Sektorrapport 2015 Uddannelse
|
|
- Katrine Nielsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 FEBRUAR 2016 REGION NORDJYLLAND Sektorrapport 2015 Uddannelse Fremkom 3: Kompetencebehovet i Nordjylland RAPPORT
2
3 ADRESSE COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby TLF FAX WWW cowi.dk FEBRUAR 2016 REGION NORDJYLLAND Sektorrapport 2015 Uddannelse Fremkom 3: Kompetencebehovet i Nordjylland RAPPORT PROJEKTNR. A DOKUMENTNR. VERSION UDGIVELSESDATO UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT NAN, CHMP, POS, AMRA POS POS
4
5 Sektorrapport 2015 Uddannelse - Fremkom 3: Kompetencebehovet i Nordjylland 5 INDHOLD 1 Indledning Om Fremkom Kompetencebegrebet i FremKom Hovedresultater 9 2 Udviklingstendenser, beskæftigelse og uddannelsesbehov 11 3 Fremtidens kompetencebehov inden for uddannelsessektoren Virksomhedernes kompetencebehov Kompetencekrav til medarbejdersgrupper i sektoren 16
6
7 Sektorrapport 2015 Uddannelse - Fremkom 3: Kompetencebehovet i Nordjylland 7 1 Indledning Denne rapport indeholder en beskrivelse af det fremtidige behov for arbejdskraft og kompetencer inden for sektoren uddannelse i Nordjylland. Rapporten er en del af en større analyse under FremKom 3 projektet, der har til formål at afdække fremtidens kompetencebehov i Nordjylland på fem års sigt. 1.1 Om Fremkom Fremkom 3 er en videreførelse af FremKom 1, der blev gennemført i og FremKom 2, der blev gennemført i , og som også satte fokus på fremtidens kompetenceudfordringer i Region Nordjylland. FremKom 3 omfatter en analyse af det samlede nordjyske arbejdsmarked fordelt på 16 sektorer og fire oplande - Aalborg, Thy-Mors, Himmerland og Vendsyssel. Resultaterne af FremKom 3 er afrapporteret i en hovedrapport og 16 sektorrapporter, samt fire oplandsrapporter. Indeværende rapport udgør en af de 16 sektorrapporter. Det er hensigten med sektorrapporten at give et bredt billede af sektorens kompetencebehov ud fra det samlede billede af sektoren og de generelle tendenser på tværs af sektorer. Sektorens kompetencebehov og krav samt de generelle tendenser, der præger kompetencebehovet, er blevet identificeret gennem analysens samlede datagrundlag. Alle Fremkomanalyser er tilgængelige på Sektorrapporten er opbygget på følgende måde: Afsnit 1 indeholder indledning, introduktion til den anvendte forståelse af kompetencebegrebet og en kort opsummering af de centrale resultater af analysen af sektoren. Afsnit 2 indeholder en analyse af udviklingstendenser inden for beskæftigelse og uddannelser i sektoren, på baggrund af en fremskrivning af udviklingen i beskæftigelsen og en survey gennemført blandt virksomheder inden for sektoren.
8 8 Sektorrapport 2015 Uddannelse - Fremkom 3: Kompetencebehovet i Nordjylland Afsnit 3 indeholder en analyse af udviklingen i arbejdskraft- og kompetencebehov i sektoren, baseret på resultater af surveyen og en række kvalitative interviews med virksomheder og sektoreksperter Datagrundlag og afrapportering Afrapporteringen af FremKom 3 omfatter flere rapporter. En hovedrapport, der indeholder analysernes hovedkonklusioner, en pixi udgave af hovedrapporten samt 16 sektorrapporter og fire oplandsrapporter, der sætter fokus på hovedkonklusionerne for de enkelte sektorer og oplande. Alle rapporterne er baseret på et omfattende datagrundlag. Boks: Rapporterne i FremKom 3 bygger på et omfattende analysearbejde, hvor der har været indsamlet data ved hjælp af følgende metoder: Registerbaserede fremskrivninger af udbud og efterspørgsel efter arbejdskraft i regionen fordelt på sektorer og oplande. Kvalitative interview 40 personlige og 5 fokusgruppeinterview - med sektoreksperter inden for de 16 sektorer. Spørgeskemabaserede telefoninterview blandt både private og offentlige virksomheder i hele regionen virksomhedssurvey med 1769 deltagende virksomheder. Kvalitative interview med 60 virksomheder i de 16 sektorer og 4 oplande. Ekspertseminar hvor eksperter og interessenter har kommenteret og tolket resultater og konklusioner. COWI A/S har gennemført analysen i samarbejde med Center for Regional og Turismeforskning (CRT) og Jysk Analyse. COWI har haft ansvaret for analyserne, udarbejdelsen af rapporterne, de kvalitative interview, tilrettelæggelsen af dataindsamlingen og udarbejdelsen af de anvendte spørgeskemaer. Center for Regional og Turismeforskning har haft ansvaret for levering af registerdata og den statistiske fremskrivning. Jysk Analyse har haft ansvaret for telefoninterview i forbindelse med virksomhedssurveyen. 1.2 Kompetencebegrebet i FremKom 3 Globaliseringen og den teknologiske udvikling har på tværs af sektorer betydelig indvirkning på fremtidens kompetencebehov og krav i Nordjylland. Vores evne til i stigende omfang at omsætte viden til nye produkter og løsninger er blevet konkurrenceparametre og har medvirket til et øget fokus på automatisering og effektivisering i virksomhederne. Organisatorisk har det betydet mere fokus på team- og samarbejde og øget inddragelse af medarbejdere i beslutningsprocesser.
