operation på kæben enten planlagt eller på grund af brud på kæben skal du spise flydende kost i en periode for

Læs mere

Vinter 2013. De kliniske diætister 2013-01-02

Vinter 2013. De kliniske diætister 2013-01-02 Vinter 2013 - Blomkålssuppe - Torsk i øldej med urteremoulade - Kylling med kikærter - Linsesalat - Broccoli salat - Klatboller - Rødbedekage med skyr creme Blomkålssuppe - 4 personer 1 lille blomkålshoved

Læs mere

Kost & Ernæring. K3 + talent

Kost & Ernæring. K3 + talent Kost & Ernæring K3 + talent Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.

Læs mere

Kostplan 2. Trimester, Dag 1

Kostplan 2. Trimester, Dag 1 Kostplan 2. Trimester, Dag 1 Morgenmad kl. 7.00 En skål yoghurt naturel (200 ml) med 1 dl havregryn, en banan i skiver og 2 spsk rosiner Et stykke groft rugknækbrød med et tyndt lag smør Mellemmåltid kl.

Læs mere

KOST TIL PATIENTER MED KOL (KRONISK OBSTRUKTIV LUNGESYGDOM)

KOST TIL PATIENTER MED KOL (KRONISK OBSTRUKTIV LUNGESYGDOM) KOST TIL PATIENTER MED KOL (KRONISK OBSTRUKTIV LUNGESYGDOM) Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Diætkontoret Med sygdommen KOL vil din livskvalitet afhænge meget af din ernæringstilstand og

Læs mere

12 Mad til kræsne ganer

12 Mad til kræsne ganer 12 Mad til kræsne ganer Mad til kræsne ganer 12 indeholder opskrifter på 8 af vores populære desserter Blommeclafoutis 2 tærteforme a 23 cm Mørdej: 300 g mel 150 g blødt smør 100 g flormelis 1 æg ¼ tsk.

Læs mere

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem OM DAGEN 6 også når du flytter hjemmefra Få gode ideer til hvordan du får 6 om dagen morgen, middag og aften ind i mellem Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem Et af de

Læs mere

De nye Kostråd set fra Axelborg

De nye Kostråd set fra Axelborg De nye Kostråd set fra Axelborg Susan Vasegaard, srh@lf.dk Hanne Castenschiold, hca@lf.dk Line Damsgaard, lda@lf.dk Handel, Marked & Ernæring Landbrug & Fødevarer Nye kostråd 2013 Mejeriprodukterne er

Læs mere

Opskrifter. Opskrifter. Unge & elitesport. Unge & elitesport. Guacamole. Knækbrød. Smoothie. www.ernaeringsenheden.dk - fordi sund mad gør en forskel!

Opskrifter. Opskrifter. Unge & elitesport. Unge & elitesport. Guacamole. Knækbrød. Smoothie. www.ernaeringsenheden.dk - fordi sund mad gør en forskel! Sportsbolle Sportsdrik Smoothie Nøddemix Knækbrød Sportsbolle Snack fad Guacamole Ernæringsenheden Holstebro Elitesport 2011 Opskrifter Unge & elitesport Opskrifter Unge & elitesport Smoothie ½ liter Supergod

Læs mere

Kostplan 3. Trimester, Dag 1

Kostplan 3. Trimester, Dag 1 Kostplan 3. Trimester, Dag 1 Morgenmad kl. 7.00 En skål havregryn (2 dl) med skummetmælk (300 ml), en banan og 2 spsk rosiner Mellemmåltid kl. 10.00 Grøntsagsstænger af en gulerod, ¼ agurk og ½ peberfrugt

Læs mere

Ernæring ved Neuroendokrin tumor

Ernæring ved Neuroendokrin tumor Ernæring ved Neuroendokrin tumor Mette Borre, Klinisk diætist, Aarhus Universitetshospital. Denne vejledning er til dig med neuroendokrin tumor. Den handler om kostens betydning for sygdomsforløbet og

Læs mere

Eriks Mad og Musik. Tema: Brunch. Bland mel, sukker, natron og salt og pisk blandingen i skålen lidt efter lidt.

