Problemformulering Metode og teori

Transkript

1 Resume I Danmark skønnes der at være ca mennesker med kronisk obstruktiv lungelidelse (KOL). De typiske tegn på KOL er hoste og åndenød ved anstrengelse, hvilket betyder at man kan have svært ved at klare dagligdagsaktiviteter. Det er en sygdom der kan medføre forringet livskvalitet for den enkelte, ligesom sygdommen har store økonomiske udgifter for samfundet. I dette projekt ses der nærmere på hvordan borgere med KOL oplever deres aktivitetsproblematikker og hvad aktivitetsproblematikkerne gør ved borgenes livskvalitet. Desuden belyses det, hvordan ergoterapeuter kan deltage i rehabiliteringen af borgere med KOL. Problemformulering Hvordan oplever borgere med KOL aktivitetsproblematikker i hverdagen og hvad betyder aktivitetsproblematikkerne for deres livskvalitet? Hvordan kan ergoterapeuter deltage i rehabiliteringen af borgere med KOL? Metode og teori Projektet er udarbejdet ud fra en kvalitativ metode. Der er gennem semistrukturerede interviews indsamlet empiri fra tre borgere med KOL samt en fagperson der arbejder på et sundhedscenter med tilknytning til et KOL-hold. Projektet tager ligeledes udgangspunkt i en fænomenologiskhermeneutisk tilgang. De indsamlede data er analyseret dels ud fra begrebet aktivitetsadaption (Model of Human Occupation) og dels ud fra begrebet well-being (The Person-Environment-Occupation-Performance model) Side 1 af 72

2 Konklusion Det kan ud fra analysen konkluderes, at borgere med KOL oplever aktivitetsproblematikker i deres hverdag indenfor hjem, arbejde og fritid. Hvordan borgerne med KOL oplever disse aktivitetsproblematikker, er der stor forskel på. Der er ligeledes stor forskel på hvordan aktivitetsproblematikkerne påvirker borgernes livskvalitet. Ligeledes kan det på baggrund af analysen konkluderes, at der er en sammenhæng mellem aktivitetsadaption og well-being. Ud fra analysen kan det ligeledes konkluderes, at ergoterapeuter har en vigtig plads indenfor rehabiliteringen af borgere med KOL. Her skal kort nævnes, at det overordnede mål med ergoterapi til borgere med KOL er at give dem redskaber til, at opretholde et aktivt liv ud fra egne ønsker i så lang tid som muligt. Nøgleord: borgere med KOL, aktivitetsproblematikker, livskvalitet, rehabilitering, ergoterapi Side 2 af 72

3 Abstact In Denmark, there are approx people with chronic obstructive pulmonary disease (COPD). The typical symptoms of COPD include coughing and shortness of breath with exertion, which means that one can have difficulty coping with everyday activities. It is an illness that can cause reduced quality of life for individuals, like the disease has significant economic costs on society. This project looks into how people with COPD experience their activity problems and how these impact their quality of life. The project also illustrates how occupational therapists can participate in the rehabilitation of people with COPD. Problem Formulation How do people with COPD cope with activity problems in everyday life and how do the activity problems impact their quality of life? How can occupational therapists participate in the rehabilitation of people with COPD? Method and theory The project was established using a qualitative method. It is through semistructured interviews collected empirical data from three people with COPD and one pathologist who works at a health center associated with a COPD team. The project is also based on a phenomenological-hermeneutic approach. The collected data is analyzed partly from the concept adaptation (Model of Human Occupation) and partly from the concept of well-being (The Person- Environment-Occupation-Performance Model) Conclusion It can be based on assessment concludes that individuals with COPD experience activity problems in their daily lives within the home, work and Side 3 af 72

4 leisure. There are significant differences on how people with COPD experience such activity problems. There is also a big difference in how the activity problems are affecting people's quality of life. Similarly, on the basis of the analysis concluded that there is a correlation between adaptation and well-being. From the analysis it can also be concluded that occupational therapists have an important place in the rehabilitation of people with COPD. Here, briefly mentioned that the overall goal of occupational therapy for people with COPD is to give them tools to maintain an active life from one's own wishes as long as possible. Keywords: people with COPD, activity problems, quality of life, rehabilitation, occupational therapy Side 4 af 72

5 Indholdsfortegnelse Resume... 1 Problemformulering... 1 Metode og teori... 1 Konklusion... 2 Abstact... 3 Problem Formulation... 3 Method and theory... 3 Conclusion... 3 Indholdsfortegnelse... 5 Problembaggrund... 7 Problemformulering Begrebsafklaring Aktivitetsproblematikker Oplever Livskvalitet Rehabilitering Litteratursøgning Metode Metodevalg og design Dataindsamlingsmetode Semistruktureret interview Interviewguide Valg af respondenter Beskrivelse af respondenter Interview situation Transskribering Etiske overvejelser Informeret samtykke og fortrolighed Konsekvenser Validitet og reliabilitet Teoriafsnit Primærteorier Side 5 af 72

6 Aktivitetsadaption Omgivelserne PEOP-modellen Well-being Analyse / fortolkning Aktivitetsidentitet Aktivitetskompetence Omgivelserne Opsamling Aktivitetsadaption Følelse af sammenhæng Well-being Konklusion Konklusion på første del af problemformuleringen Ergoterapeuters rolle i rehabiliteringen Konklusion Konklusion på anden del af problemformuleringen Perspektivering Litteraturliste Bilag Bilag 2A Bilag 2B Bilag Bilag Side 6 af 72

7 Problembaggrund I det følgende afsnit vil jeg beskrive mit valg af emne samt emnets aktualitet. Afsnittet klarlægger den vinkel og det perspektiv jeg har og danner dermed baggrund for opgaven. KOL I Danmark skønnes der at være ca mennesker med kronisk obstruktiv lungelidelse (KOL). KOL er en kronisk uhelbredelig sygdom i luftvejene og lungerne, hvor lungevævet langsomt nedbrydes. Sygdommen skyldes i langt de fleste tilfælde tobaksrygning men også arbejdsbetingelser og passiv rygning spiller en rolle. De fleste er år, når diagnosen bliver stillet. Sygdommen er snigende, så man kan have været syg i mange år, inden diagnosen KOL bliver stillet. ( De typiske tegn på KOL er hoste, opspyt af slim og åndenød ved anstrengelse. Det betyder, at man kan have svært ved at klare dagligdags aktiviteter. Jo mere fremskreden sygdommen er, jo sværere kan selv små aktiviteter som eksempelvis det at tage tøj på føles, da det udløser åndenød. Konsekvenserne af KOL kan derfor indebære en betydelig ændring af ens sædvanlige levevis. Som nævnt, kan den svære åndenød og også træthed gøre at aktiviteter føles uoverkommelige. Dette kan igen medføre at man kommer til at isolere sig fra sociale aktiviteter og man kan let føle sig trist og deprimeret. Borgere med KOL har derfor risiko for at komme ind i en ond cirkel. (KOL-bogen, Danmarks lungeforening) I 1970 var der KOL-dødsfald i Danmark. I 2001 var tallet næsten tredoblet med dødsfald og dermed var KOL i 2001 den fjerdehyppigste dødsårsag i Danmark. KOL betegnes dermed som en folkesygdom. De samfundsmæssige udgifter ved KOL er store. For 2001 var det beregnede direkte skøn på 600 mio. kroner.(folkesundhedsrapporten, 2007) Side 7 af 72

