Fokuspanel Register over ejere af nedgravede ledninger. Oktober 2003

Transkript

1 Fokuspanel Register over ejere af nedgravede ledninger Oktober 2003

2 Fokuspanel Register over ejere af nedgravede ledninger Oktober 2003

3 Indhold Side 1. Resumé Undersøgelsens resultater Ledningsejere Mere administrativt arbejde Mindre administrativt arbejde Behov for ekstern assistance Behov for hjælpemidler Betydning for uddannelse Entreprenører Mere administrativt arbejde Mindre administrativt arbejde Behov for ekstern assistance Behov for hjælpemidler Betydning for uddannelse Vurdering af lovforslaget Er lovforslaget en god idé? Vil et register medføre færre skader på ledninger? Vil lovforslaget forøge eller reducere omkostningerne ved gravearbejde? Forslag til alternativ regulering Undersøgelsens metode Stikprøve og population Validitet Bilag 1: Beskrivelse af lovforslaget... 21

4 1. Resumé Formål og indhold Dette fokuspanel belyser de administrative konsekvenser af Økonomiog Erhvervsministeriets lovforslag om oprettelse af et landsdækkende register over ejere af ledninger, der er gravet ned i jorden. Formålet med registret er at forhindre skader på nedgravede ledninger for at bidrage til en forbedret forsyningssikkerhed, reducere omkostninger som følge af skader og lette undersøgelser forud for gravearbejder i jorden. Registret er elektronisk og stiller oplysninger til rådighed for myndigheder, virksomheder og privatpersoner om, hvem der ejer nedgravede ledninger i jorden. Registeret skal både omfatte oplysninger om eksisterende, nedgravede ledninger, og det skal fremover anvendes ved nedgravning af nye ledninger, hvor ledningsejere har pligt til at registrere nye etableringer. Forslaget omfatter alle virksomheder der ejer ledninger dvs.: Ejere af kollektive forsyningsnet for telefon, elektricitet, vand, gas, varme, fællesantenne, kabel-tv samt offentlige spildevandsnet, fx kommunale og private vandværker, Københavns Energi, TeleDanmark, osv. Ledningsejere, som har ledninger beliggende i en offentlig eller privat fællesvej, fx landbrug med vandingsanlæg, hvor vandledningen krydser offentlig vej og produktionsvirksomheder med rørledninger (til olie eller andet), hvor det er nødvendigt med rørføring under offentlig vej Ejere af private telenet, når disse har en årlig indtægt fra forbrugere, som ikke er medejere, på mere end kr. pr. år, fx et privat edb-netværk eller tv-netværk, hvor brugerne (lokale grundejere) har dannet et selskab Samt alle der udfører gravearbejder på offentlig vej eller privat fællesvej, herunder eksempelvis entreprenører. De væsentligste forventede administrative konsekvenser af forslaget er blevet vurderet af et fokuspanel, bestående af i alt 284 virksomheder, heraf 103 ledningsejere og 181 entreprenører. Blandt disse vurde- 1 Fokuspanel: Register over ejere af nedgravede ledninger

5 rer 135 virksomheder 75 ledningsejere og 60 entreprenører at de i juridisk betydning vil være omfattede eller muligvis omfattede af lovændringen. Blandt de 135 omfattede virksomheder forventer i alt 116 virksomheder, svarende til 86%, at lovforslaget vil medføre ekstra administrative aktiviteter (de administrativt berørte virksomheder). Heriblandt findes 67 ledningsejere og 49 entreprenører, svarende til henholdsvis 89% af de omfattede ledningsejere og 82% af de omfattede entreprenører. Hovedresultaterne af undersøgelserne for de to grupper er sammenfattet nedenfor. Administrative konsekvenser for ledningsejere Tabellen herunder sammenfatter lovændringens administrative konsekvenser for ledningsejere: Tabel 1: Administrative konsekvenser for ledningsejere* Virksomhedsniveau Samfundsniveau Antal Pct. Gennemsnit Antal Minimum Total Maksimum Omstillingsbyrder 64 85% 1 time timer timer timer Løbende byrder (årligt) 22 29% 21 timer timer timer timer Løbende lettelser (årligt) 13 17% 37 timer timer timer timer * Afrundede tal Loven har følgende administrative konsekvenser for ledningsejere: 85% af de omfattede virksomheder, forventer at få omstillingsbyrder. Virksomhederne forventer i gennemsnit at skulle bruge 1 time i omstillingsfasen. På samfundsniveau vil tidsforbruget forbundet med administrative byrder i omstillingsfasen ligge mellem timer og timer. Samtidig forventer 22 virksomheder (29%) at få øgede byrder på løbende basis. Virksomhederne forventer, at tidsforbruget på de løbende byrder i gennemsnit vil udgøre 21 timer årligt. På samfundsniveau svarer dette til et årligt tidsforbrug på mellem timer og timer. 13 virksomheder, svarende til 17% af de omfattede virksomheder, forventer at få administrative lettelser på løbende basis. Virksomhederne forventer at få lettelser på gennemsnitlig 37 2 Fokuspanel: Register over ejere af nedgravede ledninger

