Grønne regnskaber 2004

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grønne regnskaber 2004"

Transkript

1 Grønne regnskaber 2004 Struer Centralrenseanlæg Daginstitutioner Kulturelle bygninger og Rådhus Plejehjem Skoler Struer Genbrugsstation Struer Kommune Maj 2005

2

3 Grønt regnskab 2004 Skoler Daginstitutioner Plejehjem Kulturelle bygninger Struer Genbrugsstation Struer Kommune Maj 2005

4 Indholdsfortegnelse 1. Indledning.. Side 2 2. Konklusion. Side 3 3. Præsentation... Side 3 4. Miljøpræstationer... Side Skoler... Side Elforbrug skoler... Side Vandforbrug skoler... Side Varmeforbrug skoler... Side Daginstitutioner.... Side Elforbrug daginstitutioner Side Vandforbrug daginstitutioner... Side Varmeforbrug daginstitutioner. Side Plejehjem.. Side Elforbrug plejehjem..... Side Vandforbrug plejehjem... Side Varmeforbrug plejehjem... Side Kulturelle bygninger og Rådhus.. Side Elforbrug kulturelle bygninger og Rådhus... Side Vandforbrug kulturelle bygninger og Rådhus... Side Varmeforbrug kulturelle bygninger og Rådhus Side Papir og affald Rådhus. Side 18

5 1. Indledning Struer Kommune har flere roller, blandt andet som miljømyndighed og som stor virksomhed, som gør det relevant at have nogle rammer og retningslinier for kommunens arbejde for en mere bæredygtig udvikling. I 2004 vedtog Struer Byråd en miljøpolitik for Struer Kommune som virksomhed. Miljøpolitikken skal være med til at signalere, at der er fokus på miljøet og er herunder gengivet i sin fulde længe. Med knap indbyggere, et aktivt erhvervsliv og naturskønne omgivelser er det Struer Kommunes overordnede miljømål at sikre et sundt nærmiljø for borgere og virksomheder samt medvirke til en bæredygtig udvikling. Vi lægger vægt på at kommende generationer også skal opleve byen ved Limfjorden som en god "bo og være" kommune med en sund natur og et godt miljø. Vi vil være en miljø- og ressourcebevidst virksomhed, hvor miljøhensynet indgår i alle beslutningsprocesser. Det betyder blandt andet, at vi er medlem af Elsparefondens A-klub, hvilket vil sige, at alt hvad der indkøbes af energimærkede produkter skal være A-mærkede. Ved indkøb vil vi ligeledes ikke ukritisk købe produkter som er eller kan være miljø- eller sundhedsskadelige. Vi vil med andre ord forholde os til, hvilke produkter vi ikke vil købe, samt hvilke krav vi vil stille til vore leverandører. Vi vil arbejde systematisk på at forebygge forurening, nedbringe forbruget, mindske affaldsmængderne og fremme genbrug. Inddragelse af miljøhensyn skal være en væsentlig og naturlig ting i hverdagen og gennem information og uddannelse vil vi sikre, at den enkelte leder og medarbejder erkender sit ansvar for miljøet, så overforbrug og unødigt spild undgås. Vi vil også søge at påvirke borgere, virksomheder og andre til at være mere miljøbevidste ved blandt andet at fremme og støtte miljømæssige initiativer, der tages i lokalområdet. Vi vil være åbne og informative omkring vores miljøpræstationer samt vise udadtil at vi både i ord og handlinger går foran som grøn kommune og fejer for egen dør. Der vil årligt blive udarbejdet et grønt regnskab, som skal være vores redskab til dels at kunne styre vore egne miljøpåvirkninger og dels at kunne dokumentere det for os selv og for borgere og virksomheder. Vi mener ikke, at vi kan forvente at borgere og virksomheder agerer under hensyn til miljø og følger miljølovgivningen, hvis vi ikke selv kan udvise samme adfærd. Et grønt regnskab betyder, at vi skal overvåge og måle vores miljøpåvirkninger, hvilket vi vil gøre ved hjælp af et miljøledelsessystem, hvor vi vil arbejde efter principperne i ISO Miljøledelsessystemet skal være vores værktøj til at kunne prioritere den fremtidige miljøindsats og nedbringe miljøpåvirkningerne udfra mål og handleplaner. Det grønne regnskab omfatter igen i år indsatsområderne el, vand og varme for skoler, daginstitutioner, plejehjem og kulturelle bygninger. Herudover er administrationen (Rådhuset) med i år, hvor der ligeledes er opgørelser over papirforbrug og affaldsproduktion. Struer Kommune vil på sigt synliggøre miljøpåvirkningerne på alle områder for at fremme en mere bæredygtig udvikling. 2

6 2. Konklusion I 2004 er flere ejendomme taget med i det grønne regnskab, hvorfor det samlede forbrug er steget. Set pr. m 2 er vand- og varmeforbruget faldet, mens elforbruget er steget. I tabel 2.1 ses en opgørelse over el, vand- og varmeforbruget for Varmeforbruget er graddagekorrigeret Elforbrug kwh kwh kwh Elforbrug/m 2 34,43 kwh 33,32 kwh 35,05 kwh Vandforbrug m m m 3 Vandforbrug/m 2 0,47 m 3 0,45 m 3 0,44 m 3 Varmeforbrug kwh kwh kwh Varmeforbrug/m 2 113,90 kwh 110,12 kwh 105,25 kwh Tabel 2.1: Samlet el, vand- og varmeforbrug For skolernes vedkommende er elforbruget faldet med 5,6%, mens varmeforbruget er faldet med 4,9%. Vandforbruget er derimod steget med 2,5%. Daginstitutionernes vand- og varmeforbruget er faldet pr. m 2 i forhold til sidste år. Vandforbruget er faldet med 11% og varmeforbruget med 4,6%. Elforbruget er steget dog under 1%. For plejehjemmenes vedkommende er forbruget indenfor varme faldet med 3,6%. Elforbruget er stort set uændret med et fald på 0,1%. Vandforbruget er til gengæld steget med 2,5%. I 2004 er der på Rådhuset brugt godt 1,6 mio. ark A4 papir samt produceret godt 23 tons affald. For at kunne sammenligne varmeforbruget år efter år, uanset om der er tale om en kold eller varm vinter, graddagekorrigeres varmeforbruget. For at få et så realistisk billede af varmeforbruget som muligt er der ind til nu anvendt lokale graddage tal. Naturgas Midt-Nord`s graddagetal er hidtil anvendt, men eftersom de har ændret opgørelsesform i 2004, betyder det, at tallene måske ikke kan sammenlignes med de seneste to års. Varmeforbruget for 2004 skal derfor tages med et vist forbehold. I 2005 vil der blive taget hånd om problemet, så varmeforbruget for 2003 til 2005 med sikkerhed kan sammenlignes. Under miljøpræstationer er der angivet landsgennemsnitstal fra energiledelsesordningen (ELOordningen). Tallene er retningsgivende for hvilket niveau forbruget burde ligge omkring. Men tallene skal ses som vejledende, eftersom der bag disse tal kan være et svagt statistisk materiale. 3. Præsentation De institutioner som indgår i det grønne regnskab er dem der ugentligt indberetter forbrug af el, vand og varme til kommunes miljø- og energiledelsessystem Omega energi og som udgangspunkt har indgået en energikontrakt. Følgende institutioner indgår i talmaterialet for 2004: Skoler (m 2 ) Daginstitutioner (m 2 ) Plejehjem (m 2 ) Kulturelle bygninger (m 2 ) Borgerskolen (6.152) Baunegården (519) Asp Plejecenter* (2.214) Struer Bibliotek (1.923) Bremdal Skole (3.120) Bulderby (1.062) Bakkely (1.438) Musikskolen (1.103) Gimsing Skole (8.945) Foldgårdsparken (490) Enggård Centret (4.679) Hjerm Sognegård (313) Hjerm Skole (4.399) Fuglereden (692) Rosengården (2.421) Gimsinghoved (608) Humlum Skole (2.040) Humlegården (752) Røde Kors Hjemmet (5.516) Struer Svømmehal (1.822) Langhøj Skole* (5.831) Krudtuglen (992) Solglimt (2.303) Østre Skole (6.756) Lindegården (447) Ålkjærsminde (3.196) Parkskolen (6.639) Mariehønen* (460) 3