8 KOL medfører som nævnt, dels forringet livskvalitet for den enkelte og dels store økonomiske udgifter for samfundet. Derfor er det bekymrende med stigningen i sygdomstilfælde og dermed flere hospitalsindlæggelser. Dette understreger behovet for både kliniske og forebyggende interventioner. (Folkesundhedsrapporten, 2007) I udlandet er der også opmærksomhed på sygdommen og behovet for dels forbyggende interventioner og dels rehabilitering. Undersøgelser viser, at det har en effekt: Artiklen a pilot study of a pulmonary rehabilitation programme evaluated by four adults with chronic obstructive pulmonary disease viser, at ergoterapi i et KOL-rehabiliteringsforløb kan forbedre deltagernes mentale sundhed og tillid til at udføre daglige aktiviteter. Desuden viser undersøgelsen, at deltagerne i løbet af forløbet opnår at blive mindre trætte, have mere kontrol over deres åndenød, have en mere aktiv livsstil og håb for fremtiden. Ergoterapien i undersøgelsen omfattede blandt andet strategier til at kontrollere vejrtrækningen under aktivitet. Deltagerne afprøvede først strategierne i hvile og derefter i selvvalgte (omhyggeligt graduerede) aktiviteter, hvor de tidligere havde erfaret problemer. Dette var blandt andet i forhold til havearbejde, rengøring, rede seng og gå ture. Alle deltagerne lagde ligeledes stor vægt på ergoterapeuternes støtte og råd, som de pointerede, gav dem selvtillid og mod, blandt andet i forhold til deres fremtidsudsigter. Deltagerne oplevede ligeledes forbedret self-efficacy med mere målrettet tilgang til aktiviteter og evnen til at slappe af og have kontrol over bekymrende tanker. (Norweg m.fl., 2008, s ) En anden artikel, Chronic Obstructive Pulmonary Disease and Engagement in Occupation viser, at der er brug for ergoterapeutisk intervention i forbindelse med rehabilitering af borgere med KOL. Den ergoterapeutiske intervention i undersøgelsen blev udført indenfor 4 områder: øget viden om KOL, kontrol over sygdommen og reengagering i aktiviteter, få mindsket mentale belastninger og opleve social støtte fra omgivelserne. Side 8 af 72

9 Deltagerne i undersøgelsen fortæller, at de under rehabiliteringsprogrammet med ergoterapeuterne, oplevede øget viden om KOL og de føler nu de kan gøre noget for at forbedre deres sygdom, og har mere mod på at deltage i fysisk krævende aktiviteter. De har gennem programmet haft mulighed for at høre om og afprøve energibesparende principper. Dette har gjort, de har genoptaget aktiviteter, de tidligere fandt vanskelige samt er blevet tilskyndet til at deltage i flere aktiviteter. I løbet af undersøgelsen har deltagerne desuden lært afslapningsteknikker, de kan anvende i stressende situationer. Dette har medført, at deltagerne lettere kan tackle vanskelige og angstfyldte situationer i forbindelse med deres sygdom. Støtten fra ergoterapeuterne og de andre deltagere i undersøgelsen har gjort, at de har etableret nye sociale netværk. (Chan, 2004, s ) Sundhedscentre I Danmark trådte den nye kommunalreform i kraft d. 1. januar Dette gjorde blandt andet, at en del opgaver der tidligere blev varetaget af amterne nu skulle overgå til kommunerne. De nye opgaver var bl.a. sundhedsfremme og forebyggelse samt genoptræning af patienter efter sygehusindlæggelse. Desuden skulle kommunerne fremover medfinansiere sygehusindlæggelser, hvilket også har givet foranledning til at prioritere forebyggelse højt. I mange kommuner er der oprettet sundhedscentre til at varetage disse nye opgaver. På sundhedscentrene er der bl.a. sundhedsfremmende og forebyggende tilbud til kommunens borgere og patienter. Dette kan eksempelvis være sundhedskurser, livsstilskurser, rygestopkurser, patientuddannelse og særlige tilbud til kronikere. ( Sundhedscenter Vest har ligeledes tilbud til kommunens borgere og patienter, herunder rehabilitering til patienter med KOL. Jeg har besøgt Sundhedscenter Vest og her fortalte Karin Albrektsen, der arbejder på sundhedscentret, at de vigtigste elementer i KOL-rehabiliteringsforløbet, der Side 9 af 72

10 strækker sig over 10 uger, er fysisk træning, støtte til rygestop og ernæringsvejledning. Desuden fortæller hun, at forløbene indeholder undervisning, så borgerne får viden om sygdommen og dens behandling. Formålet med rehabiliteringen er bl.a. at hindre at sygdommen forværres, forhindre komplikationer ved sygdommen og håndtere åndenød og angst. Efter sundhedscentrenes relative korte levetid er der nu så småt begyndt at komme de første evalueringer af sundhedscentrene, samt hvad borgerne opnår på kurserne. Evalueringerne viser generelt tilfredshed med sundhedscentrene fra borgernes side og der opnås også generelt gode resultater mens borgerne følger kurserne. De resultater der evalueres ud fra er borgernes fysiske formåen (målt med kondital og gangtest), KRAMfaktorerne (kost, rygning, alkohol og motion) og borgernes egen vurdering af livskvalitet (delt op i en fysisk og psykisk dimension). Som nævnt ses der generelt en forbedring af ovenstående mens borgerne følger kurserne, men efter kurserne vender udviklingen og ved 12 måneders opfølgningen ser det noget anderledes ud. Her er borgerne stort set tilbage ved status quo. (Evaluering af sundhedscenter Århus, 2009) Man kan sige at kurven knækker. Hvad dette skyldes er der endnu ikke klare evalueringer af men der gives forsigtige bud på yderligere undersøgelser i rapporten Sundhedscentre i Danmark organisering og samarbejdsrelationer (Due, 2008) Mine tanker i den retning og i forhold til kurserne på sundhedscentrene er, at der ikke er fokus på KOL-borgernes personlige aktivitetsproblematikker. I evalueringerne fra sundhedscentrene og dermed også på kurserne, lægges der som nævnt mest vægt på borgernes fysiske formåen og på KRAMfaktorerne. Måleenheder som jeg mener, kan betragtes som en løftet pegefinger. Dels fordi borgerne netop måles i deres fysiske formåen hvilket viser hvad de kan, eller snarere ikke kan. Og dels fordi KRAM-faktorerne er udstukket fra Statens Institut for Folkesundhed, og bygger på livsstilsfaktorer, hvor borgerne igen konfronteres med deres livsstil / sundhed. ( Jeg tænker, at dette kan gøre noget Side 10 af 72

