Vejen Kommune. Analyse af detailhandelen
|
|
- Erling Thomsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Vejen Kommune Analyse af detailhandelen September 2015
2
3 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning 3 Metode, begreber og definitioner 4 1. Konklusioner og vurderinger 7 2. Detailhandelen i Vejen kommune Udviklingen i detailhandelen i Vejen kommune 2008 til Befolknings- og forbrugsforhold Handelsbalancen Den nuværende og fremtidige konkurrencesituation Kundeinterviewanalyse Arbejdspladser og pendling Generelle tendenser 131 Bilag 1: Branchefortegnelse detailhandel Bilag 2: Branchefortegnelse kundeorienterede servicefunktioner
4
5 Forord Forord til detailhandelsanalysen 2015 Vejen kommune har gennemført en analyse af detailhandlen i hele Vejen Kommune. Analysens formål er at skabe et grundlag for vurderingen af detailhandlens udviklingsmuligheder i de forskellige dele af kommunen, at forbedre grundlaget for at arbejde med den fysiske planlægning og at sikre en fortsat positiv udvikling i kommunens fire center-byer. Analysen vil senere danne baggrund for at kunne opstille en detailhandelsstrategi, der som det vigtigste inkluderer tiltag og handlinger, som skal sikre detailhandelsudviklingen i Vejen Kommune. Analysen for Vejen Kommune er blevet til i samarbejde med Institut for Center-Planlægning (ICP), Vejen Kommune og detailhandlens parter i Vejen Kommune. Samarbejdet bestod bl.a. af nedsættelsen af en følgegruppe med repræsentanter fra Vejen Handelsstandsforening, Brørup Handelsstandsforening, Holsted Handelsstandsforening og Rødding Håndværker- og Handelsforening. Følgegruppen har haft mulighed for at kvalificere analysens indhold på to workshops. Byrådet i Vejen Kommune vil gerne takke alle parter for deres bidrag til analysen og hver enkelt butik for deres deltagelse. Vi ser frem til et fortsat godt og konstruktivt samarbejde. På vegne af Byrådet i Vejen Kommune. Egon Fræhr Borgmester 3
6 Metode, begreber og definitioner Metoder, begreber og definitioner Nedenfor gives en kort introduktion om metoden, herunder dataindsamlingen og definitioner i detailhandelsanalysen. Geografisk opdeling af Vejen kommune Detailhandelen i Vejen kommune er opdelt i 4 områder: Vejen, Rødding, Brørup og Holsted. Herudover er hvert område opdelt i bymidte, byen i øvrigt og området i øvrigt. Nedenstående kort viser opdelingen i bymidte, by i øvrigt som i alt giver byen samt hele området. Således er for eksempel detailhandelen i Rødding opdelt i Rødding bymidte, Rødding by i øvrigt som til sammen giver Rødding by, samt området Rødding. Samme opdeling blev brugt i detailhandelsanalysen Figur 0.1 Områder i Vejen kommune 4
7 Antal butikker Metode, begreber og definitioner Alle butikker i kommunen er registreret i forbindelse med en rekognoscering, der blev foretaget i medio Butikkerne er registreret med navn, adresse og branchegruppe. Branchegrupper Alle butikker er overordnet kategoriseret inden for dagligvarer og udvalgsvarer samt butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper. Dagligvarebutikkerne er discountbutikker (Netto, Fakta, Aldi, Rema 1000 m.fl.), supermarkeder (Irma, SuperBrugsen, SuperBest m.fl.) og varehuse (Kvickly, Føtex) samt hypermarked (Bilka). Desuden indgår mindre butikker som kolonialbutikker, minimarkeder, døgnkiosker, kiosker på tankstationer og tobaksforretninger samt fødevarespecialbutikker som bagere, slagtere, blomster og ostehandlere. Endelig er der andre dagligvarebutikker som parfumerier, Matas og videoudlejning. Udvalgsvarebutikker er butikker, der f.eks. forhandler tøj, sko, køkkenudstyr og gaveartikler, hjemmeelektronik, hårde hvidevarer m.v., smykker, lamper, telefoner, optik, boghandel, cykler, farve/tapet, tæpper, lædervarer, legetøj mv. Butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper er udtømmende defineret i Planloven som butikker, der alene forhandler biler, lystbåde, campingvogne, planter, havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, sten- og betonvarer samt møbler. (I analysen er møbelbutikker kategoriseret som udvalgsvarebutikker, mens byggemarkeder er medtaget i gruppen af butikker med særlig pladskrævende varer). Inden for butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper, er det i denne analyse alene enheder, der har et egentligt salgslokale, der er medtaget. Således er f.eks. bilforhandlere med et mindre kontor og et uoverdækket p-areal til biludstilling ikke medtaget. En komplet branchefortegnelse fremgår af bilag 1. Bruttoareal ICP har foretaget en grov opmåling af bruttoarealet i samtlige butikker i Vejen kommune. Bruttoarealet defineres som i Planloven. Således omfatter det alle salgsarealer og arealer til brug for produktion og/eller opbevaring af varer eller remedier, der er nødvendige for butiksdriften, herunder salgsarealer, produktionsarealer, lagerlokaler, teknikrum, kølerum og lignende. Forbrug metode Borgernes forbrug af dagligvarer og udvalgsvarer er beregnet på bydelsniveau på baggrund af ICP s specialkørsler fra Danmarks Statistiks Forbrugsundersøgelse, der baserer sig på interviews med husstande. I Forbrugsundersøgelsen er husstandenes samlede årlige forbrug af såvel varer og tjenesteydelser nedbrudt på omkring grupper. Der er således tale om en meget detaljeret beregning af husstandenes forbrug. Oplysningerne fra forbrugsundersøgelsen er bl.a. kombineret med oplysninger om husstandsstørrelser, forbrugernes indkomster samt det nuværende og fremtidige befolkningstal dels i hele kommunen, dels i de enkelte bydele. Tallene for forbruget skal ses som alle husstandes samlede forbrug i hele året 2014 samt
8 Metode, begreber og definitioner Vejen Kommunes Befolkningsprognose er anvendt for såvidt angår 2014 samt Da Vejen Kommunes befolkningsprognose kun går til 2028 er prognosetallet for 2028 anvendt i Befolkningsprognosen fra Danmarks Statistik og Vejen Kommune er ikke signifikant forskellige. Udviklingen i prognosen fra 2028 til 2029 er ligeledes ikke forskellig i Danamarks Statistisks prognose. Omsætning - metode Oplysningerne om butikkernes omsætning i 2014 er for hver enkelt butiks vedkommende indhentet ved direkte henvendelse til butiksindehaverne. For de butikker, der ikke har ønsket at medvirke i undersøgelsen, har ICP måttet skønne omsætningen. Andelen af den samlede omsætning i kommunen, som er skønnet af ICP, er ca. 8 %. Omsætningen er opgivet incl. moms. I opgørelsen indgår kun detailhandelsomsætning. Således indgår alene kioskvarer i tankstationer. I slagterbutikker er frataget catering og diner transportable samt i for eksempel bager og apotek er frataget udsalg til andre enheder. Det er alene apotekers omsætning inden for frihandelsvarer, der er medtaget. Herudover er kun medtaget detailhandelsomsætning til salg til private som vedrører den enkelte butik. Omsætningen er for de enkelte butikker opdelt i de 4 hovedbranchegrupper dagligvarer, beklædning, boligudstyr og øvrige udvalgsvarer. Således sælger blandt andet discountbutikker, supermarkeder og varehuse varer inden for alle fire branchegrupper. Øvrige kundeorienterede servicefunktioner Der er foretaget en kortlægning af, hvilke servicefunktioner i øvrigt, herunder offentlige institutioner eller tilbud i øvrigt, der ligger i stueplan i bymidten. Der er tale om f.eks. restauranter, caféer, take aways og andre former for bespisning, funktioner inden for finansielle ydelser som f.eks. banker, forsikringsselskaber og ejendomsmæglere, forskellige former for behandlere som frisører, skønhedsklinikker, massører, læger, tandlæger etc. Ligeledes er der tale om biografer og andre former for forlystelser og endelig er der tale om en lang række kundeorienterede servicefunktioner i øvrigt som turistbureauer, advokatvirksomheder, køreskoler, bedemænd etc. En komplet branchefortegnelse fremgår af bilag 2. Handelsbalance Ved at sætte den realiserede omsætning i butikkerne i en kommune i forhold til forbruget i kommunen fås et udtryk for handelsbalancen eller dækningsgraden. Handelsbalancen viser således, om der er overskud eller underskud i forholdet mellem omsætningen og forbruget, og kan således godt overstige 100%. Handelsbalancen er med andre ord et bruttotal, som ikke afspejler, hvorledes omsætningen er sammensat af køb fra lokale forbrugere og forbrugere bosat i andre områder. Kundeinterviewanalyse ICP har foretaget en kundeinterviewanalyse i bymidterne i Vejen, Rødding, Brørup og Holsted i uge 27 i Interviewene er foretaget i hverdagene. Kunderne blev stoppet tilfældigt og blev stillet de 16 samme spørgsmål. Alle spørgsmål er stillet uhjulpet. Det vil sige, at intervieweren har alene noteret, hvad respondenten svarede til det enkelte spørgsmål. 6
9 Konklusioner og vurderinger 7
10 Status, konklusion og vurderinger Vejen Kommune har i samarbejde med Institut for Center-Planlægning (ICP) gennemført en detailhandelsanalyse for Vejen kommune. Formålet med detailhandelsanalysen er at sætte de generelle udviklingstendenser i detailhandelen i relation til forholdene i Vejen kommune, herunder hvordan detailhandelen i Vejen kommune har klaret sig siden 2008, hvor seneste detailhandelsanalyse blev gennemført. Analysen skal samtidig levere input til kommunens planlægning for detailhandel og bidrage til en videreudvikling af detailhandelen i kommunen. Omsætningsudviklingen i Danmark er efter nogle turbulente år begyndt at være mere konstant, hvilket er illustreret i figur 1.1. Siden 2007 er den generelle dagligvareomsætning i Danmark steget 10 %, mens udvalgsvareomsætningen er faldet med 1 %. Figur 1.1 Omsætningsudviklingen i Danmark 2003 til % 130% 120% 110% 100% 90% 80% Dagligvarer Udvalgvarer Analyserne ICP har medio 2015 foretaget en rekognoscering af samtlige butikker i kommunen, herunder opgjort de enkelte butikkers bruttoareal samt indsamlet informationer om omsætningen i Herudover har ICP noteret branchetype og kædeandel samt vurderet hver enkelt butiks attraktion og størrelsesprofil. For beklædningsbutikkernes vedkommende er pris-aldersprofilen ligeledes vurderet. Butikkerne er kategoriseret i dagligvarer og udvalgsvarer. Dagligvarebutikker er ud over supermarkeder, discountbutikker og varehuse også fødevarespecialbutikker samt kiosker, materialist, apotek mv. Beskrivelse findes i Metode, begreber og definitioner samt i bilag 1. Endvidere er der foretaget en beregning af det nuværende og fremtidige forbrug af detailhandelsvarer i kommunen. Resultaterne sammenlignes, hvor det er relevant, med tidligere analyser af detailhandelen i Vejen kommune. 8