Eriks Mad og Musik. Tema: Brunch. Bland mel, sukker, natron og salt og pisk blandingen i skålen lidt efter lidt. Eriks Mad og Musik.september 00 Tema: Brunch Varm Chokolade l sødmælk - spsk kakao 00 g mørk chokolade på 0-70% spsk sukker Piskefløde Hæld mælken i en tykbundet gryde og læg forsigtigt et par teskefulde

Læs mere

OPSKRIFTER FRIKADELLER MED KARTOFFELSALAT MED RYGEOST. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 36 MESTERSLAGTERENS

OPSKRIFTER FRIKADELLER MED KARTOFFELSALAT MED RYGEOST. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 36 MESTERSLAGTERENS FRIKADELLER MED KARTOFFELSALAT MED RYGEOST 600 g hakket kalv og flæsk 2 spsk. hvedemel 2 spsk. havregryn, finvalset 1 ½ dl mælk 1 æggehvide 1 æg 1 løg, alternativt rødløg 1 fed hvidløg 1 tsk. timian, tørret

Læs mere

Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk

Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk Skræl græskarret. Hvis skallen er tynd, behøver du ikke

Læs mere

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede

Læs mere

Appelsinmarineret andebryst

Appelsinmarineret andebryst Appelsinmarineret andebryst Ingredienser, 4 port. ca. 150 g gulerødder ca. 300 g rødbeder ca. 200 g løg ca. 600 g andebrystfileter (ca. 2 stk.) 10 stk. Hele nelliker salt og peber Marinade: ca. 150 g appelsinsaft

Læs mere

Indkøbsliste. Ugepakken inderholder kødet. UGe 44-45

Indkøbsliste. Ugepakken inderholder kødet. UGe 44-45 UGe 44-45 Indkøbsliste for at se mere. Ugepakken inderholder kødet 600 g hakket oksekød 700 g kalvemedister 600 g oksekød i tern 4 stk kalveschnitzler 8 kyllingespyd Øvrige indkøb: 1 pk bacon i tern 9

Læs mere

Uge 27. Indkøb: Basis: Denne uge består madplanen af:

Uge 27. Indkøb: Basis: Denne uge består madplanen af: Denne uge består madplanen af: Uge 27 Kylling med basilikum Blomkålskarrysuppe Pasta m. Cherrytomater, mozarella og roculasalat Krebinetter med marinerede grønne bønner Hønsekødssuppe Risotto med kylling

Læs mere

Snack n Snack. Opskrifter på sunde snack s! kan deles hjemme med familien eller tages med på tur med vennerne

Snack n Snack. Opskrifter på sunde snack s! kan deles hjemme med familien eller tages med på tur med vennerne Snack n Snack Opskrifter på sunde snack s! kan deles hjemme med familien eller tages med på tur med vennerne Slik, kager, chips, saft og sodavand har første pladsen over populære valg til mellemmåltider.

Læs mere

Madlavningsaften

Madlavningsaften Madlavningsaften 25.10.17 Grov madtærtebund - 1 stk. Tærtefyld - 1 tærte Bagte rødbeder og græskar med timian - 4 prs. Groft brød - 8 stk. Rullet dampet fiskefilet - 4 prs. Salat - 4 prs. Frugtspyd 30

Læs mere

Opskrifter. Moussaka med squash og græsk yoghurt. Fremgangsmåde. Ingredienser. Pandekager. Yoghurtlag. Uge 27

Opskrifter. Moussaka med squash og græsk yoghurt. Fremgangsmåde. Ingredienser. Pandekager. Yoghurtlag. Uge 27 Moussaka med squash og græsk yoghurt Pandekager 600 g hakket oksekød 1-2 stk. hakket løg 2 gulerødder i tern 2 fed hvidløg hakket 2-3 stk. tomater i tern 1 spsk. oregano 1 tsk. allehånde 1 stk. squash

Læs mere

Patientvejledning. Kostplan. 1200 kcal

Patientvejledning. Kostplan. 1200 kcal Patientvejledning Kostplan 1200 kcal Kostplan på 1200 kcal/ 5000 kj Morgen Formiddag ½ skive (25 g) rugbrød ½ skive groft franskbrød skrabet minarine 1 skive ost 30+/18% 150 ml skummetmælk Se forslag ½

Læs mere

Hvordan kan jeg få mad nok?