11 ved borgernes motivation og dette evt. kan være en af grundene til, at det er svært at fastholde borgerne i de ændrede vaner de opnår på kurserne på sundhedscentrene. Jeg formoder, at det ville være mere hensigtsmæssigt at måle på borgernes selvvurderede sundhed, da det er her de kan opleve motivation til at fortsætte med ændringerne. Ligeledes undrer jeg mig over, om der er en faktisk overførelsesværdi fra det borgere med KOL lærer på kurserne til de personlige aktivitetsproblematikker borgerne oplever hjemme. Jeg formoder, at borgere med KOL oplever mange barrierer i hverdagen for at udføre de aktiviteter, de finder vigtige. Ligeledes formoder jeg, at de kan have svært ved at prioriterer mellem aktiviteterne og få struktureret hverdagen, så de kan lave de aktiviteter, der er vigtigst for dem. Min hypotese er derfor, at borgere med KOL må opleve ubalance mellem de aktiviteter de gerne vil udføre og hvad de rent faktisk kan. Som ergoterapeuter ser vi mennesket som et aktivitetsorienteret væsen, for hvem betydningsfulde aktiviteter er et grundlæggende behov ( )Alle mennesker bør have adgang til muligheder for og ressourcer til at engagere sig i betydningsfulde aktiviteter, fordi betydningsfulde aktiviteter er nødvendig for at overleve, for sundhed og for trivsel (Townsend og Polatajko, 2008, s ). Derfor tænker jeg, at borgere med KOL vil have gavn af ergoterapeutisk rehabilitering målrettet betydningsfulde aktiviteter i hverdagen. Som noget centralt inden for ergoterapi beskrives det, at hverdagsliv dels leves og formes forskelligt og dels varierer både gennem det enkelte menneskes liv og fra det ene menneske til det andet. Menneskets aktivitet og deltagelse, dets sundhed, sygdomme og traumer har således altid betydning som del af en hverdag. (Borg m.fl s ) På dette grundlag når jeg frem til en problemformulering der lyder således: Side 11 af 72

12 Problemformulering Hvordan oplever borgere med KOL aktivitetsproblematikker i hverdagen og hvad betyder aktivitetsproblematikkerne for deres livskvalitet? Hvordan kan ergoterapeuter deltage i rehabiliteringen af borgere med KOL? Begrebsafklaring I det følgende afsnit defineres de vigtigste begreber som indgår i problemformuleringen. Aktivitetsproblematikker Aktivitetsproblemer er problemer, der hæmmer, forhindrer eller truer det enkeltes menneskes daglige aktiviteter. Aktivitetsproblemer opstår, fordi de indre betingelser for aktivitet (menneskets forudsætninger) og de ydre betingelser (det fysiske og psykiske samt sociale miljø) kommer i et fastlåst modsætningsforhold pga. sygdom, handicap og fysiske og psykiske belastninger. (Borg m.fl. 2008, s ) Oplever Ifølge ordnet.dk kan begrebet opleve defineres som noget man kan mene eller konstatere på grundlag af personlig erfaring ( Dette svarer godt overens med den fænomenologiske tilgang jeg også har valgt at belyse ordet ud fra. I fænomenologien er der en interesse for, at forstå menneskers oplevelse af deres livsverden. (jf. afsnittet metodevalg og design) Dvs. jeg ønsker at finde frem til, hvordan den enkelte borger med KOL oplever og forstår hans verden. (Fredslund; Dahlager, 2007 s. 66) Side 12 af 72

13 Livskvalitet Mental well-being: er en følelse af tilfredshed som er forbundet med følelsesmæssig, intellektuel og åndelig tilfredshed der gør det muligt at have et effektivt samspil med andre og have fred med sig selv (Christiansen; Baum, 2005, s. 134) Fysisk well-being: er en følelse af kropslig sundhed og wellness (Christiansen; Baum, 2005, s. 134) Social well-being: er en følelse af tilfredshed og frihed i interpersonelle relationer som gør det muligt at udvikle ideer og foranstaltninger, der skønnes til gavn for samfundet. Dette gælder også for fællesskaber og samfundet i almindelighed (Christiansen; Baum, 2005, s. 134) Ud fra ovenstående definitioner vil jeg gennem opgaven, når jeg omtaler livskvalitet, bruge såvel begrebet livskvalitet som well-being. Rehabilitering Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. ( Litteratursøgning Jeg vil i dette afsnit beskrive hvilke søgestrategier jeg har gjort brug af for at finde relevant, evidensbaseret litteratur og inspiration der kan anvendes til besvarelse af min problemformulering. Side 13 af 72

14 Jeg har søgt litteratur på flere forskellige områder. Især i starten af søgeprocessen har jeg brugt metoden bevidst tilfældig søgning. Metoden er en bevidst strategi, hvor man lader tilfældighederne råde og følger links og derigennem lader sig inspirere. Rienecker og Jørgensen beskriver, at metoden er meget velegnet i bl.a. den første idéfase. Dette kan jeg tilslutte mig, da den har ført mig til spændende og informative artikler og hjemmesider. (Rienecker; Jørgensen 2006, s ) Ligeledes har jeg benyttet mig af systematisk søgning. Denne metode er velegnet, når man vil søge efter litteratur om et bestemt emne frem for forfattere eller teoretiske retninger. Systematisk, ofte elektronisk søgning i bibliografiske databaser bør man foretage, hvis man leder efter litteratur om et specifikt emne. (Rienecker; Jørgensen, 2006, s ) Jeg har benyttet denne metode, når jeg har søgt i bl.a. bibliotek.dk, forskningsdatabaser og på hjemmesider. Som Rienecker og Jørgensen også fremhæver som noget vigtigt, har jeg søgt i forskellige søgemaskiner, for at se om det er de samme kilder, der kommer frem. De søgemaskiner jeg har brugt er Pubmed, Amed, OT-seeker og Cinahl. Jeg har fundet mest brugbart, relevant og evidensbaseret viden i cinahl. For at kunne konkretisere min søgning så meget som muligt i relation til min problemformulering, har jeg lavet en søgeprofil. (jf. bilag 1) De overvejelser jeg har haft i forhold til søgeord og kombinationerne heraf, har været at starte med så få begreber som muligt og dermed få mange artikler frem. Disse har jeg kunne sorterer i og indsnævre ved at benytte flere af søgeordene. På den vis er jeg kommet frem til få brugbare og interessante artikler der er anvendelige for mig til at få svar på min problemformulering. 1,2 Jeg har ikke kunnet finde artikler der direkte beskriver de aktivitetsproblematikker borgere med KOL har. Men jeg har fundet artikler 1 A pilot study of pulmonary rehabibitation programme evaluated by four adults with chronic obstructive pulmonary disease 2 Chronic Obstructive Pulmonary Disease in Engagement of Occupation Side 14 af 72