6 timer årligt. På samfundsniveau vil de samlede lettelser ligge mellem timer pr. år og timer pr. år. Virksomhederne har haft mulighed for at uddybe, på hvilke områder lovforslaget betyder mere administrativt arbejde. Blandt de ledningsejere, som har kommenteret spørgsmålet om omstillingsbyrder, peger flertallet på, at der vil være et ekstra tidsforbrug forbundet med registrering og indtastning af oplysninger om ledningsnettet. Nogle få virksomheder peger endvidere på, at der vil være et ekstra tidsforbrug forbundet med at sætte sig ind i, hvordan oplysningerne skal indtastes i registeret. Svarene viser også, at virksomhederne forventer et ekstra løbende tidsforbrug i forbindelse med indtastning af ændringer eller udvidelse af ledningsnettet. Flere virksomheder vurderer dog, at tidsforbruget vil være meget begrænset, da der kun sker få ændringer i ledningsnettet, og at der derfor kun vil være behov for beskedne opdateringer af registeret Med hensyn til de løbende administrative lettelser, begrunder hovedparten af virksomhederne dette med færre unødige forespørgsler på ledningsoplysninger fra virksomheder der udfører gravearbejde. Derudover peger enkelte virksomheder på, at registeret vil kunne forhindre skader på nedgravede ledninger, og at der derfor kan forventes en tidsbesparelse på det administrative arbejde. Administrative konsekvenser for entreprenører Tabellen herunder sammenfatter lovændringens administrative konsekvenser for entreprenører: 3 Fokuspanel: Register over ejere af nedgravede ledninger

7 Tabel 2: Administrative konsekvenser for entreprenører* Virksomhedsniveau Samfundsniveau** Antal Pct. Gennemsnit Antal Minimum Total Maksimum Løbende byrder (årligt) 22 37% 48 timer timer timer timer Løbende lettelser (årligt) 30 50% 53 timer timer timer timer * Afrundede tal ** Når beregningen på samfundsniveau for de årlige løbende byrder ligger i et højere interval end de årlige løbende lettelser, på trods af et lavere gennemsnitligt timeantal pr. virksomhed, skyldes det to forhold: 1. Der er en større spredning i svarene (tidsangivelser) fra virksomhederne i spørgsmålet om de løbende byrder, hvilket medfører et større spænd mellem min. og max. værdierne på samfundsniveau; 2. Der er anvendt stratificering ved beregningerne på samfundsniveau, dvs. at besvarelserne er vægtede i forhold til den andel som de enkelte strata-grupper (som er forskellige typer af virksomheder) er repræsenterede med i populationen. Loven har følgende administrative konsekvenser for entreprenørvirksomhederne: 22 virksomheder (37%) forventer at få øgede byrder på løbende basis. Virksomhederne forventer, at tidsforbruget på de løbende byrder i gennemsnit vil udgøre 48 timer årligt. På samfundsniveau svarer dette til et årligt tidsforbrug på mellem timer og timer. 30 virksomheder, svarende til 50% af de omfattede virksomheder, forventer at få administrative lettelser på løbende basis. Virksomhederne forventer at få lettelser på gennemsnitlig 53 timer årligt. På samfundsniveau vil de samlede lettelser ligge mellem timer pr. år og timer pr. år. Blandt de virksomheder som udfører gravearbejde og som har kommenteret spørgsmålet om løbende administrative byrder, peger flertallet på, at der vil være et ekstra tidsforbrug forbundet med indtastning og indhentning af ledningsoplysninger i registeret inden gravearbejdet påbegyndes. Nogle få virksomheder nævner, at de i forvejen kontakter ledningsejerne og at de herigennem indhenter de nødvendige oplysninger om nedgravede ledninger. Indhentningen af oplysninger i registeret vil dermed skabe dobbeltarbejde. Med hensyn til de løbende administrative lettelser, begrunder hovedparten af virksomhederne, dette med at registeret vil mindske antallet af unødige forespørgsler på ledningsoplysninger hos mulige 4 Fokuspanel: Register over ejere af nedgravede ledninger

8 af unødige forespørgsler på ledningsoplysninger hos mulige ledningsejere. Undersøgelsen viser således, at entreprenørerne skal bruge administrative ressourcer på at anvende registeret (dvs. de løbende administrative byrder), hvilket er en ny administrativ opgave for disse virksomheder, men at dette tidsforbrug samtidig skaber nogle administrative lettelser, som formindsker entreprenørernes arbejde med at indhente de relevante oplysninger inden gravearbejdet påbegyndes. I alt 90% af virksomhederne fra begge grupper (ledningsejere og entreprenører) anser lovforslaget for at være godt, eller overvejende godt, og 61% af virksomhederne forventer at oprettelsen af et register vil kunne medføre færre skader på ledninger. Desuden forventer 55% af entreprenørerne, at forslaget vil reducere omkostningerne ved at udføre gravearbejde. 5 Fokuspanel: Register over ejere af nedgravede ledninger

