Fastkurspolitik, penge- og finanspolitik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fastkurspolitik, penge- og finanspolitik"

Transkript

1 Fastkurspolitik, penge- og finanspolitik Fastkurspolitik, penge og finanspolitik Nationaløkonomisk Tidsskrift 2014:1 Claus Vastrup Professor emeritus Aarhus Universitet I årtier har beskrivelser og analyser af valutakursregimer taget udgangspunkt i den umulige trekant (ofte under navnet the macroeconomic policy trilemma ), der i overensstemmelse med den åbne renteparitet angiver, at det ikke er muligt for et land samtidig at have frie kapitalbevægelser, uafhængig penge- og rentepolitik samt fastkurspolitik. I den økonomiske politik er man derfor nødt til at fravælge (i hvert fald) et af de tre forhold. Despite the clarity and simplicity of this prediction, one is surprised by the frequency with which the lessons of the trilemma seem to be disregarded by policymakers, even today. (Obstfeld m.fl. (2005, s. 423). Keywords: The policy trilemma, fix exchange rates, fiscal policy in small, open economies JEL: E63, F32, F41, H63 1. Dansk Valutapolitik Danmark har efter den 2. verdenskrig med undtagelse af en kort periode fra slutningen af 1970erne og indtil 1982 haft en fast valutakurs som erklæret politik. Denne fastkurspolitik var indtil 1980erne kombineret med mere eller mindre snærende valutarestriktioner først på alle transaktioner og siden alene på kapitalbevægelser. I hele perioden var de frie kapitalbevægelser således fravalgt og størrre eller mindre selvstændighed i dansk pengepolitik tilvalgt i overenstemmelse med den umulige trekant. Siden den fulde liberalisering i 1988 af kapitalbevægelserne mellem Danmark og udlandet, der var et led i den finansielle integration i EU, er selvstændig pengepoltik fuldgyldigt valgt fra. Det danske renteniveau har siden været afhængig af renteniveauet i den omverden, hvortil Danmark har knyttet sin valuta. Efter FASTKURSPOLITIK, PENGE OG FINANSPOLITIK 1

2 etableringen af euroen har det entydigt været eurozonen. Men graden af overensstemmelse mellem renteniveauerne og dermed renteforskellen mellem ind- og udland har været afhængig af graden af tillid til den danske fastkurspolitik. En sådan tillid opnås ikke alene ved erklæringer, men også som følge af den førte politik, hvor Nationalbankens rentepolitik nok kan have en vis betydning i perioder med turbulens på valutamarkederne, men rentepolitikken kan vanskeligt være den endegyldige forklaring på tillid og troværdighed om fastkurspolitikken. Det skyldes, at renteforskelle mellem Danmark og eurozonen som følge af de frie kapitalbevægelser primært er udtryk for graden af markedets tillid til fastkurspolitikken. Afvigelser fra denne tillid følger ikke nødvendigvis snævert afvigelserne fra de underliggende forhold, der skal til for at sikre denne tillid. I perioder, hvor manglende tillid (endnu) ikke har manifesteret sig i markedet, eksisterer mulighederne for en selvstændig pengepolitik ikke, hvorfor en sådan politik ikke tids nok kan bruges i forhold til en uhensigtsmæssig udvikling på f.eks. betalingsbalancens løbende poster. Det komplicerer ligeledes anvendelsen af pengepolitikken, at dennes realøkonomiske virkninger fremkommer med tidsforskydning. Det interessante spørgsmål er derfor, hvilke krav der stilles til andre dele af den økonomiske politik, for at der i alle situationer kan etableres troværdighed om en fastkurspolitik. Spørgsmålet er i dansk sammenhæng påtrængende som følge af først den kombinerede finans- og valutakrise i 2008, hvor der var et nedadgående pres på kronen, og siden markedspresset i begyndelsen af 2015 for en opskrivning af den danske valuta. På det generelle plan er spørgsmålet relevant som følge af, at valutakursregimer med selvstændige valutaer og fast valutakurs i andre tilfælde ofte har vist sig at have begrænset levetid (se f.eks. Klein og Shambaugh, 2010, kap. 4). 2. Fastkurspolitik og intervention Fastkurspolitik kan selvfølgelig gøres (forholdsvis) troværdig gennem tilslutning til en monetær union. Det skyldes, at centralbankernes interventioner i form af køb og salg af udenlandsk valuta mod indenlandsk mønt til fastholdelse af valutakurserne mellem medlemslandene ikke eksisterer/ikke er mulig/ikke er nødvendig som følge af den fysiske cirkulation af en fælles mønt. Troværdighed opnås i første omgang, fordi den fælles mønt formodes at være vanskelig at erstatte med (nye) selvstændige nationale mønter og sedler. Denne troværdighed om eller fravær af valutakurser giver medlemslandene en vis frihed i den øvrige økonomiske politik, som det af hensyn til helheden er nødvendig at koordinere eller sætte grænser for. Det gælder især for finanspolitikken, og derfor har f.eks. eurozonen fastsat regler herom i vækst- og stabilitetspagten m.v. 2 NATIONALØKONOMISK TIDSSKRIFT 2014:1

