PRISUDVIKLINGEN FOR FORSKELLIGE GRUPPER

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PRISUDVIKLINGEN FOR FORSKELLIGE GRUPPER"

Transkript

1 i:\november 99\prisudviklingen-grupper-mh.doc Af Martin Hornstrup 23. november 1999 RESUMÉ PRISUDVIKLINGEN FOR FORSKELLIGE GRUPPER Dette notat udregner prisudviklingen for forskellige socioøkonomiske grupper og viser hvor stor variation, der er i inflationen, hvis man tager højde for, at socioøkonomiske grupper har forskellig forbrugssammensætning. Vi konkluderer, at der er forskel i den årlige prisudvikling, når man tager højde for, at f.eks. lønmodtagere, studerende og pensionister har et forskelligt forbrug. At bruge forbrugerprisindekset vil derfor kun være en tilnærmelse, hvor der er en vis usikkerhed i resultaterne, specielt når man ser på grupper, der i forbrugsmønster afviger noget fra gennemsnittet. Det gælder især pensionister, studerende og arbejdsløse. For perioden er den årlige afvigelse til forbrugerprisindekset ekskl. bolig for studerende på 0,23 pct. point., hvilket skal sættes i forhold til en årlig inflation på mellem 0,8 og 2,2 pct. jf. forbrugerprisindekset. Set over hele perioden er der dog ikke de store forskelle i inflationen ekskl. bolig for de forskellige socioøkonomiske grupper, men inflationsudviklingen fra dækker over to perioder, hvor enkelte socioøkonomiske grupper har afviget systematisk fra gennemsnittet. Det drejer sig om perioden og En udregning af realindkomstudviklingen fra 1990 og frem giver det resultat, at bruger man det socioøkonomisk korrigerede prisindeks frem for forbrugerprisindekset, vil der på den reale disponible indkomstfremgang i 1995 være ca. 900 kroners forskel mellem en studerende og en pensionist på trods af, at de i 1990 havde samme disponible indkomst efter skat og bolig ( kr. i dette eksempel). Studerende har oplevet højere prisudvikling fra og derfor har de 480 kr. mindre i realindkomstfremgang i forhold til, hvis man benytter forbrugerprisindekset. Pensionister har oplevet en knap så høj prisudvikling, og deres realindkomstfremgang er derfor 410 kr. højere, end hvis man benytter forbrugerprisindekset. Fra er prisudviklingen modsat for hhv. studerende og pensionister, og derfor ligger pensionisters realindkomstfremgang kun 330 kr. over studerendes i 1998.

2 2 PRISUDVIKLINGEN FOR FORSKELLIGE GRUPPER Prisudviklingen eller inflationen bliver typisk målt med forbrugerprisindekset. I forbrugerprisindekset tager man højde for prisudviklingen for flere hundrede forskellige varegrupper. Disse varegrupper danner basis for det samlede forbrugerprisindeks, afhængig af hvor meget hver varegruppe fylder i det daglige forbrug. Vægtene er opgjort på grundlag af nationalregnskabets opgørelse af privat forbrug og forbrugsundersøgelsen. Det vil sige, at man får en prisudvikling for en gennemsnitsperson med et gennemsnitsforbrug. Spørgsmålet er hvor stor variation, der er i inflationen, hvis man tager højde for, at forskellige socioøkonomiske grupper har forskelligt forbrug. Dette notat ser på prisudviklingen for forskellige socioøkonomiske grupper. Udgangspunktet er et udtræk fra forbrugsundersøgelsen, hvor vi på detaljeret niveau har forbrugssammensætningen. De socioøkonomiske grupper, vi ser på, er følgende: Socioøkonomiske grupper Selvstændige Lønmodtagere Dagpenge Studerende Pensionister Øvrige ude af erhverv Dækker over følgende husstande Selvstændigt erhvervsdrivende Lønmodtagere, kvalifikationer på mellemste niveau Arbejdsløse Under uddannelse Pensionister,efterlønsmodtagere og førtidspensionister Øvrige: F.eks. kontanthjælpsmodtagere, hjemmegående o.l. De socioøkonomiske grupper lønmodtagere højt niveau og lønmodtagere grundniveau er ikke medtaget. Lønmodtager grundniveau ligger meget tæt op ad gennemsnittet og for overskuelighedens skyld er kun gruppen lønmodtagere mellem niveau medtaget, der blot betegnes som lønmodtagere. Vi ser på inflationen for varer og tjenester ekskl. bolig. Dette skyldes problemet med at opgøre prisudviklingen i boligudgifter. Prisudviklingen afhænger for det første af, om man bor til leje eller i ejerbolig. Bor man i ejerbolig, er der samtidig stor forskel i prisudviklingen afhængigt af om og hvor meget, man har betalt lånet ud. Er boligen gældfri er der jo stort set ingen boligudgift. Bor man i lejebolig, vil prisudviklingen være afhængig af, om man får boligsikring eller ej. Boligsikring kan reducere en huslejestigning og dermed reducere prisudviklingen.

3 3 Først præsenterer vi resultaterne i afsnit 1. Dernæst vises grundlaget for udregningerne i afsnit 2-4. Afsnit 2 indeholder de forskellige sociogruppers forbrugssammensætning på hovedvaregrupper. I afsnit 3 vises prisudviklingen for hovedgrupperne og i afsnit 4 er prisudviklingen på hovedgrupper for de socioøkonomiske grupper. Bilag 1 forklarer, hvordan udregningerne er foretaget. 1) Inflationen korrigeret for socioøkonomiske grupper Den samlede inflation for de forskellige socioøkonomiske grupper afhænger af både de enkelte varegruppers andel af forbruget og af prisudviklingen for disse varegrupper. Figur 1 og 2 viser den årlige inflation for de socioøkonomiske grupper. Overordnet er der en ganske pæn overensstemmelse mellem de enkelte inflationsmål. De socioøkonomiske grupper, der skiller sig ud, er pensionister, studerende, dagpengemodtagere samt øvrige uden for erhverv. Selvstændige og lønmodtagere følger ganske pænt den samlede inflation, som det fremgår af figur 1. Afvigelserne fra den samlede inflation er på under 0,1 pct. point for hvert år. Dagpengemodtagere har derimod en lidt større afvigelse fra gennemsnittet på mellem 0,05 og 0,15 pct. point. Figur 1. Årlige inflation fra 1990 til 1998 Procent Selvstændige Lønmodtager Dagpenge Gennemsnit p:\mh\register\forbrugsundersøgelse\pcp-minus-husleje.xls resultater