9 Sektorrapport 2015 Uddannelse - Fremkom 3: Kompetencebehovet i Nordjylland 9 Følgevirkningerne af disse forandringer er, at medarbejderne skal kunne håndtere både indførelse af ny teknologi, nye arbejdsprocesser og nye organisationsformer.udviklingen i arbejdets organisering betyder, at virksomhederne har behov for, at medarbejderne i større grad besidder de rettepersonlige kompetencer, da de i stigende grad bliver en forudsætning for, at de faglige kompetencer kan anvendes kompetent i konkrete arbejdssituationer. For at sikre en fælles forståelse af kompetencebegrebet, anvendes i FremKom 3 analysen en model til generel forståelse af kompetencebegrebet. I modellen er der et særligt fokus på at skelne mellem faglige kvalifikationer og faglige kompetencer samt en opdeling af de generiskes kompetencer i generelleog personlige kompetencer. Generiske kompetencer kan kort beskrives som brancheuafhængige kompetencer. En nærmere beskrivelse af modellen og kompetencebegrebet kan findes i Fremkom 3 analysens hovedrapport, som er tilgængelig under Hovedresultater Uddannelse: Sektoren uddannelse omfatter uddannelsesinstitutioner på alle niveauer, herunder folke- og privatskoler, ungdomsuddannelser, erhvervsfaglige og videregående uddannelser, samt ydelser og rådgivning i forbindelse hermed. Uddannelsessektoren i Nordjylland har ca arbejdspladser, og er dermed den femtestørste sektor i regionen. Ifølge fremskrivningen i FremKom 3 forventes det, at beskæftigelsen i sektoren frem mod år 2020 vil være falde 1 %, med en lille vækst i Aalborg og et fald i de tre oplande Vendsyssel, Himmerland og Thy-Mors. Dette skyldes ikke mindst, at der sker en vis centralisering af uddannelser i Aalborg, og at den øgede bosætning i Aalborg også betyder flere børn i skolealderen i byen. Virksomhedssurveyen indikerer lidt større optimisme inden for uddannelsessektoren end fremskrivningen, idet 29 % af virksomhederne forventer at øge beskæftigelsen i løbet af de kommende 5 år, mens 17 % forventer at reducere beskæftigelsen. Det er særligt medarbejdere med videregående uddannelser, der vil blive efterspørgsel efter i sektoren. Fremtidens kompetencebehov inden foruddannelse: Virksomhedssurveyen viser, at virksomhederne inden for uddannelsessektoren de næste 5 år især vil stille krav til de ikke-faglærtes kommunikative, relationelle og faglige kompetencer. For medarbejdere med erhvervsfaglige og videregående uddannelser lægges desuden vægt på
10 10 Sektorrapport 2015 Uddannelse - Fremkom 3: Kompetencebehovet i Nordjylland faglige kompetencer. Hos lederne vurderes evnen til ledelse af medarbejdere, evnen til at kunne skabe og implementere nye ideer, initiativer og projekter, evnen til ledelse af projekter, projektforløb og omstillingsprocesser, samt evnen til at udvikle netværk og relationer med samarbejdspartnere, konkurrenter, kunder som nogle af de vigtigste ledelsesmæssige kompetencer i de kommende 5 år. 82 % af virksomhederne inden for uddannelsessektoren er tilfredse med de nyuddannedes kompetencer. 18 % finder imidlertid, at kompetencerne er mangelfulde på enkelte områder. Virksomhederne peger bl.a. på, at de nyuddannede lærere og pædagoger mangler relationskompetencer til blandt andet at indgå i samarbejde med kolleger og forældre samt mere praksiserfaring eksempelvis opnået via praktik. Uddannelsessektoren er i forandring. Blandt andet nye reformer så som Folkeskolereformen, Erhvervsskolereformen og fremdriftsreformen præger sektoren og kompetencebehovet. Teknologi har stor betydningen for sektoren, fordi øget teknologi og hurtigere ændringer i denne på uddannelserne stiller større krav til medarbejdernes kompetencebehov på området. Dette både didaktisk og når teknologi bliver en del af og kontinuerligt ændrer uddannelsens indhold for at afspejle omverdenen. Internationalisering er både et aspekt, der påvirker uddannelsesplanlægning og uddannelsernes indhold, men også medarbejderes kompetencer eksempelvis i form af opmærksomhed på behov for engelskkundskaber. Mulighederne for at rekruttere undervisere hænger sammen med, hvordan den generelle vækst er i samfundet. Dette gælder ikke på samme vis for pædagoger og læreruddannede. For at efterleve et stigende krav fra et mere komplekst arbejdsmarked bliver de personlige kompetencer vigtige i sektoren. Blandt andet som følge af det øgede fokus på samarbejde mellem faggrupper og med virksomheder. Sideløbende med et øget fokus på personlige kompetencer, er der også en tendens til, at de faglige kvalifikationer og kompetencer betyder mere hos medarbejderne i sektoren.
11 Sektorrapport 2015 Uddannelse - Fremkom 3: Kompetencebehovet i Nordjylland 11 2 Udviklingstendenser, beskæftigelse og uddannelsesbehov I dag er der i uddannelsessektoren i Nordjylland ca arbejdspladser, og sektoren er dermed den femtestørste sektor i regionen. Frem mod 2020 forventes der et svagt fald i antallet af arbejdspladser inden for uddannelsessektoren i Nordjylland på 1 % svarende til ca. 200 arbejdspladser (Tabel 2-1). Der er forventning om en lille vækst antallet af arbejdspladser i Aalborg og et fald i de tre oplande, hvilket skyldes, at der sker en vis centralisering af uddannelser i Aalborg, samt at den øgede bosætning i Aalborg også medfører flere børn i skolealderen i byen. Tabel 2-1 Den forventede ændring i efterspørgslen efter arbejdskraft i Nordjylland i de enkelte sektorer Antal arbejdspladser Ændring i antal Fødevarer og støtteerhverv % Møbel, beklædning og støtteerhverv % Kultur, turisme og event % Oplevelsesindustri % IKT % Energi, miljø og støtteerhverv % Transport og støtteerhverv % Byggeri og støtteerhverv % Metalindustri % Sundhedsvæsen, sundhedste. og medico % Finans, forsikring og vidensservice % Handel og forretningsservice i øvrigt % Øvrig produktion % Uddannelse % Pleje og omsorg % Ændring i % Offentlig administration og organisationer %
12 12 Sektorrapport 2015 Uddannelse - Fremkom 3: Kompetencebehovet i Nordjylland Uoplyst % I alt % Kilde: Danmarks Statistik og Center for Regional- og Turismeforskning (CRT) Virksomhedssurveyen blandt virksomheder i Nordjylland indikerer lidt større optimisme inden for uddannelsessektoren. 29 % af virksomhederne forventer at øge beskæftigelsen i løbet af de kommende 5 år, mens 17 % regner forventer at reducere beskæftigelsen (Figur 2-2). Det er særligt medarbejdere med videregående uddannelser, der vil blive efterspørgsel efter i sektoren. Figur 2-2 Virksomhedernes forventninger til antallet af medarbejdere om 5 år. Uddannelsessektoren. Alle medarbejdere 29% 54% 17% Ikke-faglærte 2% 91% 7% Medarbejdere med erhvervsfaglig uddannelse 6% 91% 3% Medarbejder med kort eller mellemlang videregående uddannelse 17% 73% 11% Medarbejdere med lang videregående uddannelse 12% 86% 2% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Flere ansatte Uændret antal ansatte Færre ansatte Kilde: Survey blandt virksomheder i efteråret COWI A/S. Uddannelsessektoren omfatter arbejdspladser, der beskæftiger sig med uddannelse fra grundskole til lange videregående uddannelser, herunder også ungdoms-, og erhvervsfaglige uddannelser samt korte og mellemlange videregående uddannelser. Uddannelsessektoren er præget af forandring. Der gennemføres i disse år både Folkeskolereform og Erhvervsskolereform, der begge har fokus på en anden måde at forstå og tilrettelægge læring, og som favner over temaer som inklusion og eksklusion, sidstnævnte i form af nye optagelseskrav på erhvervsuddannelserne. I dele af undervisningssektoren gennemføres der besparelser, på grund af et faldende børnetal, men også de almene gymnasier forventer at skulle gennemføre markante besparelser de kommende år. Især blandt ungdomsuddannelser og videregående uddannelser er der desuden en intern konkurrence i sektoren mellem de forskellige uddannelsesinstitutioner om elever og studerende. Alt dette påvirkes ikke mindst af den samfundsmæssige debat om, hvilke uddannelser og faggrupper, der vil kunne dække fremtidens arbejdskraft- og kompetencebehov samt de demografisk udfordringer, som præger dele af Region Nordjylland.
13 Sektorrapport 2015 Uddannelse - Fremkom 3: Kompetencebehovet i Nordjylland 13 Lige nu er det budgetrammer og taxametre, som plager skolerne. Gymnasieskolerne kan blive hårdt ramt de kommende år især de små skoler. Desuden er det en udfordring, at man taler om, at færre skal have en almen gymnasial uddannelse. Måske er det OK, men det får betydning! Politisk er der et fokus på, at uddannelse er vejen til vækst, og videregående uddannelser oplever et skifte i den politiske dagsorden fra en kvalitetsdagsorden (uddanne de unge til beskæftigelse) til en driftsdagsorden (fremdriftsreformen så mange som muligt af de unge kommer igennem uddannelse så hurtigt så muligt). Fremdriftsreformen giver generelt uddannelserne nogle andre rammer at drive uddannelse under, da reformen ikke tager hensyn til de unges modningsniveau og ikke lægger vægt på, hvordan andre oplevelser kan være med til at styrke den unges modningsforløb, eksempelvis et udlandsophold. Internationalisering er et aspekt, der påvirker uddannelsesplanlægning og indhold, og som også stiller krav til medarbejderes kompetencer til at løse opgaven. Der er uddannelsesinstitutioner, der ser en mulig vækststrategi ved at tænke internationalt, eksempelvis ved at tiltrække udenlandske studerende og udbyde internationale uddannelser. De maritime uddannelserkan nævnes som et eksempel på dette. Den teknologiske udvikling i virksomhederne stiller stigende krav til uddannelsesinstitutionerne. Der er et pres på sektoren i forhold til løbende at investere i udstyr, der til en rimelig grad kan leve op til den teknologiske virkelighed i virksomhederne. De hurtige ændringer i den anvendte teknologi stiller større krav til medarbejdernes kompetencebehov på området. Generelt er der fokus på et tættere samarbejde mellem virksomhederne og uddannelsessektoren. Dette gælder eksempelvis både på grundskoleniveau, hvor virksomhedsbesøg og virksomheders inddragelse i undervisningen bliver mere anvendt, i forbindelse med lærepladser og færdiggørelse af erhvervsuddannelser samt i forhold til videregående uddannelser for at udvikle og styrke af de studerenes kompetencer gennem praktikforløb. Erhvervsskolereformen ligger op til, at faglærerne også skal i praktik i virksomheder og have praksiserfaring med de nye produktionsprocesser, så deres elever skal lære for at efterleve fremtidens kompetencebehov i virksomhederne. Erhvervsskolerne er derfor meget afhængige af et tæt samarbejde med virksomhederne.
