Analyse af kommunernes integrationsindsats

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Analyse af kommunernes integrationsindsats"

Transkript

1 Analyse af kommunernes integrationsindsats Kommunerne fik visiteret flygtninge i 2014, og frem til 31. oktober i år er flygtninge visiteret til kommunerne. Det forventede landstal er på flygtninge i år og næste år. Kommunerne står med en meget stor og vigtig udfordring med at løfte integrationsindsatsen for de markant flere flygtninge, der er kommet til Danmark og skal have en ny tilværelse her. I lyset af dette er der behov for større viden om kommunernes integrationsindsats. KL har derfor udsendt et spørgeskema i september 2015 til kontaktpersoner på integrationsområdet i kommunerne. Spørgeskemaet sætter fokus på følgende otte temaer i kommunernes integrationsarbejde: Side 1 af Boligplacering af flygtninge 2. Den virksomhedsrettede indsats for flygtninge 3. Helbredsmæssige vurderinger af flygtninge 4. Kommunens samarbejde med civilsamfundet 5. De nytilkomne syriske flygtninge 6. Uledsagede mindreårige flygtninge 7. Kommunernes organisering på integrationsområdet 8. Fokus på integrationsområdet fra det politiske niveau i kommunerne På tværs af de otte temaer tegner undersøgelsen overordnet et billede af, at integrationsområdet i kommunerne er i rivende udvikling. Det er et område med komplekse udfordringer, som kommunerne forsøger at løse på bedste vis med store samarbejdsflader til det lokale erhvervsliv, boligorganisationer og civilsamfund for at løfte forskellige dele af integrationsindsatsen. Området oplever markant mere politisk fokus, og mange kommuner er midt i en proces med organisationsændringer og metodeudvikling. Endelig er boligplacering fortsat en kæmpe udfordring for kommunerne. Undersøgelsen er gennemført blandt de 92 kommuner, der har modtaget flygtninge i Ud af de 92 kommuner har 61 besvaret spørgeskemaet. Det giver en svarprocent på 66 pct. I de følgende gennemgås resultaterne af undersøgelsens otte temaer. Afsnittene indledes med hovedbudskaber for temaet og dykker dernæst ned i de enkelte temaspørgsmål fra undersøgelsen. 1 Albertslund, Brøndby, Ishøj, Høje-Taastrup, Københavns og Vallensbæk kommuner har ikke modtaget flygtninge i 2015 og deltager derfor ikke i undersøgelsen. Tårnby og Dragør kommuner har slået deres integrationsindsats sammen og derfor givet ét samlet svar.

2 Boligplacering af flygtninge HOVEDBUDSKABER Kommunerne er længere tid om at finde permanente boliger til flygtninge i dag, end de var sidste år Kommunerne gør brug af en bred vifte af midlertidige indkvarteringsformer Tre ud af fire kommuner samarbejder i høj grad med boligorganisationerne om boligplacering af flygtninge Én ud af tre kommuner udnytter de nye muligheder i planloven Én ud af ti kommuner angiver, at der går mellem ét og tre år, før flygtninge kan få en permanent bolig To ud af ti kommuner angiver, at der går mellem 6 måneder og ét år, før flygtninge kan få en permanent bolig Side 2 af 27 Længere ventetid til permanent bolig Sidste år gennemførte KL en undersøgelse om kommunernes boligplacering af flygtninge. Den viste, at otte ud af ti kommuner havde problemer med at finde egnede permanente boliger til flygtninge, der får opholdstilladelse. Det er med al tydelighed fortsat en udfordring for kommunerne. Sammenligner man i år med sidste år, tyder det på, at kommunerne er længere tid om at finde en permanent bolig til flygtninge i dag, end de var for et år siden. 12 pct. af kommunerne angiver, at der går mellem ét og tre år, før de har en permanent bolig klar. Kun 5 pct. angav samme svar sidste år, jf. figur 1. Figur 1: Hvor lang tid går der typisk, fra kommunen har overtaget integrationsansvaret for en flygtning til vedkommende er placeret i en permanent bolig? i september 2015 og 74 i april 2014.

3 Det er derfor heller ikke overraskende, at ti procentpoint færre af kommunerne har en bolig klar fra første dag. Tre ud af ti kommuner mener imidlertid ligesom sidste år, at det varierer meget, hvor lang tid der går, fra kommunen har overtaget integrationsansvaret for en flygtning, til vedkommende er placeret i en permanent bolig. Udvalgte bemærkninger til temaet fra undersøgelsen tegner et billede af, at kommunerne er pressede ift. at finde permanente boligløsninger. Kommunerne påpeger blandt andet, at integrationsydelsen er en udfordring ift. at finde permanente boliger. Af bemærkningerne tyder det også på, at det typisk er en større udfordring af finde permanente boliger til enlige, hvorimod man i større grad har boliger klar til familier fra første dag. Derfor arbejder flere kommuner på at danne bofællesskaber, som den første bemærkning i tabel 1 omtaler. Side 3 af 27 Tabel 1: Udvalgte kommentarer blandt kommunerne til permanent boligplacering af flygtninge Vi påtænker at benytte muligheden for kollektive bofælleskaber med 3 personer i hvert lejemål. Forventningen i løbet af 2016 er, at der vil gå op til 2 år, før unge enlige kan tilbydes permanent bolig. I 2013 var ventetiden ca. 4 måneder Hvor lang tid der går før permanent bolig kan findes, er svært at sige noget om nu, pga. af mængde og nedsat ydelse Den nye lave ydelse er en udfordring, idet der ikke findes mange billige boliger I vores kommune er vi afhængige af det private boligmarked, da der er begrænset antal almennyttige boliger i vores kommune. Derudover er vi begyndt at tage tomme ældreboliger i brug. Dette bliver dog svært fremadrettet pga. den indførte integrationsydelse og loft over kontanthjælpen Mange former for midlertidig indkvartering Kommunerne gør brug af en bred vifte af midlertidig indkvartering. Øverst på listen er ombyggede offentlige bygninger og indkvartering hos private boligselskaber. De to løsninger benytter knap halvdelen af kommunerne. Tre ud af ti kommuner indkvarterer flygtninge hos private personer eller benytter sig af hoteller, vandrerhjem og campinghytter. Hhv. 25 pct. og 12 pct. benytter kommunens ældre- og ungdomsboliger til midlertidig indkvartering, jf. figur 2. Endelig angiver én ud af fire kommuner, at de gør brug af andre former for indkvartering. Kategorien andet dækker for eksempel over kommunale udlejningsboliger og privat udlejning af lejligheder og huse.

4 Figur 2: Hvilke typer midlertidig indkvartering gør kommunen brug af? Side 4 af 27 At kommunerne gør brug af mange former for midlertidig indkvartering viser sig også ved, at en tredjedel af kommunerne har gjort brug af de nye ændringer i planloven. Det viser figur 3. Ændringerne i planloven betyder, at kommunen har mulighed for at benytte bygninger, der ellers var udlagt til andre formål and beboelse samt mulighed for at bygge og anlægge nye midlertidige boliger. Figur 3: Har kommunen udnyttet de nye muligheder i planloven? Stor samarbejdsflade med boligorganisationer Undersøgelsen viser, at kommunerne i høj grad samarbejder med boligorganisationerne om at finde permanente boliger til flygtninge. Det angiver tre ud af fire kommuner, jf. figur 4.

5 Figur 4: I hvor høj grad samarbejder kommunen med boligorganisationerne om permanent boligplacering af flygtninge? Side 5 af 27 Bemærkningerne fra den resterende fjerdedel, der samarbejder knap så meget med boligorganisationer, viser, at mulige bud på det kan være, at kommunen har få boligorganisationer eller, at der simpelthen ingen ledige boliger er. Det kommer fx til udtryk hos denne kommune: Efter 1/9 vil alle enlige blive boligplaceret midlertidigt på ubestemt tid. Boligmassen i kommunen er stort set kun privateje, og der er tale om huse, som er for store til at en enlig kan betale huslejen. Vi samarbejder ikke med boligorganisationerne, for vi har kun en, og de har ingen ledige boliger.

6 Den virksomhedsrettede indsats for flygtninge HOVEDBUDSKABER Otte ud af ti kommuner samarbejder i høj grad med de lokale virksomheder Halvdelen af kommunerne mener, at virksomhederne er mere åbne for at samarbejde om flygtninge i dag end for et år siden Kommunerne vurderer, at virksomhederne i høj grad er åbne for at tage flygtninge i virksomhedspraktik og mindre for job i løntilskud og ordinær ansættelse De største udfordringer for den virksomhedsrettede indsats for flygtninge er manglende sprogkundskaber og erhvervsmæssige kompetencer samt match med efterspørgslen på arbejdskraft i kommunen Side 6 af 27 Stor samarbejdsflade med lokale virksomheder Undersøgelsen viser, at otte ud af ti kommuner i høj grad samarbejder med de lokale virksomheder omkring flygtninge. En fjerdedel angiver ligefrem, at de samarbejder i meget høj grad, jf. figur 5. Figur 5: I hvor høj grad samarbejder kommunen med de lokale virksomheder? Op imod halvdelen af kommunerne oplever desuden, at virksomhederne er blevet mere åbne for at samarbejde om flygtninge end for et år siden. En tilsvarende andel af kommunerne angiver, at samarbejdsniveauet er det samme. Ingen kommuner mener, at samarbejdet er blevet mindre. Virksomheder åbne for virksomhedspraktik Ifølge undersøgelsen vurderer kommunerne, at virksomhederne særligt er åbne for at tage flygtninge i virksomhedspraktik. Næsten halvdelen af kommunerne oplever, at virksomhederne i høj grad er åbne for at tage flygtninge i virksomhedspraktik. Hertil kommer, at 38 pct. er åbne i mindre grad, jf. figur 6.