4 4 I figur 2, der viser inflationen ekskl. bolig for studerende, pensionister og øvrige uden for erhverv, er afvigelserne fra gennemsnittet noget større. Studerende har i starten af 90 erne oplevet en inflation, der ligger noget over gennemsnittet, hvorimod prisudviklingen har været mindre i sidste halvdel af 90 erne. De studerendes inflation varierer fra at ligge 0,53 pct. point over gennemsnittet i 1991 til at ligge 0,40 pct. point under i I gennemsnit for hele perioden er afvigelsen i den årlige inflation på 0,23 pct. point pr. år for studerende. Prisudviklingen for pensionister varierer også ganske meget. I modsætning til studerende har pensionister en lavere inflation i starten af 90 erne og en højere inflation i slutningen af 90 erne. I gennemsnit for hele perioden er afvigelsen i den årlige inflation på 0,14 pct. point pr år. Figur 2. Årlig inflation fra 1990 til 1998 Procent Studerende Pensionister Øvrige ude af erhverv Gennemsnit p:\mh\register\forbrugsundersøgelse\pcp-minus-husleje.xls resultater Man kan altså konkludere at der er forskel i den årlige inflation mellem de enkelte socioøkonomiske grupper. Specielt for studerende, pensionister og dagpengemodtagere. Forskellen skyldes dels mængdeeffekter (forskel i vægtgrundlag som betyder, at man har forskelligt forbrug) og dels priseffekter (forskel i prisudviklingen på de hovedvaregrupper man forbruger). Vi har undersøgt, hvorvidt denne forskel ensidigt kan tilskrives pris eller mængdeeffekter. Der er dog ikke noget entydigt billede af dette. Nogle år er det priseffekten, der dominerer. Andre år er det mængdeeffekten, der dominerer, og atter andre år er der både pris- og mængdeeffekter.

5 5 Den samlede inflation fra 1990 til 1998 På trods af en årlig variation, som vist ovenfor, er der en begrænset forskel i den samlede inflation ekskl. husleje i perioden set under ét. Søjle 1 i tabel 1 viser inflationen for de socioøkonomiske grupper. Det overordnede inflationsmål ekskl. husleje har været på 15 pct.. Det resultat ligger højere end for pensionister med en inflation over perioden på 14,4 pct.. I modsætning hertil har studerende, lønmodtagere og øvrige ude af erhverv et årligt gennemsnit på 15,1 pct. Den samlede afvigelse i inflationen fra mellem de socioøkonomiske grupper er ikke større end 0, 7 pct. point. Dette er værd at bemærke i forhold til de relativt store afvigelser i prisudviklingen for de enkelte hovedvaregrupper, som vises i afsnit 4, hvor der konstateres forskelle i prisudvikling på helt op til 9 pct. point. Den samlede udvikling dækker dog over 2 perioder med forskellig prisudvikling. Første periode fra og anden periode fra Søjle 2 og 3 viser den gennemsnitlige årlige inflation for disse 2 perioder. Som det fremgik af figur 1 og 2, har studerende oplevet en prisudvikling, der ligger noget fra gennemsnittet. I perioden har inflation været 1 pct. point over gennemsnittet. Derimod er studerendes inflation fra på 0,8 pct. under gennemsnittet. De to perioder går ud med hinanden, så den samlede inflation ekskl. bolig siden 1990 er for studerende på 15,1 pct. i modsætning til gennemsnittet på 15,0 pct. Pensionister har først i 90 erne haft en prisudvikling ekskl. bolig, der ligger 0,8 pct. point under gennemsnittet, men i perioden fra er inflationen 0,3 pct. point over gennemsnittet. Det ændrer dog ikke ved, at inflationen ekskl. bolig for pensionister holder sig under gennemsnittet. Dagpengemodtagere holder sig lidt under gennemsnittet for hele perioden med en inflation, der er 0,2 pct. point lavere. Dog har dagpengemodtager haft en højere inflation i perioden fra , om end med kun 0,2 pct. point.

6 6 Tabel 1. Den årlige inflation, ekskl. husleje Den samlede inflation i pct. for perioden Den samlede inflation i pct. for perioden Den samlede inflation i pct. for perioden Gennemsnit Selvstændige* Lønmodtagere Dagpenge Studerende Pensionister Øvrige ude af erhverv Note: Inflationen for skal ganges på inflationen for for at få den samlede inflation for perioden. *) Det er pga. afrunding, at prisudvikling for selvstændige ser ud til at være større, når man ser på delperioderne. Spørgsmålet er, om disse forskelle har nogen praktisk betydning. Lad os med et eksempel se på udviklingen i den disponible indkomst ekskl. bolig for en studerende og en pensionist og sammenligne de reale indkomster. Vi følger 4 personer fra 1990 og frem til De har hver en nominel disponibel indkomst efter boligudgift på kr. i 1990 og en nominel disponibel indkomstfremgang på 2,5 pct. om året. Det interessante spørgsmål er, hvad deres reale indkomst er i hhv og i Og ikke mindst om der er forskel på den reale indkomst i forhold til en gennemsnitsbetragtning (forbrugerprisindekset). Tabel 2 viser udregninger på dette. Tabel 2. Eksempel på realindkomstudvikling for socioøkonomiske grupper Disp. indkomst efter boligudgift 1990 Disp. indkomst efter boligudgift 1995 Forskel til gennemsnit i 1995 kroner, årets priser Disp. indkomst efter boligudgift 1998 Nominelle indkomst Reale indkomst (1990 priser): kroner, 1990 priser Gennemsnit Forskel til gennemsnit i 1998 Dagpenge Studerende Pensionister Note: Den nominelle disponible indkomst efter skat og bolig i 1990 er hævet med 2,5 pct. om året. Det stemmer stort set overens med den faktiske udvikling. Ser man på perioden fra , er der stor forskel på den reale indkomst. Bruger man forbrugerprisindekset, giver det i 1995 en realindkomst i 1990 niveau på kr. Men en studerende vil kun have

7 kr. i 1990 niveau. Prisudviklingen for de varer, som studerende køber, samt den sammensætning af forbruget en studerende har, betyder, at man så at sige har 480 kr. mindre til forbrug, end hvis man benytter forbrugerprisindekset. En pensionist har derimod 410 kr. mere til forbrug, når man tager hensyn til pensionisters specifikke forbrugsmønster. Der er altså i 1995 en forskel på 890 kr. mellem en studerende og en pensionist, når man tager højde for deres forbrugsmønster på trods af, at de havde samme indkomst i 1990 og samme nominelle indkomstfremgang. En forskel, man ikke opdager, når man blot benytter forbrugerprisindekset. Realindkomstfremgangen i indkomst efter skat og boligudgifter for pensionister fra ligger altså noget over studerendes realindkomstfremgang. Perioden fra har den direkte modsatte effekt af perioden fra Studerende har i 1998 en real disponibel indkomst efter boligudgifter på kr. i 1990 niveau, hvilket er 70 kr. mindre, end hvis man benytter forbrugerprisindekset. Prisudviklingen har altså været gunstig for studerende i de seneste år og det har betydet, at prisudviklingen samlet set kun er lidt over gennemsnittet i Pensionister har haft en højere inflation fra , hvilket betyder, at den reale disponible indkomst efter boligudgift i 1998 er 260 kr. over beregninger med brug af forbrugerprisindekset målt i 1990 niveau. Vi kan altså konkludere, at der er forskel i den årlige prisudvikling, når man tager højde for, at lønmodtagere, studerende og pensionister har et forskelligt forbrug. At bruge forbrugerprisindekset vil derfor kun være en tilnærmelse, hvor der er en vis usikkerhed i resultaterne, specielt når man ser på grupper, der i forbrugsmønster afviger fra gennemsnittet. Det er f.eks. studerende og pensionister, som det fremgår nedenfor. Set over hele perioden er der ikke de store forskelle i inflationen ekskl. bolig for de forskellige socioøkonomiske grupper, men inflationsudviklingen fra dækker over 2 perioder, hvor enkelte socioøkonomiske grupper har afviget systematisk fra gennemsnittet. Det drejer sig om perioden og I de følgende afsnit går vi tættere på de 11 hovedvaregrupper, som forbrugerprisindekset ekskl. bolig består af og beskriver forskellene mellem de socioøkonomiske grupper. 2) Forbrugssammensætning Forskel i inflationsudviklingen kan finde sted alene, fordi vægtgrundlaget er forskelligt. Tabel 3 viser vægtgrundlaget for varer og tjenester ekskl. bolig for 11 hovedvaregrupper. Gennemsnittet er det offi-