14 14 Sektorrapport 2015 Uddannelse - Fremkom 3: Kompetencebehovet i Nordjylland 3 Fremtidens kompetencebehov inden for uddannelsessektoren Dette afsnit omhandler de kompetencebehov, som er blevet identificeret gennem data fra survey samt de interviews, der er gennemført i sektoren i forbindelse med FremKom 3. Første del af afsnittet er en beskrivelse af sektoren og sektorens kompetencebehov med afsæt i interviews med virksomheder og relevante aktører fra sektoren. Anden del vil tage afsæt i data fra surveyen og give viden om: hvilke kompetencer virksomheder i sektoren stiller krav om på 5 års sigt inden for forskellige uddannelsesgrupper: ikke-faglært, erhvervsfaglige og videregående uddannelser i sektoren hvilke kompetencer virksomheder i sektoren stiller krav om på 5 års sigt hos medarbejdere med ledelsesfunktioner virksomhedernes vurdering af de nyuddannedes kompetencer 3.1 Virksomhedernes kompetencebehov Udviklingen i behovet for kompetencer inden for uddannelsessektoren er påvirket af dels øget internationalisering dels udviklingen i teknologien, som både indvirker på uddannelsernes indhold og planlægning, samt ikke mindst de kompetencer medarbejderne skal have for at løfte opgaven. Arbejdsopgaverne, som skal løses i virksomhederne, samfundet og uddannelsessektoren, bliver mere komplekse og fordrer både fokus på faglige kvalifikationer og kompetencer samt ikke mindst personlige kompetencer. Derudover er sektoren de seneste år blevet underlagt politiske reformer, der også påvirker kompetencebehovet hos arbejdskraften i sektoren. I uddannelsessektoren kommer der mere fokus på elevers og studerendes personlige kompetenceri de erhvervsfaglige og videregående uddannelserne. Det
15 Sektorrapport 2015 Uddannelse - Fremkom 3: Kompetencebehovet i Nordjylland 15 sker for at efterleve et stigende krav fra et mere komplekst arbejdsmarked, hvor man skal kunne begå sig samme med andre fagligheder og samarbejde og kommunikere med forskellige faggrupper. Et stigende fokus på tværfagligt og tværsektorielt samarbejde i arbejdssituationer medfører også, et øget behov for relationelle kompetencer. Sideløbende med det øgede fokus på personlige kompetencer, er der en tendens til, at det faglige fylder stadigt mere, så din faglighed skal være i orden. De samme tendenser gør sig gældende for medarbejdernes kompetencer i alle dele af uddannelsessektoren. Den teknologiske udvikling har stor betydningen for sektoren, fordi øget anvendelse af teknologi og hurtigere ændringer i teknologien på uddannelserne stiller større krav til medarbejdernes kompetencebehov på området. Teknologi har en dobbeltsiddet indvirkning i uddannelsessektoren, da medarbejdere både skal have fokus på, hvordan teknologien kan bidrage til læring (didaktisk), samt hvordan den ændrer faglighederne gennem påvirkningen af de kompetencer, man skal have fagligt og personligt i fremtiden. Det gælder også i forhold til automatisering af flere og flere processer i fagene, som påvirker fagligheden i faget: teknologi får indflydelse på faglighed og fordrer nye fagligheder. Internationalisering er også et aspekt, der præger uddannelsessektoren i både uddannelsestilrettelæggelsen og kravene til medarbejderes kompetencer. Udviklingen er mest markant i den del af uddannelsessektoren, som ligger over grundskoleniveau. Fokus på engelskkundskaber er noget der implicerer hele vores organisation, så kantinepersonalet får også tilbudt engelskundervisning. Alle funktioner internationaliseres, da alle medarbejdere er en del af værdikæden. Fagligt skal folk kunne engelsk og det er nyt, fordi vi vil kunne ansætte udlændinge og have kursister fra udlandet. Det er en strategisk beslutning. Rekrutteringsmæssigt er det erfaringen, at det er let at rekruttere medarbejdere til grundskolen. Dette skyldes ikke mindst, at lærer- og pædagoguddannelsen udbydes flere steder i regionen, og at der i en årrække er uddannet flere med de pågældende uddannelser, end der er blevet efterspurgt. En del uddannelsesinstitutioner i uddannelsessektoren oplever, at det kan være vanskeligt at rekruttere undervisere til uddannelsessektoren, når der vækst i andre sektorer. Både erhvervsskoler og videregående uddannelser rekrutterer ofte undervisere på den del af arbejdsmarkedet, hvor private virksomheder også efterspørger arbejdskraft det gælder særligt for medarbejdere med en teknisk eller naturvidenskabelig baggrund. Muligheden for at rekruttere undervisere hænger sammen med, hvordan den generelle vækst er i samfundet. Går det godt i samfundet er det svære at rekruttere
16 16 Sektorrapport 2015 Uddannelse - Fremkom 3: Kompetencebehovet i Nordjylland medarbejdere hos os. Så under finanskrisen var der et større udbud af kvalificerede og kompetente medarbejdere. 3.2 Kompetencekrav til medarbejdersgrupper i sektoren I surveyen er spørgsmålene for uddannelsesgrupperne; Ikke-faglært, erhvervsfaglig uddannelse og lang videregående uddannelse bygget op om den anvendte kompetencemodel, som beskrevet i nedenstående figur: Ikke-faglærte Virksomhedssurveyen viser, at virksomhederneinden for uddannelsessektoren de næste 5 år især vil stille krav til de ikke-faglærtes kommunikative, relationelle og faglige kompetencer. Inden for uddannelsessektoren lægger virksomhederne større vægt på, at de ikkefaglærte har evne til i praksis at bruge det man har lært gennem kurser og uddannelse end de nordjyske virksomheder som helhed. Samtidig lægger de mindre vægt på, at de ikke-faglærte har læse-, skrive- og regnefærdigheder. De krav, som flest virksomheder vil stille til deres ikke-faglærte medarbejdere, er evne til at kommunikere og indgå i teamwork med en kollega, leder eller samarbejdspartner om en arbejdsopgave (77 %), evne til i praksis at bruge det man har lært gennem kurser og uddannelse (77 %) samt evne til at skabe og bevare relationer med kolleger, ledere, kunder og samarbejdspartnere (75 %) (Figur 3-1). Relativt få vil i høj grad stille krav om generelle kompetencer som læse-, skrive og regnefærdigheder, IT-kundskaber og fremmedsprog og kulturforståelse. 62 % af virksomhederne vil dog i høj eller i nogen grad stille krav til de ikke-faglærte om
