Indhold. Forord Indledning Princippet i miljøstyring... 4

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indhold. Forord... 2. Indledning... 3. 1 Princippet i miljøstyring... 4"

Transkript

1 Grønt regnskab 2003 KØBENHAVNS AMT

2 Indhold Forord Indledning Princippet i miljøstyring Københavns Amts miljø- og energiopgørelse Energi Miljø Evaluering af energi- og miljøindsatsen Institutionernes energi- og miljøindsats opsummering af Grønt Budget Konklusion Energi- og miljøindsats i amtet før, nu og fremover Miljøpåvirkninger baggrund for parametrene i grønt regnskab Fakta om Københavns Amt Bilag

3 Forord Med Grønt Regnskab 2003 tegner Københavns Amt for tredje år i træk et billede af amtets samlede miljøbelastning og -indsats. Det grønne regnskab giver et miljømæssigt tilbageblik på det år, der er gået og giver et godt afsæt for at tage stilling til, hvor der skal sættes ind i år og de kommende år. Amtsrådet vedtog med Miljøpolitik 2001, at vi vil arbejde aktivt for et bedre miljø - indadtil overfor amtets ansatte og institutioner, regionalt overfor amtets borgere samt internationalt i forhold til de globale miljøproblemer. Et omdrejningspunkt for amtets aktive miljøindsats indadtil er at indføre miljøstyring på amtets institutioner og med dette at øge miljøbevidstheden. Institutionernes grønne regnskaber er et naturligt element i miljøstyringen. Grønt Regnskab 2002 viste, at både amtets samlede varmeforbrug og vandforbrug var faldet i forhold til året før. I år kan vi konstatere nok et fald i amtets samlede energiforbrug, idet varmeforbruget på amtets institutioner er faldet med 5,3 %, og vandforbruget er faldet med 5 % fra 2002 til Det er glædeligt, at institutionernes indsats på miljøområdet giver pote igen i år, og jeg håber, at den gode udvikling vil fortsætte. Vores aktive miljøindsats er den indsats, der sker hver dag, når vi køber ind, bruger el, vand og varme osv. Det er her, vi kan gøre en forskel, hvis vi ændrer vaner eller forbrug. Men kun hvis vi alle er opmærksomme på, hvordan vi belaster miljøet. Amtets ansatte er derfor uundværlige i arbejdet for et bedre miljø, og institutionernes grønne regnskaber er med til at sikre, at vi alle fastholder opmærksomheden omkring, hvordan vi påvirker miljøet. Amtsrådet har i 2003 valgt at udvide arbejdet for et bedre miljø med et grønt budget. Det grønne budget skal ses som en naturlig fortsættelse af arbejdet med at indføre miljøstyring. Med sine godt ansatte er Københavns Amt en af de største virksomheder i Danmark. Der er ingen tvivl om, at vores indsats gør en forskel for miljøet. Derfor håber vi, at det grønne regnskab og fremover også det grønne budget kan bidrage til at øge bevidstheden om amtets miljøbelastning og fortsætte arbejdet med at nedsætte vores miljøpåvirkning. Vibeke Storm Rasmussen Amtsborgmester 2

4 GrøntregnskabIndledning Indledning Grønt regnskab 2003 for Københavns Amt er, som de tidligere år, en opsamling af regnskaber fra amtets institutioner. Regnskabet falder i fem kapitler. Kapitel 1 Princippet i miljøstyring i Københavns Amt beskriver formålet og processen med miljøstyring, samt den model der arbejdes efter i amtet. I Kapitel 2 Københavns Amts energi- og miljøopgørelse præsenteres amtets forbrug på udvalgte energi- og miljøparametre i 2003, en opsamling af opstillede miljømål og gennemførte miljøaktiviteter frem til 2003 samt en opsamling af grønt budget. I kapitlet præsenteres også udviklingen i forbruget gennem de seneste år, nøgletal for enkelte parametre, og energi- og vandforbruget i 2002 sammenlignes med forbruget i andre amter. Endelig gengives en opsummering af institutionernes grønne budgetter for Fremover vil de grønne budgetter følge de økonomiske budgetter og blive politisk behandlet og offentliggjort sammen med amtets økonomiske budget, hvilket sker første gang med Budget Derfor indeholder Grønt regnskab 2003 ikke en opgørelse af institutionernes grønne budgetter for 2005, selvom de er afleveret samtidig med grønt regnskab Kapitel 3 Miljøindsatsen i amtet før, nu og fremover beskriver, hvad amtet har gjort og planlægger at gøre i 2004 for at virkeliggøre miljøpolitikken og støtte institutionerne i arbejdet med at indføre miljøstyring. Afsnittet indeholder også en introduktion til amtets Energifond samt Energiledelse i amtet, herunder EnergiLedelsesOrdningen (ELO). Kapitel 4 Miljøpåvirkninger - baggrund for parametrene i grønt regnskab, indeholder en beskrivelse af baggrunden for, hvorfor skabelonen til grønt regnskab ser ud, som den gør. Kapitel 5 Fakta om Københavns Amt beskriver amtets opgaver og størrelse. Bilaget giver en oversigt over institutionernes forbrug på udvalgte parametre. Forbrug, der er taget fra institutionernes grønne regnskaber. Grønt regnskab 2003 bygger på institutionernes grønne regnskaber. Disse er udarbejdet efter en skabelon, der består af et dataark og et evalueringsark. I dataarket angiver institutionerne deres affaldsproduktion samt deres forbrug af el, vand og varme, rengøringsmidler, papir, økologiske fødevarer, brændstof, gas til ukrudtsbekæmpelse og vejsalt. Amtets tre sygehuse opgiver desuden forbruget af gasser og kemikalier til røntgen. I evalueringsarket angiver institutionerne deres miljømål og aktiviteter for 2003 samt deres miljøindsats i årene før Grønt regnskab

5 GrøntregnskabPrincippet i miljøstyring i Københavns Amt 1 Princippet i miljøstyring i Københavns Amt Ifølge amtets miljøpolitik skal alle institutioner arbejde med grønne mål og miljøstyring inden udgangen af Miljøstyring er en systematisk metode at arbejde med miljøforbedringer på. Miljøstyring indeholder fire elementer status, evaluering, prioritering og gennemførelse. Det er en løbende proces, hvor man med intervaller opgør status over sine resultater og sætter nye mål. I Københavns Amt forløber intervallet over et år. Ved årsskiftet gøres status over amtets forbrug og miljøpåvirkning. Det afrapporteres i det grønne regnskab, som forelægges til politisk behandling samtidig med det økonomiske regnskab i maj. De nye mål beskrives i det grønne budget, der formuleres forud for budgetåret og bliver politisk behandlet i efteråret sammen med det økonomiske budget. Processen kan illustreres sådan: Organiseringen af arbejdet med miljøstyring sker bedst på den enkelte institution. Institutionen tager sig af at udarbejde et grønt regnskab, opstille miljømål og aktiviteter i grønt budget samt følge op. En forudsætning for at kunne opstille mål er, at man gør status over ens forbrug i forhold til de væsentligste miljøpåvirkninger. Dataarket i det grønne regnskab giver denne dokumentation for miljøpåvirkninger og forbrug. Kapitel 4 angiver, hvordan de forskellige parametre påvirker miljøet. På baggrund af status over miljøpåvirkningerne kan arbejdet evalueres. Er der opsat mål, skal det vurderes, om målene er nået. Evalueringen gennemføres med udgangspunkt i evalueringsarket, der hører til det grønne regnskab, hvor man opgør, hvilke aktiviteter og mål der er arbejdet med. Gennemføre Status Grønt regnskab, dataark Evaluere Grønt regnskab, evalueringsark Med afsæt i status og vurdering fra grønt regnskab prioriteres, hvor der fremover vil være behov for at arbejde med miljøet. Der opstilles mål og aktiviteter for arbejdet i det kommende år ved at udarbejde et grønt budget. De planlagte aktiviteter skal nu gennemføres i praksis og derpå gøres status igen, og processen med miljøstyring begynder forfra. Prioritere Grønt budget 4

6 GrøntregnskabKøbenhavns Amts energi- og miljøopgørelse 2 Københavns Amts energi- og miljøopgørelse Grønt regnskab 2003 bygger på energi- og miljødata fra 134 institutioner. I det følgende behandles energi- og miljødata hver for sig. Det skyldes, at institutionerne gennem en årrække har opgjort energidata, mens det kun er tredje år, de opgør miljødata. Samtidig skelnes der mellem sygehusenes forbrug og amtets øvrige institutioners. Det gøres for at øge gennemskueligheden i udviklingen i forbruget generelt. Sygehusene står som institutionsgruppe for langt det største forbrug. Derfor vil en samlet fremstilling gøre det svært at gennemskue, hvordan forbruget på amtets øvrige institutioner har udviklet sig. I kapitlet er der udregnet en række nøgletal for forbrug af energi og vand. Et nøgletal er en beregnet størrelse, som kan bruges til at vurdere og sammenligne forbrug eller miljøpåvirkninger. For energi- og miljøforbrug er de almindelige nøgletal: Varmeforbrug (årligt klimakorrigeret i kwh) pr. opvarmet areal (m 2 ) Elforbrug (kwh) pr. totalt indendørs areal (m 2 ) Vandforbrug (brugsvand i liter) pr. totalt areal (m 2 ) og pr. ansat Affald (kg) pr. årsværk Papirforbrug (kg) pr. årsværk Endvidere beregnes nøgletal for amtets sygehuse: Lattergas (kg) pr. sengedag Ilt (liter) pr. sengedag Film (m 2 ) pr. sengedag Fremkaldervæske (liter) pr. sengedag Fikservæske (liter) pr. sengedag Årets resultater i nøgletal Sygehuse Øvrige institutioner Forbrugsart Enhed Varme kwh/m El kwh/m Vand liter/m Affald kg/årsværk Energi Energi- og vandforbruget er opgjort for hele Københavns Amt. Amtets opgørelse omfatter ikke energiog vandforbrug i forbindelse med udlicitering af vask, madordninger m.v., men er inklusive procesforbrug på sygehusene. Energiopgørelsen er lavet på baggrund af data fra 134 institutioner, hvilket er lidt færre end i Dog omfatter opgørelsen et opvarmet areal på i alt m 2 mod m 2 i Forskellen skyldes primært to forhold. Dels er der sket justeringer i de enkelte institutioners arealopgørelser, dels er der sket sammenlægninger af institutioner hen imod færre, men større institutioner. Grønt regnskab

