Vejen Kommune. Analyse af detailhandelen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejen Kommune. Analyse af detailhandelen"

Transkript

1 Vejen Kommune Analyse af detailhandelen September 2015

2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning 3 Metode, begreber og definitioner 4 1. Konklusioner og vurderinger 7 2. Detailhandelen i Vejen kommune Udviklingen i detailhandelen i Vejen kommune 2008 til Befolknings- og forbrugsforhold Handelsbalancen Den nuværende og fremtidige konkurrencesituation Kundeinterviewanalyse Arbejdspladser og pendling Generelle tendenser 131 Bilag 1: Branchefortegnelse detailhandel Bilag 2: Branchefortegnelse kundeorienterede servicefunktioner

4

5 Forord Forord til detailhandelsanalysen 2015 Vejen kommune har gennemført en analyse af detailhandlen i hele Vejen Kommune. Analysens formål er at skabe et grundlag for vurderingen af detailhandlens udviklingsmuligheder i de forskellige dele af kommunen, at forbedre grundlaget for at arbejde med den fysiske planlægning og at sikre en fortsat positiv udvikling i kommunens fire center-byer. Analysen vil senere danne baggrund for at kunne opstille en detailhandelsstrategi, der som det vigtigste inkluderer tiltag og handlinger, som skal sikre detailhandelsudviklingen i Vejen Kommune. Analysen for Vejen Kommune er blevet til i samarbejde med Institut for Center-Planlægning (ICP), Vejen Kommune og detailhandlens parter i Vejen Kommune. Samarbejdet bestod bl.a. af nedsættelsen af en følgegruppe med repræsentanter fra Vejen Handelsstandsforening, Brørup Handelsstandsforening, Holsted Handelsstandsforening og Rødding Håndværker- og Handelsforening. Følgegruppen har haft mulighed for at kvalificere analysens indhold på to workshops. Byrådet i Vejen Kommune vil gerne takke alle parter for deres bidrag til analysen og hver enkelt butik for deres deltagelse. Vi ser frem til et fortsat godt og konstruktivt samarbejde. På vegne af Byrådet i Vejen Kommune. Egon Fræhr Borgmester 3

6 Metode, begreber og definitioner Metoder, begreber og definitioner Nedenfor gives en kort introduktion om metoden, herunder dataindsamlingen og definitioner i detailhandelsanalysen. Geografisk opdeling af Vejen kommune Detailhandelen i Vejen kommune er opdelt i 4 områder: Vejen, Rødding, Brørup og Holsted. Herudover er hvert område opdelt i bymidte, byen i øvrigt og området i øvrigt. Nedenstående kort viser opdelingen i bymidte, by i øvrigt som i alt giver byen samt hele området. Således er for eksempel detailhandelen i Rødding opdelt i Rødding bymidte, Rødding by i øvrigt som til sammen giver Rødding by, samt området Rødding. Samme opdeling blev brugt i detailhandelsanalysen Figur 0.1 Områder i Vejen kommune 4

7 Antal butikker Metode, begreber og definitioner Alle butikker i kommunen er registreret i forbindelse med en rekognoscering, der blev foretaget i medio Butikkerne er registreret med navn, adresse og branchegruppe. Branchegrupper Alle butikker er overordnet kategoriseret inden for dagligvarer og udvalgsvarer samt butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper. Dagligvarebutikkerne er discountbutikker (Netto, Fakta, Aldi, Rema 1000 m.fl.), supermarkeder (Irma, SuperBrugsen, SuperBest m.fl.) og varehuse (Kvickly, Føtex) samt hypermarked (Bilka). Desuden indgår mindre butikker som kolonialbutikker, minimarkeder, døgnkiosker, kiosker på tankstationer og tobaksforretninger samt fødevarespecialbutikker som bagere, slagtere, blomster og ostehandlere. Endelig er der andre dagligvarebutikker som parfumerier, Matas og videoudlejning. Udvalgsvarebutikker er butikker, der f.eks. forhandler tøj, sko, køkkenudstyr og gaveartikler, hjemmeelektronik, hårde hvidevarer m.v., smykker, lamper, telefoner, optik, boghandel, cykler, farve/tapet, tæpper, lædervarer, legetøj mv. Butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper er udtømmende defineret i Planloven som butikker, der alene forhandler biler, lystbåde, campingvogne, planter, havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, sten- og betonvarer samt møbler. (I analysen er møbelbutikker kategoriseret som udvalgsvarebutikker, mens byggemarkeder er medtaget i gruppen af butikker med særlig pladskrævende varer). Inden for butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper, er det i denne analyse alene enheder, der har et egentligt salgslokale, der er medtaget. Således er f.eks. bilforhandlere med et mindre kontor og et uoverdækket p-areal til biludstilling ikke medtaget. En komplet branchefortegnelse fremgår af bilag 1. Bruttoareal ICP har foretaget en grov opmåling af bruttoarealet i samtlige butikker i Vejen kommune. Bruttoarealet defineres som i Planloven. Således omfatter det alle salgsarealer og arealer til brug for produktion og/eller opbevaring af varer eller remedier, der er nødvendige for butiksdriften, herunder salgsarealer, produktionsarealer, lagerlokaler, teknikrum, kølerum og lignende. Forbrug metode Borgernes forbrug af dagligvarer og udvalgsvarer er beregnet på bydelsniveau på baggrund af ICP s specialkørsler fra Danmarks Statistiks Forbrugsundersøgelse, der baserer sig på interviews med husstande. I Forbrugsundersøgelsen er husstandenes samlede årlige forbrug af såvel varer og tjenesteydelser nedbrudt på omkring grupper. Der er således tale om en meget detaljeret beregning af husstandenes forbrug. Oplysningerne fra forbrugsundersøgelsen er bl.a. kombineret med oplysninger om husstandsstørrelser, forbrugernes indkomster samt det nuværende og fremtidige befolkningstal dels i hele kommunen, dels i de enkelte bydele. Tallene for forbruget skal ses som alle husstandes samlede forbrug i hele året 2014 samt

8 Metode, begreber og definitioner Vejen Kommunes Befolkningsprognose er anvendt for såvidt angår 2014 samt Da Vejen Kommunes befolkningsprognose kun går til 2028 er prognosetallet for 2028 anvendt i Befolkningsprognosen fra Danmarks Statistik og Vejen Kommune er ikke signifikant forskellige. Udviklingen i prognosen fra 2028 til 2029 er ligeledes ikke forskellig i Danamarks Statistisks prognose. Omsætning - metode Oplysningerne om butikkernes omsætning i 2014 er for hver enkelt butiks vedkommende indhentet ved direkte henvendelse til butiksindehaverne. For de butikker, der ikke har ønsket at medvirke i undersøgelsen, har ICP måttet skønne omsætningen. Andelen af den samlede omsætning i kommunen, som er skønnet af ICP, er ca. 8 %. Omsætningen er opgivet incl. moms. I opgørelsen indgår kun detailhandelsomsætning. Således indgår alene kioskvarer i tankstationer. I slagterbutikker er frataget catering og diner transportable samt i for eksempel bager og apotek er frataget udsalg til andre enheder. Det er alene apotekers omsætning inden for frihandelsvarer, der er medtaget. Herudover er kun medtaget detailhandelsomsætning til salg til private som vedrører den enkelte butik. Omsætningen er for de enkelte butikker opdelt i de 4 hovedbranchegrupper dagligvarer, beklædning, boligudstyr og øvrige udvalgsvarer. Således sælger blandt andet discountbutikker, supermarkeder og varehuse varer inden for alle fire branchegrupper. Øvrige kundeorienterede servicefunktioner Der er foretaget en kortlægning af, hvilke servicefunktioner i øvrigt, herunder offentlige institutioner eller tilbud i øvrigt, der ligger i stueplan i bymidten. Der er tale om f.eks. restauranter, caféer, take aways og andre former for bespisning, funktioner inden for finansielle ydelser som f.eks. banker, forsikringsselskaber og ejendomsmæglere, forskellige former for behandlere som frisører, skønhedsklinikker, massører, læger, tandlæger etc. Ligeledes er der tale om biografer og andre former for forlystelser og endelig er der tale om en lang række kundeorienterede servicefunktioner i øvrigt som turistbureauer, advokatvirksomheder, køreskoler, bedemænd etc. En komplet branchefortegnelse fremgår af bilag 2. Handelsbalance Ved at sætte den realiserede omsætning i butikkerne i en kommune i forhold til forbruget i kommunen fås et udtryk for handelsbalancen eller dækningsgraden. Handelsbalancen viser således, om der er overskud eller underskud i forholdet mellem omsætningen og forbruget, og kan således godt overstige 100%. Handelsbalancen er med andre ord et bruttotal, som ikke afspejler, hvorledes omsætningen er sammensat af køb fra lokale forbrugere og forbrugere bosat i andre områder. Kundeinterviewanalyse ICP har foretaget en kundeinterviewanalyse i bymidterne i Vejen, Rødding, Brørup og Holsted i uge 27 i Interviewene er foretaget i hverdagene. Kunderne blev stoppet tilfældigt og blev stillet de 16 samme spørgsmål. Alle spørgsmål er stillet uhjulpet. Det vil sige, at intervieweren har alene noteret, hvad respondenten svarede til det enkelte spørgsmål. 6

9 Konklusioner og vurderinger 7

10 Status, konklusion og vurderinger Vejen Kommune har i samarbejde med Institut for Center-Planlægning (ICP) gennemført en detailhandelsanalyse for Vejen kommune. Formålet med detailhandelsanalysen er at sætte de generelle udviklingstendenser i detailhandelen i relation til forholdene i Vejen kommune, herunder hvordan detailhandelen i Vejen kommune har klaret sig siden 2008, hvor seneste detailhandelsanalyse blev gennemført. Analysen skal samtidig levere input til kommunens planlægning for detailhandel og bidrage til en videreudvikling af detailhandelen i kommunen. Omsætningsudviklingen i Danmark er efter nogle turbulente år begyndt at være mere konstant, hvilket er illustreret i figur 1.1. Siden 2007 er den generelle dagligvareomsætning i Danmark steget 10 %, mens udvalgsvareomsætningen er faldet med 1 %. Figur 1.1 Omsætningsudviklingen i Danmark 2003 til % 130% 120% 110% 100% 90% 80% Dagligvarer Udvalgvarer Analyserne ICP har medio 2015 foretaget en rekognoscering af samtlige butikker i kommunen, herunder opgjort de enkelte butikkers bruttoareal samt indsamlet informationer om omsætningen i Herudover har ICP noteret branchetype og kædeandel samt vurderet hver enkelt butiks attraktion og størrelsesprofil. For beklædningsbutikkernes vedkommende er pris-aldersprofilen ligeledes vurderet. Butikkerne er kategoriseret i dagligvarer og udvalgsvarer. Dagligvarebutikker er ud over supermarkeder, discountbutikker og varehuse også fødevarespecialbutikker samt kiosker, materialist, apotek mv. Beskrivelse findes i Metode, begreber og definitioner samt i bilag 1. Endvidere er der foretaget en beregning af det nuværende og fremtidige forbrug af detailhandelsvarer i kommunen. Resultaterne sammenlignes, hvor det er relevant, med tidligere analyser af detailhandelen i Vejen kommune. 8