8 8 cielle vægtgrundlag fra sep Vægtgrundlaget for de øvrige socioøkonomiske grupper er udregnet på basis af forbrugsundersøgelsen og normeret, så det kan sættes i forhold til det officielle vægtgrundlag (se endvidere bilag 1). Vægtgrundlaget dækker over, hvordan forbruget er sammensat. Forskel i forbrugsandele mellem socioøkonomiske grupper skyldes for det første, at man har forskellig indkomst, dernæst også at man prioriterer forskelligt. Derudover har det betydning, at der er forskel i familiestørrelsen for de socioøkonomiske grupper. Studerende dækker over en husstand på 1,3 person, heraf 0,1 barn, hvorimod lønmodtagere dækker over en husstand på 2,6 person, heraf 0,8 barn. Det er klart, at husstande med mange børn har et andet forbrugsmønster end husstande uden børn. Tabel 3. Vægtgrundlag i forbrugerprisindekset for socioøkonomiske grupper, 1996 Gennemsnit Selvstændige Lønmodtagere Dagpenge procent Studerende Pensionister Øvrige ude af erhverv Fødevarer Drikkevarer Tobaksvarer Beklædning og fodtøj Brændsel, el, gas, varme Boligudstyr Helseudgifter Transport Telefon og porto Fritidsudstyr Andre varer og tjenester I alt Anm.: Hovedgruppen brændsel, el, gas varme indeholder også posten vedligeholdelse. Fødevareandelen af forbruget er meget stabilt. Det udgør mellem 16,3 og 20,7 pct. af det samlede forbrug, højest for pensionister. Det er bemærkelsesværdigt, at studerende på trods af deres lave indkomst har så lav en budgetandel af fødevarer. Drikkevarer fylder mellem 3,9 og 5,8 pct. og tobaksvarer mellem 2,4 og 5,1 pct. af budgettet. Samlet fylder varegrupperne mest for dagpengemodtagere. Dagpengemodtagere har til gengæld et væsentligt lavere forbrug af beklædning og fodtøj.

9 9 Udgifter til brændsel og el. mv. fylder kun lidt i budgettet for studerende, men meget for pensionister. Transportudgifter er en væsentlig mindre post på budgettet for pensionister end resten af grupperne. Studerende skiller sig ud ved at have meget høje andele af varegruppen fritidsudstyr, der bl.a. dækker over computere og af varegruppen andre varer og tjenester, som bl.a. indeholder posten restaurationsbesøg altså også fast-food, hvilket sikkert kan forklare studerendes lave forbrug af fødevarer. 3) Forskel i prisudvikling på hovedgrupper De 11 hovedvaregrupper, som er repræsenteret i vægtgrundlaget, har hver en prisudvikling uafhængig af de øvrige varegrupper. Figur 3-5 viser prisudviklingen fra for de 11 hovedvaregrupper for en lønmodtager. Den gennemsnitlige inflation ekskl. bolig er steget med 15,1 pct. siden Det dækker dog over store variationer. Tobaksvarer har oplevet den største inflation med 27,6 pct. og drikkevarer har den laveste prisudvikling med en stigning på kun 1,5 pct. siden Figur 3. Den gennemsnitlige prisudvikling på hovedgrupper, Procent Forbrugerprisindeks, i alt Fødevarer Drikkevarer Tobaksvarer Beklædning og fodtøj p:\mh\register\forbrugsundersøgelse\pcp-minus-husleje.xls cpi-mh Kilde: Danmarks Statistiks Forbrugsundersøgelsen og egne beregninger. Det er kendetegnende, at der er stor variation i prisudviklingen over tid. Priserne for drikkevarer faldt ligefrem fra , men har siden fulgt prisudviklingen på de øvrige varer. Beklædning og fodtøj steg frem til 1994, men derefter er prisudviklingen stagneret.

10 10 Figur 4. Den gennemsnitlige prisudvikling på hovedgrupper, Procent Forbrugerprisindeks, i alt Brændsel, el, gas, varme Boligudstyr Helseudgifter Transport p:\mh\register\forbrugsundersøgelse\pcp-minus-husleje.xls cpi-mh Prisen for brændsel, el, gas og varme var stort set uændret fra , hvorefter brændsel mv. har haft den største stigning i priserne fra Helseudgifterne er i perioden steget med 6,2 procent, hvilket i høj grad kan tilskrives prisudviklingen fra Figur 5. Den gennemsnitlige prisudvikling på hovedgrupper, Procent Forbrugerprisindeks, i alt Telefon og porto Fritidsudstyr, underholdning Andre varer og tjenester p:\mh\register\forbrugsundersøgelse\pcp-minus-husleje.xls cpi-mh

