KOMMUNEPLAN HOVEDSTRUKTUR OG RETNINGSLINIER

Transkript

1 KOMMUNEPLAN HOVEDSTRUKTUR OG RETNINGSLINIER

2 Titel: Kommuneplan for Trekantområdet hovedstruktur og retningslinjer Udarbejdet af: Byrådene i Billund, Fredericia, Kolding, Middelfart, Vejen og Vejle Kommuner i fællesskab samt Trekantområdet Danmark. Print: Planen findes i elektronisk version, som kan læses på: Henvendelse om planen: Billund Kommune, tlf.: , mail: ks@billund.dk Fredericia Kommune, tlf.: , mail: teub@fredericiakom.dk Kolding Kommune, tlf.: , mail: mohh@kolding.dk Middelfart Kommune, tlf.: , mail: vibeke.norby@middelfart.dk Vejen Kommune, tlf.: , mail: jkl@vejenkom.dk Vejle Kommune, tlf.: , mail: marbj@vejle.dk Trekantområdet Danmark, tlf.: , mail: info@trekantomraadet.dk Udgivelse: Februar 2010

3 Kommuneplan for Trekantområdet Hovedstruktur og retningslinjer 3

4 Indhold Forord... 5 Læsevejledning... 6 Indledning Den overordnede struktur Hovedstrukturen i Trekantområdet Trekantområdet som vækstdynamo Byerne drivkraften for udvikling Byudvikling Bosætning Erhverv og uddannelse Detailhandel Det åbne land Sammenhæng og balance Jordbrug Skovrejsning Lavbundsarealer Naturbeskyttelse Landskaber og geologiske bevaringsværdier Anvendelse af vandløb, søer, kystvande og grundvand Kultur, turisme og friluftsliv Kultur Kulturhistorie Turisme Friluftsliv Trafik og tekniske anlæg Veje Kollektiv Trafik Havneanlæg Lufthavn Vindmøller Højspændingsanlæg og antennemaster Transportkorridorer Olie- og naturgasanlæg Affaldsbehandlingsanlæg Støjforhold Støjforhold Klimaændringer Klimaændringer Forhold til anden planlægning

5 FORORD Denne kommuneplan indeholder de 6 byråds mål, idéer og retningslinjer for Trekantområdets udvikling fra 2009 til Det er den første kommuneplan efter kommunalreformen trådte i kraft 1. januar 2007, og dermed den første kommuneplan, der træder i stedet for både de tidligere regionplaner og de tidligere kommuneplaner. I realiteten afløser denne fælles kommuneplan derfor helt eller delvis 4 regionplaner og 20 kommuneplaner samt en fælles hovedstruktur for det tidligere Trekantområde. Kommunalreformen har nemlig gjort både kommunerne og Trekantområdet større og på trods af, at vi har optaget en ny kommune i kredsen, er vi blevet færre medlemmer. Vi har på én gang fået øget volumen og slanket og effektiviseret organisationen. Arbejdet med denne kommuneplan er udført i et nært samarbejde mellem politikere og administration i de 6 kommuner. Arbejdet med den fælles kommuneplan blev indledt med Planstrategi for Trekantområdet, der blev offentliggjort i oktober 2007, og herefter blev der fra oktober 2007 til januar 2008 indkaldt idéer og forslag til kommuneplanen. Forslaget til kommuneplanen har været i offentlig høring i perioden den 24. marts til den 20. maj Det er på flere måder et nyt og styrket Trekantområde, der står bag planen. Trekantområdets kvaliteter, dets strategiske placering og evnen til at udnytte mulighederne i både konkurrence og samarbejde gør, at vi sammen med København og Århus i dag fremstår som et af landets mest betydningsfulde og attraktive vækst- og investeringsområder. Denne plan skal være med til at sikre, at Trekantområdets helt særlige kvaliteter og muligheder udbygges og udnyttes optimalt. Vi glæder os til samarbejdet om at realisere planen. Ib Kristensen Borgmester Billund Kommune Thomas Banke Borgmester Fredericia Kommune Jørn Pedersen Borgmester Kolding Kommune Steen Dahlstrøm Borgmester Middelfart Kommune Egon Fræhr Borgmester Vejen Kommune Arne Sigtenbjerggaard Borgmester Vejle Kommune 5

6 LÆSEVEJLEDNING Kommuneplan for Trekantområdet udgør den fælles del af kommuneplanen for Trekantområdets seks kommuner. Kommuneplanen er primært web-baseret og kan tilgås fra både Trekantområdets og de enkelte kommuners hjemmesider. Her kan også ses en resuméudgave af Kommuneplanen, som har til formål at fremhæve de væsentligste elementer i den fælles kommuneplanlægning. Den fælles kommuneplan tager udgangspunkt i den gældende Planlov, med særlig reference til lovens 11a der indeholder en fortegnelse over de emner kommuneplanen skal fastsætte retningslinjer og arealudpegninger for. For retningslinjer og udpegninger der alene har lokal interesse samt kommuneplanrammer for lokalplanlægningen (Planlovens 11b), henvises til den enkelte kommunes lokale dele af kommuneplanen. Trekantområdets Kommuneplan tager herudover hensyn til vægtning og opbygning udgangspunkt i Miljøministerens Oversigt over statslige interesser i den kommunale planlægning Retningslinjer og udpegninger for grundvand og overfladevand, der indgår i regionplanerne for de tidligere Vejle, Ribe, Fyn og Sønderjyllands amter, vil fortsat være gældende som landsplandirektiver, indtil der foreligger en statslig vandplan. Mål Til hvert emne i kommuneplanen hører en målsætning med en tilhørende redegørelse. Målsætningen udspringer af Planstrategi for Trekantområdet 2007 og forholder sig overordnet til den fremtidige ønskede udvikling for det pågældende emne. Den tilhørende redegørelse uddyber og anviser veje til at realisere målet. Retningslinjer og udpegninger Til det enkelte emne i hovedstrukturen er der knyttet retningslinjer. Retningslinjerne angiver enten generelle bestemmelser, eller refererer til specifikke geografiske udpegninger af interesseområder der skal varetages igennem administrationen. Det er retningslinjernes specifikke ordlyd, der er bindende for administrationen. Til hver retningslinje er der knyttet en redegørelse, der uddyber og forklarer baggrunden for retningslinjen, og præciserer, hvordan retningslinjen skal anvendes. Tematiske kort Udpegningerne der knytter sig til de enkelte emner er gengivet på oversigtskort. Kortene er først og fremmest egnede til at give et overblik over den samlede struktur, sammenhænge og udpegningerne i Trekantområdet som helhed. Detaljerede kort over arealudpegningerne kan hentes på kommunernes hjemmesider. 6

