Undervisningsbeskrivelse

Transkript

1 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2015 VUC-Vestegnen Hfe Kulturfag: Historie B, Religion C, Samfundsfag C Sara Mari Balsov Rasmussen, Helle Kallager Hold 1ksBo Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Titel 2 Titel 3 Titel 4 Titel 5 Titel 6 Titel 7 Introduktion til kultur- og samfundsfag: Identitet og samfund Kulturmøder & kultursammenstød fra middelalderen til nutidens korstog Tyskland Ideologier i det 20.århundrede Historieopgaven Danmark: Værdier og velfærd - det gode samfund Danmark: Demokrati, indvandring og national identitet Oldtidens Egypten 1

2 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside Titel 1 Indhold Introduktion til kultur- og samfundsfag: Identitet og samfund Anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale fordelt på kernestof og supplerende stof Historie: - Natur, teknologi og produktion i historisk og nutidigt perspektiv - Historikerens arbejdsmetode: Kildekritik - Begreber: kronologi, periodisering - Styreformer - Det traditionelle, moderne og senmoderne samfund Litteratur - Sofie Reimick m.fl.: Kultur og samfund. En grundbog til kultur- og samfundsfaggruppen på hf, Systime 2013 (ibog) følgende opslag: Kapitlet om "Identitet og samfund" afsnittene identitetsdannelse og samfund; identitet i det traditionelle samfund; identitet i det moderne samfund; identitet i det senmoderne samfund, se link: Afsnittet "Case" + de tre kildetekster i afsnittet: Kapitlet præsentation af fagene - historie - fagets begreber: Supplerende stof: - Tegnedrengene: Verdenshistorien som tegnefilm: En plads i himlen, 1989 Religion: - Centrale religiøse fænomener: Myte, kosmogoni, kosmologi - Indefra og udefra vinkler - Podemanns teori om religiøse tekster (4 karaktertræk) - Ninian Smart om religionernes 7 dimensioner - Religiøse, etiske eller filosofiske problemstillinger - Religioners samfundsmæssige, politiske og kulturelle betydning i fortid og nutid. Litteratur -- Diverse analysemodeller og papirer om religionsfaglige begreber - Lene Madsen m.fl.: Grundbogen til religion C, 2. udg., Systime 2012, (ebog) s Sofie Reimick m.fl.: Kultur og samfund. En grundbog til kultur- og samfundsfaggruppen på hf, Systime 2013 (ibog) følgende opslag: Kapitlet præsentation af fagene - religion uddrag fra fagets begreber, metoder: og 2

3 Samfundsfag: -Hvad er samfundsfag i kulturfaget: Identitet, socialisation & social arv Identitet: jeg-identitet, personlig identitet, social identitet, kollektiv identitet Sommerfuglemodellen dobbeltsocialisering Social arv: Bourdieus hapitus- og kapitalbegreber Samfundstyper Litteratur Kernestof: - Jacobsen & Outzen: Liv i Danmark, Columbus 2010, 2. udgave, side Sofie Reimick m.fl.: Kultur og samfund. En grundbog til kultur- og samfundsfaggruppen på hf, Systime 2013 (ibog) følgende opslag: Supplerende stof: Dokumentarfilm: Blodets Bånd (2013) Danmarks statistik, 2009: Tabel 8.8: Falder æblet langt fra stammen? - Berlingske Tidende, 25. maj, 2011: Danske direktører er fars drenge - Analysemodel til samfundsfag - Kvalitativ og kvantitativ metode En introduktion Omfang Særlige fokuspunkter Anvendt uddannelsestid: 30 lektioner a 45 min Kompetencer, læreplanens mål, progression Fagligt indhold - Introduktion til de tre fag og kultur og samfundsgruppens fælles områder - identitetsdannelse i traditionelle, moderne og senmoderne samfund Kursisterne skal kunne: - redegøre for forskellige livsanskuelser - reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende - Forstå det tre fags særpræg - Arbejde med kilder til og teorier om identitet og samfund Historie: Introduktion til kildebegrebet o.a. centrale begreber, samt indsigt i samfundstyper og historiens udvikling. 3

4 Religion: Fagtermer: Myte, kosmogoni og kosmologi Centrale begreber og metoder Samfundsfag: Introduktion til politologi / sociologi / økonomi / metode Det indholdsmæssige skal ses i forbindelse med HF læreplanens kernestofområde: Identitetsdannelse og socialisation. Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/anvendelse af fagprogrammer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde Klasseundervisning Grupper Ekskursion byvandring i København med fokus på identificering af samfundstypernes tilstedeværelse i byrummet Skriftligt produkt i form af personligt essay med brug af begreber fra undervisningen (identitet og samfundstyper) Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) 4