7 Skoler (m 2 ) Daginstitutioner (m 2 ) Plejehjem (m 2 ) Kulturelle bygninger (m 2 ) Resen Skole (1.952) Skovhuset (532) Struer Børnehave (315) SFO Parkspiren (500) SFO Svinget* (340) SFO Struerdalvej (911) * Naturgas (omregnet til kwh) Her ud over er Rådhuset med i år. Rådhuset består af Østergade (5.935 m 2 ), Østergade 14 (164 m 2 ) samt Toldbodstræde 3 (442 m 2 ) og udgør samlet m Miljøpræstationer For at kunne sammenligne nøgletallene år efter år angives forbruget pr. m 2. Denne opgørelsesform giver ligeledes bedre mulighed for at sammenligne forbruget på forskellige institutioner. Alle varmeforbrug, hvad enten kilden er naturgas eller fjernvarme, er omregnet til kwh. Varmeforbruget er ligeledes graddagekorrigeret, hvilket vil sige, at forbrug i kolde år (med mange graddage) kan sammenlignes med forbrug i varme år (med få graddage), eftersom nøgletallet er omregnet til et gennemsnitsår Skoler For skolernes vedkommende er forbruget indenfor el og varme faldet pr. m 2 i forhold til sidste år. Elforbruget er faldet med 5,6%, mens varmeforbruget er faldet med 4,9%. Vandforbruget er derimod steget med 2,5%. I tabel 4.1 til 4.3 ses forbrugets udvikling over tre år opgjort pr. m 2. Skolernes samlede elforbrug Skolernes samlede vandforbrug kwh/m m 3 /m 2 0,21 0,205 0,2 0, , Tabel 4.1: Skolernes samlede elforbrug Tabel 4.2: Skolernes samlede vandforbrug Skolernes samlede varmeforbrug (graddagekorrigeret) kwh/m Tabel 4.3: Skolernes samlede varmeforbrug Billede: Gimsing Skole 4

8 4.1.1 Elforbrug skoler Borgerskolen Skolernes elforbrug Resen Parkskolen Østre Langhøj Humlum Hjerm Gimsing Bremdal Borgerskolen kwh/m 2 /år Diagram 4.4: Skolernes elforbrug Forbrug 2002 Forbrug 2003 Forbrug 2004 Landsgennemsnit for skoler Det ses tydeligt af diagram 4.4, at Bremdal Skole er ved at få styr på elforbruget. Der er endnu et stykke vej til landsgennemsnittets og skolernes gennemsnit, men tendensen er tydelig. Generelt må det siges, at skolerne har styr på elforbruget. Ændret adfærd skal ses som en væsentlig faktor til, at elforbruget er faldet. Kun Hjerm Skoles forbrug er over landsgennemsnittets og stigende. Gimsing Skole og Borgerskolen har det laveste elforbrug/m 2. Gennemsnittet for samtlige skoler er 19,31 kwh/m 2 mod et landsgennemsnit på 20,50 kwh/m 2, hvilket må siges at være tilfredsstillende. 5

9 4.1.2 Vandforbrug skoler Skolernes vandforbrug Resen Parkskolen Østre Langhøj Humlum Hjerm Gimsing Bremdal Borgerskolen 0,05 0,1 0,15 0,2 0,25 0,3 Diagram 4.5: Skolernes vandforbrug m 3 /m 2 /år Forbrug 2002 Forbrug 2003 Forbrug 2004 Landsgennemsnit for skoler Selvom vandforbruget er steget i 2004 i forhold til 2003, så ligger alle skolernes vandforbrug enten på landsgennemsnittets eller under, som det fremgår af diagram 4.5. Østre Skoles vandforbrug stiger fortsat og vandforbruget er igen begyndt at stige på Bremdal Skole, Gimsing Skole og Humlum Skole. Parkskolens vandforbrug har været stigende, men har i år haft det største fald og ligger på landsgennemsnittets. Gennemsnittet for samtlige skoler er godt 0,2 m 3 /m 2 mod et landsgennemsnit på 0,23 m 3 /m 2, hvilket må siges at være tilfredsstillende. Humlum Skole har fortsat det laveste vandforbrug/m 2. 6

10 4.1.3 Varmeforbrug skoler Skolernes varmeforbrug (graddagekorrigeret) Resen Parkskolen Østre Langhøj Humlum Hjerm Gims ing Bremdal Borgerskolen kwh/m 2 /år Forbrug 2002 Forbrug 2003 Forbrug 2004 Landsgennemsnit for skoler Diagram 4.6: Skolernes varmeforbrug (graddagekorrigeret) Af diagram 4.6 ses det, at der er kommet styr på Resen Skoles varmeforbrug - forstået på den måde, at det er faldende. Forbruget er dog fortsat højt. Skolen vil i løbet af 2005 blive opmålt, eftersom det er muligt, kvadratmetertallet er for lavt i forhold til det faktiske. Et højere kvadratmetertal vil forbedre varmeforbruget/m 2. Hjerm Skole har igen i år det laveste varmeforbrug pr. m 2 og er fortsat faldende. Østre Skoles forbrug er derimod langt over landsgennemsnittets og stigende. Det gennemsnitlige varmeforbrug er på knap 96,7 kwh/m 2 mod 101 kwh/m 2 sidste år. Hovedparten af skolerne har et forbrug der er under landsgennemsnittets. 7

11 4.2. Daginstitutioner For daginstitutionernes vedkommende er vand- og varmeforbruget faldet pr. m 2 i forhold til sidste år. Vandforbruget er faldet med 11%, mens varmeforbruget er faldet med 4,6%. Elforbruget er steget dog under 1%. I tabel 4.7 til 4.9 ses forbrugets udvikling over tre år opgjort pr. m 2. Daginstitutionernes samlede elforbrug kwh/m 2 29, , , , Tabel 4.7: Daginstitutionernes samlede elforbrug Billede: Skovhuset Daginstitutionernes samlede vandforbrug m 3 /m 2 0,75 0,7 0,65 0,6 0, Tabel 4.8: Daginstitutionernes samlede vandforbrug Billede: Bulderby Daginstitutionernes samlede varmeforbrug (graddagekorrigeret) kwh/m Tabel 4.9: Daginstitutionernes samlede varmeforbrug Billede: Foldgårdsparkens Børnehave 8