11 11 Telefon og porto steg frem til 1994, men derefter er prisudviklingen stagneret og endog faldet inden for de seneste år. Fritidsudstyr og andre varer og tjenesters prisudvikling ligger meget tæt op af gennemsnittet. 4) Prisudviklingen på hovedgrupper fordelt på socioøkonomiske grupper De 11 hovedposter dækker hver over mange flere varegrupper på et mere detaljeret plan. Forbruget af de detaljerede varegrupper vil naturligvis være forskelligt fra person til person. Derfor vil inflationsudviklingen for hver hovedpost ikke være ens for de socioøkonomiske grupper. Det betyder altså, at ud over, at der er forskel i inflation for de forskellige socioøkonomiske grupper som følge af forskel i de 11 hovedposters andel af forbruget, så vil der også være en forskel som følge af, at prisudviklingen er forskellig for hovedposterne. Det følgende afsnit viser udvalgte hovedposters prisudvikling for de socioøkonomiske grupper. Tabel 4 viser inflationen for drikkevarer fordelt på de socioøkonomiske grupper. Priserne faldt fra med mellem 7 og 9 pct. Siden 1993 er priserne steget til lidt over 1990 niveau. I gennemsnit er priserne over hele perioden steget med 1,5 pct. For pensionister er priserne faktisk stadig under 1990 niveau (0,3 pct. lavere end i 1990). Dagpengemodtagere er først i 1998 oversteget 1990 niveauet med 0,7 pct. De øvrige socioøkonomiske grupper ligger med en stigning siden 1990 på op til 3 pct. Tabel 4. Prisudvikling på drikkevarer for socioøkonomiske grupper Indeks 1990=100 Gennemsnit 92,2 110,1 101,5 Selvstændig 92,4 111,4 103,0 Lønmodtager 92,8 110,0 102,2 Dagpenge 91,4 110,2 100,7 Studerende 92,3 112,4 103,7 Pensionist 91,8 108,6 99,7 Øvrige ude af erhverv 92,3 111,8 103,3 Drikkevarer indeholder 3 poster: læskedrikke, vin og spiritus samt øl. Prisen for vin og spiritus er uændret, og øl er faldet med 6,3 pct. siden Derimod er prisen for læskedrikke steget med 26, 6 pct. siden Pensionister og dagpengemodtagere, der drikker relativt mere vin og øl, har derfor haft glæde af, at prisudviklingen på disse varer stort set ikke er ændret siden 1990, hvorimod stude-

12 12 rende, der drikker relativt mere af læskedrikke, rammes hårdere af de relativt store prisstigninger på disse varer. Tabel 5 viser prisudviklingen på fritidsudstyr. Der har været en jævn stigning over hele perioden, men grundet forskel i forbruget af de vareposter, der er indeholdt i fritidsudstyr, er prisudviklingen for fritidsudstyr meget forskellig. Tabel 5. Prisudvikling på fritidsudstyr for socioøkonomiske grupper Indeks 1990=100 Gennemsnit 115,4 Selvstændig 115,3 Lønmodtager 115,6 Dagpenge 114,3 Studerende 113,7 Pensionist 118,7 Øvrige ude af erhverv 112,9 Priserne for fritidsudstyr er steget med mellem 12,9 pct. for øvrige uden for erhverv og 18,7 pct. for pensionister. Den store forskel skyldes, at pensionister bruger relativt mest af posterne: underholdning, bøger, aviser samt blade, som er steget med mellem procent siden Derimod har studerende og tilsyneladende også øvrige ude af erhverv haft et relativt større forbrug af elektronik og computere mv., som er faldet i pris. Den samlede forskel i prisudviklingen for hovedvaregrupperne mellem socioøkonomiske grupper er vist i tabel 6. Det er pensionister, studerende, dagpengemodtagere og øvrige ude af erhverv, der typisk afviger mest fra gennemsnittet.

13 13 Tabel 6. Prisudvikling fra 1990 til 1998 Varegruppe Den gennemsnitlige prisudvikling Indeks 1990=100 Hvilken gruppe oplever højeste prisstigning Højeste niveau Hvilken gruppe oplever laveste prisstigning Indeks 1990=100 Fødevarer 116,3 Pensionister 116,5 Øvrige ude af erhverv Laveste niveau Forskel i pct. point ml. højeste og laveste prisstigning pct. point Indeks 1990= ,5 Drikkevarer 101,5 Studerende 103,7 Pensionister 99,7 4,0 Beklædning og fodtøj Brændsel, el, gas og varme 107,2 Dagpenge 108,3 Studerende / selvstændige ,3 111,1 Studerende 114,3 Pensionister 109,2 5,1 Boligudstyr 114,1 Øvrige ude af erhverv 115,6 Studerende 113,4 2,2 Helseudgifter 106,2 Dagpenge 109,4 Pensionister 100,3 9,1 Transport 119,5 Studerende 120,4 Selvstændige 118,6 1,8 Fritidsudstyr 115,4 Pensionister 118,7 Øvrige ude af erhverv Andre varer og tjenester 117,7 Pensionister 119,1 Øvrige ude af erhverv 112,9 5,8 116,1 3 Note: Vores datagrundlag har ikke opdelt forbug af varegrupperne tobaksvarer samt telefon og porto. Prisudviklingen er derfor ens for alle sociogrupperne og de to varegrupper er derfor er de ikke med i denne tabel.

14 14 Bilag 1: Metode til udregning af socioøkonomisk korrigeret forbrugerprisindeks Opdeling på socioøkonomiske grupper Forbrugsundersøgelsen dækker kun ca personer. Derfor betyder en opdeling på socioøkonomiske grupper at flere af grupperne bliver meget små i antal personer. Resultaterne vil af den grund være usikre, fordi stikprøven er meget lille, men det er nu engang vilkårene ved brug af Forbrugsundersøgelsen. Vægtgrundlag Vægtgrundlag for de socioøkonomiske grupper er udregnet ved at benytte et udtræk fra forbrugsundersøgelsen opdelt på socioøkonomiske grupper. Det er så vidt muligt forsøgt at fordele forbruget efter vægtgrundlaget i forbrugerprisindekset, men dette har ikke været muligt at gøre helt nøjagtigt. Derfor, for at normere vægtgrundlaget for de socioøkonomiske grupper til forbrugerprisindeksets vægtgrundlag er der først fundet den procentvise afvigelse fra gennemsnittet af det socioøkonomiske vægtgrundlag. Dernæst er denne procentvise afvigelse benyttet til at finde de socioøkonomiske vægtgrundlag med udgangspunkt i forbrugerprisindekset. Vi opererer med 42 vareposter fordelt på de 11 hovedvaregrupper, der indgår i forbrugerprisindekset ekskl. bolig (hvor vareposten vedligeholdelse er lagt ind under varegruppen brændsel, el, gas, og varme). Udregning af prisudviklingen sammenlignet med forbrugerprisindekset Udregninger af prisudviklingen gøres med priserne for de enkelte vareposter samt et såkaldt kædet Laspeyres indeks. Det betyder at man har fast vægte og følger udviklingen i priserne, men vægtene ændres af og til for at modsvare det faktiske forbrug, der trods alt ændrer sig over tid. Danmarks Statistik udregner prisindekset ud fra månedspristal. Det betyder ligeledes at ændring af vægtgrundlag også sker mellem 2 måneder. Vi har udregnet prisindekset ud fra årspristal og derfor også ændret vægtgrundlag mellem år. Siden 1990 er der benyttet 3 forskellige vægte og de er altså fornyet 2 gange (taget i brug feb og okt. 1996). Vi har altså skiftet vægt mellem 1990 og 1991 samt mellem 1996 og Der er en mindre afvigelse fra de forbrugerprisindeks ekskl. bolig, som Danmarks Statistik offentliggør og det må henregnes til denne forskel i udregning. Mængde- og priseffekter I notatet bruges udtrykket mængdeeffekt og priseffekt (eller prisudvikling). Mængdeeffekten er den ændring i prisindeksene, der skyldes forskel i forbrugsandele. For priseffekter gælder det, at priserne jo principielt er ens, når man ser på det mest disaggregerede niveau, uanset hvem der køber varen. (En liter mælk koster det samme uanset hvem der køber denne). Der kan selvfølgelig være forskel i priser for socioøkonomiske grupper, eksempelvis bus og togbilletter med rabat til pensionister og studerende, men forbrugerprisindekset opererer med ens priser for de enkelte vareposter. Grunden til vi kalder det priseffekter skyldes det faktum at vi ser på de 11 hovedvaregrupper, der er i forbrugerprisindekset. Prisudviklingen for disse hovedvaregrupper er forskellige mellem de socioøkonomiske grupper fordi de har et forskelligt forbrug af de varer som indgår i den specifikke varegruppe. Denne forskel definerer vi som priseffekter, på trods af at forskel i priser jo faktisk skyldes forskel i forbrugsandele på de varegrupper, der indgår i den pågældende hovedvaregruppe. Eksempelvis hovedvaregruppen drikkevarer indeholder i vores datasæt 3 undergrupper: sodavand o.l., spiritus og vin samt øl. Studerende har oplevet en høj prisudvikling, fordi de drikker relativt mere af sodavand o.l., der er steget mest i pris. Pensionister derimod har oplevet en lav prisudvikling, fordi de drikker relativt mere af øl samt vin og spiritus, der er faldet i pris. Prisudviklingen for de 3 vareposter har været identisk for studerende og pensionister, men vægtningen af varerne er forskellig og det skaber forskel i prisudviklingen for hovedvaregruppen drikkevarer.

