Lingua Nordica - Lingua franca
|
|
- Filippa Nygaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Lingua Nordica - Lingua franca I s l a n d s U n i v e r s i t e t oktober 2012
2 NOS-HS Nordisk samarbeidsnemnd for humanistisk og samfunnsvitenskapelig forskning
3 Bidragsydere Auður Hauksdóttir, Islands Universitet Birgit Henriksen, Københavns Universitet Birna Arnbjörnsdóttir, Islands Universitet Gunnstein Akselberg, Universitetet i Bergen Hjalmar P. Petersen, Fróðskaparsetur Føroya Jan Heegård Petersen, Handelshøjskolen i København Jens Allwood, Göteborgs universitet Karen Lund, Aarhus Universitet Nina Møller Andersen, Københavns Universitet Ola Knutsson, Stockholms Universitet Peter Juel Henrichsen, Handelshøjskolen Københaven Randi Benedikte Brodersen, Islands Universitet Torbjørg Breivik, Språkrådet, Norge Ulla Börestam, Uppsala universitet Þórhildur Oddsdóttir, Islands Universitet 2
4 Program Mandag 08. oktbober 2012 Tema 1. Nordisk som lingua franca mål og metode Netværket Lingua Nordica Lingua franca: Auður Hauksdóttir og Birna Arnbjörnsdóttir, Islands Universitet Forskningsmetoder og lingua franca: Birna Arnbjörnsdóttir, Islands Universitet Kaffe Metode og nabosprogsforståelse: Ulla Börestam, Uppsala universitet Færøsk-dansk tosproglighed. Processer og resultater: Hjalmar P. Petersen, Fróðskaparsetur Føroya Diskussion Frokost Tema 2. Sproglige udfordringer i internordisk kommunikation Den Nordiska språkgemenskapen Några pragmatikinriktade studier: Jens Allwood, Göteborgs universitet Sociokulturel og grammatisk kompetence i et kontrastivt perspektiv: Karen Lund, Aarhus Universitet Nordisk sprogforståelse: Ulla Börestam, Uppsala universitet Når vi mixer på nordisk forskelligsprogethed (heteroglossia) i skriftlige internordiske tekster: Nina Møller Andersen, Københavns Universitet Kaffe Udtale på dansk, svensk og norsk anskuet kontrastivt: Jan Heegård Petersen, Handelshøjskolen i København Sprogmixning og andre tilpasningsstrategier internordisk kommunikation: Randi Benedikte Brodersen, Islands Universitet Diskussion
5 Tirsdag 09. oktbober 2012 Tema 3. Tema 3. Leksikalsk kompetence i et kontrastivt perspektiv Ordforråd i et kontrastivt perspektiv: Gunnstein Akselberg, Universitetet i Bergen Kollokationer i et kontrastivt perspektiv: Birgit Henriksen, Københavns Universitet Kaffe Fraser anskuet kontrastivt: Auður Hauksdóttir, Islands Universitet Ordforråd på tværs af de nordiske sprog: Þórhildur Oddsdóttir, Islands Universitet Diskussion Frokost Tema 4. It og internordisk kommunikation De nordiske attituders prosodi: Peter Juel Henrichsen, Handelshøjskolen i København Att lära sig ämnesspråk i och utanför de designade virtuella lärmiljöerna: Ola Knutsson, Stockholms universitet Elektronisk nordisk ordbog for børn: Torbjørg Breivik, Språkrådet, Norge Kaffe Diskussion 4
6 Netværket Lingua Nordica Lingua franca: MANDAG 08. OKTOBER KL Auður Hauksdóttir og Birna Arnbjörnsdóttir, Islands Universitet Konferencen Lingua Nordica - Lingua Franca arrangeres af Vigdís Finnbogadóttir Institutet og af nordiske forskere, som deltager i et forskernetværk i NOS-HS regi. Med netværket samles der nordisk ekspertise inden for sprogforskning og dataingvistik med det formål at udforske nordisk kommunikation, især ligheder og forskelle mellem de nordiske sprog, som er sandsynlige til at fremme eller forhindre internordisk kommunikation. Forskningsmetoder og lingua franca: MANDAG 08. OKTOBER KL Birna Arnbjörnsdóttir, Islands Universitet I mit oplæg vil forskningsspørgsmål og metodiske tilgange i forbindelse med udforskning af engelsk som lingua franca blive diskuteret. Desuden vil det blive belyst, hvad undersøgelser på feltet har vist mht. fonetiske og fonologiske funktioner. Således gøres der rede for, hvordan disse funktioner enten kan være neutrale mht. receptionen af et kommunikativt budskab eller virke som hindring for forståelse af engelsk blandt dem, som har forskellige andre modersmål end engelsk og som anvender sproget som lingua franca. Der gives en kort oversigt over, hvad forskningen har indhøstet i forbindelse med brugen af engelsk som lingua franca, ikke mindst når det gælder pragmatiske spørgsmål og strategier, såsom kommunikationsstrategier og akkomodation. Hovedformålet med forelæsningen er at belyse, hvad man kan lære af forskningen i engelsk som lingua franca, og om og i givet fald hvordan den kan komme forskning i internordisk kommunikation til gode. Endvidere vil det blive drøftet, om de avendte metoder og tilgange inden for lingua franca forskningen kan bidrage til en større forståelse for, hvad der kan fremme eller evt. forhindre kommunikation blandt nordboerne. Dvs. når kommunikationen finder sted på forskellige nordiske sprog og varianter afnordiske sprog, dvs. når modersmålstalende og ikke-modersmålstalende komunikere, dels på deres modersmåls, dels vha. de nordiske sprog som fremmed- eller nabosprog.