9 2. Undersøgelsens resultater Formål og indhold Dette fokuspanel belyser de administrative konsekvenser af Økonomiog Erhvervsministeriets lovforslag om oprettelse af et landsdækkende register over ejere af ledninger, der er gravet ned i jorden. Formålet med registret er at forhindre skader på nedgravede ledninger for at bidrage til en forbedret forsyningssikkerhed, reducere omkostninger som følge af skader og lette undersøgelser forud for gravearbejder i jorden. Registret er elektronisk og stiller oplysninger til rådighed for myndigheder, virksomheder og privatpersoner om, hvem der ejer nedgravede ledninger i jorden. Registeret skal både omfatte oplysninger om eksisterende, nedgravede ledninger, og det skal fremover anvendes ved nedgravning af nye ledninger, hvor ledningsejere har pligt til at registrere nye etableringer. Forslaget omfatter alle virksomheder der ejer ledninger dvs.: Ejere af kollektive forsyningsnet for telefon, elektricitet, vand, gas, varme, fællesantenne, kabel-tv samt offentlige spildevandsnet, fx kommunale og private vandværker, Københavns Energi, TeleDanmark, osv. Ledningsejere, som har ledninger beliggende i en offentlig eller privat fællesvej, fx landbrug med vandingsanlæg, hvor vandledningen krydser offentlig vej og produktionsvirksomheder med rørledninger (til olie eller andet), hvor det er nødvendigt med rørføring under offentlig vej Ejere af private telenet, når disse har en årlig indtægt fra forbrugere, som ikke er medejere, på mere end kr. pr. år, fx et privat edb-netværk eller tv-netværk, hvor brugerne (lokale grundejere) har dannet et selskab Samt alle der udfører gravearbejder på offentlig vej eller privat fællesvej, herunder eksempelvis entreprenører. Virksomheder og administrative aktiviteter De væsentligste forventede administrative konsekvenser af forslaget er blevet vurderet af et fokuspanel, bestående af i alt 284 virksomhe- 6 Fokuspanel: Register over ejere af nedgravede ledninger

10 der, heraf 103 ledningsejere og 181 entreprenører. Blandt disse vurderer 135 virksomheder 75 ledningsejere og 60 entreprenører at de i juridisk betydning vil være omfattede eller muligvis omfattede af lovændringen. Blandt de 135 omfattede virksomheder forventer i alt 116 virksomheder, svarende til 86%, at lovforslaget vil medføre ekstra administrative aktiviteter (de administrativt berørte virksomheder). Heriblandt findes 67 ledningsejere og 49 entreprenører, svarende til henholdsvis 89% af de omfattede ledningsejere og 82% af de omfattede entreprenører. De 116 administrativt berørte virksomheder er blevet bedt om at beskrive lovforslagets administrative konsekvenser ud fra følgende spørgsmål: Vil lovforslaget betyde mere administrativt arbejde? Vil lovforslaget betyde mindre administrativt arbejde? Har lovforslaget betydning for virksomhedens brug af ekstern assistance? Har lovforslaget betydning for virksomhedens anskaffelse af hjælpemidler? Har lovforslaget betydning for uddannelsen af virksomhedens administrative medarbejdere? Foruden disse spørgsmål omkring lovforslagets administrative konsekvenser, er begge grupper af virksomheder blevet om at vurdere om forslaget om et ledningsregister er en god idé, og om et register vil medføre færre skader på ledninger. Derudover er de virksomheder, der udfører grave arbejde (entreprenører) blevet bedt om at vurdere, om registeret vil forøge eller reducere omkostningerne i forbindelse med gravearbejde. De følgende afsnit behandler henholdsvis ledningsejernes og entreprenørernes svar på ovenstående spørgsmål og belyser lovforslagets administrative konsekvenser. Tabellerne er overordnet opdelt i to niveauer: Fokuspanelet og samfundsniveau. Fokuspanelet angiver gennemsnit af svarene fra de in- 7 Fokuspanel: Register over ejere af nedgravede ledninger