3 Den fysiske binding af valutakursen som følge af en fælles mønt findes ikke mellem lande med selvstændige valutaer, hvorfor omdrejningspunktet i et fastkursregime her er centralbankernes intervention i valutamarkedet. I formelle aftaler om fastkursregimer er det en sådan pligt til intervention, som er det første og centrale element i aftalen. Da valutakurser er relative priser, vil antallet af forpligtelser til intervention ofte eller i hvert fald reelt være èn mindre end antallet af deltagende valutaer. Det såkaldte n-1 forhold, hvor n er antallet af deltagende valutaer, var et centralt element i Bretton Woods systemet, der var bygget op som et fastkurssystem med interventionspligt i forhold til US-dollar. Konstruktionen gav anledning til kritik af USA s manglende forpligtelse til (og mulighed) for fastholdelse af dollarens værdi i forhold til de andre valutaer i samarbejdet. De andre deltagere havde derimod interventionsforpligelse og derfor en valutakurspolitik. USA havde ikke (mulighed for) en sådan politik, men (formel) frihed i andre dele af sin økonomiske politik. I størstedelen af perioden havde USA dog pligt til at indløse US-dollar med guld. Andre fastkursregimer kender selvfølgelig også denne problemstilling. Det gælder f.eks. EMS-samarbejdet, hvor Tyskland var landet uden forpligtigelse til intervention. Den samme frihed gælder (reelt) også for eurozonen i ERM2- samarbejdet, men på grund af størrelsesforholdene har det her kun minimal betydning. Interventionsforpligtigelsen er i ERM2 (reelt) hos de andre deltagere i samarbejdet og dermed hos Danmark, der således har et formelt og reelt ansvar for sin egen fastkurspolitik. Det ændres ikke som følge af de udsvingsmarginer omkring den faste valutakurs, som er aftalt eller udmeldt. Sådanne marginer er, sålænge de er af begrænset omfang, alene en praktisk foranstaltning, som skal reducere behovet for centralbankens interventioner på valutamarkedet. Sålænge den aktuelle valutakurs er inden for udsvingsmarginen, har centralbanken en meget begrænset frihed til at påvirke rente- og likviditetsforhold i den pågældende valuta, og så snart valutaen rammer den øvre eller nedre interventionsgrænse, skal centralbanken intervenere. I et fastkurssystem mellem selvtændige valutaer er intervention i valutamarkedet derfor det centrale eller afgørende pengepolitiske instrument. 3. Finanspolitik Det er selvfølgelig et væsentligt spørgsmål, hvilke begræsninger et fastkurskurssamarbejde med interventionsbehov og evt. -pligt lægger på den øvrige økonomiske politik. I tilfælde af spekulation i en nedskrivning af landets valuta skal centralbanken købe sin egen valuta mod salg af fremmed valuta. Det kræver en valutabeholdning, som på kort sigt måske kan suppleres ved renteforhøjelse og privat kapitalimport eller gennem låntagning hos andre centralbanker. FASTKURSPOLITIK, PENGE OG FINANSPOLITIK 3

4 Men uanset om centralbanken er villig og har politiske muligheder for at hæve renten betragteligt, er det langt fra sikkert, at der herved fremkommer tilstrækkelig med privat kapitalimport. Det kan skyldes både spekulation og underskud på betalingsbalancens løbende poster, som ikke nødvendigvis eller kun i begrænset omfang reagerer på renteforhøjelser. Som bl.a. de danske erfaringer med betalingsbalanceunderskud fra primo 1960erne til 1990 viser, kan der derfor være behov for at stramme finanspolitikken. Det gælder, hvis man vil undgå, at markedet på tumultagtige vis og uden varsel til tider gennemtvinger en hurtig tilpasning af betalingsbalancen. Det kan også være, at udviklingen på betalingsbalancen og den bagved liggende opsparings-/investeringsbalance ikke vurderes at være hensigtsmæssig i velfærdsmæssig henseende f.eks.i forholdet mellem generationer. I tilfælde af markedspres for en opskrivning af et lands valuta kræver en fastholdelse af valutakursen, at centralbanken køber udenlandsk valuta mod salg af sin egen valuta. Der er således ikke behov for en valutabeholdning, men alene for at centralbanken kan levere egen valuta, hvilket kan ske ved at modtage indskud eller ved at lade seddelpressen løbe. Det kan isoleret set ske uden begrænsninger, hvilket derfor også gælder centralbankens intervention på valutamarkedet. Derimod er der en begrænsning på centralbankens muligheder for at nedsætte renten i det negative område på grund af publikums muligheder for og begrænsede omkostninger ved at anbringe formue i nulforrentede sedler. Selvom der ikke er begræsninger på centralbankens mulighed for at trykke sedler og modtage indskud, kan både udenlandske og indenlandske hensyn tilsige, at man alligevel begrænser sådanne pres gennem andre tiltag. Begge hensyn kommer igen fra betalingsbalancen, idet årsagen til spekulation i en opskrivning af en valuta som oftest er store og vedvarende overskud på betalingsbalancen. Det udenlandske hensyn følger af de depressive og muligvis finansielt destabiliserende virkninger på omverdenen, som udgår fra betalingsbalanceoverskud. Det indenlandske hensyn kan være til den indenlandske finansielle stabilitet og balancen mellem sektorer samt igen velfærden i forholdet mellem forskellige generationer. Dertil kommer, at et revalueringspres kan medføre en længere periode, hvor en stor del af landets udenlandske nettotilgodehavende reelt er nationaliseret i form af en forøgelse af nationalbankens som regel lavt forrentede valutabeholdning. I hvert fald i små, åbne økonomier reduceres sådanne overskud bedst gennem ændringer af finanspolitikken i ekspansiv retning. Samtidig har stram finanspolitik understøttet af tidligere strukturændringer med tilsvarende virkninger på den indenlandske efterspørgsel i den aktuelle danske situation formentlig været årsag til de nævnte overskud og dermed presset på valutakursen. Som følge af muligheden for frit at bruge seddelpressen er det økonomiskpolitiske pres for en finanspolitisk ekspansion væsentligt mindre ved betalingsbalanceoverskud end i tilfælde af betalingsbalanceunderskud og et nedskrivnings- 4 NATIONALØKONOMISK TIDSSKRIFT 2014:1