15 der beskriver hvordan deres livskvalitet er blevet forbedret ved at følge forskellige KOL-rehabiliterings forløb. (jf. afsnittet problembaggrund) Jeg mener også disse artikler har relevans for besvarelsen af min problemformulering. Jeg har ligeledes gennem mit projekt brugt forskellige hjemmesider til at finde dels konkret viden og dels den nyeste viden inden for emnet. Den nyeste faglige viden står oftest i artikler, og megen viden findes kun i artikelform eller på nettet. (Rienecker; Jørgensen, 2006, s. 205) Disse hjemmesider har desuden givet mig inspiration til mit emne samt informationer, der har været til gavn for min viden indenfor området, bl.a. kan nævnes: Metode I de følgende afsnit begrunder jeg mit valg af metode. Jeg vil endvidere beskrive min interviewguide og hvordan interviewene er forløbet. Derudover skildrer jeg, hvordan jeg har valgt mine respondenter, samt giver en kort præsentation af dem. Metodevalg og design Ordet metode betød oprindeligt vejen til målet. For at kunne træffe velovervejede valg om hvilken metode man vil benytte for at nå målet, må man først identificere hvad man vil undersøge, altså undersøgelsens emne og forløb. (Kvale; Brinkmann, 2009 s. 125) Side 15 af 72

16 Da jeg med opgaven ønsker at undersøge, hvordan borgere med KOL oplever aktivitetsproblematikker i hverdagen og hvordan dette påvirker deres livskvalitet, har jeg valgt at udarbejde opgaven ud fra en kvalitativ metode. Kvalitative metoder er egnede, når man vil vide noget om menneskers oplevelse eller fortolkning af bestemte fænomener og er ligeledes velegnede til at indfange kompleksitet og gå i dybden. (Fredslund; Dahlager, 2007) En kvalitativ metode sætter altså fokus på den subjektive oplevelse og giver indblik i den enkeltes individuelle oplevelse og erfaring med forskellige fænomener. Man kan, som Delholm-Lambertsen og Maunsbach også hævder, sige at undersøgelsesområdet for kvalitative studier er problemstillinger, der omhandler menneskers erfaringer, selvforståelse, holdninger og følelser. (Dehlholm-Lambertsen; Maunsbach, 1999 s. 10) Endvidere har jeg valgt en kvalitativ metode, da den har sit videnskabsteoretiske grundlag i fænomenologien og hermeneutikken som hører under det konstruktivistiske paradigme. Det konstruktivistiske paradigme har en holdning om, at der ikke kun findes én sandhed men flere sandheder og anskuer verden ud fra et socialpsykologisk perspektiv, konstrueret af mennesket selv og bestemt af den sammenhæng, kultur eller samfund, som vedkommende indgår i. (Dehlholm-Lambertsen; Maunsbach, 1999, s. 7) Dette tænker jeg, vil give mig det bedste indblik i respondenternes forståelse og fortolkning at mit emne. Jeg har kunnet se denne tendens i mine interviews, hvor det er meget forskelligt, hvordan respondenterne oplever deres hverdag med KOL. Fænomenologien kan forklares som en beskrivelse af verden gennem det oplevede og erfarede. Indenfor fænomenologien hersker begrebet livsverden. Begrebet kan siges at indeholde de historier, meninger og værdier der kendetegner det enkelte individ. Man kan altså derfor fastslå, at man indenfor et fænomenologiske perspektiv interesserer sig for, hvordan Side 16 af 72

17 det enkelte individ oplever sin verden og virkelighed. (Dehlholm- Lambertsen; Maunsbach, 1999 s. 9) Hermeneutikken er først og fremmest en teori om forståelse af betydninger i tekst, i tale eller af adfærd. Man vil forsøge at finde en dybere mening end den, der umiddelbart fremtræder, ved at stille spørgsmål enten til informanten eller til teksten. (Dehlholm-Lambertsen; Maunsbach, 1999 s. 10) I denne opgave benyttes en fænomenologisk-hermeneutisk tilgang. I gennem interviews er der indsamlet empiri om respondenternes oplevelser af deres livsverden. Empirien fortolkes for at finde en dybere mening af respondenternes forståelse af deres verden. Dataindsamlingsmetode I det følgende afsnit beskrives hvilken dataindsamlingsmetode der benyttes i opgaven ligesom det belyses hvorfor det er denne metode der er valgt. Semistruktureret interview For at kunne svare på min problemformulering er det nødvendigt, at få afklaret hvordan borgere med KOL oplever deres hverdag og deres livskvalitet. Sagt på en anden måde og som jeg tidligere har nævnt, ønsker jeg at få et indblik i borgernes livsverden og deres oplevelse af deres hverdag med KOL. Til afklaring af dette har jeg valgt at benytte et semistrukturerede interview. Jeg ønsker at forstå verden ud fra dit synspunkt. Jeg ønsker at vide, hvad du ved, på den måde, du ved det. Jeg ønsker at forstå betydningen af dine oplevelser, være i dine sko, føle tingene, sådan som du føler dem, forklare tingene, sådan som du forklarer dem. Vil du være min lærer og hjælpe mig med at forstå? (Kvale; Brinkmann, 2009, s. 144) For at kunne udføre et semistruktureret interview er det vigtigt, at man inden interviewet gennemføres, overvejer hvilke emner man ønsker at Side 17 af 72