17 Sektorrapport 2015 Uddannelse - Fremkom 3: Kompetencebehovet i Nordjylland 17 nogen grad stille krav om læse-, skrive og regnefærdigheder, og 60 % vil i høj eller i nogen grad stille krav om IT-kundskaber. Figur 3-1 I hvilken grad vil virksomheden stille krav om følgende kompetencer i de kommende 5 år blandt virksomhedens ikke-faglærtemedarbejdere? Læse-, skrive og regnefærdigheder 17% 45% 33% 5% Fremmedsprog og kulturforståelse 8% 32% 39% 21% IT-kundskaber 18% 42% 35% 5% Faglige kvalifikationer opnået gennem kurser og uddannelse mv 31% 48% 20% 1% Evne til i praksis at bruge det man har lært gennem kurser og uddannelse 77% 19% 3% 1% Evne til at tilrettelægge sit arbejde så opgaveløsningen i sin helhed får det bedste resultat 58% 36% 4% 1% Evne til at kommunikere og indgå i teamwork med en kollega, leder eller samarbejdspartner om en arbejdsopgave 77% 22% 1% Evne til at skabe og bevare relationer med kolleger, ledere, kunder og samarbejdspartnere 75% 17% 9% Evne til at tænke kreativt og innovativt om sin egen opgaveløsning eller det produkt/ydelse, man arbejder med 37% 41% 22% Kilde: Survey blandt virksomheder i efteråret COWI A/S. 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Medarbejdere med erhvervsfaglig uddannelse Virksomhederneinden for uddannelsessektoren vil de næste 5 år især stille krav om kommunikative, relationelle, processuelle og faglige kompetencerblandt arbejdskraft med erhvervsfaglig uddannelse. Derimod lægger virksomhederne mindre vægt på de generelle kompetencer som fremmedsprog og kulturforståelse, IT-kundskaber og læse-, skrive og regnefærdigheder. Ikke desto mindre vil 86 % af virksomhederne i høj eller i nogen grad stille krav om IT-kundskaber hos arbejdskraft med erhvervsfaglig uddannelse og 79 % vil i høj eller nogen grad stille krav om læse-, skrive- og regnefærdigheder. Virksomhederne inden for sektoren stiller på en række områder større krav til medarbejdere med erhvervsfaglige uddannelser end de nordjyske virksomheder som helhed. Det gælder med hensyn til deres evne til at tilrettelægge sit arbejde så opgaveløsningen i sin helhed får det bedste resultat,evne til i praksis at bruge det man har lært gennem kurser og uddannelse og deres faglige kvalifikationer opnået gennem kurser og uddannelse mv.
18 18 Sektorrapport 2015 Uddannelse - Fremkom 3: Kompetencebehovet i Nordjylland Figur 3-2 I hvilken grad vil virksomheden stille krav om følgende kompetencer i de kommende 5 år blandt virksomhedens medarbejdere med erhvervsfaglig uddannelse? Læse-, skrive og regnefærdigheder 43% 36% 14% 7% Fremmedsprog og kulturforståelse 14% 39% 36% 11% IT-kundskaber 38% 48% 6% 8% Faglige kvalifikationer opnået gennem kurser og uddannelse mv 65% 30% 6% Evne til i praksis at bruge det man har lært gennem kurser og uddannelse Evne til at tilrettelægge sit arbejde så opgaveløsningen i sin helhed får det bedste resultat Evne til at kommunikere og indgå i teamwork med en kollega, leder eller samarbejdspartner om en arbejdsopgave 88% 90% 86% 9% 4% 7% 3% 11% 3% Evne til at skabe og bevare relationer med kolleger, ledere, kunder og samarbejdspartnere 84% 15% 2% Evne til at tænke kreativt og innovativt om sin egen opgaveløsning eller det produkt/ydelse, man arbejder med 57% 38% 5% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Kilde: Survey blandt virksomheder i efteråret COWI A/S. De kompetencer, som virksomhederne især har fokus på, er evnen til at tilrettelægge sit arbejde, så opgaveløsningen i sin helhed får det bedste resultat (90 %), evnen til i praksis at bruge det man har lært gennem kurser og uddannelse (88 %),evnen til at kommunikere og indgå i teamwork med en kollega, leder eller samarbejdspartner om en arbejdsopgave (86 %) samtevnen til at skabe og bevare relationer med kolleger, ledere, kunder og samarbejdspartnere (84 %)(Figur 3-2) Medarbejdere med videregående uddannelse Blandt medarbejdere med videregående uddannelser er det især de kommunikative, relationelle, processuelle og faglige kompetencer, som virksomhederne i høj grad stiller krav om på 5 års sigt. Virksomhederne inden for sektoren stiller på en række områder større krav til medarbejdere med videregående uddannelser end de nordjyske virksomheder som helhed. Det gælder med hensyn til evnen til at tilrettelægge sit arbejde, så opgaveløsningen i sin helhed får det bedste resultat, deres faglige kvalifikationer opnået gennem kurser og uddannelse mv. og deres IT-kundskaber. De kompetencer, som flest virksomheder i høj grad stiller krav om i de kommende 5 år, er evnen til at tilrettelægge sit arbejde, så opgaveløsningen i sin helhed får det bedste resultat (94 %), evnen til at kommunikere og indgå i teamwork med en kollega, leder eller samarbejdspartner om en arbejdsopgave (93 %), evnen til at skabe og bevare relationer med kolleger, ledere, kunder og samarbejdspartnere (87 %), og evnen til i praksis at bruge det man har lært gennem kurser og uddannelse (81 %) (Figur 3-3). Fremmedsprog og kulturforståelse bliver der ikke i samme grad lagt vægt på blandt virksomhederne i sektoren.
19 Sektorrapport 2015 Uddannelse - Fremkom 3: Kompetencebehovet i Nordjylland 19 Figur 3-3 I hvilken grad vil virksomheden stille krav om følgende kompetencer i de kommende 5 år blandt virksomhedens medarbejdere med videregående uddannelse? Fremmedsprog og kulturforståelse 26% 29% 34% 10% IT-kundskaber 60% 34% 4% 3% Faglige kvalifikationer opnået gennem kurser og uddannelse mv 70% 27% 3% Evne til i praksis at bruge det man har lært gennem kurser og uddannelse 81% 18% 1% Evne til at tilrettelægge sit arbejde så opgaveløsningen i sin helhed får det bedste resultat 94% 6% 1% Evne til at kommunikere og indgå i teamwork med en kollega, leder eller samarbejdspartner om en arbejdsopgave 93% 7% Evne til at skabe og bevare relationer med kolleger, ledere, kunder og samarbejdspartnere 87% 12% 1% Evne til at tænke kreativt og innovativt om sin egen opgaveløsning eller det produkt/ydelse, man arbejder med 72% 23% 2% 2% Kilde: Survey blandt virksomheder i efteråret COWI A/S. 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Medarbejdere med ledelsesfunktioner Virksomhederne inden for uddannelsessektoren vurderer evnen til ledelse af medarbejdere (95 %),evnen til at kunne skabe og implementere nye ideer, initiativer og projekter (90 %), evnen til ledelse af projekter, projektforløb og omstillingsprocesser (87 %) samt evnen til at udvikle netværk og relationer med samarbejdspartnere, konkurrenter, kunder (68 %) som nogle af de vigtigste ledelsesmæssige kompetencer i de kommende 5 år. Derimod lægges der især mindre vægt på kompetencer til at arbejde internationalt og på juridiske kompetencer. Sammenlignet med de nordjyske virksomheder som helhed, vil virksomhederne inden for uddannelsessektoren i de kommende fem år lægge større vægt på følgende kompetencer hos deres ledere: evne til at kunne skabe og implementere nye ideer, evnen til ledelse af medarbejdere og evne til ledelse af projekter, projektforløb, omstillingsprocesser mv. Omvendt vil virksomhederne i sektoren lægge mindre vægt på indsigt i faglig og teknisk udvikling inden for virksomhedens fagområder end de nordjyske virksomheder generelt.