5 pres, der giver træk på valutastillingen og et pres for en stramning af finanspolitikken. Det er denne asymmetri i trækket på valutareserven og dermed forskellen i presset for reaktioner mellem underskuds- og overskudslande, som gør, at fastkursregimer mellem selvstændige valutaer antages at have en depressiv bias. 4. Konklusion og et forslag I et lille, åbent samfund med selvstændig valuta og fast valutakurs er der af hensyn til troværdigheden ikke alene behov for et beredskab til intervention i valutamarkedet, men også for en orientering af finanspolitikken mod betalingsbalanceunderskud eller -overskud. Pengepolitik er næppe tilstrækkelig virksom til med rettidig omhu alene at sikre troværdighed om den valgte placering i den umulige trekant. I Danmarks aktuelle situation kan et markedspres for en revaluering af den danske krone formentlig tilskrives de fortsatte overskud på betalingsbalancen og dermed et stort tilgodehavende i udlandet. Presset kan imødegås ved f.eks. at lade de finanspolitiske 2020-planer og deres efterfølgere sigte ikke alene mod (strukturel) balance på de offentlige finanser inden for planlægningshorisonten, men successivt at lade summen af de offentlige finansers (evt. strukturelle) saldo tillagt det aktuelle (evt. de to sidste års) overskud på betalingsbalancen sigte mod balance. I tilfælde af betalingsbalanceunderskud skal det successive sigte være balance af (evt. den strukturelle) saldoen på de offentlige finanser fratrukket det aktuelle (evt. to sidste års) numeriske underskud på betalingsbalancen. Som følge af den gradvise ekspansion henholdsvis kontraktion af finanspolitikken, der er afpasset efter betalingsbalancen, etablerer forslaget et træk mod ligevægt på sidstnævnte. Når betalingsbalancen er bragt i ligevægt, vil forslaget tendere mod at etablere ligevægt på de offentlige finanser. Begge dele vil ligesom i 2020-planerne finde sted inden for rammerne af en regelbaseret finanspolitik. En sådan udformning af successive planer for det mellemfristede forløb vil være ensbetydende med, at man i den økonomiske politik også sigter mod balance mellem den private sektors opsparing og investering. Finanspolitikken kan som antydet suppleres med strukturændringer, der trækkes den indenlandske efterspørgsel i relevant retning. Hverken balance på betalingsbalancen eller i den private sektor følger af de nuværende rammer for finanspolitikken. Den foreslåede ramme for den økonomiske politik vil være stabilitetsorienteret modsat forslag, om at modvirke det aktuelle betalingsbalanceoverskud gennem en forringelse af konkurrenceevnen ved overenskomstforhandlinger el. lign. Sådanne forslag bringer mindelser om den samme uheldige anvendelsen af konkurrenceevneparameteren ganske vist med modsat fortegn og i form af valutakursændringer - som blev anvendt sidst i 1970erne og først i 1980er. Her blev konkurrenceevnen benyttet med henblik på at påvirke betalingsbalancen, mens FASTKURSPOLITIK, PENGE OG FINANSPOLITIK 5

6 hensynet til beskæftigelsen blev reguleret af finanspolitikken. Som vist sidst i 1980erne er finanspolitik og ikke konkurrencevnepolitik det rette instrument at rette mod betalingsbalancen, hvis man skal op på en stabil vej mod samtidig ligevægt for betalingsbalance og beskæftigelse. Relevante strukturreformer skal via arbejdsudbud og konkurrenceevne samtidig tilgodese beskæftigelsen. Litteratur Klein, M.W. og J.C.Shambaugh Exchange Rate Regimes in the Modern Era. Cambridge, Mass. Obstfeld, M., J.S.Shambaugh og A.M.Taylor (August). The Review of Economics and Statistics. 87(3), s NATIONALØKONOMISK TIDSSKRIFT 2014:1

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

MAKRO 1 DEN ÅBNE ØKONOMI. LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import af varer og tjenesteydelser. 2. årsprøve

MAKRO 1 DEN ÅBNE ØKONOMI. LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import af varer og tjenesteydelser. 2. årsprøve DEN ÅBNE ØKONOMI MAKRO 1 2. årsprøve Forelæsning 6 Pensum: Mankiw kapitel 5 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen econ.ku.dk/okojacob/makro-1-e06/makro LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import af varer

Læs mere

MAKRO 1. 2. årsprøve, forår 2007. Forelæsning 5. Pensum: Mankiw kapitel 5. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm

MAKRO 1. 2. årsprøve, forår 2007. Forelæsning 5. Pensum: Mankiw kapitel 5. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm MAKRO 1 2. årsprøve, forår 2007 Forelæsning 5 Pensum: Mankiw kapitel 5 Peter Birch Sørensen www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm DEN ÅBNE ØKONOMI LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import af varer

Læs mere

MAKRO 1 MUNDELL-FLEMMING MODELLEN FOR DEN LILLE ÅBNE ØKONOMI MED FRIE KAPITALBEVÆGELSER:

MAKRO 1 MUNDELL-FLEMMING MODELLEN FOR DEN LILLE ÅBNE ØKONOMI MED FRIE KAPITALBEVÆGELSER: AKRO 1 2. årsprøve Forelæsning 13 Pensum: ankiw kapitel 12 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen econ.ku.dk/okojacob/akro-1-e08/makro UNDELL-FLEING ODELLEN FOR DEN LILLE ÅBNE ØKONOI ED FRIE KAPITALBEVÆGELSER: Husk

Læs mere

MAKROØKONOMI FRA KAPITEL 10-11: IS-LM-MODELLEN

MAKROØKONOMI FRA KAPITEL 10-11: IS-LM-MODELLEN FRA KAPITEL 10-11: IS-LM-MODELLEN MAKROØKONOMI 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 10 Åben økonomi på kortsigt Pensum: Mankiw kapitel 12 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/cth/makro.htm Har udledt

Læs mere

Finanspolitikken til grænsen

Finanspolitikken til grænsen Finanspolitikken til grænsen John Smidt Direktør, Det Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk DJØF debat 3. marts 2015 Agenda Kort om de finanspolitiske rammer Baggrunden -EU og i Danmark Vurdering af