Priser. Pristallene pr. 1. juli :2. Højere inflation

Priser. Pristallene pr. 1. juli :2. Højere inflation Priser :2 Pristallene pr. 1. juli Højere inflation Forbrugerpriserne steg med 8,2 pct. i perioden 1. juli - 1. juli. Hermed øges inflationen væsentligt i forhold til de senere år, jf. figuren. Det er først

Læs mere

Priser. De grønlandske pristal pr. 1. januar :1. Forbrugerpriserne steg med 2,3 pct.

Priser. De grønlandske pristal pr. 1. januar :1. Forbrugerpriserne steg med 2,3 pct. Priser 2006:1 De grønlandske pristal pr. 1. januar 2006 Forbrugerpriserne steg med 2,3 pct. Stigende forbrugerpriser først og fremmest i 2. halvår Forbrugerpriserne steg med 2,3 pct. fra 1. januar til

Læs mere

Priser. Pristallene pr. 1. januar :1. Højere inflation

Priser. Pristallene pr. 1. januar :1. Højere inflation Priser 2008:1 Pristallene pr. 1. januar 2008 Højere inflation Forbrugerpriserne steg med 5,4 pct. i perioden 1. januar - 1. januar 2008. Hermed øges inflationen væsentligt i forhold til de senere år, jf.

Læs mere

Priser. De grønlandske pristal pr. 1. januar 2005 2005:1. Fra 1. juli 2004 til 1. januar 2005 er forbrugerpriserne steget med 0,8 pct.

Priser. De grønlandske pristal pr. 1. januar 2005 2005:1. Fra 1. juli 2004 til 1. januar 2005 er forbrugerpriserne steget med 0,8 pct. Priser :1 De grønlandske pristal pr. 1. januar Fra 1. juli til 1. januar er forbrugerpriserne steget med 0,8 pct. Årlig ændring i forbrugerpriserne på 1,1 pct. Prisen på olie er steget Fødevarepriserne

Læs mere

Priser. De grønlandske pristal pr. 1. juli 2003 2003:2

Priser. De grønlandske pristal pr. 1. juli 2003 2003:2 Priser 2003:2 De grønlandske pristal pr. 1. juli 2003 Halvårlig stigning i forbrugerpriserne på 1,1 pct. Huslejerne er steget med 7,5 pct. Priserne på fødevarer er faldet med 0,3 pct. Priserne på sodavand

Læs mere

Priser. De grønlandske pristal pr. 1. juli :2. Fortsat stigning i forbrugerpriserne

Priser. De grønlandske pristal pr. 1. juli :2. Fortsat stigning i forbrugerpriserne Priser :2 De grønlandske pristal pr. 1. juli Fortsat stigning i forbrugerpriserne Stigende forbrugerpriser også i forhold til tidligere Figur Forbrugerpriserne steg med 2,9 pct. fra 1. juli til 1. juli.

Læs mere

FEJLBEHÆFTET BEREGNING AF DE HØJERE OLIE- OG BENZINPRISER

FEJLBEHÆFTET BEREGNING AF DE HØJERE OLIE- OG BENZINPRISER i:\november-2000\olie-nov.doc Af Martin Hornstrup 28. november 2000 RESUMÉ FEJLBEHÆFTET BEREGNING AF DE HØJERE OLIE- OG BENZINPRISER Revisions- og konsulentfirmaet Deloitte & Touche har beregnet konsekvenserne

Læs mere

Priser Pristallene pr. 1. januar 2015

Priser Pristallene pr. 1. januar 2015 Priser Pristallene pr. 1. januar 2015 Pristallene pr. 1. januar 2015 Indhold 1. Indledning 3 2. Forbrugerprisindekset 4 3. Reguleringspristallet 11 4. Metode 15 5. Udgivelser 17 1. Formålet med prisstatistikken

Læs mere

REALINDKOMSTUDVIKLINGEN FOR DAGPENGE- OG KONTANTHJÆLPSMODTA- GERE

REALINDKOMSTUDVIKLINGEN FOR DAGPENGE- OG KONTANTHJÆLPSMODTA- GERE i:\september-99\6-a-mh.doc Af Martin Hornstrup September 1999 RESUMÈ REALINDKOMSTUDVIKLINGEN FOR DAGPENGE- OG KONTANTHJÆLPSMODTA- GERE I medierne er det blevet fremført, at dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Priser. Forbrugerpristallene pr. 1. januar 2016

Priser. Forbrugerpristallene pr. 1. januar 2016 Priser Forbrugerpristallene pr. 1. januar 2016 Forbrugerpriserne er det seneste halve år, for perioden juli 2015 til januar 2016 steget med 0,7 pct., hvilket er mindre end i den tilsvarende periode for

Læs mere

Priser Pristallene pr. 1. juli 2014

Priser Pristallene pr. 1. juli 2014 Priser Pristallene pr. 1. juli 2014 Pristallene pr. 1. juli 2014 Indhold 1. Indledning... 3 2. Forbrugerprisindekset... 4 3. Reguleringspristallet... 9 4. Metode... 12 5. Udgivelser... 14 1. Indledning

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE 9. august 2001 Af Martin Hornstrup Resumé: INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE Gennemsnitsskatten er steget for de fuldt beskæftigede til trods for et markant fald i marginalskatten siden 1993. Denne

Læs mere

4. Vægtgrundlag. 4.1 Dækning af varer og tjenester

4. Vægtgrundlag. 4.1 Dækning af varer og tjenester 25 4. Vægtgrundlag Vægtgrundlaget i forbrugerprisindekset opgøres på grundlag af husholdningernes udgifter til forbrug af varer og tjenester. Det anvendes ved sammenvejning af basisindeksene til prisindeks

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt

Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt Mens de danske familier i 2010 oplevede stigende rådighedsbeløb, udhules familiernes indkomstfremgang i 2011 af stigende skatter og forbrugspriser.

