E-handel og sundhedssektoren Status og analyse af muligheder for indførelse af e-handel i sundhedssektoren

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "E-handel og sundhedssektoren Status og analyse af muligheder for indførelse af e-handel i sundhedssektoren"

Transkript

1 Marts 2001 E-handel og sundhedssektoren Status og analyse af muligheder for indførelse af e-handel i sundhedssektoren Når viden skaber resultater

2 E-handel og sundhedssektoren Status og analyse af muligheder for indførelse af e-handel i sundhedssektoren Marts 2001

3 Indhold Side 1. Indledning Resume... 5 Samarbejde i sundhedssektoren om e-handel... 5 Stort set ingen e-handel i dag... 5 e-handelsformer... 5 IT 6 Købersiden... 6 Sælgersiden... 7 Fremtiden Metode og indhold Beskrivelse og definition af de enkelte elementer i e-handel Varianter af e-handel e-procurement Generisk model EU-mål og EU-regler, som har betydning for udviklingen af e- handel EU-regulering af offentlige udbud EU-mål og planer inden for e-handel Juridiske problemstillinger i relation til e- handel Kontrahering Lovvalg og værneting Udvalg af løsninger på europæisk og internationalt plan ehospital Systems Vurdering af ehospital Systems Vamedis Vurdering af Vamedis Global Healthcare Exchange Vurdering af Global Healthcare Exchange Commercior E-handel og sundhedssektoren

4 7.4.1 Vurdering af Commercior Planet Medica Vurdering af Planet Medica Samlet vurdering Vurdering af generelle e-procurement-systemer på det danske marked Indledning Generisk model for et e-procurement-system Best-of-breed funktioner ved e-procurement-systemer Katalog Proces Administration Ekstra features e-procurement-systemerne i forhold til sygehusene IT-systemer Struktur og organisation Vurdering E-handel i sundhedssektoren købersiden Organisering af indkøb i amterne i dag Initiativer på e-procurementområdet Intern e-bestilling E-handel (mod leverandøren) Elektronisk håndtering af fakturadata mellem leverandører og amter Intern elektronisk håndtering af fakturaer Overblik over iværksatte initiativer og anvendte systemer Mål/forventninger til indførelse af e-procurement i amterne Barrierer for indførelse af e-procurement i amterne Opsummering E-handel i sundhedssektoren - sælgersiden Indledning Nuværende anvendelse Fremtidig anvendelse Forventede effekter af e-handel Tidshorisont E-handel og sundhedssektoren

5 10.4 Barrierer Anvendelse af e-handel generelt Opsummering E-handel i sundhedssektoren i de kommende år Mulige scenarier for en elektronisk platform Indførelse af e-handel uden ændringer i de bagvedliggende strukturer Hvor leder amternes nuværende e-handelsstrategi hen? Forslag til aktiviteter der kan fremme udviklingen af e- handel i sundhedssektoren E-handel og sundhedssektoren

6 1. Indledning Dansk Forening for Medicinsk Udstyr (DMDA) og Sygehusindkøbernes Erfa-gruppe (Sinerfa) anmodede i december 2000 PLS RAM- BØLL Management om at udarbejde en rapport om e-handel i sundhedssektoren. Rapporten skulle analysere hvor langt udviklingen på europæisk og nationalt plan var kommet med hensyn til e-handel. Desuden skulle rapporten beskrive, hvor langt man var kommet med forsøg i den danske sundhedssektor, hvilke mål man havde sat sig, og hvilke barrierer der var for en yderligere udvikling af e-handlen. Projektet er finansieret af Finansministeriet via en bevilling fra projektet: Service og Velfærd. Afslutningsvis skal rapporten vurdere forholdet mellem e-handelssystemernes funktionalitet og brugernes ønsker og mål. Ligeledes skal det vurderes hvilke implikationer indførelse af e-handel/e-procurement bør få på organisation, logistikstruktur, leverancestruktur og aftalestruktur, og endelig hvilken effekt disse ændringer ville få på leverandørsiden. PLS udarbejdede ultimo november et oplæg til analyseindhold, som blev godkendt den 5. December i arbejdsgruppen vedrørende e- handel og logistik. Der er i januar 2001 holdt et yderligere møde i arbejdsgruppen, hvor fremdriften i projektet blev drøftet. Rapporten blev fremlagt på DMDA/Sinerfa seminaret i Vejle den 30. januar Rapporten er udarbejdet af Thomas Schmidt, Berit Uhre Christiansen, Morten Aaby Jørgensen, Søren Staugaard Nielsen og Manager Jesper Andersen, som har været projektleder på opgaven. 4 E-handel og sundhedssektoren

7 2. Resume Sygehus Indkøbernes Erfagruppe (Sinerfa), Dansk Forening for Medicinsk Udstyr (DMDA) og Amtsrådsforeningen har i januar 2001 initieret en analyse af e-handel i sundhedssektoren. Analysen fastslår omfanget af den nuværende e-handel, barrierer til hinder for udbredelsen og udfordringer, der skal overvindes. Samarbejde i sundhedssektoren om e-handel I løbet af det sidste ¾ år har Sinerfa og DMDA arbejdet sammen med henblik på at belyse mulighederne for e-handel i sundhedssektoren. Samarbejdet har betydet, at de to parter i stigende grad udveksler erfaringer om den nuværende vareforsyning samt idéer og visioner til det fremtidige samarbejde mellem leverandører og sundhedssektoren. Undersøgelsen e-handel i sundhedssektoren er igangsat af de to parter, og er det første resultat af samarbejdet vedrørende e-handel. Dette samarbejde er en meget vigtig forudsætning for at opnå resultater med etablering af e-handel i sundhedssektoren. Stort set ingen e-handel i dag Analysen har vist, at der reelt ikke finder nogen form for e-handel sted mellem sygehussektoren og producenterne af medicinsk udstyr. Handlen foregår stort set udelukkende vha. fax eller papir, hvorfor der vurderes at være et ikke ubetydeligt besparelsespotentiale ved etablering af e-handel i form af: Øget opbakning til indgåede amtsaftaler Etablering af elektroniske varekataloger Automatisering af interne processer Rationalisering af organisationen Besparelser skal således hentes ved kapitalisering af interne forbedringer og rationaliseringer. e-handelsformer I rapporten behandles to væsentlige e-handelsformer, som ventes at være aktuelle til anvendelse i sygehusvæsenet: 5 E-handel og sundhedssektoren

8 e-indkøb e-markedspladser Den beskrevne e-indkøbsmodel er baseret på anvendelsen af et e- procurementsystem til håndtering af decentrale indkøb og bestillinger fra afdelinger. e-indkøb forventes derfor at ville udgøre et godt supplement til amternes stregkodesystemer og vil være en god erstatning for manuelle udfyldninger af papirrekvisitioner. Der sås derimod tvivl om anvendelsen af e-markedspladser (herunder bl.a. e-auktioner) i forbindelse med indkøb for sygehussektoren. På trods af et større produkt- og leverandørudvalg vil e- markedspladserne som de ser ud i dag kun være relevante for en meget begrænset del af handlen indenfor sygehussektoren. Ulemperne ved at anvende e-markedspladser er blandt andet, at brugen af e-markedspladser ikke vil give procesmæssige besparelser hos køberen og at de især er anvendelige ved ikkestrategiske varer som fx toiletpapir og kontorartikler. e- markedspladser kan ikke anvendes ved indkøb, der er underlagt EU s indkøbsdirektiv. IT I modsætning til hvad der var ventet, så er IT-mæssige problemer ikke umiddelbart den største hindring for e-handel i sygehusvæsenet. Både producenter og amter vurderes at være forholdsvis langt fremme med back-office systemer til understøtning af en kommende e-handelsplatform. Endvidere er flere amter relativt langt fremme med pilotprojekter i forbindelse med e-handel. Disse pilotprojekter har fokus på dele af e-indkøbssystemet, bl.a. fakturasiden og de interne indkøbsprocesser. Købersiden På købersiden er der foretaget en række interview med indkøbs- og økonomimedarbejdere i amter samt på Hovedstadens Sygehusfællesskab. Generelt er der stor forskel på de enkelte amters indkøbspolitik og hvorledes de har organiseret sig. Blandt andet bruges der en række forskellige økonomi- og indkøbs/lager-systemer 6 E-handel og sundhedssektoren