Læs mere

MAKRO 1 DEN ÅBNE ØKONOMI. LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import af varer og tjenesteydelser. 1. årsprøve

MAKRO 1 DEN ÅBNE ØKONOMI. LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import af varer og tjenesteydelser. 1. årsprøve DEN ÅBNE ØKONOMI MAKRO 1 1. årsprøve Forelæsning 5 Pensum: Mankiw kapitel 5 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen www.econ.ku.dk/okojacob/makroøkof05/makro.htm LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import

Læs mere

Dansk Valutakurspolitik lørdag den 21. marts 2009

Dansk Valutakurspolitik lørdag den 21. marts 2009 Dansk Valutakurspolitik lørdag den 21. marts 2009 jesperj@ruc.dk Jesper Jespersen Professor, dr.scient.adm. Roskilde Universitet Den faste fastkurspolitik, 1982-? Danmark har i hele efterkrigstiden ført

Læs mere

Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 43 (alm. del) af 2. december 2008.

Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 43 (alm. del) af 2. december 2008. Folketingets Europaudvalg Christiansborg Finansministeren Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 43 (alm. del) af 2. december 2008. 18. december 2008 J.nr. 53-73 Spørgsmål: Ministeren bedes redegøre

Læs mere

MAKRO årsprøve. Forelæsning 6. Pensum: Mankiw kapitel 5. Peter Birch Sørensen.

MAKRO årsprøve. Forelæsning 6. Pensum: Mankiw kapitel 5. Peter Birch Sørensen. MAKRO 1 2. årsprøve Forelæsning 6 Pensum: Mankiw kapitel 5 Peter Birch Sørensen www.econ.ku.dk/pbs/courses.htm TRE SAMMENHÆNGE FOR ÅBNE ØKONOMIER 1. Nationalregnskab og betalingsbalance Y = C + I + G +

Læs mere

Forelæsning af Peter Nedergaard den 2. april. Emne: Den økonomiske og monetære union

Forelæsning af Peter Nedergaard den 2. april. Emne: Den økonomiske og monetære union Forelæsning af Peter Nedergaard den 2. april Emne: Den økonomiske og monetære union Oversigt: 1. Vigtige spørgsmål om ØMU en 2. Teorier om valutapolitik 3. Udviklingen af ØMU en 4. ØMU ens institutionelle

Læs mere

Først vil udviklingen i størrelsen af valutareserven og valutareservens bestanddele blive beskrevet kort.

Først vil udviklingen i størrelsen af valutareserven og valutareservens bestanddele blive beskrevet kort. 28 Valutareserven Peter Kjær Jensen, Kapitalmarkedsafdelingen INDLEDNING Valutareserven består først og fremmest af Nationalbankens beholdning af udenlandske obligationer og bankindskud. Den giver Nationalbanken

Læs mere

Troværdighed i økonomisk politik Den danske Finansanalytikerforening 2. december 2004

Troværdighed i økonomisk politik Den danske Finansanalytikerforening 2. december 2004 DANMARKS NATIONALBANK Økonomisk Afdeling Anders Møller Christensen 1. december 2004 G:\PENGE\TALER\DDF_dec 2004\Troværdighed i økonomisk politik.doc Kopi: Troværdighed i økonomisk politik Den danske Finansanalytikerforening

Læs mere

7. Udenrigshandel og betalingsbalance

7. Udenrigshandel og betalingsbalance 7. Udenrigshandel og betalingsbalance Vækst i verdenshandel Vækst i verdenshandel større end gns vækst i BNP liberalisering af verdenshandel begrænsning i handelshindringer valutarestriktioner ophævet

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

7. Udenrigshandel og betalingsbalance

7. Udenrigshandel og betalingsbalance 7. Udenrigshandel og betalingsbalance Vækst i verdenshandel Vækst i verdenshandel større end gns vækst i BNP liberalisering af verdenshandel begrænsning i handelshindringer valutarestriktioner ophævet

Læs mere

MAKRO 1. 2. årsprøve. Forelæsning 10. Pensum: Mankiw kapitel 12. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/pbs/courses.htm

MAKRO 1. 2. årsprøve. Forelæsning 10. Pensum: Mankiw kapitel 12. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/pbs/courses.htm MAKRO 1 2. årsprøve Forelæsning 10 Pensum: Mankiw kapitel 12 Peter Birch Sørensen www.econ.ku.dk/pbs/courses.htm IS-LM MODELLEN FOR ÅBEN ØKONOMI: MUNDELL-FLEMMING MODELLEN BAGGRUND: 1. Langt sigt: Klassisk

Læs mere

08-11-2012 1. Den økonomiske og finansielle krise

08-11-2012 1. Den økonomiske og finansielle krise 08-11-2012 1 Den økonomiske og finansielle krise 08-11-2012 2 Dansk vækst har været i den tunge ende i EU BNP-niveau, 1995 = 100 BNP-niveau 2008 = 100 08-11-2012 3 Svag produktivitetsudvikling er en hovedforklaring

Læs mere

Rettevejledning til HJEMMEOPGAVE 2 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen

Rettevejledning til HJEMMEOPGAVE 2 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen Rettevejledning til HJEMMEOPGAVE 2 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen Spørgsmål 1 : Ligning (1) er ligevægtsbetingelsen for varemarkedet i en åben økonomi. Det private forbrug afhænger

Læs mere

EUROPÆISKE RAMMER FOR DANSK ØKONOMISK POLITIK

EUROPÆISKE RAMMER FOR DANSK ØKONOMISK POLITIK EUROPÆISKE RAMMER FOR DANSK ØKONOMISK POLITIK Niels Thygesen Professor (emer.) KU, dr.polit.* De økonomiske Råds jubilæumskonference, København, den 7. december 2012 *Medlem af DØRs formandskab 1984-85,