18 udforske. Emnerne nedskrives ofte i en interviewguide. Der er ikke defineret nogen egentlig rækkefølge på spørgsmålene i interviewguiden, ligesom det ikke er defineret hvordan spørgsmålene formuleres. (Delholm-Lambertsen; Maunsbach, 1999, s. 27) Jeg har valgt at benytte et semistrukturerede interview, da et semistruktureret livsverdeninterview forsøger at forstå temaer fra den daglige livsverden ud fra interviewpersonernes egne perspektiver. (Kvale; Brinkmann, 2009, s. 45) Et semistrukturerede interview bærer desuden præg af åbenhed, idet man kan forfølge de specifikke svar der gives på spørgsmål. (Kvale; Brinkmann, 2009, s. 144) Jeg ønsker netop at kunne spørge ind til, hvad respondenterne fortæller og håber på den måde at få længere svar og fortællinger (narrativer) fra respondenterne. Jeg synes, det er en fordel at spørgsmålene ikke skal følges slavisk, men kan indskydes, når de passer ind i respondenternes fortællinger. På den måde synes jeg, jeg får gode flydende svar på mine spørgsmål og jeg kan forfølge de svar jeg ønsker uddybet. Interviewguide Ud fra problemformuleringen har jeg udarbejdet en interviewguide for at strukturere mine interviewforløb. Som Kvale og Brinkmann også hævder, er nyttigt, har jeg udarbejdet en interviewguide. Interviewguiden er udarbejdet dels med tematiske forskningsspørgsmål, der indeholder centrale begreber fra min problemformulering, mine antagelser og viden om emnet. Og dels er der udarbejdet uddybende interviewspørgsmål ud fra forskningsspørgsmålene, som er udformet i respondenternes dagligsprog. (Kvale; Brinkmann, 2009, s. 152) (se bilag 2A) Forskningsspørgsmålene i interviewguiden indeholder emnerne: respondenternes aktivitetsproblematikker og oplevelser her af, behov for hjælp og hjælpemidler, omgivelserne, livskvalitet og betydningsfulde aktiviteter. Side 18 af 72

19 Til hvert forskningsspørgsmål har jeg, som nævnt, formuleret interviewspørgsmål. Dette er gjort for at konkretisere emnerne yderligere og for at få spørgsmålene omdannet i en dynamisk dimension. (Kvale; Brinkmann, 2009, s ) Det er ikke hensigten, at interviewspørgsmålene nødvendigvis skal stilles, som de er formuleret i interviewguiden og heller ikke nødvendigvis i den skrevne rækkefølge. Men de er ment som en støtte til mig under interviewene, for at sikre jeg kommer omkring emnerne. Som Fredslund og Dahlager også hævder, risikerer man, at gå glip af vigtig information hvis man holder sig stringent til guiden og derved ikke lader respondenten udfolde sit syn på en sag. (Fredslund; Dahlager, 2007, s ) Jeg har valgt at starte interviewene med indledende spørgsmål, hvor jeg spørger ind til respondenternes baggrundsdata. Sådanne åbningsspørgsmål kan give spontane, righoldige beskrivelser, hvor interviewpersonerne selv kommer frem med, hvad de har oplevet som de væsentligste aspekter af de undersøgte fænomener. (Kvale; Brinkmann, 2009, s. 155) Ligeledes hævder Kruse også, at det er en fordel at starte et interview med lette og uprovokerende spørgsmål. På den måde kan der opbygges et tillidsforhold mellem respondent og interviewer, så det senere kan give respondenten lyst til at svare mere frit og åbent på mere personlige spørgsmål. (Kruse, 2007, s. 157) De indledende spørgsmål har givet mig gode, fyldige svar, hvor respondenterne selv uddyber hvad de finder vigtigt. Jeg synes ligeledes, jeg har fået nogle gode personlige svar. Jeg har startet hvert interview med en kort briefing. Her har jeg kort gjort rede for, hvad jeg skal bruge interviewet til og meget kort hvad det ville omhandle. Jeg har desuden gjort klart, hvad diktafonen skal bruges til og indhentet underskrift på en samtykkeerklæring. Efter hvert interview har jeg afsluttet med en debriefing, hvor jeg har spurgt ind til respondentens oplevelse af interviewet, om de har noget at tilføje eller spørgsmål til interviewet. Flere gange er debriefingen fortsat Side 19 af 72

20 efter diktafonen er slukket. ( jf. afsnittet interviewsituation) (Kvale; Brinkmann, 2009, s. 149) Interviewguiden er opbygget med inspiration fra COPM (Canadian Occupational Performance Measure) for at komme omkring hjem, arbejde og fritid og respondenternes aktivitetsproblematikker der knytter sig dertil. (Law m.fl. 2000) Ligeledes har jeg støttet mig til PEOP modellen (The Person-Environment- Occupation-Performance model) for dels at komme omkring det hele menneske og omgivelserne og dels begreberne livskvalitet og well-being. (Christiansen; Baum, 2005, kap.11) Interviewguiden til min nøglerespondent er udarbejdet med spørgsmål, for at afklare hvordan KOL-holdene på sundhedscentret forløber, hvad KOLholdene indeholder og hvad der bliver lagt vægt på fra sundhedscentret side. (se bilag 2B) Valg af respondenter Den ideelle interviewperson eksisterer ikke forskellige mennesker egner sig til forskellige typer af interview, som for eksempel at fremlægge nøjagtige vidneobservationer, give følsomme beskrivelser af personlige oplevelser og emotionelle tilstande eller at fortælle gribende historier. (Kvale; Brinkmann, 2009 s. 187) Det jeg gerne vil undersøge hos respondenterne er deres personlige oplevelse af livet med KOL, deres aktivitetsproblematikker og hvad disse gør ved deres livskvalitet. For bedst muligt at finde ud af dette har ønsket været, at interviewe personer der har tid og lyst til at blive interviewet, har viden og erfaring med KOL og kan reflektere over emnet. (Maunsbach; Lunde 2003 s. 144) For at få forskellige synspunkter på problemformuleringer, har jeg opstillet nogle udvælgelseskriterier. Det har været vigtigt for mig, både at tale med personer der har haft KOL gennem flere år og personer, der inden for det Side 20 af 72