Hvordan kan jeg få mad nok? Derfor er det vigtigt at få nok at spise Vægttab i forbindelse med sygdom betyder tab af vigtigt muskelvæv. Ved en slankekur tabes fortrinsvis fedtvæv, men dette er ikke tilfældet under sygdom på grund

Læs mere

Cajun buffet 28. oktober. - mad fra hjertet af det sydlige USA, Louisiana

Cajun buffet 28. oktober. - mad fra hjertet af det sydlige USA, Louisiana Cajun buffet - mad fra hjertet af det sydlige USA, Louisiana 2 spsk olie 2 spsk hvedemel ½ spsk cajun krydderi ½ stort løg, hakket 3 fed hvidløg 1 grøn peberfrugt, hakkede 1 ds hakkede tomater 1 sønderjysk

Læs mere

Mad med Fuldkorn. Godt for fordøjelsen. Hvorfor spise fuldkorn? Det forebygger sygdomme. Hånd i hånd med frugt og grønt.

Mad med Fuldkorn. Godt for fordøjelsen. Hvorfor spise fuldkorn? Det forebygger sygdomme. Hånd i hånd med frugt og grønt. Mad med Fuldkorn Hvorfor spise fuldkorn? Der er mange gode grunde til at spise mere fuldkorn. Læs her hvad fuldkorn er godt for. Godt for fordøjelsen Desuden er fuldkorn godt for fordøjelsen og holder

Læs mere

Mere energi i mindre mad. Hæmatologisk Afdeling

Mere energi i mindre mad. Hæmatologisk Afdeling Mere energi i mindre mad Hæmatologisk Afdeling Mere energi i mindre mad Mad er en vigtig del af behandlingen. Den mad der anbefales til syge er ofte anderledes end maden til raske. Ved sygdom og behandling

Læs mere

KØD / GRØNSAGS SUPPER

KØD / GRØNSAGS SUPPER KØD / GRØNSAGS SUPPER (OPSKRIFTERNE ER TIL 4 PORTIONER) FRANSK LAMMESUPPE KINESISK KYLLINGSUPPE SPINAT SUPPE CHAMPIGNON SUPPE LØGSUPPE ASPARGSSUPPE BLOMKÅLS SUPPE JULIENNESUPPE KARTOFFELSUPPE TOMATSUPPE

Læs mere

Eriks Mad og Musik Jordskok- og kartoffelsuppe. Persillepesto

Eriks Mad og Musik Jordskok- og kartoffelsuppe. Persillepesto Jordskok- og kartoffelsuppe Eriks Mad og Musik. 0. 0 00 g. jordskokker 00 g. kartofler (kan varieres med andre rodfrugter) ½ l mælk friskreven muskat salt friskkværnet peber Tilbehør: Bacon, forårsløg

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 11.100 kj/dag + råderum på 1200 kj/dag til tomme kalorier svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til ca.

Læs mere

Spansk tortilla i ovn. 4 pers. 2 bagekartofler 1 løg 1 spsk olivenolie 1 rød peberfrugt 6 æg 100 g frisk spinat. Salt og peber

Spansk tortilla i ovn. 4 pers. 2 bagekartofler 1 løg 1 spsk olivenolie 1 rød peberfrugt 6 æg 100 g frisk spinat. Salt og peber Spansk tortilla i ovn 4 pers. 2 bagekartofler 1 løg 1 spsk olivenolie 1 rød peberfrugt 6 æg 100 g frisk spinat Salt og peber 1. Sæt ovnen på 175 2. Skræl kartoflerne og skær dem i små tern 3. Pil løget

Læs mere

Julefrokost Næsten som vi plejer

Julefrokost Næsten som vi plejer Julefrokost Næsten som vi plejer Jule sild: 8 løg, i skiver Pynt 3 tomater og 1 bd. persille Jule sild med karry salat Sildene skæres i passende størrelse og anrettes i små glasskåle, oven på ligges løgringe

Læs mere

NEMME ÆG NU NEMME ÆG NU NEMME. Nix pille! Vi har klaret det for dig

NEMME ÆG NU NEMME ÆG NU NEMME. Nix pille! Vi har klaret det for dig NEMME NEMME ÆG ÆG NU NU NEMME ÆG NU Nix pille! 15/01/14 08.56 Vi Vi har har klaret klaret det det for for dig dig Vi har klaret det for dig Salade Nicoise med grillstegt tun 4 personer Ingredienser Grillstegt

Læs mere

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt Enkle råd om at holde vægten oppe 2 Indholdsfortegnelse Side KOL og vægttab 3 Hvilken betydning har energi? 4 Hvilken betydning har protein? 5 Derfor er behovet