11 Status, konklusion og vurderinger Hovedanbefalinger Detailhandelen i Vejen kommune skal fortsat kunne tilbyde et stærkt lokalt alternativ til de omkringliggende større udbudspunkter. Vejen by skal være et stærkt udbudspunkt, som kan tilbyde et bredt udbud af udvalgsvarer og dagligvarer. Rødding, Brørup og Holsted byer skal være det primære indkøbssted for borgerne i lokalområderne. De skal tilbyde et bredt udbud af dagligvarer og et mere begrænset udbud af udvalgsvarer. Samtidig er det vigtigt, at man arbejder på at bibeholde dagligvarehandelen lokalt i landsbyerne for at styrke lokalforsyningen bedst muligt. For at styrke detailhandelen i Vejen kommune bedst muligt er det vigtigt, at alle aktører (f.eks. detailhandlerne, interesseorganisationer, Vejen Kommune, Udvikling Vejen, ejendomsbesidderne, turismeerhvervet, foreningslivet og frivillige organisationer) aktivt samarbejder og tager fælles ansvar for at løse de enkelte opgaver. Nogle opgaver bør som udgangspunkt løses af Vejen Kommune, mens ansvaret for andre opgaver ligger hos detailhandelen kommunen eller en af de andre aktører. Andre opgaver kan igen kun løses i et samarbejde mellem forskellige interessenter. Det er ICP s anbefaling, at detailhandelen og Vejen Kommune i fremtiden skal arbejde på at: Søge at opretholde den eksisterende dagligvaredetailhandel lokalt i landsbyerne Koncentrere detailhandel og kundeorienterede servicefunktioner i bymidterne Vejen, Rødding, Brørup og Holsted Nyetablering af dagligvarebutikker skal søges placeret i centralt i bymidterne, så de bedst muligt støtter det nuværende udbud Fokusere på Vejen bymidte som det primære udbudspunkt for en fremtidig udbygning med udvalgsvarer og leisure Sikre fleksibilitet og rummelighed i de fremtidige arealudlæg i især bymidten Understøtte og fasthold de unikke butikker i kommunen Tiltrække flere stærke butikskoncepter til Vejen bymidte Skabe flere og nye oplevelser i forbindelse med shopping Skabe og facilitere et forpligtende samarbejde mellem detailhandelen og de øvrige kundeorienterede servicefunktioner, ejendomsbesidderne, de frivillige organisationer, iværksætterlaget og kommunen. Fortsætte arbejdet med at styrke bosætningen og erhvervslivet i kommunen 9

12 Status, konklusion og vurderinger Hovedanbefalinger Vejen by Godt og bredt udbud af både dagligvarer og udvalgsvarer. Mange attraktive butikker. Store dagligvarebutikker placereret centralt i bymidten. Skal fortsat være det primære udbudspunkt i Vejen kommune Koncentrer butikker og kundefunktioner i bymidten Styrk bymidten med flere spisesteder Styrk bymidten med andre oplevelser som biograf, kunst og kultur Koncentrer de store udvalgsvarebutikker, som ikke kan indpasses i bymidten yderligere Hovedanbefalinger Rødding by Relativt langt til større detailhandelsudbud og stærkt lokalt opland. Enkelte stærke unikke butikker. Etabler yderligere en dagligvarebutik centralt i bymidten Understøt og fasthold de unikke butikker i bymidten Koncentrer butikker og kundefunktioner i bymidten Udbyg og fasthold det lokale samarbejde Hovedanbefalinger Brørup by Acceptabelt udbud af både dagligvarer og udvalgsvarer. Dagligvarebutikker placeret centralt i bymidten. Enkelte attraktive udvalgsvarebutikker i byen. God beliggenhed ved motorvejen. Fasthold de eksisterende butikker Udnyt e-handel yderligere Udnyt potentialet fra Brørup Marked Fasthold det gode lokale samarbejde Hovedanbefalinger Holsted by Enkelte stærke dagligvarebutikker og enkelte unikke butikker. Relativt langt til større detailhandelsudbud. Fasthold det gode dagligvareudbud Koncentrer butikker og kundefunktioner yderligere Omdan tomme lokaler til boliger 10

13 Status, konklusion og vurderinger Udarbejdelse af handlingsplaner I tråd med ovenstående anbefalinger fra ICP vil der kunne udarbejdes konkrete handlingsplaner for den fremtidige udvikling af detailhandelen i Vejen kommune. For at udarbejde konkrete handlingsplaner og for at understøtte fremdriften og engagementet vil ICP foreslå, at der etableres en workshop med de forskellige aktører og interessenter. Til workshoppen bør anbefalingerne diskuteres og prioriteres for til sidst at munde ud i konkrete handlingsplaner. I den forbindelse er det væsentligt, at der fastlægges en ansvarsfordeling mellem aktørerne. Man kan eventuelt nedsætte nogle arbejdsgrupper, der skal varetage konkrete problemstillinger. Tovholder for arbejdsgrupperne kunne eksempelvis være Vejen Kommune eller Udvikling Vejen. Vejen by det største udbudspunkt Status på detailhandelen i Vejen kommune I 2015 var der i Vejen kommune 182 butikker med et samlet bruttoareal på omkring m 2. I 2014 var den samlede omsætning på 1,56 mia. kr. inkl. moms. 45 % af butikkerne i Vejen kommune og 42 % af bruttoarealet ligger i Vejen, mens omsætningen i Vejen udgør 52 % af den samlede omsætning. Vejen by er det største udbudspunkt i kommunen med 23 dagligvarebutikker og 45 udvalgsvarebutikker, heraf ligger hovedparten i Vejen bymidte. Over halvdelen af kommunens beklædningsbutikker ligger i Vejen bymidte. Udvalgsvareomsætningen i Vejen udgør 2/3 af den samlede udvalgsvareomsætning i kommunen. I Rødding er i alt 37 butikker, heraf ligger 6 dagligvarebutikker og 12 udvalgsvarebutikker i Rødding by. Bruttoarealet i Rødding udgør 20 % af det samlede bruttoareal, mens omsætningen udgør 19 %. I Brørup er i alt 35 butikker, heraf er 62 % udvalgsvarebutikker. I Brørup by ligger 11 dagligvarebutikker og 21 udvalgsvarebutikker. Bruttoarealet i Brørup udgør 24 % af det samlede bruttoareal i Vejen kommune, mens omsætningen udgør 17 %. I Holsted er i alt 29 butikker, hvilket udgør 16 % af det samlede antal butikker i Vejen kommune. Bruttoarealet i Holsted udgør 15 % af det samlede bruttoareal i kommunen, mens omsætningen i Holsted udgør 12 % af den 11

14 Status, konklusion og vurderinger samlede omsætningen. Omsætningen i Holsted er primært dagligvareomsætning. Der er i alt 7 dagligvarebutikker og 16 udvalgsvarebutikker i Holsted by. Figur 1.2 Antal butikker i Vejen kommune Udvalgsvarer Dagligvarer Antal butikker Vejen Rødding Brørup Holsted Figur 1.3 Bruttoareal i Vejen kommune Udvalgsvarer Dagligvarer Bruttoareal m Vejen Rødding Brørup Holsted Figur 1.4 Detailhandelsomsætning i Vejen kommune 2014 i mio. kr. incl. moms Udvalgsvarer Dagligvarer 600 mio. kr Vejen Rødding Brørup Holsted 12

15 Status, konklusion og vurderinger Udviklingen i detailhandelen fra 2008 til 2015 Det samlede antal butikker er generelt steget i Vejen kommune siden 2008 fra i alt 173 butikker til 182 butikker i hele kommunen. Der er således 9 butikker flere i Udviklingen i detailhandelen er forskellig i de enkelte områder i kommunen, ligsom udviklingen i antal dagligvare- og udvalgsvarebutikker har været forskellig. Samlet set er der forsvundet 4 dagligvarebutikker, men kommet 13 udvalgsvarebutikker til kommunen i alt. Udviklingen med et fald i antal dagligvarebutikker er en generel tendens, og er en naturlig konsekvens af en generel effektivisering med lukning af mindre dagligvarebutikker som følge af større butikker og ikke mindst discountbutikker. Specifikt i Vejen kommune har dagligvarehandelen oplevet, at enkelte større dagligvarebutikker er flyttet eller har lukket deres butik. I Vejen er discountbutikken Netto blandt andet flyttet ud af bymidten. I Rødding er både SuperBrugsen og Aldi lukket inden for de seneste år, mens ABC Lavpris er etableret i Holsted siden Vejen og Rødding bymidter har oplevet et fald i antal butikker både inden for dagligvarer og udvalgsvarer. Især Rødding bymidte har mistet 3 dagligvarebutikker og 4 udvalgsvarebutikker. Samlet set har dagligvarer oplevet et fald i bruttoareal især i Rødding, men også i Vejen bymidte. Brørup og Holsted bymidter har nogenlunde samme antal butikker som i 2008, mens typen af butikker er blevet en anden. For eksempel er Imerco er for eksempel blevet erstattet af Røde Kors genbrugsbutik. Herudover er både kædeandelen og den gennemsnitlige attraktion i butikkerne er faldet begge byer. I Vejen by i øvrigt og i Brørup by i øvrigt er antallet af udvalgsvarebutikker omvendt steget. Især i Brørup, hvor der er kommet yderligere 7 udvalgsvarebutikker, som primært er e-handelsbutikker hvor lager og kontor har tilknyttet mindre fysisk butik som for eksempel seniorland.dk, billigbilpleje.dk, Elgrossisten.dk og tbsgrillshop.dk. Herudover er der en del flere genbrugsbutikker i byen. 13

16 Status, konklusion og vurderinger I Vejen by i øvrigt er der desuden kommet flere udvalgsvarebutikker ved Ådalen og Engvej. Både dagligvareomsætningen og udvalgsvareomsætningen er steget mere end landsgennemsnittet i samme periode. Dagligvareomsætningen i Vejen kommune er steget med 13 % fra 2007 til 2014, mens udvalgsvareomsætningen er steget med 5 %. Landsgennemsnittet er 10 % stigning på dagligvarer og et fald på 1 % på udvalgsvarer. Der er dog forskel på udviklingen i de fire områder i kommunen. Brørup og Holsted har oplevet en voldsom vækst i den samlede omsætning på henholdsvis 29 % og 39 %, mens Vejen har oplevet en moderat vækst på 9 %. Rødding har oplevet et fald i omsætningen på 12 % i perioden 2007 til Forbrug Forbrugerne i Vejen kommune havde et samlet forbrug af detailhandelsvarer i 2014 på 1,99 mia. kr. inkl. moms fordelt med 1,13 mia. kr. på dagligvarer og 860 mio. kr. på udvalgsvarer. Der bor omkring personer i Vejen kommune. Det samlede befolkningstal i Vejen kommune forventes at stige med 1 % i perioden 2014 til Der er forskel på den forventede befolkningsudvikling i de enkelte områder i kommunen. I Vejen by forventes befolkningstallet at stige 5 %, mens befolkningstallet forventes at stige 4 % i Rødding by. Omvendt forventes befolkningstallet i Vejen i øvrigt at falde 2 %. I Brørup by forventes en stigning på 1 %. I Holsted og i Brørup i øvrigt forventes befolkningstallet at falde omkring 3 %. Dagligvareforbruget i Vejen kommune forventes at stige 4 % i perioden 2014 til 2029 fra 1,13 mia. kr. til 1,18 mia. kr. i 2025 i faste priser. I samme periode forventes udvalgsvareforbruget at stige 16 % fra 859 mio. til 999 mio. kr. i Kundeinterviewanalysen Kundeinterviewundersøgelsen viser, at Vejen har et større opland end de andre større byer i Vejen kommune, dog er over halvdelen fortsat fra lokalområdet. Der er en større andel kunder fra Brørup og Rødding end fra Holsted i Vejen bymidten, og der er en større andel, der handler ugentligt. Kunderne fra Vejen og Brørup handler også primært deres beklædning i Vejen by, hvorimod kunderne fra Holsted primært køber beklædning i Kolding Storcenter. Kunderne i Rødding handler primært beklædning lokalt i Rødding. Når kunderne handler uden for Vejen kommune er det som oftest i Kolding Storcenter. Knap halvdelen af kunderne i Vejen, handler i Kolding Storcenter mindst én gang om måneden. Kunderne i Rødding handler mere lokalt og kun en mindre andel af kunderne handler i Kolding Storcenter mindst én gang om måneden. Kundeanalysen viser, at kunderne i de fire byer sjældent handler i Kolding bymidte. Ligeledes handler ganske få procent i alle fire byer i Esbjerg og Vejle minimum 1 gang om måneden. Esbjerg tiltrækker dog enkelte kunder fra Brørup og Holsted, mens Vejle tiltrækker primært kunder fra Brørup og Vejen. Godt halvdelen af kunderne i Vejen kommune handler syd for grænsen mere end 1 gang om året. 11 % tager syd for grænsen 1 gang om måneden eller 14