21 sidste år har fået konstateret KOL. Dette for at se om der er en væsentlig forskel på deres aktivitetsproblematikker. Efter interviewene kan jeg konstatere, at der ikke er nogen egentlig synlig forskel. Jeg har valgt både at interviewe kvinder og mænd, igen for at få et så nuanceret billede som muligt af sygdommen og dens følger og for at se om der kan være en forskel på aktivitetsproblematikkerne mellem de to køn. Igen har jeg efter interviewene ikke kunnet se nogen nævneværdig forskel på de to køns aktivitetsproblematikker. Til sidst har jeg valgt at respondenterne skulle være mellem 50 og 65 år. Dels fra 50 år fordi de fleste får konstateret sygdommen mellem 50 og 60 år, og dels 65 år da personerne så sandsynligvis har levet med KOL gennem flere år. For at kunne finde respondenter der matchede de beskrevne udvælgelseskriterier, har jeg fået hjælp af en fagperson der gennem sit arbejder på et sundhedscenter har kontakt med et KOL-hold. Beskrivelse af respondenter I det kommende afsnit vil jeg kort beskrive mine respondenter. Alle respondenter er anonymiserede med andre navne. Kate (K) er min nøglerespondent. Nøgleinformanter, er personer, som i kraft af specielle erfaringer eller egenskaber kan give forskeren et særligt grundigt indblik i eller forståelse af givne fænomener i den gruppe, som studeres. (Maunsbach; Lunde, 2003 s. 147) Kate er ansat på et sundhedscenter hvor hun arbejder med sundhedsfremme og forebyggelse. Hun er tilknyttet et KOL-hold, hvor hun er medansvarlig for kursisternes træning og undervisning. Kate er uddannet sygeplejerske og har arbejdet med borgere med KOL de sidste 5 år på sundhedscentret. Kate er meget engageret i borgerne og deres sygdom og har meget viden indenfor emnet. Jeg har brugt Kate til at få et overordnet Side 21 af 72

22 indblik i hvordan KOL-hold forløber og hvilke ting, de ligger vægt på på det givne sundhedscenter. Hans (H) er 58 år. Han er samboende med Dorthe og har 3 børn og 5 børnebørn. De bor i hus hvortil der er en have. Han fik konstateret KOL i 1998 fra den ene dag til den anden. Han var indlagt på sygehuset i 3 uger og måtte stoppe med at arbejde umiddelbart derefter. Han har tidligere arbejdet som altmuligmand, køkkenmontør, gravet grøfter og taget en EDBuddannelse. Hans er meget påvirket af sin sygdom og alt det som han føler han ikke kan mere. Han er blevet involveret i flere nye aktiviteter efter han fik konstateret KOL, men problematikkerne ved sygdommen fylder stadig meget for ham. Ved interviewets start gav han mig et stykke papir, hvor han havde nedskrevet, hvordan sygdommen påvirker ham hver dag. Dokumentet er vedlagt i bilag 3. Berit (B) er 63 år. Hun er gift med Ole. De har 2 børn og 4 børnebørn. Berit har været efterlønner i 3 år og er meget glad for dette. Hun har arbejdet i butik siden hun var 15 år. Berit og Ole bor ude på landet på et husmandssted med meget jord til. Berit fik konstateret KOL i 1992, efter hun havde siddet og hostet i sofaen i 5 uger. På daværende tidspunkt var hun 45 år. Hendes mor dødede af KOL, så hun har hele tiden hendes billede kørende foran sig. Berit pointerer meget, at hendes KOL ikke skal styre hende og er desuden meget positiv og finder som reel løsninger på det, hun ikke længere kan. Berit er desuden erfaren patient på KOL-holdet. Dvs. at hun er med til at planlægge, udføre og evaluere på forløbene på KOLholdene, hvor hun også fortæller om hendes situation og hvordan hun klarer livet med KOL. Berit er ofte ude at holde foredrag om KOL og er desuden ildsjæl i en selvhjælpsgruppe for borgere med KOL. Margrethe (M) er 64 år. Hun er alene og bor i en ældrevenlig andelsbolig. Hun har ingen børn. Margrethe gik på pension for 2 år siden. Hun har tidligere arbejdet som lærer og afdelingsleder på en skole med Side 22 af 72

23 specielundervisning. Margrethe fik konstateret KOL i december 2010 men mener hun har haft sygdommen længere. I 2002 blev hun opereret for brystkræft og fik i 5 år derefter medicin dels herfor og dels mod forhøjet blodtryk. I den periode var hun også tiltagende meget træt og havde mange vejrtrækningsproblemer. Dengang mente lægerne det var bivirkningerne af medicinen, men set i bakspejlet mener Margrethe, at det var hendes KOL, der allerede dengang spillede ind godt kamufleret af brystkræften. Man kan tydeligt mærke på Margrethe, at sygdommen er kommet snigende og hun har derfor fundet mange måder, hvorpå hun graduerer sine aktiviteter. Dette viser sig også ved, at hun ikke synes, hun har mange aktivitetsproblematikker i hverdagen. Interview situation Afsnittet vil indeholde en beskrivelse af mine interviewsituationer samt en løbende kritisk refleksion over interviewene. Alle interviewene er foregået på det sundhedscenter, hvor respondenterne er tilknyttet et KOL-hold. Det har været vigtigt for både respondenterne og jeg, at interviewene er foregået på sundhedscentret. Dels har respondenterne ikke skulle bruge unødige kræfter og energi på transport og ligeledes vurderer jeg, det ville være mere trygt for dem i deres vante omgivelser. Dels har jeg ved at komme på sundhedscentret kunnet orienterer mig i respondenternes miljø og opleve hvordan de agerer der. Jeg har ligeledes kunnet hente informationer om, hvordan KOL-holdene i praksis forløber. Fredslund og Dahlager pointerer, at interviewet bør finde sted i et set fra interviewpersonen egnet lokale. Et sted denne finder, at han / hun kan tale frit. (Fredslund og Dahlager, 2007, s. 70) Vi lånte et egnet lokale på sundhedscentret hvor vi har kunnet sidde i ro uden at blive forstyrret. Interviewet med min nøglerespondent K, fandt sted på hendes kontor. Her kunne vi ligeledes sidde i ro og uforstyrret. Vi blev dog kort afbrudt af en Side 23 af 72

24 telefon som K dog valgte at ignorere, så jeg mener ikke, det har nogen betydning for interviewet. Jeg har ikke haft mulighed for at have en co-interviewer med til interviewene. Fredslund og Dahlager hævder ellers, at man ofte får et bedre interview ved at være to i interviewsituationen, da man på den måde kan fordele opgaverne mellem sig. (Fredslund, Dahlager, 2007, s. 71) Jeg har derfor inden interviewene sat mig meget grundig ind i dels emnet og interviewguiden og dels har jeg været meget opmærksom på at stille uddybende spørgsmål under interviewet. Fredslund og Dahlager siger videre, at der kan dog være interview, hvor det er bedst kun at være én interviewer, fx hvis der er tale om et interview, der går meget tæt på interviewpersonen. (Fredslund; Dahlager, 2007, s. 71) Jeg tror det har været en fordel i interviewene med respondenterne, at det kun har været mig, der har været til stede, da vi er kommet ind på følsomme og personlige emner, som det eventuelt kunne være sværere at tale om, hvis der havde været flere interviewere. Jeg vil dog påpege som ny i interviewets svære kunst, at det til tider ville have været rart med en co-interviewer til at hjælpe med at holde strukturen, sikre jeg havde været omkring alle spørgsmål og til at hjælpe med at stille uddybende spørgsmål. Respondenterne blev oplyst om at hvert interview ville vare mellem 30 og 45 minutter, hvilket blev overholdt. Kruse påpeger, at der bør afsættes rigelig tid til hvert interview, da der ofte dukker interessante informationer op, kort før interviewet er planlagt afsluttet. (Kruse, 2007, s. 151) Dette har jeg oplevet flere gange, men jeg mener stadig, tidsrammen har været passende. Jeg har endvidere i starten af hvert interview forsøgt at skabe god kontakt til respondenterne. Dels ved at fortælle hvem jeg er og hvorfor jeg ønsker at interviewe netop dem. Dels ved at vise interesse og lytte opmærksomt, samt udvise respekt og forståelse for hvad respondenterne fortæller. Side 24 af 72