7 Varme Varmeforbruget til opvarmning af bygninger er afhængig af udetemperaturen. For at gøre varmeforbruget sammenlignelige fra et koldt år til et varmt, omregnes det til et normalt år. Et normalt år består af 3112 graddage, mens der i 2003 er målt 3021 graddage, svarende til at 2003 har været 3% varmere end normal året. Alle varmeforbrug i dette grønne regnskab er omregnet til normal år, også kaldet klimakorrigeret varmeforbrug. Figur 2 Varmeforbrug pr. m 2 fra % Tabel 1 Samlet klimakorrigeret forbrug af varme i 2003 Øvrige Sygehuse institutioner I alt Varme (MWh) (MWh) (MWh) Sygehuse 2000 Øvrige inst Forbrug af varme i Figur 1 Samlet klimakorrigeret varmeforbrug fra MWh Figur 2 viser, at varmeforbruget pr. m 2 er faldet i forhold til sidste år for såvel sygehuse som øvrige institutioner. Figur 3 Amternes varmeforbrug pr. m 2 i 2002 kwh/m Figur 1 viser udviklingen i amtets samlede klimakorrigerede varmeforbrug i perioden fra 1999 til Varmeforbruget er faldet med 5,3% fra 2002 til 2003, mens der over de seneste fem år er sket en reduktion i varmeforbruget på samlet set 8%. Faldet i varmeforbruget er sket såvel på sygehuse, som på øvrige institutioner, hvilket også fremgår af udviklingen i varmeforbruget pr. m Bornholms Amt Frederiksborg Amt Fyns Amt Københavns Amt Nordjyllands Amt Ribe Amt Ringkøbing Amt Roskilde Amt Storstrøms Amt Sønderjyllands Amt Vejle Amt Vestsjællands Amt Viborg Amt Århus Amt Figur 3 viser sammenligninger af varmenøgletal for alle amter i Varmeforbruget er opgjort eksklusive procesforbruget på sygehusene i alle amter. Figuren viser, at Københavns Amt har det højeste varmenøgletal. Dette kan være en indikation på, at der stadig er et potentiale at hente med varmebesparelser. En særlig indsats for at nedbringe energiforbruget i amtet sker i forbindelse med ny- og ombygninger af amtets institutioner. 6

8 El Tabel 2 Samlet forbrug af el i 2003 Øvrige Sygehuse institutioner I alt El (MWh) (MWh) (MWh) Forbrug af el i Figur 4 Samlet elforbrug fra MWh Figur 4 viser udviklingen i Københavns Amts samlede elforbrug fra 1999 til Elforbruget er gennem de seneste fem år steget med 4 %, men har dog stort set været uændret fra 2001 til Den stigende tendens i elforbruget vurderes at hænge sammen med driftsudvidelser, udvidet brug af pc ere og andre elektriske apparater. Figur 5 Udviklingen i elforbruget pr. m 2 fra kwh/m Figur 6 Amternes elforbrug pr. m 2 i 2002 kwh/m Bornholms Amt Frederiksborg Amt Fyns Amt Københavns Amt Nordjyllands Amt Ribe Amt Ringkøbing Amt Roskilde Amt Storstrøms Amt Sønderjyllands Amt Vejle Amt Vestsjællands Amt Viborg Amt Århus Amt Figur 6 viser nøgletal for amternes elforbrug i 2002 opgjort eksklusiv procesforbrug. Københavns Amt er placeret blandt amterne med det højeste forbrug. Dette kan være en indikation på, at der stadig er et potentiale at hente med elbesparelser. I den forbindelse bliver der inviteret til temaeftermiddage, hvor der blandt andet kan hentes inspiration til konkrete tiltag for at spare på elforbruget. Vand Tabel 3 Samlet forbrug af vand i 2003 Øvrige Sygehuse institutioner I alt Vand m 3 m 3 m 3 Forbrug af vand i Figur 7 Amtets vandforbrug fra m Sygehuse Øvrige inst Figur 5 viser et mindre elforbruget pr. m 2 i 2003 i forhold til i Dette gælder både for sygehusene og øvrige institutioner Grønt regnskab

9 Figur 7 viser udviklingen i amtets vandforbrug over en 5-årig periode. Vandforbruget er faldet med 17% i perioden, og i forhold til 2002 er der sket et fald på samlet set 5%. Figur 8 Vandforbrug pr. årsværk fra m3/ansat Sygehuse Øvrige inst Figur 8 viser, at vandforbruget pr. årsværk er steget det seneste år på sygehusområdet, mens der er sket et nævneværdigt fald blandt de øvrige institutioner. Dette skyldes primært, at der er sket en reduktion i antallet af ansatte på sygehusene, mens der er sket en stigning i antal ansatte på øvrige institutioner. Figur 9 Amternes vandforbrug pr. m 2 i 2002 m 3 /m 2 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0,0 Bornholms Amt Frederiksborg Amt Fyns Amt Københavns Amt Nordjyllands Amt Ribe Amt Ringkøbing Amt Roskilde Amt Storstrøms Amt Sønderjyllands Amt Vejle Amt Vestsjællands Amt Viborg Amt Århus Amt Figur 9 viser amternes nøgletal for vandforbrug. Københavns Amt ligger blandt de mest forbrugende amter. Dette kan være en indikation på, at der stadig er et potentiale at hente med vandbesparelser, f.eks. kan toiletter løbende blive udskiftet til vandsparetoiletter. Ligeledes skiftes armatur løbende ud med vandsparearmatur. Nøgletal Tabel 4 Nøgletal for amtets forbrug af varme, el og vand i 2002 og 2003 Sygehuse Øvrige institutioner Hele amtet Forbrugsart Enhed Varme kwh/m ) 206 El kwh/m Vand liter/m ) Nøgletallet for varmeforbruget i 2002 er fejlagtigt angivet til 207 i Grønt Regnskab Det burde have været 218. Nøgletallet for vand og varme i hele Københavns Amt er faldet med henholdsvis -6,2% og -5,5%, mens nøgletallet for el er stagneret i perioden 2002 til

10 Miljø Dette afsnit indeholder en opgørelse af amtets miljødata i 2003, dvs. amtets produktion eller forbrug af en række produkter med miljørelaterede effekter. Afsnittet indeholder desuden opgørelser over amtets forbrug gennem de sidste tre år. På nogle områder er der suppleret med nøgletal, som forbrug pr. ansat eller pr. m 2. Da alle institutioner ikke har indberettet forbrug på alle parametre, angives det for hver miljøparameter, hvor mange institutioner der indgår i den aktuelle opgørelse. Figur 10 Affaldsmængder i Affald Figur 10 viser amtets affaldsmængder gennem de sidste tre år fordelt på forskellige typer af affald. Langt den største del af amtets affald håndteres som dagrenovation, dernæst bliver der håndteret meget store mængder pap, papir samt køkkenaffald. Af figuren fremgår det, at den samlede affaldsproduktion er faldet fra 2002 til Faldet kan tilskrives, at særligt produktionen af dagrenovation og papirog papaffald er faldet. En årsag til det registrerede fald i pap - og papiraffald skyldes sandsynligvis, at der på amtsgården ikke er registreret noget papiraffald i Af figuren kan det endvidere ses, at der fra 2002 til 2003 er sket en stigning i affaldstyperne olie og kemikalieaffald, glas og elektronikskrot. Dette tyder på, at sygehusene og de øvrige institutioner er blevet bedre til at sortere dette affald. Figur 11 viser fordelingen af affald til hhv. forbrænding, genanvendelse og specialbehandling gennem de sidste 3 år. Det kan ses, at der fra 2002 til 2003 er sket et fald i affaldsmængderne, der går til forbrænding samt til genanvendelse Olie- og kemikalie (kg) Glas (kg) Elektronikskrot (kg) 1) Batterier (kg) 1) Toner (stk.) 1) Klinisk risikoaffald (kg) 3) Figur 11 Fordeling af affald i , der går til forbrænding, genanvendelse og specialbehandling Kg Dagrenovation (kg) 2001 Pap (kg) 2002 Papir (kg) Køkkenaffald (kg) 2003 I alt (kg) 2) 0 Forbrænding Genanvendelse 1) 2003 Specialbehandling 1) I 2002 og 2003 indgår affaldstyperne elektronikskrot og batterier, de indgår ikke i opgørelsen for Grønt regnskab ) Forbruget blev ikke opgjort i ) Tonere indgår ikke i denne opgørelse. 3) Risikoaffald fra sygehusene udgør det affald, der går til specialbehandling. I 2001 og 2002 indgik tre sygehuse i opgørelsen af affald til specialbehandling, hvor kun to sygehuse indgår i opgørelsen for

11 10 Figur 12 viser amtets procentvise fordeling af affald i kategorierne genanvendelse, forbrænding og deponering/specialbehandling for Ser man på den procentvise bortskaffelse af affaldet, kan man imidlertid ikke se de store ændringer fra 2002 til I 2003 blev der bortskaffet 85,2 % affald ved forbrænding mens 85,7% blev bortskaffet i I 2003 blev 13,9 % af affaldet genanvendt, mens der i 2002 blev genanvendt 13,5%. 1,8 % af risikoaffaldet blev i 2003 sendt til specialbehandling, mens der i 2002 blev sendt 0,8 % til specialbehandling. Der er således sket en lille forbedring i håndteringen af affaldsmængden. Figur 12 Bortskaffelse af affald i 2003 Forbrænding 85,2% Tabel 5 viser amtets mængde af affald, fordelt på affaldstyper på amtets sygehuse og øvrige institutioner. Det er tydeligt, at sygehusene står for størstedelen af olie- og kemikalieaffald, køkkenaffald og elektronikskrot. Tabel 5 Affaldsmængder i 2003 Sygehuse Institutioner Antal Affalds- Antal Affaldsmængder mængder Dagrenovation kg kg Olie- og kemikalie kg kg Glas kg kg Pap kg kg Papir kg kg Køkkenaffald kg kg Elektronikskrot kg kg Batterier kg kg Toner stk stk. Klinisk risikoaffald kg - 2) - I alt 1) kg kg 1) Toner indgår ikke i denne opgørelse. 2) Risikoaffald på institutionerne er ikke opgjort. Specialbehandling 1,8% Genanvendelse 13,0% Som det fremgår af nedenstående nøgletal - tabel 6 - er der sket en stigning i mængden af affald pr. årsværk fra 2002 til 2003 på amtets sygehuse, mens der er sket et fald blandt de øvrige institutioner fra 2001 til Tabel 6 Nøgletal for affaldsproduktion Enhed Sygehuse kg pr. årsværk Institutioner kg pr. årsværk Rengøring og vask Københavns Amt har et stort forbrug af diverse rengøringsmidler. Forbruget af tøjvaskemiddel og maskinopvaskemiddel er specielt højt i forhold til forbruget af andre rengøringsmidler. I figur 13 kan man se, at forbruget af rengøringsmidler generelt er steget fra 2002 til Dog er stigningen ikke så stor, som det umiddelbart ser ud, da tallet i 2003 indeholder indberetninger fra 3 sygehuse, mens tallet i 2002 kun indeholder indberetninger fra 2 sygehuse. Figur 13 Forbrug af rengøringsmidler i Universalrengøringsmiddel (liter) Gulvrengøring (liter) Sanitetsrengøring (liter) Håndopvaskemiddel (liter) 2001 Tøjvaskemiddel (liter) 2) ) Kalkfjerner (liter) Toiletrens (liter) 2003 Maskinopvask (kg) Afspændingsmiddel (kg) Skumrengøring (kg) 1) Et sygehus forbrug af rengøringsmidler indgår ikke i ) I tallet indgår også forbruget af tøjvaskemiddel fra den udliciterede tøjvask på et sygehus. Af tabel 7 fremgår forbruget af diverse rengøringsmidler fordelt på sygehuse og øvrige institutioner.