20 20 Sektorrapport 2015 Uddannelse - Fremkom 3: Kompetencebehovet i Nordjylland Figur 3-4 I hvilken grad vil virksomheden stille krav om følgende kompetencer i de kommende 5 år blandt virksomhedens ledere? Evne til ledelse af projekter, projektforløb, omstillingsprocesser mv? 79% 17% 4% Evne til ledelse af medarbejdere? 95% 5% Indsigt i faglig og teknisk udvikling inden for virksomhedens fagområder? 55% 39% 6% Evne til at udvikle netværk og relationer med samarbejdspartnere, konkurrenter, kunder, vidensinstitutioner mv? 68% 30% 2% Kompetencer til at arbejde internationalt 12% 39% 33% 16% Økonomiske og finansielle kompetencer? 46% 43% 10% 1% Juridiske kompetencer? 18% 52% 27% 3% Evnen til at kunne skabe og implementere nye ideer, initiativer og projekter? 90% 10% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Kilde: Survey blandt virksomheder i efteråret COWI A/S Virksomhedernes vurdering af de nyuddannedes kompetencer 82 % af virksomhederne inden for uddannelsessektoren er tilfredse med de nyuddannedes kompetencer. 18 %finder imidlertid, at kompetencerne er mangelfulde på enkelte områder. Figur 3-5 Hvordan vurderer virksomheden generelt de nyuddannedes kompetencer? 0% 18% Mangelfulde på mange områder Mangelfulde på enkelte områder Tilfredsstillende 82% Kilde: Survey blandt virksomheder i efteråret COWI A/S. De virksomheder, der mener, at de nyuddannedes kompetencer er mangelfulde, har vi spurgt om, hvilke faggrupper det især drejer sig om, og hvilke kompetencer de nyuddannede især mangler. Sektorens svar fremgår af bilag A.
21 Sektorrapport 2015 Uddannelse - Fremkom 3: Kompetencebehovet i Nordjylland 21 Virksomhederne peger bl.a. på, at de nyuddannedelærere og pædagoger mangler relationskompetencer til blandt andet at indgå i samarbejde med kolleger og forældre samtmere praksiserfaring eksempelvis opnået via praktik. For nydannede lærer nævner virksomhederne også, at de kunne ønske bedre IT-kompetencer samt evne for klasserumsledelse.
UDDANNELSE SEKTOR- RAPPORT. FremKom 3: Kompetencebehov i Nordjylland
2016 SEKTOR- RAPPORT FremKom 3: Kompetencebehov i Nordjylland UDDANNELSE I FREMKOM SAMARBEJDER EN RÆKKE AKTØRER FRA UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSES- OMRÅDET OM AT AFDÆKKE OG DISKUTERE FREMTIDENS
Læs mereSektorrapport 2015 Øvrig produktion
FEBRUAR 2016 REGION NORDJYLLAND Sektorrapport 2015 Øvrig produktion Fremkom 3: Kompetencebehovet i Nordjylland RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56
Læs mereSektorrapport 2015 Offentlig administration og organisationer
SEPTEMBER 2015 REGION NORDJYLLAND Sektorrapport 2015 Offentlig administration og organisationer Fremkom 3: Kompetencebehovet i Nordjylland RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF
Læs mereSektorrapport 2015 Sundhedsvæsen, sundhedsteknologi og medico
FEBRUAR 2016 REGION NORDJYLLAND Sektorrapport 2015 Sundhedsvæsen, sundhedsteknologi og medico Fremkom 3: Kompetencebehovet i Nordjylland RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF
Læs mereSektorrapport 2015 Informations- og kommunikationsteknologi
FEBRUAR 2016 REGION NORDJYLLAND Sektorrapport 2015 Informations- og kommunikationsteknologi Fremkom 3: Kompetencebehovet i Nordjylland RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45
Læs mereSektorrapport 2015 Energi og miljø og støtteerhverv
FEBRUAR 2016 REGION NORDJYLLAND Sektorrapport 2015 Energi og miljø og støtteerhverv Fremkom 3: Kompetencebehovet i Nordjylland RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40
Læs mereSektorrapport 2015 Metalindustri
FEBRUAR 2016 REGION NORDJYLLAND Sektorrapport 2015 Metalindustri Fremkom 3: Kompetencebehovet i Nordjylland RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40
Læs mereSektorrapport 2015 Oplevelsesindustri
FEBRUAR 2016 REGION NORDJYLLAND Sektorrapport 2015 Oplevelsesindustri FremKom 3: Kompetencebehovet i Nordjylland RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45
Læs mereSektorrapport 2015 Finansiering, forsikring og vidensservice
FEBRUAR 2016 REGION NORDJYLLAND Sektorrapport 2015 Finansiering, forsikring og vidensservice Fremkom 3: Kompetencebehovet i Nordjylland RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45
Læs mereSektorrapport 2015 Kultur, turisme og event
SEPTEMBER 2015 REGION NORDJYLLAND Sektorrapport 2015 Kultur, turisme og event Fremkom 3: Kompetencebehovet i Nordjylland RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00
Læs mereSektorrapport 2015 Møbel, beklædning og støtteerhverv
JANUAR 2016 REGION NORDJYLLAND Sektorrapport 2015 Møbel, beklædning og støtteerhverv Fremkom 3: Kompetencebehovet i Nordjylland RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40
Læs mereSEKTOR- RAPPORT. FremKom 3: Kompetencebehov i Nordjylland FINANSIERING, FORSIKRING OG VIDENSSERVICE
2016 SEKTOR- RAPPORT FremKom 3: Kompetencebehov i Nordjylland FINANSIERING, FORSIKRING OG VIDENSSERVICE I FREMKOM SAMARBEJDER EN RÆKKE AKTØRER FRA UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSES- OMRÅDET OM
Læs mereFremKom 3: Kompetencebehov i Nordjylland IKT
2016 SEKTOR- RAPPORT FremKom 3: Kompetencebehov i Nordjylland IKT I FREMKOM SAMARBEJDER EN RÆKKE AKTØRER FRA UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSES- OMRÅDET OM AT AFDÆKKE OG DISKUTERE FREMTIDENS KOMPETENCEBEHOV
Læs mereSEKTOR- RAPPORT SUNDHEDSVÆSEN, SUNDHEDSTEKNOLOGI OG MEDICO. FremKom 3: Kompetencebehov i Nordjylland
2016 SEKTOR- RAPPORT FremKom 3: Kompetencebehov i Nordjylland SUNDHEDSVÆSEN, SUNDHEDSTEKNOLOGI OG MEDICO I FREMKOM SAMARBEJDER EN RÆKKE AKTØRER FRA UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSES- OMRÅDET OM
Læs mereOFFENTLIG ADMINISTRATION OG ORGANISATIONER
2016 SEKTOR- RAPPORT FremKom 3: Kompetencebehov i Nordjylland OFFENTLIG ADMINISTRATION OG ORGANISATIONER I FREMKOM SAMARBEJDER EN RÆKKE AKTØRER FRA UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSES- OMRÅDET OM
Læs mereSEKTOR- RAPPORT TRANSPORT OG STØTTEERHVERV. FremKom 3: Kompetencebehov i Nordjylland
2016 SEKTOR- RAPPORT FremKom 3: Kompetencebehov i Nordjylland TRANSPORT OG STØTTEERHVERV I FREMKOM SAMARBEJDER EN RÆKKE AKTØRER FRA UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSES- OMRÅDET OM AT AFDÆKKE OG DISKUTERE
Læs mereSEKTOR- RAPPORT ENERGI OG MILJØ OG STØTTEERHVERV. FremKom 3: Kompetencebehov i Nordjylland
2016 SEKTOR- RAPPORT FremKom 3: Kompetencebehov i Nordjylland ENERGI OG MILJØ OG STØTTEERHVERV I FREMKOM SAMARBEJDER EN RÆKKE AKTØRER FRA UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSES- OMRÅDET OM AT AFDÆKKE