7 15 pct. af kommunerne oplever, at virksomhederne i høj grad er åbne for at have flygtninge ansat i løntilskud. 57 pct. oplever, at virksomhederne er åbne i mindre grad. Tallene er mindre, når der er tale om flygtninge i ordinær beskæftigelse. 10 pct. af kommunerne oplever, at virksomhederne i høj grad er åbne og 35 pct. af kommunerne oplever, at virksomhederne i mindre grad er åbne for at ansætte flygtninge ordinært. Figur 6: Du bedes tage stilling til følgende udsagn: Virksomhederne i kommunen er åbne for at tage flygtninge i virksomhedspraktik, ansætte flygtninge i løntilskud og ansætte flygtninge ordinært Side 7 af 27 Kommunerne har dermed en stor samarbejdsflade med det lokale erhvervsliv. Udfordringen er dels at sikre, at flygtningene får en permanent tilknytning til arbejdsmarkedet i ordinær beskæftigelse og dels et rigtigt match mellem flygtningens kompetencer og efterspørgslen på arbejdskraft. Udfordringer for den virksomhedsrettede indsats til flygtninge Undersøgelsen peger på nogle af de udfordringer, der kan være ift. at få flygtninge i arbejde. I spørgeskemaet opstilles otte årsager til, hvorfor det kan være en udfordring for kommunerne at finde virksomhedsrettede tilbud og jobåbninger til flygtninge. Fire af årsagerne er rettet mod flygtningene, og de resterende fire årsager er rettet mod virksomhederne. Det kan således ikke udelukkes, at der også kan være andre årsager til kommunens udfordringer på dette område. Ni ud af ti kommuner angiver, at flygtninges manglende sprogkundskaber er den vigtigste barriere for at komme i arbejde, jf. figur 7 på næste side. 62 pct. af kommunerne mener det i høj grad er en udfordring ift. at finde virksomhedsrettede tilbud og jobåbninger til flygtninge. Dernæst mener to ud af tre kommuner, at det er en udfordring, at flygtninge mangler erhvervsmæssige kompetencer. Hhv. 17 og 52 pct. mener det i høj eller mindre grad er en udfordring.

8 To ud af tre kommuner angiver også, at det er en udfordring at matche flygtninges kompetencer med efterspørgslen på arbejdskraft. En tredjedel mener, at det i høj grad er en udfordring, og en tilsvarende andel angiver, at det i mindre grad er en udfordring. Endelig viser figur 7, at halvdelen af kommunerne vurderer, at en udfordring for den virksomhedsrettede indsats er, at flygtninge ikke er jobparate. Hhv. 18 og 30 pct. mener det i høj eller mindre grad er en udfordring. Det er dog værd at bemærke, at 20 pct. af kommunerne fra undersøgelsen ikke mener, det er en udfordring. Figur 7: Kommunen har udfordringer med at finde virksomhedsrettede tilbud og jobåbninger fordi... (årsager blandt flygtninge) Side 8 af 27 Som figur 7 viser, udgør disse punkter klare udfordringer for kommunernes virksomhedsrettede indsats til flygtninge. Nedenstående oplevelser fra tre kommuner afspejler disse udfordringer. Tabel 2: Udvalgte kommentarer til udfordringer med den virksomhedsrettede indsats til flygtninge Virksomhederne i kommunen er meget samarbejdsvillige. Det er et stort problem, at flygtningenes kompetencer ikke matcher de behov, som virksomhederne i kommunen har. F.eks. er en byplaningeniør vanskelig at matche med så mange håndværksvirksomheder, som er dominerende i min kommune. Samtidig er ingeniørens kompetencer lig med nul, indtil han lærer dansk Vi oplever, at mange virksomheder er villige til at ansætte flygtningene - men først når de har sprogkompetencerne i orden og kan begå sig på dansk på arbejdspladsen Det store problem er praktikker til sprogsvage borgere - her er nogle få virksomheder gode til at løfte et ansvar - og så kommer forholdstallet i vejen

9 Kommunerne vurderer, at udfordringerne er mindre ift. virksomhederne. Figur 8 på næste side viser, at den væsentligste udfordring ift. virksomhederne er, hvis der er overvejende små virksomheder i kommunen. Halvdelen af kommunerne vurderer, at det i høj eller mindre grad er en udfordring. 30 pct. mener, at det i høj grad er en udfordring, hvis kommunen har overvejende små virksomheder. Kommunerne vurderer derimod ikke, at det er svært at finde virksomhedsrettede tilbud og jobåbninger, fordi der ikke er nok virksomheder i kommunen, at virksomhederne ikke er interesseret i at samarbejde eller, at der ikke er flere beskæftigelsesrettede tilbud. Det stemmer fint overens med kommunernes store samarbejdsflade med virksomhederne. Side 9 af 27 Figur 8: Kommunen har udfordringer med at finde virksomhedsrettede tilbud og jobåbninger fordi... (årsager blandt virksomhederne) I kommunernes kommentarer til temaet om den virksomhedsrettede indsats til flygtninge viser en yderligere udfordring sig at være kommunens ressourcer. Tabel 3: Udvalgte kommentarer til udfordringer ift. de virksomhedsrettede indsats til flygtninge Manglende ressourcer i kommunen gør en håndholdt virksomhedskontakt svær Vi oplever, det er nemt at få flygtninge i virksomhedspraktik. Vores største barriere er, at vi ikke selv kan følge med Vi er netop ved at ansætte virksomhedskonsulenter til integrationsområdet og forventer, der vil komme et tæt og godt samarbejde med lokale virksomheder, men lige nu er kun få aftaler etableret, derfor så mange svar med hverken/eller. Indsatsen har tidligere været varetaget af ekstern udbyder, og det var ikke effektfuldt Vi har et kapacitetsproblem i forhold til antallet af jobkonsulenter

10 Helbredsmæssige vurderinger af flygtninge HOVEDBUDSKABER I halvdelen af kommunerne får mellem % af flygtningene udført helbredsmæssige vurderinger I fire ud af ti kommuner får flere flygtninge en helbredsmæssig vurdering sammenlignet med et år siden At flygtninge ikke ønsker en helbredsmæssig vurdering eller udebliver fra aftalen hos lægen, er de væsentligste årsager til, at flygtninge ikke får en helbredsmæssig vurdering Side 10 af 27 Kommuner gennemfører flere helbredsmæssige undersøgelser I halvdelen af kommunerne får mellem % af flygtningene udført en helbredsmæssig vurdering. I 17 pct. af kommunerne får under 25 pct. af flygtningene en helbredsmæssig vurdering, jf. figur 8. Figur 9: Hvor stor en andel af flygtningene får udført en helbredsmæssig vurdering? I fire ud af ti kommuner får flere flygtninge en helbredmæssig vurdering i dag end for et år siden, jf. figur 10.

11 Figur 10: Får flere eller færre flygtninge gennemført en helbredsmæssig vurdering end for et år siden? Side 11 af 27 Flygtninge ønsker ikke en helbredsmæssig vurdering Den væsentligste årsag til, at flygtninge ikke får udført en helbredsmæssig vurdering, er, at tre ud af fire flygtninge ikke selv ønsker en vurdering. Dette gør sig gældende uanset om kommunen gennemfører mange eller få vurderinger, jf. figur 11. Figur 11: Hvorfor får nogle flygtninge ikke udført en helbredsmæssig vurdering? I 45 pct. af kommunerne er årsagen til en manglende helbredsmæssig vurdering, at flygtninge ikke møder op til aftalt tid hos lægen. For 12 pct. af kommunerne er en af forklaringerne, at lægen ikke ønsker at foretage en helbredsmæssig vurdering.

12 17 pct. angiver andre grunde til, hvorfor flygtninge ikke får udført en helbredsmæssig vurdering. De årsager fremgår af tabel 4. Tabel 4: Årsager bag kategorien andet til hvorfor nogle flygtninge ikke får helbredsvurderinger Vi har problemer med særligt et lægehus, hvor ventetiden er op til ½ år, hvorefter de igen kan finde på at aflyse en aftale og derefter udsætte aftalen yderligere Lægerne er ikke til at komme i kontakt med. Der kan ikke bestilles tid Der har været problemer særligt med en læge, han har ikke decideret aflyst men nægtet at bruge tolk og kun afsat 10 min. til undersøgelse Side 12 af 27 Kommunernes afsluttende kommentarer til temaet om helbredsmæssige vurderinger viser ydermere, at kommunernes gruppe af flygtninge kan variere meget ift. sygdomsudfordringer. Nogle kommuner oplever derfor et behov for at vide mere end vurderingen fra praktiserende læger. Andre kommuner betragter helbredsundersøgelserne som spild af ressourcer. Tabel 5: Udvalgte kommentarer til temaet om helbredsmæssige vurderinger En del har så massive helbredsmæssige problemstillinger, at det er sygehusene eller egen læge, der tager over fra starten. Flere end tidligere har livstruende sygdomme. Både børn og voksne. De der helbredsmæssigt undersøges har fordel af, at deres privatpraktiserende læge har fået et grundigt kendskab til den nyankomne. Sociallægeinstitutionen som ikke er lægekonsulenter foretager undersøgelserne Mere viden Mangelfulde tilbagemeldinger fra nogle læger. Ikke altid brugbare i forbindelse med videre forløb med flygtningen. Mange læger har ikke viden eller erfaring med flygtninge, hvorfor der oftest ikke henvises til rette hjælp - hvorfor sagsbehandler skal bruge ressourcer på at tale med læger eller selv få henvist flygtning til rette tilbud Ønsker mere fyldestgørende svar fra læger, mange gange oplever vi, at der ikke kommer nye oplysninger. Behov for mere fokus på det psykiske Spild af ressourcer Ualmindelig tidskrævende og spild af ressourcer, når sunde og raske borgere skal have undersøgelsen tilbudt og takker ja "for en sikkerheds skyld". Mange erklæringer er bare en konstatering af, at de er sunde og raske, de er slet ikke 2400,- plus tolkning værd

13 Vi oplever, at den alm. helbredsundersøgelse som flygtninge fik foretaget tidligere ville være nok. Vi spotter borgerne, hvis der er helbredsmæssige udfordringer. Det opleves som om, at borgerne selv synes, at GHA er nødvendig - selv om de ikke har helbredsmæssige udfordringer, vi kan ikke afslå, da det er et lovgivningsmæssigt krav. Det er i nogle tilfælde "overkill" - især på nyankomne familier med meget små børn, her betaler kommunen over 3000 for en attest pr. barn! Side 13 af 27