Læs mere

OPSKRIFTER SPIDSKÅL MED OKSE OG KARRY. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 22 MESTERSLAGTERENS

OPSKRIFTER SPIDSKÅL MED OKSE OG KARRY. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 22 MESTERSLAGTERENS SPIDSKÅL MED OKSE OG KARRY 600 g hakket oksekød 1 spsk. karry 2 spsk. olie 1 løg 1 fed hvidløg 10 g frisk ingefær 1 tsk. spidskommen 2 dl. vand 1 spidskål 500 g spinat Salt og peber Svits kød og karry

Læs mere

26.11. 2011. Gulerodssuppe. Agurkesuppe. TEMA: Nem mad

26.11. 2011. Gulerodssuppe. Agurkesuppe. TEMA: Nem mad Eriks Mad og Musik.. 0 Gulerodssuppe Agurkesuppe Tema: agurk ½ grøn peber ½ eller / lille chili lille løg ½ dl yoghurt fed hvidløg salt & peber evt. dl (eller ) hønsebouillon Skyl agurken, flæk den, skrab

Læs mere

Når appetitten er lille

Når appetitten er lille Når appetitten er lille er behovet stort Kost til småtspisende Du kan selv gøre meget for hurtigere at blive rask nemlig spise og drikke det rigtige Denne pjece vil give dig gode råd om, hvad du skal

Læs mere

Mejeriprodukter og mere frugt

Mejeriprodukter og mere frugt Mejeriprodukter og mere frugt Bilag Side 1 Morgenfrisk Frugtyoghurt (4 pers.) 8 dl yoghurt naturel af letmælk eller skummetmælk 200 g frugt, fx banan, melon, appelsin, æble, bær 25 g. mandler Vælg én eller

Læs mere

OPSKRIFTER SKINKESCHNITZLER MED MARINEREDE CHAMPIGNON. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 12 MESTERSLAGTERENS. 4 skinkeschnitzler 250 g champignon

OPSKRIFTER SKINKESCHNITZLER MED MARINEREDE CHAMPIGNON. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 12 MESTERSLAGTERENS. 4 skinkeschnitzler 250 g champignon SKINKESCHNITZLER MED MARINEREDE CHAMPIGNON 4 skinkeschnitzler 250 g champignon Marinade ½ dl ketchup 2 spsk. hvidvinseddike 2 spsk. rapsolie 2 fed knust hvidløg 1 knivspids hvid peber 3 spsk. hakket frisk

Læs mere

Madværkstedets. Madplan sept. 2. Chilikylling med blomkålsris og jalapeños. bagte søde rødder

Madværkstedets. Madplan sept. 2. Chilikylling med blomkålsris og jalapeños. bagte søde rødder Madværkstedets sept. 2 Fyldt mørbrad med bagte søde rødder Chilikylling med blomkålsris og jalapeños September 2 Dag 1 Fyldt mørbrad med søde rødder Dag 2 Dag 3 Chilikylling med blomkålsris og jalapeños

Læs mere

Madplan Maj 2. Madværkstedets. Mørbrad med petit kartofler og stokkeslaw. Tortillas med oksekød, salsa og guacamole

Madplan Maj 2. Madværkstedets. Mørbrad med petit kartofler og stokkeslaw. Tortillas med oksekød, salsa og guacamole Madværkstedets Maj 2 Tortillas med oksekød, salsa og guacamole Mørbrad med petit kartofler og stokkeslaw Brændende kærlighed med forårsfornemmelser Maj 2 Dag 1 Tortillas med oksekød, salsa og guacamole

Læs mere

Kostplan 1. Trimester, Dag 1

Kostplan 1. Trimester, Dag 1 Kostplan 1. Trimester, Dag 1 Morgenmad kl. 7.00 En halv grovbolle med et tyndt lag smør og en almindelig skive ost 30+ En halv grovbolle med et tyndt lag smør og 2-3 tsk marmelade 100 gram vindruer Mellemmåltid

Læs mere

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Sund mad i børnehøjde Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Program Madens betydning for børn Generelle kostanbefalinger til børn Madens betydning for børn Børn har brug for energi, vitaminer,

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

Madværkstedets. Madplan Maj 1. Kalkungryde med ris og broccolisalat. Tigerrejer med pasta, pinjekerner og parmesan. Frikadeller med kartoffelsalat