Læs mereMETAL- INDUSTRI SEKTOR- RAPPORT. FremKom 3: Kompetencebehov i Nordjylland
2016 SEKTOR- RAPPORT FremKom 3: Kompetencebehov i Nordjylland METAL- INDUSTRI I FREMKOM SAMARBEJDER EN RÆKKE AKTØRER FRA UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSES- OMRÅDET OM AT AFDÆKKE OG DISKUTERE FREMTIDENS
Læs mereSEKTOR- RAPPORT OPLEVELSES- INDUSTRI. FremKom 3: Kompetencebehov i Nordjylland
2016 SEKTOR- RAPPORT FremKom 3: Kompetencebehov i Nordjylland OPLEVELSES- INDUSTRI I FREMKOM SAMARBEJDER EN RÆKKE AKTØRER FRA UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSES- OMRÅDET OM AT AFDÆKKE OG DISKUTERE
Læs mereSEKTOR- RAPPORT KULTUR, TURISME OG EVENT. FremKom 3: Kompetencebehov i Nordjylland
2016 SEKTOR- RAPPORT FremKom 3: Kompetencebehov i Nordjylland KULTUR, TURISME OG EVENT I FREMKOM SAMARBEJDER EN RÆKKE AKTØRER FRA UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSES- OMRÅDET OM AT AFDÆKKE OG DISKUTERE
Læs mereSEKTOR- RAPPORT HANDEL OG FORRETNINGSSERVICE. FremKom 3: Kompetencebehov i Nordjylland
2016 SEKTOR- RAPPORT FremKom 3: Kompetencebehov i Nordjylland HANDEL OG FORRETNINGSSERVICE I FREMKOM SAMARBEJDER EN RÆKKE AKTØRER FRA UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSES- OMRÅDET OM AT AFDÆKKE OG
Læs merePLEJE OG OMSORG SEKTOR- RAPPORT. FremKom 3: Kompetencebehov i Nordjylland
2016 SEKTOR- RAPPORT FremKom 3: Kompetencebehov i Nordjylland PLEJE OG OMSORG I FREMKOM SAMARBEJDER EN RÆKKE AKTØRER FRA UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSES- OMRÅDET OM AT AFDÆKKE OG DISKUTERE FREMTIDENS
Læs mereSEKTOR- RAPPORT. FremKom 3: Kompetencebehov i Nordjylland MØBEL, BEKLÆDNING OG STØTTEERHVERV
2016 SEKTOR- RAPPORT FremKom 3: Kompetencebehov i Nordjylland MØBEL, BEKLÆDNING OG STØTTEERHVERV I FREMKOM SAMARBEJDER EN RÆKKE AKTØRER FRA UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSES- OMRÅDET OM AT AFDÆKKE
Læs mereOplandsrapport 2015 Himmerland
FEBRUAR 2016 REGION NORDJYLLAND Oplandsrapport 2015 Himmerland Fremkom 3: Kompetencebehov i Nordjylland RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99
Læs mereOplandsrapport 2015 Aalborg
FEBRUAR 2016 REGION NORDJYLLAND Oplandsrapport 2015 Aalborg Fremkom 3: Kompetencebehov i Nordjylland RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99
Læs mereOPLANDS- RAPPORT. FremKom 3: Kompetencebehov i Nordjylland HIMMERLAND
2016 OPLANDS- RAPPORT FremKom 3: Kompetencebehov i Nordjylland HIMMERLAND I FREMKOM SAMARBEJDER EN RÆKKE AKTØRER FRA UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSES- OMRÅDET OM AT AFDÆKKE OG DISKUTERE FREMTIDENS
Læs mereOplandsrapport 2015 Vendsyssel
FEBRUAR 2016 REGION NORDJYLLAND Oplandsrapport 2015 Vendsyssel Fremkom 3: Kompetencebehov i Nordjylland RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99
Læs mereSEKTOR- RAPPORT BYGGERI OG STØTTEERHVERV. FremKom 3: Kompetencebehov i Nordjylland
2016 SEKTOR- RAPPORT FremKom 3: Kompetencebehov i Nordjylland BYGGERI OG STØTTEERHVERV I FREMKOM SAMARBEJDER EN RÆKKE AKTØRER FRA UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSES- OMRÅDET OM AT AFDÆKKE OG DISKUTERE
Læs mereVENDSYSSEL OPLANDS- RAPPORT. FremKom 3: Kompetencebehov i Nordjylland
2016 OPLANDS- RAPPORT FremKom 3: Kompetencebehov i Nordjylland VENDSYSSEL I FREMKOM SAMARBEJDER EN RÆKKE AKTØRER FRA UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSES- OMRÅDET OM AT AFDÆKKE OG DISKUTERE FREMTIDENS
Læs mereSektorrapport 2015 Fødevarer og støtteerhverv
FEBRUAR 2016 REGION NORDJYLLAND Sektorrapport 2015 Fødevarer og støtteerhverv Fremkom 3: Kompetencebehovet i Nordjylland RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00
Læs mereOplandsrapport 2015 Thy-Mors
FEBRUAR 2016 REGION NORDJYLLAND Oplandsrapport 2015 Thy-Mors Fremkom 3: Kompetencebehov i Nordjylland RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99
Læs mereOPLANDS- RAPPORT. FremKom 3: Kompetencebehov i Nordjylland AALBORG
2016 OPLANDS- RAPPORT FremKom 3: Kompetencebehov i Nordjylland AALBORG I FREMKOM SAMARBEJDER EN RÆKKE AKTØRER FRA UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSES- OMRÅDET OM AT AFDÆKKE OG DISKUTERE FREMTIDENS
Læs mereSEKTOR- RAPPORT FØDEVARER OG STØTTEERHVERV. FremKom 3: Kompetencebehov i Nordjylland
2016 SEKTOR- RAPPORT FremKom 3: Kompetencebehov i Nordjylland FØDEVARER OG STØTTEERHVERV I FREMKOM SAMARBEJDER EN RÆKKE AKTØRER FRA UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSES- OMRÅDET OM AT AFDÆKKE OG DISKUTERE
Læs mereOPLANDS- RAPPORT. FremKom 3: Kompetencebehov i Nordjylland THY-MORS
2016 OPLANDS- RAPPORT FremKom 3: Kompetencebehov i Nordjylland THY-MORS I FREMKOM SAMARBEJDER EN RÆKKE AKTØRER FRA UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSES- OMRÅDET OM AT AFDÆKKE OG DISKUTERE FREMTIDENS
Læs mereMINI HOVEDRAPPORT - FREMKOM 3
FEBRUAR 2016 REGION NORDJYLLAND MINI HOVEDRAPPORT - FREMKOM 3 MINI HOVEDRAPPORT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk FEBRUAR 2016 REGION NORDJYLLAND
Læs mereUddannelse. sektorrapport. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland
sektorrapport 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Uddannelse I FremKom samarbejder en række aktører fra uddannelses-, erhvervs- og beskæftigelsesområdet om at afdække og diskutere fremtidens
Læs mereBehovet for højtuddannede og faglærte og fremtidens kompetencer
Vækstkonference i Thisted 21. november 2016 Behovet for højtuddannede og faglærte og fremtidens kompetencer Nanna Skovrup, Kontorchef Regional Udvikling, Region Nordjylland FremKom 3 FremKom-samarbejdet
Læs mereUddannelse SEKTORRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland
SEKTORRAPPORT 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Uddannelse I FREMKOM SAMARBEJDER EN RÆKKE AKTØRER FRA UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESOMRÅDET OM AT AFDÆKKE OG DISKUTERE FREMTIDENS
Læs mereMINI HOVED- RAPPORT FremKom 3: Kompetencebehov i Nordjylland
2016 MINI HOVED- RAPPORT FremKom 3: Kompetencebehov i Nordjylland I FREMKOM SAMARBEJDER EN RÆKKE AKTØRER FRA UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSES- OMRÅDET OM AT AFDÆKKE OG DISKUTERE FREMTIDENS KOMPETENCEBEHOV
Læs merePræsentation af FremKom 3
Præsentation af FremKom 3 1 Henning Christensen, Region Nordjylland Kort om FremKom Formål: I et bredt partnerskab undersøge arbejdskraft- og kompetencebehovet i Nordjylland 5 år frem og handle derpå!