12 4.2.1 Elforbrug daginstitutioner Foldgårdsparkens Børnehave Daginstitutionernes elforbrug SFO Svinget SFO Parkspiren SFO Struerdalvej Struer Børnehave Skovhuset Mariehønen Lindegården Krudtuglen Humlegården Fuglereden Foldgårdsparken Bulderby Baunegården kwh/m 2 Forbrug 2002 Forbrug 2003 Forbrug 2004 Landsgennemsnit for daginstitutioner Diagram 4.10: Daginstitutionernes elforbrug Elforbruget er steget i forhold til sidste år. Stigningen er under 1% og for enkelte institutioner er det også gået i den rigtige retning. Specielt Struer Børnehave synes at have fået styr på elforbruget, som det fremgår af diagram Foldgårdsparken har fortsat det laveste elforbrug pr. m 2 og ligger langt under landsgennemsnittets, selvom der i år har været tale om en mindre stigning. Gennemsnitsforbruget må anses for højt og ligger over landsgennemsnittet for daginstitutioner. 9

13 4.2.2 Vandforbrug daginstitutioner Daginstitutionernes vandforbrug SFO Svinget SFO Parkspiren SFO Struerdalvej Struer Børnehave Skovhuset Mariehønen Lindegården Krudtuglen Humlegården Fuglereden Foldgårdsparken Bulderby Baunegården 0 0,2 0,4 0,6 0,8 1 1,2 1,4 1,6 m 3 /m 2 Forbrug 2002 Forbrug 2003 Forbrug 2004 Landsgennemsnit for daginstitutioner Diagram 4.11: Daginstitutionernes vandforbrug Styring af vandforbrug kan være svært, specielt fordi en varm sommer let medfører ekstra leg med vand, hvilket er meget naturligt. De fleste daginstitutioners vandforbrug ligger over landsgennemsnittets, som det fremgår af diagram Vandforbruget er dog igen i år faldende. Det markante fald i år skyldes primært en ændret brug af SFO Struerdalvej samt vandbesparende foranstaltninger i Struer Børnehave. Baunegården og Krudtuglen har ligeledes haft et pænt fald. Bulderby har det laveste vandforbrug pr. m 2 og ligger langt under landsgennemsnittets trods for et stigende forbrug. 10

14 4.2.3 Varmeforbrug daginstitutioner Bulderby Daginstitutionernes varmeforbrug (graddagekorrigeret) SFO Svinget SFO Parkspiren SFO Struerdalvej Struer Børnehave Skovhuset Mariehønen Lindegården Krudtuglen Humlegården Fuglereden Foldgårdsparken Bulderby Baunegården kwh/m 2 Forbrug 2002 Forbrug 2003 Forbrug 2004 Landsgennemsnit for daginstitutioner Diagram 4.12: Daginstitutionernes varmeforbrug Generelt må det siges at varmeforbruget ligger på et fornuftigt niveau. De fleste daginstitutioners varmeforbrug er faldet og alle daginstitutionernes varmeforbrug ligger under landsgennemsnittets på nær for SFO ernes vedkommende, som det fremgår af diagram Bulderby har fortsat det laveste varmeforbrug pr. m 2 og det er faldende. 11

15 4.3. Plejehjem For plejehjemmenes vedkommende er forbruget indenfor varme faldet pr. m 2 i forhold til sidste år. Helt præcist er varmeforbruget faldet med 3,6%. Elforbruget er stort set uændret med et fald på 0,1%. Vandforbruget er til gengæld steget med 2,5%. I tabel 4.13 til 4.15 ses forbrugets udvikling over tre år opgjort pr. m 2. Plejehjemmenes samlede elforbrug kwh/m 2 52, , , Tabel 4.13: Plejehjemmenes samlede elforbrug Billede: Bakkely Plejehjemmenes samlede vandforbrug ,83 m 3 /m 2 0,82 0,81 0,8 0, Tabel 4.14: Plejehjemmenes samlede vandforbrug Billede: Aalkjærsminde Plejehjemmenes samlede varmeforbrug (graddagekorrigeret) 125 kwh/m Tabel 4.15: Plejehjemmenes samlede varmeforbrug Billede: Enggård Centret 12

16 4.3.1 Elforbrug Plejehjem Plejehjemmenes elforbrug Ålkjærsminde Solglimt Rosengården Røde Kors Hjemmet Enggård Centret Bakkely Asp Plejecenter kwh/m 2 /år Forbrug 2002 Forbrug 2003 Forbrug 2004 Landsgennemsnit for plejehjem Diagram 4.16: Plejehjemmenes elforbrug Samlet set er elforbruget faldet i forhold til sidste år til trods for, at de fleste plejehjems elforbrug er steget svagt, som det fremgår af diagram Rosengården og Enggård Centret leverer større mængder mad ud af huset, hvorfor deres forbrug i år sammenlignes med landsgennemsnittet for plejehjem med catering. De andre plejehjem sammenlignes med landsgennemsnittet for plejehjem uden catering. Røde Kors Hjemmet har fortsat det laveste elforbrug pr. m 2 og ligger pænt under landsgennemsnittets, selvom elforbruget er svagt stigende. 13

17 4.3.2 Vandforbrug Plejehjem Plejehjemmenes vandforbrug Ålkjærsminde Solglimt Rosengården Røde Kors Hjemmet Enggård Centret Bakkely Asp Plejecenter 0 0,2 0,4 0,6 0,8 1 1,2 m 3 /m 2 /år Forbrug 2002 Forbrug 2003 Forbrug 2004 Landsgennemsnit for plejehjem Diagram 4.17: Plejehjemmenes vandforbrug Generelt ligger plejehjemmenes vandforbrug på et fornuftigt niveau. I forhold til sidste år er vandforbruget dog stigende. Enggård Centret har haft den største stigning og Bakkelys forbrug fortsætter med at stige, som det fremgår af diagram Eftersom de fleste plejehjem laver mad kan vandforbruget let variere fra år til år. Røde Kors Hjemmet har igen i år det laveste vandforbrug pr. m 2 og synes at have stabiliseret forbruget på et niveau pænt under landsgennemsnittets. 14

18 4.3.3 Varmeforbrug Plejehjem Plejehjemmenes varmeforbrug (graddagekorrigeret) Ålkjærsminde Solglimt Rosengården Røde Kors Hjemmet Enggård Centret Bakkely Asp Plejecenter kwh/m 2 /år Forbrug 2002 Forbrug 2003 Forbrug 2004 Landsgennemsnit for plejehjem Diagram 4.18: Plejehjemmenes varmeforbrug (graddagekorrigeret) Som det fremgår af diagram 4.18, ligger plejehjemmenes varmeforbrug igen i år under landsgennemsnittets. Varmeforbruget er faldet en del i forhold til sidste år og specielt Asp Plejecenter har igen i år et pænt fald. Kun Bakkelys forbrug er steget. Solglimt har det laveste varmeforbrug pr. m 2 og synes at have stabiliseret varmeforbruget, hvilket også er gældende for Røde Kors Hjemmet. 15