Læs mere

STYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS HOLDNING TIL SPØRGSMÅL I RELATION TIL TILTRÆDELSESLANDENES VALUTAKURSPOLITIK

STYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS HOLDNING TIL SPØRGSMÅL I RELATION TIL TILTRÆDELSESLANDENES VALUTAKURSPOLITIK 18. december 2003 STYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS HOLDNING TIL SPØRGSMÅL I RELATION TIL TILTRÆDELSESLANDENES VALUTAKURSPOLITIK I. GENERELLE PRINCIPPER Ved tiltrædelse af Den Europæiske Union

Læs mere

Mundell-Fleming Henrik Johansen, april 2010. Mundell-Fleming

Mundell-Fleming Henrik Johansen, april 2010. Mundell-Fleming Mundell-Fleming Denne note vil gennem effekterne af først en stigning i prisniveauet og efterfølgende en stigning i det internationale renteniveau for hhv. flydende og faste kurser for følgende Mundell-Fleming

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Note 8. Den offentlige saldo

Note 8. Den offentlige saldo Samfundsbeskrivelse B Forår 1 Hold 3 Note 8. Den offentlige saldo 8.1 Motivation Offentlige saldo: Balancen som resulterer fra de offentlige udgifter og indtægter Offentlig saldo = offentlige indtægter

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 28. maj 2009 Konjunktursituationen og aktuel økonomisk politik Udsigt til produktionsfald både i Danmark og internationalt

Læs mere

Rentespænd og de økonomiske konsekvenser af euroforbeholdet i en krise

Rentespænd og de økonomiske konsekvenser af euroforbeholdet i en krise Danmark og euroen Rentespænd og de økonomiske konsekvenser af euroforbeholdet i en krise Hvad betyder den danske euroundtagelse for de danske rentespænd (forskellen mellem renterne i Danmark og i euroområdet),

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken 2 Historiske highlights 1813 1818 1936 Statsbankerotten: Gennemgribende pengereform som følge af voldsom krigsinflation efter Napoleons-krigene. Nationalbanken

Læs mere

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013 Notat 28. maj 2013 Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013 De Økonomiske Råds vurdering af konjunkturudsigterne er stort set på linje med ministeriernes. Både ministerierne og DØR forventer, at væksten

Læs mere

Usikkerhed om Donald Trumps retning for USA

Usikkerhed om Donald Trumps retning for USA Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 299 6323 JULI 217 Usikkerhed om Donald Trumps retning for USA Der hersker stor usikkerhed om den politiske kurs i USA. Kursen har stor betydning for amerikansk

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 2. KVARTAL 215 NR. 2 NYT FRA NATIONALBANKEN STRAMMERE ØKONOMISK POLITIK SKAL HOLDE OPSVINGET PÅ SPORET Fremgangen i den private sektor er nu så stærk, at det er tid til at holde igen i den offentlige økonomi.

Læs mere

Kapitel 3. Økonomisk og Monetær Union

Kapitel 3. Økonomisk og Monetær Union Kapitel 3. Økonomisk og Monetær Union Unionen opretter en økonomisk og monetær union, der har euroen som valuta. (Konsoliderede traktater om Den Europæiske Union, artikel 3-4) SOM TAGER I BETRAGTNING,

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn. Folketingets Økonomiske Konsulent. Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. maj 2014

Det Udenrigspolitiske Nævn. Folketingets Økonomiske Konsulent. Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. maj 2014 Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget, Udenrigsudvalget, OSCEs Parlamentariske Forsamling UPN Alm.del Bilag 216, FOU Alm.del Bilag 110, URU Alm.del Bilag 185, OSCE Alm.del Bilag 39, NP Offentligt

Læs mere

MAKRO 1 TRE SAMMENHÆNGE FOR ÅBNE ØKONOMIER. 1. Opsparingsoverskud, betalingsbalance og kapitalbevægelser. Fra nationalregnskabet: Y = C + I + G + NX

MAKRO 1 TRE SAMMENHÆNGE FOR ÅBNE ØKONOMIER. 1. Opsparingsoverskud, betalingsbalance og kapitalbevægelser. Fra nationalregnskabet: Y = C + I + G + NX TRE SAMMENHÆNGE FOR ÅBNE ØKONOMIER MAKRO 1 2. årsprøve Forelæsning 7 Pensum: Mankiw kapitel 5 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen econ.ku.dk/okojacob/makro-1-e07/makro 1. Opsparingsoverskud, betalingsbalance og

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat TID TIL EFTERTANKE OVER DANSK FASTKURSPOLITIK! Det var godt, at spekulanter ikke løb

Læs mere

.DSLWHOÃ )DVWÃHOOHUÃIO\GHQGHÃYDOXWDNXUV

.DSLWHOÃ )DVWÃHOOHUÃIO\GHQGHÃYDOXWDNXUV .DSLWHOÃ )DVWÃHOOHUÃIO\GHQGHÃYDOXWDNXUV,GHHQÃPHGÃHQÃIDVWÃYDOXWDNXUVÃHUÃGHOVÃDWÃXQGJnÃYDOXWDNXUVXVLNNHUKHG GHOVÃDWÃIRUDQNUHÃ NRQRPLHQÃWLOÃHWÃRPUnGHÃPHGÃHQÃVWDELOLWHWVRULHQWHUHW SHQJHSROLWLNÃ RJÃ HQÃ ODYÃ

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 2 Nationalbankloven Formålsparagraf, 1: "Danmarks Nationalbank, der ved denne Lovs Ikrafttræden overtager

Læs mere

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 T Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 Dansk Metal vil gerne kvittere for formandskabets seneste rapport, hvori vigtige temaer som investeringer og ulighed tages op. Vi

Læs mere

Øvelse 12 - Åbne økonomier

Øvelse 12 - Åbne økonomier Øvelse 12 - Åbne økonomier Tobias Markeprand 26. november 2008 Vi vender os nu imod åbne økonomier, dvs. at varer, tjenesteydelser og finansielle produkter kan bevæge sig mellem lande. Dette betyder at