11 terviewede virksomheder, mens samfundsniveauet er en opregning af resultaterne til samfundsniveau på baggrund af populationens størrelse. De angivne tal er afrundede tal. 2.1 Ledningsejere Mere administrativt arbejde Ledningsejerne har vurderet, om lovforslaget betyder mere administrativt arbejde i omstillingsfasen og løbende. Svarene fra ledningsejerne er angivet i tabellen herunder. Tabel 3: Vil lovforslaget betyde mere administrativt arbejde? Fokuspanelet Antal Pct.* Gennemsnit Antal Samfundsniveau Min, timer Total, timer Max, timer Ja, omstillingsbyrder 64 85% 1 time Ja, på løbende basis (årligt) 22 29% 21 timer Nej 2 3% 100 * Procenterne summerer ikke til 100, da respondenterne kan afgive mere end et svar på spørgsmålet Tabellen viser, at: 64 virksomheder, svarende til 85% af de omfattede ledningsejere, forventer at få omstillingsbyrder. Samtidigt forventer 22 virksomheder (29%) at få øgede byrder på løbende basis. 2 virksomheder, svarende til 3% af de omfattede ledningsejere, forventer hverken mere administrativt arbejde i omstillingsfasen eller på løbende basis. Virksomhederne forventer i gennemsnit at skulle bruge 1 time i omstillingsfasen. På samfundsniveau vil tidsforbruget forbundet med administrative byrder i omstillingsfasen ligge mellem timer og timer. Virksomhederne forventer, at tidsforbruget på de løbende byrder vil udgøre ca. 21 timer årligt. På samfundsniveau svarer dette til et årligt tidsforbrug på mellem timer og timer. Virksomhederne har haft mulighed for at uddybe, på hvilke områder lovforslaget betyder mere administrativt arbejde. Blandt de ledningsejere, som har kommenteret spørgsmålet om omstillingsbyrder, peger 8 Fokuspanel: Register over ejere af nedgravede ledninger

12 flertallet på, at der vil være et ekstra tidsforbrug forbundet med registrering og indtastning af oplysninger om ledningsnettet. Undersøgelsen viser i denne forbindelse, at enkelte ledningsejere i forvejen har registreret deres ledninger elektronisk og at indberetningen af oplysninger til registeret derfor vil være begrænset. Andre ledningsejere, som ikke har registreret ledningsnettet elektronisk, forventer derimod at tidsforbruget vil være relativt omfattende. Nogle få virksomheder peger endvidere på, at der vil være et ekstra tidsforbrug forbundet med at sætte sig ind i, hvordan oplysningerne skal indtastes i registeret. Undersøgelsen viser i denne forbindelse, at virksomhederne med mere end 100 ansatte, forventer mest administrativt arbejde i omstillingsfasen (gennemsnitlig ca. 4 timer). Virksomhederne med mellem 50 og 99 ansatte forventer i gennemsnit at skulle bruge ca. 2 timer i omstillingsfasen, mens virksomhederne med mellem 10 og 49 ansatte, forventer at skulle bruge ca. 2½ time i omstillingsfasen. Endelig forventer virksomhederne med mindre end 10 ansatte at bruge ca. 1½ time i omstillingsfasen. Virksomhederne har også beskrevet på hvilke områder, lovforslaget skaber ekstra løbende administrative byrder. Svarene viser, at virksomhederne forventer et ekstra løbende tidsforbrug i forbindelse med indtastning af ændringer eller udvidelse af ledningsnettet. Flere virksomheder vurderer dog, at tidsforbruget vil være meget begrænset, da der kun sker få ændringer i ledningsnettet, og at der derfor kun vil være behov for beskedne opdateringer af registeret. Undersøgelsen viser endvidere, at virksomhederne med mindre end 10 ansatte forventer at bruge ca. 4 timer pr. år. Ingen virksomheder med mellem 10 og 49 ansatte og mellem 50 og 99 ansatte forventer mere administrativt arbejde på løbende basis. Fire virksomheder med mere end 100 ansatte har angivet løbende byrder, men der er stor variation imellem størrelsen af byrderne, som disse virksomheder angiver. 9 Fokuspanel: Register over ejere af nedgravede ledninger

13 2.1.2 Mindre administrativt arbejde Virksomhederne har vurderet, om lovforslaget betyder mindre administrativt arbejde. Svarene er angivet i nedenstående tabel: Tabel 2.4: Vil lovforslaget betyde mindre administrativt arbejde? Fokuspanelet Samfundsniveau Antal Pct. Gennemsnit Antal Min, Total, timer Max, timer timer Ja, på løbende basis (årligt) 13 17% 37 timer Nej 54 72% Tabellen viser at: 13 virksomheder, svarende til 17% af de omfattede ledningsejere, forventer at få administrative lettelser på løbende basis. 72% forventer ikke at få administrative lettelser som følge af lovforslaget. Virksomhederne forventer at få lettelser på i gennemsnit ca. 37 timer årligt. På samfundsniveau vil de samlede lettelser være imellem og timer. Virksomhederne har beskrevet på hvilke områder lovforslaget betyder mindre administrativt arbejde. Hovedparten af virksomhederne nævner, at lettelserne vil være forbundet med færre unødige forespørgsler på ledningsoplysninger fra virksomheder der udfører gravearbejde. Derudover peger enkelte virksomheder på, at registeret vil kunne forhindre skader på nedgravede ledninger, og at der derfor kan forventes en tidsbesparelse på det administrative arbejde hermed. Undersøgelsen viser i denne forbindelse, at virksomhederne med mere end 100 ansatte, forventer de største administrative lettelser på løbende basis (gennemsnitlig ca. 42 timer pr. år). Virksomhederne med mellem 10 og 49 ansatte forventer i gennemsnit at spare 30 timer pr. år, mens virksomhederne med mindre end 10 ansatte forventer at spare ca. 20 timer pr. år. Ingen virksomheder med mellem 50 og 99 ansatte forventer mindre administrativt arbejde på løbende basis Behov for ekstern assistance Virksomhederne er blevet adspurgt, om lovforslaget betyder ændringer i behovet for ekstern assistance i forbindelse med det administrative arbejde. 10 Fokuspanel: Register over ejere af nedgravede ledninger