7 Metode og nabosprogsforståelse: MANDAG 08. OKTOBER KL Ulla Börestam, Uppsala universitet Här vill jag försöka ge en samlad översikt över tidigare forskning om nordisk språkförståelse ur främst metodiskt, men också i viss mån teoretiskt perspektiv. Forskning om nordisk språkförståelse har bedrivits sedan 1953 då Einar Haugen presenterade resultatet av en enkätundersökning. Sedan dess har en rad undersökningsmetoder använts, och numera bedrivs forskningen inte bara med kvantitativa utan också med kvalitativa metoder. Færøsk-dansk tosproglighed. Processer og resultater: MANDAG 08. OKTOBER KL Hjalmar P. Petersen, Fróðskaparsetur Føroya Data i foredraget bygger på FADAC databasen, som er en database med færøske og færøsk-danske optagelser fra tre generationer på Færøerne. Informanterne kommer fra forskellige områder af Færøerne. Ved at bruge van Coetsems teori, som han harbeskrevet i bogen A General and Unified Theory of the Transmission Process in Language Contact er det muligt at give et billede af, hvad det er, som sker i færøsk pga. sprogkontakten, og hvad der sker i færøsk-dansk, som er det danske, som færingerne bruger som deres første andetsprog (S2). Det viser sig, at transmissionsprocessen er komplementær, hvad angår fonologi, morfologi og leksikon. Hvad angår syntaksen, viser data en del konvergenser, som resulterer i henholdsvis kompleksitet og simplifikation. 6
8 Den Nordiska språkgemenskapen Några pragmatikinriktade studier: MANDAG 08. OKTOBER KL Jens Allwood, Kollegium SSKKII, Göteborgs universitet Föredraget inleds med att först definiera och beskriva pragmatik. Därefter presenteras några av pragmatikens delområden. Språk som handling Teorier om språk som handling är troligen det först utvecklade av pragmatikens delområden. De har ofta sitt ursprung i Austins How to do things with words och Searles Speech acts. Vad innebär det att handla med hjälp av språk? Kan man upprätta inventarier för kommunikativa handlingar för de nordiska länderna? Skiljer de sig åt inbördes? Skiljer sig de nordiska länderna från resten av världen? Är t.ex. den stora förtjusningen i tackande ett gemensamt nordiskt drag? Förståelse och underförstått innehåll Vilka faktorer påverkar vår förståelse av kommunikation i olika sociala aktiviteter, särskilt då det gäller förståelse av implicit underförstådd information. Vilka sorters kontextuellt betingad implicit förståelse är viktig i de nordiska länderna? Interaktion Från kommunikation som handling och förståelse kommer vi till pragmatiska teorier för språk och kommunikation som interaktion. Finns det interaktions- och aktivitetstyper som är specifikt nordiska? Skiljer sig de nordiska länderna åt med avseende på tex turreglering, återkoppling och utbytestyper? Hur ser i så fall skillnaderna ut?
9 Kontext Ett fjärde huvudområde för pragmatik är kontextens roll för språk och kommunikation. Vilka typer av kontext har stor inverkan på språk och kommunikation? Finns det typer av kontext som är specifika för Norden? Skiljer sig kontexttyperna åt mellan de nordiska länderna? Avslutningsvis beskrivs två projektidéer. Två projektidéer A. Lingua Receptiva fallet danska-svenska Vi spelar in och analyserar interaktion mellan svenskar och danskar, där båda parter talar sitt eget språk. B. Fraser med gester Med utgångspunkt från svenska och danska lexikaliserade fraser, undersöker vi två videobaserade korpora där dessa förekommer för att se om det finns gester som standardmässigt åtföljer de talade lexikala fraserna. Sociokulturel og grammatisk kompetence Sproglige udfordringer i den akademiske diskurs? MANDAG 08. OKTOBER KL Karen Lund, Aarhus Universitet I mit foredrag vil der være fokus på nogle af de sproglige kompleksiteter der møder studerende i den akademiske diskurs. En lang række sprogtræk i et uddannelsesfagligt sprog kan stille sig barriereskabende i vejen for den faglige læring for studerende der ikke har dansk som modersmål, og dermed få afgørende konsekvenser for deres muligheder for at gennemføre en videregående uddannelse. Det åbne spørgsmål er nu: Har disse akademiske sprogtræk også barriereskabende indflydelse i en internordiske kommunikation? 8
10 Nordisk sprogforståelse: MANDAG 08. OKTOBER KL Ulla Börestam, Uppsala universitet Här vill jag försöka ge en bild av vad jag själv menar är de mest angelägna forskningsfrågorna i nuläget, relaterat till vad vi vet och inte vet om internordisk kommunikation. Vad jag efterlyser är fler kvalitativa studier, gärna så att enstaka individer står i fokus. Själv ger jag exempel på en egen studie av grannspråksförståelsen med rent experimentell uppläggning. Vi bör också fortsätta den successiva breddningen av forskningsområdet i pragmatisk riktning. Språk används för att utföra kommunikativa handlingar. Vad duger mellanförståeligheten (i dess olika ansikten) respektive semikommunikationen till? När är andra språkval eller strategier att föredra och vilka är egentligen alternativen? Det första föredraget siktar med andra ord bakåt, det andra framåt i tiden.
11 Når vi mixer på nordisk forskelligsprogethed (heteroglossia) i skriftlige internordiske tekster: MANDAG 08. OKTOBER KL Nina Møller Andersen, Københavns Universitet Heteroglossia, som man kan oversætte til forskelligstemmethed, er i de senere år blevet et meget anvendt begreb inden for mange forskningsområder: sociolingvistik (Jan Blommaert, Ben Rampton), børnesprogsforskning (Kyrazis et al), klasserumsforksning (Olga Dysthe) for bare at nævne nogle. Begrebet er taget fra den russiske litteratur- og sprogforskerforsker Michail Bachtins teorier, eller rettere sagt fra oversættelse af hans teorier, hvilket har ført til en lemfældig og af og til forfejlet brug af begrebet. I oplægget vil jeg redegøre for hvordan begrebet bruges i Bachtins tekster, dvs. forsøge at føre det tilbage til dets oprindelse, og diskutere hvordan det kan bruges inden for diskursanalyse. Begrebet har især relevans i analyser af talesprog; jeg vil dog i denne sammenhæng afprøve det på internordiske skriftsprogstekster. Udtale på dansk, svensk og norsk anskuet kontrastivt: MANDAG 08. OKTOBER KL Jan Heegård Petersen, Handelshøjskolen i København Det har længe været kendt at talesprog bød på udfordringer for fonologisk teori som ikke var enten anerkendte eller relevante for en ordbaseret fonologi. Dresslers og Stampes arbejder i 1970 er og 1980 erne og, på dansk grund, Katlev (1981, 1989) er kendte eksempler på forsøg på at opstille en fonologi der inddrager de processer der er så udpræget i daglig tale: assimilation, kontraktion, segment- og stavelsestab osv. Med opkomsten af stadig flere og større talesprogskorpora har vi imidlertid mulighed for på kvantitativ og ikke-introspektiv vis at formulere velunderbyggede generelle tendenser og modeller for fonologiske processer. Foredraget skitserer kort, og selektivt, og med udgangspunkt i dansk, hvilke tendenser der kan spores i denne talesprogsforskning i de skandinaviske sprog svensk, norsk og dansk. 10
12 Sprogmixning og andre tilpasningsstrategier i internordisk kommunikation: MANDAG 08. OKTOBER KL Randi Benedikte Brodersen, Islands Universitet Når vi nordboere taler sammen på skandinaviske sprog og nordiske varianter af dansk, norsk, svensk og finlandssvensk tilpasser vi os i stor stil til hinanden ved at kombinere forskellige tilpasningsstrategier. Vi strør om os med sproglige strategier som fx leksikalsk, udtalemæssig og evt. morfologisk og syntaktisk tilpasning som i varierende kombinationer bliver til sprogmixning og sprogskift, gentagelser og omformuleringer. Vi bruger også ikke-sproglige strategier som nedsat talehastighed, distinkt (ud)tale og øget brug af kropssprog. I mit indlæg giver jeg eksempler på danskeres tilpasning til norsk i Norge og svenskeres tilpasning til dansk i Danmark og desuden eksempler på disse gode nordboeres beskrivelser af og metasproglige refleksioner, vurderinger og holdninger omkring tilpasning og tilpasningsstrategier. Mit ærinde er tresidigt: 1) at vise eksempler på den mest udbredte tilpasningsstrategi i internordisk kommunikation, nemlig sprogmixning, 2) at fremme brugen af og tolerancen til at sprogmixe og til skandinavisk(e) blandingssprog med inspiration fra en særlig effektiv islandsk tilpasningsspecialitet, nemlig at tale skandinavisk og 3) at styrke det sproglige fællesskab og den sproglige mangfoldighed i Norden. Jeg slutter med en perspektiverende opfordring: Bliv alle stolte sprogmixere, og sæt sprogmix og sprogmixning på dagsordenen!