14 Kommunens samarbejde med civilsamfundet HOVEDBUDSKABER Otte ud af ti kommuner samarbejder i høj grad med civilsamfundet om opgaver på integrationsområdet Otte ud af ti kommuner samarbejder mere med civilsamfundet i dag end for et år siden Ni ud af ti kommuner vurderer, at civilsamfundet har en positiv indstilling til kommunens nye flygtninge Side 14 af 27 Stor samarbejdsflade med civilsamfundet Otte ud af ti kommuner samarbejder i høj grad med civilsamfundet om forskellige dele af integrationsindsatsen, jf. figur 12 på næste side. Figur 12: I hvor høj grad samarbejder kommunen med civilsamfundet om integrationsindsatsen? Otto ud af ti kommuner angiver, at samarbejdet er blevet større i løbet af det sidste år, og resten angiver, at samarbejdet er på samme niveau. Ingen kommuner mener, at de gør mindre brug af civilsamfundet i dag end for et år siden. Undersøgelsen viser, at kommunerne samarbejder med civilsamfundet på en lang række opgaver forbundet med integrationsindsatsen. Kommunerne koordinerer og faciliterer det frivillige foreningsarbejde i forskellig grad ved at danne kontakten mellem flygtninge og foreninger, rådgive, stille lokaler til rådighed, afholde informations- eller netværksmøder og på anden vis bakke op om, at det lokale foreningsliv og civilsamfund kan tage del i integrationsindsatsen. Flere kommuner fortæller, at de har en frivilligkoordinator ansat til at tage sig af denne del af integrationsarbejdet. Kommunernes svar på, hvordan kommunen samarbejder med civilsamfundet, viser, at flere har kontakt til veletablerede, landsdækkende organisationer som fx Røde Kors og Bydelsmødrene. Men i flere kommuner er foreningslivet startet op og drevet lokalt.

15 I tabel 6 er udvalgte eksempler på, hvordan kommunen samarbejder med civilsamfundet om integrationen af nytilkomne flygtninge. Tabel 6: Udvalgte kommentarer til hvad kommunerne samarbejder med civilsamfundet omkring ved integrationsindsatsen Frivilligkoordinator er ansat og gør i et koordineret samarbejde en indsats for at bringe frivillige enkeltpersoner og foreninger og organisationer sammen. Mødeaktiviteter på flere niveauer og indsats i forhold til at få nyankomne til at bistå de senest ankomne med at finde sig til rette i byen. De nyankomne har stiftet egen forening og arbejder side om side med danskere Fast samarbejde med Frivillignet om modtagelse. Frivillignet har også tilbud til flygtninge (fællesspisning/ kontaktperson/ andre social arrangementer). Desuden uddanner Jobcentret nogle frivillige integrationsmentorer, som bliver mentor for en flygtning. Vi er ved at starte et tættere samarbejde med lokaludvalgene i kommunen Side 15 af 27 Rådgiver frivillige om behov, hvor flygtninge bor, hvornår og til hvad, de har brug for hjælp. Hjælper med at finde lokaler til lektiecafeer etc. Rådgiver foreninger om behov. Anerkender frivillig indsats ved at invitere dem til relevante informationsmøder, indstille dem til Integrationsrådets Mangfoldighedspris osv. Vi er så heldige at have en frivilligforening, som gør et stort arbejde med flygtningene. Vi spørger flygtningene, om de vil have kontakt med foreningen, hvis ja, formidler vi dette til foreningen, som tager kontakt til flygtningen. De har lektiehjælp en gang om ugen, som også er almindeligt mødested med kaffe/the med forældrene og lege med børnene. De arrangerer en bustur en gang om året og fastelavns-, sommer- og julefest. Kommunen holder to møder med foreningen om året og samarbejder, hvor det er nødvendigt, - meget ift. formidling og oplysning omk. love/regler etc. Et positivt lokalsamfund Ni ud af ti kommuner vurderer, at civilsamfundet har en positiv indstilling til de nyankomne flygtninge, jf. figur 13.

16 Figur 13: Hvordan vurderer kommunen overordnet set civilsamfundets indstilling til de nye flygtninge? Side 16 af 27 Det hænger fint sammen med kommunernes øget samarbejde med civilsamfundet. Organisationer som Røde Kors har oplevet en eksplosion af henvendelser fra folk, der gerne vil engagere sig, men ikke ved hvad deres kræfter kan blive brugt til. Det lader til, at kommunerne kan genkende det stigende private og lokale engagement. Splittet lokalbefolkning og krævende arbejdsindsats Der er også udfordringer forbundet med at samarbejde med civilsamfundet. Dels oplever flere kommuner, at lokalsamfundets indstilling til nytilkomne flygtninge kan være splittet. Dels at løsningen af konkrete integrationsopgaver kræver en stor arbejdsindsats fra kommunen i form af facilitering, koordinering og opfølgning. I tabel 7 er udvalgte kommentarer blandt kommuner til temaet om samarbejdet med civilsamfundet opdelt i arbejdsindsats og stemning i lokalsamfundet.

17 Tabel 7: Udvalgte kommentarer blandt kommunerne til temaet om samarbejde med civilsamfundet Har altid samarbejdet med frivillige. Med de mange frivillige er der opstået behov for at tydeliggøre for flygtningene, hvem der er ansatte, og hvem er frivillige. Og hvem gør hvad Arbejdsindsats Stemning i lokalsamfund Det kræver mange kommunale ressourcer at koordinere dette samarbejde. De frivillige - både organiserede og individuelle har brug for et sted at henvende sig med "den gode idé og den gode vilje", kommunen skal lave koblingen mellem frivilligheden og de flygtninge, som gerne skal opleve en forbedret indsats Som ansatte er det svært at finde tiden til at gribe de ideer, der kommer fra civilsamfundet og støtte op om dem, selvom vi ved, at civilsamfundets indsats ville kunne gøre en stor forskel, hvis vi støttede op om det Det opleves ikke, at civilsamfundet på den måde "byder" ind som i andre kommuner. Vi har oplevet, at der er blevet meldt "pas" pga. ressourcemangel - ex. besøgsfrivillige, værtsfamilier og lign. Kommunens borgere er delt i to - dem der helst ville have, at der slet ikke skal modtages flygtninge, og dem der går aktivt ind for at være med at løfte integrationen X by er den eneste by i kommunen, hvor befolkningen ikke er så imødekommende som andre steder i kommunen. Dette mener vi skyldes, at flygtninge er placeret i y-boligerne - for mest unge mænd -,og det har givet en del utryghed Side 17 af 27

18 De nytilkomne syriske flygtninge HOVEDBUDSKABER Halvdelen af kommunerne har større forventninger til de syriske flygtninges beskæftigelsesmuligheder end for flygtningegruppen generelt Ni ud af ti kommuner mener, de syriske flygtninge er stærkt motiveret for at arbejde Tre ud af fire kommuner mener, de syriske flygtninge overordnet har gode forudsætninger for at arbejde Fire ud af ti kommuner forventer, at mellem 25-50% af de syriske flygtninge er i arbejde inden for det næste år Ni ud af ti kommuner vurderer, at civilsamfundet har en positiv indstilling til kommunens nye flygtninge Side 18 af 27 Høje forventninger til de nyankomne syriske flygtninge Langt de fleste asylansøgere i Danmark er syrere. Pr. 31. oktober 2015 var ud af de flygtninge, der havde søgt asyl i Danmark, fra Syrien. Sidste år var godt og vel halvdelen af asylansøgere i Danmark fra Syrien. Med en anerkendelsesprocent i Udlændingestyrelsen på 86% i asylsager i år betyder det, at Danmark har fået mange nye syriske medborgere. Undersøgelsen viser, at halvdelen af kommunerne har større forventninger til de nyankomne syriske flygtninges muligheder for at komme i arbejde end for flygtningegruppen generelt, jf. figur 14. Figur 14: Har kommunen større forventninger til de syriske flygtninges beskæftigelsesmuligheder end for flygtningegruppen generelt?

19 Halvdelen af kommunerne har dog samme forventninger til syrerne som til hele flygtningegruppen. Her skal man have in mente, at kommunernes sammenligningsgrundlag vil være vidt forskelligt, fx ift. hvor kommunens andre flygtninge kommer fra. Sammenligningen med den syriske flygtningegruppe er altså draget på tværs af de kommunale forskelle. De syriske flygtninge er stærkt motiveret for at arbejde 93 pct. af kommunerne mener, at syrernes motivation for at arbejde er god eller rigtig god. Hertil kommer, at 72 pct. af kommunerne vurderer, at de syriske flygtninge overordnet har gode forudsætninger for at arbejde. Halvdelen af kommunerne vurderer også, at de syriske flygtninge har en god progression i danskundervisningen, jf. figur 15. Side 19 af 27 Figur 15: Hvordan vurderer kommunen de nytilkomne syriske flygtninge på følgende områder? Men kommunernes vurdering af syrernes progression i danskundervisning, erhvervsmæssige kompetencer, uddannelseskvalifikationer og engelskkundskaber afspejler også en broget virkelighed. Vurderingerne er mere blandede på de fire førnævnte områder. Dette afspejler store forskelle i den syriske flygtningegruppe, ligesom det givetvis er tilfældet for andre grupper af flygtninge. Der er derfor også udfordringer forbundet med at få de syriske flygtninge velintegreret på arbejdsmarkedet og i det danske samfund. Kommentarerne til temaet om de nytilkomne syriske flygtninge tegner også et billede af en gruppe med stor variation.