5 Retur til forside Titel 2 Indhold Kulturmøder & kultursammenstød fra middelalderen til nutidens korstog Anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale fordelt på kernestof og supplerende stof Historie: - Hovedlinjerne i europæisk historie fra antikken til i dag - Forholdet mellem den vestlige kulturkreds og den øvrige verden - Kulturmøde: Islam møder vesten - Middelalderens Europa - Korstogene særligt 1. korstog Litteratur: Lærernoter fra: Lars Peter Visti Hansen: Korstogene. Idé og virkelighed, Systime 2004: s (uddrag) - Sofie Reimick m.fl.: Kultur og samfund. En materialesamling til kultur- og samfundsfaggruppen på HF, Systime 2011: s (Kulturmødet islam og Europa i lyset af korstogene); s (Pave Urban IIs tale i Clermomt + Anonym korsfarer: Jerusalems fald + Ibn al- Athir: Saladins erobring af Jerusalem); - Sofie Reimick m.fl.: Kultur og samfund. En grundbog til kultur- og samfundsfaggruppen på hf, Systime 2013 (ibog) følgende opslag: Kulturmøder udenfor Danmark: Kulturmødet i Spanien: Kilder korte uddrag fra: Fredsvilkår for kristen fyrste i Spanien, 713 (Fra: Henrik Skovgaard Nielsen: Korstog og Jihad, 1998, s. 37) Kulturforskelle mellem kristne og muslimer (Fra: Keld Mazanti Sørensen: Muslimske imperier, Columbus 2009) Carl-Johan Bryld: Verden før 1914 (ibog) følgende opslag: Europæisk middelalder : Den vesteuropæiske feudalisme: herremand og fæstebonde: Lensherre og vasal: Samfundspyramiden: Kirken og pavemagten: Kejseren og paven: Video: Brian McGuire om middelalderen: Billedserier: 5

6 De tre stænder: Gejstlig procession 1432: Pave, kejser, konge: Pave Innocents den 3. ( ): Forholdet mellem kirke og stat Religion: - Kristendommens formative periode og udbredelse, religiøse forestillinger - Islams formative periode, udbredelse, religiøse forestillinger og praksis - Kristne og muslimer om korstog: religiøse holdninger og forestillinger om jihad og hellig/retfærdig krig - Islam i en europæisk kontekst - Religionernes centrale fænomener: myte, ritual, det hellige, gudsopfattelse, menneskesyn - Etiske eller filosofiske problemstillinger: - Religioners samfundsmæssige, politiske og kulturelle betydning i fortid og nutid - Udefra og inde fra synsvinkel - Ninian Smart - religionernes 7 dimensioner - Religionsfænomenologisk overfor religionssociologisk metode Litteratur: Kristendom: - Lene Madsen m.fl.: Grundbogen til religion C, 2. udg., Systime 2012, (ebog) s. s , Kilder: Første Mosebog kap. 1-2 (Skabelsesberetning) Første Mosebog kap. 3 (Syndefaldet) Markus kap (Lidelseshistorien/Passionen) Mattæus kap. 5 (Bjergprædikenen) Pave Innocents den 3. ( ): Forholdet mellem kirke og stat Islam: - Lene Madsen m.fl.: Grundbogen til religion C, 2. udg., Systime 2012, (ebog) s , Begreber og forestillinger i relation til korstog: Lars Peter Visti Hansen: Korstogene. Idé og virkelighed, Systime 2004: s (OBS: Lærernoter fra bogen i uddrag) 6

7 Lars Peter Visti Hansen: Korstogene. Idé og virkelighed, Systime 2004: s. 10 (Verdenskort med Jerusalem som centrum) Pave Urban 2.s tale i Clermont 1095 (se oven for under historie) - Sofie Reimick m.fl.: Kultur og samfund. En grundbog til kultur- og samfundsfaggruppen på hf, Systime 2013 (ibog) følgende opslag: (Abdoldjavad Falaturi: Om jihad) Fællesfagligt perspektiv om terror: - Sofie Reimick m.fl.: Kultur og samfund. En materialesamling til kultur- og samfundsfaggruppen på HF, Systime 2011: S (Nutidens brug af korstogene: Tekst 96 Den hellige krig); s. 137 (Samuel Huntington: Civilisationernes sammenstød); s (Edward Said: Uvidenhedens sammenstød) - Sofie Reimick m.fl.: Kultur og samfund. En grundbog til kultur- og samfundsfaggruppen på hf, Systime 2013 (ibog) følgende opslag: Birthe Hansen: Terrorisme på tværs: Pia Pinkowsky: Terrorens mange ansigter: Analysebegreber til kulturmøder: Samfundsfag: Det indholdsmæssige skal ses i forbindelse med HF læreplanens kernestofområde: Sociale og kulturelle forskelle + politiske ideologier - Kulturkonflikter: Huntington og civilisationernes sammenstød vs. Said og uvidenhedens sammenstød - Globalisering og kulturmøde - Globaliseringens dimensioner - Isbjergmodellen - Begreber til analyse af kulturmøder - Integrationsmodeller: Segregation / integration / assimilation - Værdipolitik og partiernes holdning til integration - Anthony Giddens - Terror: forskellige typer af terror + terrordefinition - Ideologier: socialisme konservatisme - liberalisme 7