12 Tabel 7 Forbrug af rengøringsmidler i 2003 Sygehuse Øvrige institutioner Antal Forbrug af rengøringsmidler Antal Forbrug af rengøringsmidler Universalrengøringsmiddel liter liter Gulvrengøring liter liter Sanitetsrengøring liter liter Håndopvaskemiddel liter liter Tøjvaskemiddel liter liter Kalkfjerner liter liter Toiletrens liter liter Maskinopvask kg kg Afspændingsmiddel kg kg Skumrengøring kg kg Miljøvenlige rengøringsmidler Tabel 8 angiver, hvor mange af Københavns Amts sygehuse og øvrige institutioner, der overvejende bruger miljømærkede rengøringsmidler. Miljømærkede rengøringsmidler er produkter, der er mærkede med EU blomsten eller Svanen. Alle sygehuse har siden 2002 overvejende brugt miljømærkede rengøringsmidler. Institutionerne er ligeledes blevet mere opmærksomme på at bruge dem. Siden 2001, hvor 56 % af de øvrige institutioner primært brugte miljømærkede rengøringsmidler, er der sket en udvikling, så 81 % af de øvrige institutioner i 2002 primært bruger miljømærkede rengøringsprodukter. Andelen er dog i 2003 faldet til 78 %. Papir Udviklingen i papirforbruget fremgår af nedenstående tabel. Tallene viser, at der er sket en stigning i forbruget af A4-papir og papirhåndklæder fra 2002 til Stigningen i forbruget af papirhåndklæder ligger hos sygehusene, der har øget deres forbrug med 73%, mens de øvrige institutioners forbrug stort set er uændret. Tabel 9 Forbrug af papir i A4-papirforbrug (kg) Papirhåndklæder (kg) 1) ) Forbruget af papirhåndklæder blev ikke opgjort i Tabel 8 Forbrug af miljømærkede rengøringsmidler i Sygehuse Øvrige institutioner (antal og %) (antal og %) Anvender overvejende miljømærkede rengøringsmidler 2 (66,6%) 3 (100%) 3 (100%) 58 (56%) 83 (81%) 78 (78%) Anvender ikke miljømærkede rengøringsmidler 1 (33,3%) (44%) 19 (19%) 22 (22%) I alt 3 (100%) 3 (100%) 3 (100%) 104 (100%) 102 (100%) 100 (100%) Grønt regnskab

13 Forbruget af A4-papir i Københavns Amt fremgår af tabel 10. Sygehusenes papirforbrug i 2003 på kg er steget i forhold til 2002, hvor forbruget var på kg. Papirforbruget i 2003 på amtets øvrige institutioner, der var på kg, er ligeledes steget i forhold til 2002, hvor forbruget var på kg. Denne stigningen kan skyldes, at Amtsgården, der står for 28% af det samlede papirforbrug i 2003, ikke indgik i opgørelsen i Tabel 10 Forbrug af papir i 2003 Sygehuse Antal Papirforbrug Øvrige institutioner Antal Papirforbrug A4-papirforbrug kg kg Papirhåndklæder kg kg Tabel 11 viser udviklingen i brugen af miljømærket papir i 2001 til Ved miljømærket papir forstås papir, der er mærket med EU blomsten eller Svanemærket. 84 % af institutionerne skriver, at de bruger miljømærket papir. I 2001 og 2002 svarede henholdsvis 70% og 75% af institutionerne, at de brugte miljømærket papir. Økologiske fødevarer Figur 14 viser udviklingen i forbruget af økologiske fødevarer. Ved økologiske fødevarer forstås produkter, der er Ø-mærkede. Antallet af institutioner, der angiver, at de bruger økologiske fødevarer i intervallet 0-25 % er faldet fra 2001 til Det er muligt, at der ikke er tale om et reelt fald i forbruget af økologiske fødevarer, idet antallet af institutioner i dette interval også kan indeholde institutioner, der med et kryds i feltet angiver, at de bruger 0%. 112 institutioner har angivet, om de bruger økologiske fødevarer. Heraf har 22 institutioner svaret, at brug af økologiske fødevarer ikke er relevant for deres institution, og 16 institutioner har svaret, at de ikke bruger økologiske fødevarer. Tabel 11 Antal institutioner, der bruger miljømærket papir i Sygehuse Øvrige institutioner (antal og %) (antal og %) Anvender overvejende miljømærket papir 1 (50 %) 3 (100%) 3 (100%) 85 (70%) 82 (75%) 93 (84 %) Anvender ikke miljømærket papir 1 (50%) (30%) 29 (25%) 18 (16%) I alt 2 (100%) 3 (100%) 3 (100%) 121 (100%) 111 (100%) 111 (100%) 12

14 Figur 14 Forbrug af økologiske fødevarer i Nedenstående tabel angiver antallet af sygehuse og øvrige institutioner, der anvender økologiske fødevarer i de anførte intervaller. 80 1) 4) Tabel 12 Forbrug af økologiske fødevarer i 2003 Sygehuse Øvrige inst. 0-25% af den samlede 60 2) mængde fødevarer ) 3) 25-50% af den samlede 40 mængde fødevarer % af den samlede 20 mængde fødevarer % af den samlede % % % % I alt mængde fødevarer 2 Antal institutioner i alt, der bruger økologiske fødevarer ) 1) Det er muligt, at nogle institutioner i intervallet 0-25% ved afkrydsning i feltet mener 0%. Der blev ikke i 2001 spurgt til, om de brugte eller ikke brugte økologiske fødevarer. 2) 9 institutioner af de 60 har ikke opgivet, om de bruger økologiske fødevarer. 3) 10 institutioner af de 50 har ikke opgivet, om de bruger økologiske fødevarer. 4) En institution har angivet, at den bruger økologiske fødevarer, men har ikke opgivet i hvilket interval, forbruget ligger. 1) En institution har angivet, at den bruger økologiske fødevarer, men har ikke opgivet i hvilket interval, forbruget ligger. 2) 10 institutioner af de 48 har ikke opgivet, om de bruger økologiske fødevarer. Brændstof Tabel 13 Antal køretøjer, kørte kilometer og brændstofforbrug i Antal biler på benzin (stk.) Antal biler på diesel (stk.) Antal traktorer mv. på diesel (stk.) Benzinforbrug (liter) Dieselforbrug (liter) Kørsel (benzin, km) Kørsel (diesel, km) Tabel 14 Antal køretøjer, kørte kilometer og brændstofforbrug i 2003 Sygehuse Øvrige institutioner Antal Biler Antal Biler Antal biler på benzin (stk.) Antal biler på diesel (stk.) Antal traktorer mv. på diesel (stk.) Benzinforbrug (liter) Dieselforbrug (liter) Kørsel (benzin, km) Grønt regnskab Kørsel (diesel, km)

15 Vejsalt og gas til ukrudtsbekæmpelse Tabel 15 Forbrug af vejsalt og gas til ukrudtsbekæmpelse i Vejsalt kg kg kg Gas til ukrudtsbekæmpelse 1) kg kg 1) Gas til ukrudtsbekæmpelse blev ikke opgjort i Tabel 16 Forbrug af vejsalt og gas til ukrudtsbekæmpelse i 2003 Sygehuse Øvrige institutioner Antal Forbrug Antal Forbrug Vejsalt kg kg Gas til ukrudtsbekæmpelse kg kg Lattergas og ilt For at kunne foretage en vurdering af udviklingen i forbruget af lattergas og ilt på amtets sygehuse er der udregnet to nøgletal, der angiver forbruget af ilt i liter pr. sengedag og forbruget af lattergas i kg pr. sengedag. Tabel 17 Forbrug af lattergas og ilt for på amtets sygehuse Kemikalier til røntgen Det fremgår af tabellen nedenfor, at der er sket en lille stigning i forbruget af film, mens forbruget af fremkaldervæske og fikservæske er faldet fra 2002 til Tabel 19 Forbrug af film, fremkaldervæske og fikservæske i på amtets sygehuse ) ) ) Lattergas (kg) Ilt (liter) ) Film (m 2 ) Fremkaldervæske (liter) Fikservæske (liter) ) Et sygehus har ikke indberettet forbrug af ilt i Tabel 18 Nøgletal for forbrug af lattergas og ilt i ) I opgørelsen indgår udover amtets tre sygehuse også Vestegnens Lungeklinik. Tabel 20 Nøgletal for forbrug af film, fremkaldervæske og fikservæske ) ) ) Lattergas (kg pr. sengedag) 0,011 0,018 0,018 Ilt (liter pr. sengedag) 0,937 1,021 0,801 1) Antal sengedage er opgjorte regnskabstal for hhv og ) Antal sengedage er budgetterede tal for Forbruget af lattergas er uforandret fra 2002 til 2003, mens forbruget af ilt er faldet fra 2002 til Film (m 2 pr. sengedag) 0,116 0,130 0,132 Fremkaldervæske (liter pr. sengedag) 0,046 0,049 0,040 Fikservæske (liter pr. sengedag) 0,055 0,052 0,040 14