20 Tabel 8: Udvalgte kommentarer blandt kommunerne til temaet om de nytilkomne syriske flygtninge En del opleves som traumatiserede, hvilket gør tilknytningen til job og uddannelse besværlig Stor forskel på uddannelsesniveau og stor forskel på erhvervserfaring Vi gør vores bedste, og syrerne er meget ivrige Det er en blandet gruppe uddannelsesmæssigt Vi oplever mange gange, at de beskrevne kompetencer ikke svarer til virkeligheden Side 20 af 27 Under halvdelen af nytilkomne syriske flygtninge i arbejde om et år På baggrund af de store udfordringer vurderer fire ud af ti kommuner, at 25 pct. eller færre af de syriske flygtninge er i arbejde om et år. Godt og vel lige så mange kommuner skønner, at mellem pct. er i arbejde om et år. Kun 7 pct. af kommunerne vurderer, det er gældende for flere end 50 pct. af gruppen, jf. figur 16. Figur 16: Hvor stor en andel af de nye syriske flygtninge forventer kommunen er i arbejde inden for det næste år?

21 Uledsagede mindreårige flygtninge HOVEDBUDSKABER Én ud af ti kommuner modtager mere end fem uledsagede mindreårige flygtninge, hvorfor modtagelsen af flere centrerer sig om få kommuner Fire ud af ti af de uledsagede mindreårige flygtninge kommer i familiepleje eller bor hos anden familie end forældrene Få kommuner modtager flere end fem uledsagede mindreårige flygtninge Undersøgelsen viser, at halvdelen af kommunerne har modtaget mellem én og fem uledsagede mindreårige flygtninge. Kun én ud af ti kommuner modtager mellem fem og tyve, jf. figur 17. Side 21 af 27 Figur 17: Hvor mange uledsagede mindreårige har kommunen modtaget det sidste år? Ingen af kommunerne i undersøgelsen har modtaget flere end 50 uledsagede mindreårige flygtninge i løbet af det sidste år. 30 pct. af kommunerne har ikke modtaget nogen uledsagede mindreårige. Uledsagede mindreårige i familiepleje eller hos anden familie Fire ud af ti kommuner benytter sig af familiepleje som boform til de uledsagede mindreårige. 35 pct. af kommunerne anviser de uledsagede mindreårige egen bolig og i næsten én ud af fire kommuner bor de enten i et bofællesskab med andre uledsagede eller er anbragt på en døgninstitution, jf. figur 18.

22 Figur 18: Hvilke boformer har kommunen taget i brug til uledsagede mindreårige? Side 22 af pct. af kommunerne angiver andet i valg af boformer til uledsagede mindreårige flygtninge. Det dækker næsten udelukkende over, at de uledsagede bor hos anden familie, de har i Danmark.

23 Kommunernes organisering på integrationsområdet HOVEDBUDSKABER Otte ud af ti kommuner er nødt til at prioritere skarpere mellem opgaverne på integrationsområdet som følge af større travlhed Otte ud af ti kommuner har gennemført organisationsændringer på integrationsområdet i form af opnormering, omorganisering eller oprettelse af tværgående teams Fire ud af ti kommuner har udviklet nye metoder til integrationsarbejdet som følge af organisationsændringerne Side 23 af 27 Skarpere prioritering af opgaver At kommunerne har fået mere travlt på integrationsområdet, er næppe nogen overraskelse som følge af de flere flygtninge, der er kommet til landet. 95 pct. af kommunerne angiver således, at de i høj grad har fået mere travlt på integrationsområdet. Travlheden betyder, at otte ud af ti kommuner er nødt til at prioritere skarpt mellem opgaverne på området, jf. figur 19. Figur 19: I hvor høj grad oplever du, at det øgede antal flygtninge betyder, at kommunen er nødt til at prioritere skarpere mellem opgaverne på integrationsområdet? Flere kommuner fastslår, at en skarpere prioritering ikke er udtryk for nedprioritering. Det betyder, at de er nødt til at være skarpere på, hvilke indsatser der skal prioriteres her og nu. Flere kommuner er dog nødsaget til at nedprioritere de mere servicebetonede og sociale opgaver, som ligger uden for de lovgivningsmæssige krav. Det kan være hjælp til familiesammenføring og til at finde bolig til familiesammenførte, de personlige samtaler og opfølgning på, hvordan de nye borgere trives i deres nye tilværelse. Flere af kommunerne skriver, at det er her civilsamfundet og de frivillige foreninger bliver en uvurderlig støtte og samarbejdspartnere i integrationsarbejdet.

24 Integrationsområdet er i rivende udvikling Ni ud af ti kommuner har i større eller mindre omfang fået flere medarbejdere på området. Otte ud af ti har oprettet tværgående samarbejdsfora. Og seks ud af ti kommuner kan nikke genkendende til en omorganisering i større eller mindre omfang på integrationsområdet, jf. figur 20. Figur 20: Som følge af det øgede antal flygtninge har kommunen 1) gennemført en omorganisering 2) fået en opnormering 3) oprettet tværgående samarbejdsfora Side 24 af 27 Ifølge undersøgelsen har organisationsændringerne givet anledning til, at 40 pct. af de kommuner, der har deltaget i undersøgelsen, har udviklet nye metoder til integrationsarbejdet. Flere kommuner fortæller, at organisationsændringer og metodeudvikling på integrationsområdet kan dateres længere tilbage end til i år og sidste år, men for de fleste kommuners vedkommende, er de midt i en proces med at udvikle integrationsarbejdet. Kommunernes kommentarer til temaet efterlader et klart indtryk af, at der sker rigtigt meget på området. Nye metoder og arbejdsgange i forskelligt omfang og på flere niveauer er kraftigt under udvikling og implementering, som det blandt andet er tilfældet i denne kommune: Vi arbejder hårdt og målrettet efter at ramme det, der er de nyankomnes behov. Vi har lavet interview undersøgelse, som har givet os rigtig megen konstruktiv viden og er årsagen til skærpet opmærksomhed på dialogen som et vigtigt redskab, da vi erfarede, at flygtningene ikke troede de selv måtte tage initiativer i form af jobsøgning mv før accept fra kommunen. Kort sagt - retorik af ret og pligt - ikke eget ansvar. Det er så spændende. Udviklingen af området rummer mange ting. På metodeniveau nævner et par kommuner, at de er ved at implementere branchepakker i deres integrationsarbejde. Mange kommuner omtaler sprogundervisning på virksomheder som en ny måde at arbejde på. Og udvikling af samarbejdet med civilsamfundet står højt på dagsordenen flere steder. I forhold til organisering drejer det sig især om at strukturere sine arbejdsgange og præcisere opgavefordelingen for

25 at skabe klarhed over integrationsarbejdet. Oprettelse og udvikling af tværgående samarbejde fylder også mange steder. Men det er lettere sagt end gjort, hvilket de udvalgte kommentarer i tabel 9 afspejler. Tabel 9: Udvalgte kommentarer blandt kommunerne til organisationsændringer og metodeudvikling i kommunen De mange flygtningebørn har medført et behov for større koordineret samarbejde mellem integrationsteam i jobcenter og familieafdelingen. Integrationsteamet har tidligere varetaget alt arbejdet omkring flygtningefamilier, også på børneområdet med mindre der var bekymring. Samarbejdet medfører udfordringer, da området er meget nyt for familieafdelingen, og da de to afdelinger har meget forskellige indgangsvinkler til arbejdet Side 25 af 27 Opnormering er fra sommer 2015, og derfor er der dele i denne udvikling, der fortsat er i proces - men styring, overblik, talstatistik og arbejdsgange er under evaluering og udvikling til nye niveauer, for blot at nævne nogle få Alt er stadig under opbygning i vores integrationsafdeling. Der mangler ressourcer og langsomme beslutningsprocesser i kommunen blokerer for hurtigt opnormering, det er dog sat i proces Det er en kæmpe opgave organisatorisk at få samlet alle aktører på området (dagpleje, skole, jobcenter, social)

26 Fokus på integrationsområdet fra det politiske niveau i kommunerne HOVEDBUDSKABER Ni ud af ti kommuner oplever et større fokus på integrationsområdet fra kommunens politiske niveau Det politiske fokus mærkes især ved krav om afrapportering vedrørende boligplacering og økonomien på området samt deltagelse på udvalgsmøder Side 26 af 27 Markant større politisk fokus Undersøgelsen viser, at der er et markant større fokus på integrationsområdet fra kommunens politiske niveau. Det angiver ni ud af ti kommuner, jf. figur 21. Figur 21: I hvor høj grad oplever du et større fokus på integrationsområdet fra kommunens politiske niveau? Økonomien på integrationsområdet og boligplacering fylder meget. Derudover fylder større krav om afrapportering, løbende opdateringer og deltagelse i udvalgsmøder en del mere hos kommunernes integrationsmedarbejdere. Flere kommuner har derudover udviklet integrationsstrategier- og politikker. Det øgede fokus på de forskellige punkter er indfanget i kommunernes kommentarer i tabel 10 nedenfor. Tabel 10: Udvalgte kommentarer blandt kommunerne til temaet om fokus på integrationsområdet fra kommunernes politiske niveau Integrationsproblematikken fylder nu på ethvert politisk møde i meget større omfang end tidligere Deltaget på "byrådets time" gentagne gange for at orientere og vidensdele, løbende krav om politiske sagsfremstillinger senest omkring boligsituationen, tidligere om økonomien samlet, om indsatserne herunder virksomhedsindsats, månedlig indrapportering om antal ankomne (inkl. familiesammenførte), nu også krav om endnu tættere afrapportering

27 Erhvervs-, vækst- og beskæftigelsesudvalget får en månedlig opdatering på antal flygtninge og boligsituationen, samt en kvartalsvis opgørelse af indsatsen. Politikerne er meget interesseret i området både den tværgående indsats og specielt frivillig indsatsen Borgmesteren har arrangeret borgermøder i lokalområderne, der er lydhørhed over for nødvendigheden af investeringer i området Der er stor velvillighed til at investere og prøve ting af - men øget fokus på vores indsats. Ex. omkring resultater ift. job/uddannelse samt frivillighed - hvilket er godt. Dog kan det samtidigt være en stressfaktor for arbejdet Side 27 af 27 Der er udarbejdet visioner og målsætninger samt strategi for den gode modtagelse. Herunder er der lavet en strategi for inddragelse af civilsamfundet

Notat. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens

Notat. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Notat Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Status på integrationsindsatsen i Assens kommune I indeværende notat gives en status på integrationsindsatsen i Assens kommune

Læs mere

I undersøgelsen bliver kommunerne spurgt om, hvordan de oplever udfordringerne med permanent boligplacering af flygtninge.