8 Litteratur Kernestof: Sofie Reimick m.fl.: Kultur og samfund. En grundbog til kultur- og samfundsfaggruppen på hf, Systime 2013 (ibog) følgende opslag: - Kulturmøder: - Globalisering: - Terror: Terrorisme på Tværs, af Birthe Hansen: - Terror: Terrorens mange ansigter, af Pia Pinkowsky: - Reimick m.fl: Kultur og samfund. En grundbog til kultur og samfundsfagsgruppen på HF, Kapitel 4, side kapitel 6, side kilde 107, side Frederiksen og Kureer: Samfundsfag C, 2012 (i-bog): kapitel 1: ideologier: Supplerende stof: - Det slører stadig: - Ramstein America : - I dag oplevede vores nation ondskaben G. Bush tale efter 11/9-2001: - Hartmann og den danske model: Globalisering: Omfang Særlige fokuspunkter Væsentligste arbejdsformer Anvendt uddannelsestid: 72 lektioner a 45 min Kompetencer, læreplanens mål, progression Fællesfagligt indhold: - Globalisering og kulturmødet - Religiøse og politiske brud Kursisterne skal kunne: Anvende og kombinere viden og metoder fra faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge med forståelse af det enkelte fags særpræg. Cooperative Learning strukturer, læreroplæg, fremlæggelser, pararbejde, gruppearbejde Padlet: it i undervisningen Synopsis skrivning/ fremlæggelse af synopser 8

9 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside Titel 3 Tyskland Ideologier i det 20. århundrede Indhold Anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale fordelt på kernestof og supplerende stof Historie: - forholdet mellem den vestlige kulturkreds og den øvrige verden - hovedlinjer i europæisk historie fra antikken til i dag - styreformer i historisk og nutidigt perspektiv - ideologiernes kamp i det 20. århundrede - Tyskland indtil 1. Verdenskrigs slutning - Weimar-forfatning, Valg 1930 og Rigsdagsbrand Magtovertagelsen - Jødeforfølgelser/KZ lejre - Lange linjer i korte træk: - 2. Verdenskrig slutning/optakt kold krig - Tysklands deling, DDR, Berlinmuren - Murens fald Litteratur: - Munksgaard, Historisk atlas; kort 39 Europa ca. 1100, Kort 87 Europa efter Wiener kongressen 1815, kort 91Tysklands samling , kort 101Europa Film: Dennis Gansel, Die Welle (2008) - Europakortet 1919 Fredsordninger i Europa efter første verdenskrig. Bender og Gade, Mellemkrigstiden og 2. verdenskrig, Munksgaard 1987, s. 8 - Weimar forfatningen, i uddrag, - Den politiske og den sociale udvikling Mandatfordeling ved valgene, Bender og Gade, Mellemkrigstiden og 2. verdenskrig, Munksgaard 1987, s Forordning fra rigspræsidenten til beskyttelse af det folk og stat, 28. februar 1933, Bender og Gade, Mellemkrigstiden og 2. verdenskrig, Munksgaard 1987, s Lov til overvindelse af folkets og statens nød (bemyndigelsesloven) af 24. marts 1933, Bender og Gade, Mellemkrigstiden og 2. verdenskrig, Munksgaard 1987, s Om Krystalnatten: (uddrag fra W. Benz: Die Juden in Deutschland , München 1996), hentet på: - Anden verdenskrig/nazistisk antisemitisme, Kinder og Hilgemann, Munksgaards Atlas verdenshistorie bind 2, Munksgaard 1991, s Kort over kz-lejre - Kort over Tysklands deling og efter sammenlægningen - Tabel over flygtningeproblemet, Bender og Gade, Mellemkrigstiden og 2. verdenskrig, Munksgaard 1987, s. 35 9