14 En enkelt af ledningsejerne forventer et øget behov for ekstern assistance i omstillingsfasen og at man forventer at omkostningerne hertil vil udgøre ca. kr Det ekstra behov for ekstern assistance i omstillingsfasen begrundes med, at virksomheden har en servicevirksomhed til at varetage ledningsarbejdet og herunder også registreringen af ledningsnettet Behov for hjælpemidler Virksomhederne har vurderet, hvorvidt lovforslaget vil betyde ændringer i deres behov for hjælpemidler. Ingen af ledningsejerne vurderer at dette er tilfældet Betydning for uddannelse Endelig er virksomhederne blevet bedt om at angive behovet for ekstra uddannelse som følge af lovforslaget. En enkelt af ledningsejerne forventer et øget behov for uddannelse af virksomhedens administrative medarbejdere på løbende og at man forventer at omkostningerne hertil vil udgøre ca. kr årligt. Virksomheden begrunder dette med, at der årligt vil være behov for at en medarbejder kommer på et kort kursus. 2.2 Entreprenører Mere administrativt arbejde Entreprenørerne har vurderet, om lovforslaget betyder mere administrativt arbejde i omstillingsfasen og løbende. Svarene fra entreprenørerne er angivet i tabellen herunder. Tabel 5: Vil lovforslaget betyde mere administrativt arbejde*? Fokuspanelet Antal Pct. Gennemsnit Antal Samfundsniveau Min, timer Total, timer Max, timer Ja, på løbende basis (årligt) 22 37% 48 timer Nej 27 45% 540 Tabellen viser, at: 11 Fokuspanel: Register over ejere af nedgravede ledninger

15 22 virksomheder (37%) forventer at få øgede byrder på løbende basis. Endelig forventer 27 virksomheder, svarende til 45% af de omfattede entreprenører, hverken mere administrativt arbejde i omstillingsfasen eller på løbende basis. Tidsforbruget på de løbende byrder forventes at udgøre ca. 48 timer årligt. På samfundsniveau svarer dette til et årligt tidsforbrug på mellem timer og timer. Svarene viser desuden, at 2 virksomheder, svarende til 3% af de omfattede entreprenører, forventer at få omstillingsbyrder på under 1 time. Virksomhederne begrunder dette med, at der vil være et ekstra tidsforbrug forbundet med at lære at benytte ledningsregisteret. Blandt de virksomheder som udfører gravearbejde og som har kommenteret spørgsmålet om løbende administrative byrder, peger flertallet på, at der vil være et ekstra tidsforbrug forbundet med indtastning of indhentning af ledningsoplysninger i registeret inden gravearbejdet påbegyndes. Nogle få virksomheder nævner, at de i forvejen kontakter ledningsejerne og at de herigennem indhenter de nødvendige oplysninger om nedgravede ledninger. Indhentningen af oplysninger i registeret vil dermed skabe dobbeltarbejde. Undersøgelsen viser i denne forbindelse, at virksomhederne med mere end 100 ansatte, forventer mere administrativt arbejde på løbende basis end mindre virksomheder, men der er kun 3 virksomheder med mere end 100 ansatte, der forventer løbende byrder, så der kan ikke beregnes et præcist gennemsnit for denne gruppe alene. Undersøgelsen viser endvidere, at virksomhederne med mellem 50 og 99 ansatte forventer at bruge ca. 27 timer pr. år, mens virksomhederne med mellem 10 og 49 ansatte forventer at bruge ca. 24 timer pr. år. Endelig viser undersøgelsen, at virksomhederne med mindre end 10 ansatte forventer at bruge ca. 16 timer pr. år. 12 Fokuspanel: Register over ejere af nedgravede ledninger