Læs mere

Budgetlovens nye vagthund

Budgetlovens nye vagthund Budgetlovens nye vagthund Oplæg i Finanspolitisk Netværk 3. juni 2015 Direktør John Smidt i De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Agenda 1. De finanspolitiske rammer Lidt om baggrund, herunder den

Læs mere

Vismandsrapporten (maj 2009): Danmark og euroen

Vismandsrapporten (maj 2009): Danmark og euroen Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del EU-note 50 Offentligt Side 0 af 9 Vismandsrapporten (maj 2009): Danmark og euroen TIL EUROPAUDVALGET 2009 DEN ØKONOMISKE KONSULENT EU-SEKRETARIATET 8. juni 2009 Side

Læs mere

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj John Smidt De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Finanspolitisk konference, Færøerne 18. maj 2015 Agenda

Læs mere

Det lange lys på den økonomiske politik. Torben M. Andersen Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Det lange lys på den økonomiske politik. Torben M. Andersen Institut for Økonomi Aarhus Universitet Det lange lys på den økonomiske politik Torben M. Andersen Institut for Økonomi Aarhus Universitet Storm P -Har Herren tabt noget? -Tjah øh min portnøgle! -Har de tabt den her? -Næh der var henne i den

Læs mere

Den europæiske gælds- og finanskrise 2010- v/ Claus Vastrup

Den europæiske gælds- og finanskrise 2010- v/ Claus Vastrup Den europæiske gælds- og finanskrise 2010- v/ Claus Vastrup Forudsætninger for gældskrisen Maastricht-traktaten: a) fælles valuta, ingen valutarestriktioner og fælles pengepolitik (ECB) b) ingen fælles

Læs mere

Danske og internationale svar på den økonomiske krise Midtjyllands Avis, , 1. sektion, Side 7

Danske og internationale svar på den økonomiske krise Midtjyllands Avis, , 1. sektion, Side 7 Danske og internationale svar på den økonomiske krise Midtjyllands Avis, 13.12.2008, 1. sektion, Side 7 Af finansminister Lars Løkke Rasmussen (V) Statsministeren mødes i disse dage med sine kollegaer

Læs mere

ER EUROEN DEN BEDSTE LØSNING?

ER EUROEN DEN BEDSTE LØSNING? ER EUROEN DEN BEDSTE LØSNING? Oplæg ved høring i Fællessalen, Christiansborg, 21. marts 2009 Niels Thygesen* *Professor i økonomi, Københavns Universitet (emeritus), dr. polit., Medlem af Delors-udvalget

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISK PRINCIPPR II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 11 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 32 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Introduktion Kapitel 31 Åben versus lukket økonomi

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2011 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Herningsholm Gymnasium HHx International Økonomi

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Aug. 2012 maj 2013

Læs mere

HVAD SKAL DANMARK LEVE AF?

HVAD SKAL DANMARK LEVE AF? HVAD SKAL DANMARK LEVE AF? Perspektiv, viden og inspiration til morgenkaffen Finanskrisen er blevet til en statsgældskrise er vi fanget i en lavvækstfælde? Professor Torben M. Andersen Aarhus Universitet

Læs mere

Økonomiske principper B. Hjemmeopgave #2. Foråret 2010. Af Kirstine Vester, hold 3 Afleveres uge 15

Økonomiske principper B. Hjemmeopgave #2. Foråret 2010. Af Kirstine Vester, hold 3 Afleveres uge 15 Økonomiske principper B Hjemmeopgave #2 Foråret 2010 Af Kirstine Vester, hold 3 Afleveres uge 15 OPGAVE 1 1.1 Nominel rente og realrente. Den rente banker udbetaler kaldes den nominelle rente og real renten

Læs mere

FORETAGER KINA VALUTAKURSMANIPULATION?

FORETAGER KINA VALUTAKURSMANIPULATION? 30-5-2012 AAU FORETAGER KINA VALUTAKURSMANIPULATION? Bachelorprojekt i samfundsøkonomi udarbejdet af Titelblad Modul 19 - Bachelorprojekt Titel: Foretager Kina valutakursmanipulation? Projektperiode: februar

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2012 Institution Handelsskolen Minerva, Rådmands Boulevard Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX

Læs mere

MAKRO 1 CH 12: IS-LM MODELLEN FOR ÅBEN ØKONOMI BAGGRUND: 1. Langt sigt: Klassisk model for åben økonomi. Kausal struktur: 1. årsprøve.

MAKRO 1 CH 12: IS-LM MODELLEN FOR ÅBEN ØKONOMI BAGGRUND: 1. Langt sigt: Klassisk model for åben økonomi. Kausal struktur: 1. årsprøve. CH 12: IS-LM MODELLEN FOR ÅBEN ØKONOMI MAKRO 1 1. årsprøve BAGGRUND: 1. Langt sigt: Klassisk model for åben økonomi. Kausal struktur: Forelæsning 11 Pensum: Mankiw kapitel 12 Aggregeret Efterspørgsel i

Læs mere

Finanspolitisk vagthund i Danmark

Finanspolitisk vagthund i Danmark Finanspolitisk vagthund i Danmark Finanspolitiska rådet 23. Januar 2015 Morten Holm, kontorchef, Det Økonomiske Råds Sekretariat Dagsorden I. Baggrunden for rollen II. Rollen som vagthund III. Seneste

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske

Læs mere

Den økonomiske og monetære union

Den økonomiske og monetære union Den økonomiske og monetære union Ulemper = ingen selvstændig valutakurs og ens rentesats også i tilfælde af forskelligartede konjunkturudsving fra land til land (= asymmetriske choks) Fordele ved monetær

Læs mere

Fastkurspolitikkens betydning

Fastkurspolitikkens betydning Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Dan Knudsen Arbejdspapir* 1. oktober 28 Fastkurspolitikkens betydning Resumé: Vi illustrerer, at den langsigtede effekt på løn og aktivitet i ADAM er uafhængig af hældningen

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

Behov for en stram finanslov

Behov for en stram finanslov EØK ANALYSE november 15 Behov for en stram finanslov Regeringen har lagt op til at stramme finanspolitikken i 16 og indlægge en sikkerhedsmargin til budgetlovens grænse. DI bakker op om at stramme finanspolitikken

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

23. september 2013 Emerging markets i økonomisk omstilling. Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest

23. september 2013 Emerging markets i økonomisk omstilling. Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest 23. september 2013 Emerging markets i økonomisk omstilling Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest En lang række emerging markets-lande har været i finansielt stormvejr de sidste tre måneder.