Læs mere

Modtagere af boligydelse

Modtagere af boligydelse 23. APRIL 215 Modtagere af boligydelse AF ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN OG TOBIAS WENZEL ANDERSEN Sammenfatning Der er i 211 253. folkepensionister, der bor i en husstand, som modtager boligstøtte. Det svarer

Læs mere

ÅRSAGER TIL STIGENDE INFLATION

ÅRSAGER TIL STIGENDE INFLATION 24. februar 2003 Af Thomas V. Pedersen Resumé: ÅRSAGER TIL STIGENDE INFLATION Inflationen er stigende og ligger over udlandets. Ifølge de seneste pristal var inflationen i januar 2,6 procent (årsniveau),

Læs mere

Priser 1. februar 2017

Priser 1. februar 2017 Priser 1. februar 2017 Prissammenligning mellem Grønland og Danmark Indledning Grønlands Statistik har fået udarbejdet en sammenligning af forbrugerprisniveauet i Grønland og Danmark. Prisundersøgelsen

Læs mere

5. Indkomstudvikling

5. Indkomstudvikling 64 - Indkomstudvikling 5. Indkomstudvikling 1995-2005 40 pct. i indkomststigning på 10 år Den gennemsnitlige indkomst for personer er steget med 39,4 pct. fra 1995 til 2005. For familier med én voksen

Læs mere

Priser. Prissammenligning mellem Grønland og Danmark. Indledning

Priser. Prissammenligning mellem Grønland og Danmark. Indledning Priser Prissammenligning mellem Grønland og Danmark Indledning Grønlands Statistik har fået udarbejdet en sammenligning af forbrugerprisniveauet i Grønland og Danmark. Prisundersøgelsen er blevet udarbejdet

Læs mere

Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 172 Offentligt. Departementet J.nr

Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 172 Offentligt. Departementet J.nr Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 172 Offentligt Departementet 21-9-25 J.nr. 25-318-411 Afgifternes fordelingsmæssige virkninger i forhold til husholdningernes samlede forbrug

Læs mere

Priser. 1. Pristallene pr. 1. juli 2015

Priser. 1. Pristallene pr. 1. juli 2015 Priser 1. Pristallene pr. 1. juli 2015 Forbrugerpriserne er det seneste halve år, for perioden januar 2015 til juli 2015 steget med 0,5 pct., hvilket er det samme som i den tilsvarende periode for et år

Læs mere

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Nettoformuerne bliver i stigende grad koncentreret hos personer over 6 år. For 15 år siden havde personer over 6 år knap 6 pct. af den samlede

Læs mere

STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001

STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001 17. april 2002 Af Jonas Schytz Juul - Direkte telefon: 33 55 77 22 Resumé: STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001 DA s lønstatistik for 2001 viser en gennemsnitlige stigning på 4,4 procent i timefortjenesterne

Læs mere

Prognoser for løn- og prisudviklingen

Prognoser for løn- og prisudviklingen 07-0347 - poul 06.02.2008 Kontakt: Poul Pedersen (Poul) - poul@ftf.dk - Tlf: 3336 8848 Prognoser for løn- og prisudviklingen Finansministeriet har i Økonomisk Redegørelse skønnet over udviklingen i dansk

Læs mere

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier i:\jan-feb-2001\skat-d-02-01.doc Af Martin Hornstrup 5. februar 2001 RESUMÈ DE KONSERVATIVES SKATTEOPLÆG De konservative ønsker at fjerne mellemskatten og reducere ejendomsværdiskatten. Finansieringen

Læs mere

Hvor længe vil reallønnen lide?

Hvor længe vil reallønnen lide? 08-0998 - poul - 12.08.2008 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Hvor længe vil reallønnen lide? Reallønnen har det ikke så godt for tiden. Årsagen er især stigende priser. Prisstigningerne

Læs mere

Stigende indkomstforskelle i København

Stigende indkomstforskelle i København Stigende indkomstforskelle i København Indkomstforskellen mellem de forskellige bydele i København og Frederiksberg er vokset. De højeste indkomster er på Frederiksberg, mens de laveste indkomster er på

Læs mere

Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen

Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Siden 1985 har både rige og fattige danskere oplevet en stigning i deres indkomst. I løbet af de seneste år er indkomstfremgangen imidlertid gået i stå

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Ny stigning i den danske fattigdom

Ny stigning i den danske fattigdom Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af

Læs mere

Reallønsfald for stort set alle

Reallønsfald for stort set alle 10-0719 - poul - 04.03.2011 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Reallønsfald for stort set alle Med tallene for lønudviklingen for 4. kvartal 2010 er der nu reallønsfald for alle sektorer

Læs mere

De skjulte skatter er galoperet i vejret under skattestoppet

De skjulte skatter er galoperet i vejret under skattestoppet De skjulte skatter er galoperet i vejret under skattestoppet Til trods for at regeringen indførte skattestoppet i 2001, er priserne på offentligt regulerede ydelser, de såkaldte skjulte skatter, steget

Læs mere

De usynlige skatter er steget voldsomt under VK

De usynlige skatter er steget voldsomt under VK De usynlige skatter er steget voldsomt under VK VK-regeringen har utallige gange advaret om, at en ny socialdemokratisk ledet regeringen vil bryde med skattestoppet, og at skatterne vil stige. Faktum er

Læs mere

Gæld i almene boliger

Gæld i almene boliger 15. maj 29 Specialkonsulen Mie Dalskov Direkte tlf.: 33 55 77 2 Mobil tlf.: 42 42 9 18 Gæld i almene boliger Analysen viser, at gæld ikke er mere udbredt blandt beboere i almene boliger end hos resten

Læs mere

Sammenligning af prisindeks for stregkoder med det officielle forbrugerprisindeks

Sammenligning af prisindeks for stregkoder med det officielle forbrugerprisindeks 27. juli 2015 TSJ Priser og Forbrug Sammenligning af prisindeks for stregkoder med det officielle forbrugerprisindeks Implementering af stregkoder Fra og med indeks for januar 2016 bliver priserne for

Læs mere

Boligejernes rådighedsbeløb ser solidt ud

Boligejernes rådighedsbeløb ser solidt ud 4. juni 2011 Boligejernes rådighedsbeløb ser solidt ud Redaktion Cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk De danske boligejeres privatøkonomi har ofte været i mediernes søgelys gennem de seneste