19 4.4. Kulturelle bygninger og Rådhus På grund af de kulturelle bygningers forskellighed er det ikke formålstjenligt at lave nogle sammenligninger dem imellem eller samlet over en årrække. Rådhuset er heller ikke sammenlignelig med de kulturelle bygninger, hvorfor forbruget må vurderes individuelt på baggrund af udviklingen. I nedenstående diagrammer 4.19 til 4.21 ses forbrugets udvikling for de kulturelle bygninger samt Rådhuset Elforbrug kulturelle bygninger og Rådhus Kulturelle bygningers og Rådhusets elforbrug Rådhus Struer Svømmehal Struer Bibliotek Musikskolen Hjerm Sognegård Gimsinghoved kwh/m 2 /år Forbrug 2002 Forbrug 2003 Forbrug 2004 Landsgennemsnit Kulturelle Bygninger Diagram 4.19: Kulturelle bygningers og Rådhusets elforbrug Rådhusets forbrug er steget en del i forhold til sidste år, som det fremgår af diagram Stigninger er stik modsat forventninger og tiltag, men det har ikke været mulig at finde en fornuftig forklaring ind til videre. Til gengæld er der en fornuftig forklaring til svømmehallens højere elforbrug. Der er brugt meget el i forbindelse med renoveringen. Gimsinghoveds forbrug er fortsat stigende, men holder sig stadig under landsgennemsnittets. Det højere forbrug i år kan blandt andet skyldes håndværkere samt brug af affugter. 16

20 4.4.2 Vandforbrug kulturelle bygninger og Rådhus Kulturelle bygningers og Rådhusets vandforbrug Rådhus Struer Svømmehal Struer Bibliotek Musikskolen Hjerm Sognegård Gimsinghoved 0 0,2 0,4 0,6 0,8 1 1,2 1,4 1,6 1,8 2 2,2 2,4 2,6 m 3 /m 2 /år Forbrug 2002 Forbrug 2003 Forbrug 2004 Landsgennemsnit Kulturelle Bygninger Diagram 4.20: Kulturelle bygningers og Rådhusets vandforbrug I 2004 blev Struer Svømmehals bassiner tømt flere gange i forbindelse med renoveringsprojektet. Det har naturligvis synliggjort sig i forbruget, som dog fortsat er væsentligt under landsgennemsnittets, som det fremgår af diagram Rådhuset Struer Bibliotek 17

21 4.4.3 Varmeforbrug kulturelle bygninger og Rådhus Rådhus Struer Svømmehal Struer Bibliotek Musikskolen Hjerm Sognegård Gimsinghoved Kulturelle bygningers og Rådhusets varmeforbrug (graddagekorrigeret) kwh/m 2 /år Forbrug 2002 Forbrug 2003 Forbrug 2004 Landsgennemsnit Kulturelle Bygninger Diagram 4.21: Kulturelle bygningers og Rådhusets varmeforbrug (graddagekorrigeret) Struer Svømmehals varmeforbrug ligger over landsgennemsnittets, men er stærkt faldende, som det fremgår af diagram Varmeforbruget er faldet godt 17% siden Varmeforbruget ligger generelt på et fornuftigt niveau og med faldende tendens for hele kategorien Papir og affald Rådhuset Papirforbruget og affaldsproduktionen er i 2004 opgjort for Rådhuset. Opgørelsen fortsætter, så det fremover bliver muligt at se udviklingen. I tabel 4.22 ses opgørelsen. I diagram 4.23 er der en fordeling af affaldsproduktionen. Godt halvdelen går til genanvendelse, eftersom det der makuleres også genanvendes. Papirforbrug (A4-papir) I alt stk. Fordeling af affaldsproduktion Affaldsproduktion (samlet) kg 42% Genanvendelse Affaldsproduktion (forbrænding) kg Affaldsproduktion (genanvendelse) kg Affaldsproduktion (makulering) kg Tabel 4.22: Oversigt over papirforbrug og affaldsproduktion 58% Forbrænding Diagram 4.23: Fordeling af affaldsproduktion 18

Grønt regnskab 2005. Daginstitutioner. Struer Genbrugsstation

Grønt regnskab 2005. Daginstitutioner. Struer Genbrugsstation Grønt regnskab 2005 Skoler Daginstitutioner Plejehjem Kulturelle bygninger Struer Genbrugsstation Struer Kommune Juni 2006 Indholdsfortegnelse 1. Indledning.. Side 2 2. Konklusion. Side 2 3. Præsentation...

Læs mere

Grønne regnskaber 2003

Grønne regnskaber 2003 Grønne regnskaber 2003 Skoler Kulturelle bygninger Struer Renseanlæg Daginstitutioner Plejehjem Struer Genbrugsstation Struer Kommune August 2004 Grønt regnskab 2003 Skoler Daginstitutioner Plejehjem Kulturelle

Læs mere

GRØNT REGNSKAB Kommunale bygninger TEMARAPPORT. Energiforbrug og byggeri

GRØNT REGNSKAB Kommunale bygninger TEMARAPPORT. Energiforbrug og byggeri GRØNT Kommunale bygninger Energiforbrug og byggeri INDLEDNING... 3 ENERGIFORBRUG - EL, VAND, VARME OG CO 2...4 Statusopgørelse i forhold til målene...4 Skoler...5 Daginstitutioner...6 Administrationsbygninger...7

Læs mere

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse Greve Kommune Grønt Regnskab 2011 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2011 Indhold Grønt Regnskab 2011 Indledning s. 3 El s. 5 Varme s. 6 Varme s. 7 s. 8 Klimakommuneopgørelse

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014. Vridsløselille Andelsboligforening

GRØNT REGNSKAB 2014. Vridsløselille Andelsboligforening GRØNT REGNSKAB 214 Vridsløselille Andelsboligforening Introduktion Grønt regnskab for Vridsløselille Andelsboligforening (VA) som helhed. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for

Læs mere

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En

Læs mere

GRØNT REGNSKAB BO-VEST administrationen, Malervangen 1, 2600 Glostrup

GRØNT REGNSKAB BO-VEST administrationen, Malervangen 1, 2600 Glostrup GRØNT REGNSKAB 216 BO-VEST administrationen, Malervangen 1, 26 Glostrup Introduktion Grønt regnskab for BO-VESTs administrationsbygning udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, el

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug

Læs mere

Greve Kommune Grønt regnskab 2003

Greve Kommune Grønt regnskab 2003 Greve Kommune Grønt regnskab 2003 - ressourceforbrug i de kommunale bygninger Grønt Regnskab 2003 Greve Kommune har i en lang årrække arbejdet med energibesparelser i kommunens bygninger. I midten af 80

Læs mere

Der indgår i det Grønne Regnskab for 2010 til sammenligning forbrugstal for 2008 og Endvidere indgår energiforbruget

Der indgår i det Grønne Regnskab for 2010 til sammenligning forbrugstal for 2008 og Endvidere indgår energiforbruget Furesø Kommune Regnskab G rønt regnskab Der er for udarbejdet et for Furesø Kommune. Det Grønne regnskab indeholder forbruget af el og varme samt udledning af CO 2 for de ejendomme kommunen har anvendt

Læs mere

Personaleoversigt 2012

Personaleoversigt 2012 Hovedkonto 0 Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 002510 Fælles formål 2510080101 Tek.drift - Kommunal Bygninger Fælles 0,45 38 2510080102 Tek.drift - Rengøring Struer Kommune 16,73 5.170 2510080103

Læs mere

GRØNT REGNSKAB VA 53 Banehegnet

GRØNT REGNSKAB VA 53 Banehegnet GRØNT REGNSKAB 215 VA 53 Banehegnet Introduktion Kommenteret grønt regnskab for VA 53 Banehegnet. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og el samt den afledte klimabelastning.