Læs mere

Hvorfor så megen gæld og arbejdsløshed i Europa? Årsager og løsninger. Christen Sørensen Netværk for økonomisk politisk debat 30.

Hvorfor så megen gæld og arbejdsløshed i Europa? Årsager og løsninger. Christen Sørensen Netværk for økonomisk politisk debat 30. Hvorfor så megen gæld og arbejdsløshed i Europa? Årsager og løsninger Christen Sørensen Netværk for økonomisk politisk debat 30. november 2015 - offentligt altså Er der så meget gæld? Offentlig gæld, netto

Læs mere

Øvelse 17 - Åbne økonomier

Øvelse 17 - Åbne økonomier Øvelse 17 - Åbne økonomier Tobias Markeprand 20. januar 2009 Opgave 21.2 Betragt et land, der opererer under faste valutakurser, med den samlede efterspørgsel og udbud givet ved ligninger (21.1) og (21.2)

Læs mere

Økonomiske konsekvenser af ØMU en Claus Vastrup

Økonomiske konsekvenser af ØMU en Claus Vastrup Økonomiske konsekvenser af ØMU en Claus Vastrup DIIS Working Paper 2009:01 CLAUS VASTRUP Professor i økonomi ved Århus Universitet Artiklen er udarbejdet efter et DIIS-seminar d. 12.12.2008. DIIS WORKING

Læs mere

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Fordi ØMUen har en række indbyggede svagheder 1. Konvergens-kriterierne sikrer ikke konvergens 2. Stabilitetspagten

Læs mere

Skrevet af: Hardy Hansen og Henrik Herløv Lund Offentliggjort: 15. april 2011

Skrevet af: Hardy Hansen og Henrik Herløv Lund Offentliggjort: 15. april 2011 En artikel fra KRITISK DEBAT EUROPAGT: Hensyn til offentlige finanser, konkurrenceevne og finansiel stabilitet overordnes nationalt økonomisk råderum til velfærds - og beskæftigelsespolitik Skrevet af:

Læs mere

Talepapir Samråd A (L193)

Talepapir Samråd A (L193) Finansudvalget 2012-13 L 1 7 Bilag 2 Offentligt Talepapir Samråd A (L193) 4. oktober 2012 Samråd i Finansudvalget d. 8. oktober 2012 Beskæftigelsesvirkningen af finanspolitikken i 2013 7 Samrådsspørgsmål

Læs mere

De nordeuropæiske lande har råderum til at stimulere væksten

De nordeuropæiske lande har råderum til at stimulere væksten De nordeuropæiske lande har råderum til at stimulere væksten EU-kommissionens helt nye prognose afslører, at den europæiske økonomi fortsat sidder fast i krisen. EU s hårde sparekurs har bremset den økonomiske

Læs mere

Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen

Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen Cand.polit. Jeppe Christiansen er adm. direktør i Maj Invest. Han har tidligere været direktør i LD og før det, direktør i Danske

Læs mere

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM-

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- 31. marts 2008 Signe Hansen direkte tlf. 33557714 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- MER DANSK ØKONOMI Væksten forventes at geare ned i år særligt i USA, men også i Euroområdet. Usikkerheden

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0339 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0339 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0339 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 18.5.2016 COM(2016) 339 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Nederlandenes nationale reformprogram for

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 24. februar 2003 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): Resumé: DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER I en ny strømlining af de forskellige økonomiske processer

Læs mere

ECB Månedsoversigt August 2009

ECB Månedsoversigt August 2009 LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 6. august at fastholde s officielle renter. De informationer og analyser, der er blevet offentliggjort

Læs mere

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres Formandskabet PRESSEMEDDELELSE Forårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning af dansk økonomi til 2025 samt kommentarer til forskellige

Læs mere

FAGLIGE PROBLEMER I VISMÆNDENES RENTEBEREGNING

FAGLIGE PROBLEMER I VISMÆNDENES RENTEBEREGNING i:\juni-2000\oko-4-b-sb.doc Af Steen Bocian 15. juni 2000 RESUMÈ FAGLIGE PROBLEMER I VISMÆNDENES RENTEBEREGNING Vismændene har i deres seneste rapport beregnet de økonomiske effekter af en rentestigning

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse International økonomi B tda@silkehs.dk International økonomi B HH2A, HH2B, HH2C, HH2D, HH2F og HH2G 2010/11

Undervisningsbeskrivelse International økonomi B tda@silkehs.dk International økonomi B HH2A, HH2B, HH2C, HH2D, HH2F og HH2G 2010/11 Undervisningsbeskrivelse International økonomi B tda@silkehs.dk International økonomi B HH2A, HH2B, HH2C, HH2D, HH2F og HH2G 2010/11 Grundlæggende er følgende kapitler Meget vigtige: 2.1, 4, 7, 8, 9, 10,

Læs mere

Rente og udbytte af Danmarks udlandsgæld

Rente og udbytte af Danmarks udlandsgæld 23 Rente og udbytte af Danmarks udlandsgæld Frank Øland Hansen og Lill Thanning Hansen, Statistisk Afdeling INDLEDNING I 998 var den gennemsnitlige nettoforrentning af Danmarks udlandsgæld 8,7 pct. Dette

Læs mere

IS-relationen (varemarkedet) i en åben økonomi.