Læs mere

Ændring i disponibel indkomst for lønmodtagere som følge af pinsepakken

Ændring i disponibel indkomst for lønmodtagere som følge af pinsepakken i:\juni-2000\vel-a-06-mh.doc Af Martin Hornstrup 19.juni 2000 RESUMÈ MIDTVEJSSTATUS FOR PINSEPAKKEN Set fra samfundsøkonomisk side er der ingen tvivl om, at pinsepakken var et yderst fornuftigt finanspolitiks

Læs mere

Kvinders andel af den rigeste procent stiger

Kvinders andel af den rigeste procent stiger Kvinders andel af den rigeste procent stiger For den rigeste procent af danskere mellem 25-59 år den såkaldte gyldne procent, har der været en tendens til, at kvinder udgør en stigende andel. Fra at udgøre

Læs mere

Analyse 3. februar 2014

Analyse 3. februar 2014 3. februar 2014 Hvor bor de økonomisk fattige? Af Kristian Thor Jakobsen I 2013 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. I dette notat ses på, hvordan fattige personer

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING

STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING p:\gs\mb\studerende-mb.doc 1. september 2006 af Mikkel Baadsgaard dir. tlf. 33557721 STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING Den 8. august 2006 bragte Jyllandsposten tal fra SU-styrelsen, der blandt andet viste,

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Både fattigdommen og antallet af fattige børn i Danmark stiger år efter år, og særligt yderkantsområderne er hårdt ramt. Zoomer man ind på Nordsjælland,

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen

Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen Efter den rigeste procent i Danmark blev relativt hårdt ramt af faldende aktiekurser ovenpå finanskrisen, har de oplevet en rekordvækst i indkomsten

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt 4. maj 2016 J.nr. 16-0472995 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 336 af 6. april 2016 (alm. del).

Læs mere

Lønudviklingen i 2010 er revideret nedad for ansatte i staten.

Lønudviklingen i 2010 er revideret nedad for ansatte i staten. 10-0719 - poul 14.01.2011 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lønudviklingen i 2010 er revideret nedad for ansatte i staten. Danmarks Statistik (DST) har rettet tallene for lønudviklingen

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer

Folkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer ÆLDRE I TAL 2016 Folkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer Ældre Sagen November 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation.

Læs mere

Analyse 27. marts 2014

Analyse 27. marts 2014 27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse

Læs mere

Konjunktur. Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 2005 2005:2. Sammenfatning

Konjunktur. Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 2005 2005:2. Sammenfatning Konjunktur 25:2 Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 25 Sammenfatning Fremgangen i den grønlandske økonomi fortsætter. Centrale økonomiske indikatorer for 1. halvår 25 peger alle i samme

Læs mere

Siden krisen: Fem gode år for direktørerne

Siden krisen: Fem gode år for direktørerne Analyse 5. oktober 215 Siden krisen: Fem gode år for direktørerne I perioden siden finanskrisen er lønnen på direktionsgangene steget mere end på byggepladserne. Således er den gennemsnitlige direkte månedsløn

Læs mere

Stigning i arbejdsløsheden i august

Stigning i arbejdsløsheden i august Arbejdsløsheden i august 2016 Den 29. september 2016 Stigning i arbejdsløsheden i august Antallet af arbejdsløse steg med 1.400 fuldtidspersoner fra juli 2016 til august 2016, så bruttoarbejdsløsheden

Læs mere

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene

Læs mere

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Selvom alle danske familier får flere penge mellem hænderne næste år, er der tale om en historisk lav fremgang sammenlignet med tidligere.

Læs mere

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,

Læs mere

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ 18. oktober 2007! " # %$&'&(())** 3(16,216,1'%(7$/,1*(5 5HVXPp 3HUVRQHUPHOOHPnULQGEHWDOHULJHQQHPVQLWSURFHQWDIEUXWWRLQG NRPVWHQSnSHQVLRQVRSVSDULQJHU'HWWHJHQQHPVQLWG NNHURYHUHQVWRU YDULDWLRQDIK QJLJDIHWQLVNKHUNRPVWLQGNRPVWRJVRFLRJUXSSH'HUHU

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr af 31. marts 2006.

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr af 31. marts 2006. Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 273 Offentligt J.nr. 2006-318-0508 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 273-278 af 31. marts 2006. (Alm. del). Kristian

Læs mere

Den rigeste procent oplever rekordhøj indkomstfremgang

Den rigeste procent oplever rekordhøj indkomstfremgang Den rigeste procent oplever rekordhøj indkomstfremgang Mens den rigeste procent har oplevet rekordhøj indkomstfremgang siden, så har indkomstfremgangen været rekordlav for alle andre indkomstgrupper i

Læs mere

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De seneste 30 år er uligheden vokset støt, og de rigeste har haft en indkomstfremgang, der er væsentlig højere end resten af befolkningen.

Læs mere

Figur 1. Voksne københavnere opdelt på familieform ultimo

Figur 1. Voksne københavnere opdelt på familieform ultimo KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT Besvarelse af uddybende spørgsmål fra Sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen ang. lighedsudredning Sagsbeskrivelse Økonomiudvalget

Læs mere

Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste

Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser, som følge af de skattepakker regeringen har gennemført i perioden fra

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Mange unge mænd mistede deres job under krisen

Mange unge mænd mistede deres job under krisen Tabte arbejdspladser:. unge har mistet deres job under krisen Mange unge mænd mistede deres job under krisen Siden sommeren, hvor arbejdsløsheden begyndte at stige, er beskæftigelsen blandt de unge 1--årige

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 42

KonjunkturNYT - uge 42 KonjunkturNYT - uge. oktober 9. oktober Danmark Lavere forbrugerprisinflation i september Inflationen i Danmark lavere end i euroområdet i september Internationalt USA: Stigende inflation, industriproduktion

Læs mere

Hvor meget dyrere er det at leve i Grønland end i Danmark?

Hvor meget dyrere er det at leve i Grønland end i Danmark? 1. marts 2017 2017:4 Hvor meget dyrere er det at leve i Grønland end i Danmark? Af Zdravka Bosanac og Daniel Schütt (Grønlands Statistik) Forbrugerpriserne er højere i Grønland end i Danmark. Men hvor

Læs mere

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og Chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 9. december 2013 Notatet gennemgår konsekvenserne af et ydelsesloft på et niveau svarende til en disponibel

Læs mere

Løn- og prisudviklingen 2. kvartal 2008

Løn- og prisudviklingen 2. kvartal 2008 08-0998 - poul - 15.09.2008 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Løn- og prisudviklingen 2. kvartal 2008 Lønindeksene for maj måned stiger med 5,6 procent i statens område, 4,6 for den

Læs mere

Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen

Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen Kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen vil kraftigt øge antallet af fattige i Danmark og vil næsten fordoble antallet af fattige børn. Det skyldes,

Læs mere

Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark

Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark De Økonomiske Råd pegede i deres efterårsrapport 2016 på, at forskellene i erhvervsindkomsterne har været stigende, særligt i årene efter krisens start i 2008.