16 Evaluering af energi- og miljøindsatsen Hver institution er i et evalueringsark blevet bedt om at registrere, hvilke områder de har opstillet miljømål for i 2003, samt hvilke aktiviteter de har gennemført for at nå målene. Institutionerne er endvidere blevet bedt om at angive mål og aktiviteter gennemført i perioden før En række institutioner har gennemført miljøtiltag gennem årene - også før det første grønne regnskab i Amtet får hermed et overblik over institutionernes samlede indsats samt mulighed for at identificere, hvilke områder institutionerne har behov for at blive grundigere informeret om, således at de får et bedre grundlag for at forbedre resultaterne på miljøområdet. Miljømål før 2003 Institutionerne har i evalueringsarkene angivet deres mål og aktiviteter før I figur 15 ses det, at de områder hvor flest institutioner har gjort en indsats er el, vand, genanvendelse af affald og varme. De områder, hvor knap så mange institutioner har gjort en indsat, er papir, rengøring og vandbaseret maling. Endelig er der nogle områder, hvor kun få institutioner har gjort en indsats. Det er: transport, økologiske fødevarer, miljøvenligt inventar, kemiske stoffer, vejsalt, produktion af affald, miljøvenligt byggeri og gas til ukrudtsbekæmpelse. Figur 15 Antal institutioner, der har gennemført miljøaktiviteter inden for de angivne indsatsområder før Vand Genanvendelse af affald Vandbaseret maling Miljøvenligt inventar Transport Økologiske fødevarer Affaldsproduktion Kemiske stoffer Vejsalt Gas til ukrudtsbekæmpelse Miljøvenligt byggeri Andet Miljømål i Figur 16 viser, hvor mange institutioner der har gjort en indsats på de forskellige områder gennem de sidste tre år. Figur 16 Antal institutioner, der har gennemført miljøaktiviteter inden for de angivne indsatsområder i El Papir Rengøring Varme Vand El Papir Genanvendelse af affald 2001 Rengøring Varme Vandbaseret maling Miljøvenligt inventar 2002 Transport Økologiske fødevarer 2003 Affaldsproduktion Kemiske stoffer Vejsalt Gas til ukrudtsbekæmpelse Miljøvenligt byggeri Andet Grønt regnskab 2003 Den samme institution kan godt optræde inden for flere indsatsområder, da mange institutioner har haft mål inden for flere områder. 15

17 16 I 2003 har betydelig flere institutioner opsat miljømål inden for de enkelte områder end i 2001 og Det indsatsområde, som flest institutioner har prioriteret i 2003, er vand, mens det var el, som flest institutioner havde prioriteret i 2001 og Flest institutioner prioriterede endvidere indsatsen i 2003 højt på områder som i prioriteret rækkefølge - el, papir, genanvendelse af affald, rengøring, varme, vandbaseret maling, transport, miljøvenligt inventar og økologiske fødevarer. Et mindre antal institutioner har opsat mål inden for områderne affaldsproduktion, kemiske stoffer, vejsalt, gas til ukrudtsbekæmpelse og miljøvenligt byggeri. Et enkelt sygehus har reduceret forbruget af ilt denne aktivitet er anført i rubrikken "Andet". Aktiviteter for at nedbringe forbruget af vand i 2003 Af tabel 21 fremgår det, at de aktiviteter der primært er foretaget for at nedsætte vandforbruget er reparation af vandhaner og brusere samt opsætning af nye vandbesparende toiletter. Tabel 21 Oversigt over gennemførte aktiviteter for at nedbringe forbruget af vand i 2003 Repareret gamle vandhaner/brusere 34 Opsat vandsparetoiletter 33 Undladt at vande udendørs 32 Repareret gamle toiletter 29 Indført nye vandbesparende vandhaner/brusere 27 Sparet på vandet ved at ændre adfærd 17 Installeret vandbesparende vaskemaskine 15 Installeret vandbesparende opvaskemaskine 12 Indført vandbesparende rengøringsmetode 11 Opsamlet og brugt regnvand til udendørs vanding, toiletskyl eller vask 3 Indført vandfrie urinaler 2 Andet 2 Aktiviteter for at nedbringe forbruget af el i 2003 Af tabel 22 fremgår det, at de aktiviteter, der primært er foretaget for at nedbringe elforbruget, er opsætning af elsparepærer og nyindkøb af A-mærkede eller elbesparende apparater. Tabel 22 Oversigt over gennemførte aktiviteter for at nedbringe forbruget af el i 2003 Udskiftet til elsparepærer 52 Ved nyindkøb anskaffet A-mærket/ energibesparende apparater 41 Udskiftet til lavenergiarmaturer 19 Indført automatisk styring af lysslukning 10 Indført manuel slukning af elforbrugende apparater 10 Indført tænd- og slukur på ventilationsanlægget 9 Indført nyt ventilationssystem 7 Opsat energimålere 6 Indført automatisk styring af elforbrugende apparater 3 Andet 5 Aktiviteter for at nedbringe forbruget af papir i 2003 Af tabel 23 fremgår det, at de aktiviteter, der primært er foretaget for at reducere papirforbrug er øget brug af , dernæst har man i højere grad kopieret på begge sider, brugt A5 kuverter i stedet for A4 samt brugt miljømærket papir. Tabel 23 Oversigt over gennemførte aktiviteter for at nedbringe forbruget af papir i 2003 Øget brug af 52 I højere grad kopieret på begge sider 28 I højere grad brugt A5 kuverter i stedet for A4 26 I højere grad brugt miljømærket A4 papir 24 Brugt færre papirhåndklæder 12 I højere grad printet på begge sider 9 Nedsat A4-forbrug 8 Andet 1 Aktiviteter for at øge genanvendelsen af affald i 2003 Genanvendelse af affald er et område, som mange institutioner har prioriteret. Nedenstående figur viser, at der er en del institutioner, der har gennemført aktiviteter ved at sortere affaldet bedre ud i stort set alle fraktioner. Det kan således også ses på affaldsmængderne og fordelingen for 2003, hvor affaldsproduktionen generelt er faldet, specielt mængden af affald til dagrenovation. Samtidig er mængden til genanvendelse i 2003 steget på områderne elektronikskrot, glas og batterier.

18 Tabel 24 Oversigt over gennemførte aktiviteter for at øge genanvendelsen af affald i 2003 Papir 30 Batterier 29 Pap 28 Toner 27 Glas 24 Møbler 21 Elektronikskrot 20 Haveaffald (f.eks. investeret i flismaskine eller kompostbeholder) 14 Køkkenaffald 12 Plast (f.eks. PVC) 11 Andet 2 Institutionernes energi- og miljøindsats i 2004 opsummering af Grønt Budget 2004 I det grønne budget er hver institution blevet bedt om at opstille miljømål og angive hvilke aktiviteter, de vil gennemføre for at nå målene. Institutionernes grønne budgetter for 2004 er detaljeret gennemgået i Grønt budget 2004 for Købehavns Amt, som kan læses på amtets hjemmeside under publikationer/natur & miljø. Nedenfor er blot fremhævet de væsentligste konklusioner. Af budgettet fremgår det, at institutionerne har opstillet miljømål inden for flere områder. Det område, hvor flest institutioner ønsker at nedbringe forbruget, er el. Her har 93 institutioner opsat miljømål. 47 institutioner ønsker at nedbringe miljøbelastningen ved rengøringsmidler, 46 institutioner vil nedbringe varmeforbruget og 46 institutioner vil nedbringe vandforbruget. 33 institutioner vil nedbringe produktionen af dagrenovation og 31 institutioner vil gøre noget ved forbruget af tøjvaskemiddel. Hvis man ser på prioriteringen af miljømålene inden for typer af institutioner, har hele institutionsområdet generelt prioriteret reduktion af elforbruget. Næsten alle institutioner har prioriteret at arbejde med at nedbringe varme- og vandforbruget. Særligt gymnasie- og undervisningsområdet har prioriteret at arbejde med at nedbringe papirforbruget. Det er udelukkende botilbud og døgninstitutioner, der vil nedbringe forbruget af tøjvaskemiddel og næsten udelukkende døgninstitutioner, der ønsker at bruge flere økologiske fødevarer. I Grønt Regnskab 2004 vil der blive samlet op på, om institutionerne har gennemført de budgetterede mål og aktiviteter. Konklusion Københavns Amt har i sin miljøpolitik som målsætning at nedbringe amtets energiforbrug, vandforbrug og affaldsmængder samt at øge andelen af genanvendelse fra affaldet. På disse områder stemmer amtets miljøpolitik overens med institutionernes prioritering af miljøindsatsen både i årene til og med 2003 og i de budgetterede aktiviteter for Amtet har også som målsætning at øge anvendelsen af økologiske fødevarer samt at nedbringe miljøbelastningen fra kørsel. Det må konstateres, at institutionernes indsats på disse område er mere begrænset. Endelig har Københavns Amt som målsætning at indføre miljøstyring. Med det grønne regnskab og nu også det grønne budget er amtet tæt på at have opfyldt denne målsætning. Det grønne regnskab giver dokumentationen for, i hvor høj grad målene fra det grønne budget nås. Med indførelse af et grønt budget er det således i højere grad muligt at måle amtets indsats og resultater, og dermed løbende at følge udviklingen af, om miljøpolitikkens målsætninger opfyldes. Arbejdet med at styrke miljøstyring og virkeliggøre amtets miljøpolitik fortsætter i De særlige indsatsområder for at støtte arbejdet på overordnet plan er beskrevet i næste kapitel. Grønt regnskab