9 På købersiden kan det konstateres, at der ikke primo 2001 er egentlige e-handelsløsninger, men at der er igangsat en række pilotprojekter. Pilotprojekterne har været nogle afgrænsede forsøg, der har skulle give hurtige gevinster og erfaringer, og har været af meget forskellig karakter. Interviewene med medarbejdere i amterne har skulle afdække hvilke forventninger købersiden har til indførelse af e-handel. Det mest gennemgående mål for e-handel er intern rationalisering, hvor der på sigt forventes at kunne opnås store besparelser. Som i mange andre organisationer med decentrale indkøb kæmper amterne for at begrænse omfanget af Maverick Buying (indkøb uden for rammeaftaler). Denne form for indkøb betyder, at produkterne ofte indkøbes til for høje priser på grund af manglende udnyttelse af eksisterende aftaler om volumenrabat og at indkøbsprocessen er præget af manuelle arbejdsgange som følge af manglende kendskab til leverandøren. Ved etablering af elektroniske varekataloger er der en forventning til, at man i højere grad kan få brugerne til at anvende de indgåede aftaler. Dette vil give indirekte besparelser både ved den øgede brug af rammeaftalerne og i forbindelse med de interne procesomkostninger. Amterne er blevet spurgt om, hvilke barrierer de forventer som følge af e-indkøb. Svarerne varierer meget, både mellem amter og indenfor de enkelte amter. Nogle af de barrierer, der blev peget på, er: Investeringer i hardware og software, uddannelsesbehov på afdelingerne, decentraliseringen af den økonomiske selvbestemmelsesret til afdelingerne og krav om lokale indkøb. Derimod bakker de fleste blandt personalet op omkring indførelse af e-handelssystemer. Sælgersiden Analysen viser, at producenterne af medicinsk udstyr indtil videre kun i meget begrænset omfang anvender e-handel. Figuren herunder viser, hvor stor en del af de adspurgte virksomheder på sælgersiden (alle medlemmer af DMDA eller Kirumed) der anvender de forskellige former for e-handel. 7 E-handel og sundhedssektoren

10 Salg via e- markedspladser Salg via hjemmeside Elektronisk fakturering Elektronisk ordrebekræftelse Modtagelse af ordrer via % Det er overraskende, at kun 47% modtager ordrer via og mindre end 5% kan håndtere elektronisk fakturering. Dette skal især ses i lyset af, at undersøgelsen også viser, at ca. 75% af virksomhederne forventer at e-handel vil give forbedret kundeservice og 68% forventer at e-handel vil medføre effektiviseringer af forretningsprocesser. Udsigten til besparelser hos sælgersiden forventes dog ikke at få væsentlig effekt på produktpriserne. Kundernes gevinst ved e-handel forventes af 86% af virksomhederne at ligge i interne effektiviseringer hos kunden. Endvidere viser analysen, at der på sælgersiden hersker en udpræget opfattelse af, at initiativet til igangsættelse af e-handel bør komme fra amterne. Sælgersiden forventer dog at kunne igangsætte et e- handelssamarbejde inden for ganske kort tid. Med andre ord skal amternes besparelser på e-handel ifølge sælgersiden hentes ved kapitalisering af interne forbedringer og rationalisering. Fremtiden I arbejdet med at etablere en e-handelsløsning i sundhedssektoren er der fire overordnede områder, der som minimum bør inddrages: Afgivelse og modtagelse af ordrer Afgivelse og modtagelse af ordrebekræftelse 8 E-handel og sundhedssektoren

11 Afgivelse og modtagelse af faktura Adgang til løbende opdateret katalog Derudover skal man overveje, om man skal anvende en fælles platform som et elektronisk fagligt forum for produktdata, uddannelse mm. Der skal i videst mulig omfang opnås konsensus om et fælles-format til håndtering af de fire ovenstående opgaver. En mulighed er oprettelse af en fælles platform, hvorigennem kommunikation mellem købere og sælgere passerer gennem et fælles regelsæt. Det vil være vanskeligt at oprette en fælles platform med samtlige vareområder tilknyttet og derfor kunne en model for en platform se således ud: Sygeplejeartikler Køber Apparatur Kliniske produkter Sælger Kost/ernæring Rengøringsartikler Kontorartikler Figuren illustrerer en fælles platform for sygehusartikler (sygeplejeartikler, apparatur og kliniske produkter). Øvrige vareområder skal tilkoble sig platformen for sygehusartikler, og ikke gå direkte til køber. Hvis der oprettes en fælles platform vil (kommende) leverandører til amterne blot skulle tilkoble sig én platform og sikre at de interne systemer understøtter det fælles platform-format. Amternes fordel ved denne konstruktion vil blandt andet være, at der kun skal kobles op til en platform, der indeholder kataloger for alle leverandørerne, og ikke til flere forskellige platforme. At parterne allerede har sat sig sammen og samarbejder om at finde en struktur for e-handel er meget positivt og en vigtig forudsætning for det videre arbejde. I det videre arbejde med e-handel skal følgende punkter inddrages i debatten: 9 E-handel og sundhedssektoren

12 Der skal være en dialog om de interne systemer på købersiden for at undgå etablering af for mange forskellige systemer Dialogen om den elektroniske platform skal iværksættes mellem sælger- og købersiden for at opnå fodslag omkring en fælles udvikling Identifikation af det faktiske potentiale ved e-handel for både køber- og sælgersiden Etablering af e-handelsløsninger vil give nogle umiddelbare besparelser på ordre-, faktura- og katalogprocesser. Imidlertid bør både køber- og sælgersiden samtidigt gennemføre ændringer af de bagvedliggende strukturer såsom en ændring af logistiksystemerne (både i forhold til en rationalisering af lagring og transport på leverandørsiden og en rationalisering af de interne logistikprocesser på købersiden). Desuden bør man på købersiden udvikle aftalestrukturen i retning af etablering af flere rammeaftaler, ligesom man bør se på strukturen i den samlede indkøbsorganisation. Til at komme videre med arbejdet mod en e-handelsløsning, er der givet en række forslag til aktiviteter, der kan fremme udviklingen af e- handel i sundhedssektoren. Det drejer sig om følgende forslag: De interne systemer først. Købere og sælgere skal have styr på deres eget datagrundlag før data kobles sammen Dialog om den elektroniske platform. Dialogen mellem køberog sælgersiden skal omhandle de konkrete krav til udformning af platformen Kritisk masse. Så mange som muligt skal deltage i projektet køber- og sælgersiden skal tidligt i forløbet forpligte hinanden Identifikation af det faktiske potentiale. For at få afstemt forventningerne blandt købere, sælgere og politikere skal det faktiske potentiale for effektiviseringer og serviceforbedringer identificeres Udbredelse af eksisterende løsninger. Tilpasning af eksisterende løsninger til sundhedssektoren, så der bliver adgang til etablerede og gennemprøvede løsninger 10 E-handel og sundhedssektoren

13 Think big start small. Der skal fastlægges overordnede rammer og mål for fremtidig brug af e-handel, men samtidig skal små lokale initiativer støttes, så der samles erfaringer 11 E-handel og sundhedssektoren

14 3. Metode og indhold Analysen af e-handel i sundhedssektoren er baseret på en række forskelligartede erfaringer, som PLS har gjort gennem projektarbejde inden for de sidste to år. Derudover er der gennemført en desk research i forbindelse med dette projekt især med henblik på at finde frem til nogle internationalt anerkendte definitioner vedrørende e- handel. Endelig er der gennemført en dataindsamling i form af personlige dybdeinterview og i form af telefoninterview. Erfaringerne fra projektarbejde bygger bl.a. på det arbejde, vi har udført for EU Kommissionen vedrørende en undersøgelse af: Electronic Procurement projects in EU. Viden omkring eksisterende e-procurement systemer i Danmark har PLS erhvervet gennem en analyse af seks generelle e-procurement systemer. Derudover har vi trukket på viden om generelle indkøbsforhold, som vi har erhvervet gennem udarbejdelse af indkøbsanalyser for institutioner og virksomheder i og uden for sundhedssektoren. Desk research er baseret på informationsdatabasen hos det anerkendte amerikanske analysefirma Gartner Group. Dataindsamlingen omkring stadet for e-handel på købersiden (amterne) er udført dels gennem personlige interview i seks amter plus H:S og desuden gennem telefoninterview med hovedparten af de øvrige amter. Dataindsamlingen på sælgersiden (leverandørerne) er sket gennem personlige interview med seks leverandører og telefoninterview med 27 leverandører, som enten er medlem af DMDA eller medlem af Kiromed. Herunder gives en kort introduktion til de enkelte kapitler. Kapitel 2 indeholder et resume af rapporten, der kort refererer hovedkonklusionerne. Rapporten indeholder i Kapitel 3 beskrivelser og definitioner på de enkelte elementer i e-handel. E-handelsbegrebet behandles både generelt og i relation til sygehussektoren. 12 E-handel og sundhedssektoren