11 Status, konklusion og vurderinger Hovedanbefalinger Detailhandelen i Vejen kommune skal fortsat kunne tilbyde et stærkt lokalt alternativ til de omkringliggende større udbudspunkter. Vejen by skal være et stærkt udbudspunkt, som kan tilbyde et bredt udbud af udvalgsvarer og dagligvarer. Rødding, Brørup og Holsted byer skal være det primære indkøbssted for borgerne i lokalområderne. De skal tilbyde et bredt udbud af dagligvarer og et mere begrænset udbud af udvalgsvarer. Samtidig er det vigtigt, at man arbejder på at bibeholde dagligvarehandelen lokalt i landsbyerne for at styrke lokalforsyningen bedst muligt. For at styrke detailhandelen i Vejen kommune bedst muligt er det vigtigt, at alle aktører (f.eks. detailhandlerne, interesseorganisationer, Vejen Kommune, Udvikling Vejen, ejendomsbesidderne, turismeerhvervet, foreningslivet og frivillige organisationer) aktivt samarbejder og tager fælles ansvar for at løse de enkelte opgaver. Nogle opgaver bør som udgangspunkt løses af Vejen Kommune, mens ansvaret for andre opgaver ligger hos detailhandelen kommunen eller en af de andre aktører. Andre opgaver kan igen kun løses i et samarbejde mellem forskellige interessenter. Det er ICP s anbefaling, at detailhandelen og Vejen Kommune i fremtiden skal arbejde på at: Søge at opretholde den eksisterende dagligvaredetailhandel lokalt i landsbyerne Koncentrere detailhandel og kundeorienterede servicefunktioner i bymidterne Vejen, Rødding, Brørup og Holsted Nyetablering af dagligvarebutikker skal søges placeret i centralt i bymidterne, så de bedst muligt støtter det nuværende udbud Fokusere på Vejen bymidte som det primære udbudspunkt for en fremtidig udbygning med udvalgsvarer og leisure Sikre fleksibilitet og rummelighed i de fremtidige arealudlæg i især bymidten Understøtte og fasthold de unikke butikker i kommunen Tiltrække flere stærke butikskoncepter til Vejen bymidte Skabe flere og nye oplevelser i forbindelse med shopping Skabe og facilitere et forpligtende samarbejde mellem detailhandelen og de øvrige kundeorienterede servicefunktioner, ejendomsbesidderne, de frivillige organisationer, iværksætterlaget og kommunen. Fortsætte arbejdet med at styrke bosætningen og erhvervslivet i kommunen 9
12 Status, konklusion og vurderinger Hovedanbefalinger Vejen by Godt og bredt udbud af både dagligvarer og udvalgsvarer. Mange attraktive butikker. Store dagligvarebutikker placereret centralt i bymidten. Skal fortsat være det primære udbudspunkt i Vejen kommune Koncentrer butikker og kundefunktioner i bymidten Styrk bymidten med flere spisesteder Styrk bymidten med andre oplevelser som biograf, kunst og kultur Koncentrer de store udvalgsvarebutikker, som ikke kan indpasses i bymidten yderligere Hovedanbefalinger Rødding by Relativt langt til større detailhandelsudbud og stærkt lokalt opland. Enkelte stærke unikke butikker. Etabler yderligere en dagligvarebutik centralt i bymidten Understøt og fasthold de unikke butikker i bymidten Koncentrer butikker og kundefunktioner i bymidten Udbyg og fasthold det lokale samarbejde Hovedanbefalinger Brørup by Acceptabelt udbud af både dagligvarer og udvalgsvarer. Dagligvarebutikker placeret centralt i bymidten. Enkelte attraktive udvalgsvarebutikker i byen. God beliggenhed ved motorvejen. Fasthold de eksisterende butikker Udnyt e-handel yderligere Udnyt potentialet fra Brørup Marked Fasthold det gode lokale samarbejde Hovedanbefalinger Holsted by Enkelte stærke dagligvarebutikker og enkelte unikke butikker. Relativt langt til større detailhandelsudbud. Fasthold det gode dagligvareudbud Koncentrer butikker og kundefunktioner yderligere Omdan tomme lokaler til boliger 10
13 Status, konklusion og vurderinger Udarbejdelse af handlingsplaner I tråd med ovenstående anbefalinger fra ICP vil der kunne udarbejdes konkrete handlingsplaner for den fremtidige udvikling af detailhandelen i Vejen kommune. For at udarbejde konkrete handlingsplaner og for at understøtte fremdriften og engagementet vil ICP foreslå, at der etableres en workshop med de forskellige aktører og interessenter. Til workshoppen bør anbefalingerne diskuteres og prioriteres for til sidst at munde ud i konkrete handlingsplaner. I den forbindelse er det væsentligt, at der fastlægges en ansvarsfordeling mellem aktørerne. Man kan eventuelt nedsætte nogle arbejdsgrupper, der skal varetage konkrete problemstillinger. Tovholder for arbejdsgrupperne kunne eksempelvis være Vejen Kommune eller Udvikling Vejen. Vejen by det største udbudspunkt Status på detailhandelen i Vejen kommune I 2015 var der i Vejen kommune 182 butikker med et samlet bruttoareal på omkring m 2. I 2014 var den samlede omsætning på 1,56 mia. kr. inkl. moms. 45 % af butikkerne i Vejen kommune og 42 % af bruttoarealet ligger i Vejen, mens omsætningen i Vejen udgør 52 % af den samlede omsætning. Vejen by er det største udbudspunkt i kommunen med 23 dagligvarebutikker og 45 udvalgsvarebutikker, heraf ligger hovedparten i Vejen bymidte. Over halvdelen af kommunens beklædningsbutikker ligger i Vejen bymidte. Udvalgsvareomsætningen i Vejen udgør 2/3 af den samlede udvalgsvareomsætning i kommunen. I Rødding er i alt 37 butikker, heraf ligger 6 dagligvarebutikker og 12 udvalgsvarebutikker i Rødding by. Bruttoarealet i Rødding udgør 20 % af det samlede bruttoareal, mens omsætningen udgør 19 %. I Brørup er i alt 35 butikker, heraf er 62 % udvalgsvarebutikker. I Brørup by ligger 11 dagligvarebutikker og 21 udvalgsvarebutikker. Bruttoarealet i Brørup udgør 24 % af det samlede bruttoareal i Vejen kommune, mens omsætningen udgør 17 %. I Holsted er i alt 29 butikker, hvilket udgør 16 % af det samlede antal butikker i Vejen kommune. Bruttoarealet i Holsted udgør 15 % af det samlede bruttoareal i kommunen, mens omsætningen i Holsted udgør 12 % af den 11
14 Status, konklusion og vurderinger samlede omsætningen. Omsætningen i Holsted er primært dagligvareomsætning. Der er i alt 7 dagligvarebutikker og 16 udvalgsvarebutikker i Holsted by. Figur 1.2 Antal butikker i Vejen kommune Udvalgsvarer Dagligvarer Antal butikker Vejen Rødding Brørup Holsted Figur 1.3 Bruttoareal i Vejen kommune Udvalgsvarer Dagligvarer Bruttoareal m Vejen Rødding Brørup Holsted Figur 1.4 Detailhandelsomsætning i Vejen kommune 2014 i mio. kr. incl. moms Udvalgsvarer Dagligvarer 600 mio. kr Vejen Rødding Brørup Holsted 12
15 Status, konklusion og vurderinger Udviklingen i detailhandelen fra 2008 til 2015 Det samlede antal butikker er generelt steget i Vejen kommune siden 2008 fra i alt 173 butikker til 182 butikker i hele kommunen. Der er således 9 butikker flere i Udviklingen i detailhandelen er forskellig i de enkelte områder i kommunen, ligsom udviklingen i antal dagligvare- og udvalgsvarebutikker har været forskellig. Samlet set er der forsvundet 4 dagligvarebutikker, men kommet 13 udvalgsvarebutikker til kommunen i alt. Udviklingen med et fald i antal dagligvarebutikker er en generel tendens, og er en naturlig konsekvens af en generel effektivisering med lukning af mindre dagligvarebutikker som følge af større butikker og ikke mindst discountbutikker. Specifikt i Vejen kommune har dagligvarehandelen oplevet, at enkelte større dagligvarebutikker er flyttet eller har lukket deres butik. I Vejen er discountbutikken Netto blandt andet flyttet ud af bymidten. I Rødding er både SuperBrugsen og Aldi lukket inden for de seneste år, mens ABC Lavpris er etableret i Holsted siden Vejen og Rødding bymidter har oplevet et fald i antal butikker både inden for dagligvarer og udvalgsvarer. Især Rødding bymidte har mistet 3 dagligvarebutikker og 4 udvalgsvarebutikker. Samlet set har dagligvarer oplevet et fald i bruttoareal især i Rødding, men også i Vejen bymidte. Brørup og Holsted bymidter har nogenlunde samme antal butikker som i 2008, mens typen af butikker er blevet en anden. For eksempel er Imerco er for eksempel blevet erstattet af Røde Kors genbrugsbutik. Herudover er både kædeandelen og den gennemsnitlige attraktion i butikkerne er faldet begge byer. I Vejen by i øvrigt og i Brørup by i øvrigt er antallet af udvalgsvarebutikker omvendt steget. Især i Brørup, hvor der er kommet yderligere 7 udvalgsvarebutikker, som primært er e-handelsbutikker hvor lager og kontor har tilknyttet mindre fysisk butik som for eksempel seniorland.dk, billigbilpleje.dk, Elgrossisten.dk og tbsgrillshop.dk. Herudover er der en del flere genbrugsbutikker i byen. 13