25 Derudover har jeg, som tidligere nævnt, startet hvert interview med en briefing. Jeg har følt, at respondenterne stort set har været afslappede og været villige til at tale om deres liv med KOL. Jeg har ligeledes afrundet hvert interview med en debriefing, for at få interviewet afsluttet godt og for at give respondenterne mulighed for eventuelle tilføjelser. (Kvale; Brinkmann, 2009, s ) Når interviewet er forbi, kan der herske en vis anspændthed eller angst, fordi interviewpersonen har været åben om personlige og undertiden emotionelle oplevelser Der kan måske også være en fornemmelse af tomhed; interviewpersonen har givet masser oplysninger om sit liv. (Kvale; Brinkmann, 2009, s. 149) Dette har jeg oplevet med H, han var meget hurtig til pludselig at afslutte interviewet og forlade lokalet. Jeg nåede kun meget hurtigt at sige tak for hjælpen og jeg håbede han havde haft en god oplevelse med interviewet. M virkede derimod mere tilpas og personlig, da diktafonen var slukket og talte herefter mere frit. Dette påpeger Kvale og Brinkmann også kan opleves og de pointerer videre, at man skal overveje, hvordan man kan bruge de informationer man får, når diktafonen er slukket.(kvale; Binkmann, 2009, s. 150) Der kom som sådan ikke nye informationer frem da diktafonen blev slukket. Kvale og Brinkmann nævner, hvilke kvalifikationer en god interviewer bør have. De siger blandt andet, han skal have kendskab til interviewemnet, mestre samtalens kunst, være god til sprog og skal være i stand til at hjælpe respondenterne med at udvikle deres fortællinger. Desuden fremhæver de, at intervieweren også bør være strukturerende, åben, kritisk og fortolkende. (Kvale; Brinkmann, 2009, s ) Jeg har prøvet at leve op til disse kvalifikationer, men hvorvidt det er lykkes, er svært selv at bedømme. Jeg har endvidere under interviewene forsøgt at fungere som en mellemting mellem journalist, spion og forhørsdommer. (Kruse, 2007, s. 153) Side 25 af 72

26 Alle interview er optaget på diktafon, for at lydfilerne kunne anvendes under transskriberingsprocessen. Dog blev et af interviewene ved et uheld slettet, inden lydfilen blev gemt. Derfor skrev jeg så ordret som muligt interviewet ned kort efter interviewets afslutning. Jeg har stadig valgt at bruge interviewet, da respondenten kom med mange brugbare informationer om hans liv og aktivitetsproblematikker i forhold til KOL. Endelig har alle respondenter, som tidligere nævnt, underskrevet en samtykkeerklæring, for at sikre anvendelsen af de indhentede data og sikre respondenternes anonymitet. Samtykkeerklæringen er vedlagt i bilag 4. Transskribering Der er foretaget transskribering af alle interviewene for at strukturere interviewsamtalerne til et sprog, der egner sig til nærmere analyse. I transskriptionerne er der medtaget øhh, ligesom latter er anført i parentes. Ufuldførte sætninger er anført med og lange pauser gengives som ( ). Interviewene med respondenterne er transskriberet i deres fulde længde, mens der kun er transskriberet relevante passager af interviewet med nøglerespondenten. Respondenterne samt stednavne er anonymiseret i transskriptionerne. (Kvale; Brinkmann, 2009, s ) Etiske overvejelser I det følgende afsnit vil det blive afklaret, hvilke etiske overvejelser jeg har arbejdet ud fra indenfor: informeret samtykke, fortrolighed og konsekvenser. Det er områder, jeg forholder mig til og reflekterer over gennem hele projektet. (Kvale; Brinkmann, 2009, s ) Informeret samtykke og fortrolighed Jeg har som tidligere nævnt, startet hvert interview med en kort briefing. Her har jeg kort gjort rede for, hvad jeg skal bruge interviewet til og meget Side 26 af 72

27 kort hvad det vil omhandle. Jeg har desuden gjort klart, hvad diktafonen skal bruges til og indhentet underskrift på en samtykkeerklæring. Alle respondenter har deltaget frivilligt og er informeret om, at de til hver en tid kan trække sig fra interviewet og ligeledes få slettet udtalelser, de eventuelt skulle fortryde. De er ligeledes gjort klart, at alle data vil blive behandlet fortroligt og slettet efter eksamen. Ligesom deres navne og eventuelle stednavne anonymiseres. (jf. bilag 4) Konsekvenser Under udarbejdelsen af projektet har det været vigtigt for mig, at respondenterne ikke oplever noget ubehag ved at deltage. Jeg har været klar over, at der kan komme meget følsomme emner frem under interviewene, da det er respondenternes personlige erfaringer og oplevelser, jeg spørger ind til. Disse refleksioner har rustet mig til interviewene, ligesom de har gjort mig opmærksom på spørgsmålenes rækkefølge under interviewene, så de mest følsomme emner hverken kom først eller til sidst i interviewene. Jeg har som nævnt, lavet tiltag for at respondenterne skulle opleve tillid og respekt men samtidig ikke opleve mig i en terapeut rolle. (Kvale; Brinkmann, 2009, s ) Jeg har ligeledes afrundet hvert interview med en debriefing, for at få interviewet afsluttet godt og for at give respondenterne mulighed for eventuelle tilføjelser og tilsagn af, hvordan de har oplevet interviewet. (Kvale; Brinkmann, 2009, s ) Validitet og reliabilitet Der er som tidligere nævnt udarbejdet en interviewguide til støtte under interviewsituationerne. Ud fra den og respondenternes svar er der stillet uddybende spørgsmål for at validerer deres udsagn. validitet refererer i almindelig sproglig forstand til sandheden, rigtigheden og styrken af et udsagn. (Kvale; Brinkman, 2009, s. 272) Side 27 af 72

28 Interviewguiden har desuden gjort, at spørgsmålene er stillet ud fra teoretiske overvejelser, som kan forfølges af andre. Reliabilitet vedrører konsistensen og troværdigheden af forskningsresultater og behandles ofte i relation til hvorvidt resultatet kan reproduceres. (Kvale; Brinkmann, 2009, s. 271) Interviewguiden har ligeledes været en årsag til, at respondenterne overordnet har svaret på de samme spørgsmål. Det er dog vigtigt at have i mente, at det er en studerende, der ikke er stærk i interviewets kunst, der har foretaget interviewene. De transskriptioner der er udarbejdet, er ikke godkendt af respondenterne da ordrette transskriptioner kan optræde som forvirrende og usammenhængende. (Kvale; Brinkmann, 2009, s. 209) I stedet er respondenterne efter interviewet tilbudt at komme med indvendinger eller uddybninger til interviewet. Der er kun en person, der har udarbejdet transskriptionerne, så materialet er dermed ikke efterset af andre. Til gengæld er det den samme person, der har interviewet og transskriberet. Interviewet med Hans blev ved en fejl slettet, inden det blev transskriberet, derfor er det i stedet nedskrevet i et narrativt sprog ud fra interviewerens hukommelse kort efter interviewets afslutning. Dette gør, at det ikke er ordrette citater der optræder i analysen, når denne respondent citeres. Dette er der opmærksomhed på, så eventuelle forforståelser undgås. Teoriafsnit For at besvare problemformuleringen vil der i analyseafsnittet blive brugt forskellige teorier til at belyse den indsamlede empiri. Primærteorier MOHO, Model of Human Occupation. (Kielhofner, 2010) Aktivitetsadaption Omgivelserne Side 28 af 72

29 PEOP-modellen, Person-Envirement-Occupational-Performance model (Christiansen; Baum, 2005) Well-being De primære teorier beskrives i det nedenstående. Desuden anvendes Antonovskys sundhedsopfattelse, herunder følelsen af sammenhæng,(jensen; Johnsen, 2009) hvor det findes relevant i analysen for at tydeliggøre og nuancerer billedet af aktivitetsadaption. Aktivitetsadaption Udtrykket adaption er i ergoterapeutisk litteratur blevet betegnet som det omfang, hvori man er i stand til at udvikle sig, omstille sig som reaktion på udfordringer eller på anden måde opnå en tilstand af trivsel gennem det, man foretager sig. (Kielhofner, 2010, s. 119) Ud fra dette finder jeg teorien brugbar i forhold til at belyse, hvordan borgere med KOL oplever aktivitetsproblematikker og hvad disse gør ved deres livskvalitet. Aktivitetsadaption, som består af komponenterne aktivitetsidentitet og aktivitetskompetence kan defineres som den gradvise opbygning af en positiv aktivitetsidentitet og opnåelse af aktivitetskompetence inden for rammen af ens omgivelser. (Kielhofner, 2010, s. 120) Aktivitetsidentitet defineres som en sammensat følelse af, hvem man er og ønsker at være som aktivitetsvæsen en følelse, der er skabt af ens aktivitetsdeltagelse gennem livet. (Kielhofner, 2010, s ) Aktivitetskompetence defineres som det omfang, hvori man fastholder et mønster for aktivitetsdeltagelse, der afspejler ens aktivitetsidentitet (Kielhofner, 2010, s. 120) Omgivelserne Omgivelserne kan ifølge Kielhofner defineres som de særlige fysiske og sociale, kulturelle, økonomiske og politiske træk i de sammenhænge, man Side 29 af 72

30 indgår i træk, der påvirker motivationen for, organiseringen og udøvelsen af aktivitet. (Kielhofner, 2010, s. 101) Omgivelserne omfatter blandt andet følgende dimensioner: de genstande man anvender under aktivitet, de rum man udfører aktivitet i, de sociale grupper man møder, kulturen der er i ens omgivelser og politiske og økonomiske sammenhænge der påvirker aktivitet. Kielhofner siger videre, at omgivelserne kan give os muligheder og ressourcer eller stille krav og begrænsninger. Om og hvordan de muligheder, ressourcer, krav og begrænsninger, omgivelserne byder på, bemærkes eller føles, afhænger af hver enkelt persons værdier, interesser, følelse af handleevne, roller, vaner og udøvelseskapacitet. (Kielhofner, 2010, s. 103) Eftersom mennesker har forskellig kapacitet og forskellig følelse af handleevne opleves omgivelserne på forskellig måde. Ud fra dette, vil teorien blive brugt i analysen til at vurdere, om omgivelserne har en hæmmende eller fremmende effekt på respondenternes aktivitetsadaption og well-being. PEOP-modellen Side 30 af 72

31 The Person-Environment-Occupation-Performance Model (PEOP-modellen) er en klientcentreret model, der er udarbejdet for at forbedre den daglige udøvelse af nødvendige og værdsatte aktiviteter for enkelpersoner, grupper og befolkninger og deres meningsfulde deltagelse i verden omkring dem. Modellen beskriver et samspil mellem personlige faktorer og faktorer i omgivelserne, der enten støtter, muliggør eller begrænse udførelsen af aktiviteter, opgaver og roller for den enkelte, grupper eller samfund. Modellen er ligeledes en interaktion mellem mennesker, omgivelser, aktiviteter og udøvelse, hvor de fire elementer skal være opfyldte, for at samspillet mellem dem kan føre til aktivitetsudøvelse og deltagelse og dermed give well-being og livskvalitet. (Christiansen; Baum, 2005, s ) Da jeg netop ønsker at belyse hvad aktivitetsproblematikker betyder for respondenternes livskvalitet, er det oplagt at bruge PEOP-modellen til at tolke ud fra. Den beskriver well-being ud fra tre forskellige komponenter og det er disse komponenter, jeg vil tolke ud fra i analysen. Ligeledes er modellen, som tidligere nævnt, brugt som inspiration til udarbejdelsen af interviewguiden. Well-being Well-being kan defineres som en individuel opfattelse af en tilstand af lykke, fysisk og psykisk sundhed, fred, tillid og selvværd, der for mange er forbundet med aktiviteter, relationer og omgivelserne (Christiansen; Baum, 2005 s. 134) Som beskrevet i ovenstående vil jeg analyserer ud fra de tre komponenter: social well-being, mental well-being og fysisk well-being for at belyse hvordan aktivitetsproblematikker påvirker respondenternes livskvalitet. (jf. afsnittet begrebsafklaring) Analyse / fortolkning I det følgende afsnit vil jeg beskrive hvilken metode der arbejdes med under analysen og hvordan analysen gribes an. Side 31 af 72