13 Ordforråd i et kontrastivt perspektiv: TIRSDAG 09. OKTOBER KL Gunnstein Akselberg, Universitetet i Bergen I innlegget min vil eg sjå på tradisjonelt norsk ordtilfang sett i eit dansk perspektiv, dvs. norske lånord i dansk skriftspråk. Ein av dei som har studert norske leksikalske lån i dansk, såkalla norske importord i dansk, er Niels Åge Nielsen i Norske indslag i nydansk. II. Liste over lånord fra norsk ca (1984). Grunnlaget for innlegget mitt er eit utval av dei registrerte norske lånorda i lista til Nielsen. Målet er å sjå kva for type norske lånord som er registrerte i nydansk i perioden , korleis desse orda i dag er representerte og brukte i målformene nynorsk og kjennskapen til dei er blant danskar i dag. Kollokationer i et kontrastivt perspektiv: TIRSDAG 09. OKTOBER KL Birgit Henriksen, Københavns Universitet bokmål, og korleis Beherskelse af kollokationer, dvs. faste 2-3 ordforbindelser (glad aften, sætte grænser for), volder ofte problemer for fremmedsprogsindlærere, selv på de mere avancerede niveauer i sprogindlæringen. Skal de indlæres gennem læsning eller gennem kommunikativ brug af sproget, kræver det meget og varieret autentisk input, og sprogindlærere er for det meste ikke bevidst om kollokationerne og bemærker dem ikke i inputtet. Bruges de produktivt, opstår der ofte interferensfejl som skyldes direkte oversættelse af kollokationerne fra modersmålet. Det er derfor blevet foreslået, at en kontrastiv tilgang til arbejdet med kollokationer i sprogundervisningen kan være en hensigtsmæssig måde at styrke tilegnelsen af disse ordforbindelser for fremmedsprogsindlæreren. I mit oplæg vil jeg diskutere kollokationer i et kontrastivt perspektiv i forbindelse med sprogindlæring og undervisning med særligt fokus på behovet for at se mere nuanceret på forskellige typer af kollokationer, og hvordan de skal inddrages i sprogundervisningen. 12
14 Fraser anskuet kontrastivt: TIRSDAG 09. OKTOBER KL Auður Hauksdóttir, Islands Universitet Som bekendt er de nordiske sprog beslægtede og ligner i høj grad hinanden. Forskning i ordforrådet viser, at der ofte kan konstateres en forbavsende stor lighed mellem ordforrådet i de nordiske sprog, mens der i andre tilfælde kan være tale om lumske ligheder eller store forskelle, som kan volde misforståelser eller føre til kommunikationsbrist. I forbindelse med indlæring og brug af de nordiske sprog som nabo- og fremmedsprog (andetsprog), er beherskelsen af faste ordforbindelser eller fraser af allerstørste betydning. Inden for forskningen har fokuset dog i udpræget grad været rettet mod enkeltord frem for mod faste ordforbindelser eller helheder i sproget. På baggrund af et komparativt forskningsprojekt af forskellige frasetyper i dansk og islandsk gøres der i forelæsningen rede for ligheder og forskelle mellem faste ordforbindelser af typen billedlige idiomer og kommunikative formler, og det drøftes, hvilke problemer der kan være forbundet med islændingenes indlæring og brug af denne del af ordforrådet på dansk. Vha. konkrete eksempler på almindellige idiomer og kommunikative formler fra dansk og islandsk og til en vis grad også fra svensk belyses det, hvordan ligheder og forskelle i visse sammenhænge kan lette kommunikationen og i andre belaste receptiv og produktiv brug af målsproget eller endda føre til kommunikationsbrist. I forelæsningen præsenteres sprogværktøjet som indeholder idiomer, kollokationer, kommunikative formler, præpositioner og sammenligninger på dansk og islandsk, og dets muligheder drøftes i forbindelse med islændingenes og til en vis grad også danskernes indlæring og brug af henholdsvis dansk og islandsk. Endvidere drøftes mulighederne for at udvide værktøjet, således at det også vil omfatte de øvrige nordiske sprog.
15 Ordforråd på tværs af de nordiske sprog: TIRSDAG 09. OKTOBER KL Þórhildur Oddsdóttir, Islands Universitet Islandske børn og unge kan forstå en del mere skandinaviske sprog - uden at have været til formel undervisning - end de fleste af os går og tror. De ved også mere end de selv tror. Det er noget af en opgave at få dem overbevidst om den kendsgerning og få dem til at bygge videre på den viden. Det gælder ikke bare islandsk versus de andre sprog, det gælder også de andre nordiske sprog indbyrdes. Spørgsmålet er hvordan vi kan afsløre den viden. De nordiske attituders prosodi: TIRSDAG 09. OKTOBER KL Peter Juel Henrichsen, Handelshøjskolen København Dette oplæg præsenterer vores aktuelle studier af nordboers tale- og kropssprog. Vi undersøger, på baggrund af video- og audiooptagelser, hvordan de attituder og emotioner som nordboer giver til kende når de mødes for første gang, kan identificeres og analyseres. Vi fremlægger vores første kvalitative og kvantitative data afledt af aktuelle optagelser. Med dette afsæt ønsker vi at åbne en debat om hvordan man kan og skal studere de attituder og emotioner som nordboer giver til kende når de møder hinanden over sproggrænser. 14
16 Att lära sig ämnesspråk i och utanför de designade virtuella lärmiljöerna: TIRSDAG 09. OKTOBER KL Ola Knutsson, Stockholms universitet I projektet WIDE (Writing to Learn in Digital Environments) forskar vi om elever och studenters utveckling av olika ämnesspråk (t.ex. biologi eller kriminologi), och hur design och funktionalitet i de digitala miljöerna påverkar denna utveckling. Vi intresserar oss dels för designade lärmiljöer, så kallade Virtuella Lärmiljöer (eng. Virtual Learning Environments, VLEs), dels mer informella lärmiljöer där sociala medier på olika sätt används i undervisningen. Noterbart är att de senare inte primärt är designade för lärande, utan oftast har andra syften. En vigtig punkt för projektet är att hur lärmiljön är designad, och vilka pedagogiska idéer som ligger bakom, spelar stor roll för vilken typ av lärandeaktiviteter som är möjliga och vilka som faktiskt sker. Inom ramen för projektet har ett flertal studier bedrivits (se t.ex. Knutsson et al, 2012), och flera är också pågående. Något som är gemensamt för projektets resultat såhär långt är att de aktiviteter som hittills studerats har ett flertal beröringspunkter med en explicit pedagogik, nämligen genrepedagogiken (se t.ex. Martin & Rose, 2005). Vi ser genrepedagogiken som en dellösning av de design- och lärandeproblem som vi hittills upptäckt i våra empiriska studier. Den stora utmaningen bliver hur den hittills så klassrumsorienterade genrepedagogiken, delvis skall kunna flyttas över till de digitala lärmiljöerna. Detta undersöker vi just nu i en designstudie, som inte enbart utvecklar design för rent språkliga övningar, utan även tager hänsyn till helheten och de andra aktiviteter som är centrala inom genrepedagogiken som att t.ex. utveckla kunskap om verksamheten som studeras (t.ex. evolutionsläran inom biologin), och hur texter inom denna verksamhet tager sig språkliga uttryck och är uppbyggda. I mitt föredrag kommer jag att presentera hur genrepedagogikens grundpelare kan komma att manifesteras i de digitala lärmiljöerna.
