Læring i hjemkundskab

Transkript

1 Læring i hjemkundskab at hjemkundskabe ARTIKEL: 2 Her skal man bruge sine hænder og sin krop, og man skal bruge sin hjerne. Det gør man også i andre fag, men man skal jo finde ud af, hvor meget man skal bruge og prøve at tilsmage det. Du får et chok, for når man selv får lov at spise det! (dreng 6.kl) Her laver vi noget sammen, men man må også prøve selv at finde ud af det, ellers må man spørge! (pige, 6. kl.) Materielle kulturstudier Det er lidt nødvendigt at lære, men ikke så vigtigt som dansk og matematik! (pige 6.kl.) Ja, jeg synes, at det er kedeligt, hvis man kører efter bogen. Man skal også prøve noget andet.. Jeg tror også, at man lærer mere, fordi der er ingen, der gider at sidde i 10 år bare med en danskbog. Hvis man skal have noget ud af børnene, så skal man spørge dem egentlig: hvad kunne det være sjovt at prøve samtidig med, at man lærer noget. (dreng 6.kl.) Kontakt: Jette Benn E: benn@dpu.dk (Artiklen blev første gang publiceret i Hjemkundskab, 2002;5:8-10) Citaterne i de fire bobler stammer fra elevinterviews foretaget i to omgange løbet af de sidste 10 år. De viser lidt om, elevernes opfattelse hvordan man lærer hvad man skal lære hvorfor man skal lære Hvordan lærer man - læring. undervisning Ja, hvad lærer man egentlig i hjemkundskab? Og hvordan lærer man det? Og hvem lærer hvad? Generelt har fokus de senere år været sat på begrebet læring frem for undervisning, d.v.s perspektivet er blevet rettet mere mod den lærende/eleven end mod den undervisende/læreren. Der er med andre ord en optagethed af, hvordan man lærer. 1 Det har Mads Hermansen skrevet mere om andetsteds i dette blad. Samtidig med denne fokuseringen på læring må det pointeres, at også hvad man lærer eller skal lære, er kommet i søgelyset med den øgede vægt på faglighed, eksempelvis ved at der opstilles målbare størrelser for det, der skal komme ud af undervisning og læring. Først med ckf erne og senest med de klare mål, som ikke er hovedtemaet for denne artikel, men som er initiativer, der også stiller store krav til læreren. Lærerens opgave har altid været at lære noget fra sig, mens eleven skulle lære ved at tage noget til sig. Karsten Schnack har brugt udtrykket, at eleven skulle eleve, d.v.s hæve sig op til et andet stade end det eleven var på før. 2 (Schnack, 2001) Undervisningen skulle/skal gøre en forandring, en forandring der bl.a. dag beskrives i de klare mål. NU kan det altid diskuteres om, der kan opstilles klare mål for undervisningen, da læring altid vil være en individuel sag og det, der kan måles, ikke nødvendigvis er de eneste mål for undervisningen. 1 Eksempler på tekster om læring er fx: Holm Larsen, Signe, Wiborg, Susanne & Thyge Winther-Jensen, red. (2001): Undervisning og læring almen didaktik og skolen i samfundet. Kroghs Forlag 2 Laursen, Erik, red. (2000): Viden om læring. Publ. Fra Videnscenter for Læreprocesser, nr. 25. Aalborg Universitet

2 I hjemkundskab nr har jeg i artiklen fag, faglighed hjemkundskabsfaglighed givet mit bud på hvad der kunne være fagets mål, nemlig sammenhængsforståelse og hverdagslivskundskab, mål der også er søgt indarbejde i lærebogen: Hjemkundskab i ord og handling. 34 Men kan man overhovedet lære andre noget? Det spørgsmål stiller Schnack i den ovennævnte artikel, et spørgsmål som konstruktivisterne vil svare nej til, da læring er noget der sker i den enkelte. Eleven må selv eleve. På den anden side må man som lærer/underviser tro på, at det man laver undervisningen - gør en forskel, betyder noget, men vide at det er eleven selv, der aktivt må tilegne sig stoffet. I korte træk sagt med Illeris ord læring på én gang er en subjektiv proces der præges af den lærendes forforståelser, forventninger, interesser og perspektiver, og en samfundsmæssig proces der er afgørende for videreformidling og udvikling af både færdigheder, viden, forståelsesmetoder, tænke- og handlemønstre, bevidsthedsformer, holdninger og kultur og samfundsliv i bredeste forstand. 5 I det efterfølgende skriver han også, at læring er en meget kompliceret og meget menneskelig affære. Denne affære er til en vis part henlagt til skolen, men naturligvis ikke begrænset til denne kulturelle kontekst, det er dog dette læringssted, vi som lærere primært beskæftiger os med og som hjemkundskabslærere med et bestemt fagområde med et stof, der dels er bestemt af fagets tradition og historie og dels af det formelle grundlag beskrevet i formål, læseplan og faghæfte, samt af lærerens udvælgelse (i et samarbejde med eleverne og evt. kollegerne) af relevante temaer, der kan behandles i (forhåbentlig) stimulerende arbejdsmiljøer. Et arbejdsmiljø eller læringsrum der i hjemkundskabs tilfælde primært er henlagt til faglokalet, skolekøkkenet, men som også kan være i henlagt til andre lokaliteter. Selve dette lokale kan ved sin indretning bidrage til læringen (og også det modsatte). Der ligger et oplagt forsknings- udviklingsarbejde på dette område, lokalet er stort set indrettet på samme måde som ved fagets start for over 100 år siden, det er kun materialerne og maskinerne, der har ændret sig.. Læringsdimensionerne Læring i hjemkundskab omfatter både det, vi benævner som praktiske og som teoretiske aspekter, eller vi skulle måske hellere tale om æstetiske, etiske, teoretiske, praktiske og kritiske dimensioner i faget, som de er afspejlet i ckf erne fra Dimensionerne kan beskrives hver for sig, men vil i undervisningslæringssituationen være sammenkædede og vævede. Dermed er det ikke sagt, at der skal arbejdes med alle dimensioner eller ckf er på samme vis og på samme tid, og ikke heller at man lærer alt på samme sæt og vis. Men der er i hjemkundskab i høj grad tale om kundskab i handling. 6 Her skal man bruge sine hænder den praktiske og motoriske dimension Det praktiske lærte man tidligere i et hjem eller i en husholdning i en form for mesterlære, hvor man blev instrueret med eller uden ord, imiterede det sete og sagte, blev irettesat og øvede igennem gentagelse. Det der kaldes en mesterlære, hvor man med brødrene Dreyfus ord går fra novice til ekspert. 7 Den intuitive ekspert kan dog ikke altid forklare med ord hvordan noget skal gøres, det ligger i fingrene, i fornemmelsen i måden at bruge værktøjet i forbindelse med materialerne, en håndens viden. 3 Benn, Jette (2001): Fag, faglighed, hjemkundskabsfaglighed. I:Hjemkundskab;3: Benn, Jette & Bente Haugbøl (2002): Hjemkundskab i ord og handling. Lærerens bog og Elevens bog. Alinea 5 Illeris, Knud, red. (2000): Tekster om læring. Roskilde Universitetsforlag s Udtrykket stammer fra Bengt Molander (1996): Kunskap i handling. 2. opl. Göteborg:Daidalos 7 Dreyfus, Hubert & Stuart (1986): Mind over Machine.The Free Press:USA