Madværkstedets. Madplan Maj 1. Kalkungryde med ris og broccolisalat. Tigerrejer med pasta, pinjekerner og parmesan. Frikadeller med kartoffelsalat Madværkstedets Maj 1 Kalkungryde med ris og broccolisalat Tigerrejer med pasta, pinjekerner og parmesan Frikadeller med kartoffelsalat Maj 1 Dag 1 Kalkungryde med ris og broccolisalat Dag 2 Tigerrejer

Læs mere

ÆG- OG REJESALAT INGREDIENSER: SÅDAN GØR DU:

ÆG- OG REJESALAT INGREDIENSER: SÅDAN GØR DU: ÆG- OG REJESALAT 1 ½ spsk. soja yoghurt (fx Alpro soya naturel) 3 spsk. mayonnaise 1 spsk. ketchup ½ spsk. sukker Lidt citronsaft Smages til med salt og peber 1 hårdkogt æg 150 g rejer Soja yoghurt, mayonnaise

Læs mere

Krydderbøf med dijonsauce og rodfrugtmos 4 personer. Cremet kartoffelsuppe med røget laks 4 personer

Krydderbøf med dijonsauce og rodfrugtmos 4 personer. Cremet kartoffelsuppe med røget laks 4 personer Lad dig bare friste Krydderbøf med dijonsauce og rodfrugtmos 4 personer 400-500 g hakket oksekød 1 spsk. Knorr krydderblanding til Kød og Grill Becel flydende til stegning af bøfferne Rodfrugtmos: 3-4

Læs mere

Birkes-citronkage. 6 æg 350 g sukker 250 g smør skal af 3 citroner saft af 1 citron 1 dl sorte birkes 1 dl sødmælk 350 g hvedemel 1 spsk.

Birkes-citronkage. 6 æg 350 g sukker 250 g smør skal af 3 citroner saft af 1 citron 1 dl sorte birkes 1 dl sødmælk 350 g hvedemel 1 spsk. Birkes-citronkage 1 KAGE TIL 10-12 PERSONER Denne her kage er den mest populære kage, jeg nogen sinde har lavet. Ideen om en kage med citron og birkes er en klassiker, men lige denne her opskrift er min

Læs mere

Kartoffelmad. Kartoffelmad. Det skal I bruge: 6 nye kartofler. Pynt til kartoffelmad Vælg 1-2 forskellige løgtyper og 1-2 forskelligt sprødt

Kartoffelmad. Kartoffelmad. Det skal I bruge: 6 nye kartofler. Pynt til kartoffelmad Vælg 1-2 forskellige løgtyper og 1-2 forskelligt sprødt Kartoffelmad Kartoffelmad 6 nye kartofler Pynt til kartoffelmad Vælg 1-2 forskellige løgtyper og 1-2 forskelligt sprødt Det kan I vælge imellem: Løg: Karse Forårsløg Alm. løg Purløg Sprødt: Hakkede hasselnødder

Læs mere

150 OPSKRIFTER FRA NESTLÉ

150 OPSKRIFTER FRA NESTLÉ Opskrift 80-87 150 OPSKRIFTER FRA NESTLÉ 1 LAURAS BANAN PANDEKAGER MED GLUTENFRI CORN FLAKES OG BLÅBÆR 6 portioner Ingredienser: 3 bananer 6 æg 40 g knuste Glutenfri Corn Flakes 200 g blåbær 1 tsk vanillepulver

Læs mere

Manglende appetit og vægttab

Manglende appetit og vægttab Patientstøtte Kræftens Bekæmpelse Manglende appetit og vægttab Kogebog til kræftpatienter, der skal spise mad med højt indhold af kalorier og protein Tekst: Sygeplejerske Tina Bastrup Klinisk diætist Pia

Læs mere

KAGER & DESSERTER TIL FESTLIGE ØJEBLIKKE

KAGER & DESSERTER TIL FESTLIGE ØJEBLIKKE KAGER & DESSERTER TIL FESTLIGE ØJEBLIKKE Skab fristende øjeblikke Pistaciekage med citrussalat 8 personer 1 pose ODENSE Dessertmasse med pistaciesmag 150 g ODENSE Bagemarcipan 3 æg 1 tsk. vaniljesukker

Læs mere

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Tortilla med oksekød, avocado, dressing og grøn salat

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Tortilla med oksekød, avocado, dressing og grøn salat Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til, hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Pasta med asparges og parmaskinke Rester fra weekenden Fiskefrikadeller

Læs mere

OPSKRIFTER FORLOREN HARE. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 37 MESTERSLAGTERENS. Rør det hakkede svinekød med de andre ingredienser.