15 Kapitel 4 beskriver de EU-mål og EU-regler, som har betydning for udviklingen af e-handel. Kapitel 5 vurderer de juridiske problemstillinger, der er i relation til e- handel. I Kapitel 6 beskrives fem udvalgte portal-løsninger på europæisk og internationalt plan. Desuden beskrives e-fulfillment-centre. I Kapitel 7 gives en vurdering af generelle e-procurement-systemer på det danske marked. Endvidere vurderes e-procurementsystemerne i forhold til anvendelse på sygehusene. E-handel i sundhedssektoren vurderes i kapitel 8 og kapitel 9. Kapitel 8 indeholder en beskrivelse af købersiden, med fokus på organisering af indkøb i amterne i dag, initiativer på e-procurement-området og mål og forventninger til indførelse af e-procurement. Sælgersiden behandles i kapitel 9, hvor de nuværende og fremtidige forventninger til anvendelse af forskellige former for e-handel vurderes. Slutteligt sættes der i kapitel 10 fokus på e-handel i sundhedssektoren i de kommende år. Mulige scenarier opridses og der gives forslag til aktiviteter, der kan fremme udviklingen af e-handel i sundhedssektoren. 13 E-handel og sundhedssektoren

16 4. Beskrivelse og definition af de enkelte elementer i e- handel I dette kapitel behandles e-handelsbegrebet generelt og i relation til sygehussektoren. Da e-handel reelt er en paraplybetegnelse for en række forskellige elektroniske handelsmetoder, beskrives disse varianter kortfattet, mens de umiddelbare fordele og ulemper i relation til sundhedssektoren vurderes. Endvidere skitseres en generisk e-procurement model til anvendelse i samarbejdet mellem sygehusvæsenet og producenterne. Modellen skal ikke betragtes som en egentlig løsning, men derimod som en beskrivelse af de problemstillinger, der bør inddrages og overvejes i forbindelse med etableringen af e-handel. 4.1 Varianter af e-handel I forbindelse med den stadig stigende fokus på e-handel mellem virksomheder (B2B) er der kommet en lang række forskellige definitioner og afarter af e-handel frem. Dette kapitel behandler kort de forskellige definitioner og fastlægger desuden en afgrænsningen mellem de eksisterende varianter af e-handel. På trods af flere års behandling af både universiteter og virksomheder er der stadig ikke konsensus omkring definitionen af e-handel. En meget brugt definition er, at e-handel er en fællesbetegnelse for handel via Internettet, herunder også handel via . Denne betegnelse kan muligvis benyttes på konsumentmarkedet, men har dog det væsentlige problem på det industrielle marked, at den reelt afskærer den del af f.eks. EDI, der kører via separate telefonlinier. I denne rapport beskrives e-handel derfor som følgende: Handel mellem to virksomheder/organisationer baseret på elektronisk kommunikation fra computer til computer. 14 E-handel og sundhedssektoren

17 Det væsentligste er altså, at køber afgiver ordren elektronisk, og at sælger modtager elektronisk. Af underliggende varianter af e-handel kan følgende betegnes som de mest udbredte: e-markedsplads e-shop e-mall e-auktion e-indkøb systemintegration De forskellige handelstyper adskiller sig så væsentligt fra hinanden, at de fremtidigt næppe vil kunne bevares samlet under betegnelsen e-handel. Dels fordi e-handel er en meget begrænset fællesnævner for så forskellige handelsformer, og dels fordi e-handel inden for en ganske kort årrække vil blive så udbredt, at begrebet reelt flyder sammen med handel. Figur 4.1 Varianter af e-handel kategoriseret efter egnethed til forskellige indkøbstyper. I de fire kvadrater er der fremhævet, hvilke produkttyper der typisk findes inden for kategorien. Høj Produktkompleksitet Fx. apparater og teknisk udstyr e-markedsplads e-shop e-mall Fx. reservedele til proteser Værdikædeintegration e-indkøb Lav e-auktion Fx. kontorinventar Lav Indkøbsfrekvens Fx. papir og drikkevarer Høj 15 E-handel og sundhedssektoren

18 Af matrixen fremgår de forskellige e-handelstypers egnethed til forskellige indkøbsformer differentieret på produktets kompleksitet og indkøbshyppighed. Ved at illustrere e-handelstyperne på denne måde fremgår det desuden af figuren, at det næppe er muligt at samle alle indkøb fra en virksomhed eller organisation i et system. Således vil produkternes karakteristika typisk variere på begge akser af figuren, hvilket betyder, at visse produkter vil være bedst egnede til én type system, mens andre produkter bedst egner sig til et andet system. Denne kompleksitet betyder, at en e-handelsløsning næppe vil begrænse sig til én e-handelsform, men derimod vil være en kombination af forskellige indkøbstyper, fastlagt af produkternes respektive karakteristika. Problematikken forstærkes yderligere af, at flere af ovenstående e-handelsformer primært kan karakteriseres som elektronisk kommunikation til erstatning af fax, telefon eller brev, mens andre omfatter ændringer af forretningsgange, leverandørrelationer og indkøbsregler. De forskellige e-handelsformer vil blive beskrevet kort nedenfor og vurderet i relation til den nuværende handelsform inden for det danske sygehusvæsen (brev, fax eller telefon). Handel, hvor indkøber afgiver sin ordre via til sælger. Afgivelse af tilbud og korrespondancen efter ordreafgivelsen vil i mange tilfælde forløbe via almindelig brev eller fax. Modtagelsen af kan dog automatiseres sådan, at mailen læses og viderebehandles automatisk har i sådanne tilfælde nærmere karakter af et forsendelsesmiddel. Fordele Når data først er født én gang kan de i mange tilfælde genbruges, hvorfor en eller flere dataindtastninger kan undgås Ulemper Anvendelsen af er ikke meget forskellig fra fax eller brev. Derfor vil de interne forbedringsmuligheder hos både sælger og køber være stærkt reduceret 16 E-handel og sundhedssektoren

19 e-shop En e-shop er kendetegnet ved, at sælger har erstattet/suppleret sine trykte kataloger med et online katalog, hvor køber kan få adgang til sælgers varekatalog og afgive sin ordre via hjemmesiden. Den efterfølgende korrespondance kan som udgangspunkt forløbe via almindelig brev eller fax, men vil i mange tilfælde foregå elektronisk via eller anden elektronisk fakturering. Kontornet.dk og Barfod er eksempler på virksomheder, der baserer større eller mindre dele af salget på et online katalog. Fordele Søgning efter produkter inden for en e-shop er typisk nemmere end søgning i traditionelle produktkataloger Alle arbejdspladser i en organisation med adgang til Internet kan få adgang til e-shops Leverandøren sparer ressourcer i kraft af automatisk ordremodtagelse Ulemper Medmindre der udelukkende anvendes leverandører med meget brede produktprogrammer, vil der hurtigt blive anvendt megen tid på at skifte mellem forskellig e-shops Køber vil normalt fortsat skulle håndtere faktura, ordreoprettelse osv. manuelt Vil ikke resultere i procesmæssige besparelser hos køber e-markedsplads En e-markedsplads består af en Internet-side, hvor sælgere og indkøbere af produkter mødes. Ved at søge på en bestemt produktkategori eller et specifikt produkt kan den købende part få en liste over virksomheder, der er repræsenteret med den pågældende type af produkter samt deres respektive priser, leveringsbetingelser osv. På flere e-markedspladser er det endvidere muligt at afgive både udbud og tilbud blandt de deltagende virksomheder, hvilket minder meget om e-auktioner, der dog udelukkende er dedikeret til dette. 17 E-handel og sundhedssektoren

20 e-markedspladserne kan overordnet inddeles i horisontale og vertikale portaler. De horisontale e-markedspladser retter sig primært imod MRO 1 produkter og har normalt både købere og sælgere inden for mange forskellig forsyningskæder (f.eks. MRO.com). Vertikale e-markedspladser er derimod koncentreret inden for én industri og har i langt højere grad branchespecifikke og komplekse produkter rettet imod en afgrænset industris strategiske indkøb (f.eks. automobilbranchens indkøbsportaler). Nedenstående figur illustrerer forskellige e-markedspladser i relation til produkt- og indkøbstype. Figur 4.1 Produkter Inddireke Strategiske (Horisontale markedspladser) (Vertikale markedspladser) Indkøbsmetode Systematisk sourcing MRO Hubs -Kontorartikler -Drikkevarer -IT udstyr Catalog Hubs -Forbindstoffer -Medicin -Sutur Spot sourcing Yield Managers -Reklame -Serviceydelser -Produktsionkapacitet -Personale Exchanges -Energi -(Stål) -(Papir) Af de fire forskellige e-markedspladstyper er det primært MRO Hubs og Catalog Hubs, der har interesse for samarbejdet mellem sygehussektoren og producenterne. De to øvrige markedspladstyper er primært rettet imod spot-indkøb, og kan kun i meget begrænset omfang anvendes i det omtalte samarbejde. 1 MRO (Maintenance, repair and operations) er en fællesbetegnelse for ikke strategiske produkter såsom kontorartikler. 18 E-handel og sundhedssektoren