3 Det er en form for tavs viden ( tacit knowledge ), en viden hvor noget forbliver usagt fordi det er svært at sætte ord på, mens andet er uudsigeligt dvs. der kan ikke sættes ord på. Men denne praktiske læring kan i høj grad være med til at give gode oplevelser, men den kræver tid og gentagelser, og ikke alle når til at blive eksperter. Her skal man bruge sine hænder og sin krop den sansemæssige dimension Sammen med det praktiske, håndværksmæssige følger en sansemæssig læring, der også er præget af både det usigelige og det usagte. Sanserne giver indtryk, der kan bearbejdes og gives udtryk, enten ved at man udtrykker hvilke oplevelser/impressioner man eksempelvis fik gennem at se, føle, lugte, høre, smage noget bestemt selv om ordene ikke altid slår til og ikke alt kan udtrykkes diskursivt (gennem sproget). Det æstetiske kan også skulle bearbejdes til en ekspression, fx skal der laves en ret med smag og farver, der passer til forår eller Her skal man bruge sine hænder og sin krop og sin hjerne den intellektuelle dimension Drengen her udtrykker den intellektuelle eller kognitive tilgang til læring, det at overveje og analysere et fagligt problem. Hvorfor fik gæren ikke min dej til at hæve? Hvad betyder det, der står på varedeklarationen på rugbrødspakke. Hvilke muligheder har jeg for at sammensætte et godt brødmåltid? Hvorfor spiste man så meget rugbrød i Danmark tidligere?. Bearbejdningen af de praktiske arbejder må sammenknyttes med mere teoretiske aspekter for at nå frem til en sammenhængsforståelse, eleverne skal være det Roger Säljö kalder lärande i praktiken, som også er titlen på hans seneste bog. 8 Til støtte for det tema, der har været arbejdet med kan man fx lade eleverne udarbejde et begrebskort som illustreret. Her skal lave noget sammen med andre den sociale dimension Den sociale eller sociokulturelle dimension ved læring er ligeså væsentlig som de øvrige dimensioner, i samarbejdet og samværet skabes unikke situationer, der er del af læringen. En elev med flere erfaringer eller mere mod til initiativer sætter gang i en mere usikker elev eller de forskellige hjemlige erfaringer og forståelser sættes i relief, fx i en opgave, hvor eleverne i grupper skal vælge en typisk dansk middagsret. Hakkebøf med løg og vi spiser altid kartofler og sovs til hakkebøf står overfor vi får aldrig sovs for min mor er altid på slankekur, hun siger det feder. Der skal pasta og tomatketchup til! Fokusering på hjemkundskabslæring at hjem-kundskabe Lærere har naturligvis altid været optaget af, at eleverne får noget bestemt ud af undervisningen, men som jeg har observeret det i diverse klasser, ikke altid i hjemkundskab gjort tilstrækkelig ud af målet med undervisning, at gøre eleverne opmærksomme på, hvad der lige netop var meningen med de enkelte undervisningsforløb. Hermed mener jeg, at læreren eksplicit fortæller, hvad hensigten generelt er med undervisningen i hjemkundskab og med den enkelte undervisningssekvens. denne gang skal I lære at lave en grunddej med gær og efterfølgende gang er målet måske at få lært noget om forskelle mellem fiberindholdet i forskellige typer brød eller at få lært at Og efterfølgende i en evaluering få samlet op på om det blev nået ihukommende, at det er ikke al læringen, der kan sættes ord på og dermed evalueres på. Säljö, Roger (2000): Lärande i praktiken : ett sociokulturellt perspektiv. Stockholm:Prisma,

4 Dernæst er det væsentligt også at få gjort eleverne medansvarlige for egen læring fx ved at lade dem få selvstændige opgaver, hvor de også skal sætte mål for sig selv i mindre forløb, som det er illustreret i læringstrappen. Endelig vil flere eller færre frihedsgrader i de enkelte undervisnings-forløb give forskellige muligheder for læring. Er alt besluttet af læreren, både emne, mål, processer, produkter og gruppesammensætning eller har eleverne enkeltvis eller gruppevis ansvar for valg på nogle af disse størrelser. Begrebet indlæring er forladt, der tales i stedet om læring og om livslang læring, men man kunne måske også tale om livsvid eller bred læring. Med den livsbrede læring mener jeg, at få gjort opmærksom på, at også hverdagslivet er væsentligt at beskæftige sig med. Livsbredden eller vidden gælder, at der også i skolen skal være rum for mange forskellige typer af læringsaktiviteter, hvor hjemkundskab udmærker sig ved bl.a. at kunne tage det praktiske og æstetiske udgangspunkt samt at kunne knytte praktiske og teoretiske aspekter til hinanden.

5 Opgave: Du bestemmer selv! Du skal vælge, planlægge, lave og vurdere et m Begrebet indlæring er MÅL Hertil vil jeg nå! Jeg vil finde ud af om jeg spiser og drikker nok - og godt nok til at klare min sportstræning og stå en kamp igennem. Hvilken hjælp behøver jeg? At få hjælp til at bruge kostberegningsprogrammet og til at forstå resultaterne og til at læse og forstå varedeklarationen på energidrikken. Hvor kan jeg finde opskrifter til drikke. Hvilke kundskaber har jeg brug for? Hvad vil jeg blive bedre til? (evt. trin for sig??) Hvad er energigivende stoffer for nogle størrelser? Hvordan kommer energien rundt til musklerne? Hvilken mad og drikke er god før en kamp? Hvordan laver jeg en energidrik? Det her kan jeg nu det ved jeg nu: Jeg ved at der findes forskellige energigivende stoffer og at jeg både skal have energi til at vokse og dyrke sport og at energidrik er vigtigt. Jeg kan lave retter med pasta, de er gode til sportsfolk. Måltrappe fra: Hjemkundskab i ord og handling (Benn & Haugbøl, 2002) Kost - mad energi-givende kulhydrater proteiner fedtstoffer inddeles i indeholder ikke energi-givende vitaminer har betydning for mineraler sporstoffer består af brød og gryn indeles i Grupper: brød og gryn mælk grønsager frugter kød, fisk og æg fedtstoffer Begrebskort fra: Hjemkundskab i ord og handling, lærerens bog (Benn & Haugbøl, 2002)