OPSKRIFTER FORLOREN HARE. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 37 MESTERSLAGTERENS. Rør det hakkede svinekød med de andre ingredienser. FORLOREN HARE 600 g hakket kalv og flæsk 2 æg 1 dl hvedemel 1½-2 løg, fint hakkede salt, peber og timian Spsk. ribsgelé Væden fra fadet fra den forlorne hare 1 spsk. majsstivelse salt/peber Lidt sovsekulør

Læs mere

FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER

FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER Spis gode kulhydrater Du får mest ud af træningen, hvis du har fyldt din krops kulhydrat- og væskedepoter. Det gælder både hvis du

Læs mere

FORKÆL DIN MAD ASIATISK KYLLINGESUPPE MED PEBERFRUGT, FORÅRSLØG & KARRY MED PHILADELPHIA

FORKÆL DIN MAD ASIATISK KYLLINGESUPPE MED PEBERFRUGT, FORÅRSLØG & KARRY MED PHILADELPHIA ELSKER SUPPER FORKÆL DIN MAD MED PHILADELPHIA TILBEREDNINGSTID ı 20 minutter SERVERINGSPORTION ı 325 g kj 1008, kcal 241, protein 20,9 g, fedt 15,49 g, kulhydrater 5,15 g De fleste forbinder Philadelphia

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

Hvad er forskellen på fedtprocent og fedtenergiprocent?

Hvad er forskellen på fedtprocent og fedtenergiprocent? Hvad er forskellen på fedtprocent og fedtenergiprocent? Her i bogen taler vi om fedtenergiprocent og ikke bare fedtprocent. Det sidste kan man se på varedeklarationen, men hvad er det første for noget,

Læs mere

Kostråd når du har fået ileostomi

Kostråd når du har fået ileostomi Information til patienten og pårørende Kostråd når du har fået ileostomi Regionshospitalet Viborg De kliniske diætister Gode råd om mad og drikke når du har ileostomi Mens du er indlagt Hvordan fungerer

Læs mere

Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi

Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi Undervejs i stråleterapiforløbet kan mange spørgsmål dukke Hoved-halskræftpatienter i stråleterapi op: - Hvorfor opstår bivirkninger ved stråleterapi? - Hvilke bivirkninger kan opstå? - Hvorfor har det

Læs mere

Amazins! Prøv VIND NYHED! Nemme, hurtige og ernæringsrigtige opskrifter! eksklusivt porcelæn fra Pillivuyt - hver uge!

Amazins! Prøv VIND NYHED! Nemme, hurtige og ernæringsrigtige opskrifter! eksklusivt porcelæn fra Pillivuyt - hver uge! Prøv Amazins! - med flere fibre og færre kalorier end f.eks. rosiner NYHED! Nemme, hurtige og ernæringsrigtige opskrifter! VIND eksklusivt porcelæn fra Pillivuyt - hver uge! Foto: Skovdal.dk Amazins er

Læs mere

Opskrifter. Xl koteletter med varm kartoffelsalat. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 23. mesterslagterens

Opskrifter. Xl koteletter med varm kartoffelsalat. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 23. mesterslagterens Xl koteletter med varm kartoffelsalat 4 XL koteletter (svinekoteletter) 1 liter vand 1 kg skrabede nye kartofler Varm kartoffelsalat ¾ dl lagereddike 4 spsk. sirup friskkværnet peber 3 små, nye gulerødder

Læs mere

Kost og ernæring for løbere

Kost og ernæring for løbere Kost og ernæring for løbere 1 Hvad er sund kost? Kilde: Alt om kost - Fødevarestyrelsen 2 Energikrav til marathon Forbrænder ca. 1kcal/kg/km Løber på 75kg: 3165kcal = 13293kJ Realistisk forhold ved MT(ca.75%

Læs mere

Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk

Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk Indhold: Tips om fisk... 3 Hvor meget fisk spiser børn?... 3 Anbefalinger om fisk... 4 Opskrifter... 5 Torskesalat... 5 Bagt havørred... 5 Bønnefritter... 6 Mango-dadelsalsa...

Læs mere