IS-relationen (varemarkedet) i en åben økonomi. IS-relationen (varemarkedet) i en åben økonomi. Det har ikke været nødvendigt at skelne mellem 1) Indenlandsk efterspørgsel efter varer 2) Efterspørgsel efter indenlandske varer For den åbne økonomi er

Læs mere

Nye spilleregler for finanspolitikken: Muligheder og begrænsninger

Nye spilleregler for finanspolitikken: Muligheder og begrænsninger Nye spilleregler for finanspolitikken: Muligheder og begrænsninger Nationaløkonomisk Forening Den 6. marts 2013 John Smidt Sekretariatschef i DØRS Oversigt 1. Kort om de hidtidige finanspolitiske rammer

Læs mere

1g Titel 1 Introduktion til den globale økonomi. 1g Titel 5 Husholdninger og virksomheder. Den offentlige sektor

1g Titel 1 Introduktion til den globale økonomi. 1g Titel 5 Husholdninger og virksomheder. Den offentlige sektor Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2014 maj 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer e-mailadresse Hold Handelsgymnasiet Ribe HHX

Læs mere

Europæisk statsgældskrise: Forløb og årsager

Europæisk statsgældskrise: Forløb og årsager Europæisk statsgældskrise: Forløb og årsager Gymnasielærerdag Oktober 2015 Claus Thustrup Kreiner Professor, Økonomisk Institut Tidl. formand, De Økonomiske Råd Dagsorden Baggrund for den europæiske statsgældskrise?

Læs mere

Rettevejledning til eksamensopgave i Makroøkonomi, 2. årsprøve: Økonomien på kort sigt Eksamenstermin vinter 2005/2006

Rettevejledning til eksamensopgave i Makroøkonomi, 2. årsprøve: Økonomien på kort sigt Eksamenstermin vinter 2005/2006 Rettevejledning til eksamensopgave i Makroøkonomi, 2. årsprøve: Økonomien på kort sigt Eksamenstermin vinter 2005/2006 Ad spørgsmål 1: Indsættelse af ligning (1) i ligning (2) giver følgende udtryk for

Læs mere

Steriliseret og ikke-steriliseret intervention i valutamarkedet

Steriliseret og ikke-steriliseret intervention i valutamarkedet 59 Steriliseret og ikke-steriliseret intervention i valutamarkedet Kim Abildgren, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Intervention er en betegnelse for centralbankers køb eller salg af fremmed

Læs mere

EPRU Analyse 2000/19

EPRU Analyse 2000/19 EPRU Analyse 2000/19 Economic Policy Research Unit Department of Economics University of Copenhagen Studiestræde 6 DK-1455 Copenhagen K DENMARK Tel: (+45) 3532 4411 Fax: (+45) 3532 4444 Web: http://www.econ.ku.dk/epru/

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2013 Institution Handelsgymnasiet Tradium, Rådmands Boulevard Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX

Læs mere

side 1 Markedsforventninger 2014 - præsentation på Investeringsforeningen PFA Invest generalforsamling 22. april 2014

side 1 Markedsforventninger 2014 - præsentation på Investeringsforeningen PFA Invest generalforsamling 22. april 2014 side 1 Markedsforventninger 2014 - præsentation på Investeringsforeningen PFA Invest generalforsamling 22. april 2014 PFA KAPITALFORVALTNING - INVESTERINGSSTRATEGI Henrik Henriksen, Chef for Investeringsstrategi

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 20.4.2005 KOM(2005) 154 endelig 2005/0064 (SYN) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 om styrkelse af

Læs mere

Rente- og valutamarkedet

Rente- og valutamarkedet 2. juni 2010 Rente- og valutamarkedet Markedskommentarer og prognose Fokus siden marts Gældskrisen i eurozonen har udviklet sig fra slemt til meget værre, og enorme redningspakker har været nødvendig for

Læs mere

DET EUROPÆISKE RÅDS RESOLUTION

DET EUROPÆISKE RÅDS RESOLUTION DET EUROPÆISKE RÅDS RESOLUTION om indførelse af en valutakursmekanisme i tredje fase af Den Økonomiske og Monetære Union Amsterdam, den 16. juni 1997 (97/C 236/03) På grundlag af den enighed, der blev

Læs mere

Danmarks Nationalbank. Beretning og regnskab D A N M A R K S N A T I O N A L B A N K 2 0 0 5

Danmarks Nationalbank. Beretning og regnskab D A N M A R K S N A T I O N A L B A N K 2 0 0 5 Danmarks Nationalbank Beretning og regnskab 2005 D A N M A R K S N A T I O N A L B A N K 2 0 0 5 BERETNING OG REGNSKAB 2005 Direktionen fremlagde årsberetningen for 2005 på repræsentantskabsmødet 20. marts

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2015-16 Institution Tønder Handelsskole, Martin Hammerichsvej 3, DK - 6270 Tønder http://www.toha.dk, e-mail:

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE

Henstilling med henblik på RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 27.7.2016 COM(2016) 519 final Henstilling med henblik på RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE om at pålægge Portugal en bod for ikke at have truffet virkningsfulde foranstaltninger

Læs mere

TALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED REALKREDITFORENINGENS ÅRSMØDE 25. MARTS 2015 DET TALTE ORD GÆLDER. 25. marts 2015

TALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED REALKREDITFORENINGENS ÅRSMØDE 25. MARTS 2015 DET TALTE ORD GÆLDER. 25. marts 2015 TALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED REALKREDITFORENINGENS ÅRSMØDE 25. MARTS 2015 25. marts 2015 DET TALTE ORD GÆLDER Lad mig først vende mig mod det pengepolitiske. Det er et område, hvor året

Læs mere