10 - Niels Tobiesen: Muren falder, Berlin, 10. november 1989, - Carl-Johan Bryld: Verden efter 1914 (ibog) følgende opslag: Kap 4: Krisen i trediverne: Hitler og nazistpartiet: Hitlers vej til magten: Hitler danner regering 1933: Nazismens ideologi og tilhængerskare: Antisemitismen: NSDAPs partiprogram: Vejen mod Holocaust: Endlösung Tirsdag d. 18. november: temadag om Holocaust, gerningsmænd og ofre. Arbejde med dilemmaspil Folkemordet på Bantikka, Film om Theresienstadt, samt foredrag ved Torben Jørgensen, DIIS Religion: - Yderligere sider af en religion: Nazisme som civilreligion, samt jødedom - Religioners samfundsmæssige, politiske og kulturelle betydning i fortid og nutid - Religionernes centrale fænomener: myte, ritual, offer, gudsopfattelse - Jødedom (pagt, udvælgelsestanken, Messias) - Civilreligion Litteratur: Til nazismen som civilreligion: - Lotte Møller Bøtcher: Når Gud bliver nationalist civilreligion i USA og Danmark, af, Columbus 2011, s Ninian Smart religionernes 7 dimensioner - Billede: Der Führer plakat fra 1930 erne, Fascismens billeder, DR 1980, s. 9 10

11 Til jødedom: Lene Madsen m.fl.: Grundbogen til religion C, 2. udg., Systime 2012, (ebog) s. s s midten (Praksis i jødedom - sabbat); s. 36 nederst-37 midt (Jerusalem); s midt (jødiske forestillinger - menneskesyn og pagten - Esajas kap. 11, Davidssønnens fredsrige (Messias) - Jeremias kap. 23,5-8, Den nye Davidskonge (Messias) - Første Mosebog 17,1-11 (Abraham og Gud) Ateisme: - Lene Madsen m.fl.: Grundbogen til religion C, 2. udg., Systime 2012, (ebog) s. Ateismens historiske udvikling" s Religion efter murens fald: - Religion deler Tyskland i øst og vest, Samfundsfag: Det indholdsmæssige skal ses i forbindelse med HF læreplanens kernestofområde: ideologier + demokrati, deltagelsesmuligheder, politiske beslutninger og menneskerettigheder - Politiske ideologier: liberalisme, konservatisme, socialisme, nazisme - Demokratiformer + demokratiopfattelser: repræsentativt vs. direkte demokrati + deltagelsesdemokrati vs. konkurrencedemokrati - Styreformer: Anarki diktatur - demokrati Litteratur: Kernestof - Frederiksen og Kureer: Samfundsfag C, 2012 (i-bog): kapitel 1: ideologier: + kapitel 3: Styreformer: - Frederiksen m. fl.: Grundbog til Historie fra de store revolutioner til 2. verdenskrig: Nazisternes partiprogram, side , Systime, 2006 Supplerende stof - Perspektivering til danskernes parti: - Interaktive kort: Tal på forskelle mellem øst og vest Tyskland i dag: 11

12 Omfang Anvendt uddannelsestid: 68 lektioner a 45 min Kompetencer, læreplanens mål, progression Fagligt indhold: - Ideologier i det 20. århundrede - Politiske og religiøse brud Kursisterne skal kunne: - Undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre Særlige fokuspunkter Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/anvendelse af fagprogrammer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde / Skriftlige øvelser / CL-strukturer / Virtuelle arbejdsformer / Flere kursister var på studietur i Berlin Tirsdag d. 18. november: temadag om Holocaust, gerningsmænd og ofre. Arbejde med dilemmaspil Folkemordet på Bantikka, Tekster, Film, samt foredrag ved Torben Jørgensen, DIIS Retur til forside 12

13 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside Titel 4 Historieopgaven Indhold Omfang Særlige fokuspunkter Væsentligste arbejdsformer Skrevet inden for et område i forlængelse af forløbene om Kulturmøder & kultursammenstød, samt Tyskland (titel 2 og 3) Anvendt uddannelsestid: 26 lektioner a 45 min Kompetencer, læreplanens mål, progression Benytte historiefagets begreber, kildekritik og deres opbyggede viden til at udføre en empirisk undersøgelse på egen hånd. Skriftlig formidling af historiefagligt stof. Opdage og arbejde med historiske problemstillinger. Udføre en empirisk undersøgelse i et selvvalgt historisk emne med fokus på den akademiske opgaves struktur og Blooms taksonomiske opbygning. Selvstændigt indkredse et historisk fagligt problem og indsamle og behandle kilder. Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/anvendelse af fagprogrammer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde - Klasseundervisning - Projektarbejdsform - Skriftligt arbejde 13