7 En elektronisk kommuneplan Forslaget til Kommuneplan for Trekantområdet offentliggøres på Trekantområdets hjemmeside som en web-baseret kommuneplan, hvorfra man også kan printe en pdf-udgave. 7

8 INDLEDNING Kommuneplanen og kommunalreformen Kommunalreformen trådte i kraft den 1. januar Hermed overtog kommunerne ansvaret for en række opgaver, som tidligere lå hos amterne. Samtidig fik kommunerne også ansvar for, at en række statslige strategier og programmer realiseres. Kommuneplan for Trekantområdet ophæver og erstatter dels kommuneplanen for det gamle Trekantområde (Børkop, Fredericia, Kolding, Lunderskov, Middelfart, Vamdrup, Vejen og Vejle kommuner) og dels kommuneplanerne for Billund, Brørup, Egtved, Ejby, Give, Grindsted, Holsted, Jelling, Nørre Aaby og Rødding Kommuner og dele af kommuneplanerne for Christiansfeld og Tørring-Uldum kommuner. Samtidig ophæver og erstatter kommuneplanen regionplanerne for de tidligere amter Fyn, Ribe, Sønderjylland og Vejle. Undtaget herfra er bestemmelserne om vand (vandløb, søer, kystvande, grundvand og vandindvinding). Disse gamle regionplanretningslinjer ophæves, når staten har vedtaget vandplanen. En anden undtagelse er bestemmelserne om råstofgravning, hvor Region Syddanmarks råstofplan erstatter de tidligere regionplanretningslinjer. Kommuneplanen og planstrategien Kommuneplanen er udarbejdet på baggrund af Planstrategi for Trekantområdet Planstrategien tager afsæt i visionen om det gode liv i den åbne, grønne storby. Visionen tegner et fremtidsbillede af, hvordan Trekantområdet ønskes udviklet. Kommuneplanen udgør det mere konkrete politiske og administrative dokument, der skal lede udviklingen i den ønskede retning. Planstrategiens mål og forslag til handlinger knytter forbindelsen til kommuneplanens mål, retningslinjer og yderligere konkretisering af, hvad det er, byrådene vil gøre for at realisere visionen. Kommuneplanens hovedstruktur fastsætter mål og retningslinjer for byudvikling, bosætning, erhverv og uddannelse, detailhandel, det åbne land, kultur, turisme og friluftsliv, trafik og tekniske anlæg, støj samt klima. Hovedstrukturen er en målrettet plan for vækst. Heri afvejes de forskellige interesser, og der tages hensyn til naturbeskyttelsesinteresserne og det åbne land således, at vækst ikke kun defineres som byudvikling. Principper som bæredygtighed, klima og sundhed skal tænkes ind overalt i udviklingen, uanset om den foregår i byen eller på landet. Planloven Planloven skal sikre, at den sammenfattende planlægning forener de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen og medvirker til at værne landets natur og miljø, så 8

9 samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet. Planlægningen skal især sikre, at der ud fra en planmæssig og samfundsøkonomisk helhedsvurdering sker en hensigtsmæssig udvikling i hele landet, der skabes og bevares værdifulde bebyggelser, bymiljøer og landskaber, de åbne kyster fortsat udgør en væsentlig natur- og landskabsressource, forurening af luft, vand og jord samt støjulemper forebygges, og offentligheden i videst muligt omfang inddrages i planlægningsarbejdet. En række areal-, natur- og miljødata kan findes på Danmarks Miljøportal Alle planforslag og planer lægges på en planportal så alle kan se, hvilke planer der gælder for de enkelte ejendomme. Illustration af planlovsystemet (side 7 i Planloven i praksis, Miljøministeriet) Hvad er en kommuneplan? Kommuneplanen sammenfatter og konkretiserer de overordnede politiske mål for udviklingen i kommunen. Her fastlægger kommunalbestyrelsen politikken for byernes 9

10 udvikling og for det åbne land. Kommuneplanen er en plan for HELE kommunen og giver et sammenhængende overblik over den fremtidige udvikling i et helhedsperspektiv. Kommuneplanen består af strategiske overvejelser over og afvejninger af, hvilken udvikling byrådet ønsker, og hvad der skal gøres for, at dette kan ske. Der ud over handler kommuneplanen også om arealregulering, hvilke arealer må man bruge til hvad og på hvilke vilkår og hvornår. En kommuneplan består af en hovedstruktur med overordnede mål for udviklingen og arealanvendelsen retningslinjer for arealanvendelsen for en række emner rammer for lokalplanernes indhold for de enkelte dele af kommunen. Kommunerne i Trekantområdet har besluttet at lave en del af kommuneplanen i fællesskab. Den fælles del omfatter hovedstruktur og retningslinjer. Den del af kommuneplanen, som omfatter rammer for lokalplanlægningen, laves af de enkelte kommuner, se illustration af planhierakiet. 10

11 Kommuneplanens retsvirkninger Kommunen har pligt til at virke for kommuneplanens gennemførelse og efterleve retningslinjerne. Retningslinjerne er bindene for kommunens planlægning, administration og anlægsvirksomhed. Kommuneplanen har ingen direkte retsvirkninger over for kommunens borgere. Planen i sig selv kan hverken forbyde eller give lov til bestemte ting. Det kan først ske via den konkrete sagsbehandling. Kommuneplanens rammer for lokalplanlægningen angiver grænser for, hvilket indhold en lokalplan kan have. Rammene giver ikke den enkelte grundejer ret til at anvende eller bebygge sin ejendom i overensstemmelse med rammebestemmelserne. Rammerne er maksimalgrænser. De er ikke mere detaljerede, end at der ved lokalplanlægningen kan ske en nøjere planlægning og detaljering af et område. En lokalplan vil derfor ofte på grund af den mere detaljerede planlægning være skærpende i forhold til rammernes bestemmelser om bebyggelsesprocenter, antal etager med videre. Eksisterende byplanvedtægter, lokalplaner og tinglyste servitutter er fortsat gældende, uanset hvad der står i kommuneplanens rammebestemmelser. De kan kun ændres gennem en ny lokalplan. Når kommuneplanen er endeligt vedtaget og offentligt bekendtgjort, har byrådet mulighed for at regulere anvendelsen af de enkelte ejendomme i overensstemmelse med kommuneplanen. 11