16 2.2.2 Mindre administrativt arbejde Virksomhederne har vurderet, om lovforslaget betyder mindre administrativt arbejde. Svarene er angivet i nedenstående tabel: Tabel 2.6: Vil lovforslaget betyde mindre administrativt arbejde? Fokuspanelet Antal Pct. Gennemsnit Antal Min, timer Samfundsniveau* Total, timer Max, timer Ja, på løbende basis (årligt) 30 50% 53 timer Nej 19 32% 430 * Når beregningen på samfundsniveau for de årlige løbende byrder ligger i et højere interval end de årlige løbende lettelser, på trods af et lavere gennemsnitligt timeantal pr. virksomhed, skyldes det to forhold: 1. Der er en større spredning i svarene (tidsangivelser) fra virksomhederne i spørgsmålet om de løbende byrder, hvilket medfører et større spænd mellem min. og max. værdierne på samfundsniveau; 2. Der er anvendt stratificering ved beregningerne på samfundsniveau, dvs. at besvarelserne er vægtede i forhold til den andel som de enkelte strata-grupper (som er forskellige typer af virksomheder) er repræsenterede med i populationen. Tabellen viser at: 30 virksomheder, svarende til 50% af de omfattede entreprenører, forventer at få administrative lettelser på løbende basis. 32% forventer ikke at få administrative lettelser som følge af lovforslaget. Virksomhederne forventer at få lettelser på i gennemsnit ca. 53 timer årligt. På samfundsniveau vil de samlede lettelser være imellem og timer. Virksomhederne har beskrevet på hvilke områder lovforslaget betyder mindre administrativt arbejde. Virksomhederne nævner i denne forbindelse, at registeret vil mindske antallet af unødige forespørgsler på ledningsoplysninger hos mulige ledningsejere Undersøgelsen viser at virksomhederne med mellem 50 og 99 ansatte forventer i gennemsnit at spare ca. 40 timer pr. år, mens virksomheder med mellem 10 og 49 ansatte forventer at spare ca. 76 timer pr. år. Endelig forventer virksomhederne med mindre end 10 ansatte at spare ca. 27 timer pr. år Behov for ekstern assistance Virksomhederne er blevet adspurgt, om lovforslaget betyder ændringer i behovet for ekstern assistance i forbindelse med det administrati- 13 Fokuspanel: Register over ejere af nedgravede ledninger

17 ve arbejde. Ingen af de adspurgte entreprenører vurderer at dette er tilfældet Behov for hjælpemidler Virksomhederne har vurderet, hvorvidt lovforslaget vil betyde ændringer i deres behov for hjælpemidler. Ingen af de adspurgte entreprenører vurderer at dette er tilfældet Betydning for uddannelse Endelig er virksomhederne blevet bedt om at angive behovet for ekstra uddannelse som følge af lovforslaget. Ingen af de adspurgte entreprenører vurderer at dette er tilfældet. 2.3 Vurdering af lovforslaget Foruden ovenstående spørgsmål omkring lovforslagets administrative konsekvenser, er begge grupper af virksomheder blevet om at vurdere, om forslaget om et ledningsregister er en godt eller dårligt, om et register vil medføre færre skader på ledninger. Derudover er de virksomheder, der udfører grave arbejde (entreprenører) blevet bedt om at vurdere, om registeret vil forøge eller reducere omkostningerne i forbindelse med gravearbejde. 14 Fokuspanel: Register over ejere af nedgravede ledninger

18 2.3.1 Er lovforslaget en god idé? Tabellen herunder viser virksomhedernes vurderinger af, om lovforslaget er godt eller dårligt: Tabel 7: Synes du forslaget om et ledningsregister er:* Ledningsejere Entreprenører Total Godt Overvejende godt Neutralt Overvejende dårligt Dårligt Total Under 10 ansatte ansatte ansatte ansatte I alt, antal* I alt, procent 80% 8% 9% 3% Under 10 ansatte ansatte ansatte ansatte I alt, antal* I alt, procent 87% 7% 2% 5% Under 10 ansatte ansatte ansatte ansatte I alt, antal* I alt, procent 83% 7% 6% 1% 2% 99% * Enkelte virksomheder har ikke kunne besvare spørgsmålet om antallet af ansatte (fuldtidsstillinger) Det fremgår af tabellen, at 90% af de adspurgte virksomheder opfatter forslaget om etablering af et ledningsregister er godt eller overvejende godt. 6% af virksomhederne opfatter forslaget som dårligt eller overvejende dårligt, mens 4% er neutrale over for forslaget. Tabellen viser desuden, at 94% af de virksomheder, som udfører gravearbejde, opfatter forslaget som enten godt eller overvejende godt, mens 88% af ledningsejerne er positive over for forslaget. 15 Fokuspanel: Register over ejere af nedgravede ledninger

19 2.3.2 Vil et register medføre færre skader på ledninger? Tabellen herunder viser virksomhedernes vurderinger af, om et register vil medføre færre skader på nedgravede ledninger: Tabel 8: Vurdere du at registeret vil medføre færre skader på ledninger? Ledningsejere Entreprenører Total Ja Nej Ved ikke Total Under 10 ansatte ansatte ansatte ansatte I alt, antal* I alt, procent 59% 36% 4% Under 10 ansatte ansatte ansatte ansatte I alt, antal* I alt, procent 63% 35% 2% Under 10 ansatte ansatte ansatte ansatte I alt, antal* I alt, procent 61% 36% 3% 100% * Enkelte virksomheder har ikke kunne besvare spørgsmålet om antallet af ansatte (fuldtidsstillinger) Det fremgår af tabellen at 61% af de adspurgte virksomheder vurderer, at et register vil kunne medføre færre skader på nedgravede ledninger, mens 36% ikke vurderer at det vil være tilfældet. Tabellen viser desuden, at 59% af ledningsejerne og 63% af de virksomheder, som udfører gravearbejde, mener at registeret vil medføre færre skader på ledninger. Modsat vurderer 36% af ledningsejerne og 35% af de virksomheder, som udfører gravearbejde, at registeret ikke vil medføre færre skader på nedgravede ledninger. 16 Fokuspanel: Register over ejere af nedgravede ledninger