16 Status, konklusion og vurderinger I Vejen by i øvrigt er der desuden kommet flere udvalgsvarebutikker ved Ådalen og Engvej. Både dagligvareomsætningen og udvalgsvareomsætningen er steget mere end landsgennemsnittet i samme periode. Dagligvareomsætningen i Vejen kommune er steget med 13 % fra 2007 til 2014, mens udvalgsvareomsætningen er steget med 5 %. Landsgennemsnittet er 10 % stigning på dagligvarer og et fald på 1 % på udvalgsvarer. Der er dog forskel på udviklingen i de fire områder i kommunen. Brørup og Holsted har oplevet en voldsom vækst i den samlede omsætning på henholdsvis 29 % og 39 %, mens Vejen har oplevet en moderat vækst på 9 %. Rødding har oplevet et fald i omsætningen på 12 % i perioden 2007 til Forbrug Forbrugerne i Vejen kommune havde et samlet forbrug af detailhandelsvarer i 2014 på 1,99 mia. kr. inkl. moms fordelt med 1,13 mia. kr. på dagligvarer og 860 mio. kr. på udvalgsvarer. Der bor omkring personer i Vejen kommune. Det samlede befolkningstal i Vejen kommune forventes at stige med 1 % i perioden 2014 til Der er forskel på den forventede befolkningsudvikling i de enkelte områder i kommunen. I Vejen by forventes befolkningstallet at stige 5 %, mens befolkningstallet forventes at stige 4 % i Rødding by. Omvendt forventes befolkningstallet i Vejen i øvrigt at falde 2 %. I Brørup by forventes en stigning på 1 %. I Holsted og i Brørup i øvrigt forventes befolkningstallet at falde omkring 3 %. Dagligvareforbruget i Vejen kommune forventes at stige 4 % i perioden 2014 til 2029 fra 1,13 mia. kr. til 1,18 mia. kr. i 2025 i faste priser. I samme periode forventes udvalgsvareforbruget at stige 16 % fra 859 mio. til 999 mio. kr. i Kundeinterviewanalysen Kundeinterviewundersøgelsen viser, at Vejen har et større opland end de andre større byer i Vejen kommune, dog er over halvdelen fortsat fra lokalområdet. Der er en større andel kunder fra Brørup og Rødding end fra Holsted i Vejen bymidten, og der er en større andel, der handler ugentligt. Kunderne fra Vejen og Brørup handler også primært deres beklædning i Vejen by, hvorimod kunderne fra Holsted primært køber beklædning i Kolding Storcenter. Kunderne i Rødding handler primært beklædning lokalt i Rødding. Når kunderne handler uden for Vejen kommune er det som oftest i Kolding Storcenter. Knap halvdelen af kunderne i Vejen, handler i Kolding Storcenter mindst én gang om måneden. Kunderne i Rødding handler mere lokalt og kun en mindre andel af kunderne handler i Kolding Storcenter mindst én gang om måneden. Kundeanalysen viser, at kunderne i de fire byer sjældent handler i Kolding bymidte. Ligeledes handler ganske få procent i alle fire byer i Esbjerg og Vejle minimum 1 gang om måneden. Esbjerg tiltrækker dog enkelte kunder fra Brørup og Holsted, mens Vejle tiltrækker primært kunder fra Brørup og Vejen. Godt halvdelen af kunderne i Vejen kommune handler syd for grænsen mere end 1 gang om året. 11 % tager syd for grænsen 1 gang om måneden eller 14
17 Status, konklusion og vurderinger mere. Især Brørup handler 22 % af kunderne syd for grænsen mindst én gang om måneden. Omkring én tredjedel af kunderne i Vejen handler på internettet mindst én gang om måneden, hvilket svarer til landsgennemsnittet. Generelt vurderer kunderne deres respektive byer som et hyggeligt og rart sted at opholde sig og et sted hvor alt er samlet. Derudover fremhæves byen som et samlingspunkt, hvor man møder folk man kender, især i Holsted og Rødding. I Vejen fremhæves også at der er et stort udvalg af butikker. Det er forskelligt fra by til by, hvad det er kunderne savner. I Vejen savner kunderne primært flere spisesteder, i Brørup savner man primært dame- og herretøj. I Holsted efterspørger kunderne butikker med tøj til unge og dametøj. I Rødding er der stor efterspørgsel efter dagligvarebutikker. Vejen kommune har fastholdt handelsbalancen Handelsbalance Handelsbalancen er forholdet mellem den faktiske omsætning i samtlige detailhandelsbutikker i Vejen kommune og det samlede forbrug hos borgerne i kommunen. Handelsbalancen for dagligvarer var i % for Vejen kommune, mens forholdet for udvalgsvarer var 68 %. Tallene viser, at både dagligvareomsætningen og udvalgsvareomsætningen i kommunens butikker er lavere end forbruget hos borgerne i kommunen. Dagligvareomsætningen i Vejen kommune er 14 % lavere end det samlede dagligvareforbrug i Vejen kommune. På udvalgsvareområdet er udvalgsvareomsætningen 32 % lavere end udvalgsvareforbruget i kommunen. Det vil sige, at borgerne i Vejen kommune får dækket en del af både deres dagligvareforbrug og udvalgsvareforbrug udenfor kommunen. Det er især dagligvarehandel syd for grænsen samt indkøbsturene til Kolding Storcenter, der vurderes at have betydning for handelsbalancerne. Trods en fortsat øget konkurrencesituation har Vejen kommune dog formået at fastholde handelsbalancen for dagligvarer i perioden 2008 til 2014 på 86 %. Dagligvarerne bliver generelt i højere grad købt tættere på bopælen end tidligere både på grund af de øgede åbningstider der betyder, at pendlerne kan nå hjem og handle, samt at dagligvarebutikkerne i højere grad bliver placeret tæt på boligområderne. Herudover har der i denne periode været fokus på lempelse af afgifter for at imødegå grænsehandel. Trods en stadig stigende konkurrence fra især Kolding Storcenter, men også Esbjerg og Vejle samt truslen fra internethandel har butikkerne i Vejen kommune formået at øge handelsbalancen for udvalgsvarer fra 63 % i 2007 til 68 % i Dette skyldes i høj grad en øget udvalgsvareomsætning i Vejen og Brørup. 15
18 Status, konklusion og vurderinger Figur 1.5 Udviklingen i handelsbalancen i Vejen kommune 2007 til % 90% 86% 86% 80% 70% 60% 63% % Dagligvarer Udvalgsvarer Konkurrencesituationen skærpes Det forventes, at der også i de kommende år bliver kamp om kunderne, og at den overordnede konkurrencesituation fortsat bliver intensiveret. Inden for dagligvareområdet har etableringen af flere discountbutikker i lokalområderne skærpet konkurrencesituationen. På udvalgsvareområdet har den øgede konkurrence fra de omkringliggende større udbudspunkter og en stigende e-handel betydet en skarpere konkurrence. Især udviklingen i Kolding har betydning for konkurrencesituationen i Vejen kommune, men også udbygningen af detailhandel i Vejle og Esbjerg har betydning. Siden 2008 er Vejle Midtby blandt andet blevet styrket med shoppingcentret Bryggen og der er investeret massivt i den øvrige bymidte. Udvalgsvareomsætningen er i perioden 2008 til 2012 steget 6 % i Vejle Midtby, som arbejder målrettet på at styrke detailhandelen yderligere. Stormagasinet Magasin ønsker at etablere en enhed centralt i Vejle, ligesom der er planer om etablering af en koncentration af store udvalgsvarebutikker centralt i byen. Detailhandelen har ligeledes i Esbjerg oprustet siden 2008 med blandt andet en renovering af Esbjerg Storcenter i Esbjerg Nord i Udvalgsvareomsætningen i Esbjerg steg 9 % i perioden 2007 til I Esbjerg City arbejdes fortsat på at styrke bymidten og tiltrække flere kunder fra et større opland. I 2017 forventes Broen Shoppingcenter at åbne på banearealerne ved Esbjerg station i forlængelse af Kongensgade. Shoppingcentret på knap m 2 og ca. 70 butikker og kundeorienterede servicefunktioner vil være med til at styrke Esbjerg bymidte som det vigtigste udbudspunkt i sydvestjylland. I Kolding har Kolding Storcenter og det omkringliggende storbutiksområde fortsat en stor betydning i Trekantområdet og tiltrækker kunder fra et stort opland. Detailhandelsomsætningen i Kolding Storcenter er dog fra 2007 til 2014 faldet med 13 % fra 2,1 mia. kr. i 2007 til 1,8 mia. kr. i I Kolding bymidte har der længe været planer om etablering af et outletcenter Nordic Design Village i Riberdyb/Holmsminde som del af et byudviklingsprojekt. Bydelen skal indeholde omkring m 2 detailhandel. Tidsplanen er endnu ukendt, men forventer snart at få byggetilladelsen. 16
19 Status, konklusion og vurderinger E-handel også en trussel for Vejen kommune Ligeledes arbejdes der på at etablere et outletcenter i Billund på omkring m 2. Her arbejdes på at få nok lejere til at begynde opførslen af projektet. Et factory outlet-center defineres som en samling butikker der er planlagt, opført og markedsført under fælles navn. Butikkerne skal hver for sig være drevet af en producent. Generelt skal der annonceres med 2 priser en førpris og en outletpris. Besparelsen i forhold til den traditionelle detailhandel vil typisk ligge i størrelsesordenen %. Et factory outlet ligger typisk væk fra de store byer, så man ikke generer den traditionelle mærkevaredetailhandel. I Danmark er der i dag kun etableret ét egentligt factory outlet. Det ligger i Ringsted og har et samlet bruttoareal på omkring m 2. I Fredericia arbejdes der på at styrke bymidten med byfornyelsesprojektet Fredericia C. Tidsplanen er endnu ukendt, men her er planer om yderligere m 2 detailhandel. En mulig trussel mod detailhandelen i Vejen kommune og den øvrige fysiske detailhandel i Danmark er e-handel. Der findes forskellige opgørelser over hvor meget e-handel reelt udgør af forbruget. ICP vurderer, at e-handel i 2014 udgjorde ca. 2 % af dagligvareforbruget og 15 % af udvalgsvareforbruget, men det forventes, at e-handelen stiger væsentligt i fremtiden. Allerede i dag har mere end 80 % af danskerne handlet på nettet inden for de sidste 12 måneder. Det er vanskeligt at forudsige, hvor stor en andel e-handel vil få af den fysiske detailhandel. Men den øgede e-handel vil påvirke den fysiske detailhandel og dermed detailhandelsstrukturen i Danmark. En øget e-handel betyder, at en væsentlig del af forbruget vil blive dækket ved køb uden for de fysiske butikker. For de fleste udbudspunkter vil det betyde, at konkurrencesituationen yderligere bliver skærpet. Såfremt der ikke gøres noget aktivt og ekstraordinært, vil man år frem i tiden opleve, at der mange steder ikke længere kan siges at være en udvalgsvareforsyning, der nogenlunde dækker de fleste husholdningers grundlæggende behov. Her vil alene være de helt standardiserede udvalgsvarebutikker tilbage. I dag er der ca. 210 byer med mere end indbyggere, der har en udvalgsvareforsyning på et vist niveau, men hvis 50 % af udvalgsvarehandelen går via e-handel i 2025, vil kun de 28 største byer i Danmark kunne tilbyde et dybt og bredt udbud af udvalgsvarer. 17