17 Status, konklusion og vurderinger mere. Især Brørup handler 22 % af kunderne syd for grænsen mindst én gang om måneden. Omkring én tredjedel af kunderne i Vejen handler på internettet mindst én gang om måneden, hvilket svarer til landsgennemsnittet. Generelt vurderer kunderne deres respektive byer som et hyggeligt og rart sted at opholde sig og et sted hvor alt er samlet. Derudover fremhæves byen som et samlingspunkt, hvor man møder folk man kender, især i Holsted og Rødding. I Vejen fremhæves også at der er et stort udvalg af butikker. Det er forskelligt fra by til by, hvad det er kunderne savner. I Vejen savner kunderne primært flere spisesteder, i Brørup savner man primært dame- og herretøj. I Holsted efterspørger kunderne butikker med tøj til unge og dametøj. I Rødding er der stor efterspørgsel efter dagligvarebutikker. Vejen kommune har fastholdt handelsbalancen Handelsbalance Handelsbalancen er forholdet mellem den faktiske omsætning i samtlige detailhandelsbutikker i Vejen kommune og det samlede forbrug hos borgerne i kommunen. Handelsbalancen for dagligvarer var i % for Vejen kommune, mens forholdet for udvalgsvarer var 68 %. Tallene viser, at både dagligvareomsætningen og udvalgsvareomsætningen i kommunens butikker er lavere end forbruget hos borgerne i kommunen. Dagligvareomsætningen i Vejen kommune er 14 % lavere end det samlede dagligvareforbrug i Vejen kommune. På udvalgsvareområdet er udvalgsvareomsætningen 32 % lavere end udvalgsvareforbruget i kommunen. Det vil sige, at borgerne i Vejen kommune får dækket en del af både deres dagligvareforbrug og udvalgsvareforbrug udenfor kommunen. Det er især dagligvarehandel syd for grænsen samt indkøbsturene til Kolding Storcenter, der vurderes at have betydning for handelsbalancerne. Trods en fortsat øget konkurrencesituation har Vejen kommune dog formået at fastholde handelsbalancen for dagligvarer i perioden 2008 til 2014 på 86 %. Dagligvarerne bliver generelt i højere grad købt tættere på bopælen end tidligere både på grund af de øgede åbningstider der betyder, at pendlerne kan nå hjem og handle, samt at dagligvarebutikkerne i højere grad bliver placeret tæt på boligområderne. Herudover har der i denne periode været fokus på lempelse af afgifter for at imødegå grænsehandel. Trods en stadig stigende konkurrence fra især Kolding Storcenter, men også Esbjerg og Vejle samt truslen fra internethandel har butikkerne i Vejen kommune formået at øge handelsbalancen for udvalgsvarer fra 63 % i 2007 til 68 % i Dette skyldes i høj grad en øget udvalgsvareomsætning i Vejen og Brørup. 15

18 Status, konklusion og vurderinger Figur 1.5 Udviklingen i handelsbalancen i Vejen kommune 2007 til % 90% 86% 86% 80% 70% 60% 63% % Dagligvarer Udvalgsvarer Konkurrencesituationen skærpes Det forventes, at der også i de kommende år bliver kamp om kunderne, og at den overordnede konkurrencesituation fortsat bliver intensiveret. Inden for dagligvareområdet har etableringen af flere discountbutikker i lokalområderne skærpet konkurrencesituationen. På udvalgsvareområdet har den øgede konkurrence fra de omkringliggende større udbudspunkter og en stigende e-handel betydet en skarpere konkurrence. Især udviklingen i Kolding har betydning for konkurrencesituationen i Vejen kommune, men også udbygningen af detailhandel i Vejle og Esbjerg har betydning. Siden 2008 er Vejle Midtby blandt andet blevet styrket med shoppingcentret Bryggen og der er investeret massivt i den øvrige bymidte. Udvalgsvareomsætningen er i perioden 2008 til 2012 steget 6 % i Vejle Midtby, som arbejder målrettet på at styrke detailhandelen yderligere. Stormagasinet Magasin ønsker at etablere en enhed centralt i Vejle, ligesom der er planer om etablering af en koncentration af store udvalgsvarebutikker centralt i byen. Detailhandelen har ligeledes i Esbjerg oprustet siden 2008 med blandt andet en renovering af Esbjerg Storcenter i Esbjerg Nord i Udvalgsvareomsætningen i Esbjerg steg 9 % i perioden 2007 til I Esbjerg City arbejdes fortsat på at styrke bymidten og tiltrække flere kunder fra et større opland. I 2017 forventes Broen Shoppingcenter at åbne på banearealerne ved Esbjerg station i forlængelse af Kongensgade. Shoppingcentret på knap m 2 og ca. 70 butikker og kundeorienterede servicefunktioner vil være med til at styrke Esbjerg bymidte som det vigtigste udbudspunkt i sydvestjylland. I Kolding har Kolding Storcenter og det omkringliggende storbutiksområde fortsat en stor betydning i Trekantområdet og tiltrækker kunder fra et stort opland. Detailhandelsomsætningen i Kolding Storcenter er dog fra 2007 til 2014 faldet med 13 % fra 2,1 mia. kr. i 2007 til 1,8 mia. kr. i I Kolding bymidte har der længe været planer om etablering af et outletcenter Nordic Design Village i Riberdyb/Holmsminde som del af et byudviklingsprojekt. Bydelen skal indeholde omkring m 2 detailhandel. Tidsplanen er endnu ukendt, men forventer snart at få byggetilladelsen. 16

19 Status, konklusion og vurderinger E-handel også en trussel for Vejen kommune Ligeledes arbejdes der på at etablere et outletcenter i Billund på omkring m 2. Her arbejdes på at få nok lejere til at begynde opførslen af projektet. Et factory outlet-center defineres som en samling butikker der er planlagt, opført og markedsført under fælles navn. Butikkerne skal hver for sig være drevet af en producent. Generelt skal der annonceres med 2 priser en førpris og en outletpris. Besparelsen i forhold til den traditionelle detailhandel vil typisk ligge i størrelsesordenen %. Et factory outlet ligger typisk væk fra de store byer, så man ikke generer den traditionelle mærkevaredetailhandel. I Danmark er der i dag kun etableret ét egentligt factory outlet. Det ligger i Ringsted og har et samlet bruttoareal på omkring m 2. I Fredericia arbejdes der på at styrke bymidten med byfornyelsesprojektet Fredericia C. Tidsplanen er endnu ukendt, men her er planer om yderligere m 2 detailhandel. En mulig trussel mod detailhandelen i Vejen kommune og den øvrige fysiske detailhandel i Danmark er e-handel. Der findes forskellige opgørelser over hvor meget e-handel reelt udgør af forbruget. ICP vurderer, at e-handel i 2014 udgjorde ca. 2 % af dagligvareforbruget og 15 % af udvalgsvareforbruget, men det forventes, at e-handelen stiger væsentligt i fremtiden. Allerede i dag har mere end 80 % af danskerne handlet på nettet inden for de sidste 12 måneder. Det er vanskeligt at forudsige, hvor stor en andel e-handel vil få af den fysiske detailhandel. Men den øgede e-handel vil påvirke den fysiske detailhandel og dermed detailhandelsstrukturen i Danmark. En øget e-handel betyder, at en væsentlig del af forbruget vil blive dækket ved køb uden for de fysiske butikker. For de fleste udbudspunkter vil det betyde, at konkurrencesituationen yderligere bliver skærpet. Såfremt der ikke gøres noget aktivt og ekstraordinært, vil man år frem i tiden opleve, at der mange steder ikke længere kan siges at være en udvalgsvareforsyning, der nogenlunde dækker de fleste husholdningers grundlæggende behov. Her vil alene være de helt standardiserede udvalgsvarebutikker tilbage. I dag er der ca. 210 byer med mere end indbyggere, der har en udvalgsvareforsyning på et vist niveau, men hvis 50 % af udvalgsvarehandelen går via e-handel i 2025, vil kun de 28 største byer i Danmark kunne tilbyde et dybt og bredt udbud af udvalgsvarer. 17

20 Status, konklusion og vurderinger Nye standarder Krav om oplevelser i butikkerne Parkering stigende betydning Fremtidens Shopping Shopping har på mange måder et socialt element, som er med til at skabe et behov for fysiske butikker. Den stigende e-handel vil dog ændre den måde, forbrugerne handler og tænker på. Den sociale side af shopping vil fortsat eksistere, men forbrugerne vil i højere grad stille krav til oplevelser i forbindelse med købet. Standardvarer forventes i højere grad at blive købt på nettet, mens de køb, der overlades til de fysiske butikker, er køb, hvori der er iblandet en oplevelse. Derfor vil sanserne i langt højere grad blive sat i spil. Kunderne vil kunne se, føle, dufte, høre, smage og prøve varen, samtidig med, at der ønskes en personlig service. E-handel vil blive en integreret del af de fysiske butikker. For at imødekomme kundernes krav til at kunne handle når det passer dem, vil detailhandlere i stigende grad være at finde online. Det vil blive udbredt at have onlinestandere i butikkerne, hvorfra kunderne kan bestille et bredere sortiment end det, der kan ses og opleves i butikken. Det er et fænomen, som allerede i dag gør sig gældende i butikker som f. eks Bilka, Bolia og Stadium. Muligheden for at bestille online i butikken giver mindre arealbehov, men stiller ikke nødvendigvis mindre krav til butikspersonalet, som skal hjælpe kunderne og rådgive omkring bestillinger. Omni channel (kombination og sammensmeltning af den fysiske platform og e-handel) vil i fremtiden være med til at udviske grænserne mellem den fysiske butik og online. Den nye generation af forbrugere vil vokse op med omni channel og vil i fremtiden ikke skelne, om varen er købt på nettet eller i de fysiske butikker, men vil fokusere på oplevelsen, varemærket og prisen. Det er derfor vigtigt, at butikkerne i Vejen kommune også arbejder på, at det er en oplevelse at besøge den fysiske butik. I takt med at kunderne er villige til at køre længere for det rigtige udbud bliver tilgængelighed og parkering vigtige konkurrenceparametre. Det er derfor vigtigt, at man i alle fire bymidter arbejder på at skabe den bedste tilgænge- 18