21 Der er i løbet af de seneste par år blevet etableret adskillige nye markedspladser. Tendensen er dog, at kun de færreste af dem nogensinde opnår at generere et overskud på driften, hvorfor de fleste markedspladser lukker kort tid efter igangsætningen. Alligevel er der ingen tvivl om, at e-markedspladserne er kommet for at blive og i stadig højere grad vil blive benyttet til køb og salg af visse typer af industrielle produkter. Dette understreges af de store bilfabrikanters e-markedspladser, hvor de i fællesskab indkøber produkter fra leverandører over hele verden. De stærkeste e-markedspladser ser umiddelbart ud til at være dem, der drives af channel masters (ledende virksomheder i en forsyningskæde (f.eks. Ford), der alle har en eller anden interesse i forsyningskæderne, som omfattes af markedspladsernes produktområder). Channel Masters kan som udgangspunkt have tre årsager til etableringen af en e-handelsplads: Besparelser på pris og proces Styrket position i forsyningskæden Indtægter ved transaktioner (gebyr af handler). Fordele Sælger kan i kraft af eksponering via e- markedspladsen reducere det salgsopsøgende arbejde Sælger kan anvende e- markedspladsen som et eksternt katalog, hvor købere kan hente opdateret information om eksisterende og kommende produkter Køber har adgang til et bredere produktprogram, flere leverandører og et marked med større konkurrence Ulemper Arbejdet med at hente information på e- markedspladser betyder, at indkøb via e-markedspladser primært er anvendeligt for MROprodukter (ikke strategiske varer som f.eks. kontorartikler, servietter, bakker osv.) Vil ikke resultere i procesmæssige besparelser hos køber e-auktion 19 E-handel og sundhedssektoren

22 I modsætning til e-markedspladser, der både handler om virksomhedsrelationer og udveksling af varer, er e-auktionen udelukkende fokuseret på selve produktet. Det vil sige, at e-auktionen åbner mulige for at udbyde varer eller byde på udbudte varer. De mere langsigtede relationer er derimod ikke egnede til denne type handelsplads. Mens e-markedspladserne ofte er drevet af en part i forsyningskæden, så er e-auktionen næsten altid drevet af en tredjepart uden egentlig interesse i de handlede produkter. Dette understreges af, at både køber og sælger som regel er anonyme, indtil auktionen er afsluttet. På grund af usikkerhederne forbundet med e-auktion (prisen, fragtbetingelser, risiko for ikke at vinde osv.) er denne type e-handel stort set kun aktuel i forbindelse med lavteknologi-/lavkompleksitet-produkter. Fordele Sælger kan afhænde overskudsproduktion til bedste bud på en global markedsplads Mindre indkøbsorganisationer kan byde med samme købekraft som større indkøbsorganisationer (ens buying power) Ulemper Vanskeligt at forudse den reelle pris pga. usikkerhed om fragtbetingelser, leveringstid, betalingsbetingelser, tidsforbrug i forbindelse med budprocessen osv. Usikkert om resultatet om budprocessen reelt resulterer i et køb Vil ikke resultere i procesmæssige besparelser hos køber Større auktionskøb vil være i konflikt med EU s udbudsregler e-mall Et e-mall er en slags on-line indkøbscenter, hvor flere leverandører har etableret selvstændige e-shops til servicering af kunder. Den afgørende forskel på e-malls og e-markedspladser er derfor, at en e- mall består af en samling af selvstændige e-shops, der via hver sin brugerflade sælger produkter eller serviceydelser. 20 E-handel og sundhedssektoren

23 e-malls anvendes stort set kun på konsumentvaremarkedet, hvor der i dag er flere tusinde e-malls med en blanding af forretninger, der forhandler alt fra tøj til ejendomme. Fordele Adgang for sælger til en højtrafikeret side på Internet Let adgang for køber til mange forskellige e- shops og deres produkter eller serviceydelser Ulemper Er stort set kun anvendeligt på engangsindkøb af MRO-produkter, der ikke er omfattet af nogen eksisterende rammeaftale Næsten alle e-malls er rettet imod konsumentvaremarkedet e-procurement (e-indkøb) I daglig tale er e-procurement den mest omtalte form for e-handel inden for B2B. Fundamentet for e-procurement er som hovedregel et intranetbaseret system, hvor disponenter fra den købende part kan bestille varer inden for et eller flere foruddefinerede katalog(er). De elektroniske kataloger kan enten være placeret hos køber, sælger eller en tredjepart og indeholder typisk information om produkter, priser, leveringstid osv. e-procurementsystemet er som regel en stand-alone løsning, der dog til en vis grad er integreret i virksomhedens økonomisystem. Derfor anvendes betegnelsen Buy Side Applikation (BSA) ofte som en fællesbetegnelse for e-procurementsystemerne. Anvendelsen af et e-procurementsystem består som hovedregel af følgende enkeltelementer, der hver især er forbundet med en række problemstillinger: Proces (valg af produkter, antal, leveringstid mv.) Katalog (opdatering og vedligeholdelse af katalog) Transaktion (afsendelse af ordre, ordrebekræftelse og faktura mellem køber til sælger) Etablering af prokura-regler (fastlæggelse af godkendeniveau, regler for indkøb uden for rammeaftaler osv.). 21 E-handel og sundhedssektoren

GULDBORGSUND KOMMUNES UDBUDS- OG INDKØBSPOLITIK

GULDBORGSUND KOMMUNES UDBUDS- OG INDKØBSPOLITIK GULDBORGSUND KOMMUNES UDBUDS- OG INDKØBSPOLITIK GULDBORGSUND KOMMUNE JANUAR 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Formål med indkøbs- og udbudspolitikken... 4 3. Principper for udbud og indkøb...

Læs mere

INDKØBSPOLITIK HANSENBERG

INDKØBSPOLITIK HANSENBERG INDKØBSPOLITIK HANSENBERG revideret den 19. februar 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE HANSENBERGs indkøbspolitik... 3 Indkøbspolitikkens overordnede formål... 4 Indkøbspolitikkens omfang og afgrænsning... 4 Indkøbspolitikkens

Læs mere

64 E-handelsloven Direktivet om elektronisk handel blev gennemført i dansk ret ved lov nr. 227 af 22. april 2002 om tjenester i informationssamfundet, herunder visse aspekter af elektronisk hand el. Loven,

Læs mere

INDKØBSPOLITIK revideret den 6. september 2010

INDKØBSPOLITIK revideret den 6. september 2010 INDKØBSPOLITIK revideret den 6. september 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE HANSENBERGs indkøbspolitik...2 Indkøbspolitikkens overordnede formål...3 Indkøbspolitikkens omfang og afgrænsning...3 Indkøbspolitikkens

Læs mere

Indkøbsstrategi 2014-2017. Herning Kommune

Indkøbsstrategi 2014-2017. Herning Kommune Indkøbsstrategi 2014-2017 Herning Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 Indsatsområder:... 3 2. Effektiv kontraktstyring... 4 2.1. E-handel (digitalisering af indkøbsprocessen)... 4 2.2. Fakturakontrol...

Læs mere

Indkøbspolitik for Odsherred Kommune.

Indkøbspolitik for Odsherred Kommune. Projekt Indkøb Dok. Nr. 306-2010-192320 Indkøbspolitik for Odsherred Kommune. Baggrund Odsherred kommune forvalter med sine ca. 33.000 indbyggere et indkøbsbudget på over 400 mill kr. årligt. Odsherred

Læs mere

Retningslinjer for indkøb i Hillerød Kommune

Retningslinjer for indkøb i Hillerød Kommune Retningslinjer for indkøb i Hillerød Kommune Indholdsfortegnelse: 1. Retningsliniernes formål... 3 2. Organisering... 3 3. Krav til leverandører... 3 4. Brugerinvolvering... 4 5. Indkøbsprocessen... 4

Læs mere

Indkøbspolitik. Udkast

Indkøbspolitik. Udkast Indkøbspolitik Udkast INDHOLD Forord Formål Omfang og afgrænsning Retningslinjer for indkøb Indkøbsaftaler Generelle principper Udbud Leverandører 3 4 Vi vil være en erhvervsvenlig kommune. Det kræver

Læs mere

EDI til Microsoft Dynamics

EDI til Microsoft Dynamics EDI til Microsoft Dynamics EDI til Microsoft Dynamics Anvend EDI og udnyt potentialet fuldt ud i økonomisystemer fra Microsoft Dynamics herved opnår din virksomhed et mindre ressourceforbrug og færre fejl.