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2014/2015

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2014/2015 SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 214/215 Statusrapport for forbrugsåret 214 Solrød Kommune tilsluttede sig Danmarksnaturfredningsforenings klimakommune aftale

Læs mere

Grønt Regnskab 2007 Kommunale ejendomme

Grønt Regnskab 2007 Kommunale ejendomme Grønt Regnskab 2007 Kommunale ejendomme Ballerup Kommune har i mere end ti år udgivet Grønne regnskaber. For nogle år siden tog vi en beslutning om, at kommunens samlede grønne regnskab fortsat udkommer

Læs mere

GRØNT REGNSKAB VA 59 Galgebakken

GRØNT REGNSKAB VA 59 Galgebakken GRØNT REGNSKAB 215 VA 59 Galgebakken Introduktion Kommenteret grønt regnskab for VA 59 Galgebakken. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og el samt den afledte

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 212 Fredericia Kommune Som virksomhed Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Elforbrug... 4 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Vandforbrug... 1 Forbrug af sprøjtemidler... 11 Indledning

Læs mere

Grønt regnskab 2015 Temarapport Energiforbrug

Grønt regnskab 2015 Temarapport Energiforbrug Grønt regnskab 2015 Temarapport Energiforbrug Skoler, dag- og døgntibud til børn voksne og unge El, vand, varme og CO 2-udledning fra kommunale ejendomme Status. I 2015 har der været en lille stigning

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. og Klimakommuneopgørelse

Grønt Regnskab 2012. og Klimakommuneopgørelse Grønt Regnskab 2012 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2012 Indhold Grønt Regnskab 2012 Indledning til Grønt Regnskab 2012 s. 3 Elforbrug s. 5 Varme forbrug s. 6 Vandforbrug

Læs mere

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal Det Genanvendte Hus Antal beboere Om det grønne regnskab: fsb s grønne regnskaber opgør boligafdelingernes el-, vand og varmeforbrug, afkøling af fjernvarmevand samt affaldsmængder og CO 2 belastning over

Læs mere

Forord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør

Forord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør Klimaregnskab 2013 Forord I Forsikring & Pension har vi i år besluttet at forenkle vores klimaregnskab. Vi fastholder vores fokus på vores CO 2 emission, og skærper fokus på det, der betyder mest. Derfor

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014. VA 67 4 Syd

GRØNT REGNSKAB 2014. VA 67 4 Syd GRØNT REGNSKAB 214 VA 67 4 Syd Introduktion Kommenteret grønt regnskab for VA 67 4 Syd. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og el samt den afledte klimabelastning.

Læs mere

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed.

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. -opgørelse for 2009-2010 for Morsø Kommune som virksomhed. Opgørelse af udledning for Morsø Kommune som virksomhed 2 Formålet med Klimakommuneaftalen med Danmarks Naturfredningsforening er at sætte et

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014. VA 57 Blokland

GRØNT REGNSKAB 2014. VA 57 Blokland GRØNT REGNSKAB 214 VA 57 Blokland Introduktion Kommenteret grønt regnskab for VA 57 Blokland. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og el samt den afledte klimabelastning.

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2015/2016

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2015/2016 SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2015/2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Status for forbrugsåret 2015... 3 Forudsætninger... 4 Opgørelse... 5 Elforbrug...

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED CO 2 REGNSKAB FOR 2010 AFRAPPORTERING TIL DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING

ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED CO 2 REGNSKAB FOR 2010 AFRAPPORTERING TIL DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED CO 2 REGNSKAB FOR 2010 AFRAPPORTERING TIL DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING 1 Indledning har i en årrække haft fokus på en bred vifte af klimasatsninger. Senest har kommunen

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014. VA 53 Banehegnet

GRØNT REGNSKAB 2014. VA 53 Banehegnet GRØNT REGNSKAB 214 VA 53 Banehegnet Introduktion Kommenteret grønt regnskab for VA 53 Banehegnet. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og el samt den afledte klimabelastning.

Læs mere

Fakta om Region Midtjylland 4. Region Midtjyllands værdigrundlag 6. Energimærkning af bygninger 7. Forbruget af el, varme og vand 9

Fakta om Region Midtjylland 4. Region Midtjyllands værdigrundlag 6. Energimærkning af bygninger 7. Forbruget af el, varme og vand 9 Grønt regnskab 2011 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Fakta om Region Midtjylland 4 Region Midtjyllands værdigrundlag 6 Indsatsområder 6 Energimærkning af bygninger 7 Forbruget af el, varme og vand 9 Forbrug

Læs mere

CO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune

CO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune CO 2 regnskab 2010 for virksomheden Skanderborg Kommune Skanderborg Kommune Oktober 2011 Indholdsfortegnelse Side 3 Side 3 Side 5 Side 10 Skanderborg Kommune er en Klimakommune Energiforbrug og CO 2 udledning

Læs mere

Grønt Regnskab 2007 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2007

Grønt Regnskab 2007 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2007 Grønt Regnskab 2007 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2007 Grønt Regnskab 2007 Indledning Det grønne regnskab 2007 for Greve Kommune præsenterer ressourceforbruget i bygninger, der administreres

Læs mere

CO2 Regnskab for Ikast-Brande

CO2 Regnskab for Ikast-Brande CO2 Regnskab for Ikast-Brande CO2-regnskab for Ikast-Brande Kommune som virksomhed 2011 Indledning Ikast-Brande Kommune arbejder målrettet med at reducere CO2-udledningen fra de kommunale bygninger/institutioner/anlæg.

Læs mere

Perspektivnotat Skole og dagtilbud

Perspektivnotat Skole og dagtilbud Perspektivnotat Skole og dagtilbud Ledelsen på skole- og dagtilbudsområdet i per 18.5.2015 Konstitueret Langhøj skole og dagtilbud Langhøjskolen Langhøj SFO Langhøj dagtilbud Dagny Madsen Irma Søndergaard

Læs mere

Grønt Regnskab for de kommunale ejendomme 2009

Grønt Regnskab for de kommunale ejendomme 2009 Grønt Regnskab for de kommunale ejendomme 2009 Grønt Regnskab 2009 Kommunale ejendomme Ballerup Kommune har i mange år udarbejdet grønne regnskaber. Der er et for den geografiske enhed Ballerup Kommune,

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014. BO-VEST administration, Malervangen 1, 2600 Glostrup

GRØNT REGNSKAB 2014. BO-VEST administration, Malervangen 1, 2600 Glostrup GRØNT REGNSKAB 214 BO-VEST administration, Malervangen 1, 26 Glostrup Introduktion Grønt regnskab for BO-VESTs administrationsbygning på Malervangen udarbejdes årligt. Formålet er at følge forbrugsudviklingen

Læs mere

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal Rantzausgade 4 Antal beboere Grønt regnskab Rantzausgade 4 Om det grønne regnskab: fsb s grønne regnskaber opgør boligafdelingernes el-, vand og varmeforbrug, afkøling af fjernvarmevand samt affaldsmængder

Læs mere

Sammenfatning af grønt regnskab for Københavns Universitet 2008

Sammenfatning af grønt regnskab for Københavns Universitet 2008 Sammenfatning af grønt regnskab for Københavns Universitet 2008 Med et areal på godt 1 mio. m 2 og mere end 40.000 studerende og ansatte, der har sin gang på universitetet, er KU en arbejds- og studieplads,

Læs mere

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable. Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable. Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016 -opgørelse for 2014-2015 for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016 Opgørelse af udledning for Morsø Kommune som virksomhed 2 Indledning

Læs mere

Grønt Regnskab Ressourceforbrug i Greve Kommunes ejendomme

Grønt Regnskab Ressourceforbrug i Greve Kommunes ejendomme Grønt Regnskab 213 Ressourceforbrug i Greve Kommunes ejendomme Indhold Indledning... 3 Greve Kommune er Klimakommune... 3 Udviklingen i energiforbruget samlet set... 3 Datagrundlag... 3 Elforbrug... 4

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2015. BO-VEST administration, Malervangen 1, 2600 Glostrup

GRØNT REGNSKAB 2015. BO-VEST administration, Malervangen 1, 2600 Glostrup GRØNT REGNSKAB 215 BO-VEST administration, Malervangen 1, 26 Glostrup Introduktion Grønt regnskab for BO-VESTs administrationsbygning på Malervangen udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for

Læs mere

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet

Læs mere

Forord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør. Side 2

Forord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør. Side 2 Klimaregnskab 2015 Forord Årets klimaregnskab er resultatet af flere års fokus på at mindske vores CO 2 emission og samtidig finde en rapporteringsform, som er enkel, overskuelig og fokuserer på det væsentligste.

Læs mere

Klimaregnskab Forsikring & Pension

Klimaregnskab Forsikring & Pension Klimaregnskab 2016 Forord har i gennem de seneste 10 år udarbejdet klimaregnskab og haft fokus på, hvordan vi som organisation kan bidrage til at reducere CO 2 emissionen. Samtidig har vi også arbejdet

Læs mere

Grønt Regnskab Ressourceforbrug i Greve Kommunes ejendomme

Grønt Regnskab Ressourceforbrug i Greve Kommunes ejendomme Grønt Regnskab 215 Ressourceforbrug i Greve Kommunes ejendomme Indhold Indledning... 3 Greve Kommune er Klimakommune... 3 Udviklingen i energiforbruget samlet set... 3 Datagrundlag... 3 Elforbrug... 4

Læs mere

Tillæg til Grønt Regnskab 2012

Tillæg til Grønt Regnskab 2012 Tillæg til Grønt Regnskab 212 Varme Kommunes korrigerede varmeforbrug er samlet set steget med 1,9 % over de sidste to år. Dette er naturligvis et skuffende resultat, der vil blive arbejdet på at forbedre

Læs mere

0 OGUXS.RPPXQH V *U QQH,QGN EVSROLWLN

0 OGUXS.RPPXQH V *U QQH,QGN EVSROLWLN 0 OGUXS.RPPXQH V *U QQH,QGN EVSROLWLN %LODJ$ *U Q+DQGOLQJVSODQ IRUSHULRGHQ MDQXDUWLOGHFHPEHU Møldrup Kommunes første Grønne Handlingsplan har to overordnede mål : $WVLNUHDWGHQ*U QQH,QGN EVSROLWLNEOLYHUNHQGWKHU

Læs mere

Byens Grønne Regnskab 2012

Byens Grønne Regnskab 2012 Byens Grønne Regnskab 2012 Byens grønne regnskab 2012 Frederiksberg Kommune offentliggjorde i november 2004 for første gang et grønt regnskab for kommunen som geografisk område, kaldet Byens grønne regnskab.

Læs mere

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal Bellahøj Antal beboere Om det grønne regnskab: fsb s grønne regnskaber opgør boligafdelingernes el-, vand og varmeforbrug, afkøling af fjernvarmevand samt affaldsmængder og CO 2 belastning over de sidste

Læs mere

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet

Læs mere

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 1 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved

Læs mere

Jørgen Jensen Direktør

Jørgen Jensen Direktør Forord Vi skal passe på miljøet både af hensyn til os selv og af hensyn til kommende generationer. Teknisk Forvaltnings administration vil med grønt regnskab 2002 feje for egen dør og være et godt eksempel

Læs mere

Forord. Vi vil derfor hæve ambitionen og sigte på en reduktion fra 2010 til 2020 på 50 %. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør

Forord. Vi vil derfor hæve ambitionen og sigte på en reduktion fra 2010 til 2020 på 50 %. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør Klimaregnskab 2014 Forord Dette er Forsikring og Pensions 6. klimaregnskab. Siden 2009 har vi løbende arbejdet på at formindske vores CO 2 emission og samtidig finde en form at rapportere på, der er enkel

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2016 TEMARAPPORT. Vand

GRØNT REGNSKAB 2016 TEMARAPPORT. Vand GRØNT GRUNDVAND... 3 Mål for området... 3 Opgørelser af vandforbrug... 3 Opgørelser af ledningstab...4 Konklusion...5 Årets aktiviteter...5 HERNING VAND A/S... 6 Miljø- og fødevaresikkerhedspolitik...

Læs mere

Kultur- og Fritidsudvalgets budgetopfølgning pr. 1. juli 2017

Kultur- og Fritidsudvalgets budgetopfølgning pr. 1. juli 2017 Kultur- og Fritidsudvalgets opfølgning pr. 1. juli 2017 Positiv beløb = mindre udgift Udgifter uden overførselsadgang Kultur 11.170.082 15.874.838 4.704.756 7.138 003231 Stadion og idrætsanlæg 4.198.060

Læs mere

CO2-regnskab 2008. For virksomheden Jammerbugt Kommune

CO2-regnskab 2008. For virksomheden Jammerbugt Kommune CO2-regnskab 2008 For virksomheden Jammerbugt Kommune - Samlet fra el & varme (ton fra varme (ton Kommunale bygninger i alt 3.604 1.873 Administrationsbygninger 389 124 Skoler 1.856,5 1884,5 Fritids- og

Læs mere

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal Ryparken II Antal beboere Om det grønne regnskab: fsb s grønne regnskaber opgør boligafdelingernes el-, vand og varmeforbrug, afkøling af fjernvarmevand samt affaldsmængder og CO 2 belastning over de sidste

Læs mere

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal Dommerparken Antal beboere Om det grønne regnskab: fsb s grønne regnskaber opgør boligafdelingernes el-, vand og varmeforbrug, afkøling af fjernvarmevand samt affaldsmængder og CO 2 belastning over de

Læs mere

Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2013

Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2013 SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2013 Statusrapport for forbrugsåret 2013 Målsætningen for Solrød Kommune er at reducere CO 2 udledningen med 2 % om året frem

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C INDSTILLING Til Århus Byråd Den 12. maj 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 9840 2185 Jour. nr.: Ref.: LW Grønt Regnskab

Læs mere

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal Kollegiet Solbakken Antal beboere Om det grønne regnskab: fsb s grønne regnskaber opgør boligafdelingernes el-, vand og varmeforbrug, afkøling af fjernvarmevand samt affaldsmængder og CO 2 belastning over

Læs mere

Grøn styring i Rødovre Kommune

Grøn styring i Rødovre Kommune GRØNT REGNSKAB 2016 Indhold Indhold... 2 Grøn styring i Rødovre Kommune... 3 Grundlag og begreber... 3 Målsætninger og resultater... 4 Arealudviklingen... 4 Varmeforbrug... 6 Elforbrug... 8 Solceller...