21 Status, konklusion og vurderinger lighed og parkering i bymidterne. Ifølge kundeanalyserne fremhæver kunderne, at en af de positive ting ved byen er god parkering. Især i Brørup fremhæver 16 % god parkering, mens kun 1 % fremhæver det i Vejen. Man bør fortsat overveje og arbejde med, om den nuværende kapacitet i bymidterne er tilstrækkelig, om p-pladserne kan gøres mere attraktive og om et henvisningssystem kan fungere mere hensigtsmæssigt. Herudover er det vigtigt, at parkeringspladserne placeres så tæt på butikkerne som muligt. Der er for eksempel allerede skabt nye parkeringspladser foran butikkerne i Vejen bymidte. Det vigtigt, at Vejen Kommune i fremtiden tager højde for, at der generelt vil være et øget behov for parkeringspladser og ikke mindst, at tilgængelighed og gode parkeringsforhold vil blive vigtige konkurrenceparametre i fremtiden. På trods af en øget mobilitet accepterer kunderne ikke fysisk afstand mellem de enkelte butikker i et udbudspunkt og ej heller afstand fra parkering til bymiljøet. Man kan ikke sætte præcis afstand på, hvor langt en kunde kan acceptere at gå fra parkering til butikkerne. Kunderne kræver, at når de først er ankommet til en shoppingdestination, skal udbuddet være så koncentreret som muligt og tilbyde et spændende bymiljø at færdes i. Derfor er det vigtigt, at Vejen Kommune fortsat arbejder på at skabe parkeringspladser tæt på butikkerne og ikke mindst har gode henvisningssystemer. Anbefalinger og vurderinger Vejen kommune Vigtigt at fastholde kunderne Forskellig fokus i Vejen, Rødding, Brørup og Holsted Fremtidens Vejen kommune Forbrugerne forventes også i fremtiden at være villige til at køre langt for det rigtige udbud af varer og oplevelser. Det forventes, at butikkerne i fremtiden yderligere vil blive koncentreret i få store udbudspunkter. Ikke mindst den øgede e-handel forventes at fremme denne koncentrationsproces. Et stort udbud af butikker kombineret med kundeorienterede servicefunktioner gør, at en bymidte fortsat har mulighed for at være et attraktivt indkøbssted. Det er vigtigt, at man fastholder de kunder, der allerede i dag handler i de lokale byer, da konkurrencen fra især de større indkøbssteder vil blive intensiveret. Derfor er det vigtigt, at Vejen kommune bestræber sig på bedst muligt at kunne matche konkurrenterne. Detailhandelen i Vejen kommune vil aldrig i antal butikker og omsætning kunne matche Kolding, Esbjerg og Vejle, men detailhandelen i Vejen kommune skal i højere grad slå på det lokale alternativ og mere bløde værdier som god service og lokalt kendskab. Detailhandelen i Vejen kommune er ligeledes begunstiget af mange stærke unikke lokale butikker. Kundeinterviewanalyserne viser ligeledes, at en af de gennemgående positive ting kunderne nævner om Vejen, Rødding, Brørup og Holsted, er, at det er det lokale indkøbssted, som er hyggeligt, her møder man nogle, man kender og her er generelt god service. Detailhandelen i Vejen kommune består primært af de 4 byer Vejen, Rødding, Brørup og Holsted, som hver har deres særegne kendetegn. Vejen by har den største koncentration af detailhandel i kommunen, især udbuddet af udvalgsvarehandel er større i Vejen by end de øvrige byer. Rødding er kendetegnet ved at have enkelte unikke beklædningsbutikker, som tiltrækker kunder fra et større opland, mens dagligvareudbuddet på nuværende tidspunkt er mere begrænset. 19

22 Status, konklusion og vurderinger Tilstrækkeligt næropland Brørup har et bredt udbud af dagligvarebutikker og et vist udbud af udvalgsvarer. Kendetegnet ved Brørup er et bredt udbud af genbrugsbutikker og e- handelsbutikker. Holsted har ligeledes et bredt udbud af dagligvarebutikker og et begrænset udbud af udvalgsvarebutikker, men bymidten er delt i to. Man bør arbejde på, at Vejen bymidte fortsat skal være det primære indkøbssted i Vejen kommune. Her skal være den største koncentration af især udvalgsvarebutikker i kommunen. Vejen by skal kunne tilbyde et dybt og bredt udbud af udvalgsvarer, som i vid udstrækning vil kunne imødekomme borgernes behov. Samtidig med at detailhandlen skal centraliseres i bymidterne skal der være en god dagligvareforsyning i lokalområderne. Der skal fortsat søges at finde en balance i centerstrukturen, der både tilgodeser bymidterne som de vigtigste indkøbssteder samtidig med, at der er begrænset afstand til indkøb af dagligvarer. Det er vigtigt, at placeringen af de enkelte butikker er tilpasset omgivelserne, således at balancen i centerstrukturen ikke tipper. Hvis en dagligvarebutik placeres udenfor en bymidte for eksempel i et boligområde eller ved en indfaldsvej, vil det generelt have betydning for detailhandelen i bymidten. Planlovens intensioner er både at styrke detailhandelen i bymidten samtidig med, at man skal sikre en god lokal forsyning tæt på boligerne. Det er vigtigt, at man sikrer sig, at der er et tilstrækkeligt stort kundeunderlag i næroplandet til at forsyne en eventuel ny lokal butik, uden at det får alvorlige konsekvenser for den eksisterende detailhandel i bymidten. Næroplandet defineres typisk som boligerne i gå- eller cykelafstand til butikken. Etableringen af en dagligvarebutik i nærområdet, som for eksempel en discountbutik, vil generelt øge attraktiviteten for lokalområdet. Men hvis det sker på bekostning af en væsentlig svækket detailhandel i bymidten, er det ICP s vurdering, at man skal tilgodese bymidtens muligheder for at opretholde en god forsyning med både daglig- og udvalgsvarebutikker. Ved placering af butikker er det vigtigt at foretage en helhedsbetragtning for byens detailhandel og tilgodese bymidtens udviklingsmuligheder på længere sigt. Vejen kommune har i dag en relativ god lokal dagligvareforsyning også i de mindre landsbyer. Der er dagligvarebutikker i hovedparten af de landsbyer, som i kommuneplanen er udpeget til lokalcentre. 10 ud af 13 lokalcenter landsbyer har mindst én dagligvarebutik. Det er vigtigt, at Vejen kommune fortsat understøtter den lokale dagligvareforsyning i de mindre landsbyer. 20

23 Status, konklusion og vurderinger Vigtigt at fastholde kunderne Forbrugerne i Vejen kommune vil også i fremtiden søge shoppingoplevelserne især i Kolding, men også en styrkelse af Esbjerg city med shoppingcentret Broen vil tiltrække kunder fra et større opland. Det er ICP s vurdering, at hvis detailhandelen bliver spredt for meget i kommunens byer vil det ikke være et reelt alternativ til det langt større udbud i Kolding og Esbjerg. Det er ICP s vurdering, at en koncentration og fokus på detailhandelen i Vejen by kun i mindre omfang vil begrænse mulighederne for detailhandelen i Rødding, Brørup og Holsted. Detailhandelen i Rødding, Brørup og Holsted bør overordnet set fortsat være det primære udbudspunkt for især dagligvarehandel samt et vist niveau af standardisererede udvalgsvarer til det lokale opland. Herudover har Rødding, Brørup og Holsted hver især nogle særegne karakteristika og forhold som bør tænkes ind i den videre udvikling. Det er ligeledes vigtigt, at man fastholder de kunder, der allerede i dag handler i Vejen, Rødding, Brørup og Holsted. Det er vigtigt, at der bliver samarbejdet ikke kun imellem de interessenterne i de enkelte byer som blandt andet de handlende, ejendomsbesidderne og kommunen, men også at der bliver samarbejdet på tværs i kommunen i de enkelte byer. Det er af stor betydning, at byerne ikke ser hinanden som konkurrenter men som kollegaer. Herved styrkes detailhandelen i Vejen kommune bedst muligt. Man kunne med fordel ansætte en citymanager til at facilitere samarbejdet i de enkelte byer samt samarbejdet mellem byerne eventuelt gennem en organisation som Udvikling Vejen. Det er væsentligt, at en citymanager har et kommercielt og kundeorienteret fokus samt et bredere strategisk fokus på udvikling af bymidterne. For at tiltrække flere borgere og erhvervsliv til kommunen er blandt andet attraktive bymidter og gode indkøbsmuligheder væsentlige. Samtidig kan en aktiv bosætnings- og erhvervspolitik være med til at sikre underlaget for kommunens butikker. Detailhandelen og styrkelse af bymidterne skal derfor ses i sammenhæng med bosætnings- og erhvervspolitikken i kommunen. Vejen kommune og Udvikling Vejen skal derfor arbejde videre med branding og bosætning som en del af vækststrategien. Nedenstående præsenteres styrker, svagheder, muligheder og trusler ved detailhandelen i de fire byer Vejen, Rødding, Brørup og Holsted samt et forslag til den fremtidige strategi for at styrke detailhandelen i Vejen kommune bedst muligt. 21

24 Status, konklusion og vurderinger Vejen by Vejen by Antal butikker 68 butikker, heraf 45 udvalgsvarebutikker (66 %). Bruttoareal m 2, heraf 58 % udvalgsvarer ( m 2 ) Omsætning 816 mio. kr., heraf er 48 % udvalgsvareomsætning (390 mio. kr.) Vejen by bør fortsat understøttes som hovedby i kommunen. Vejen bymidte bør fortsat være det primære indkøbssted for udvalgsvarer i Vejen kommune. Vejen by er det primære indkøbssted for forbrugerne i Vejen, men tiltrækker ligeledes kunder fra især Brørup og Rødding samt i mindre grad fra Holsted. Det fremgår af kundeinterviewanalysen, hvor 23 % af kunderne i Brørup og 30 % af kunderne i Rødding nævner, at de handler 1 gang om ugen eller oftere i Vejen, mens det i Holsted var 12 % af kunderne. Kunderne i Vejen by fremhæver, at det gode ved Vejen by er et stort udvalg (40 %), at der er hyggelig/rart (25 %), at alt er samlet (24 %) og at det er tæt på bopæl (20 %). Nedenstående skema viser Vejen bys styrker, svagheder, muligheder og trusler: Figur 1.1 SWOT for Vejen by Styrker: Svagheder: Attraktiv og hyggelig bymidte Langstrakt bymidte Tre store dagligvarebutikker centralt i bymidten Bymidte afskåret af jernbanen Discountbutikker flyttet udenfor bymidten Relativt godt udbud af beklædningsbutikker De store udvalgsvarebutikker udenfor bymidten spredt i tre områder i forhold til byens størrelse Bredt udbud af udvalgsvarebutikker i bymidten Kort afstand til det større udbud i Kolding Mange attraktive butikker Høj gns. attraktion i butikkerne Muligheder: Koncentrer detailhandelen og kundefunktioner yderligere i bymidten omkring Torvet. Flere spisesteder i bymidten Styrk andre oplevelser som f.eks. biograf, kunst, kultur Koncentrer de store udvalgsvarebutikker yderligere Flere beklædningsbutikker til børn og unge Målrettet arbejde for at skaffe flere kædebutikker til bymidten Fortsat arbejde på at styrke parkering centralt i bymidten Som minimum have ensartede åbningstider Etablere og udbygge forpligtende samarbejde mellem butikker og andre kundeorienterede servicefunktioner, ejendomsbesidderne, kommunen m.fl. Styrke borgernes tilknytning til bymidten Trusler: Stigende e-handel Yderligere spredning af butikker og servicefunktioner Flere butiksnedlæggelser i bymidten Øget mobilitet 22