12 Hovedstruktur

13 1.1 HOVEDSTRUKTUREN I TREKANTOMRÅDET Det gode liv og den åbne grønne storby Det gode liv er kernen i visionen i Trekantområdets planstrategi og sigter på at skabe mangfoldighed. Trekantområdet skal være stedet, hvor der er mange forskellige muligheder for at bosætte sig geografisk og i forhold til boligtyper, størrelse på bolig, ejer- eller lejerform m.v. Mangfoldighed i forhold til arbejdspladser, uddannelse og fritid m.v. Det drejer sig om udfoldelsesmuligheder på alle niveauer, privat, på arbejde og i fritiden og for alle alderstrin. Denne mangfoldighed skal skabes i den åbne, grønne storby, som er kendetegnet ved en god sammenhæng mellem by, land og vand, der tilsammen tilbyder storbyens oplevelser og funktioner med naturen lige om hjørnet. Det er ikke tale om én storby, men om et netværk af byer i forskellige størrelser. Det er her, byudviklingen skal foregå. Det åbne land og rekreative områder adskiller byerne, men samtidig binder landskabet byerne og hele området sammen. Udviklingsmulighederne i det åbne land har en anden karakter end i byerne her skal være udvikling, som i højere grad bygger på kvaliteterne ved at bo og arbejde i tæt kontakt med naturen. Udvikling handler om andet og mere end byggegrunde, da det i lige så høj grad handler om at afklare nye kvaliteter og styrker i landsbyerne. Byudvikling omfatter således emner som huludfyldning, liv i nedlagte landbrugsbygninger, fokus på forsamlingshuse, samarbejde og dialog med LAG m.m. Udviklingen mod oplevelses- og vidensamfundet er i høj grad koncentreret i byerne og særligt i og omkring de større byer samt i Billund. De største byer fungerer som lokomotiv for udviklingen, og de skal danne ramme for et spændende storbyliv, der gør Trekantområdet til et alternativ til f.eks. Århus og København. Vejle, Kolding og Fredericia er de største byer i Trekantområdet, og Vejle er hovedsæde for Region Syddanmark. Sidstnævnte kan danne grundlag for at få flere regionale funktioner til Trekantområdet. Ud over byerne og de åbne landskaber defineres hovedstrukturen også af infrastrukturen til vands, til lands og i luften fjordene, Lillebælt og havnene, veje og jernbaner samt Billund Lufthavn. Alle områder, som har betydning for og relation til bosætning, arbejdspladser og rekreative udfoldelser. Det åbne land udgør en vigtig del af Trekantområdet med skov, natur og landskaber, som indgår i en sammenhængende struktur. Forskellige interesser knytter sig til udnyttelsen af landområderne, hvoraf de mest væsentlige er landbrugs-, natur- og friluftsinteresserne. Anvendelsen af det åbne land skal ske i et samspil, hvor såvel landbruget som de rekreative interesser og udviklingen af landsbyerne sker, så der er balance mellem benyttelse og beskyttelse. Forskellige byer og forskellige styrker Trekantområdet udgør ikke en traditionel storby. Som navnet siger, er den åbne, grønne storby ikke en tæt og kompakt by som f.eks. København og Århus, hvor kollektive 13

14 transportmidler med hyppige afgange har en meget stor rolle i byens sammenbindingskraft. Vejene i Trekantområdet er den vigtigste sammenbindingskraft, og trafikken har i mange år været voksende og vil fortsat vokse i fremtiden. Det hænger bl.a. sammen med den måde, vi bor, arbejder og lever på. Løsningen af de trafikale flaskehalsproblemer er essensen i den fremtidige udvikling i området. Derfor skal Herningmotorvejen færdiggøres, de planlagte motorvejsudvidelser til 6 spor gennemføres snarest, og motortrafikvejen mellem Bredsten og Vandel skal etableres og tillige med Borgmestervejen syd om Vejle. Trekantområdet vil desuden indgå i et nærmere analyse- og planlægningsarbejde med de statslige yndigheder, der Skal fremme en ny nord-syd gående motorvej, der sikrer at de vestlige dele af Trekantområdet, herunder Billund, får en god betjening. Skal sikre den nødvendige vej kapacitet på tværs af Lillebælt. Den åbne, grønne storby består af byer med forskellige størrelser og særkender, hvor de enkelte byer bidrager og indgår i et bynetværk. Byerne må ikke vokse sammen og der skal fortsat være åbent udsyn til landskaberne mellem byerne. Vejle, Kolding og Fredericia er lokomotivet i Trekantområdet. Her bor ca. 42 % af befolkningen, og her er koncentrationen af arbejdspladser, kortere og længerevarende uddannelser, kulturfaciliteter og detailhandel. Her er basis for et egentligt storbyliv. Kommuneplanen sikrer, at der bygges videre på dette fundament. En del af områdets dynamik består i, at disse 3 byer samarbejder, samtidig med at de konkurrerer indbyrdes. Oplevelses- og vidensamfundet stiller krav til såvel eksisterende som nye funktioner og faciliteter. Vejle, Kolding, Fredericia, Middelfart, Vejen og Billund har i dag alle faciliteter til afholdelse af store konferencer, koncerter, udstillinger, idrætsstævner og lignende. Kommuneplanen åbner mulighed for udvikling og udbygning til internationale standarder. Trekantområdet skal være gearet til, at hele familien kan komme på besøg moderen for at deltage i en kongres, mens faderen og børnene går på indkøbstur, på museum eller i Givskud løvepark. Oplevelses- og vidensamfundet handler i høj grad om leg, læring, afslapning og udveksling af viden. Dette miks tilbydes i Trekantområdet. Vejle, Kolding og Fredericia har det hele. Middelfart, Vejen og Grindsted har overordnet set mere karakter af bosætningsbyer, men med et stærkt erhvervsliv. Billund er en mindre, men meget speciel by, hvor turismen er i højsædet - byen karakteriseres af de 3 L er: Legoland, Lalandia og Lufthavnen, og det er heri udviklingen af ressortturismen tager sit udgangspunkt. Trekantområdet i tal: 14

15 Befolkningsudvikling i Trekantområdet Antal År Billund Fredericia Kolding Middelfart Vejen Vejle Trekantområdet indbyggertal Areal ha Indbyggertal Indbyggertal i hovedbyer Billund Fredericia Kolding Middelfart Vejen Vejle I alt Befolkningsudvikling %- stigning Billund ,60% Fredericia ,40% Kolding ,00% Middelfart ,50% Vejen ,60% Vejle ,20% Bymønster Trekantområdets byer inddeles i et netværk, som består af hovedbyer, centerbyer, lokalbyer og landsbyer. Bosætning og byudvikling skal foregå i hoved- og centerbyerne samt lokalbyerne. Udviklingen på landet skal ske ved at styrke de kvaliteter, som karakteriserer det enkelte område eller den enkelte landsby. Udviklingen skal ske med henblik på at undgå affolkning og funktionstømning og i samarbejde med lokale kræfter såsom lokalråd, LAG (Landdistrikternes AktionsGruppe) med flere. Landdistrikterne har flere funktioner som f.eks. bosætning, industrilandbrug, naturlandskab, småturisme, rekreativt fritidslandskab med videre. Planstrategien lægger op til, at kommunerne hver især udarbejder en landdistriktspolitik, herunder helhedsplaner for de enkelte landsbyer, hvor det vil være muligt at vurdere nuværende styrker og fremtidige udviklingsmuligheder. 15