19 GrøntregnskabEnergi- og miljøindsatsen i amtet før, nu og fremover 3 Energi- og miljøindsatsen i amtet før, nu og fremover 18 Københavns Amt har gennem de senere år gennemført en række initiativer for at skabe forbedringer på miljøområdet og for at virke inspirerende for virksomheder, borgere og andre aktører i regionen. Der er bl.a. arbejdet med at indføre energi- og miljøstyring på amtets institutioner samt at øge brugen af økologiske fødevarer. Dette skulle gerne føre til, at miljøbelastningen fra amtets institutioner sænkes og sikre, at ressourcerne udnyttes bedre og at grundvandet beskyttes bedre mod forurening. Målet er at udvikle amtet til en grøn virksomhed, hvor amtets forvaltninger, sygehuse og institutioner lever op til principperne om bæredygtighed og amtets miljøpolitik fra Energi- og miljøarbejdet til og med 2003 Miljøstyring, grønne regnskaber og grønne budgetter Københavns Amt har i miljøpolitikken fra 2001 vedtaget, at der inden for en 5-års periode skal indføres miljøstyring og udarbejdes grønne mål for amtets forvaltningsområder med tilhørende institutioner. Amtet har gennem flere år tænkt miljø ind i arbejdet og søgt at begrænse miljøpåvirkningen fra amtets aktiviteter. Den første systematiske kortlægning af miljøbelastningen på amtets institutioner blev foretaget i forbindelse med det første grønne regnskab for amtet i Københavns Amt besluttede i 2003, at alle institutioner fremover skal lave grønne budgetter. I slutningen af 2003 blev Grønt Budget 2004 for Københavns Amt offentliggjort. Det er en opsamling af grønne budgetter fra amtets institutioner, som har angivet, hvilke miljømål og aktiviteter de vil arbejde med i De grønne budgetter er et naturligt trin i indførelse af miljøstyring på amtets institutioner. Med de grønne budgetter konkretiseres miljømålene. Dermed bliver miljømålene bedre egnede til en egentlig prioritering af miljøindsatsen og dermed styring af amtets indsats for løbende forbedringer på miljøområdet. Endvidere bliver det i højere grad muligt at måle amtets indsats og resultater, og dermed løbende at følge udviklingen af, om miljøpolitikkens målsætninger indfries. Energiforbrug Amtet har gennem en årrække arbejdet med at nedbringe energiforbruget på institutionerne ved at tilskynde til energistyring og foretage energibesparende foranstaltninger. Mange institutioner har allerede taget forskellige initiativer til at nedsætte energiforbruget. Økologi Københavns Amt har arbejdet med økologi siden 1995 og har vedtaget en fødevarepolitik, der viser, at amtet prioriterer fødevarer af høj kvalitet, og at amtet ønsker at påvirke den danske madkultur i en positiv retning. Hvert år køber Københavns Amt fødevarer for ca. 60 millioner kroner. Som storindkøber har Københavns Amt indflydelse på, hvilke fødevarer der bliver fremstillet i landbrug og industri, samt den belastning produktionen af fødevarer forårsager. Pesticidfrit amt Siden 1997 har amtet haft totalforbud mod at bruge pesticider på alle udendørsarealer i amtet. Det betyder, at udendørsarealerne på de institutioner, der er tilknyttet amtet, ikke bruger pesticider til at bekæmpe ukrudt. Miljøbevidsthed Københavns Amt har gennem de senere år øget miljøbevidstheden hos medarbejdere. Der er i udbudt kurser i miljøstyring samt temadage inden for områderne energi, pesticidfri ukrudtsbe-

20 kæmpelse, økologi, miljøvenlig rengøring, miljøstyring og grønne regnskaber samt miljøeffekter af de forskellige miljøparametre. Endvidere er der i 2003 gjort en særlig indsats i forhold til institutionslederne for at formidle miljøpolitikken samt arbejdet med de grønne regnskaber og grønne budgetter. Aktiviteter i 2004 Undervisning og temadage Teknisk Forvaltning udbyder i 2004 temadage om energi, vand og rengøring samt kursus i miljøstyring. Kurset i miljøstyring udbydes sammen med Liljen. Det vil give institutionerne værktøjer og støtte i arbejdet med at indføre miljøstyring og udarbejde grønne regnskaber og grønne budgetter. Kurset afholdes to gange årligt og varer en dag. Teknisk Forvaltning står i øvrigt til rådighed med faglig sparring og rådgivning til de miljøansvarlige på amtets institutioner. Elektronisk indberetning af grønne regnskaber Fra efteråret 2004 skal amtets institutioner via amtets intranet indberette energi- og miljødata elektronisk. Det vil give institutionerne mulighed for at kunne måle deres indsats og resultater, samt løbende at følge op på, om de når miljømålene. De får her et værktøj, som kan bruges i arbejdet med miljøstyring. Det er baggrunden for, at Teknisk Forvaltning har fået udviklet et edb-system, der via intranettet, gør det muligt for institutionerne løbende at indtaste data til deres grønne regnskaber. Edb-systemet er i foråret blevet afprøvet af Teknisk Forvaltning og nogle pilotinstitutioner. Inden institutionerne skal i gang med at bruge det, får de tilbudt et kursus i brugen af systemet. Energi- og miljørigtig projektering For at nedbringe energiforbruget og miljøbelastningen skal miljø- og energihensyn tænkes ind i om- og nybygninger. I 2004 arbejdes der med at beskrive, hvordan dette kan gøres, samt udarbejde et idekatalog, som kan bruges i forbindelse med udbud af bygge og anlægsopgaver. Energifonden Energifonden er en finansieringsmulighed for institutioner, der ikke selv kan finansiere sparetiltag. Den fungerer som en slags bank, der låner penge ud til energi- og vandbesparende projekter mod, at lånet tilbagebetales med en vis del af den årlige besparelse. Amtets institutioner kan søge om finansiering til at gennemføre konkrete spareidéer via fonden. Energifonden fungerer sådan, at institutionerne får en økonomisk fordel ved at bruge ordningen. Institutionen kan beholde 25% af den årlige besparelse, mens 75% betales til Energifonden, indtil lånet er betalt tilbage. Derefter kan institutionen beholde hele besparelsen. Fondens begrænsede midler bruges der, hvor det bedst kan betale sig, dvs. de steder, hvor tilbagebetalingstiden er kortest og besparelsen størst, således kan ikke alle relevante og rentable projekter finansieres. Der er følgende forudsætninger for finansiering via Energifonden: Projektet skal beskrives teknisk og økonomisk, og besparelsen skal beregnes Den økonomiske fordel ved projektet skal være så stor, at den simple tilbagebetalingstid ikke overstiger 10 år Der skal indgås en aftale med institutionen om at gennemføre projektet og betale lånet tilbage Teknisk Forvaltning skal stå for projektets teknisk/faglige indhold og for gennemførelsen Hvis der er tale om brug af vedvarende energikilder, kan der dispenseres fra kravet om tilbagebetalingstid. Energiledelse i Amtet På Københavns Amts institutioner bruges der mange penge på energi og vand. Det er efterhånden en betydelig del af udgifterne, der går til disse poster, i alt ca. 170 mio. kr. årligt, og det er derfor vigtigt at have styr på energiforbruget. Systematisk energiledelse og energistyring har været indført i 10 år. Alle amtets institutioner har en udpeget energiansvarlig, der aflæser hhv. el-, vand- og varmeforbrug en gang månedligt. Aflæsninger bruges til løbende at følge forbruget, og følge op, hvis der konstateres større afvigelser. Forbrugsaflæsningerne er et vigtigt redskab til at følge ressourceforbruget, og for hurtigt at gribe ind, når det er nødvendigt. Grønt regnskab

21 Energiledelsesordningen for store ejendomme med et etageareal over 1500 m 2, i daglig tale blot ELO ordningen, er lovpligtig, og er etableret med henblik på at fremme besparelser på energi og vand, samt nedsætte CO2-belastningen. Gennemgangen af ejendommen foretages årligt af en energiledelseskonsulent, og det er Teknisk Forvaltning der sørger for, at amtets bygninger får konsulentbesøg. Dog er hyppigheden af energimærkningen nedsat til hvert tredje år for ejendomme, som har lavt energiforbrug, eller hvor der kun kan påpeges få rentable energibesparelser. Konsulenten udarbejder dels et energimærke og dels en energiplan. Energimærket udarbejdes på baggrund af månedlige registreringer af ejendommens energi- og vandforbrug. Energimærket viser ejendommens forbrug og miljøbelastning (CO2-belastning) det seneste år, og størrelsen af dette forbrug sammenlignes med forbruget i andre ejendomme med tilsvarende anvendelse. Skalaen for energimærkningen går fra A-M, hvor A er lavt forbrug ligesom energimærkning af f.eks. køle/fryseapparater og vaskemaskiner til husholdningsbrug. Energiplanen viser udviklingen i forbruget i løbet af de sidste tre år og kommer med forslag til projekter, der kan føre til rentable energibesparelser. I bilaget fremgår energimærkningen for hhv. el, varme og vand fra de ca. 60 institutioner der fik foretaget ELO konsulentbesøg i Endvidere fremgår energi- og vandforbruget, samt udvalgte nøgletal specificeret ud på amtets institutioner. Råd og vejledning Teknisk Forvaltning står til rådighed for at besvare spørgsmål og tilbyder at komme på besøg og gennemgå institutionen sammen med den energi- og miljøansvarlige. Kontakt Teknisk Forvaltning på telefon

22 GrøntregnskabMiljøpåvirkninger - baggrund for parametrene i grønt regnskab 4 Miljøpåvirkninger - baggrund for parametrene i grønt regnskab Mange af de handlinger, vi foretager os som mennesker, påvirker miljøet omkring os. Det kan være ved, at vi forbruger af en begrænset ressource som f.eks. vand eller ved, at vi gennem vores forbrug forurener miljøet. De væsentligste miljøpåvirkninger i Københavns Amt er relateret til forbruget af el, varme og vand samt til produktionen af affald. Amtet har derudover et stort forbrug af papir og rengøringsmidler. De forskellige institutioner i amtet har afhængig af de konkrete opgaver et forbrug af kemikalier, medicin, fødevarer, råvarer til produktion og undervisningsmaterialer. Endelig kan det nævnes, at amtet har et ønske om, at der i så høj grad som muligt anvendes økologiske fødevarer på institutionerne. For at styrke miljøbevidsthed om amtets væsentligste miljøpåvirkninger, er skabelonen for institutionernes grønne regnskaber bygget op omkring en opgørelse af de parametre, der er væsentlige i det perspektiv. Her følger en uddybende beskrivelse af, hvordan de enkelte parametre påvirker miljøet. Generelt gælder det for parametrene, at jo mindre man forbruger, jo mindre belastes det omgivende miljø. Varme og elektricitet Fremstilling af varme og elektricitet har en række effekter på det omgivende miljø, da der under fremstillingsprocesserne fremkommer CO2, NOx og SO2. En af de væsentlige effekter ved CO2 er klimaændringer, bedre kendt som drivhuseffekten, som er en opvarmning af jordkloden. Det kan medføre forandringer for hvilke dyr og planter, der kan leve forskellige steder. NOx og SO2 medfører forsuring, der kan medføre skovdød og fiskedød i søer. NOx er samtidig en medvirkende kilde til næringsstoftilførsel til søer og havområder, og dermed en kilde til større algevækst og deraf følgende iltsvind, hvilket betyder, at fisk og andre havdyr får dårligere levebetingelser. Brændstof Brug af brændstof til køretøjer har de samme ovennævnte påvirkninger på miljøet, og har desuden visse uheldige helbredsmæssige påvirkninger. Fossile brændsler som brændstof til køretøjer er baseret på - er desuden en ressource, som ikke gendannes. Vand I Københavnsområdet er der generelt ikke tilstrækkeligt grundvand til at dække det aktuelle forbrug af drikkevand. Det skyldes, at der i amtet er mange borgere, der skal forsynes med drikkevand, og at der er forureninger fra tidligere aktiviteter, der truer grundvandet. Stor vandindvinding kan medføre tørre vandløb i sommerperioden. Desuden kan den være årsag til, at forurenende stoffer trækkes ned til grundvandet. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på vandforbruget. Affald Affald bortskaffes bl.a. ved forbrænding. Forbrændingen efterlader en række meget miljøbelastende restprodukter, der skal deponeres. Den del af affaldet, der ikke forbrændes eller genanvendes, deponeres. Det er miljømæssigt bedre at genbruge for at undgå deponi af affald og restprodukter fra forbrænding. Rengøringsmidler Rengøringsmidler indeholder en række stoffer, der er skadelige for vandmiljøet. Desuden kan nogle af de skadelige stoffer ophobes i det slam, der dannes på rensningsanlæggene. Papir Fremstilling af papir er miljøbelastende, idet der ved produktionen bl.a. bruges meget energi og stoffer, der er skadelige for vandmiljøet. Grønt regnskab

Indhold. Forord... 3. Indledning... 5. 1 Miljøstyring i Københavns Amt... 6. 2 Københavns Amts energi- og miljøopgørelse 2005

Indhold. Forord... 3. Indledning... 5. 1 Miljøstyring i Københavns Amt... 6. 2 Københavns Amts energi- og miljøopgørelse 2005 Grønt regnskab 2005 KØBENHAVNS AMT Indhold Forord..................................... 3 Indledning................................. 5 1 Miljøstyring i Københavns Amt......... 6 2 Københavns Amts energi-

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug

Læs mere

Grønne regnskaber 2004

Grønne regnskaber 2004 Grønne regnskaber 2004 Struer Centralrenseanlæg Daginstitutioner Kulturelle bygninger og Rådhus Plejehjem Skoler Struer Genbrugsstation Struer Kommune Maj 2005 Grønt regnskab 2004 Skoler Daginstitutioner

Læs mere

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet

Læs mere

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En

Læs mere

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet

Læs mere

Byens Grønne Regnskab 2012

Byens Grønne Regnskab 2012 Byens Grønne Regnskab 2012 Byens grønne regnskab 2012 Frederiksberg Kommune offentliggjorde i november 2004 for første gang et grønt regnskab for kommunen som geografisk område, kaldet Byens grønne regnskab.

Læs mere

Indhold. Forord 2. 1. Introduktion 3. 2. Fakta om Københavns Amt 4

Indhold. Forord 2. 1. Introduktion 3. 2. Fakta om Københavns Amt 4 Grønt regnskab 2001 KØBENHAVNS AMT Indhold Forord 2 1. Introduktion 3 2. Fakta om Københavns Amt 4 3. Miljø- og energikortlægning 5 Energi- og emissionsdata 5 Varme 5 El 6 Vand 6 Nøgletal 6 Energiforbrugets

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet

Læs mere

Byrådsindstilling. Grønt Regnskab 2004. Til Århus Byråd Via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling

Byrådsindstilling. Grønt Regnskab 2004. Til Århus Byråd Via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling Byrådsindstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling Borgmesterens Afdeling Grønt Regnskab 2004 Resume Det grønne regnskab omfatter

Læs mere

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse Greve Kommune Grønt Regnskab 2011 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2011 Indhold Grønt Regnskab 2011 Indledning s. 3 El s. 5 Varme s. 6 Varme s. 7 s. 8 Klimakommuneopgørelse

Læs mere

Vi regner vores samlede miljøbelastninger ud (ressourceforbrug, affald til genanvendelse, forbrænding og deponi)

Vi regner vores samlede miljøbelastninger ud (ressourceforbrug, affald til genanvendelse, forbrænding og deponi) Hvad vil vi opnå? Et renere miljø Bedre beslutningsgrundlag Vide hvordan vi måler på miljøet Vide hvad vi får ud af det m.h.t. miljø, arbejdsmiljø og økonomi Styr på vores processer og forbrug Minimere

Læs mere

Grønt regnskab 2005. Daginstitutioner. Struer Genbrugsstation

Grønt regnskab 2005. Daginstitutioner. Struer Genbrugsstation Grønt regnskab 2005 Skoler Daginstitutioner Plejehjem Kulturelle bygninger Struer Genbrugsstation Struer Kommune Juni 2006 Indholdsfortegnelse 1. Indledning.. Side 2 2. Konklusion. Side 2 3. Præsentation...

Læs mere

Miljøledelse Husdyrbrug

Miljøledelse Husdyrbrug Miljøledelse Husdyrbrug Miljøledelse på husdyrbrug er lettere end du tror... Vil du gavne miljøet - og spare penge? Miljøstyrelsen har udviklet et miljøledelsesværktøj, som kan hjælpe husdyrbrug gennem

Læs mere

Indhold. Forord Introduktion Fakta om Københavns Amt... 4

Indhold. Forord Introduktion Fakta om Københavns Amt... 4 Grønt regnskab 2002 KØBENHAVNS AMT Indhold Forord............................................... 2 Introduktion........................................ 3 Fakta om Københavns Amt...................... 4

Læs mere

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal Det Genanvendte Hus Antal beboere Om det grønne regnskab: fsb s grønne regnskaber opgør boligafdelingernes el-, vand og varmeforbrug, afkøling af fjernvarmevand samt affaldsmængder og CO 2 belastning over

Læs mere

Erritsø-Hallen, Miljømål

Erritsø-Hallen, Miljømål Erritsø-Hallen, Miljømål Miljøpolitikkens punkt 1: Vedligeholde og udbygge indsatsen på miljøområdet ved at gennemføre besparelsesprojekter på energi- og vandforbruget. Det samlede elforbrug aflæses mindst

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C INDSTILLING Til Århus Byråd Den 12. maj 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 9840 2185 Jour. nr.: Ref.: LW Grønt Regnskab

Læs mere

Allerød Genbrugsplads

Allerød Genbrugsplads Allerød Genbrugsplads Miljøberetning 2009 Indledning Denne niende miljøberetning indeholder i ord og tal de væsentlige oplysninger om Allerød Genbrugsplads i 2009. Allerød Genbrugsplads har, sammenholdt

Læs mere

Genbrugspladsen Vandtårnsvej

Genbrugspladsen Vandtårnsvej Genbrugspladsen Vandtårnsvej Miljøberetning 2011 Indledning Genbrugspladsen Vandtårnsvej har i 2011 oplevet stigende mængder og flere besøgende. Kommentarer og spørgsmål besvares gerne. Nordforbrænding,

Læs mere

Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Læsevejledning Dette er det Grønne Regnskab for Slagelse Kommunes egen drift. Dokumentet redegør dermed for ressourceforbruget i de kommunale bygninger og udvalgte medarbejders kørsel. Det Grønne Regnskab

Læs mere

Vand. Hvor mange m 3 vand bruger skolen pr. måned? Pr. år? Bedøm om skolen bruger mere eller mindre vand end sidste år?

Vand. Hvor mange m 3 vand bruger skolen pr. måned? Pr. år? Bedøm om skolen bruger mere eller mindre vand end sidste år? Eksempler på spørgsmål til Miljørevision Svarene på spørgsmålene kan findes i et samarbejde med det tekniske personale, ved at spørge elever og lærere og ved selv at undersøge forholdene. Vand Hvor mange

Læs mere

Grønne regnskaber 2003

Grønne regnskaber 2003 Grønne regnskaber 2003 Skoler Kulturelle bygninger Struer Renseanlæg Daginstitutioner Plejehjem Struer Genbrugsstation Struer Kommune August 2004 Grønt regnskab 2003 Skoler Daginstitutioner Plejehjem Kulturelle

Læs mere

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal Ryparken II Antal beboere Om det grønne regnskab: fsb s grønne regnskaber opgør boligafdelingernes el-, vand og varmeforbrug, afkøling af fjernvarmevand samt affaldsmængder og CO 2 belastning over de sidste

Læs mere

Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven

Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven Miljøberetning 2009 Indledning Denne Miljøberetning omhandler Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven. Selvom de to pladser

Læs mere

Miljøberetning for året 2011

Miljøberetning for året 2011 Miljøberetning for Svenningsens Maskinforretning A/S 2011 Indledning Virksomheden er ikke omfattet af forpligtigelsen til at aflægge grønt regnskab, men har valgt at offentliggøre et grønt regnskab/miljøberetning,

Læs mere

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal Rantzausgade 4 Antal beboere Grønt regnskab Rantzausgade 4 Om det grønne regnskab: fsb s grønne regnskaber opgør boligafdelingernes el-, vand og varmeforbrug, afkøling af fjernvarmevand samt affaldsmængder

Læs mere

Genbrugspladsen Vandtårnsvej

Genbrugspladsen Vandtårnsvej Genbrugspladsen Vandtårnsvej Miljøberetning 2009 Indledning Genbrugspladsen Vandtårnsvej kunne i 2009 fejere sin 5 års fødselsdag. 2009 blev også året hvor genbrugspladsen rundede sin første mio. besøgende

Læs mere

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal Kollegiet Solbakken Antal beboere Om det grønne regnskab: fsb s grønne regnskaber opgør boligafdelingernes el-, vand og varmeforbrug, afkøling af fjernvarmevand samt affaldsmængder og CO 2 belastning over

Læs mere

Miljøredegørelse 2009

Miljøredegørelse 2009 Miljøredegørelse 2009 Udarbejdet af miljøgruppen ved Børnecenter Randers, februar 2010. Indholdsfortegnelse Præsentation af Børnecenter Randers....................... 3 Miljøpolitik ved Børnecenter Randers.......................