Læs merePræsentation af FremKom 3
Præsentation af FremKom 3 1 Henning Christensen, Region Nordjylland Kort om FremKom Formål: I et bredt partnerskab undersøge arbejdskraft- og kompetencebehovet i Nordjylland 5 år frem og handle derpå!
Læs mereTransport. sektorrapport. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland
sektorrapport 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Transport I FremKom samarbejder en række aktører fra uddannelses-, erhvervs- og beskæftigelsesområdet om at afdække og diskutere fremtidens
Læs mereFælles indsats omkring integration i Aalborg Kommune. Partnerskabsaftale om jobs til flygtninge. Status ultimo oktober 2016
Fælles indsats omkring integration i Aalborg Kommune Partnerskabsaftale om jobs til flygtninge Status ultimo oktober 2016 Igangsatte initiativer i forhold til den indgåede partnerskabsaftale Med afsæt
Læs mereMøbel og beklædning. sektorrapport. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland
sektorrapport 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Møbel og beklædning I FremKom samarbejder en række aktører fra uddannelses-, erhvervs- og beskæftigelsesområdet om at afdække og diskutere
Læs merePræsentation af FremKom 3
Præsentation af FremKom 3 1 Henning Christensen, Region Nordjylland Agenda Kort om FremKom 3 Gennemførelsen af analysen data og faser Behovet for arbejdskraft og uddannelser Kompetencebehov på det nordjyske
Læs mereV / N A N N A S K O V R U P, K O N T O R C H E F R E G I O N N O R D J Y L L A N D
UDDANNELSESOMRÅDET I NORDJYLLAND. V / N A N N A S K O V R U P, K O N T O R C H E F R E G I O N N O R D J Y L L A N D REVUS - FÆLLES MÅL FOR NORDJYLLAND Et Nordjylland i balance, herunder decentralt uddannelsesudbud
Læs mereOffentlig administration og organisationer
sektorrapport 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Offentlig administration og organisationer I FremKom samarbejder en række aktører fra uddannelses-, erhvervs- og beskæftigelsesområdet
Læs merePræsentation af FremKom 3
Præsentation af FremKom 3 1 Henning Christensen, Region Nordjylland Kort om FremKom Formål: I et bredt partnerskab undersøge arbejdskraft- og kompetencebehovet i Nordjylland 5 år frem og handle derpå!
Læs mereoplandsrapport FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland
oplandsrapport 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Thy-Mors I FremKom samarbejder en række aktører fra uddannelses-, erhvervs- og beskæftigelsesområdet om at afdække og diskutere fremtidens
Læs mereMetalindustri SEKTORRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland
SEKTORRAPPORT 12 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Metalindustri I FREMKOM SAMARBEJDER EN RÆKKE AKTØRER FRA UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESOMRÅDET OM AT AFDÆKKE OG DISKUTERE FREMTIDENS
Læs mereog forretningsservice
sektorrapport 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Handel og forretningsservice I FremKom samarbejder en række aktører fra uddannelses-, erhvervs- og beskæftigelsesområdet om at afdække
Læs mereFremkom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland
Oplandsrapport 2012 Fremkom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Aalborg I FremKom samarbejder en række aktører fra uddannelses-, erhvervs- og beskæftigelsesområdet om at afdække og diskutere fremtidens
Læs mereEnergi og miljø. sektorrapport. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland
sektorrapport 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Energi og miljø I FremKom samarbejder en række aktører fra uddannelses-, erhvervs- og beskæftigelsesområdet om at afdække og diskutere
Læs mereTransport SEKTORRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland
SEKTORRAPPORT 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Transport I FREMKOM SAMARBEJDER EN RÆKKE AKTØRER FRA UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSES- OMRÅDET OM AT AFDÆKKE OG DISKUTERE FREMTIDENS
Læs merePleje og omsorg SEKTORRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland
SEKTORRAPPORT 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Pleje og omsorg I FREMKOM SAMARBEJDER EN RÆKKE AKTØRER FRA UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESOMRÅDET OM AT AFDÆKKE OG DISKUTERE
Læs mereHimmerland OPLANDSRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland
OPLANDSRAPPORT 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Himmerland I FREMKOM SAMARBEJDER EN RÆKKE AKTØRER FRA UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESOMRÅDET OM AT AFDÆKKE OG DISKUTERE FREMTIDENS
Læs mereMøbel og beklædning SEKTORRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland
SEKTORRAPPORT 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Møbel og beklædning I FREMKOM SAMARBEJDER EN RÆKKE AKTØRER FRA UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESOMRÅDET OM AT AFDÆKKE OG DISKUTERE
Læs mereThy-Mors OPLANDSRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland
OPLANDSRAPPORT 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Thy-Mors I FREMKOM SAMARBEJDER EN RÆKKE AKTØRER FRA UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESOMRÅDET OM AT AFDÆKKE OG DISKUTERE FREMTIDENS
Læs mereOplevelsesindustri SEKTORRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland
SEKTORRAPPORT 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Oplevelsesindustri I FREMKOM SAMARBEJDER EN RÆKKE AKTØRER FRA UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESOMRÅDET OM AT AFDÆKKE OG DISKUTERE
Læs mereAalborg OPLANDSRAPPORT. Fremkom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland
OPLANDSRAPPORT 2012 Fremkom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Aalborg I FREMKOM SAMARBEJDER EN RÆKKE AKTØRER FRA UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESOMRÅDET OM AT AFDÆKKE OG DISKUTERE FREMTIDENS
Læs mereOffentlig administration og organisationer
SEKTORRAPPORT 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Offentlig administration og organisationer I FREMKOM SAMARBEJDER EN RÆKKE AKTØRER FRA UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSES- OMRÅDET
Læs mereFinans, forsikring og videnservice
SEKTORRAPPORT 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Finans, forsikring og videnservice I FREMKOM SAMARBEJDER EN RÆKKE AKTØRER FRA UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSES- OMRÅDET OM AT
Læs mereFødevarer SEKTORRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland
SEKTORRAPPORT 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Fødevarer I FREMKOM SAMARBEJDER EN RÆKKE AKTØRER FRA UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSES- OMRÅDET OM AT AFDÆKKE OG DISKUTERE FREMTIDENS
Læs mereB E H O V F O R K VA L I F I C E R E T A R B E J D S K R A F T I N O R D J Y L L A N D M A J
BEHOV FOR KVALIFICERET ARBEJDSKRAFT I NORDJYLLAND M AJ 2 0 1 8 STORE FORVENTNINGER I DE PRIVATE VIRKSOMHEDER 10.000 flere job på private arbejdspladser frem mod 2025. Offentlige arbejdspladser vil derimod
Læs mereHandel og forretningsservice
SEKTORRAPPORT 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Handel og forretningsservice I FREMKOM SAMARBEJDER EN RÆKKE AKTØRER FRA UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSES- OMRÅDET OM AT AFDÆKKE
Læs mereEnergi og miljø SEKTORRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland
SEKTORRAPPORT 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Energi og miljø I FREMKOM SAMARBEJDER EN RÆKKE AKTØRER FRA UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESOMRÅDET OM AT AFDÆKKE OG DISKUTERE
Læs mereHOVED- RAPPORT FremKom 3: Kompetencebehov i Nordjylland
2016 HOVED- RAPPORT FremKom 3: Kompetencebehov i Nordjylland I FREMKOM SAMARBEJDER EN RÆKKE AKTØRER FRA UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSES- OMRÅDET OM AT AFDÆKKE OG DISKUTERE FREMTIDENS KOMPETENCEBEHOV
Læs mereINDHOLD. 1. FremKom samarbejdet. 2. FremKom 1 3. FremKom 2 4. FremKom 3. Samarbejde Organisering og partnere
FremKom 3 INDHOLD 1. FremKom samarbejdet Samarbejde Organisering og partnere 2. FremKom 1 3. FremKom 2 4. FremKom 3 2 FREMKOM SAMARBEJDET - ET TVÆRPOLITISK SAMARBEJDE MELLEM NORDJYSKE AKTØRER Regionsrådet
Læs mereANALYSE AF DEN PRIVATE SERVICESEKTOR I SYDJYLLAND RESUME AF AFRAPPORTERING RAMBØLL MANAGEMENT CONSULTING OKTOBER 2018
ANALYSE AF DEN PRIVATE SERVICESEKTOR I SYDJYLLAND RESUME AF AFRAPPORTERING RAMBØLL MANAGEMENT CONSULTING OKTOBER 2018 1 ANALYSE AF DEN PRIVATE SERVICESEKTOR I SYDJYLLAND OM PROJEKTET For at kunne fastholde
Læs meresektorrapport FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland
sektorrapport 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland IKT I FremKom samarbejder en række aktører fra uddannelses-, erhvervs- og beskæftigelsesområdet om at afdække og diskutere fremtidens
Læs mereFlerårig handleplan for uddannelse og udvikling af arbejdskraftressourcer på uddannelsesområdet
Regionshuset Viborg Regional Udvikling Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Flerårig handleplan for uddannelse og udvikling af arbejdskraftressourcer på
Læs mereRanders Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013
Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes
Læs mereStrategi og handlingsplan
Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant
Læs mereKultur, turisme og event
sektorrapport 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Kultur, turisme og event I FremKom samarbejder en række aktører fra uddannelses-, erhvervs- og beskæftigelsesområdet om at afdække og
Læs mereSundhedsvæsen, sundhedsteknologi og medico
SEKTORRAPPORT 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Sundhedsvæsen, sundhedsteknologi og medico I FREMKOM SAMARBEJDER EN RÆKKE AKTØRER FRA UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESOMRÅDET
Læs mereIKT SEKTORRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland
SEKTORRAPPORT 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland IKT I FREMKOM SAMARBEJDER EN RÆKKE AKTØRER FRA UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSES- OMRÅDET OM AT AFDÆKKE OG DISKUTERE FREMTIDENS
Læs mereFremKom 2 HOVEDRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland
HOVEDRAPPORT 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland FremKom 2 I FREMKOM SAMARBEJDER EN RÆKKE AKTØRER FRA UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSES- OMRÅDET OM AT AFDÆKKE OG DISKUTERE FREMTIDENS
Læs mereAnalyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger
Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it Bilag til fremskrivninger Udarbejdet for Copenhagen Finance-IT Region (CFIR) af Teknologisk Institut Juni 2010 Fremskrivning af udbud
Læs mereVækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018
Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice
Læs mereFremKom 2. hovedrapport. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland
hovedrapport 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland FremKom 2 I FremKom samarbejder en række aktører fra uddannelses-, erhvervs- og beskæftigelsesområdet om at afdække og diskutere fremtidens
Læs mereHøjeste beskæftigelse i byggebranchen i Aalborg siden 2008
Højeste beskæftigelse i byggebranchen i Aalborg siden 2008 Beskæftigelsen inden for bygge og anlæg faldt fra 2008 til 2011, hvorefter byggebeskæftigelsen i Aalborg siden har været stigende. Udvikling i
Læs mereFremKom 2. mini hovedrapport. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland
mini hovedrapport 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland FremKom 2 I FremKom samarbejder en række aktører fra uddannelses-, erhvervs- og beskæftigelsesområdet om at afdække og diskutere fremtidens
Læs mereStrategi og handlingsplan
Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant
Læs mereNOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020
NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i
Læs mereByggeri SEKTORRAPPORT. Fremkom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland
SEKTORRAPPORT 2012 Fremkom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Byggeri I FREMKOM SAMARBEJDER EN RÆKKE AKTØRER FRA UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESOMRÅDET OM AT AFDÆKKE OG DISKUTERE FREMTIDENS
Læs mereUddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling
Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon
Læs mereFremKom 2 MINI HOVEDRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland
MINI HOVEDRAPPORT 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland FremKom 2 I FREMKOM SAMARBEJDER EN RÆKKE AKTØRER FRA UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESOMRÅDET OM AT AFDÆKKE OG DISKUTERE FREMTIDENS
Læs mereSådan styrker vi VEU-indsatsen på velfærdsområderne
Centre for Labour Market Research (CARMA) Aalborg University, Denmark Sådan styrker vi VEU-indsatsen på velfærdsområderne Mads Peter Klindt, lektor, ph.d. Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) Aalborg
Læs mereFærre faglærte udfordrer fødevarebranchen
Mette Louise Pedersen, chefkonsulent og Peter Bernt Jensen, konsulent melp@di.dk, 3377 4845; pebj@di.dk, 3377 3421 SEPTEMBER 2018 Færre faglærte udfordrer fødevarebranchen Fødevarebranchen er udfordret
Læs mereMangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere
Mangel på uddannet arbejdskraft Analyse udarbejdet i samarbejde med Dansk Metal Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Frem mod 22 forventes en stigende mangel på uddannet arbejdskraft.
Læs mereVærdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer
Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker
Læs mereNORDJYLLAND DE KOMMENDE ÅR BRUG FOR FAGLÆRTE
NORDJYLLAND DE KOMMENDE ÅR BRUG FOR FAGLÆRTE Beskæftigelsesregion Nordjylland, november 2010 BRUG FOR FLERE FAG- LÆRTE Der skal uddannes mange flere faglærte for at fylde pladserne ud efter dem, der forlader
Læs merePROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020
PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for
Læs mereBeskæftigelsesmæssige konsekvenser af infrastrukturinvesteringer i Østdanmark
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Beskæftigelsesmæssige konsekvenser af infrastrukturinvesteringer i Østdanmark April 2011 1 Sammenfatning I dette notat sammenfattes analysens overordnede resultater
Læs mereHVEM ER GF1 ELEVERNE?
HVEM ER GF1 ELEVERNE? Statistik 2014-2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.1 DET NYE GRUNDFORLØB 1... 2 1.2 FÆRRE ELEVER PÅ GF1... 4 1.3 DRENGENE DOMINERER GF1... 5 1.4 10. KLASSE TOPPER... 6 1.5 HOVEDSTADEN LEVERER
Læs mereKultur, turisme og event
SEKTORRAPPORT 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Kultur, turisme og event I FREMKOM SAMARBEJDER EN RÆKKE AKTØRER FRA UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESOMRÅDET OM AT AFDÆKKE OG
Læs mereAnvendelsen af højtuddannet arbejdskraft
Anvendelsen af højtuddannet arbejdskraft er i nogle brancher fordoblet på blot otte år I perioden -18 er der sket et markant løft af uddannelsesniveauet blandt de beskæftigede. I finansierings- og forsikringsbranchen
Læs mereBehovet for velfærdsuddannede i Nordjylland. Pixi-udgave
Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland Pixi-udgave Indholdsfortegnelse Forord 3 1 Der bliver rift om de velfærdsuddannede 4 2 Social- og sundhedsområdet 7 3 Det pædagogiske område 15 Udarbejdet af
Læs mereUddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro.
Indeks. 2009=100 Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro. Baggrunden for en uddannelsesstrategi. Udviklingen på arbejdsmarkedet med bortfald af arbejdspladser, specielt i industrien, og nye
Læs mereSURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL
Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet SURVEY APRIL 2016 www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen
Læs mere