16 Det er muligt at tage overflødiggjorte landbrugsbygninger i brug til f.eks. erhvervsformål. Dette kan være et godt startsted, men i det omfang at virksomheden får behov for udvidelser, skal der tages stilling til, om virksomheden i stedet skal henvises til en placering i et egentligt erhvervsområde. 16

17 Bymønsteret. Hovedbyer Grindsted, Middelfart og Vejen er hovedbyer sammen med Fredericia, Kolding og Vejle, som er lokomotivet for udviklingen. Hovedbyerne rummer koncentrationen af arbejdspladser, detailhandel, uddannelses- og kulturinstitutioner, kommunal administration, trafikknudepunkt for den kollektive trafik, havn med mere. Centerbyer Billund, Brørup, Børkop, Christiansfeld, Egtved, Ejby, Give, Holsted, Jelling, Lunderskov, Nørre Aaby, Rødding, Strib og Vamdrup er centerbyer alle byer som i de gamle kommuner var hovedbyer. Centerbyerne har en bred vifte af privat og offentlig service, arbejdspladser, detailhandel, god kollektiv trafikbetjening med videre. Lokalbyer Billund Kommune: Filskov, Hejnsvig, Stenderup/Krogager, Sdr. Omme og Vorbasse. Fredericia Kommune: Taulov, Skærbæk, Bøgeskov/Trelde og Bredstrup/Pjedsted. Kolding Kommune: Almind, Agtrup/Sdr.Bjert, Eltang, Harte, Hejls, Hejlsminde, Hjarup, Jordrup, Sdr. Stenderup, Sjølund, Skanderup, Stepping, Taps, Vester Nebel, Viuf, Ødis. Middelfart Kommune: Brenderup, Båring-Asperup, Gelsted, Harndrup og Kauslunde Vejen Kommune: Askov, Bække, Føvling, Gesten, Glejbjerg, Hovborg, Jels, Lindknud, Lintrup, Skodborg, St. Andst, Sdr. Hygum og Øster Lindet. Vejle Kommune: Andkær, Bredal, Bredsten, Brejning Gauerslund, Gadbjerg, Givskud, Gravens/Ågård, Grejs, Gårslev, Jerlev, Ny Højen, Nørup/ Ny Nørup, Skibet, Skærup, Smidstrup, Thyregod, Vandel, Vonge og Ødsted. Lokalbyerne har skole, et vist udbud af service og detailhandel og lokalt orienterede arbejdspladser. Lokalbyerne vil typisk være byzonebyer, men kan også være beliggende i landzone. Lokalbyer og landsbyer fungerer i stor udstrækning som en form for forstæder, jo tættere de er beliggende ved Fredericia, Kolding og Vejle. Landsbyer Landsbyer er en større eller mindre samling huse beliggende i det åbne land. I landsbyerne må der kun foregå huludfyldning og en meget begrænset udvikling, og der skal altid tages hensyn til landsbyens struktur og særlige kvaliteter. I det åbne land må der som hovedregel ikke tillades ny, spredt bebyggelse. 17

18 1.2 TREKANTOMRÅDET SOM VÆKSTDYNAMO Trekantområdet skal spille en førende rolle i Det Østjyske Bybånd og Region Syddanmark og være en dynamo for vækst og velfærd nationalt som internationalt, jf. planstrategien. Trekantområdet indgår i et samarbejde med en række andre østjyske kommuner og Miljø- og Transportministeriet om at udarbejde Vision Østjylland, som er en fælles vision for Østjyllands udvikling. Visionen er at udvikle området til en stærk byregion med international konkurrencedygtighed, der sammen med Øresundsregionen skal være drivkraft for væksten i Danmark. Udgangspunktet er en stærk vækst, et stort befolknings- og erhvervspotentiale samt attraktive byer, landskaber og kyster. Den gode infrastruktur, den centrale beliggenhed i Danmark og den hidtidige vækst er Trekantområdets største fordel og et vigtigt konkurrenceparameter i forhold til omgivelserne. Århus og Trekantområdet fremstår i dag som de to hovedcentre for væksten i den østjyske byregion. Trekantområdet bør således få stor betydning i det østjyske samarbejde om udviklingen af en stærk storbyregion med international konkurrencedygtighed og med stærke bæredygtige byer langs transportakserne som hoveddrivkraft. Illustration fra Landsplanredegørelse

19 Nogle af de vigtigste elementer i visionen for den østjyske storbyregion er bl.a. at udvikle et stærkt og videnintensivt erhvervsliv, baseret på effektiv udnyttelse af områdets store samlede arbejdsmarked samt udviklingspotentialet i områdets eksisterende virksomheder og erhvervsklynger. Der lægges vægt på en grøn udvikling, hvor de store landskabstræk mellem byerne bevares og udvikles som stærke parametre for bosætning, erhvervslokalisering og turisme. Trekantområdet vil med sin egen vision om den åbne grønne storby gå ind i samarbejdet som en dynamisk enhed, der i kraft af sin egen struktur og helhed kan bidrage konstruktivt i den kommende udvikling af en samlet storbyregion. Vækst og globalisering De senere års befolknings- og erhvervsmæssig vækst skal videreføres, og Trekantområdets placering i et af Danmarks mest befærdede vejkryds skal udnyttes. Infrastrukturen er Trekantområdets akilleshæl på en og samme tid en styrke og en svaghed. Det ønsker byrådene at gøre noget ved. Den kulturelle og økonomiske globalisering har ændret og ændrer fortsat de udviklingsmæssige forudsætninger og muligheder. Markedets øgede mobilitet giver større konkurrence mellem byer, regioner og lande. Samtidig er den enkeltes mobilitet også øget, og der er ikke længere nogen direkte sammenhæng mellem, hvor man bor, arbejder, køber ind eller dyrker fritidsinteresser. Globaliseringen åbner for en række nye muligheder, som skal udnyttes f.eks. inden for uddannelse og nye erhvervsmæssige initiativer. Globalisering handler bl.a. om at ændre og/eller omstrukturere erhvervslivet og tiltrække højt kvalificeret arbejdskraft. Også fremtiden vil byde på industriarbejdspladser, som forsvinder til udlandet, og de forladte industri- og havneområder omdannes i stedet til boligområder, som også giver plads til f.eks. kontorvirksomheder. Vidensdeling er en vigtig brik, og Trekantområdet kan blive stedet, hvor virksomheder med en høj miljøprofil samler sig. Trekantområdet har og planlægger allerede flere områder, som kan udnyttes til ovennævnte, fremtidsrettede funktioner: I Fredericia er et 17 ha stort havneareal ved bymidten blevet fri til byformål efter lukning af Kemira. Sammen med RealDania udvikler kommunen i øjeblikket en plan for området, som skal rumme boliger, kontorer, centerformål og offentlige formål. Syd for Fredericia udvikles i disse år Danmark C, som er Danmarks største erhvervsområde på 600 ha beliggende omkring jernbane og motorvej. Der er tale om et erhvervsområde med internationalt tilsnit. I den sydvestlige del af Kolding ved Tankedalsvej planlægges for et nyt erhvervsområde for virksomheder med en international profil med forbillede i Sophia Antipolis nord for Cannes i Frankrig. Målet er at skabe et bynært viden- og forskningsmiljø i tilknytning til byens eksisterende og fremtidige uddannelser omkring Syddansk Universitet og Campus Kolding, tæt på byens kulturelle tilbud og med en optimal adgang til det overordnede vejnet. Spinderihallerne i Vejle, som tidligere har været en større industrivirksomhed, er nu under omdannelse til Center for Kultur og Erhverv. Centeret er et innovationsmiljø, der bruger kunstneriske og æstetiske kompetencer til at skabe erhvervs- og organisationsudvikling. 19