Læs mere

CO2-regnskab 2015 DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2015

CO2-regnskab 2015 DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2015 CO2-regnskab 2015 DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2015 24-06-2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det samlede CO2 regnskab... 4 Udledning pr. borger for 2015... 5 Udledning pr. m 2 for

Læs mere

Børnepasning side 1. Indhold

Børnepasning side 1. Indhold Børnepasning side 1 Indhold 3.05 Skolefritidsordninger... 2 5.10 Fælles formål... 4 5.11 Dagpleje... 5 5.14 Daginstitutioner (institutioner kun for børn indtil skolestart... 6 5.17 Særlige dagtilbud og

Læs mere

Grønt Regnskab 2008 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2008

Grønt Regnskab 2008 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2008 Grønt Regnskab 2008 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2008 Grønt Regnskab 2008 Indledning Det grønne regnskab 2008 for Greve Kommune præsenterer ressourceforbruget i bygninger, der administreres

Læs mere

CO2 regnskab 2010 for Furesø Kommunes virksomhed

CO2 regnskab 2010 for Furesø Kommunes virksomhed CO2 regnskab 2010 for Furesø Kommunes virksomhed 1. Indledning Furesø Kommune tilsluttede sig i 2008 Danmarks Naturfredningsforenings klimakommuneordning og lige siden har der været stor fokus på klimaområdet.

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

CO 2. -regnskab 2009. For virksomheden Jammerbugt Kommune

CO 2. -regnskab 2009. For virksomheden Jammerbugt Kommune -regnskab 2009 For virksomheden Jammerbugt Kommune regnskab for Jammerbugt Kommune 2009 Jammerbugt Kommune indgik d. 9. oktober 2009 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Formålet

Læs mere

Stamblad for Biersted Skole og Bissen SFO praktisk miljøledelse

Stamblad for Biersted Skole og Bissen SFO praktisk miljøledelse Data fra spørgeskema Biersted Skole Allerede igangsatte aktiviteter Kontrol med forbrug og adfærd omkring forbrug Ikke igangsatte aktiviteter Grøn ordning Miljøretningslinjer og -handleplan Affaldssortering

Læs mere

Klimakommune Allerød 2012

Klimakommune Allerød 2012 Klimakommune Allerød 2012 Aftalen Allerød kommune indgik i sommeren 2009 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Som følge af aftalen har Allerød kommune forpligtiget sig til at reducere

Læs mere

Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Læsevejledning Dette er det Grønne Regnskab for Slagelse Kommunes egen drift. Dokumentet redegør dermed for ressourceforbruget i de kommunale bygninger og udvalgte medarbejders kørsel. Det Grønne Regnskab

Læs mere

Kommunens grønne regnskab 2007 til Selvforsynende energihus på Søndermarkskolen

Kommunens grønne regnskab 2007 til Selvforsynende energihus på Søndermarkskolen Kommunens grønne regnskab 2007 til 2015 Selvforsynende energihus på Søndermarkskolen 1 Indhold Mål og midler for reduktion af CO2-udledningen...3 Frederiksberg Kommunes CO 2 -udledning...3 De offentlige

Læs mere

Energi i Egedal de kommunale ejendomme

Energi i Egedal de kommunale ejendomme Energi i Egedal de kommunale ejendomme Status på arbejdet med energi i egne bygninger 2013 2020 Mål for Egedal Kommune Egedal Kommune har som mål at reducere energiforbruget og CO2-udslippet i egne bygninger

Læs mere

2013 CO2-regnskab for Stevns Kommune som virksomhed

2013 CO2-regnskab for Stevns Kommune som virksomhed CO 2 -regnskab for Stevns Kommune 2013 Side 2 af 11 2013 CO2-regnskab for Stevns Kommune som virksomhed Stevns Kommune arbejder aktivt for nedsættelse af CO2 udledningen og dermed være med til, at begrænse

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

Byrådsindstilling. Grønt Regnskab 2004. Til Århus Byråd Via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling

Byrådsindstilling. Grønt Regnskab 2004. Til Århus Byråd Via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling Byrådsindstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling Borgmesterens Afdeling Grønt Regnskab 2004 Resume Det grønne regnskab omfatter

Læs mere

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011 CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011 Kilder til CO 2 -udledningen samt udvikling i perioden 2006 til 2011 CO 2 -udledningen er i perioden 2006 til 2011 faldet med 18 % (figur 1). Det er godt på vej mod

Læs mere

Indholdsfortegnelse. side. Indledning 3. Afgrænsning af det grønne regnskab 4. Sammenfatning 5. Fakta om Region Midtjylland 7

Indholdsfortegnelse. side. Indledning 3. Afgrænsning af det grønne regnskab 4. Sammenfatning 5. Fakta om Region Midtjylland 7 Indholdsfortegnelse side Indledning 3 Afgrænsning af det grønne regnskab 4 Sammenfatning 5 Fakta om Region Midtjylland 7 Samfundsansvar og bæredygtighed 9 Eksempler på forbedringstiltag 1 Forudsætninger

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2013 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 02 Dato

Læs mere

Datakvalitet. Regnskabet indeholder data for: CO 2 -udledning Elforbrug Varmeforbrug Gasforbrug Affald Vandforbrug Luftforurening Støj

Datakvalitet. Regnskabet indeholder data for: CO 2 -udledning Elforbrug Varmeforbrug Gasforbrug Affald Vandforbrug Luftforurening Støj Byens Grønne Regnskab 2013 Byens grønne regnskab 2013 Frederiksberg Kommune offentliggjorde i november 2004 for første gang et grønt regnskab for kommunen som geografisk område, kaldet Byens grønne regnskab.

Læs mere

Side 1 / 7 Side 2 / 7 Side 3 / 7 Side 4 / 7 Side 5 / 7 Side 6 / 7 Side 7 / 7 Svendborg Kraftvarme Miljøberetning for 2014 1) Miljøpolitik Gældende for strategiplan 2013-2016 og virksomhedsplan 2014. Svendborg

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2012 og handlingsplan 2013

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2012 og handlingsplan 2013 Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO 2 -opgørelse 2012 og handlingsplan 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Status på projekter 2012... 2 Energirenovering af de kommunale bygninger... 2 Energibesparelser

Læs mere

CO2-regnskab 2012. For virksomheden Silkeborg Kommune

CO2-regnskab 2012. For virksomheden Silkeborg Kommune CO2-regnskab 2012 For virksomheden Silkeborg Kommune Uændret CO2 udledning i 2012 Silkeborg Kommune sætter nye mål for at begrænse CO2-udledningen. Allerede sidste år nåede kommunen målet om at sænke udledningen

Læs mere

Stamblad for Ulveskov Skole, Børnehave & SFO praktisk miljøledelse

Stamblad for Ulveskov Skole, Børnehave & SFO praktisk miljøledelse Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Kontrol med forbrug og adfærd omkring forbrug Affaldssortering Ikke igangsatte aktiviteter Grøn ordning Miljøretningslinjer og -plan Grønne indkøb Bemærkninger

Læs mere

Dagsordenpunkt. Status for CO2-udledningen i Gladsaxe i 2014. Beslutning. Tiltrådt. Gennemgang af sagen

Dagsordenpunkt. Status for CO2-udledningen i Gladsaxe i 2014. Beslutning. Tiltrådt. Gennemgang af sagen Dagsordenpunkt Status for CO2-udledningen i Gladsaxe i 2014 Beslutning Tiltrådt. Gennemgang af sagen By- og Miljøforvaltningen har beregnet udledningen af CO2 i Gladsaxe i 2014 og præsenterer i de følgende

Læs mere

Befolkningsprognose

Befolkningsprognose Befolkningsprognose 2014-2025 Forord Denne befolkningsprognose for Struer Kommune er udarbejdet i KMDs befolkningsprognoseprogram Opus Simulering Befolkning, der prognosticerer den fremtidige befolkningsudvikling

Læs mere

Miljøberetning for året 2011

Miljøberetning for året 2011 Miljøberetning for Svenningsens Maskinforretning A/S 2011 Indledning Virksomheden er ikke omfattet af forpligtigelsen til at aflægge grønt regnskab, men har valgt at offentliggøre et grønt regnskab/miljøberetning,

Læs mere

Side 2 af , CO 2 -regnskab for Stevns Kommune som virksomhed

Side 2 af , CO 2 -regnskab for Stevns Kommune som virksomhed 2014, CO 2 -regnskab for Stevns Kommune som virksomhed Stevns Kommune arbejder aktivt for nedsættelse af CO 2 -udledningen og dermed være med til, at begrænse klimaændringerne og mindske afhængigheden

Læs mere

Klimaregnskab 2012 for Klima-, Energi-, og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse

Klimaregnskab 2012 for Klima-, Energi-, og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse Klimaregnskab 212 for Klima-, Energi-, og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse 1. Beretning...2 1.1. Året der gik...2 1.2. Klimastrategi og fremadrettet fokus...4 2. Analyser og rapportering...5

Læs mere

Kommunens grønne regnskab 2012

Kommunens grønne regnskab 2012 Kommunens grønne regnskab 212 CO 2- udledningen falder! Ny lavenergi daginstitution på Virginiavej. Foto: Christian Lilliendahl 1 Grønt regnskab for Frederiksberg Kommune 212 Det grønne regnskab viser

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

Struer Kommune, uforbrugte bevillinger i 2014 - til genbevilling i 2015

Struer Kommune, uforbrugte bevillinger i 2014 - til genbevilling i 2015 Børne- og Udannelsesudvalget Folkeskoler Skole IT 1010010211-1.237.436-1.237.436-1.237.436 0 0 Vedligeholdelse af ejendomme (Teknisk Drift og Anlæg) xg-2510060101-00013 Teknisk drift, skoler, (Teknisk

Læs mere

MILJØREGNSKAB 2012. EKJ er miljøcertificeret efter 14001

MILJØREGNSKAB 2012. EKJ er miljøcertificeret efter 14001 MILJØREGNSKAB 2012 EKJ er miljøcertificeret efter 14001 Fakta om EKJ EKJ rådgivende ingeniører as blev stiftet i 1961, og er i dag en af Københavns største rådgivende virksomheder. Hovedkontor CVR-nr.

Læs mere

Grønt Regnskab 2014. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2014. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 214 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Elforbrug... 4 Kommunale bygningers varmeforbrug... 5 Kommunale bygningers vandforbrug... 6 Transport... 7

Læs mere

Energistyrelsens KlimaregnsKab 2013

Energistyrelsens KlimaregnsKab 2013 Energistyrelsens Klimaregnskab 2013 Klimaregnskab 2013 for Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K. CVR 59 77 87 14 EAN: 5798000020009 ISBN: 978-87-93071-74-2 København 26. marts 2014 Indholdsfortegnelse

Læs mere

CO 2 -regnskab. Svendborg Kommune ,05 Tons / Indbygger

CO 2 -regnskab. Svendborg Kommune ,05 Tons / Indbygger CO 2 -regnskab Svendborg Kommune 2010 9,05 Tons / Indbygger 1 CO 2 -regnskabet 2010 Svendborg Byråd vedtog i 2008 en klimapolitik, hvori kommunen har besluttet at opstille mål for reduktionen af CO 2 -emissionen

Læs mere

Klimakommunerapporten 2015

Klimakommunerapporten 2015 Klimakommunerapporten 2015 Struer Kommune underskrev i oktober 2013 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Med aftalen har Struer Kommune, som virksomhed, forpligtet sig til at reducere

Læs mere

Anlægsregnskaber afsluttet i regnskabsåret 2013:

Anlægsregnskaber afsluttet i regnskabsåret 2013: er afsluttet i regnskabsåret 2013: Anlægs- Forbrug Forbrug i Anlægsbevilling tidligere år 2013 regnskab 0.02 Byggemodning, Kirketoft 1. og 2. etape 2.058.113 2.005.837 184.200 2.190.037 0.02 Byggemodning,

Læs mere

Hovedkontor EKJ rådgivende ingeniører as Regionskontor EKJ rådgivende ingeniører as. 2100 København Ø. 7000 Fredericia Tlf. 33 11 14 14 Tlf.

Hovedkontor EKJ rådgivende ingeniører as Regionskontor EKJ rådgivende ingeniører as. 2100 København Ø. 7000 Fredericia Tlf. 33 11 14 14 Tlf. EKJ rådgivende ingeniører as blev stiftet i 1961, og er i dag en af Københavns største rådgivende virksomheder. EKJ yder rådgivning vedrørende planlægning, byggeri, anlæg og ikke mindst miljø for mange

Læs mere

Indhold. Forord... 2. Indledning... 3. 1 Princippet i miljøstyring... 4

Indhold. Forord... 2. Indledning... 3. 1 Princippet i miljøstyring... 4 Grønt regnskab 2003 KØBENHAVNS AMT Indhold Forord.................................................. 2 Indledning............................................. 3 1 Princippet i miljøstyring..........................

Læs mere

Pendlingsafstanden med kollektiv trafik og bil er stigende, og presset på motorvejene og dermed trængslen er steget.

Pendlingsafstanden med kollektiv trafik og bil er stigende, og presset på motorvejene og dermed trængslen er steget. N O T A T 21-11-2016 Sag nr. 15/1003 Dokumentnr. 32130/16 Henrik Severin Hansen Tel. E-mail: Flere danskere tager bilen på arbejde og uddannelse men de regionale forskelle er store Efter en længere periode,

Læs mere