Læs mere

Privatøkonomi og. uddannelse. Martin Jeppesen. analyser på baggrund af forbrugsundersøgelsen 2001-2003

Privatøkonomi og. uddannelse. Martin Jeppesen. analyser på baggrund af forbrugsundersøgelsen 2001-2003 Privatøkonomi og uddannelse analyser på baggrund af forbrugsundersøgelsen 2001-2003 Martin Jeppesen Privatøkonomi og uddannelse Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2005 Oplag: 400 Danmarks Statistiks

Læs mere

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003 Nationalregnskab 2005:1 Nationalregnskab 2003 Sammenfatning Svag tilbagegang i 2003 Grønlands økonomi er inde i en afmatningsperiode. Realvæksten i Bruttonationalproduktet (BNP) er opgjort til et fald

Læs mere

Skæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik

Skæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik Skæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik Liberal Alliances forslag om en maksimal marginalskat på 40 pct. koster omkring 33 mia. kr. og har en meget skæv fordelingsprofil. De ti pct. rigeste

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 79 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 79 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 79 Offentligt Beskæftigelsesudvalget Sagsnr. 2013-11426 Doknr. 171224 Dato 20-11-2013 Folketingets Beskæftigelsesudvalg har d. 11.

Læs mere

Dokumentation for internationale prissammenligninger

Dokumentation for internationale prissammenligninger 1 af 5 21-08-2013 16:00 Dokumentation for internationale prissammenligninger Datagrundlag Kilde/årstal: Prissammenligningerne er baseret på Eurostats købekraftspariteter offentliggjort i Purchasing power

Læs mere

Indkomster i de sociale klasser i 2012

Indkomster i de sociale klasser i 2012 Indkomster i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver indkomstforskellene i de fem sociale klasser og udviklingen i indkomster

Læs mere

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi Dyr gæld belaster de fattiges økonomi De fattige har oftere nettogæld end ikke-fattige har. Derudover udgør renteudgifter en væsentlig større belastning for de fattiges økonomi end renteudgifter gør for

Læs mere

SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT

SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT 14. maj 2003 Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 og Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Resumé: SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT Salg af almene boliger betyder, at der bliver

Læs mere

Flere jobparate påvirker stadig arbejdsløsheden

Flere jobparate påvirker stadig arbejdsløsheden Arbejdsløsheden i april 2017 Den 2. juni 2017 Flere jobparate påvirker stadig arbejdsløsheden Antallet af arbejdsløse faldt med 500 fuldtidspersoner fra marts til april 2017, så bruttoarbejdsløsheden nu

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 16 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 2. færre beskæftigede indenfor bygge og anlæg Lidt færre beskæftigede

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Globaliseringen giver danske husstande en besparelse på kr. via import

Globaliseringen giver danske husstande en besparelse på kr. via import Thorbjørn Baum, konsulent Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 3377 3912 SEPTEMBER 217 Globaliseringen giver danske husstande en besparelse på 21. kr. via import Globaliseringen og muligheden for

Læs mere

Tvivlsom effekt af lavere ølafgift

Tvivlsom effekt af lavere ølafgift Tvivlsom effekt af lavere ølafgift Afgifterne på øl og sodavand blev reduceret 1. juli 2013 i forbindelse med Vækstplan DK. Sigtet var at mindske grænsehandelen. En foreløbig status på afgiftsændringerne

Læs mere

UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE

UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE Indledning og datagrundlag Hvordan har beskæftigelsen udviklet sig i Aalborg Kommune i perioden januar 28 august 21?, er der i Aalborg Kommune

Læs mere

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER Undervisningseffekten udregnes som forskellen mellem den forventede og den faktiske karakter i 9. klasses afgangsprøve. Undervisningseffekten udregnes

Læs mere

Indkomstudvikling for de sociale klasser

Indkomstudvikling for de sociale klasser Indkomstudvikling for de Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. Fokus er her på indkomsten i hver af de og udviklingen i indkomsterne.

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES

REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES 9. januar 2002 Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 Jonas Schytz Juul - Direkte telefon: 33 55 77 22 Resumé: REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES Mange

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 1 og 2. marts 2012 i Århus

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 1 og 2. marts 2012 i Århus Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 1 og 2. marts 2012 i Århus NBO, Nordiska kooperativa och allmännyttiga bostadsorganisationer www.nbo.nu Økonomisk udvikling BNP De nyeste tal fra nationalregnskabet

Læs mere

Nationalregnskab. Nationalregnskab 2005 2006:1. Sammenfatning. Fortsat økonomisk vækst i 2005

Nationalregnskab. Nationalregnskab 2005 2006:1. Sammenfatning. Fortsat økonomisk vækst i 2005 Nationalregnskab 2006:1 Nationalregnskab Sammenfatning Fortsat økonomisk vækst i Vækst på 2 pct. Figur 1. Den økonomiske vækst i gav sig udslag i en stigning i BNP i faste priser på 2,0 pct., jf. figur

Læs mere

STATISTIK. Husleje- og udgiftsstatistik 2015

STATISTIK. Husleje- og udgiftsstatistik 2015 STATISTIK - og udgiftsstatistik - og udgiftsstatistik Forord Denne publikation indeholder en huslejestatistik baseret på budgettal for samt udgiftsstatistikker baseret på hhv. regnskabstal for 2014 og

Læs mere

Stort set uændret arbejdsløshed i juli

Stort set uændret arbejdsløshed i juli Arbejdsløsheden i juli 2014 Den 10. september 2014 Stort set uændret arbejdsløshed i juli Arbejdsløsheden steg med 500 i juli i forhold til juni 2014. De sidste par måneder har arbejdsløsheden stabiliseret

Læs mere

Tabel 1. Nettoformue for afdøde personer, 2006 priser. De ovenstående gennemsnitstal dækker over en stor spredning på størrelsen af nettoformuen.

Tabel 1. Nettoformue for afdøde personer, 2006 priser. De ovenstående gennemsnitstal dækker over en stor spredning på størrelsen af nettoformuen. 25. juni 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 Resumé: STOR STIGNING I ARV Den gennemsnitlige efterladte arv var i 2006 på 650.000 kr., hvilket er en stigning på næsten 60 procent siden 1997,

Læs mere

6. Formueopgørelser 2005

6. Formueopgørelser 2005 70 - Formueopgørelser 6. Formueopgørelser 2005 Danmarks Statistik har ikke produceret en statistik siden 1996. Dette er fortsat ikke muligt, men det er muligt at lave nogle opgørelser på basis af de oplysninger,

Læs mere

Figur 1. Udviklingen i antal boligydelsesmodtagere og real udgift til boligydelse 2007-15

Figur 1. Udviklingen i antal boligydelsesmodtagere og real udgift til boligydelse 2007-15 CB marts 2016 Antallet af boligydelsesmodtagere er faldet med 11 % siden 2007 Antallet af pensionister, der modtager boligydelse, falder støt, selv om antallet af pensionister, der kan søge boligydelse,

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema 6. grænsearbejdere i 3. kvartal 11 Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Stigende aktiveringsgrad for dagpengemodtagere

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere