Hvad ved vi om forebyggelse i Det Nære Sundhedsvæsen?

Transkript

1 Kan psykiske sygdomme forebygges? Høring på Christiansborg 18. januar 2019 Hvad ved vi om forebyggelse i Det Nære Sundhedsvæsen? Påvirker begrebsforvirringen ang. forebyggelse sundhedssektoren herunder fordeling af fokus og økonomi? Er der evidens for, at indsatsen i civilsamfund og kommune kan forebygge, at børn og unge kommer i psykiatrien? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet kmp@sam.sdu.dk

2 Hvem har ansvaret 1. Ved kommunalreformen i 2007 fik kommunerne ansvaret for den borgerrettede forebyggelse = primær forebyggelse Det sker fx ved, at kommuner etablerer indsatser, der retter sig mod faktorerne Kost, Rygning, Alkohol og Motion (KRAM). 2. Og sammen med regionerne fællesansvaret for den patientrettede forebyggelse

3 Det overordnede formål med denne undersøgelse har været at undersøge effekter på borgernes livsstil af forskellige måder at tilrettelægge og organisere en sundhedsfremmende indsats i en kommune. 1. Hvilke ændringer kan vi konstatere i åriges og åriges sundhedsadfærd og holdninger til sund(ere) levevis i de tre kommuner? 2. Hvordan har de tre kommuner organiseret sig, og hvilke sundhedsfremmende indsatser havde kommunerne iværksat i 2007 og 2008? 3 Kan konstaterede ændringer i sundhedsadfærd og holdninger knyttes til kommunernes sundhedsfremmende indsats i den pågældende periode?

4 Tre spørgsmål: Medvirker Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til at sætte rammer for kommunernes borgerrettede forebyggelse? Følger Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse op på den borgerrettede forebyggelse? Sikrer Sundhedsstyrelsen og regionerne, at kommunerne har relevant og anvendelig viden til rådighed i forebyggelsesarbejdet?

5 Kommunerne fik i 2011 adgang til data om borgernes sundhed og trivsel gennem sundhedsprofilen. I 2012 udsendte Sundhedsstyrelsen de såkaldte forebyggelsespakker med anbefalinger til, hvilke indsatser der er erfaring for virker. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har afsat midler til et center ( Center for Forebyggelse i praksis ), der under ledelse af KL fra 2013 skal understøtte og monitorere implementeringen af forebyggelsespakkerne i kommunerne.

6

7

8 Formålet med forebyggelsespakken om mental sundhed er at understøtte kommunens arbejde med at fremme borgernes mentale sundhed i daglig tale borgernes trivsel og styrke den kommunale indsats for at forebygge udvikling af dårlig mental sundhed Forebyggelsespakken er rettet mod generel fremme af mental sundhed. Den er ikke skræddersyet til specifik forebyggelse af psykiske sygdomme, som fx depression, angst, posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD), ADHD og spiseforstyrrelser. En lang række af pakkens anbefalinger forventes ikke desto mindre at have forebyggende effekt på disse sygdomme eller at kunne bidrage til, at mennesker med sådanne sygdomme trives bedre.

9

10 Målet med de tværfaglige udgående teams var at sikre en helhedsorienteret indsats, som greb mindst muligt ind i dagligdagen for barnet eller den unge for eksempel ved at samtænke behandling og skolegang, så skolefravær blev minimeret. Desuden skulle de udgående teams bygge bro og koordinere mellem de mange involverede til gavn for børnene og deres pårørende. Konklusionen på evalueringen er, at satspuljebevillingens overordnede formål er opfyldt: De tværfaglige teams har virket som brobyggere mellem psykiatrien på den ene side og kommunale myndigheder og skoler på den anden side. Og det har forløbet for det enkelte barn eller unge og deres pårørende været mere sammenhængende.

11 Partierne bag satspuljeaftalen for blev afsatte 23 millioner kroner i perioden til at udbrede de tværfaglige udadgående teams. Ifølge evalueringen kan antallet være langt højere, idet flere projekter løber til udgangen af Siden blev der tilført yderligere midler i , så der samlet set var afsat 73 millioner kroner til at udbrede disse teams. Frem til evalueringsperiodens afslutning i maj 2018 har mere end 1000 børn og unge og deres pårørende været omfattet af de tværfaglige, udgående teams.

12 Projekt Trivsel og psykisk sundhed på ungdomsuddannelserne er tre-årigt og støttes med 12 millioner kroner fra regionsrådet i Region Syddanmark. Målet med projektet er, at øget trivsel og psykisk sundhed skal give de unge bedre forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse Syv principper: 1.Hurtig indsats: Møde borgere i krise så tidligt som muligt for at forebygge, at situationen forværres eller fastlåses. 2.Borgeren og borgerens private og professionelle netværk inddrages fra starten. 3.Indsatsen tilrettelægges fleksibelt og korrigeres efter de konkrete og foranderlige behov, som borger og netværk oplever. Indsatsen foregår ofte i borgerens hjem. 4.Åben Dialog-teamet står for planlægning og afholdelse af netværksmøder. Teamet sikrer, at tværsektorielle samarbejdspartnere inviteres, og at den organisatoriske opbakning og den rette forventningsafstemning tilvejebringes. 5.Åben Dialog-teamet følger borger og netværk gennem hele behandlingsforløbet for at sikre god sammenhæng. 6.Udgangspunktet i Åben Dialog er tolerance over for usikkerhed. Da borger og netværk ses som eksperter i eget liv, indtager fagprofessionelle en ikke-vidende og undersøgende position. Det giver plads til forskellige holdninger. 7.Dialogorientering skal sikre, at borger og netværk oplever sig inddraget og hørt samt opdager og opbygger ressourcer

13 The focus of this paper is mainly on primary prevention covering universal actions delivered to the general population, or everyone in a specific setting, e.g. in a school, as well as selective actions targeted at specific population groups who have previously been identified as being at higher risk of developing mental health problems, such as those in insecure employment or the long term unemployed

14