20 Bosætning i Trekantområdet skal leve op til befolkningens forskellige livsstile samt de varierende behov og krav til boligens kvalitet og placering i forhold til omgivelserne. Bosætningen skal være med til at tiltrække og fastholde arbejdskraften. Vi bevæger os mod oplevelses- og vidensamfundet, og her spiller kultur og oplevelser en stor rolle dels som en bosætningsfaktor og dels som en tiltrækningskraft for besøgende fra andre egne af landet og Europa. Trekantområdet ønsker at have førertrøjen på, når det handler om turisme. Det sker ved, at området skal udvikles til at blive Danmarks næststørste turistområde næst efter København. På årsbasis vil 5-10 mio. turister på sigt være med til at skabe synergi i området med udgangspunkt i ressortturismen i Billund. Her er Lalandia ved at etablere sig med 1500 ferieboliger og vandland, og yderligere områder er under udvikling hen over kommunegrænsen mellem Billund og Vejle kommuner. Familieturisme af international klasse er den korte definition af ressortturismen, som den ønskes udviklet i Billund. Med ressort menes, at her skal findes det rette miks af indkvartering, oplevelser, underholdning, sportslig udfoldelse, shopping m.v. på selve destinationen. Kommuneplanen tager højde for den ønskede udvikling. Planen har en rummelighed på små nye boliger, svarende til ca nye boliger om året. Baggrunden for dette er dels de enkelte kommuners befolkningsprognoser, dels et ønske om at imødekomme efterspørgslen på bosætningsmuligheder i et bredt udvalg af byer, byområder og boligtyper. På erhvervssiden har planen en rummelighed på ca ha erhvervsareal. 20

21 2. BYERNE DRIVKRAFTEN FOR UDVIKLING Kommuneplanen er med til at skabe rammerne for fremtidens udvikling mod oplevelsesog vidensamfundet. Byudviklingen er dog underlagt en række bindinger fra statslige myndigheders side, der skal sikre overordnede hensyn til natur, landskab, grundvand, landbrug m.m. Det er også i kommunernes interesse at sikre langsigtede hensyn i planlægningen således, at man også om år kan tilbyde boliger i sunde, attraktive og velbevarede byer og landsbyer med rekreative områder. Kvaliteter, som bliver stadigt vigtigere i konkurrencen med andre byer. I den sammenhæng er udgangspunktet, at byudvikling sker i, og i direkte tilknytning til de eksisterende bysamfund, men etablering af nye bysamfund med deres helt egen identitet og særpræg bør være på sigt være en mulighed, der undersøges nærmere. Dette forudsætter dog et grundigt forudgående analysearbejde. Kvalitet prioriteres højt i Trekantområdet lige fra indretningen af byerne, variationen i boligområderne, et mangfoldigt udbud af fritidstilbud, bymidterne med indkøbsmuligheder på niveau med Århus og København, kulturoplevelser, det visuelle indtryk af erhvervsområderne, mange uddannelsesmuligheder på forskellige niveauer, levende landdistrikter med spændende naturoplevelser og muligheder for at transportere sig rundt på veje og stier også med kollektive transportmidler og over til et fremtidsorienteret erhvervsliv med spændende og udfordrende arbejdspladser. Samspillet mellem bosætning, arbejdspladser og uddannelsesmuligheder skal øges via en stærk lokaliseringspolitik, som skal gøre det attraktivt for virksomheder og arbejdskraft at bosætte sig her. Infrastrukturen er et vigtigt bindeled og har en af de højeste prioriteter i Trekantområdet. Infrastrukturen har også en stor rolle i at fremtidssikre Trekantområdet, således at den åbne, grønne storby kan fungere som et samlet hele, hvor borgerne bor i en by, arbejder i en anden by, videreuddanner sig i en tredje by, shopper i en fjerde by, går i biografen og teatret i en femte by og så videre. Alt sammen noget, som er med til at give synergi. 21