14 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside Titel 5 Indhold Danmark: Værdier og velfærd Det gode samfund Anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale fordelt på kernestof og supplerende stof Historie: - dansk historie og identitet - styreformer i historisk og nutidigt perspektiv. Valgkongedømme, Feudalisme, Enevælde, konstitutionelt monarki. - Natur, teknologi og produktion i historisk og nutidigt perspektiv - klassepartiernes opståen i Danmark - Politiske og religiøse brud A) Fælles indhold for dette og det følgende forløb om Danmark (Titel 6): - Danmark bliver til lange linjer - Renæssance og reformation - Enevælde og oplysning - Vejen til Grundloven og klassepartierne - Demokratisering - Oplysningstænkning B) Særligt indhold for Danmark: Værdier og velfærd det gode samfund: - Det gode samfund i historisk perspektiv - Velfærdsstaten Litteratur: A) Carl-Johan Bryld: Danmark tider og temaer. Digital Danmarkshistorie, Systime 2013 (kopi fra ibog), følgende opslag: Harald Blåtand og kejser Otto den Store: Poppo og Harald Blåtands omvendelse: Trosskiftet i runeindskrifterne: Bent Hansen m.fl.: Danmark i tusind år, Systime 1986, s , (Kilder til enevælden indførelse: Frederik den 3.s håndfæstning 1648; Kongeloven 1665) - Bent Hansen m.fl.: Danmark i 1000 år, Systime 1986, s (Arbejderbevægelsens første program Venstres første partiprogram Program for en arbejderforening 1882) 14

15 - Uddrag fra tre grundlove: , Sofie Reimick m.fl.: Kultur og samfund. En grundbog til kultur- og samfundsfaggruppen på hf, Systime 2013 (ibog) følgende opslag: Religiøse og politiske brud: Forskellige typer brud: Reformationen et religiøst brud: Reformationens konsekvenser: Demokrati et politisk brud: Forudsætninger for demokratiet: Carl-Johan Bryld: Verden før 1914 (ibog) følgende opslag: Oplysningstænkningen: De tre store (Montesquieu, Rousseau, Voltaire): Miniforedrag fra danmarkshistorien.dk: B) Film om 125 års velfærdshistorie: Miniforedrag fra danmsrkshistorien.dk: Lars Andersen: Fra fattighjælp til velfærdsstat" s (i: Fokus 3: Fra verdenskrig til velfærd, Gyldendal 2006) Kilder i uddrag: Hans Jørgen Lembourn om velfærdsstaten (1960) Villy Sørensen om velfærdsstaten (1959) 15

16 Religion: Kristendom Religioners samfundsmæssige, politiske og kulturelle betydning i fortid og nutid Religionernes centrale fænomener: myte, ritual, offer, gudsopfattelse Politiske og religiøse brud (primært reformationen) Religionerne og det gode samfund Kristen etik med fokus på næstekærlighedsbegrebet, det dobbelte kærlighedsbud, den gyldne regel, diakoni ud fra NT og nye tolkninger Litteratur: - Sofie Reimick m.fl.: Kultur og samfund. En grundbog til kultur- og samfundsfaggruppen på hf, Systime 2013 (ibog) følgende opslag: Reformationen et religiøst brud: Luther: Julehjælp: - Folkekirken og Grundloven (paragraffer fra Grundloven 1953 vedr. folkekirken og religion) - Jacobsen, Jensen og Sørensen: Kultur- og samfundsfagsbogen, Columbus 2010, s , , her under: Ny Testamente om barmhjertighed: Mattæusevangeliet 6,2-4, 2. korintherbrev, kap. 9 (Opfordring til gavmildhed), Lukas 10,25-37 (Lignelsen om den barmhjertige samaritaner), samt Jan Lindhardt: Etik er sammenhæng - Sofie Reimick m.fl.: Kultur og samfund. En materialesamling til kultur- og samfundsfaggruppen på HF, Systime 2011, s , , : Martin Luther: Pligten til at tage sig af sit medmenneske (tekst 65); Søren Krarup: Misbruget af kristendom og folkekirke (tekst 88); Per Ramsdal: Kristendommen skal have konsekvenser (tekst 89). Samfundsfag: Det indholdsmæssige skal ses i forbindelse med HF læreplanens kernestofområde: Sociale forskelle, herunder velfærd og fordeling - og økonomiske sammenhænge. - Grundlovene, med særligt vægt på Grundloven af 1953, herunder frihedsrettigheder og navnlig Grundlovens 77 om ytringsfrihed / Demokrati /demokratiformer / demokratiopfattelser - Magtens tredeling: lovgivende, udøvende dømmende magt - Partierne i det danske folketing - Velfærdsmodeller og kobling til ideologierne - Konkurrencestat vs. velfærdsstat - Velfærdstrekanten: forholdet mellem stat marked - civilsamfundet 16