Læs mere

Revideret januar 2015. Udbuds- og Indkøbspolitik

Revideret januar 2015. Udbuds- og Indkøbspolitik Revideret januar 2015 Udbuds- og Indkøbspolitik Formål Det overordnede formål med Tønder Kommunes udbuds- og indkøbspolitik er at skabe rammerne for, at Tønder Kommune fremstår som én kunde over for leverandørerne,

Læs mere

Indkøbspolitik For EUC Sjælland.

Indkøbspolitik For EUC Sjælland. Indkøbspolitik For EUC Sjælland. Revideret juli 2011. 1 Indholdsfortegnelse: EUC Sjælland i tal...3 EUC Sjællands indkøbspolitik...4 Indkøbspolitikkens formål og mål...5 Indkøbspolitikkens omfang og afgrænsning...5

Læs mere

Vi ønsker at bruge indkøb strategisk til at styrke kommunens økonomi og samtidig fremme bæredygtighed

Vi ønsker at bruge indkøb strategisk til at styrke kommunens økonomi og samtidig fremme bæredygtighed Sorø Kommune, den 1. maj 2011. Borgmesterens forord til indkøbspolitikken Med denne indkøbspolitik tager Sorø Kommune endnu et skridt hen imod at kunne høste alle de fordele, der ligger i at købe fælles

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fælles indkøbspolitik i Fødevareministeriet

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fælles indkøbspolitik i Fødevareministeriet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fælles indkøbspolitik i Fødevareministeriet Maj 2003 Fælles indkøbspolitik i Fødevareministeriet (varer og tjenesteydelser) Overordnet politik for indkøb

Læs mere

Mål for fælleskommunal indkøbsstrategi

Mål for fælleskommunal indkøbsstrategi Mål for fælleskommunal indkøbsstrategi Den 4. februar 2008 Indledning og resumé af mål Der er disse år fokus på mulighederne for at effektivisere offentlige indkøb i både stat, regioner og kommuner. Det

Læs mere

Udbudspolitik for varer og tjenesteydelser

Udbudspolitik for varer og tjenesteydelser Initialer: peh Sag: 306-2010-23455 Dok.: 306-2010-289257 Oprettet: 14. december 2010 Udbudspolitik for varer og tjenesteydelser Baggrund Odsherred Kommunes overordnede udbudsstrategi sætter fokus på, hvordan

Læs mere

Retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt bygge- og anlægsopgaver

Retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt bygge- og anlægsopgaver Retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt bygge- og anlægsopgaver Godkendt i kommunalbestyrelsen den 17. maj 2011 Formål Formålet med disse retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt

Læs mere

Struer Kommunes Indkøbspolitik

Struer Kommunes Indkøbspolitik Struer Kommunes Indkøbspolitik Formål Det overordnede formål med Struer Kommunes Indkøbspolitik er at skabe rammerne for: at Struer Kommune som helhed kan købe sine varer og tjenesteydelser på de økonomisk

Læs mere

IT- OG TELESTYRELSEN EVALUERING AF PRAKTISK INDARBEJDELSE AF ÅBNE STANDARDER

IT- OG TELESTYRELSEN EVALUERING AF PRAKTISK INDARBEJDELSE AF ÅBNE STANDARDER Til IT- og Telestyrelsen Dokumenttype Rapport Dato November 2010 IT- OG TELESTYRELSEN EVALUERING AF PRAKTISK INDARBEJDELSE AF ÅBNE STANDARDER IT- OG TELESTYRELSEN EVALUERING AF PRAKTISK INDARBEJDELSE AF

Læs mere

INDKØBSPOLITIK FOR HERNING KOMMUNE

INDKØBSPOLITIK FOR HERNING KOMMUNE INDKØBSPOLITIK FOR HERNING KOMMUNE 2 Indholdsfortegnelse Hvad er omfattet... 3 Hvem er omfattet... 3 Forretningsmæssige kriterier... 3 Obligatoriske aftaler... 4 Digitalisering via Indkøbsportalen... 5

Læs mere

R A M M E A F T A L E. Mellem. Danske Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening (herefter DRRB)

R A M M E A F T A L E. Mellem. Danske Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening (herefter DRRB) R A M M E A F T A L E Mellem Danske Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening (herefter DRRB) Og Foreningen af Danske Internetmedier (herefter FDIM) (herefter i det samlede benævnt Parterne ) 1. Aftalens

Læs mere

Arkitekturprincipper for Sundhedsområdet

Arkitekturprincipper for Sundhedsområdet Arkitekturprincipper for Sundhedsområdet - Ved anskaffelse af nye systemer Version 0.91 DIGITAL SUNDHED SAMMENHÆNGENDE DIGITAL SUNDHED I DANMARK Nationale principper ved anskaffelse af it-systemer At indføre

Læs mere

Indkøbs- og udbudspolitik 2014 Svendborg Kommune [Forsidebilleder] Varer og tjenesteydelser Byggeri og anlæg

Indkøbs- og udbudspolitik 2014 Svendborg Kommune [Forsidebilleder] Varer og tjenesteydelser Byggeri og anlæg Indkøbs- og udbudspolitik 2014 Svendborg Kommune [Forsidebilleder] Varer og tjenesteydelser Byggeri og anlæg 1 December 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indkøbs- og udbudspolitikkens overordnede formål...3

Læs mere

Kulturministeriets it-arkitekturpolitik

Kulturministeriets it-arkitekturpolitik Kulturministeriets Kulturministeriets Januar 2012 Udgivet af Kulturministeriet Udarbejdet af Kulturstyrelsen H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V www.kulturstyrelsen.dk post@kulturstyrelsen.dk Kulturministeriets

Læs mere

NOTAT. Indkøbspolitik i Lejre Kommune. Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk

NOTAT. Indkøbspolitik i Lejre Kommune. Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk NOTAT Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Charlotte Aagreen Økonomi D 4646 4477 E Chaa@lejre.dk Indkøbspolitik i Lejre Kommune Dato: 4. november 2010 J.nr.:

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi B 103 - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi B 103 - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi B 103 - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt Bilag 1 Vurdering af økonomiske konsekvenser af beslutningsforslag B 103 1. Indhold i beslutningsforslag B 103 Det overordnede

Læs mere

UDKAST v.2. Til interessenter i ehandel (udsendes i bred offentlig høring)

UDKAST v.2. Til interessenter i ehandel (udsendes i bred offentlig høring) Sektorstandardiseringsudvalget for ehandel Til interessenter i ehandel (udsendes i bred offentlig høring) UDKAST v.2. Høring over vision, pejlemærker og forretningskrav til ehandel mellem den offentlige

Læs mere

Kulturministeriets vejledning til retningslinjer for køb af konsulenter September 2015 KØB AF KONSULENTOPGAVER I KULTURMINISTIET 1

Kulturministeriets vejledning til retningslinjer for køb af konsulenter September 2015 KØB AF KONSULENTOPGAVER I KULTURMINISTIET 1 Kulturministeriets vejledning til retningslinjer for køb af konsulenter September 2015 KØB AF KONSULENTOPGAVER I KULTURMINISTIET 1 INDLEDNING Det statslige indkøb af konsulentydelser har flere gange været

Læs mere

Effektivisering via krav om elektronisk indberetning af finansielle data Udnytter du mulighederne ved XBRL?

Effektivisering via krav om elektronisk indberetning af finansielle data Udnytter du mulighederne ved XBRL? Effektivisering via krav om elektronisk indberetning af finansielle data Udnytter du mulighederne ved XBRL? Industrigruppe Finans Er du klar til digital indrapportering af finansielle data? Finansielle

Læs mere

KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB

KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB Det er Web Services, der rejser sig fra støvet efter Dot Com boblens brag. INTRODUKTION Dette dokument beskriver forslag til fire moduler, hvis formål

Læs mere

Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven. Vejledning

Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven. Vejledning Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven Vejledning 2014 Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.: +45 41 71

Læs mere

Internet-baseret indkøb

Internet-baseret indkøb Internet-baseret indkøb Et overset emne Agenda Definitoner Nye organisatoriske processer og den nye virkelighed i indkøb Søgning og evaluering af leverandører Operationelle integration af leverandører

Læs mere

Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune

Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune Godkendt af Økonomiudvalget den 13. december 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Omfang og afgrænsning...3 3. Tilrettelæggelse og gennemførelse

Læs mere

Regionerne har opstillet følgende overordnede mål for indkøb og logistik (håndtering af varer) frem mod 2015, for at realisere områdets potentiale:

Regionerne har opstillet følgende overordnede mål for indkøb og logistik (håndtering af varer) frem mod 2015, for at realisere områdets potentiale: N O T A T Regionernes mål for indkøb og logistik i 2015 11-04-2010 Sag nr. 10/413 Dokumentnr. 18141/10 Strategisk Indkøb Regionerne står stærkt inden for offentlige indkøb. Der er etableret fem centrale

Læs mere

De nye markedsregler er beskrevet i pseudo-forskrifter og andre dokumenter. Hele samlingen af dokumenter kan findes under De nye markedsregler.