22 2.1 BYUDVIKLING Mål Trekantområdet skal med sin dynamiske vækst spille en førende rolle i Det Østjyske Bybånd og i Region Syddanmark. De største byer primært Fredericia, Kolding og Vejle skal være drivkraften for områdets udvikling. Byerne skal rumme det alsidige og kreative byliv, der gør dem til en attraktion. Byerne i Trekantområdet skal udgøre et bynetværk, der tilsammen rummer storbyens funktioner og muligheder. Trekantområdet skal have velfungerende by og lokalsamfund og skal bygge videre på deres styrker, identitet og særpræg. Udvikling af nye byområder skal ske i områdets hovedbyer, centerbyer og lokalbyer. Den åbne, grønne storby kendetegnes ved en god sammenhæng mellem by, land, natur og vand, hvor kvalitet og bæredygtighed er de overordnede kodeord. Trekantområdet skal være kendt som et område, der går forrest med at skabe smukke fysiske omgivelser overalt. Redegørelse til mål Udviklingen mod oplevelses- og vidensamfundet er i høj grad koncentreret i byerne, hvor der stilles stadig større krav til kultur- og fritidstilbud, uddannelsesudbud, handelsliv, service og unikke bymiljøer. Byerne skal danne ramme om et intenst og spændende byliv og de centrale dele af bymidterne skal gøres mere attraktive. Det kan bl.a. gøres gennem byomdannelse, hvor nedslidte og utidssvarende funktioner udskiftes med nye, og hvor flere forskellige funktioner tilføres områderne. Konkurrencen om at tiltrække nye borgere og fastholde de nuværende skærpes til stadighed i Danmark og borgerne forventer i dag at kunne vælge stadig mere individuelt, når de bosætter sig. Trekantområdet skal derfor kunne tilbyde et attraktivt og varieret boligmarked, der både tilgodeser efterspørgsel af boliger i bycentre og i attraktivt beliggende områder med nem adgang til naturen. Fortætning, byomdannelse og afrunding af eksisterende byområder drager fordel af, at infrastruktur og servicefunktioner allerede er til stede. Hvor nye byudviklingsområder skal udvikles, skal det ske i respekt for omliggende landskaber og i respekt for byernes karaktertræk. Naturområder i og omkring byen kan indgå som en del af det rekreative oplevelsesrum og grønne strøg omkring vandløb, bynær skov og vådområder kan integreres i de fremtidige byområder. Trekantområdet vil lægge vægt på følgende principper, når de eksisterende byer eller nye byområder skal udvikles. Mangfoldighed i byernes udformning skal sikres Planlægningen skal medvirke til at fremme kvaliteten i det bebyggede miljø og sikre udviklingen af levende og mangfoldige byer. Det skal være muligt at udvikle ældre, nedslidte områder i byerne til moderne, attraktive og flerfunktionelle byområder, 22

23 herunder omdanne havneområder på land og i særlige tilfælde på vand til bl.a. rekreative områder. Frem for en opdeling af byområder med adskillelse mellem arbejde, bolig og fritid skal planlægning stimulere en udvikling af mange forskelligartede og levende bymiljøer med rige muligheder for menneskelig udfoldelse og kreativitet. Planlægningen skal skabe mulighed for, at bo-, aktivitetsog udfoldelsesmuligheder er tilpasset individuelle behov, som eksempelvis handicappedes behov. Det er også vigtigt at understrege, at parker og grønne områder er væsentlige for at byerne kan være attraktive steder at være og opholde sig i. Der skal lægges øget vægt på de grønne områders store betydning for sundhed og livskvalitet, øgede herlighedsværdier og bedre miljø og klima i byerne. God tilgængelighed skal sikres Nye bolig- og erhvervsområder skal om muligt udlægges, så de er lette at tilslutte de overordnede veje og den kollektive trafik. Det skal samtidig sikres, at der er let adgang til byfunktioner som skole, butikker med videre. Byudvikling skal være bæredygtig og tage højde for klimaændringer Trekantområdet er hårdt belastet af vejtrafik. For i videst muligt omfang at aflaste vejnettet og nedsætte CO 2 -udledningen bør boligområder og større kontorbyggerier fortrinsvis lokaliseres, hvor det er muligt at sikre en god kollektiv trafikbetjening og med gode muligheder for cykeltrafik. De eksisterende byområder skal udvikles på en måde, der tager højde for vandstandsstigninger og de bynære, lavtliggende arealer skal kunne bruges til vandreservoirer ved kraftige nedbørshændelser. Den arkitektoniske kvalitet skal styrkes Den arkitektoniske kvalitet er afgørende for, hvordan vi oplever vores byer og landskaber. I byerne skal der være en smuk sammenhæng mellem bygninger og gademiljøet med belægninger og byudstyr af høj arkitektonisk kvalitet. Der skal være plads til boligområder med spændende bygninger, hvor grønne områder er integreret i byområdet og i nye erhvervsområder skal der arbejdes på at få bygninger af høj håndværksmæssig, miljømæssig og æstetisk kvalitet tilpasset i respekt for de omgivende byrum og landskaber. Dette gælder ikke mindst langs indfaldsvejene til byerne og i områder langs motorvejene. I det åbne land skal bygninger og anlæg indgå et smukt samspil med natur, kulturmiljøer og landskaber. Sundhed og forebyggelse skal fremmes Planlægningen af nye boligområder skal sigte mod at optimere adgangen til den bynære natur eller ved at skabe eksempelvis skov og åbne landskaber, der samtidig giver mulighed for rekreativ udfoldelse. Nærhed til naturen skal desuden prioriteres med hensyn til bymidterne og de eksisterende boligområder. Det er vigtigt at give optimale muligheder for den daglige naturoplevelse og motion. Sundhed skal også tænkes sammen med tilgængelighed, f.eks. ved at prioritere forbindelsen for gående og cyklister mellem boligområder og natur. Dynamiske vækstmuligheder I en variabel udviklingszone omkring byerne (hovedbyer, centerbyer og lokalbyer) skal der skabes dynamiske vækstmuligheder for byudvikling, hvor der kan skabes et spændende samspil mellem by og landskab. Her skal udviklingen af grænseområderne mellem by og land ske med hovedvægten på byens betingelser. De udpegede naturområder og økologiske forbindelsesområder skal fortsat være en del af et naturnetværk, men områderne skal indarbejdes som en kvalitet i bymiljøerne. Bynære naturområder skal indgå som et bynært rekreativt rum og naturbeskyttelsen skal hvile på områdets rekreative værdier. 23