20 Status, konklusion og vurderinger Nye standarder Krav om oplevelser i butikkerne Parkering stigende betydning Fremtidens Shopping Shopping har på mange måder et socialt element, som er med til at skabe et behov for fysiske butikker. Den stigende e-handel vil dog ændre den måde, forbrugerne handler og tænker på. Den sociale side af shopping vil fortsat eksistere, men forbrugerne vil i højere grad stille krav til oplevelser i forbindelse med købet. Standardvarer forventes i højere grad at blive købt på nettet, mens de køb, der overlades til de fysiske butikker, er køb, hvori der er iblandet en oplevelse. Derfor vil sanserne i langt højere grad blive sat i spil. Kunderne vil kunne se, føle, dufte, høre, smage og prøve varen, samtidig med, at der ønskes en personlig service. E-handel vil blive en integreret del af de fysiske butikker. For at imødekomme kundernes krav til at kunne handle når det passer dem, vil detailhandlere i stigende grad være at finde online. Det vil blive udbredt at have onlinestandere i butikkerne, hvorfra kunderne kan bestille et bredere sortiment end det, der kan ses og opleves i butikken. Det er et fænomen, som allerede i dag gør sig gældende i butikker som f. eks Bilka, Bolia og Stadium. Muligheden for at bestille online i butikken giver mindre arealbehov, men stiller ikke nødvendigvis mindre krav til butikspersonalet, som skal hjælpe kunderne og rådgive omkring bestillinger. Omni channel (kombination og sammensmeltning af den fysiske platform og e-handel) vil i fremtiden være med til at udviske grænserne mellem den fysiske butik og online. Den nye generation af forbrugere vil vokse op med omni channel og vil i fremtiden ikke skelne, om varen er købt på nettet eller i de fysiske butikker, men vil fokusere på oplevelsen, varemærket og prisen. Det er derfor vigtigt, at butikkerne i Vejen kommune også arbejder på, at det er en oplevelse at besøge den fysiske butik. I takt med at kunderne er villige til at køre længere for det rigtige udbud bliver tilgængelighed og parkering vigtige konkurrenceparametre. Det er derfor vigtigt, at man i alle fire bymidter arbejder på at skabe den bedste tilgænge- 18
21 Status, konklusion og vurderinger lighed og parkering i bymidterne. Ifølge kundeanalyserne fremhæver kunderne, at en af de positive ting ved byen er god parkering. Især i Brørup fremhæver 16 % god parkering, mens kun 1 % fremhæver det i Vejen. Man bør fortsat overveje og arbejde med, om den nuværende kapacitet i bymidterne er tilstrækkelig, om p-pladserne kan gøres mere attraktive og om et henvisningssystem kan fungere mere hensigtsmæssigt. Herudover er det vigtigt, at parkeringspladserne placeres så tæt på butikkerne som muligt. Der er for eksempel allerede skabt nye parkeringspladser foran butikkerne i Vejen bymidte. Det vigtigt, at Vejen Kommune i fremtiden tager højde for, at der generelt vil være et øget behov for parkeringspladser og ikke mindst, at tilgængelighed og gode parkeringsforhold vil blive vigtige konkurrenceparametre i fremtiden. På trods af en øget mobilitet accepterer kunderne ikke fysisk afstand mellem de enkelte butikker i et udbudspunkt og ej heller afstand fra parkering til bymiljøet. Man kan ikke sætte præcis afstand på, hvor langt en kunde kan acceptere at gå fra parkering til butikkerne. Kunderne kræver, at når de først er ankommet til en shoppingdestination, skal udbuddet være så koncentreret som muligt og tilbyde et spændende bymiljø at færdes i. Derfor er det vigtigt, at Vejen Kommune fortsat arbejder på at skabe parkeringspladser tæt på butikkerne og ikke mindst har gode henvisningssystemer. Anbefalinger og vurderinger Vejen kommune Vigtigt at fastholde kunderne Forskellig fokus i Vejen, Rødding, Brørup og Holsted Fremtidens Vejen kommune Forbrugerne forventes også i fremtiden at være villige til at køre langt for det rigtige udbud af varer og oplevelser. Det forventes, at butikkerne i fremtiden yderligere vil blive koncentreret i få store udbudspunkter. Ikke mindst den øgede e-handel forventes at fremme denne koncentrationsproces. Et stort udbud af butikker kombineret med kundeorienterede servicefunktioner gør, at en bymidte fortsat har mulighed for at være et attraktivt indkøbssted. Det er vigtigt, at man fastholder de kunder, der allerede i dag handler i de lokale byer, da konkurrencen fra især de større indkøbssteder vil blive intensiveret. Derfor er det vigtigt, at Vejen kommune bestræber sig på bedst muligt at kunne matche konkurrenterne. Detailhandelen i Vejen kommune vil aldrig i antal butikker og omsætning kunne matche Kolding, Esbjerg og Vejle, men detailhandelen i Vejen kommune skal i højere grad slå på det lokale alternativ og mere bløde værdier som god service og lokalt kendskab. Detailhandelen i Vejen kommune er ligeledes begunstiget af mange stærke unikke lokale butikker. Kundeinterviewanalyserne viser ligeledes, at en af de gennemgående positive ting kunderne nævner om Vejen, Rødding, Brørup og Holsted, er, at det er det lokale indkøbssted, som er hyggeligt, her møder man nogle, man kender og her er generelt god service. Detailhandelen i Vejen kommune består primært af de 4 byer Vejen, Rødding, Brørup og Holsted, som hver har deres særegne kendetegn. Vejen by har den største koncentration af detailhandel i kommunen, især udbuddet af udvalgsvarehandel er større i Vejen by end de øvrige byer. Rødding er kendetegnet ved at have enkelte unikke beklædningsbutikker, som tiltrækker kunder fra et større opland, mens dagligvareudbuddet på nuværende tidspunkt er mere begrænset. 19
22 Status, konklusion og vurderinger Tilstrækkeligt næropland Brørup har et bredt udbud af dagligvarebutikker og et vist udbud af udvalgsvarer. Kendetegnet ved Brørup er et bredt udbud af genbrugsbutikker og e- handelsbutikker. Holsted har ligeledes et bredt udbud af dagligvarebutikker og et begrænset udbud af udvalgsvarebutikker, men bymidten er delt i to. Man bør arbejde på, at Vejen bymidte fortsat skal være det primære indkøbssted i Vejen kommune. Her skal være den største koncentration af især udvalgsvarebutikker i kommunen. Vejen by skal kunne tilbyde et dybt og bredt udbud af udvalgsvarer, som i vid udstrækning vil kunne imødekomme borgernes behov. Samtidig med at detailhandlen skal centraliseres i bymidterne skal der være en god dagligvareforsyning i lokalområderne. Der skal fortsat søges at finde en balance i centerstrukturen, der både tilgodeser bymidterne som de vigtigste indkøbssteder samtidig med, at der er begrænset afstand til indkøb af dagligvarer. Det er vigtigt, at placeringen af de enkelte butikker er tilpasset omgivelserne, således at balancen i centerstrukturen ikke tipper. Hvis en dagligvarebutik placeres udenfor en bymidte for eksempel i et boligområde eller ved en indfaldsvej, vil det generelt have betydning for detailhandelen i bymidten. Planlovens intensioner er både at styrke detailhandelen i bymidten samtidig med, at man skal sikre en god lokal forsyning tæt på boligerne. Det er vigtigt, at man sikrer sig, at der er et tilstrækkeligt stort kundeunderlag i næroplandet til at forsyne en eventuel ny lokal butik, uden at det får alvorlige konsekvenser for den eksisterende detailhandel i bymidten. Næroplandet defineres typisk som boligerne i gå- eller cykelafstand til butikken. Etableringen af en dagligvarebutik i nærområdet, som for eksempel en discountbutik, vil generelt øge attraktiviteten for lokalområdet. Men hvis det sker på bekostning af en væsentlig svækket detailhandel i bymidten, er det ICP s vurdering, at man skal tilgodese bymidtens muligheder for at opretholde en god forsyning med både daglig- og udvalgsvarebutikker. Ved placering af butikker er det vigtigt at foretage en helhedsbetragtning for byens detailhandel og tilgodese bymidtens udviklingsmuligheder på længere sigt. Vejen kommune har i dag en relativ god lokal dagligvareforsyning også i de mindre landsbyer. Der er dagligvarebutikker i hovedparten af de landsbyer, som i kommuneplanen er udpeget til lokalcentre. 10 ud af 13 lokalcenter landsbyer har mindst én dagligvarebutik. Det er vigtigt, at Vejen kommune fortsat understøtter den lokale dagligvareforsyning i de mindre landsbyer. 20
23 Status, konklusion og vurderinger Vigtigt at fastholde kunderne Forbrugerne i Vejen kommune vil også i fremtiden søge shoppingoplevelserne især i Kolding, men også en styrkelse af Esbjerg city med shoppingcentret Broen vil tiltrække kunder fra et større opland. Det er ICP s vurdering, at hvis detailhandelen bliver spredt for meget i kommunens byer vil det ikke være et reelt alternativ til det langt større udbud i Kolding og Esbjerg. Det er ICP s vurdering, at en koncentration og fokus på detailhandelen i Vejen by kun i mindre omfang vil begrænse mulighederne for detailhandelen i Rødding, Brørup og Holsted. Detailhandelen i Rødding, Brørup og Holsted bør overordnet set fortsat være det primære udbudspunkt for især dagligvarehandel samt et vist niveau af standardisererede udvalgsvarer til det lokale opland. Herudover har Rødding, Brørup og Holsted hver især nogle særegne karakteristika og forhold som bør tænkes ind i den videre udvikling. Det er ligeledes vigtigt, at man fastholder de kunder, der allerede i dag handler i Vejen, Rødding, Brørup og Holsted. Det er vigtigt, at der bliver samarbejdet ikke kun imellem de interessenterne i de enkelte byer som blandt andet de handlende, ejendomsbesidderne og kommunen, men også at der bliver samarbejdet på tværs i kommunen i de enkelte byer. Det er af stor betydning, at byerne ikke ser hinanden som konkurrenter men som kollegaer. Herved styrkes detailhandelen i Vejen kommune bedst muligt. Man kunne med fordel ansætte en citymanager til at facilitere samarbejdet i de enkelte byer samt samarbejdet mellem byerne eventuelt gennem en organisation som Udvikling Vejen. Det er væsentligt, at en citymanager har et kommercielt og kundeorienteret fokus samt et bredere strategisk fokus på udvikling af bymidterne. For at tiltrække flere borgere og erhvervsliv til kommunen er blandt andet attraktive bymidter og gode indkøbsmuligheder væsentlige. Samtidig kan en aktiv bosætnings- og erhvervspolitik være med til at sikre underlaget for kommunens butikker. Detailhandelen og styrkelse af bymidterne skal derfor ses i sammenhæng med bosætnings- og erhvervspolitikken i kommunen. Vejen kommune og Udvikling Vejen skal derfor arbejde videre med branding og bosætning som en del af vækststrategien. Nedenstående præsenteres styrker, svagheder, muligheder og trusler ved detailhandelen i de fire byer Vejen, Rødding, Brørup og Holsted samt et forslag til den fremtidige strategi for at styrke detailhandelen i Vejen kommune bedst muligt. 21