17 Martin, J. R. & Rose, D. (2005). Designing literacy pedagogy: scaffolding democracy in the classroom. In Webster, J.,Matthiessen, C. & Hasan, R. (Eds.) Continuing Discourse on Language. London: Continuum, (pp ). Knutsson, O., Blåsjö, M., Hållsten, S., Karlström, P. (2012) Identifying different registers of digital literacy in virtual learning environments. In: The Internet and Higher Education, Volume 15, Issue 4, (pp ). Elektronisk nordisk ordbog for børn: TIRSDAG 09. OKTOBER KL Torbjørg Breivik, Språkrådet Nordisk miniordbok på nett er en ressurs i nabospråksundervisninga i de skandinaviske skolene. Brukerne søker fra eget språk, ordboka oppfatter hvilket språk de kommer fra (leser IP-adressen), og ser hva ordet heter på eget språk og på de tre basisspråkene dansk, norsk (bokmål og nynorsk) og svensk. Ordboka skal inneholde et grunnleggende ordforråd med tillegg av hverdagsord for målgruppa som er ungdommer fra rundt tolv år og oppover. Det er mulig både å lese og lytte til oppslagsordet, og boka er tilgjengelig på flere plattformer. Ordboka har et eget domenenavn, men brukes også som til å forklare ord i tekster som ligger på Norden i skolen (ifinger-teknologi). 16
18
19
20 STOFNUN VIGDÍSAR FINNBOGADÓTTUR Í ERLENDUM TUNGUMÁLUM HÁSKÓLA ÍSLANDS N ý i G a r ð u r 101 Reykjavík Sími Netfang:infovigdis@hi.is w w w. v i g d i s. h i. i s
Netværket Lingua Nordica Lingua franca: MANDAG 08. OKTOBER KL. 9.00-9.30. Forskningsmetoder og lingua franca: MANDAG 08. OKTOBER KL. 9.30-10.
Netværket Lingua Nordica Lingua franca: MANDAG 08. OKTOBER KL. 9.00-9.30 Auður Hauksdóttir og Birna Arnbjörnsdóttir, Islands Universitet Konferencen Lingua Nordica - Lingua Franca arrangeres af Vigdís
Læs mereNordisk som mål blålys eller nordlys?
S I S TE U T K AL L E L SE TI L DE T N O R DI S KE S P R Å KFE LLE SSKAP E T? Nordisk som mål blålys eller nordlys? Foto: Merete Stensby Hovedbudskabet i denne artikel er at undervisningen i talesprog
Læs mereCurriculum vitae - Auður Hauksdóttir
Curriculum vitae - Auður Hauksdóttir Telefon: +354 5254209, mobil +354 8949900 E-mail: auhau@hi.is Uddannelse 1999 Ph.d-grad i dansk fra Københavns Universitet. 1990 Autoriseret retstolk og translatør
Læs mereFraser, fraseindlæring og fraseværktøj. Auður Hauksdóttir Flerordsworkshop Göteborgs universitet 19. marts 2013
Fraser, fraseindlæring og fraseværktøj Auður Hauksdóttir Flerordsworkshop Göteborgs universitet 19. marts 2013 Leksikalsk kompetence omfatter beherskelsen af såvel enkeltord som fraser Enkeltord Helheder/fraser/flerordsforbindelser,
Læs mereINTERNATIONALISER DIN UDDANNELSE I DANMARK ELLER I SVERIGE BYGG DIN EGEN BRO TILL DEN GLOBALA ARBETSMARKNADEN
INTERNATIONALISER DIN UDDANNELSE I DANMARK ELLER I SVERIGE BYGG DIN EGEN BRO TILL DEN GLOBALA ARBETSMARKNADEN Roskilde Universitet Varför är det en bra idé? Om du åker på utbyte till Malmö University kan
Læs mereE K S A M E N. Emnekode: NO-213 Emnenamn: Emnestudium i nordisk språk Nordiske språk og grannespråk. Dato: 10. desember 2014 Lengde: 09.00-16.
1 FAKULTET FOR HUMANIORA OG PEDAGOGIKK E K S A M E N Emnekode: NO-213 Emnenamn: Emnestudium i nordisk språk Nordiske språk og grannespråk Talet på sider inkl. framside: 6 Dato: 10. desember 2014 Lengde:
Læs mereKompetencemål for Engelsk, klassetrin
Kompetencemål for Engelsk, 4.-10. klassetrin Engelsk omhandler sproglige og interkulturelle kompetencer, læreprocesser samt fagdidaktisk og personlig udvikling i et dansk, flerkulturelt og internationalt
Læs mereHvad forstår unge svenskere og nordmænd 1
Hvad forstår unge svenskere og nordmænd bedst engelsk eller 1 dansk? Af Charlotte Gooskens Når mennesker fra forskellige lande og med forskellige modersmål møder hinanden, er det som regel sådan, at i
Læs mereSamtale - om hvordan man planlægger og strukturer undervisning uden skriftlig støtte
Samtale - om hvordan man planlægger og strukturer undervisning uden skriftlig støtte Oplæg den 14.november på Fagsamling om opplæring for innvandrere med liten eller ingen skolegang Ved Christina Helleshøj&Hanna
Læs merePå tværs af sprog i flersprogede klasser
På tværs af sprog i flersprogede klasser Tegn på sprog tosprogede børn lærer at læse og skrive. Lone Wulff Professionshøjskolen KP LW@UCC.dk Disposition for workshoppen Præsentation af forskningsprojektet
Læs mereFaglig praksis i udvikling i tysk stx
Faglig praksis i udvikling i tysk stx F R E D E R I K S B E R G GY M N A S I U M 1 2. A P R I L 2 0 1 6 Mette Hermann Indhold Input 1: 11.15 12.00 Sprogsyn i læreplanen Kommunikativ sprogundervisning Kobling
Læs mereStk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.