I undersøgelsen bliver kommunerne spurgt om, hvordan de oplever udfordringerne med permanent boligplacering af flygtninge. N OTAT Kommunerne har brug for boliger til nye flygtninge D en 20. augus t 2014 8 ud af 10 kommuner har svært ved at finde billige permanente boliger til flygtninge, der får opholdstilladelse. Det viser

Læs mere

Koordineret Integrationsindsats for nytilkomne flygtninge i Fredericia Kommune. Alle skal bidrage

Koordineret Integrationsindsats for nytilkomne flygtninge i Fredericia Kommune. Alle skal bidrage Koordineret Integrationsindsats for nytilkomne flygtninge i Fredericia Kommune Alle skal bidrage Alle flygtninge og familiesammenførte, der ankommer til Fredericia, udgør en ressource både som almindelige

Læs mere

Øget beskæftigelsesfokus i integrationsindsatsen Februar 2016

Øget beskæftigelsesfokus i integrationsindsatsen Februar 2016 Øget beskæftigelsesfokus i integrationsindsatsen Februar 2016 Integration på arbejdsmarkedet er en helt central del af integrationen i det danske samfund. En forstærket indsats for flygtninge og familiesammenførte

Læs mere

Strategi for integrationsindsatsen Holstebro Kommune

Strategi for integrationsindsatsen Holstebro Kommune Strategi for integrationsindsatsen Holstebro Kommune Vision: Alle borgere i Holstebro Kommune uanset etnisk eller kulturel baggrund indgår i og bidrager som aktive medborgere til det fælles samfund med

Læs mere

Juni 2018 FLYGTNINGEKVINDER PÅ. ARBEJDSMARKEDET Løsningskatalog

Juni 2018 FLYGTNINGEKVINDER PÅ. ARBEJDSMARKEDET Løsningskatalog Juni 2018 FLYGTNINGEKVINDER PÅ ARBEJDSMARKEDET Løsningskatalog INDHOLD Baggrund 3 Udfordringen med at få flygtningekvinder i arbejde 3 Temaer for integrationsindsatsen 4 Sundhed og sygdomsopfattelse 5

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen på integrationsområdet. Aalborg Kommune

Beskæftigelsesindsatsen på integrationsområdet. Aalborg Kommune Beskæftigelsesindsatsen på integrationsområdet Aalborg Kommune Status januar 2018 Sagsbeskrivelse Enslydende indstillingen sendes til orientering i Beskæftigelsesudvalget d. 13. februar 2018. Status antal

Læs mere

Flygtninge i Køge Kommune modtagelse og indsatser. Temamøde i Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget mandag den 26.1

Flygtninge i Køge Kommune modtagelse og indsatser. Temamøde i Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget mandag den 26.1 Flygtninge i Køge Kommune modtagelse og indsatser Temamøde i Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget mandag den 26.1 Dagens program Kl. 13-15: Forvaltningen orienterer Den politiske ramme Fakta om flygtningene

Læs mere

Nationalt fokus på lokal integration

Nationalt fokus på lokal integration Nationalt fokus på lokal integration -Strategi og retning for den nationale integrationsindsats Karin Ingemann, Integration og Medborgerskab En dansk motorvej i september 2015 Udfordringen: Den nationale

Læs mere

Inden en måned efter, at kommunen har overtaget ansvaret for en udlænding, tilbydes et integrationsprogram og udarbejdes en integrationskontrakt

Inden en måned efter, at kommunen har overtaget ansvaret for en udlænding, tilbydes et integrationsprogram og udarbejdes en integrationskontrakt Integrationsprogramg p g Integrationskontrakt Inden en måned efter, at kommunen har overtaget ansvaret for en udlænding, tilbydes et integrationsprogram og udarbejdes en integrationskontrakt Mål: sikre

Læs mere

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Indledning Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere

Læs mere

Analyse af brugerundersøgelse på integrationsområdet 2015

Analyse af brugerundersøgelse på integrationsområdet 2015 Analyse af brugerundersøgelse på integrationsområdet 2015 I forbindelse med drifts- og udviklingsaftalen 2015 udarbejdes en brugerundersøgelse på integrationsområdet. Brugerundersøgelsen har til formål

Læs mere

Branchepakker i Silkeborg Kommune - En del af integrationsindsatsen

Branchepakker i Silkeborg Kommune - En del af integrationsindsatsen Branchepakker i Silkeborg Kommune - En del af integrationsindsatsen Agenda: 1. Integrationsindsatsen v. Katrine Rud - Branchepakker: Baggrund og målsætninger - Branchepakker: Organisering og resultater

Læs mere

Præsentation af Aktiv indsats og integration v/afdelingsleder Amalie Liljetoft Pedersen. Velfærdsudvalget, den 6. marts 2018

Præsentation af Aktiv indsats og integration v/afdelingsleder Amalie Liljetoft Pedersen. Velfærdsudvalget, den 6. marts 2018 Præsentation af Aktiv indsats og integration v/afdelingsleder Amalie Liljetoft Pedersen Velfærdsudvalget, den 6. marts 2018 Organisering i Aktiv indsats og Integration Modtagelse/boligplacering Beskæftigelses

Læs mere

BI_3b2: F1a - Flygtninge 2018: Job, uddannelse og integration

BI_3b2: F1a - Flygtninge 2018: Job, uddannelse og integration Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. BI_3b2: F1a - Flygtninge 2018: Job, uddannelse og integration i samfundet BUDGETNOTAT Baggrund Med refusionsreformen

Læs mere

Integrationsindsatsen - Pejlemærker, strategi og prioriteringer indenfor udvalgte temaområder. Beskæftigelsesudvalgsmødet Den 20.

Integrationsindsatsen - Pejlemærker, strategi og prioriteringer indenfor udvalgte temaområder. Beskæftigelsesudvalgsmødet Den 20. Integrationsindsatsen - Pejlemærker, strategi og prioriteringer indenfor udvalgte temaområder Beskæftigelsesudvalgsmødet Den 20. Januar 2016 Flygtninge i Herning Kommune Disposition: 1. Status og viden

Læs mere

Kalundborg Kommunes Integrationspolitik

Kalundborg Kommunes Integrationspolitik Kalundborg Kommunes Integrationspolitik Kon takt Sagsansvarlig: Jannie Buch Kalundborg Telefon, direkte: 59 53 41 21 Kalundborg Kommune Torvet 3 4400 Kalundborg 1/7 Indledning Kalundborg Kommunes politik

Læs mere

Integrationsindsatsen - Pejlemærker, strategi og prioriteringer indenfor udvalgte temaområder. Beskæftigelsesudvalgsmødet Den 28.

Integrationsindsatsen - Pejlemærker, strategi og prioriteringer indenfor udvalgte temaområder. Beskæftigelsesudvalgsmødet Den 28. Integrationsindsatsen - Pejlemærker, strategi og prioriteringer indenfor udvalgte temaområder Beskæftigelsesudvalgsmødet Den 28. Oktober 2015 Flygtninge i Herning Kommune Disposition: 1. Status og viden

Læs mere

Samarbejdsaftaler med frivillige foreninger og interesseorganisationer i Lejre Kommune om integration af flygtninge og familiesammenførte

Samarbejdsaftaler med frivillige foreninger og interesseorganisationer i Lejre Kommune om integration af flygtninge og familiesammenførte Samarbejdsaftaler med frivillige foreninger og interesseorganisationer i Lejre Kommune om integration af flygtninge og familiesammenførte Side 1 af 6 Integration er en fælles opgave Lejre Kommune skal

Læs mere

Frederikssund Kommunes integrationsstrategi

Frederikssund Kommunes integrationsstrategi 08.06.2016. Frederikssund Kommunes integrationsstrategi Forord Siden 2012 har Frederikssund Kommune, i lighed med mange af landets øvrige kommuner, modtaget et stadigt stigende antal flygtninge. At flytte

Læs mere

VISION OG STRATEGI. For modtagelse af nye flygtninge og deres familier

VISION OG STRATEGI. For modtagelse af nye flygtninge og deres familier VISION OG STRATEGI For modtagelse af nye flygtninge og deres familier MODTAGELSESPERIODEN INTEGRATIONS- INDSATSEN TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE CIVILSAMFUNDET OG FÆLLESSKABER 2 VISION & STRATEGI FORMÅL Vi anser

Læs mere

På denne baggrund, samt som følge af den løbende erfaringsdannelse, tilpasses integrationsstrategien den aktuelle situation.

På denne baggrund, samt som følge af den løbende erfaringsdannelse, tilpasses integrationsstrategien den aktuelle situation. Integrationsstrategi Forord Frederikssund kommunes hidtidige integrationsstrategi blev udarbejdet i 2015-16 og vedtaget i foråret 2016, hvor kommunen i lighed med landets øvrige kommuner modtog et stigende

Læs mere

Flygtninge i Gladsaxe Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Katrine Birk og Birgitte Vallø

Flygtninge i Gladsaxe Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Katrine Birk og Birgitte Vallø Flygtninge i Gladsaxe 2016 Beskæftigelses- og Integrationsudvalget 08.03 2016 Katrine Birk og Birgitte Vallø Dagsorden Baggrund Flygtningegrupper og familiesammenføring Modtagelse Indkvartering og boligplacering

Læs mere

En styrket integrationsindsats oplæg til drøftelser med KL

En styrket integrationsindsats oplæg til drøftelser med KL En styrket integrationsindsats oplæg til drøftelser med KL Danmark modtager i disse år historisk mange flygtninge. Kommunerne forventes alene i år at modtage op mod 17.000 flygtninge, ligesom der også

Læs mere

Integrationspolitik 2014

Integrationspolitik 2014 Integrationspolitik 2014 Kommunalbestyrelsen den 19. august 2014 1. Indledning Integrationspolitikken beskriver rammen for integrationsindsatsen i Norddjurs Kommune. I Norddjurs Kommune er godt 6 % af

Læs mere

Jobcenter Esbjerg - beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte

Jobcenter Esbjerg - beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte HANDLINGSPLAN Jobcenter Esbjerg - beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte Juni 2016 Indhold 1. Introduktion 2. Formål og målsætninger 3. Indsatser og aktiviteter 4. Koordination og samarbejde

Læs mere

Strategi for modtagelse og integration af flygtninge i Allerød Kommune

Strategi for modtagelse og integration af flygtninge i Allerød Kommune Strategi for modtagelse og integration af flygtninge i Allerød Kommune - Opfølgningsnotat 3. kvartal 2017 Allerød Kommunes strategi for modtagelse og integration af flygtninge er under implementering og

Læs mere

Udkast til Frederikssund Kommunes integrationsstrategi

Udkast til Frederikssund Kommunes integrationsstrategi 01.06.2016. Udkast til Frederikssund Kommunes integrationsstrategi Forord Siden 2012 har Frederikssund Kommune, i lighed med mange af landets øvrige kommuner, modtaget et stadigt stigende antal flygtninge.

Læs mere

Strategi for modtagelse og integration af flygtninge i Allerød Kommune

Strategi for modtagelse og integration af flygtninge i Allerød Kommune Strategi for modtagelse og integration af flygtninge i Allerød Kommune - Opfølgningsnotat 2. kvartal 20 Allerød Kommunes strategi for modtagelse og integration af flygtninge er under implementering og

Læs mere

Når fakta omkring antal og økonomi på integrationsområdet fremstilles, kan der være flere udfordringer:

Når fakta omkring antal og økonomi på integrationsområdet fremstilles, kan der være flere udfordringer: JOB- OG SOCIAL- CENTERET Emne Staus vedrøredne Integration i Solrød Til Dato 29. april 2019 Udarbejdet af Dines Ehrhorn Poulsen NOTAT Status vedrørende integrationsindsatsen i Solrød Ifølge integrationsstrategiens

Læs mere

ANBEFALINGER TIL GOD INTEGRATION I HORSENS KOMMUNE UDVALGET FOR INTERNATIONALISERING OG INTEGRATION

ANBEFALINGER TIL GOD INTEGRATION I HORSENS KOMMUNE UDVALGET FOR INTERNATIONALISERING OG INTEGRATION ANBEFALINGER TIL GOD INTEGRATION I HORSENS KOMMUNE UDVALGET FOR INTERNATIONALISERING OG INTEGRATION FORORD Forord v. Andreas Boesen, formand, og Dan Ingemann Jensen, næstformand i Udvalget for Internationalisering

Læs mere

Opfølgning på Integrationsindsatsen januar d

Opfølgning på Integrationsindsatsen januar d Opfølgning på Integrationsindsatsen januar 2015 d. 13.1.2015 Baggrund Vision En vellykket integration (og ikke mindst en god modtagelse) betyder, at borgere med flygtninge- og indvandrebaggrund er sikret

Læs mere

Integrationsindsatsen - Pejlemærker, strategi og prioriteringer indenfor udvalgte temaområder. Beskæftigelsesudvalgsmødet Den 4.

Integrationsindsatsen - Pejlemærker, strategi og prioriteringer indenfor udvalgte temaområder. Beskæftigelsesudvalgsmødet Den 4. Integrationsindsatsen - Pejlemærker, strategi og prioriteringer indenfor udvalgte temaområder Beskæftigelsesudvalgsmødet Den 4. maj 2016 Flygtninge i Herning Kommune Disposition: 1. Status og viden 1.

Læs mere

1 Strategi Integration Job & Uddannelse. Mål og fokuspunkter i den beskæftigelsesrettede integrationsindsats i Faaborg- Midtfyn Jobcenter.

1 Strategi Integration Job & Uddannelse. Mål og fokuspunkter i den beskæftigelsesrettede integrationsindsats i Faaborg- Midtfyn Jobcenter. 1 Mål og fokuspunkter i den beskæftigelsesrettede integrationsindsats i Faaborg- Midtfyn Jobcenter. At den enkelte udlænding hurtigst muligt opnår varig tilknytning til arbejdsmarkedet på ordinære vilkår,

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 Silkeborg Kommune

Beskæftigelsesplan 2016 Silkeborg Kommune Beskæftigelsesplan 2016 Silkeborg Kommune Indledning - Beskæftigelsesplanens opbygning Kapitel 1 opstiller målsætningerne for beskæftigelsesindsatsen i 2016. Målene er en kombination af Arbejdsmarkedsudvalgets

Læs mere

Esbjerg Kommunes beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte

Esbjerg Kommunes beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte HANDLINGSPLAN Esbjerg Kommunes beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte Juni 2016 Indhold 1. Introduktion 2. Formål og målsætninger 3. Indsatser og aktiviteter 4. Koordination og samarbejde

Læs mere

Bilag 1b. Kontanthjælpsreformen og Jobreform fase 1 Status september 2018

Bilag 1b. Kontanthjælpsreformen og Jobreform fase 1 Status september 2018 Bilag 1b Arbejdsmarkedsfastholdelse Sociale ydelser Kontanthjælpsreformen og Jobreform fase 1 Status september 2018 Mål Kontanthjælpsreformen bygger på følgende centrale intentioner: Færre personer på

Læs mere

Aktiveringsstrategi for job- og uddannelsesparate ledige i Rudersdal Kommune

Aktiveringsstrategi for job- og uddannelsesparate ledige i Rudersdal Kommune Aktiveringsstrategi for job- og uddannelsesparate ledige i Rudersdal Kommune April 2016 Indhold Indledning... 3 Målgrupper... 3 Principper... 4 Fokus på den individuelle indsats... 4 Hurtig indsats og

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNES INTEGRATIONSINDSATS FOR FLYGTNINGE

KØBENHAVNS KOMMUNES INTEGRATIONSINDSATS FOR FLYGTNINGE KØBENHAVNS KOMMUNES INTEGRATIONSINDSATS FOR FLYGTNINGE 1 Københavns Kommunes INTEGRATIONSINDSATS God og vellykket integration er en forudsætning for, at vi kan blive ved med at have en stærk, sammenhængende

Læs mere

1. Resume Da der hvert år skal udarbejdes en beskæftigelsesplan for det kommende år, fremsendes den således til godkendelse i byrådet.

1. Resume Da der hvert år skal udarbejdes en beskæftigelsesplan for det kommende år, fremsendes den således til godkendelse i byrådet. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 14. november 2017 Beskæftigelsesplan 2018 1. Resume Da der hvert år skal udarbejdes en beskæftigelsesplan for det

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforenings anbefalinger til integrationsindsatsen i kommunerne

Dansk Socialrådgiverforenings anbefalinger til integrationsindsatsen i kommunerne Side 1 af 9 11. november 2015 MLJ/HEN/KG Dansk Socialrådgiverforenings anbefalinger til integrationsindsatsen i kommunerne Socialrådgiverne vil være med til at sikre en god og styrket integrationsindsats

Læs mere

Flygtninge i Helsingør Kommune orientering marts 2016

Flygtninge i Helsingør Kommune orientering marts 2016 Flygtninge i Helsingør Kommune orientering marts 2016 Helsingør Kommune har fået meddelt en kvote på 172 flygtninge for 2016. Kvoten for 2015 var 134. Det er fortsat et fokusområde at skabe løbende overblik

Læs mere

Generelle oplysninger. Kommunenavn Skriv navn, adresse og CVR-nummer på den kommune, der ansøger om ot være tilskudsmodtager. Projektoplysninger

Generelle oplysninger. Kommunenavn Skriv navn, adresse og CVR-nummer på den kommune, der ansøger om ot være tilskudsmodtager. Projektoplysninger Styrelsen for International Rekruttering og Integration Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk og indsendes via ansøgningsportalen. For yderligere information om udfyldelse afansøgningsskema se vejledningen

Læs mere

Den aktuelle flygtningesituation - udfordringer og muligheder

Den aktuelle flygtningesituation - udfordringer og muligheder Den aktuelle flygtningesituation - udfordringer og muligheder Årsmøde i socialrådgivernes integrationsfaggruppe 12. marts 2015 Chefkonsulent Birger Mortensen, KL bir@kl.dk 27-04-2015 1 Optakt: 2. halvdel

Læs mere

Ændringerne af integrationsloven. Hvad betyder ændringerne? Hvordan går det med implementeringen?

Ændringerne af integrationsloven. Hvad betyder ændringerne? Hvordan går det med implementeringen? Ændringerne af integrationsloven Hvad betyder ændringerne? Hvordan går det med implementeringen? PROGRAM 1. Baggrund 2. Lovændringen De overordnede rammer Integrationsplan Helbredsmæssig vurdering Den

Læs mere

Flygtninge i Ikast-Brande Kommune AU-møde

Flygtninge i Ikast-Brande Kommune AU-møde Flygtninge i Ikast-Brande Kommune AU-møde 13-06-2018 Fakta Kvote: 2014: 27 flygtninge 2015: 88 flygtninge 2016: 70 flygtninge 2017: 24 flygtninge 2018: 6 flygtninge (kvote) 2019: 7 flygtninge (kvote) Til

Læs mere

Organiseringen vedr. den helbredsmæssige modtagelse af flygtninge i Frederiksberg kommune

Organiseringen vedr. den helbredsmæssige modtagelse af flygtninge i Frederiksberg kommune Organiseringen vedr. den helbredsmæssige modtagelse af flygtninge i Frederiksberg kommune Ved Mette Hingebjerg / socialrådgiver og koordinator for modtagelse af flygtningebørn i Frederiksberg kommune Landstal

Læs mere

Enlig ikke-forsørger (ikke i målgruppen til delebolig) Enlig med 1-2 børn Enlig med flere end 2 børn. Par med 1-2 børn Par med flere end 2 børn

Enlig ikke-forsørger (ikke i målgruppen til delebolig) Enlig med 1-2 børn Enlig med flere end 2 børn. Par med 1-2 børn Par med flere end 2 børn KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen CF 3. kontor - Integration og Vækst NOTAT Udkast: Bilag 2. Permanente boliger til flygtninge Bilaget beskriver: 1. Status på permanente boliger

Læs mere

under integrationsloven Strategi for en tværgående indsats i Arbejdsmarked, sundhed, social, skole- og børnecenter

under integrationsloven Strategi for en tværgående indsats i Arbejdsmarked, sundhed, social, skole- og børnecenter Strategi for en tværgående indsats i under integrationsloven Arbejdsmarked, sundhed, social, skole- og børnecenter 2015 Ringsted Kommune Nørregade 100 Tlf. 57624000 Indhold Indledning... 2 Strategiske

Læs mere

Afrapportering på integrationsområdet

Afrapportering på integrationsområdet Afrapportering på integrationsområdet Pr. 31. august 2018 Indhold 1. Baggrund og opsamling...1 2. Udvikling i antal flygtninge og familiesammenførte til flygtninge...2 3. Samlet økonomi vedr. flygtninge

Læs mere

Orientering om status på beskæftigelsesindsatsen på integrationsområdet

Orientering om status på beskæftigelsesindsatsen på integrationsområdet Punkt 6. Orientering om status på beskæftigelsesindsatsen på integrationsområdet 2014-187836 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Beskæftigelsesudvalgets orientering en status på beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

Afrapportering på integrationsområdet

Afrapportering på integrationsområdet Afrapportering på integrationsområdet November 2017 Indhold 1. Baggrund og opsamling...1 2. Udvikling i antal flygtninge og familiesammenførte...2 3. Samlet økonomi vedr. flygtninge og familiesammenførte...4

Læs mere

Integrationsområdet i Skanderborg Kommune. Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget 15. august 2018

Integrationsområdet i Skanderborg Kommune. Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget 15. august 2018 Integrationsområdet i Skanderborg Kommune Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget 15. august 2018 Integrationspolitikken i Skanderborg Kommune Strategispor: En differentieret integrationsindsats Fælles

Læs mere

Sag 12-5236. Dok.nr. 142923-14 Udviklingskonsulent for Integration og Sundhed Pia Maria Kirkgaard Nielsen 30-10-2014

Sag 12-5236. Dok.nr. 142923-14 Udviklingskonsulent for Integration og Sundhed Pia Maria Kirkgaard Nielsen 30-10-2014 Notat vedr. kommunekvoter for flygtninge Baggrund Udlændingestyrelsen udmelder hvert år landstal for flygtninge. Landstallene er et skøn over det antal flygtninge, som vil få opholdstilladelse i Danmark

Læs mere

Samarbejdsaftale om flygtningemodtagelse

Samarbejdsaftale om flygtningemodtagelse Flygtningevenner Fredensborg Samarbejdsaftale om flygtningemodtagelse Flygtningevenner Fredensborg & Fredensborg Kommune 1. Indledning Flygtningevenner Fredensborg og Fredensborg Kommune indgår et samarbejde

Læs mere

Prioriteringer af beskæftigelsesindsatsen

Prioriteringer af beskæftigelsesindsatsen NOTAT Jobcenter Prioriteringer af beskæftigelsesindsatsen 4. marts 2015 Beskæftigelsesområdet er genstand for mange reformer og ændring af tankesæt senest med beskæftigelsesreformen. Som et led i denne

Læs mere

F1 Cover: Modtagelse af flygtninge 2018 (pakke)

F1 Cover: Modtagelse af flygtninge 2018 (pakke) Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Socialforvaltningen Børne- og Ungdomsforvaltningen Teknik- og Miljøforvaltningen BUDGETNOTAT F1 Cover: Modtagelse af flygtninge 2018 (pakke) Baggrund Der er

Læs mere

Titel: Strategi for integration af flygtninge i Halsnæs Kommune 2016

Titel: Strategi for integration af flygtninge i Halsnæs Kommune 2016 Notat Sagsnr.: 2015/0004938 Dato: 13. august 2015 Titel: Strategi for integration af flygtninge i Halsnæs Kommune 2016 Sagsbehandler: Annie Lucca Løkke Vestergaard Udviklingskonsulent I Halsnæs Kommune

Læs mere

STATUS UDMØNTNING AF HJØRRING KOMMUNES INTEGRATIONSSTRATEGI

STATUS UDMØNTNING AF HJØRRING KOMMUNES INTEGRATIONSSTRATEGI Hjørring Kommune Arbejdsmarkedsforvaltning Initialer: RØI NOTATARK 26. april 2017 STATUS UDMØNTNING AF HJØRRING KOMMUNES INTEGRATIONSSTRATEGI 1.0. Baggrund Arbejdsmarkedsudvalget vedtog d. 9. maj 2016

Læs mere

PEJLEMÆRKER I BESKÆFTIGELSESINDSATSEN. For integrationsborgere i Svendborg Kommune

PEJLEMÆRKER I BESKÆFTIGELSESINDSATSEN. For integrationsborgere i Svendborg Kommune PEJLEMÆRKER I BESKÆFTIGELSESINDSATSEN For integrationsborgere i Svendborg Kommune Målgruppe: Borgere på integrationsydelse, der er i gang med Integrationsprogrammet og er visiteret som jobparate eller

Læs mere

Afrapportering på integrationsområ det

Afrapportering på integrationsområ det Afrapportering på integrationsområ det Pr. 31. maj 2018 Indhold 1. Baggrund og opsamling... 2. Udvikling i antal flygtninge og familiesammenførte til flygtninge... 3. Samlet økonomi vedr. flygtninge og

Læs mere

Delmål 2019 Delmål 2020 Resultatmål 2021

Delmål 2019 Delmål 2020 Resultatmål 2021 Bilag 1. Tillæg til samarbejdsaftale for Halsnæs Kommune (Nedenstående er under udarbejdelse og derfor ikke bindende) KAPITEL 6, DEL2 : DELMÅL OG INDSATSER Skema 6.x: Skema til opstilling af delmål og

Læs mere

Afrapportering på integrationsområ det

Afrapportering på integrationsområ det Afrapportering på integrationsområ det Pr. 30. april 2018 Indhold 1. Baggrund og opsamling...1 2. Udvikling i antal flygtninge og familiesammenførte...2 3. Samlet økonomi vedr. flygtninge og familiesammenførte...5

Læs mere

Integrationsindsatsen - Pejlemærker, strategi og prioriteringer indenfor udvalgte temaområder. Beskæftigelsesudvalgsmødet Den 28.

Integrationsindsatsen - Pejlemærker, strategi og prioriteringer indenfor udvalgte temaområder. Beskæftigelsesudvalgsmødet Den 28. Integrationsindsatsen - Pejlemærker, strategi og prioriteringer indenfor udvalgte temaområder Beskæftigelsesudvalgsmødet Den 28. Oktober 2015 Flygtninge i Herning Kommune Disposition: 1. Status og viden

Læs mere

Målgruppen Jobpoint et særligt tilrettelagt tilbud for indsatsklare kontanthjælpsmodtager match 2 i aldersgruppen fra 25 år og opefter.

Målgruppen Jobpoint et særligt tilrettelagt tilbud for indsatsklare kontanthjælpsmodtager match 2 i aldersgruppen fra 25 år og opefter. Jobpoint Mål og succeskriterier 2011 Målgruppen Jobpoint et særligt tilrettelagt tilbud for indsatsklare kontanthjælpsmodtager match 2 i aldersgruppen fra 25 år og opefter. Jobpoints målgruppe er generelt

Læs mere

Lov om integration af udlændinge i Danmark (Integrationsloven) 4, stk. 1:

Lov om integration af udlændinge i Danmark (Integrationsloven) 4, stk. 1: Job og Arbejdsmarked Notat Til: Sagsnr.: 2009/16143 Dato: 16-12-2009 Sag: Indsatsområder for integration i 2010 Sagsbehandler: Hanne Stausgaard Integrationskonsulent Indhold 1. Kommunens opgaver efter

Læs mere

Notat om boligplacering

Notat om boligplacering Lene Mølgaard Kristensen & Bente Bondebjerg d. 3.november 2016 Notat om boligplacering Indledning Med det stigende pres på kommunerne i forhold til at boligplacere flygtninge er der for Dansk Flygtningehjælps

Læs mere

Strategi for flygtninge og familiesammenførte. Solrød Kommune

Strategi for flygtninge og familiesammenførte. Solrød Kommune Strategi for flygtninge og familiesammenførte i Solrød Kommune Forord Når en asylansøger bliver vurderet til at være i risiko for forfølgelse eller overgreb, bliver asylansøgeren tildelt asyl som beskyttelse.

Læs mere

Familiekonsulent til flygtningefamilier I Langeland kommune

Familiekonsulent til flygtningefamilier I Langeland kommune Familiekonsulent til flygtningefamilier I Langeland kommune Målsætning Familiekonsulenternes mål er at familierne bliver selvhjulpne og engageret i lokalsamfundet. Langeland Kommune har besluttet at alle

Læs mere

Generelle oplysninger

Generelle oplysninger Styrelsen for International Rekruttering og Integration Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk og indsendes via ansøgningsportalen. For yderligere information om udfyldelse af ansøgningsskema se vejledningen

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPLAN

BESKÆFTIGELSESPLAN 1 Beskæftigelses- og Socialudvalget har sat en tydelig retning for at sætte ind over for Odenses for høje ledighed i beskæftigelsespolitikken Odense i Job. s kerneopgave er at hjælpe flere borgere i job

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2017

Beskæftigelsesplan 2017 BESKÆFTIGELSE- OG BORGERSERVICE Dato: 26. september 2016 Sags.nr.: 15.00.00-A00-4-16 Beskæftigelsesplan 2017 Beskæftigelsesplan 2017 er en plan for, hvordan Ballerup Kommune vil arbejde med indsatsen for

Læs mere

Til Ninna Thomsen, MB. Sagsnr Dokumentnr Kære Ninna Thomsen

Til Ninna Thomsen, MB. Sagsnr Dokumentnr Kære Ninna Thomsen KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Direktionen NOTAT Til Ninna Thomsen, MB E-mail: Ninna_Thomsen@br.kk.dk Kære Ninna Thomsen 24-08-2015 Sagsnr. 2015-0159100 Dokumentnr. 2015-0159100-7

Læs mere

Notat. 1. Indledning. 2. Modtagelse af flygtninge i Randers Kommune

Notat. 1. Indledning. 2. Modtagelse af flygtninge i Randers Kommune Notat Vedrørende: Integrationsstrategi 2016 Sagsnavn: En samlet integrationsindsats Sagsnummer: 15.00.00-G01-30-15 Skrevet af: Laila Jerming Jespersen og Mette Holst-Langberg Forvaltning: Social og Arbejdsmarked

Læs mere

INTEGRATIONSSTRATEGI

INTEGRATIONSSTRATEGI INTEGRATIONSSTRATEGI 2017 2018 ODENSE HAR BRUGFOR ALLE - OGSÅ PÅ ARBEJDSMARKEDET BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET 1 STRATEGISKE FOKUSOMRÅDER 1. EN GOD START I ODENSE FOR ALLE 2. ALLE ER ER EN DEL AF ARBEJDSFÆLLESSKABET

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2017 Nyborg Kommune

Beskæftigelsesplan 2017 Nyborg Kommune Beskæftigelsesplan Kommune Oktober 2016, Version 2 Indledning Kommune udarbejder hvert år en beskæftigelsesplan. Beskæftigelsesplanen tager udgangspunkt i Kommunes politikker, herunder sundhedspolitikken

Læs mere

Strategi for integration af nye flygtninge og deres familier

Strategi for integration af nye flygtninge og deres familier Udkast til Strategi for integration af nye flygtninge og deres familier Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere flygtninge

Læs mere

Modtagelse af nye flygtninge i Aalborg Kommune.

Modtagelse af nye flygtninge i Aalborg Kommune. Punkt 15. Modtagelse af nye flygtninge i Aalborg Kommune. 2014-33610. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at byrådet godkender, at Aalborg Kommune selv varetager opgaven, til trods for

Læs mere

Velkommen til. Spørg-bare-møde den 23. april i Lilletrommen

Velkommen til. Spørg-bare-møde den 23. april i Lilletrommen Velkommen til Spørg-bare-møde den 23. april i Lilletrommen 1 Programmet: Velkommen v/borgmester Morten Slotved Flygtningesituationen fra globalt til lokalt perspektiv Hørsholm Kommunes integrationsansvar

Læs mere

Job- og personprofil for leder af nyoprettet integrationsafdeling

Job- og personprofil for leder af nyoprettet integrationsafdeling Job- og personprofil for leder af nyoprettet integrationsafdeling Jobcenter Horsens søger pr. 1. marts 2017 en leder til nyoprettet integrationsafdeling. Integration af flygtninge og familiesammenførte

Læs mere

Status på reformer og indsats. Jobcenter Esbjerg

Status på reformer og indsats. Jobcenter Esbjerg Status på reformer og indsats. Jobcenter Esbjerg Borgere på offentlig forsørgelse 21% af borgerne i Esbjerg/Fanø er på offentlig forsørgelse. Det svarer til gennemsnittet i Syddanmark. Der har været et

Læs mere

Godkendelse af handleplan for modtagelse af uledsagede mindreårige flygtninge

Godkendelse af handleplan for modtagelse af uledsagede mindreårige flygtninge Punkt 3. Godkendelse af handleplan for modtagelse af uledsagede mindreårige flygtninge 2015-062390 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Familie- og Socialudvalget godkender at Der igangsættes

Læs mere

Overordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009.

Overordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Overordnet integrationsstrategi Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse.... 0 Indledning.... 1 Visionen.... 1 Modtagelsen.... 2 Uddannelse.... 3 Børn og unge....

Læs mere

Referat af møde i Opgaveudvalg for Integration af flygtninge

Referat af møde i Opgaveudvalg for Integration af flygtninge GENTOFTE KOMMUNE Referat af møde i Opgaveudvalg for Integration af flygtninge Mødetidspunkt 02-03-2016 19:00 Mødeafholdelse Udvalgsværelse A & B Protokollen blev læst og mødet hævet kl.: 21:00 Tilstede:

Læs mere

Strategi for modtagelse og integration af flygtninge i Allerød Kommune

Strategi for modtagelse og integration af flygtninge i Allerød Kommune Strategi for modtagelse og integration af flygtninge i Allerød Kommune - Opfølgningsnotat 4. kvartal 2017 Allerød Kommunes strategi for modtagelse og integration af flygtninge er under implementering og

Læs mere

Orientering om opfølgning på Partnerskabsaftalen på integrationsområdet

Orientering om opfølgning på Partnerskabsaftalen på integrationsområdet Punkt 5. Orientering om opfølgning på Partnerskabsaftalen på integrationsområdet 2016-038673 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender, til Beskæftigelsesudvalgets orientering status på opfølgning

Læs mere

Status på flygtningeområdet. Maj 2019

Status på flygtningeområdet. Maj 2019 Status på flygtningeområdet Maj 9 Oversigt over visiterede flygtninge - 9 fordelt pr. måned I modtog Dragør Kommune i alt 3 personer I 6 modtog Dragør Kommune i alt 7 personer I 7 modtog Dragør Kommune

Læs mere

Fælles indsats omkring integration i Aalborg Kommune. Partnerskabsaftale om jobs til flygtninge

Fælles indsats omkring integration i Aalborg Kommune. Partnerskabsaftale om jobs til flygtninge Fælles indsats omkring integration i Aalborg Kommune Partnerskabsaftale om jobs til flygtninge Status september 2017 Opfølgning på Partnerskabsaftalen Som det fremgår under afsnittet Status på aktivitet,

Læs mere

Orientering om status på beskæftigelsesindsatsen på integrationsområdet

Orientering om status på beskæftigelsesindsatsen på integrationsområdet Punkt 7. Orientering om status på beskæftigelsesindsatsen på integrationsområdet 2014-187836 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Beskæftigelsesudvalgets orientering status på beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

Status på mål i beskæftigelsesplan 2017 til 2020

Status på mål i beskæftigelsesplan 2017 til 2020 Status på mål i beskæftigelsesplan 2017 til 2020 I beskæftigelsesplan 2017 til 2020 er der opstillet 12 mål for beskæftigelsesindsatsen i 2018. De 4 mål er udmeldt af beskæftigelsesministeren, de sidste

Læs mere

Status på flygtningeområdet

Status på flygtningeområdet Status på flygtningeområdet Oversigt over modtagne flygtninge for kvote og 6 fordelt pr. måned Der er sammenlagt modtaget 6 mænd for kvote 6 Der er sammenlagt modtaget 8 kvinder for kvote 6 Der er sammenlagt

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNE VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015-2020

ROSKILDE KOMMUNE VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015-2020 ROSKILDE KOMMUNE VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015-2020 1 Resumé På baggrund af reformer på beskæftigelsesområdet og behovet for en mere virksomhedsrettet indsats i Jobcenter Roskilde, har forvaltningen, i samarbejde

Læs mere

Handleplan for boligplacering af flygtninge.

Handleplan for boligplacering af flygtninge. Punkt 9. Handleplan for boligplacering af flygtninge. 2014-42050. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Familie- og Socialudvalget samt Beskæftigelsesudvalget godkender At nyankomne flygtninge

Læs mere

Arbejdsmarkedsafdelingen vil undersøge mulighederne for øget tværfagligt samarbejde

Arbejdsmarkedsafdelingen vil undersøge mulighederne for øget tværfagligt samarbejde Beskæftigelsesplan 26 Bilag: Opfølgning på mål Nr. Mål Afrapportering: Unge a b Arbejdsmarkedsafdelingen vil undersøge mulighederne for øget tværfagligt samarbejde om de unge. Jobcentret vil fortsætte

Læs mere

Integrationsindsatsen i fremtiden

Integrationsindsatsen i fremtiden Integrationsindsatsen i fremtiden Indledning baggrund Integrationsindsatsen står over for store ændringer i fremtiden. Der skal sættes mere fokus på job og uddannelse og findes andre veje til at lære dansk

Læs mere

Integration 25. April 2019

Integration 25. April 2019 Integration 25. April 2019 Dagsorden 1) Overblik over integrationsområdet 2) Paradigmeskiftet i lovgivning 3) Cases 4) Drøftelser Drøftelse af serviceniveau for vejledning og rådgivning om repatriering

Læs mere

Oversigt over målopfyldelse for DFHs frivillige integrationsarbejde 2014

Oversigt over målopfyldelse for DFHs frivillige integrationsarbejde 2014 1 Bilag 2 Oversigt over målopfyldelse for DFHs frivillige integrationsarbejde 2014 Frivillignet, der er Dansk Flygtningehjælps landsdækkende netværk af frivillige, har i 2014 haft kontakt til 13.693 brugere

Læs mere

6 tegn på at integrationsindsatsen er styrket

6 tegn på at integrationsindsatsen er styrket Fakta om økonomi Februar 217 6 tegn på at integrationsindsatsen er styrket I perioden 214-216 var der en markant stigning i flygtningetilstrømningen, hvilket har lagt et stort pres på integrationsindsatsen

Læs mere

Integrationsområdet LF 189 med fokus på beskæftigelse

Integrationsområdet LF 189 med fokus på beskæftigelse Integrationsområdet LF 189 med fokus på beskæftigelse Inddeling: Ændret finansiering Ikrafttrædelsesbestemmelser Ændring i Integrationsloven, herunder ændringer i lov om almen boliger Danskuddannelsesloven

Læs mere

Jobcentrenes erfaring med anvendelse af mentorer

Jobcentrenes erfaring med anvendelse af mentorer Jobcentrenes erfaring med anvendelse af mentorer SURVEYUNDERSØGELSE JUNI 2018 0 Dataindsamling Formål og metode LG Insight har i samarbejde med Danmarks Radio (DR) gennemført en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere