Den obligatoriske forskningstræning i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den obligatoriske forskningstræning i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning"

Transkript

1 Den obligatoriske forskningstræning i Speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsens vejledning Juni 2005

2 Indholdsfortegnelse 1 Introduktion 3 2 Mål 5 3 Målbeskrivelser 6 4 Overordnet tidsmæssig ramme 7 5 Individuel aftale 8 6 Teoretisk kursus og projekt 9 7 Vejledning 10 8 Evaluering 11 9 Dokumentation Organisation Dispensation Referencer Bilag. Eksempel på en model for den obligatoriske forskningstræning 16 Den obligatoriske forskningstræning i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning 2

3 1 Introduktion I henhold til 10 i Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 660 af 10. juli 2003, Bekendtgørelse om uddannelse til speciallæger indgår der et forskningstræningsmodul i den lægelige videreuddannelse til speciallæge. Sundhedsstyrelsens vejledning for det obligatoriske forskningstræningsmodul i speciallægeuddannelsen beskriver det overordnede indhold i forskningstræningen inden for den fastlagte ramme, der er til rådighed. Den fastlagte ramme er 20 normale arbejdsdage, der er fordelt på kursusdage, selvstændigt arbejde med et mindre projekt samt vejledning og evaluering. Formålet med forskningstræningsmodulet er at sikre, at de uddannelsessøgende læger opnår kompetencer inden for den del af forskningen, der har relation til sundhedsområdet. Der er generelt et stigende krav i befolkningen til sundhedsvæsenets indsats. Forskning og uddannelse er væsentlige elementer, der medvirker til at sikre et sundhedsvæsen, der kan varetage de mange opgaver på et højt fagligt niveau. Det obligatoriske forskningstræningsmodul i speciallægeuddannelsen skal ses som et bidrag til at sikre de kommende speciallægers deltagelse i specialets faglige udvikling, samt til at sikre, at opgavevaretagelsen i sundhedsvæsenet sker med reference til evidensbaseret viden på området. I Betænkning fra Speciallægekommissionen, Fremtidens speciallæge, Sundhedsministeriet 2000, er det beskrevet, at en speciallæge bør besidde kompetence til at opsøge og kritisk vurdere forskningsresultater inden for eget speciales videns- og færdighedsfelt, specielt med henblik på dokumentation af forskningsresultaternes kliniske anvendelse. Det forventes således, at alle færdiguddannede speciallæger gennem kandidatuddannelsen og den lægelige videreuddannelse har opbygget færdigheder til at opretholde et højt fagligt niveau, samt til at kunne imødekomme den enkelte patients krav til høj kvalitet i behandlingen. De lægevidenskabelige kandidater gennemgår en generel forskningstræning, som fremgår af studieordningen for uddannelsen ved de sundhedsvidenskabelige fakulteter. Efterfølgende indgår lægen i en hverdag, hvor kundskaber i videnskabelig metode er et væsentlig grundlag for at opnå høj kvalitet i patientbehandlingen. I speciallægeuddannelsen skal den kliniske hverdag, det obligatoriske forskningstræningsmodul samt det øvrige teoretiske indhold i uddannelsen medvirke til løbende opretholdelse af en videnskabelig tilgang til at løse opgaverne. Forskningstræningsmodulet vil medføre gensidig inspiration mellem de uddannelsessøgende læger, afdelinger, speciallægepraksis og almen praksis og vil derved styrke det eksisterende forskningsmiljø. Forskningstræningsmodulet kan yderligere have betydning, når det inspirerer den enkelte læge til at videreføre processen mod et egentligt forskningsprojekt eller til at fortsætte med en formel forskeruddannelse. De regionale videreuddannelsesråd for læger i hver af de tre regioner Øst, Syd og Nord er ansvarlige for at udmønte vejledningerne for det obligatoriske Den obligatoriske forskningstræning i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning 3

4 forskningstræningsmodul i speciallægeuddannelsen i henhold til 10 i bekendtgørelse nr. 177 af 19. marts 2001, Bekendtgørelse om de regionale videreuddannelsesråd for læger. Den obligatoriske forskningstræning i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning 4

5 2 Mål Forskningstræningsmodulet er specielt rettet mod træning af akademikerrollen, mod udvikling af en professionel tilgang til at løse sundhedsvæsenets opgaver. Forskningstræningen skal bidrage til at opbygge og styrke kompetencer til, at speciallægen selvstændigt kan opsøge, vurdere og udvikle ny viden, samt til at speciallægen kan anvende og formidle denne viden til kritisk vurdering af etableret praksis inden for eget speciale og tilgrænsende specialer. Når speciallægeuddannelsen er gennemført skal lægen kunne: formulere en problemstilling med udgangspunkt i en aktuel klinisk praksis inden for eget speciale og påvise tilstedeværende og manglende viden omkring problemstillingen gennemføre en systematisk eftersporing i forskningslitteraturen til at belyse den valgte problemstilling fortolke litteraturens resultater kritisk og anvende resultaterne til en kritisk vurdering af etableret praksis vurdere eventuelle organisatoriske, økonomiske og etiske konsekvenser af at ændre praksis gennem udnyttelse af viden erhvervet ved litteraturgennemgangen formidle resultatet af litteraturgennemgangen samt eventuelle øvrige overvejelser Den obligatoriske forskningstræning i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning 5

6 3 Målbeskrivelser Målbeskrivelserne for de eksisterende 37 lægelige specialer er udarbejdet af de videnskabelige specialeselskaber og efterfølgende godkendt af Sundhedsstyrelsen. Målbeskrivelserne er omdrejningspunktet i den nye speciallægeuddannelse jf. bekendtgørelse nr. 660 af 10. juli 2003, Bekendtgørelse om udannelse af speciallæger. Målbeskrivelserne indeholder de konkrete forskningsmæssige kompetencer, der skal opnås under forskningstræningen i det enkelte speciale, grupperet i henhold til de 7 roller som den kommende speciallæge skal kunne beherske. De forskningsmæssige kompetencer er en videreførelse af en allerede påbegyndt kompetenceopbygning. Kompetencerne adskiller sig fra den prægraduate uddannelse ved i højere grad at være klinisk orienterede og specialespecifikke. De forskningsmæssige kompetencer vil således variere fra speciale til speciale. De er ofte beskrevet under akademikerrollen, men de kan også være beskrevet under de øvrige roller i målbeskrivelsen. Det forventes, at der vil være forskningsmæssige kompetencer i de enkelte målbeskrivelser, der ikke kan opnås, under forskningstræningsmodulet. De kompetencer skal ikke indgå som en forudsætning for at godkende det obligatoriske forskningstræningsmodul. De forskningsmæssige kompetencer skal snarest revurderes, når der er opnået erfaring fra den regionale planlægning og udmøntning. Revurderingen skal sikre, at der er overensstemmelse mellem kompetencer i målbeskrivelsen og indholdet i forskningstræningsmodulet. De videnskabelige selskaber kan fremsende forslag til justering af målbeskrivelsen til Sundhedsstyrelsen via Når Sundhedsstyrelsen har godkendt en justering af målbeskrivelsen, skal den videreføres til uddannelsesprogrammer regionalt. Den obligatoriske forskningstræning i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning 6

7 4 Overordnet tidsmæssig ramme Den overordnede tidsmæssige ramme, der er afsat til et forskningstræningsmodul i speciallægeuddannelsen, er tyve dage. Ti dage til teoretisk kursusvirksomhed og ti dage til praktisk virksomhed. Indholdet i den teoretiske kursusvirksomhed kan variere regionerne imellem, men den skal altid have et omfang af mindst 10 dage. Den resterende del af forskningstræningsmodulet indgår som en integreret del af det kliniske og teoretiske arbejde. Disse 10 dage benyttes til et selvstændigt projekt. For den enkelte læge har forskningstræningsmodulet således et samlet omfang af 148 timer svarende til 20 normale arbejdsdage fordelt på kursusdage, selvstændigt arbejde med et mindre projekt samt vejledning og evaluering. Timerne kan fordeles på sammenhængende perioder eller på enkelte dage. Vejleder og den uddannelsessøgende læge kan endvidere aftale, at timerne fordeles på dele af arbejdsdage, hvis det er hensigtsmæssigt for det selvstændige arbejde med projektet. Forskningstræningen bør altid gennemføres under ansættelse i et hoveduddannelsesforløb, og skal være påbegyndt senest to år efter ansættelsens start og afsluttet senest et halvt år før speciallægeuddannelsen er gennemført. Som udgangspunkt skal den teoretiske kursusvirksomhed afvikles inden for en periode på 12 måneder. Den obligatoriske forskningstræning i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning 7

8 5 Individuel aftale Forskningstræningsmodulet skal være forankret på uddannelsessteder inden for specialet. Disse uddannelsessteder er ansvarlige for at sikre, at hver enkelt læge har mulighed for at gennemføre forskningstræningsmodulet. Alle afdelinger og praksis, der har funktion som uddannelsessteder i hoveduddannelsen, er ansvarlige for at medvirke til, at lægen har mulighed for at gennemføre forskningstræningsmodulet. Det vedrører såvel afdelinger med basisfunktion som afdelinger med højt specialiseret funktion samt speciallægepraksis og almen praksis. Der skal altid indgås en individuel aftale om gennemførelse af forskningstræningsmodulet. Aftalen indgås mellem den uddannelsessøgende læge og hovedvejleder eller praksistutor. Aftalen skal godkendes af den vejleder, der er udpeget til forskningstræningsmodulet. Hvor det er aftalt, kan der være personsammenfald. Baggrunden for at stille krav om en individuel aftale er at sikre, at der er en præcis aftale om ansvaret for vejledning samt en præcis aftale vedrørende fordeling af timer på kursusdage, selvstændigt arbejde med et mindre projekt samt vejledning, evaluering. Aftalen bør være indgået i løbet af det første år af hoveduddannelsen og skal senest være indgået to år efter start på hoveduddannelsen. Den individuelle aftale indgår som en del af uddannelsesplanen i lægens uddannelsesbog. Den obligatoriske forskningstræning i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning 8

9 6 Teoretisk kursus og projekt Forskningstræningsmodulet skal tilrettelægges, så det dels sikrer, at tilstrækkelig viden opnås af alle, dels tillader fleksibilitet i rammer og indhold for den enkelte læge. Der skal således være mulighed for træning i videnskabelig metode på forskellige niveauer, og det skal kunne danne udgangspunkt for, at uddannelsessøgende læger gennemfører et egentligt forskningsprojekt. Indholdet i de teoretiske kurser skal tage udgangspunkt i de konkrete forskningsmæssige kompetencer, der er beskrevet i målbeskrivelserne for den eller de speciallægeuddannelser, som det enkelte kursus tilrettelægges for. Ved planlægning af kursernes indhold, skal der tages hensyn til, at kursustilbudet bygger videre på de prægraduate forudsætninger. For at sikre det specialespecifikke element tilrettelægges de enkelte kursusdages indhold i regionalt regi. Hvor det er muligt og relevant, anbefales det, at indholdet i de teoretiske kurser relaterer sig til det selvstændige projekt, eksempelvis ved træning i kritisk litteratursøgning. Projektet skal normalt indgå som en integreret del af den kliniske aktivitet i afdelinger og almen praksis. Det indebærer, at arbejdet er relevant for afdelingernes eller almen praksis kliniske virksomhed, herunder for kvalitets- og udviklingsarbejde. De regionale videreuddannelsesråd fastsætter nærmere retningslinier for kursusafvikling samt for det selvstændige projekt. Vedrørende kursernes tilrettelæggelse bør der tages hensyn til voksenpædagogisk teoridannelse og nyere medicinsk-pædagogisk forskning vedrørende effekt af forskellige slag kursusoplæg, som det er beskrevet i Sundhedsstyrelsens retningslinier for de generelle kurser i den lægelige videreuddannelse. Kursusbeskrivelsen skal udformes i henhold til Sundhedsstyrelsens retningslinier for de generelle kurser i den lægelige videreuddannelse. I bilaget er der beskrevet et eksempel på en model for et forskningstræningsmodul. Den obligatoriske forskningstræning i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning 9

10 7 Vejledning Vejledere for forskningstræningsmodulet skal være læger med dokumenteret erfaring med forskningsmetode. Vejlederen bør i videst mulig udstrækning komme fra den afdeling, almen praksis eller institution hvor projektet er forankret. Vejleder kan være samme person som hovedvejleder eller praksistutor, eller der kan udpeges en anden vejleder, hvor det er relevant. Vejledning kan foregå individuelt eller i grupper, men der skal altid være mulighed for individuel vejledning under forløbet. Det er vigtigt, at vejledning gives løbende og procesorienteret. Vejleder er ansvarlig for at støtte den uddannelsessøgende under hele forløbet, herunder Godkende forslag til projekt Være opmærksom på, at projektet er realistisk inden for den overordnede tidsramme Støtte den uddannelsessøgende i at planlægge forløbet Være ansvarlig for endelig godkendelse af det færdige projekt De regionale videreuddannelsesråd fastsætter nærmere retningslinier for udpegning af vejledere for forskningstræningsmodulet. Den obligatoriske forskningstræning i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning 10

11 8 Evaluering Der skal altid foretages evaluering i forhold til opstillede kompetencer for forskningstræningen. Det selvstændige projekt skal endvidere evalueres af den udpegede vejleder. Evalueringen afsluttes med en konklusion, hvor det anføres, om kompetencer og projekt er godkendt eller ikke godkendt. For at opnå godkendelsen skal den uddannelsessøgende læge fremlægge projektets resultater mundtligt på en afdeling, i almen praksis eller andet relevant regi, hvor hovedvejleder eller praksistutor samt andre kolleger er til stede. Oplysninger om projektet skal være tilgængelige for interesserede før præsentation. Såfremt en læges forskningstræningsmodul ikke godkendes, skal den uddannelsessøgende sikres mulighed for endelig godkendelse ved forlængelse af forskningstræningsmodulet, afhængig af problemets karakter evt. med tildeling af ny vejleder eller indgåelse af aftale om arbejde med ny problemstilling. Det regionale råd skal altid inddrages, når der er behov for at en læge skal have forlænget et forskningstræningsmodul. Der henvises endvidere til gældende retningslinier for vejledning og evaluering i den lægelige videreuddannelse. Den obligatoriske forskningstræning i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning 11

12 9 Dokumentation Forskningstræningsmodulet er en del af det teoretiske uddannelsesprogram i den lægelige videreuddannelse til speciallæge. For at Sundhedsstyrelsen kan meddele tilladelse til at betegne sig som speciallæge, skal lægen have dokumenteret erhvervelse af de kompetencer der er angivet i specialets målbeskrivelse. Der kræves således særskilt dokumentation for gennemførelse af forskningstræningsmodulet attesteret af vejleder for forskningstræningsmodulet i lægens uddannelsesbog. Godkendelse af det obligatoriske forskningstræningsmodul gøres betinget af: At de forskningsrelaterede kompetencer, der er beskrevet i målbeskrivelsen, er attesteret. Der henvises i den forbindelse til kapitel 3 At det forskningsrelaterede teoretiske kursus er gennemført At det selvstændige projekt er gennemført At projektet er præsenteret mundtligt Sundhedsstyrelsen fastsætter nærmere krav til dokumentation, herunder for anvendelse af personlig logbog. Den obligatoriske forskningstræning i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning 12

13 10 Organisation De regionale videreuddannelsesråd for læger er ansvarlige for at sikre, at kurserne gennemføres på baggrund af Sundhedsstyrelsens vejledning i henhold til 10 i bekendtgørelse nr. 177 af 19. marts 2001, Bekendtgørelse om de regionale videreuddannelsesråd for læger. Med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens vejledning for forskningstræning er regionerne ansvarlige for kursernes tilrettelæggelse. Der skal foreligge kursusbeskrivelse, der tager udgangspunkt i de krav til kursusbeskrivelse, der er beskrevet i Sundhedsstyrelsens retningslinier for de generelle kurser i den lægelige videreuddannelse, juli Forskningstræningen er specialespecifik og på den baggrund skal kursusdeltagerne som udgangspunkt tilhøre samme eller tilgrænsende specialer. Af logistiske årsager kan de regionale sekretariater afvige fra denne anbefaling for så vidt angår specialer, hvor der er få uddannelsessøgende. De regionale videreuddannelsesråd fastsætter en praktisk ramme for forskningstræningsmodulet i regionen. De regionale videreuddannelsesråd godkender den endelige plan for forskningstræningsmodulet i et speciale efter indstilling fra rådets specialefaglige rådgivere. Det anbefales, at tilrettelæggelse af de teoretiske kurser sker i et samarbejde med eller eventuelt forankres ved det sundhedsvidenskabelige fakultet eller den almen medicinske forskningsenhed i regionen. De regionale videreuddannelsesråd har ansvaret for at sikre kvaliteten af forskningstræningsmodulet, for den løbende kvalitetsudvikling samt for koordination på landsplan. Herunder skal videreuddannelsesrådet sikre en systematisk tilbagemelding fra vejledere på forskningstræningsmodulet og fra uddannelsessøgende læger i hoveduddannelsen om tilfredshed med forløbet og om udbyttet heraf. Resultaterne fra den systematiske tilbagemelding skal indgå i årsberetningen fra de regionale råd, der tilsendes Sundhedsstyrelsen og Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse. Den obligatoriske forskningstræning i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning 13

14 11 Dispensation Sundhedsstyrelsen bemyndiger de regionale videreuddannelsesråd til at dispensere efter følgende retningslinier: Uddannelsessøgende læger med dokumenteret forskningserfaring fra før påbegyndelse af hoveduddannelsen, enten fra gennemført ph.d. uddannelse eller i forbindelse med tildelt medicinsk doktorgrad fra et sundhedsvidenskabeligt fakultet, skal ikke gennemføre forskningstræningsmodulet. Endvidere kan der efter en konkret vurdering af pågældendes aktuelle og forventede forskningserfaring gives dispensation fra forskningstræningsmodulet til uddannelsessøgende, der senest to år efter påbegyndt hoveduddannelsesforløb enten har (eller vil have) gennemført alle ph.d. studiets teoretiske kurser og er indskrevet, eller har fået (eller vil få) tildelt den medicinske doktorgrad. Herudover kan ikke forventes dispensation. I begge tilfælde sendes ansøgning om dispensation med den fornødne dokumentation til det regionale videreuddannelsesråd, der meddeler eventuel dispensation. Den meddelte dispensation medsendes til Sundhedsstyrelsen ved ansøgning om speciallægeanerkendelse. Dispensation fra forskningstræning medfører ikke reduktion i varigheden af speciallægeuddannelsen. Uddannelsessøgende læger, der har fået dispensation fra forskningstræningsmodulet, kan efter aftale med videreuddannelsesrådet fungere som vejledere. Den obligatoriske forskningstræning i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning 14

15 12 Referencer Fremtidens Speciallæge. Betænkning fra Speciallægekommissionens. Betænkning nr. 1384, Sundhedsministeriet 2000 Bekendtgørelse om de regionale videreuddannelsesråd for læger. Bekendtgørelse nr. 177 af 19. marts 2001 Bekendtgørelse om uddannelse af speciallæger. Bekendtgørelse nr. 660 af 10. juli 2003 Sundhedsstyrelsens retningslinier for de generelle kurser i den lægelige videreuddannelse, juli Den obligatoriske forskningstræning i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning 15

16 13 Bilag. Eksempel på en model for den obligatoriske forskningstræning Der er afsat i alt 148 timer svarende til 20 normalarbejdsdage til at gennemføre forskningstræningsmodulet. Heraf er 10 dage afsat til teoretisk virksomhed, der kan inkludere formaliseret vejledning i grupper. Kursusstrukturen kan planlægges fleksibelt i regionerne med tilpasning til de enkelte specialer. I følgende eksempel er de indledende 5 kursusdage opdelt på to kurser. Introduktionskursus 3 dage Projektkursus 2 dage Selvstændigt arbejde 10 dage kombineret med 4 seminardage, der indeholder supplerende teori samt vejledning i grupper Evaluering 1 dag Forløbsbeskrivelse: Introduktionskursus Kurset er et generelt introduktionskursus til forskningsmetodologi. Kursets indhold har relation til specialet og den kliniske hverdag. Kursets curriculum forventes løbende tilpasset den faglige udvikling og koordineret med den prægraduate uddannelse. Kurset gennemføres af eller i tæt samarbejde med det sundhedsvidenskabelige fakultet eller den almen medicinske forskningsenhed i regionen. Kurset gennemføres normalt inden start på det selvstændige arbejde med et projekt. Projektkursus Kurset er orienteret mod det selvstændige arbejde med et projekt. Ved kursets afslutning tilknyttes den enkelte læge en gruppe, der arbejder med beslægtede emner. Den uddannelsessøgende læge har i samarbejde med vejleder drøftet mulige emner for det selvstændige projekt inden kurset. Der er endvidere indgået en individuel aftale om de praktiske rammer. Det selvstændige arbejde Det selvstændige arbejde med et projekt er en integreret del af ansættelsen i hoveduddannelsesforløbet og kan indgå som en del af det kliniske arbejde. Emner for projektet kan eksempelvis være at: udarbejde eller opdatere afdelingens eller almen praksis kliniske retningslinier eller procedurebeskrivelse gennemføre en litteratursøgning med henblik på vidensformidling gennemføre et kvalitetsudviklingsprojekt gennemføre en audit på baggrund af en aktivitetsregistrering udarbejde en projektbeskrivelse som baggrund for en videnskabelig artikel gennemføre et pilotprojekt med henblik på et egentligt forskningsprojekt Den obligatoriske forskningstræning i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning 16

17 Seminardage Sideløbende med det selvstændige arbejde samler underviser sin gruppe til seminardage. På disse dage sker der dels en drøftelse af den enkeltes arbejde, dels gennemføres supplerende teoretisk uddannelse i videnskabeligt faglige emner og metoder, der anses for relevante for gruppen. Der afsættes i alt 4 dage til denne gruppevise vejledning. Muligt teoretisk indhold i kurser og seminardage Det teoretiske indhold i introduktionskursus, projektkursus og seminardage afhænger af specialets og gruppernes behov. Det vil være naturligt at vælge operationelle emneområder som kritisk artikellæsning og medicinsk teknologivurdering, men det vil være afhængig af det enkelte speciales behov. Det teoretiske indhold kan eksempelvis omfatte følgende emner: Etik og videnskabsteori, forskningsmetoder i sundhedsvidenskab, den kontrollerede kliniske undersøgelse, kvalitativ forskning, kritisk epidemiologi, genetisk epidemiologi, farmakologisk forskning, good clinical practice, sundhedstjenesteforskning, metaanalyse, Cochrane Reviews, evidensbaseret medicin, referenceprogrammer klaringsrapporter, diagnostisk strategi, diagnostisk sandsynlighed, medicinsk teknologivurdering. det medicinske paradigmeskifte, biostatistik, litteratursøgning, kritisk artikellæsning, mundtlig og skriftlig formidling. Evaluering Forskningstræningsmodulet afsluttes med en mundtlig fremlæggelse i vejledningsgruppen, hvor der er en peer evaluering samt evaluering af vejleder. Den uddannelsessøgende læge skal supplerende fremlægge projektets resultater mundtligt på en afdeling, i almen praksis eller andet relevant regi, hvor hovedvejleder eller praksistutor samt andre kolleger er til stede. Oplysninger om projektet skal være tilgængelige for interesserede før præsentation. Den obligatoriske forskningstræning i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning 17

Vejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen

Vejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen Dato 13. februar 2014 SVN Sagsnr. 2-1410-146/1 7222 7562 Revision af vejledning om den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen fra 2005 - UDKAST Vejledning for den obligatoriske forskningstræning

Læs mere

Vejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen

Vejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen VEJ nr 9164 af 02/04/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. Senere ændringer til forskriften Ingen Vejledning

Læs mere

Forskningstræning Intern Medicin Geriatri

Forskningstræning Intern Medicin Geriatri Forskningstræning Intern Medicin Geriatri Nationale retningslinjer Overordnet skal forskningstræningsprojektet bestå af 20 dage, heraf 10 kursusdage. Projektet skal være påbegyndt senest inden for 2 års

Læs mere

Forskningstræning i speciallægeuddannelsen i Neurologi i Region Syd

Forskningstræning i speciallægeuddannelsen i Neurologi i Region Syd Forskningstræning i speciallægeuddannelsen i Neurologi i Region Syd Formål: Forskningstræningen skal bidrage til at opbygge og styrke kompetencer til, at speciallægen selvstændigt kan opsøge, vurdere og

Læs mere

DEN LÆGELIGE VIDEREUDDANNELSE REGION NORD RINGKJØBING ÅRHUS VIBORG NORDJYLLANDS AMTER

DEN LÆGELIGE VIDEREUDDANNELSE REGION NORD RINGKJØBING ÅRHUS VIBORG NORDJYLLANDS AMTER Indstilling vedrørende forskningstræningsmodulet i Intern Medicin: Geriatri. Dato Journalnr. Sagsbehandler e-mail Tlf.nr. 20. maj 2006 Marianne Metz Mørch Ovl13mmm@as.aaa.dk mmorch@stofanet.dk 89491925

Læs mere

DEN OBLIGATORISKE FORSKNINGSTRÆNING I SPECIALLÆGEUDDANNELSEN

DEN OBLIGATORISKE FORSKNINGSTRÆNING I SPECIALLÆGEUDDANNELSEN DEN OBLIGATORISKE FORSKNINGSTRÆNING I SPECIALLÆGEUDDANNELSEN Specialeuddannelsen i Almen Medicin Region Syd John Larsen Kursusleder Baggrund Organisering Formål Placering og indhold Vejledere Tutorlægen

Læs mere

Vejledning om forskningstræning i speciallægeuddannelsen

Vejledning om forskningstræning i speciallægeuddannelsen Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. Juni 2012 Dorte Guldbrand Dorte.g.nielsen@stab.rm.dk 1-30-72-93-12 Vejledning om forskningstræning i speciallægeuddannelsen Videreuddannelsesregion Nord Indledning Denne

Læs mere

Sundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen

Sundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen VEJ nr 9005 af 01/01/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 19. februar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD Dato Sagsbehandler E-mail Telefonnr. Sagsnr. 26. november 2015 Thomas Bøttern Christensen Thomas.Christensen@rm.dk 7841 0809 1-30-72-147-15

Læs mere

Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning

Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsens vejledning Juli 2007 1 Indledning I henhold til 6, stk. 2. i Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 660 af 10. juli 2003 om uddannelse af

Læs mere

Kursus i klinisk forskningstræning for læger i hoveduddannelse i de fælleskirurgiske specialer.

Kursus i klinisk forskningstræning for læger i hoveduddannelse i de fælleskirurgiske specialer. Kursusbeskrivelse Nærværende beskrivelse vedrører et obligatorisk nationalt klinisk forskningstræningsprogram for læger i kirurgisk hoveduddannelsesforløb eller som et tilbud til læger i hoveduddannelsesforløb

Læs mere

Specialtandlægeuddannelsen

Specialtandlægeuddannelsen Specialtandlægeuddannelsen Sundhedsstyrelsen Maj 2013 Indledning 3 Organisering af specialtandlægeuddannelsen 3 Opbygning af specialtandlægeuddannelsen 3 Introduktionsuddannelsen 3 Hoveduddannelsen 4 Uddannelsesprogram

Læs mere

Forskningstræning Specialespecifik del Sygehusbaserede specialer. Region Syd

Forskningstræning Specialespecifik del Sygehusbaserede specialer. Region Syd Forskningstræning Specialespecifik del Sygehusbaserede specialer Region Syd Forskningstræning Lægerollen akademiker Du skal kunne: Identificere og afgrænse en klinisk problemstilling Foreslå og implementere

Læs mere

Lægefaglig indstilling for forskningstræningsmodulet for specialet Anæstesiologi Region Nord

Lægefaglig indstilling for forskningstræningsmodulet for specialet Anæstesiologi Region Nord Lægefaglig indstilling for forskningstræningsmodulet for specialet Anæstesiologi Region Nord Vedlagte bilag: Bilag 1: Grundkursus i videnskabelige metoder Bilag 2: Målbeskrivelsen for Hoveduddannelsen

Læs mere

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital FUNKTIONSBETEGNELSE Uddannelsesansvarlig overlæge FUNKTIONENS INDHOLD Organisatorisk placering og ledelsesmæssig

Læs mere

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri (Gældende) Udskriftsdato: 7. januar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Indenrigs- og Sundhedsmin., Sundhedsstyrelsen, j.nr. 7-702-03-199/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. 25. januar 2012 Stine Whitehouse Stine.Whitehouse@stab.rm.dk 1-30-72-162-09

Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. 25. januar 2012 Stine Whitehouse Stine.Whitehouse@stab.rm.dk 1-30-72-162-09 Vejledning om kompetencevurdering i specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. 25. januar 2012 Stine Whitehouse Stine.Whitehouse@stab.rm.dk

Læs mere

11 Den teoretiske uddannelse og forskningstræning

11 Den teoretiske uddannelse og forskningstræning 11 Den teoretiske uddannelse og forskningstræning Som beskrevet i kapitel 6 finder kommissionen det vigtigt, at hoveduddannelsen opbygges som en integreret helhed, omfattende såvel den praktisk-kliniske

Læs mere

Bilag ST 29-11. Forskningstræning i speciallægeuddannelsen

Bilag ST 29-11. Forskningstræning i speciallægeuddannelsen Forskningstræning i speciallægeuddannelsen 1. Hvad var den foreslåede indsats fra Speciallægekommissionen og hvad var formålet? Speciallægekommissionen foreslog, at der skulle indføres et forskningstræningsmodul

Læs mere

FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg

FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg Den uddannelsesansvarlige overlæge udpeges af afdelings- eller sygehusledelsen blandt afdelingens overlæger eller ansættes

Læs mere

VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGI. Lægefaglig indstilling til det obligatoriske forskningstræningsmodul i Region Nord.

VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGI. Lægefaglig indstilling til det obligatoriske forskningstræningsmodul i Region Nord. Lægefaglig indstilling til det obligatoriske forskningstræningsmodul i Region Nord. Specialets navn: Gynækologi og obstetrik Postgraduat klinisk lektor: Inge Marie Møller-Skuldbøl Ansættelsessted: HEH,

Læs mere

Håndbog vedrørende forskningstræningen for uddannelsessøgende, vejledere og uddannelsesansvarlige overlæger i anæstesiologi

Håndbog vedrørende forskningstræningen for uddannelsessøgende, vejledere og uddannelsesansvarlige overlæger i anæstesiologi Håndbog vedrørende forskningstræningen for uddannelsessøgende, vejledere og uddannelsesansvarlige overlæger i anæstesiologi Redigeret af Overlæge, MHPE Karen Skjelsager Professor Ann Merete Møller Revideret

Læs mere

Uddannelsesprogram for. Speciallægeuddannelsen i. Intern medicin: reumatologi

Uddannelsesprogram for. Speciallægeuddannelsen i. Intern medicin: reumatologi Uddannelsesprogram for Speciallægeuddannelsen i Intern medicin: reumatologi Kong Chr. X s gigthospital, Gråsten /Medicinsk afdeling, Sygehus Sønderjylland, Sønderborg Reumatologisk afdeling OUH i Odense

Læs mere

Forskningstræningskursus på specialeuddannelsen i almen medicin. Region Nord

Forskningstræningskursus på specialeuddannelsen i almen medicin. Region Nord maj 2008 Forskningstræningskursus på specialeuddannelsen i almen medicin T Region Nord I videreuddannelsen til speciallæge indgår et forskningstræningsmodul. I dette dokument redegøres for baggrunden for

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelse af speciallæger

Bekendtgørelse om uddannelse af speciallæger BEK nr 1257 af 25/10/2007 (Gældende) Udskriftsdato: 2. februar 2017 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Indenrigs- og Sundhedsmin., Sundhedsstyrelsen, j.nr. 7-702-03-156/1 Senere

Læs mere

Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord

Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Det Regionale Råd! 4. oktober 2007 Dorte Qvesel Dorte.Qvesel@stab.rm.dk 1-01-72-10-07 Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Baggrund Baggrunden for

Læs mere

Temaopdelt handlingsplan

Temaopdelt handlingsplan NR 9-12 Temaopdelt handlingsplan En opfølgning på anbefalingerne i Sundhedsstyrelsens rapport: Speciallægeuddannelsen. Status og perspektivering. 2012 Sundhedsstyrelsen februar 2012 Indhold 1 Organisation

Læs mere

Forskningstræning i den psykiatriske speciallægeuddannelse Specialespecifikt teoretisk 3-dages kursus

Forskningstræning i den psykiatriske speciallægeuddannelse Specialespecifikt teoretisk 3-dages kursus Forskningstræning i den psykiatriske speciallægeuddannelse Specialespecifikt teoretisk 3-dages kursus Kursusudbyder: Dansk Psykiatrisk Selskabs Videreuddannelsesudvalg i samarbejde med kursusledelsen bestående

Læs mere

Description of Clinical Genetics as a medical specialty in EU: aims and objectives of specialist training.

Description of Clinical Genetics as a medical specialty in EU: aims and objectives of specialist training. DANSK SELSKAB FOR MEDICINSK GENETIK Ms. Lucia Slobodova Czech Ministry of Education and Sports Prague Czech Republic Aarhus, May 27 th 2009 Description of Clinical Genetics as a medical specialty in EU:

Læs mere

Pædagogisk Udviklende Funktion Videreuddannelsesregion Syd

Pædagogisk Udviklende Funktion Videreuddannelsesregion Syd Koncern HR, Sundhedsuddannelser Den Lægelige Videreuddannelse Kontaktperson: Tine Boesen Larsen Tine.Boesen.Larsen@rsyd.dk Direkte tlf. 24600487 13. juli 2016 Side 1 / 5 Pædagogisk Udviklende Funktion

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelse af speciallæger

Bekendtgørelse om uddannelse af speciallæger Udkast af 28. november 2017 til bekendtgørelse om uddannelse af speciallæger Sundhedsstyrelsen Kapitel 1 Uddannelsen Kapitel 2 Ansættelse Kapitel 3 Etablering af godkendte introduktions- og hoveduddannelsesforløb

Læs mere

Administrativ vejledning vedrørende ad hoc barsel m.m." Sundhedsstyrelsen, 1. kontor, d. 1. september 2001.

Administrativ vejledning vedrørende ad hoc barsel m.m. Sundhedsstyrelsen, 1. kontor, d. 1. september 2001. Sundhedsstyrelsens administrative vejledning vedrørende ad hoc klassifikation af uddannelsesstillinger i turnus og speciallægeuddannelsen til erstatningsansættelse ved fravær grundet sygdom, graviditet,

Læs mere

Kapitel 2 Sammenfatning af kommissionens anbefalinger... 17

Kapitel 2 Sammenfatning af kommissionens anbefalinger... 17 Indhold Kapitel 1 Indledning og baggrund for Speciallægekommissionens arbejde.............................................. 9 1.1 Baggrund for Speciallægekommissionens nedsættelse...... 9 1.2 Speciallægekommissionens

Læs mere

rammer for ansættelse af læger i stillinger i speciallægeuddannelsens hoveduddannelsesforløb.

rammer for ansættelse af læger i stillinger i speciallægeuddannelsens hoveduddannelsesforløb. N O T A T 02-07-2008 Sag nr. 06/4341 Dokumentnr. 39599/08 Procedure for ansættelse af læger i speciallægeuddannelsens hoveduddannelsesforløb Thomas I. Jensen Tel. 35298198 E-mail: tij@regioner.dk Indledning

Læs mere

Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen. Den generelle del fælles for alle specialer

Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen. Den generelle del fælles for alle specialer Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsen, august 2014 . Sundhedsstyrelsen, 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300

Læs mere

Sundhedsstyrelsens retningslinier for godkendelse af uddannelsesforløb til speciallægeuddannelsen i almen medicin

Sundhedsstyrelsens retningslinier for godkendelse af uddannelsesforløb til speciallægeuddannelsen i almen medicin Sundhedsstyrelsens retningslinier for godkendelse af uddannelsesforløb til speciallægeuddannelsen i almen medicin (Sendt til amter, H:S, Bornholms Kommune, Færøerne, Grønland, de amtslige videreuddannelsesråd

Læs mere

Urologi. Faglig profil Urologi

Urologi. Faglig profil Urologi Urologi Under det urologiske speciale varetages udredning, behandling, kontrol og forebyggelse vedrørende medfødte og erhvervede sygdomme og skader i nyrer, urinveje og (mandlige) kønsorganer. Behandling

Læs mere

Anæstesiologisk speciallægeuddannelse i Indien.

Anæstesiologisk speciallægeuddannelse i Indien. Anæstesiologisk speciallægeuddannelse i Indien. Efter erhvervelse af bachelorgrad i medicin og kirurgi gennemføres et 1-årigt Internship med sædvanligvis 3-måneders rotationer i kirurgi, obstetrik/gynækologi,

Læs mere

Sundhedsstyrelsens administrative vejledning vedrørende ad hoc klassifikation af uddannelsesstillinger i turnus og speciallægeuddannelsen

Sundhedsstyrelsens administrative vejledning vedrørende ad hoc klassifikation af uddannelsesstillinger i turnus og speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsens administrative vejledning vedrørende ad hoc klassifikation af uddannelsesstillinger i turnus og speciallægeuddannelsen ( Til de regionale videreuddannelsesråd for læger og videreuddannelsesråd

Læs mere

præsenterer En Begynders Guide til Forskning

præsenterer En Begynders Guide til Forskning præsenterer En Begynders Guide til Forskning Hvad vi dækker i dag? Hvorfor skal man forske? De første skridt af idé processen Kort oversigt af den fortsatte forksningsproces Hvad PUFF kan hjælpe med Stil

Læs mere

Rapport fra arbejdsgruppen vedrørende funktionsbeskrivelse for vejledere Det Regionale Videreuddannelsesråd, Region Nord

Rapport fra arbejdsgruppen vedrørende funktionsbeskrivelse for vejledere Det Regionale Videreuddannelsesråd, Region Nord Dato Journalnr. Sagsbehandler e-mail Tlf.nr. 3. april 2003 2-15-3-3-03 Jan Greve jag@ag.aaa.dk 8944 6410 Rapport fra arbejdsgruppen vedrørende funktionsbeskrivelse for vejledere Det Regionale Videreuddannelsesråd,

Læs mere

Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori

Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi Modul 12 - Teori Januar 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 3 OVERSIGT OVER MODULET 4 Introduktion til modulet 4 Studietid 4 Fordeling af fag og ECTS - point

Læs mere

Klinisk professorat i postgraduat lægelig kompetenceudvikling i Videreuddannelsesregion Nord

Klinisk professorat i postgraduat lægelig kompetenceudvikling i Videreuddannelsesregion Nord Klinisk professorat i postgraduat lægelig kompetenceudvikling i Videreuddannelsesregion Nord Stillingsbeskrivelse: Navn Generelt Professorat i Videreuddannelsesregion Nord ved Center for Medicinsk Uddannelse

Læs mere

Klinisk fysiologi og nuklearmedicin

Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Klinisk fysiologi og nuklearmedicin er et tværfagligt speciale, som bygger på indgående kendskab til fysiologi og patofysiologi, måleteknik, metodevurdering, strålebiologi

Læs mere

Er implementeringsforskning relevant i forskningstræning?

Er implementeringsforskning relevant i forskningstræning? Morten Steensen: Hvordan opnår man "forskningsforståelse? Hvordan integreres forskning(stræning) bedst i videreuddannelsen? Er implementeringsforskning relevant i forskningstræning? Hvordan implementeres

Læs mere

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Sygehus Sydsjælland, Slagelse Anæstesiologisk

Læs mere

Bekendtgørelse om lægers kliniske basisuddannelse

Bekendtgørelse om lægers kliniske basisuddannelse BEK nr 1256 af 25/10/2007 (Gældende) Udskriftsdato: 2. august 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Indenrigs- og Sundhedsmin., Sundhedsstyrelsen, j.nr. 7-701-30/1 Senere

Læs mere

12. Modulbeskrivelse

12. Modulbeskrivelse 12. Modulbeskrivelse Gældende pr. 1. september 2011 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Generelt... 3 2. Introduktion til modulet:... 3 3. Modulets fokusområde... 3 4. Fordeling af fag og

Læs mere

Håndtering af det uhensigtsmæssige uddannelsesforløb

Håndtering af det uhensigtsmæssige uddannelsesforløb Det Regionale Videreuddannelsesråd, Region Nord!"#$%&$ $'() () * 18. august 2006 2-15-7-06 Jan Greve jag@ag.aaa.dk 8944 6410 Håndtering af det uhensigtsmæssige uddannelsesforløb Baggrund og afgrænsning

Læs mere

Almen medicinsk uddannelseskoordinator, uddannelsesansvarlig tutorlæge i almen praksis og daglige kliniske vejledere.

Almen medicinsk uddannelseskoordinator, uddannelsesansvarlig tutorlæge i almen praksis og daglige kliniske vejledere. Almen medicinsk uddannelseskoordinator, uddannelsesansvarlig tutorlæge i almen praksis og daglige kliniske vejledere. I den ny speciallægeuddannelse er fokus på den uddannelsessøgendes egen læring af komplekse

Læs mere

Børne- og ungdomspsykiatri.

Børne- og ungdomspsykiatri. Børne- og ungdomspsykiatri. Børne- og ungdomspsykiatri er det lægelige speciale, der varetager undersøgelse og behandling af psykiske sygdomme og udviklingsforstyrrelser hos børn og unge. I udn af denne

Læs mere

Faglig profil for ansøgere til H-stilling i specialet psykiatri

Faglig profil for ansøgere til H-stilling i specialet psykiatri Faglig profil for ansøgere til H-stilling i specialet psykiatri Danske Regioner har bedt de videnskabelige selskaber om at udarbejde en faglig profil, der fremover skal anvendes som vurderingsgrundlag

Læs mere

Uddannelsesplan, vejledersamtale, karrierevejledning

Uddannelsesplan, vejledersamtale, karrierevejledning Uddannelsesplan, vejledersamtale, karrierevejledning Bente Sørensen Temadag for uddannelse OUH 2014 Hvorfor skal der laves uddannelsesplan? Den pregraduate uddannelse er afkortet Turnus (18 måneder) er

Læs mere

Administrativ vejledning vedrørende ad hoc supplerende Sundhedsstyrelsen, 1. kontor, d. 1. september 2001.

Administrativ vejledning vedrørende ad hoc supplerende Sundhedsstyrelsen, 1. kontor, d. 1. september 2001. Sundhedsstyrelsens administrative vejledning vedrørende ad hoc klassifikation af uddannelsesstillinger til supplerende uddannelse i speciallægeuddannelsen ( Til de regionale videreuddannelsesråd for læger)

Læs mere

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. 13. maj 2015 Berit Bjerre Handberg Karen Norberg Karen.norberg@stab.rm.dk 1-30-72-155-07 Notat

Læs mere

Forudsætninger for indgåelse af kontrakt

Forudsætninger for indgåelse af kontrakt Forudsætninger for indgåelse af kontrakt Forudsætninger for indgåelse af kontrakt om klinisk undervisning med Ergoterapeutuddannelsen ved University College Nordjylland (UCN). Målsætningen for klinisk

Læs mere

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. Januar 2015 Karen Norberg Karen.norberg@hotmail.com

Læs mere

VEJLEDNING FOR TUTORLÆGER I SPECIALLÆGEPRAKSIS

VEJLEDNING FOR TUTORLÆGER I SPECIALLÆGEPRAKSIS VEJLEDNING FOR TUTORLÆGER I SPECIALLÆGEPRAKSIS November 2003 Forord Denne vejledning er tænkt som orientering til de læger, der overvejer at melde sig som tutorlæger. Vejledningen er et supplement til

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i kemi. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige Fakultets

Læs mere

VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGI. Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr.

VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGI. Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGI IDEREUDDANNELSESREGION NORD Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. Oktober 2015 Berit Bjerre

Læs mere

Evaluering. Evalueringssystemet må også gerne anvendes for ansættelse i ikke klassificerede stillinger, men det er ikke et krav.

Evaluering. Evalueringssystemet må også gerne anvendes for ansættelse i ikke klassificerede stillinger, men det er ikke et krav. Evaluering af uddannelsesforløbene Den Kliniske Basisuddannelse og Almen Medicin Hospitalsenheden Vest Evaluering af den Lægelige videreuddannelse ved Hospitalsenheden Vest skal følge Sundhedsstyrelsens

Læs mere

5. Obligatoriske teoretiske kurser

5. Obligatoriske teoretiske kurser 5. Obligatoriske teoretiske kurser 5.. Tværfaglige kurser 5... Kursus i pædagogik Det overordnede formål med dette kursuselement er at medvirke til at den uddannelsessøgende kan opnå de opstillede pædagogiske

Læs mere

Kursus i udarbejdelse af kliniske retningslinjer

Kursus i udarbejdelse af kliniske retningslinjer Kursus i udarbejdelse af kliniske retningslinjer Kursusbeskrivelse: Kliniske retningslinjer er et væsentligt element i den danske model for kvalitetsudvikling, og der stilles stigende krav til sygeplejerskers

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

www.regionsjaelland.dk/sundhed/efteruddannelse/yngre-laeger Mulighedernes sundhedsvæsen

www.regionsjaelland.dk/sundhed/efteruddannelse/yngre-laeger Mulighedernes sundhedsvæsen www.regionsjaelland.dk/sundhed/efteruddannelse/yngre-laeger Mulighedernes sundhedsvæsen Forord Er du studerende eller nyuddannet læge er Region Sjælland et oplagt område at søge til: Her er gode karrieremuligheder

Læs mere

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi Ved Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Sygehus Syd Region Sjælland 2012 Uddannelsesprogrammet er udfærdiget i samarbejde med Uddannelsesrådet

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen

Ergoterapeutuddannelsen Ergoterapeutuddannelsen, University College Syddanmark Ergoterapeutuddannelsen Samarbejde mellem Ergoterapeutuddannelsen, UC Syddanmark og kliniske undervisningssteder Lokalt tillæg til studieordning 2011-08-30

Læs mere

Radiologisk studieretning

Radiologisk studieretning 11. Modulbeskrivelse Radiologisk studieretning Gældende pr. 1. februar 2013 MAGO 19. november 2012 1 Forord Modulbeskrivelse er primært tænkt som et opslagsværk for radiografstuderende, kliniske og teoretiske

Læs mere

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Herlev Hospital Anæstesiologisk

Læs mere

Introduktionsstilling i almen medicin. i praksis: i Region:

Introduktionsstilling i almen medicin. i praksis: i Region: Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i almen medicin i praksis: i Region: 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning side 3 2. Præsentation af uddannelsesforløbet og ansættelsesstedet side 4 3. Præsentation

Læs mere

LAS III - Kursus i ledelse, administration og samarbejde. Kursusbeskrivelse

LAS III - Kursus i ledelse, administration og samarbejde. Kursusbeskrivelse LAS III - Kursus i ledelse, administration og samarbejde Kursusbeskrivelse Oktober 2006 Revideret Juli 2008 Indholdsfortegnelse Kursusbeskrivelse...1 Indholdsfortegnelse...2 LAS III...3 Placering i hoveduddannelsen...3

Læs mere

Beskrivelse af ansættelsesforløb og ansættelsesudvalget i Klinisk Genetik

Beskrivelse af ansættelsesforløb og ansættelsesudvalget i Klinisk Genetik Beskrivelse af ansættelsesforløb og ansættelsesudvalget i Klinisk Genetik 1. Faglig profil Beskrivelse af specialet Klinisk Genetik Klinisk genetik er et tværgående speciale, som varetager diagnostik af

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Uddannelsesprogram Logbog for hoveduddannelsen i Psykiatri H-bogen

Uddannelsesprogram Logbog for hoveduddannelsen i Psykiatri H-bogen Uddannelsesprogram Logbog for hoveduddannelsen i Psykiatri H-bogen Uddannelsesansvarlige overlæger i Region Nord Ulla Bartels 11-02-04 af H-forløb uddannelsesprogrammer\hoveduddannelse psyk H-bogen.doc

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Model for forhåndsgodkendelser af ansættelser i konflikt-

Model for forhåndsgodkendelser af ansættelser i konflikt- Model for forhåndsgodkendelser af ansættelser i konflikt- og krigsområder som del af speciallægeuddannelsen har fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet fået i opdrag at etablere en model for forhåndsgodkendelse

Læs mere

VIDEREUDDANNELSE VIDEREU. . Sagsnr. 17. juni 2013 Helene S. Kristensen

VIDEREUDDANNELSE VIDEREU.  . Sagsnr. 17. juni 2013 Helene S. Kristensen DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREU IDEREUDDANNEL DDANNELSESREGION NORD Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Dato Sagsbehandler E-mail Sagsnr.

Læs mere

Kvalitetsstandard for klinisk undervisning af studerende på uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje

Kvalitetsstandard for klinisk undervisning af studerende på uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje Kvalitetsstandard for klinisk undervisning af studerende på uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje Formål med klinisk undervisning Tilbyde studerende på modul 6, 11 og 12 på uddannelsen til professionsbachelor

Læs mere

Forskning og uddannelse Det Regionale Råd december 2012

Forskning og uddannelse Det Regionale Råd december 2012 Forskning og uddannelse Det Regionale Råd december 01 Kombinationsansættelse med forskning Ansættelse i speciallægeuddannelsen kan kombineres med forskningsansættelse på deltid - eller skiftevis på fuld

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i teknisk fysik

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i teknisk fysik Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i teknisk fysik Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i teknisk fysik. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige

Læs mere

Overlægeforeningens politik for efteruddannelse

Overlægeforeningens politik for efteruddannelse Overlægeforeningens politik for efteruddannelse Formål: Overlægers faglige ekspertise er et af fundamenterne for en sikker patientbehandling på et højt. Overlægerne skal kunne bidrage effektivt til et

Læs mere

Paradigme for sammensætning af hoveduddannelsesforløb. Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse i Region Syddanmark marts 2013

Paradigme for sammensætning af hoveduddannelsesforløb. Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse i Region Syddanmark marts 2013 Paradigme for sammensætning af hoveduddannelsesforløb i den lægelige videreuddannelse Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse i Region Syddanmark marts 2013 Det Regionale Råd i Videreuddannelsesregion

Læs mere

DEN LÆGELIGE VIDEREUDDANNELSE REGION NORD RINGKJØBING ÅRHUS VIBORG NORDJYLLANDS AMTER

DEN LÆGELIGE VIDEREUDDANNELSE REGION NORD RINGKJØBING ÅRHUS VIBORG NORDJYLLANDS AMTER DEN LÆGELIGE VIDEREUDDANNELSE REGION NORD RINGKJØBING ÅRHUS VIBORG NORDJYLLANDS AMTER Det Regionale Videreuddannelsesråd, Region Nord Dato Journalnr. Sagsbehandler e-mail Tlf.nr. 5. november 2006 2-15-7-06

Læs mere

Forskningstræning i den gynækologisk-obstetriske speciallægeuddannelse i Region Øst, Nord og Syd.

Forskningstræning i den gynækologisk-obstetriske speciallægeuddannelse i Region Øst, Nord og Syd. D. 18. juli 2007 - redigeret april 2009 Forskningstræning i den gynækologisk-obstetriske speciallægeuddannelse i Region Øst, Nord og Syd. Udarbejdet på baggrund af materialer fra en undergruppe under Undervisningsudvalget

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN 7. semester Hold Februar 07 Gældende for perioden 01.02.10-30.06.10 Indholdsfortegnelse Forord...3 Semesterets hensigt, mål og tilrettelæggelse...4 Indhold...5

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)

Læs mere

Du skal i besvarelsen tage udgangspunkt i de mål og kompetencer, der er beskrevet i uddannelsesprogrammet for det pågældende uddannelseselement.

Du skal i besvarelsen tage udgangspunkt i de mål og kompetencer, der er beskrevet i uddannelsesprogrammet for det pågældende uddannelseselement. SPØRGESKEMA EVALUER.DK Du skal nu foretage en evaluering af det uddannelsessted, hvor du netop har afsluttet eller er ved at afslutte et uddannelseselement. Besvarelsen tager ca. 10-15 min. Vigtig tilbagemelding

Læs mere

1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI... 4 3. BEVIS OVER GENNEMGÅEDE OG GODKENDTE KURSER...

1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI... 4 3. BEVIS OVER GENNEMGÅEDE OG GODKENDTE KURSER... Portefølje for hoveduddannelsen i Intern Medicin: Nefrologi Udarbejdet af Dansk Nefrologisk Selskab 2013 Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI...

Læs mere

Forskningstræning i speciallægeuddannelsen i Region Syd: Grundkursus i forskningsmetode

Forskningstræning i speciallægeuddannelsen i Region Syd: Grundkursus i forskningsmetode Forskningstræning i speciallægeuddannelsen i Region Syd: Grundkursus i forskningsmetode : Generel kursusbeskrivelse...2 Introduktion...2 sætning og indholdsprioritering...2 Kursusdesign blended learning...2

Læs mere

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Odense Universitets Hospital Neurologisk

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1)

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) UDKAST Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Forord: I medfør af lov 367 af 25. maj 2013 om universiteter (Universitetsloven) med

Læs mere

Syddanmark. Status, per medio oktober, på implementering af screenings- og forløbsvejledningen

Syddanmark. Status, per medio oktober, på implementering af screenings- og forløbsvejledningen Årlig status vedr. forløbskoordinatorfunktioner Status sendes til Danske Regioner (nch@regioner.dk) og KL (kmm@kl.dk) én gang årligt d. 15. november 2013-2015. Status i Region Syddanmark pr. 15. nov. 2014

Læs mere

Kontrakt mellem. Sekretariatet for Specialpsykologuddannelsen. xxx

Kontrakt mellem. Sekretariatet for Specialpsykologuddannelsen. xxx Kontrakt mellem Sekretariatet for Specialpsykologuddannelsen og xxx Aftalen vedrører: xxx udvikler kurser til Specialpsykologuddannelsen indenfor hhv. Psykiatri og Børne- og Ungdomspsykiatri, samt udvikler

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 3. semester

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 3. semester Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse 3. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 3 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7

Læs mere

Forskningstræning i speciallægeuddannelsen: Forskningstræning Grundkursus II

Forskningstræning i speciallægeuddannelsen: Forskningstræning Grundkursus II Forskningstræning i speciallægeuddannelsen: Forskningstræning Grundkursus II Om denne kursusbeskrivelse... 2 Grundkurserne i forskningstræningen... 2 Grundkursus I og II kort... 2 Læringsmål og indhold...

Læs mere

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg/Thisted Januar 2011 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Modulets tema og læringsudbytte Modulet retter sig mod menneskets viden, værdier,

Læs mere

Holstebro 24/3 2009. Turnuslæger, Holstebro 23/9 2008

Holstebro 24/3 2009. Turnuslæger, Holstebro 23/9 2008 Holstebro 24/3 2009 Karriereplanlægning Turnuslæger, Holstebro 23/9 2008 Karrierevejledning 4 i bekendtgørelse nr. 1248 af 24. oktober 2007 om speciallæger Regionerne i henhold til Sundhedsstyrelsens vejledning

Læs mere

Særdeles god Introduktion til afdelingen. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger

Særdeles god Introduktion til afdelingen. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus SHF Svendborg Afdeling Medicinsk Dato for besøg 28. maj

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i nanoteknologi

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i nanoteknologi Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i nanoteknologi Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i nanoteknologi. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002323 Afdelingsnavn Akutafdelingen Hospitalsnavn Slagelse Sygehus Besøgsdato 19-01-2015 Temaer

Læs mere