10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder
Læs mereRettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i dansk 2013 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2013.
Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i dansk 2013 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2013. Rettelser vedr. bacheloruddannelsen i dansk: Rettelserne er understreget. 22.
Læs mereBarnets sproglige miljø fra ord til mening
Ann-Katrin Svensson Barnets sproglige miljø fra ord til mening Oversat af Anna Garde Bearbejdet af Birgit Svarre Barnets sproglige milj.indd 1 12/20/2010 11:36:31 AM Ann-Katrin Svensson Barnets sproglige
Læs mereFaglig praksis i udvikling i tysk hhx
Faglig praksis i udvikling i tysk hhx C A M P U S V E J L E 2 6. A P R I L 2 0 1 6 Mette Hermann Indhold Input 1: 11.15 12.00 Sprogsyn i læreplanen Kommunikativ sprogundervisning Kobling af fagets discipliner
Læs mereSprog i Norden. Kilde: Sprog i Norden, 1995, s nordpub.org. Nordisk språksekretariat
Sprog i Norden Titel: Forfatter: Årets bog. Ulla Börestam Uhlmann: Skandinaver samtaler. Språkliga och interaktionella strategier i samtal mellan danskar, norrmän och svenskar Else Bojsen Kilde: Sprog
Læs mereDansk i Vestnordens klasserum BRYNHILDUR ANNA RAGNARSDÓTTIR OG ÞÓRHILDUR ODDSDÓTTIR 1
Dansk i Vestnordens klasserum ANDEL I DET NORDISKE IMAGE? BRYNHILDUR ANNA RAGNARSDÓTTIR OG ÞÓRHILDUR ODDSDÓTTIR 1 BRYNHILDUR ANNA RAGNARSDÓTTIR OG ÞÓRHILDUR ODDSDÓTTIR 2 AFSTANDE BEFOLKNING Grønland 55.
Læs mereModulet Dansk stilistik og elektroniske tekster bygger videre på modulerne Formel grammatik og didaktik og Funktionel grammatik og didaktik.
Valgmodulet: Dansk stilistik og digitale tekster (stylistics and digital texts) ECTS og aktivitetskode 5 ECTS Aktivitetskode: Placering 3. semester på Masteruddannelse i sprogundervisning, lingvistik og
Læs mereISLEX. Islandsk-skandinavisk webordbog. Stofnun Árna Magnússonar í íslenskum fræðum Árni Magnússon-instituttet for islandske studier. 1.
MÁLFRÍÐUR 11 ISLEX Islandsk-skandinavisk webordbog Stofnun Árna Magnússonar í íslenskum fræðum Árni Magnússon-instituttet for islandske studier Projektet er for det meste finansieret af de fire landes
Læs mereNordisk sprogforståelse og kommunikationsstrategier
Nordisk sprogforståelse og kommunikationsstrategier Sabine Kirchmeier & Eva Skafte Jensen Sammenfatning I denne artikel fremlægges resultaterne af en spørgeskemaundersøgelse udført i sommeren 015. Formålet
Læs mereTal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng
Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng Af Karin Guldbæk-Ahvo For mange andre nordboer er det meget svært at finde ud af, om danskerne taler om lager, læger, lejr,
Læs mereParallelsprogspolitik hvad kan det være? CIPs jubilæumskonference Frans Gregersen
Parallelsprogspolitik hvad kan det være? CIPs jubilæumskonference 2.11 2017 Frans Gregersen Overblik Baggrund: Internationalisering og nordisk sprogpolitik Forløb: Hvad gjorde vi i parallelsprogsgruppen?
Læs mereFagrådet om lærernes og skoleledernes profesjonelle udvikling; funksjon og verksamhet
Sigurjón Mýrdal sigurjon.myrdal@mrn.is Fagrådet om lærernes og skoleledernes profesjonelle udvikling; funksjon og verksamhet NORDISKA LÄRARORGANISATIONERS SAMRÅD Styrelsemöte, Reykjavík 29.11.2016 NLS
Læs mereLÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15
LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15 Formål på kalaallisut på NIF På NIF undervises der fra modersmålsundervisning til begynder niveau, derfor undervises der i niveaudeling. Mål og delmål I begynderundervisningen
Læs mereAuður Hauksdóttir University of Iceland, Nýi Garður, 101 Reykjavík Email : auhau@hi.is
Auður Hauksdóttir University of Iceland, Nýi Garður, 101 Reykjavík Email : auhau@hi.is Academic qualifications 1999 PhD in Danish from the University of Copenhagen. 1990 Certification as court interpreter
Læs mereDIDAKTISKE BETRAGTNINGER OVER UNDERVISNING I GRAMMATIK OG SPROGLIG BEVIDSTHED
DIDAKTISKE BETRAGTNINGER OVER UNDERVISNING I GRAMMATIK OG SPROGLIG BEVIDSTHED OPLÆG PÅ FIP - FAGGRUPPEUDVIKLING I PRAKSIS, EFTERÅRET 2015 SARA HØJSLET NYGAARD, AALBORG UNIVERSITET Oplæggets struktur! Teoretisk
Læs mereKvalitet, forskning og praksis nogle opmærksomhedspunkter. Bjørg Kjær, ph.d. Perspektiver på kvalitet i daginstitutioner IUP(DPU) 5.