De nye markedsregler er beskrevet i pseudo-forskrifter og andre dokumenter. Hele samlingen af dokumenter kan findes under De nye markedsregler. DataHub I sommeren 2009 startede vi på baggrund af Klima- og Energiminsiterens beslutning projektet i samarbejde med repræsentativt udvalgte aktører fra det danske elmarked. I April 2012 er det planen,

Læs mere

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu?

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Pjece udarbejdet til Kommunaløkonomisk Forum 2013. 2 Reglerne for frit valg og udbud på ældreområdet er ved at blive ændret. Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Generelle vilkår og betingelser for køb, der foretages i online-shoppen på www.grohe.dk.

Generelle vilkår og betingelser for køb, der foretages i online-shoppen på www.grohe.dk. Generelle vilkår og betingelser for køb, der foretages i online-shoppen på www.grohe.dk. 1 Generelt, de generelle vilkår og betingelsers anvendelsesområde 1.1 Alle leverancer og serviceydelser fra Grohe

Læs mere

Særnummer Konkurrenceret

Særnummer Konkurrenceret SÆRNUMMER om forslag til ændring af lov om håndhævelse af udbudsreglerne m.v. - forkortelse af klagefrister og begrænsning af mulighederne for at erklære kontrakter for uden virkning Forslag til ændring

Læs mere

INDKØBSPOLITIK Udarbejdet oktober 2011

INDKØBSPOLITIK Udarbejdet oktober 2011 INDKØBSPOLITIK Udarbejdet oktober 2011 Indholdsfortegnelse: Side Uddannelsescenter Holstebro i tal 3 Uddannelsescenter Holstebros indkøbspolitik 4 Indkøbspolitikkens formål og mål 5 Indkøbspolitikkens

Læs mere

Håndbog i elektronisk fakturering. for dig der sælger til det offentlige

Håndbog i elektronisk fakturering. for dig der sælger til det offentlige Håndbog i elektronisk fakturering for dig der sælger til det offentlige 17 INDHOLD Elektronisk fakturering fra 1. februar 2005 3 Nye oplysninger på regningen Husk altid EAN-nummeret! 4 Elektroniske regninger

Læs mere

Du kan få flere oplysninger, kontakt: Tina Karsberg Nygaard - Tlf. 25 23 57 52 - mail: tiny@eucsj.dk. Revideret juli 2015

Du kan få flere oplysninger, kontakt: Tina Karsberg Nygaard - Tlf. 25 23 57 52 - mail: tiny@eucsj.dk. Revideret juli 2015 Du kan få flere oplysninger, kontakt: Tina Karsberg Nygaard - Tlf. 25 23 57 52 - mail: tiny@eucsj.dk Revideret juli 2015 Indholdsfortegnelse: EUC Sjælland i tal... 3 EUC Sjællands indkøbspolitik... 4 Indkøbspolitikkens

Læs mere

Vejledning til kommunerne om udbud af AV-biblioteksmaterialer

Vejledning til kommunerne om udbud af AV-biblioteksmaterialer Vejledning til kommunerne om udbud af AV-biblioteksmaterialer December 2005 Indhold Kapitel 1: Indledning... 3 Kapitel 2: Markedet for AV-biblioteksmaterialer... 3 2.1. Eneretsaftaler 2.2. Indhold af indkøbet

Læs mere

Håndbog i elektronisk fakturering

Håndbog i elektronisk fakturering Håndbog i elektronisk fakturering for dig der sælger til det offentlige Håndbog i elektronisk fakturering giver svar på: Hvordan laver man en elektronisk regning? Hvilke nye oplysninger skal med på regningen?

Læs mere

Anbefaling til procedure for anvendelse af e-fakturering i bygge- og anlægssager

Anbefaling til procedure for anvendelse af e-fakturering i bygge- og anlægssager Anbefaling til procedure for anvendelse af e-fakturering i bygge- og anlægssager Januar 2006 Indhold 1. Baggrund...2 2. Fakturaflow - fakturahåndtering...3 3. Fakturaforberedelse...5 4. Fakturagodkendelse...5

Læs mere

Nye annonceringsregler. Let og effektiv håndtering af de nye annonceringsregler for små offentlige kontrakter, der gælder fra 1. juli 2007.

Nye annonceringsregler. Let og effektiv håndtering af de nye annonceringsregler for små offentlige kontrakter, der gælder fra 1. juli 2007. Nye annonceringsregler Let og effektiv håndtering af de nye annonceringsregler for små offentlige kontrakter, der gælder fra 1. juli 2007. De nye udbudsregler De nye regler om offentliggørelse og udbud

Læs mere

Bilag om bogføring. Indhold. 1. Indledning

Bilag om bogføring. Indhold. 1. Indledning Indhold 1. Indledning... 1 1.1 Generelt... 2 1.2 Definitioner... 2 1.2.1 Regnskabsmateriale... 2 1.2.2 Bilag... 2 1.2.3 Godkendelse... 2 2. Periodisering og transaktionsprincippet... 2 3. Konteringsprincip...

Læs mere

Analyse. Offentlige indkøbsfunktioner. - Effekter af oprustning og eksempler på god praksis

Analyse. Offentlige indkøbsfunktioner. - Effekter af oprustning og eksempler på god praksis Analyse Offentlige indkøbsfunktioner - Effekter af oprustning og eksempler på god praksis 2013 Offentlige indkøbsfunktioner Effekter af oprustning og eksempler på god praksis On-line ISBN 978-87-7029-552-9

Læs mere

Indkøbspolitik for Hillerød kommune. Gældende fra januar 2010. Side 1

Indkøbspolitik for Hillerød kommune. Gældende fra januar 2010. Side 1 Indkøbspolitik for Hillerød kommune Gældende fra januar 2010 Side 1 Indholdsfortegnelse: 1. Formål... 3 2. Overordnede målsætninger og indsatsområder... 3 3. Omfang og afgrænsning... 3 4. Rammebetingelser

Læs mere

Program for intern overvågning

Program for intern overvågning Program for intern overvågning Indhold Indledning... 4 Overvågningsansvarlig... 6 Beskrivelse af overvågningsprogrammet... 7 Operationel og daglig brug af programmet... 9 Indledning Dette er den anden

Læs mere

Nyhedsbrev. Teknologi & Outsourcing

Nyhedsbrev. Teknologi & Outsourcing Nyhedsbrev Teknologi & Outsourcing 08.04.2016 SÅDAN SIKRER DU SUCCES I IT-UDBUD EFTER IKRAFTTRÆDELSEN AF UDBUDSLOVEN (DEL 1): MARKEDSDIALOG I en artikelserie over 4 nyhedsbreve sætter vi fokus på den nye

Læs mere

Vejledning til frivillige kæder

Vejledning til frivillige kæder Vejledning til frivillige kæder Journal nr. 3/1107-0200-0037/SEK/KB Rådsmødet den 31. august 2005 Baggrund 1. Den 1. juli 2005 blev gruppefritagelsen for horisontale aftaler om kædesamarbejde i detailhandelen

Læs mere

E-markedspladser et springbræt for dansk eksport

E-markedspladser et springbræt for dansk eksport E-markedspladser et springbræt for dansk eksport Reimer Ivang, Morten Rask og Erik A. Christensen Reimar Ivang, Morten Rask og Erik A. Christensen E-markedspladser et springbræt for dansk eksport 1. udgave

Læs mere

Region Midtjylland. Forslag til foreløbig indkøbspolitik. Bilag. til Regionsrådets møde den 28. marts 2007. Punkt nr. 4

Region Midtjylland. Forslag til foreløbig indkøbspolitik. Bilag. til Regionsrådets møde den 28. marts 2007. Punkt nr. 4 Region Midtjylland Forslag til foreløbig indkøbspolitik Bilag til Regionsrådets møde den 28. marts 2007 Punkt nr. 4 Regionshuset Viborg Regionsøkonomi Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45

Læs mere

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere)

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere) N O T A T Mindre spild, mere sundhed Regionernes mål for mere sundhed for pengene frem mod 2013 Effektivisering af driften i sundhedsvæsnet har været et højt prioriteret område for regionerne, siden de

Læs mere

ERP. Uddrag af artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

ERP. Uddrag af artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. ERP Uddrag af artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste vidensog udviklingsklub.