25 Status, konklusion og vurderinger Vejen by har overordnet set en hyggelig og indarbejdet bymidte med et loyalt lokalt opland, og en del besøgende fra resten af kommunen. Vejen bymidte har et bredt udbud af udvalgsvarer både placeret i bymidten samt i byen i øvrigt. Hovedvægten af butikkerne i Vejen bymidte ligger ved Torvet, Nørregade og Rådhusstien. Her er et bredt udbud af udvalgsvarebutikker med en høj gennemsnitlig attraktion samt tre af byens største dagligvarebutikker Kvickly, Løvbjerg og Rema En del af Vejen bymidte ligger syd for jernbanen og stationen i Søndergade uden fysisk sammenhæng til den øvrige bymidte. Her ligger enkelte detailhandelsbutikker som for eksempel apotek, cykelhandel, optiker, genbrug, bager og kiosk samt en lang række kundeorienterede servicefunktioner primært grillbar/pizzaria og frisører samt et diskotek. Flytningen af biblioteket fra en central placering ved Torvet til en placering syd for Stationen ved Posthusgrunden vil umiddelbart være med til at øge fokus på den sydlige del af bymidten. Hvis det skal understøtte detailhandelen og de øvrige kundeorienterede funktioner i Søndergade, er det dog essentielt, at der skabes direkte fysisk sammenhæng mellem biblioteket og Søndergade. Placering af biblioteket uden kontakt til den øvrige bymidte støtter ikke Vejen bymidte som et samlet udbudspunkt. Der er vigtigt, at man i den fremtidige udvikling af Vejen by koncentrerer bymidten yderligere. Her bør man arbejde videre på at koncentrere detailhandelen omkring Torvet og Nørregade. Herudover bør man arbejde på at skabe en bedre sammenhæng i bymidten ved at forbedre forbindelsen mellem Nørregade og Søndergade via tunnelen. Offentlige investeringer med planerne om byudvikling vil styrke Søndergade som handelsgade. Det er stadig vigtigt, at man indsnævrer bymidten, så der ikke er afbræk af døde facader enten i form af tomme lokaler eller boliger i stueplan i bybilledet. Bymidten skal fremstå så koncentreret som muligt. 23

26 Status, konklusion og vurderinger Ved valget af indkøbssted har især udvalget af damebeklædning en betydning. Set i forhold til byens størrelse har Vejen bymidte et godt udbud af beklædningsbutikker. Her er 8 dametøjsbutikker og 2 butikker, der både sælger dame- og herretøj. Vejen bymidte har et bredt udbud af dametøjsbutikker, men hovedparten af butikkerne henvender sig til aldersgruppen over 35 år. Enkelte tøjbutikker dækker alle aldersgrupper i deres produktsortiment, men der er ingen butikker, som alene henvender sig til børn, teenagere og de unge under 30 år. Tøj til unge er en af de brancher, kunderne ligeledes nævner, som noget de savner i Vejen by. Man kunne arbejde på at tiltrække butikker, der udelukkende henvender sig til børn eller unge. Af øvrige brancher, der mangler i Vejen by kan nævnes legetøj, radio/tv, hårde hvidevarer, telebutik, lædervarer og møbler. Både legetøjsbutik, møbler og radio/tv var i Vejen i 2008 analysen. Både legetøj og lædervarer findes dog i de eksisterende butikker, som blandt andet Bog & Ide og Kvickly. Det er alle brancher, som er blevet ikke alene presset af en øget e-handel, men også af en øget koncentrationstendens med få spillere. Især elektronik branchen med hårde hvidevarer, tele og radio/tv er presset af handel på nettet samt en koncentration i enkelte store butikker. Lokale forhandlere og mindre radio/tv butikker er i de seneste år lukket i et marked, der er domineret af enkelte store butikker som Elgiganten og Punkt 1/Expert. De store elektronik butikker kræver et relativt stort opland og findes derfor kun i de allerstørste byer i Danmark. Ligeledes er markedet for legetøj domineret af en enkelt stor spiller Fætter BR. Herudover er e-handel medvirkende til, at kædebutikker i højere grad trimmer butiksnettet og koncentrerer de fysiske butikker i færre udbudspunkter. E-handel kan dog omvendt også give mulighed for etablering af butikker i mindre markedsområder, hvis e-handel kan være med til at supplere omsætningen i butikken og derved være en rentabel forretning. Kædebutikker har en vis indflydelse på forbrugernes valg af indkøbssted. Kædebutikkernes fordele som mulighed for et større markedsføringsprogram, ensartede butikker og landsdækkende bytteservice giver kunder sikkerhed i købet. Et udbudspunkts styrke kan blandt andet udtrykkes i en høj kædeandel. I Vejen by er kædeandelen 50 %, hvilket er på niveau med lignende byer. Kædeandelen er langt højere i Kolding Storcenter på 77 %. Vejen by bør fortsat arbejde på at tiltrække profilerede kædebutikker i kampen om kunderne. Kædebutikker giver dog ikke alene en attraktiv bymidte. Det er ligeledes meget vigtigt, at Vejen by et godt udbud af lokale butikker, som ikke nødvendigvis ligner kædebutikkerne i de større indkøbssteder. Lokale butikker har desuden den fordel, at de bedre kan tilpasse sig det lokale marked både i sortiment og personlig service. Den gode service er ligeledes en af de fordele, som kundeinterviewanalysen plejer på. Derfor er det vigtigt at støtte op om den lokale detailhandel ikke kun i Vejen men også i Rødding, Brørup og Holsted. 24

27 Status, konklusion og vurderinger Krav om oplevelser i byrummet Mangfoldighed i oplevelserne Udespisning bliver vigtigere Forbedre bespisningen Oplevelser i byrummet både de skiftende og de permanente aktiviteter er af stor værdi for detailhandelen. De er med til at sætte fokus på Vejen bymidte som et interessant udbudspunkt og er med til at tiltrække potentielle kunder fra oplandet. Der vil fortsat være krav om, at der skal være oplevelser i bymidtens offentlige rum. Et aktivt bymiljø med skiftende aktiviteter som for eksempel fodboldturnering, loppemarked, grønttorv, skøjtebane og koncerter samt mere permanente aktiviteter som kulturoplevelser (museer, teater og biograf), bibliotek og offentlig service som borgerservice hører til i bymidten. Det er en styrke, at biblioteket ligger i Vejen bymidte. Det er med til at give andre oplevelser i bymidten. En kulturel indsats, der er koordineret med f.eks. handelslivet og andre interessenter i bymidten kan være med til at øge fokus på Vejen by. Det giver mulighed for en positiv afsmitning på detailhandelen i bymidten. Det er vigtigt, at Vejen fastholder og udbygger mangfoldigheden i de oplevelser, der tilbydes i bymidten. Der skal være plads til større og mindre begivenheder som Open by night, fastelavn, Black Friday og julearrangementer. Alle oplevelser er med til at skabe en merværdi for Vejen bymidte, som igen er med til at skabe flow i bymidten i store dele af døgnet. Ligeledes vil funktioner som fitness, legeland og bowling give kunderne i bymidten nogle andre oplevelser, der ikke alene vil øge opholdstiden, men også vil styrke bymidten. Et aktivt aften- og natteliv med for eksempel teater, biograf, restauranter, bar og diskotek kan igen være med til at skabe liv i byrummet store dele af døgnet, og er med til at øge potentielle kunders bevidsthed om bymidtens mange tilbud. Ved kundeinterviewanalysen efterspurgte 5 % af kunderne mere byliv i Vejen, og 3 % efterspurgte uhjulpet en biograf. Genetableringen af en biograf centralt i Vejen ville være med til at styrke Vejen bymidte og skabe mere liv efter butikkernes åbningstid. Udespisning udgør en stadig større andel af danskernes forbrug og har en stigende betydning for et indkøbssteds attraktion. Specielt caféer er med til at give en bymidte mere liv og er med til at skabe en anden indkøbsoplevelse. Samtidig øger spisestederne kundernes opholdstid i en bymidte væsentligt. 16 % af kunderne i kundeinterviewanalysen nævner uhjulpet, at de savner flere spisesteder i Vejen, hvilket er relativt mange. Vejen har i dag en enkelt café og en enkelt restaurant samt fire grill/pizzariaer og et enkelt diskotek placeret i bymidten. Hovedparten af disse ligger afskåret fra den væsentlige 25

Solrød Center. Konsekvenser af etablering af discountbutik

Solrød Center. Konsekvenser af etablering af discountbutik Solrød Center Konsekvenser af etablering af discountbutik Juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i Solrød kommune 10 3. Befolknings- og forbrugsforhold i Solrød

Læs mere

DETAILHANDELSSTRATEGI. Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted

DETAILHANDELSSTRATEGI. Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted DETAILHANDELSSTRATEGI 2016 Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted Forord Denne detailhandelsstrategi er resultatet af den proces, som Byrådet i Vejen Kommune igangsatte i foråret 2015.

Læs mere

Analyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune

Analyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune Analyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune Konklusioner, vurderinger og anbefalinger fra ICP, Institut for Center-Planlægning, februar 2016 Dramatisk fald i antallet af handelsbyer i Danmark I de kommende

Læs mere

Silkeborg Kommune. Analyse af detailhandelen

Silkeborg Kommune. Analyse af detailhandelen Silkeborg Kommune Analyse af detailhandelen Februar 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE Metode, begreber og definitioner 3 Hovedanbefalinger 9 Status på detailhandelen i Silkeborg kommune 10 Udviklingen i detailhandelen

Læs mere

VVM-redegørelse Butikscenter på Herlev Hovedgade 17

VVM-redegørelse Butikscenter på Herlev Hovedgade 17 VVM-redegørelse Butikscenter på Herlev Hovedgade 17 Baggrundsrapporter Teknisk Forvaltning Indhold Baggrundsrapporter til VVM-redegørelse og miljøvurdering for butikscenter på Herlev Hovedgade 17. 1. ICP

Læs mere

Detailhandel i Brøndby

Detailhandel i Brøndby Detailhandel i Brøndby NB. Du kan klikke på tabellen og se den mere tydeligt. Status for detailhandlen i Brøndby Primo 2013 var der i Brøndby Kommune 77 butikker med et samlet bruttoareal på 40.600 m2.

Læs mere

Amtstue Allé. Detailhandelsmæssig betydning

Amtstue Allé. Detailhandelsmæssig betydning Amtstue Allé Detailhandelsmæssig betydning Oktober 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Betydningen af en åbning af Amtstue Allé 3 2. Detailhandelen i Ringsted bymidte 7 Betydningen af en åbning af Amtstue Allé

Læs mere

Taastrup, Kuldysssen. Konsekvensvurderinger af etablering af Lidl-dagligvarebutik i Taastrup

Taastrup, Kuldysssen. Konsekvensvurderinger af etablering af Lidl-dagligvarebutik i Taastrup Taastrup, Kuldysssen Konsekvensvurderinger af etablering af Lidl-dagligvarebutik i Taastrup November 2006 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konsekvenser ved etablering af en Lidl dagligvarebutik ved Kuldyssen i Taastrup

Læs mere

Sorgenfri bymidte. Konsekvenser ved etablering af to nye discountbutikker

Sorgenfri bymidte. Konsekvenser ved etablering af to nye discountbutikker Sorgenfri bymidte Konsekvenser ved etablering af to nye discountbutikker Februar 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 11 3. Befolknings- og forbrugsforhold

Læs mere

Brøndby Kommune. Analyse af detailhandelen

Brøndby Kommune. Analyse af detailhandelen Brøndby Kommune Analyse af detailhandelen Maj 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusioner og vurderinger 3 2. Detailhandelen i Brøndby kommune 2013 18 3. Udviklingen i detailhandelen i Brøndby Kommune 2009

Læs mere

For at styrke eksisterende og allerede planlagte centerområder udlægges der ingen nye områder i forslag til Kommuneplan 2015.