Læs mere

Obligatoriske krav - Grøn Salon

Obligatoriske krav - Grøn Salon Dato: Initialer: 0 Grøn Salon Salon: 0 Obligatoriske krav - Grøn Salon Grøn Gul Rød Følgende otte krav skal opfyldes af salonen for at blive certificeret Den daglige leder har viden om kemi og sundhed

Læs mere

KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL

KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL 1 RAPPORTERINGSPRINCIPPER Rapporteringsperioden for 2012 strækker sig fra 1. oktober 2013 til 30. september 2014. Denne rapporteringsperiode er valgt med henblik på at

Læs mere

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal Bellahøj Antal beboere Om det grønne regnskab: fsb s grønne regnskaber opgør boligafdelingernes el-, vand og varmeforbrug, afkøling af fjernvarmevand samt affaldsmængder og CO 2 belastning over de sidste

Læs mere

Greve Kommune Grønt regnskab 2003

Greve Kommune Grønt regnskab 2003 Greve Kommune Grønt regnskab 2003 - ressourceforbrug i de kommunale bygninger Grønt Regnskab 2003 Greve Kommune har i en lang årrække arbejdet med energibesparelser i kommunens bygninger. I midten af 80

Læs mere

Der indgår i det Grønne Regnskab for 2010 til sammenligning forbrugstal for 2008 og Endvidere indgår energiforbruget

Der indgår i det Grønne Regnskab for 2010 til sammenligning forbrugstal for 2008 og Endvidere indgår energiforbruget Furesø Kommune Regnskab G rønt regnskab Der er for udarbejdet et for Furesø Kommune. Det Grønne regnskab indeholder forbruget af el og varme samt udledning af CO 2 for de ejendomme kommunen har anvendt

Læs mere

CO 2 -regnskab for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013

CO 2 -regnskab for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013 CO 2 -regnskab 2013 - for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013 Hjørring Kommune Teknik- og Miljøområdet Team Bæredygtig Udvikling November 2014 Forsiden: viser Hjørring Kommunes nyrenoveret

Læs mere

CO2 regnskab 2010 for Furesø Kommunes virksomhed

CO2 regnskab 2010 for Furesø Kommunes virksomhed CO2 regnskab 2010 for Furesø Kommunes virksomhed 1. Indledning Furesø Kommune tilsluttede sig i 2008 Danmarks Naturfredningsforenings klimakommuneordning og lige siden har der været stor fokus på klimaområdet.

Læs mere

Fakta om Region Midtjylland 4. Region Midtjyllands værdigrundlag 6. Energimærkning af bygninger 7. Forbruget af el, varme og vand 9

Fakta om Region Midtjylland 4. Region Midtjyllands værdigrundlag 6. Energimærkning af bygninger 7. Forbruget af el, varme og vand 9 Grønt regnskab 2011 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Fakta om Region Midtjylland 4 Region Midtjyllands værdigrundlag 6 Indsatsområder 6 Energimærkning af bygninger 7 Forbruget af el, varme og vand 9 Forbrug

Læs mere

Adresse og tlf., Kastrup Tømmerupvej 13, 2770 Kastrup, tlf. 32502902. Adresse og tlf., Skanderborg Danmarksvej 32H, 8660 Skanderborg, tlf.

Adresse og tlf., Kastrup Tømmerupvej 13, 2770 Kastrup, tlf. 32502902. Adresse og tlf., Skanderborg Danmarksvej 32H, 8660 Skanderborg, tlf. Miljøberetning/Grønt regnskab Svenningsens Maskinforretning A/S for år 2009 Virksomheden er ikke omfattet af forpligtigelsen til at aflægge et grønt regnskab, men virksomheden har frivilligt valgt at offentliggøre

Læs mere

GRØNT REGNSKAB BO-VEST administrationen, Malervangen 1, 2600 Glostrup

GRØNT REGNSKAB BO-VEST administrationen, Malervangen 1, 2600 Glostrup GRØNT REGNSKAB 216 BO-VEST administrationen, Malervangen 1, 26 Glostrup Introduktion Grønt regnskab for BO-VESTs administrationsbygning udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, el

Læs mere

Stamblad for Ulveskov Skole, Børnehave & SFO praktisk miljøledelse

Stamblad for Ulveskov Skole, Børnehave & SFO praktisk miljøledelse Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Kontrol med forbrug og adfærd omkring forbrug Affaldssortering Ikke igangsatte aktiviteter Grøn ordning Miljøretningslinjer og -plan Grønne indkøb Bemærkninger

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 212 Fredericia Kommune Som virksomhed Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Elforbrug... 4 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Vandforbrug... 1 Forbrug af sprøjtemidler... 11 Indledning

Læs mere

Grøn styring i Rødovre Kommune

Grøn styring i Rødovre Kommune GRØNT REGNSKAB 2016 Indhold Indhold... 2 Grøn styring i Rødovre Kommune... 3 Grundlag og begreber... 3 Målsætninger og resultater... 4 Arealudviklingen... 4 Varmeforbrug... 6 Elforbrug... 8 Solceller...

Læs mere

Energipolitik for Haderslev Kommunes ejendomme

Energipolitik for Haderslev Kommunes ejendomme Energipolitik for Haderslev Kommunes ejendomme Indhold: Forord Indledning Krav i henhold til gældende lovgivning Politiske målsætninger Forbrugsovervågning og dataopsamling Energikonsulent Energisparepulje

Læs mere

Grønt Regnskab. Energicenter Aalborg Administration

Grønt Regnskab. Energicenter Aalborg Administration Grønt Regnskab Miljø- Grønt og regnskab Energiforvaltningen 2014 Energicenter Aalborg 2015 Administration Udgiver: Aalborg Kommune Miljø- og Energiforvaltningen, Energicenter Hjulmagervej 18 9000 Aalborg

Læs mere

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014 KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014 Foto Marianne Diers Regnskab udarbejdet af Odsherred Kommune 2015 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014... 1 Foto Marianne Diers... 1 Regnskab udarbejdet af

Læs mere

Grønt Regnskab 2007 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2007

Grønt Regnskab 2007 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2007 Grønt Regnskab 2007 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2007 Grønt Regnskab 2007 Indledning Det grønne regnskab 2007 for Greve Kommune præsenterer ressourceforbruget i bygninger, der administreres

Læs mere

Grønt regnskab for kontorarbejde. - om www.greenoffice.dk. Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse

Grønt regnskab for kontorarbejde. - om www.greenoffice.dk. Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse Grønt regnskab for kontorarbejde - om www.greenoffice.dk Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse Projektet Grønt regnskab for kontorarbejde består dels af en screening af miljøbelastningen ved kontorarbejde, dels

Læs mere

Indsatskatalog til Grøn Butik

Indsatskatalog til Grøn Butik Indsatskatalog til Grøn Butik På de følgende sider er en oversigt over mulige indsatser i Grøn Butik, som kan bruges til inspiration til arbejdet med miljø og energi i driften af butikken. Udvælgelsen

Læs mere

Stamblad for Pandrup Skole & SFO praktisk miljøledelse

Stamblad for Pandrup Skole & SFO praktisk miljøledelse Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Kontrol med forbrug Adfærd omkring forbrug? Affaldssortering Grønne indkøb Ikke igangsatte aktiviteter Grøn ordning Miljøretningslinjer og plan Bemærkninger

Læs mere

Stamblad for Brovst Skole praktisk miljøledelse

Stamblad for Brovst Skole praktisk miljøledelse Data fra spørgeskema Brovst Skole Allerede igangsatte aktiviteter Kontrol med forbrug og lærernes forbrugsadfærd Affaldssortering Grønne indkøb Ikke igangsatte aktiviteter Elevernes forbrugsadfærd Miljøretningslinjer

Læs mere

GRØNT REGNSKAB VA 59 Galgebakken

GRØNT REGNSKAB VA 59 Galgebakken GRØNT REGNSKAB 215 VA 59 Galgebakken Introduktion Kommenteret grønt regnskab for VA 59 Galgebakken. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og el samt den afledte

Læs mere

EKJ deltager aktivt i Københavns Miljønetværk, som er et frivilligt forum for virksomheder, der ønsker at arbejde aktivt med miljøforbedringer.

EKJ deltager aktivt i Københavns Miljønetværk, som er et frivilligt forum for virksomheder, der ønsker at arbejde aktivt med miljøforbedringer. EKJ rådgivende ingeniører as blev stiftet i 1961, og er i dag en af Københavns største rådgivende virksomheder. Fra EKJ s domicil på hjørnet af Fredensgade og Blegdamsvej ydes rådgivning vedrørende planlægning,

Læs mere

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012 KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012 Udarbejdet af: Odsherred Kommune 2012. 1 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012... 1 Baggrund... 3 Data, behandling og beregninger... 3 Data... 3 Behandling...

Læs mere

Stamblad for Børnehaven Skipper Clement praktisk miljøledelse

Stamblad for Børnehaven Skipper Clement praktisk miljøledelse Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Grøn ordning Kontrol med forbrug og personalets adfærd omkring forbrug Grønne indkøb Ikke igangsatte aktiviteter Min energi Miljøretningslinjer og -plan

Læs mere

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal Dommerparken Antal beboere Om det grønne regnskab: fsb s grønne regnskaber opgør boligafdelingernes el-, vand og varmeforbrug, afkøling af fjernvarmevand samt affaldsmængder og CO 2 belastning over de

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. og Klimakommuneopgørelse

Grønt Regnskab 2012. og Klimakommuneopgørelse Grønt Regnskab 2012 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2012 Indhold Grønt Regnskab 2012 Indledning til Grønt Regnskab 2012 s. 3 Elforbrug s. 5 Varme forbrug s. 6 Vandforbrug

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014. Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

Affaldsanalyse Småt brændbart Randers

Affaldsanalyse Småt brændbart Randers Affaldsanalyse Småt brændbart Randers Rapport udarbejdet for Randers Kommune Econet AS, Claus Petersen 27. juni 2012 Projekt nr. A418 Indhold 1 INDLEDNING 4 1.1 FORMÅL 4 1.2 LOKALISERING 4 1.3 SORTERINGSKRITERIER

Læs mere

Stamblad for Thorup-Klim Skole og Storkereden praktisk miljøledelse

Stamblad for Thorup-Klim Skole og Storkereden praktisk miljøledelse Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Miljøretningslinjer Kontrol af forbrug og forbrugsadfærd Grønne indkøb Affaldssortering Ikke igangsatte aktiviteter Grøn Ordning Papir- og kompostsortering

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014. VA 67 4 Syd

GRØNT REGNSKAB 2014. VA 67 4 Syd GRØNT REGNSKAB 214 VA 67 4 Syd Introduktion Kommenteret grønt regnskab for VA 67 4 Syd. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og el samt den afledte klimabelastning.

Læs mere

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed.