Kvalitet, forskning og praksis nogle opmærksomhedspunkter Bjørg Kjær, ph.d. Perspektiver på kvalitet i daginstitutioner IUP(DPU) 5. november 2013 Bjørg Kjær hbak@dpu.dk Min intention: At opstille kvalitetskriterier
Læs merev. Lis Madsen, projektleder Nordiske sprogpiloter
Undervisning i nabosprog, præsentation af undervisningsoplæg til ungdomstrinnet, Oslo d. 23.3. 2011 v. Lis Madsen, projektleder Nordiske sprogpiloter Målet med nabosprogsundervisning er at udvikle receptive
Læs mereUndersøgelse af læseplanen for dansk i folkeskolen i Island
Danmark Pædagogiske Universitetsskole Didaktik mshp. dansk Synopsis i almen didaktik Vejleder: Thorkild Hanghøj Undersøgelse af læseplanen for dansk i folkeskolen i Island Aarhus, januar 2011 Anna Margrét
Læs mereKAN DANSKERE IDENTIFICERE NORDISKE DIALEKTER? CHARLOTTE GOOSKENS OG KARIN BEIJERING
KAN DANSKERE IDENTIFICERE NORDISKE DIALEKTER? CHARLOTTE GOOSKENS OG KARIN BEIJERING 1. Indledning Vi vil i denne artikel beskrive et lytteeksperiment, som er udført med det formål at få indblik i, hvor
Læs mereLokale sprog og engelsk bør gå hånd i hånd på Nordens universiteter
Lokale sprog og engelsk bør gå hånd i hånd på Nordens universiteter En sprogpolitik, hvor engelsk og lokale sprog går hånd i hånd, når der undervises og forskes på Nordens store universiteter det vil sikre
Læs mereOrdforrådstilegnelse i fremmedsprog. CFU Hjørring
Ordforrådstilegnelse i fremmedsprog CFU Hjørring Indhold og intention Fokus på ordforrådstilegnelsens vigtighed Hvorfor? Hvordan? Kort gennemgang af hvorfor Ideer til praksis. Hvorfor? Kommer det ikke
Læs mereevejledning vejledning i det virtuelle rum
evejledning vejledning i det virtuelle rum 11. April 2011 2 Hvad er evejledning? Et landsdækkende vejledningstilbud med lang åbningstid! Anvender udelukkende digitale medier i kontakten med de vejledningssøgende
Læs mereIndholdsplan for Engelsk FS10+
Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de
Læs mere2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab. Efterår 2015
2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab Efterår 2015 Formål og læringsudbytte Formålet med dette tema er, at den studerende tilegner sig viden og forståelse om udviklingen af velfærd, velfærdssamfund
Læs mereMission, vision og samarbejdsgrundlag for samarbejdet mellem spejderne i Norden
Mission, vision og samarbejdsgrundlag for samarbejdet mellem spejderne i Norden Mission Det nordiske speiderfellesskap er til for å skape muligheter for samarbeide, erfaringsutveksling og forståelse for
Læs mereMan skal bare kaste sig ud i det en interviewundersøgelse af unge i Nordens nabosprogsforståelse i praksis.
Man skal bare kaste sig ud i det en interviewundersøgelse af unge i Nordens nabosprogsforståelse i praksis. Eva Theilgaard Brink Foredrag, Hanasaari. 23.11.17. Publiceret i juni 2016 Finansieret af Nordisk
Læs mereIntroduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen
Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen v. adjunkt Petra Daryai-Hansen REPT/FREPA Flersprogede og interkulturelle kompetencer: deskriptorer og undervisningsmateriale
Læs mere16.5.2011. Islandsk y udtales som dansk i: ( kylling bliver til killing ) Det islandske E ligner det danske æ: ( elever bliver til ælæver )
Hvordan kan islændingene komme til at lyde mere danske? - praktiske forslag til øvelser og arbejdsformer med afsæt i danskundervisningen for indvandrere i Danmark - Af Peter Raagaard, udsendt dansk lektor
Læs mereFIRST LEGO League. Horsens Torstedskolen-6a-3. Lagdeltakere:
FIRST LEGO League Horsens 2012 Presentasjon av laget Torstedskolen-6a-3 Vi kommer fra Horsens Snittalderen på våre deltakere er 1 år Laget består av 0 jenter og 0 gutter. Vi representerer Torstedskolen
Læs mereNordisk sprogforståelse i skolen erfaringer fra projektet Nordiske sprogpiloter
Nordisk sprogforståelse i skolen erfaringer fra projektet Nordiske sprogpiloter Lis Madsen, projektleder Nordiske sprogpiloter, programchef for Læreruddannelsen i Professionshøjskolen UCC Skolen og lærerne
Læs mereDANSK SOM FØRSTE, ANDET OG TREDJE SPROG I NORDEN
DANSK SOM FØRSTE, ANDET OG TREDJE SPROG I NORDEN EN PILOTUNDERSØGELSE Brynhildur Anna Ragnarsdóttir og Þórhildur Oddsdóttir NIC nóvember 2014 Brynhildur Anna Ragnarsdóttir og Þórhildur Oddsdóttir 2 Danskundervisningen
Læs mereTidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk længere læringsforløb
Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk længere læringsforløb Sproglig opmærksomhed/éveil aux langues Om sproglig og kulturel mangfoldighed og sammenhæng mellem sprog og kultur Et kommunikativ-funktionel
Læs mereEt nordisk intensivkursus Nordkvist Netværk uge 39,2012. Torshavn på Færøerne. Sygepleje - At leve et godt liv med diabetes
Et nordisk intensivkursus Nordkvist Netværk uge 39,2012. Torshavn på Færøerne. Sygepleje - At leve et godt liv med diabetes Befolkningen i Norden er gennem de senere årtier blevet mere heterogen grundet
Læs mereHvad forstår unge svenskere og nordmænd bedst engelsk eller dansk?