For at styrke eksisterende og allerede planlagte centerområder udlægges der ingen nye områder i forslag til Kommuneplan 2015. KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Bilag 9: Detailhandelsudviklingen i København 2008-2014 Udviklingen inden for den fysiske detailhandel har de seneste år været præget

Læs mere

Furesø Kommune. Analyse af detailhandelen

Furesø Kommune. Analyse af detailhandelen Furesø Kommune Analyse af detailhandelen Juni 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusioner og vurderinger 3 2. Detailhandelen i Furesø kommune 2013 12 3. Udviklingen i detailhandelen i Furesø kommune 22 4.

Læs mere

Rema 1000, Kvistgård. Konsekvenser ved etablering af en discountbutik

Rema 1000, Kvistgård. Konsekvenser ved etablering af en discountbutik Rema 1000, Kvistgård Konsekvenser ved etablering af en discountbutik Februar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 9 3. Befolknings- og forbrugsforhold 12

Læs mere

Vurdering af konsekvenserne af etablering af en dagligvarebutik på ca m 2 i Fårevejle Kirkeby

Vurdering af konsekvenserne af etablering af en dagligvarebutik på ca m 2 i Fårevejle Kirkeby Rødovre, den 16. januar 2017 Vurdering af konsekvenserne af etablering af en dagligvarebutik på ca. 1.000 m 2 i Fårevejle Kirkeby Odsherred Kommune har bedt ICP gennemføre en vurdering af hvilke konsekvenser

Læs mere

Hørsholm Konsekvenser ved etablering af nye butikker i bymidten. Februar 2019

Hørsholm Konsekvenser ved etablering af nye butikker i bymidten. Februar 2019 Hørsholm Konsekvenser ved etablering af nye butikker i bymidten Februar 2019 Hørsholm bymidte Vurdering af konsekvenserne ved etablering af et urbant knudepunkt med butikker i krydset Usserød Kongevej

Læs mere

REMA 1000 ved Strib Landevej 75. Konsekvenser ved etablering af en discountbutik

REMA 1000 ved Strib Landevej 75. Konsekvenser ved etablering af en discountbutik REMA 1000 ved Strib Landevej 75 Konsekvenser ved etablering af en discountbutik September 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 7 3. Befolknings- og forbrugsforhold

Læs mere

Innovater A/S. Omsætningsvurdering af to dagligvarebutikker i Haderslev

Innovater A/S. Omsætningsvurdering af to dagligvarebutikker i Haderslev Innovater A/S Omsætningsvurdering af to dagligvarebutikker i Haderslev 23. maj 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Omsætningsmuligheder for to dagligvarebutikker i Haderslev 3 2. Dagligvarehandelen i den nordlige

Læs mere

Rema 1000, Farum Hovedgade 50. Konsekvenser ved etablering af en discountbutik

Rema 1000, Farum Hovedgade 50. Konsekvenser ved etablering af en discountbutik Rema 1000, Farum Hovedgade 50 Konsekvenser ved etablering af en discountbutik August 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 9 3. Befolknings- og forbrugsforhold

Læs mere

Lejre Kommune. Udviklingsmulighederne for detailhandelen i Hvalsø

Lejre Kommune. Udviklingsmulighederne for detailhandelen i Hvalsø Lejre Kommune Udviklingsmulighederne for detailhandelen i Hvalsø 24. februar 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Udviklingsmuligheder og arealudlæg 3 2. Detailhandel i Hvalsø bymidte 9 3. Befolknings- og forbrugsforhold

Læs mere

ELF Development A/S. VVM input til belysning af de detailhandelsmæssige konsekvenser af Irma-Byen

ELF Development A/S. VVM input til belysning af de detailhandelsmæssige konsekvenser af Irma-Byen ELF Development A/S VVM input til belysning af de detailhandelsmæssige konsekvenser af Irma-Byen 29. oktober 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Detailhandelsmæssige konsekvenser af butikker i Irma-byen 3 2. Konkurrencesituationen

Læs mere

Louise Tarp Vordingborg den 12. juni 2012

Louise Tarp Vordingborg den 12. juni 2012 Louise Tarp Vordingborg den 12. juni 2012 ICP A/S Eksempler påp investorer og entreprenører rer Aareal Bank Cargill Carlsberg Grontmij Carl Bro Ceraco DADES/DATEA Dan-Ejendomme DSB ECE Projektmanagement

Læs mere

Vesthimmerlands Kommune. Detailhandelsanalyse

Vesthimmerlands Kommune. Detailhandelsanalyse Vesthimmerlands Kommune Detailhandelsanalyse Januar 2017 51 INDHOLDSFORTEGNELSE Metode, begreber og definitioner 3 1. Konklusioner og vurderinger 7 2. Detailhandelen i Vesthimmerlands kommune 35 3. Befolknings-

Læs mere

Køge Kommune. Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenser ved etablering af et varehus i Køge Park

Køge Kommune. Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenser ved etablering af et varehus i Køge Park Køge Kommune Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenser ved etablering af et varehus i Køge Park November 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 13 3.

Læs mere

Ballerup Kommune. Analyse af detailhandelen

Ballerup Kommune. Analyse af detailhandelen Ballerup Kommune Analyse af detailhandelen Juli 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusioner og udvikling af Skovlunde bymidte 3 2. Detailhandelen i Ballerup kommune 2013 18 3. Detailhandelen i Ballerup kommune

Læs mere

Ringsted Kommune. Analyse af detailhandelen

Ringsted Kommune. Analyse af detailhandelen Ringsted Kommune Analyse af detailhandelen Maj 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning 3 Metode, begreber og definitioner 4 1. Konklusioner og vurderinger 7 2. Detailhandelen i Ringsted kommune 2015 29 3.

Læs mere

Gladsaxe Kommune. Detailhandelsanalyse

Gladsaxe Kommune. Detailhandelsanalyse Gladsaxe Kommune Detailhandelsanalyse 15. maj 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Gladsaxe kommune 17 3. Befolknings- og forbrugsforhold 31 4. Handelsbalance 39

Læs mere

Køge Kommune. Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenser ved etablering af et varehus i Køge Park

Køge Kommune. Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenser ved etablering af et varehus i Køge Park Køge Kommune Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenser ved etablering af et varehus i Køge Park Oktober 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 11 3.

Læs mere

Redegørelse og argumentation for flytning og udvidelse af eksisterende varehus fra bydelscenter Østerbyen til bydelscenter Rørkær i Esbjerg Kommune

Redegørelse og argumentation for flytning og udvidelse af eksisterende varehus fra bydelscenter Østerbyen til bydelscenter Rørkær i Esbjerg Kommune BLST Miljøcenter Odense Bilag 1 marts 2011 Redegørelse og argumentation for flytning og udvidelse af eksisterende varehus fra bydelscenter Østerbyen til bydelscenter Rørkær i Esbjerg Kommune I forbindelse

Læs mere

Jens Christian Petersen

Jens Christian Petersen Jens Christian Petersen Næstved den 29. august 2013 Agenda 1. Fakta om detailhandelen Næstved kommune 2. Detailhandelsudviklingen i DK 3. Næstved bymidte Næstved kommune Status for detailhandelen Antal

Læs mere

Konsekvenser ved etablering af Rema 1000 i Nexø

Konsekvenser ved etablering af Rema 1000 i Nexø Konsekvenser ved etablering af Rema 1000 i Nexø 1 1.0. Indledning ICP er af Reitan Ejendomsudvikling A/S blevet bedt om at udarbejde en redegørelse for de planlægningsmæssige forhold i Lokalcenter Søbækken

Læs mere

Roskildevej 340, Rødovre. Vurderinger af og konsekvenser ved etablering af dagligvarebutik

Roskildevej 340, Rødovre. Vurderinger af og konsekvenser ved etablering af dagligvarebutik Roskildevej 340, Rødovre Vurderinger af og konsekvenser ved etablering af dagligvarebutik 23. januar 2018 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i markedsområdet 9 3. Befolknings-

Læs mere

Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres?

Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Rødovre, den 2. september 2013 Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Reitan Ejendomsudvikling A/S har bedt Institut for Center-Planlægning (ICP) om at uddybe Notat af 24. juli 2013

Læs mere

Landsplanafdelingen, Miljøministeriet

Landsplanafdelingen, Miljøministeriet Landsplanafdelingen, Miljøministeriet Synergieffekter mellem bymidter og eksterne centre December 2005 1. Interviewanalyser For at belyse i hvor stort et omfang, der er synergieffekter imellem større

Læs mere

Nyborg kommune. Detailhandelsanalyse

Nyborg kommune. Detailhandelsanalyse Nyborg kommune Detailhandelsanalyse Marts 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Nyborg kommune 18 3. Befolknings- og forbrugsforhold 29 4. Indkøbsmønsteret

Læs mere

Schaumann Development A/S. Bydelscenter på Huginsvej 2-4, Ringsted

Schaumann Development A/S. Bydelscenter på Huginsvej 2-4, Ringsted Schaumann Development A/S Bydelscenter på Huginsvej 2-4, Ringsted September 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger 3 2. Konkurrencesituationen 8 3. Befolknings- og forbrugsforhold 14 Vurderinger 3 Vurderinger

Læs mere

NOTAT. Etablering af nyt bydelscenter på Nordens areal. Projektet. Bydelscenter. Befolkningsgrundlag

NOTAT. Etablering af nyt bydelscenter på Nordens areal. Projektet. Bydelscenter. Befolkningsgrundlag 1 Etablering af nyt bydelscenter på Nordens areal Projektet I nærværende notat undersøges mulighederne for at etablere et bydelscenter til detailhandel på maskinfabrikken Nordens areal nord for Mølholmvej

Læs mere

Solrød Kommune. Detailhandelsanalyse vurderinger og konsekvenser

Solrød Kommune. Detailhandelsanalyse vurderinger og konsekvenser Solrød Kommune Detailhandelsanalyse vurderinger og konsekvenser April 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE Anbefalinger - udviklingsmuligheder 3 Vurderinger og konsekvenser 7 Detailhandelen i Solrød kommune 27 Befolknings-

Læs mere

Værløse Bymidte. Konsekvensanalyse og udvikling af detailhandelen

Værløse Bymidte. Konsekvensanalyse og udvikling af detailhandelen Værløse Bymidte Konsekvensanalyse og udvikling af detailhandelen September 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Udvikling af detailhandelen i Værløse 3 2. Detailhandelen i Værløse 18 3. Nuværende og fremtidig konkurrencesituation

Læs mere

Vedr. Detailhandelsanalyse 2016, metodebeskrivelse, analyseresultater samt notat om konsekvenser af etablering af dagligvarebutik i Fårevejle Kirkeby

Vedr. Detailhandelsanalyse 2016, metodebeskrivelse, analyseresultater samt notat om konsekvenser af etablering af dagligvarebutik i Fårevejle Kirkeby Rødovre, den 10. marts 2017 Vedr. Detailhandelsanalyse 2016, metodebeskrivelse, analyseresultater samt notat om konsekvenser af etablering af dagligvarebutik i Fårevejle Kirkeby Odsherred Kommune har bedt

Læs mere

Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller

Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller Kristian Bransager, 8. januar 2013 Levende bymidter eller butiksdød! Eksempler fra Hjørring bymidte Dagligvarer på

Læs mere

Definition af detailhandel En detailhandelsbutik er et sted, hvorfra der sælges og/eller udleveres varer til privatkunder.

Definition af detailhandel En detailhandelsbutik er et sted, hvorfra der sælges og/eller udleveres varer til privatkunder. Notat om detailhandel og engroshandel Dette notat har til formål, at give en introduktion til nogle af begreberne i forbindelse med detailhandel med udgangspunkt i planlovens bestemmelser (bek. nr. 587

Læs mere

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Silkeborgs centrale butiksområde Mål Silkeborg Kommune vil: Sikre en positiv udvikling i handelslivet med en varieret og dynamisk butiksstruktur,

Læs mere

Analyse af detailhandelen i Københavns Kommune 2014 Statusrapport

Analyse af detailhandelen i Københavns Kommune 2014 Statusrapport Analyse af detailhandelen i Københavns Kommune 2014 Statusrapport Oktober 2014 Indholdsfortegnelse Indledning og sammenfatning: 1. Indledning: Baggrund og metode 5 2. Sammenfatning 11 3. Dagligvarer i

Læs mere

Temamøde 19. september 2012

Temamøde 19. september 2012 Brønderslev bymidte Temamøde 19. september 2012 Aktuelle udfordringer 110 105 100 95 90 85 80 2000M01 2000M07 2001M01 2001M07 2002M01 2002M07 2003M01 2003M07 2004M01 2004M07 2005M01 2005M07 2006M01 2006M07

Læs mere

Rudersdal Kommune. Detailhandelsanalyse

Rudersdal Kommune. Detailhandelsanalyse Rudersdal Kommune Detailhandelsanalyse August 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Udviklingsmuligheder og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i Rudersdal kommune 16 3. Befolknings- og forbrugsforhold 27 4. Handelsbalance

Læs mere

Notat kort gennemgang af planlovens bestemmelser om detailhandelsplanlægning

Notat kort gennemgang af planlovens bestemmelser om detailhandelsplanlægning Notat 28. februar 2018 Notat kort gennemgang af planlovens bestemmelser om detailhandelsplanlægning Planloven fastlægger de overordnede rammer for kommunens detailhandelsplanlægning. Loven rummer tre ligeværdige

Læs mere

Notat om kommuneplanens bestemmelser om detailhandel

Notat om kommuneplanens bestemmelser om detailhandel N O T A T Til Kopi Fra Emne Afdeling Telefon 99741288 E-post torben.jakobsen@rksk.dk Dato 23. juli 2018 Sagsnummer 18-025372 Notat om kommuneplanens bestemmelser om detailhandel Detailhandlen har strategisk

Læs mere

Hvidovre Kommune. Detailhandelsanalyse i Hvidovre Kommune

Hvidovre Kommune. Detailhandelsanalyse i Hvidovre Kommune Hvidovre Kommune Detailhandelsanalyse i Hvidovre Kommune 19. december 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Hvidovre kommune 19 3. Befolknings- og forbrugsforhold

Læs mere

Landsplanområdet, Skov- og Naturstyrelsen. Udviklingen i detailhandelen i Fyns Amt

Landsplanområdet, Skov- og Naturstyrelsen. Udviklingen i detailhandelen i Fyns Amt Landsplanområdet, Skov- og Naturstyrelsen Udviklingen i detailhandelen i Fyns Amt 999- Marts Udviklingen i detailhandelen i Fyns Amt I nærværende afsnit vil detailhandelen i Fyns Amt blive beskrevet. Afsnittet

Læs mere

detailhandel planlov Koncentrationstendenserne er blevet bremset, men de er ikke blevet afgørende ændret. Per Nyborg

detailhandel planlov Koncentrationstendenserne er blevet bremset, men de er ikke blevet afgørende ændret. Per Nyborg & detailhandel planlov Koncentrationstendenserne er blevet bremset, men de er ikke blevet afgørende ændret. Per Nyborg Produktivitetskommissionen har iværksat et frontalt angreb på planlovens restriktioner

Læs mere

Silkeborg kommune. Analyse af detailhandelen

Silkeborg kommune. Analyse af detailhandelen Silkeborg kommune Analyse af detailhandelen December 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Silkeborg kommune 13 3. Befolknings- og forbrugsforhold 24

Læs mere

Allerød Kommune. Konsekvensanalyse af varehusetablering

Allerød Kommune. Konsekvensanalyse af varehusetablering Allerød Kommune Konsekvensanalyse af varehusetablering på Posthus-grunden August 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konsekvenser af varehusetablering 3 2. Detailhandelen i Allerød Kommune 11 3. Befolknings- og

Læs mere

Høje-Taastrup kommune. Vurdering af behovet for butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varegrupper

Høje-Taastrup kommune. Vurdering af behovet for butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varegrupper Høje-Taastrup kommune Vurdering af behovet for butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varegrupper Marts 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion 3 2. Forhandlere af særligt pladskrævende varegrupper

Læs mere

Ballerup kommune. Analyse af detailhandelen

Ballerup kommune. Analyse af detailhandelen Ballerup kommune Analyse af detailhandelen April 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Ballerup kommune 16 3. Befolknings- og forbrugsforhold 27 4. Handelsbalance

Læs mere

Virum Sorgenfri. Konsekvensanalyse ved udvidelse af Sorgenfri bymidte og Virum bymidte

Virum Sorgenfri. Konsekvensanalyse ved udvidelse af Sorgenfri bymidte og Virum bymidte Virum Sorgenfri Konsekvensanalyse ved udvidelse af Sorgenfri bymidte og Virum bymidte Maj 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i markedsområdet 11 3. Befolknings-

Læs mere

Gladsaxe Kommune 4. september 2014

Gladsaxe Kommune 4. september 2014 Jens Chr. Petersen Gladsaxe Kommune 4. september 2014 Udviklingstendenser Udviklingen i antal butikker i DK 1969 til 2010 Mængdemæssig udvikling i udvalgsvareomsætningen i DK E-handel mangler i denne statistik

Læs mere

Centerstruktur og detailhandel

Centerstruktur og detailhandel Centerstruktur og detailhandel Redegørelse - Centerstruktur og detailhandel Detailhandelsstrukturen i Vallensbæk skal fremme en velfungerende bymidte med et varieret butiksudbud, der dækker de lokale behov.

Læs mere

DETAILHANDLEN I VINGE - EFFEKTER OG OPLAND INDHOLD. 1 Baggrund og indledning. 1 Baggrund og indledning 1. 2 Metode 2

DETAILHANDLEN I VINGE - EFFEKTER OG OPLAND INDHOLD. 1 Baggrund og indledning. 1 Baggrund og indledning 1. 2 Metode 2 FREDERIKSSUND KOMMUNE DETAILHANDLEN I VINGE - EFFEKTER OG OPLAND NOTAT INDHOLD 1 Baggrund og indledning 1 2 Metode 2 3 Butiksmiks og omsætningen i butikkerne 3 4 Vinge og den regionale konkurrence 5 4.1

Læs mere

Frederikssund Kommune. Detailhandelsanalyse

Frederikssund Kommune. Detailhandelsanalyse Frederikssund Kommune Detailhandelsanalyse November 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Udviklingsmuligheder og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Frederikssund Kommune 15 3. Befolknings- og forbrugsforhold 24

Læs mere

gladsaxe.dk Justering af detailhandelsstrukturen Har du forslag og idéer?

gladsaxe.dk Justering af detailhandelsstrukturen Har du forslag og idéer? gladsaxe.dk Justering af detailhandelsstrukturen Har du forslag og idéer? Detailhandel i Gladsaxe Kommune Det er Byrådets ønske at styrke detailhandlen inden for kommunen, så flere borgere vælger at handle

Læs mere

Notat om forslag til indhold i kommuneplanens detailhandelsafsnit

Notat om forslag til indhold i kommuneplanens detailhandelsafsnit PLAN OG ÅBEN LAND Notat Dato: 31. januar 2017 Sagsb.: Rasmus Rasmussen Sagsnr.: Dir.tlf.: 72364361 E-mail: raras@holb.dk Notat om forslag til indhold i kommuneplanens detailhandelsafsnit Notatet beskriver,

Læs mere

Odsherred Kommune Detailhandelsanalyse

Odsherred Kommune Detailhandelsanalyse Odsherred Kommune Detailhandelsanalyse 13. december 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE Metode, begreber og definitioner 3 1. Vurderinger og anbefalinger 7 2. Detailhandelen i Odsherred kommune 25 3. Udviklingen

Læs mere

Haderslev kommune. Analyse af detailhandelen

Haderslev kommune. Analyse af detailhandelen Haderslev kommune Analyse af detailhandelen November 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Haderslev Kommune 18 3. Befolknings- og forbrugsforhold 26

Læs mere

12, ,

12, , 12,8 696.700 milliarder kroner omsætter Aalborgs detailhandel for om året. Det er en stigning på knap to milliarder kroner over 10 år. Udvalgsvarer udgør 54 procent af omsætningen og er med en stigning

Læs mere

Vejle kommune Detailhandelsanalyse

Vejle kommune Detailhandelsanalyse Vejle kommune Detailhandelsanalyse August 2018 INDHOLDSFORTEGNELSE 0. Metode, begreber og definitioner 3 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 7 2. Detailhandelen i Vejle kommune 39 3. Udviklingen

Læs mere

Betydning af e-handel i Lyngby- Taarbæk kommune

Betydning af e-handel i Lyngby- Taarbæk kommune Betydning af e-handel i Lyngby- Taarbæk kommune April 2014 ICP s forventninger til den fremtidige e-handel Dagligvarer Inden for dagligvarer er det vanskeligt at spå om udviklingen. På den ene side har

Læs mere

Odense Kommune. Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenserne ved udvidelser af detailhandelen

Odense Kommune. Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenserne ved udvidelser af detailhandelen Odense Kommune Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenserne ved udvidelser af detailhandelen August 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i Odense 23 3. Befolknings-

Læs mere

Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune

Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune Indhold Centrene i dag... 1 Gennemgang af centrene... 2 Strategi for detailhandlen... 8 Udarbejdet af Center for Miljø og Plan, godkendt i kommunalbestyrelsen

Læs mere

Odsherred 24. januar 2017

Odsherred 24. januar 2017 Jens Chr. Petersen Odsherred 24. januar 2017 Detailhandelsanalyse i Odsherred kommune 2016 Hovedresultater Hovedresultater Antal butikker Dagligvarer Udvalgsvarer i alt I alt 2013 2016 2013 2016 2013 2016

Læs mere

Helsingør Kommune Detailhandelsanalyse 2018

Helsingør Kommune Detailhandelsanalyse 2018 Helsingør Kommune Detailhandelsanalyse 2018 INDHOLDSFORTEGNELSE Metode, begreber og definitioner 3 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 7 2. Detailhandelen i Helsingør kommune 29 3. Udviklingen i

Læs mere

Detailhandelen i Ringkøbing-Skjern Kommune - udviklingsmuligheder og scenarier

Detailhandelen i Ringkøbing-Skjern Kommune - udviklingsmuligheder og scenarier Detailhandelen i Ringkøbing-Skjern Kommune - udviklingsmuligheder og scenarier November 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 5 Metode, begreber og definitioner 6 Præsentation af udviklingsscenarier 9 1. Hovedanbefalinger

Læs mere

BORGERMØDE OM ALLERØD KOMMUNES UDVIKLING DEBAT- OG INFORMATIONSMATERIALE OM: - BOLIG- OG BEFOLKNINGSUDVIKLING

BORGERMØDE OM ALLERØD KOMMUNES UDVIKLING DEBAT- OG INFORMATIONSMATERIALE OM: - BOLIG- OG BEFOLKNINGSUDVIKLING BORGERMØDE OM ALLERØD KOMMUNES UDVIKLING DEBAT- OG INFORMATIONSMATERIALE OM: - BOLIG- OG BEFOLKNINGSUDVIKLING - DEN KOMMUNALE KERNEVELFÆRD BØRN, SKOLE OG ÆLDREOMRÅDET - UDVIKLING AF HANDEL OG KULTUR I

Læs mere

Vordingborgvej 78-82. Konsekvenser for detailhandelen og bylivet

Vordingborgvej 78-82. Konsekvenser for detailhandelen og bylivet Vordingborgvej 78-82 Konsekvenser for detailhandelen og bylivet Juli 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Den nuværende og fremtidige konkurrencesituation 13 3. Befolknings- og

Læs mere

Tønder kommune. Analyse af detailhandelen

Tønder kommune. Analyse af detailhandelen Tønder kommune Analyse af detailhandelen Juli 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Tønder kommune 15 3. Befolknings- og forbrugsforhold 24 4. Handelsbalance

Læs mere

Ikast-Brande kommune. Analyse af detailhandelen

Ikast-Brande kommune. Analyse af detailhandelen Ikast-Brande kommune Analyse af detailhandelen December 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Ikast-Brande kommune 14 3. Befolknings- og forbrugsforhold

Læs mere

Odense 12. juni 2015

Odense 12. juni 2015 Louise Tarp Odense 12. juni 2015 Eksempler kommuner og ministerier Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Lyngby-Taarbæk Kommune Rødovre Kommune Brøndby Kommune Aalborg Kommune Aarhus Kommune Odense

Læs mere

Vordingborg Kommune. Detailhandelsanalyse

Vordingborg Kommune. Detailhandelsanalyse Vordingborg Kommune Detailhandelsanalyse Maj 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Udviklingsmuligheder 5 2. Detailhandelen i Vordingborg Kommune 17 3. Befolknings- og forbrugsforhold 31 4. Handelsbalance 39 Bilag

Læs mere

Norddjurs kommune Detailhandelsanalyse

Norddjurs kommune Detailhandelsanalyse Norddjurs kommune Detailhandelsanalyse November 2018 INDHOLDSFORTEGNELSE 0. Metode, begreber og definitioner 3 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 7 2. Detailhandelen i Norddjurs kommune 29 3. Udviklingen

Læs mere

AREALBEHOV INDHOLD. 1 Resultat og fremtidig planlægning. 1 Resultat og fremtidig planlægning 1. 2 Grundlag og forudsætninger 3.

AREALBEHOV INDHOLD. 1 Resultat og fremtidig planlægning. 1 Resultat og fremtidig planlægning 1. 2 Grundlag og forudsætninger 3. HOLBÆK KOMMUNE AREALBEHOV NOTAT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Resultat og fremtidig planlægning 1 2 Grundlag og forudsætninger

Læs mere

Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Høringsfrist 12. august 2013

Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Høringsfrist 12. august 2013 Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Høringsfrist 12. august 2013 Teknik & Miljø, juni 2013 1 DEBATOPLÆG - Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Baggrund Bornholms

Læs mere

Esbjerg Kommune. Analyse af detailhandelen

Esbjerg Kommune. Analyse af detailhandelen Esbjerg Kommune Analyse af detailhandelen Juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 1 Fremtidig centerstruktur 4 2. Konsekvenser ved flytning af butikker 11 Etablering af

Læs mere

Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller

Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller Kristian Bransager, 25. oktober 2012 Detailhandlen på Fyn Odense 160.000 indbyggere Svendborg 27.000 indbyggere Nyborg

Læs mere

Egedal Kommune Detailhandelsanalyse

Egedal Kommune Detailhandelsanalyse Egedal Kommune Detailhandelsanalyse Marts 2019 INDHOLDSFORTEGNELSE 0. Indledning 3 1. Konklusioner og vurderinger 5 2. Detailhandelen i Egedal Kommune 17 3. Befolknings- og forbrugsforhold 31 4. Handelsbalance

Læs mere

Detailhandlen i byerne. Tal, Tendenser og Erfaringer. Kristian Løbner Projektleder, detailhandelsudvikling 18 JUNI 2015 DETAILHANDLEN I BYERNE

Detailhandlen i byerne. Tal, Tendenser og Erfaringer. Kristian Løbner Projektleder, detailhandelsudvikling 18 JUNI 2015 DETAILHANDLEN I BYERNE Detailhandlen i byerne Tal, Tendenser og Erfaringer Kristian Løbner Projektleder, detailhandelsudvikling 1 1. Bymidterne er udfordet Detailhandlens udvikling 130 Siden 2007 er omsætningen i detailhandlen

Læs mere

BILAG 5 - DETAILHANDELANALYSE. Etablering af aflastningsområde i Brande Redegørelse

BILAG 5 - DETAILHANDELANALYSE. Etablering af aflastningsområde i Brande Redegørelse BILAG 5 - DETAILHANDELANALYSE Etablering af aflastningsområde i Brande Redegørelse November 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Redegørelse 3 2. Detailhandelen i markedsområdet 19 3. Fremtidig konkurrencesituation

Læs mere

Helsingør Kommune. Analyse af detailhandelen

Helsingør Kommune. Analyse af detailhandelen Helsingør Kommune Analyse af detailhandelen December 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusioner og vurderinger 3 2. Scenarier for fremtiden i Helsingør 33 3. Detailhandelen i Helsingør Kommune 2013 45 4.

Læs mere

Per Nyborg. Odense Kommune, den 28. august 2013

Per Nyborg. Odense Kommune, den 28. august 2013 Per Nyborg Odense Kommune, den 28. august 2013 Eksempler på investorer og entreprenører Aareal Bank Alm. Brand A/S Rødovre Centrum By og Havn A/S Cargill Carlsberg Ceraco DADES/DATEA DEAS DSB Ejendomme

Læs mere

Design Outlet Center, Billund. Vurdering af konsekvenserne for detailhandelen ved 20.000 m 2

Design Outlet Center, Billund. Vurdering af konsekvenserne for detailhandelen ved 20.000 m 2 Design Outlet Center, Billund Vurdering af konsekvenserne for detailhandelen ved 20.000 m 2 Januar 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i Billund kommune 10 3. Nuværende

Læs mere

Landsplanområdet Skov- og Naturstyrelsen. Kædernes udbredelse

Landsplanområdet Skov- og Naturstyrelsen. Kædernes udbredelse Landsplanområdet Skov- og Naturstyrelsen Kædernes udbredelse Marts 2006 Kædernes udbredelse I det følgende vises i hvilke kommuner koncentrationen af kædebutikker er størst. Dette gøres med baggrund i

Læs mere

Naturstyrelsen. Analyse af detailhandelsudviklingen på Fyn

Naturstyrelsen. Analyse af detailhandelsudviklingen på Fyn Naturstyrelsen Analyse af detailhandelsudviklingen på Fyn December 2014 Indholdsfortegnelse Indledning: Baggrund og metode 5 1. Konklusion 9 2. Byerne på Fyn kvalitativ analyse 21 3. Detailhandelsudviklingen

Læs mere

KOMMUNEPLAN Tillæg nr F OR S LAG

KOMMUNEPLAN Tillæg nr F OR S LAG KOMMUNEPLAN 20 13 Tillæg nr. 12 - F OR S LAG Centerområde 3.C.1 og butiksrummelighed i Ørbæk bymidte Redegørelse I Kommuneplan 2013 er der i Ørbæk bymidte en restrummelighed på 1000 m2 butiksareal til

Læs mere

FOLKETS HUS - 10. JANUAR 2012 STRUER KOMMUNE DETAILHANDELSANALYSE

FOLKETS HUS - 10. JANUAR 2012 STRUER KOMMUNE DETAILHANDELSANALYSE FOLKETS HUS - 10. JANUAR 2012 STRUER KOMMUNE 3 DETAILHANDLEN I STRUER KOMMUNE ER UNDERSØGT I EFTERÅRET 2011 HVAD ER STATUS OG UDFORDRINGER FOR DETAILHANDLEN? HVORDAN KAN DETAILHANDLEN I STRUER STYRKES?

Læs mere

DETAILHANDELSREDEGØRELSE FOR VESTHIMMERLANDS KOMMUNE

DETAILHANDELSREDEGØRELSE FOR VESTHIMMERLANDS KOMMUNE DETAILHANDELSREDEGØRELSE FOR VESTHIMMERLANDS KOMMUNE NOVEMBER 2009 DETAILHANDELSREDEGØRELSE Detailhandelsredegørelsen er udarbejdet med udgangspunkt i Planlovens bestemmelser om detailhandel. Planloven

Læs mere

Detailhandelsanalyse Billund Kommune. Oktober 2018

Detailhandelsanalyse Billund Kommune. Oktober 2018 Detailhandelsanalyse Billund Kommune Oktober 2018 Sammenfatning Analysens hovedkonklusioner Analysen viser, at detailhandelen har stor strategisk betydning for Billund Kommune. Generelt er detailhandelen

Læs mere

Ballerup Kommune. Detailhandelen og bylivet i Måløv

Ballerup Kommune. Detailhandelen og bylivet i Måløv Ballerup Kommune Detailhandelen og bylivet i Måløv 9. december 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Fremtidens Måløv bymidte 3 2. Detailhandelen i Måløv 15 3. Befolknings- og forbrugsforhold 21 4. Handelsbalancen

Læs mere

Odense kommune. Analyse af detailhandelen

Odense kommune. Analyse af detailhandelen Odense kommune Analyse af detailhandelen April 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og arealudlæg 3 2. Detailhandelen i Odense bykerne 8 3. Detailhandelen i Aflastningscenter Sydøst 16 4. Detailhandelen

Læs mere

AREALBEHOVET I VINGE INDHOLD. 1 Baggrund og indledning. 1 Baggrund og indledning 1. 2 Metode 2. 3 Vurdering af forudsætninger og faktorer 3

AREALBEHOVET I VINGE INDHOLD. 1 Baggrund og indledning. 1 Baggrund og indledning 1. 2 Metode 2. 3 Vurdering af forudsætninger og faktorer 3 FREDERIKSSUND KOMMUNE AREALBEHOVET I VINGE NOTAT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund og indledning 1 2 Metode 2 3 Vurdering

Læs mere

Favrskov Kommune Detailhandelsanalyse 4. september 2018

Favrskov Kommune Detailhandelsanalyse 4. september 2018 Favrskov Kommune Detailhandelsanalyse 4. september 2018 INDHOLDSFORTEGNELSE Metode, begreber og definitioner 3 1. Anbefalinger og vurderinger 7 2. Detailhandelen i Favrskov Kommune 32 3. Udviklingen i

Læs mere

Haderslev Kommune Detailhandelsanalyse

Haderslev Kommune Detailhandelsanalyse Haderslev Kommune Detailhandelsanalyse 30. juni 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE Metode, begreber og definitioner 3 1. Konklusioner og vurderinger 7 2. Detailhandelen i Haderslev kommune 25 3. Befolknings- og

Læs mere

Mindre lokal dagligvarebutik med postfunktion. Sådan administrerer vi Ved lokalplanlægning til butiksformål. krav om etablering af parkeringspladser.

Mindre lokal dagligvarebutik med postfunktion. Sådan administrerer vi Ved lokalplanlægning til butiksformål. krav om etablering af parkeringspladser. Mål At skabe levende handelscentre med et varieret udbud af butikker i kommunens bycentre. At alle har en nem, hurtig og kort vej til dagligvarebutikker, så afhængigheden af bil nedbringes. At der er mulighed

Læs mere