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. -opgørelse for 2009-2010 for Morsø Kommune som virksomhed. Opgørelse af udledning for Morsø Kommune som virksomhed 2 Formålet med Klimakommuneaftalen med Danmarks Naturfredningsforening er at sætte et

Læs mere

Forord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør

Forord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør Klimaregnskab 2013 Forord I Forsikring & Pension har vi i år besluttet at forenkle vores klimaregnskab. Vi fastholder vores fokus på vores CO 2 emission, og skærper fokus på det, der betyder mest. Derfor

Læs mere

Grønt regnskab 2009 Sammenfatning af Energi- og Miljøredegørelsen 2009

Grønt regnskab 2009 Sammenfatning af Energi- og Miljøredegørelsen 2009 Region Syddanmark Grønt regnskab 2009 Sammenfatning af Energi- og Miljøredegørelsen 2009 regionsyddanmark.dk Forord Region Syddanmark udgiver hvert år en energi- og miljøredegørelse indtil videre har

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

Grønt Regnskab 2015 Fredericia Kommune

Grønt Regnskab 2015 Fredericia Kommune Grønt Regnskab 215 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 Indholdsfortegnelse Indledning og sammenfatning... 2 Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning... 5 Varmeforbruget i kommunens bygninger...

Læs mere

GRØNT REGNSKAB VA 53 Banehegnet

GRØNT REGNSKAB VA 53 Banehegnet GRØNT REGNSKAB 215 VA 53 Banehegnet Introduktion Kommenteret grønt regnskab for VA 53 Banehegnet. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og el samt den afledte klimabelastning.

Læs mere

AFFALDSSTRATEGI December 2003

AFFALDSSTRATEGI December 2003 AFFALDSSTRATEGI December 2003 Forsvarsministeriets Affaldsstrategi FORORD Vi lever i et miljøbevidst samfund i en tid, hvor der konstant arbejdes for en bæredygtig udvikling. Fokus er rettet mod alle dele

Læs mere

Energivejleder-forløb

Energivejleder-forløb Energivejleder-forløb Energivejleder Inden forløbet skal du udlevere hjemmeopgaven. Du kan understrege over for dem at det er vigtigt at de sørger for at udfylde skemaet, fordi de to næste moduler bygger

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2015/2016

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2015/2016 SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2015/2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Status for forbrugsåret 2015... 3 Forudsætninger... 4 Opgørelse... 5 Elforbrug...

Læs mere

Miljøledelse i Albertslund kommune

Miljøledelse i Albertslund kommune Miljøledelse i Albertslund kommune Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 Miljøledelse i Albertslund Kommune Et nyt

Læs mere

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune.

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Oplæg: Der er god økonomi og miljøfordele ved langsigtet at investere, beskæftige sig med og gennemføre

Læs mere

Allerød Genbrugsplads

Allerød Genbrugsplads Allerød Genbrugsplads Miljøberetning 2007 Indledning Siden Allerød Genbrugsplads blev åbnet i 2001, og frem til og med 2007, er mængden af tilført affald steget med 35 procent og antallet af besøgende

Læs mere

Klimakommune Allerød 2012

Klimakommune Allerød 2012 Klimakommune Allerød 2012 Aftalen Allerød kommune indgik i sommeren 2009 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Som følge af aftalen har Allerød kommune forpligtiget sig til at reducere

Læs mere

Stamblad for Halvrimmen Skole og SFO praktisk miljøledelse

Stamblad for Halvrimmen Skole og SFO praktisk miljøledelse Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Kontrol med forbrug og adfærd omkring forbrug Miljøretningslinjer Affaldssortering Hårde hvidevarer Ikke igangsatte aktiviteter Grøn ordning Miljøplan

Læs mere

Indgik i 2010 frivillig aftale med Danmarks Naturfredningsforening om 2% reduktion af CO2- udledningen hvert år indtil 2025 Aftalen dækker energi

Indgik i 2010 frivillig aftale med Danmarks Naturfredningsforening om 2% reduktion af CO2- udledningen hvert år indtil 2025 Aftalen dækker energi KLIMAARBEJDET I REGION NORDJYLLAND NETVÆRK FOR BÆREDYGTIG ERHVERVSUDVIKLING NORDDANMARK 17. NOVEMBER 2016 RAMMEN OM ARBEJDET: KLIMAREGION -AFTALEN Indgik i 2010 frivillig aftale med Danmarks Naturfredningsforening

Læs mere

Varde Forsyning A/S Årlig statusrapport til Greenet for 2014

Varde Forsyning A/S Årlig statusrapport til Greenet for 2014 Basisoplysninger Varde Forsyning A/S Navn Varde Forsyning A/S DIN Forsyning fra marts 2015 Adresse Gl. Kærvej 15, 6800 Varde Ravnevej 10, 6705 Esbjerg Ø Tlf. 7994 8000 7474 7474 Hjemmeside www.vardeforsyning.dk

Læs mere

Forord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør. Side 2

Forord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør. Side 2 Klimaregnskab 2015 Forord Årets klimaregnskab er resultatet af flere års fokus på at mindske vores CO 2 emission og samtidig finde en rapporteringsform, som er enkel, overskuelig og fokuserer på det væsentligste.

Læs mere

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014. Vridsløselille Andelsboligforening

GRØNT REGNSKAB 2014. Vridsløselille Andelsboligforening GRØNT REGNSKAB 214 Vridsløselille Andelsboligforening Introduktion Grønt regnskab for Vridsløselille Andelsboligforening (VA) som helhed. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for

Læs mere

Inden endelig vedtagelse skal planen i offentlig høring i 8 uger. Kommunalbestyrelsen skal vedtage affaldsplanen senest den 1. oktober 2014.

Inden endelig vedtagelse skal planen i offentlig høring i 8 uger. Kommunalbestyrelsen skal vedtage affaldsplanen senest den 1. oktober 2014. Bilag 1 Rebild Kommunes Affaldsplan 2014-24: udkast til målsætninger og handlingsplaner Affaldsplanen skal udarbejdes i henhold til reglerne i affaldsbekendtgørelsen. Affaldsplanen skal bestå af 3 dele:

Læs mere

Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter. Troværdighed. Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed?

Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter. Troværdighed. Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed? Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed? Bente Mortensen Hortonom, Master of Environmental Management GreenProject, +45 4119 8995 Hvorfor fokusere

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2016 TEMARAPPORT. Vand

GRØNT REGNSKAB 2016 TEMARAPPORT. Vand GRØNT GRUNDVAND... 3 Mål for området... 3 Opgørelser af vandforbrug... 3 Opgørelser af ledningstab...4 Konklusion...5 Årets aktiviteter...5 HERNING VAND A/S... 6 Miljø- og fødevaresikkerhedspolitik...

Læs mere

Randers Kommune. Vejledning i miljøstyring

Randers Kommune. Vejledning i miljøstyring Randers Kommune Vejledning i miljøstyring Randers Kommune, januar 2000 Forord Randers Kommune har igennem de sidste tre-fire år vedtaget og gennemført en række miljøpolitiske tiltag, der i dag placerer

Læs mere

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Miljøregnskab 2010 2011 NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Basisoplysninger Nybro Gasbehandlingsanlæg Nybrovej 185 6851 Janderup CVR-nr.: 27.21.05.38 P-nr.: 1.003.049.158 Nybro Gasbehandlingsanlæg er en behandlingsenhed

Læs mere

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret Grønne regnskaber 2001/2002 1 Esbjerg afdelingen Miljøledelse på afdeling Esbjerg Der er i løbet af regnskabsåret ansat en miljømedarbejder der skal være»tovholder«i indførelse af miljøledelse på afdeling

Læs mere

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål 1 Bilag 3 Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål På et seminar 7.-8. september 2011 har embedsværket i Green Cities kommunerne (inkl. observatør kommunerne Næstved og Aabenraa) produceret forslag

Læs mere

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2013

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2013 KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2013 Udarbejdet af: Odsherred Kommune 2014. 1 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2013... 1 Baggrund... 3 Data, behandling og beregninger... 3 Data... 3 Behandling...

Læs mere

Energistrategi Evaluering 2013

Energistrategi Evaluering 2013 Energistrategi Evaluering 2013 Nærværende dokument summerer resultaterne for 2013, for den af byrådet vedtagne energistrategi for de kommunale ejendomme. I 2013 er der gennemført tekniske energibesparelsesprojekter

Læs mere

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND Vand er liv brug det med omtanke Renhed Vand er liv Energi Fællesskab Velvære Leg Lyst Ansvar Omtanke Behov For millioner af år siden var hele kloden dækket af vand.

Læs mere

Stamblad for Aabybro Skole praktisk miljøledelse

Stamblad for Aabybro Skole praktisk miljøledelse Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Kontrol af forbrug Affaldssortering Ikke igangsatte aktiviteter Grøn ordning Miljøretningslinjer og -plan Inddrage børnene i at spare på forbrug Grønne

Læs mere

Side 2 af , CO 2 -regnskab for Stevns Kommune som virksomhed

Side 2 af , CO 2 -regnskab for Stevns Kommune som virksomhed 2014, CO 2 -regnskab for Stevns Kommune som virksomhed Stevns Kommune arbejder aktivt for nedsættelse af CO 2 -udledningen og dermed være med til, at begrænse klimaændringerne og mindske afhængigheden

Læs mere

2015 CO2 regnskab for Stevns Kommune som virksomhed

2015 CO2 regnskab for Stevns Kommune som virksomhed CO2-regnskab for Stevns Kommune 2015 2015 CO2 regnskab for Stevns Kommune som virksomhed Stevns Kommune arbejder aktivt for nedsættelse af CO 2 udledningen og for at begrænse klimaændringerne og mindske

Læs mere

Fra affald til ressourcer

Fra affald til ressourcer Fra affald til ressourcer Oplæg til et nyt affaldssystem bedre sortering Mindre CO2 Ren energi bæredygtig Omlægning Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund. Kommunerne i

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2014/2015

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2014/2015 SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 214/215 Statusrapport for forbrugsåret 214 Solrød Kommune tilsluttede sig Danmarksnaturfredningsforenings klimakommune aftale

Læs mere

VI GIVER NATUREN ET GRØNT HÅNDTRYK

VI GIVER NATUREN ET GRØNT HÅNDTRYK Affald El Varme Vand Natur VI GIVER NATUREN ET GRØNT HÅNDTRYK - IDÉKATALOG TIL MILJØARBEJDE I DAGINSTITUTIONER Få et grønt Idekatalog håndtryk INDHOLD Side 2 Få et grønt håndtryk Side 3 Miljøbevidsthed

Læs mere

Miljøvaredeklarationer for fabriksbeton

Miljøvaredeklarationer for fabriksbeton Miljøvaredeklarationer for fabriksbeton Chefkonsulent Anette Berrig abg@danskbyggeri.dk Hvem er Fabriksbetongruppen? Brancheforening for fabriksbetonproducenter i Dansk Beton Dansk Beton er en sektion

Læs mere