Læs mere

FIF: Digitalisering af indkøbs- og udbudsprocesser

FIF: Digitalisering af indkøbs- og udbudsprocesser FIF: Digitalisering af indkøbs- og udbudsprocesser Indkøbsprocesser i kommunerne: Digitalisering af indkøb via e-handel har været et ønske i kommunerne igennem en årrække. Faktum er at antallet af elektroniske

Læs mere

9. KONKLUSION... 119

9. KONKLUSION... 119 9. KONKLUSION... 119 9.1 REFLEKSIONER OVER PROJEKTETS FUNDAMENT... 119 9.2 WWW-SØGEVÆRKTØJER... 119 9.3 EGNE ERFARINGER MED MARKEDSFØRING PÅ WWW... 120 9.4 UNDERSØGELSE AF VIRKSOMHEDERNES INTERNATIONALISERING

Læs mere

INDKØBSPOLITIK. Godkendt af Direktionen den 20.12.2012

INDKØBSPOLITIK. Godkendt af Direktionen den 20.12.2012 Godkendt af Direktionen den 20.12.2012 ... 4 MISSION... 4 VISION... 5 MÅLSÆTNINGER... 5 1. INDKØBSAFTALER... 6 2. INDKØBSFÆLLESSKAB... 6 KOMUDBUD... 6 SKI... 6 3. FAGGRUPPER/ARBEJDSGRUPPER... 6 4. KOMMUNALE

Læs mere

Guideline. EAN-systemet

Guideline. EAN-systemet Guideline Hammershusgade 17 DK-2100 København Ø Tel: 39 27 85 27 Fax: 39 27 85 10 www.ean.dk for anvendelsen af EAN-systemet til entydig identifikation af målepunkter i EL-forsyningssektoren samt EAN-13

Læs mere

Leverandør til Skive Kommune. Hvad skal du vide som leverandør til Skive Kommune? Skive det er RENT LIV SKIVE.DK

Leverandør til Skive Kommune. Hvad skal du vide som leverandør til Skive Kommune? Skive det er RENT LIV SKIVE.DK Skive det er RENT LIV Leverandør til Skive Kommune Hvad skal du vide som leverandør til Skive Kommune? Pjecen: Leverandør til Skive Kommune Dato: Udgivet februar 2015 Afsender: Skive Kommunes Indkøbsafdeling

Læs mere

04.10 Forbrugsartikler Vejledning. www.ski.dk/forbrugsartikler

04.10 Forbrugsartikler Vejledning. www.ski.dk/forbrugsartikler 04.10 Forbrugsartikler Vejledning www.ski.dk/forbrugsartikler Om denne vejledning SKI ønsker at gøre det nemt for offentlige enheder at bruge vores rammeaftaler. Vi har derfor udarbejdet denne vejledning

Læs mere

INDKØBSPOLITIK FOR MARIAGER HØJ- & EFTERSKOLE

INDKØBSPOLITIK FOR MARIAGER HØJ- & EFTERSKOLE Kort om Mariager Høj- & Efterskole Mariager Høj- & Efterskole driver højskole og efterskole under lovgivningen for frie skoler. Skolen har et årselevtal på ca. 200, ca. 45 medarbejdere og en årlig omsætning

Læs mere

Sociale hensyn ved indkøb

Sociale hensyn ved indkøb Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk 18. marts 2014 Sociale hensyn ved indkøb Udbud I forbindelse med boligorganisationernes indkøb af bygge- og

Læs mere

Quick Guide Vejen til rettidige betalinger December 2010

Quick Guide Vejen til rettidige betalinger December 2010 Quick Guide Vejen til rettidige betalinger December 2010 Indhold 1 Baggrund og formål 3 2 Ordreafsendelse og -modtagelse 5 2.1 Krav til den ordreafgivende myndighed - indhold af ordren 5 2.2 Myndighedens

Læs mere

indkøbs politik med underliggende procedurer Ansvar Netværk Nytænkning Ambition Minervavej 1. 3700 Rønne. T: 5695 9700. campusbornholm.

indkøbs politik med underliggende procedurer Ansvar Netværk Nytænkning Ambition Minervavej 1. 3700 Rønne. T: 5695 9700. campusbornholm. indkøbs politik med underliggende procedurer Ansvar Netværk Nytænkning Ambition Minervavej 1. 3700 Rønne. T: 5695 9700. campusbornholm.dk Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Formål Side 3 Organisering

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens anvendelse af private konsulenter.

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens anvendelse af private konsulenter. Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens anvendelse af private konsulenter November 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt Europaudvalget og Erhvervs- og Vækst-, og Eksportudvalget ERU. Udvalgssekretæren EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 22.

Læs mere

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde NOTAT Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde 1. Stigning i offentlig-privat samarbejde i kommunerne Siden kommunalreformen er anvendelsen af private leverandører i den kommunale

Læs mere

Vilkår & Betingelser

Vilkår & Betingelser Webshipr.com - Vilkår og betingelser Vilkår & Betingelser Om Webshipr... 2 Oprettelse af konto... 2 Køb af ydelser... 2 Priser og betaling... 3 Abonnements betingelser... 3 Webshipr s ydelser... 3 Kriterier...

Læs mere

INDKØBSINSTRUKTION Indkøbsbeføjelser i Sønderborg kommune

INDKØBSINSTRUKTION Indkøbsbeføjelser i Sønderborg kommune Indkøbsbeføjelser i Sønderborg kommune BRUG AF SØNDERBORG KOMMUNES RAMMEAFTALER... 3 1. HVEM KØBER JEG IND FOR?... 3 2. HVAD SKER DER, HVIS JEG IKKE FØLGER INDKØBSVEJLEDNINGEN OG INDKØBSPOLITIKKEN?...

Læs mere

Proces orientering af IT organisationer (ITIL - implementering)

Proces orientering af IT organisationer (ITIL - implementering) Proces orientering af IT organisationer (ITIL - implementering) Af Lars Zobbe Mortensen Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Hvorfor bedst practice processer (f.eks. ITIL)?... 3 2 Beslutning om forandring...

Læs mere

Bliv leverandør til det offentlige. Miniguide

Bliv leverandør til det offentlige. Miniguide Bliv leverandør til det offentlige Miniguide INDLEDNING Denne miniguide indeholder vejledning i, hvad du skal huske når du vil byde på opgaver i Gribskov Kommune. Miniguiden indeholder nogle generelle

Læs mere

Syddjurs Kommunes politik for indkøb og udbud

Syddjurs Kommunes politik for indkøb og udbud Syddjurs Kommunes politik for indkøb og udbud Indholdsfortegnelse 1. Indledning.... 1 2. Politikkens omfang og afgrænsning.... 2 3. Lovgivning.... 2 4. Indkøb.... 3 4.1 Indkøbsaftaler... 3 4.2 Inddragelse....

Læs mere

Oplæg til workshop om funktionsudbud og tildeling

Oplæg til workshop om funktionsudbud og tildeling Oplæg til workshop om funktionsudbud og tildeling Victoria Concepts Husk figurer 14. april 2015 Victoria Concepts Tel +45 30 28 06 56 Skovbovænget 141 Email: fon@victoria.dk 2750 Ballerup Indhold 1 Indledning...

Læs mere

Bilag 2.3. Analyse-model. Gør tanke til handling VIA University College

Bilag 2.3. Analyse-model. Gør tanke til handling VIA University College Bilag 2.3. Analyse-model Gør tanke til handling VIA University College Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Basis tilgang til indkøbsbesparelser...3 3. Analysemodellen...4 4. Spend analyse...5 5. Benchmarking

Læs mere

Indkøbspolitik for Gentofte Kommune

Indkøbspolitik for Gentofte Kommune for Gentofte Kommune DE TVÆRGÅENDE FUMKTIONER 1. Forord...1 2. kens overordnede formål...1 3. kens indhold...1 4. kens anvendelse og virkeområde...2 5. Organisering af indkøb...2 6. Indkøbsaftaler...4

Læs mere

Status 2/2. Status 1/2. En rejse mod digitalisering! E-markedspladser 1. E-markedspladser og Digitalisering. Hvad er E-markedspladser

Status 2/2. Status 1/2. En rejse mod digitalisering! E-markedspladser 1. E-markedspladser og Digitalisering. Hvad er E-markedspladser E-er 1 E-handel i Danmark og Europa Hvad er e-er Interaktion på e-er De forskellige e-typer Problemområder En rejse mod digitalisering! Hvad sker der når virksomheder digitaliserer produkter, processer

Læs mere

Bilag 1: Vurdering af udbudspligt i henhold til det nye udbudsdirektiv og den kommende udbudslov

Bilag 1: Vurdering af udbudspligt i henhold til det nye udbudsdirektiv og den kommende udbudslov KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT 13-05-2015 Sagsnr. 2015-0023209 Bilag 1: Vurdering af udbudspligt i henhold til det nye udbudsdirektiv og den kommende udbudslov Baggrund

Læs mere

ODIN. eshop for IT-forhandlere

ODIN. eshop for IT-forhandlere ODIN eshop for IT-forhandlere Når vi snakker om løsninger indenfor IT branchen så er det svært at komme udenom Emini. Vi har arbejdet sammen med dem i flere år og for Scribona har vores webløsning været

Læs mere

Uddrag af artikel trykt i Bestyrelseshåndbogen. Gengivelse af dette uddrag eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Uddrag af artikel trykt i Bestyrelseshåndbogen. Gengivelse af dette uddrag eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Bestyrelseshåndbogen Uddrag af artikel trykt i Bestyrelseshåndbogen. Gengivelse af dette uddrag eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største

Læs mere

Oversigt over Forsvarets Materieltjenestes indkøb i 2012

Oversigt over Forsvarets Materieltjenestes indkøb i 2012 Bilag 7 til FMT skr. 2013/004236-508906 af 07. august 2013. Oversigt over Forsvarets Materieltjenestes indkøb i 2012 1. INDLEDNING Forsvarets Materieltjeneste har på baggrund af en gennemgang af lister

Læs mere

IKV materiale til Handel - og Logistik området Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kommunikation & Ledelse

IKV materiale til Handel - og Logistik området Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kommunikation & Ledelse IKV materiale til Handel - og Logistik området Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kommunikation & Ledelse Undervisningsministeriet. 12. januar 2011 Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget

Læs mere

Bilag G SKIs E-katalog og E-handel. Rammeaftale 09.01 Fødevarer og drikkevarer Totalleverandører

Bilag G SKIs E-katalog og E-handel. Rammeaftale 09.01 Fødevarer og drikkevarer Totalleverandører Bilag G SKIs E-katalog og E-handel Rammeaftale 09.01 Fødevarer og drikkevarer Totalleverandører Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1. Generelt... 3 1.2. Hvad er SKIs E-katalog og hvordan vedligeholdes

Læs mere

Udbud med forhandling hvordan, med hvem og om hvad (direktiv 2014/24/EU) Advokat Torkil Høg 11. november 2014

Udbud med forhandling hvordan, med hvem og om hvad (direktiv 2014/24/EU) Advokat Torkil Høg 11. november 2014 Udbud med forhandling hvordan, med hvem og om hvad (direktiv 2014/24/EU) Advokat Torkil Høg 11. november 2014 1 Agenda 1. Introduktion 2. Udbud med forhandling udvalgte problemstillinger 2 1. Introduktion

Læs mere

Indkøb i amterne. FOKUS FOrum for Kvalitet og Udvikling i offentlig Service

Indkøb i amterne. FOKUS FOrum for Kvalitet og Udvikling i offentlig Service Indkøb i amterne FOKUS FOrum for Kvalitet og Udvikling i offentlig Service Side 2 "Indkøb i amterne" er udarbejdet for FOKUS af Jens Peter Bjerg, Amtsrådsforeningen. Netpublikation Januar 2005 Redaktion:

Læs mere

Notat. Emne Bemærkninger til Revision af årsregnskabet for 2005 Direktøren Kopi til. Den 28. august 2006. Århus Kommune

Notat. Emne Bemærkninger til Revision af årsregnskabet for 2005 Direktøren Kopi til. Den 28. august 2006. Århus Kommune Notat Emne Til Direktøren Kopi til Den 28. august 2006 Det skal indledningsvis bemærkes, at der i revisionsberetningen ikke er forhold vedr. Magistratens 5. afdeling, som Byrådet skal tage stilling til,

Læs mere

Vejledning om reglerne for samtidig underretning og standstill-periode

Vejledning om reglerne for samtidig underretning og standstill-periode Vejledning om reglerne for samtidig underretning og standstill-periode September 2006 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Anvendelsesområde... 3 3. Samtidig underretning... 4 3.1. Hvordan skal underretningen

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Ingeniørforeningen 2012 Energibesparelser i private virksomheder 2 Energibesparelser i private virksomheder 3 Energibesparelser i private virksomheder Resume Undersøgelsen

Læs mere

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Att.: Kontorchef Signe Schmidt E-mail: rzn@kfst.dk

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Att.: Kontorchef Signe Schmidt E-mail: rzn@kfst.dk Klagenævnet for Udbud Adresse: Erhvervsstyrelsen, Dahlerups Pakhus, Langelinie Allé 17, 2100 København Ø. Telefon: 35 29 10 00 - mail: klfu@erst.dk - Internet-adresse: www.klfu.dk Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Læs mere

Tema den effektive indkøbsorganisation

Tema den effektive indkøbsorganisation Årsdage for offentlig indkøb Tema den effektive indkøbsorganisation Spor 3 indkøb i praksis 11.30-12.30 Compliance Tina Bjørnholt Udbuds- og indkøbschef, Viborg Kommune Oplæg om compliance Hvorfor er compliance

Læs mere

Internet. Komplet featureliste. Aesiras - integreret Regnskab, Handel og Internet

Internet. Komplet featureliste. Aesiras - integreret Regnskab, Handel og Internet Internet Komplet featureliste Aesiras - integreret Regnskab, Handel og Internet Aesiras Internet gør det let at komme i gang med en professionel hjemmeside og webshop. Som standard medfølger et grafisk

Læs mere

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR BRIEF RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME EU- borgere handler som aldrig før på tværs af grænserne, og det kræver

Læs mere

Indkøb og samarbejde om administrative opgaver 2015

Indkøb og samarbejde om administrative opgaver 2015 Indkøb og samarbejde om administrative opgaver 2015 Indkøb og samarbejde om administrative opgaver Gennemgang af regnskab Formål og introduktion til udbud Risici og aktører indenfor indkøb pt. Fremtidige

Læs mere

DK-Viborg: Bygge- og anlægsarbejder 2011/S 104-170311 UDBUDSBEKENDTGØRELSE. Bygge- og anlægsarbejde

DK-Viborg: Bygge- og anlægsarbejder 2011/S 104-170311 UDBUDSBEKENDTGØRELSE. Bygge- og anlægsarbejde 1/5 Denne bekendtgørelse på TED-webstedet: http://ted.europa.eu/udl?uri=ted:notice:170311-2011:text:da:html DK-Viborg: Bygge- og anlægsarbejder 2011/S 104-170311 UDBUDSBEKENDTGØRELSE Bygge- og anlægsarbejde

Læs mere

Notat. Omstilling til edag - handlingsplan. Projektets formål og succeskriterier. edag arbejdsgruppen. IT-Kontoret. edag i Aalborg Kommune

Notat. Omstilling til edag - handlingsplan. Projektets formål og succeskriterier. edag arbejdsgruppen. IT-Kontoret. edag i Aalborg Kommune Notat Til: edag arbejdsgruppen Kopi til: Fra: IT- Dato: 28.04.2003 Vedr.: edag i Aalborg Kommune Mandag d. 1. september 2003 er fastsat som edag for alle offentlige myndigheder. edag er aftalt mellem regeringen,

Læs mere

Det danske ERP marked

Det danske ERP marked Det danske ERP marked ComputerCamp seminar 25. marts 2009 Herbert Nathan Indhold Introduktion til HerbertNathan & Co Nogle indledende system begreber ERP-markedet leverandører og trends Hvorfor anskaffe

Læs mere

U D K A S T NOTAT OM UDBUD AF MULTIHAL 1 BAGGRUND OG PROBLEMSTILLING

U D K A S T NOTAT OM UDBUD AF MULTIHAL 1 BAGGRUND OG PROBLEMSTILLING U D K A S T NOTAT OM UDBUD AF MULTIHAL 1 BAGGRUND OG PROBLEMSTILLING Frederikshavn Kommune indgik i 2011 en OPS-kontrakt med et konsortium bestående af MT Højgaard og DEAS om design, opførelse og efterfølgende

Læs mere

Udkast til Region Sjællands indkøbspolitik 2011-2015

Udkast til Region Sjællands indkøbspolitik 2011-2015 Dato: 28. september 2011 Brevid: 1493520 Udkast til Region Sjællands indkøbspolitik 2011-2015 1. Indledning Indkøb er et væsentligt område, der yder vigtige bidrag til, at regionens ansatte kan løse kerneopgaverne

Læs mere

Indkøbs- og udbudspolitik

Indkøbs- og udbudspolitik Indkøbs- og udbudspolitik 1 2 Forord Indkøbs- og udbudspolitikken fastlægger de overordnede rammer for indkøb og udbud i Randers Kommune. Politikken gælder dermed for hele Randers Kommune. Den er rettet

Læs mere

Indstilling Aarhus Kommune Finansiering af samlet og koordineret PC-anskaffelse i Aarhus Kommune 1. Resume

Indstilling Aarhus Kommune Finansiering af samlet og koordineret PC-anskaffelse i Aarhus Kommune 1. Resume Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 21. september 2011 Aarhus Kommune Finansiering af samlet og koordineret PC-anskaffelse i Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling 1.

Læs mere