17 - Empowerment og civilsamfundets rolle - Velfærdsstatens udfordringer i et økonomisk perspektiv: Strukturpolitik / udvidelsesstrategi / nedskæringsstrategi / den demografiske udvikling - Velfærdsstatens styrker, svagheder, muligheder og trusler - Velfærdsklemmer: popularitetsklemmen, omkostningsklemmen, forventningsklemmen - Partierne i DK: fra klasseparti til catch all parti kernevælgere vs. marginalvælgere - Fordelingspolitik vs. værdipolitik Litteratur Kernestof: - Frederiksen og Kureer: Samfundsfag C, 2012 (i-bog): Kapitel 2: De politiske partier: kapitel 5: Grundloven og magtens tredeling: + kapitel 18: Velfærdsmodeller: - Tabel over aldersfordeling i den danske befolkning: Brøndum & Hansen, 2014: Luk samfundet op, side Velfærdstrekanten: Brøndum & Hansen, 2014: Luk samfundet op, side Supplerende stof: - Kort film om Grundloven: - Kort film om Grundlovens tilblivelse: - Civilsamfundet skal skabe velfærd sammen med det offentlige: - Regeringens målsætning: Civilsamfundet skal bygge bro: - Styrk civilsamfundets rolle: 16/v%C3%A6k-fra-velf%C3%A6rdsstatens-reserveb%C3%A6nk.-styrk-civilsamfundets-rolle - Regeringsudspil: Lettere at være frivillig: - Amalie Kestler, Politiken 2013: Corydon: Konkurrencestat er ny velfærdsstat - Dokumentarfilm: Blok på bistand - Dovne Robert: Omfang Anvendt uddannelsestid: Fælles for begge Danmarksforløb: 33 lektioner a 45 min Velfærdstemaet/værdier og velfærd det gode samfund: 27 lektioner a 45 min Innovationsprojekt om det gode samfund: 20 lektioner a 45 min Særlige fokuspunkter Kompetencer, læreplanens mål, progression Fagligt indhold: - Religiøse og politiske brud i danmarkshistorien 17

18 - Det gode samfund - Innovationsprojekt: hvordan skaber vi det gode samfund på Vestegnen? Kursisterne skal kunne: - Reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende - Diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/anvendelse af fagprogrammer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde Gruppearbejde Klasseundervisning Cooperative learning Projektarbejde: Innovationsprojekt om det gode samfund Ekskursion til frivilligcenter Albertslund Væsentligste arbejdsformer Retur til forside 18

19 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside Titel 6 Danmark: Demokrati, indvandring og national identitet Indhold Anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale fordelt på kernestof og supplerende stof Historie: - dansk historie og identitet - styreformer i historisk og nutidigt perspektiv. Valgkongedømme, Feudalisme, Enevælde, konstitutionelt monarki. - Natur, teknologi og produktion i historisk og nutidigt perspektiv - klassepartiernes opståen i Danmark - Politiske og religiøse brud - Hovedlinjerne i europæisk historie fra antikken til i dag - Forholdet mellem den vestlige kulturkreds og den øvrige verden - Indvandringens historie og kulturmøde i Danmark A) Fælles indhold for dette og det følgende forløb om Danmark (Titel 6): - Danmark bliver til lange linjer - Renæssance og reformation - Enevælde og oplysning - Vejen til Grundloven og klassepartierne - Demokratisering - Oplysningstænkning B) Særligt indhold for Danmark: Demokrati, indvandring og national identitet - Danmark som indvandrerland - Nationalisme og national identitet - kulturmøde/kulturmødebegreber Litteratur: A) OBS: Samme materiale som titel Carl-Johan Bryld: Danmark tider og temaer. Digital Danmarkshistorie, Systime 2013 (kopi fra ibog), følgende opslag: Harald Blåtand og kejser Otto den Store: Poppo og Harald Blåtands omvendelse: Trosskiftet i runeindskrifterne: Bent Hansen m.fl.: Danmark i tusind år, Systime 1986, s , (Kilder til enevælden indførelse: Frederik den 3.s håndfæstning 1648; Kongeloven 1665) 19

20 - Bent Hansen m.fl.: Danmark i 1000 år, Systime 1986, s (Arbejderbevægelsens første program Venstres første partiprogram Program for en arbejderforening 1882) - Uddrag fra tre grundlove: , Sofie Reimick m.fl.: Kultur og samfund. En grundbog til kultur- og samfundsfaggruppen på hf, Systime 2013 (ibog) følgende opslag: Religiøse og politiske brud: Forskellige typer brud: Reformationen et religiøst brud: Reformationens konsekvenser: Demokrati et politisk brud: Forudsætninger for demokratiet: Carl-Johan Bryld: Verden før 1914 (ibog) følgende opslag: Oplysningstænkningen: De tre store (Montesquieu, Rousseau, Voltaire): Miniforedrag fra danmarkshistorien.dk: B) Kulturmødebegreber (også brugt i forbindelse med kulturmødeforløbet/titel 2. - Sofie Reimick m.fl.: Kultur og samfund. En grundbog til kultur- og samfundsfaggruppen på hf, Systime 2013 (ibog) følgende opslag: Analyseredskaber: Gullestrups kulturmodel: Centrale begreber: - Thomas Hylland Eriksen m.fl.: Nationalisme s (i: Kulturforskelle kulturmøder i praksis, Munksgaard, 2005) - Peter Bejder m.fl.: Fra Huguenotter til afghanere, Systime 2003, følgende kilder: Om huguenotter i Fredericia s. 49 Svenskere søger job s Artikel i Tyendebladet (om polakker) s Om indvandring s (debat i Folketinget) Modersmålsundervisning, 1976 s

21 Dronning Margrethes nytårstale 1984 s Sofie Reimick m.fl.: Kultur og samfund. En materialesamling til kultur- og samfundsfaggruppen på HF, Systime 2011: s (Overblik over dansk indvandringspolitik) DFs valgvideo 2007: H.C. Andersen: I Danmark er jeg født, 1850 Peter Faber: Den tapre landsoldat, 1848 Adam Oehlenschläger: Der er et yndigt Land, 1819 Religion: - Islam i en dansk kontekst - Sekularisering - Religionernes centrale fænomener: myte, ritual, det hellige, gudsopfattelse, menneskesyn - Etiske eller filosofiske problemstillinger: sekularisering og religionskritik - Religioners samfundsmæssige, politiske og kulturelle betydning i fortid og nutid - Senmoderne religiøsitet Litteratur: Islam og muslimer i Danmark: - Lene Madsen m.fl.: Grundbogen til religion C, 2. udg., Systime 2012, (ebog): s (om moskeen), (om Islam i Danmark), s (om det islamiske samfundssyn) Forberedelse til ekskursion til Hamad Bin Khalifa Civilization Center (moske): Koranen Sura 5,6 Bordet; - Bønnens betydning for tre århusianske muslimer (JP Århus , , ) Kristendom og islam i en senmoderne kontekst: - Sofie Reimick m.fl.: Kultur og samfund. En materialesamling til kultur- og samfundsfaggruppen på HF, Systime 2011: S ( Tariq Ramadan: Islam ) S (Om ritualer og identitet) S ( Unge muslimer søger identitet i religionen ), S ( Cool islam ) S ( Fundamentalisme den stærke muslim. - Deniz Kitir: Klassisk og moderne islam Grundbog til islam, Systime 2012, s : Hvor religiøse er muslimerne i Danmark? ; s : Islam i en senmoderne kontekst 21

22 - Lene Madsen m.fl.: Grundbogen til religion C, 2. udg., Systime 2012, (ebog): s , 63-69, , Samfundsfag: Det indholdsmæssige skal ses i forbindelse med HF læreplanens kernestofområde: Sociale og kulturelle forhold, herunder velfærd og fordeling - Grundlovene, med særligt vægt på Grundloven af 1953, herunder frihedsrettigheder og navnlig Grundlovens 77 om ytringsfrihed / Demokrati /demokratiformer / demokratiopfattelser - Magtens tredeling: lovgivende, udøvende dømmende magt - Partierne i det danske folketing - Globalisering og kulturmøde - Globaliseringens dimensioner - Isbjergmodellen - Begreber til analyse af kulturmøder - Integrationsmodeller: Segregation / integration / assimilation - Værdipolitik og partiernes holdning til integration - Identitet og socialisering i traditionelle, moderne og senmoderne samfund - Anthony Giddens Litteratur Kernestof: - Kulturmøder: Systime Ibog - Globalisering: Systime Ibog - Reimick m.fl: Kultur og samfund. En grundbog til kultur og samfundsfagsgruppen på HF, Kapitel 4, side kapitel 6, side Kulturmøde Islam i Danmark, kilde 107, side Partienes holdning til indvandring: Politik/detMenerPartierneOm/Immigration%20og%20udlaendinge/Integrationspolitik.aspx - Frederiksen og Kureer: Samfundsfag C, 2012 (i-bog): Kapitel 2: De politiske partier: Kapitel 4: Styreformer: kapitel 5: Grundloven og magtens tredeling: - Sofie Reimick m.fl.: Kultur og samfund. En grundbog til kultur- og samfundsfaggruppen på hf, Systime 2013 (ibog:): Integrationsmodeller: - Supplerende stof: - Hartmann og den danske model: Globalisering: 22

23 - Christina Norvang Jensen, Berlingske Tidende, den. 25. marts 2014: Sprogforsker: Vi har et sprogligt hul, som er rigtig usundt. - Tv2.dk, den 5. februar 2015: Redaktør: Støjberg er den nye Pia K: - Dansk Folkepartis valgvideo, 2007: - Alle skal bidrage Regeringens nye integrationsudspil: - Opgave om værdipolitik/integrationspolitik og de politiske partier Omfang Særlige fokuspunkter Anvendt uddannelsestid: Fælles for begge Danmarksforløb: 33 lektioner a 45 min Demokrati, indvandring og national identitet: 21 lektioner a 45 min Kompetencer, læreplanens mål, progression Fagligt indhold: - globalisering og kulturmødet - identitetsdannelse i traditionelle, moderne og senmoderne samfund - religiøse og politiske brud i dansk eller europæisk perspektiv Kursisterne skal kunne: - anvende og kombinere viden og metoder fra faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge med forståelse af det enkelte fags særpræg redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger og deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng indsamle, analysere og kritisk at anvende forskelligartede materialetyper, herunder tekster, statistik og billedmateriale - Reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/anvendelse af fagprogrammer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde Gruppearbejde Virtuelle arbejdsformer CL-strukturer Retur til forside Ekskursion til immigrantmuseet i Farum Ekskursion til Hamad Bin Khalifa Civilization Center 23

24 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside Titel 7 Oldtidens Egypten Indhold Anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale fordelt på kernestof og supplerende stof Historie: Formål: - natur, teknologi og produktion i historisk og nutidigt perspektiv - styreformer i historisk og nutidigt perspektiv - hovedlinjerne i europæisk historie fra antikken til i dag Overblik over oldtidens Egypten og kunst Pyramiderne Faraoen i det gamle, mellemste, nye rige Templet og præsterne Akhenaton og Nefertite Litteratur: - Torben Holm-Rasmussen: Politikens bog om Det gamle Egypten, Politikens Forlag 2003, s. 38, 55-69, , Peter Frederiksen mfl, Grundbog til historie, 15-23, kilde s Torben Holm-Rasmussen Ansigt til ansigt med Ægypterne, kilde Kong Merikanes lære, s. 23, s. 101 Da Ægypten var en verdensmagt, Kilde s , kilde s , s Pyramidetidens Ægypten, Kilde: Herodots beretning, s s R. Hamilton: Det gamle Ægypten - Faraonernes rige, Parragon Books Ltd. 2005, s Glyptotekets undervisningsmateriale: Religion: Formål: - Yderligere sider af en religion: egyptisk religion, - Religionens samfundsmæssige, politiske og kulturelle betydning i oldtidens Egypten - Centrale fænomener: myte, ritual, offer, menneskeopfattelse, dødekult - Gudernes tilblivelse, myter og gudsopfattelse, Faraoen som gud 24

25 Litteratur: - Torben Holm-Rasmussen: Politikens bog om Det gamle Egypten, Politikens Forlag 2003, s , , Peter Frederiksen m.fl.: Grundbog til historie. Fra oldtiden til enevældens samfund, Systime , 2. udg., s , Jørgen Podemann Sørensen: Det gamle Ægypten Verdens-religionernes hovedværker: Osiris-myten. Af Dødebogen. Det daglige tempelritual (red.) Samfundsfag: Det indholdsmæssige skal ses i forbindelse med HF læreplanens kernestofområde: Deltagelsesmuligheder, politiske beslutninger - Styreformer - Absolut monarki/enevælde - Magtbegrebet & Magtens tredeling: direkte indirekte bevidsthedskontrollerende institutionel magt - Kongens funktion - Embedsmændenes funktion - Præsternes funktion i det egyptiske samfund - Retsvæsenet - Oldtidens Egypten: samfundspyramide - Samfundstyper Litteratur Kernestof: - Jacobsen & Outsen, 2010: Liv i Danmark, side 59 - Torben Holm Rasmussen: Ansigt til ansigt med egypterne: Samfundspyramiden og livet på landet: side 21, 22, Oldtidens Egypten samfund, guder & mennesker. Fra Glyptotekets undervisningsmateriale: Supplerende stof: Egypten i dag: Om: Økonomi handel samfund politik Omfang Særlige fokuspunkter Anvendt uddannelsestid: 52 lektioner a 45 min Kompetencer, læreplanens mål, progression Fagligt indhold: - globalisering og kulturmødet - identitetsdannelse i traditionelle, moderne og senmoderne samfund - religiøse og politiske brud i dansk eller europæisk perspektiv 25

26 - det gode samfund. - Områdestudium Kursisterne skal kunne: - anvende og kombinere viden og metoder fra faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge med forståelse af det enkelte fags særpræg redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger og deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng indsamle, analysere og kritisk at anvende forskelligartede materialetyper, herunder tekster, statistik og billedmateriale - Reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/anvendelse af fagprogrammer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde Gruppearbejde Virtuelle arbejdsformer CL-strukturer Ekskursion til Ny Carlsberg Glyptotek, hvor kursisterne arbejdede med originale kilder 26