24 Uden for byernes interesseområder skal naturbeskyttelsen prioriteres højst og områdernes rekreative brug må underordnes de hensyn til biodiversitet, naturbeskyttelse, sårbare arter m.m., der gør sig gældende i sådanne områder. Naturværdierne har her første prioritet, og bygninger og anlæg skal i stor grad til passes de konkrete naturinteresser. Kulturmiljøer skal bevares og udvikles Historiske spor eller kulturmiljøer fortæller historien om menneskes vilkår gennem tiderne. Samfundsudviklingen føjer hele tiden nye lag til kulturhistorien i landskabet og i byerne, og den dynamiske proces kan udviske eller ødelægge værdifulde kulturmiljøer. Planlægningen skal sikre, at nyt og gammel kan fungere sammen, og hvor der kan bygges nyt i forbindelse med værdifulde kulturmiljøer skal der tages udgangspunkt i de eksisterende kvaliteter ved udvikling af bygninger, som er et udtryk for vores tid. Drikkevandet skal sikres Den danske vandforsyning er baseret på at kunne levere tilstrækkeligt med godt drikkevand, der ikke kræver nogen særlig behandling, inden det bruges som drikkevand. Målet er i videst muligt omfang at have en bæredygtig decentral vandforsyning. Det gælder derfor om at forebygge forurening af de områder, der er udpeget til drikkevandsområder. Boliger i støjbelastede områder skal undgås Støj opleves af mange som en af de største miljøbelastninger i byerne og har stor betydning for mange forhold, lige fra sundhed til grundpriser. Støjbelastning kan stamme fra såvel trafik (vej, bane og skibs- og lufttrafik) som fra erhvervsvirksomheder og støjende fritidsanlæg. Udlæg af boliger og andre støjfølsomme anvendelser i støjbelastede områder skal generelt forbygges ved en god planlægning. Støjproblematikken kan dog ikke kun behandles lokalt, men skal også ses i en større sammenhæng. En optimal placering af bolig- og erhvervsområder, der tilskynder til større anvendelse af kollektiv trafik kan f.eks. medvirke til at reducere den generelle støjbelastning fra vejtrafik. Omvendt kan en sådan placering lokalt betyde, at området ikke kan overholde vejledende planlægningsafstand til jernbaner og veje. Dette kan så eksempelvis afhjælpes helt eller delvist ved støjafskærmning eller ved at nedsætte hastigheden på vejene. Hvis f.eks. støjafskærmning på et tidligt tidspunkt integreres i planlægningen for et større område, kan denne udføres som et landskabeligt eller arkitektonisk element. Lysforurening skal begrænses Kunstig, udendørs belysning om natten anvendes i stigende grad på en måde, som kan betegnes som lysforurening. Lyset stammer fra gader og veje, fra belysning af fabriks-, administrations- og, udstillingsbygninger til reklameformål, fra oplyste gårdspladser og sportspladser samt fra projektørbelysning af private eller offentlige bygninger. Mange mennesker oplever kun sjældent nattemørket og stjernehimlen. Nattemørke bør også i fremtiden være et alment gode, uanset hvor man bor. For folk, der bor i byerne, skal der være let adgang til landskaber i nærhed af byerne, hvor man kan opleve nattemørket og nattens naturlige lys. Kommunerne vil arbejde for at begrænse overdreven og uhensigtsmæssig, kunstig belysning. Det kan bl.a. gøres ved at stille krav til belysningen af bolig- og erhvervsområder og bynære, rekreative områder samt i forbindelse med tilladelser i det åbne land. 24

25 2.1.1 Retningslinje for bymønsteret Retningslinje - Bymønsteret Arealudlæg til byudvikling skal ske i henhold til bymønsteret, der er angivet på kortbilag, og arealerne overføres til byzone i forbindelse med lokalplanlægningen. Redegørelse Byudviklingen skal hovedsageligt ske i tilknytning til de byer, der indgår i Trekantområdets bymønster som hovedbyer, centerbyer eller lokalbyer. De nye byudviklingsområder er et supplement til de muligheder, der allerede findes inden for rammerne af den eksisterende planlægning. Der lægges vægt på, at byerne i den kommende planperiode sikres nye arealudlæg, som svarer til det forventede behov med hensyn til rummelighed og beliggenhed. Mindre justeringer kan foretages, hvis det er foreneligt med interesserne i det åbne land og hensynet til forebyggelse af miljøkonflikter. Planlægningen skal ske under hensyntagen til naturområder, landskabsinteresser, rekreative og kulturhistoriske interesser, drikkevandsinteresser og under hensyntagen til i øvrigt at forebygge miljøkonflikter. Der skal således være en klar adskillelse af miljøbelastende og miljøfølsom anvendelse Retningslinje for arealer til byudvikling Retningslinje Arealer til byudvikling Udlæg af arealer til byudvikling sker under iagttagelse af de fælles principper, der fremgår af redegørelsen til mål for byudviklingen samt af de lokale retningslinjer for den enkelte kommune. Der skal skabes sammenhængende byområder med klare grænser mellem by og land, og nye arealudlæg skal udlægges i umiddelbar tilknytning til eksisterende byer og tages i brug indefra og udefter. Der skal ved valg af konkrete byvækstområder tages hensyn til landbrugsejendommenes arronderingsforhold, således at der i videst mulige omfang undgås indgreb i en i forvejen hensigtsmæssig arrondering af landbrugsejendomme. Arealudlæg til byudvikling og afgrænsning af landsbyer fremgår af kortbilag. Redegørelse Arealudlæg til nye byområder skal fastsættes ud fra overvejelser om det samlede arealforbrug til byformål i planperioden. Arealudlæg skal svare til størrelsen af den forventede byudvikling i den kommende planperiode på 12 år. Behovet for arealer til byvækst skal ses i lyset af, at nybyggeriet mange steder foregår på arealer, der allerede er inddraget og ved omdannelse af eksisterende arealer og fortætning. Ved udlæg af nye byzonearealer skal der redegøres for afvejningen imellem byvækstinteresser og jordbrugsinteresser. I områder, der er udpeget til råstofgraveområde i den regionale råstofplan, skal råstofforekomsterne så vidt muligt udnyttes, inden arealet anvendes til byformål. 25

26 Perspektivområder angiver i hvilken retning byudviklingen forventes at ske, når kommuneplanens arealudlæg er brugt op. 26

27 Skemaer: Opgørelse over rummelighed & behov for nye arealudlæg, for boliger og erhvervsarealer. Rummelighedsopgørelse for boliger i Trekantområdet Kommune Nye boliger i eksisterende arealer: restrummelighed Antal boliger i nye arealudlæg Antal boliger i udtagne arealer Antal boliger ved byfortætning og byomdannelse Boliger I alt Billund Fredericia Middelfart Vejen Vejle Kolding I alt Rummelighedsopgørelse for erhverv i Trekantområdet Kommune Restrummelighed (ha) Nye arealudlæg (ha) Arealer, der udtages (ha) I alt (ha) Billund Fredericia Middelfart Vejen Vejle Kolding I alt