Hvad forstår unge svenskere og nordmænd bedst engelsk eller dansk? Charlotte Gooskens 1 Groningen Universitet, Holland 1. Indledning Når mennesker fra forskellige lande og med forskellige modersmål møder
Læs mereRespons til Helle Pia Laursens oplæg. Nikolaj Frydensbjerg Elf DaDi-seminar 2. juni 2014 Aalborg Universitet København
Respons til Helle Pia Laursens oplæg Nikolaj Frydensbjerg Elf DaDi-seminar 2. juni 2014 Aalborg Universitet København Grundlag og retning for respons Grundlag Fortløbende (u)formel samtale siden Fremtidens
Læs mereFagplan. Engelsk E-niveau
Fagplan Engelsk E-niveau UDDANNELSE: GF 2 smed, industritekniker og automekaniker LÆRER: Claus Tassing FORMÅL: Formålet med undervisningen i fremmedsprog er at udvikle elevens fremmedsproglige viden, færdigheder
Læs mereDet kommunikative sprogsyn
Grammatik Mundtlighed Det kommunikative sprogsyn Fra læreplan til praksis Skriftlighed Lytning F I P - K U R S E R I T Y S K S T X 2018 Ordforråd Tekstarbejde Mette Hermann Indhold Del 1 Sprogsyn i læreplan
Læs mereAsymmetrisk forståelse mellem de skandinaviske sprog
14-7-2009 1 Asymmetrisk forståelse mellem de skandinaviske sprog Charlotte Gooskens 9. Oktober 2008 Oversigt 14-7-2009 2 1. baggrund 2. måling af sprogforståelse 3. forklarende faktorer 4. asymmetrisk
Læs mereProgram. Projektet Moderne Importord i Norden - Præsentation
Den journalistiske Efteruddannelse 19. november 2004. Program Projektet Moderne Importord i Norden - Præsentation Hvor mange engelske ord bruger vi egentlig? - Hvilken slags ord bruger vi? - Bruger vi
Læs merePlacer jer efter sprog sid sammen med nogen du deler sprog med
Workshop 7 Flersproglighed som resurse Placer jer efter sprog sid sammen med nogen du deler sprog med Faglige og sproglige mål udvikling af fag og sprog følges ad * Deltagerne får ideer til at inddrage
Læs mereIndledning. Jón Gnarr, nuværende borgmester i Reykjavik, i stand up komiker show i året 2000 1
Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemformulering... 3 Metode... 3 Kapitel I: Den kommunikative undervisningsmetode og islændinges begrænsede mundtlige færdigheder i dansk.... 4 Hvorfor har kommunikative
Læs mereLæseplan for faget Dansk som andetsprog - basisundervisning
Læseplan for faget Dansk som andetsprog - basisundervisning Indledning Basisundervisningen i dansk som andetsprog tager sigte på elever, som ved optagelsen ikke har sproglige forudsætninger for at kunne
Læs mereNår Jón og Sigurbjörg møder Bo, Ulrikke, Yrjö og alle de andre De nordiske sprog i skolesammenhæng i Island
Når Jón og Sigurbjörg møder Bo, Ulrikke, Yrjö og alle de andre De nordiske sprog i skolesammenhæng i Island Indledende Når der er tale om skoleprojekter, så har nordisk samarbejde i mange år stået højst
Læs mereÅRSPLAN 2009 2010 Engelsk 9.klasse. Emne Trinmål Arbejdsopgaver/ Tekster Gennemgang af årsplan og Fælles
1 Uge 33 Emne Trinmål Arbejdsopgaver/ Tekster Gennemgang af årsplan og Fælles Eleven som medbestemmende og medansvarlig for egen mål læring Impression of Dk Eleverne formulerer deres egne mål Textbook
Læs mereFIRST LEGO League. Göteborg 2012
FIRST LEGO League Göteborg 2012 Presentasjon av laget WIZ Vi kommer fra HISINGS BACKA Snittalderen på våre deltakere er 14 år Laget består av 2 jenter og 5 gutter. Vi representerer Skälltorpsskolan Type
Læs mereEn fagperson fa r ordet: Interview med Hans Basbøll
En fagperson fa r ordet: Interview med Hans Basbøll Kort faglig baggrund: Hans Basbøll er uddannet cand.mag. fra Københavns Universitet i dansk og fonetik 1969. Herudover har han læst fransk og lingvistik
Læs mereKlassens egen grundlov O M
Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver
Læs mereFIRST LEGO League. Horsens 2012
FIRST LEGO League Horsens 2012 Presentasjon av laget Team Grande Vi kommer fra Horsens Snittalderen på våre deltakere er 12 år Laget består av 4 jenter og 4 gutter. Vi representerer Torstedskolen Type
Læs mereEngelsk KiU-modul 1. Sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug. Modultype. Modulomfang: 10 ECTS. Modulbetegnelse (navn): Sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug
Sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug Modultype Basis, nationalt udarb.: Basis, lokalt udarb.: Særligt tilrettelagt modul X Modulomfang: 10 ECTS Modulbetegnelse (navn): Sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug
Læs mereDanskunderviser på Danskuddannelser for voksne udlændinge på Roskilde Sprogcenter i fast stilling.
Erhvervserfaring August 2008 Juni 2008 April 2008 - Juni 2008 Sept. 2007 Feb 2008 April 2007 Juni 2007 Dec. 2006 April 2007 Aug. 2006 Dec 2006 Juni 2006 Aug. 2004 Juni 2006 Danskunderviser på Danskuddannelser
Læs mereSprogsynet bag de nye opgaver
Sprogsynet bag de nye opgaver KO N F E R ENCE O M NY DIGITAL S K R I F T L I G P R Ø V E M E D ADGANG T I L I N T E R N E T T E T I T Y S K FO R T S Æ T T ERS P ROG A ST X O G HHX 1 4. 1. 2016 Mette Hermann
Læs mereFagstudieordning Bachelortilvalget i køn, seksualitet og forskellighed 2019
Fagstudieordning Bachelortilvalget i køn, seksualitet og forskellighed 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel...
Læs mereSPROGFAGENE I GYMNASIET ER TRUET
SPROGFAGENE I GYMNASIET ER TRUET Hvordan opprioritere sproglige studieretninger? Hvordan finde næring til sprogenes fødekæde? Hvordan bevare fremmedsprog? Hanne Leth Andersen Nyborg, 2. marts 2018 Sprog
Læs mereFagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019
Fagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel
Læs mereFIRST LEGO League. Sorø Rasmus Fabricius Eriksen. Gutt 13 år 0 Rasmus Magnussen Gutt 13 år 3
FIRST LEGO League Sorø 2012 Presentasjon av laget Frede 3 Vi kommer fra Sorø Snittalderen på våre deltakere er 13 år Laget består av 3 jenter og 4 gutter. Vi representerer Frederiksberg Sole Type lag:
Læs mereDANSK SOM FØRSTE, ANDET OG TREDJE SPROG I NORDEN
DANSK SOM FØRSTE, ANDET OG TREDJE SPROG I NORDEN EN PILOTUNDERSØGELSE - ISLAND Brynhildur Anna Ragnarsdóttir og Þórhildur Oddsdóttir Torshavn 11 15 august 2014 Brynhildur Anna Ragnarsdóttir og Þórhildur
Læs mereDansk som andetsprog - Supplerende undervisning
Fagformål for faget dansk som andetsprog Tosprogede elever skal i dansk som andetsprog udvikle sproglige kompetencer med udgangspunkt i deres samlede sproglige forudsætninger, sådan at eleverne kan forstå
Læs mereDansk og svensk Fra nabosprog til fremmedsprog?
Dansk og svensk Fra nabosprog til fremmedsprog? Hvor godt forstår den unge generation af danskere og svenskere hinanden? Ikke særlig godt, ifølge en undersøgelse foretaget i Malmø og København i efteråret
Læs mereGuide til lektielæsning
Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen
Læs mereNordspråks sprogkonference 2015, den oktober
Nordspråks sprogkonference 2015, den 29.- 31. oktober Nordisk et fungerende sprogfællesskab? Arrangeret i samarbejde med Hanaholmen kulturcentrum för Sverige och Finland og Nätverket Svenska Nu Nordspråks
Læs mereFormål for faget engelsk. Slutmål for faget engelsk efter 9. klassetrin. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug
Formål for faget engelsk Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig sproglige og kulturelle kundskaber og færdigheder, således at de kan anvende engelsk som kulturteknik i forskellige
Læs mereFIRST LEGO League. Horsens 2012
FIRST LEGO League Horsens 2012 Presentasjon av laget Extremeteam Vi kommer fra Horsens Snittalderen på våre deltakere er 12 år Laget består av 4 jenter og 4 gutter. Vi representerer Hattingskolen Type
Læs mereMall för kommunikationsplan
Mall för kommunikationsplan Ni kan använda denna mall för kommunikationsplan när ni planerer kommunikationsaktiviteterna i ert projekt. Ni kan lägga till eller ta bort rader och kolumner i schemat efter
Læs mereDansk som andetsprog (supplerende) Fælles Mål
Dansk som andetsprog (supplerende) Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter 5 Efter 2. 5 Efter 5. 6 Efter 7. 7 Efter 9. 8 Fælles Mål efter kompetenceområde
Læs mereDansk Grammatik Eksamen
Dansk Grammatik Eksamen 1 / 6 2 / 6 3 / 6 Dansk Grammatik Eksamen Forholdsord viser, hvor ting eller personer er i forhold til hinanden. Det er ord som: på, i, langs, mellem, bag, til, mod osv. Eksempler:
Læs mereUndervisningsplan for faget engelsk. Ørestad Friskole
Undervisningsplan for faget engelsk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold: Undervisningens organisering og omfang Undervisningsplanens anvendelse Evaluering og opfølgning Formål for faget Slutmål
Læs mereNordisk sprogforståelse. Hvor lykkes det i praksis, og hvor lykkes det ikke?
Nordisk sprogforståelse. Hvor lykkes det i praksis, og hvor lykkes det ikke? Jörn Lund Hovedvægten bliver lagt på sprogforståelsen mellem dansk, norsk og svensk, altså skandinavisk i snævrere forstand.
Læs mereLiteracy et begreb med store konsekvenser. Klara Korsgaard
Literacy et begreb med store konsekvenser Klara Korsgaard At læse er en kognitiv færdighed at kunne anvende en kognitiv færdighed i en social kontekst at kunne anvende en kognitiv færdighed i en social
Læs mereIslandsk i officiel teori og individuel praksis
1 Islandsk i officiel teori og individuel praksis Guðrún Kvaran & Hanna Óladóttir Reykjavík Det er her meningen at tale lidt om nydannelse af ord i islandsk. Hvilken status den har i islandsk sprogpolitik,
Læs mereForelæsning 231a Fremgangsrig, langsigtet udvikling?
Forelæsning 231a Fremgangsrig, langsigtet udvikling? Mette Andresen er leder af NAVIMAT, Nationalt Videncenter for Matematikdidaktik, i Danmark. www.navimat.dk Inledning I selve foredraget på Biennalen
Læs mereFagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i russisk 2019
Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i russisk 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering
Læs mereLektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje
Peqqisaanermik Ilisimatusarfik. Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab. Sygeplejestudiet Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje 8. semester Hold 2010 Indholdsfortegnelse Indhold
Læs mereVi arbejder med de områder indenfor udtale, rytme, intonation, ordforråd, grammatik og stavning, der er nødvendige for elevernes udtryksfærdighed.
Fag Formål Indhold Undervisningsmeto der Engelsk 3. 8. klasse Faget er skemalagt på alle nævnte klassetrin, men indgår også i fagdag. Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig
Læs mereForskningsbaserede studieophold i praksis. Jesper Piihl Jens Smed Rasmussen
Forskningsbaserede studieophold i praksis Jesper Piihl Jens Smed Rasmussen Typisk kritik af studieophold Studieophold udvikler ikke relevante videnskabelige kompetencer! Hvordan skal vi evaluere praktisk
Læs mereCSR syd 2010 - en dag om ansvarstagande för en hållbar utveckling
CSR syd 2010 - en dag om ansvarstagande för en hållbar utveckling Teknik Ekonomi Miljö TEM utför konsultuppdrag, bedriver tvärvetenskaplig miljöforskning och håller utbildningar, allt inom hållbarhetsområdet.
Læs mereÅrsplan for fag: Engelsk 8.bc 2015/2016
Årsplan for fag: Engelsk 8.bc 2015/2016 Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Tage del i en Uge 33 41 diskussion om 60 erne skriftligt med rimelig og vise deres præcision og i et kulturelle
Læs mereEt nordisk intensivkursus Nordkvist Netværk uge 39, Torshavn på Færøerne. Sygepleje - At leve et godt liv med diabetes
Et nordisk intensivkursus Nordkvist Netværk uge 39, 2012. Torshavn på Færøerne. Sygepleje - At leve et godt liv med diabetes Befolkningen i Norden er gennem de senere årtier blevet mere heterogen grundet
Læs mereOversigt over sommerkurser
Sommerkurser 2017 Oversigt over sommerkurser Kursus Underviser Dato Kl Tilmeld 1. It for begyndere Trine Frederiksen 19/6-22/6 9:30-14:00 1/6 4 Side 2. Lyd og tryk på engelsk Søren Storm og Margretha Eyðfinnsdóttir
Læs mereSelam Friskole Fagplan for Natur og Teknik
Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,
Læs mereDet kommunikative sprogsyn
Grammatik Mundtlighed Det kommunikative sprogsyn Fra læreplan til praksis Skriftlighed Lytning F I P - K U R S U S I T Y S K HHX 2 2. M A R T S 2 0 1 8 Ordforråd Tekstarbejde Mette Hermann Indhold Del
Læs mereCenter for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP)
Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) Anne Holmen Professor i parallelsproglighed Om CIP Oprettet i 2008 efter beslutning fra bestyrelsen for Københavns Universitet for at understøtte
Læs mereFlipped Classroom. Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg
Flipped Classroom Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg Henning Romme Lund Lektor i samfundsfag og historie Pædaogisk IT-vejleder Forfatter til Flipped classroom kom godt i gang, Systime 2015. http://flippedclassroom.systime.dk/
Læs mereDiplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog
AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet
Læs mereHvordan kan en flersprogethedsdidaktik styrke arbejdet med ordforråd i tidlig sprogstart?
Hvordan kan en flersprogethedsdidaktik styrke arbejdet med ordforråd i tidlig sprogstart? Anne Holmen, Stine Wulff Østerskov & Anna-Vera Meidell Sigsgaard Tilegnelse af ordforråd og udtryk spiller en central
Læs mereDANSK SOM FØRSTE, ANDET OG TREDJE SPROG I NORDEN
DANSK SOM FØRSTE, ANDET OG TREDJE SPROG I NORDEN RESPONS FRA ISLANDSKE ELEVER I 10. KLASSE 2015 Nuuk, 6. 10. august 2015 Brynhildur Anna Ragnarsdóttir og Þórhildur Oddsdóttir Nuuk, 6 10 august 2015 Brynhildur
Læs mereLæseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin
Læseplan faget engelsk 1. 9. klassetrin Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig
Læs mereFIRST LEGO League. Gentofte 2012. Josefine Kogstad Ingeman-Petersen
FIRST LEGO League Gentofte 2012 Presentasjon av laget Team Rolator Vi kommer fra Søborg Snittalderen på våre deltakere er 13 år Laget består av 4 jenter og 6 gutter. Vi representerer Gladsaxe skole Type
Læs mereForskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet
Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt
Læs mere