24 Status, konklusion og vurderinger Vejen by Vejen by Antal butikker 68 butikker, heraf 45 udvalgsvarebutikker (66 %). Bruttoareal m 2, heraf 58 % udvalgsvarer ( m 2 ) Omsætning 816 mio. kr., heraf er 48 % udvalgsvareomsætning (390 mio. kr.) Vejen by bør fortsat understøttes som hovedby i kommunen. Vejen bymidte bør fortsat være det primære indkøbssted for udvalgsvarer i Vejen kommune. Vejen by er det primære indkøbssted for forbrugerne i Vejen, men tiltrækker ligeledes kunder fra især Brørup og Rødding samt i mindre grad fra Holsted. Det fremgår af kundeinterviewanalysen, hvor 23 % af kunderne i Brørup og 30 % af kunderne i Rødding nævner, at de handler 1 gang om ugen eller oftere i Vejen, mens det i Holsted var 12 % af kunderne. Kunderne i Vejen by fremhæver, at det gode ved Vejen by er et stort udvalg (40 %), at der er hyggelig/rart (25 %), at alt er samlet (24 %) og at det er tæt på bopæl (20 %). Nedenstående skema viser Vejen bys styrker, svagheder, muligheder og trusler: Figur 1.1 SWOT for Vejen by Styrker: Svagheder: Attraktiv og hyggelig bymidte Langstrakt bymidte Tre store dagligvarebutikker centralt i bymidten Bymidte afskåret af jernbanen Discountbutikker flyttet udenfor bymidten Relativt godt udbud af beklædningsbutikker De store udvalgsvarebutikker udenfor bymidten spredt i tre områder i forhold til byens størrelse Bredt udbud af udvalgsvarebutikker i bymidten Kort afstand til det større udbud i Kolding Mange attraktive butikker Høj gns. attraktion i butikkerne Muligheder: Koncentrer detailhandelen og kundefunktioner yderligere i bymidten omkring Torvet. Flere spisesteder i bymidten Styrk andre oplevelser som f.eks. biograf, kunst, kultur Koncentrer de store udvalgsvarebutikker yderligere Flere beklædningsbutikker til børn og unge Målrettet arbejde for at skaffe flere kædebutikker til bymidten Fortsat arbejde på at styrke parkering centralt i bymidten Som minimum have ensartede åbningstider Etablere og udbygge forpligtende samarbejde mellem butikker og andre kundeorienterede servicefunktioner, ejendomsbesidderne, kommunen m.fl. Styrke borgernes tilknytning til bymidten Trusler: Stigende e-handel Yderligere spredning af butikker og servicefunktioner Flere butiksnedlæggelser i bymidten Øget mobilitet 22
25 Status, konklusion og vurderinger Vejen by har overordnet set en hyggelig og indarbejdet bymidte med et loyalt lokalt opland, og en del besøgende fra resten af kommunen. Vejen bymidte har et bredt udbud af udvalgsvarer både placeret i bymidten samt i byen i øvrigt. Hovedvægten af butikkerne i Vejen bymidte ligger ved Torvet, Nørregade og Rådhusstien. Her er et bredt udbud af udvalgsvarebutikker med en høj gennemsnitlig attraktion samt tre af byens største dagligvarebutikker Kvickly, Løvbjerg og Rema En del af Vejen bymidte ligger syd for jernbanen og stationen i Søndergade uden fysisk sammenhæng til den øvrige bymidte. Her ligger enkelte detailhandelsbutikker som for eksempel apotek, cykelhandel, optiker, genbrug, bager og kiosk samt en lang række kundeorienterede servicefunktioner primært grillbar/pizzaria og frisører samt et diskotek. Flytningen af biblioteket fra en central placering ved Torvet til en placering syd for Stationen ved Posthusgrunden vil umiddelbart være med til at øge fokus på den sydlige del af bymidten. Hvis det skal understøtte detailhandelen og de øvrige kundeorienterede funktioner i Søndergade, er det dog essentielt, at der skabes direkte fysisk sammenhæng mellem biblioteket og Søndergade. Placering af biblioteket uden kontakt til den øvrige bymidte støtter ikke Vejen bymidte som et samlet udbudspunkt. Der er vigtigt, at man i den fremtidige udvikling af Vejen by koncentrerer bymidten yderligere. Her bør man arbejde videre på at koncentrere detailhandelen omkring Torvet og Nørregade. Herudover bør man arbejde på at skabe en bedre sammenhæng i bymidten ved at forbedre forbindelsen mellem Nørregade og Søndergade via tunnelen. Offentlige investeringer med planerne om byudvikling vil styrke Søndergade som handelsgade. Det er stadig vigtigt, at man indsnævrer bymidten, så der ikke er afbræk af døde facader enten i form af tomme lokaler eller boliger i stueplan i bybilledet. Bymidten skal fremstå så koncentreret som muligt. 23
26 Status, konklusion og vurderinger Ved valget af indkøbssted har især udvalget af damebeklædning en betydning. Set i forhold til byens størrelse har Vejen bymidte et godt udbud af beklædningsbutikker. Her er 8 dametøjsbutikker og 2 butikker, der både sælger dame- og herretøj. Vejen bymidte har et bredt udbud af dametøjsbutikker, men hovedparten af butikkerne henvender sig til aldersgruppen over 35 år. Enkelte tøjbutikker dækker alle aldersgrupper i deres produktsortiment, men der er ingen butikker, som alene henvender sig til børn, teenagere og de unge under 30 år. Tøj til unge er en af de brancher, kunderne ligeledes nævner, som noget de savner i Vejen by. Man kunne arbejde på at tiltrække butikker, der udelukkende henvender sig til børn eller unge. Af øvrige brancher, der mangler i Vejen by kan nævnes legetøj, radio/tv, hårde hvidevarer, telebutik, lædervarer og møbler. Både legetøjsbutik, møbler og radio/tv var i Vejen i 2008 analysen. Både legetøj og lædervarer findes dog i de eksisterende butikker, som blandt andet Bog & Ide og Kvickly. Det er alle brancher, som er blevet ikke alene presset af en øget e-handel, men også af en øget koncentrationstendens med få spillere. Især elektronik branchen med hårde hvidevarer, tele og radio/tv er presset af handel på nettet samt en koncentration i enkelte store butikker. Lokale forhandlere og mindre radio/tv butikker er i de seneste år lukket i et marked, der er domineret af enkelte store butikker som Elgiganten og Punkt 1/Expert. De store elektronik butikker kræver et relativt stort opland og findes derfor kun i de allerstørste byer i Danmark. Ligeledes er markedet for legetøj domineret af en enkelt stor spiller Fætter BR. Herudover er e-handel medvirkende til, at kædebutikker i højere grad trimmer butiksnettet og koncentrerer de fysiske butikker i færre udbudspunkter. E-handel kan dog omvendt også give mulighed for etablering af butikker i mindre markedsområder, hvis e-handel kan være med til at supplere omsætningen i butikken og derved være en rentabel forretning. Kædebutikker har en vis indflydelse på forbrugernes valg af indkøbssted. Kædebutikkernes fordele som mulighed for et større markedsføringsprogram, ensartede butikker og landsdækkende bytteservice giver kunder sikkerhed i købet. Et udbudspunkts styrke kan blandt andet udtrykkes i en høj kædeandel. I Vejen by er kædeandelen 50 %, hvilket er på niveau med lignende byer. Kædeandelen er langt højere i Kolding Storcenter på 77 %. Vejen by bør fortsat arbejde på at tiltrække profilerede kædebutikker i kampen om kunderne. Kædebutikker giver dog ikke alene en attraktiv bymidte. Det er ligeledes meget vigtigt, at Vejen by et godt udbud af lokale butikker, som ikke nødvendigvis ligner kædebutikkerne i de større indkøbssteder. Lokale butikker har desuden den fordel, at de bedre kan tilpasse sig det lokale marked både i sortiment og personlig service. Den gode service er ligeledes en af de fordele, som kundeinterviewanalysen plejer på. Derfor er det vigtigt at støtte op om den lokale detailhandel ikke kun i Vejen men også i Rødding, Brørup og Holsted. 24
27 Status, konklusion og vurderinger Krav om oplevelser i byrummet Mangfoldighed i oplevelserne Udespisning bliver vigtigere Forbedre bespisningen Oplevelser i byrummet både de skiftende og de permanente aktiviteter er af stor værdi for detailhandelen. De er med til at sætte fokus på Vejen bymidte som et interessant udbudspunkt og er med til at tiltrække potentielle kunder fra oplandet. Der vil fortsat være krav om, at der skal være oplevelser i bymidtens offentlige rum. Et aktivt bymiljø med skiftende aktiviteter som for eksempel fodboldturnering, loppemarked, grønttorv, skøjtebane og koncerter samt mere permanente aktiviteter som kulturoplevelser (museer, teater og biograf), bibliotek og offentlig service som borgerservice hører til i bymidten. Det er en styrke, at biblioteket ligger i Vejen bymidte. Det er med til at give andre oplevelser i bymidten. En kulturel indsats, der er koordineret med f.eks. handelslivet og andre interessenter i bymidten kan være med til at øge fokus på Vejen by. Det giver mulighed for en positiv afsmitning på detailhandelen i bymidten. Det er vigtigt, at Vejen fastholder og udbygger mangfoldigheden i de oplevelser, der tilbydes i bymidten. Der skal være plads til større og mindre begivenheder som Open by night, fastelavn, Black Friday og julearrangementer. Alle oplevelser er med til at skabe en merværdi for Vejen bymidte, som igen er med til at skabe flow i bymidten i store dele af døgnet. Ligeledes vil funktioner som fitness, legeland og bowling give kunderne i bymidten nogle andre oplevelser, der ikke alene vil øge opholdstiden, men også vil styrke bymidten. Et aktivt aften- og natteliv med for eksempel teater, biograf, restauranter, bar og diskotek kan igen være med til at skabe liv i byrummet store dele af døgnet, og er med til at øge potentielle kunders bevidsthed om bymidtens mange tilbud. Ved kundeinterviewanalysen efterspurgte 5 % af kunderne mere byliv i Vejen, og 3 % efterspurgte uhjulpet en biograf. Genetableringen af en biograf centralt i Vejen ville være med til at styrke Vejen bymidte og skabe mere liv efter butikkernes åbningstid. Udespisning udgør en stadig større andel af danskernes forbrug og har en stigende betydning for et indkøbssteds attraktion. Specielt caféer er med til at give en bymidte mere liv og er med til at skabe en anden indkøbsoplevelse. Samtidig øger spisestederne kundernes opholdstid i en bymidte væsentligt. 16 % af kunderne i kundeinterviewanalysen nævner uhjulpet, at de savner flere spisesteder i Vejen, hvilket er relativt mange. Vejen har i dag en enkelt café og en enkelt restaurant samt fire grill/pizzariaer og et enkelt diskotek placeret i bymidten. Hovedparten af disse ligger afskåret fra den væsentlige 25
Solrød Center. Konsekvenser af etablering af discountbutik
Solrød Center Konsekvenser af etablering af discountbutik Juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i Solrød kommune 10 3. Befolknings- og forbrugsforhold i Solrød
Læs mereDETAILHANDELSSTRATEGI. Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted
DETAILHANDELSSTRATEGI 2016 Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted Forord Denne detailhandelsstrategi er resultatet af den proces, som Byrådet i Vejen Kommune igangsatte i foråret 2015.
Læs mereAnalyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune
Analyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune Konklusioner, vurderinger og anbefalinger fra ICP, Institut for Center-Planlægning, februar 2016 Dramatisk fald i antallet af handelsbyer i Danmark I de kommende
Læs mereSilkeborg Kommune. Analyse af detailhandelen
Silkeborg Kommune Analyse af detailhandelen Februar 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE Metode, begreber og definitioner 3 Hovedanbefalinger 9 Status på detailhandelen i Silkeborg kommune 10 Udviklingen i detailhandelen
Læs mereVVM-redegørelse Butikscenter på Herlev Hovedgade 17
VVM-redegørelse Butikscenter på Herlev Hovedgade 17 Baggrundsrapporter Teknisk Forvaltning Indhold Baggrundsrapporter til VVM-redegørelse og miljøvurdering for butikscenter på Herlev Hovedgade 17. 1. ICP
Læs mereDetailhandel i Brøndby
Detailhandel i Brøndby NB. Du kan klikke på tabellen og se den mere tydeligt. Status for detailhandlen i Brøndby Primo 2013 var der i Brøndby Kommune 77 butikker med et samlet bruttoareal på 40.600 m2.
Læs mereAmtstue Allé. Detailhandelsmæssig betydning
Amtstue Allé Detailhandelsmæssig betydning Oktober 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Betydningen af en åbning af Amtstue Allé 3 2. Detailhandelen i Ringsted bymidte 7 Betydningen af en åbning af Amtstue Allé
Læs mereTaastrup, Kuldysssen. Konsekvensvurderinger af etablering af Lidl-dagligvarebutik i Taastrup
Taastrup, Kuldysssen Konsekvensvurderinger af etablering af Lidl-dagligvarebutik i Taastrup November 2006 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konsekvenser ved etablering af en Lidl dagligvarebutik ved Kuldyssen i Taastrup
Læs mereSorgenfri bymidte. Konsekvenser ved etablering af to nye discountbutikker
Sorgenfri bymidte Konsekvenser ved etablering af to nye discountbutikker Februar 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 11 3. Befolknings- og forbrugsforhold
Læs mereBrøndby Kommune. Analyse af detailhandelen
Brøndby Kommune Analyse af detailhandelen Maj 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusioner og vurderinger 3 2. Detailhandelen i Brøndby kommune 2013 18 3. Udviklingen i detailhandelen i Brøndby Kommune 2009
Læs mereFor at styrke eksisterende og allerede planlagte centerområder udlægges der ingen nye områder i forslag til Kommuneplan 2015.
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Bilag 9: Detailhandelsudviklingen i København 2008-2014 Udviklingen inden for den fysiske detailhandel har de seneste år været præget
Læs mereFuresø Kommune. Analyse af detailhandelen
Furesø Kommune Analyse af detailhandelen Juni 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusioner og vurderinger 3 2. Detailhandelen i Furesø kommune 2013 12 3. Udviklingen i detailhandelen i Furesø kommune 22 4.
Læs mereRema 1000, Kvistgård. Konsekvenser ved etablering af en discountbutik
Rema 1000, Kvistgård Konsekvenser ved etablering af en discountbutik Februar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 9 3. Befolknings- og forbrugsforhold 12
Læs mereVurdering af konsekvenserne af etablering af en dagligvarebutik på ca m 2 i Fårevejle Kirkeby
Rødovre, den 16. januar 2017 Vurdering af konsekvenserne af etablering af en dagligvarebutik på ca. 1.000 m 2 i Fårevejle Kirkeby Odsherred Kommune har bedt ICP gennemføre en vurdering af hvilke konsekvenser
Læs mereHørsholm Konsekvenser ved etablering af nye butikker i bymidten. Februar 2019
Hørsholm Konsekvenser ved etablering af nye butikker i bymidten Februar 2019 Hørsholm bymidte Vurdering af konsekvenserne ved etablering af et urbant knudepunkt med butikker i krydset Usserød Kongevej
Læs mereREMA 1000 ved Strib Landevej 75. Konsekvenser ved etablering af en discountbutik
REMA 1000 ved Strib Landevej 75 Konsekvenser ved etablering af en discountbutik September 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 7 3. Befolknings- og forbrugsforhold
Læs mereInnovater A/S. Omsætningsvurdering af to dagligvarebutikker i Haderslev
Innovater A/S Omsætningsvurdering af to dagligvarebutikker i Haderslev 23. maj 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Omsætningsmuligheder for to dagligvarebutikker i Haderslev 3 2. Dagligvarehandelen i den nordlige
Læs mereRema 1000, Farum Hovedgade 50. Konsekvenser ved etablering af en discountbutik
Rema 1000, Farum Hovedgade 50 Konsekvenser ved etablering af en discountbutik August 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 9 3. Befolknings- og forbrugsforhold
Læs mereLejre Kommune. Udviklingsmulighederne for detailhandelen i Hvalsø
Lejre Kommune Udviklingsmulighederne for detailhandelen i Hvalsø 24. februar 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Udviklingsmuligheder og arealudlæg 3 2. Detailhandel i Hvalsø bymidte 9 3. Befolknings- og forbrugsforhold
Læs mereELF Development A/S. VVM input til belysning af de detailhandelsmæssige konsekvenser af Irma-Byen
ELF Development A/S VVM input til belysning af de detailhandelsmæssige konsekvenser af Irma-Byen 29. oktober 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Detailhandelsmæssige konsekvenser af butikker i Irma-byen 3 2. Konkurrencesituationen
Læs mereLouise Tarp Vordingborg den 12. juni 2012
Louise Tarp Vordingborg den 12. juni 2012 ICP A/S Eksempler påp investorer og entreprenører rer Aareal Bank Cargill Carlsberg Grontmij Carl Bro Ceraco DADES/DATEA Dan-Ejendomme DSB ECE Projektmanagement
Læs mereVesthimmerlands Kommune. Detailhandelsanalyse
Vesthimmerlands Kommune Detailhandelsanalyse Januar 2017 51 INDHOLDSFORTEGNELSE Metode, begreber og definitioner 3 1. Konklusioner og vurderinger 7 2. Detailhandelen i Vesthimmerlands kommune 35 3. Befolknings-
Læs mereKøge Kommune. Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenser ved etablering af et varehus i Køge Park
Køge Kommune Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenser ved etablering af et varehus i Køge Park November 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 13 3.
Læs mereBallerup Kommune. Analyse af detailhandelen
Ballerup Kommune Analyse af detailhandelen Juli 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusioner og udvikling af Skovlunde bymidte 3 2. Detailhandelen i Ballerup kommune 2013 18 3. Detailhandelen i Ballerup kommune
Læs mereRingsted Kommune. Analyse af detailhandelen
Ringsted Kommune Analyse af detailhandelen Maj 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning 3 Metode, begreber og definitioner 4 1. Konklusioner og vurderinger 7 2. Detailhandelen i Ringsted kommune 2015 29 3.
Læs mereGladsaxe Kommune. Detailhandelsanalyse
Gladsaxe Kommune Detailhandelsanalyse 15. maj 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Gladsaxe kommune 17 3. Befolknings- og forbrugsforhold 31 4. Handelsbalance 39
Læs mereKøge Kommune. Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenser ved etablering af et varehus i Køge Park
Køge Kommune Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenser ved etablering af et varehus i Køge Park Oktober 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 11 3.
Læs mereRedegørelse og argumentation for flytning og udvidelse af eksisterende varehus fra bydelscenter Østerbyen til bydelscenter Rørkær i Esbjerg Kommune
BLST Miljøcenter Odense Bilag 1 marts 2011 Redegørelse og argumentation for flytning og udvidelse af eksisterende varehus fra bydelscenter Østerbyen til bydelscenter Rørkær i Esbjerg Kommune I forbindelse
Læs mereJens Christian Petersen
Jens Christian Petersen Næstved den 29. august 2013 Agenda 1. Fakta om detailhandelen Næstved kommune 2. Detailhandelsudviklingen i DK 3. Næstved bymidte Næstved kommune Status for detailhandelen Antal
Læs mereKonsekvenser ved etablering af Rema 1000 i Nexø
Konsekvenser ved etablering af Rema 1000 i Nexø 1 1.0. Indledning ICP er af Reitan Ejendomsudvikling A/S blevet bedt om at udarbejde en redegørelse for de planlægningsmæssige forhold i Lokalcenter Søbækken
Læs mereRoskildevej 340, Rødovre. Vurderinger af og konsekvenser ved etablering af dagligvarebutik
Roskildevej 340, Rødovre Vurderinger af og konsekvenser ved etablering af dagligvarebutik 23. januar 2018 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i markedsområdet 9 3. Befolknings-
Læs mereSkal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres?
Rødovre, den 2. september 2013 Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Reitan Ejendomsudvikling A/S har bedt Institut for Center-Planlægning (ICP) om at uddybe Notat af 24. juli 2013
Læs mereLandsplanafdelingen, Miljøministeriet
Landsplanafdelingen, Miljøministeriet Synergieffekter mellem bymidter og eksterne centre December 2005 1. Interviewanalyser For at belyse i hvor stort et omfang, der er synergieffekter imellem større
Læs mereNyborg kommune. Detailhandelsanalyse
Nyborg kommune Detailhandelsanalyse Marts 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Nyborg kommune 18 3. Befolknings- og forbrugsforhold 29 4. Indkøbsmønsteret
Læs mereSchaumann Development A/S. Bydelscenter på Huginsvej 2-4, Ringsted
Schaumann Development A/S Bydelscenter på Huginsvej 2-4, Ringsted September 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger 3 2. Konkurrencesituationen 8 3. Befolknings- og forbrugsforhold 14 Vurderinger 3 Vurderinger
Læs mereNOTAT. Etablering af nyt bydelscenter på Nordens areal. Projektet. Bydelscenter. Befolkningsgrundlag
1 Etablering af nyt bydelscenter på Nordens areal Projektet I nærværende notat undersøges mulighederne for at etablere et bydelscenter til detailhandel på maskinfabrikken Nordens areal nord for Mølholmvej
Læs mereSolrød Kommune. Detailhandelsanalyse vurderinger og konsekvenser
Solrød Kommune Detailhandelsanalyse vurderinger og konsekvenser April 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE Anbefalinger - udviklingsmuligheder 3 Vurderinger og konsekvenser 7 Detailhandelen i Solrød kommune 27 Befolknings-
Læs mereVærløse Bymidte. Konsekvensanalyse og udvikling af detailhandelen
Værløse Bymidte Konsekvensanalyse og udvikling af detailhandelen September 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Udvikling af detailhandelen i Værløse 3 2. Detailhandelen i Værløse 18 3. Nuværende og fremtidig konkurrencesituation
Læs mereVedr. Detailhandelsanalyse 2016, metodebeskrivelse, analyseresultater samt notat om konsekvenser af etablering af dagligvarebutik i Fårevejle Kirkeby
Rødovre, den 10. marts 2017 Vedr. Detailhandelsanalyse 2016, metodebeskrivelse, analyseresultater samt notat om konsekvenser af etablering af dagligvarebutik i Fårevejle Kirkeby Odsherred Kommune har bedt
Læs mereDetailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller
Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller Kristian Bransager, 8. januar 2013 Levende bymidter eller butiksdød! Eksempler fra Hjørring bymidte Dagligvarer på
Læs mereDefinition af detailhandel En detailhandelsbutik er et sted, hvorfra der sælges og/eller udleveres varer til privatkunder.
Notat om detailhandel og engroshandel Dette notat har til formål, at give en introduktion til nogle af begreberne i forbindelse med detailhandel med udgangspunkt i planlovens bestemmelser (bek. nr. 587
Læs mereUddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk
Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Silkeborgs centrale butiksområde Mål Silkeborg Kommune vil: Sikre en positiv udvikling i handelslivet med en varieret og dynamisk butiksstruktur,
Læs mereAnalyse af detailhandelen i Københavns Kommune 2014 Statusrapport
Analyse af detailhandelen i Københavns Kommune 2014 Statusrapport Oktober 2014 Indholdsfortegnelse Indledning og sammenfatning: 1. Indledning: Baggrund og metode 5 2. Sammenfatning 11 3. Dagligvarer i
Læs mereTemamøde 19. september 2012
Brønderslev bymidte Temamøde 19. september 2012 Aktuelle udfordringer 110 105 100 95 90 85 80 2000M01 2000M07 2001M01 2001M07 2002M01 2002M07 2003M01 2003M07 2004M01 2004M07 2005M01 2005M07 2006M01 2006M07
Læs mereRudersdal Kommune. Detailhandelsanalyse
Rudersdal Kommune Detailhandelsanalyse August 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Udviklingsmuligheder og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i Rudersdal kommune 16 3. Befolknings- og forbrugsforhold 27 4. Handelsbalance
Læs mereNotat kort gennemgang af planlovens bestemmelser om detailhandelsplanlægning
Notat 28. februar 2018 Notat kort gennemgang af planlovens bestemmelser om detailhandelsplanlægning Planloven fastlægger de overordnede rammer for kommunens detailhandelsplanlægning. Loven rummer tre ligeværdige
Læs mereNotat om kommuneplanens bestemmelser om detailhandel
N O T A T Til Kopi Fra Emne Afdeling Telefon 99741288 E-post torben.jakobsen@rksk.dk Dato 23. juli 2018 Sagsnummer 18-025372 Notat om kommuneplanens bestemmelser om detailhandel Detailhandlen har strategisk
Læs mereHvidovre Kommune. Detailhandelsanalyse i Hvidovre Kommune
Hvidovre Kommune Detailhandelsanalyse i Hvidovre Kommune 19. december 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Hvidovre kommune 19 3. Befolknings- og forbrugsforhold
Læs mereLandsplanområdet, Skov- og Naturstyrelsen. Udviklingen i detailhandelen i Fyns Amt
Landsplanområdet, Skov- og Naturstyrelsen Udviklingen i detailhandelen i Fyns Amt 999- Marts Udviklingen i detailhandelen i Fyns Amt I nærværende afsnit vil detailhandelen i Fyns Amt blive beskrevet. Afsnittet
Læs meredetailhandel planlov Koncentrationstendenserne er blevet bremset, men de er ikke blevet afgørende ændret. Per Nyborg
& detailhandel planlov Koncentrationstendenserne er blevet bremset, men de er ikke blevet afgørende ændret. Per Nyborg Produktivitetskommissionen har iværksat et frontalt angreb på planlovens restriktioner
Læs mereSilkeborg kommune. Analyse af detailhandelen
Silkeborg kommune Analyse af detailhandelen December 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Silkeborg kommune 13 3. Befolknings- og forbrugsforhold 24
Læs mereAllerød Kommune. Konsekvensanalyse af varehusetablering
Allerød Kommune Konsekvensanalyse af varehusetablering på Posthus-grunden August 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konsekvenser af varehusetablering 3 2. Detailhandelen i Allerød Kommune 11 3. Befolknings- og
Læs mereHøje-Taastrup kommune. Vurdering af behovet for butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varegrupper
Høje-Taastrup kommune Vurdering af behovet for butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varegrupper Marts 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion 3 2. Forhandlere af særligt pladskrævende varegrupper
Læs mereBallerup kommune. Analyse af detailhandelen
Ballerup kommune Analyse af detailhandelen April 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Ballerup kommune 16 3. Befolknings- og forbrugsforhold 27 4. Handelsbalance
Læs mereVirum Sorgenfri. Konsekvensanalyse ved udvidelse af Sorgenfri bymidte og Virum bymidte
Virum Sorgenfri Konsekvensanalyse ved udvidelse af Sorgenfri bymidte og Virum bymidte Maj 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i markedsområdet 11 3. Befolknings-
Læs mereGladsaxe Kommune 4. september 2014
Jens Chr. Petersen Gladsaxe Kommune 4. september 2014 Udviklingstendenser Udviklingen i antal butikker i DK 1969 til 2010 Mængdemæssig udvikling i udvalgsvareomsætningen i DK E-handel mangler i denne statistik
Læs mereCenterstruktur og detailhandel
Centerstruktur og detailhandel Redegørelse - Centerstruktur og detailhandel Detailhandelsstrukturen i Vallensbæk skal fremme en velfungerende bymidte med et varieret butiksudbud, der dækker de lokale behov.
Læs mereDETAILHANDLEN I VINGE - EFFEKTER OG OPLAND INDHOLD. 1 Baggrund og indledning. 1 Baggrund og indledning 1. 2 Metode 2
FREDERIKSSUND KOMMUNE DETAILHANDLEN I VINGE - EFFEKTER OG OPLAND NOTAT INDHOLD 1 Baggrund og indledning 1 2 Metode 2 3 Butiksmiks og omsætningen i butikkerne 3 4 Vinge og den regionale konkurrence 5 4.1
Læs mereFrederikssund Kommune. Detailhandelsanalyse
Frederikssund Kommune Detailhandelsanalyse November 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Udviklingsmuligheder og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Frederikssund Kommune 15 3. Befolknings- og forbrugsforhold 24
Læs meregladsaxe.dk Justering af detailhandelsstrukturen Har du forslag og idéer?
gladsaxe.dk Justering af detailhandelsstrukturen Har du forslag og idéer? Detailhandel i Gladsaxe Kommune Det er Byrådets ønske at styrke detailhandlen inden for kommunen, så flere borgere vælger at handle
Læs mereNotat om forslag til indhold i kommuneplanens detailhandelsafsnit
PLAN OG ÅBEN LAND Notat Dato: 31. januar 2017 Sagsb.: Rasmus Rasmussen Sagsnr.: Dir.tlf.: 72364361 E-mail: raras@holb.dk Notat om forslag til indhold i kommuneplanens detailhandelsafsnit Notatet beskriver,
Læs mereOdsherred Kommune Detailhandelsanalyse
Odsherred Kommune Detailhandelsanalyse 13. december 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE Metode, begreber og definitioner 3 1. Vurderinger og anbefalinger 7 2. Detailhandelen i Odsherred kommune 25 3. Udviklingen
Læs mereHaderslev kommune. Analyse af detailhandelen
Haderslev kommune Analyse af detailhandelen November 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Haderslev Kommune 18 3. Befolknings- og forbrugsforhold 26
Læs mere12, ,
12,8 696.700 milliarder kroner omsætter Aalborgs detailhandel for om året. Det er en stigning på knap to milliarder kroner over 10 år. Udvalgsvarer udgør 54 procent af omsætningen og er med en stigning
Læs mereVejle kommune Detailhandelsanalyse
Vejle kommune Detailhandelsanalyse August 2018 INDHOLDSFORTEGNELSE 0. Metode, begreber og definitioner 3 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 7 2. Detailhandelen i Vejle kommune 39 3. Udviklingen
Læs mereBetydning af e-handel i Lyngby- Taarbæk kommune
Betydning af e-handel i Lyngby- Taarbæk kommune April 2014 ICP s forventninger til den fremtidige e-handel Dagligvarer Inden for dagligvarer er det vanskeligt at spå om udviklingen. På den ene side har
Læs mereOdense Kommune. Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenserne ved udvidelser af detailhandelen
Odense Kommune Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenserne ved udvidelser af detailhandelen August 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i Odense 23 3. Befolknings-
Læs mereStrategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune
Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune Indhold Centrene i dag... 1 Gennemgang af centrene... 2 Strategi for detailhandlen... 8 Udarbejdet af Center for Miljø og Plan, godkendt i kommunalbestyrelsen
Læs mereOdsherred 24. januar 2017
Jens Chr. Petersen Odsherred 24. januar 2017 Detailhandelsanalyse i Odsherred kommune 2016 Hovedresultater Hovedresultater Antal butikker Dagligvarer Udvalgsvarer i alt I alt 2013 2016 2013 2016 2013 2016
Læs mereHelsingør Kommune Detailhandelsanalyse 2018
Helsingør Kommune Detailhandelsanalyse 2018 INDHOLDSFORTEGNELSE Metode, begreber og definitioner 3 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 7 2. Detailhandelen i Helsingør kommune 29 3. Udviklingen i
Læs mereDetailhandelen i Ringkøbing-Skjern Kommune - udviklingsmuligheder og scenarier
Detailhandelen i Ringkøbing-Skjern Kommune - udviklingsmuligheder og scenarier November 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 5 Metode, begreber og definitioner 6 Præsentation af udviklingsscenarier 9 1. Hovedanbefalinger
Læs mereBORGERMØDE OM ALLERØD KOMMUNES UDVIKLING DEBAT- OG INFORMATIONSMATERIALE OM: - BOLIG- OG BEFOLKNINGSUDVIKLING
BORGERMØDE OM ALLERØD KOMMUNES UDVIKLING DEBAT- OG INFORMATIONSMATERIALE OM: - BOLIG- OG BEFOLKNINGSUDVIKLING - DEN KOMMUNALE KERNEVELFÆRD BØRN, SKOLE OG ÆLDREOMRÅDET - UDVIKLING AF HANDEL OG KULTUR I
Læs mereVordingborgvej 78-82. Konsekvenser for detailhandelen og bylivet
Vordingborgvej 78-82 Konsekvenser for detailhandelen og bylivet Juli 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Den nuværende og fremtidige konkurrencesituation 13 3. Befolknings- og
Læs mereTønder kommune. Analyse af detailhandelen
Tønder kommune Analyse af detailhandelen Juli 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Tønder kommune 15 3. Befolknings- og forbrugsforhold 24 4. Handelsbalance
Læs mereIkast-Brande kommune. Analyse af detailhandelen
Ikast-Brande kommune Analyse af detailhandelen December 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Ikast-Brande kommune 14 3. Befolknings- og forbrugsforhold
Læs mereOdense 12. juni 2015
Louise Tarp Odense 12. juni 2015 Eksempler kommuner og ministerier Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Lyngby-Taarbæk Kommune Rødovre Kommune Brøndby Kommune Aalborg Kommune Aarhus Kommune Odense
Læs mereVordingborg Kommune. Detailhandelsanalyse
Vordingborg Kommune Detailhandelsanalyse Maj 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Udviklingsmuligheder 5 2. Detailhandelen i Vordingborg Kommune 17 3. Befolknings- og forbrugsforhold 31 4. Handelsbalance 39 Bilag
Læs mereNorddjurs kommune Detailhandelsanalyse
Norddjurs kommune Detailhandelsanalyse November 2018 INDHOLDSFORTEGNELSE 0. Metode, begreber og definitioner 3 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 7 2. Detailhandelen i Norddjurs kommune 29 3. Udviklingen
Læs mereAREALBEHOV INDHOLD. 1 Resultat og fremtidig planlægning. 1 Resultat og fremtidig planlægning 1. 2 Grundlag og forudsætninger 3.
HOLBÆK KOMMUNE AREALBEHOV NOTAT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Resultat og fremtidig planlægning 1 2 Grundlag og forudsætninger
Læs mereSkal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Høringsfrist 12. august 2013
Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Høringsfrist 12. august 2013 Teknik & Miljø, juni 2013 1 DEBATOPLÆG - Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Baggrund Bornholms
Læs mereEsbjerg Kommune. Analyse af detailhandelen
Esbjerg Kommune Analyse af detailhandelen Juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 1 Fremtidig centerstruktur 4 2. Konsekvenser ved flytning af butikker 11 Etablering af
Læs mereDetailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller
Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller Kristian Bransager, 25. oktober 2012 Detailhandlen på Fyn Odense 160.000 indbyggere Svendborg 27.000 indbyggere Nyborg
Læs mereEgedal Kommune Detailhandelsanalyse
Egedal Kommune Detailhandelsanalyse Marts 2019 INDHOLDSFORTEGNELSE 0. Indledning 3 1. Konklusioner og vurderinger 5 2. Detailhandelen i Egedal Kommune 17 3. Befolknings- og forbrugsforhold 31 4. Handelsbalance
Læs mereDetailhandlen i byerne. Tal, Tendenser og Erfaringer. Kristian Løbner Projektleder, detailhandelsudvikling 18 JUNI 2015 DETAILHANDLEN I BYERNE
Detailhandlen i byerne Tal, Tendenser og Erfaringer Kristian Løbner Projektleder, detailhandelsudvikling 1 1. Bymidterne er udfordet Detailhandlens udvikling 130 Siden 2007 er omsætningen i detailhandlen
Læs mereBILAG 5 - DETAILHANDELANALYSE. Etablering af aflastningsområde i Brande Redegørelse
BILAG 5 - DETAILHANDELANALYSE Etablering af aflastningsområde i Brande Redegørelse November 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Redegørelse 3 2. Detailhandelen i markedsområdet 19 3. Fremtidig konkurrencesituation
Læs mereHelsingør Kommune. Analyse af detailhandelen
Helsingør Kommune Analyse af detailhandelen December 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusioner og vurderinger 3 2. Scenarier for fremtiden i Helsingør 33 3. Detailhandelen i Helsingør Kommune 2013 45 4.
Læs merePer Nyborg. Odense Kommune, den 28. august 2013
Per Nyborg Odense Kommune, den 28. august 2013 Eksempler på investorer og entreprenører Aareal Bank Alm. Brand A/S Rødovre Centrum By og Havn A/S Cargill Carlsberg Ceraco DADES/DATEA DEAS DSB Ejendomme
Læs mereDesign Outlet Center, Billund. Vurdering af konsekvenserne for detailhandelen ved 20.000 m 2
Design Outlet Center, Billund Vurdering af konsekvenserne for detailhandelen ved 20.000 m 2 Januar 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i Billund kommune 10 3. Nuværende
Læs mereLandsplanområdet Skov- og Naturstyrelsen. Kædernes udbredelse
Landsplanområdet Skov- og Naturstyrelsen Kædernes udbredelse Marts 2006 Kædernes udbredelse I det følgende vises i hvilke kommuner koncentrationen af kædebutikker er størst. Dette gøres med baggrund i
Læs mereNaturstyrelsen. Analyse af detailhandelsudviklingen på Fyn
Naturstyrelsen Analyse af detailhandelsudviklingen på Fyn December 2014 Indholdsfortegnelse Indledning: Baggrund og metode 5 1. Konklusion 9 2. Byerne på Fyn kvalitativ analyse 21 3. Detailhandelsudviklingen
Læs mereKOMMUNEPLAN Tillæg nr F OR S LAG
KOMMUNEPLAN 20 13 Tillæg nr. 12 - F OR S LAG Centerområde 3.C.1 og butiksrummelighed i Ørbæk bymidte Redegørelse I Kommuneplan 2013 er der i Ørbæk bymidte en restrummelighed på 1000 m2 butiksareal til
Læs mereFOLKETS HUS - 10. JANUAR 2012 STRUER KOMMUNE DETAILHANDELSANALYSE
FOLKETS HUS - 10. JANUAR 2012 STRUER KOMMUNE 3 DETAILHANDLEN I STRUER KOMMUNE ER UNDERSØGT I EFTERÅRET 2011 HVAD ER STATUS OG UDFORDRINGER FOR DETAILHANDLEN? HVORDAN KAN DETAILHANDLEN I STRUER STYRKES?
Læs mereDETAILHANDELSREDEGØRELSE FOR VESTHIMMERLANDS KOMMUNE
DETAILHANDELSREDEGØRELSE FOR VESTHIMMERLANDS KOMMUNE NOVEMBER 2009 DETAILHANDELSREDEGØRELSE Detailhandelsredegørelsen er udarbejdet med udgangspunkt i Planlovens bestemmelser om detailhandel. Planloven
Læs mereDetailhandelsanalyse Billund Kommune. Oktober 2018
Detailhandelsanalyse Billund Kommune Oktober 2018 Sammenfatning Analysens hovedkonklusioner Analysen viser, at detailhandelen har stor strategisk betydning for Billund Kommune. Generelt er detailhandelen
Læs mereBallerup Kommune. Detailhandelen og bylivet i Måløv
Ballerup Kommune Detailhandelen og bylivet i Måløv 9. december 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Fremtidens Måløv bymidte 3 2. Detailhandelen i Måløv 15 3. Befolknings- og forbrugsforhold 21 4. Handelsbalancen
Læs mereOdense kommune. Analyse af detailhandelen
Odense kommune Analyse af detailhandelen April 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og arealudlæg 3 2. Detailhandelen i Odense bykerne 8 3. Detailhandelen i Aflastningscenter Sydøst 16 4. Detailhandelen
Læs mereAREALBEHOVET I VINGE INDHOLD. 1 Baggrund og indledning. 1 Baggrund og indledning 1. 2 Metode 2. 3 Vurdering af forudsætninger og faktorer 3
FREDERIKSSUND KOMMUNE AREALBEHOVET I VINGE NOTAT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund og indledning 1 2 Metode 2 3 Vurdering
Læs mereFavrskov Kommune Detailhandelsanalyse 4. september 2018
Favrskov Kommune Detailhandelsanalyse 4. september 2018 INDHOLDSFORTEGNELSE Metode, begreber og definitioner 3 1. Anbefalinger og vurderinger 7 2. Detailhandelen i Favrskov Kommune 32 3. Udviklingen i
Læs mereHaderslev Kommune Detailhandelsanalyse
Haderslev Kommune Detailhandelsanalyse 30. juni 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE Metode, begreber og definitioner 3 1. Konklusioner og vurderinger 7 2. Detailhandelen i Haderslev kommune 25 3. Befolknings- og
Læs mereMindre lokal dagligvarebutik med postfunktion. Sådan administrerer vi Ved lokalplanlægning til butiksformål. krav om etablering af parkeringspladser.
Mål At skabe levende handelscentre med et varieret udbud af butikker i kommunens bycentre. At alle har en nem, hurtig og kort vej til dagligvarebutikker, så afhængigheden af bil nedbringes. At der er mulighed
Læs mere