28 Kommuneplanens rækkefølgebestemmelser skal sikre, at byvæksten sker inde fra eksisterende by og udad. Helhedsplanlægning skal sikre, at byerne til stadighed fremtræder som sammenhængende enheder. De mindre landsbyer gives mulighed for en begrænset tilvækst i boliger i form af placering af enkelte nye boliger i de afgrænsede landsbyer som huludfyldning eller på en måde, der understøtter landsbyens struktur. Der er en vigtig balance mellem på den ene side at styrke lokalsamfundene uden for byerne og på den anden side at sikre en klar grænse mellem land og by og at undgå spredt bebyggelse i det åbne land. Perspektivområder De konkrete arealudlæg til byudvikling skal dække behovet i planperioden, som strækker sig over 12 år. Kommunerne vil i nogle sammenhænge have brug for at se længere frem end de 12 år. Derfor er der på kortet over arealer til byformål peget på nogle perspektivområder, hvor der på sigt planlægges at ske en udvikling, som enten kan være til bolig- og erhvervsformål eller til ferie- og fritidsanlæg Retningslinje for arealudlæg på særlige betingelser Retningslinje Arealudlæg på særlige betingelser Byudviklingsområder, som er udlagt på særlige betingelser, kan først lokalplanlægges, når de særlige planlægningsforhold er fastlagt i et tillæg til kommuneplanen. Arealudlæg på særlige betingelser fremgår af kortbilag. Redegørelse I et byudviklingsområde, hvor enkelte planlægningsmæssige forhold ikke er endeligt afklaret, men området i øvrigt anses for velegnet til byudvikling, reserveres området til byudvikling, men kan først lokalplanlægges, når forholdene er endeligt afklarede. Der kan eksempelvis være tale om, at der pågår en kortlægning af grundvandsressource, som man skal afvente færdiggørelsen af, inden området kan udnyttes til byformål. Der kan også være tale om, at kommunen ønsker at udarbejde en helhedsplan for det samlede område, inden der lokalplanlægges for dele af området. Ved at tage området med på særlige betingelser, sikrer kommunen sig, at området er lagt ud i kommuneplanen og at der kan planlægges yderligere for området, så snart de ovennævnte forhold er afklarede. 28

29 2.1.4 Retningslinje for byudvikling og grundvand Retningslinje Byudvikling og grundvand Byudvikling skal ske under hensyntagen til grundvandet og må som hovedregel ikke placeres i områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandværker. Hvor dette ikke er muligt, planlægges med særlige forholdsregler til beskyttelse af grundvandsressourcerne. Redegørelse Grundvandet udgør en vigtig del af vores livsgrundlag og skal bevares og beskyttes, så drikkevandsforsyningen er sikret for fremtiden. I forhold til byudvikling skal der derfor foretages en afvejning mellem beskyttelse af grundvandet og ny byvækst. Der er især fokus på områder med særlige drikkevandsinteresser og på indvindingsoplande. Før der kan foretages et nyt arealudlæg, skal der gennemføres en konkret vurdering af, om arealudlægget er forsvarligt det pågældende sted. Hvor det ikke er muligt at flytte byudviklingen uden for disse områder, skal der stilles særlige krav til foranstaltninger til sikring af grundvandet, bl.a. i form af krav til indretning af vej- og kørselsarealer, vaskepladser, spildevandssystemer, placering af olie- og benzintanke samt brug af pesticider. (I digitaludgaven kan ses et skema med eksempler på grundvandsbeskyttende foranstaltninger) Retningslinje for byudvikling og overfladevand Retningslinje Byudvikling og overfladevand Ved byudlæg og omdannelse skal der træffes foranstaltninger for at modvirke problemer som følge af klimaforandringer. Redegørelse Overfladevand fra befæstede arealer skal så vidt muligt håndteres lokalt for at modvirke problemer affødt af klimaændringer. Afledning af overfladevand fra byområder er et stigende problem for vandløb, og hyppigheden af oversvømmelser er stigende på grund af mere intense regnhændelser. Virkemidler kan f.eks. være lokal nedsivning via faskiner, færre befæstede arealer, og etablering af vådområder, som kan virke som buffer Retningslinje for byudvikling og naturområder Retningslinje Byudvikling og naturområder Naturområder i byudviklingsområder skal bevares med henblik på at fastholde et mangfoldigt og varieret dyre- og planteliv. Lokalplaner for områder, som indeholder særlige økologiske forbindelsesområder eller økologiske forbindelsesområder, skal sikre, at områder udpeget til disse forbindelsesområder friholdes for bebyggelse, og at der skabes en sammenhængende natur. Naturområder og andre beskyttede områder kan som hovedregel ikke inddrages som fælles friarealer. 29

30 Redegørelse Inddragelse af bynære områder med natur- og landskabsinteresser skal ske på en måde, så værdierne indarbejdes som en kvalitet i planlægningen og dermed bliver en kvalitet i bymiljøerne. Skabelsen af sammenhængende natur i forbindelse med byudvikling kan medvirke til at bibeholde og genskabe spredningsveje for dyr og planter. Det er dog en forudsætning, at det sammenhængende naturområde friholdes for barrierer i form af f.eks. tværgående hegn, oplyste områder, områder med stor aktivitet og lignende. Der vil ofte være et større eller mindre indslag af naturområder i arealer, som inddrages til byudvikling. Disse naturområder søges bevaret med henblik på at sikre et varieret dyre- og planteliv. Dette af hensyn til såvel naturområdets indhold af dyr og planter som til det kommende byområdes kvalitet. Naturområder og andre beskyttede områder kan som hovedregel ikke inddrages som fælles friarealer. I nogle af de nye byudviklingsområder er dele af arealerne omfattet af naturbeskyttelseslovens bygge- og beskyttelseslinjer. I forbindelse med lokalplanlægningen skal hensynet til beskyttelsesinteressen afvejes med udnyttelsen, og det må påses, at der tages hensyn til de interesser, linjerne skal varetage. I visse situationer kan en ophævelse eller en reduktion af bygge- og beskyttelseslinjerne forsvares. Hvor byggeri sker op til et naturområde, skal der etableres en fri zone mellem naturområdet og den ny bebyggelse. Zonens bredde tilpasses de lokale forhold, men bør normalt være m. Zonen kan eksempelvis anvendes til rekreative stier. For områder, der samtidig er udpeget til økologiske forbindelsesområder og særlige økologiske forbindelsesområder, gælder, at formålet både er at skabe sammenhængende natur og kvalitet i byområderne. I byområderne er kun de overordnede økologiske forbindelseslinjer udpeget. Udpegningen betyder, at der i forbindelse med byfornyelse og nye byområder skal sikres økologiske forbindelser og faunapassager. Afgrænsningen mellem bebyggelse og de nye naturområder fastlægges i forbindelse med lokalplanlægningen Retningslinje for byudvikling og overordnede veje Retningslinje Byudvikling og overordnede veje Nye områder til byudvikling skal placeres hensigtsmæssigt i forhold til det eksisterende og planlagte overordnede vejnet, og der skal sikres plads til etablering af fremtidens kollektive trafik (busser, tog, letbane m.v.). De nære landskaber til motorveje og øvrige fjerntrafikveje kan kun bebygges på baggrund af en kvalitativ helhedstænkning. Mellem byerne skal der fortsat bevares åbne landskaber langs motorvejene. Som hovedregel kan byudvikling kun foregå på den bynære side af eksisterende og planlagte overordnede veje, der forløber uden om byen. Redegørelse 30