20 2.3.3 Vil lovforslaget forøge eller reducere omkostningerne ved gravearbejde? Tabellen herunder viser entreprenørernes vurderinger af, om lovforslaget vil forøge eller reducere omkostningerne ved gravearbejde: Tabel 9: Vil registeret forøge eller reducere omkostningerne ved gravearbejde? Under 10 ansatte Omkostningerne forøges Omkostningerne reduceres Omkostningerne vil være uændrede Ved ikke - Total ansatte ansatte ansatte I alt, antal** I alt, procent 18% 55% 23% 3% 100% * Enkelte virksomheder har ikke kunne besvare spørgsmålet om antallet af ansatte (fuldtidsstillinger) 18 Det fremgår af tabellen at ca. halvdelen af de adspurgte entreprenører (55%) vurderer, at et kommende ledningsregister vil reducere omkostningerne ved gravearbejdet. Omkring en fjerdedel af virksomhederne (23%) vurderer, at omkostningerne vil være uændrede, mens 18% mener, at omkostningerne ved gravearbejdet vil blive forøget som følge af registeret. 17 Fokuspanel: Register over ejere af nedgravede ledninger

21 3. Forslag til alternativ regulering Virksomhederne er blevet bedt om at give forslag til alternativer og forbedringer af det foreliggende lovforslag. Undersøgelsen har dog ikke afdækket egentlige, konkrete forslag til alternativ regulering. Der er fremkommet en række positive kommentarer til lovforslaget, og kun enkelte negative. 18 Fokuspanel: Register over ejere af nedgravede ledninger

22 4. Undersøgelsens metode 4.1 Stikprøve og population Lovens målgruppe består alle virksomheder der ejer ledninger dvs.: Ejere af kollektive forsyningsnet og offentlige spildevandsnet; ledningsejere, som har ledninger beliggende i en offentlig eller privat fællesvej; ejere af private telenet; samt alle der udfører gravearbejder på offentlig vej eller privat fællesvej. Populationen for denne undersøgelse er oplyst af Erhvervs- og Boligstyrelsen og udgør ledningsejere og virksomheder, som udfører gravearbejde (entreprenører). Det bør dog nævnes, at virksomheder fra flere brancher, end de der er inddraget i undersøgelsen, vil blive omfattet af loven, idet der også findes ledningsejere indenfor andre brancher (fx landbrug). Det er imidlertid ikke praktisk muligt at afgrænse præcist hvilke virksomheder inden for disse brancher, der vil blive omfattet, og sådanne brancher er derfor udeladt af undersøgelsen. I alt er 632 virksomheder, heraf 240 ledningsejere og 392 entreprenører, forsøgt kontaktet i perioden fra d. 10. til d. 17. oktober Blandt disse blev der gennemført interview med i alt 284 virksomheder, hvoraf 103 er ledningsejere og 181 er entreprenører. Heraf vurderer 135 virksomheder 75 ledningsejere og 60 entreprenører at de i juridisk betydning vil være omfattede eller muligvis omfattede af lovændringen, mens 116 virksomheder, svarende til 86% af de omfattede virksomheder, at lovforslaget vil medføre ekstra administrative aktiviteter (de administrativt berørte virksomheder). Heriblandt findes 67 ledningsejere og 49 entreprenører, svarende til henholdsvis 89% af de omfattede ledningsejere og 82% af de omfattede entreprenører. Der er i de fleste beregninger på samfundsniveau anvendt stratificerede analyser. Anvendelsen af strata og stratificering betyder, at stikprøven og populationen er inddelt i nogle grupper på baggrund af nogen i forvejen kendte baggrundsoplysninger. Efter indsamling af datamate- 19 Fokuspanel: Register over ejere af nedgravede ledninger

23 rialet er besvarelserne vægtede i forhold til den andel som de enkelte strata-grupper er repræsenteret med i populationen. Årsagerne til frafald er: Virksomheden eller den relevante kontaktperson i virksomheden, har ikke været mulig at træffe indenfor undersøgelsesperioden (293) Virksomheden har ikke tid til at deltage (7) Den relevante svarperson/virksomhed kunne ikke træffes på det opgivne telefonnummer (7) Virksomheden ønsker ikke at deltage i undersøgelsen (6) Andet (35) Der er foretaget outlier analyse, med henblik på at identificere de ekstreme besvarelser (det vil sige besvarelser med en meget stor statistisk afvigelse fra gennemsnittet). Der blev identificeret 16 outliers, som ikke indgår i beregningerne af gennemsnit m.v. 4.2 Validitet Det er konsulentfirmaets vurdering, at de interviewede virksomheder har forstået loven og de stillede spørgsmål. Virksomhederne har således været i stand til at begrunde, hvilke administrative aktiviteter, der har været forbundet med de angivne administrative byrder eller lettelser. Det skal dog som et grundlæggende forhold nævnes, at det er svært for virksomhederne at vurdere de præcise implikationer af et nyt lovforslag, før de har oplevet lovgivningen i praksis. Med disse forbehold in mente finder vi, at validiteten af undersøgelsens resultater er god som en foreløbig indikator på, hvilke administrative konsekvenser loven får for de omfattede virksomheder. 20 Fokuspanel: Register over ejere af nedgravede ledninger

24 Bilag 1: Beskrivelse af lovforslaget Økonomi- og erhvervsministeren foreslår at oprette et landsdækkende register over ejere af ledninger, der er gravet ned i jorden. Formålet med registret er, at forhindre skader på nedgravede ledninger for at bidrage til en forbedret forsyningssikkerhed, reducere omkostninger som følge af skader og lette undersøgelser forud for gravearbejder i jorden. Registret er elektronisk og stiller oplysninger til rådighed for myndigheder, virksomheder og privatpersoner om, hvem der ejer nedgravede ledninger i jorden. Registeret skal både omfatte oplysninger om eksisterende, nedgravede ledninger, og det skal fremover anvendes ved nedgravning af nye ledninger, hvor ledningsejere har pligt til at registrere nye etableringer. Hvem er omfattet af lovforslaget? Alle virksomheder der ejer ledninger, dvs. Ejere af kollektive forsyningsnet for telefon, elektricitet, vand, gas, varme, fællesantenne, kabel-tv samt offentlige spildevandsnet, fx kommunale og private vandværker, Københavns Energi, TeleDanmark, osv. Ledningsejere, som har ledninger beliggende i en offentlig eller privat fællesvej, fx landbrug med vandingsanlæg, hvor vandledningen krydser offentlig vej og produktionsvirksomheder med rørledninger (til olie eller andet), hvor det er nødvendigt med rørføring under offentlig vej Ejere af private telenet, når disse har en årlig indtægt fra forbrugere, som ikke er medejere, på mere end kr. pr. år, fx et privat edb-netværk eller tv-netværk, hvor brugerne (lokale grundejere) har dannet et selskab Samt alle der udfører gravearbejder på offentlig vej eller privat fællesvej, fx entreprenører. Hvilke nye administrative opgaver er der for ledningsejere? 1. Ledningsejere skal indberette oplysninger til registret om: a) Ledningsejerens navn og CVR-nummer, b) Ledningsejerens postadresse samt evt. elektronisk postadresse, telefon- og telefaxnummer, 21 Fokuspanel: Register over ejere af nedgravede ledninger

25 c) Ledningsejerens interesseområde, dvs. det geografisk afgrænsede område, hvor ledningerne er gravet ned. Området kan angives som både net, vej, kommune m.v. Der er mulighed for at foretage en online indberetning ved at klikke og markere på det geografiske område som ens interesseområde dækker. Fx, virksomheder med få ledninger markerer den vej hvor ledningerne ligger på, mens virksomheder med et større ledningsnet markerer eksempelvis kommunen. d) Ledningstyper og forsyningens art. Erhvervs- og Boligstyrelsen vurderer, at ledningsejere vil bruge ca. halvanden time til at registrere oplysninger pr. interesseområde samt ca. en halv time årligt til vedligeholdelse af oplysningerne på registret. 2. Ledningsejere skal opdatere oplysningerne inden for 14 dage, hvis der sker ændringer i de faktiske forhold. 3. Ledningsejere, som har ledninger liggende på en privat grundejers ejendom, har pligt til at angive præcist hvor ledningen ligger. Hvilke nye administrative opgaver er der for virksomheder, der udfører gravearbejde? 1. Lovforslaget betyder, at man skal forespørge på registret, inden man graver i jorden. Registret oplyser, hvem der ejer ledninger i graveområdet, og hvor man kan få nærmere information om ledningerne. Gravearbejdet skal derefter tilrettelægges ud fra oplysningerne. Forespørgeren skal indtaste oplysninger om: a) Gravearbejdets art (formål), b) Gravestedet (adressen) og c) Det forventede tidspunkt for påbegyndelse og afslutning af gravearbejdet. 2. Systemet sender en kvittering som bevis på, at forespørgeren har indhentet oplysninger fra det pågældende graveområde. Der er ikke krav om, at kvitteringen skal opbevares, men det kan få betydning for en eventuel retssag, om man har forespurgt på registret. 22 Fokuspanel: Register over ejere af nedgravede ledninger